FAKTA OM FINLAND - en ensom mand bryder ud. BOUILLONTEATER - samtale med instruktør Peder Bjurman. FAKTA OM FORDOMME - om små og store fordomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAKTA OM FINLAND - en ensom mand bryder ud. BOUILLONTEATER - samtale med instruktør Peder Bjurman. FAKTA OM FORDOMME - om små og store fordomme"

Transkript

1 Fakta om Finland er et anderledes og tankevækkende teaterstykke, der både rummer teaterleg og tidsrelevante temaer. Forestillingen bygger på en roman af den norske kultforfatter Erlend Loe og er blevet bearbejdet til en monolog, der tilbyder intense oplevelser for både publikum og skuespiller. I dette skolemateriale kan du få refereret stykkets handling, læse om hverdagens fordomme og få indblik i den unikke arbejdsproces som instruktør Peder Bjurman og skuespiller Peter Reichhardt har haft under tilblivelsen af Fakta om Finland. FAKTA OM FINLAND - en ensom mand bryder ud BOUILLONTEATER - samtale med instruktør Peder Bjurman FAKTA OM FORDOMME - om små og store fordomme ERLAND LOE - fakta om romanens forfatter FAKTA OM FINLAND - UNDERVISNINGSMATERIALE Udarbejdet af Nina Larissa Bassett 2003

2 FAKTA OM FINLAND En ensom mand bryder ud I Norge bor en mand, der lever af at lave brochurer. Som mange Skandinaver bor han alene. Faktisk er han ensom uden at være bevidst omkring det. Han har placeret sig selv i universets centrum. Han har bygget en skal omkring sig, hvorfra han kikker ud på omverdenen med skepsis. Her bliver skabelsen af en brochure, som de fleste mennesker kaster et hastigt blik henover, inden den ryger i skraldespanden, lig med stor kunst og ære. Her kæmper han imod aviser og kommunens bilafhentningsfolk. Han beskytter sig mod en verden han ikke er i stand til at røre ved. For verden flyder, og han hader alt som flyder, især vand. Engang læste han, at vand betyder forandring, og manden hader forandring. Han mener, at folk burde bliver dér hvor de er. Nordmændene skal blive i Norge, kineserne i Kina osv. Ikke fordi han har noget imod kineserne, men de skal bare blive i Kina. Manden mener, at når folk rejser, så forandrer samfundet sig, og når samfundet forandrer sig, forandrer folk sig. Det bliver noget rod. Manden holder sig til mottoet: Det er som regel nemmere at tænke negativt end positivt. Tiden er dog inde til, at han ser sig om efter et nyt motto. Det er morgen i Oslo. For manden er det en særlig morgen, han skal nemlig løbe stafetløb for Falck holdet. Manden fortager sit faste morgenritual; han går i brusebad, glemmer at lukke døren til badeværelset, og lejeligheden bliver fuld af tung, varm damp. Dampen gennemvæder alt. Så hver morgen må manden finde sin drivvåde avis på køkkenbordet. I dag er der kommet et brev med posten. Det viser sig at være et spørgeskema fra Sundhedsmyndighederne. Manden føler at han har fået påduttet sig et betroede tillidserhverv at skulle udfylde et spørgeskema. Han tager det meget alvorligt og kaster sig over opgaven med spidset pen og store overvejelser. En del af spørgeskemaet lyder Herunder finder du spørgsmål om dine tanker og følelser, og hvis du har været anderledes end sædvanlig de sidste måneder, så tænk tilbage på den tid, da du var dit sædvanlige jeg, når du svarer. Manden fortaber sig straks i sit farverige tankeunivers i jagten på sit sædvanlige jeg. Han rejser seks uger tilbage i tiden, til den dag han skal til en vigtig jobsamtale på Den Finske Ambassade. En rejse der krævede, at han sprængte rammerne for sit velorganiserede liv. Finnerne vil have en rejsebrochure, som skal sælge Finland til nordmændene på en ny og forbedret måde. Manden lyver sig til et finsk ophav, en ubændig rejselyst og finske sprogkundskaber for at redde sig jobbet. Og det lykkes. For at redde sin faglige stolthed mener manden, at han må skabe den ultimative brochure om Finland, og han kæmper, mens han lytter til Sibelius og læser National Geographic. Desværre har han en tendens til at parkere sin bil ulovligt og må ofte afhente den hos Falck. På bilindsamlingspladsen møder han en dejlig Falck kvinde. De bliver enige om, at de hader julen. Straks føler han sig så forbundet med kvinden, at han lader sin bil omgående blive slæbt væk igen. Manden overnatter i en skov for at komme til at se kvinden igen. Sød musik opstår, og manden bliver blandet ind i kvindens rodede liv, der indbefatter jagten efter hendes uhåndterlige bror Bim. Bim er opslugt af nordisk mytologi og vil hellere kaldes Skarphedin. Desuden er han blevet involveret i en gruppe, som påstår at jødeudryddelserne i Anden Verdenskrig var opspind. Men verden udenfor har brug for ham. Bim og hans søster har brug for ham. Han bliver indblandet i en redningsaktion op ad en norsk flod, og lokket til at løbe stafetløb igennem Oslos gader. Samtidig må han erkende, at det er båndet til andre mennesker der gør, at man overlever i en verden der flyder. 2

