Dødsbrande i Danmark December 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødsbrande i Danmark 2007. December 2008"

Transkript

1 Dødsbrande i Danmark 2007 December 2008

2 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Datavej Birkerød Telefon: Telefax: Oplag: 1000 (december 2008) Tryk: J.H. Søchultz Grafik A/S B: B CSB/2008 ISBN: brs.dk Citat og eftertryk tilladt ved angivelse af kilde. Forsidefoto: Rygning, Colourbox.

3 Indhold 3 Indhold Indhold Resumé Indledning Data og statistik Definitioner Datagrundlag Statistik Scenarier Dødsbrande og omkomne ved brand fordelt over tid Fordelt på år Fordelt på måneder Fordelt på ugedage Opsamling De omkomnes køn og alder Fordelt på køn Fordelt på alder Opsamling Omkomne ved brand Opholdssted Boligforhold Hændelsesforløb Røgalarmer Hvornår indtræffer døden? Dødsårsager Opsamling Dødsbrande Brandsted Brandårsag Arnested Opsamling Tema Rygning Risiko for mænd og kvinder Udvikling over årene Arnested Opsamling Sammenligning med anden statistik Omkomne i ulykker Branddøde i de nordiske lande Forebyggelse af dødsbrande Anvendte kilder Nyttige links

4 4 Dødsbrande i Danmark Resumé Dødsbrande i Danmark 2007 følger op på Dødsbrande i Danmark (1). Denne nye udgave medtager data fra tidligere år, når det har været muligt, men bygger primært på data for perioden Analyserne viser en række karakteristika ved dødsbrande og omkomne ved brand i Danmark. Om dødsbrandene kan man sige, at: En lille overvægt af dødsbrandene finder sted i vintermånederne Langt de fleste dødsbrande finder sted i boliger Dødsbrande i ældreboliger og etageboliger er overrepræsenterede, set i forhold til antallet af disse boliger Rygning er den hyppigste årsag til dødsbrande De fleste dødsbrande opstår i påklædning og møbler Om de omkomne ved brand kan man sige, at: Mænd omkommer ved brand ca. halvanden gang så hyppigt som kvinder De fleste omkomne er i aldersgrupperne år eller år Risikoen for at omkomme ved brand stiger med personens alder De fleste omkomne ved brand er enlige De fleste omkom på grund af brandulykker i eget hjem To tredjedele af de omkomne havde ikke installeret en røgalarm. Af den tidligere undersøgelse fra 2006 (1) fremgik det desuden, at personlige forhold, såsom alkoholmisbrug, fysisk handicap, alderdomssvækkelse og psykisk sygdom forhøjer risikoen for at omkomme ved en dødsbrand.

5 Indledning 5 Indledning I Danmark omkommer der i gennemsnit knap 80 personer ved brand hvert år. Det er derfor en problemstilling, der har stor opmærksomhed hos pressen, interesseorganisationer og sidst, men ikke mindst, myndighederne. For at kunne forebygge at mennesker omkommer ved dødsbrande, er det vigtigt at forstå, hvad der fører til at dødsbrande opstår, hvorledes de udvikler sig, og hvilke befolknings grupper, der er mest udsatte for at omkomme ved brand. Derved kan den forebyggende indsats målrettes. Med henblik på at forbedre datagrundlaget blev det i 2000 foreslået, at der skulle opbygges en data base, hvor oplysninger om dødsbrande i Danmark løbende kunne registreres. Anbefalingen kom fra en arbejdsgruppe med repræsentanter for politi og brandvæsen, personer med brandteknisk og sundhedsfaglig ekspertise samt Beredskabsstyrelsen. Dette førte til, at Beredskabsstyrelsen i 2004 etablerede Dødsbrandsdatabasen med henblik på at skabe et detaljeret overblik over, hvad der karakteriserer dødsbrandene og de personer, der omkommer ved brand. Formålet med Dødsbrandsdatabasen er at skabe et videngrundlag og formidle dette, så det kan anvendes i det målrettede arbejde med at forebygge døds brande og derved redde liv. Rapporten Dødsbrande i Danmark , der udkom i 2006, er et af resultaterne af dette arbejde. Rapporten har været meget anvendt af såvel fagpersoner som pressen. Med denne rapport ajourfører og udbygger Beredskabsstyrelsen rapporten fra Det er Beredskabsstyrelsens håb, at Dødsbrande i Danmark 2007 vil blive læst, debatteret og benyttet af medarbejdere i kommunernes socialforvaltninger og rednings beredskaber, der har kontakt til personer i de udsatte grupper samt indflydelse på deres fysiske omgivelser. Desuden kan andre statslige myndigheder, forsikringsselskaber og erhvervslivet i rapporten finde data og inspiration til forebyggelse af, at menneskeliv går tabt ved brand.

