ESBJERG KOMMUNE SYGDOMS- OG SUND- HEDSPROFIL 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ESBJERG KOMMUNE SYGDOMS- OG SUND- HEDSPROFIL 2010"

Transkript

1 ESBJERG KOMMUNE SYGDOMS- OG SUND- HEDSPROFIL 2010

2 2

3 INDHOLD 1. Sammenfatning 6 2. Om sygdoms- og sundhedsprofilen Formål Datakilder Læsevejledning 9 3. Demografi Indbyggertal Køn- og aldersfordeling Middellevetid Civilstand og familietype Etnicitet Fertilitet Socioøkonomiske faktorer Indkomst Uddannelsesniveau Socioøkonomisk klassifikation Beskæftigelse Ydre levevilkår Luft Drikkevand Affald Offentlig transport Cykelstier Grønne områder Fødevarer Arbejdspladser Boligforhold Sundhedsadfærd og generelt helbred Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet Overvægt Selvvurderet helbred Gener og symptomer Stress Folkesygdomme Prævalens Potentielle sammenhænge mellem socioøkonomiske forhold og sygdom i Esbjerg Kommune Sundhedsvæsenet Praktiserende læger Speciallæger Sundhedscentre Sygehuse 49 3

4 9. Sygehusforbrug og sygesikringsydelser Sygehusforbrug Sygesikringsydelser Fokusdiagnoser Diskussion og perspektivering Fremtidsperspektiv 59 BILAG Bilag 1 Diagnosekoder for fokusdiagnoser og folkesygdomme Bilag 2 Sogne i Esbjerg Kommune Bilag 3 Udbredelse af folkesygdomme i sogne Bilag 4 Kort over cykelstier og grønne områder i Esbjerg Kommune 4

5 FORORD Adskillige analyser har peget på, at borgerne i Esbjerg Kommune har et atypisk højt forbrug af sundhedsydelser. Dette førte til, at arbejdet med denne sygdoms- og sundhedsprofil blev igangsat. Profilen skulle give svar på, hvilke sundhedsmæssige udfordringer der er i kommunen, og hvor udfordringerne geografisk er størst. Ved at indgå i et samarbejde med Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet i Esbjerg, var det samtidig hensigten at få viden om nogle af de grupper i kommunen, vi traditionelt ikke har så stor viden om, herunder ulighed i sundhed, og koble denne viden med viden på forskerniveau. Profilen er den første af sin art i Danmark, der kobler spørgeskemadata, data fra Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen, kommunale data mv. og tillige viser resultaterne på sogneniveau. Sideløbende med arbejdet med profilen har Esbjerg Kommune i samarbejde med virksomheden Rehfeld udviklet et strategisk planlægningsværktøj, hvorfra der indgår resultater i denne profil. Det strategiske planlægningsværktøj kan bl.a. anvendes til at understøtte prioriteringen på sundhedsområdet. Esbjerg Kommune står over for at skulle formulere en ny sundhedspolitik gældende for årene 2011 til 2014, og sygdoms- og sundhedsprofilen danner her et naturligt grundlag for at tænke bredt og arbejde med indsatser på tværs af den kommunale struktur. Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed & Omsorg Juni

6 1. SAMMENFATNING Sygdoms- og sundhedsprofilen 2010 for Esbjerg Kommune bidrager med detaljeret viden om de voksne borgeres sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. Det overordnede formål med profilen er at fungere som et planlægningsredskab ved at bidrage til belysning af følgende spørgsmål: Hvordan er sundhedstilstanden blandt borgerne i Esbjerg Kommune? Hvad er status på de mest afgørende faktorer for helbredet, herunder demografiske og socioøkonomiske forhold samt ydre levevilkår? I hvilke områder og mod hvilke målgrupper skal Esbjerg Kommune sætte ind for at fremme sundhedstilstanden blandt borgerne? Hvilke muligheder har vi for at fremme sundhedstilstanden i Esbjerg Kommune? Sygdoms- og sundhedsprofilen er udarbejdet i samarbejde med Syddansk Universitet i Esbjerg (Forskningsenheden for Sundhedsfremme) samt Rambøll Management. Profilen afslører, at borgerne i Esbjerg Kommune generelt er raske, men at en række demografiske og socioøkonomiske faktorer fører til forskelle i sundhedstilstanden på tværs af befolkningsgrupper såvel som områder af kommunen. Følgende resultater kan i den forbindelse fremhæves. Alder er den faktor, der er mest forbundet med udvikling af kroniske sygdomme. Selvom gennemsnitsalderen i Esbjerg Kommune ikke afviger fra landet som helhed skal vi være opmærksom på, at en relativ stor andel i aldersgruppen år sandsynligvis vil føre til et øget pres på sundhedsudgifterne i de kommende år. Etnicitet kan have betydning for forekomsten af sygdomme som følge af etniske forskelle i normer og sundhedsadfærd. Desuden kan visse etniske grupper af genetiske årsager være mere disponeret for specifikke sygdomme end andre. Eksempelvis rammes etniske minoriteter relativt oftere af livsstilssygdomme, herunder type 2 diabetes og astma. I forhold til hele landet er andelen af indvandrere og efterkommere i Esbjerg Kommune under landsgennemsnittet, omend de etniske minoriteter er overrepræsenteret i Jerne og Kvaglund sogne, hvor henholdsvis 20 pct. og 17 pct. af indbyggerne stammer fra ikke-vestlige lande. Generelt viser profilen, at Jerne og Kvaglund, grundet sognenes relativt store andel etniske minoriteter og socialt udsatte borgere, bør være fokusområder i forhold til vores forebyggende indsats i kommunen. Indkomst - og dermed det økonomiske råderum - påvirker på mange områder borgernes muligheder for at kunne føre en sund livsstil. En høj indkomst giver alt andet lige større frihedsgrader til at kunne købe sunde fødevarer, betale for motion og vælge en god bolig i et godt miljø uden trafik og støj. Indkomstniveauet i Esbjerg Kommune er generelt lavere end niveauet i landet som helhed. Dette forhold skyldes, at uddannelsesniveauet i Esbjerg Kommune er forholdsvis lavt, og at relativt mange esbjergensere er uden for arbejdsstyrken. Indkomstniveauet varierer dog på tværs af sogne. Idet profilen ligeledes afslører en række signifikante sammenhænge mellem udbredelsen af de mest almindelige folkesygdomme og de indkomstrelaterede socioøkonomiske forhold (jo færre økonomiske ressourcer, jo større sandsynlighed for sygdom). Dette indikerer, at vi i Esbjerg Kommune bør anlægge en differentieret strategi i vores sundhedsfremmende indsats på tværs af områder i kommunen. I forhold til den forebyggende indsats viser profilen, at vi bør målrette vores forebyggende indsats mod de etniske minoriteter og lavindkomstgrupperne. En analyse af borgernes sundhedsadfærd og generelle helbred viser således, at der især i disse grupper findes en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til blandt andet rygning, kost og motion. Ligeledes er disse grupper overrepræsenteret blandt borgere med social stress og dårligt helbred. Kun i forhold til et overforbrug af alkohol synes der ikke at kunne spores væsentlige forskelle mellem borgerne i forhold til demografi og sociale forhold. 6

7 Profilen påpeger, at det i Esbjerg Kommune er de demografiske og socioøkonomiske faktorer, der kan forklare sundhedstilstanden blandt borgerne. En analyse af de ydre levevilkår, herunder luftog vandkvalitet samt grønne områder, viser, at Esbjerg Kommune ikke har store udfordringer i relation til bl.a. forurening. 7

8 2. OM SYGDOMS- OG SUNDHEDSPROFILEN Sygdoms- og sundhedsprofilen 2010 for Esbjerg Kommune kortlægger den almene sundhedstilstand hos borgere i Esbjerg Kommune og beskriver de faktorer, der kan begrunde niveauet for de kommunale udgifter på sundhedsområdet og forskelle heri på tværs af områder - herunder demografiske og sociale forhold samt borgernes sundhedsadfærd og levevilkår. På baggrund heraf udarbejdes en række konkrete forslag til en fokuseret sundhedspolitik, der kan fremme den almene sundhedstilstand blandt borgerne i Esbjerg Kommune, og dermed reducere de kommunale sundhedsudgifter. Desuden gives forslag til, hvordan fremtidige profiler kan bidrage yderligere til vores arbejde på sundhedsområdet. 2.1 Formål Vi vil med sygdoms- og sundhedsprofilen for 2010 skabe et værktøj, der dels skal indgå i de politiske beslutnings- og prioriteringsprocesser vedrørende den kommunale sundhedsindsats og dels skal anvendes i vores daglige arbejde med planlægning og gennemførelse af de kommunale sundhedsopgaver. Med andre ord skal profilen bidrage til besvarelsen af følgende spørgsmål: Hvordan er sundhedstilstanden blandt borgerne i Esbjerg Kommune? Hvad er status på de mest afgørende faktorer for helbredet, herunder demografiske og socioøkonomiske forhold samt ydre levevilkår? I hvilke områder og mod hvilke målgrupper skal Esbjerg Kommune sætte ind for at fremme sundhedstilstanden blandt borgerne? Hvilke muligheder har vi for at fremme sundhedstilstanden i Esbjerg Kommune? Dermed rækker sygdoms- og sundhedsprofilen udover en traditionel sundhedsprofil. Frem for at anlægge en rent beskrivende tilgang vil fokus i lige så høj grad være på analyse og perspektivering af den observerede udvikling, herunder belysning af forklaringer på den almene sundhedstilstand i Esbjerg Kommune. Endvidere vil profilen indeholde sammenligninger af resultater på tværs af sogne. Hermed identificeres områder og befolkningsgrupper med særligt behov for sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatser. Gennem en kombination af oplysninger om sundhedspåvirkende faktorer og kortlægning af områder, der huser særligt udsatte befolkningsgrupper, bidrager profilen således til en fokuseret og målrettet indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, men også i forhold til borgere, der gennemgår et sygdoms- og behandlingsforløb. 2.2 Datakilder Sygdoms- og sundhedsprofilen er baseret på data fra en lang række datakilder. Der kan generelt skelnes mellem data fra relevante offentlige registre, der dækker samtlige indbyggere i Esbjerg, og data, der er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udsnit af borgere i Esbjerg Kommune. Registerdata I forbindelse med sygdoms- og sundhedsprofilen er der oprettet et forskningsprojekt hos Danmarks Statistik. Projektet indeholder oplysninger om indbyggere i Esbjerg Kommune, der har bopæl i kommunen på analysetidspunktet. Data stammer fra en lang række offentlige registre, herunder Landspatientregisteret, Folkeregisteret, BBR og Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Derudover anvendes registerdata fra Esbjerg Kommunes egne systemer såvel som offentligt tilgængelige oplysninger i Statistikbanken. Spørgeskemaundersøgelse For at få information om borgernes sundhedsadfærd, holdninger og livskvalitet har det været nødvendigt at spørge borgerne selv. Med udgangspunkt i spørgeskemaet "Hvordan har du det? Sygdoms- og sundhedsprofil blandt voksne borgere i Esbjerg Kommune" er der foretaget knap interviews med borgere over 16 år i kommunen. For at henvende os til borgere fra alle samfundslag er der foretaget telefoninterviews samt besøgsinterviews med bl.a. tolk. Formålet med dette har været at nå flere af de borgere, der typisk ikke deltager i denne form for undersøgelse. 8

9 2.3 Læsevejledning Sygdoms- og sundhedsprofilen for Esbjerg Kommune indledes med en kort præsentation af profilen og formålet med publikationen. Herefter følger en række kapitler, der beskriver faktorer af betydning for sundhedstilstanden. Således beskriver kapitel 3 og kapitel 4 de demografiske henholdsvis socioøkonomiske forhold i kommunen, mens kapitel 5 beskriver borgernes ydre levevilkår, herunder luft- og vandkvalitet. Endelig fokuserer kapitel 6 på borgernes sundhedsadfærd og generelle helbred. I kapitel 7, 8 og 9 beskrives forhold, der er bestemmende for efterspørgslen efter samt udbuddet af sundhedsydelser i Esbjerg Kommune. kapitel 7 belyser således forekomsten af de otte folkesygdomme i Esbjerg Kommune. Herefter beskriver kapitel 8 udbuddet af sundhedspersonale og behandlingssteder i kommunen, mens kapitel 9 analyserer sygehusforbruget og sygesikringsydelser i kommunen. I kapitel 10 sammenstilles, diskuteres og perspektiveres resultaterne fra de forskellige analyser, hvilket leder til en række konkrete forslag til den kommende sundhedspolitik og fremtidige sundhedsprofiler i kapitel. 9

10 3. DEMOGRAFI Indledningsvis beskrives den demografiske sammensætning af borgerne i Esbjerg Kommune. En række demografiske forhold, herunder borgernes aldersfordeling, er af væsentlig betydning for den almene sundhedstilstand og forbruget af sundhedsydelser, hvilket uddybes i det følgende. Som det blandt andet vil fremgå af nedenstående har Esbjerg Kommune en relativ stor andel borgere i aldersgruppen år. Da forbruget af sundhedsydelser generelt stiger med alderen, vil dette påvirke niveauet for de kommunale sundhedsudgifter i de kommende år. 3.1 Indbyggertal Esbjerg Kommune havde den 1. oktober borgere (Danmarks Statistik, Statistikbanken), hvilket gør Esbjerg til Danmarks femte største kommune. Figur 3.1 viser de seneste års udvikling i indbyggertallet i kommunen. Fra 2006 til 2009 er der sket en stigning i indbyggertallet på ca. 0,2 pct. Til sammenligning steg befolkningstallet i hele Danmark med ca. 1,5 pct. Befolkningstallet i Esbjerg Kommune har således udviklet sig med en lavere stigningstakst end befolkningstallet for landet som helhed. Figur 3.1 Udvikling i indbyggertal i Esbjerg Kommune, 1. januar Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. For at kunne fokusere og målrette indsatsen på sundhedsområdet er det nødvendigt at inddele Esbjerg Kommune i mindre områder, så forskelle i beboersammensætningen og sundhedstilstanden mellem forskellige dele af kommunen synliggøres. I visse analyser i sundhedsprofilen opdeles Esbjerg Kommune derfor i sogne. Esbjerg kommune består af i alt 37 sogne. I bilag 2 findes en oversigt over indbyggertallet i de enkelte sogne ved udgangen af 2009 samt en figur, der illustrerer den geografiske placering af sognene i Esbjerg Kommune. Det største sogn er Sædding med borgere over 16 år, mens det mindste sogn er Mandø med 45 voksne borgere. Det meget lave indbyggertal på Mandø gør, at der i visse analyser bør tages forbehold for resultaterne for dette sogn. 3.2 Køn- og aldersfordeling Køn- og aldersfordelingen i Esbjerg Kommune er dels af betydning for udbredelsen af en række sygdomme og dels fordelingen af sygdomstilfælde på de forskellige diagnoser. Således er en del sygdomme karakteriseret ved at forekomme hyppigere i nogle aldersgrupper end i andre. Ligesom nogle sygdomme oftere rammer kvinder end mænd og vice versa. Eksempelvis stiger risikoen for tarmkræft, problemer med bevægeapparatet og type 2 diabetes med alderen. I vurderingen af niveauet for de kommunale udgifter til sundhedsydelser og målretningen af sundhedsindsatsen er det derfor vigtigt at tage befolkningssammensætningen i betragtning. 10

11 Kønsfordelingen af borgerne i Esbjerg Kommune følger i store træk fordelingen for resten af landet. Således er 49,96 pct. af borgerne i kommunen mænd, mens 50,03 pct. er kvinder. For landet som helhed er andelen af mænd 49,6 pct., mens andelen af kvinder er 50,4 pct. Esbjerg Kommune har altså en lille, men i statistisk henseende ubetydelig, overvægt af mænd i forhold til hele landet. Figur 3.2 Køn- og aldersfordeling i Esbjerg Kommune, 1. oktober år 100 år 90 år 80 år 70 år 60 år 50 år 40 år 30 år 20 år 10 år 0 år Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Gennemsnitsalderen for borgerne i Esbjerg Kommune er 40 år, hvilket svarer til gennemsnitsalderen for alle personer bosiddende i Danmark. Der er dog nogle interessante forskelle mellem Esbjerg Kommune og hele landet, hvis antallet af personer i de enkelte aldersgrupper studeres. Blandt borgerne i Esbjerg Kommune er den største aldersgruppe de årige. For hele landet er den største aldersgruppe de årige, jf. Tabel 3.1. Tabel 3.1 Aldersfordeling i Esbjerg Kommune i forhold til hele landet, 1. oktober 2009 Aldersinterval Esbjerg Kommune Hele landet 0-16 år 20,6 20, år 11,4 10, år 11,4 12, år 14,2 14, år 14,3 13, år 12,1 11, år 10,0 9, år 4,5 4,7 85 > år 1,4 1,7 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Generelt har Esbjerg Kommune en større, om end beskeden, andel borgere over 45 år end resten af landet. I Esbjerg er andelen af borgere over 45 år således 42,3 pct., mens andelen er 41,5 pct. for landet som helhed. Da behovet for sundhedsydelser forventes at stige med alderen, er dette vigtigt at bemærke, ikke mindst i vurderingen af niveauet for de kommunale udgifter på sundhedsområdet. Eksempelvis er forekomsten af kroniske sygdomme relativt større blandt borgere over 55 år. 3.3 Middellevetid Middellevetiden er en indikator for borgernes helbred og levevilkår, da gode betingelser for en sund livsførelse alt andet lige forventes at øge den forventede levetid. Gode levevilkår, en fornuf- 11

12 tig sundhedsadfærd og et velfungerende sundhedsvæsen er således afgørende faktorer for at opnå en høj middellevetid. Middellevetiden skal fortolkes som det antal år, en nyfødt kan forventes at blive. Den forventede levetid for mænd i Esbjerg Kommune er steget fra 73,6 år i 1996 til 75,7 år i 2008, svarende til en stigning på knap 3 pct. For de kvindelige borgere i Esbjerg Kommune er den forventede levetid i den samme periode steget med 2 pct., fra 77,3 til 79,0 år. Figur 3.3 Forventet levetid hos mænd og kvinder i Esbjerg Kommune År Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Kvinder har generelt en højere forventet levetid end mænd. I Esbjerg Kommune kan en nyfødt pige således forvente at leve 3,3 år længere end en nyfødt dreng. I forhold til Danmark generelt er middellevetiden i Esbjerg Kommune relativ lav med 77 år. Ud af landets 98 kommuner har 74 kommuner en middellevetid, der er højere end middellevetiden i Esbjerg Kommune. I Hørsholm, der topper listen med en middellevetid på 79,8, lever borgerne således i gennemsnit næsten 3 år mere end borgerne i Esbjerg, jf. Figur

13 Figur 3.4 Middellevetid (år) i Hørsholm Kommune (nr. 1) og Esbjerg Kommune (nr. 75), gennemsnit for perioden I alt Mænd Kvinder Esbjerg Hørsholm Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. 3.4 Civilstand og familietype Blandt de voksne borgere i Esbjerg Kommune er halvdelen gift. Ca. 33 pct. af borgerne er ugifte, mens henholdsvis 10 pct. og 7 pct. er skilt eller enke/enkemand. Dette svarer stort set til mønsteret for landet som helhed. Figur 3.5 Borgernes civilstand i Esbjerg Kommune, 2009 Registreret partnerskab Skilt Enke/enkemand Gift/separeret Ugift Pct Anm.: I figuren er kun medtaget oplysninger om borgere over 16 år. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Figur 3.6 viser fordelingen af familietyper i Esbjerg Kommune. I forhold til opgørelsen af borgernes civilstand viser denne opgørelse, hvor mange borgere i Esbjerg Kommune, der bor alene. Set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er andelen af enlige i kommunen interessant, da enlige i højere grad end borgere, der lever i fast parforhold, er udsatte for at blive ramt af visse sygdomme - herunder stress og en deraf følgende højere risiko for blandt andet hjertekarsygdomme og depression. 13

14 Figur 3.6 Familietyper i Esbjerg Kommuner, Pct Ægtepar Registrerede partnerskab Samlevende par Samboende par Enlige Anm.: I figuren er kun medtaget oplysninger om borgere over 16 år. Samlevende par er en mand og en kvinde, som uden at være gift med hinanden har fælles børn. Samboende par er hverken gift eller har fælles børn. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. Af nedenstående kort fremgår, at især sogne i og omkring Esbjerg midtby har en stor andel enlige borgere. 14

15 Figur 3.7 Andel enlige efter sogn, 2007 Anm.: I figuren er kun medtaget oplysninger om borgere over 16 år. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. 3.5 Etnicitet Borgernes etniske oprindelse er et andet interessant forhold at inddrage til forklaring af den almene sundhedstilstand. Dette skyldes, at kulturelle forskelle i normer og sundhedsadfærd samt genetisk betingede faktorer påvirker sandsynligheden for at blive ramt af visse sygdomme. Eksempelvis rammes etniske minoriteter relativt oftere af livsstilssygdomme, der kan opstå i en ung alder, herunder type 2 diabetes og astma. I Esbjerg Kommune er lidt over 92 pct. af borgerne etniske danskere, mens 7 pct. er indvandrere og knap 1 pct. er efterkommere af indvandrere. Dermed bor der relativt færre borgere med en anden etnisk oprindelse end dansk i kommunen end i landet som helhed, hvor andelen af ikkeetniske danskere er knap 10 pct. 15

16 Figur 3.8 Borgernes etniske oprindelse i Esbjerg Kommune, ,7 1,2 Esbjerg 7,0 Hele landet 8,5 92,4 90,3 Etnisk dansk Indvandrer Efterkommer Etnisk dansk Indvandrer Efterkommer Anm.: I opgørelsen er kun medtaget borgere over 16 år. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. Analyseres borgernes etniske oprindelse i de enkelte sogne, skiller Jerne og Kvaglund sig ud ved at have en forholdsvis stor andel indvandrere blandt borgerne. Således er 20 pct. af borgerne i Jerne indvandrere, mens andelen er 17 pct. for Kvaglund, jf. Figur 3.9. I sognene Roager og Spandet, som ligger tæt ved den tyske grænse er andelen af indvandrere ligeledes relativ stor, hvilket bl.a. skyldes en del hollandske landmænd. 16

17 Figur 3.9 Andel indvandrere efter sogn, 2007 Anm.: I opgørelsen er kun medtaget borgere over 16 år. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det relevant at undersøge, hvor indvandrerne stammer fra. Eksempelvis forventes kulturelle og genetiske forskelle mellem etniske danskere og etniske tyskere ikke at være lige så betydelige som forskelle mellem etniske danskere og borgere fra det afrikanske kontinent. I Esbjerg Kommune stammer indvandrere og efterkommere fra 122 forskellige lande. Af Figur 3.10 fremgår, at 73 pct. af indvandrerne og efterkommerne i Esbjerg Kommune primært stammer fra ikke-vestlige lande. Borgere fra EU udgør knap 22 pct. af de ikkeetniske danskere. 17

18 Figur 3.10 Fordeling af indvandrer og efterkommere efter oprindelsesland i Esbjerg Kommune, 2006 Ikke-vestlige lande Andre vestlige lande Resten af Norden Nye EU lande EU15 Pct Anm.: I opgørelsen er kun medtaget borgere over 16 år. Andre vestlige lande er USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande er lande, der ikke er omfattet af de øvrige kategoriseringer. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. Borgere fra europæiske lande udgør især en stor del af befolkningen i den sydlige del af kommunen, herunder Hviding og Roager. Omvendt er borgere fra ikke-vestlige lande primært bosiddende i de sogne, der udgjorde Esbjerg Kommune før kommunalreformen, herunder Jerne, Kvaglund og Grundtvigs sogn. Tabel 3.2 går yderligere i detaljer og viser de ti mest udbredte oprindelseslande for borgere i Esbjerg Kommune med anden etnisk oprindelse end dansk. Tabel 3.2 Borgere i Esbjerg Kommune efter oprindelsesland, 1. oktober 2009 Oprindelsesland Antal Andel af alle borgere Andel af ikke-etniske danskere Danmark ,74. Bosnien-Hercegovina 953 0,83 10,04 Tyrkiet 873 0,76 9,20 Polen 814 0,71 8,57 Tyskland 694 0,60 7,31 Irak 654 0,57 6,89 Vietnam 629 0,55 6,63 Somalia 417 0,36 4,39 Libanon 389 0,34 4,10 Storbritannien 308 0,27 3,24 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 3.6 Fertilitet Fertilitet er en indikator for befolkningsudviklingen, og kan dermed bidrage med information om befolkningens fremtidige aldersfordeling og arbejdsstyrkens størrelse samt udviklingen i de offentlige velfærdsydelser. En lav fertilitet kan være en indikation på forureningsmæssige udfordringer i lokalområdet. Ligesom prioritering af forhold som uddannelse og karriere, særligt hos kvinderne, kan være en medvirkende årsag til, at der ikke fødes så mange børn. Kvindelige borgere i Esbjerg Kommune føder i gennemsnit flere børn end i landet som helhed, omend forskellen er beskeden, jf. Figur Således føder en kvinde i Esbjerg Kommune i gennemsnit 2 børn i løbet af hendes fertile alder, mens tallet for kvinder bosiddende i Danmark er 1,9. 18

19 Figur 3.11 Fertilitet per kvinde i Esbjerg Kommune og hele landet 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0, Hele landet Esbjerg Anm.: Fertiliteten opgøres som antal børn per kvinde i løbet af hele kvindens fertile alder. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 19

20 4. SOCIOØKONOMISKE FAKTORER Socioøkonomiske faktorer spiller, ligesom de demografiske forhold, en rolle for den almene sundhedstilstand. Mange af borgernes socioøkonomiske karakteristika, der beskrives i det følgende, er forbundne og kan opfattes som indikatorer for borgernes livsbetingelser og muligheder for at føre en sund livsstil. Eksempelvis har borgerne i Esbjerg Kommune et lavere uddannelsesniveau og en lavere indkomst end danskere generelt, hvilket kan virke begrænsende på mulighederne for at leve sundt. En sammenhæng der i øvrigt særligt gør sig gældende i visse områder af kommunen. Disse forhold påvirker de kommunale udgifter på sundhedsområdet, da ressourcestærke borgere generelt har et mindre forbrug af sundhedsydelser. 4.1 Indkomst Borgernes indkomst og dermed økonomiske råderum påvirker deres muligheder for at føre en sund tilværelse. Eksempelvis har borgere med en høj indkomst alt andet lige større frihedsgrader i forhold til køb af sunde fødevarer samt valg af motionsformer og bolig. Af Figur 4.1 fremgår det, at hovedparten, knap 37 pct., af borgerne i Esbjerg har en skattepligtig indkomst, der ligger i intervallet kr. til kr. om året. For landet som helhed er andelen af borgere i dette indkomstinterval 34 pct. Figur 4.1 Indkomstfordeling i Esbjerg Kommune og hele landet, 2007 > kr kr kr kr kr kr. Pct Hele landet Esbjerg Anm.: Indkomsten defineres ved den årlige, skattepligtige indkomst. I opgørelsen er kun medtaget borgere over 16 år. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. Indkomstniveauet i Esbjerg Kommune er generelt lavere end niveauet for landet som helhed. Dette skal blandt andet ses i lyset af borgernes socioøkonomiske klassifikation, beskæftigelse og uddannelsesniveau, hvilket uddybes nedenfor. Borgerne med de relativt høje indkomster er især bosat i sogne, der ligger ud til Vesterhavet i de nordlige egne af kommunen, jf. Figur 4.2. Således har over 22 pct. af borgerne i Hjerting en indkomst på over kr. årligt. 20

21 Figur 4.2 Andel borgere med indkomst over kr. efter sogn, 2007 Anm.: Indkomsten defineres ved den årlige, skattepligtige indkomst. I opgørelsen er kun medtaget borgere over 16 år. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. 4.2 Uddannelsesniveau En afgørende faktor for borgernes indkomst er deres uddannelsesniveau. En god uddannelse er ofte en forudsætning for et velaflønnet job, der igen er af betydning for overskuddet af økonomiske ressourcer. Derudover forventes veluddannede at være relativt mere bevidste og oplyste om sund levevis og konsekvenserne ved ikke at passe på sig selv, blandt andet grundet deres bedre forudsætninger for at finde information og omsætte denne viden i deres egen hverdag. Figur 4.3 viser borgernes højest fuldførte uddannelse i Esbjerg Kommune og hele landet. 21

22 Figur 4.3 Højest fuldførte uddannelse i Esbjerg Kommune og hele landet, 2007 Lang, videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort, videregående uddannelse Erhvervsfaglige grund-, hoved-, og praktikforløb Gymnasium Grundskole Pct Hele landet Esbjerg Anm.: I opgørelsen er kun medtaget borgere over 16 år. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. Det første, der bemærkes, er, at en relativ stor andel af borgerne i Esbjerg Kommune har grundskolen som den højest fuldførte uddannelse. Således har 38 pct. af esbjergenserne grundskolen som den højest, afsluttede almene uddannelse, mens tallet er knap 35 pct. for landet som helhed. Disse tal dækker dog også over unge over 16 år, der eksempelvis er i gang med en gymnasial uddannelse. Esbjerg Kommune har ligeledes en relativ stor andel borgere med en erhvervsfaglig uddannelse. Her er andelen i kommunen knap to procentpoint højere end i hele landet. Omvendt har Esbjerg Kommune en relativ lille andel borgere med en lang, videregående uddannelse. Knap 3 pct. af borgerne i kommunen har en kandidatgrad eller forskeruddannelse, mod ca. 6 pct. for landet som helhed. Figur 4.4 illustrerer hvilke sogne, der huser en stor andel højtuddannede borgere. Den højeste andel indbyggere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse findes i Gjesing sogn, hvor næsten en fjerdel af borgerne er højtuddannede. I den sydlige del af kommunen skiller Ribe Domsogn og Sankt Katharine sig ud. I disse to sogne er andelen af borgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 22 pct. 22

23 Figur 4.4 Andel indbyggere med mellemlang eller lang videregående uddannelse efter sogn, 2007 Anm.: I opgørelsen er kun medtaget borgere over 16 år. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. 4.3 Socioøkonomisk klassifikation Borgernes socioøkonomiske klassifikation, og dermed tilknytning til arbejdsmarkedet, er en indikator for deres økonomiske råderum. Kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister forventes alt andet lige at have en lavere indkomst end eksempelvis lønmodtagere og topledere. Erhvervstilknytningen udtrykker endvidere den strukturelle forbindelse mellem uddannelse og indkomst. Et højt uddannelsesniveau forventes således at øge sandsynligheden for et velbetalt job. En god indkomst fra et fast job giver, som tidligere nævnt, bedre forudsætninger for at træffe hensigtsmæssige valg i forhold til egen og familiens sundhed. Derudover synes de sociale relationer samt struktur på hverdagen, som opstår gennem et fast arbejde, også at have en gavnlig effekt på både det fysiske og psykiske helbred. En ufrivillig ekskludering fra arbejdsmarkedet, eksempelvis som følge af ledighed, kan derfor påvirke sundheden negativt. Tabel 4.1. viser borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet i Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune har generelt en højere andel af borgere uden for arbejdsmarkedet end landet som helhed. Således står ca. 36 pct. af borgerne udenfor arbejdsmarkedet mod ca. 34 pct. i hele landet. 23

24 Tabel 4.1 Borgernes gruppering efter socioøkonomisk klassifikation i Esbjerg Kommune og hele landet, 2007 Socioøkonomisk klassifikation Esbjerg Hele landet Selvstændige 3,5 4,5 Medarbejdende ægtefælle 0,2 0,2 Topleder 1,6 1,8 Lønmodtager, højeste niveau 6,4 8,4 Lønmodtager, mellemniveau 11,4 12,0 Lønmodtager, grundniveau 26,5 24,7 Andre lønmodtagere 14,9 14,2 Arbejdsløs mindst halvdelen af året 0,8 1,5 Modtager af sygedagpenge, udd.godt. 1,1 1,1 Uddannelsessøgende 8,3 8,4 Førtidspensionister 7,1 5,7 Folkepensionister, efterlønsmodtagere mv. 9,6 9,5 Kontanthjælpsmodtagere 3,2 2,2 Andre uden for arbejdsstyrken 5,4 5,8 Anm.: I opgørelsen er kun medtaget borgere over 16 år. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. Især kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er overrepræsenteret i Esbjerg Kommune i forhold til hele landet. Andelen af førtidspensionister er således 1,4 procentpoint højere i Esbjerg Kommune, mens kommunens andel af kontanthjælpsmodtagere er 1 procentpoint højere. De relativt mange førtidspensionister i Esbjerg Kommune er et opmærksomhedspunkt i forhold til planlægning og prioritering på sundhedsområdet, da disse borgere, netop grundet deres manglende arbejdsmarkedstilknytning som følge af fysiske eller psykiske lidelser, forventes at have en relativ hyppig kontakt med sundhedsvæsenet. Figur 4.5 illustrerer egne af Esbjerg Kommune med relativt mange førtidspensionister. I Jerne og Kvaglund er over 10 pct. af borgerne førtidspensionister, mens Sankt Katharine i den sydlige del af kommunen har en andel på knap 10 pct. 24

25 Figur 4.5 Andel førtidspensionister efter sogn, 2007 Anm.: I opgørelsen er kun medtaget borgere over 16 år. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. Blandt lønmodtagerne er billedet, at Esbjerg Kommune har relativt færre lønmodtagere på højeste niveau, men relativt flere lønmodtagere på grundniveau. Derudover har kommunen forholdsvis færre selvstændige end landet som helhed. Dette mønster skal blandt andet ses i lyset af borgernes uddannelsesniveau, hvor Esbjerg Kommune har en relativ stor andel borgere med grundskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Af Tabel 4.1 fremgår endvidere, at andelen af folkepensionister og efterlønsmodtagere i Esbjerg Kommune er den samme som for hele landet. Denne balance forventes dog at forsvinde i de kommende år, i takt med at en relativ stor gruppe esbjergensere forlader arbejdsstyrken. Som tidligere nævnt er ældre mennesker hyppigere i kontakt med sundhedsvæsenet i forhold til deres yngre medborgere Figur 4.6 viser områder, hvor en relativ stor del af borgerne er folkepensionister og efterlønsmodtagere. På Mandø og i Sædding er ca. 14 pct. af borgerne folkepensionister eller efterlønsmodtagere, mens andelen i Hjerting er ca. 13 pct. 25

26 Figur 4.6 Andel folkepensionister og efterlønsmodtagere efter sogn, 2007 Anm.: I opgørelsen er kun medtaget borgere over 16 år. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. 4.4 Beskæftigelse I forlængelse af afsnittet om borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet belyser dette afsnit, hvilke typer stillinger, de beskæftigede i Esbjerg Kommune besidder. Generelt er ufaglærte og faglærte lønmodtagere oftere udsat for et uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø end eksempelvis funktionærer og topledere. Blandt andet som følge af arbejdets fysiske karakter. Hårdt, fysisk arbejde gennem hele livet forventes alt andet lige at føre til hurtigere nedslidning og øget risiko for muskel- og skeletlidelser. Omvendt har stillesiddende kontorarbejde også sine ulemper grundet manglende bevægelse gennem arbejdsdagen. Tabel 4.2 viser, hvordan arbejdsgivere og tagere i Esbjerg Kommune er fordelt på stillingsbetegnelser i forhold til hele landet. 26

27 Tabel 4.2 Borgernes gruppering efter primær stillingsbetegnelse i Esbjerg Kommune og hele landet, 2007 Stillingsbetegnelse Esbjerg Hele landet Arbejdsgiver 2,4 2,2 Momsbetaler 2,2 3,5 Selvstændig 0,3 0,4 Medarbejdende ægtefælle 0,3 0,2 Funktionær 28,7 32,2 Faglært 40,4 37,2 Ufaglært 9,4 8,3 Lønmodtager uden angivelse 16,3 15,9 Anm.: I opgørelsen er kun medtaget borgere over 16 år. Uddannelsessøgende, folkepensionister, efterlønsmodtagere og ledige indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. Esbjerg Kommune har en forholdsvis stor andel ufaglært arbejdskraft. Således er andelen af ufaglært arbejdskraft i kommunen 1,1 procentpoint højere end for landet som helhed. Halvdelen af de beskæftigede i kommunen tilhører gruppen af faglært og ufaglært arbejdskraft mod knap 46 pct. for landet som helhed. Denne gruppe indeholder de borgere, som har nogen af de fysisk mest krævende arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet. Nedenstående figur viser områder i Esbjerg Kommune, hvor en relativ stor andel af de beskæftigede er ufaglært arbejdskraft. Med en andel af ufaglærte på ca. 10 pct. af de beskæftigede topper Mandø og Roager listen efterfulgt af Kvaglund, hvor andelen af ufaglærte er lidt over 8 pct. 27

28 Figur 4.7 Andel ufaglærte efter sogn, 2007 Anm.: I opgørelsen er kun medtaget borgere over 16 år. Kilde: Danmarks Statistik, Forskermaskinen. 28

29 5. YDRE LEVEVILKÅR I dette afsnit beskrives levevilkårene i Esbjerg Kommune. Levevilkår defineres her som de ydre påvirkninger, borgerne bliver udsat for i deres dagligdag, og som kan have direkte eller indirekte betydning for borgernes sundhedsadfærd og dermed deres trivsel generelt. Som det vil fremgå i det følgende, har Esbjerg Kommune ikke væsentlige problemer i forhold til de ydre forureningskilder. Som udgangspunkt er der ingen problemer med luftforurening, vandkvaliteten er generelt god, og affaldshåndteringssystemet er veletableret. Der synes således ikke at være nogen faresignaler i forhold til de ydre levevilkårs betydning for folkesundheden i Esbjerg Kommune. For så vidt angår grønne områder og cykelstier er der i Esbjerg Kommune rig mulighed for at nyde naturen og motionere i den. I de senere år er vi blevet mere opmærksomme på, at mange miljøfaktorer har indflydelse på vores sundhed. Samtidig er forebyggelse af sygdom blevet højt prioriteret, og bekæmpelse af forurening er blevet en central opgave. Det kan dog være vanskeligt at vurdere og prioritere, hvilke miljøområder, som er mest relevante at arbejde med på lokalt niveau. En måde at prioritere indsatsen mod de sundhedsskadelige faktorer i vores omgivelser er at se på omkostningerne, der er forbundet med følgevirkningerne af de forskellige forureningskilder, herunder omkostninger i forbindelse med sygdom. I Esbjerg Kommuner udgør omkostninger til hjertekarsygdomme, kronisk irritationstilstand i lungerne (KOL) og kræft i luftrør, bronkier og lunger tilsammen 23 pct. af de totale omkostninger. 5.1 Luft Luftforurening er en af determinanterne for alle tre sygdomme, hvorfor dette forhold er interessant at undersøge i relation til borgernes sundhedstilstand. Med luftforurening skal her forstås partikulær forurening. Dette er skadeligt for mennesker, idet partikler af forskellig størrelse og sammensætning kan trænge ind i kroppen og volde skade på luftveje og lunger samt hjerte og kredsløb. Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser ligger niveauet for partikelforurening i Esbjerg Kommune et stykke under grænseværdien i EU-direktivet. Ligeledes synes partikelforurening at være den vigtigste, og faktisk eneste, relevante form for luftforurening i Esbjerg Kommune i et sundhedsmæssigt perspektiv. Niveauerne for nitrogenoxid (NOx) samt benzen- og svovldioxid (SO 2 ) er for kommunen som helhed langt under de anbefalede grænseværdier. I området omkring Storegade i Esbjerg by, hvor trafikken er mest intens, nærmer niveauet for (NOx) sig dog EU's anbefalede grænseværdi. Det skal afslutningsvist bemærkes, at indeklimaet, dvs. luftkvaliteten og fugtigheden, også er særdeles vigtig for sundheden. Grundet manglende data er dette emne dog ikke behandlet i denne profil. 5.2 Drikkevand Rent drikkevand, og gerne i rigelige mængder, er en forudsætning for vores eksistens såvel som vores sundhed. Drikkevandskvaliteten i Esbjerg Kommune er generel af god kvalitet. Kommunen står dog overfor nogle udfordringer, idet vandindvindingen fra uforurenede områder er større end grundvandsdannelsen. Dette skyldes, at grundvandet i flere indvindingsområder er blevet forurenet, således at de uforurenede områder er blevet indskrænket. Denne situation er udtryk for en ubalance i vandbalancen. Problemet er kendt, og kommunen har en vandplan, der tager hånd om udfordringerne indenfor de kommende år 5.3 Affald Et rent miljø, i bogstaveligste forstand, har indflydelse på vores sundhed og velvære. En effektiv dagrenovation samt mulighed for at komme af med storskrald og spildevand på en hensigtsmæssig måde er således vigtige elementer i forhold til at opnå et sundt nærmiljø og undgå tiltrækning af skadedyr. 29

30 Borgerne i Esbjerg Kommune producerer en stigende mængde affald, hvilket også er tendensen andre steder i landet. Generelt er der dog i kommunen en god affaldshåndtering. 5.4 Offentlig transport I et sundhedsmæssigt perspektiv er en god infrastruktur og gode transportmuligheder af betydning, for mulighederne for at komme rundt, dog fortæller det ikke noget om brugen af tilbuddene. Esbjerg Kommune har grundlæggende et velfungerende offentligt transportsystem, både internt i kommunen såvel som til eksterne destinationer. Eksempelvis er 20 buslinjer i drift i kommunen, hvoraf enkelte linjer kører hele døgnet. Udover disse buslinjer, der kører internt i kommunen, er Esbjerg forbundet med øvrige dele af landet gennem ca. 26 buslinjer. Fra Esbjerg Banegård er det ligeledes muligt at tage toget til andre dele af landet. Endelig er det muligt at flyve til Aberdeen og Stavanger fra Esbjerg Lufthavn. Lufthavnen er ligeledes helikopter afgangs- og ankomstplads i forbindelse med offshore industrien. 5.5 Cykelstier Ved at benytte cyklen som transportmiddel kan mange livsstilssygdomme reduceres. Esbjerg Kommune arbejder aktivt for at få flere til at tage cyklen. Dette sker bl.a. ved at uddele kort over cykelruter i kommunen, ligesom der kan findes et stort antal kort over cykelstier mv. på Esbjerg Kommunes hjemmeside. I Esbjerg Kommune er der ca. 230 km cykelsti. Dette svarer til lidt over 2 meter cykelsti for hver borger i Esbjerg Kommune. Til sammenligning har Esbjerg Kommune forholdsvis flere kilometer cykelsti end Århus mens Odense Kommune, der ligger helt i top, har ca. 3 meter cykelsti per indbygger. Esbjerg Kommune byder således på rige muligheder for at benytte cyklen som transportmiddel samt til motion og rekreation, der alt sammen er med til at forbedre sundhedstilstanden. I bilag 4 findes kort, der viser cykelruternes placering i henholdsvis Esbjerg, Ribe og Bramming. Kortene viser også de grønne områder i kommunen, der beskrives i næste delafsnit. 5.6 Grønne områder Muligheden for at føre et aktivt udendørsliv i naturen gavner sundheden, ligesom træer og buske er med til at opfange en del af den skadelige CO 2 fra biler og husholdninger. Esbjerg Kommune har ca. 72 kvadratmeter parker og grønne områder per indbygger. Til sammenligning har Odense Kommune ca. 29 kvadratmeter parker og grønne områder per indbygger. Borgerne i Esbjerg Kommune har således relativ let adgang til grønne områder. 5.7 Fødevarer Adgang til et velassorteret udbud af sunde fødevarer er et andet forhold af betydning for sundheden. Ligesom dagligvarebutikkernes og restauranternes hensigtsmæssige omgang med disse er afgørende for, at vi ikke bliver syge af den mad, vi spiser. At dømme efter nedenstående figur modtager en relativt stigende andel af fødevarebutikkerne og restauranterne mv. i Esbjerg Kommune en glad smiley. Generelt antages det ikke at adgangen til sunde fødevarer er en udfordring for sundhedstilstanden. 30

31 Figur 5.1 Resultater af fødevarekontroller i Esbjerg Kommune, fordeling af smiley'er i pct Glad smiley Meget skuffet smiley Lidt skuffet smiley Sur smiley Kilde: 5.8 Arbejdspladser Arbejdsulykker og arbejdsskader som følge af dårlige fysiske og psykiske arbejdsforhold kan være en trussel mod vores helbred. I Esbjerg Kommune har Arbejdstilsynet registreret arbejdspladser. Ligesom tilfældet er med fødevarer, modtager arbejdspladserne også en smiley afhængig af, hvor gode arbejdsforholdene er. Her indikerer en grøn smiley med eller uden krone meget gode henholdsvis gode arbejdsforhold, mens en rød smiley indikerer, at arbejdsforholdene er dårlige. At dømme efter nedenstående figur er arbejdsforholdene i Esbjerg Kommune grundlæggende som landet generelt. Dog har en relativ større andel af arbejdspladserne i Esbjerg modtaget den højeste smiley. Dette er positivt set i lyset af, at Esbjerg Kommune huser relativt meget industri og landbrug/fiskeri, hvor risikoen for fysiske skader er forholdsvis stor. Det ser således ikke ud til at der er stor sundhedsmæssig risiko forbundet med arbejdsforholdene i Esbjerg Kommune. Figur 5.2 Resultater af Arbejdstilsynets kontrolbesøg, fordeling af smiley'er i pct. Rød smiley Gul smiley Grøn smiley Grøn smiley med krone Hele landet Esbjerg Kilde: 31

32 5.9 Boligforhold Boligforholdene kan have betydning for den generelle sundhedstilstand i kommunen eller områder i kommunen. Borgere med lav indkomst og relativt dårligt helbred vil sjældent bosætte sig i områder med dyre boliger, men vil oftest bosætte sig i områder med relativt billigere og evt. dårligere boliger. Boligforholdene i Esbjerg Kommune afspejler i høj grad de generelle forhold for så vidt angår boligart, størrelse og udlejningsforhold. Figur 5.3 viser, hvordan de beboede boliger er fordelt på boligart i Esbjerg Kommune i forhold til hele landet. Det bemærkes, at Esbjerg kommune har en overvægt af parcelhuse i forhold til landet som helhed, hvorimod etageboligbebyggelse er relativt mindre udbredt i kommunen. 51 pct. af boligerne i kommunen er beboet af ejeren, mens 49 pct. er lejerboliger, hvilket svarer til landet som helhed. Figur 5.3 Beboede boliger efter boligart i Esbjerg Kommune og hele landet, 2009 Andre boligarter Kollegier Etageboligbebyggelse Række-,kæde- og dobbelthuse Parcelhuse Stuehuse til landbrugsejendomme Esbjerg Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Når det kommer til boligernes ejerforhold skiller Esbjerg Kommune sig ud i forhold til landet som helhed ved at have en større andel almennyttige boliger, jf. Figur 5.4. Således er 26 pct. af boligerne i kommunen ejet af et almennyttigt boligselskab mod 20 pct. i landet som helhed. Omvendt er andelen af private andelsboligforeninger og ejerboliger relativt mindre i Esbjerg Kommune i forhold til landet generelt. 32

33 Figur 5.4 Beboede boliger efter ejerforhold i Esbjerg Kommune og hele landet, 2009 Ejerlejligheder Offentlig myndighed Private andelsboligforeninger A/S, ApS og andre selskaber Almene boligselskaber Privatpersoner inkl I/S Esbjerg Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Alment boligbyggeri huser størstedelen af lavindkomstgrupperne, hvorfor fordelingen af boligerne efter ejerforhold i Esbjerg Kommune ikke overrasker set i lyset af de socioøkonomiske forhold i kommunen. 33

34 6. SUNDHEDSADFÆRD OG GENERELT HELBRED Borgernes sundhedsadfærd i form af blandt andet kost-, alkohol- og motionsvaner er af afgørende betydning for deres helbred, og dermed også sandsynligheden for at blive syge eller udvikle en kronisk sygdom. I nærværende afsnit belyses borgernes sundhedsadfærd og generelle helbred i form af vanerne indenfor rygning, alkohol, kost og fysisk aktivitet. Idet forekomsten af overvægt kan ses som det langsigtede resultat af forkert kost og for lidt motion, inddrages denne ligeledes i beskrivelsen. Informationen til analyserne er indhentet gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt knap tilfældigt udvalgte borgere i Esbjerg Kommune. Oplysningerne fra undersøgelsen kan bruges til at identificere, om der er særlige forhold i borgernes livsstil, der kan forklare deres sundhedstilstand, og mod hvilke grupper vi bør målrette vores sundhedsfremmende indsats. Blandt andet bekræfter undersøgelsen, at der er en stærk sammenhæng mellem indkomst og sundhedsadfærd - og dermed helbredet. Således er lavindkomstgrupperne generelt overrepræsenteret blandt borgere med en usund livsstil og dårligt helbred. Ligesom borgere med anden etnisk oprindelse end dansk også synes at have udfordringer i forhold til sundhed og helbred. 6.1 Rygning Rygning anses som en af de største risikofaktorer for folkesundheden i Danmark og forbindes med blandt andet hjertekarsygdomme, kroniske lungesygdomme samt kræft i mund, svælg og lunger. I Esbjerg Kommune ryger 29 pct. af de adspurgte i undersøgelsen, hvilket skal ses i forhold til et niveau på landsplan på 23 pct. (Sundhedsstyrelsen). Der er i Esbjerg Kommune således en relativ stor andel rygere. Det er primært mændene, der bidrager til den højere andel. 36 pct. af mændene i undersøgelsen ryger, mod 25 pct. af kvinderne, jf. Figur 6.1. Figur 6.1 Andel rygere, tidligere rygere og ikke-rygere, pct Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, n= Ryger Er holdt op Har aldrig røget Rygning er især udbredt blandt lavindkomstgrupperne, her defineret ved et rådighedsbeløb på under kr./mdr., hvor 36 pct. ryger. Ligesom der også er en overvægt af rygere blandt borgere med de korteste uddannelser. Undersøgelsen bekræfter endvidere, at rygning er skadeligt for lungerne. Blandt de borgere i undersøgelsen, der har KOL, er lidt over 55 pct. rygere, mens ca. 39 pct. er tidligere rygere. Kun 4 pct. af de borgere, der har været ramt af KOL er ikke-rygere. 34

35 6.2 Alkohol Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der kan medføre en række lidelser, såsom mave-tarm sygdomme, kræftsygdomme og leverlidelser. Danskerne har et højt forbrug af alkohol sammenlignet med indbyggerne i de fleste andre nordiske og europæiske lande. Det skønnes, at danskere har et alkoholforbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på højst 21 genstande om ugen for mænd og højst 14 genstande for kvinder (Sundhedsstyrelsen, 2007). Dette svarer til et overforbrug af alkohol hos 11 pct. af den danske befolkning over 16 år. I forhold til dette tal synes alkoholindtaget blandt borgere i Esbjerg Kommune at være relativt lavt. Således har ca. 4 pct. af de adspurgte i undersøgelsen et alkoholforbrug, der ligger over Sundhedsstyrelsens grænse. 6,5 pct. af mændene i undersøgelsen har et overforbrug af alkohol, mod knap 3 pct. af kvinderne, jf. Figur 6.2. Figur 6.2 Andel med alkoholforbrug over det anbefalede indtag 7 6 Pct Kvinder Mænd I alt Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, n= Et overforbrug af alkohol ses primært hos de yngste og de ældste borgere. Hos mellemgruppen mellem 25 og 44 år har 3 pct. et overforbrug, mod 5 pct. i de øvrige aldersgrupper. I forhold til borgernes alkoholindtag er den overordnede konklusion dog, at der ikke kan spores en reel forskel i forbrugsmønsteret på tværs af indkomst- og uddannelsesklasser, etnicitet mv. 6.3 Kost Kostens betydning for borgernes sundhedstilstand drejer sig primært om helbredsmæssige følger af uhensigtsmæssig sammensætning af kosten og af at spise for meget. En kost med højt indhold af fedt og lavt indhold af frugt og grønt samt kostfibre øger risikoen for nogle af de hyppigste folkesygdomme, herunder hjertekarsygdomme, kræft, svær overvægt og diabetes. I undersøgelsen angiver 84 pct. af de adspurgte, at de spiser sundt eller nogenlunde sundt. Mens 16 pct. vurderer, at de grundlæggende har en usund kost, jf. Figur

36 Figur 6.3 Andel, der spiser usundt, nogenlunde sundt, sundt, pct Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, n= Usundt Nogenlunde sund Sundt I forhold til kosten er der stor forskel på borgernes adfærd afhængigt af de væsentligste demografiske og socioøkonomiske faktorer. Således viser undersøgelsen, at 22 pct. af mændene spiser usundt, mod blot 11 pct. af kvinderne. Endvidere angiver hele 31 pct. af borgere med anden etnisk oprindelse end dansk, at de spiser usundt, mod 14 pct. af de etniske danskere. Undersøgelsen bekræfter ligeledes, at højindkomstgrupperne spiser sundere end borgere med færre ressourcer. Således angiver 11 pct. af de adspurgte med et rådighedsbeløb over kr./mdr., at de spiser usundt, mens andelen er 20 pct. for borgere med under kr. til rådighed per måned. Endelig er det værd at bemærke, at 32 pct. af de unge mellem angiver, at de spiser usundt, mod gennemsnitligt 15 pct. for de andre aldersgrupper, jf. Figur 6.4, der også indikerer, at kosten bliver sundere med alderen. Figur 6.4 Andel inden for aldersgruppen, der spiser usundt, pct Pct år år år Over 65 år Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, n=

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

REFERAT SUNDHEDD & OMSORGSUDVALGET. den i Borgmesterens mødelokale

REFERAT SUNDHEDD & OMSORGSUDVALGET. den i Borgmesterens mødelokale REFERAT SUNDHEDD & OMSORGSUDVALGET den 05.08.2010 i Borgmesterens mødelokale Afbud SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Udkast til sektorplan for Omsorg... 4 3 Mulige udbudsområderr... 6 4 Test

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere