Fig. 1. Gyrstinge. Ydre, set fra Sydøst. GYRSTINGE KIRKE ALSTED HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Gyrstinge. Ydre, set fra Sydøst. GYRSTINGE KIRKE ALSTED HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Gyrstinge. Ydre, set fra Sydøst. V. H GYRSTINGE KIRKE ALSTED HERRED Kirken er indviet til Jomfru Maria (sml. Indskriften paa den store Klokke, Alterbordsforsiden og Altertavle) fik Justitsraad Vilhelm Mule og Generalflskal Jørgen Landorph kgl. Skøde paa Jus patronatus 1 ; senere kom Kirken under Sorø Akademi, hvorfra den overgik til Selveje 1. Okt Kirken ligger centralt i Sognet paa et jævnt Terræn midt i Gyrstinge By. Kirkegaarden hegnes af nye Mure. Bygningen bestaar af romansk Kor og Skib, sengotisk Taarn og Vaabenhus (foran Norddoren) samt Sakristi fra 1848 ved Østgavlen. Den romanske Kirke, hvis Kor oprindelig afsluttedes med en Apsis, er bygget af raa og kløvet Kamp med tilhugne Hjørnekvadre af samme Materiale og med Vinduesindfatninger af Kridtsten; Dorenes Sider har derimod været af Kamp. Kampestenene i Murværket ligger gennemgaaende i regelmæssige Skifter. Murene hviler paa en Syld af kløvet Kamp, der nu ikke er synlig; den romanske Murhøjde er i Skibet o. 5,20 m over nuværende Terræn. Af Apsis staar nu kun ubetydelige Rester bevaret ved Siderne (sml. S. 389). Fra Vaabenhusloftet og paa Overvæggene iagttages endnu den oprindelige Murbehandling. I en Granitkvader paa Korets sydøstre Hjørne ses et lille, indhugget Cirkelkors, Tvm. 11 cm, med opsplittede og flettede Arme. Skibet har haft tre Vinduer i hver af Langmurene, de vestlige vest for Dø- 25*

2 388 ALSTED HERRED rene, de østre er slugt af nye Vinduer, medens de øvrige er kendelige som udvendige Nicher; de to midterste ses desuden indvendig over Hvælvene, det søndre har her Indfatning med Munkesten. I Koret er ingen gamle Vinduesspor. Af Dørene er Norddøren i Brug, men helt omdannet, fladbuet; Syddøren er tilmuret og dens Afdækning ødelagt af et nyt Vindue. Korbuen har Kragbaand af Kridtsten med Kvartrundstav i Underkanten; Buens Top ligger 3,85 m, Kragbaandenes Underkant 2,30 m over Kirkegulvet. De oprindelige Kampestensgavle er alle bevarede, de to østre senere forhøjede, og Vestgavlen indbygget i Taarnet. Fra Korloftet ses i begge Gavle Huller til Anlæg for det romanske Tagværks Sideaase samt paa Triumfgavlen en Rille for Korets Tagbeklædning; paa Korgavlens Østside staar Riller for Apsidens Tag og i Rillerne lindes Rester af Egespaan. Gotiske Omdannelser og Udvidelser. I Tiden o er der indbygget Hvælvinger i Kirken, to i Skibet, een i Koret. Skibets har smaa Rundstave langs Kappekanterne og paa Pillerne Kragbaand med Hulkehl mellem to Rundstave. Gjordbuen er 1 1 / 2 Sten bred. Oversiden har Halvstens Forstærkninger forneden i»lommerne«. I Koret, hvor de nævnte Enkeltheder mangler, er Ribber og Buer ført helt til Gulvet. Adgangen til Loftet har tidligere, inden Taarnet tilbyggedes, været ad en Trælem i Korhvælvets nordvestlige Hjørne. Samtidig med Overhvælvningen er baade Sidemurene og Gavlene blevet forhøjet med Munkesten, og disse Paamuringer er for en væsentlig Del yderligere ommuret i nyere Tid. Efter Korhvælvingens Opførelse er Apsis o blevet udskilt fra Koret ved en Spærremur af Munkesten; i den nordre Side af denne endnu bevarede Mur er der en fladbuet Dør i et spidsbuet Spejl. Middelalderlige Tilbygninger er Vaabenhuset og det lave Taarn, begge af Munkesten, med mange lysflammede Sten, hvorimellem ogsaa en Del Kampesten, særlig i Taarnmurene. Begge Tilbygninger er haardt restaurerede i 1800 erne. Vaabenhuset har over den ny, fladbuede Dør en glat Gavl uden Kamtakker, muret i uregelmæssigt Forbandt, ommuret i nyere Tid; indvendig findes Bjælkeloft, der oprindelig har ligget betydelig lavere end nu, og i de tre Mure fladbuede Blændinger, de to østre med nye Vinduer. I Vest er et oprindeligt Vindue tilmuret, men ses udvendig som en lille fladbuet Niche. Taarnrummet dækkes af en samtidig, lav Krydshvælving, der har Overribber med Trinsten. Ind til Skibet er en spidsbuet Arkade, og i de tre andre Sider spidsbuede Blændinger. Vinduerne er nye. Trappehuset er samtidigt med Taarnet, af almindelig sengotisk Karakter og har fladbuet, nymuret Dor. I Mellemstokværket findes kun i Vest en Spareblænding, spidsbuet og med nyt Vindue. Klokkestokværket har fladbuede Glamhul-Par i fælles Blændinger, udvendig fladbuede, indvendig spidsbuede; Blændinger mangler dog mod Øst, hvor Glamhullerne

3 GYRSTINGE KIRKE 389 Fig. 2. Gyrstinge. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz ogsaa er mindre, idet Stokværket ikke er frit af Skibets Tag. Gavlene har Kamtakker og fladrundbuede Blændinger, der stammer fra en Hovedistandsættelse i , ved hvilken Lejlighed Kirkens Mure rensedes for Puds og Kalk, Taarnets Sydside skalmuredes, og store rundbuede Vinduer indsattes i Kirken. Allerede tidligere, i 1848, nedreves Apsis og erstattedes med en stor, firsidet Sakristibygning af smaa røde Sten med gipset Loft og Vindue i Sydsiden. Kun Korets Tagværk er af gammel Eg, og det ses at være omsat. Flere af Hanebaandene, der kun er o. 8 cm brede, har ligget som Loftsbjælker og har Sømmærker fra Bræddebeklædningen, der har været fæstet paa Undersiden. KALKMALERIER I Skibet er der i 1897 ved en af Professor J. Magnus-Petersen foretagen Undersøgelse fundet Spor af Kalkmalerier fra to forskellige Perioder 2. De ældste fandtes paa Skibets Vægge, især paa Triumfvæggen udenom Korbuen og maa antagelig stamme fra Midten eller sidste Halvdel af 1200 erne. Ved Indbygningen af de yngre Hvælvinger er de blevet overskaaret af Skjoldbuerne og da de tilmed var malet paa et Hvidtelag, fremdroges de kun i meget fragmentarisk Skikkelse og maatte atter overhvidtes. Over Korbuen fandtes et vandret Baand i rødbrune og grønne Farver, og herover har været en Arkaderække med vistnok seks søjlebaarne Rundbuer til hver Side omkring en lidt højere og bredere Midtbue af Trekløverform. Uden Tvivl har Kristus og Apostlene været fremstillet staaende under disse Arkadebuer, men kun usammenhængende Rester af Gevandter var bevaret. Nord for Korbuen fandtes paa samme Væg Rester af en staaende Figur med Bog i Haanden, omgivet af blaagrønt Rankeværk med oprullede Blade. Paa Skibets Sidevægge kunde

4 390 ALSTED HERRED det skimtes, at der havde været malet to Friser med Figurbilleder over hinanden, adskilte af et o. 20 cm bredt Baand med savtakket Ornament. Over Hvælvene iagttages endnu ubetydelige Farverester, paa Korgavlen saaledes et grønt Kløverblad og sorte Stjerner. O er Hvælvingerne i Skibet blevet dekoreret, paa Ribberne Kædeornamenter mellem smaa, grønne Blomster, paa Buerne rødbrune Bølgeranker og Skraabaand paa de smaa Rundstave. I en enkelt Hvælvingskappe blev ved Undersøgelsen fundet Rester af en stor Blomst, men Figurbilleder synes der ikke at have været her. Over Taarnbuen afdækkedes en heraldisk Hjelm med Rester af Hjelmklæde, men selve Vaabenskjoldet var ødelagt. Dekorationerne paa Ribber og Buer blev i 1898 restaureret af J. Magnus-Petersen, og Korhvælvingen fik en ny Dekoration i Stil dermed. To i Korbuen fremdragne Indvielseskors, der dækkedes af flere Lag yngre Maling, restaureredes ogsaa; det er uvist, om de to lignende Kors i Taarnbuen er gamle. I 1700 erne fandtes ved Degnestolen malet en Djævel (»depicta cacodæmonis imago«) med Indskriften:»Noli me tangere! cuncta mala mundi mea sunt«(»ror mig ikke, al Verdens Ondt kommer fra mig«) 3. INVENTAR Alterbordet er muret af Munkesten op ad den gamle Skillemur mellem Kor og Apsis (sml. S. 388). *Alterbordsf or side, sengotisk, fra o. 1525, med allegorisk Maleri af Marias ubesmittede Undfangelse (afbildet Beckett: Danmarks Kunst II, Fig. 311). Meget beskadiget; blev 1877 afgivet til Nationalmuseet. Altertavlen (sml. Fig. 3) er et Maleri paa Lærred, forestillende Kristus, knælende i Getsemane, sign. F. C. Lund Juni 1861, samtidig Ramme. Altertavle (»Katekismustavle«) fra 1593, med fire Sojler og Himmel; Skriftsteder og latinsk Indskrift svarede til Alsted (S. 318). Tavlen var bekostet af Kirken paa Foranledning af Sorø Skoles første Forstander Chr. Mac Alpin 4. Ogsaa Præstens Navn, Lauritsen, og hans Eftermands, Jens Nielsen (sml. Kirkedør, S. 392), var malet paa Tavlen 5. Fra en middelalderlig Altertavle, muligvis den, der blev fjernet 1593, stammer en Figurgruppe: *Maria med Barnet, fra 1300 erne. Nu i»saxos Celle«. Altersølv. Kalk, 21 cm hoj, af kbh. Provesølv fra o , med sekstunget Fod, Knop med Rudefelter, hvori vekslende Graveringer: I H S og Blomst. Baade Bæger og Fod er stemplet med Mestermærke (muligvis lig Olrik 359). Under Foden er graveret:»wiget 37 loht«og senere indprikket Kirkens Navn. Det sekssidede Skaft er muligvis ældre end Kalkens øvrige Dele. Disken har et graveret Indvielseskors og et Lam med Sejrsfanen; samme Stempler som

5 GYRSTINGE KIRKE Fig. 3. Gyrstinge. Indre, set mod Øst. Kalken. Oblatæske af kbh. Prøvesølv med indprikket Kirkenavn 1853 og stemplet: Sorøe P. C. C. Sygekalk af Næstved Prøvesølv; paa Bægeret graveret:»gyrstinge Kierkes Kalk oc Disk Anno 1679«; paa den runde Knop:»Jesus 79«; Mestermærke for Dionys Willadsen (Olrik 610). Samtidig Disk og Vinbeholder med samme Indskrift og Stempler. Alterstager, 33 cm høje, sengotiske, med tre Ringe omkring Skaftet. Font af Granit, romansk, af to Sten. Kummen, der er delvis udmuret, har Tovsnoning om den øverste Rand; Tvm. 68 cm. Den kegleformede Fod har Rundstav foroven. Fad, af Messing med paaloddede Blade, og lille Skaal, begge med indprikket:»m. Meyer, Sorøe 1844«. *Korbuekrucifιks (Fig. 5), fra o. 1300, Figuren 140 cm høj; under yngre Farvelag Rester af broget Staffering paa Kridt. Sidefigurerne: *Maria og Johannes (Fig. 6) er senere, fra o ; Rester af gammel Staffering paa Kridt. Nu i»saxos Celle«. Prædikestol (Fig. 4), i Høj-Renaissance fra o. 1600, af samme Opbygning og sikkert fra samme Værksted som Bringstrup-Stolen (Ringsted Hrd., S. 426). De fem Storfelter har Malerier af Treenigheden og Evangelisterne, opmalede paa gammelt Grundlag. Opgangspanel og Himmel er samtidig med Stolen. Opgangspanelets Fyldinger har naturalistiske Frugt- og Blomstermotiver, sml. Sidefelterne paa Alterbordet i Benløse Kirke (Ringsted Hrd., S. 416 f.).

6 392 ALSTED HERRED Farverne skyldes en moderne Istandsættelse, og efterligner den oprindelige, brogede Staffering. De gamle Indskrifter paa Latin og Dansk er ved samme Lejlighed opmalede. Pengeblok, lille, udhugget i een Egestolpe, indmuret i Skibets Nordvæg tæt ved Østhjørnet. Den nu forsvundne Dor til Pengeblokken har kun været 28 x 15 cm. I Muren over Blokken er der en Udhuling, hvori en Haand med Nød og næppe kan stikkes ind; i Rummets Tag spores en Pengeslidse. Stoleværk fra Kirkedør fra 1596 med»udgravning«, ifølge hvilken den daværende Sognepræst hed Jens Nielsen (Kaldsbog). Sml. S Klokker Versaler mellem Barokborter:»Campana vetus huius aedis divae virgini qvondam sacrae in Giørstinge fortuito pulsando diffracta eiusdem sumptibus restituta et in nova fusione pondere aucta est Helsingorae pastore Jano Paulino«(»Den gamle Klokke for dette Gudshus, fordum viet den hellige Jomfru, i Giørstinge revnede hændelsesvis ved Ringning og blev paa Kirkens Bekostning fornyet og ved Omstøbningen forøget i Vægt i Helsingør. Præst var da Jens Povlsen«); derunder»anno 1637«. Om Klokkens nederste Rand staar:»soli deo gloria aus dem Feuer flos ich Meister Hanss Meier gos m(i)ch Anno 1637«. (»Gud alene Æren. Af Ilden flød jeg, Mester Hans Meier støbte mig Aar 1637«). Tvm. 122 cm. 2) Versaler mellem Laurbærbladstave:»Anno domini MDCLI hæc campana sumptibus huius sacræ ædis in Giørstinge fusa est Hafniæ a Calus (!) vam Dam Pastore Iano Paulino 1651«(»I Herrens Aar 1651 er denne Klokke støbt paa Bekostning af Giørstinge Kirke i København af Claus van Dam, da Jens Povlsen var Præst«). Tvm. 92 cm. En Klokke blev afgivet ved Klokkeskatten GRAVMINDER Mindetavle over Hr. Peder Ladorph, født 1684, Sognepræst for Gyrstinge og Flinterup 1710, Provst for Alsted Herred 1728, død 18. Oktober Sandsten indfattet af en Bladstavsramme, med forgyldt, fordybet Versalskrift paa sort Bund. I Skibets Nordvæg. Gravsten. 1) Oprindelig en middelalderlig Sten med Hulstav langs Underkanten; men i 1560 erne omhugget i»det store Roskildeværksted«som en Ung- Renaissancesten med Trekantgavl med Roset og Sidespir, Storfelt med to Adelsvaaben og Indskriftfelt og forneden to Akantusvolutter. Det meste af dette er senere bortmejslet og erstattet af en nyere, nu næsten bortslidt Indskrift, hvoraf kun Aarstallet 1698 og de i Skjoldfelterne groft indridsede Navnetræk H H S, D C W er bevaret. Stenen anvendtes som Trappesten i Præstegaarden

7 Fig. 4. Gyrstinge. Prædikestol. (S. 391). C. A.J Fig. 5. Gyrstinge. Korbuekrucifiks. (S. 391). P. N Fig. 6. Gyrstinge. Maria- og Johannesfigur. (S. 391). V. H. 19SS

8 394 ALSTED HERRED til Trapezformet, gotlandsk Kalksten, 200 x cm. Nu opsat paa Vaabenhusets Væg. 2) Jens Poulsen, Præst for Gyrstinge og Flinterup i 40 Aar, gift først med Katharina Gelliusdatter, anden Gang med Katharina Hansdatter, tredie Gang med Marie Christensdatter, Fader til tre Sønner og seks Døtre, født i Næstved 23. April 1597, omkommet i Gyrstinge ved en højst bedrøvelig Ildsvaade sammen med seks andre den 6. Maj 1663, samme Dag som han havde forrettet Nadvertjenesten. Indskrift paa Latin med Versaler. Kalksten, nu 115 x 99 cm. Plads som Nr. 1. 3) Peder Hansson Lolch, Sognepræst i Fig. 7. Gyrstinge Gyrstinge og Flindtrup, død 1710 i sit 59. Aar, og Hustru Else Globsdatter, død 1709 i sit 43. Aar,»i kærligt Ægteskab i 23 Aar var de af Gud velsignet med 13 Børn, af hvilke nu de 9 efterlevende har til en kærlig Ihukommelse ladet denne Sten bekoste«. Indskriften, med Kursiv, i et ovalt Midtfelt med Laurbærkransramme; i Hjørnerne Ovaler, hvori Evangelistrelieffer med Navne og mellem de øvre et Krucifiksrelief. Kalksten, 208 x110 cm. Plads som Nr. 1. *Kaardehefte, fra 1600 erne, sikkert fra en Kiste. Nu i»saxos Celle« nævnes, at en Løjtnant Holst er begravet i Kirken. KILDER OG HENVISNINGER Kaldsbog fra 1866 (ved Embedet). Præsteindberetninger 1755, 1772 (NM). Synsforretning 1861 (NM). Museumsindberetninger af J. B. Løffler 1882, Chr. A. Jensen og K. V. Barfoed Revideret af P. N. og V. H Høyens Notebog XI, J. B. Løffler: Sorø Akademis Landsbykirker, 1896, S , Tav. VII VIII. J. V. Christensen: Fra Hagbards Høj til Kilden i Bøgeskov, Blade af Bringstrup, Sigersted og Gyrstinge Sognes Historie. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie I. 1907, S. 114 ff. 1 Kronens Skøder II, Indberetninger af J. Magnus-Petersen 1897 og 1898 (NM). 3 Resens Atlas. Uldall. Fol. 186 I, 53 (Kgl. Bibl.). Pontoppidan: Marmora Danica I. 1739, Marmora Danica I, 209. Dänische Bibliothec II, Præsteindberetning 1772; Synsforretning 1861; Kaldsbog.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Ørslev. Ydre, set fra Nord. ØRSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Ørslev. Ydre, set fra Nord. ØRSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Ørslev. Ydre, set fra Nord. M. M. 1934 ØRSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Terslev, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 (Øtherslev) under»wrabbetoftæ«len (»exactio«) med

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Høve, havde i Følge Roskildebispens Jordebog o. 1370 en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Lundforlund. Ydre, set fra Nordøst. LUNDFORLUND KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Lundforlund. Ydre, set fra Nordøst. LUNDFORLUND KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Lundforlund. Ydre, set fra Nordøst. P.N. 1928 LUNDFORLUND KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere

Læs mere

Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med to Ploves Land og svarede da en Afgift paa 2 Mark 1. Margrethe

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Korsør 1, skal iflg. en Notits i Annales Esromenses under 1287 være afbrændt af Marsk Stig

Læs mere

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Slaglille. Ydre, set fra Nordøst. SLAGLILLE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Slaglille. Ydre, set fra Nordøst. SLAGLILLE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Slaglille. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 SLAGLILLE KIRKE ALSTED HERRED Kirken er opført af Trued Litle, vistnok af Hvide-Ætten 1. Ved Mageskifte 1414 med Roskilde Domkirke kom Kirken under

Læs mere

Fig. 1. Stenmagle. Ydre, set fra Sydøst. STENMAGLE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Stenmagle. Ydre, set fra Sydøst. STENMAGLE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Stenmagle. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 STENMAGLE KIRKE ALSTED HERRED Stenmagle (opr. Stenløsemagle) Sogn hørte tidligere under Merløse Herred og Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog med

Læs mere

Fig. 1. Munke-Bjærgby. Ydre, set fra Nordøst. MUNKE-BJÆRGBY KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Munke-Bjærgby. Ydre, set fra Nordøst. MUNKE-BJÆRGBY KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Munke-Bjærgby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1915 MUNKE-BJÆRGBY KIRKE ALSTED HERRED Landsbyen Bjærgby blev af Esbern Snare skænket til Sorø Kloster 1, og kaldtes derefter Munke-Bjærgby (til Forskel

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED

Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.

Læs mere

Fig. 1. Hemmeshøj. Ydre, set fra Nordøst. HEMMESHØJ KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hemmeshøj. Ydre, set fra Nordøst. HEMMESHØJ KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hemmeshøj. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1936 HEMMESHØJ KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Vemmelev, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med l½ Plovs Land og svarede da 1 Mark

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. V. H. 1930 KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der hørte under Sorø Kloster 1 og fra 1574 har været Anneks til Pedersborg

Læs mere

Fig. 1. Tystrup. Ydre, set fra Nordøst. TYSTRUP KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Tystrup. Ydre, set fra Nordøst. TYSTRUP KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Tystrup. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1913 TYSTRUP KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 1 Mark 1, blev 1. Febr. 1731 tilskødet Overkammerherre

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED

Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Kirken ydedes Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev den bortskødet til Otte Skeel

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Bringstrup. Ydre, set fra Nord. BRINGSTRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Bringstrup. Ydre, set fra Nord. BRINGSTRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Bringstrup. Ydre, set fra Nord. P.N. 1928 BRINGSTRUP KIRKE RINGSTED HERRED Bringstrup (»Vrengstorp«) nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Alsted Herred, til hvilket den endnu horer i

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.

Læs mere

Fig. 1. Kværkeby. Ydre, set fra Sydøst. KVÆRKEBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Kværkeby. Ydre, set fra Sydøst. KVÆRKEBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Kværkeby. Ydre, set fra Sydøst. C. A. J. 1913 KVÆRKEBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. Fra 1574 og til o.

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sorterup. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 SORTERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Til Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og da svarede 12 Øre 1, fik Justits-

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Fig. 1. Ottestrup. Ydre, set fra Nordvest. OTTESTRUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Ottestrup. Ydre, set fra Nordvest. OTTESTRUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Ottestrup. Ydre, set fra Nordvest. V. H. 1930 OTTESTRUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Sorterup, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark

Læs mere

Fig. 1. Nordrup. Ydre, set fra Syd. NORDRUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Nordrup. Ydre, set fra Syd. NORDRUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Nordrup. Ydre, set fra Syd. P. N. 1917 NORDRUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Sønderup, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 6 øre 1.

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Fig. 1. Sørbymagle. Ydre, set fra Nordøst. SØRBYMAGLE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Sørbymagle. Ydre, set fra Nordøst. SØRBYMAGLE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Sørbymagle. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1917 SØRBYMAGLE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken tilhørte 1319 Antvorskov Kloster, der dette Aar købte Jus patronatus af Herman Greve af Gleichen

Læs mere

Fig. 1. Vester-Broby. Ydre, set fra Nordost. VESTER-BROBY KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Vester-Broby. Ydre, set fra Nordost. VESTER-BROBY KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Vester-Broby. Ydre, set fra Nordost. M. M. 1914 VESTER-BROBY KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der var indviet til Vor Frue, blev 1414 annekteret Sorø Kloster. 1687 fik Christian Bielke til Næsbyholm

Læs mere

Fig. 1. Hyllested. Ydre, set fra Nordvest. HYLLESTED KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Hyllested. Ydre, set fra Nordvest. HYLLESTED KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Hyllested. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 HYLLESTED KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 (»Hildestadhæ«) med Jorder næsten til een Plov (»terras

Læs mere