Sundhedsplan for Ballerup Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsplan for Ballerup Kommune 2015-2017"

Transkript

1 Sundhedsplan for Ballerup Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 Tendenser på sundhedsområdet - globalt, nationalt og kommunalt... 4 De overordnede sundhedsudfordringer i Ballerup kommune... 5 Børne- og ungeområdet (0-18 år)... 9 Unge særlige forhold og udfordringer Helbred og trivsel mental sundhed Overvægt Sundhedsadfærd Alkohol Fysisk aktivitet Voksne (+ 16 år) Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Kroniske sygdomme Seniorer (+60 år) Demens Udviklingshæmmede og demens Plejepladser samt øvrige tilbud om korttids-, aflastnings- og rehabiliteringspladser Mental sundhed og psykisk sygdom Stress Sammenhængen mellem mental sundhed/stress og psykisk sygdom Psykisk sygdom Tal og fakta for Ballerup Kommune

2 Udviklingen på det psykiatriske område Primære udfordringer ift. at arbejde direkte sundhedsfremmende Forebyggelse af psykisk sygdom Kronisk sygdom Indlæggelser Omkostningerne til indlæggelser og ambulante behandlinger

3 Indledning Det er besluttet, at der skal udarbejdes en samlet plan for det nære sundhedsvæsen i Ballerup Kommune. I budgetaftalen for 2014 står der bl.a., at der skal peges på indsatser, der kan fremme ligheden i sundhed og fremme en aktiv kultur. På denne baggrund (og yderligere tekst i budgetaftalen) er denne sundhedsplan for Det nære sundhedsvæsen i Ballerup Kommune udarbejdet. At være sund og have et godt helbred giver frihed til at leve det liv, som den enkelte ønsker, og det er en forudsætning for at udfolde sit potentiale og opnå en god trivsel. Sundhed understøtter fx evnen til at lære og muligheden for at gennemføre en uddannelse og få et arbejde. Sundhed er derfor en vigtig ressource for den enkelte borger og en løftestang for kommunens øvrige kerneområder, hvor sundhed kan indtænkes strategisk som middel til at nå en række andre mål. Sundhed og livskvalitet for Ballerup Kommunes borgere bør derfor prioriteres og løftes som et fælles ansvar i hele kommunen. Indledningsvis beskrives de overordnede tendenser på sundhedsområdet. Sundhedsområdet er et område, som er og har været igennem store forandringer. Det skyldes både globale trends, nationale prioriteringer og nye kommunale opgaver. Disse overordnede forhold er skitseret i nedenstående skema. Derudover ses der nogle demografiske ændringer, som har betydning for de kommunale udfordringer på sundhedsområdet. Disse sundhedsudfordringer er kort beskrevet i denne sundhedsplan, men yderligere uddybet i blandt andet sundhedsprofilen for Region Hovedstaden Til slut er der opstillet en række indsatsområder og konkrete målsætninger, som Ballerup Kommune vil have særligt fokus på. Resume 3

4 Tendenser på sundhedsområdet - globalt, nationalt og kommunalt MEGATRENDS (udvalgte) Demografisk udvikling Fokus på sundhed Bæredygtighed Netværkssamfundet Vidensamfundet Demokratisering Teknologisk udvikling 1 Nationale tendenser FOREBYGGELSE Regeringens mål for danskernes sundhed ( ): Mindre ulighed i sundhed Bedre mental sundhed for børn og voksne Mindre røg, alkohol og overvægt Mere fysisk aktivitet Indgåelse af privat/offentlige partnerskaber til styrkelse af det lokale sundhedsarbejde. Fx Netværk for fællesskabsagenter i 20 kommuner. Globale tendenser SUNDHEDSTRENDS (forebyggelse) Øget fokus på mental sundhed og ensomhed pga. stigende global forekomst af depression Samtænke sundhed og byplanlægning, herunder adgang til grønne områder Øget fokus på borgerinddragelse Fra fokus på enkeltfaktorer til systemtænkning Løsninger kræver interprofessionelt samarbejde 2 BEHANDLING Omstilling af sygehusvæsenet mod færre og større sygehuse. De nye supersygehuse skal stå klar i Der vil ske en omlægning af kapaciteten til mere ambulant aktivitet, færre sengepladser og akutafdelinger på alle akutsygehuse. Omlægningen skyldes mere ambulant kirurgi, accelererede patientforløb og kortere indlæggelser. Patienterne vil således blive udskrevet tidligere til pleje og færdigbehandling i hjemmet/kommunen. Fokus på sunde rammer og strukturel forebyggelse Fokus på fællesskabet og den enkeltes ressourcer Større borgerinddragelse Bedre kvalitet og fokus på resultater Et sammenhængende sundhedsvæsen 3 Alle sygehuse er i perioden blevet akkrediteret via IKAS. Akkrediteringen omfatter også overdragelse til primærsektoren. Der er udviklet en kommunal akkrediteringsmodel, som foreløbig er frivillig. 8 kommuner har pr. 1. Jan indgået en aftale med IKAS om frivillig akkreditering. 4 NATIONALT Udvalgte områder ifølge KL: Den ældre medicinske patient Borgere med kroniske sygdomme Svangre- og børneområdet Psykiske lidelser Telemedicin- og velfærdsteknologi Samarbejde med almen praksis Organisering og kompetencer Styring, dokumentation og evaluering Finansiering Kommunale tendenser REGIONALT KKR i Region H har peget på fire indsatsområder: 1. Styrke forebyggelsesindsatsen med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og de nationale forebyggelsespakker 2. Styrke indsatsen for aktivt at forebygge, at borgere (gen)indlægges 3. Styrke indsatsen over for kronikergrupperne ved at have tilbud til dem i alle kommuner 4. Styrke dokumentationen i forhold til de kommunale indsatser og den forventede effekt. Endvidere fokus på: Standardisering af ydelser på tværs af kommunerne Videndeling på tværs af kommunerne Fokus på kvalitet, evidens og akkreditering 5 Endvidere fokus på: Ulighed i sundhed som tværgående emne Styrke sektorsamarbejdet Styrkelse af genoptræningsområdet 6 1 Instituttet for fremtidsforskning 2 Konference om Urban Health, marts Regeringens strategi Sundere liv til alle samt Mere borger, mindre patient. Et stærkt fælles sundhedsvæsen, maj KL s publikation Det nære sundhedsvæsen 6 KKR s rammepapir (Region Hovedstaden) 4

5 De overordnede sundhedsudfordringer i Ballerup kommune Ballerups befolkning er fra 2000 og frem til 2014 steget med mere end personer, og i januar 2014 nåede befolkningstallet op på personer. I befolkningsprognosen forventes befolkningstallet i kommunen fortsat at stige, så det i 2027 passerer personer. Befolkningsvæksten i Ballerup Kommune sker ikke ensartet for alle aldersgrupper. For enkelte aldersgrupper forventes et fald i antallet af personer, mens der for andre aldersgrupper forventes en stigning. Udviklingen for de enkelte aldersgrupper er beskrevet mere indgående i Befolkningsprognose Ballerup Kommune. I forhold til den ældre del af befolkningen forventes antallet af personer i alderen år at falde frem mod Til gengæld forventes antallet af personer på 80 år og derover at stige. I 2027 forventes der således at være mere end flere personer i aldersgruppen + 80-årige end i I forhold til de ca personer, der er i 2014, er der tale om en markant stigning, der svarer til ca. 56,9 % år 6-16 år år år år 80- år Sundhedsprofil for region og kommuner indeholder detaljeret information om sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i samtlige 29 kommuner i Region Hovedstaden. Ud fra data i Sundhedsprofilen kan man se, hvordan Ballerup Kommune ligger på en række af de demografiske og sociale forhold. Andel af borgere i alderen år, som bor alene med børn, er 6,0 % i Ballerup Kommune mod 5,2 % i Region Hovedstaden (variation fra 3,4-7,8 %). 7 Robinson et al. Sundhedsprofil for region og kommuner 2013, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden;

6 Andelen af borgere i kommunen, som har en ikke-vestlig baggrund, er 10 % mod 11 % i Region Hovedstaden (variation fra 2-29 %). Andelen af borgere med lang videregående uddannelse er 7 % i Ballerup Kommune mod 13 % i Region Hovedstaden (variation fra 3-25 %). Ballerup Kommune har lidt flere borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet, nemlig 15 % mod 12 % i Region Hovedstaden (variation fra 6-19 %). Andelen af borgere i kommunen, der har dårlig mental sundhed, er på 11 % mod 12 % i Region Hovedstaden (variation fra 7-16 %). I Sundhedsprofilen har man ud fra registre ligeledes analyseret den sociodemografiske fordeling. Analysen er foretaget på baggrund af indkomst, uddannelsesniveau og erhvervstilknytning, og ud fra data er kommunerne i Region Hovedstaden fordelt i 4 kommunesocialgrupper. Ballerup Kommune er placeret i kommunesocialgruppe 3, der er kendetegnet ved en høj andel af borgere med lav uddannelse, en høj andel af borgere med lav indkomst og en høj andel af borgere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Kilde: Sundhedsprofilen for region og kommuner 2013 s. 44 Det er velkendt, at forskelle i sociale forhold også kommer til udtryk i forhold til social ulighed i sundhed, sygdom og sundhedsadfærd. 6

7 Sundhedsbegrebet I Sundhedsplanen tages der udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb, hvor krop og psyke hænger sammen, og hvor det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk samspil mellem arv, livsstil, levevilkår og sundhedsvæsenets indsats. I det brede sundhedsbegreb vægtes ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse, men også livskvalitet eller det, der i WHO s oprindelige sundhedsdefinition handlede om psykisk og socialt velbefindende. Der sættes fokus på sundhed, handlekompetence i forhold til at mestre egen sundhed og det gode liv samt salutogenese (de processer og forhold, der skaber, udvikler og fastholder sundhed hos det enkelte menneske, i grupper og/eller i samfundet). Social ulighed i sundhed Sundhedsprofilerne 2010 og 2013 viser ligesom en række andre undersøgelser, at der er social ulighed i sundhed på både individniveau og kommuneniveau. Den sociale ulighed i sundhed ses særligt blandt borgere, der er uden for arbejdsmarkedet og har et lavt uddannelsesniveau. Det betyder, at jo lavere uddannelsesniveau borgerne har, jo flere har fx en usund livsstil, er overvægtige og har en dårlig fysisk og psykisk trivsel. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at de væsentligste faktorer i forhold til social ulighed i sundhed er børns tidlige udvikling, skolegang og ungdomsuddannelse, sundhedsadfærd og livsstil, arbejdsmiljø, nærmiljø, tilknytning til arbejdsmarkedet samt ulighed i anvendelsen af sundhedsydelser. Ulighed i sundhed har således baggrund i både arvelige forhold, livsstil og en række strukturelle forhold som fx levevilkår og generelle samfundsforhold. Sammenhængen mellem sundhed og de faktorer, der har betydning for udvikling af ulighed i sundhed, er illustreret i figur 2.2: Dahlgren og Whiteheads model fra

8 Figuren er udviklet med henblik på at vise, hvorledes ulighed i sundhed opstår. De forskellige niveauer i modellen spiller sammen. Eksempelvis afhænger en persons livsstil og sundhedsadfærd såvel af arv, køn og alder som af de sociale relationer og af levevilkårene (uddannelse, arbejdsforhold, miljø mv.). Det store fokus på social ulighed i sundhed har sit udgangspunkt i erkendelsen af den store forskel, der er i middellevetid mellem den mest velstillede borger og den fattigste borger. Ud over tabte leveår er antallet af år med sygdom og dermed ringe livskvalitet for borgerne også en vigtig konsekvens af uligheden i sundhed. Hvert år koster denne ulighed mange ressourcer i form af førtidspensioner, sygedagpenge, behandling samt indsatser fra hjemmepleje mm. Derudover er der en forventning om, at vi skal arbejde længere, og pensionsalderen sættes gradvist op. For at vi kan arbejde længere, er det ikke tilstrækkeligt, at der sker en forøgelse af middellevetiden. Det er derimod en forudsætning, at vi får flere raske leveår uden sygdom. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd har stor betydning for muligheden for at bevare et godt helbred og undgå eller udsætte udviklingen af kroniske sygdomme. Det er derfor væsentligt at 8

9 have kendskab til borgernes sundhedsadfærd. Dels for at kunne forudsige deres behov for sociale og sundhedsmæssige ydelser i fremtiden og dels for at kunne fremme deres sundhed og forebygge kroniske sygdomme. Sundhedsadfærd grundlægges ofte i barndommen og ungdomslivet og videreføres i voksenlivet. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen: har fysisk aktivitet fx indflydelse på kondition og velvære, gode spisevaner har indflydelse på læring og vægtkontrol, uhensigtsmæssigt brug af alkohol og stoffer øger risikoen for alvorlige skader, rygning medfører nedsat kondition, tandbørstning styrker tandsundheden, og søvnvaner har indflydelse på trivsel og overvægt 8. De samme livsstilsfaktorer har betydning for sundhed og sygelighed hos voksne. Forebyggelse Forebyggelse opdeles i primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Primær forebyggelse har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer eller ulykker i at opstå. Sekundær forebyggelse har til formål at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt. Tertiær forebyggelse har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse 9 I de kommende afsnit er sundhedstilstanden beskrevet yderligere for henholdsvis børn og unge, voksne og ældre. Denne opdeling skal give et overblik over de enkelte grupper og give mulighed for at koble indsatserne i Ballerup Kommune med de konkrete udfordringer, der opleves i befolkningsgrupperne. Alder er anvendt til opdeling af beskrivelserne, selvom det ikke altid er den mest sigende måde at gøre det på. I nogle tilfælde ville fx livssituation være mere hensigtsmæssig. Fx kan man være ung med nogle behov og udfordringer, som vil ændre sig drastisk, når man stifter familie. Tilsvarende sker der også store ændringer, når man forlader arbejdsmarkedet. Det er dog ikke muligt at trække data på andet end alder, og derfor er denne opdelingsmetode anvendt. Børne- og ungeområdet (0-18 år) I dette afsnit beskrives børn og unge i alderen 0-18 år. Efterfølgende er der et kort afsnit, som har fokus på de særlige livsvilkår og tendenser, der er gældende for unge mennesker. Ifølge Folkesundhedsrapporten 2007 defineres sundhed hos børn som: En udvikling, der er alderssvarende mht. vækst, sanser og motorisk, psykisk og social udvikling Funktionsevner eller kompetencer på et alderssvarende niveau en grundstemning præget af livsmod og glæde Fravær af alvorlig eller tilbagevendende sygdom. 8 Skolebørnsundersøgelsen, 2011, s Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen,

10 En lang række faktorer som arv, levevilkår, sundhedsadfærd samt forebyggelse og behandling i sundhedsvæsenet har betydning for børns sundhed. Sundhed for børn handler bl.a. om det sunde og gode liv i barndommen, og her spiller familien en stor rolle i forhold til vaner omkring kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet mm. Folkesundhedsrapporten viser, at det ofte er de samme sygdomme og typer af sundhedsadfærd, der går igen i den næste generation, og det kan skyldes både arv og miljø. Fx er risikoen for voksenalderens kroniske sygdomme, kræft og hjerte-kar-sygdom påvirket af sundhedsadfærd og tilstand i barndommen. Studier af børns sundhed på nationalt niveau viser 10, at de fleste børn trives og har et godt helbred i medicinsk forstand, og at der er få børn og unge, som rammes af alvorlig sygdom. Alligevel er der en del børn, der har helbreds- og trivselsproblemer, som ligger uden for lægelige diagnoser. Der ses fortsat en tydelig social ulighed i sundhed blandt både små og større børn. Den sociale ulighed i sundhed, som er påvist mange gange, er fortsat dramatisk og efterlader børn og unge fra familier med få ressourcer i en alvorlig risikosituation 11. Der er et stort forebyggelsespotentiale i at målrette indsatser mod børn og unge på et tidligt stadie af deres liv. Børn og unge bliver fulgt i den kommunale tandpleje indtil de bliver 18 år. Tandplejen har mulighed for via tandstatus at følge børnene over en lang årrække og eventuelt sætte ind med forebyggende foranstaltninger. Tandplejen har ligeledes mulighed for at mindske den sociale ulighed i sundhed ved fx at tilbyde særlige konsultationer til nogle børn og unge eller deltage i udvalgte bolig områder. Tandsundheden/tandstatus er tæt korreleret til den øvrige sundhedstilstand og socialgruppe hvorfor tandplejens viden kan bruges ifh til at forebygge på andre områder. Mental sundhed og overvægt er nogle af de sundhedsudfordringer, der ses i de nationale undersøgelser Skolebørnsundersøgelsen 2010 og Børnesundhedsprofilen 2011, og som er beskrevet i de nye nationale mål og i forebyggelsespakkerne. Det vil sige, at de resultater, man ser i sundhedsprofilerne, også slår igennem på børneområdet. Unge særlige forhold og udfordringer Unge er ikke en veldefineret gruppe, og alt efter hvilke kilder der benyttes, er man ung, når man er år, år eller fx år. Derudover er det ofte forhold i livet, som i højere grad end alder afgør, om man er barn eller ung, og om man er ung eller voksen. Her tænkes fx på forhold, som om man går i folkeskole eller på ungdomsuddannelse, om man studerer eller er i arbejde, om man har barn eller ej. 10 Børnesundhedsprofilen, Statens Institut for Folkesundhed i Skolebørnsundersøgelsen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

11 Når det drejer sig om sundhedsfremme og forebyggelse er der særlig grund til at fokusere på børn og unges livsstil. Der sker mange omvæltninger i teenageårene, hvor der ud over den naturlige biologiske udvikling sker store psykiske og sociale forandringer. De usunde vaner, der grundlægges tidligt i livet, er både mere skadelige for kroppen, idet den ikke er fuldt udviklet, men de har også en tendens til at blive fastholdt i voksenlivet 12. Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur blandt andet fordi de derigennem kan vise omverdenen og hinanden, at de er blevet voksne, uafhængige og selvstændige. Både indlæringsparathed og sociale kompetencer svækkes, hvis den unge har et jævnligt forbrug af alkohol eller hash. For den unge kan der være et dilemma imellem at begå sig i festlivet på samme måde som de andre og på den anden side at klare sig godt på uddannelsen fagligt og socialt 13. Teenageårene stiller også store krav til de unge ift. at finde deres plads og identitet, hvilket bl.a. i disse år kommer til udtryk ved, at mange unge især piger føler sig stressede og har et selvoplevet dårligt mentalt helbred. Endvidere er de sene teenageår også der, hvor mange unge debuterer ift. psykiske sygdomme. Helbred og trivsel mental sundhed Som beskrevet tidligere har børn generelt et godt helbred. Men mange børn har alligevel forskellige fysiske symptomer, som påvirker deres trivsel og læring i hverdagen. Det drejer sig bl.a. om hoved- og mavepine, søvnbesvær, nervøsitet og rygsmerter. De yngste aldersgrupper har færrest symptomer. I teenageårene er det især rygsmerter, der dominerer. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen 2010 havde hhv. 29 % og 23 % af de 11-årige piger og drenge mindst ét dagligt symptom, mens tallet for de 15-årige var hhv. 21 % og 13 % 14 (evt. nyere tal findes i HBCS 2010). Ifølge den danske del af en nordisk undersøgelse var mavesmerter det hyppigste symptom hos små børn, og piger havde langt oftere mavesmerter end drenge i alle aldre. Undersøgelsen påpeger, at mavesmerter og hovedpine kan være psykosomatiske forstået på den måde, at barnet reagerer på belastninger med ondt i maven eller med muskelspændinger og derefter hovedpine. 15 Selvvurderet helbred Langt de fleste elever synes, at de har et godt eller meget godt helbred. På hvert klassetrin er der lidt flere drenge end piger, som synes, de har et godt eller meget godt helbred. Data fra 2010 viser, at kun hver fjerde 13-årige pige og hver femte 12 National Sundhedsprofil Unge, Sundhedsstyrelsen, Politik for rusmidler og rygning, Sundhedsstyrelsen, Folkesundhedsrapporten Nielsen A, Pedersen CR, Madsen M. Børn og Børnefamiliers sundhed og velfærd i Danmark.. Statens Institut for Folkesundhed,

12 15-årige pige anser deres helbred som meget godt, og siden 1984 ses et fald i selvvurderet helbred blandt både drenge og piger. Blandt de 13-årige piger og 15- årige piger og drenge er der næsten tale om en halvering 16. Trivsel I forhold til trivsel ses forskellige resultater. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra viser blandt andet, at 23% af pigerne og 17% af drengene blandt årige har tre eller flere tegn på dårlig trivsel. Dette understøttes af Skolebørnsundersøgelsen 2010, som bl.a. viser, at tilfredsheden med livet generelt er større blandt drenge end piger, og at tilfredsheden er faldende med stigende alder. Her ses også en tendens til et foruroligende fald i livstilfredshed over de sidste otte år. (*Evt. supplere med tal om trivsel fra studiet Børns fritid i Ballerup) Overvægt Det er alment kendt, at overvægt og fedme hos børn har både fysiske og psykiske konsekvenser - også i voksenalderen. Overvægtige børn har en større risiko for at blive overvægtige som unge og voksne, og overvægt og fedme øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type-2 diabetes 18. Overvægt stiger således med alderen, og man ved fra Børnedatabasen, at overvægt i de første leveår mangedobler risikoen for overvægt ved skolestart 19.Overvægt skyldes inaktivitet og uhensigtsmæssige spisevaner, men bliver også påvirket af søvn, stress og den genetiske arv. Det er svært at sige præcist, hvordan graden af overvægt og fedme er i Ballerup, da man ikke har tal for alle aldersklasser. Det er dokumenteret, at der er en grad af overvægt i alle aldersklasser, og at den stiger med alderen, men der er på nuværende tidspunkt ikke adgang til et samlet overblik for hele aldersspektret. Der findes en del tal fra forskellige studier, der viser de samme tendenser. I Ballerup Kommune er der data på indskolingsbørn fra 2011 og , og i København viser et omfattende datamateriale fra Copenhagen School Child Study en forekomst af overvægt blandt indskolingsbørn i alderen 6-8 år samt udskolingsbørn i alderen år. Undersøgelsen viser for begge aldersgrupper, at 15 % af drengene og 21 % af pigerne var overvægtige i 2003, mens omtrent 4 % af børnene var svært overvægtige Skolebørnsundersøgelsen Psykisk mistrivsel blandt årige bidrag til belysning af mental sundhed blandt skolebørn, Sundhedsstyrelsen Folkesundhedsrapporten 2007, Statens Institut for Folkesundhed 19 Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden data fra Sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn, Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11. Databasen børns sundhed. Carina Sjøberg Brixval, Maria Svendsen, Bjørn E. Holstein. Samt Årsberetning om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2011/12, Pearson S, Olsen LW, Hansen B, Sørensen TIA. Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden Ugeskrift for Læger 2005;167:

13 En national undersøgelse 22 fra bl.a. Sundhedsstyrelsen viser, at hvert 8. barn er overvægtigt, når de begynder i skolen, og hvert 6. barn, når de går ud af skolen. Dette understøttes af en tværkommunal undersøgelse på 9 forskellige kommuner, der viser tal for 9. klasser. Her var resultatet, at 18 % af alle elever var overvægtige. 23 I forhold til etnicitet ses i samme undersøgelse en tendens til, at de yngste aldersgrupper har en større grad af svær overvægt end de dansk etniske børn. Andre undersøgelser har vist tegn på, at stigningen i andelen af overvægtige er stagneret lidt i de seneste år. Men ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der stadig meget god grund til at bruge kræfter på at bekæmpe overvægten blandt børn og unge. Konsekvenserne kan nemlig være voldsomme i form af mobning og dårlig trivsel samt en øget risiko for at udvikle diabetes og hjerte-kar-sygdomme. 24 Sundhedsadfærd Hvad angår danske børn og unges sundhedsadfærd, findes både positive og negative tendenser: I forhold til rygning er der set et markant fald i antallet af rygere siden 1990 erne, og andelen af rygere er stagneret i perioden mellem i de yngste aldersgrupper. Samtidig faldt andelen af 15-årige rygere fortsat lidt frem til Hver tiende 15-årige dreng og pige ryger dagligt, men det er fortsat hver fjerde af de 15-årige, som ryger jævnligt 25. Alkohol Selvom studier viser et markant fald i alkoholindtag blandt unge, er alkoholforbruget blandt danske 15-årige alarmerende højt i forhold til internationale sammenligninger 26. Der findes herunder en lille gruppe af utilpassede unge med dårlig trivsel, som kan være i risiko for at udvikle et alkoholmisbrug, da de starter tidligt med at drikke og drikker store mængder. I alle aldersgrupper gælder, at lidt flere drenge end piger drikker alkohol mindst hver uge. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en række gavnlige virkninger på kredsløb, stofskifte, vægtkontrol, kondition, muskelstyrke, balance, trivsel og læring. Der er en sammenhæng mellem overvægt blandt børn og deres fysiske aktivitetsniveau. Børns fysiske aktivitetsniveau falder med alderen, hvilket giver større risiko for overvægt (Ballerup-Tårnby projektet). Der ses en svag tendens til en stigende andel af inaktive børn blandt årige i perioden Hvert ottende barn er overvægtig, når det begynder i skolen, Momentum, Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever, November Skolebørnsundersøgelsen, Skolebørnsundersøgelsen, Skolebørnsundersøgelsen,

14 Der er flere måder at måle børns aktivitetsniveau på. Hvis man anskuer aktivitetsniveauet ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger om moderat fysisk aktivet en time om dagen for børn, er det de færreste børn fra Skolebørnsundersøgelsens tre aldersgrupper, der opfylder anbefalingerne. Blandt de årige piger er det henholdsvis 27 %, 33 % og 30 %, og blandt drengene er de tilsvarende tal 41 %, 44 % og 46 %. En relativt stor andel af indskolingsbørnene, 11,6% af drengene og 8,1 % af pigerne, har motoriske vanskeligheder defineret som mindst tre bemærkninger til motorik ved sundhedsplejens indskolingsundersøgelse. (bør uddybes) 27 Voksne (+ 16 år) Som det fremgår under afsnittet om børn og unge, er risikoen for voksenalderens kroniske sygdomme, kræft og hjerte-kar-sygdom samt den mentale sundhed påvirket af sundhedsadfærd og tilstande i barndommen. I dette afsnit beskrives de samme risikofaktorer, som også blev beskrevet under afsnittet om børn og unge. Kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsmodtagere har et lavere uddannelsesniveau og har flere sundhedsproblemer end gennemsnittet af borgere i kommunen. Mange kontanthjælpsmodtagere lider således af kroniske sygdomme, både fysiske og psykiske, og har livsstilsrelaterede problemer. Derudover medfører ledigheden og den usikre økonomiske situation ofte dårlig psykisk trivsel. Opgørelser fra Ballerup Kommune viser, at kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed har et træk på sygehusydelser, som er 25 % højere end andre. Kontanthjælpsmodtagere, som har andre problemer end ledighed, har et forbrug af sundhedsydelser, som er 100 % højere. Det er således specielt sidstnævnte gruppe, de såkaldt aktivitetsparate, som har sundhedsproblemer. Der er i alt 872 aktivitetsparate borgere i Ballerup pr. 1. januar 2014, heraf 319 i alderen år og 553 i alderen år. Et fokus i Sundhedsprofilen 2013 er den udvikling, der er sket inden for borgernes sundhedsadfærd og helbred over tid. I 2013-profilen ses flere af de samme tendenser som i 2010 bortset fra rygning og forbrug af alkohol. 28 Undersøgelsen viser endvidere, at flere borgere bevæger sig mindre i hverdagen. Tallet for hele regionen er uændret fra 2010, mens det i Ballerup er steget med 6 %. Rygning Rygning er ifølge Sundhedsprofilen 2013 fortsat den vigtigste forebyggelige årsag til sygdom og for tidlig død i Danmark. Kræft, hjerte-kar- og lungesygdomme er de mest alvorlige følgesygdomme af rygning. 27 Sundhed blandt børn i Region Hovedstaden data fra Sundhedsplejen om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn, Sundhedsprofil for region og kommuner 2013, Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

15 I Ballerup ryger 16 % af de voksne borgere. På regionsniveau er der flest rygere blandt de årige. Andelen af borgere, som ryger dagligt, mindskes med stigende uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af borgere, som ryger dagligt, er større blandt enlige og blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Hermed ses en tydelig social ulighed i sundhed. I Ballerup er der set et markant fald siden 2010 på ca. 25 % i andelen af dagligrygere og et fald på 33 % i ikke-rygere, der er udsat for daglig passiv rygning. På trods af den positive udvikling er rygning fortsat et fokusområde, som kommunerne retter sig mod pga. de omfattende sundhedskonsekvenser. Derudover ses på regionsniveau, at 73 % af dagligrygerne ønsker at stoppe med at ryge, og blandt disse ønsker 44 % hjælp til rygestop. Alkohol Danskernes alkoholforbrug er blandt de højeste i Europa. Tallene fra 2013 viser, at hver fjerde dansker over 15 år drikker mere end Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse. Et sådant forbrug er forbundet med en forhøjet risiko for udvikling af sygdom. Hver tiende dansker har et storforbrug af alkohol (14/21 genstande om ugen for hhv. kvinder og mænd) og er således i høj risiko for udvikling af sygdom. Tallene for storforbrug af alkohol i Ballerup Kommune viser, at 8% drikker mere end anbefalet, hvilket svarer til et fald på 5 procentpoint. Denne positive tendens kan ses i stort set alle kommuner. Danske unge har - på trods af et fald i alkoholforbruget blandt de unge de seneste år - rekord i alkoholindtag og tidlig alkoholdebut sammenlignet med unge i øvrige EUlande 29. Fysisk aktivitet Knap én ud af tre af Region Hovedstadens borgere lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 minutters moderat til hård fysisk aktiv itet dagligt, mens lidt mere end halvdelen ikke lever op til anbefalingen om 40 minutters hård fysisk aktivitet om ugen. Der er flere kvinder end mænd, der ikke følger anbefalingerne, og andelen stiger med alderen. Derudover ses der en social gradient i forhold til fysisk aktivitet, hvor andelen af borgere, der er fysisk inaktive, falder i takt med stigende uddannelsesniveau og er større blandt borgere uden for arbejdsmarkedet. Også her ses det, at gruppen af inaktive er størst blandt enlige og borgere med ikke-vestlig baggrund. Kost Danskernes madvaner har ændret sig markant de seneste 50 år. De er blevet sundere, men der er stadig et stort forbedringspotentiale, da kosten stadig er for fed, sød og salt, og fordi der spises for lidt frugt, grønt, fisk og fuldkorn. 29 Sundhedsprofilen 2013, s

16 Ca. 12 % af borgerne i Ballerup har meget usunde madvaner, hvilket ligger lidt højere end det regionale gennemsnit på 10 %. Regionalt er det især mænd, årige, borgere over 65 år, enlige, borgere med dansk baggrund samt borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning, der har meget usunde madvaner. Overvægt Overvægt er en vigtig indikator for, om man er i risiko for at udvikle kronisk sygdom. Overvægt pga. manglende bevægelse og et højt kalorieindtag i maden er et tiltagende problem for borgernes sundhed. I Region Hovedstaden er 30 % af borgerne moderat overvægtige, og 11 % er svært overvægtige. I Ballerup er de samme tal hhv. 35 % og 13 %. I forhold til moderat overvægt er der signifikant forskel fra regionsgennemsnittet. Mændene er mest moderat overvægtige i Ballerup med 44 %, hvor tallet er 27 % hos kvinderne. I Ballerup er der sket en lille stigning i moderat overvægt siden Til gengæld er gruppen af svært overvægtige faldet med næsten 20 % i forhold til Kroniske sygdomme Mere end en halv million borgere i Region Hovedstaden har en eller flere kroniske sygdomme (38 %), opgjort efter registerdata 30. Det stigende antal borgere med kroniske sygdomme er omkostningstungt for kommunerne. I Ballerup Kommune er der udarbejdet en kronikerplan for Planen har til hensigt at målrette og prioritere nuværende og fremtidige indsatser over for borgere med kronisk sygdom. Kronikerplanen beskriver, hvordan Ballerup Kommune vil organisere og tilrettelægge den patientrettede forebyggelsesindsats, så borgere med kronisk sygdom opnår højest mulig funktionsevne og livskvalitet i deres hverdag. Formålet med kronikerplanen er bl.a. at sikre, at borgere med kronisk sygdom og deres pårørende oplever et sammenhængende forløb mellem Ballerup Kommune, hospitaler og almen praksis. Gennem en årrække er det set en kraftig stigning i kompleksiteten i sygdomsmønstrene. Dette skyldes til dels borgere med flere kroniske sygdomme, men også kroniske sygdomme sammen med andre akutte tilstande. Derudover findes der flere mere komplekse og nye behandlingsformer og borgerne udskrives i højere grad mens de er i behandling. Disse forhold gør tilsammen, at der er et behov for øgede kompetencer i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen samt på plejecentrene. Udover øgede kompetencer er der også et større behov for samarbejde og koordinering for at løfte plejeopgaven for denne gruppe af borgere. Seniorer (+60 år) Som beskrevet indledningsvis er der en forventning om en stigning på godt 56 % i andelen af borgere over 80 år frem mod år 2027 (Kilde: befolkningsprognose Region Hovedstaden, Kroniske sygdomme forekomst af kroniske sygdomme og forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden,

17 2027, Ballerup Kommune). Ifølge Danmarks Statistik fortsætter denne tendens frem mod Ifølge Danmarks Statistik forventes der flere + 80-årige, end der gør i befolkningsprognosen for Ballerup Kommune Danmarks statistik befolkningsfremskrivning Ballerup Kommune befolkningsprognose 2014 Lineær (Danmarks statistik befolkningsfremskrivning) Lineær (Ballerup Kommune befolkningsprognose 2014) Udviklingen i antallet af + 80-årige fra At der kommer flere seniorer, vil også betyde noget for de kommunale tilbud til gruppen. Det er dog ikke muligt at fremskrive forbruget af ydelser tilsvarende befolkningstallet, da seniorer ikke nødvendigvis har de samme behov i fremtiden, som de har nu. De tilbud og ydelser, som seniorerne vil få brug for, vil også ændre sig i forhold til de tendenser, der er på sundhedsområdet, og som blev beskrevet indledningsvist. Overordnet ses der en tendens til, at seniorerne er mere friske nu end tidligere. Flere borgere lever længere med flere kroniske sygdomme, herunder også demenssygdomme. Der ses tendenser på, at tilvæksten af personer med demens (incidens) er stagneret, og at antallet af personer med demens (prævalens) stiger langsommere end tidligere påvist 31 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har udgivet rapporten Ældres ressourcer og behov i perioden om, hvilke ressourcer og behov nutidens ældre har, herunder hvordan disse har udviklet sig i perioden fra 1997 til Rapporten belyser ældres forhold ud fra tre forskellige perspektiver: Forskelle mellem mænd og kvinder, forskelle mellem ældre i 1997 og 2012 samt forskelle mellem 67- årige og 87- og 92-årige i Data er ikke specifik for borgere i Ballerup Kommune, men på baggrund af data fra hele landet. Rapportens væsentligste resultater er: 31 Nationalt Videnscenter for demens 17

18 En større andel ældre i 2012 end i 1997 vurderer at have et godt helbred og lever uden nedsat funktionsniveau. Samtidig er der en mindre andel, der modtager hjemmehjælp og hjælp fra deres sociale relationer i 2012 end i At færre oplever problemer med deres helbred og begrænsninger i fysisk formåen, kommer også til udtryk ved, at det fysiske aktivitetsniveau er steget over den 15-årige periode, ligesom en stigende andel ældre udfører frivilligt arbejde. Analysen af forskelle mellem 67-årige og 87- og 92-årige i 2012 peger på, at der i takt med alderen er en stigende andel ældre, som oplever at have et dårligt helbred og lever med funktionsnedsættelser, hvilket også afspejles i, at flere modtager hjemmehjælp. For mændene kommer dette også til udtryk ved en stigende andel, der lever med et nedsat psykisk velbefindende. Endvidere stiger andelen af ældre, der modtager hjælp fra sociale relationer, mens andelen, der dyrker fritidsaktiviteter og udfører frivilligt arbejde, modsat falder. Der er en større andel mænd end kvinder, der vurderer, at de har et godt helbred og psykisk velbefindende, og at de lever uden nedsat funktionsniveau. Det kommer til udtryk ved, at de i mindre omfang modtager hjemmehjælp og hjælp fra sociale relationer. På trods af at kvinderne i højere grad end mændene lever med dårligt helbred og funktionsnedsættelser, afspejler det sig ikke i et lavere aktivitetsniveau. Tværtimod er der en større andel kvinder end mænd, der deltager i såvel fysiske aktiviteter som aktivitetsformer af mere stillesiddende karakter. Dog er der en større andel mænd end kvinder, der udfører frivilligt arbejde, ligesom en større andel mænd end kvinder hjælper deres børn med forskellige praktiske opgaver. Som følge af at kvinder har en højere middellevetid end mænd, er det også oftere kvinder, der mister deres ægtefælle og bor alene. I forhold til de sociale relationer afspejler det sig ved, at kvinder hyppigere ser deres børn og i højere grad har daglig telefonisk kontakt med dem. Omvendt er andelen, der holder kontakten med deres børn via , størst blandt mændene. Derudover henvender en større andel mænd end kvinder sig til deres ægtefælle i tilfælde af problemer eller vanskeligheder, hvorimod kvinder i højere grad henvender sig til deres børn, øvrige familie eller venner. Endvidere føler en større andel kvinder end mænd sig ensomme. I lyset af den stadigt voksende ældrebefolkning og spørgsmålet om, hvilke udfordringer velfærdssamfundet står over for med hensyn til de pleje- og omsorgsrelaterede ydelser, er det positivt, at ældre i stigende grad fastholder deres ressourcer og udskyder behovet for hjemmehjælp. Qua den stigende middellevetid er der på baggrund af rapportens resultater imidlertid ikke mulighed for at konkludere, om behovet for hjemmehjælp reelt er faldende, eller om det blot udskydes Ældres ressourcer og behov i perioden Nyeste viden på baggrund af ældredatabasen; 2014; SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; e-isbn:

19 Demens Når der kommer flere seniorer i kommunen, vil der naturligvis også være flere med demenssygdomme. Demens er en fremadskridende sygdom, der medfører gradvist tab af funktionsevne og evnen til at klare sig selv. Mange borgere med demens har ringe erkendelse for eget behov for hjælp, og det kræver derfor en større indsats at få etableret hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver, dagtilbud og senere plejebolig. Borgere med demens er i øget risiko for hospitalsindlæggelse som følge af komplekse helbredsproblemer, nedsat evne til at varetage egen medicinsk behandling eller opretholde en god ernæringstilstand. Borgere med demens har også en væsentlig øget risiko for fald 33. Antallet af borgere med demens er opgjort af Videnscenter for Demens og forventes i Ballerup Kommune at stige fra 811 i 2015 til 1357 i For yderligere information om demens i Ballerup Kommune henvises der til rapporten Demens i Ballerup Kommune, maj Udviklingshæmmede og demens Den forventede levetid for udviklingshæmmede personer har i de seneste år nærmet sig levetiden for den øvrige del af befolkningen. Frem mod 2035 vil antallet af ældre udviklingshæmmede øges markant. Center for Oligofrenipsykiatri har udarbejdet en fremskrivning af antallet af udviklingshæmmede i Danmark. Fra 2010 til 2020 vil der således ske en stigning af 65-årige på 2356 personer, hvilket svarer til 27 %. For udviklingshæmmede bliver aldersbetingede sygdomme også hyppigere, herunder ikke mindst demenssygdomme. I normalbefolkningen har cirka 5 % af alle over 65 år en behandlingskrævende demens, mens det blandt udviklingshæmmede gælder for 22 %, altså en betydelig overhyppighed. Personer med Downs syndrom udgør en særlig højrisikogruppe i forhold til udvikling af demens. Alzheimers sygdom udvikles hos omkring 80 % af mennesker med Downs syndrom. Samtidig bryder sygdommen hos denne gruppe ofte ud på et relativt tidligt tidspunkt allerede i års alderen. At udviklingshæmmede mennesker i dag bliver ældre, stiller således kommunerne over for store udfordringer i forhold til den fremtidige indsats både i forhold til antal af tilbud, det kvalitative indhold og de personalemæssige udfordringer. Ud over vigtigheden i at opdage demens tidligt hos udviklingshæmmede er det også væsentligt, at frontpersonalet fx på bosteder for udviklingshæmmede er bekendte med tidlige tegn på demens. Kendskab til en demensdiagnose og sygdommens forløb er et vigtigt redskab i forhold til valg af socialpædagogiske interventioner og metoder, der har en gavnlig eller positiv effekt for de dementes livskvalitet Demens i Ballerup Kommune, maj Socialstyrelsens hjemmeside 19

20 Plejepladser samt øvrige tilbud om korttids-, aflastnings- og rehabiliteringspladser I Ballerup Kommune er det besluttet, at der skal udarbejdes en analyse over fremtidens behov for plejepladser, men dette er en vanskelig opgave. Som tidligere nævnt betyder den demografiske udvikling, at der i fremtiden vil blive flere og flere seniorer og dermed et stigende behov for plejeboliger. Behovet for plejeboliger blandt fremtidens seniorer vil dog ikke nødvendigvis svare til behovet i dag. Hverken hvad angår antal, typer, overtagelses- og fraflytningstidspunkt eller indretning. Årsagerne hertil er flere. For det første vil fremtidens seniorers generelle sundhedstilstand være bedre end nutidens, og antallet af gode leveår uden nedsat funktionsevne er sandsynligvis flere. Det betyder, at fremtidens seniorer efter alt at dømme får behov for en plejebolig på et senere tidspunkt. En tendens, som understøttes af kommunens investering i sundhedsfremme og rehabilitering samt den velfærdsteknologiske udvikling. Sidstnævnte faktor vil betyde, at seniorer vil kunne klare sig længere tid i eget hjem. For det andet vil antallet af seniorer med en eller flere kroniske sygdomme og demens stige i takt med, at middellevetiden stiger. Det skyldes dels, at antallet af kro niske lidelser og sandsynligheden for at få demens stiger med alderen, og dels at en del af de sygdomme, som tidligere var dødelige, i stigende grad får karakter af kroniske lidelser som en konsekvens af bedre behandlingsmuligheder. Det betyder, at der blandt de personer, der får behov for en plejebolig, vil være flere, der er mere plejekrævende og har behov for særlige typer af plejeboliger. For det tredje vil de forbedrede behandlingsmuligheder endvidere betyde, at personer med psykiske og fysiske handicaps i gennemsnit vil leve længere. Det vil betyde, at flere blandt disse grupper af personer vil få behov for en plejebolig. Sandsynligvis også i længere tid, end tilfældet er i dag. For det fjerde vil sygehusenes øgede anvendelse af accelererede patientforløb og omlægningen fra stationær til ambulant behandling på sygehusene betyde, at der bliver behov for flere korttids- og genoptræningspladser. Implementeringen af tiltag såsom hverdagsrehabilitering, øget fokus på tidlig opsporing samt forebyggelse af genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser kan imidlertid trække i den anden retning. Behovet for midlertidige pladser skal samtidig ses i tæt sammenhæng med kapaciteten på permanente plejeboliger og kapaciteten i hjemmeplejen. Endelig kan det forhold, at en større andel af fremtidens ældre har haft mulighed for at have en relativt høj levestandard, betyde, at de og deres pårørende er mere kritiske i forhold til valget af plejebolig. Det kan få betydning for, hvor lang tid de enkelte boliger står tomme, inden der findes en ny beboer. Det forhold, at flere ældre i fremtiden vil have flere midler end i dag, kan samtidig betyde, at flere vil vælge at tilkøbe den nødvendige hjælp, så de kan blive længere tid i eget hjem. Det vil betyde, at behovet for plejeboliger falder. Disse forskellige og i nogle tilfælde modsatrettede fremtidsudsigter betyder, at det er meget svært at give et entydigt svar på, hvordan fremtidens behov for plejeboliger vil 20

21 udvikle sig. Noget tyder dog på, at sammensætningen af beboerne vil være anderledes, og at der vil være behov for flere genoptrænings- og korttidsboliger. Begge dele vil endvidere have betydning for, hvilke typer af sundhedspersonale der skal løfte opgaverne i de fremtidige plejeboliger. Mental sundhed og psykisk sygdom I definitionen af mental sundhed tager Sundhedsstyrelsen udgangspunkt i WHO s opfattelse af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker. Mental sundhed rummer dermed to elementer: 1) Dels en oplevelsesdimension - at opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. 2) Dels en funktionsdimension - at kunne klare dagligdags-gøremål som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere de forskellige udfordringer, som en almindelig dagligdag kan byde på. Mental sundhed udgør en stadig stigende udfordring både i forhold til at opnå større lighed i sundhed og i forhold til at sikre danskerne et liv, hvor de kan trives og udfolde deres potentialer og muligheder 35. Senest har regeringen i sit udspil til en forebyggelsespolitik fra januar 2014, Sundere liv for alle nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år, bl.a. sat mental sundhed hos både børn og voksne på dagsordenen. Af den nationale sundhedsprofil for 2013 fremgår det, at andelen af befolkningen med dårligt mentalt helbred i perioden er steget med 0,7 procentpoint. Stigningen ses i de fleste aldersgrupper og for både mænd og kvinder. Den generelle tendens er dog, at andelen med dårligt mentalt helbred fordelt på alle aldersgrupper er større blandt kvinder (12,8 %) end blandt mænd (8,7 %). Og for aldersgruppen år er andelen med dårligt mentalt helbred dobbelt så stor blandt kvinder (17,5 %) sammenlignet med mænd i samme alder (8,2 %). I den nationale sundhedsprofil 2013 opgøres andelen af befolkningen med dårligt mentalt helbred på en række indikatorer. De faktorer, der især har en negativ indvirkning på den mentale sundhed hos voksne, er følgende: Uddannelse Tilknytning til arbejdsmarkedet KRAM-faktorerne Sygdomme/kroniske sygdomme. 35 Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år, Regeringen, januar 2014, s. 4 21

22 I forhold til uddannelse og arbejdsliv ses der en sammenhæng mellem højeste gennemførte uddannelsesniveau og andelen med dårligt mentalt helbred. Forekomsten er højest blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau (15,1 %) og lavest blandt personer med en lang videregående uddannelse (7,5 %). Ligeledes er andelen med dårligt mentalt helbred større blandt arbejdsløse (13,2 %), førtidspensionister (29,8 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (42,8 %) sammenlignet med beskæftigede (7,3 %). Den nationale sundhedsprofil 2013 tydeliggør også, at der er en klar sammenhæng mellem fysisk og mentalt helbred. Der er en større andel borgere, der har dårligt mentalt helbred blandt personer, der har en sygdom eller lidelse. Dette gælder både blandt mænd og kvinder. Og hvad angår KRAM-faktorerne ses også en større andel af borgere med dårlig mental sundhed blandt folk, der ryger dagligt, har stillesiddende fritidsaktiviteter, har usunde kostmønstre, og som overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse ved alkoholindtagelse 36. Ud over faktorer som uddannelse, beskæftigelse og sygdomme/lidelser oplister Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed følgende faktorer, der skal tages højde for i et forebyggelsesperspektiv: Usikker tilknytning til forældre eller omsorgspersoner Manglende omsorg Belastende begivenheder i nær familie Dårlig trivsel og læring i dagtilbud/skoler Mobning og diskrimination Belastende arbejdsmiljø Lav social kapital i boligområder og social isolation. Stress Stress er et stigende folkesundhedsproblem og kan defineres som en tilstand af ulyst og anspændthed. Tilstanden er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på en belastning, som personen kan have svært ved at håndtere. Ud over at påvirke personens velbefindende og livskvalitet negativt øger stress også risikoen for hjertekar-sygdom og depression. Stress har også betydning for brug af sundhedsvæsenets ydelser, førtidspension, efterløn, sygefravær, produktivitet mv. 37 Et højt stressniveau påvirker også den mentale sundhed, og bl.a. viser opgørelse fra Den nationale sundhedsprofil 2013, at personer med et højt stressniveau har større sårbarhed over for alvorlige livsbegivenheder. De overordnede tal for andelen af mænd og kvinder med et højt stressniveau viser, at 25 % af alle kvinder og 17,5 % af alle mænd har et højt stressniveau. Disse tal er 36 Den nationale sundhedsprofil 2013, Sundhedsstyrelsen 2014, s Den nationale sundhedsprofil 2013, Sundhedsstyrelsen 2014, s

23 stort set uændret i perioden 2010 til 2013, men til gengæld ses der især en stigning blandt kvinder i de to yngste aldersgrupper, hvor henholdsvis 33 % af de årige og 26,3 % af de årige har et højt stressniveau 38. Som det også gør sig gældende for mental sundhed, ses der en klar sammenhæng mellem stressniveau og følgende indikatorer: Uddannelse Tilknytning til arbejdsmarkedet KRAM-faktorerne Sygdomme/kroniske sygdomme. Der ses en klar sammenhæng mellem højeste gennemførte uddannelsesniveau og andelen med højt stressniveau. Andelen falder fra 30,5 % blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau til 14 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. Tilsvarende ses de højeste forekomster af stress blandt førtidspensionister (50,4 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (61,8 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 28,1 %. Den laveste forekomst af personer med højt stressniveau ses i gruppen af beskæftigede (15,8 %). Sammenhængen mellem sygdom/livsstil og stress er også tydelig. Andelen med langvarig sygdom er større blandt personer med et højt stressniveau end blandt personer, der ikke har et højt stressniveau. Andelen, der er hårdt eller moderat fysisk aktive i fritiden, er mindre i gruppen, der har et højt stressniveau, sammenlignet med gruppen, der ikke har et højt stressniveau. Endvidere er andelen, der henholdsvis ryger dagligt og er svært overvægtige, større i gruppen, der har et højt stressniveau. 39 Sammenhængen mellem mental sundhed/stress og psykisk sygdom Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme og er i de senere år blevet genstand for stigende opmærksomhed i internationale sundhedsfaglige miljøer. Interessen skyldes blandt andet øget viden om sammenhængen mellem mental sundhed og udvikling af en række sygdomme herunder risikofaktorer for både psykisk og fysisk sygdom. I det øgede fokus på at fremme mental sundhed er det dog stadig vigtigt at skelne mellem netop mental sundhed også kaldet trivsel og deciderede psykiatriske lidelser. I WHO s anbefalinger skal tilgange til mental sundhed rettes mod hele befolkninger. Her handler det om forebyggelse og sundhedsfremme, der prioriteres som et vigtigt indsatsområde ved siden af behandling af psykisk sygdom. Mental sundhed og psykisk sygdom betragtes derfor som to forskellige, men overlappende dimensioner Den nationale sundhedsprofil 2013, Sundhedsstyrelsen 2014, s Ibid. 40 Sundhedsstyrelsen 2008, s. 15). 23

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019

Sundhedspoli sk strategi år 2016 2019 Sundhedspolisk strategi år 2016 2019 FORORD At være sund er en væsentlig forudsætning for at leve det liv, som man ønsker sig. Faxe Kommunes sætter derfor Sundhed højt på dagsordenen. Vi har de sidste

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet Værdigrundlag INDLEDNING Faxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 er en revideret udgave af Politik på sundhedsområdet 2007. Sundhedspolitikken indeholder visioner og værdier for det forebyggende og sundhedsfremmende

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13 Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker. Sundhedskonsulenterne har gennemgået alle emnerne for forebyggelsespakkerne og ud fra omfang

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere