VIDENSGRUNDLAG. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDENSGRUNDLAG. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA"

Transkript

1 VIDENSGRUNDLAG Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

2 Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Sektorchef Dorit Wahl-Brink, Sektorchef Mia Saskia Olesen og Udviklingskonsulent Christina Dige Rejkjær. Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg Media/Grafisk designer Henriette Dissing Marselisborg Media 2. udgave januar 2015 Zeuner Grafisk as Aktivt Ældreliv et frivilligt valg Med indsatsen Ensomt eller aktivt ældreliv vil Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden udvikle og understøtte frivillige foreninger og kommunernes arbejde med at forebygge og mindske ensomhed hos ældre. Over 40 kommuner arbejder i dag med redskaber, som er udviklet på baggrund af en stor landsdækkende undersøgelse af ældres sociale liv. Indsatsens formål er: At synliggøre lokale tilbud og foreninger på hjemmesiden for ældre, pårørende og professionelle At informere pårørende, professionelle og frivillige i foreningerne om ensomhed At kompetenceudvikle relevante medarbejdergrupper i kommunerne til at identificere, italesætte og handle på ensomhed At give frivillige i foreningerne viden, gejst og handlemuligheder i forhold til bekæmpelse af ensomhed Læs mere om indsatsen og hent yderligere inspiration på For mere information, kontakt: Sektorchef Dorit Wahl-Brink Tlf.: Sektorchef Mia Saskia Olesen Tlf.:

3 INDLEDNING Mange ældre har et aktivt socialt liv og en god kontakt til venner og familie. Men for nogle er hverdagen ofte eller af og til præget af følelsen af ensomhed. De savner kontakt med andre, eller de savner en anden type af kontakt, end den de oplever i hverdagen. En forudsætning for at kunne forebygge og mindske ensomhed er viden om, hvem ensomhed oftest rammer, og hvad der kan gøres. Publikationen Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta giver derfor svarene på følgende spørgsmål: Hvor mange ældre oplever ensomhed? Hvordan kommer oplevelsen af ensomhed til udtryk? Hvornår er et ældre menneske i særlig risiko for at opleve ensomhed? Hvilke aktiviteter efterspørger de ældre, der oplever ensomhed? Hvad afholder ældre, der oplever ensomhed, fra at deltage i aktiviteter? Hvordan kan aktiviteter bidrage til at mindske ensomhed? Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta præsenterer hovedkonklusionerne fra den landsdækkende undersøgelse Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi?. Undersøgelsen bidrager med viden om og anbefalinger til en lang række relevante temaer og problemstillinger i forhold til forebyggelse af ensomhed. Hovedrapporten er tilgængelig på Undersøgelsen baserer sig på et af de til dato største danske datagrundlag om ældres sociale liv tilfældigt udvalgte personer på 65+ år (herefter omtalt som ældre) fra 25 kommuner har besvaret et spørgeskema i Endvidere har 24 ældre bidraget gennem deltagelse i dybdegående interviews. Undersøgelsen er repræsentativ på køn og alder. Vi håber, at rapporten og redskaberne, der er udviklet på baggrund af analyserne, vil blive anvendt af professionelle og frivillige, som arbejder på at sikre ældre en god livskvalitet i alderdommen. God læselyst. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA 3

4 DET VED VI OM ÆLDRE OG ENSOMHED For nogle ældre er hverdagen fyldt med fritidsaktiviteter og sociale begivenheder. De ser eller taler jævnligt med familien og har hyppig kontakt med venner og bekendte. For andre er livet efter pensionsalderen præget af tab; det kan være tab af arbejdsidentitet, ægtefælle eller førlighed. For nogle ældre kan hverdagen være svær. En ud af ti er sjældent i kontakt med familie og venner. Denne undersøgelse viser en række tankevækkende resultater: Hver fjerde ældre føler sig ensom men på forskellig vis Ensomhed forstås oftest som det at være uønsket alene. Men ensomhed kan også være at føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Hver fjerde ældre oplever ofte eller af og til at føle sig uønsket alene eller alene sammen med andre. Knap hver tiende af alle ældre oplever begge typer af ensomhed. Ensomhed er ikke et spørgsmål om alder Der er ingen sammenhæng mellem ensomhed og datoen på fødselsattesten. Ensomhed hænger dog sammen med forhold, man er særligt udsat for som ældre, såsom et svigtende helbred eller det at være eller blive alene. Med andre ord stiger risikoen for ensomhed markant, hvis helbredet forværres eller ægtefællen dør. Marginalisering i voksenlivet øger risikoen for ensomhed i ældrelivet Ensomhed har en social slagside. Mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet inden pensionsalderen eller har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, har større risiko for at opleve ensomhed som ældre. Ensomhed blandt ældre rammer både på landet og i byen Ensomhed skeler ikke til geografi. Der er ikke belæg for at sige, at det er lettere at gemme sig i byen eller man bliver lettere isoleret på landet, ligesom der ikke er sammenhæng mellem ensomhed og det at bo i en rig eller fattig kommune. 4 Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

5 INDHOLDS FORTEGNELSE Nærvær mindsker risikoen for ensomhed hos ældre Nøglen til at mindske risikoen for ensomhed ligger i samtalen, nærværet og fortroligheden. Det handler om nærværet og kvaliteten i relationerne. At gå til gymnastik hver fredag mindsker ikke følelsen af ensomhed, hvis man ikke taler med nogen, når man er der. Både familie, venner og bekendte er vigtige samtalepartnere. Ensomme ældre vil gerne være en del af fællesskabet Ældre, der oplever ensomhed, efterspørger aktiviteter i nærområdet, hvor socialt samvær er i højsædet, og hvor der er mulighed for at lære nye mennesker at kende. Ældre, der oplever ensomhed, vil med andre ord gerne ud og møde nye mennesker. men har svært ved at komme afsted Tvivlen om, hvad de møder, når de kommer et nyt sted hen, gør det svært at komme ud ad døren. Mange kommer ikke afsted, fordi de savner en at følges med. Nogle synes, det er svært at komme ind i fællesskabet, mens andre holdes tilbage af fysiske skavanker. Resultaterne uddybes i det følgende. Hver fjerde ældre føler sig ensom men på forskellig vis side 6 Ensomhed er ikke et spørgsmål om alder side 8 Marginalisering i voksenlivet øger risikoen for ensomhed i ældrelivet side 10 Ensomhed blandt ældre rammer både på landet og i byen side 11 Nærvær mindsker risikoen for ensomhed hos ældre side 12 Ensomme ældre vil gerne være en del af fællesskabet side 13 men har svært ved at komme afsted side 14 Hvordan kan ensomhed forebygges og mindskes? side 15 Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA 5

6 HVER FJERDE ÆLDRE FØLER SIG ENSOM MEN PÅ FORSKELLIG VIS Ensomhed er en kompleks størrelse, som opleves forskelligt fra person til person. Oplevelsen af ensomhed hænger sammen med den enkeltes behov for socialt samvær og for at føle, at man har betydning i andre menneskers liv. Ensomhed forstås som regel som det at være uønsket alene. Det handler altså om, at man savner mere kontakt med andre mennesker. I undersøgelsen ser vi også på omfanget af en anden type ensomhed, nemlig følelsen af at være alene, selvom man er sammen med andre. Den form for ensomhed rammer for eksempel, når man mister sin ægtefælle, nære venner eller sin funktionsevne. Overraskende er det, at selv de, som ser familie og venner sjældent, er tilfredse med kontakten. Det kan der være flere årsager til. Ofte handler det om, at man ikke ønsker at være til besvær og godt kan forstå, at de yngre familiemedlemmer har travlt med børn, arbejde og fritidsinteresser. De fleste ældre oplever ensomhed på bestemte tidspunkter. Flere fortæller, at de føler sig mere ensomme om vinteren end om sommeren, ligesom aftenerne er sværere at komme igennem end dagene. For andre er højtiderne vanskelige. I det følgende ser vi nærmere på nogle af de interessante resultater, der er fremkommet af undersøgelsen. Omfang af ensomhed Figuren på næste side viser omfanget af ensomhed. Hver fjerde ældre oplever af og til eller ofte ensomhed. Men det er forskellige typer af ensomhed, de oplever. Hovedparten af de ældre, der oplever ensomhed, føler sig uønsket alene (20,1 pct ud af 24,5 pct). Halvdelen af de ældre, der oplever ensomhed, føler sig alene blandt andre (12,9 pct ud af 24,5 pct). I disse grupper er der et overlap næsten hver tredje af dem, som oplever ensomhed, oplever begge typer af ensomhed. Dette svarer til, at knap hver tiende af alle ældre oplever begge typer af ensomhed. Ifølge undersøgelsen har halvdelen af de ældre hyppig kontakt med både familie og venner (1-2 gange om ugen eller oftere), mens hver 10. ældre sjældent har kontakt med både familie og venner (1-2 gange om måneden eller sjældnere). 6 Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

7 11,6% 75,5% 24,5% 4,4% 8,5% Oplever aldrig eller sjældent ensomhed Oplever ofte eller en gang imellem at være uønsket alene Oplever ofte eller en gang imellem både at være uønsket alene og føle sig alene sammen med andre Oplever ofte eller en gang imellem at føle sig alene sammen med andre N=8681 Omfang af ensomhed: Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selvom du er sammen med andre? Jeg føler nok, at de unge ikke gider en. De er så optaget af deres eget, og de ved slet ikke, at det betyder så meget, om de lige kiggede indenfor til en lille snak. Det er ikke fordi jeg føler mig ensom, men mine børn bor lidt langt væk, så vi bruger flittigt telefonen. Kvinde, 92 år Man kan tage ud sådan en lørdag aften og have det så sjovt, og når man så kommer hjem, hold fast hvor er man alene så. Man mærker ensomheden rigtig meget, når man kommer hjem og er alene. Og så kan man have en hel søndag, hvor telefonen ikke ringer, og så kan man da sidde der og have rigtig ondt af sig selv og vente på, at det bliver mandag igen. Ensomhed opstår ikke bare klokken det og klokken det, men nætterne kan være forfærdelige, hvis man har det dårligt hvis man er bange. Hvis man nu ikke kan sove, så ryger man meget let ind i negative tanker, hvis man har tendens til det, og så er der langt til næste morgen. Du kan ikke ringe til nogen om natten, og du kan ikke ringe til dine børn og beklage dig. Det næste er måske også den der med, at man fornemmer, at man kan være en plage man skal passe på, man ikke overbebyrder dem, man holder af. Kvinde, 75 år Kvinde, 65 år Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA 7

8 ENSOMHED ER IKKE ET SPØRGSMÅL OM ALDER At være ældre er ikke ensbetydende med at være ensom. Myten om at der er en sammenhæng mellem alder og ensomhed er nemlig ikke sand. Til gengæld er der en række andre forhold, der øger risikoen for ensomhed. To faktorer øger risikoen for ensomhed markant: at have et selvvurderet dårligt helbred og at være enlig. To forhold man er mere udsat for som ældre, men som ikke direkte afhænger af alder. Risikoen for ensomhed er den samme uanset alder, når helbredet er i orden og man er i et parforhold. Hvordan helbred og parforhold influerer på risikoen for ensomhed, giver analysen en række spændende indsigter i. Et dårligt helbred At være enlig At man som ældre er enlig skyldes ofte, at ægtefællen er død. Sorgen over at have mistet gør det svært at få hverdagen til at hænge sammen. At være enlig øger risikoen for ensomhed markant. Risikoen for ensomhed er ca. tre gange større for enlige ældre end for ældre i parforhold. Det at have en at dele livet og oplevelserne med betyder både, at man sjældnere er uønsket alene, og sjældnere føler sig alene sammen med andre. Det er særligt mænd, der synes, det er svært at være eller blive alene: Enlige mænd har større risiko for at opleve ensomhed end enlige kvinder. Samtidig viser undersøgelsen, at det at have en kæreste efter en samlevers eller ægtefælles død kan give en masse indhold og glæder og være med til at forebygge ensomhed. Risikoen for ensomhed er omkring fem gange højere, hvis man vurderer sit helbred som dårligt. Et dårligt helbred er dermed den faktor, der øger risikoen for ensomhed mest, fordi det begrænser mulighederne for at udfolde sig socialt. Nogle ældre fortæller, at de oplever ensomhed, når de ikke længere kan klare sig selv eller foretage sig det, der gennem hele livet har været vigtigt for dem. Andre fortæller, at ensomheden indtræffer, når helbredet gør, at de ikke længere kan besøge venner og familie så ofte som tidligere. 8 Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

