Fra COP15 til BOLIG+ Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Transkript

1 Fra COP15 til BOLIG+ Søren Dyck-Madsen

2 Udledningerne stiger CO 2 udledning pr. år

3 Udledningerne stiger CO 2 udledning pr. år

4 På vej mod plus 4 grader i ? Kilde: MET Office - Hadley Centre

5 Det haster med reduktionerne Højst % sandsynlighed for opvarmning < 2 grader 75 % sandsynlighed for opvarmning < 2 grader Stor sandsynlighed for opvarmning < 2 grader GtCO 2 giver 25 % sandsynlighed for opvarmning < 2 grader

6 Havene bliver surere og føden forsvinder (Feely et al., 2008)

7 Maksimale udsving i havniveau på 20 cm de sidste 2000 år 2000 år Kilde: DMI s hjemmeside oktober 2009

8 Yderpunkterne i vandstanden Maximum plus 80 meter Minimum minus 120 meter Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

9 Yderpunkterne i vandstanden Plus 3 grader Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

10 Udfordringerne Klimaproblemerne livsbetingelserne forandres Forsyningssikkerhed for leverance af fossile brændsler Forsyningssikkerhed i form af energiproduktionsanlæg, som spiller sammen med energibehovet Klimaeffektivitet er en afgørende dansk eksportparameter i en globaliseret verden Hvis vi ikke får klaret det her, så klarer kloden det formentlig i løbet af 1 10 millioner år og får endda hjælp af næste istid om kun år Så vi skal bare have lidt tålmodighed

11 FN s klimaproces er lang Klimaprocessen bygger på to ben: Klimakonventionen, som sætter frivillige mål og som definerer at rige lande skal gå forrest Kyoto Protokollen, som udmønter dette med bindende krav til de rige lande (undtagen USA, som ikke ønskede reduktionskrav) Forhandlinger sker i de to spor i det ene debatteres de rige landes nye reduktionsforpligtelser og i det andet, hvordan de fattige lande kan bidrage og hvordan de skal hjælpes

12 FN s klimaproces Opdelingen i rige og fattige blev lavet for længe siden Det giver problemer nu i en ny verdensorden, hvor økonomi og konkurrenceevne er på vej til at flytte fra USA og EU til Asien USA, EU og Japan vægrer sig ved at reducere og betale, hvis ikke især Kina, Sydkorea og Indien også skal have omkostninger Ellers flytter konkurrenceevnen simpelthen for meget Og så er der lige det faktum, at klimaforandringerne rammer de fattigste hårdest

13 Processen op til COP15 Klimaministeriet satte dagsorden for COP15, som baserede sig på bredt kendskab til alle landegrupper EU tog fejl i Bangkok ved at fokusere på én fælles aftale for både de rige og de fattige lande dette gav medvind til de problematiske lande Statsministeriet ændrede dagsorden kort før COP15 - nu blev der satset på at USA kunne være med og på Kina, Indien og Brasilien Statsministeriet fortsatte i dette spor med det lækkede papir, som ikke indeholdt en bevarelse af Kyoto- Protokollen uden koordinering med UNFCCC

14 Processen under COP statsledere var ikke en god idé USA kom ikke med noget tilbud på reduktioner de store u-lande kunne derfor ikke give meget Forhandlinger på de to spor går trægt fremad Statsministeriets strategi gav en åben bane for kritik fra u-lande af processen det tog tid og skabte en dårlig og konfronterende stemning Især Lars Løkke Rasmussens manglende forberedelse og arrogante optræden gravede dybe grøfter Og frem for alt, så gik der dyrebar forhandlingstid

15 Processen efter COP15 - Bonn Formanden for konventionssporet har nu fremlagt ny tekst i Bonn, som blev accepteret som grundlag En del fra Copenhagen Accord er indskrevet Processen i KP-sporet i Bonn fokuserede på indholdet af løfterne i Copenhagen Accord: uforbrugte udledningsrettigheder dårlige regler for skov uforbrugte muligheder for CDM hjemlige reduktioner

16 De riges landes løfter langt fra målet Nødvendige reduktioner og faktisk løfter fra de rige lande 50 Reduktion i % i 2020 i forhold til IPCCC udmelding Nyere forskning 13,2 De rige landes løfter Nedre ende af løfter 6,4 De rige landes løfter inkl. varm luft -2,6 De rige landes løfter inkl. varm luft og værste sinks 17,8 De rige landes løfter Øvre ende af løfter 11 De rige landes løfter inkl. varm luft 2 De rige landes løfter inkl. varm luft og værste sinks Kilde: IPCCC, nyere forskning og meddelelse fra Klimakommissæren COM(2010) 86 final

17 Hvor ligger håbet? Asien kører benhårdt på energieffektive produkter EU og USA må følge med for at bevare konkurrenceevne og velfærd Olieuheld hjælper på forståelsen Forsyningssikkerhed i EU = energibesparelser og VE Innovation er meget nødvendigt Det er billigere at forebygge nu

18 Oliepengene EU og USA medfinansierer OPEC s s nettoolieindtjening på milliarder Dollar hvert år Kilde: US Energy Information Administration

19 Skibsfarten er ikke medtaget Udledninger fra international transport er ikke medtaget til reduktion i Kyoto Protokollen Hvis resten af udledningerne reduceres med globale 80 % i 2050, så vil skibs- og luftfart optage over 90 % af de til rådighed værende udledningsmuligheder Kilde: IMO

20 Dansk skibsfart i vækst Total CO 2 emission CO 2 emission from Danish Int. shipping Kilde: Danmarks Statistik

21 Det berømte danske eksempel fortæller ikke hele sandheden BNP fra skibsfart tælles med her Udledningerne tælles ikke med her Source: Danish Ministry for Climate and Energy

22 Skibsfarten skal reducere og bidrage til finansiering i u-lande COP 16 skal beslutte: Reduktionspåbud for skibs- og luftfart, Provenu til de fattigste lande og Ikrafttræden i 2013 IMO og ICAO skal vedtage, hvilken markedsmekanis- me,, de finder bedst til at levere dette Det kan være en afgiftsordning på brændstof eller en kvoteordning med auktionering af udledningstilladelser Ordningen skal basere sig på skibe for at forhindre udflagning Provenuet skal bruges i de fattigste lande via FN

23 Fokus på bygninger Mens der snakkes i FN, skal der handles lokalt!!!! En meget stor af energiforbruget, som medfører udledning af klimagasser, sker i bygninger Indsats for at energieffektivisere bygninger er billig og nødvendig for at kunne producere energi nok Vi kan ikke mere tillade os at sløse med energien Eksisterende bygninger er det største problem For at skabe løsninger for eksisterende bygninger er det nødvendigt også at stille skrappe krav til nye bygninger

24 Hvorfor et BOLIG+ projekt En dansk udfasning af fossile brændsler i 2050 kræver energieffektive bygninger, som spiller sammen med et energisystem med meget vedvarende energi BOLIG+ stillede skrappe krav til energieffektivitet BOLIG+ stillede krav om samspil med energisystemet Kravene var brede og energimæssigt og økonomisk skrappe for at sikre nytænkning Økonomi-kravet sikrer rationalitet i forslag

25 Hvad lærte vi af BOLIG+ Stor ros til vinderprojektet fra Arkitema og Esbensen Tydeligvis det projekt, som havde taget alle BOLIG+ dogmerne inkl. det indlagte økonomidogme og lokalplanens krav mest alvorligt Et projektforslag, som peger langt frem i tiden

26 Arkitektur under hensyn til energi og økonomi Kravet var at udforme en arkitektur, som respekterede især energineutralitet og økonomi Er præfabrikation fremtidens energineutrale byggeri med god økonomi? Hvordan vil det traditionelle byggeri tage kampen op?

27 Funktionelt samarbejde Kravene om energineutralitet med krav til anvendelighed og kvalitet af energi fra bygning til energisystem blev sat for at inkludere bygninger i en energisystemtænkning Princippet Integreret Design blev i BOLIG+ udvidet til også at omfatte samspillet mellem bygning og det omliggende energisystem Hvordan sikres en samlet håndtering af alle tre dele af Integreret Design?

28 Bygning og energisystem Alle 5 forslag arbejder med aktiv varmeforsyning Kun to projekter klarede fuldt energineutralitetskravet inkl. anvendelighedskravet Aalborg/Nørre Sundby fjernvarme bør udnyttes med lavere energifaktor på f.eks. 0,7, som svarer til varmepumpeløsningen i flere projekter Fem projekter anvendte solceller, som overholder anvendelighedskriteriet. To projekter anvendte vindturbiner, som er på kant med anvendeligheds- kriteriet

29 Alt skal optimeres Projekterne i BOLIG+ viser, at alt skal optimeres Nye teknologier som solfangervarme og anvendelse af højeffektive varmepumper og/eller returvarme fra fjernvarmen er udforsket Belysningsteknologien er udforsket Styringsteknologi contra manuel styring er udforsket

30 Lukkede altaner til debat i BOLIG+ Den brede bygningskrop og stramme højdegrænse gav dybe lejligheder Især, hvor der blev sat udvendige lukkede altaner på, giver dette konflikt med dagslys i lejlighederne Lukkede altaner giver ikke energitilskud i BOLIG+ Lukkede altaner regnes med i etagearealet

31 BOLIG+ kan snildt klare 2020 kravet De to bedste projekter har en Be06 energiberegning på 13 kwh/m 2 *år og 18 kwh/m 2 *år Dette uden at medregne vedvarende energi udover solvarmen som for forslag 2 udgør ca. 6 kwh/m 2 *år Der er således rigelig plads til at klare 2020 kravet om 75 % reduktion af totalenergi i forhold til BE06 Begge projekter opfylder kravet til Near Zero Energy,, som stilles i de nye EU Bygningsdirektiv

32 Mere fleksibelt byggeri Opføres bygningskroppen i nye store bygninger efter BOLIG+ standarden, så vil der inden for totalenergi- kravet være mulighed for større vinduesarealer og åbning af bygningen mod nord kravene kan opfyldes med ikke-optimal placering af bygningen BOLIG+ konkurrencen vil være med til at sikre, at de politiske totalenergikrav i 2020 fastholdes

33 Fremtiden Energien medgået i byggefasen og til materialerne omregnet pr år er formentlig i samme størrelsesorden som det private el-forbrug og bygningens el- og varmebehov BOLIG+ satte kravet til energineutralitet ved bygningens forbrug plus privat el-forbrug Skal vi videre til også at omfatte energi indlejret i materialer og forbrugt i byggeproces?

34 Eksisterende bygninger Den store energisluger er eksisterende bygninger BOLIG+ kan have en afsmittende effekt på renoveringen BOLIG+ løser således ikke de nuværende problemer Vi mangler en RENOVERING+ konkurrence Præfabrikation er måske også en løsning her?

35 Spørgsmål og kommentarer?

36 Havet stiger i århundreder 4 o C Kilde: Stefan Rahmsdorff på KU s videnskabelige konference foråret 2009 Esbensen og Arkitema den 4.2. og

37 Den gode nyhed for det globale klima Vi kan nå det endnu og bygninger er centrale Men vi skal godt nok skynde os de globale udledninger af drivhusgasser skal toppe i 2015 Både Ingeniørforeningen i Danmark, Aalborg Universitet og Dansk Energi har lavet scenarier, der viser, at vi kan reducere det danske CO 2 udslip til 0 i 2050 ved helt eller næsten af udfase fossile brændsler Det bliver i hvert fald ikke billigere af at vente Esbensen og Arkitema den 4.2. og