3 BOUILLON TEATER Peder Bjurman inviterer publikum til at tro på hans løgne, når han putter skuespilleren i en skriftestol. Fakta om Finland er jo oprindeligt en roman af nordmanden Erlend Loe. Hvordan bearbejder man en roman om til et teaterstykke? Jeg kan godt lide at give folk en form for litterært teater, der bliver citeret og ikke er skuespil pakket med følelsesladet dialog. Derfor veksler vi imellem det reciterede og det aktionsprægede i spillestilen. På den måde egner romanen sig vældig godt til den form for teater. Romanen er skrevet i talesprog. Som lange sætninger der bliver til tankekæder, tankerækker, associationsbaner, der farer flere kilometer i den ene retning og flere kilometer i den anden. Da vi læste bogen følte jeg, at den egnede sig til at blive opført som teaterstykke netop på grund af de udsving, som er teatralske. Allerførst ville jeg, rent teknisk, tage et udpluk af nogle få scener og lave dem til et slags flashbilleder af bogen. Men blev jeg meget forelsket i forskellige små dele af teksten, fx i et ord, eller i en mening, som lå imellem de udvalgte scener og var rigtig gode. Så tog jeg hele bogen og skar forsigtigt ud, så blev bogen kogt ned til ca. halvdelen. Min første bearbejdelse ville have været et teaterstykke på tre - fire timer. Jeg sendte teksten til Peter (Reichhardt), så skar vi yderligere ned. Derefter blev jeg radikal, og sagde "Skid på det. Vi tager den og den og den scene". Det blev til version nummer fire. Fra den version begyndte vi at stoppe de gode smådele ind igen. Det er den udgave vi arbejder med nu. Man kan sige, at det er en proces hvor man koger ned og føjer til igen. En slag bouillonproces. Har du prøvet at bearbejde fra roman til skuespil før? Ja. Jeg har bearbejdet en bog af den franske læge Alain Bombard. Om en mand der sejler over Atlanten alene i en gummibåd. Jeg lavede forestillingen sammen med instruktørerne Bogdan Szyber og Carina Reich, den hed Nattvakten. Vi brugte samme metode. En hybrid mellem en litterær tekst og en spilletekst. Hvordan vurderer du hvad der skal tages ud og hvad får lov at blive? Man skal følge sit instinkt. Bruge sin næse og sige "Den situation er spilbar". Der kan findes andre dele af teksten, som ikke er spilbare, men som indeholder gode, vigtige informationer, så må man kombinere de to - det spilbare med det informative. Hvad var det ved netop romanen Fakta om Finland, der fangede din interesse? Oprindeligt fangede den Peters interesse. Han ville lave en monolog, det var nok egentlig dér vi mødtes - i ideen om en monolog. Så kom han med denne her bog og sagde det er en god bog. Jeg læste den. Det som først fascinerede mig var primært karakteren, han er sådan en neurotisk sjæl. Dernæst var det nok måden at skrive på. Jeg synes Erlend Loes udvikling er imponerende, fra at skrive bøger som er relativt ligetil til det ekstremt komplekse, mange facetteret, der piler af sted i 500 retninger på samme tid. Og det kan jeg lide i teatret, at det er ikke lineært, ikke er logisk, men går i alle retninger på samme tid. Samtidigt findes der i teksten en indvendig bevægelse, nærmest en spiralbevægelse mod et centrum hvor hovedpersonen bliver ægte. En slags modbevægelse til teksten. Vi talte meget om spiralbevægelser i begyndelsen - ligesom de norske malstrømme, som suger alt nedad. Peder Bjurman Spiralen er jo en teatralsk fortælleform. Spiralen gør teatret mere episk, reciterede eller fortællende. De gestalter ikke teksten, men anvender den som et middel på lige fod med musik eller billeder. Man genfortæller teksten på en måde. Det skiller sig ud fra det dramatiske skuespil i teatret. Man anvender teksten som en overflade. Og den følelsesmæssige dybde må komme fra et andet sted. Det som ikke ligger i teksten, må man fortælle på en anden måde. Hvor ligger den følelsesmæssige dybde så henne? Det må Peter klare. Jeg er forelsket i, at man ikke taler på scenen. At man ikke spiller. Det er i pauserne alt bliver sagt. Som med god musik; det bedste ligger i pauserne. På en måde er det usagte er bedre end det sagte. Jeg kan ikke rigtig holde tekster ud som er melodramatisk spækkede. Men jeg synes nu, at den følelsesmæssige indlevelse eller publikums mulighed for at indleve sig i karakteren opstår i øjeblikke af stilhed. Eller i en lille bevægelse, som virker ubetydelig, men som alligevel 3

4 beskriver følelsestilstanden, beskriver karakteren. Men hovedpersonen i Fakta om Finland har en konstant ordstøm i hovedet. Ja, det er svært at lukke munden på ham. Men netop derfor er det vigtigt at finde de følelsesmæssige tilgange til ham. Han er svær at nå ind til. I den forbindelse er det er interessant at tale om at gestalte en karakter. Det er på den måde, at vores hovedperson træder ind på scenen og udspiller sit liv for publikum - som vi har døbt Sundhedsmyndighederne. Men samtidig er det også Peter, som genfortæller historien for os. I de to niveauer sker der noget meget mærkeligt og spændende, når skuespilleren går ind i karakteren, og når skuespilleren er den han er - når han kontakter publikum for at kunne se på karakteren, som noget udenfor sig selv. Det kan dreje sig om et lille blik som fortæller, at "jeg ved, at I ved, at jeg ved, at I ved". Det er som en leg med publikum. En forskydning. Du har lavet Dark Side of the Moon, en monolog med Robert Lepage, som du også skal arbejde med i fremtiden. Hvad er det monologen kan, som fascinerer dig? Den kræver jo noget af skuespilleren. Han/ hun kan ikke slippe publikum i et sekund, for så dør hele forestillingen. Men omvendt kan skuespilleren være stille i et kvarter, hvis han allerede har fanget dem. Monologer har ofte et dårligt ry, at de er udramatiske, hvad siger du til det? Nej, jeg kan lide dem. De er som en slags bekendelsessituation. "I confess!". Vi talte om på et tidspunkt at spille hele monologen som en slags bekendelse. At hovedpersonen bekender fra sin brusekabine, hvad han har gjort. En slags skriftestol. Det er en grundtanke med monologer, de bliver enten skriftestole eller domstole eller bekendelser. Samtidig foregår der en renselsesproces. Det med teatret som renselsesproces er jo en gammel tanke. Vi bruger teatrets enkleste og ældste middel, til en slags børneteater for voksne. Hvad er dit primære udgangspunkt i dit arbejde? Jeg tager først udgangspunkt i billederne og kroppen. Peter er rigtig god til at være med til at lege scenerier frem, og opfinder pladser, muligheder og forskydninger. Han er fuld af indfald, og det er imponerende at se ham kaste sig over rollen og teatret. Så forestillingen er ikke et psykologisk studie af en karakter? Nej. Vi når derhen alligevel, Vi går bare udefra og ind, i stedet for at bruge psykologiserende metoder til at finde karakteren, for siden måske at tage et skridt til højre. Jeg mener, at det har ikke så stor betydning, hvad man siger, men hvordan man siger det. Har I så hele tiden publikum med i jeres bevidsthed? Man må blotte sig og sige "Sådan er det bare. Vi spiller teater. Vi beder jer ikke om at tro på vores løgn, men hvis I har lyst, så er I velkomne!". Det synes jeg man skal være gavmild med i begyndelsen. Jeg har det ikke nemt med den realistiske gestaltningsteater, der kræver af sit publikum, at man skal tro på det. Det er jo fint, hvis de kommer til at tro på det, men det skal være åbent og op til dem. Det er jo en tradition fra Brecht og fremefter. I det øjeblik hovedpersonen træder ind i historien, bruger vi teatrets mekanik, teatrets instrument, til at gøre det lidt nemmere at lade sig bedrage. Hovedpersonen har en replik i forestillingen: "Alle vil bedrages - og det vil jeg også". Læs om folkene bag Fakta om Finland på Peder Bjurman Linus Fellbom Peter Reichhardt Thomas Knak 4

5 FAKTA OM FORDOMME En ganske almindelig mand Manden i Fakta om Finland er egentlig en ganske almindelig nordbo et små-filosoferende brokkehoved, lidt indelukket, men som selv synes, at han er udadvendt og tolerant. Hans opdragelse er demokratisk og tolerant, selvom han beskytter sig mod ensomheden ved at give de små fordomme frit løb. Mødet med Bim og søsteren bevirker, at manden bliver konfronteret med konsekvenserne af ekstreme fordomme; racisme og vold. Den lille fordom Ordet fordom betyder, at man (be)dømmer noget eller nogen på forhånd, som regel ud fra et negativt udgangspunkt. Fordomme bærer vi alle sammen rundt på ligesom manden i Oslo. Hvem kan sige sig fri af dem? Piger er idioter til sport, Svenskerne kan ikke styre sprut, Unge mennesker er egoister, Drenge ved ikke en skid om følelser osv. osv. Vores hverdag er bygget op omkring dem, vi bruger fordommene som pejlemærker i omverden. I nye sammenhænge kommer vi altid med en eller anden forudindtaget opfattelse, der er præget af bevidste og ubevidste impulser. Disse impulser har rod i vores viden og vores opdragelse. En stor del af vores fordomme er forholdsvise harmløse, som den om piger og sport, og kan som regel nemt afmystificeres. De kan betegnes som stereotype opfattelser og består af de små etiketter vi hæfter på vores omgivelser for at strukturere og håndtere vores liv. En måde hvorpå vi ser bort fra enkeltpersonen, og i stedet gør dem til en del af en gruppe med fællestræk. Den stereotype opfattelse er flydende, og kan blive afkræftet gennem et reelt møde eller oplysning. F eks. hvis en dreng får en kæreste, som kan skelne en opstilling fra en opstilling vil det nok ændre hans syn på piger og sport, og dermed afkræfte hans stereotype opfattelse. Den usynlige fordom Til gengæld findes der mindre synlige former for fordomme, som er fastgroede og svære at flytte, de kan ikke udelukkende ændres ved information eller personlig erfaring. Disse fordomme kan f eks. være dybt begravet i sproget. Tænk bare over hvor mange negativt klingende ord bliver associeret til ordet sort og hvor mange positive ord er knyttet til ordet hvid. Eller hvor mange positive ord forbindes med ung og hvor mange negative ord er knyttet ordet gammel. De skjulte fordomme er desuden dybt integrerede i samfundet, og findes f eks i institutioner, der ikke er organiseret til at administrere etniske minoriteter, handicappede eller ældre. Fordomme drejer sig derfor ikke kun den individuelle indstilling, men om den kollektive opdragelse. Du kan selv teste dine fordomme ved en associationstest på: /iat/racframe.htm Testen er en del af en omfattende webside om fordomme på engelsk. Når fordomme bliver normskabende Nogle af de mest synlige fordomme i samfundet drejer sig om nationalitet. Alle nationer har fordomme overfor andre nationaliteter, om man bor i England, Japan, Danmark, Marokko eller Liechtenstein. F eks siger man i Danmark, at Finnerne er hurtige til kniven. Konsekvenserne af disse fordomme kan dog være meget forskellige. Når fordomme så bliver koblet med social eller politisk magt resulterer det i undertrykkelse af bestemte grupper i samfundet. Et eksempel på hvor fordomme i ekstrem grad påvirkede den politiske linje, var apartheidstyret i Sydafrika. Sydafrikas tidligere styre var så tydeligt fordomsfuldt, at de fleste gode, demokratiske mennesker vil ryste forarget på hovedet og boykotter fluks landets varer. Men der findes også rigide og ukonstruktive fordomme under vores egne himmelstrøg. Fordomme der anfægter billedet af de glade, demokratiske nordboer. De sidste 20 år har verden oplevet en stigende globalisering og deraf følgende migration af folk der flygter fra krig, fattigdom eller undertrykkelse. Dette har resulteret i en øger bevågenhed overfor forskelligheder i mellem diverse kulturer. For at rumme strømmen af input fra den store verden griber både politikere og medier ofte fat i generaliseringer, og fordomme, for at sætte ind overfor problemer i mødet med andre kulturer. Overalt i Europa er den politiske tone omkring 5

6 indvandrerspørgsmål blevet skærpet. Tonen har bidraget til at skabe en grundlæggende opfattelse, at der findes et Dem og et Os. Som nævnt tidligere, når vi møder et menneske og klassificerer hende/ ham som en del af en gruppe, et Dem, uden individualitet, danner vi stereotype holdninger og fordomme. De stereotype billeder af udlændinge optræder efterhånden som en del af vores dagligdag - både bevidst og ubevidst - og bliver ofte forstærket gennem medierne, der kobler indvandrere med kriminalitet, arbejdsløshed, undertrykkelse og vold. Her er et udpluk af nogle af tidens offentlige debatter. Hvordan er tonerne? Fremmer de fordomme? Eller formidler de fakta? 1. Socialminister Henriette Kjær forslog i august 2003, at unge kriminelle indvandrere ned til 12 års alderen skal tvangsfjernes fra hjemmet. I forbindelse med dette udtalte justitsminister Lene Espersen til Politiken: Samfundet bliver nødt til at reagere mere konsekvent overfor især nogle unge med indvandrerbaggrund. Vi forestiller os naturligvis ikke, at man skal i fængsel eller på institution for at snuppe en cola i supermarkedet, men det er for slapt intet at gøre 2. I forbindelse med Hernings Nul Tolerance politik overfor unge indvandrere udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen til Jyllandsposten august 2003, at: Mange indvandrere har slet ikke respekt for slapheden i danske samfund Derfor skal hammeren falde prompte og første gang for at vise, at den slags ikke accepteres i det danske samfund. 3. I august 2003 fremlagde regeringen, med integrationsminister Bertel Haarder i spidsen, en pakke som skulle anspore unge, især etniske unge, til at videreuddanne sig. Pakken sørger for, at unge under 25 vil få skåret deres kontanthjælp med 4000,-, så den svarer til S.U. Om dette sagde Bertel Haarder: Reglerne skal være lige for Tommy og arabiske Ahmed. Men det er de unge fra etniske mindretal, som vi skal have løftet. 4. I år 2000 udtalte FDB, at deres kunder blev utrygge ved at blive betjent af kassepersonale, der bar tørklæde. FDBs forhandlingsdirektør Hans Havsager udtalte til Politiken: Vi accepterer ikke, at ansatte, der har med kundebetjening at gøre, bærer hovedbeklædning. Og da vi ikke er enige i arbejdsministerens fortolkning, vil vi ikke lægge den politik om. Der ingen tvivl om, at baggrunden for de fleste af udtalelserne er sociale problemer, der kræver debatter og handling. Men kan måden, der bliver ført debat på, ikke smitte af på vores holdninger overfor indvandrere generelt? Er den konstruktivt at visse politiske diskussioner bruger negative stereotype billeder, når man beskriver et socialt problem? Er den udviklende for et samfund, som i sidste ende indeholder flere kulturer? Eller er den med til at forstærke fordomme og kløften mellem Dem og Os? En irrationel følelse Nu har vi set på hvordan fordomme bliver forstærket gennem medier og udtalelser fra autoriteter, men hvor stammer de fra? I 1995 foretog forskerne Øystein Gaashold og Lise Togeby en undersøgelse af danskernes holdninger til indvandrer. 80% af de adspurgte havde aldrig været i kontakt med en indvandre, dog ville 18% ikke bo ved siden af en familie af anden race, og 37% ønskede ikke at have en muslim som nabo. Eftersom den reelle kontakt til indvandrergrupper er forholdsvis lille, hvor kommer billedet om den uønskede nabo så fra? Igen må svaret findes i en blanding af den kollektive opdragelse, og personlige erfaringer, altså vores socialisering. De stammer helt tilbage fra, hvordan vi er blevet programmeret til at møde omverden. Til hvordan vi har lært at takle vores oplevelse af det nye og ukendte. Ensomhedens bivirkning Hovedpersonen i Fakta om Finland er en genkendelig, moderne mand. Han bor alene, går op i sin karriere og er kejtet omkring kontakt. Mødet med Falck-kvinden og Bim bliver grænseoverskridende, da han har pakket sig ind i et univers af små fordomme og negativitet. Manden er ikke alene om at være alene. Seks ud af ti lejligheder i København har kun en voksen beboer. I januar 2003 meldte B.T., at over 5000 mennesker dør alene i deres hjem hvert år i Danmark. Det at være alene er selvfølgelig ikke det samme som at være ensom, men tendenserne kan indikere, at vi i større grad vælger at indrette vores liv som soloprojekter. Den moderne tilværelse er opdelt i mange sfærer, arbejde er adskilt fra fritid, fritid fra hjemmeliv osv. I dag vælger man sit liv i langt højere grad end tidligere. Man vælger sine interesser og venner efter smag og belejlighed. Det betyder, at de faste socialenetværk, der udspringer fra tilhørsforhold og forpligtelser til familie eller lokalsamfund, er ved at opløse sig. Vi står nu alene med vores valgmuligheder, som genererer en stor frihedsfølelse. Men stor frihed, åbenhed og muligheder kan opleves som kaos, fordi grænserne og retningslinierne, for, hvordan man lever livet, forsvinder. Hvordan skal man møde en kaotisk verden, en verden der flyder? Når nu jeg står alene med ansvaret for mit liv, hvordan møder jeg Dem derude? Jeg må forberede mig. Jeg må danne mig et billede af hvordan De er. Helst på forhånd. Helst forberede mig på det værste. For som manden fra Norge siger, Det er som regel nemmere at tænke negativt end positivt. Så jeg skaber mig et indre billede, et værn mod 6

7 Dem, mod det jeg ikke kender. Men i samme åndedrag cementerer jeg min egen ensomhed, da jeg forhindrer et reelt møde med mine omgivelser. Det første skridt er ansvar Hvordan kan man lære at opdage og forbygge fordomme? Information kan skærpe bevidstheden om fordomme i medier og hos offentlige personer, men der skal mere gennemgribende midler til at afskaffe dem. Fotografen og foredragsholderen Jacob Holdt har beskæftiget sig med USA og racisme i mange år. I kronikken Racisme bjælken i øjet tager han fat om sine egne fordomme. Han beskriver hvordan han opfatter sig selv som en demokratisk, åben person med mange venner blandt sorte amerikanere. Alligevel har han opdaget en aversion hos sig selv mod at holde foredrag om racisme arrangeret af Black Students Unions på amerikanske universiteter. Han begrunder det med, at der sjældent dukker nogle elever op til hans foredrag ved disse lejligheder - og aldrig hvide elever. Derfor kræver han store summer for at tale for sorte foreninger. Og dermed holder han fordomshjulet kørende. De sorte foreninger har færre penge end de hvide, og får derfor mindre lejlighed til at høre hans foredrag. I sidste ende er det de velhavende hvide som får at høre om raceproblemer i USA. Jacob Holdt opfordrer til, at man ser sine egne fordomme, sin racisme, i øjnene i stedet for kun at tillægge radikale grupper, som Klux Klux Klan eller nazister hele æren. Han mener der er ingen værre racisme i verden end MIN RACISME, da det er den eneste, JEG er ansvarlig for. Og omvendt: Al anden racisme i verden vil først forsvinde, når jeg kommer MIN til livs. Artikler: Der er allerede blevet stammet op over for kriminelle unge - Politiken 12/ Ungdomskriminalitet: Nul tolerance - Jyllandsposten 10/ Indvandrere skal tvinges til uddannelse - Berlingske Tidende 8/ Ingen vil savne dem - BT 26/ Racisme bjælken i øjet af Jacob Holdt - Politiken 31/ København er en by af enlige - Jyllandsposten19/ FDB i slagsmål om tørklæder - Politiken 11/ Fordomme og etniske minoriteter - på Links: 7

8 ERLEND LOE Den norske forfatter som med sine neurotiske, afmægtige og komiske personer er blevet talerør for sin genration Erlend Loe blev født i 1969 i Trondheim. Han har studeret en række fag på universitet og gik på Kunstakademiet, inden han kom ind på manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole i København. Erlend Loe debuterede som 24-årig med romanen Tatt af Kvinnen. Hans store gennembrud kom dog tre år senere i 1996, da han skrev Naiv.Super. Historien om en ung mand, der taber et spil kroket til sin storebror, hvorefter hans verden simpelthen går i opløsning. Loe tog nordmændene med storm med sin drengehumor og enkle stil, siden Naiv.Super har hans forfatterskab udfoldet sig og rummer nu filmmanuskripter, lyrik, oversættelser og skuespil. Loe er oversat til 13 sprog. Hans underfundige børnebøger Den store røde hund og Kurt bliver grusom beskriver et univers, der strækker sig fra det groteske til det poetiske og taler til både børn og voksne. I 1998 var han medstifter af Screenwriters Oslo, et skriveværksted for manuskriptforfattere. Men han har ikke kun begrænset sig til konventionel historiefortælling. I 2000 kastede Loe sig ud i flere spændende projekter: Jontuheimen bill. mrk er en række naturfotografier, som Loe har skrevet teksten til. Og han skrev teksten til balletten Maskuline Mysterier. Loes lyrik og begejstring for at læse højt startede en hel højtlæsningsbølge i Norge. I løbet af de sidste par år har Loe skrevet flere skuespil samt et børneteaterstykke. I dag er Erlend Loe filmkonsulent på Norsk Filmfond. Loes historier er umiddelbare og sjove, karaktererne er fabulerende og genkendelige, og handlingen drøner af sted i tidens puls. Han er blevet stemplet som naivismens konge, kultfigur, forfatter i popstjerne format og Ikon for sin genration. Loes humor er hans varemærke, men der findes en alvor bag det cool, naive verdensbillede. Kritikken på Loes romaner går på hans manglende samfundsengagement. Selv mener han, at han beskæftiger sig med hvem vi er og hvordan vi indretter os og at det netop udtrykker et samfundssyn uden at plastre alt til med lange manifester. Erlend Loe har sin egen hjemmeside på loe/ Her kan man maile forfatteren direkte og følge hans karriere. Fakta om Finland, historien om den småneurotiske, brochureforfatters kampe med vand, kærlighed og den finske ambassade, udkom på dansk i

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

invitation TO THE POSSIBLE

invitation TO THE POSSIBLE invitation TO THE POSSIBLE Interkulturel litteraturuge på Overgaden Den 23.-26. november 2010 Program Tirsdag Kl. 13.00-15.00 Værkstedet bliver ledet af digteren Adil Erdem, som både vil underholde med

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Op om morgenen, i bad, spise morgenmad, gå i skole, købe ind, gøre rent, dyrke fritidsinteresser,

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab)

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab) Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Projekt & Kultur nr. 118, februar 2014 side 13 Unge burkinere øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Kunstnerisk skabelse en

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Kære elever, familie og venner

Kære elever, familie og venner Kære elever, familie og venner På vegne af skolens ledelse og alle efterskolens medarbejdere vil jeg gerne sige velkommen til den foreløbig sidste time af jeres ophold i klarede den alle vi kunne også

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere