Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg"

Transkript

1 Vidensgrundlag September 2012 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

2 Indledning Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Chefkonsulent Dorit Wahl-Brink, Chefkonsulent Mia Saskia Olesen og Udviklingskonsulent Christina Dige Rejkjær. Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg Media/Grafisk designer Henriette Dissing Marselisborg Media 1. udgave September 2012 Zeuner Grafisk as Selvom hverdagen for mange ældre er fyldt med fritidsaktiviteter, så oplever nogle ældre stadig ensomhed. Samtidigt er der et velfungerende civilsamfund og mange frivillige foreninger, hvor der er gode muligheder for kontakt, socialt samvær og venskaber. Et umiddelbart paradoks, men alligevel er løsningen ikke ligetil. For hvem er de ensomme egentlig? Hvorfor bliver de ensomme? Hvilke aktiviteter ønsker de ensomme? Er der brug for nye tilbud for at matche de ensomme ældres ønsker og behov? Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Med projekt Ensomt eller aktivt ældreliv vil Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden udvikle og understøtte frivillige foreninger og kommunernes arbejde med at forebygge og mindske ensomhed hos ældre. Projektet gennemføres i 25 kommuner og inddrager desuden Ensomme Gamles Værn, FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp), Kommunernes Landsforening og Ældre Sagen. Projektet er finansieret af Social og Integrationsministeriet. Projektets formål er: At øge livskvaliteten ved at forebygge ensomhed blandt ældre i de deltagende kommuner gennem understøttelse af et aktivt ældreliv i kommunernes frivillige foreninger og organisationer At understøtte og videreudvikle den vigtige sociale indsats, som det frivillige foreningsliv yder gennem udvikling og afprøvning af nye aktiviteter og metoder At udvikle redskaber der kan anvendes til at matche de ældre til ønskede og relevante frivillige foreninger At udbrede projektets erfaringer og resultater på landsplan Denne publikation afslutter projektets indledende analysefase. Samtidigt ser publikationen fremad mod næste fase udviklingsfasen. Udviklingsfasen fokuserer på at udvikle redskaber, som både er målrettet kommuner og foreninger, men også andre som fx pårørende eller netværket. I 2013 afprøves de udviklede redskaber. Kommuner og foreninger understøttes til at afprøve redskaberne, og de nye aktiviteter målrettes de ensomme ældre. Endelig evalueres projektet i Læs mere om projektet og hent yderligere inspiration på For mere information, kontakt: Chefkonsulent Dorit Wahl-Brink Tlf.: Det er de centrale spørgsmål, som Marselisborg forsøger at give svaret på i en af de mest omfattende analyser af ældres sociale liv. Undersøgelsen bidrager med viden og anbefalinger om en lang række relevante temaer og problemstillinger i forhold til afdækning og bekæmpelse af ensomhed. Analysen er samlet afrapporteret i rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? udgivet af Marselisborg. Rapporten er tilgængelig på dk. Denne publikation Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta præsenterer hovedkonklusionerne fra undersøgelsen. Undersøgelsen baserer sig på et at de største danske datagrundlag om ældres sociale liv tilfældigt udvalgte personer på 65+ år (herefter omtalt som ældre) fra 25 kommuner har svaret på et spørgeskema. Undersøgelsen har en svarprocent på 47,3 pct. og er repræsentativ på køn og alder. Endvidere har 24 ældre bidraget gennem deltagelse i dybdegående interviews. Publikationen giver viden om: Hvor mange og hvordan ældre oplever ensomhed Hvem ensomhed typisk rammer Hvordan nærvær kan være med til at forebygge ensomhed Hvordan aktiviteter kan være en vej til samvær og nærvær Endelig ser vi fremad mod, hvad der skal til for at forebygge og mindske ensomhed. Det er vores målsætning, at rapporten og analyserne vil blive anvendt af professionelle og frivillige, som arbejder på at sikre ældre et aktivt og udbytterigt ældreliv. God læselyst. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 3

3 Det ved vi om Ældre og ensomhed Indholdsfortegnelse For nogle ældre er hverdagen fyldt med fritidsaktiviteter og sociale begivenheder. De ser eller taler jævnligt med familien og har hyppig kontakt med vennerne. For andre er livet efter pensionsalderen præget af tab; det kan være tab af arbejdsidentitet, ægtefælle eller førlighed. For nogle ældre kan hverdagen være svær. F.eks. er én ud af ti sjældent i kontakt med familie og venner. Denne undersøgelse viser en række tankevækkende resultater: Hver fjerde ældre føler sig ensom men på forskellig vis At være uønsket alene er det, der oftest forstås ved ensomhed. Men ensomhed kan også være at føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Hver fjerde ældre oplever ofte, eller af og til, ensomhed enten som at føle sig uønsket alene eller ved at føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Hver tredje af dem, som oplever ensomhed, oplever begge typer af ensomhed eller knap hver tiende af alle ældre. Ensomhed er ikke et spørgsmål om alder Ensomhed afhænger ikke af datoen på fødselsattesten. Men ensomhed hænger sammen med forhold, som man er udsat for som ældre, herunder et svigtende helbred eller det at blive, eller at være, alene. Hvis helbredet bliver dårligt eller ægtefællen dør, stiger risikoen for at opleve ensomhed markant. Marginalisering i voksenlivet øger risiko for ensomhed i ældrelivet Ensomhed har også en social slagside. Ældre, der er udenfor arbejdsmarkedet inden pensionen eller har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, har større risiko for at opleve ensomhed, når de bliver ældre. Ensomhed blandt ældre rammer både på landet og i byen Til gengæld er der intet belæg for at sige, at det er lettere at gemme sig i byen, eller man bliver lettere isoleret på landet. Ensomhed handler ikke om størrelsen på den by, man bor i, eller om man bor i de danske yderområder eller i en rig eller fattig kommune. Ensomhed skeler ikke til geografi. Nærværende samtaler mindsker risikoen for ensomhed hos ældre Nøglen til at mindske risikoen for ensomhed ligger i samtalen, nærværet og fortroligheden. Socialt samvær og aktiviteter er i sig selv ikke nok til at mindske ensomhed. Det handler om nærværet og kvaliteten i relationerne. At gå til gymnastik hver fredag mindsker ikke ensomhed, hvis man ikke taler med nogen, når man er der. Både familien samt venner og bekendte er vigtige samtalepartnere. Så selvom ikke alle har familie eller har kontakt til dem, så kan venner og bekendte også være den fortrolige samtalepartner. Aktiviteterne i lokalområdet er en måde at øge hyppigheden af kontakten til venner og bekendte. Ensomme ældre vil gerne være en del af fællesskabet Hos ældre, der oplever ensomhed, er der markant større efterspørgsel efter flere aktiviteter med socialt samvær og muligheden for at lære nye mennesker at kende, end der er hos ældre, der ikke oplever ensomhed. De ensomme vil gerne ud og møde nye venner og bekendte! men ensomme ældre tøver med at involvere sig i nye relationer Men tvivlen om hvad de møder, gør det svært at komme ud af døren. De mangler nogen at følges med, og synes det er svært at komme ind i fællesskabet. Resultaterne uddybes i det følgende. Hver fjerde ældre føler sig ensom men på forskellig vis side 6 Ensomhed er ikke et spørgsmål om alder side 8 Marginalisering i voksenlivet øger risiko for ensomhed i ældrelivet side 10 Ensomhed blandt ældre rammer både på landet og i byen side 11 Nærværende samtaler mindsker risikoen for ensomhed hos ældre side 12 Ensomme ældre vil gerne være en del af fællesskabet side 13 men ensomme ældre tøver med at involvere sig i nye relationer side 14 Hvad gør vi så? side 15 4 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 5

4 Hver fjerde ældre føler sig ensom men på forskellig vis 75,5% 11,6% 24,5% Ensomhed er en kompleks størrelse. For det første er ensomhed en individuel følelse, der kan opleves forskelligt. Selvom man har mange sociale kontakter, kan man godt føle sig ensom. Oplevelsen af ensomhed hænger således tæt sammen med den enkeltes behov for socialt samvær, for at føle sig social integreret og for den følelsesmæssige oplevelse af nærhed og nærvær. Traditionelt set forstås ensomhed som at være uønsket alene. Dermed handler det om, at man savner mere kontakt med andre mennesker. Det er det savn, som er omdrejningspunktet for ensomhedsfølelsen. Men denne undersøgelse går længere end det. I forskningen ses også på en mere dybdeliggende ensomhedsfølelse. Denne form udtrykker sig blandt andet i, at man kan føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Det kan eksempelvis opstå ved tab af ægtefælle, tab af nære venner eller tab af førlighed og/eller funktionsevne. Derfor ser vi også på omfanget af denne type ensomhed, og hvad der karakteriserer den. Omfang af ensomhed Figuren på næste side viser omfanget af ensomhed. Hver fjerde ældre oplever en gang imellem eller ofte ensomhed. Men det er forskellige typer af ensomhed, de oplever. Hovedparten af de ældre, der oplever ensomhed, føler sig uønsket alene (20,1 pct ud af 24,5 pct). Halvdelen af de ældre, der oplever ensomhed, føler sig alene blandt andre (12,9 pct ud af 24,5 pct). I disse grupper er der et overlap næsten hver tredje af dem, som oplever ensomhed, oplever begge typer af ensomhed. Dette svarer til, at knap hver tiende af alle ældre, oplever begge typer af ensomhed. Undersøgelsen viser således, at ensomhed kan opleves på forskellige måder, men også at nogle oplever flere typer af ensomhed. Undersøgelsen viser også, at halvdelen af de ældre har hyppig kontakt med både familie og venner (1-2 gange om ugen eller oftere), mens hver 10. ældre sjældent har kontakt med både familie og venner (1-2 gange om måneden eller sjældnere). En mindre gruppe er således uden ret meget kontakt til andre mennesker. Men bemærkelsesværdigt nok er der blandt ældre stor tilfredshed med kontakten mellem familie og venner endda også selvom de ser familie, venner og bekendte sjældent. Det kan der være flere årsager til. Gennem interviewene har vi afdækket, at det ofte handler om, at man ikke ønsker at være til besvær. De ældre kan godt forstå, at f.eks. yngre familiemedlemmer ikke har tid til mere, fordi de har travlt med arbejde, børn og fritidsinteresser. Flere af de ældre giver udtryk for, at de ikke vil være til besvær, og at familien ikke skal føle sig tvunget til at besøge dem. De beskedne ældre har svært ved at sige, at de faktisk ønsker mere samvær. Følelsen af ensomhed kan opstå på forskellige tidspunkter, men de fleste ældre føler sig alene på bestemte tidspunkter. Flere fortæller, at vinteren føles mere ensom end sommeren. For en kvinde uden børn er det højtiderne, hvor pakkede biler ankommer til nabohusene på vejen, der er de vanskeligste. For andre er ensomhedsfølelsen mere diffus. Aftenerne er typisk sværere at komme igennem end dagen, og nogle vælger derfor at gå tidligt i seng. I det følgende ser vi nærmere på nogle af de interessante resultater, der er fremkommet af undersøgelsen. Omfang af ensomhed: Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selvom du er sammen med andre? Jeg føler nok, at de unge ikke gider en. De er så optaget af deres eget, og de ved slet ikke, at det betyder så meget, om de lige kiggede indenfor til en lille snak. Det er ikke fordi jeg føler mig ensom, men mine børn bor lidt langt væk, så vi bruger flittigt telefonen. Kvinde, 92 år Man kan tage ud sådan en lørdag aften og have det så sjovt, og når man så kommer hjem, hold fast hvor er man alene så. Man mærker ensomheden rigtig meget, når man kommer hjem og er alene. Og så kan man have en hel søndag, hvor telefonen ikke ringer, og så kan man da sidde der og have rigtig ondt af sig selv og vente på, at det bliver mandag igen. Kvinde, 65 år 4,4% 8,5% Oplever aldrig eller sjældent ensomhed Oplever ofte eller en gang i mellem at være uønsket alene Oplever ofte eller en gang i mellem både at være uønsket alene og føle sig alene sammen med andre Oplever ofte eller en gang i mellem at føle sig alene sammen med andre Ensomhed opstår ikke bare klokken det og klokken det, men nætterne kan være forfærdelige, hvis man har det dårligt hvis man er bange. Hvis man nu ikke kan sove, så ryger man meget let ind i negative tanker, hvis man har tendens til det, og så er der langt til næste morgen. Du kan ikke ringe til nogen om natten, og du kan ikke ringe til dine børn og beklage dig. Det næste er måske også den der med, at man fornemmer, at man kan være en plage man skal passe på, man ikke overbebyrder dem, man holder af. Kvinde, 75 år N= Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 7

5 Ensomhed er ikke et spørgsmål om alder Bare fordi man bliver ældre, bliver man ikke nødvendigvis ensom. Der er nemlig ingen sammenhæng mellem datoen på fødselsattesten og risikoen for ensomhed. Til gengæld er der en række andre forhold, der øger risikoen for ensomhed. De to faktorer, som øger risikoen for ensomhed mest, er at have et selvvurderet dårligt helbred og at være enlig. De to forhold er noget, man er mere disponeret for med alderen, men som ikke direkte afhænger af alderen. Det interessante er, at har den ældre det i øvrigt godt, og har den ældre en ægtefælle eller samlever eller måske en ny kæreste så er risikoen for ensomhed den samme uanset alder. Hvordan helbredet, og det at være enlig, øger risikoen for ensomhed giver analysen en række spændende indsigter omkring. Et dårligt helbred Helbredet er den faktor, der øger risikoen for ensomhed mest. Risikoen for ensomhed er omkring fem gange højere, hvis man vurderer sit helbred som dårligt sammenlignet med et godt selvvurderet helbred. Nogle af de ældre fortæller, at de kan opleve ensomhed, når de ikke længere kan klare sig selv eller foretage det, der gennem hele livet har været vigtigt for dem. En mand fortæller eksempelvis, at han altid har repareret maskiner, og selv i en høj alder har han hjulpet sine børnebørn med for eksempel at gøre en sav klar. Der var meget arbejde og adspredelse i det for ham. Nu kan hænderne ikke mere; han taber skruerne på gulvet og kan ikke finde dem igen. Andre fortæller, at ensomheden indtræffer, når helbredet betyder, at de ikke længere kan komme ud og besøge venner og familie så ofte som tidligere. Helbredet forøger risikoen for ensomhed, fordi det begrænser den ældres muligheder for at udfolde sig, bl.a. socialt. Men helbredet begrænser også, hvordan man oplever det at være sammen med andre. Dette er et rigtigt interessant resultat af undersøgelsen, fordi det viser, at et dårligt helbred kan betyde, at man også trives dårligere socialt. F.eks. forklarer to ældre mænd, der ikke hører særlig godt, at de derfor har svært ved at følge med i samtaler og være en del af selskabet. Dette illustrerer tydeligt, hvordan en dårlig funktionsevne kan føre til, at man føler sig alene sammen med andre. At være enlig At være enlig øger risikoen for ensomhed markant. Risikoen for ensomhed er ca. tre gange større for enlige end for ældre i parforhold. Det, at have en at dele livet og oplevelserne med, betyder både, at man sjældnere er uønsket alene, men også at man sjældnere føler sig alene sammen med andre. Som ældre skyldes det at være enlig ofte, at ægtefællen dør. Sorgen over tabet gør det ofte svært, at få hverdagen til at hænge sammen efterfølgende. Særligt mændene har det svært med at være eller blive alene. Mænd i parforhold har mindre risiko for ensomhed end kvinder i parforhold. Derimod har enlige mænd større risiko for ensomhed end enlige kvinder. Mændene er således mere sårbare overfor at være udenfor parforhold. Men samtidigt viser undersøgelsen, at det at have en kæreste som man jo også kan få efter en ægtefælles død - også fint kan gøre det ud for en samlever eller ægtefælle. At få sig en kæreste, selvom man er rundet f.eks. 70 år, kan give en masse indhold og glæder og være med til at forebygge ensomhed. Myten om alder Myten om at ensomhed og alder hænger sammen er ikke rigtig. Med et selvvurderet godt helbred og en partner, evt. i form af en kæreste, er der ikke forhøjet risiko for ensomhed med alderen. Baggrundfaktorer Selvvurderet dårligt helbred At være enlig Ikke-vestlig baggrund Selvvurderet dårlig økonomi Få år i lokalområdet Udenfor arbejdsmarkedet inden pension Jeg bryder mig ikke om at komme til selskaber og sådan noget. De er så strenge. Kommer jeg i et selskab, hvor der er en 4-5 stykker, så kan jeg ikke høre noget. Så går det bare ud i ét det hele, og jeg kan bare sidde og kigge ud i luften. Især hvis jeg kommer ud sammen med nogen, som ikke kender mig. Så forsøger de jo at snakke med mig. Og jeg kan ikke forstå, hvad de siger. Så vil jeg hellere være fri. Og folk de har heller ingen forståelse af at snakke med nogen, der er tunghør. De snakker for højt og for hurtigt. Mand, 90 år Jeg føler mig meget ensom. Jeg har altid været meget udadvendt og haft nemt ved at snakke med alle mennesker. Jeg har været hjemmehjælper i 25 år, da jeg var på arbejdsmarkedet. Nu har mit helbred begrænset mig meget. Så jeg sidder og isolerer mig. Der er mange tilbud i kommunen, men jeg mangler nogle transportmuligheder Kvinde, 67 år Øger Risiko for ensomhed Det kan ske i en weekend, at du trænger til at snakke med en eller anden. Du har set et rådyr ude i haven, eller du er ked af et eller andet. Og så tænker du: Jeg kan jo ringe til en ven, og så ringer du, men vedkommende svarer ikke, eller også har de gæster eller et eller andet. Og så sidder man med en forbistret tom fornemmelse, for der var lige noget, man trængte til at dele. Kvinde, 75 år Det er utroligt svært at blive enkemand. Det er den sværeste periode i mit liv Vi skal alle dø, men det er sjældent at ægtefæller dør samtidigt. Mand, 67 år Det er noget af en omvæltning, når man sådan mister sin ægtefælle. Det må jeg sige. Det er nok det værste, der er sket i ens tilværelse. Det er virkelig en slem omgang at skulle igennem det og vænne sig til at blive alene. Ikke pga. det praktiske, det kan jeg nok klare, men det er mærkeligt tænk at man pludselig, når man har været sammen i 45 år, så er der ingen til at sige mig imod, eller hvordan man skal sige det. Mand, 73 år 8 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 9

6 Marginalisering i Voksenlivet øger risiko for ensomhed i ældrelivet Ensomhed blandt ældre rammer både på landet og i byen Ensomhed har også en social slagside. Ældre, der var uden beskæftigelse inden pensionen, eller som selv vurderer, at de har en dårlig økonomi, har større risiko for at opleve ensomhed. Økonomi begrænser De ældres selvvurderede økonomiske situation er et af de mest interessante fund i undersøgelsen. For økonomien begrænser meget konkret de ældres handlemuligheder. De ældre, der oplever dette, beskriver hvordan økonomien meget konkret kan begrænse deres muligheder for at deltage i forskellige aktiviteter. En del ældre har måske ikke bil eller kørekort længere og vurderer, at deres økonomi ikke er god nok til, at de kan tillade sig at tage bussen. Her er det interessant, at det handler om den selvvurderede økonomiske situation, for det er netop i vurderingen, at det begrænsende ligger. For en ældre kan en udgift til en busbillet vurderes som stor også selvom andre kan mene, at den ældre ved f.eks. at have solgt bilen eller have betalt af på huset, burde have råd til billetten. Igen er det i den ældres oplevelse af en begrænsning, at ensomheden kommer frem. Jeg skal da passe på pengene ( ) Jeg har en veninde, men hun bor inde i Aarhus. Så det er lidt begrænset hvor meget vi ses, igen fordi det koster jo, hver gang jeg skal nogle steder. Det gør det selvfølgelig også, når man kører i bil, men jeg tror, at man tænker anderledes. Det er faktisk dyrt at tage bussen. Følelsen af at høre til Tilknytningen til arbejdsmarkedet inden pensionen påvirker også ensomheden. En ældre, der ikke var i beskæftigelse inden pensionen, har højere risiko for ensomhed. Et andet aspekt, der også øger risikoen for ensomhed er at have en ikke-vestlig baggrund. Det, at blive ældre i et andet land, hvor sprog, kultur, normer, men også respekten for de ældre, er markant anderledes end det, man er vokset op med, kan bidrage til følelsen af ensomhed. Det er således følelsen af ikke at være en del af fællesskabet eller at være begrænset i sine muligheder, som medvirker til ensomhedsfølelsen. Det er tankevækkende, at ensomhed ofte kobles til geografi. Myterne er mange om, at det er lettere at gemme sig i byen, eller man bliver lettere isoleret på landet. Der var også en forventning om, at ensomheden ville være større i yderområderne i danmark, der i forvejen har svære kår for udvikling. Men analysen er klar i sit resultat. Ensomhed skeler ikke til størrelsen af den by, man bor i, om man bor i yderområderne af Danmark eller hvor stort indkomstgrundlag, der er i kommunen. Geografi har overraskende nok ikke betydning for risikoen for ensomhed. Det handler mere om at kunne komme ind i fællesskabet og få opbygget et netværk, hvor man er. Tilflyttere er sårbare Risikoen for ensomhed øges, jo kortere tid man har boet i lokalområdet. Tilflyttere er altså mere sårbare overfor ensomhed. En kvinde fortæller, at hun har været medlem af en pensionistforening i 25 år; lige siden hun flyttede til byen, hvor hun bor. Hun er efterhånden den ældste i foreningen, og hun deltager i arrangementer hver fjortende dag. Alligevel føler hun sig ofte som en udenforstående, fordi de andre taler om mennesker eller begivenheder i byen fra før hendes tid. Selv efter 25 år føler hun sig med andre ord som tilflytter. Hun oplever det nogle gange som så ubehageligt, at hun ikke har lyst til at tage derned, men alternativet er, at hun så næsten ikke ser nogen mennesker. Mange har gået i skole sammen og kender hinanden. Jeg er tilflytter. Så sidder de og taler sammen om nogen fælles bekendte, de kender. Når de taler om nogen, så kan jeg ikke følge med. Jeg er heller ikke så interesseret i det, for det er jo ikke nogen, jeg har kendt. Jeg sidder så bare, og så kan man så gå, når man har lyst. [ ] Sidste søndag måtte jeg tage en dag i sengen, fordi jeg havde ondt i ryggen. Der tænkte jeg på, om jeg skulle holde op med at komme der, men så tænkte jeg, at så har jeg jo ikke nogen så er der jo ikke nogen, jeg Kvinde, 90 år Tilflyttere er derfor mere sårbare overfor ensomhed, bl.a. fordi det tager tid at opbygge et netværk, men også fordi det kan være svært at være med i den lokale snak. Men det er en udfordring for alle uanset i hvilken del af Danmark de bor. Kvinde, 65 år 10 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 11

7 Nærværende samtaler mindsker risikoen for ensomhed hos ældre ensomme ældre vil gerne være en del af fællesskabet Det er ikke samværet i sig selv, men nærvær, som mindsker ensomhed. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der er lige mange, der føler sig ensomme blandt dem, der er deltager i aktiviteter og blandt dem, der ikke deltager i aktiviteter. Det er altså ikke deltagelse i aktiviteterne i sig selv, der gør forskellen. Til gengæld er det afgørende at have nogen at tale med om problemer, eller når der er brug for støtte. Risikoen bliver reduceret til næsten 1/10 af det, som den er, hvis den ældre ikke har nogen at tale med. Kort sagt er det at have nogen at tale med om problemer, eller når man har brug for støtte afgørende! At tale med nogen, men hvem? Det store spørgsmål er så selvfølgelig, hvem man kan tale med, når man har problemer eller brug for støtte? Det handler især om at have en ægtefælle eller kæreste, som man kan dele sit liv med. Men også andre kan være væsentlige i den nære relation; venner, bekendte og familie, man ikke bor sammen med, kan give nærværet. Kun få har talt med hjemmeplejen, de forebyggende konsulenter eller lægen om at føle sig uønsket alene. Samtidigt har en tredjedel af de ældre, som har oplevet at være uønsket alene, ikke talt med nogen om det. Ensomhed kan være svært at tale om. Det kan blandt andet skyldes, at det at tale om svære ting betragtes som at beklage sig, og det vil de ældre helst ikke. Når man går alene med det så fylder det mere, end når man får det vendt. Kvinde 65 år Det kan være svært at få sagt, at man er ensom det burde det nu ikke være. Men det kan måske give en eller anden nederlagsfølelse, når man ikke kan tage sig sammen til at gøre et eller andet hvilket jeg nu også synes, at man bør, hvis man kan. Kvinde, 75 år Nærvær er ikke noget, der opstår af sig selv. Det er noget, man skal opsøge og ville engagere sig i. Og vejen til nære relationer går bl.a. gennem at opsøge samvær i aktiviteterne. Derfor er det interessant, at ældre, der oplever ensomhed, efterspørger flere aktiviteter i deres hverdag i langt højere grad end ældre, der ikke oplever ensomhed. Halvdelen af dem, der oplever ensomhed, efterspørger aktiviteter på kortere eller længere sigt, mens dette kun er gældende for hver tredje ældre, der ikke oplever ensomhed. Og 18,5% af de ældre, der oplever ensomhed, vil gerne have flere aktiviteter i hverdagen, mens det kun gælder 3,5% af de ældre, der ikke oplever ensomhed. Det er altså en myte, at ensomme ældre selv vælger at sidde derhjemme og isolere sig! Kunne du tænke dig at deltage i flere aktiviteter i din hverdag? 100% 80% 60% Det gode spørgsmål er så at finde ud af, hvad en aktivitet skal indeholde, for at de ældre synes, at den er værd at deltage i. Og der er ingen tvivl: Samvær er det, som langt de fleste ældre angiver som vigtigt. For de ældre, der oplever ensomhed, er det også muligheden for at lære nye mennesker at kende. Samtidigt prioriterer ensomme også muligheden for at hjælpe andre. Ældre, der oplever ensomhed, vil gerne være med til aktiviteterne og går gerne ind og tager ansvar for aktiviteterne. Heri ligger et uforløst potentiale. Myten om, at de ensomme isolerer sig og ikke ønsker at deltage i aktiviteter, holder således ikke. Derimod ønsker de ensomme især samvær med andre og muligheden for at lære nye mennesker at kende. Samtidigt vil de også gerne hjælpe andre. Men der er en række konkrete barrierer, som gør det rigtigt svært for de ensomme at komme i gang. 51,5% 69,9% 40% 20% 18,5% 3,5% 30,0% 26,6% 0% Ja, jeg vil gerne deltage i flere aktiviteter i min hverdag Nej ikke pt. men jeg kan godt forestille mig at deltage i flere aktiviteter på et senere tidspunkt Nej, jeg er fint tilfreds med aktiviteterne i min hverdag Oplever en gang i mellem eller ofte ensomhed Oplever sjældent eller ikke ensomhed N= Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 13

8 men ensomme ældre tøver med at involvere sig i nye relationer Hvad gør vi så? De årsager som flest ældre, der oplever ensomhed, og som gerne vil deltage i flere aktiviteter, angiver for ikke at deltage i flere aktiviteter, er: Jeg savner nogen at følges med Jeg har ikke kunne finde et tilbud, der passer Det er svært at komme ind i fællesskabet som ny Jeg kender ikke de lokale tilbud/aktiviteter godt nok til at vide, om de er interessante. Jeg kan ikke komme frem/deltage, fordi jeg har fysiske helbredsproblemer Det er således årsager, der ved en målrettet indsats, kan gøres noget ved. Med til billedet hører også, at en del ældre, der oplever ensomhed, også angiver manglende lyst som årsag. Det er dem, der ikke efterspørger flere aktiviteter. For de ældre er det svært at sætte ord på, hvad den manglende lyst skyldes. Det handler bl.a. om, at de ikke er vant til at være opsøgende eller en manglende energi. En lang række af de ældre, der oplever ensomhed, kommer således langt med et kærligt skub og en god modtagelse, så de gennem aktiviteterne kan opnå nære relationer. Men der er også en gruppe ældre, som skal have yderligere hjælp til at komme ud af ensomheden. Jeg har det skidt, indtil jeg ved, hvor jeg skal sidde henne og helst ved nogen, som jeg kender, hvis der er en plads. Så kan jeg blive utrolig taknemmelig for et smil, og værsgo her er en stol. Det går lige dybt ind. Kvinde, 79 år Jeg mangler mine ben, for havde jeg mine ben, så kunne jeg komme ud og se meget mere, end jeg gør. Men jeg har vænnet mig til det, så det gør så heller ikke noget ( ) Jeg ville gerne mere ud, men der er ikke ret mange, der tør køre med mig. De siger, at det er for strengt at køre med mig. Hvis bare de, der kom engang i mellem, kunne køre en tur med mig. De fleste er så bange for, at vi skal vælte med hele kørestolen, og hvad skal de så gøre. Kvinde, 90 år Det er som sagt et forsamlingshus med nogle aktiviteter, men hvorfor jeg ikke er kørt derop, det ved jeg squ ikke. [ ] Der kommer en hjemmesygeplejerske en eller to gange om året, og hun bebrejder mig også, at jeg ikke melder mig til det der stolegymnastik, men det gør jeg bare ikke. Mand, 79 år På baggrund af undersøgelsen konstaterer vi tre hovedudfordringer: Udfordring 1: At få øje på ensomheden og kunne sætte ord på den Nu ved vi, hvornår opmærksomheden omkring ensomhed hos en ældre bør skærpes; hvis fysikken svigter, og hvis en ældre bliver enlig. Eller hvis en person har ikke-vestlig baggrund, dårlig økonomi eller var udenfor arbejdsmarkedet inden pensionen. Og så ved vi, at tilflyttere også er i risikozonen. Derfor: Vi samler opmærksomhedspunkter for ensomhed til et redskab. Professionelle, pårørende, venner m.m. skal vide, hvornår risikoen stiger. Ensomhed bør ikke være et tabu. Ældre, der oplever ensomhed, skal gives et kærligt skub. For nogle handler det om at give dem viden om, hvad der foregår. For andre handler det om en mere dybdegående motivation, som skal (gen)findes. Derfor: Vi udvikler et samtaleredskab til at klæde de professionelle på til den svære samtale om ensomhed og motivation. Udfordring 2: At gøre det nemmere at finde og komme i gang med aktiviteterne Et kærligt skub fra en ven, pårørende eller professionel skal være en hjælp på vejen. Samtidigt er det vigtigt, at det er nemt at komme i gang med nogle af de mange aktivitetsmuligheder, der allerede er. Mange foreninger og frivillige gør meget. Men foreningerne og frivillige kan ikke løfte opgaven alene. Kommunen kan med stor fordel understøtte arbejdet. Derfor: Vi giver inspiration til kommunerne om, hvordan de hjælpe foreningerne. Med 25 kommuner involveret i projektet er der valgt mange forskellige løsninger og indhentet mange erfaringer, som vi samler og hjælper andre kommuner til at få glæde af. Udfordring 3: At aktiviteter skal handle om nærvær ikke blot samvær Nærvær er afgørende for at forebygge ensomhed. Bare fordi man er fyldt 70 år, er det ikke for sent at få nye venner eller måske en ny kæreste. Men undersøgelsen viser, at ensomhed både findes i og udenfor foreningerne. Der er derfor grund til at sætte fokus på nærværet i samværet. Derfor: Vi samler foreningernes erfaringer med at skabe rum for nærvær, og vi giver foreningerne tid, rum og sparring omkring aktiviteternes udformning, og hvordan det sociale samvær kan prioriteres. Der er ingen, der siger, at opgaven med at forebygge ensomhed er let så var det nok gjort allerede. Ensomhed er dybest set en privat sag, men hvis vi i fællesskab tager ansvar, kan vi nå meget længere end i dag, hvor hver fjerde ældre ofte eller en gang i mellem oplever, at være uønsket alene eller føle sig alene sammen med andre. Derfor: Vi udvikler en hjemmeside, hvor man let kan få overblik over og inspiration til, hvilke aktiviteter der foregår i lokalområdet. Hvad enten man er ældre, pårørende eller professionel giver hjemmesiden et brugbart overblik over foreningers aktiviteter. 14 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta 15

9 Vidensgr undlag Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A 8000 Aarhus C Er du blevet nysgerrig? Gå ind på Her kan du bl.a. læse: Om projektet Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Om de redskaber og metoder, der udvikles Rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne publikation Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden er en viden- og konsulentvirksomhed, der siden 2001 har arbejdet på at udvikle rammerne for og indsatsen i den offentlige sektor. Marselisborg er specialiseret i at udføre forandrings- og udviklingsopgaver for staten, kommunerne og hos private virksomheder. Vi er forankret indenfor velfærdsområdet og løser komplekse opgaver med stor diversitet på tværs af sektorer. Det kan f.eks. være et ministerium, der ønsker nye modeller til bekæmpelse af ældres ensomhed, en arbejdsplads med organisatoriske udfordringer eller en kommune, der ønsker nye metoder til unge- og beskæftigelsesindsatsen. Marselisborgs løsninger bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere. Samtidig udvikler vi nye metoder i Marselisborgs egne udviklingslaboratorier, hvor vi omsætter viden til implementerbare metoder og tilbud. Besøg os på Deltagende kommuner: Guldborgsund, Lolland, Næstved, S lagelse, Faxe, Odsherred, Odense, Svendborg, Nyborg, Assens, Middelfart, Aalborg, esthimmerland, Morsø, Thisted, Rebild, Frederiksberg, Ishøj, Ballerup, Høje-Taastrup, Skanderborg, Silkeborg, Skive, Syddjurs og Vejle. V Faglig følgegruppe: Ensomme Gamles Værn, FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp), Kommunernes Landsforening og Ældre Sagen.

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Vidensgrundlag September 2012 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk:

Læs mere

VIDENSGRUNDLAG. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

VIDENSGRUNDLAG. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA VIDENSGRUNDLAG Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Sektorchef Dorit Wahl-Brink,

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 Velkommen - Temaer A B C D Om undersøgelsen Hvad er omfanget af oplevet ensomhed? Hvad karakteriserer

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber

Læs mere

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del

Læs mere

Den 25. september 2012

Den 25. september 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed blandt ældre i 25 kommuner Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg. Den 25. september 2012 Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og

Læs mere

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER AKTIVT ÆLDRELIV Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER 0 Aktivt ældreliv - FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?

Læs mere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Oplæg om ensomhed blandt ældre Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed

Læs mere

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune OKTOBER 2014 Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune ÆLDRE OG ENSOMHED 2 ÆLDRE OG ENSOMHED 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Ensomhed i Nordfyns Kommune... 6 2.1 Hvad

Læs mere

Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv

Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv Maj 2012 Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv En interviewundersøgelse blandt ensomme ældre i Midt- og Sydjylland Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet 1 BARRIERER OG

Læs mere

FOREBYGGELSE AF ENSOMHED BLANDT ÆLDRE

FOREBYGGELSE AF ENSOMHED BLANDT ÆLDRE INDSATSGUIDE FOREBYGGELSE AF ENSOMHED BLANDT ÆLDRE Viden og inspiration til handling Udgiver: Udarbejdet af: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Sektorchef Dorit Wahl-Brink, Sektorchef

Læs mere

SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre

SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre Baggrund Mennesker ramt af ensomhed er mere syge og er længere

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Frivillige unge. Sådan kan I rekruttere og fastholde unge, som ønsker at yde en frivillig indsats for ældre

Frivillige unge. Sådan kan I rekruttere og fastholde unge, som ønsker at yde en frivillig indsats for ældre AUGUST 2013 INDSATSMANUAL Frivillige unge Sådan kan I rekruttere og fastholde unge, som ønsker at yde en frivillig indsats for ældre En del af projektet: Solidaritet mellem generationer sæt ressourcerne

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Spisevenner og madborgerskab

Spisevenner og madborgerskab Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015 Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Ministeren: Det skal være nemmere at være frivillig Interview med socialog integrationsminister Karen Hækkerup

Ministeren: Det skal være nemmere at være frivillig Interview med socialog integrationsminister Karen Hækkerup Nyhedsbrev #01 Juni 2012 Ministeren: Det skal være nemmere at være frivillig Interview med socialog integrationsminister Karen Hækkerup Se portræt på side 8 Ældrechefer: Frivillige udgør et kæmpe potentiale

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Erfaringer fra Århus Kommune Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Organisering i Århus Kommune 9 konsulenter i Århus Kommune Hver konsulent dækker et lokalområde med 3-6 lokalcentre.

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Skærpet fokus i de forebyggende hjemmebesøg til ældre. Ankestyrelsen 2010 Fuldmægtige Samuel Nielsen & Kirsten Surlykke Nielsen

Skærpet fokus i de forebyggende hjemmebesøg til ældre. Ankestyrelsen 2010 Fuldmægtige Samuel Nielsen & Kirsten Surlykke Nielsen Skærpet fokus i de forebyggende hjemmebesøg til ældre Ankestyrelsen 2010 Fuldmægtige Samuel Nielsen & Kirsten Surlykke Nielsen Disposition for oplægget (2/24) Præsentation af oplægsholdere og Ankestyrelsen

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009 Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer Januar 2009 Hovedresultater Generelt er der meget høj tilfredshed med Levuk blandt medlemmerne, og 94 % udtrykker at de er glade for at gå i Levuk, hvilket

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere