Den folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 4: Mellem nutidens krav til foreninger og frivillighed, folkelighed 1 og fællesskab
|
|
- Mathilde Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den folkelige Gymnastik i en moderne motionskultur nr. 4: Mellem nutidens krav til foreninger og frivillighed, folkelighed 1 og fællesskab
2 Udøverne, vilkårene og rammerne for din gymnastikforening forandrer sig hastigt. Nye former for træning dukker op. Gymnastikforeninger har tradition for at ville og turde prøve nyt, og dermed er de selv med til at skabe nye træningsformer. Det kræver samtidig omstillingsevne og parathed. Hvordan sikrer vi, at både bestyrelser, instruktører og udøvere i gymnastikforeningerne trives også fremover? Hvilke muligheder har gymnastikken for at udvikle sig i en moderne motionskultur? Det sætter DGI gymnastik fokus på i forskningsprojektet Den folkelige gymnastik i en moderne motionskultur. Denne pjece beskriver et delresultat fra forskningen en analyse af, hvordan den rivende udvikling inden for gymnastik påvirker gymnastikforeningerne. Siden 1990 erne har gymnastik udviklet sig til også at rumme målrettet træning, motion og foreningsbaserede motionscentre. Denne udvikling har udfordret og forandret foreningerne nye foreninger er kommet til med nye holdninger til mål, aktivitet og arbejdsform, og gamle foreninger har taget nye områder til sig. På de næste sider får du et indtryk af udviklingen, og hvilke krav det stiller til en gymnastikforening ny som gammel. Pjecen er nummer fire af i alt fem pjecer til gymnastikforeningernes bestyrelser. De to første udkom i En udkom i Nr. 4 og 5 udkommer i Pjecen Den folkelige gymnastik i en moderne motionskultur er skrevet af Karen Balling Radmer, DGI kommunikation på baggrund af forskningsprojektet Den folkelige gymnastik i en moderne motionskultur. Denne del af forskningsprojektet er udført af Bjarne Ibsen og Peter Mindegaard Møller, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. Pjecen er redigeret i samarbejde med DGI s landskonsulent Anders Kragh Jespersen. 2 Layout: Lars Koefoed, eminent kommunikationsdesign. Illustration: Oliver Streich og Els Cools. Tryk: Grafisk Centrum.
3 Der var engang, da danskerne først og fremmest dyrkede idræt i foreningerne I dag er der fortsat mange, der dyrker foreningsidræt, men den store vækst i danskernes motion er sket og sker uden for foreningerne. I dag er der lige så mange, der vandrer, cykler og løber på egen hånd eller går til fitness og træning i kommercielle motionscentre, som der er i foreningerne. I mange år ignorerede gymnastik- og idrætsforeningerne nye aktiviteter. Men i 1980 erne blev workout og aerobic en del af kursusudbuddet i DGI, og langsomt vandt de nye træningsformer indpas i gymnastikforeningernes organisation. I slutningen af 1990 erne blev der sat fokus på fysisk trænings gavnlige effekt på sundheden, og gymnastikforeningernes potentiale her. DGI gymnastik begyndte at udbyde kursusmateriale og kursustilbud i målrettet træning, tilbud til voksne, og i 2003 besluttede DGI at støtte oprettelsen af foreningsbaserede motionscentre. Udviklingen har udfordret og forandret foreningerne. Enten ved at eksisterende foreninger har taget nye aktiviteter op, har ændret sin organisation eller gjort arbejdet på en ny måde. Eller ved at nye foreninger er opstået med nye mål, aktiviteter og arbejdsformer. Det stiller krav til de ansvarlige ledere i foreningslivet. 3
4 Når foreningen driver et motionscenter Der er stærk vækst inden for motion. De fleste motionscentre, der drives af foreninger, er forholdsvis små. Knap halvdelen af centrene har færre end 100 medlemmer. Og hver fjerde færre end 50 medlemmer. Men da der også findes nogle få meget store, er gennemsnittet for et foreningsdrevet motionscenter større end den gennemsnitlige idrætsforening. I gennemsnit er der næsten lige mange mænd og kvinder, der er medlem, men de mindste centre skiller sig ud ved at have flere kvinder, end de større centre har. 60 procent af medlemmerne i motionscentrene er mellem 25 og 59 år, de yngste (under 25 år) udgør 27 procent, og de ældste (60 år og ældre) udgør 13 procent. Fakta: Pr. 31. december 2006 havde 145 foreninger opgivet et særskilt medlemstal for aktive i deres motionscenter. Det samlede antal medlemmer var Fra voksede medlemstallet med 25 procent. Økonomisk dynamo med 2500 medlemmer God økonomi, lavt kontingent og venteliste Jyllinge-Gundsømagle Idrætsforening, JGI, ligger 15 km nord for Roskilde. Her driver JGI et motionscenter. Initiativet blev taget i 1984 i de lejede kælderlokaler i hallen. Siden er antallet af medlemmer vokset støt. Afdelingen har en årlig omsætning på 2,3 mio. kroner og genererer et overskud på cirka trekvart mio. kroner - til trods for den årlige husleje til hallen på kr. og et bidrag på kr. til JGI s administration. Den største hindring for fortsat vækst er, at pladsen er trang. Medlemmerne kommer fra hele Nordsjælland, dækker alle aldersgrupper og etniske grupper, og centret drives af en selvsupplerende bestyrelse på fire medlemmer. Herudover har centret 8-10 lønnede instruktører, og en opsynsmand laver det forefaldende arbejde i centret. De andre afdelinger i foreningen kan sagtens få øje på de fordele, motionscentret giver hele foreningen især økonomisk. Men afdelingen er også påpasselig med ikke at dræne de øvrige afdelinger for medlemmer. Fakta om JGI: Foreningen har 14 afdelinger med lidt over 5000 medlemmer. Kontingentet i motionsafdelingen er 1200 kr. om året og et depositum på 200 kr. til en nøgle. 4
5 Motionsafdeling i stedet for banko God udvikling, dejlig blandet medlemsskare og en stærk økonomi, er styrkerne i Vindinge. Fire kilometer syd for Roskilde ligger Vindinge med 3000 indbyggere. Den flerstrengede idrætsforening Vindinge IF, VIF, havde i flere år været optaget af, hvordan den kunne tilbyde aktiviteter, der samlede lokalsamfundet. I 2002 undersøgte foreningen, hvad lokalbefolkningen ønskede i forhold til idræt og motion. 30 procent af de voksne over 14 år ønskede at gå til styrketræning i foreningen, og 10 procent ville gerne gå til spinning. Derfor ligger foreningens motionscenter nu i en pavillon sammen med den nybyggede hal. Fra lokalerne er udsigten god også for fremtiden. Meget tyder på, at idrætsforeningen tog den rigtige beslutning. I begyndelsen af 2007 havde centret 320 medlemmer de fleste kommer fra Vindinge, heraf havde 60 procent ikke før deltaget i foreningen. Centret har åbent fra kl Om formiddagen kommer mange ældre forbi og motionerer, mens det sidst på eftermiddagen især er unge mellem år. Motionscentret har givet foreningen en bredere profil, gymnastikafdelingen har for eksempel oplevet fremgang i antallet af medlemmer, siden centret kom til. Instruktørerne kommer fra gymnastik, har fået en uddannelse og arbejder frivilligt op til fire gange om ugen. Økonomien er udskilt fra den øvrige forenings drift og har som mål at generere overskud til gavn for foreningen. DGI har ydet lån og rådgivning til etableringen. Fakta: Kontingentet i Vindinge IF motionscenter er 1150 kr. om året og 250 kr. i indmeldelsesgebyr. 305 ud af i alt 1174 medlemmer er med i motionsafdelingen. Motionsafdeling - et nyt fællesskab midt i traditionerne Vi gør det selv, sådan er traditionen i Vallekilde-Hørve Gymnastikforening, der ligger i Odsherred på Vestsjælland. I august 2004 blev et motionscenter føjet til de 5 eksisterende afdelinger. Et tæt samarbejde mellem formændene for de seks afdelinger har desuden sikret fælles opbakning til centret. Her er mange frivillige, og det har været vigtigt for foreningen at sikre, at det ikke kun var den faste kerne af frivillige som bidrog derfor arbejder man med at uddanne flere instruktører. Foreningen arbejder med spinning og har specielle træningshold for børn. DGI har ydet lån og rådgivning til etableringen. Fakta: Kontingentet er 1600 kr. om året og et indmeldelsesgebyr på 200 kr. incl. nøgle. Afdelingen har 737 medlemmer ud af foreningens samlede medlemstal på 1705 medlemmer. Motionsafdeling - tilbud til de lokale og til turisterne Bor man i et turistområde bliver det en præmis for udvikling. Da medlemmerne i Ærøskøbing Idrætsklub, ÆIK, viste en stigende interesse for motionstilbud, tog foreningen i september 2005 konsekvensen cafeteriet i hallen stod ledigt, og her var muligheden for lyse og venlige lokaler. Kommunen har givet et tilskud til udvalgte målgrupper, og DGI har ydet et rentefrit lån. Dermed kan centret løbe rundt med 55 medlemmer. På åbningsdagen kom 40. Otte instruktører har fået en uddannelse, og salget af medlemskaber til turister går forrygende. Medlemmerne i centret kommer fra hele øen, og op mod en tredjedel var ikke før medlem af idrætsforeningen. Fakta: I 2006 havde motionsafdelingen 175 af foreningens samlede medlemstal på 498 medlemmer. 5
6 Den nye gymas Der er hen over tid sket en forskydning i, hvem der er medlem af gymnastikforeninger. Fra 1991 til 2001 faldt antallet af medlemmer i gymnastikforeninger i DGI med cirka medlemmer. Fra til medlemmer. Frem mod 2006 er antallet af medlemmer steget igen til medlemmer. Faldet skyldtes især et fald i antallet af piger og kvinder i alderen år med medlemmer. Til gengæld stiger antallet af drenge i gymnastik, ligesom antallet af ældre over 59 år er næsten fordoblet. Derfor er det vigtigt at identificere de særlige karaktertræk ved de nye foreninger dem der får mange medlemmer og orienterer sig mod et bredt gymnastikbegreb. Salto City tradition og nytænkning Foreningen er i 2007 godt 10 år gammel og har værdier som forpligtende fællesskab, det hele menneske, indflydelse, demokrati og andre kulturelle aktiviteter som en del af sit formål. Sundhed står der intet om. Salto City holder til på en række forskellige skoler i det indre København og i halfaciliteterne i DGI-byen. Foreningen ser sig selv som en krops-kulturforening, der først og fremmest beskæftiger sig med gymnastik. Der udbydes og oprettes hold i de aktiviteter, som nogen ytrer ønsker om og er villig til at gøre en indsats for. Foreningen står også for nogle få arrangementer i løbet af året som Salto City-dag. Og så arrangerer foreningen en vintersportstur til Norge, hvor frivillige instruktører kommer med for et symbolsk beløb. Foreningen bærer på de nye ideer, hvad angår gymnastikken og måden at være forening på for eksempel er de unge instruktører også aktive i bestyrelsen, og mange tiltag kører som projekter, så længe det kan bære. Men foreningen er samtidig rundet af den lange tradition for folkelig gymnastik. Søndersø Gymnastikforening lokalt engagement Foreningen byder på gymnastik og motion, men vægter at være et samlingspunkt for byen. Det er det vigtigste. Et støtteudvalg i foreningen arbejder med at lave events i byen. Derudover mener bestyrelsen, det er vigtigt både at have de gængse tilbud inden for gymnastik og samtidig have særlige tilbud for de børn, der ikke lige passer ind. Princippet i foreningen er, at alle skal kunne rummes, her er ingen udtagelser, som foreningen mener skræmmer nogle unge væk. Gymnastikken er hjørnestenen i foreningen, og de nye aktiviteter er taget op i foreningen, fordi man ønskede at give flere muligheden for at røre sig. Dermed er det ikke alle hold, der rummer den samme grad af holdånd og gensidig forpligtelse. Til gengæld er der mod og nytænkning. Foreningen er åben og klar til at tage imod en instruktørs ideer. Rent organisatorisk er foreningen traditionel med en bestyrelse, der har delt opgaverne imellem sig. Frivillighed betyder meget. En ide kommer op at stå, hvis der er frivillige, der vil det. Ellers ikke. Fakta: Søndersø Gymnastikforening er et resultat af en gymnastikafdeling, der trak sig ud af en flerstrenget forening på grund af uenighed. Den bor 15 km nordvest for Odense, har 500 medlemmer og cirka 40 instruktører. Foreningen havde i hold både de gængse tilbud for alle aldre til sund motion for overvægtige børn. Fakta: Salto City blev stiftet i 1996, hører til Vesterbro. I 2006 havde foreningen 1000 medlemmer heraf er halvdelen mellem 0-18 år. Der er cirka 100 frivillige. I 2006 havde foreningen 30 hold masser af gymnastik og leg for børn, vandhold, hold for teenagere, hold for voksne og hold for kræftramte. 6
7 tikforening Skjold Gymnastik Birkerød prøver at følge med ventelisten Det går godt i Skjold så godt, at det kniber med at følge med ventelisten. I 2006 stod 80 børn på venteliste, der er 42 hold lige fra mor/barn, puslinge til motionsgymnastik og pensionistsvømning. Foreningen er fulgt med tiden repertoiret af hold er udvidet med funk/streetdance, baby boom, low/step/styrke, yoga, pilates og så videre. De nye hold giver nye typer af medlemmer, der i højere grad forventer en ydelse end en forening. Der er en enkelt årlig gymnastikopvisning den store begivenhed, som oplever stigende tilslutning. Her er ingen klippekort, men man kan købe et partoutkort, der giver adgang til at deltage på flere hold. Til gengæld mangler foreningen lokaler og haltid. Foreningen er bare meget åben over for nye tiltag, forsøger at følge med trends og dermed i medlemmernes interesse. Skjold Gymnastik Birkerød er ifølge formanden en meget social forening, men det er svært at samle foreningen til arrangementer, derfor er der kun få samlede arrangementer, der til gengæld er et tilløbsstykke. Det lykkes hvert år at finde instruktører, det hjælper især hvis opgaven kan deles. Samtidig er foreningen aktiv ved at spørge folk, om de vil være med. Foreningen vil på den ene side gerne bidrage til kommunens ønske om at lave sundhedsforebyggende projekter, på den anden side mener formanden ikke, at det skal være frivillige, der driver det. Fakta: Skjold Gymnastik Birkerød, Rudersdal Kommune nord for København. Dannet i 2006 da en flerstrenget forening blev opløst. Foreningen er en videreførelse af en afdeling oprettet i erne og 1980erne lå medlemstallet på I 2007 er der 1000 medlemmer heraf halvdelen børn og unge og tre fjerdedele er piger/kvinder. Randers gymnastiske Forening vil skabe nyt og tage initiativ Gymnastik er rygraden i foreningen, der er Danmarks ældste gymnastikforening. Hen over årene har RgF også udbudt kricket, fodbold, roning, svømning og fri idræt og i andre perioder været fokuseret på gymnastik. De seneste år har foreningen på ny åbnet sig for andre aktiviteter som spinning, styrketræning og stavgang. I mange år var fokus på konkurrencegymnastik men ingen brænder længere for det. De almindelige gymnastikhold er fortsat kerneydelsen. Viften af hold er stor og for alle aldersgrupper. Her er mange børnehold, traditionelle hold og GymShop med hold som spinning, aerobic, motionsstep og bodytoning. Man kan få klippekort til shoppen. I 2005 åbnede foreningen et motionscenter, og foreningen tilbyder aktiviteter og undervisning på institutioner og skoler i kommunen. Dagplejere, børnehaver og SFO er kan også benytte foreningens faciliteter. Foreningen bygger på værdier som, at medlemmerne viser respekt og ansvar for fællesskabet og er bevidst om, at foreningen præges af alle i den. En del af den store udvikling i foreningen skyldes visionære personer, samt at foreningen har lyttet til diverse undersøgelser, der viser, hvad det er, folk gerne vil gå til. Vi har da bemærket diverse undersøgelser, der viser, hvad det er, folk gerne vil gå til, fx den store interesse for styrketræning, så vi ville da være et slemt fjols, hvis vi ikke lyttede til det (formand, RgF) Fakta: RgF blev dannet i I en årrække havde foreningen cirka medlemmer. I fordobledes medlemstallet til Det skyldtes primært Store Hoppeland. Der er cirka 60 hold i foreningen. Ud over de gængse hold kan man gå til GymShop med spinning, aerobic etc. Her er klippekort til holdene og mulighed for at gå på forskellige hold eller betale for ét hold. 7
8 Vilkårene for udvikling De foreninger, der har valgt at lave motionscentre og nye fleksible tilbud, er dem, der er store, lytter til lokalbefolkningens ønsker og gerne vil være lokalområdets forening. For de foreninger, der er præsenteret her i pjecen, gælder, at det spiller en større rolle at opfylde borgernes behov for motion, end at de dyrker gymnastik på lige netop den måde, foreningslederne selv synes om. Ser man ud over alle foreninger, er det kun få, der er blevet inspireret til at starte motionstilbud til trods for, at danskernes efterspørgsel er stigende. Det er fortsat helt overvejende træning på et fast hold på et fast tidspunkt på ugen, der er det gængse, mens klippekortmodellen kun har begrænset udbredelse. Det skyldes, at foreningerne ikke har så stort fokus på ændrede idrætsvaner, vækst i idrætsformer og andre parametre. Man tænker i sin idræt og opretter kun et motionscenter, hvis der er en person i foreningen, der brænder for det. Og da dem der kommer på klippekorthold eller i et motionscenter typisk ikke er så fællesskabsorienterede som dem på de gængse foreningshold, er det måske sværere at brænde for at lave tilbud til dem. Vær med, hvor det sker sker I de foreninger, du har mødt i pjecen, er nogle gennemgående kendetegn omkring ledelse. Ledelsen består af relativt få personer Udvalg og ad hoc-grupper har ansvaret for specifikke aldersgrupper Lederne har stor erfaring som frivillige Lederne er igangsættere og udviklere med stor gejst De har en stærk og karismatisk leder Ledelsen i foreningerne føler, at de skal være på forkant med udviklingen, og de har en stor lyst til at præge udviklingen. Foreningerne har samtidig en kultur, hvor der ikke fokuseres så meget på, at det er svært at få frivillige, til gengæld er der meget fokus på det, man kan, på det nye og at være med, hvor der foregår noget. Jeres faciliteter spiller en stor rolle Erfaringen fra de foreninger, som har succesrige motionscentre, er, at lyse lokaler med god plads, store vinduer og god udsigt er med til at gøre foreningens træningssted populært. Mørke kælderlokaler minder til gengæld mest om sur træning. Motionscentrene skal helst være præget af orden og system i tingene, fordi omgivelserne dermed appellerer til alles samvittighed om at bidrage til at opretholde orden. For ikke at skræmme den almindelige motionist, er der ikke mange spejle eller vægte. Udstyret skal være af høj kvalitet, ligesom der løbende bliver investeret i nye maskiner. Bad og omklædning er vigtigt det skal være i top og gerne kombineret med massage, spa og solarium. Kravene til faciliteter er også en præmis for de store gymnastikforeninger her er det krav til airtrack, springgrav, skumredskaber m.v. for at være attraktiv for især de unge medlemmer. Samtidig er foreningerne afhængige af kommuneskolens faciliteter, og det giver begrænsninger, for eksempel i form af at kunne tilbyde forældrene motionsaktivitet, mens børnene går til gymnastik. Store krav til økonomien De mange ønsker om at tilbyde gode faciliteter og aktiviteter til medlemmerne stiller krav til foreningens økonomi. Derfor fylder økonomi, rentabilitet og investeringer meget hos bestyrelses- B 8
9 medlemmer i motionsforeningen. Mens de store gymnastikforeninger i højere grad oplever, at motionscenter og fleksible tilbud giver frihed økonomisk. En af de væsentligste forskelle mellem gymnastikforeningen og motionscenterforeningen er instruktørernes rolle. I gymnastikforeningen er holdets succes helt afhængig af en god instruktør. I motionscentret er instruktøren i højere grad en vejleder og hjælper, men vedkommende bestemmer ikke, hvornår og hvordan der skal trænes. Og i stedet for at man som træner er forpligtet til at træne et hold fast i løbet af ugen, så skriver man sig på til at instruere et vist antal gange i løbet af en periode. Gør det en forskel for medlemmerne, at motionscentret er i en forening? Undersøgelse viser, at hovedparten af de idrætsaktive er forholdsvis ligeglade med, om aktiviteten er organiseret i en forening, hos et kommercielt fitnessinstitut eller som kommunalt tilbud. Men der er en generelt positiv indstilling over for foreningen som arrangør. Kan foreningen tilbyde de ønskede aktiviteter på rette tid og sted, så vil mange, der i dag går til gymnastik og beslægtede træningsformer i et kommercielt center, gerne gå til motion i en forening. Folkelighed på spil Men hvor folkelige er gymnastikforeningerne, som tilbyder mo- edre i tion? Og hvad med de foreningsdrevne motionscentre? Nogle Medlemmer med en kundeprofil Som forening skal man blot være opmærksom på, at dem, der dyrker træningsaktiviteter og har deres gang i et motionscenter i højere grad end andre idrætsaktive, har et kunde-forhold til det sted, de dyrker idræt. Det har foreningerne med motionscentre forstået, men de ønsker alligevel, at deres forening har en fælles ånd. Det samme gælder gymnastikforeningerne, som også oplever, at deltagere i nye træningsformer er mere kunde-agtige. Fællesskaber er midlertidige De fleste aktive i motionscentre giver udtryk for, at de går til træning for at opnå nogle gevinster i form af sundhed, skønhed eller fornøjelse. De har ikke valgt aktiviteten for det sociale fællesskabs skyld. Dermed opstår der i højere grad på træningsbaserede hold og i motionscentrene et fællesskab, der er situationsbestemt og midlertidigt. Frivilligheden blomstrer Lønnes de frivillige? Gymnastikforeninger adskiller sig fra andre foreninger ved i højere grad at mene, at foreningens aktiviteter kræver, at de frivillige har en uddannelse eller kvalifikationer. Derfor er der forholdsvis lidt flere, der lønner deres instruktører i gymnastik. Det er dog kun 20 procent af foreningerne, der har udgifter til løn og honorarer. Selv i meget store foreninger er der ikke lønnede instruktører som udgangspunkt. Lønnen er skattefri godtgørelse og andre goder. Også i de foreningsdrevne motionscentre er frivilligheden stor. Og det er kun få, der lønner instruktører eller andre frivillige. mener, at det folkelige ligger i, at foreningen drives frivilligt og ulønnet af medlemmerne - og det bliver langt de fleste gymnastikforeninger og motionsforeninger. Kontingentet forsøger man også at holde lavt til trods for, at tilskuddet fra kommunen er lille, fordi antallet af medlemmer over 25 år er stort. Ser man på medlemmernes engagement, er der kun få, som møder op til generalforsamlingen. Til gengæld kommer medlemmerne gerne med ønsker og ideer. Samtidig adskiller gymnastikforeningerne sig fra andre idrætsforeninger ved, at så godt som alle har højere formål såsom det hele menneske, andre kulturelle aktiviteter og indflydelse og demokrati. De undersøgte motionscenterforeninger udtrykker sig lidt mere jordnært om deres formål for det handler om at være en motionsforening for befolkningen i et område. De har til gengæld ikke større tanker om at fremme folkesundheden selvom sundhed ofte ligger dem på sinde. Noget tyder på, at motionscenterforeningerne har et højere formål iboende, men ikke sætter det i tale. 9
10 Hvad driver udviklingen Hvad er årsagen til, at nye foreningsformer udvikler sig? Hvorfor tager nogle gymnastikforeninger nye aktiviteter op og organiserer dem på en ny måde? Der er flere forklaringer: Ildsjælen, rummelighed og regelfrihed, den lokale kontekst og konkurrence udefra. Ildsjælen: Spørger man foreningslederen, spiller ildsjæle en vigtig rolle for udvikling af foreningen eller oprettelse af et center. I foreningslivet er en udbredt forestilling om, at personer med ideer samt lyst og tid bærer udviklingen. På den ene side er det rigtigt, at enkeltpersoner kan have stor betydning, på den anden side har det i realiteten krævet opbakning, støtte og involvering fra mange, for at ildsjælen kan gennemføre. Rummelighed og regelfrihed Hvad får en forening med gymnastik på programmet til at tage spinning, step og træning op? Det er udtryk for en rummelighed. I den folkelig gymnastik er der ingen formelle regler for gymnastikken øvelser og træning bliver derfor hele tiden udfordret af nye systemer, inspiration fra andre genrer og nye indtryk. Med tiden er rummeligheden blevet større, og fokus er på at lave tilbud til folk, så de har det sjovt. Det var de der jyske gutter, der kom til København, og nu skulle der ske noget. Og så havde de en ide med, at idræt og kultur skulle mødes.. (bestyrelsesmedlem, Salto City) Der skal være nogen, som brænder for det, ellers falder det bare til jorden (bestyrelsesmedlem, Salto City) 10
11 i gymnastikforeninger og motionscenterforeninger? Den lokale kontekst De foreningsbaserede motionscentre er næsten udelukkende opstået i mindre bysamfund eller landsbyer måske hænger det sammen med, at der her er mere iværksætterkultur. Måske er det fordi, det ikke er rentabelt for de kommercielt drevne centre at gå ind i mindre samfund. Det kan også hænge sammen med, at det især er på landet, at de store flerstrengede foreninger med stærk lokal forankring bor. Dermed ser foreningen det oftere som et vigtigt formål at lave tilbud, der samler lokalbefolkningen. De store gymnastikforeninger har også lokalsamfundet på sinde. Salto City vil gerne være forening for Vesterbro, Søndersø Gymnastikforening vil gerne være lokalt samlingspunkt. Forening eller forretning? De kommercielle fitnesscentre ser ikke umiddelbart ud til at have nogen væsentlig betydning for foreningsorganiseret gymnastik og motion. De kommercielle centre har været tvunget til at have styr på de nyeste hits og tendenser, være først med det nyeste. I foreningsgymnastikken er man også inspireret af nye tendenser. Men der ser ikke ud til at være nogle direkte link mellem foreninger og den kommercielle sektor. Gymnastikforeningerne føler sig ikke pressede til at tage nye aktiviteter op for at holde på medlemmerne. De lønnede instruktører fra de kommercielle centre flytter ikke til de frivilligt drevne foreningsbaserede. Hvis foreningen tilpasser sig de nye trænings- og organiseringsformer, som de kommercielle motionscentre har fået succes med, så vil en stor del af den voksne befolkning foretrække at gå der. De foreningsbaserede motionscentre har langt lavere udgifter til løn, og der er ingen ejere, der skal have del i overskuddet. Bl. a. derfor kan de tilbyde træning til et lavere kontingent end det, som betales i et kommercielt træningscenter. Samtidig er der en høj grad af selvforvaltning i foreningsmotionscentrene. Medlemmerne er selv ansvarlige for at løse en række opgaver i foreningen. Til trods for det lave kontingent kan centrene geare et overskud, der kan bruges til gavn for hele foreningen, til udvikling af centret og til gavn for befolkningen. Måske skyldes succesen i de foreningsdrevne motionscentre også, at de tiltrækker målgrupper, der ellers ikke ville komme i et motionscenter. Læs den fulde rapport på 11
12 Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Vingsted Skovvej Vejle nr. 4: Mellem nutidens krav til foreninger og frivillighed, folkelighed 12 og fællesskab
Den folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 1: Udvikling og muligheder
Den folkelige Gymnastik i en moderne motionskultur nr. 1: Udvikling og muligheder Nye former for træning dukker op, udøverne, vilkårene og rammerne for din gymnastikforening forandrer sig hastigt. Heldigvis
Læs mereDen folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 2: Træning på gymnastik- og motionshold. og i foreningsbaserede motionscentre
Den folkelige Gymnastik i en moderne motionskultur nr. 2: Træning på gymnastik- og motionshold og i foreningsbaserede motionscentre merne og vilkårene for din gymnastikforening forandrer Ramsig hastigt,
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereForeninger i forandring
Foreninger i forandring HÆFTE IV fra forskningsprojektet Folkelig gymnastik i en moderne motionskultur Bjarne Ibsen og Peter Mindegaard Møller Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk
Læs mereDen folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 5: Perspektiver og udviklingsmuligheder
Den folkelige Gymnastik i en moderne motionskultur nr. 5: Perspektiver og udviklingsmuligheder 1 Er du i bestyrelsen? Så læs videre. Denne pjece er skrevet til gymnastikforeningers bestyrelser, fordi det
Læs mereFAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?
Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres
Læs mereIdræt i udsatte boligområder
Idræt i udsatte boligområder Resultater af undersøgelse. Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 30. Maj 2012, Vejen Idrætscenter Bascon Den sociale
Læs mereVOKSNE BORGERES IDRÆTSVANER OG FACILITETSBRUG
Oplæg til WannaSport Workshop Njalsgade 28. november 2016 Peter Forsberg Analytiker og ph.d.-stud. Idrættens Analyseinstitut/ Syddansk Universitet T: 40885279 E: peter.forsberg@idan.dk Foto: Lokale og
Læs mereFAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET
FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet
Læs mereSå er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter
Årsberetning 2013-14 AVGIF gymnastik Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Vi er takket være vores 29 kompetente og succesfulde
Læs mereForenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als
Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard, konsulent i Uddannelse, drift og organisation Hvorfor snakke sammenlægning? Hvad er visionen Hvad er målet?
Læs mereDe oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet
De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til
Læs mereMedlems- og effektanalyse pixiudgave. Bevæg dig for livet - Fitness
Medlems- og effektanalyse 2018 - pixiudgave Bevæg dig for livet - Fitness Indledning Bevæg dig for livet Fitness har udarbejdet en analyse på baggrund af medlemstal 2018 registreret i Centralt ForeningsRegister
Læs mereDen danske fitnessbranche i bevægelse
Idrættens største udfordringer VI Vejen Idrætscenter 11. april 2018 Redaktør Søren Bang, Idrættens Analyseinstitut Den danske fitnessbranche i bevægelse Hvordan klarer de kommercielle aktører sig? HVAD
Læs mereLæserundersøgelse 2010 Læserundersøgelse 2010
Læserundersøgelse 2010 Denne undersøgelse af DGI magasinet Udspil er foretaget i efteråret 2010 og i vid udstrækning parallel med en læserundersøgelse, foretaget i efteråret 2007. Så når der i tabellerne
Læs mereIdrætspolitik kan den gøre en forskel?
Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,
Læs mereIDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut
IDRÆT I GRØNLAND Analyse og anbefalinger Trygve Laub Asserhøj Idrættens Analyseinstitut Konference Fremtidens idræt i Grønland d. 17. august 2016 Oversigt Kort om baggrunden for analysen Analysens resultater
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereBMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar
Forenings og facilitetskravet af i dag og i morgen BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar Fuglsøcentret 13. 14 marts 2009 Foreningens fremtid Rummelighed - tilgængelighedli Hvorfor,
Læs mereFremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor
Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereFORENINGSFITNESS I SOLRØD IDRÆTS CENTER
FORENINGSFITNESS I SOLRØD IDRÆTS CENTER Baggrund og formål Solrød idrætscenter har afholdt møde med Foreningsfitness, som er organiseret under DIF og DGI. Formålet med Foreningsfitness er, at hjælpe foreninger
Læs mereLejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
Læs mereEbberup Idrætsforening
Velkommen til Fitness Fodbold Håndbold Løb Petanque Senior idræt I denne folder kan du læse om hvilke idrætter og aktiviteter, de enkelte afdelinger i (EIF), kan tilbyde dig og din familie - som en sportslig
Læs mereLokalsamfundsudvikling i Stubbekøbing: Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling
Lokalsamfundsudvikling i Stubbekøbing: Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard Konsulent i Uddannelse, drift og organisation Fremtidens Idrætscenter og foreningsliv
Læs mereDGI Idræt for seniorer. DGI Idræt for seniorer. dgi.dk/senior
DGI Idræt for seniorer DGI Idræt for seniorer Vi Mellem klæ r dig stolemotion på til en bedre og ironman svømmeundervisning /senior DGI Landsdelsforeninger Indhold 3 DGI Vestjylland 79 40 42 50 vestjylland@
Læs mereUDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET
LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet
Læs mereNotat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune
Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune har engageret Idrættens Analyseinstitut (IDAN) og Center for forskning i Idræt, Sundhed
Læs mereIDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER
Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder
Læs mereMundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!
Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste
Læs mereDGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne.
DGI Inklusion 1 Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne www.dgi.dk 2 Indledning At gå til en idræt er en helt enestående mulighed for at danne netværk, finde nye venner, lære sproget
Læs mereDGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk
DGI Inklusion 1 Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne dgi.dk 2 Indledning Hvordan kommer du eller dit barn i gang med at dyrke idræt i Danmark 3 At gå til idræt er en helt enestående
Læs mereDGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk
DGI Inklusion 1 Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne dgi.dk 2 Indledning At gå til idræt er en helt enestående mulighed for at danne netværk, finde nye venner, lære sproget og
Læs mereFremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends
Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den
Læs mereIdrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00
Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger
Læs mereAnalyse af medlemstal for fitness 2016
Analyse af medlemstal for fitness 2016 Udarbejdet af Jens Myrup Thomsen og Katja Karlsen på baggrund af medlemstal for fitness fra Centralt ForeningsRegister samt Danmarks Statistik. BEVÆG DIG FOR LIVET
Læs mereForening i forandring?
Evt trompettekst over overskriften Forening i forandring? DETTE ER EN KORT RUBRIK I Pixi-udgave TO LINJER af Forening i forandring? - en undersøgelse af idrætsforeninger i Danmark Dette er en underrubrik
Læs mereFremtidens frivillige foreningsliv i idrætten
Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Klublederseminar, Danmarks Motor Union, 2. november 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereInvesteringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009
Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende
Læs mere2.1 Potentialer Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision 25-50-75/ Bevæg dig for livet, hvilket kan begrundes på flere måder:
Visionsaftale FITNESS & GYMNASTIK 1. Periode for samarbejde Visionsaftalen imellem GymDanmark og DGI Gymnastik & Fitness har virkning fra 15. maj 2016 og selve projektperioden forløber fra 1.8.2016 til
Læs mereDette er et referat / sammenligning af erfaringerne fra turen. Hadsten (kun center) Hammel (del af hallen) Randers Arena (del af hallen) Facks
Sammenligning af Fitness Centre Den 20. August 2015, var repræsentanter fra Mariagerfjord Kommunes Haller på tur tre steder, for at hører noget om forskellige måder at drive Fitness Center på. Dette er
Læs mereAABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller
AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT KLUBBER Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter VIRKSOM- HEDER Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller BORGERE INSTITU- TIONER 22-01-2013
Læs mereKan moderne fitnesscentre noget - som traditionelle foreninger ikke kan?
Oplæg på Foreningen på forkant, 2. juni, 2012. Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk Ja. De låner alle de gode ideer - hele tiden! Foreningslogik
Læs mereLYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING
LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING IDRÆTSVEJ 14 3540 LYNGE Beretning til foreningsgeneralforsamling 30. marts 2017 For perioden 1.april 2016 30. marts 2017 1 Præsentation af foreningen / organisering 1.1 Hovedbestyrelsen
Læs mereTune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub
Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF
Læs mereForåret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.
Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min
Læs mereAktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier
Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Udviklingskonsulent, Dansk Svømmeunion 180000 170639 178047 160000
Læs mereNy fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!
Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.
Læs mereIdræt og motion til alle københavnere
Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs mereFAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT
Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det
Læs mereHvad kan der søges til?
Hvad kan der søges til? DIF og DGI s foreningspulje kan søges af alle frivillige idrætsforeninger. Formålet med DIF og DGI s foreningspulje er at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne. Slutbrugerne
Læs mereNÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING
NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative
Læs mereIdékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
Læs mereDELTAGELSE I ANALYSEN/SVARPROCENT
G N I REN R E D SUN e FO v a g d xi u i p 8 1 0 2 E S L E SØG INDLEDNING Dette er en pixi udgave af Foreningsundersøgelse 2018. Kontakt Charlotte Agergaard, Bevæg dig for livet - Fitness, for uddybning
Læs mereDanskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud
Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Notat / Januar 2017 Trygve Laub Asserhøj Titel Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Forfatter Trygve Laub Asserhøj Layout
Læs mereIdrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter
Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 2. maj 16 i Vejen Idrætscenter Karsten Elmose-Østerlund (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereHoldbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab
Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle
Læs mere25. maj l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l
1 1. Hvilke facilitetsbehov har forskellige segmenter af befolkningen? 2. Hvilke krav stiller udviklingen i befolkningens idrætsvaner til fremtidens idrætsfaciliteter 3. Hvad er konsekvenserne, hvis de
Læs mereFremtidens frivillige foreningsliv i idrætten
Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten DIF-konference Det frivillige initiativ 23. januar 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Januar 2012 Status: Frivilligheden i dag DIF er Danmarks
Læs mereHvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn?
Hvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn? Oplæg ved DIF s udviklingskonference i Idrættens Hus den 23. januar 2012 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Læs mereDe frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd
De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske
Læs mereEvaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin
Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt
Læs mereFaciliteter og frivillighed
Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed
Læs mereIdrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet
Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Henrik H. Brandt, Charlottenlund, den 11. april 2013 l Kanonbådsvej 4 A
Læs mereFrivillighed i Dansk Svømmeunion
Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund
Læs mereFrivillige tilbyder en aktiv dag
Frivillige tilbyder en aktiv dag Et initiativ fra en forening og SFO giver børn mulighed for at opleve en god dag med masser af sport. Frivillige kræfter driver det, og det er nemt at finde frivillige,
Læs mereDANSKERNES IDRÆTSVANER
Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet
Læs mereMotionslokalet i SIC Fremtidig brug og retningslinjer for motionslokalet i Solrød Idræts Center
SOLRØD KOMMUNE FRITID & KULTUR Motionslokalet i SIC Fremtidig brug og retningslinjer for motionslokalet i Solrød Idræts Center (Billede fra Solrød60+Motion) Baggrund Motionslokalet i Solrød Idræts Center
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereBørn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport
Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik
Læs mereDanskernes motions- og sportsvaner 2011
Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Vejen, 30. maj Idrættens største udfordringer II Trygve Buch Laub Ernst Vikne Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte
Læs mereSammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB. Boost din forening med en målrettet indsats for voksne
Sammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB Boost din forening med en målrettet indsats for voksne FÅ DE VOKSNE I VANDET og skab udvikling og vækst i din svømmeklub
Læs mereSlår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?
Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller
Læs mereFlere venner - mere tid alene
Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges
Læs mereDen folkelige. Gymnastik. i en moderne motionskultur. nr. 3: Mellem tradition, fusion og. bevæggrunde
Den folkelige Gymnastik i en moderne motionskultur nr. 3: Mellem tradition, fusion og bevæggrunde merne og vilkårene for din gymnastikforening forandrer Ramsig hastigt, og det gør udøverne også. Nye former
Læs mereIDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE
Seminar Anlæg af græsboldbaner KU, Skov & Landskab 30. maj 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE FOLKEOPLYSNING STÅR IKKE LÆNGERE ALENE - er Faaborg-Midtfyns
Læs mereFakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018
Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Tre spørgeskemaundersøgelser i Faxe Kommune i 2018 1. Voksne
Læs mereMundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015
Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015 Landsformand Søren Møller Liv i papirtigeren?»idrætsdeltagelsen vil være stigende alligevel«det er foreningsdeltagelsen, som kommer under pres Vil
Læs mereLedelse i forening. Foto: Kir Klysner. Få flere med
Ledelse i forening Foto: Kir Klysner Få flere med 1 Få flere med... Dette inspirationshæfte sætter fokus på rekruttering af frivillige og giver nogle bud på, hvordan arbejdet med at skaffe flere frivillige
Læs mereGymnastikforeningen Vidar Beretning marts 2019
Gymnastikforeningen Vidar Beretning marts 2019 Gymnastikforeningen Vidar er en moden forening snart 84 år. Foreningslivet hører Danmark til, og Vidar har levet op til at være en forening for medlemmerne
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereMedlemstal analyse opgørelse pr
Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 2.1 30.3.2016 Medlemstal analyse 2016 - opgørelse pr. 31.12.2015 DGI s medlemsopgørelse pr. 31.12.2015 lander på 1.524.083 medlemmer i 6.351 foreninger 1.
Læs mereHallederuddannelsen for Mariagerfjord Kommunes haller. Aktivitet - udvikling og drift
Hallederuddannelsen for Mariagerfjord Kommunes haller. Aktivitet - udvikling og drift Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard konsulent for Uddannelse, drift og organisering Uddannelse for center-
Læs mereDanske Idrætsforeninger (DIF)
Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en
Læs mereIdrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l
Fredericia: Danmarks navle på landkortet Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Boldbaner Svømmehaller Øvrige idrætsfaciliteter Fredericia: Danmarks navle på landkortet Lidt research: Kurbadet lukker forår
Læs mereFredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik
Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med
Læs mereIdrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.
Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. 5 temaer Borgeren i centrum Frivillige vs. professionelle De frivillige skal støttes i deres initiativer. Der skal være opbakning fra
Læs mereEn forening i bevægelse. Udtaget til DM
Udtaget til DM 8. oktober 2011 var startskuddet til DM i foreningsudvikling Samme dag fejrede PGU 85 års jubilæum ved en Jubilæumsevent Et godt foreningsarbejde i evig bevægelse og udvikling, som startede
Læs mereHar I plads til unge i jeres forening?
Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereKommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?
Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark
Læs mereSocial integration i danske og europæiske idrætsforeninger
Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Oplæg ved konferencen Dansk foreningsidræt i europæisk perspektiv Mandag den. december 201 på
Læs mereUndersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune
Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen er at etablere et troværdigt
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2018
GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2018 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige
Læs mereLedelsens beretning for 2016
Ledelsens beretning for 2016 Vi forsøger at holde vores forening evig ung, interessant, stabil og udviklende. Vi vil gerne være på forkant med udviklingen, men vi vil lige så meget gerne være på højde
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mere