9 FAKTORER Selvvurderet dårligt helbred At være enlig Ikke-vestlig baggrund Selvvurderet dårlig økonomi Få år i lokalområdet Uden for arbejdsmarkedet inden pension ØGER Risiko for ensomhed Jeg bryder mig ikke om at komme til selskaber og sådan noget. De er så strenge. Kommer jeg i et selskab, hvor der er en 4-5 stykker, så kan jeg ikke høre noget. Så går det bare ud i ét det hele, og jeg kan bare sidde og kigge ud i luften. Især hvis jeg kommer ud sammen med nogen, som ikke kender mig. Så forsøger de jo at snakke med mig. Og jeg kan ikke forstå, hvad de siger. Så vil jeg hellere være fri. Og folk de har heller ingen forståelse af at snakke med nogen, der er tunghør. De snakker for højt og for hurtigt. Mand, 90 år Jeg føler mig meget ensom. Jeg har altid været meget udadvendt og haft nemt ved at snakke med alle mennesker. Jeg har været hjemmehjælper i 25 år, da jeg var på arbejdsmarkedet. Nu har mit helbred begrænset mig meget. Så jeg sidder og isolerer mig. Der er mange tilbud i kommunen, men jeg mangler nogle transportmuligheder Kvinde, 67 år Det kan ske i en weekend, at du trænger til at snakke med en eller anden. Du har set et rådyr ude i haven, eller du er ked af et eller andet. Og så tænker du: Jeg kan jo ringe til en ven, og så ringer du, men vedkommende svarer ikke, eller også har de gæster eller et eller andet. Og så sidder man med en forbistret tom fornemmelse, for der var lige noget, man trængte til at dele. Kvinde, 75 år Det er utroligt svært at blive enkemand. Det er den sværeste periode i mit liv Vi skal alle dø, men det er sjældent at ægtefæller dør samtidigt. Mand, 67 år Det er noget af en omvæltning, når man sådan mister sin ægtefælle. Det må jeg sige. Det er nok det værste, der er sket i ens tilværelse. Det er virkelig en slem omgang at skulle igennem det og vænne sig til at blive alene. Ikke pga. det praktiske, det kan jeg nok klare, men det er mærkeligt tænk at man pludselig, når man har været sammen i 45 år, så er der ingen til at sige mig imod, eller hvordan man skal sige det. Mand, 73 år Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA 9

10 MARGINALISERING I VOKSENLIVET ØGER RISIKO FOR ENSOMHED I ÆLDRELIVET Ensomhed har en social slagside. Ældre, der var uden beskæftigelse inden pensionen, eller som selv vurderer, at de har en dårlig økonomi, har større risiko for at opleve ensomhed. Økonomi begrænser Nogle ældre er begrænsede af, hvordan de selv vurderer deres egen økonomi. En del ældre har måske ikke bil eller kørekort længere og vurderer, at deres økonomi ikke er til at tage bus eller taxa. Det øger risikoen for at opleve ensomhed, hvis man vurderer sin egen økonomi som dårlig. Følelsen af at høre til Ældre mennesker, der ikke var i beskæftigelse, inden de gik på pension, har større risiko for at opleve ensomhed i alderdommen. Et andet aspekt, der også øger risikoen for ensomhed, er at have en ikke-vestlig baggrund. Det at blive ældre i et andet land, hvor sprog, kultur, normer og respekten for de ældre er markant anderledes end det, man er vokset op med, kan bidrage til følelsen af ensomhed. Jeg skal da passe på pengene ( ) Jeg har en veninde, men hun bor inde i Aarhus. Så det er lidt begrænset, hvor meget vi ses, igen fordi det koster jo, hver gang jeg skal nogle steder. Det gør det selvfølgelig også, når man kører i bil, men jeg tror, at man tænker anderledes. Det er faktisk dyrt at tage bussen. Kvinde, 65 år 10 Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

11 ENSOMHED BLANDT ÆLDRE RAMMER BÅDE PÅ LANDET OG I BYEN Myterne er mange om, at det er lettere at gemme sig i byen, eller at man lettere bliver isoleret på landet. Men der er ingen sammenhæng mellem geografisk placering og risiko for ensomhed. Analysen viser tydeligt, at geografi ikke har betydning for oplevelsen af ensomhed. Risikoen for ensomhed er med andre ord lige stor om man bor i en storby eller i et yderområde i Danmark. På samme måde har kommunens indkomstgrundlag ingen betydning for ensomhed. Det handler om at have mulighed for at komme ind i et fællesskab og få opbygget et netværk i sit nærområde. Tilflyttere er sårbare Risikoen for ensomhed er højere, jo kortere tid man har boet i lokalområdet. At tilflyttere er mere sårbare over for ensomhed hænger sammen med, at det tager tid at opbygge et netværk, men også at det kan være svært at være med i den lokale snak, hvis man er mere eller mindre nytilflyttet. Mange har gået i skole sammen og kender hinanden. Jeg er tilflytter. Så sidder de og taler sammen om nogen fælles bekendte, de kender. Når de taler om nogen, så kan jeg ikke følge med. Jeg er heller ikke så interesseret i det, for det er jo ikke nogen, jeg har kendt. Jeg sidder så bare, og så kan man så gå, når man har lyst. [ ] Sidste søndag måtte jeg tage en dag i sengen, fordi jeg havde ondt i ryggen. Der tænkte jeg på, om jeg skulle holde op med at komme der, men så tænkte jeg, at så har jeg jo ikke nogen så er der jo ikke nogen, jeg Kvinde, 90 år En kvinde fortæller, at hun har været medlem af en pensionistforening i 25 år; lige siden hun flyttede til byen, hvor hun bor. Hun er efterhånden den ældste i foreningen, og hun deltager i arrangementer hver fjortende dag. Alligevel føler hun sig ofte som en udenforstående, fordi de andre taler om mennesker eller begivenheder i byen fra før hendes tid. Selv efter 25 år føler hun sig med andre ord som tilflytter. Hun oplever det nogle gange som så ubehageligt, at hun ikke har lyst til at deltage i foreningens aktiviteter, men alternativet er, at hun så næsten ikke ser nogen mennesker. Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA 11

12 NÆRVÆR MINDSKER RISIKOEN FOR ENSOMHED HOS ÆLDRE Andelen af dem, der oplever ensomhed, er lige stor blandt dem, der deltager i aktiviteter som blandt dem, der ikke deltager i aktiviteter. Det er således nærvær mere end samværet i sig selv, som mindsker følelsen af ensomhed. At deltage i aktiviteter har ikke i sig selv nogen betydning for oplevelsen af ensomhed. Derimod er det afgørende at have nogen at tale med, når der er brug for støtte. Risikoen for ensomhed er betydeligt mindre for dem, som har nogen at dele oplevelser, bekymringer og andet med. At tale med nogen, men hvem? Et altafgørende element for ikke at føle sig ensom er det at have en at dele sit liv og sine tanker med. En ægtefælle, en kæreste, familie, venner og bekendte kan give det vigtige nærvær. Ensomhed kan være svært at tale om. Det kan blandt andet skyldes, at det at tale om svære ting betragtes som at beklage sig, og det vil de ældre helst ikke. Når man går alene med det så fylder det mere, end når man får det vendt. Kvinde 65 år Det kan være svært at få sagt, at man er ensom det burde det nu ikke være. Men det kan måske give en eller anden nederlagsfølelse, når man ikke kan tage sig sammen til at gøre et eller andet hvilket jeg nu også synes, at man bør, hvis man kan. Kvinde, 75 år En tredjedel af de ældre, som oplever ensomhed, har ikke talt med nogen om det. Kun få har talt med hjemmeplejen, de forebyggende konsulenter eller lægen om at føle sig uønsket alene. Af dem, som har talt med nogen om det, er det især ægtefællen eller kæresten, familien og vennerne, som den ældre har betroet sig til. 12 Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

13 ENSOMME ÆLDRE VIL GERNE VÆRE EN DEL AF FÆLLESSKABET Ældre, der oplever ensomhed, efterspørger aktiviteter i hverdagen i langt højere grad end ældre, der ikke oplever ensomhed. Det er altså en myte, at ældre, der oplever ensomhed selv vælger at sidde derhjemme og isolere sig. Halvdelen af ældre, der oplever ensomhed, efterspørger aktiviteter på kortere eller længere sigt, mens dette kun gælder en tredjedel af de ældre, der ikke oplever ensomhed. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad en aktivitet skal indeholde for, at de ældre synes, den er værd at deltage i. Og der er ingen tvivl: Samvær og det at lære nye mennesker at kende er det, som langt de fleste ældre angiver som vigtigt. Derudover lægger flere vægt på, at aktiviteter giver mulighed for at hjælpe andre, fx ved at være med til at tage ansvar for aktiviteterne. Kunne du tænke dig at deltage i flere aktiviteter i din hverdag? 100% 80% 69,9% 60% 51,5% 40% 20% 18,5% 3,5% 30,0% 26,6% 0% Ja, jeg vil gerne deltage i flere aktiviteter i min hverdag Nej ikke pt. men jeg kan godt forestille mig at deltage i flere aktiviteter på et senere tidspunkt Nej, jeg er fint tilfreds med aktiviteterne i min hverdag Oplever en gang i mellem eller ofte ensomhed Oplever sjældent eller ikke ensomhed N=8406 Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA 13

14 MEN HAR SVÆRT VED AT KOMME AFSTED Mange ældre vil gerne deltage i aktiviteter, men der er en række barrierer, som gør det svært at komme i gang. De årsager, som flest angiver, er: Jeg savner nogen at følges med Jeg har ikke kunne finde et tilbud, der passer Det er svært at komme ind i fællesskabet som ny Jeg kender ikke de lokale tilbud/aktiviteter godt nok til at vide, om de er interessante Jeg kan ikke komme frem/deltage, fordi jeg har fysiske helbredsproblemer Det er alle årsager, man ved en målrettet indsats kan gøre noget ved. En del af de ældre, der oplever ensomhed, angiver manglende lyst som årsag til ikke at deltage i aktiviteter. For de ældre er det svært at sætte ord på, hvad den manglende lyst skyldes. Det handler bl.a. om, at de ikke er vant til at være opsøgende eller en manglende energi. En lang række af de ældre, der oplever ensomhed, kommer således langt med et kærligt skub og en god modtagelse, så de gennem aktiviteterne kan opnå nære relationer. Men der er også en gruppe ældre, som skal have yderligere hjælp til at komme ud af ensomheden. Jeg har det skidt, indtil jeg ved, hvor jeg skal sidde henne og helst ved nogen, som jeg kender, hvis der er en plads. Så kan jeg blive utrolig taknemmelig for et smil, og værsgo her er en stol. Det går lige dybt ind. Kvinde, 79 år Jeg mangler mine ben, for havde jeg mine ben, så kunne jeg komme ud og se meget mere, end jeg gør. Men jeg har vænnet mig til det, så det gør så heller ikke noget ( ) Jeg ville gerne mere ud, men der er ikke ret mange, der tør køre med mig. De siger, at det er for strengt at køre med mig. Hvis bare de, der kom engang i mellem, kunne køre en tur med mig. De fleste er så bange for, at vi skal vælte med hele kørestolen, og hvad skal de så gøre. Kvinde, 90 år Det er som sagt et forsamlingshus med nogle aktiviteter, men hvorfor jeg ikke er kørt derop, det ved jeg squ ikke. [ ] Der kommer en hjemmesygeplejerske en eller to gange om året, og hun bebrejder mig også, at jeg ikke melder mig til det der stolegymnastik, men det gør jeg bare ikke. Mand, 79 år 14 Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA

15 HVORDAN KAN ENSOMHED FOREBYGGES OG MINDSKES? Hverken civilsamfund eller kommuner kan forebygge ensomhed alene, men i fællesskab kan man nå langt. Derfor bør indsatsen fokusere på flere forskellige tiltag: Skab overblik over lokale aktiviteter og tilbud til ældre på Civilsamfundet rummer mange, og meget forskellige aktivi teter, som kan hjælpe ældre ud af ensomhed. Første skridt er at vide, at aktiviteterne er der. Hjemmesiden aktivtældreliv.dk giver et enkelt og brugervenligt overblik over aktiviteter i lokalområdet i en lang række kommuner. Hjemmesiden er et redskab til de ældre selv, pårørende, medarbejdere i kommunerne, læger og andre, der ønsker at give eller finde inspiration til at deltage i nogle af de mange aktiviteter for ældre, der findes lokalt. Vær opmærksom på risikofaktorer Ensomhed kan ramme alle, men på nogle tidspunkter i livet er der større risiko for at opleve ensomhed. Nogle gange er ensomheden flygtig og forbipasserende. Andre gange er følelsen overvældende og svær at ryste af sig. Hver 3. ældre, der oplever ensomhed, har ikke talt med nogen om, hvordan de har det. Derfor er det vigtigt, at andre omkring den ældre ser signalerne på ensomhed og er klar til at give en hjælpende hånd. Ældre, der oplever ensomhed, har ofte brug for et kærligt skub og en opmuntring til at deltage i socialt samvær med andre. Det er ikke altid så meget, der skal til for at gøre en stor forskel. Redskabet Ensomhed blandt ældre er udviklet til at hjælpe medarbejdere i ældresektoren med at lægge mærke til de signaler og livssituationer, som typisk indikerer, at en person er i høj risiko for ensomhed. Redskabet kan også benyttes af pårørende og frivillige. Giv viden og handlemuligheder til medarbejdere via kompetenceudvikling Det kan være svært at turde gå ind i samtalen, hvis man ikke ved, hvordan man kan hjælpe og dermed komme godt ud af samtalen igen også selvom man som medarbejder på ældreområdet ved noget om ensomhed. Derfor har Marselisborg udviklet et kompetenceudviklingsforløb, hvor medarbejdere i kommunen får viden om at identificere, italesætte og handle på ensomhed. Forløbet kan målrettes hjemmeplejen, forebyggende konsulenter, terapeuter, visitatorer og andre relevante medarbejdergrupper i kommunen. Skab gode rammer for nærvær i aktiviteter og tilbud til ældre En del ældre føler sig alene, selvom de er sammen med andre. Det er altså ikke deltagelse i aktiviteter i sig selv, der mindsker følelsen af ensomhed. Deltagelse i aktiviteter mindsker kun ensomhed, hvis aktiviteten giver anledning til, at man får nye venskaber, eller hvis man fx oplever, at man bidrager til fællesskabet. Marselisborg har udviklet redskaber, som på temadage for foreninger bruges til at skabe debat. På temadagene drøftes, hvordan man som forening eller aktivitetstilbud passer godt på sine medlemmer eller brugere og bliver bedre til at tage godt i mod nye. Med udgangspunkt i tre lydklip, som præsenterer forskellige perspektiver på det at blive del af et fællesskab, får man som frivillig ny viden, inspiration og rum for erfaringsudveksling om forebyggelse af ensomhed. Download redskaber og find yderligere beskrivelser på Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA 15

16 Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A 8000 Aarhus C Er du blevet nysgerrig? Gå ind på Her kan du bl.a. læse: Om redskaber og metoder i Aktivt Ældreliv Rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne publikation Ensomhed blandt ældre: MYTER OG FAKTA Om baggrunden for Aktivt Ældreliv Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden er en viden- og konsulentvirksomhed, der siden 2001 har arbejdet på at udvikle rammerne for og indsatsen i den offentlige sektor. Marselisborg er specialiseret i at udføre forandrings- og udviklingsopgaver for staten, kommunerne og hos private virksomheder. Vi er forankret inden for velfærdsområdet og løser komplekse opgaver med stor diversitet på tværs af sektorer. Det kan f.eks. være et ministerium, der ønsker nye modeller til bekæmpelse af ældres ensomhed, en arbejdsplads med organisatoriske udfordringer eller en kommune, der ønsker nye metoder til unge- og beskæftigelsesindsatsen. Marselisborgs løsninger bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere. Samtidig udvikler vi nye metoder i Marselisborgs egne udviklingslaboratorier, hvor vi omsætter viden til implementerbare metoder og tilbud. Besøg os på VIDENSGRUNDLAG September Senest revideret januar 2015.

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Vidensgrundlag September 2012 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk:

Læs mere

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Vidensgrundlag. Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta. September 2012. En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Vidensgrundlag September 2012 Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta En del af projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg Indledning Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design:

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 Velkommen - Temaer A B C D Om undersøgelsen Hvad er omfanget af oplevet ensomhed? Hvad karakteriserer

Læs mere

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber

Læs mere

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune

EFTERÅR 2012. Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune EFTERÅR 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Kommunerapport for Rebild Kommune Kommunerapport: Rebild 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? Denne delrapport indgår som en del

Læs mere

Den 25. september 2012

Den 25. september 2012 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed blandt ældre i 25 kommuner Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg. Den 25. september 2012 Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og

Læs mere

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER

AKTIVT ÆLDRELIV. Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER AKTIVT ÆLDRELIV Frederikshavn Kommune FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE FORENINGER 0 Aktivt ældreliv - FOREBYGGELSE AF ÆLDRES ENSOMHED Marselisborg har i samarbejde med Socialministeriet

Læs mere

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Oplæg om ensomhed blandt ældre Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed

Læs mere

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune

OKTOBER 2014. Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune OKTOBER 2014 Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune ÆLDRE OG ENSOMHED 2 ÆLDRE OG ENSOMHED 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Ensomhed i Nordfyns Kommune... 6 2.1 Hvad

Læs mere

Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv

Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv Maj 2012 Barrierer og muligheder for et socialt ældreliv En interviewundersøgelse blandt ensomme ældre i Midt- og Sydjylland Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet 1 BARRIERER OG

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre

SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT SU1 Nye partnerskaber med frivillige skal bryde ensomhed og psykisk mistrivsel blandt ældre Baggrund Mennesker ramt af ensomhed er mere syge og er længere

Læs mere

FOREBYGGELSE AF ENSOMHED BLANDT ÆLDRE

FOREBYGGELSE AF ENSOMHED BLANDT ÆLDRE INDSATSGUIDE FOREBYGGELSE AF ENSOMHED BLANDT ÆLDRE Viden og inspiration til handling Udgiver: Udarbejdet af: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Sektorchef Dorit Wahl-Brink, Sektorchef

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Erfaringer fra Århus Kommune Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Organisering i Århus Kommune 9 konsulenter i Århus Kommune Hver konsulent dækker et lokalområde med 3-6 lokalcentre.

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Spisevenner og madborgerskab

Spisevenner og madborgerskab Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015 Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor?

Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Side Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Mand Køn Kvinde - - Alder - - + Et landdistrikt En by med under. indbyggere En by med mellem. og. indbyggere En by med mellem. og.

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008 Indledning Team for forebyggende hjemmebesøg har efter aftale med leder Dorte Olsen valgt at udarbejde en kort årsrapport for 2008. Rapporten indeholder konkrete tal og en beskrivelse af de forebyggende

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Forskning i Vellykket aldring Interviews med 243 85-årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Taxi markedet GFDA0020

Taxi markedet GFDA0020 Taxi markedet GFDA0020 Introtekst: Goddag, mit navn er fra analyseinstituttet GfK Danmark. Vi er ved at gennemføre en undersøgelse om danskernes forbrug af taxakørsel. Må jeg tale med den person i husstanden,

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere