Evaluering af Aktiv Indsats på Knord Hillerød

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Aktiv Indsats på Knord Hillerød"

Transkript

1

2 Evaluering af Aktiv Indsats på Knord Hillerød Af Basen Hillerød SSP Mette Bøttcher Knudsen Sarah Vandall Andersen Svenn Petersen Hillerød Kommune & Knord Hillerød Design Mikael Holm Conner Foto Colourbox.com 2015

3 Indhold Hovedkonklusioner... 4 Indledning... 5 Social Norms Marketing... 7 Teoretisk baggrund og metode... 7 Social Norms Marketing på Knord Hillerød Normative forudsætninger for Social Norms Marketing på Knord Survey I, 2013 (n: 466 besvarelser) En klasse arbejder med Social Norms Marketing Survey II 2014 (n: 697 besvarelser) Plakatkampagnen Postertest (n: 121 besvarelser) Effekt af kampagnen Survey III 2015 (n: 532 besvarelser) Sammenfatning Anbefalinger Evaluering af Anonym Rusmiddelrådgivning Indledning Mål for indsatsen Opfattelsen af rusmiddelbrugen på Knord før indsats Tilgængelighed Anonymitet Promovering af Rusmiddelrådgivningen Rådgivende samtaler Kontaktperson og bindeled Rådgivningsbevidsthed blandt lærerne Opnåelse af målsætningerne Sammenfatning Anbefalinger Erfaringer fra begge indsatser Bilag Bilag

4 Hovedkonklusioner Forebyggelsesmetoden, Social Norms Marketing, har givet mulighed for at afprøve metodens anvendelighed på en dansk uddannelsesinstitution handelsskolen København Nord, Hillerød (herefter Knord). Det er primært surveys samt Social Norms Marketing kampagnen, der er blevet arbejdet med. Klassesessions med fokus på trivsel og sundhed, som også er en del Social Norms Marketing, har der ikke været ressourcer og tid til at afprøve. Der er i alt blevet gennemført tre surveys på Knord. I gennemsnit besvarede 565 elever spørgeskemaerne. Derudover har en klasse engageret sig i at udarbejde en plakatkampagne med fire forskellige budskaber samt efterfølgende udført en postertest. Gennemførelsen af Social Norms Marketing viser en klar tendens på Knord; de sociale overdrivelser omkring alkohol og rygning er mindsket fra og der er sket fald i brugen af alkohol, tobak og euforiserende stoffer. Selv om det ikke er muligt at udelukke andre faktorer, tyder det dog på, at Social Norms Marketing har haft en vis påvirkning på at mindske risikoadfærden blandt eleverne. Det markante fald i brugen af hash kunne tyde på en afledt effekt af Social Norms Marketing kampagnen, idet der ikke decideret har været fokus på hash i kampagnen, men på alkohol og rygning. Metoden, Social Norms Marketing, er hermed afprøvet og fundet anvendelig. Faldet i hashbrugen kan muligvis også tilskrives den anden indsats, Anonym Rusmiddelrådgivning. Rådgivningen har ud fra målsætningerne haft en lovende effekt. 17 elever har på et år benyttet sig af rådgivningstilbuddet. Rusmiddelrådgivningen har været tilgængelig i hele forsøgsperioden, dels har rådgivningen fundet sted på skolen og dels har det været muligt at kontakte rusmiddelkonsulenten alle hverdage. Lærernes rådgivningsbevidsthed er øget gennem klassevejledninger, lærermøder samt mere uformelle samtaler med rusmiddelkonsulenten. Derudover er studievejlederne blevet et vigtigt bindeled mellem eleven og Rusmiddelrådgivningen. Blandt de elever, der har modtaget rusmiddelrådgivning er frafaldet minimalt, og størstedelen er fortsat på en uddannelse. Derudover påpeger de adspurgte, som har benyttet Rusmiddelrådgivningen, at de er blevet hjulpet videre og deres trivsel er øget.

5 Indledning Denne rapport er en evaluering af pilotprojektet Aktiv indsats på Ungdomsuddannelserne, der blev gennemført på handelsskolen Knord i Hillerød og har kørt over en toårig periode fra Udgangspunktet for projektet er at forebygge risikoadfærd og mindske frafald gennem to indsatser; Social Norms Marketing og Anonym Rusmiddelrådgivning. Projektet er et samarbejde mellem Knord Hillerød og Basen, SSP Hillerød Kommune. Formål og baggrund Formålet med indsatserne er at øge trivslen blandt de studerende ved, som nævnt, at forebygge risikoadfærd og mindske frafald. En rapport om frafald på ungdomsuddannelserne viser, at: skolerne betragter personlige problemstillinger som en af de hyppigste årsager til frafald (Undervisningsministeriet, 2009). Rapporten peger altså på, at der er behov for forebyggende indsatser med fokus på elevernes trivsel på ungdomsuddannelserne. Baggrunden for projektet er en helhedsorienteret og koordineret forebyggende indsats. Indsatsen skal derfor ses i forlængelse af forebyggelsesarbejdet i folkeskolerne, og bygger videre på samme kriminalpræventive tilgang, som anvendes i folkeskolerne i Hillerød 1. En tilgang, som læner sig op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger om en flerstrenget og systematisk forebyggelsesindsats, hvor forebyggelse af hash hænger tæt sammen med forebyggelse af alkohol, tobak og fremme af mental trivsel (Vidensråd for forebyggelse, 2015). Som nævnt består projektet af to indsatser. Den ene, Social Norms Marketing, har fokus på primær forebyggelse blandt alle elever på ungdomsuddannelsen. Social Norms Marketing går ud på at forebygge risikoadfærd ved at sætte fokus på sociale overdrivelser og reducere sociale misforståelser blandt de studerende. Metoden er inspireret af Linda Hancock, Ph.D., fra University of Virginia, USA, der med dokumenteret effekt har anvendt Social Norms Marketing (Hancock and Henry, 2003). På universitetet understøttes selve Social Norms Marketing kampagnen af valgfrie temalektioner, som foregår i de nye studerendes introduktionsuge, og som overordnet handler om trivsel og sundhed. I Aktiv indsats på ungdomsuddannelserne arbejdes udelukkende med SNM kampagnen, som en forprøve på metodens anvendelighed på en dansk uddannelsesinstitution. Den anden indsats, Anonym Rusmiddelrådgivning, har fokus på en sekundær forebyggelsesindsats over for unge med et problematisk brug af rusmidler. Indsatsen udmønter Kommunernes Landsforenings anbefalinger (2012) om en udgående indsats på ungdomsuddannelserne, i form af et tilgængeligt, åbent og anonymt rådgivnings- og vejledningstilbud til studerende med rusmiddelrelaterede problemer. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der stærk evidens for, at tidlig indsats med korte og strukturerede rådgivningssamtaler med unge, der er på vej ind i et regelmæssigt stofbrug, har effekt (Vidensråd for forebyggelse, 2015). Indsatsen har yderligere fokus på at øge elevernes, lærernes, vejledernes og ledelsens samlede rådgivningsbevidsthed. 1 I folkeskolerne i Hillerød bliver eleverne i 6. klasse undervist i Social Pejling, som handler om sociale overdrivelser og om at reducere de sociale overdrivelser. Social Pejling er inspireret af Ringstedforsøget, 2005, Balvig, Sørensen, Holmberg.

6 De to indsatser vil herefter blive beskrevet og evalueret hver for sig, dels som en kvantitativ undersøgelse, og dels som en kvalitativ undersøgelse. Forløb over de to indsatser på Knord Social Norms Marketing survey 1 10.kl. HG HHX databehandling SNM teori 1.b HHX skitse til poster Survey 2 endelige posters kampagne og kampagnetest survey 3 databehandling evaluering August 2013 september - oktober 2013 marts - august 2014 november januar 2015 februar - maj 2015 Rusmiddel- rådgivning dataindsamling samarbejdsplan vejleder - lærer rusmiddelfolder og besøg i alle 1. klasser - Implementering Implementering + afslutning evaluering

7 Social Norms Marketing Social Norms Marketing er baseret på ideen om, at menneskets adfærd er påvirket af de sociale normer. Forskning har vist, at mange forsøger at leve op til det, de tror, er andres forventninger til dem. Dog viser det sig ofte, at andres forventninger er præget af sociale overdrivelser. Det vil sige, at de fleste tror, at andre er mere risikovillige, end de selv er og forsøger dermed at leve op til det. Ved at arbejde bevidst med sociale overdrivelser i forhold til risikoadfærd som rygning og alkohol har det vist sig, at det er muligt at reducere sociale overdrivelser samt risikoadfærden hos unge 2. Social Norms Marketing er en metode, der arbejder med sociale overdrivelser. En Social Norms Marketing kampagne fokuserer på positive budskaber baseret på fakta, som eksempelvis hvor mange studerende der til daglig er røgfrie på uddannelsesinstitutionen. Ved udarbejdelsen af en kampagne er det nødvendigt først at udføre spørgeundersøgelser blandt eleverne på ungdomsuddannelsen. Dette blandt andet for at undersøge om der er sociale misforståelser blandt eleverne. På Knord blev der gennemført tre surveys i projektperioden. Den første survey havde til formål at undersøge, om der var grundlag for at arbejde med SNM på Knord. Survey II dannede datagrundlaget for SNM kampagnen og den sidste survey blev anvendt som sammenligningsgrundlag. Derudover arbejdede en klasse med SNM-kampagnen. I det følgende evalueres Social Norms Marketing kampagnen på Knord i en tidsmæssig kronologisk rækkefølge, herunder emnerne; teoretisk baggrund og metode, resultaterne af de tre surveys, en klasses arbejde med en SNM kampagne samt resultaterne af kampagnen. Teoretisk baggrund og metode Hvorfor fokus på sociale normer? Mennesket frygter social isolation og forsøger derfor at tilpasse sig normen. Pluralistisk uvidenhed: antagelse om, at de andre har styr på det den usikre er alene med sin usikkerhed. Derfor kan man nemt fejllæse de andre/den sociale norm. 2 Ringstedforsøget, 2005, Balvig, Sørensen, Holmberg.

8 Eksempel på sociale misforståelser

9 Hvorfor markedsføring? Fordi markedsføring fokuserer på, lytter til og påvirker forbruger og adfærd. De tre vigtigste pointer i Social Norms Marketing 1. Hvis du fokuserer på problemer - skaber du flere problemer. Hvis du fokuserer på positiv adfærd skaber du mere positiv adfærd. 2. Derfor er det de gode historier, der skal findes frem og formidles. 3. Historiernes budskaber skal være: positive inkluderende empowering. Social Norms Marketing er et paradigmeskifte Der er fokus på de positive fakta. Der indsamles data og sundhedsstrategier hos målgruppen, som kommunikeres tilbage til dem. Der bruges lokale kommunikationskanaler, der når den målgruppe, som er i fokus. Indsamling af data De ideelle data er tilfældigt udvalgt tilfældigt udvalgte mennesker, klasser eller grupper. Metoden er online, på mail eller på telefon. Kampagneplakater Undgå at stigmatisere ved at udstille negativ adfærd, køn eller etnicitet. Ingen løftede pegefingre, forelæsninger eller skræmmekampagner. Del udelukkende de normative fakta.

10 Eksempel på en Social Norms Marketingproces i forhold til alkohol underliggende problem interventions strategi intervensions mål forventede resultat ønsket ændring Individuel skadelig alkoholva- kampagne SNM rette sociale misforståelser øget forebyggende adfærd færre alkohol ulykker Opfattelse af normativ adfærd forekomst af skadelig alkoholadfærd og misforståelser af de faktiske forhold kampagnen virker efter principperne for SNM og når ud til målgruppen forekomst og/eller fald i sociale overdrivelser forekomst og/eller stigning i forebyggende adfærd og fald i skadelig alkoholadfærd forekomst og/eller fald i andel af afledte konsekvenser af skadelig alkoholadfærd

11 Social Norms Marketing på Knord Hillerød For at kunne overføre Social Norms Marketingmetoden fra en amerikansk universitetskontekst til en dansk Handelsskolekontekst kræver det flere trin i en længere proces. Projektet starter i foråret 2013 med møder med ledelsen på Knord i Hillerød. På møderne bliver der informeret om forebyggelsesmetoden, Social Norms Marketing, og diskuteret hvordan projektet kan implementeres på Knord. Det bliver hurtigt klart, at hvis projektet skal forankres på Knord, er det vigtigt at få ledelsen og ikke mindst lærerne med. Det skal altså ikke være et færdigt koncept, som lærerne modvilligt får trukket ned over hovedet, men et projekt som lærerne kan se sig selv som en del af og være med til at forme. Herefter bliver studievejlederne introduceret til Social Norms Marketing og involveret i, hvordan projektet kan formes på Knord. Yderligere bliver der afholdt infomøder med hele lærerstaben på hhv. HG og HHX. Dette medvirker til, at en lærer påtager sig opgaven med at inddrage Social Norms Marketing i undervisningen i én klasse og udarbejde en Social Norms marketing-kampagne. Derudover bliver det aftalt, at der skal afsættes tid til, at eleverne kan gennemføre de tre surveys. Normative forudsætninger for Social Norms Marketing på Knord Den første spørgeundersøgelse bliver gennemført i efteråret 2013 for at danne et billede af de normative forudsætninger for Social Norms Marketing på Knord. Spørgeundersøgelsen er et online baseret spørgeskemasystem, som er udarbejdet af defgo (bilag 1, s. 34). Survey I, 2013 (n: 466 besvarelser) Survey I havde til formål at undersøge elevernes faktiske rusmiddelforbrug, fritidsaktiviteter og arbejde samt forventninger til deres medstuderendes forbrug af rusmidler og vise om, der var statistisk grundlag for at arbejde med Social Norms Marketing. Fritid Undersøgelsen viser, at mange, 73, dyrker sport, 58 har en fritidsinteresse og ca. 62 arbejder ved siden af uddannelsen. Et relativt højt aktivitetsniveau. Alkohol Langt de fleste har prøvet at være fulde, 92. Den mest almindelige, 77, drikkefrekvens er højst tre eller langt færre gange om måneden. Ca. 12 drikker slet ikke. 21 drikker hver weekend. Lidt over halvdelen, 51, har drukket 2 eller færre gange inden for den sidste måned. Ca. 52 drikker 7-10 eller flere genstande, når de går i byen.

12 Der er relativt flere elever på HG, som slet ikke drikker eller drikker sjældnere end elever på HHX ligesom 72 mod 80 drikker 7-10 eller flere genstande, når de går i byen. Hvad tror eleverne om de andres brug af alkohol? 81 tror, at det er 60 eller færre end virkelighedens 77, der drikker mindre end en gang om ugen. Hermed overdrives den usunde adfærd og den sundere adfærd, ikke at drikke så ofte, underdrives. Dette underbygges af, at over halvdelen af eleverne højst har drukket to gange inden for den sidste måned. Rygning 28 ryger dagligt og ca. 21 er festrygere. Hvad tror eleverne om rygning? 65 tror, at 40 eller en væsentlig højere del ryger dagligt. 20 rammer rigtig og 16 underdriver. Igen overdrives den usunde adfærd. Hash Godt halvdelen af eleverne har prøvet at ryge hash. 78 af alle elever har ikke røget hash inden for den sidste måned, men der er en lille gruppe på ca. 6, der har røget 10 eller flere gange, hvilket svarer til 28 elever ud af 466. Hvad tror eleverne om hashrygning? Langt de fleste er klar over, at omkring halvdelen har prøvet at ryge hash. 69 tror rigtigt, at mellem 10 og 30 har røget inden for den sidste måned. Der er ingen sociale overdrivelser. Andre euforiserende stoffer Ca. 13 har nogensinde prøvet andre euforiserende stoffer. Det er især amfetamin og kokain ca. 10. Svampe 7. Ecstasy 6. Lightergas 4. Ganske få har prøvet heroin. Hvad tror eleverne om andre euforiserende stoffer? 62 tror, at mellem 0-10 nogensinde har prøvet andre euforiserende stoffer. Næsten 64 tror, at mellem 0-10 har prøvet andre stoffer inden for den sidste måned. Der er ingen væsentlige sociale overdrivelser men en tendens til underdrivelser. Sammenfatning Der er sociale misforståelser (overdrivelser) i forbindelse med elevernes brug af alkohol og rygning. Men ikke omkring hash og andre euforiserende stoffer hvilket giver god anledning til at arbejde med Social Norms Marketing med netop alkohol og rygning.

13 En klasse arbejder med Social Norms Marketing Oprindeligt var det tænkt, at to klasser skulle arbejde med udvikling af Social Norms Marketing og udarbejde en kampagne. Det ender med, at 1. b HHX løfter opgaven alene. Lærer Sara Borgbjerg Jensen påtager sig det store ansvar at få arbejdet indpasset i den normale undervisning uden tilførsel af ekstra resurser. Opgaven løses, efter forskellige justeringer, på følgende måde: 26. februar 2014 konsulent fra SSP/Basen gennemgår den grundlæggende teori bag SNM med 1.b. HHX. Primo marts 2014 eleverne arbejder med at udvikle forslag til plakater. Ultimo marts 2014 elevernes layout til plakat udvælges: Survey II 2014 (n: 697 besvarelser) Survey II bliver gennemført i august 2014 og er det statistiske materiale, der skal danne udgangspunkt for det naturlige eksperiment med Social Norms Marketing. Fritid Undersøgelsen viser, at 72 dyrker en idræt, halvdelen har en anden fritidsinteresse og 68 har et arbejde ved siden af uddannelsen. Et højt aktivitetsniveau.

14 Alkohol Næsten alle, 94, har prøvet at være fulde på et eller andet tidspunkt. Halvdelen, ca. 49, drikker 1-3 gange om måneden. 83 drikker højst 3 eller langt færre gange om måneden. 12 drikker slet ikke. 52 har drukket 2 eller færre gange inden for den sidste måned. 44 drikker oftest 10 eller flere genstande, når de går i byen. Hvad tror eleverne om de andres brug af alkohol? 91 tror, at det er 70 eller færre end virkelighedens 83, der drikker mindre end en gang om ugen. Hvilket er en kæmpe social underdrivelse af den sundere adfærd og en overdrivelse af den mere usunde drikkefrekvens. Det underbygges af, at 52 højst har drukket 2 gange inden for den sidste måned. Rygning 26 ryger dagligt og 24 er festrygere. Hvad tror eleverne om daglig rygning? 63 tror, at 40 eller flere ryger dagligt. 27 rammer rigtigt og 10 underdriver. Den usunde adfærd overdrives igen markant. Hash Lidt over halvdelen, 53, har prøvet at ryge hash. 78 har ikke røget hash inden for den sidste måned. En gruppe på 6 har røget 10 eller flere gange inden for sidste måned. Hvad tror eleverne om hashrygning? Langt de fleste tror, at det er mellem 30 og 60, der nogensinde har prøvet hash. 68 tror, at mellem 10 og 30 har røget hash inden for den sidste måned. Der er social overensstemmelse. Andre euforiserende stoffer 14 har nogensinde prøvet andre euforiserende stoffer. Især amfetamin og kokain (ca. 10 ). Svampe og ecstasy 6 og LSD 5. Hvad tror eleverne om euforiserende stoffer? 62 tror, at mellem 0-10 nogensinde har prøvet, mens 64 tror, at mellem 0-10 har taget andre stoffer inden for den sidste måned. Der er social overensstemmelse med en lille tendens til social underdrivelse. Sammenfatning Der er sociale overdrivelser i forbindelse med elevernes brug af alkohol og rygning, men ikke væsentlige omkring hash og andre euforiserende stoffer.

15 Vi vælger derfor at fokusere på alkohol og rygning i Social Norms Marketing regi samt sport og brug af andre euforiserende stoffer som øvrige positive budskaber. Plakatkampagnen Med tallene fra survey II omkring; rygning, alkohol, sport og andre euforiserende stoffer færdiggøres budskaberne til plakaterne. I April 2014 inddrages en webdesigner til den endelige udarbejdelse af indhold og plakatdesign: 89 % af alle elever på Hillerød Handelsskole dyrkede sport i fritiden sidste skoleår 96 % af alle elever på Hillerød Handelsskole festede uden narkotika sidste skoleår 75 % af alle elever på Hillerød Handelsskole er røgfrie til dagligt 82 % af alle elever på Hillerød Handelsskole drikker højst alkohol 1-3 om måneden Endeligt design: November 2014 Kampagnen løber af stablen. Plakaterne hænges op. Eleverne, der har været med til at lave plakaterne, står for ophængningen og vælger at præsentere to layout ad gangen. Januar elever bliver, ved hjælp af spørgeguide, testet om de har set og forstået kampagnen.

16 De umiddelbare reaktioner på kampagnen fra Knord: Kampagnen har fået mange positive kommentarer fra lærerne. Der er ønsker om, at udbrede kampagnen og at aflevere plakater hos for eksempel UU-vejledere og på rådhuset. Format: Plakaterne var ikke blevet bestilt i et format, der passede til skolens ophængte skinner, som er beregnet til kampagneplakater. Det er derfor en vigtig detalje at tage højde for, at plakaternes format passer til skolens øvrige kampagneplakater og ophængningssystem. Tekst på plakaterne: Skolens navn på plakaterne er blevet skrevet forkert, idet der ikke har været opmærksomhed på, at den fælles betegnelse for skolen er Knord Hillerød. Budskabet på plakaterne bliver dog ikke forstyrret af fejlen, og fejlen er desuden blevet rettet af grafiker, Rasmus Holm. Det er dog en vigtig note til eventuelle fremtidige kampagner at være opmærksom på, at afsenderens navn er korrekt. Postertest (n: 121 besvarelser) Plakaterne bliver hængt op i uge 45 (starten af november 2014) på forskellige Knord-lokaliteter, blandt andet kantine, gangarealer og fællesrum. I uge bliver 121 tilfældige elever kontaktet af en interviewer (fra 2b HHX) med et spørgeskema (bilag 2, s. 35) for at undersøge om eleverne: Har set plakaterne? Kan huske emnerne? Kan huske essensen af budskabet på plakaterne? 89 af de adspurgte har set plakaterne og 69 mener at have set plakaterne fem eller flere gange. 69 kan huske emnet alkohol, ca. en tredjedel husker emnet rygning, lige over halvdelen (57 ) husker emnet narko og ca. 31 husker emnet sport. Til spørgsmålene omkring essensen af budskaberne mener 47, at det falske udsagn de fleste drikker hver weekend er sandt og 38, at det er falsk (15 ubesvaret). Det falske udsagn de fleste ryger til daglig mener ca. 45 er falsk og 39 er sandt (16 ubesvaret). Det sande udsagn de fleste fester uden narko mener ca. 73 er sandt og 13 er falsk (14 ubesvaret). Det sande udsagn de fleste på Knord dyrker sport i fritiden mener 55 er sandt og 20 er falsk (25 er ubesvaret).

17 Sammenfatning Testen viser, at plakaterne har været tilgængelige og synlige. Over halvdelen af de adspurgte kan huske emnerne alkohol og narko, mens under halvdelen husker rygning og sport. Essensen af budskaberne er tilsyneladende forstået med hensyn til rygning, narko og sport men ikke omkring alkohol. Så testen peger ikke entydigt mod, at plakaterne har formidlet klare og tydelige budskaber eller at de adspurgte ikke har læst eller forstået indholdet. Det kan også være, at instruktionsguiden til interviewerne er uklar og respondenterne måske har misforstået, om det er plakaternes udsagn eller deres egne forventninger, der skal svares på. Effekt af kampagnen Survey III 2015 (n: 532 besvarelser) Undersøgelsen gennemføres i februar og marts 2015 og skal indikere eventuelle forandringer i forhold til survey II. Fritid 74 dyrker sport, 53 har en fritidsinteresse og 68 arbejder ved siden af. Der er ikke de store forandringer fra 2014 til Alkohol Hvad tror eleverne om de andres brug af alkohol? Der er et samlet fald på ca. 2 point på de totale sociale overdrivelser (91 i 2014). I 2015 tror 89, at det er 70 eller færre end virkelighedens 87, der drikker mindre end en gang om ugen. Det ser umiddelbart ikke ud til de store forandringer (figur 1).

18 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Figur 1. Andel af elever som tror, hvor mange af de medstuderende, der drikker mindre end 1 gang om ugen ,40% 14,66% 15,59% 17,75% 10,49% 13,73% 9,57% 6,17% 4,94% 2,93% 0,77% ,17% 13,27% 14,06% 14,46% 10,89% 12,87% 11,29% 9,70% 7,33% 2,38% 0,59% For at tydeliggøre tendensen omkring, at der er sket et fald i de sociale overdrivelser i forhold til alkohol, kan der bruges et halvdelsprincip her defineret som: Hvor mange tror, det er over halvdelen? Hvor mange tror, det er halvdelen? Hvor mange tror, det er under halvdelen? 31 i 2015 mod 24 i 2014 tror, at mere end halvdelen har den sundere alkohol frekvens drikker mindre end en gang om ugen hvilket er en signifikant positiv udvikling på 7 point (figur 2). Figur 2. Andel af elever der tror, det er over halvdelen, halvdelen eller under halvdelen af de medstuderende, der drikker mindre end 1 gang om ugen % 20% 40% 60% 80% 100% Underhalvdelen 63% 56% Halvdelen 14% 13% over halvdelen 24% 31%

19 De faktiske tal om alkohol 94 har prøvet at være fulde, og det er det samme som drikker 1-3 gange om måneden. 87 drikker højst 3 eller langt færre gange om måneden. Det er en stigning på 4 point i forhold til 2014, som er på 83, hvilket er en positiv udvikling. Det mest positive er en stigning på 6 point i antallet af elever, der kun drikker højst en gang om måneden, og et fald på 4 point i antallet af elever, der drikker hver weekend eller flere gange om ugen (figur 3). 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 3. Andelen af elever der angiver, hvor ofte de drikker sig fulde nej højst 1 gang om måneden 1 til 3 gange om måneden 1 til 2 gange om ugen 3 el. flere gange om ugen ,77% 22,95% 48,58% 15,20% 1,49% ,60% 29,09% 47,59% 11,95% 0,77% 66 har drukket 2 eller færre gange inden for den sidste måned, hvilket er en signifikant forandring på 14 point til en sundere adfærd i forhold til 2014 (figur 4). 25% 20% 15% Figur 4. Andelen af elever der angiver, hvor mange gange de har drukket alkohol inden for den sidste måned % 5% 0% 0 gange 1 gange 2 gange 3 gange 4 gange 5 gange 6 gange 7 gange 8 gange 9 gange 10 gange ,66% 15,21% 17,44% 11,28% 8,89% 9,06% 3,08% 4,44% 4,44% 0,51% 5,98% ,22% 22,20% 22,40% 12,57% 6,88% 5,70% 3,54% 2,16% 0,79% 0,39% 2,16% 42 drikker oftest 10 eller flere genstande, hvilket er en nedgang på 2 point.

20 Rygning Hvad tror eleverne om de andres daglige rygning? 60 tror, at 40 eller flere ryger dagligt, hvilket er et fald på 3 i forholdet til rammer rigtigt - en stigning på 4, og 9 underdriver. Der er tendenser til mindre sociale overdrivelser i 2015 end i 2014 et samlet fald i det forventede antal af elever med usunde rygevaner på ca. 3 point (figur 4). 25% 20% 15% Figur 4. Andelen af elever som tror, hvor mange af de medstuderende, der ryger dagligt % 5% 0% ,48% 7,59% 9,91% 17,03% 20,59% 15,33% 9,13% 9,29% 5,11% 2,63% 0,93% ,19% 7,72% 12,87% 18,42% 22,18% 13,27% 9,11% 8,12% 4,95% 1,39% 0,79% Hvis halvdelsprincippet anvendes, fremstår forskydninger og tendenser endnu klarere. Der er 5 flere elever, der tror, at det er under halvdelen der ryger dagligt (figur 5). Figur 5. Andelen af elever som tror det er over halvdelen, halvdelen eller under halvdelen af de medstuderende, der ryger til daglig % 20% 40% 60% 80% 100% Under halvdelen 58% 63% Halvdelen 15% 13% Over halvdelen 27% 24%

21 De faktiske tal om rygning Der er, fra 2014 til 2015, en ca. 3 stigning i antallet af elever, der slet ikke ryger set i lyset af et næsten tilsvarende fald i antallet af festrygere, hvorimod antallet af dagligrygere er konstant, 26 (figur 6). 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 6. Andelen af elever der angiver, hvor ofte de ryger cigaretter nej kun til fester dagligt ,60% 23,65% 25,75% ,19% 21,28% 25,53% Hash Hvad tror eleverne om de andres brug af hash? Der er, ligesom i 2014, social overensstemmelse i Eleverne har en god fornemmelse for, hvor mange der bruger hash. De faktiske tal om hash 50 af eleverne rapporterer, at de i 2015 har prøvet at ryge hash, hvilket er nogenlunde det samme som i I 2015 har sammenlagt 6 færre elever røget hash inden for den sidste måned i forhold til 2014 (figur 7).

22 8% 6% 4% 2% 0% Figur 7. Andelen af unge som angiver, hvor mange gange de har røget hash inden for den sidste måned (N:1229) 1 til 2 gange 3 til 5 gange 6 til 9 gange 10 eller fl. Gange ,60% 3,01% 1,00% 5,60% ,02% 1,88% 0,94% 2,63% Af den halvdel af elever, der har prøvet at ryge hash, er der fra 2014 til 2015 sket en signifikant stigning med 10 point i antallet af elever, der ikke har røget hash inden for den sidste måned, fra Samtidig er der sket en halvering i antallet af unge, der har røget 10 eller flere gange, fra 11-5 (figur 8). 100% Figur 8. Andelen af elever, der nogensinde har prøvet at ryge hash, og som angiver hvor ofte, de har indtaget hash inden for den sidste måned (N:609) 80% 60% 40% 20% 0% nej 1-2 gange 3-5 gange 6-9 gange 10 eller flere gange ,19% 14,77% 5,97% 1,99% 11,08% ,26% 12,45% 3,89% 1,95% 5,45% Andre euforiserende stoffer Der er ikke sket de helt store forandringer med de sociale misforståelser, men der er til gengæld sket en ændring i det faktiske forbrug af andre euforiserende stoffer inden for den sidste måned. Omkring 13 af eleverne har prøvet mindst et af de tre mest udbredte stoffer (kokain, amfetamin og ecstasy) men antallet af elever der har haft et faktisk forbrug af andre euforiserende stoffer inden for den sidste måned, er tilsyneladende faldet. Dette fald er dog ikke signifikant, da tallene er små (figur 9).

23 Figur 9. Andelen af elever der angiver, hvor ofte de har indtaget kokain, amfetamin eller ecstasy inden for den sidste måned % 3% 2% 1% 0% kokain amfetamin ecstasy ,35% 2,58% 1,98% ,55% 0,20% 0,79% Sammenfatning Der er sociale overdrivelser i august 2014 med hensyn til, hvor ofte eleverne drikker og om daglig rygning. Interventionen, i form af plakatkampagnen november 2014, giver forventninger om reducerede sociale overdrivelser af den usunde adfærd. Der er ligeledes forventninger om reduktion i det faktiske forbrug. Der er stadig sociale overdrivelser i februar/marts 2015, men klare tendenser til, at disse misforståelser bliver mindre: 2 flere gætter rigtigt samlet 7 forskydning i retning af en forventet sundere alkoholadfærd. 4 flere gætter rigtigt samlet 5 forskydning i retning af en forventet sundere rygeadfærd. Tendenserne går igen, ikke bare i forhold til de faktuelle tal for indtagelse af alkohol og rygning, men også for brug af hash og sandsynligvis for brug af andre euforiserende stoffer. En positiv, afledt effekt, der også kendes fra andre normative forebyggelsesprogrammer f.eks. Social Pejling : 4 flere drikker højst 3 eller færre gange om måneden 14 færre har drukket alkohol 2 eller færre gange inden for den sidste måned. Ca. 3 stigning i antallet af elever, der ikke ryger. 6 færre har røget hash inden for den sidste måned. 3 færre har brugt andre stoffer inden for den sidste måned.

24 Anbefalinger Helhedsorienteret forebyggelsesindsats Ved gennemførelsen af Social Norms Marketing på en ungdomsuddannelse anbefales det, at indsatsen tænkes ind i den generelle helhedsorienterede forebyggelsesindsats. Det kan for eksempel være, at Social Norms Marketing bliver en del af i skolens trivselspolitik eller implementeres i undervisningen eksempelvis i introugen eller i specifikke fag som for eksempel markedskommunikation, statistik m.fl.. Social Norms Marketing på Knord har primært omhandlet kampagnedelen, men for en mere helhedsorienteret indsats, er det relevant at inddrage klassesessions fra SNM, der fokuserer på sundhed og trivsel. Information til lærerne Lærerne, studievejlederne og andet frontpersonale spiller en vigtig rolle, hvis forebyggelsesindsatserne skal lykkes. Det har derfor stor betydning, at de er grundigt informeret om, hvad SNM er, så de har mulighed for at inddrage det i undervisningen og udarbejde en kampagne. Herunder er det vigtigt at informere om Social Norms Marketing som et paradigmeskifte i forhold til forebyggelse. Det vil sige, at fokus på sociale normer har en langt større effekt end skræmmekampagner (se Teoretisk baggrund og metode s. 8). Ledelsesopbakning For at gennemføre en succesfuld forebyggelsesindsats kræver det, at projektet prioriteres højt og at der kan afsættes de nødvendige ressourcer og den nødvendige tid. Det er alt afgørende, at indsatserne har ledelsesopbakning og at ledelsen tager ansvar for at igangsætte og støtte op om indsatserne. SNM kampagnen Kampagnen bestod af fire budskaber omkring rygning, alkohol, narko og sport. Størstedelen af de studerende kunne huske budskaberne omkring alkohol og narko, men ikke rygning og sport. Muligvis er fokus blevet for bredt ved at anvende fire forskellige budskaber i kampagnen. Det anbefales derfor at anvende færre budskaber i en kampagne for at øge fokus på det enkelte budskab. Det er anbefalelsesværdigt at inddrage eleverne i hele processen fra plakatdesign til lancering af kampagnen. De har dermed ejerskab over kampagnen, og det er desuden en fordel, da eleverne selv er en del af kampagnens målgruppe og derfor har gode bud på, hvordan kampagnen kan fange deres medstuderende.

25 Evaluering af Anonym Rusmiddelrådgivning Indledning Anonym Rusmiddelrådgivning bliver, som nævnt i indledningen, etableret som et åbent, anonymt rådgivningstilbud på Knord. Formålet med Anonym Rusmiddelrådgivning er at nå ud til nogle af de elever, som har et problematisk forbrug af rusmidler og som allerede har en del fravær eller er frafaldstruede. Til evalueringen af Rusmiddelrådgivningen på Knord er der blevet foretaget interviews med rusmiddelkonsulenten, Lasse Larsen, uddannelsescheferne for hhv. HG og HHX, Conni Vang Jensen og Jesper Skibsted Als, studievejlederne på HG og HHX, Charlotte Helsø og Søren Witoslavsky, samt en HG studerende og en HHX studerende, der begge har gjort brug af tilbud om Rusmiddelrådgivning. Sidstnævnte er anonymiserede i denne rapport. I det følgende evalueres den koordinerede indsats i forhold til Rusmiddelrådgivning, og herunder behandles en række emner, blandt andet baggrunden for Anonym Rusmiddelrådgivning, mål for indsatsen, opfattelsen af rusmiddelbrugen på Knord før indsats, tilgængelighed, anonymitet, promovering, rådgivningsbevidsthed blandt lærerne og resultaterne af indsatsen. Mål for indsatsen Forud for oprettelsen af tilbud om Anonym Rusmiddelrådgivning på Knord bliver der defineret tre overordnede målsætninger for tilbuddet i det år, hvor rådgivningen er tilgængelig (pilotperioden): 1. At Anonym Rusmiddelrådgivning skal være tilgængelig på Knord i hele perioden. 2. At opnå en større rådgivningsbevidsthed og bidrage med en konsultativ indsats blandt lærerne på hhv. HG og HHX. 3. At mindske frafald på grund af misbrugsproblemer. Senere i rapporten følges der op på, hvordan resultaterne af indsatsen ser ud, ud fra de tre opstillede målsætninger herover.

26 Overordnet plan og tidsramme for Anonym Rusmiddelrådgivning Oktober 2013 November 2013 December juni 2014 August 2014 November 2014 Rusmiddelrådgivning på KNORD Forundersøg -else Rusmiddelkonsulent ansættes Konsultation en gang om ugen. PR i klasserne. Oplæg til lærerne Rusmiddelrådgivning afsluttes Opfattelsen af rusmiddelbrugen på Knord før indsats Forud for etableringen af Anonym Rusmiddelrådgivning på Knord blev der foretaget en kvalitativ undersøgelse blandt studievejledere, SPS-vejledere (socialpædagogisk støtte vejledere), kontaktlærere, psykolog, elevrådet og de studerende. Hensigten var at undersøge om, der var behov for en Rusmiddelrådgivning på Knord samt hvad der skulle til for, at de studerende ville gøre brug af Rusmiddelrådgivningen. Undersøgelsen viste, at der blandt de adspurgte var forskellige opfattelser af, hvor stort omfanget af brugen af rusmidler blandt de studerende er. Nogle mente, at kun få elever har et stort forbrug af rusmidler, mens andre af de adspurgte havde en oplevelse af, at en del af de studerende havde et alvorligt forbrug af rusmidler. Det blev dog også påpeget, at det kan være svært at opdage de studerendes brug af rusmidler, da det dels kan være tabubelagt at snakke om, og dels at de studerende ikke nødvendigvis selv oplever, at deres brug af rusmidler er problematisk. Undersøgelsen tegnede dermed et billede af en blandet gruppe af studerende, hvoraf nogle er særligt udfordrede og har et stort brug af rusmidler eller mistrives og derfor har brug for støtte. Det er dog svært at vide, hvor mange studerende det i realiteten drejer sig om. I de følgende afsnit vil det fremgå, hvilke intentioner der lå bag den koordinerede indsats, og herunder dels hvad tankerne bag blandt andet tilgængelighed og anonymitet var ved tilbuddets start og dels de erfaringer, som de studerende, studievejlederne, rusmiddelkonsulenten og ledelsen har haft med tilbuddet. Tilgængelighed Af aftalen fremgår det, at tilbuddet om Anonym Rusmiddelrådgivning skal foregå som en aktiv indsats på Knord i Hillerød en fast dag om ugen. Den ansatte rusmiddelkonsulent fik stillet et lokale til rådighed på skolen i samme fløj som de øvrige vejledningstilbud, hvor rusmiddelvejledningssamtalerne har fundet sted. Konsulenten var desuden tilgængelig på mobil og de øvrige af ugens dage, så både studerende, ledelse og lærere kunne tage kontakt i forhold til akutte spørgsmål. Placeringen af Rusmiddelrådgivningen på skolen er blandt andet inspireret af anbefalinger fra en rapport af Kommunernes Landsforening (KL, 2012, En styrket misbrugsbehandling). Anbefalingerne i rapporten går på,

27 at misbrugsvejledning skal være tilgængeligt og synligt, der hvor de unge færdes, da de unge ikke selv opsøger de eksisterende, kommunale misbrugstilbud. Og hvilken effekt har det så givet, at Rusmiddelrådgivningen var tilgængelig på Knord? Adspurgt giver de studerende, der er blevet interviewet i forbindelse med evalueringen, udtryk for, at det har været helt afgørende for deres brug af rådgivningen, at den var tilgængelig på skolen. De kunne ikke se dem selv tage hen på et misbrugscenter for at have samtaler med en rusmiddelkonsulent der. De ønskede ikke at blive stigmatiserede som misbrugere, som de havde en forestilling om, at de ville blive på et misbrugscenter ude i kommunen. Det, at det også har været muligt at kontakte rusmiddelkonsulenten via telefon eller mail uden for træffetiden på Knord, har været et tryghedsskabende element i rådgivningen. Det at vide, at kontakten ikke nødvendigvis var begrænset til de bookede samtaler. Den ene studerende har dog ikke gjort brug af dette, hvor den anden ved enkelte lejligheder har benyttet muligheden. Studievejlederne fremhæver ligeledes rusmiddelkonsulentens tilgængelighed som en styrke ved tilbuddet. At hjælpen, rådgivningen, opleves som ikke-institutionel af de studerende. Før i tiden, da der ikke var tilbud om Anonym Rusmiddelrådgivning på Knord, skulle der først tages kontakt til det lokale misbrugscenter, hvilket oplevedes som en mere besværlig og tidskrævende proces af studievejlederne, end når de kunne tage direkte kontakt til rusmiddelkonsulenten på stedet. Som en studievejleder forklarer det, er der, med Rusmiddelrådgivningen, opfølgning på stedet og dermed også mulighed for tæt samarbejde med lærere og Knord s psykolog, hvor det måtte være relevant i forhold til den enkelte unge. Anonymitet Rusmiddelrådgivningen på Knord var et anonymt tilbud, hvor de studerende enten kunne ringe eller skrive direkte til rusmiddelkonsulenten og aftale et tidspunkt for en samtale. Lærere og studievejledere m.fl. kunne også henvende sig, hvis de fik kendskab til en elev, der havde brug for rådgivning. Det har været muligt for de studerende at få tre samtaler i Anonym Rusmiddelrådgivning og derefter løbende opfølgning, hvis der har været behov for det. Nogle af de studerende, der har haft samtaler i Rusmiddelrådgivningen, er efterfølgende blevet henvist videre til eksempelvis psykolog eller et egentligt behandlingstilbud. De adspurgte studerende i denne evaluering giver udtryk for, at anonymiteten i forhold til rådgivningssamtalerne har været tryghedsskabende i en situation, hvor man er sårbar eller usikker på sine egne handlinger. Og muligvis har trygheden i anonymiteten også haft en betydning for, at andre studerende har taget mod til at henvende sig i Rusmiddelrådgivningen.

28 Promovering af Rusmiddelrådgivningen For at gøre opmærksom på tilbuddet og forsøge at nå ud til de elever, som har et stort brug af rusmidler, har rusmiddelkonsulenten dels fortalt om tilbuddet på den obligatoriske morgensamling og dels været rundt i hver enkelt klasse og informere og uddele flyers om rådgivningstilbuddet. Klassebesøgene har desuden givet anledning til spørgsmål og en generel snak om rusmidler med de studerende. På baggrund af klassebesøgene blev en studerende opmærksom på sit eget rusmiddelforbrug og henvendte sig efterfølgende til Anonym Rusmiddelrådgivning. Derudover blev der designet en plakat og en folder om Anonym Rusmiddelrådgivning med kontaktoplysninger på rusmiddelkonsulenten, som blev uddelt på hele skolen. Eksempel på plakat om Anonym Rusmiddelrådgivning på Knord Hillerød: Der er dog kun én studerende, der har henvendt sig direkte på baggrund af plakat/folder. I langt de fleste tilfælde er henvendelsen til rusmiddelkonsulenten foregået via en studievejleder eller mentor (se afsnit om Kontaktperson og bindeled s. 30). Der er forskellige syn på, hvor god og tydelig promoveringen af tilbud om Anonym Rusmiddelrådgivning har været: De studerende, der er blevet interviewet til denne evaluering, fremhæver det begge som positivt, at rusmiddelkonsulenten i begyndelsen af skoleåret var rundt i alle klasser og fortælle om tilbuddet. De studerende efterspørger dog samtidig yderligere information om tilbuddet. En løbende opfølgning kunne efter deres mening have været en god ide, da det kan være forbundet med mange overvejelser at tage mod til sig og opsøge hjælp i Anonym Rusmiddelrådgivning. Og her kunne løbende information om tilbuddet have været med til blandt andet at afmystificere, hvad det var, man gik ind til.

29 Studievejledernes opfattelse omkring synlighed og promovering er, at rusmiddelkonsulenten har informeret godt om tilbuddet, idet han var rundt i samtlige klasser ved skoleårets begyndelse, og samtidig savner studievejlederne en yderligere prioritering fra ledelsens side i forhold til at bakke løbende op omkring synliggørelsen af tilbuddet. Rusmiddelkonsulenten giver udtryk for samme tanker. At ledelsen har taget et godt og relevant skridt ved beslutningen om at tilbyde Rusmiddelrådgivning på Knord, og har tænkt dette ekstra rådgivningstilbud ind i forhold til den samlede vejledningsindsats på Knord, men har dog ikke deltaget aktivt i, at alle relevante parter på skolen fik denne viden. På den måde har det været op til rusmiddelkonsulenten selv og de øvrige vejledere på skolen at gøre opmærksom på Rusmiddelrådgivningens eksistens. Hvis ledelsen derimod i begyndelsen af skoleåret havde meldt klart ud, at Rusmiddelrådgivningen var en ledelsesmæssig prioritering med en opfordring til, at lærerne brugte det, er det muligt, at der havde været en anden bevidsthed og prioritering af det fra lærerkollegiets side. Ledelsen på Knord Hillerød er af den opfattelse, at ansvaret for promoveringen og synliggørelsen af Rusmiddelrådgivningen dels har påhvilet rusmiddelkonsulenten og dels studievejledningen i den udstrækning, at studievejlederne har mødt studerende med rusmiddelproblemer i deres vejledningssamtaler. Således mener uddannelsescheferne fra hhv. HG og HHX ikke, at der var mere, de umiddelbart kunne have gjort for at sikre, at tilbud om Rusmiddelrådgivning var blevet bedre forankret i bevidstheden hos såvel lærere som studerende. Deres opfattelse er desuden, at lærerne på begge uddannelsesretninger generelt har taget tilbuddet til sig. Men det er omvendt ikke noget, de har undersøgt eller spurgt systematisk ind til i perioden med Anonym Rusmiddelrådgivning på Knord. Rådgivende samtaler Størstedelen af de studerende, der har henvendt sig til Anonym Rusmiddelrådgivning, havde et stort brug af hash, mens få havde et stort brug af alkohol eller stoffer (se Dataskema s. 32). De rådgivende samtaler med rusmiddelkonsulenten er foregået som individuel rådgivning og byggede på en kognitiv tilgang. I den enkelte samtale har fokus ikke været rettet mod den studerendes brug af rusmidler, men mere på den studerendes trivsel, da der ofte er trivselsproblematikker knyttet til brug af rusmidler. Hensigten med rådgivningen var at få den studerende til at blive bevidst om sit forbrug og reducere rusmidlerne i en grad, så den studerendes trivsel øges. Om denne tilgang forklarer rusmiddelkonsulenten selv, at formålet netop har været at hjælpe den enkelte unge, der hvor vedkommende var på tidspunktet for samtalerne i Rusmiddelrådgivningen. To tredjedele af alle henvendelser i Anonym Rusmiddelrådgivning har således taget udgangspunkt i trivselsproblemer, hvor forbruget har været en betydelig del af det, men ikke den eneste udfordring. De to studerende, der indgår i denne evaluering, har således også andre problemstillinger end hashforbrug indover de rådgivende samtaler og det forløb, de har haft i Anonym Rusmiddelrådgivning. Den ene har haft selvværdsproblemer og følt sig isoleret og ensom, og den anden er diagnosticeret med en psykisk lidelse. Begge studerende fortæller, at de er blevet mødt med rummelighed og en god indfaldsvinkel til deres personlige problemer af rusmiddelkonsulenten. De oplever begge, at de har været med til at definere, hvad

30 der skulle til for at hjælpe dem videre og øge deres trivsel, både på Knord og i det hele taget. De oplever at blive taget alvorligt, og de roser den samlede indsats, rusmiddelkonsulenten har lavet. Kontaktperson og bindeled Erfaringerne fra Knord viser, at det har stor betydning, at der er en eller flere kontaktpersoner på uddannelsesstedet, som kan motivere og henvise de studerende videre til Rusmiddelrådgivningen. På Knord er det oftest lærerne og studievejlederne, der er bindeleddet, idet de har den daglige kontakt med de studerende og ofte sidder med de studerende, der har stort fravær og er frafaldstruede. Studievejledernes funktion som bindeled fungerer godt og er helt uundværlig. En indikator på dette er, at der kun har været én direkte henvendelse til Rusmiddelrådgivningen fra en studerende. Resten har henvendt sig primært gennem studievejledere, men også via kontaktlærere, SPS ere, skolens psykolog og mentorer. En enkelt studerende var åben om eget hashforbrug ved optagelsessamtalen før uddannelsesstart, og for denne studerendes vedkommende blev rådgivningssamtaler i Anonym Rusmiddelrådgivning en forudsætning for at få lov til at begynde på skolen. Han nævner selv i interviewet, at rådgivningen hos rusmiddelkonsulenten har medvirket til at fastholde ham i uddannelse. Rådgivningsbevidsthed blandt lærerne En ting er, at studievejledere og mentorer er opmærksomme på elever med et stort rusmiddelbrug, men det er vigtigt, at også lærerne er klædt på til at møde de unge, som har problemer med rusmidler. Netop for at nå flere af de studerende, før de ender ud i store mistrivselsproblemer eller dropper ud af uddannelsen. KL anbefaler, at: det er vigtigt at klæde lærerne på til at kunne påtage sig denne opgave, og det er vigtigt, at lærerne ved, hvor de kan hente den nødvendige hjælp til eleverne. (KL, 2012, En styrket misbrugsbehandling). Dette er også en af intentionerne med den aktive indsats på Knord; at øge rådgivningsbevidstheden blandt lærerne og klæde dem på, så de ved, hvordan de hjælper de studerende bedst muligt. Midtvejs i perioden, hvor Knord tilbød Rusmiddelrådgivning til de studerende, viste det sig, at ikke alle lærere kendte til rusmiddelkonsulenten, og derfor ikke var klar over, hvordan de konkret kunne hjælpe den studerende videre i forhold til rusmiddelproblematikker. Dette peger på, at der påhviler både ledelse og rusmiddelkonsulent et ansvar for løbende opfølgning og promovering af tilbuddet om Anonym Rusmiddelrådgivning. Desuden er det for nogle af lærernes vedkommende grænseoverskridende at henvende sig til en studerende, som viser tegn på et stort brug af rusmidler. På den baggrund, og for overordnet set at informere om rammerne for tilbuddet om Anonym Rusmiddelrådgivning, holdt rusmiddelkonsulenten oplæg for hhv. HG og HHX lærerne. Oplægget havde til formål at klæde lærerne på til at støtte op om de studerende, som de kunne have en bekymring for. Det hører desuden med til evalueringen af rådgivningsbevidstheden blandt lærerne på Knord, at der er forskellige tilgange til de studerendes trivsel. Der vil være lærere, der i mødet med de studerende også har fokus på trivsel, og så vil der være lærere, der har primært fokus på de faglige dimensioner i uddannelsen og de studerendes faglige niveauer.

31 Opnåelse af målsætningerne Inden man gik i gang med den koordinerede indsats på Knord, var en af målsætningerne, at Rusmiddelrådgivningen skulle være tilgængelig, og at de studerende skulle benytte sig af tilbuddet. Rusmiddelrådgivningen har været tilgængelig i hele perioden, idet den har været placeret på skolen, og der har været mulighed for at kontakte rusmiddelkonsulenten ad forskellige kanaler på alle hverdage. Hermed er den første målsætning opnået. Gennem det år, hvor tilbuddet om Anonym Rusmiddelrådgivning har været tilgængeligt på Knord, har i alt 17 studerende benyttet sig af Rusmiddelrådgivningen samt en SPS lærer i relation til samtaler, som læreren havde med en studerende. Set i forhold til den kvalitative undersøgelse før implementeringen af Rusmiddelrådgivningen, hvor flere ikke mente, at forbruget af rusmidler var så stort blandt de studerende, må de 17 studerende, der har været igennem Rusmiddelrådgivningen, siges at være flere end forventet. Det tyder enten på, at der er flere på skolen med rusmiddelproblematikker end forventet, eller at Rusmiddelrådgivningen har formået at nå nogle af de studerende, som umiddelbart har behov for rådgivning vedrørende rusmidler. Målsætningen var desuden også at opnå større rådgivningsbevidsthed og at yde en konsultativ indsats blandt lærerne. Den konsultative indsats blev igangsat via sparring og oplysning om Rusmiddelrådgivningen på de fastlagte lærermøder og via mere uformelle samtaler i lærerkantinen, de dage hvor rusmiddelkonsulenten havde træffetid på Knord. Som tidligere nævnt i denne evaluering kan det diskuteres, hvor dyb rådgivningsbevidsthed lærerne har opnået i den periode, hvor rusmiddelkonsulenten var tilknyttet Knord, da det i høj grad påhvilede ham selv og studievejlederne at sælge budskabet om rådgivningsmuligheden til lærerne. Den sidste målsætning var et lavere frafald på uddannelserne. Det kan være vanskeligt at måle på, da der kan være andre årsager til frafald og fravær end rusmiddelforbrug. Ud af de 17 unge, der modtog Rusmiddelrådgivning, går langt størstedelen ved denne evaluerings tilblivelse stadig på Knord. Således er en studerende, der har modtaget rådgivning, udmeldt og en holdt op, da uddannelsen var afsluttet. Den studerende, der blev udmeldt, udeblev fra undervisningen, hvilket var udslagsgivende i forhold til udmeldelsen. De resterende 15 studerende går fortsat på Knord.

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Indsatsen tager udgangspunkt i det relationelle arbejde med den unge og i et lokalt perspektiv.

Indsatsen tager udgangspunkt i det relationelle arbejde med den unge og i et lokalt perspektiv. Indsats: Unge og Misbrug Dato 21. maj 2013 I foråret 2013 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der har til opdrag at beskrive en indsats omkring unge og misbrug. Indsatsen er initieret fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Forebyggelse og Social pejling

Forebyggelse og Social pejling Tre almindelige antagelser om unge, risikoadfærd og forebyggelse Forebyggelse og Social pejling 1. Det bliver værre og værre! SSP Gentofte, november 21 Lars Holmberg Københavns Universitet Tre almindelige

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 10 Unge og rusmidler Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 171 1. Indledning Dette kapitel belyser unges brug af rusmidler. Vi beskæftiger os således med et område af ungdomslivet,

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Ungeprofil 2014. Varde kommune

Ungeprofil 2014. Varde kommune Ungeprofil 2014 Varde kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

Model U-turn. en introduktion

Model U-turn. en introduktion Model U-turn en introduktion 1 Indhold Unge og rusmidler... 3 U-turns tilbud et kontinuum af indsatser... 4 U-turn-modellen i korte træk... 5 Samarbejde er vigtigt... 8 Mål... 9 Dokumentation og formidling...

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Strategiens overordnede mål Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Visionen fra Strategi for mere sundhed og mindre misbrug: I Odense er der et godt børne- og ungdomsliv uden alkohol og stoffer. Vi

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Unge og rusmidler. Unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler

Unge og rusmidler. Unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler 2013 Unge og rusmidler Unge på ungdomsuddannelsernes er med rusmidler Udarbejdet af Anja Nesgaard Dal Forebyggelseskonsulent Rusmiddelcenter Randers Indledning Baggrund for undersøgelsen: Inspireret af

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København

Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København Spørgsmål og svar fra infomøder om Ungeprofilundersøgelsen i Kolding og København I bedes rådføre jer med en jurist i jeres kommune omkring håndtering af data, da det bl.a. afhænger af organiseringen i

Læs mere

Børne- og Velfærdsforvaltningen 2014. BilagBUV_140904_pkt.19.01

Børne- og Velfærdsforvaltningen 2014. BilagBUV_140904_pkt.19.01 Børne- og Velfærdsforvaltningen 2014 BilagBUV_140904_pkt.19.01 Indledning I Hvidovre Kommune ønsker vi at hjælpe børn og unge til at få et sundt forhold til alkohol og rusmidler. En konkret handleplan

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Workshop 3. Hjælp i tide. - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning

Workshop 3. Hjælp i tide. - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning Workshop 3 Hjælp i tide - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning Film Hjælp i tide udgående ungerådgivning og kompetenceudvikling af lærerne til at

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov

KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov for: Forebyggelse og sundhedsfremme (Standard 2.16.2) vurderes i jf: Patienters

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere