gladsaxe.dk Befolkningsprognose

Transkript

1 gladsaxe.dk Befolkningsprognose Gladsaxe Kommune Maj 2008

2

3 Befolkningsprognose for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning og sammenfatning Kommunens befolkning Alderssammensætning i prognoseperioden Kommunens samlede befolkningstal Småbørn (0-6 år) Skolebørn (7-16 år) Unge (17-24 år) De erhvervsaktive (25-66 år) De ældre (67-84 år) De gamle (85 - år) Sammenligning af tidligere og andre prognoser Befolkningsudviklingen i Gladsaxe Forudsætninger for prognosen 3.1 Indledning Beboelsesmønster (flyttemønster) Ændringer i boligmassen Antal 0 - år Usikkerheden ved prognosen Tabelgruppe I Befolkningsprognose for hele kommunen Tabelgruppe II Befolkningsprognose fordelt på bykvarterer Tabelgruppe III Befolkningsprognose fordelt på skoledistrikter Tabelgruppe IV Befolkningsprognose fordelt på enhedsplejedistrikter Bilag 1: Kort over statistikdistrikter Bilag 2: Distriktsnøgle Gladsaxe Kommune Budget og Analyseafdelingen Udarbejdet af Lis Bruus Christiansen ( ) og Inge Lene Møller ( ) J. nr P10 Sag: 2008/

4

5 3 Indledning og sammenfatning I dette hæfte gennemgås Gladsaxe Kommunes befolkningsprognose for årene I kapitel 1 beskrives den forventede befolkningsudvikling i de enkelte aldersgrupper. I kapitel 2 sammenlignes kommunens befolkningsprognose for 2008 med andre prognoser for befolkningsudviklingen i Gladsaxe Kommune; henholdsvis sidste års prognose og Danmarks Statistiks prognose fra I kapitel 3 redegøres for forudsætningerne for prognosen, herunder beboelsesmønster/flyttemønster ændringer i boligmassen og fertilitet. Usikkerheden ved prognosen diskuteres i kapitel 4. Bagest i hæftet bringes den egentlige prognose i form af et omfattende tabelmateriale. Dette viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen, i socialdistrikter, i skoledistrikter og i bykvartererne. Til sidst er vist et kort over statistikdistrikterne og en distriktsnøgle. Tabel 1 nedenfor viser befolkningsprognosens hovedtal opdelt på seks aldersgrupper. Tabel 1 Prognosens hovedtal Folketal 1. januar år småbørn år skolebørn år unge år erhvervsakt år de ældre år de gamle I alt * 2007 prognosens sidste år var 2022 med et folketal på Det tilsvarende folketal i 2022 i nuværende prognose er Befolkningsprognosen forudsiger en fortsat stigning i befolkningstallet fra i 2008 til i 2011, svarende til 1,3 pct. Derefter forventes et fald fra 2011 til 2023 på 1,3

6 4 pct. I den samlede prognoseperiode fra 2008 og til 2023 forventes i alt et fald på 0,05 pct. fra borgere til borgere. Antallet af 0-5 årige forventes at stige frem til 2010, fra børn i 2008 til i Fra 2010 forventes antallet at falde, således at der i 2020 vil være børn, 308 færre end i I resten af perioden stiger antallet af 0-5 årige lidt igen til børn, og ender således på et niveau som ligger lavere end Antallet af skolebørn (6-16 årige) vil efter en stigning på 41 børn fra 2008 til 2009 falder med et gennemsnit på 89 børn, fra 2009 til Antallet af skolebørn vil herefter være i Efter en lille stigning på 18 børn vil antallet falde igen fra 2014 og frem til 2023 med 392 skolebørn til Det er 688 færre børn end i Der kan forventes en stigning i antallet af unge (17-24 år) frem til 2013, hvorefter antallet vil falde lidt igen. I 2023 vil der således være 550 flere unge end i Der forventes således unge i 2023 mod i Blandt de erhvervsaktive (25-64 årige) forventes der en lille stigning, frem til 2009, hvor der vil være erhvervsaktive. Derefter er der tale om et fald i antallet frem til I alt vil der være et fald på 5,5 pct. i hele perioden fra 2008 til Der forventes således personer i den erhvervsaktive alder i 2023 mod i Blandt de ældre (65-84 årige) forventes en stigning i antallet frem til 2023 på samlet 22,9 pct. fra til ældre. Endelig er der en vækst i antallet af gamle (85 år og derover). Væksten for hele prognoseperioden er på 12,5 pct. fra gamle i 2008 til i 2023.

7 5 Figur 1: Figur 1 ovenfor viser antallet af personer i kommunen pr. 1. januar 2008 (faktiske tal) og pr. 1. januar 2012 (prognose tal), opdelt i 5 års aldersgrupper. Det fremgår af figuren at det faktiske antal år, år, år, år, år og år alle er større end prognosetallet i Aldersgrupperne år og år har et relativt stort fald. Følgende aldersgrupper har en relativ lille stigning: år og år. Følgende aldersgrupper har en relativ stor stigning: år, år, år og år. Øvrige aldersgrupper ligger ret stabilt: 0-4 år, 5-9 år, år, år, år og år.

8 6 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning i prognoseperioden 1.1. Kommunens samlede befolkningstal Kommunens befolkningstal er pr. 1. januar I befolkningsprognosen skønnes det, at befolkningstallet vil falde lidt igen med 70 borgere til i alt i løbet af prognoseperioden på 15 år. Det er et fald i befolkningstallet på 0,1 pct. Befolkningstallet ventes at stige kraftigt fra 2008 og tre år frem, fra i 2008 til i Det er en stigning på ca. 260 personer i gennemsnit om året. Fra år 2011 falder befolkningstallet lidt igen de næste fem år med ca. 44 om året til i Herefter falder antallet med 90 i gennemsnit om året til i Det svarer til et fald i befolkningstallet over hele prognoseperioden på 70 personer. Figur 2 illustrerer dette. Figur 2:

9 7 1.2 Småbørn (0-5 år) Op igennem halvfemserne steg antallet af småbørn i kommunen; en stigning som toppede i Herefter er der frem til 2005 sket et fald. Fra 2008 forventes der stadig en lille stigning de næste to år, så der i 2010 vil være børn, en stigning på 62 børn. Dette er en stigning på 1,3 pct. Herefter forventes antallet af småbørn at falde lidt igen frem til 2020, hvor der er småbørn, et fald på ca. 40 børn i gennemsnit om året. I resten af prognoseperioden forventes antallet af småbørn at stige lidt igen frem til 2023, hvor der er børn. Figur 3: Ses på forløbet over hele prognoseperioden falder antallet af småbørn med 236 børn. Andelen af småbørn falder fra 7,5 pct. af kommunens borgere i 2008 til 7,1 pct. i 2023.

10 8 Selvom småbørnene udgør mindre end 10 pct. af kommunens indbyggere, er det nødvendigt at se nærmere på denne gruppe, fordi den nøjagtige størrelse af aldersgrupperne 0-årige, 0-2 årige og 3-5 årige spiller en betydelig rolle for den kommunale planlægning. Sundhedspleje og daginstitutionstilbud skal dimensioneres efter størrelsen af disse småbørnsgrupper. 0-årige Efter en årrække med uafbrudt vækst i antallet af 0-årige i slutningen af halvfemserne, faldt antallet af fødsler kraftigt i Der var således årige i 2000 mod 806 i I 2006 steg antallet af 0-årige voldsomt igen. Der var således årige pr. 1. januar 2007 mod 723 året inden. Stigningen skyldtes især at 81 0-årige med deres familier flyttede til Gladsaxe. Frem til 1. januar 2008 er antallet af 0-årige steget lidt igen til 794 børn. Fra forventes antallet af 0-årige at falde til 770 børn, for derefter at falde yderligere til et lavere niveau frem til Resten af prognoseperioden falder antallet fra 735 børn i 2012, til 704 børn i 2017, for derefter at stige lidt igen til 744 i Dette forløb er vist i figur 4 og yderligere uddybet i afsnit 3.4. Figur 4:

11 9 0-2 årige Figur 5 viser udviklingen i antallet af 0-2 årige børn i kommunen. Denne aldersgruppe steg ganske betydeligt i midten af halvfemserne. Fra 1997 faldt antallet af 0-2 årige, og faldet fortsatte frem til Den 1. januar 2008 var der børn, hvilket er en stor stigning fra 1. januar Fra forventes antallet af 0-2 årige at falde lidt igen til 2.379, for derefter at ligge stabilt frem til 1. januar 2010 hvor der forventes at være børn. Fra 2010 til 2019 forventes antallet af 0-2 årige at falde lidt igen til børn, for derefter at stige lidt igen til i Der forventes over hele prognoseperioden et lille fald i antal børn på 137. Figur 5:

12 årige Antallet af 3-5 årige børn toppede i 1999 med børn. Herefter er antallet af børn faldet jævnt til børn 1. januar I 2008 steg antallet lidt igen til børn, antallet fortsætter med at stige frem til 2011 hvor der vil være Fra falder antallet lidt igen med 21 børn i gennemsnit om året til Fra 2014 vil antallet fortsætte med at falde frem til 2023 hvor der vil være børn, et fald på 15 børn i gennemsnit om året. I alt er der tale om et fald på 4,3 pct. over hele prognoseperioden. Figur 6 illustrerer dette forløb. Figur 6:

13 Skolebørn (6-16 år) 6 årige Specielt antallet af 6-årige børn har planlægningsmæssig betydning, idet antallet af børnehaveklasser beregnes her ud fra. Figur 7: Når der udelukkende ses på en enkelt årgang, slår tilfældige udsving i størrelsen af de enkelte fødselsårgange fuldt ud igennem på figuren. Efter 2015 ses en mere ensartet udvikling fordi prognosen benytter gennemsnitlige beregninger over størrelsen af årgange, som ikke er født endnu. Udviklingsmønstret fra figur 4 genfindes her - blot forskudt frem i tiden. Figuren viser, at størrelsen af skolestart - årgangen har været stigende frem til 2002, hvor der var årige. Derefter faldt antallet kraftigt frem til 2003 hvor der var 777 børn. Fra 2005 til 2006 faldt antallet med 49 børn, til 754. Fra 2006 til 2007 steg antallet med 37 børn til 791, for igen at falde lidt frem til 2008, nu med 33 børn til 758. Bortset fra en stigning fra 2008 til 2009 til 790 og fra 2011 til 2012 til 821 børn vil antallet ligge på nogenlunde samme niveau i resten af prognoseperioden.

14 12 Figur 8 illustrerer udviklingen i antallet af 6-16 årige. Fra midten af halvfemserne har antallet af skolebørn været stigende. Antallet stiger stadig lidt fra børn i 2006 til børn i Fra 2008 og frem til 2009 fortsætter antallet af skolebørn med at stige til Fra 2009 og de næste fire år forventes antallet af skolebørn at falde med 89 børn i gennemsnit om året, derefter falder antallet nu kun med 37 børn i gennemsnit om året til i Skolebørn kommer således til at udgøre en mindre andel af kommunens befolkning. I dag er 14,1 pct. af kommunens borgere skolebørn på 6-16 år, de næste tre år vil andelen ligge på samme niveau. I 2023 vil denne andel være faldet til 13,0 pct. Figur 8:

15 Unge (17-24 år) Antallet af unge Gladsaxe borgere har de sidste fire år ligget på nogenlunde samme niveau, i 2007, efter at antallet har været faldende i slutningen af halvfemserne. Tendensen med et næsten stabilt antal unge ser ud til at være slut. En ny tendens vil herefter vise sig i de kommende år fra , hvor der sker en stigning på 171 unge og stigningen fortsætter de næste fem år med 219 unge i gennemsnit om året, til i I resten af prognoseperioden, falder antallet af unge lidt igen til i Figur 9 illustrerer dette. Figur 9: Andelen af unge stiger fra 9,1 pct. af kommunens borgere i 2008 til 10,7 pct. i 2013, derefter falder andelen lidt igen til 10,0 pct. i 2023.

16 De erhvervsaktive (25-64 år) I halvfemserne har antallet af Gladsaxe borgere i den erhvervsaktive alder været nogenlunde konstant, herefter er antallet steget langsomt. Efter et lille fald i 2006 steg antallet lidt igen fra 2007 til 2008, en stigning på 291 borgere fra personer i 2007 til i Fra 2008 til 2009 er der fortsat en lille stigning nu med 86 borgere til Fra 2009 og frem til 2023 falder antallet igen, de fire første år med 220 borgere, de næste år med 105 borgere i gennemsnit om året til i Over hele prognoseperioden er det et fald på personer, eller 5,5 pct. Se figur 10. Figur 10: Det betyder, at andelen af erhvervsaktive i kommunen forventes at være svagt faldende; nemlig fra 53,3 pct. i 2008 til 50,4 pct. i Denne aldersgruppe de årige har sammen med de årige også planlægningsmæssig betydning, fordi hovedparten af kommunens skatteydere befinder sig i disse aldersgrupper. I de skatteprognoser, der udarbejdes i forbindelse med budgettet, tages der højde for denne udvikling.

17 De ældre (65-84 år) I midten af halvfemserne var antallet af ældre næsten konstant, men siden 1997 er tendensen vendt til et fald i antallet. Faldet i antallet af årige forventes at stoppe i 2008 ved ældre, derefter forventes antallet at stige lidt frem til 2009, hvor der vil være ældre.. Antallet af ældre vil fortsætte med at stige fra 2009 og frem til 2023, med 133 ældre i gennemsnit om året til personer. Figur 11 illustrerer dette. Figur 11: Andelen af ældre er hermed 13,6 pct. af kommunens borgere i 2008, men stiger lidt igen frem til 2023, hvor andelen er 16,7 pct.

18 De gamle (85 - år) Antallet af gamle borgere ventes fortsat at stige frem til 2013, for derefter at ligge på næsten samme niveau frem til Således var der gamle den 1. januar 2008, i 2023 vil der være Det er en stigning på 12,5 pct. Fra stiger antallet af 85-årige og derover med ca. 30 borgere i gennemsnit om året til i Fra forventes et lille fald på 16 borgere. I resten af prognoseperioden forventes en svag stigning i antallet, så der i 2023 vil være ældre. Se figur 12. Figur 12: Andelen af gamle stiger lidt over hele prognoseperioden fra 2,4 pct. af kommunens borgere i 2008 til 2,8 pct. i Antallet af gamle og den forventede udvikling i antallet har væsentlig betydning for dimensionering af servicen på ældreområdet med hjemmepleje, ældre- og plejeboliger.

19 17 2. Sammenligning med sidste års prognose og Danmarks statistiks prognose Ifølge sidste års prognose for skulle der pr. 1. januar 2008 være borgere i kommunen. Der var faktisk , hvilket er en afvigelse på 263 borgere eller 0,4 pct. Antallet af 0-årige børn skulle ifølge 2007-prognosen være 749, og der var 794 børn pr. 1. januar 2008; en afvigelse på 45 børn. De to næste figurer viser 2008-prognosen sammenlignet med sidste års prognose og Danmarks Statistiks prognose fra Sammenligningen går på henholdsvis det samlede antal borgere og antal 0-årige. Figur 13: Af figur 13 fremgår, at Gladsaxe Kommunes 2008-prognose fra 2010 ligger noget højere end kommunens 2007-prognose og noget højere end Danmarks Statistiks. Ved en sammenligning skal der tages højde for at aksen udelukkende vedrører intervallet borgere. Danmarks Statistiks prognose ligger på et noget lavere niveau, men med en ensartet udvikling over alle prognose årene.

20 18 Allerede fra 2009 og frem er Gladsaxe Kommunes prognose noget mere optimistisk med hensyn til det samlede befolkningstal end Danmarks Statistiks prognose. I 2009 er det samlede befolkningstal i Danmarks Statistiks prognose 1,8 pct. lavere end i Gladsaxe Kommunes prognose, men med en stigende tendens til 2,3 pct. højere i Forskellen kan skyldes, at Danmarks Statistiks prognose ikke tager hensyn til det forventede nybyggeri i Gladsaxe Kommune. Figur 14: Af figur 14, hvor antallet af 0 - årige sammenlignes, ses at antallet i Gladsaxes 2007-prognose i det første prognose år er det samme som det faktiske tal for I 2009 forventes et lille fald i antallet af 0 - årige, som dog ligger på et niveau lidt højere end sidste års prognose, dette fald fortsætter de næste fem år. Fra ligger 2008-prognosen og sidste års prognose på næsten samme niveau. Fra 2016 og frem til 2023 er 2007-prognosen lidt højere end prognosen. Med hensyn til antallet af 0 - årige ligger Danmarks Statistiks prognose over hele prognoseperioden på næsten samme niveau som Gladsaxe Kommunes prognose fra sidste år.

21 19 Afvigelsen mellem Gladsaxes 2008-prognose og 2007-prognose er forklaret nærmere i afsnit 3.4. I tabel 2 nedenfor sammenlignes Gladsaxe Kommunes faktiske befolkningstal med kommunens befolkningsprognose og Danmarks statistiks prognose for Gladsaxe kommune. Tabel 2. Sammenligning af Danmarks statistiks og Gladsaxe Kommunes befolkningsprognose med faktiske folketal. Faktisk folketal Gladsaxe prognose (året før) Danmarks statistik (året før) 1. januar I alt 0-årige I alt 0-årige I alt 0-årige Bemærkning: Danmarks Statistiks befolkningsprognose på kommune niveau udarbejdes et halvt år senere end kommunens.

22 20 3. Forudsætninger for prognosen 3.1 Indledning Befolkningsprognosen for Gladsaxe Kommune er i år udarbejdet på grundlag af KMD s nye prognosemodel Opus Simulering Befolkning og ikke som de foregående års prognoser udarbejdet på grundlag af KMD s prognosemodel Jeppe. Grundlaget for prognosen er fortrinsvis data, der beskriver de faktiske forhold i Gladsaxe Kommune i de seneste 4 år. Ved udarbejdelsen af prognosen sker der en tilpasning med regionale data fra Danmarks Statistik. Det betyder, at prognosen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks prognose og arbejdskraftoplandet fra Region Hovedstaden (København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne i de tidligere 2 amter København og Frederiksborg) og kommunerne i det tidligere Roskilde amt. Herudfra bestemmes folketallet i Gladsaxe Kommune og i resten af regionen. Beregningen af folketallet i modellen sker med udgangspunkt i 3 grupper af parametre: 1) Ændringer i beboelsesmønstret: Beboelsesmønstret er et udtryk for, hvordan udnyttelsen af de eksisterende boliger forandrer sig over tid. Ændringen i modellen er summen af tilflyttede, fraflyttede og døde. 2) Ændringer i boligmassen: Ændringer i boligmassen er et resultat af, at der nybygges og nedlægges boliger, både i hele hovedstadsområdet og i Gladsaxe Kommune. 3) Antallet af 0 - årige: Antallet af 0 - årige er et selvstændig parameter i prognosemodellen. 3.2 Beboelsesmønster (flyttemønster) I befolkningsudviklingen indgår forskellige faktorer. Faktorerne dødsfald og til- og fraflyttede i den eksisterende boligmasse er slået sammen i en nettobevægelse: Forblivelsesraten. Antal pers. i eksist. boliger ultimo året Forblivelsesraten defineres som: Antal pers. i eksist. boliger primo året

23 21 I slutningen af 80 erne faldt nettoflytningen fra kommunen til 200 personer i gennemsnit om året. I det meste af halvfemserne er der sket en nettoflytning til kommunen. Det største tilflytteroverskud var i 1993 og 1994 på ca. 322 personer om året. I slutningen af halvfemserne faldt flytteoverskuddet til ca. 146 personer om året. Fra faldt antallet af nettotilflyttede til ca. 57 personer om året. I 2004 er der en nettoflytning fra kommunen med 33 personer, og i 2005 stiger nettofraflytningen til 369 personer. Så stor en nettofraflytning har der ikke været i kommunen siden I 2006 er der igen en nettoflytning til kommunen med 160 personer, og netto tilflytningen stiger i 2007 nu med 608 borgere. Det illustreres af figuren nedenfor. Figur 15: I 2007 tilflyttede der borgere og der fraflyttede borgere. Ses der detaljeret på flytningerne i de 4 kvartaler i 2004 fremgår det, at nettotilflytningen sker i 1. og 2. kvartal, mens nettofraflytningen ligger i 3. og 4. kvartal. I 2005 er der en nettofraflytning i alle fire kvartaler, størst i 4. kvartal.

24 22 Denne nettofraflytning fortsætter i 2006 men kun i første kvartal. I de tre andre kvartaler er der en nettotilflytning som var størst i 4. kvartal. Nettotilflytningen til kommunen fortsætter i I 2007 gav 2. kvartal et flytteoverskud på 265 personer, mens kvartal gav et flytteoverskud på henholdsvis 225 og 117 personer. Det første kvartal i 2008 giver også et flytteoverskud nu på 134 personer. Tabel 3. Flytninger til og fra Gladsaxe År/kvartal Tilflytninger Fraflytninger Tilflyt- Fraflyt- Flyttetede tede over- Indland Udland Indland Udland I alt I alt skud kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kvt Det er nu de erhvervsaktive (25-64 årige) der i 2007 har den største nettotilflytning svarende til 375 personer. For småbørnene (0-5 årige) viste flyttemønstret i 2007 også en nettotilflytning, svarende til 107 børn. Andelen af nettotilflyttede småbørn til kommunen er i 2007 steget med 132 pct. svarende til 61 flere børn. For skolebørnene (6-16 årige) er der også et flytteoverskud i 2007 nu på 76 børn, i 2006 var flytteunderskuddet på 16 børn.

25 23 For de unge (17-24 årige), er der også et flytteoverskud i 2007 på 74 personer, i 2006 var flytteoverskuddet på 92 personer. Det er stadig kun de ældre og gamle (65-84 årige og årige), der har haft en nogenlunde konstant nettofraflytning. I 2007 var den på i alt 24 personer, 19 færre end i 2006, hvor der nettofraflyttede 43 personer. Figuren nedenfor viser det aldersopdelte flyttemønster for 2005, 2006 og Figur 16: Til brug for beregningerne i prognosemodellen sammenkøres hvert år BBR (Bygnings- og boligregistret) og CPR med udgangspunkt i opdelingen af kommunen i 80 statistikdistrikter. Statistikdistrikterne grupperes i 9 parameterområder efter bebyggelsens art. Beboelsesmønstret i de eksisterende boliger beregnes opdelt på køn og alder for hvert parameterområde.

26 24 Prognosen er en fremskrivning af det historiske beboelsesmønster, og det er derfor afgørende hvilken historisk periode, der lægges til grund for fremskrivningen. Gladsaxe Kommunes prognose bygger på fire historiske år: Danmarks statistiks nye tal pr. 1. januar indgår som beregningsudgangspunkt for fremskrivningen. Døde behandles i prognoseberegningerne som en slags fraflyttede. Gennem de sidste fem år har antallet af døde blandt Gladsaxes befolkning ligget på et gennemsnit på 700 pr. år. Antallet af døde er faldet meget fra 772 personer i 2002 til 709 personer i I prognosemodellen bygges på Danmarks Statistiks beregnede dødelighedsindeks, for at få en vurdering af dødelighedens størrelse på kommuneniveau. Dødelighedsindekset tager udgangspunkt i data for årene Dødeligheden antages at falde igennem hele prognoseperioden Nedgangen i dødshyppigheden antages at berøre alle alderstrin. Forskellen imellem fødte og døde, omtales som fødselsunderskud eller fødselsoverskud. Fra var der et fødselsunderskud på 50 børn i gennemsnit om året. I 2004 til 2006 er der derimod et lille fødselsoverskud på henholdsvis 34, 73 og 34 børn. Der var fortsat et fødselsoverskud i 2007 nu på 67 børn. Prognosen bygger på et gennemsnit af årene og gennemsnittet giver et lille fødselsoverskud. Dette fødselsoverskud fortsætter over hele prognoseperioden med en tilsvarende størrelse. Baggrunden er et næsten konstant fødselstal og et forventet stigende antal døde, fordi antallet af gamle er stigende. Middellevetiden stiger fortsat. For mændene er der tale om en lille stigning det sidste år på 0,07 år til 75,9 år og for kvinder 0,05 år til 80,5 år. Til sammenligning steg middellevetiden året før 0,24 år for mænd og 0,19 år for kvinder.

27 Ændringer i boligmassen Boligerne Boligbyggeriet i Gladsaxe Kommune har frem til 2004 haft et meget lille omfang. Det store boligbyggeprojekt i TV-byen Gyngemose Park har dog ændret dette, og der forventes også et noget større omfang i de næste fire år. Boligbyggeriet i Hovedstadsregionen/Region Hovedstaden har haft en mere ensartet udvikling fra Nedenstående tabel illustrer dette: Tabel 4. Fuldført boligbyggeri i Gladsaxe og hovedstadsregionen Gladsaxe Hovedstadsregionen Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. Fra 2006 Region Hovedstaden. Det seneste store boligbyggeri i Gladsaxe Kommune er Gyngemose Park (tidligere TV-byen). Her bliver bygget i alt 577 lejligheder og 100 ungdomsboliger i perioden På Signalvej og Telefonvej er der i alt bygget 359 lejligheder i Der er indtil 2005 blevet udarbejdet en kommunefordelt boligbyggeprognose hvert år af Hovedstadens Udviklingsråd. Boligbyggeprognosen er udarbejdet på grundlag af arealundersøgelsen (boligrummeligheden i regionen), kommune- og regionsplanernes planlagte boligudbygning for de enkelte kommuner og befolkningsudviklingen. Den seneste arealundersøgelse er pr. 1. januar For årene er kommunens eget boligprogram delvist anvendt. De følgende to tabeller angiver hvilke boligforudsætninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af befolkningsprognosen. I tabel 5 er boligbyggeriet fordelt mellem hovedstadsregionen/region Hovedstaden og Gladsaxe, og i tabel 6 er byggeriet i Gladsaxe gjort op i enkelt projekter.

28 26 I tabel 5 er dels vist de tal for Gladsaxe, der benyttes i kommunens egen prognose, dels en tilretning af Hovedstadens Udviklingsråds sidste boligbyggeprognose fra Boligforudsætningerne er opgjort for Gladsaxe Kommune og kommunens arbejdskraftopland som består af Region Hovedstaden og det tidligere Roskilde amt. Tabel 5. Boligforudsætninger til befolkningsprognosen Nybyggeri i Gladsaxe og Hovedstadsregionen , antal boliger Gladsaxe Kommune Arbejdskraftopland Tabel 6. Boligbyggeri under opførelse i Gladsaxe 2008/2009, antal boliger Boligtype Antal Gyngemosepark (Tv-byen) andels-, ejer- og lejerboliger etageboliger 236 Telefonvej ejerboliger 154 Søborg Parkalle, Plænen seniorbofællesskab 25 Søborg Hovedgade/Hagavej etageboliger 20 Søborg Hovedgade etageboliger 18 I alt 453 Anm.: Excl. privat parcelhusbyggeri. I løbet af 1980 erne er der årligt blevet nedlagt ca boliger i hovedstadsregionen. Det må forventes, at der også fremover vil blive nedlagt et antal boliger. I Gladsaxe Kommune nedlægges der årligt ca. 10 boliger i gennemsnit, som følge af boligsammenlægninger. Ved udarbejdelse af kommunens egen prognose er det forudsat, at der også fremover vil være 10 nedlagte boliger om året.

29 Beboere i boliger For at kunne beregne hvor mange mennesker, der flytter ind i nye boliger, og hvor mange, der fraflytter nedlagte boliger, tages der udgangspunkt i de såkaldte standardparametre. I disse parametre angives der en gennemsnitlig husstandsstørrelse og en gennemsnitlig aldersfordeling. Der findes standardparametre for mange forskellige boligtyper (Boligtyperne er inddelt i beliggenhed, anvendelse og ejerform m.v.). I Gladsaxe Kommunes befolkningsprognose er der valgt følgende parametre for gennemsnitlig husstandsstørrelser: Hovedstadsområdet: Parcelhuse 3,15 Tæt/lave boliger 2,08 Etage boliger 1,71 Andels boliger 1,83 Senior boliger 1,50 Ungdoms boliger 1,19 Mindre familieboliger 2,30 KMD nyberegnede i 2007 disse standardparametre på grundlag af statistik for årene

30 Antal 0 - årige Antal 0 - årige er en af de parametre, der har planlægningsmæssig betydning, især for daginstitutions- og skoleområdet. I slutningen af 1990 erne blev der i gennemsnit født 758 nye Gladsaxe-borgere hvert år, men med en faldende tendens. I 1999 blev der kun født 684 børn, det samme niveau som i Antallet af fødsler har fra ligget på omkring 700 børn om året. I 2005 var antallet af fødsler steget betydeligt til 790 børn, som er det højeste antal siden Efter et fald i antallet af fødsler i 2006 til 727 børn, er antallet steget lidt igen i 2007 til 776 børn. Figur 17: Til antallet af nyfødte kommer et antal tilflyttede 0 - årige. I gennemsnit er der de sidste ti år nettotilflyttet ca årige til kommunen om året. Antallet af 0 - årige pr. 1. januar 2009 forventes at være 770 børn.

31 29 Fertilitetskvotienterne, altså tilbøjeligheden til at få børn, har vist sig at svinge særdeles kraftigt. Heri ligger størsteparten af forklaringen på de ændringer der sker i antallet af 0-årige. I Prognose-modellen (OPUS Befolknings Simulering) er fertiliteten sammensat af fødselskvotient og fødselsniveau. Tabel 8: Fertilitetsforudsætninger for befolkningsprognosen Fødselskvotient 1) Fødselsniveau 2008 Fertilitet Danmarks Statistiks prognose 2007: Hele landet 1,815 1,900 Prognose-modellen: Region Hovedstaden 1,959 0,859 1,683 Gladsaxe 1,876 1,080 2,026 Anm.: Fødselsniveau gange fødselskvotient = fertiliteten. Fertiliteten antages som i landsprognosen at være stigende frem til år ) Er gennemsnittet for Fødselskvotienten er den aldersfordelte fødselshyppighed, defineret som antallet af nyfødte pr kvinder i den fødedygtige alder (15-49 år). Denne størrelse opgøres hvert år af Danmarks Statistik for Gladsaxe Kommune. Prognosen her bygger på perioden fra Derfor anvendes den gennemsnitlige fødselskvotient for denne periode, som udgangspunkt. I prognoseperioden bygger fødselskvotienten på Danmarks Statistiks forventninger til den fremtidige fertilitet på landsplan. Fødselsniveauet er en faktor, som muliggør en tilpasning af den historiske fødselskvotient til erfaringerne i de enkelte kommuner og de enkelte delområder i kommunerne. Fødselsniveauet beregnes i prognosemodellen ud fra det faktiske antal fødsler pr. kvinde pr. år i forhold til det beregnede antal fødsler i gennemsnit for årene (De historiske år). Fødselsniveauet er altså den faktor, der tager højde for den faktiske fertilitetsudvikling i den enkelte kommunen.

32 30 I tabel 9 er vist den konstaterede udvikling i fertiliteten (fertilitetskvotienten) fra 2002 til 2007 i hele landet, Gladsaxe og Region Hovedstaden. Tabel 9. Fertilitetskvotienter efter område og tid Hele landet 1,725 1,760 1,778 1,799 1,850 1,846 Region Hovedstaden 1,703 1,726 Københavns Amt 1,852 1,870 1,865 1,918 Frederiksborg Amt 1,932 2,013 2,007 2,083 Roskilde Amt 1,814 1,899 1,866 1,929 Gladsaxe 1,748 1,755 1,784 2,030 1,909 2,033 Kilde: Statistikbanken, Danmarks statistik. Fertiliteten i hele landet er steget fra 1,725 i 2002 (regnet pr kvinder i den fødedygtige alder) til 1,850 i Der er et lille fald fra 2006 til 2007, men trods faldet regner Danmarks Statistik med, at fertiliteten stiger fra 1,846 i 2007 til 1,900 i For Gladsaxes vedkommende steg fertiliteten fra 1,748 i 2002 til 1,784 i Efter endnu en stigning frem til 2005 på 2,030, faldt fertilitetskvotienten i 2006 til 1,909. Fertiliteten er dog igen steget i 2007 til 2,033, men forventes at falde lidt igen i 2008 til 2,026. Gladsaxe har i næsten hele perioden haft en højere fertilitet end hele landet, men en lavere fertilitet end kommunerne i det tidligere Københavns Amt. I 2006 og 2007 var fertiliteten væsentlig højere i Gladsaxe end i hele landet og Region hovedstaden. Den model (OPUS Simulering Befolkning), der bruges i prognosearbejdet tager sit udgangspunkt i fertilitetskvotienten for Region Hovedstaden og det tidligere Roskilde Amt, korrigeret for den senest konstaterede fertilitet i Gladsaxe Kommune.

33 31 Fertiliteten i 2007 (1. januar 2008) blev lidt højere end det forventede niveau, og på basis af fødslerne de første tre måneder af 2008 forventes fertiliteten at ligge lidt lavere i 2008 end i Danmarks Statistik forventer en vækst i fertiliteten over hele prognoseperioden, til 1,900 i Gladsaxe ligger allerede over dette niveau. Det forventes, at fertilitetsudviklingen i Gladsaxe ikke helt følger Danmarks Statistiks forventede udvikling. På baggrund af den voldsomme stigning i fertiliteten i Gladsaxe fra 2004 til 2005 og næsten samme udvikling frem til 2007, bibeholdes det fødselsniveau der blev brugt fra 2007 til 2022 med et lille fald. Forventningerne til fertiliteten fra skønnes derfor at ligge på et lidt lavere niveau end sidste års prognose, og fortsat 15 pct. over Region Hovedstaden. Figur 18 illustrerer det faktiske antal fødsler i 2006 og 2007 pr kvinder i Gladsaxe i alderen 15 til 46 år. Der er født 49 flere børn i Blandt de 31 årige er fødselstallet markant højere i 2007 end i 2006, mens det er markant lavere for de 27 årige. Figur 18:

34 32 I følge den foreliggende befolkningsprognose vil der pr. 1. januar 2009 være årige. Denne størrelse kan også sandsynliggøres ved at sammenligne med det faktiske antal fødte fra juni For de seks første måneder af 2008 er der under et født 40 børn mere end året før. Tabel 10. Antal fødsler pr. måned fra juni 2008 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Ialt Til antallet af fødsler kommer som nævnt et antal tilflyttede 0 - årige; i gennemsnit 20 om året gennem de seneste år.

35 33 4. Usikkerheden ved prognosen Usikkerheden ved befolkningsprognosen kan behandles med udgangspunkt i de tre grupper af parametre, der er grundlaget for befolkningsfremskrivningen. Fremskrivningen af beboelsesmønstret på baggrund af de seneste års erfaringer giver ikke anledning til speciel stor usikkerhed. Dette gælder især, hvis man interesserer sig for større aldersgrupper. Usikkerheden er større jo længere frem i tiden befolknings antallet omhandler. Endelig er usikkerheden større jo mindre delområder af kommunen opgørelsen drejer sig om. Boligbyggeri af en størrelsesorden som udbygning i Gyngemose Park (TVbyen) spiller en betydelig rolle i lokaleområdet. For den samlede udvikling i kommunens folketal og befolkningssammensætning har det stor betydning i de næste ti år. Antal 0-årige. Ses derimod på de årgange, der ikke er født endnu, er der grund til at tage større forbehold. Nedenstående tabel viser hvilke årgange, der ikke er født endnu. Tabel 11. Befolkningsprognosens usikkerhed Det fremgår, at fra 2014 er de nye skoleårgange endnu ikke født. Og allerede fra 2010 befolkes kommunens vuggestuer udelukkende af årgange, som endnu ikke er født.

36

37 47 Tabelgruppe I Befolkningsprognose for hele kommunen

38 36 Folketal pr. 1. Januar, hele kommunen

39 37 Folketal pr. 1. Januar, hele kommunen Folketallet fordelt på aldersgrupper i % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

40 38 Folketal pr. 1. Januar, hele kommunen

41 39 Tabelgruppe II Befolkningsprognose fordelt på bykvarterer Bykvarterer 1. Værebro 7. Kagså 13. Buddinge 2. Bagsværd 8. Mørkhøj 14. Søborg 3. Nybro 10. Gyngemose 15. Høje Gladsaxe 4. Haspegård 11. Gladsaxe 16. Maglegård 5. Stengård 12. Vadgård

42 40 Folketal pr. 1. Januar, bykvarter 1. Værebro Folketal pr. 1. Januar, bykvarter 2. Bagsværd