KULTURMØDER KOLONISERING

Transkript

1 KULTURMØDER KOLONISERING

2 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, 2000, s Opdagelserne I 7492 sejlede italieneren Christoffer Columbus over Atlanterhavet med tre sma skibe. Columbus var en eventyrer, der havde store planer om at finde en vestlig vej til Indien, men for at gennemfore dem matte han have en fyrste bag sig. Det fik han i 1492, for i det Ar lykkedes det efter Arhundreders krige den spanske kong Ferdinand at besejre de muslimske maurere i Sydspanien. Denne triumf gjorde kongen og ikke mindst hans meget katolske dronning Isabella lydhore over for Columbus' planer, og han blev sendt af sted i spansk tjeneste. Efter 10 ugers sejlads gik han i land pi de ber, der i dag hedder Bahamaoerne, Cuba og Haiti. Dem kaldte han de vestindiske oer og indbyggerne indianere. Efter tre m6neders ophold sejlede Columbus tilbage til Spanien, hvor han straks sendte en beretning om sine oplevelser til kongen og andre fremtrredende personer (Tekst 43). FormAlet med beretningen var at opna stotte til nye ekspeditioner, og det lykkedes. Columbus foretog endnu tre rejser til Vestindien, men for Columbus personligt blev det en tragedie. Han kunne ikke indfri de store lofter, var en d6rlig administrator og blev skubbet til side af andre ledere. Fattig og skuffet dode han i Fgrst efter Columbus'dod blev man klar over, at man var stodt pa et nyt kontinent, som kom til at hedde Amerika efter en anden italiensk opdagelsesrejsende, Amerigo Vespucci. I 1400-tallet havde portugiserne foretaget stadigt lrengere opdagelsesrejser langs Vestafrikas kyst, og i 1498 rundede Vasco da Gama Kap Det gode HAb pa Afrikas sydspids og naede helt til Indien, hvorfra han 6ret efter vendte hjem med rigt lastede skibe. Portugiseren Magellan sejlede i 1519 afsted med 5 skibe. Som "162 RENTTssANCETTDEN 1

3 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, 2000, s Columbus var han i spansk tjeneste og havde plan om at finde den vestlige vej til Indien. Derfor sejlede han syd om Amerika gennem det, vi i dag kalder Magellanstrredet, over Stillehavet og naede til Philippinerne, hvor han selv blev drrebt i kamp med de indfgdte. Kun et af de fem skibe og 18 af 237 mand niede efter tre 6rs forlgb syd om Afrika tilbage til Spanien og havde dermed foretaget den forste verdensomsejling. Dette ene skib var dog lastet med krydderier, hvis vrerdi rigeligt drekkede ekspeditionens omkostninger. Hvorfor drog disse og andre at sted pa de farefulde togter? Okonomiske motiver er allerede antydet. I middelalderens sidste Arhundreder var asiatiske varer som silke og andre fine tekstiler, porcelren og isrer krydderier strerkt efterspurgte i Europa, men prisen var hgj, da de blev bragt ad lange karavaneveje og gennem mange arabiske mellemhandlere. Ved selv at hente varerne var der penge at tjene, og prisen pa krydderier faldt da ogs6 til 1/5 efter de forste portugisiske handelstogter. OgsA drommen om redle metaller spillede en stor rolle. At eie guld og s6lv stod for samtiden som indbegrebet af magt og rigdom, og rygter og eventyr om fantastiske guldlande (el dorado) vaqpopulrere hos de sofarende. I Spaniere og portugisere havde som nrevnt i Arhundreder fort krig mod de muslimske maurere i Spanien, og det var naturligt RENASSANC.ETDEN 163 2

4 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, 2000, s at fore korstoget videre i den nye verden. Overalt fulgte prrester og munke med og forsogte at omvende den indfodte befolkning til den kristne katolske tro. Forudsetninger for opdagelserne Motiverne til at tage pa opdagelsesrejser er ikke nok til at forklare, at europaerne fra omkring 1500 i stadig hojere grad blev den gvrige verden militrert og okonomisk overlegen og det pi trods af, at de asiatiske lande pa den tid var Europa kulturelt overlegne og pe trods af, at tyrkerne erobrede Byzans og Balkanhalvoen og et par gange trangte helt frem til Wien. Forudsretningerne for europreernes succes skal isrer soges i fremskridt inden for spfarten. I slutningen af middelalderen rarlede europreerne og ikke mindst spaniere og portugisere over golle sgkort, og de anvendte kompas, sekstant og andre instrumenr :r, der gjorde dem i stand til nogenlunde at bestemme kurs og r,osition pa Abent hav. Endelig udviklede de nye skibstyper, der r-r'lmrerkede sig ved tre ting, en kombination af risejl og latinerseil gav bade fremdrift og man6vredygtighed, det mere effektive strevnror afloste styrearen, og skibene var udrustet med kanoner. Karahken uar en at'' de nye slzibstyper der kombinerede det firkantede rd,seil og det trehantede latinersejl. Maleriet er fra 1500-tallet l,:, -,,:] :l4j+1i*c.ssllldf' 'l64 RE NASSA N (. Er td E N 3

5 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, 2000, s ,fu\,\ ${ I 1920erne mctlede den uerdensberomte mex.ikanske maler Diego Riuera en raklze store uaegmalerier i offentlioe hvoninoer Mexico. Formdlet uctr bl.a. cft g4re mexilt,anerne stolte af'deres indianske r^dder. Pd. dette maleri ses Tenochtitlan, sddan som Riuerct forestillede sig byen sd ud fgr spaniernes qdeleggelse. i Krudtet var en kinesisk opfindelse, men det var europreerne, der fandt pa dets praktiske anvendelse til vaben. De fgrste kanoner blev konstrueret i 1300-tallet, men st6beteknikken var sa darlig, at det var lige sa risikabelt at sta bag ved mundingen som foran. I 1400-tallet blev kanonerne bedre, og skibskanonerne, der havde den fordel, at de kunne anbringes stationrert pa skibsdrekket, revolutionerede sgkrigsforelsen. Tidligere betgd sokrig, at man bordede dvs. sejlede ind i fiendens skib og krempede mand mod mand. Med kanoner pa skibet blev det derimod afgorende at kunne manovrere, sa man kunne affyre en bredside mod fiendens skib eller den fendtlige kyst. Dette nye vaben var se effektivt, at de fa portugisere kunne gennemtvinge deres krav over for asiatiske fyrster og arabiske kobmrend. Erobring og organisation af kolonierne Portugiserne havde hverken ressourcer eller mandskab til at erobre land, men oprettede handelsstationer, faktorier, hvorfra de handlede med baglandet. Et faktori bestod af handelskontorer, en kirke og en befrestning med en passende garnison. Spaniernes opdagelse af Mellem- og Sydamerika f6rte derimod bade til erobring og kolonisation. I Amerika modte spanierne en rrekke hojtudviklede indianerkulturer. De vigtigste var inkaerne i det nuvrerende Peru og i Mexico mayaerne og aztekerne, hvis kultur havde ejendommelige ligheder med de gamle regypteres fx de store pyramider og hieroglyflignende skrifttegn. RENASSANCETTDEN 165 4

6 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, 2000, s PffiTFm..t 74-l,a Kopperamte aztekere. Aztekisk billedskrift fra 1500-tallet. Samfundet var strerkt klasseopdelt. Det store flertal var bonder og slaver, men samfundets centrum var en stor by beboet af fyrstefamilien, prrester og embedsmend samt handvrerkere og kobmrend. Midt i byen la fyrstens storslaede palads og enorme trappepyramider med et lille tempel pfl toppen. Her blev der foretaget tusinder af menneskeofringer til solguden, fordi indianerne var overbeviste om, at kun ofret menneskeblod kunne fastholde livets og solens gang. Da spanierne ankom, beherskede aztekerne det meste af Sydmexico, hvor de havde undertvunget en rrekke andre indianersamfund, som betalte skatter i form af majs og andre fodemidler, smykkesten, fier og lignende. Aztekernes hovedstad hed Tenochtitlan og li, hvor nu Mexico City ligger. Den var bygget pa bundfaste sivoer i en stor sg og kunne med sine kanaler minde om Venedig. Byen har formodentlig haft ca indbyggere, langt flere end de spanske byer. I centrum la kong Motecuzomas palads og adskillige store tempelpyramider. I 1519 forlod spanieren Hernando Cort6z med 600 mand Cuba og gik i land i Mexico, hvor han fik kontakt med de indianerstanmer, der var aztekerne fiendtligt stemt. Motecuzoma blev nervos og sendte udsendinge tll Cort6.z for at fi oplysninger om ham og hans hensigter (Tekst 44). Motecuzoma var tydeligvis i tvivl om, hvad han skulle mene om Cort6z, men i fgrste omgang blev spanierne godt rnodtaget i hovedstaden. Spanierne var dog rystede over menneskeofringerne (Tekst 45). Efter nogen tid voksede spandingen mellem de to parter, og Cort6z tog Motecuzoma til fange. Da aztekerne derefter gik til angreb pi spanierne, blev Motecuzoma drrebt uvist af hvem (Tekst 46)' Spanierne blev nu forjaget af aztekerne, men vendte tilbage i l52i stottet af oprorske indianerstammer. Aztekerne, som samtidig blev ramt af en voldsom koppeepidemi, blev nedkrempet og massakreret, og Tenochtitlan blev jrevnet med jorden. Det har undret eftertiden, at de spanske erobrere, conquistadorer, med fa hundrede mand kunne vinde kontrol over de velorganiserede indianerriger. Nogle sandsynlige forklarin*ge-r kan veere, at indianerne var europaerne teknisk underlegne, at de var indbyrdes uenige og p6virket at religiose ideer om en fremmed, hvid gud, som de identificerede med en af europaerne. Spanierne radede pi deres side over skarpe svrerd, skydevaben og heste, der var ukendte for indianerne, og de for frem med kon-,sekvent brutalitet. I D"n maske vigtigste forklaring er dog den kendsgerning, at 166 rtfnrssan(,ettden 5

7 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, 2000, s Tempelpyramide i mclyabyen, Tikal, i Guatemala. Menneslzeofringerne bleu udfqrt foran det lille tempel ued det Ouerste trappetrln. europreerne bragte en rrekke infektionssygdomme med sig, som var ukendte i den nye verden. I Europa havde disse sygdomme ivreret udbredt i Arhundreder, og europeerne havde derfor udvikilet en vis modstandskraft. immunitet. imod dem. Indianerne derimod havde ikke antistof i blodet, og sygdommene udviklede sig derfor til katastrofale, dodbringende epidemier. I fgrste omgang blev de ramt af kopper, siden fulgte mreslinger, difteri, influenza og faresyge. Den koppeepidemi, der som f6r nrevnt brgd ud blandt aztekerne i 1521, skabte ikke blot dod og svrekkelse, men ogsa demoralisering, for spanierne var forholdsvis ubei'orte af sygdommen, hvilket bade af indianere og spaniere blev opfattet som et guddommeligt tegn pa europreernes og kristendommens overlegenhed. Befolkningstallet i aztekerriget ved spaniernes ankomst anslas til ca. 25 millioner, og i inkariget nogenlunde det samme. Omkring 1700 var indianerbefolkningens antal faldet til hojest to millioner sjale. Spanierne var interesseret i guld og s6lv. F6rst rgvede de, hvad de fandt hos indianerne, og fra ca udvandt de solv i meget rige miner i Bolivia, sa at der Arligt sejlede hele sglvflader til Spanien. Kolonisatorerne overtog den bedste jord og udnyttede indianerbefolkningen som arbeidskraft. Den fik de imidlertid stadig mindre ud af pa grund af indianernes svrekkelse, og spanierne begyndte derfor snart som erstatning at indfgre slaver fra Vestafrika. Hvordan kontakten med de nye verdensdele virkede i Europa, skal vi se i det folgende afsnit. l{orditalien i Byer og kapitalisme Middelalderens byer var ganske sm6, og kun fa steder i Europa fandtes byer, der nrermede sig indbyggere. Det gjaldt i Norditalien (Venedig, Firenze, Milano), i Flandern (Gent, Brrigge), i Midttyskland (Kriln, NriLrnberg) og ved Ostersoen (Liibeck). De norditalienske byer isrer Venedig tjente penge pa korstogene og pa handel med de islamiske lande i Mellemosten. De kobte de fiernostlige varer af arabiske kobmrend i,tsgypten og Syrien og solgte dem videre i Europa. Andre byer som Firenze supplerede handelen med tekstilproduktion, pengeudlan og anden bankvirksomhed. Bgnder og handvrerkere i middelalderen producerede til eget forbrug, til betaling af afgifter, eller de arbejdede pa bestilling. I de store byer derimod var en del af erhvervsvirksomheden RENAssANCETTDEN 167 6

8 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, 2000, s Firenze i begyndelsen af 1S)}-tallet set i fugleperspektiu. Samtidigt maleri. kapitalistisk dvs. at ejeren investerede kapital i arbejdskraft, skibe, varelagre og huse med den hensigt pa et senere tidspunkt at opna fortjeneste eller profit. Varerne blev solgt pa et 6bent, ukendt marked, og kgbmrendene sogte derhen, hvor eftersporgslen og dermed prisen var storst. Kapitalejerne kunne ikke vrere sikre p6, at investeringerne lykkedes, og det gav risiko for tab, men pa den anden side ogsa mulighed for enorme fortjenester. De norditalienske byer var sfl rige, at de kunne stable egen hrer og flide pi benene. Med vabenmagt gjorde de sig uafhrengige af fyrster og feudaladel og ved at erobre det omliggende land dannede de en slags bystater (se kort). De rige kobmandsfamilier udgjorde en dominerende overklasse, der i rigdom og pragt kunne konkurrere med Europas fyrster. De lfl i evig indbyrdes strid, ligesom de rivaliserende bystater til stadighed bekrigede hinanden. Opdagelsernes konsekvenser i Europa Opdagelserne blev pa lrengere sigt et h6rdt slag for de norditalienske byer, idet handelen med de arabiske lande, deres livsnerve, blev generet af sejlruten syd om Afrika. De vigtigste handelsruter blev efterh6nden rykket fra Middelhavet til Atlanterhavet. 168 RENASSAN(.ErDEN 7

9 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, 2000, s Spanierne og portugiserne forstod imidlertid ikke at udnytte de store rigdomme fra kolonierne til at g4re sig greldende ved egen handel og produktion, og det Okonomiske initiativ i Eur.opa gled over til landene i Nordvesteuropa, Nederlandene, England og Frankrig. Amsterdam, Antwerpen og London blev de nye centre for handel og bankvirksomhed. I aldre tid bestemtes monternes vaerdi af vrerdien af det adelmetal, de var lavet af. Da spanierne bragte store mrengder sglv til Europa, faldt solvprisen. Dermed faldt pengenes vrerdi. Det kan ogsa udtrykkes pa den made, at varepriserne steg eller at der blev inflation, hvilket sredvanligvis er til fordel for producenterne og derfor giver impuls til at fremstille og srelge varer. I 1500-tallet kan man da ogsa konstatere bade voksende produktion og stigende folketal. Den del af befolkningen, der levede af l@nindkomst, fik dog ikke gavn af produktion, idet lonnen havde svrert ved at folge med prisstigningerne. 8

10 Ulrik Grubb m.fl., Overblik, 2005, s De store opdageber

11 Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s Den forste beskrivelse af indbyggerne i den nye verden, som kom til europeernes kendskab var forfattet af Christoffer Columbus i det sakaldte Santangelbrev, som Columbus skrev til det spanske hof ved hjemkomsten fra den forste reise: Befolkningen pa oen (Espanola) s6vel som alle de andre oer, jeg har fundet og faet efterretninger om, gar uden taj; det gelder b&de mend og kvinder; de gar lige sa nsgne, som de er kommet til verden; dog dekker nogle af kvinderne et enkelt sted pa deres krop med et blad eller med et bomuldsnet, som de laver til dette formal. De har hverken jern, stal eller vaben, og de er heller ikke egnet til at bruge dem. Det skyldes ikke, at de ikke er velskabte eller godt bygget, men at de er ganske usedvanligt frygtsomme. De ejer ikke andre vaben end spyd, der er lavet af bambus, der er hugget i satiden, og til hvis ende de fastgor en lille tilspidset pind. De vover dog ikke at gore brug af disse; for det er sket mange gange, at jeg har sendt to eller tre mend i land til en by for at fa kontakt med dem, og utallige indfodte er kommet til; men sfl snart de har set mine mend n rme sig er de flygtet, og det sa hastigt, at en fader end ikke venter pa sin son. Dette skyldes ikke, at vi har behandlet dem darligt; tvertimod, hvert eneste sted, jeg har veret og faet kontakt med dem, har jeg givet dem noget af det, jeg havde, f.eks. toj og mange andre ting, uden at fa noget til gengeld, men sadan er de nu, uhelbredeligt frygtsomme. Det er rigtigt, at nar de er blevet beroliget og befriet for deres frygt, er de sa troskyldige og sa gavmilde med alt, hvad de ejer, at man skal have oplevet det for at tro det. De afslar ikke at give noget af det bort, de ejer, hvis man beder dem om det; tvertimod indbyder de enhver til at dele det med sig og viser endog den storste glede derved. De er tilfredse med hvad som helst, de far, hvad enten det er vrerdifuldt eller ej. Jeg forbod derfol, at man gav dem sa verdilose ting som potteskar, glasskar, og stumper af lederremme, skont de indfodte troede, at de ejede den bedste juvel i verden, nar det lykkedes dem at fa fat r en af disse ting... De indfodte er ikke afgudsdyrkere; de har slet ingen religion. De tror at al magt og godhed er i himlen, og de var helt overbevist om, at jeg med disse skibe var kommet ned fra himlen; i den tro modtog de mig overalt, sa snart de havde overvundet deres frygt. Denne tro skyldes ikke, at de er uvidende; for de er tvertimod meget intelligente, og de besejler alle disse farvande oger forblaffende velorienteret; nej grunden er, at de aldrig farhar set folk med toj pa eller sa store skibe som vore

12 Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s SA snart jeg var kommet til Indien, tog jeg pa den farste a,jeg fandt, nogle indfodte til fange, for at de kunne lere af os og samtidig give mig oplysninger om alt, hvad der fandtes i disse egne. De lerte snart at forsta os og vi dem, enten ved hjelp af ord eller ved tegn, og de har vist sig at vere meget nyttige. De indfodte, jeg har med mig nu, er stadig af den opfattelse, at jeg er kommet ned fra himlen, til trods for at vi gennem lang tid har veret i ner beroring med hinanden... Der er ikke stor forskel pa befolkningen pa alle disse oer, hverken i udseende, optreden eller sprog, tvertimod forstar de alle hinanden, hvilket er af interesse, safremt deres hojheder beslutter sig til at omvende disse indfodte til vor hellige tro, hvortil de synes meget tilbojelige. ]eg har indtryk af, at det er skik pa disse aer, at mendene kun har 6n kvinde; dog ma deres hsvdinge og konger have op til20 hver. Det forekommer mig, at kvinderne arbejder mere end mendene. jeg har ikke kundet finde ud af, om de respekterer den private ejendomsret, men jeg fik det indtryk, at alle havde andel i alt, hvad hver enkelt af dem ejede. PA disse 6er er jeg ikke stodt pa menneskeuhyrer, hvilket mange ventede; tvertimod er hele befolkningen serdelses velskabt. De indfsdte ligner ikke negrene i Guinea; de har langt lokket haa og der hvor de er fodt har solens striler ikke samme styrke... Jeg er ikke stodt pa nogle uhyrer, ej heller har jeg hort om noget bortset fra dem, der findes pa oen'quaris', der er en anden o, man moder, nar man sejler til lndien. Beboerne anses for meget grusomme, og de spiser menneskekod... Det er disse vilde, der har kontakt med kvinderne pa 'Matino', der er den forste a, man moder pa vej fra Spanien til Indien, og hvor der ikke findes 6n eneste mand. Disse kvinder udforer intet kvindearbejde, men bruger buer og pile af bambusror, som de allerede omtalte, og de beskytter deres kroppe med plader af kobber, et materiale, de har rigeligt af. SPORGSMAL: 1. Hvorledes beskriver Columbus de indfodte? 2. Hvad forteller teksten om Columbus'egne tanker og forestillinger? 36 11

13 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - indtil 1750, 2000, s Motecuzomas opfattelse af de fremmede I 1519 ankom 11 spanske skibe med cq. 600 mand, heste og lzanoner til Mexicos kyst under ledelse af Hernando Cortez. Fglgende teh,st handler om det indtryk spanierne gjorde pd, azteherlzongen Motecuzomas reprasentante4 der uar bleuet sendt ud til kysten for at iagttage de fremmede. Teksten er skreuet af den spanske munk Bernardino de Sahagun, der anhom til Mexico i 1529 og larte sig aztelzisk. I 'erne indsamlede Sahagun et omfattende mundtligt og skriftligt materiale fra aztekerne. Dette materiale bleu fqrst nedskreuet pd aztekisk og i 1590, efter hans dqd, bleu manuskriptet ouersat til spansk og udgiuet med titlen Codex Florentino. Da ofringen (: for at beskytte budbringerne, der jo havde vreret i kontakt med de fremmede - dvs. spanierne) var overstaet, aflagde budbringerne beretning til herskeren. De fortalte ham, hvorledes de havde foretaget rejsen, og hvad de havde set, og hvilken slags mad, de frem- Denne ahuarel fra 1500-tallet uiser Cortez med soldater og indianske berere pd uej til Tenochtitlan. mede spiste. Motecuzoma var forblgffet og forfrerdet over deres beretning, og beskrivelsen af de fremmedes mad undrede ham mere end noget andet. Han blev ogsa forskrrekket, da han erfarede, hvorledes kanonen dr6nede, og st0jen rungede, og hvordan den fik folk til at svimle og blive d6ve. Budbringerne sagde til ham: "Noget ligesom en stenkugle kommer ud af dens indvolde; det kommer ud og kaster gloder og lader det regne med ild. Rogen, der kommer ud samtidig, lugter modbydeligt, som raddent snavs. Lugten trrenger helt ind i hjernen og medf6rer det stgrste ubehag. Hvis kanonen rettes mod et bjerg, gar bjerget i stumper og stykker. Hvis den sigter mod et trre, bliver trreet slaet i smastykker. Det er hojst utroligt; som om trreet bliver til ingenting indefra." Budbringerne sagde ogs6: "Deres udstyr og vaben er alle lavet afjern. Deres beklredning er af jern, og de barer hjelme afjern pa hovedet. De har svrerd og buer afjern, og afjern er ogsa deres skjolde og spyd. Deres hjorte (: der er nok om tale heste, som aztekerne ikke kendte) brerer dem pa ryggen, hvorhen de vil. Disse hjorte, oh hersker, er lige sa hoje som taget pa et hus. De fremmedes kroppe er fuldstandig drekkede, sa man kun kan se deres ansigter. Deres hud er hvid, som om den var af kalk. De har lyst har, men nogle har dog morkt. De barer langt, lyst skreg, og deres overskreg er ogsi lyst. Deres h6r er bolget med sma lokker. Deres mad ligner menneskef@de. Den er stor og hvid og ikke tung. Det minder om halmstrs., men smager som majs- 1BB REN4ssAN(.ElDEN 12

14 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - indtil 1750, 2000, s ,/,/,/, Motecuzoma sd mange merkelige tegn pd spaniernes ankomst og rigets undergang' Illu' stration fra midten af 1500-tallet. stangler, som marven i en majsstrengel. Det er en lille smule sodt, som om det var sodet med honning. Det smager af honning, det smager sodt. Deres hunde er kolossale, med flade Oren og lange, hrengende tunger. Deres ojenfarve er som brrendende gul; deres ojne udsender ild og skyder gl6der. Deres bug er mager, og siden PA dem er lang og smal. De er utrrettelige og meget strerke. De farer omkring, stonnende og pustende, med tungen ud af munden. Og de er plettede som en ozelot (: en slags puma)." Da Motecuzoma horte denne beretning, blev han grebet af frygt. Det var som om hans hjerte holdt op med at sla' som om det visnede. Han blev helt overvreldet af fortvivlelse. (...) Det var pa dette tidspunkt, at Motecuzoma sendte en deputation afsted, de dygtigste sandsigere og troldmrend, sfl mange han kunne samle. Han sendte ogsa sine redleste og tapreste krigere afsted. De skulle medbringe forsyninger til rejsen: levende fierkrre (: dvs kalkuner), og reg og tortillas (: majspandekager). De tog ogsi andet med sig, som de fremmede matte Onske sig, og som ville tilfredsstille dem. Motecuzoma sendte ogsa fanger med, som skulle ofres, fordi de fremmede m5- ske havde lyst til at drikke blodet. Udsendingene ofrede disse fanger af de fremmede, men da de hvide mrend sa dette, fyldtes de med afsky, og KI LDETEKSTER

15 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - indtil 1750, 2000, s fenoebtrttnt-. w Montecuzoma og Cortez. Bag Cortez ses som tolk den indianslee pige som han kaldte Dona Marina. Kopi efter aztekisk tegning t'vamid len af 1500-lctl let. de vremmedes. De spyttede pi jorden, torrede deres tarer bort eller lukkede ojnene og rystede pa hovedet i afsky. De afslog at spise maden, der var bestrenket med blod, fordi det stank. Det frastodte dem, som om blodet var raddent. Motecuzoma havde beordret denne ofring, fordi han antog spanierne for guder; han behandlede og tilbad dem som guder. Det var derfor de blev kaldt "guder, der kommer fra himlen" og de sorte (: spaniernes medbragte slaver) blev kaldt "snavsede guder". Dernrest spiste de fremmede majsbrodet, reggene og kalkunerne og alle slags frugter. (...) Motecuzoma havde udsendt troldmrend for at fa at vide. af hvad art de fremmede kunne vrere, men de skulle ogsa finde ud af, om det var muligt at fortrylle dem og ggre dem skade. MAske kunne de "blrese" (: dvs spanierne skal manes bort ved onde og skadelige tanker) mod dem eller pafgre dem sar eller skade dem pa anden m6de. Eller de kunne maske gentage og gentage et eller andet trylleord, som ville fa dem til at falde syge om, eller do, eller vende tilbage til deres eget land. Troldmandene udf6rte deres planer mod spanierne, men de udrettede overhovedet intet. De kunne ikke i mindste m6de skade dem. 190 RrN,4 s\\ncl ndr\ 14

16 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - indtil 1750, 2000, s Menneskeofringer Spanierne forbleu i Tenochtitlan, huor de med forferdelse sd. aztehernes menneskeofringery der fandt sted som led i religiose festligheder der haude til formdl at giue solguden naring og derued sihre liuets opretholdelse. Ndr mennesker bleu ofret, mente aztekerne, at de d4de som guder, og at der uentede dem et lykkeligt liu efter doden. Den fqlgende tehst er shreuet af spanieren Alonzo de Aguilar og beslzriuer menneskeoflingerne ued det store tempel i Tbnochtitlan. I drene efter erobringen skabte de Aguilar sig en betydelig formue i form af omfattende jordbesiddelser. Ca. 50 dr gammel i 1529 pndrede han neun til Francisco de Aguilar, opgau brat sine godse4 frigau sine indianske landarbejdere og bleu dominikanermunk. I B}-d,rsalderen begyndte han at diktere sin kortfattede erobringshistorie, huorfra tehsten er et uddrag. De indfgdte i dette land havde meget store templer, der var omgivet af murtakkede vregge eller et hegn af tommerstokke stablet op oven pa hinanden, og som de brugte til (frembringelse afl ild i forbindelse med ofringerne. De havde store bygninger med et tempel pi toppen, og tret ved indgangen var der en lav sten, omtrent knrehpj, hvor de mrend og kvinder, som skulle ofres til deres guder, blev lagt pa ryggen og af egen fri vilje blev liggende ubevregelige. Si kom en prrest frem med en stenkniv af form som en lansespids, men som var i stand til at skrere igennem alt, og med denne kniv ibnede han den del (af brystet), hvor hjertet sidder, og tog hjertet ud, uden at den person, der blev ofret, sagde et eneste ord. Ctr^:,"trffi \br & q ^e Efter at hjertet er skdret ud fortzeres ofret ued en religiqs ceremoni. Illustration i aztekisk billedsh,rift fra 1500-tallet. Herefter blev den mand eller kvinde, der saledes var blevet drrebt, kastet ned ad trinene, hvor liget blev taget op og pe den grusomste mide revet i stykker, ristet i lerovne og spist som en yderst krerkommen lakkerbisken. Det var pa denne made, at de bragte ofringer til deres guder. Prresten tog hjertet i sine hrender og gik ind i templet, hvor der foruden altre fandtes afguder af sten og tra. Med handen lod han blodet dryppe pa afguderne og i templets hjorner for derefter at gi ud og stille sig med ansigtet mod ost, hvor solen star op, og gentage KILDETEKSTER '191 15

17 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - indtil 1750, 2000, s r; I'd'r I?lr J! 'r "hl.* -:5.' q FF Menne skeofring. Pree sten shprer ofrets hj erte ud og rekker det til guden. Illustration i azte hisk billedskrift fra 1 S)}-tallet. det. Han vendte sig ogsi mod vest, nord og syd og gentog handlingen. Prresterne foretog omfattende bodsovelser, idet de afgav blod fra tunge, arme og ben - og hvad Gud i 6vrigt havde udstyret dem med - indtil de s6- ledes selv havde blgdt, og med dette blod ofrede de til guderne. De gik omkring meget snavsede og tilsmudsede, magre og udtg,rrede i ansigterne. De havde haret hrengende ned, meget langt og sammenfiltret, sa det drekkede dem helt, og de var fyldt med lus. De matte ikke rore kvinder; i fald det skete, blev de slaet ihjel. Ved nattetide gik de som en procession af spogelser til de hoje (bygninger), hvor de havde deres templer og afguder og kultsteder. Alle mennesker, bade adelige og jevne borgere, tog sandalerne af i (tempel)g6rden, fgr de gik ind for at tilbede deres guder. Ved kirkedgren satte de sig pa hug og hulkede og grred rerb4- digt, idet de bad om tilgivelse for deres synder. Kvinderne medbragte ferkrrepostejer og frugt samt tegninger udfgrt pa de indfodtes papir. Efter min opfattelse drejede det sig om (skriftlige) fremstillinger af deres synder. Der herskede en sadan stilhed, der blev afbrudt af hulken og grreden, at jeg blev tryllebundet af forblgffelse og rredsel. Og nu da de er kristne, og som om det er til gengreld for vore synder, kommer de fleste til kirken ved tvang og med meget ringe frygt og rerbodighed. De slad- 192 RE NASSA N c Errr) E N 16

18 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - indtil 1750, 2000, s rer og snakker og forlader (kirken) under den vigtigste del af messen og under prredikenen. I deres tid blev den storste strenghed iagttaget under ceremonierne til deres guder, men nu foler de hverken frygt eller skamfuldhed. Jeg kunne referere mange flere ejendommeligheder, men for at undga vidtloftighed, og fordi det, jeg har sagt, er tilstrrekkeligt, vil jeg ikke fortrelle mere. 17

19 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - indtil 1750, 2000, s Drabet pi Motecuzoma, 1521 Aztekernes erobrer, Hernando Cortez, sendte i d,rene fem personlige breue hjem til den spanshe konge Karl 5. Den fglgende tekst er et af disse breue, der handler om kampene mellem spanierne og aztekerne. Det gik op for os, hvilken stor ulykke vi blev pafort af fienden, der var i stand til at sare og drrebe os, som det faldt ham ind. Selv om vi tilfojede dem store tab, kunne det nreppe ses pa grund af deres antal. Vi tilbragte hele natten og den nreste dag med at konstruere tre maskiner af trre, som hver kunne rumme tywe mand (: en slags rullende tarne). De skulle ikke kunne skade os ved at kaste sten fra tagene, idet maskinerne var drekket af planker. Indeni var der bue- og bosseskytter og andre bevrebnet med lanser, handokser og jerndragere til at bryde ind i husene og til at gdelregge de barrikader, som indianerne havde lavet i gaderne. Medens disse maskiner blev konstrueret, standsede kampen med vore modstandere ikke, for nar som helst vi tradte ud 18

20 Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - indtil 1750, 2000, s. 193 af vore befrestning, fors@gte de at komme ind, og de blev kun slaet tilbage med storste besvrer. Motecuzoma, der sammen med en af sine sonner og mange andre hovdinger var blevet taget til fange i begyndelsen, var stadig fange, og han bad om at blive baret hen til befrestningens tag, for at kunne tale til krigshovding-erne og folket og saledes fa en ende pa kampen. Jeg lod ham brere derhen, og da han naede brystvmrnet pa toppen af befrestningen og ville til at tale til folk, der krempede der, ramte en af hans egne undersatter ham i hovedet med en sten med en sadan kraft, at han dode, inden der var giet tre dage. Eftersom han var dod, lod jeg ham bringe ud (af befaestningen) af to indianske fanger, som bar ham hen til hans eget folk. Jeg ved ikke, hvad de gjorde med ham, men kampen standsede ikke; tvrertimod fortsatte den heftigere og vildere for hver dag. Den selv samme dag kaldte de mig hen til det sted, hvor de havde saret Motecuzoma og fortalte, at nogle af deres krigshovdinger ville tale med mig. Jeg gik derhen, og mange argumenter udveksledes mellem os, idet jeg bonfaldt dem om ikke at krempe imod mig, fordi der ikke var nogen grund til det. (I stedet) burde de vrerdsrette de goder, de havde modtaget fra mig og den kendsgerning, at de var blevet godt behandlet af mig. Deres svar bestod i, at jeg skulle drage bort og lade dem beholde deres Iand. SA ville kampen ophore. I modsat fald kunne jeg vrere overbevist om, at de enten ville do, eller ogsa ville de gore det af med os. rclderekster '193 19

21 Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s Den kristne kirkes forhold til indinnerne Blandt de fsrste europ ere i Amerika var der ogsa missionerer, i forste omgang munke: dominikanere og franciskanere. Disse to munkeordner blev grundlagt omkring Deres medlemmer, brodrene,levede i fattigdom og flyttede ind i omrader, hvor der var mange mennesker. I Europa slog de sig ned i byer, og de deltog i missionsarbejdet i mange dele af Europa. Da den nye verden blev opdaget, tog de snart derover for at opfylde missionsbefalingen: ga ud i verden oggbr alle folkeslag til mine disciple, idet I dsber dem i Faderens, Sonnens og HelligAndens navn. Franciskanerne kom der forst. De indledte et meget ambitiost program: I Mexico lerte de forst de indfsdtes sprog, Nahuatl, og med dette redskab lerte de indianerne vigtige dele af europeisk kultur: skrivning, gram- 4t 20

22 Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s matik, retorik, nogle gange endda latin samt naturligvis evangeliet. En af dem, den flamske munk, Pedro de Gant, skrev i 1532 et brev til den spanske kejser, Karl d. 5.: Hellige, katolske, kej serlige Maj estet.... Siden vi kom ind i dette land har jeg, med Herrens stotte, arbejdet uafladeligt, som en nyttelos tjener, med at omvende og belere de indfsdte. Min opgave har veret og er at undervise dem i den kristne lere i almindelighed, og at gore det pa deres sprog, farst i Texcoco og Txacala, og i de sidste 6 Ar i Mexico By og byerne i nerheden, og jeg har veret pa ture for at odelegge afgudsbilleder og afgudsdyrkere. Bortset fra det og andre opgaver i forbindelse med missionen, som det vil tage for lang tid at fortelle om, hat jeg haft og har ansvaret for at lere drenge i forskellige aldersgrupper at lese, skrive, predike og synge; eftersom jeg er ikke er ordineret, har jeg haft mere tid og mulighed for dette. Og derfor har der veret stor fremgang i arbejdet, ogs6 fordi disse mennesker har gode evner for det... For at undervise og indpode disse bsrn den rette lere er der blevet bygget et kapel indenfor indhegningen rundt om vort hus, hvor drenge til stadighed undervises. Ved siden af vort kloster har vi bygget et hospital til de syge blandt de indfodte, hvor-bortset fra dem, der undervises i huset- andre kommer for at blive behandlede. Dette er til stor lindring for de fattige og trrengende, og hjelper med til deres omvendelse, fordi de bliver bevidste om, at godgorenhed udfores af de kristne, og de bliver derfor tiltrukket til troen og til at synes om os og samtale med os. For at udfsre alle disse ting har jeg altid brugt de midler, jeg kunne komme i besiddelse af, men det er svert at fi dem til at sla til, eftersom de fleste indfodte er fattige. Spanierne udforer ogsa barmhjertighedsgerninger, men de har selv sa meget at se til. Hvis Deres Majestet ville patage sig ansvaret for dette arbejde, kunne De give os skonomiske midler som ville afhjelpe vore vanskeligheder og tilfredsstille behovene hos Deres nye unders6tter og vasaller; det ville skabe stor fremgang for Vor hellige Tro og i hoj grad i tjenesten for Gud og ville med-virke til Deres Majestets frelse. Hvis Deres Majestret ville give tonder majs hvert Ar, 1500 til skolen og resten til hospitalet og patienterne, sa ville det, eller sa meget som Deres Majestat vil give, vrere retferdigt og vise et godt eksempel saledes, at de indfodte vil tro, at Deres Majestet elsker dem og betragter dem som Deres born; og de begynder i stadig hojere grad at indse, at den retferdighed, som de nu oplever, skyldes Deres Majestets ordrer og domme, for disse mennesker ved, hvordan man skal skelne mellem godt og skidt, og derfor ville de onske atblive Deres Majestets undersatter, snarere end at vere spredtblandt spaniere herovre. MA Gud bevare Deres hellige, katolske, kejserlige Majestet i Deres 42 21

23 Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s kejserlige palads, forbedre Deres liv og oplyse Dem, sa De altid udforer Hans hellige vilje. Amen. Fra Mexico By, Allehelgenes aften, i det Herrens Ar Prest og Deres Majestets ydmyge vasal Broder Pedro de Gant I hospitalet, som jeg omtalte, er der altid patienter. sp0rgsn,tal, 1. Hvad har munkene gjort for de indfsdte ifolge de Gant, og hvad beder han nu kejseren om? 2. Er Pedro de Cants beskrivelse af munkenes gerninger trovrerdig? Brug modellen til behandling af skriftligt materiale. 23 Kort tid efter dukkede dominikaneme op i Amerika. De var noget skeptiske over for den made, franciskanerne opforte sig pa - ja de begyndte at stille sporgsmaltegn ved den europeiske tilstedeverelse i det hele taget, i hvert fald ved den made, europ erne opforte sig pa. Den forste, som proresterede offentligt, varantonius de Montesinas, som i en prediken i Havana i 1511 anklaged europeerne for brutal grusomhed mod indianerne. Han gik sa langt som at negte nadveren og syndsforladelsen til nogle af europeerne pa grund af deres grusomhed. Den beromteste talsmand for indianernes rettigheder var imidlertid Bartolemeus de Las Casas. Han var fadtii4t4.i 1502 drog han til Santo Domingo og Cuba, hvor han blev ejer af et storgods, en encomiendo, et stykke land, hvor han kunne bruge de indfodte som slavearbejdere. Sene, re blev han forferdet over den made, indianerne blev behandlet pa, og i 1515 opgav han sin encomiendo og viede resten af livet til kampen for indianernes rettigheder. I 1522 indtradte han i dominikanerordenen og blev senere biskop i Chiapas. Han skrev adskillige boger om indianernes livsforhold. Den beromteste hedder Indianermassakren - en kort beretning om Amerikas tilintetgorelse, og den blev udgivet i Spanien r 7532 og senere i mange andre europeiske lande. I disse lande blev bogen brugt politisk: Nogle sa deres fordel i at fremstille spanierne som specielt grusomme i forhold til dem selv, en opfattelse, som nok nermere ma betegne som propaganda. Las Casas boger er vigtige kilder til historien om den europeiske indflydelse iamerika. Fra spaniernes ankomst til Ny-Spanien den 18. april 1518 og indtil 1530, altsa tolv fulde 6r, varede drabene og voldshandlingerne, som spaniernes blodige hender og sverd konstant udovede ved deres indhengen i Mexico og de nerliggende lande, et omrade sa stort at der kunne ligge fire eller fem lande sa store som Spanien, og langt mere frugtbart. Disse 43 22

24 Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s lande var tettere befolket end bade Toledo og Sevilla, Valladolid og Zaragoza,ja, selv Barcelona, for der har aldrig boet sa mange mennesker i nogen af disse byer, end ikke da de stod pa deres mest blomstrende hojde. SA store var disse byer, at de i omkreds milte over et tusinde og ottehundrede mil. I lobet af tolv Ar har spanierne rred levende brending og med sverd og lanser myrdet over fire millioner sjele, unge og gamle, kvinder ogbarn, mens det de kalder'conquista'- erobring - stod p6. Men den bestod af grusomme tyranners overfald og invasioner, som ikke blot strider imod Guds ord og lov, men ogsa fordsmmes af mennesker som handlinger langt frygteligere end tyrkernes krige mod den kristne kirke. Og i alt dette medregner vi ikke dem, som er dode under dette rredselsregime af de daglige byrder og slaveriets undertrykkelse. Der findes ikke ord eller menneskelig flid og omhu, som vil kunne beskrive de grusomme og blodige redselsgerninger, som samtidig er begaet mange forskellige steder af disse fjender af menneskeheden. Det vil vere umuligt at gare rede for omstendigheder, og jeg skal derfor bedyre og forsikre, at det, jeg agter at redegore for, end ikke er en tusindedel af alt, hvad der er begaet. Las Casas fortsetter herefter med at beskrive, hvordan spanierne har jaget indianerne med hunde, og hvordan de med knive har lemlestet indianere og brugt dem som foder til deres hunde. Senere fremkommer Las Casas med sit personlige syn pa indianerne: Hele denne mangfoldighed af mennesker blev skabt af Gud som de mest fredsommelige v sener, uden ondskab eller svig, helt igennem lydige og trofaste over for deres naturlige herskere. Og over for de spaniere, de tjener, er de ydmyge, talmodige, fredsommelige og salige, de lever uden spektakler, kiv eller protester eller hrevntsrst. Det er sarte fintbyggede mennesker, som ikke taler hardt arbejde, og som let bliver ofre for sygdomme med dodelig udgang. End ikke vore fyrsters og adeliges born, som er opdraget til et bekvemt og behageligt liv, er sa sarte som de, selv om mange af disse mennesker er af arbejderslegt. De er desuden fattige, de ejer ikke, og de nerer ikke noget onske om at eje jordisk gods. Derfor er de hverken hovmodige, ambitisse eller begerlige. Deres kost er sa sparsom, at selv en helgen ikke har kunnet leve mere enkelt og sparsomt i orkenen. Almindeligvis gar de nogne og dekker kun deres blusel, og nar de gar oprejst, dekker de sig med et stykke bomuldsstof pa omkring halvanden eller to alen i kvadrat. Deres seng bestar af en sivmatte eller i bedste fald sover de i et net, de henger op, og som indianerne kalder en haengekoje. De er renhjertede, Abne og har en sund dommekraft. De er meget lerenemme og modtagelige for enhver god lere og i hoj grad i stand til at modtage vor hellige katolske lere og 44 23

25 Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s fa skrenket de hellige skikke, og disse skabninger vil ikke have vanskeligheder ved at opna dette. Og har de forst en gang hort om vor tro, er de besat af et brendende onske om at lere den bedre at kende og modtage dethellige sakramente og deltage i gudstjenesten. SPORCSMAL: 1. Brug modellen for behandling af skriftligt materiale s.77f. og pavis Las Casas srerlige opfattelse af indianernes karakteregenskaber og deres forhold til spanierne. 2. Sammenlign Las Casas opfattelse med Pedro de Gants. 24 Det var bl.a. pa grund af Las Casas agitation, at de sakaldte 'Nye love' blev indfsrt i1542.indianerne fik spansk borgerret, og det blev forbudt at oprette nye encomiendaer. Et forbud, som vakte meget stor modstand blandt spanierne i Amerika, og som fsrte ti7, at debatten blev endnu mere ophidset. Las Casas fik adskillige fjender, og de fik deres skarpeste fortaler i teologen Juan Cin6s de Seprilveda, som begyndte at udgive adskillige skrifter mod Las Casas opfattelse: Prav at sammenligne deres (spaniernes) talenter med hensyn til forudseenhed, dygtighed, edelmodighed, madehold, meneskelighed og religion med disse sma mennesker, hos man neppe stoder pa spor af menneskelighed. De savner ikke blot kultur, men de behersker ikke engang skriftens brug. De er ikke i besiddelse af nogen dokumenter om deres egen historie, bortset fra enkelte uklare og uprecise mindelser om enkelte forhold nedfeldet i visse billeder. De besidder ikke skrevne love, men alene barbariske sedvaner og skikke. Og hvis det drejer sig om moralske dyder, og hvis man soger efter madehold eller mildhed, hvad kan man da forvente sig fra mennesker, som var indblandet i alle former for mangel pa madehold og ondskabsfuldt beger, og som havde for vane at fortere menneskekod. Tio dem endelig ikke, at de for spaniernes ankomst levede i den af digterne beskrevne ro og saturniske fred. Tvertimod var de til stadighed engageret i fortsat og grusom krigsfsrelse mod hverandre i sadan en grad, at de betragtede deres sejre som uden verdi, hvis de ikke fik lejlighed til at tilfredsstille deres uhyrlige sult med ksdet fra deres modstandere. Dette umenneskelige trek, som hos dem er sa meget mere skrekkeligt, eftersom de befinder sig sa fjernt fra de utemmede og vilde skytere, som ogsa lever af menneskekod, for disse indianere er sa feje og frygtsomme, at de neppe tor modsti vore soldaters tilsynekomst. Ofte har mange tusinde af dem trukket sig tilbage og er flygtet som kvinder over for ganske fa spaniere, hvis tal ikke en gang oversteg et hundrede. AJ 24

26 Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s Er indianere rigtige mennesker? SPORGSMAL: 1. Brug modellen for behandling af skriftligt arbejde s.77f. ogpavis Seprilvedas serlige opfattelse af indianernes karakteregenskaber og deres forhold til spanierne. 2. Sammenlign Las Casas og Seprilvedas betingelser for at anerkende fremmede folkeslag som menneskelige og civiliserede. 3. Sammenlign Septilvedas opfattelse af begrebet civilisation med nutioens. Som det klart fremgar af det foregaende, forverredes indianernes forhold ibetydelig grad i Arene efter europeernes komme. Denne udvikling rejste hurtigt sporgsmalet, om indianerne kunne betragtes som mennesker pa samme niveau som europeerne. NAr indianerne havde faet spanskborgerskab, skulle de sa have samme rettigheder som spanierne? I 1545lykkedes det las Casas modstandere at fa ophevet'de nye love' fra1542, og i 1547led Las Casas endnu et nederlag, idet han blev tvunget til at rejse fra Amerika, men den spanske kejser Karl d. 5. var nu sa foruroliget over den hidsige debat om indianerne, at han den 16. april 1550 dekreterede stop for yderligere spanske erobringer, indtil fremtredende intellektuelle, teologer, og jurister havde besluttet, hvordan fremmede folkeslag skulle behandles. Ordren kom ganske vist sent - for sent - men det er i europeisk perspektiv interessant, at den faktisk kom. De sporgsmal, der skulle diskuteres blandt eksperterne var: 1. Var indianerne del af selvstendige nationer under Gud og paven? 2. Yar de statsborgere under kejser Karl d. 5., og havde de i givet fald samme rettigheder som andre statsborgere? 3. Var de af natur slaver uden sjel pa samme niveau som dyr, underkastet conquistadorerne? Nu skulle sagen afgores 6n gang for alle. iuan Cin6s de Septilveda talte for de spanske erobrere, Las Casas for indianernes rettigheder. 14 dommere blev udpeget, og i august og september horte de pa argumenterne fra de to talsmend. Septilveda havde fire argumenter for indianernes lavere status. Las Casas argumenterede mod disse fire argumenter ud fra sin fundamentale indstilling: indianere og bonder i Kastillien var fsdt lige. Derfor havde de lige rettigheder. I januar 1551 provede dommerne at na til en felles domsafsigelse, men de kunne ikke blive enige, og de to talsmend matte ud i en ny runde. Desverre kender vi ikke den endelige dom - den er ikke overleve

27 Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s ret. Sandsynligvis har dommerne ikke kunnet blive enige, for bade Seprilveda og Las Casas hevdede, at de havde vundet. Kejseren besluttede at opretholde status quo. Conquistadorerne skulle ikke have helt frie hender tll at gare,hvad de onstrede.?i den anden side blev det ikke forbudt for dem at foretage nye erobringer. Og virkeligheden viste snart, at regeringen i Spanien pa ingen made havde mulighed for at kontrollere, hvad der skete pa den anden side af Atlanterhavet. PA mange mader var processen i Valladolid derfor forgeves. Alligevel kan det hevdes, at den viste noget felles europeisk, og at den kom til at reprresenteren vigtig tendens i europeisk historie: NAr europ erne kom i kontakt med andre folkeslag, begyndte de at diskutere, hvordan disse mennesker skulle behandles. NAr europ erne tilsyneladende var andre folkeslag overlegne, havde de sa ret til atbehandle'de andre' som mindreverdige? Eller var alle mennesker lige? I debatten indgik i fsrste omgang religiose argumenter. I Septilvedas og Las Casas tilfelde hentedes argumenterne i Bibelen, og interessant nok - i meget haj grad i grekeren Aristoteles filosofi. Aristoteles blev meget diskuteret i senrenessancen, og bide Seprilveda og Las Casas henviser gang pa gang til hans skrifter. Det folgende er et kort uddrag af processen i Valladolid. Den blev udgivet af den person, der var formand for domstolen, Bartolemeus de la Vega. Han opsummerer processen pa folgende made: I det Herrens hr 1542 blev kejser Karl d. 5., konge af Spanien, som fortjener et evigt minde i menneskers hjerter, informeret om at spanierne udfsrte massakrer, vold og undertrykkelse. OgsA at de gjorde indianerne til slaver og paforte dem de frygteligste byrder, og indianerne tilhsrer efter en befaling fra Paven kejserdommet Kastillien og Le6n. Som et resultat af dette sammenkaldte han en hojtidelig forsamling i Valladolid. Han indkaldte eksperter og medlemmer af lrerde rid, og befalede dem at tage stilling til, om de grusomheder, som han havde hort om, var sande og at anbefale ham en egnet plan til at undga en sadan ondskab, s6ledes at indianerne kunne komme tilbage til deres tidligere frihed. De skulle ogsa give forslag til, hvordan den nye verden kunne styres i fremtiden, nar der var indfort gode love og omhyggelige instrukser. I mange dage blev der fremfort argumenter, og tilsidst blev visse love vedtaget, ifalge hvilke spanske, militrere ekspeditioner mod indianerne, kaldet CONQUISTAS, blev forbudt. Samtidig blev der givet ordrer til, at alle indianere, som uretferdigt var blevet gjort til slaver, skulle frigives. Ydermere at alle indianerne skulle genindsettes under de spanske kongers styre i alle deres rettigheder. Dette ophidsede de spaniere, for hvem indianerne var et rigt bytte og hvis rigdomme voksede pa grund af deres voldshandlinger, deres roverier og plyndringer af indianerne. Fyldt med vrede og raseri klage

28 Kiilsgaard Madsen, Opdagelserne, 1995, s de de over, at Kejserenbersvede dem deres egendom, som om de havde den lovformeligt, og ikke - som det var tilfeldet -blot var plyndrende ransmend, som tog helligt bytte. Resultatet var, at nogle af dem, idet de vendte hver en sten for at finde argumenter til deres egen fordel, skamlost vendte sig mod kejseren og gjorde opror. Andre henvendte sig til lerde mrend, som kunne angribe den kejserlige lov med juridiske argumenter, for at kejseren kunne blive overbevist om det ureiferdige i loven og maske opheve eller udsrette den... Disse mend fandt en forsvarer for deres opfattelser hos en vis lerd person, som dog i denne sag har vist sig ikke at vrere lerd nok. Denne mand var en vis Gin6s Seprilveda, den kongelige historiograf, som skrev en lille pralende, men velskrevetbog, som han gav titlen: OM DE RET- FARDIGE ARSAGER TIL KRIG. I den angriber han DE NYE LOVE sa godt, han formar, skont han aldrig direkte nevner dem, men forsvarer spaniernes fortidige og fremtidige krige og ekspeditioner mod indianeme' Han anerkender det slaveri, som spanieme undertrykker indianeme med, og som med farer, at deenten dor eller lever et liv, der er verre end doden. Familier bliver splittet op, som om de var koer eller far. De bliver tildelt forskellige spaniere i et bestemt antal til hver og bliver deres slaver... Da biskoppen af Chiapas (Las Casas) horte, at Gin6s havde skrevet en sadan bog, og da han var kommet i besiddelse af et kort referat af den, forstod han, hvad Gin6s var ude pa, og han onskede da at beskytte og forsvare indianerne mod enhver uretfrerdighed. Han skrev derfor det fol-gende forsvar for dem, der jo levede fredeligt uden at gore nogen uret mod nogen anden nation, mod deres undertrykkere, som holdt dem i slaveri og fik dem til at arbejde sig til dode. Forsvaret indeholdt et svar pa de fire argumenter, som Seprilveda havde brugt i sit forsvar for spaniernes ekspeditioner og de ordninger, som de brugte til at gore indianerne til slaver. Da biskoppen havde gendrevet Septilvedas argumenter i Halcald de Henares, og da hele det ervrerdige universitet, der havde fordomt Septilvedas opfattelse som urigtig og af samme grund havde forbudtbogens offentliggorelse, kom diskussionen mellem biskoppen og Sepr.ilveda kejseren for ate... I det Herrens Ar 1551befalede han, at de erverdige teologer og jurister skulle mode medlemmerne af Det indiske RAd for at hore pa begge parter og beslutte, hvad der var bedst for den offentlige interesse. Forst havde Septilveda lejlighed til at tale i 6n dag. SA horte de biskoppen tale i fem dage. Han leste hele sit forsvarsskrift op, kapitel for kapitel. Til sidst bestemte kommissionen, efter megen debat, at ekspeditionerne, som pa spansk kaldes 'conquistas', er onde, ulovlige, uretferdige og derfor burde forbydes i fremtiden. De tog imidlertid ingen beslutninger om tvangsarbejdet, for der var stadig opror blandt nogle af undertrykkerne i kongedommet Peru, og andre provinser var i en tilstand af forvirring