IP/TMT Update. Dom om inkassoomkostninger samt. på inkassoområdet

Transkript

1 Dom om inkassoomkostninger samt Forbrugerombudsmandens tilsynskompetence på inkassoområdet... 2 Ny EU-forordning giver bedre muligheder for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder... 2 Ændring af reglerne om God Klinisk Praksis (GCP) 3 Seminar om forebyggelse og håndtering af korruption og bestikkelse... 4 Update: Forhandlingerne om databeskyttelsesforordningen... 4 Kontakt... 5

2 Dom om inkassoomkostninger samt Forbrugerombudsmandens tilsynskompetence på inkassoområdet Advokatfuldmægtig Christian Nielsen Højesteret afsagde dom den 4. juli 2013 i en sag mellem Forbrugerombudsmanden og inkassovirksomheden KGS Europe ApS (KGS). Først tog Højesteret stilling til spørgsmålet om Forbrugerombudsmandens tilsynskompetence på inkassoområdet. Inkassoloven bestemmer, at inkassovirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik, og at Rigspolitiet har tilsynskompetencen med inkassovirksomhederne. Markedsføringsloven tillægger Forbrugerombudsmanden en generel tilsynskompetence indenfor lovens område. Forbrugerombudsmandens har tilsynskompetence med alle erhvervsdrivende med undtagelse af finansielle virksomheder. Inkassovirksomheder er, modsat finansielle virksomheder, ikke undtaget Forbrugerombudsmandens kompetence, og derfor udtalte Højesteret, at en "sektorspecifik lovgivning med særskilt tilsyn er uden betydning for Forbrugerombudsmandens kompetence efter markedsføringsloven, medmindre andet er fastsat ved lov". Forbrugerombudsmandens tilsyn med erhvervsdrivendes overholdelse af god markedsføringsskik indenfor markedsføringslovens anvendelsesområde omfatter altså også inkassovirksomheder. Højesteret fastslog endvidere, at det i forarbejderne til renteloven er bestemt, at Forbrugerombudsmanden påser overholdelsen af renteloven, og at han derfor ligeledes har tilsynskompetence med inkassovirksomheders aftalevilkår overfor skyldnere. Højesteret behandlede også tvisten om inkassoomkostninger. KGS havde hos skyldnere opkrævet omkostninger til udsendelse af girokort samt adressesøgning. Efter inkassobekendtgørelsen kan en skyldner afkræves udgifter forbundet med inddrivelsen af fordringen. Udgifterne skal være rimelige og må for forbrugere ikke overstige et fastsat maksimumbeløb. Højesteret fastslog, at udsendelse af girokort og adressesøgning måtte være dækket af de rimelige udgifter i forbindelse med inddrivelse af fordringer, som inkassovirksomheder har. KGS var derfor ikke berettiget til at opkræve gebyrer for udsendelse af girokort samt adressesøgning udover det i bekendtgørelsen fastsatte maksimumbeløb. Højesterets dom fastslår, at Forbrugerombudsmanden har generel tilsynskompetence indenfor markedsføringslovens anvendelsesområde, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt ved lov. Dernæst er det afgjort, at muligheden for at pålægge skyldner inkassoomkostninger udover maksimumbeløbet fastsat i inkassobekendtgørelsen er begrænset. I et tilfælde, hvor skyldner har hemmelig adresse, og hvor inkassovirksomheden har særlige omkostninger forbundet med udlevering af adressen fra en offentlig myndighed, kan omkostningen dog formentlig væltes over på skyldner. Dommen kan læses her. Ny EU-forordning giver bedre muligheder for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder Advokatfuldmægtig Mette-Marie Henrichsen Den 24. januar 2013 vedtog Europa-Parlamentet EU-Kommissionens forslag til en ny toldforordning, der skal erstatte den nugældende forordning fra Forordningen er foreslået på baggrund af og til effektiv imødegåelse af især den stigende internethandel med krænkende produkter produceret i lande uden for EU. Den nye forordning medfører en række ændringer i forhold til den nuværende toldprocedure og træder i kraft 1. januar For det første udvides forordningens område, således at toldkontrollen omfatter flere typer af krænkelser, end de rettigheder der i dag beskyttes; varemærke-, ophavs-, design- og patentrettigheder, supplerende beskyttelsescertifikater, sortsbeskyttelse, beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser samt beskyttelse af plantesorter. Herudover kommer forordningen til at gælde i forhold til anordninger til omgåelse af teknologiske foranstaltninger, handelsnavne, som antages at omfatte virksomhedsnavne, i det omfang de er beskyttet som eksklusive ejendomsrettigheder ifølge national ret, halvlederprodukters topografier og brugsmodeller. Det blev i den forbindelse tillige drøftet at inkludere parallelimporterede varer, men det

3 blev besluttet ikke at lade parallelimport omfatte af forordningen. For det andet foreskrives der en ny forenklet procedure for tilintetgørelse af krænkende varer uden først at skulle indlede en retlig procedure for at fastslå, om der har fundet en krænkelse sted af en intellektuel ejendomsrettighed - forudsat at rettighedshaverens samtykke foreligger, og den, der importerer, ikke protesterer. Den måske vigtigste ændring vedrører en ny procedure for tilintetgørelse af ikke-fordærvelige varer indført ved småforsendelser. Det bliver således muligt, uden rettighedshaverens udtrykkelige samtykke, og uden først at skulle indlede en retlig procedure for at fastslå, om der har fundet en krænkelse sted af en intellektuel ejendomsrettighed, at få tilintetgjort disse varer. Rettighedshaveren skal blot have givet toldmyndighederne en generel godkendelse, og vareindehaveren såvel som rettighedshaveren må ikke inden 10 dage have protesteret imod tilintetgørelsen. Rettighedshaveren garanterer selvsagt for eventuelle tab, som varemodtageren uretmæssigt måtte lide i den forbindelse. Endvidere tydeliggøres det med forordningen, hvilke informationer toldmyndighederne må dele, og det fremhæves, at en toldmyndighed, der opdager krænkende varer i transit, kan give besked herom til destinationslandets toldmyndigheder, der dermed opfordres til handling. Toldforordningen finder under visse særlige omstændigheder anvendelse på varer, som antageligt er "i transit". Varer, hvor den angivne destination betvivles, vil således kunne tilbageholdes. Modtageren af sådanne varer, der søger deres frigivelse, vil være forpligtet i en efterfølgende retssag til at bevise, at de varemærkeforfalskede varer er bestemt til et land uden for EU og derved vitterligt er varer "i transit". Forordningen løser ikke spørgsmålet, om import til privates eget brug kan stoppes, men i de nye regler på varemærkeområdet er det foreslået, at en erhvervsdrivendes salg til private vil udgøre en varemærkekrænkelse. Samlet set er der tale om en velkommen udvidelse og forenkling af reglerne. Forordningen kan læses her. Ændring af reglerne om God Klinisk Praksis (GCP) Advokatfuldmægtig Mette-Marie Henrichsen Forsøg med lægemidler på mennesker skal foregå i overensstemmelse med god klinisk praksis (GCP). GCP er en internationalt anerkendt etisk og videnskabelig kvalitetsstandard til bl.a. beskyttelse af forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og velfærd. GCP-reglerne fremgår i dansk ret af GCPbekendtgørelsen, som den 1. juli 2013 er blevet ændret. Ifølge GCP-reglerne er det et krav, at forsøgspersoner skal have udleveret gratis forsøgslægemidler. Sundhedsstyrelsen har hidtil kun kunnet fravige dette krav, hvis formålet med forsøget ikke ville blive opnået, hvis forsøgslægemidlerne blev udleveret gratis. Med de nye regler er det nu også blevet muligt at dispensere fra kravet, hvis 1) forsøgslægemidlet anvendes til en indikation, der er omfattet af lægemidlets produktresume, 2) forsøgspersonen er i behandling med lægemidlet, uanset deltagelse i forsøget, og 3) forsøgspersonen selv betaler for lægemidlet. Udgangspunktet er, at sponsor skal levere - og betale for - forsøgslægemidlet. Med de nye regler er der imidlertid åbnet mulighed for, at sponsor kan indgå en aftale med et sygehus om, at sygehuset betaler for forsøgslægemidlet i forsøg, der foregår på sygehuset, hvis patienten i forvejen får lægemidlet gratis som et led i behandlingen. Endelig er kravet til sponsor om, at denne skal sikre, at der foretages monitorering, blevet præciseret, således at det gøres klart, at monitoreringskravet gælder både før, under og efter forsøget og under hensyntagen til forsøgets karakter og risiko. Baggrunden for ændringerne er at gøre det mere attraktivt at gennemføre kliniske forsøg i Danmark, idet de økonomiske krav til sponsor er blevet lempet. Samtidig skal monitoreringskravet sikre en forøget etisk og videnskabelig acceptabel gennemførelse af forsøgene.

4 Den ændrede bekendtgørelse kan læses her. Seminar om forebyggelse og håndtering af korruption og bestikkelse Advokat, partner Michael Hopp Børsen Ledelseshåndbøger og Plesner indbyder til seminar om forebyggelse og håndtering af korruption og bestikkelse Onsdag den 18. september 2013 kl Med den voksende globale samhandel har bekæmpelsen af korruption og bestikkelse fået stort fokus i den internationale lovgivning. Den interessante dato i denne sammenhæng ligger imidlertid ikke til maj, men er nok snarere den 22. september 2013, hvor det nævnte valg til forbundsdagen finder sted. Ovennævnte udtalelser skal således nok mest læses i det lys, at når blot den tyske regering fremstår ambitiøse i forhold til forhandlingerne i tiden inden valget, så er de tilfredse. Hvis de så senere må konstatere, at deres optimisme blev gjort til skamme, er det nok et nederlag, de kan leve med. Endelig er det også værd at holde for øje, at den umiddelbart så ambitiøse tyske justitsminister, slet ikke har ansvaret for den tyske deltagelse i forhandlinger. Det ansvar påhviler den noget mere afdæmpede indenrigsminister. For ledelsen i danske virksomheder er det derfor vigtigt at tage de fornødne forholdsregler i forhold til korruption og bestikkelse. Er det juridiske beredskab ikke på plads, kan sanktionerne være hårde og i værste fald indebære store bøder, fængselsstraf, konfiskation af fortjeneste, udelukkelse fra udbudsrunder i EU og omdømmetab. Seminaret ruster dig til at arbejde proaktivt på at modvirke og forebygge sager om korruption og bestikkelse i din virksomhed. Tilmelding på Plesners hjemmeside. Update: Forhandlingerne om databeskyttelsesforordningen Senior Policy Advisor, Moderniseringsstyrelsen Christian Wiese Svanberg Inden EU-institutionerne som sædvanlig gik på ferie i august, nåede sammenfaldet af den såkaldte "PRISM"-sag og den tyske valgkamp forud for forbundsdagsvalget at trække selveste Angela Merkel ind i forhandlingerne. Hun tilkendegav således offentligt, at effektiv databeskyttelse forudsætter en fælles europæisk løsning, og i en erklæring inden juli rådsmødet (retlig- og indre anliggender) gik den franske og tyske regering sammen om at opfordre til, at forhandlingerne om den nye forordning afsluttes snarest muligt. Den tyske justitsminister gik endog så langt, at hun opfordrede til, at forordningen vedtages senest i maj 2014.

5 Kontakt De nævnte er og e kan også kontaktes på telefon Peter-Ulrik Plesner pup@plesner.com Per Håkon Schmidt phs@plesner.com Sture Rygaard sry@plesner.com Michael Hopp mho@plesner.com Mikkel Vittrup mvi@plesner.com Niels Chr. Ellegaard nce@plesner.com Christian L. Bardenfleth chb@plesner.com Jon Balsby jby@plesner.com Henrik Bechgaard hbd@plesner.com Mette Hygum Clausen mhc@plesner.com Kasper Frahm kfr@plesner.com Caroline Thufason von Barnekow ctn@plesner.com Anders Rex Rønn arr@plesner.com Andreas Poul Cederholm apc@plesner.com Peter Nørgaard pno@plesner.com Henrik Rubæk Jørgensen hrj@plesner.com

6 Kamilla Enevoldsen Mette-Marie Henrichsen Christian Nielsen Sarah Gahrn Møller Plesner Amerika Plads København Ø CVR-nr Tlf Fax Plesner er anerkendt som et af de førende full-service firmaer i Danmark. Med ca. 380 ansatte, hvoraf 250 er juridiske medarbejdere, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver. Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau. Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felt og varetager danske og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet. Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.