6 6 Dødsbrande i Danmark Data og statistik Definitioner En dødsbrand er en brand, som resulterer i én eller flere omkomne. En omkommen ved brand, er en person, der omkommer under en brand som følge af brandpåvirkning typisk røgforgiftning eller forbrænding eller inden 30 dage efter branden. En person regnes ikke for omkommet ved brand, såfremt personen dør på grund af andre skader, og efterfølgende bliver udsat for brand, f.eks. omkommer ved et trafikuheld, hvor bilen efterfølgende bryder i brand. Datagrundlag Denne rapport tager udgangspunkt i nedennævnte kilder om dødsbrande, og den medtager data til og med Antallet af dødsbrande og omkomne i brand i 2006 i Danmark er korrigeret fra 71 til 69, efter at to dubletter er blevet slettet fra datasættet. Dette ændrer imidlertid ikke ved tidligere konklusioner. Under alle figurer og tabeller er angivet datakilden, samt antallet n af observationer, som figuren er baseret på. Tal fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) I Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts (DBIs) papirbaserede brandstatistik findes data om dødsbrande og omkomne ved brand fra perioden Beredskabsstyrelsen overtog DBIs papirarkiv i 2004 og gjorde herefter følgende data offentligt tilgængelige i elektronisk form: Fra 1960: antal dødsbrande og branddøde pr. år. Fra 1989: omkomne ved brand fordelt på køn og alderskategori, omkomne pr. måned samt data om brandsted og brandårsag for dødsbrande. Dødsbrandsdatabasen Databasen bygger på informationer offentliggjort i medierne i form af systematisk indsamlede presseklip om dødsbrande. Data suppleres i nogle tilfælde med informationer fra Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi og Brandsårs behandling. Dødsbrandsdatabasen indeholder et bredt udsnit af oplysninger om bl.a. antal dødsbrande og antal omkomne ved brand, personernes alder, køn og dødsårsag samt dato, brandsted, arnested og formodet brandårsag. Politidatabasen Politidatabasen er baseret på politirapporter om dødsbrande og omkomne ved brand fra 2000 og fremefter. Beredskabsstyrelsen modtager oplysninger fra Københavns Politi og Rigspolitiets kriminaltekniske afdelinger, når de har assisteret det lokale politi i forbindelse med udredning af brandårsagen på skadesteder, hvor personer er omkommet ved brand. Politidatabasen indeholder bl.a. oplysninger om brandårsag, evt. tilstedeværelse af røgalarm, om personen var alene samt findested for den branddøde, men den omfatter i sagens natur kun et udsnit af dødsbrandene og de omkomne ved brand.

7 Data og statistik 7 Nordstat.net Data om dødsbrande i de øvrige nordiske lande er hentet fra som er en fælles nordisk portal, der indeholder statistik om redningsberedskabernes aktiviteter. Statistik Ud fra et statistisk perspektiv er dødsbrand en sjælden hændelse. Det betyder, at der kan være store tilfældige udsving fra år til år i antallet af dødsbrande, og i det antal personer, der omkommer ved brand. Dette bliver endnu mere udtalt, når data opdeles i underkategorier som brandårsager eller brandsteder. I disse tilfælde vises f.eks. det gennemsnitlige antal hændelser i hver underkategori for en årrække. Ikke alle parametre kan bestemmes med lige stor sikkerhed, og nogle data er lettere at skaffe information om end andre. Derfor indeholder nogle figurer kategorier, der omfatter andet, uoplyst og ukendt. Scenarier I rapporten er gengivet tre scenarier, der beskriver, hvordan dødsbrande typisk kan opstå. Scenarierne er konstrueret ud fra et antal virkelige hændelsesforløb.

8 8 Dødsbrande i Danmark Dødsbrande og omkomne ved brand fordelt over tid Dette afsnit ser på udviklingen i antal dødsbrande og omkomne ved brand gennem årene, og det belyser, om der er nogle tidspunkter af året eller nogle ugedage, hvor forekomsten er større end på andre. Fordelt på år Ved en enkelt dødsbrand kan der omkomme én eller flere personer, og i de fleste år er der et større antal omkomne ved brand end antal dødsbrande. I 2006 og 2007 omkom imidlertid hhv. 69 og 71 personer i lige så mange brande. Det er færre hændelser end i de tre foregående år, og man skal helt tilbage til 1992 for at finde et år, hvor der ikke forekom dødsbrande med mere end én omkommen person. Antallet af registrerede dødsbrande og omkomne ved brand varierer fra år til år, men niveauet har været konstant i perioden , med et gennemsnit på 73 dødsbrande og 78 omkomne ved brand pr. år (Figur 1). Det årlige antal dødsbrande i perioden har varieret mellem 52 og 87, og antallet af omkomne mellem 55 og 99. Antallet af dødsbrande og omkomne ved brand i årene 2006 og 2007 lå således under gennemsnittene for de seneste 25 år, men inden for den observerede variationsbredde for hele perioden. Det kan til sammenligning anføres, at der i perioden i alt blev registreret brande (2). Dødsbrandene udgør således ca. 0,4 % af det samlede antal brande. Figur 1. Antal dødsbrande og antal omkomne ved brand, pr. år, Dødsbrande Omkomne Dødsbrande, gennemsnit, Omkomne, gennemsnit Kilder: DBI og Dødsbrandsdatabasen.

9 Dødsbrande og omkomne ved brand fordelt over tid 9 Stigningen i antallet af dødsbrande og omkomne ved brand fra 1960 til omkring 1970 kan ikke forklares alene ud fra det forøgede befolkningstal. Tendenslinjen i Figur 2 viser, at antallet af dødsbrande pr indbyggere i denne periode har været stigende. Stigningen må derfor formentlig tilskrives, at dataregistreringen er blevet gradvist mere komplet i denne periode. I de seneste år flader kurven ud, hvilket indikerer, at antallet af dødsbrande følger befolkningstallet. Figur 2. Antal dødsbrande pr indbyggere i Danmark, ,8 1,6 Dødsbrande pr indb. 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Kilder: DBI, Dødsbrandsdatabasen og Danmarks Statistik, statistikbanken (3). Fordelt på måneder Antallet af dødsbrande og omkomne ved brand i en given måned varierer betragteligt fra år til år. I perioden er der dog, som vist i Figur 3, en svag tendens til flere dødsbrande fra december til april. Figur 3. Gennemsnitligt antal dødsbrande og antal omkomne ved brand, pr. måned, Dødsbrande Omkomne Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilder: DBI og Dødsbrandsdatabasen, dødsbrande n = 385; omkomne n = 405.

10 10 Dødsbrande i Danmark Fordelt på ugedage En analyse af antallet af dødsbrande fordelt på ugedag viser lige som opgørelserne pr. år og pr. måned en betragtelig variation fra år til år. For perioden kan der dog ikke spores nogen tendens til, at dødsbrande forekommer hyppigere på nogle ugedage end andre. Opsamling På grund af det relativt lille antal dødsbrande pr. år er der væsentlige udsving i antallet set over tid, men der ses ikke tegn på nogen systematisk udvikling i tallene. Data fra de sidste fem år viser en tendens til lidt flere dødsbrande i vinter- og forårsmånederne, sammenlignet med resten af året. De omkomnes køn og alder De omkomnes køn og alder kan forholdsvis nemt bestemmes og registreres, og derfor er der generelt gode data for disse parametre. I dette afsnit analyseres antallet af omkomne ved brand, fordelt på køn og alder. Fordelt på køn Klart flere mænd end kvinder omkommer ved brand. Som det fremgår af Figur 4 døde gennemsnitligt 49 mænd pr. år ved brand i perioden , mens års gennem snittet for kvinder i samme periode var 31. Forholdet mellem antal omkomne mænd og kvinder i perioden er således 1,6 til 1, mens forholdet mellem antal mænd og kvinder i hele befolkningen er 0,98 til 1 (3). Det betyder, at mænd i forhold til befolkningsandelen er væsentligt overrepræsenterede i statistikken for omkomne ved brand. Det er desuden værd at bemærke, at antallet af kvinder, der døde ved brand, kun varierede mellem 25 og 38 pr. år, hvorimod antallet af mænd varierede fra 31 til 66 pr. år i den samme periode. Figur 4. Antal omkomne ved brand, fordelt på køn, Mænd Kvinder Mænd, gennemsnit Kvinder, gennemsnit Note: I 1993 blev dødsbrandene ikke registreret opdelt på køn. Kilder: DBI og Dødsbrandsdatabasen, kvinder n = 560; mænd = 873.

11 De omkomnes køn og alder 11 I de seneste to år, 2006 og 2007, omkom hhv. 41 og 38 mænd og 28 og 33 kvinder ved brand. For mændenes vedkommende er dette blandt de laveste antal omkomne, siden registreringen blev påbegyndt i Fordelt på alder Data fra perioden viser, at kun få personer under 35 år omkommer ved brand (Figur 5), og at de fleste af de branddøde i perioden var 45 til 60 år eller 75 til 85 år. Figur 5. Samlet antal mænd og kvinder omkommet ved brand, fordelt på alder, Mænd Kvinder Kilde: Dødsbrandsdatabasen, kvinder n = 125; mænd n = 188 (alder uoplyst for 1 mand, ej vist). Det er værd at bemærke, at over en tredjedel (109) af samtlige omkomne (313) var mænd i aldersgrupperne år og år (ca. 55 personer i hver gruppe) og, at blandt de årige omkom kun ca. halvt så mange kvinder som mænd (24 mod 52). I hver af de to aldersgrupper år og 80 år og derover omkom hhv. ca. 30 mænd og 30 kvinder i perioden. Figur 6 viser antal mænd og kvinder omkommet ved brand, fordelt på aldersgruppe og sat i forhold til det tilsvarende antal mænd og kvinder i befolkningen i hver alders gruppe. Normalrisikoen 1 udtrykker, at aldersgruppens risiko for at omkomme ved brand svarer til aldersgruppens andel af befolkningen. Figuren viser, at de tre aldersgrupper, der omfatter personer på 50 år og ældre, alle havde en forøget relativ risiko for at omkomme ved brand, hvorimod de tre grupper med personer på 49 år eller yngre tilsvarende havde en formindsket risiko. Mænd og kvinder på 80 år eller ældre skilte sig ud ved at have en ca. 5 gange så stor risiko som normalrisikoen.

12 12 Dødsbrande i Danmark Figur 6. Relativ risiko for at omkomme ved brand, fordelt på alder, køn og befolkningsandel, ,3 4, ,4 2,2 1,4 1,2 0,9 0,5 0,5 0,3 0,1 0,2-15 år år år år år 80- år Mænd Kvinder Normal risiko Kilder: DBI og Dødsbrandsdatabasen, n = Ifølge en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik (4) vil andelen af borgere på 65 år og derover forøges med 78 % indtil 2042, hvorimod andelen af 25 til 64-årige vil falde med 10,6 %. Såfremt risikoprofilen i Figur 6 er repræsentativ for de kommende år, vil andelen af personer i risikogrupperne altså stige. Opsamling For hver kvinde, der omkom ved brand i perioden , omkom i gennemsnit 1,6 mænd. Der omkom flest personer i aldersgrupperne år og år. Set i forhold til befolkningsandelen er sandsynligheden for at omkomme ved brand større, jo ældre man bliver.

13 Omkomne ved brand 13 Omkomne ved brand I dette afsnit fokuseres på, under hvilke omstændigheder og på hvilken måde personer omkommer ved brand. Opholdssted Langt de fleste, der dør ved brand, omkommer i eget hjem (Figur 7). Således blev der i gen nemsnit årligt registreret 64 branddøde i eget hjem i perioden , mens gennemsnittet for alle andre opholdssteder var 15. Der er omtrent samme fordeling af mænd og kvinder blandt de omkomne på de forskellige opholdssteder; dog var de 4 personer, der omkom på arbejdspladsen i denne periode, alle mænd. Figur 7. Omkomne ved brand fordelt på opholdssted, % 14% 3% Eget hjem Gæst Arbejdsplads Uoplyst / ukendt 82% Kilde: Dødsbrandsdatabasen, n = 313. Boligforhold En stikprøve på 240 omkomne ved brand for perioden primært fra Københavnsområdet viser, at ca. 75 % var enlige, hvorimod kun ca. 15 % af de omkomne ved brand var en del af en familie (Figur 8). I 2007 udgjorde enlige ca. 27 % af befolkningen (5), og denne befolkningsgruppe er således stærkt overrepræsenteret i dødsbrandsstatistikken.

14 14 Dødsbrande i Danmark Figur 8. Boligforhold for omkomne ved brand, % 8% 15% 75% Enlig Familie Hotel mv. Ukendt / uoplyst / andet Kilde: Politidatabasen, n = 240. Scenarie 1: En 60-årig kvinde bor alene i sin lejlighed. Hun glemmer et tændt stearinlys på fjernsynet, da hun går i seng. Lyset antænder lyskransen af plastic, og ilden breder sig til fjernsynet og stuen. Brandrøgen breder sig til soveværelset, og kvinden omkommer af kulilteforgiftning. På grund af psykisk sygdom har kvinden altid vinduerne lukket, og hun har tapet alle åbninger til. Derfor går branden ud af sig selv, og dødsbranden opdages ikke før næste morgen, da naboerne bemærker de sodsværtede vinduer. Hændelsesforløb Figur 9 viser, at ulykke er den oftest registrerede hændelse, der medfører, at personer omkommer ved brand. For perioden var hændelsen ulykke således i gennemsnit registreret for ca. 70 personer pr. år. Hændelsen selvmord var registreret i 10 tilfælde, svarende til 3 % af samtlige de omkomne ved brand i denne periode. En undersøgelse af kønsfordelingen viser, at i alle 10 tilfælde af selvmord var der tale om mænd, hvilket svarer til 5 % af samtlige mænd, der omkom ved brand i den pågældende periode. Figur 9. Hændelsesforløb fordelt på ulykke, selvmord og fremkaldt af anden person, % 8% 3% Ulykke Selvmord Fremkaldt af anden person Ukendt / uoplyst 88% Kilde: Dødsbrandsdatabasen, n = 313.

15 Omkomne ved brand 15 Røgalarmer For to tredjedele af de personer, der omkom ved brand, var der ingen røgalarm på brandstedet (Figur 10). Det svarer til 82 % af de personer, for hvilke der foreligger oplysninger om røgalarm. Kun for 15 % af de omkomne ved brand er det angivet, at en røgalarm var installeret. Figur 10. Omkomne ved brand med og uden røgalarm, % 15% 67% Ingen røgalarm Røgalarm Ukendt / uoplyst Kilde: Politidatabasen, n = 240. Befolkningsundersøgelser foretaget i 1998, 2004 og 2005 viste, at ca % af de danske husstande havde røgalarmer (6). Det betyder, at personer uden røgalarm er væsentligt overrepræsenteret i statistikken over omkomne ved brand. Dette kan skyldes to forhold (1): at røgalarmer redder liv ved at varsle beboerne om en opstået brand, og at de mest udsatte grupper ikke anskaffer en røgalarm. Hvornår indtræffer døden? Figur 11 viser, at ca. en fjerdedel af de personer, der omkom ved brand, blev reddet ud af branden, men efterfølgende omkom under transporten eller på hospitalet som en direkte følge af den brandpåvirkning, de havde været udsat for. Omkring to tredjedele af de personer, der omkommer som følge af brand, omkommer før brandvæsenet når frem til disse personer. Figur 11. Andel af omkomne ved brand set i forhold til indsatsforløbet, % 23% 1% 5% 66% Inden indsats Under indsats Under transport På hospital Ukendt / uoplyst Kilde: Dødsbrandsdatabasen, n = 313.

16 16 Dødsbrande i Danmark Dødsårsager Røgforgiftning er angivet som den hyppigste dødsårsag ved brand. Figur 12 viser, at mindst 25 % omkommer som følge af forbrændinger, og at mere end halvdelen af de personer, der omkommer ved brand, dør som følge af røgforgiftning. Derudover var der 5 %, der omkom som følge af en kombination af forbrændinger og røgforgiftning. For de resterende 15 % var dødsårsagen uoplyst. Figur 12. Omkomne ved brand fordelt på dødsårsag, % 25% 15% 55% Røgforgiftning Forbrændinger Røgforgiftning / forbrænding Uoplyst / ukendt Kilde: Dødsbrandsdatabasen, n = 313. Opsamling De fleste omkomne ved brand var enlige, der omkom i eget hjem som følge af en ulykke, og de havde for det meste ikke installeret røgalarm. Dobbelt så mange døde af røgforgiftning som af forbrændinger, og ca. to tredjedele omkom, inden brandvæsenet nåede frem til personen.

17 Dødsbrande 17 Dødsbrande Dette afsnit viser, hvor dødsbrande opstår, og hvad der kan forårsage dem. Brandsted Dødsbrande opstår som regel i boligen og kun sjældent i f.eks. biler eller udendørs. I perioden opstod ca. 90 % af alle dødsbrande i en bolig. Figur 13 viser, at der i i gennemsnit var lidt flere end 25 dødsbrande pr. år i både énfamiliehuse (parcelhuse, villaer, kædehuse, klyngehuse, stuehuse og lignende) og etageboliger (lejligheder), og at der i de seneste to år ( ) har været lidt færre af disse brande i énfamiliehuse. I boligmassen som helhed er der 1,4 gange flere boliger i énfamiliehuse end etageboliger (7). Det vil altså sige, at der er flere dødsbrande i etageboliger, end man skulle forvente ud fra boligmassens sammensætning. I ældreboliger (ældreboliger, beskyttede boliger og plejehjem og lignende) var der lidt over 10 dødsbrande pr. år i perioden Det svarer til, at ca. 14 % af samtlige dødsbrande opstod i denne boligtype, selvom ældreboliger kun udgjorde ca. 2,5 % af boligmassen i 2007 (7, 8). Dette betyder ikke, at ældre boliger i sig selv er farlige at bo i. Snarere at de, der flytter ind i ældreboliger netop er personer, der f.eks. på grund af alderdomssvækkelse, handicap, demens eller lignende, har en forøget risiko for at omkomme ved brand. Der var i gennemsnit mindre end 5 dødsbrande pr. år i biler og andet. Sidstnævnte dækker bl.a. dødsbrande, der opstår udendørs, f.eks. ved optænding af en havegrill. Figur 13. Antal dødsbrande pr. år fordelt på brandsted, Gennemsnit, Enfamiliehuse Etageboliger Ældreboliger Boliger - andet / uoplyst Biler Andet / uoplyst / ukendt Kilder: DBI og Dødsbrandsdatabasen, n = 601.

18 18 Dødsbrande i Danmark Brandårsag I perioden var rygning den hyppigst registrerede årsag til dødsbrande. Figur 14 viser, at der i i gennemsnit var ca. 32 dødsbrande pr. år forårsaget af rygning. Antallene for 2006 og 2007 ligger lidt under dette gennemsnit, men inden for den variation, der kendes fra Se også Tema Rygning på side 20. Blandt de øvrige brandårsager forekom el og uforsigtighed ved madlavning lidt hyppigere end de resterende oplyste årsager. Figur 14. Antal dødsbrande pr. år fordelt på brandårsag, Gennemsnit, Rygning El Påsat / selvmord Stearinlys Uforsigtighed, madlavning Uforsigtighed, andet Fyringsanlæg Ild i juletræ / juledekoration Bil Andet Ukendt / uoplyst Kilder: DBI og Dødsbrandsdatabasen, n = 601. Scenarie 2: En 45-årig mand, der bor alene, kommer ud på natten beruset hjem fra værtshus og sætter en pande med fedtstof over på komfuret for at stege pølser og spejle et æg. I stuen tænder han for fjernsynet og falder i søvn i sofaen. Fedtstoffet bliver overophedet og bryder i brand og snart er der også ild i emhætten, hvis filter ikke har været renset for fedt i lange tider. Branden breder sig, og en forbipasserende taxachauffør bemærker flammerne i lejlighedens køkkenvindue og alarmerer brandvæsenet. Brandvæsenet sprænger entredøren og får hurtigt slukket ilden og båret manden ud. Genoplivningsforsøgene i ambulancen er dog forgæves. Opgangens øvrige beboere har blandede følelser over for dødsfaldet. Der har flere gange tidligere været lignende brande hos samme beboer, så naboerne har alle anskaffet røgalarmer.

19 Dødsbrande 19 Arnested Ved mange af dødsbrandene er oplysninger om arnestedet ikke tilgængelige, hvilket gør det vanskeligt at analysere data. Ud fra Figur 15 kan det dog ses, at mindst 40 % af dødsbrandene opstod i tøj, møbler og gulvtæpper. Arnestedet seng er angivet omtrent dobbelt så tit som de næsthyppigste arnesteder, sofa og komfur. Figur 15. Dødsbrande fordelt på arnesteder, % Påklædning 35% 17% Seng Sofa Lænestol Gulv / gulvtæppe Fjernsyn 9% Komfur 11% 3% 8% 5% 2% 3% Bil Andet Ukendt / uoplyst Kilde: Dødsbrandsdatabasen, n = 301. Opsamling De fleste dødsbrande opstår i énfamiliehuse og etageboliger. Set i forhold til antallet af boliger af de forskellige typer sker der dog flest dødsbrande i ældreboliger. Rygning er den hyppigste brandårsag ved dødsbrande, og det er oftest den omkomnes påklædning, eller de møbler, som den omkomne befandt sig i, der er blevet antændt.

20 20 Dødsbrande i Danmark Tema Rygning Dette tema belyser rygning som årsag til dødsbrande, set i relation til de omkomnes køn og alder samt til brandens arnested. Risiko for mænd og kvinder Det fremgik af Figur 14 (side 18), at rygning er klart den hyppigste enkeltårsag til dødsbrande i Danmark. I perioden , var rygning årsag til at hhv. 90 mænd og 50 kvinder omkom ved brand (Figur 16). Det vil sige, at 1,8 mænd omkom ved brande forårsaget af rygning for hver gang én kvinde omkom af samme årsag. Hvis alle brandårsager betragtes under ét, var forholdet mellem antal omkomne mænd og kvinder som 1,5 til 1. Mænds overrisiko (1,8 til 1,5) for at omkomme ved en brand forårsaget af rygning kan fuldt ud forklares ved forskellen mellem de to køns rygevaner: En undersøgelse fra 2007 (9) har nemlig vist, at 1,2 gange så mange mænd som kvinder ryger dagligt (svarende til 26 % af samtlige mænd og 22 % af samtlige kvinder). Figur 16. Antal omkomne ved brand på grund af rygning fordelt på alder og køn, Mænd Kvinder år år år år 80- år Kilde: Dødsbrandsdatabasen, kvinder n = 50; mænd n = 90. Figur 16 viser, at aldersgrupperne år omfatter det største antal omkomne ved brand som følge af rygning. Set i relation til fordelingen på køn gælder det, at mænd under 50 år, kvinder på år og mænd over 80 år er overrepræsenterede i statistikken. Udvikling over årene Ovennævnte undersøgelse af rygevaner (9) viste, at antallet af rygere i befolkningen har været jævnt faldende siden Fra 1997 til 2007 er andelen af mandlige rygere faldet fra 34 til 26 %, og andelen af kvindelige rygere er faldet fra 30 til 22 %.

21 Tema Rygning 21 Figur 17 viser udviklingen i rygnings andel af de oplyste dødsbrandsårsager i perioden Her er udviklingen den stik modsatte, idet der ses en tendens (linjen i Figur 17) til en jævn stigning. Det ser altså ud til, at rygning år for år bidrager med en stigende andel af de personer, der omkommer ved brand, til trods for at færre og færre ryger. Figur 17. Omkomne ved brand på grund af rygning, vist som andel af kendte årsager til dødsbrande i procent, Note: Fra 1993 til 1995 er årsagen til branddød ikke registreret. Kilder: DBI og Dødsbrandsdatabasen, omkomne ved rygning n = 473; kendte brandårsager n = Arnested Det fremgår af Figur 15 (side 19), at det arnested, der oftest bliver angivet ved dødsbrande, er seng, og at personnære genstande som møbler og tøj tilsammen udgør størstedelen (ca. 40 %) af arnestederne. Denne tendens er endnu mere tydelig, når man ser på omkomne ved brand i forbindelse med rygning. Her udgør tøj og møbler mere end 70 % af de specificerede arnesteder. Figur 18 viser, at for en relativt stor andel af de personer, der omkommer ved brand på grund af rygning, opstår branden i personens seng. Men figuren viser også, at dødsbrande for mænd over 80 år forholdsvis ofte opstår i en sofa eller lænestol.

22 22 Dødsbrande i Danmark Figur 18. Omkomne ved brand på grund af rygning, fordelt på alder, køn og arnested, Kvinder -29 år 10 Kvinder år Kvinder år 8 Kvinder år 6 4 Kvinder 80- år Mænd -29 år Mænd år 2 Mænd år 0 Påklædning Seng Sofa Lænestol Gulv / gulvtæppe Andet Ukendt / uoplyst Mænd år Mænd 80- år Kilde: Dødsbrandsdatabasen, kvinder n = 50; mænd n = 90. Scenarie 3: En 75-årig bevægelseshæmmet enkemand holder meget af at tage sig en cigaret, når han har taget sin sovepille. Mange brændemærker i dynen og gulvtæppet vidner om, at han af og til taber cigaretten. Hans datter har formanet ham om altid at have et glas vand stående ved sengen også for at han skal huske at drikke nok. Derfor har han altid kunne hælde vand på den tabte cigaret. En aften falder han i søvn og taber cigaretten uden at opdage det. Der går ild i dynen, og kort efter aktiveres røgalarmen, som svigersønnen har sat op. Manden er dog ikke i stand til at reagere rationelt. Naboerne hører røgalarmen, alarmerer brandvæsenet, sparker entredøren ind og får den gamle mand ud. Han dør imidlertid nogle få dage senere på hospitalet på grund af sine forbrændinger. Opsamling Rygning udgør en stor og tilsyneladende stadigt stigende andel af årsagerne til, at personer omkommer ved brand. Flere mænd end kvinder ryger, og det afspejler sig også i dødsbrandsstatistikken. Ca. tre fjerdedele af de dødsbrande, der opstår på grund af rygning, opstår i personnære ting som påklædning og møbler.

23 Sammenligning med anden statistik 23 Sammenligning med anden statistik I dette afsnit sammenlignes antallet af omkomne ved brand i Danmark med andre typer af ulykker i Danmark og med branddøde i de øvrige nordiske lande. Omkomne i ulykker I Danmark omkommer ca personer om året på grund af ulykker. Langt de fleste af disse, ca ulykker eller 80 %, sker i boligen (10). Til sammenligning omkom i Danmark i gennemsnit ca. 79 personer ved brand i perioden , og heraf omkom ca. 72 personer, eller 91 %, i boligen. I samme periode omkom ca. 54 personer pr. år på grund af arbejdsulykker (11), og ca. 391 personer pr. år ved ulykker i trafikken (12). Branddøde i de nordiske lande Set over de seneste 12 år har antallet af omkomne ved brand i Danmark ligget forholds vis konstant på ca. 1,5 omkomne pr indbyggere (Figur 19). Danmark placerer sig dermed nogenlunde midt i feltet af de nordiske lande. På grund af det relativt lille antal branddøde er der udsving i antallet af branddøde fra år til år for de enkelte lande. Dette er særligt udpræget for Island på grund af landets lille befolkningstal. Figur 19. Antal omkomne ved brand i de nordiske lande, pr indbyggere, ,5 2 1,5 1 Danmark Sverige Norge Finland Island 0, Kilde:

24 24 Dødsbrande i Danmark Forebyggelse af dødsbrande Som det fremgår af denne rapport, rammer dødsbrande ikke befolkningen jævnt. Derfor bør forebyggelsen sigte mod at øge risikogruppernes brandsikkerhed og mod at mindske risiko grup pernes størrelse. Brandforebyggelsen bør således omfatte såvel tekniske foranstaltninger som holdningsog adfærdspåvirkning. Som det fremgår af Tabel 1, har Beredskabsstyrelsen og mange andre aktører i de senere år gennemført en række tiltag for at øge brandsikkerheden i Danmark både for at opbygge og vedligeholde en god brandsikkerhed i befolkningen generelt og for at påvirke risikogrupperne og deres omgivelser. Tabel 1. Væsentlige forebyggelsestiltag, Årstal Navn på initiativ 1 Formål Målgruppe Aktører Produkter Brand fore byggelses ugen Undervise de mindste klassetrin om ild og brand Elever i børnehave klassen, evt. 1. klasse Hvidovregruppen, primært Be redskabs styrelsen Dit Brandblad dk forebyggelse.dk Gøre fore byggel ses materiale lettere tilgængeligt for redningsberedskaber m.fl. Redningsberedskaberne mfl. Be red skabs styrelsen og mange andre Internetportal med en struktureret præsentation af fore byg gelsesmaterialer 2004 Krav om røgalarm i nyopførte boliger At sikre tidlig varsling i tilfælde af brand Alle bygherrer Erhvervs- og Byggestyrelsen Bindende krav (byg nings reglementet) 2005 Ild en farlig ven Undervisning i skolen om ild og brand Elever i klasse Be red skabsstyrelsen Elevhæfte, lærervejledning og inspirationsblad til red nings be redskaberne 2005 Krav om at der skal opsættes en røgalarm i hvert soverum i over nat ningscontainere (f.eks. på festivaler og byggepladser) At sikre tidlig varsling i tilfælde af brand Leverandører og arrangører Be red skabsstyrelsen Bindende krav ( Tekniske forskrifter for forsamlingstelte ) BrandBevægelsen Nedbringe antallet af omkomne i brand Offentligheden Offentlige og private aktører på brand- og sik kerheds området Seminarer, videndeling og in for ma tionsaktiviteter 2006 Det brænder Informere om røg-alarmer m.v. og om faren ved oplag og affald på trapper Boligselskaber og borgere, primært i etageejendomme TrygFonden, Boligselskabet Domea, Be redskabs styrelsen DVD og kosteskabs seddel samt ideblad til red nings be redskaberne 2006 Dødsbrande i Danmark Tilvejebringe fakta som basis for information og forebyggelse Kommunerne, pressen m.fl. Be red skabsstyrelsen Rapport 2007 www. flammernesportal. dk Lærdom om brandsikker adfærd Elever i klasse Be red skabsstyrelsen Internetportal med netspil, videnportal og quiz

25 Forebyggelse af dødsbrande 25 Årstal Navn på initiativ 1 Formål Målgruppe Aktører Produkter www. brandkampagner. dk 2007 Farmor ønsker sig en røgalarm 2007 Ældre og brandsikkerhed Gøre komplette og afprøvede brandforebyggelseskampagner tilgængelige Stimulere til opsætning af røgalarmer i ældreboliger Inspirere til tværsektorielt samarbejde om emnet Redningsberedskaberne mfl. Familierne til ældre i eget hjem Kommuner, erhverv, interesseorganisationer Be red skabsstyrelsen 1 Initiativer nævnt i Dødsbrande i Danmark , er ikke medtaget i denne tabel. BrandBevægelsen og 8 kommuner: København, Rudersdal, Næstved, Middelfart, Århus, Hjørring, Tønder, Holstebro BrandBevægelsen Internetportal samt minihåndbog Sådan gør du Presseevent og opsætning af ca. 200 røgalarmer i hver af de 8 kommuner. Landsdækkende opmærksomhed Temadag Forebyggelse gennem samarbejde 2 Rapporter, evalueringer og informationsmateriale kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, Specielt i forhold til risikogrupperne er det nødvendigt at indgå brede tværfaglige samarbejder mellem f.eks. socialforvaltning, redningsberedskab, politi og interesseorganisationer for at opnå gode og holdbare forebyggelsesresultater. Adskillige kommuner gennemfører i disse år forsøg med brandsikring af sårbare borgeres boliger med mobile sprinkleranlæg og andre tekniske hjælpemidler, såsom røgalarmer tilsluttet nødkaldeanlægget og komfurvagt, som slukker komfuret efter en vis tid, eller hvis der ikke er bevægelse i køkkenet. Fra 2004 skal alle nyopførte boliger være forsynet med røgalarmer, som er strømforsynede fra lysnettet, samtidigt med at de har batteri-backup. Da stadigt flere frivilligt anskaffer røgalarmer bliver disse hermed mere og mere udbredte. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at røgalarmer, ikke slukker brande. Alarmsignalet gør således kun nytte, hvis det høres af en person, som kan og vil gribe ind. Det konstante tal for antallet af omkomne ved brand hvert år sammenholdt med den stigende andel af rygning som brandårsag peger på, at antallet af omkomne ved brand som følge af andre årsager end rygning er nedadgående. Rygning bør derfor have særskilt fokus inden for forebyggelse af dødsbrande. Det forventes, at antallet af omkomne ved brand med årsag i tobaksrygning vil blive reduceret med 5 til 10 personer årligt, når det i formentlig 2011 er gennemført, at alle cigaretter inden for EU skal være selvslukkende (13). Disse cigaretter har den egenskab, at de med stor sandsynlighed vil gå ud i løbet af kort tid, hvis ikke der ryges på dem som tilfældet er med cigarer og cerutter. Dermed vil en tabt eller glemt cigaret være mindre tilbøjelig til at forårsage en brand.

26 26 Dødsbrande i Danmark Anvendte kilder 1. Dødsbrande i Danmark , Beredskabsstyrelsen Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2007,. 3. Danmarks Statistik. 4. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkningsfremskrivninger Nr. 221, 26. maj Familier fordelt efter familietype pr. 1. januar. Statistisk Tiårsoversigt 2008, side Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger, Beredskabsstyrelsen Nyt fra Danmarks Statistik, Boligopgørelsen 1. januar Nr. 542, 21. december Nyt fra Danmarks Statistik, Pleje- og ældreboliger Nr. 52, 7. februar Voksnes rygevaner. Kræftens Bekæmpelse, Voksnes+rygevaner/ 10. Forebyggelse af ulykker, Statens Institut for Folkesundhed Flere blev dræbt på arbejdet i Arbejdstilsynet, Pressemeddelelse 10. marts Færdselsuheld Danmarks Statistik Selvslukkende cigaretter vil redde liv, Beredskabsstyrelsen, Nyhed 4. december, Nyttige links

27

28 Dødsbrande i Danmark Beredskabsstyrelsen, 2008 ISBN:

Dødsbrande i Danmark 2000-2005

Dødsbrande i Danmark 2000-2005 eredskabsstyrelsen Dødsbrande i Danmark 2-2 August 26 Indhold Forsidefoto: Kollage af diverse avisudklip Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Statistik og Analyse Datavej 16 46 Birkerød Telefon: 49 6 Fax: 49

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Forebyggelsesafdelingen December 2009. Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4

Forebyggelsesafdelingen December 2009. Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4 Nyhedsbrev fra Vejle Brandvæsen Forebyggelsesafdelingen December 2009 Livsfarlig containerbrand Se side 2 Livsfarlig containerbrand! Se side 2 Forebyg brand i containere Se side 2 Dødsbrande sker oftest

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere Brandsikkert Hjem Fokus på kommunens særligt udsatte borgere Udarbejdet af Rasmus Stenshøj studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Emelie Bjerkander studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen

Læs mere

Foto: Bjarne Larsen. Handlingsplan. for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark

Foto: Bjarne Larsen. Handlingsplan. for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark Foto: Bjarne Larsen Handlingsplan for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark December 2000 Handlingsplan for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark Udarbejdet af Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Formodet brandårsag: Påsat brand

Formodet brandårsag: Påsat brand Formodet brandårsag: Påsat brand 3. ÅRGANG NOVEMBER 28 NR. 3 Redningsberedskabet (brandvæsenet) rykker i gennemsnit ud til 17.5 brande om året. I 27 blev det til 18.276 udrykninger til brande. De kommunale

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Brandsikkerhed 2014. TrygFonden. Undersøgelse blandt 18 til 85-årige danskere. Januar 2015

Brandsikkerhed 2014. TrygFonden. Undersøgelse blandt 18 til 85-årige danskere. Januar 2015 Brandsikkerhed 2014 Undersøgelse blandt 18 til 85-årige danskere TrygFonden Januar 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1.

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Kilder til følgende tekst og figurer er fra følgende publikationer og hjemmesider: DBI: Brandsikring af småhuse Forsikring og pensions

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Sådan gør du. en introduktion til arbejdet med brandforebyggende kampagner

Sådan gør du. en introduktion til arbejdet med brandforebyggende kampagner Sådan gør du en introduktion til arbejdet med brandforebyggende kampagner Forside Hvert år får børn landet over en god, brandforebyggende oplevelse i forbindelse med kampagnen Lær om Brand i uge 40. Udgivet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resume... 3. Forord... 4. Hvad er en elbrand?... 5. Datagrundlag... 5. Elbrande i Danmark 2010... 6. Omkomne ved elbrande...

Indholdsfortegnelse. Resume... 3. Forord... 4. Hvad er en elbrand?... 5. Datagrundlag... 5. Elbrande i Danmark 2010... 6. Omkomne ved elbrande... SIKKERHEDSSTYRELSEN STATISTIK OVER ELBRANDE 2010 Statistik over elbrande 2010 Indholdsfortegnelse Resume... 3 Forord... 4 Hvad er en elbrand?... 5 Datagrundlag... 5 Elbrande i Danmark 2010... 6 Omkomne

Læs mere

Formålet med denne statistik er at synliggøre potentielle risikoområder for at fortsætte et målrettet arbejde med at højne elsikkerheden i Danmark.

Formålet med denne statistik er at synliggøre potentielle risikoområder for at fortsætte et målrettet arbejde med at højne elsikkerheden i Danmark. SIKKERHEDSSTYRELSEN STATISTIK OVER ELULYKKER 2010 Statistik over elulykker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvad er en elulykke?... 4 Datagrundlag... 5 Sikkerhedsstyrelsens registreringer... 6 Omkomne

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Brannforebyggende forum 2014. Bergen 9.-10. september 2014

Brannforebyggende forum 2014. Bergen 9.-10. september 2014 2014 Præsentation Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Pil Storm Giersing Kampagnekoordinator Ulrik Brandt Vidensmedarbejder 2/ Arbejdet skematisk set 3/ Arbejdet set for oven 4/ Beredskabscentre,

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

RØGALARMER. Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009

RØGALARMER. Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009 RØGALARMER Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: cfo@brs.dk www.brs.dk

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG. Arbejdsgruppen om forebyggelse. Opgaver, arbejdet og anbefalinger

REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG. Arbejdsgruppen om forebyggelse. Opgaver, arbejdet og anbefalinger REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG Arbejdsgruppen om forebyggelse Opgaver, arbejdet og anbefalinger Opgave Arbejdsgruppen skal afdække muligheder for udvikling af forebyggelsesområdet, herunder opstille

Læs mere

Statistisk Nyhedsbrev 5/2011 24. NOVEMBER 2011

Statistisk Nyhedsbrev 5/2011 24. NOVEMBER 2011 Statistisk Nyhedsbrev 5/2011 24. NOVEMBER 2011 Skolebrande I de seneste fire år er det kommunale redningsberedskab (brandvæsenet) rykket ud til ca. 18.700 brande om året. Omkring 240 af brandudrykningerne,

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008

Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 Redningsberedskabets Statistiske Beretning 2008 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Oplag: 1000 (august 2009) Tryk: Schultz Grafisk

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2014

Redningsberedskabets Statistik 2014 Redningsberedskabets Statistik 2014 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2014/032563 Juni 2014 ISBN: 978-87-91590-74-0

Læs mere

Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen

Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen Dato for hvornår overnatningen finder sted Fra dato: Kl.: Til dato: Kl.: Overnatning ønskes på Skolens/hallens navn og adresse Antal overnattende Antal overnattende

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere