Myter om e-læring Af konsulenterne Steffen Löfvall og Anders Find, netstrategen.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Myter om e-læring Af konsulenterne Steffen Löfvall og Anders Find, netstrategen.dk"

Transkript

1 Myter om e-læring Af konsulenterne Steffen Löfvall og Anders Find, netstrategen.dk I de seneste år har der været et stort fokus på, hvordan IT kan bruges som et værktøj til at digitalisere traditionel kursusvirksomhed og kompetenceudvikling i organisationer og virksomheder. Der er ingen tvivl om, at der ligger et meget stort potentiale i dette univers, men e- læring er mere end det. I denne artikel vil vi indkredse en række af de fundamentale strategiske og løsningsmæssige udfordringer, man møder, når man arbejder med e-læring. Vi vil primært tage udgangspunkt i erfaringer, som vi har dels fra strategidrøftelser med ledelsesniveauet i en række større danske private og offentlige virksomheder (herefter omtalt som organisationer), dels fra operationel projektledelseserfaring i en række konkrete e-læring initiativer. Artiklen henvender sig primært til læsere, der har et begrænset kendskab til e-læring og nu står over for at skulle foretage en strategisk afklaring eller vil i gang med det første større initiativ. Mere erfarne e-læring entusiaster vil kunne bruge artiklen til at perspektivere egne erfaringer med e- læring. E-læring er et omdiskuteret begreb. I den overvejende del af litteraturen bliver det defineret som en bred betegnelse for teknologiunderstøttet (fjern)undervisning, der antages at kunne nedbryde tidsmæssige og fysiske barrierer samt give mulighed for en større fleksibilitet i kompetenceudviklingen af f.eks. personale, underleverandører og kunder. Inden for denne forståelsesramme findes mange teknologiske systemer og tilhørende begreber som f.eks. CBT, computer based training (typisk selvtræningsprogrammer) og CSCL, computer supported collaborative learning (typisk konferencesystemer). En uddybning af disse og mange andre findes i de fleste bøger på marked, hvorfor vi ikke vil diskutere det yderligere. Den vigtige og banale pointe er her, at der findes mange løsninger, som hver især rummer mange anvendelsesmuligheder og -begrænsninger. Når man begynder at interessere sig forretningsmæssigt og akademisk for e-læring, støder man på en lang række idealer, anbefalinger og ikke mindst myter, som ikke nødvendigvis virker logiske inden for ens egen organisatoriske virkelighed. Disse myter og forestillinger er vigtige at kende til og reflektere over. Hvis man som beslutningstager baserer sine handlinger på myter som en form for handleanvisninger, kan man være ilde stedt. Det er derfor særdeles vigtigt både i effektivitetsmæssige og økonomiske termer at kende til disse myter, reflektere over dem og forholde sig kritisk til dem. Vi har konstateret, at nogle myter eksisterer internt og bliver skabt og båret af interne interessenter af hensyn til magtkampe om projektejerskab. Andre myter eksisterer pga. af uvidenhed og manglende indsigt. Endelig bærer og formidler eksterne e-læringsleverandører også myter, og de anvendes såvel bevidst som ubevidst i udpræget grad i salgsprocesser samt indlejret i leveregler og projektledelsesmodeller. Vi vil derfor behandle myter på tre abstraktionsniveauer; på markedsmæssigt, strategisk og projektniveau. De tre niveauer er naturligvis konstruerede af forfatterne for at skabe en vis grad af systematik og tematisering. 1

2 Det markedsmæssige perspektiv handler om myter, der især handler om omverdenen. Det drejer sig om e-læringsbegrebet, men også myter om det konsulentmarked, som løser en lang række opgaver inden for e-læring, vil vi se nærmere på. Det strategiske perspektiv er et internt perspektiv på e- læring. Det handler om, hvordan man implementerer e-læring i organisationen. På projektniveauet koncentrerer vi os om gennemførslen af det konkrete e-læringsprojekt. Niveauet har både en intern og ekstern side, da en stor del af e-læringsprojekter produceres af eksterne leverandører. Som det fremgår af nedenstående skema, findes der mange forskellige myter på de tre niveauer. Der eksisterer selvfølgelig langt flere. Oversigt over fremherskende e-læringsmyter Markedsmyter 1a: E-læring er teknologiunderstøttet undervisning! 1b: Valg af leverandør foretages ud fra rationelle analyser! 1c: De globale software- og konsulenthuse vil overtage markedet på længere sigt! 1d: Der er sammenhæng mellem kvalitet og pris! 1e: Der er god økonomi i e-læring! 1f: Ved at vælge en kendt løsningsleverandør får du det bedste produkt! 1g: Det er et ungt løsningsmarked, som ikke forstår sig på pædagogik og læring! 1h: Eksternt udviklede e-læringsløsninger har en hurtig tilbagebetalingstid! Strategimyter 2a: Der findes et ideelt e-lærings strategiudviklingsforløb og deraf en automatisk implementering! 2b: Organiseringen af e-læring bør forankres i HR- frem for IT-afdelingen! Projektmyter 3a: Der findes et ideelt kursusudviklingsforløb! 3b: Et e-læringsprodukt en teknologiplatform! 3c: Den teknologiske platform er den største post på budgettet! 3d: Ved at vælge store udenlandske systemer frem for danske er du bedre stillet i dag og i morgen! 3e: Du er fremtidssikret ved at opfylde internationale e-læringsstandarder for indhold! 3f: Køb en færdigpakke og du er med! 3g: Al indholdsproduktionen kan købes ude i byen! I artiklen har vi valgt at fokusere på 7 myter. Vi har valgt disse ud, da vi dels ønsker at positionere e-læring (myte 1a), dels problematisere et rationelt grundsyn på e-læringsstrategi og projektledelse (myterne 1b, 2a, 3a) og implementering (myte 2b) samt teknisk-økonomiske overvejelser (myterne 3b og 3c). Markedsmyter Markedsmyter er karakteriseret ved, at de er eksternt orienterede, ofte opstår i organisationens omverden og fortrinsvis bringes ind i organisationen via medier og løsningsleverandører. Myte 1a: E-læring er teknologiunderstøttet undervisning! Når man taler om e-læring og implementerer e-læring i sin organisation, følger der ofte helt specifikke forestillinger om, hvordan medarbejdere lærer (læringsteorier) med. Spørger man fx e- læringsleverandører, får man ofte et meget idylliseret svar: E-læring er ud fra en virksomhedsøkonomisk og ledelsesmæssig betragtning med til at effektivisere formidlingen af holdninger og information. E-læring er et supplerende værktøj, hvis det bliver anvendt i rette dosering og sammenhæng. I nogle tilfælde kan e-læring ligefrem erstatte den typiske tilstedeværelsesundervisning, coaching og sidemandsoplæring. 2

3 Tilrettelægger man spændende og indlevende e-kursusforløb, aktiveres den lærendes følelser og giver anledning til refleksion og erkendelse, hvilket er grundbetingelsen for slutmålet holdningsog adfærdsændringer. I al idyllen postuleres det som regel også, at e-læring respekterer brugerens personlige og faglige forudsætninger og læringsstile samt giver mulighed for omkostningsfrit at lære af sine fejl. Som det antydes, er det en sandhed med mange modifikationer. Uanset tro og overbevisninger viser det sig at være hensigtsmæssigt at have en velovervejet forståelse af e-læringsbegrebet. Det letter dels strategiarbejdet, og gør det dels nemmere at afstemme mål, retning og holdninger med leverandører. Alle i en organisation vil naturligvis have hver sin mere eller mindre artikulerede opfattelse af, hvad e-læring er og kan. Det interessante er, at hver af sådanne opfattelser har vidt forskellige implikationer for et e-læringsprojekt udseende og praktiske gennemførsel. Derfor kan en definitionsdebat være nødvendig, om end en sådan ofte opleves som spild af tid. En definitionsdebat kan tage udgangspunkt i to dimensioner; det læringsteoretiske fundament og udnyttelsen af træningsteknikker (graden af såkaldt blended learning ). Blandt HR-ansatte samt projektledere og salgskonsulenter hos leverandører afkodes det teoretiske grundlag som regel hurtigt. Vi har ofte oplevet, at leverandørpræsentationer, der havde et læringsteoretisk udgangspunkt virker stærkt afvæbnende hos styregruppedeltagere, der ellers har haft et generelt negativt syn på eksterne leverandører. Derved får nogle leverandørevalueringer et skær over sig af ritualiserede ceremonier! Ser vi nærmere på den anden dimension, træningsteknikker, så er tilhængere af en smal definition sådan set ret smarte. Her tænkes e-læring primært som IT-undervisning, hvor kursisten gennemfører kurset og testes i et IT-miljø. En sådan filosofi virker generelt usikkerhedsreducerende i strategi-, projekt- og implementeringsarbejdet. Filosofien er nemmere at planlægge strategisk ud fra, og det kræver ikke nær så meget initial analyse af muligheder og barrierer som ved bredere definitioner. Anlægges derimod en bred forståelse kan det føre til, at man tidligt ser flere mulighederne for at koble eksisterende træningsteknikker og e-læring sammen. Hertil åbnes ens blik nemmere for alternative elektroniske læringsformer, som man måske ikke kender meget til og som er komplekse at udvikle. Her tænkes f.eks. på problemorienteret gruppearbejde forankret i konferencesystemer. Endelig synes bredde at stimulere kolleger til at have sine egne fortolkninger af mulighedsrummet og det kan skabe motivation og opbakning. Læringspointen er, at e-læring kan defineres som mere end blot teknologiunderstøttet undervisning, og at kurser kan bygges på flere forskellige læringsteoretiske fundamenter. Endvidere ses en tendens til institutionalisering af specifikke læringsteoretiske modeller som følge af en gensidig legitimering og kodificering af pædagogiske kompetencer blandt opdragsgivere og leverandører. Myte 1b: Valg af leverandør foretages ud fra rationelle analyser! Når man som potentiel køber af et e-læringsystem afsøger markedet af leverandører, står man foran et uigennemsigtigt marked og et komplekst produkt. Nu har vi talt om e-læring i cirka fem år, og der er også sket en ganske anseelig udvikling af system- og leverandørsiden. E-læring er på mange måder blevet et centralt element i det univers man for få år tilbage kaldte for e-business. Det betyder, at e-læring ikke kun bliver tænkt ind i fht. 3

4 kompetenceudvikling og uddannelse, men også i relation til relaterede emner såsom videndeling, knowledge management, corporate portals mv. Ligesom inden for internetbranchen har e-læringsmarkedet gennemgået en rivende udvikling og denne rivende udvikling gør markedet mere uigennemsigtigt. Fra at være en stor gruppe af leverandører med skræddersyede løsninger født af webbureauerne og mere traditionel pckørekortsudbydere, så består markedet i dag af mere specialiserede leverandører med fokus på kursusindhold, skræddersyede eller generiske kursusstyringssystemer (også kaldt learning management systemer, forkortet LMS ere). I de sidste par år har vi set mange, også større danske e-læringsleverandører gå konkurs, og størstedelen af de overlevende har det p.t. økonomisk svært. På den internationale arena ses en massiv konsolidering via fusioner og opkøb, og en tilsvarende udvikling kommer vi sandsynligvis til at opleve på det danske marked i de kommende år. Hos de leverandører, som har overlevet de sidste års udskilningsløb, ser vi heldigvis i stigende grad ansatte med pædagogiske grunduddannelser, enten suppleret med en grafisk eller en forretningsmæssig videreuddannelse. Det sikrer en vis grad af dannelse i pædagogik og læring, som er et væsentligt fundament for gode e-læringsprodukter. Parallelt med specialiseringen foregår også en løbende udvikling og konkurrence blandt kursussystemstandarder. Hvis udviklingsretningen bliver ligesom på en række mere modne teknologimarkeder (forretnings- og hjemmesidestyringssystemer, hhv. ERP- og CMS-markedet), så vil en lang række mellemstore teknologiselskaber dø. Det betyder, at deres systemer ikke vil blive supporteret og videreudviklet i ønsket tempo. Disse udviklingstendenser gør det vanskelligt at vælge leverandører. Nogle vælger leverandør ud fra enten egne fornemmelser, andre på basis af ry og rygte eller en bureaukonkurrence. Herigennem afdækkes kompetencer, læringsfilosofi, økonomiske nøgletal, koblinger til tidligere kundeløsninger, teknologivalg mv. Begge indfaldsvinkler er imidlertid problematiske. Fornemmelser er ikke synderligt effektive som afdækningsmekanismer og fx bureaukonkurrencer sikrer ikke leverandørens overlevelses- og leveringsevne. Som reaktion på leverandør- og teknologiusikkerheden synes flere e-læringskøbere at lægge sine udviklingsprojekter hos flere leverandører og teste flere platforme parallelt eller efter hinanden. Disse rationelle foranstaltninger indarbejdes trods de øgede omkostninger forbundet med f.eks. at sætte nye leverandører ind i organisationens interne forhold. Læringspointen er, at man ikke kan sige noget endegyldigt om, hvilke leverandører der overlever på længere sigt, og hvorvidt man skal vælge et skræddersyet eller generisk kursusstyringssystem. Det betyder, at det i praksis ikke er muligt at vælge leverandører fuldkomment rationelt og gardere sig fuldstændigt imod overraskelser. Det har den konsekvens, at man som organisation må tage udgangspunkt i sin egen langsigtede e-læringsstrategi og egne behov. Strategimyter Strategimyter er karakteriseret ved, at de primært berører interne forhold, men at de skabes såvel internt som eksternt gennem f.eks. e-læringslitteratur og strategikonsulenter. 4

5 Myte 2a: Der findes et ideelt e-læringsstrategiudviklingsforløb og deraf en automatisk implementering! Det er vores erfaring, at langt de fleste organisationer står i dilemmaet: Skal vi begynde med at formulere en strategi for e-læring eller springe ud i det med et eller flere pilotprojekter? Lad os slå det helt fast man kan godt gå i gang med e-læring uden en forkromet strategi. Men på et tidspunkt vil man dels få behov for en vis grad af mønster og retning i de initiativer, der søsættes og dels behov for at kommunikere dette til andre. Og det kan skabes gennem formulering af en strategi. At arbejde med strategi er principielt ikke svært, men arbejdet kompliceres, hvis e-læring forstås og organiseres som tværdisciplinær aktivitet, der kræver energi og input fra flere fagprofessionelle sider (fx drift/produktion, HR/personale, forretningsudvikling og IT/e-business). Man kan med fordel operere med fire hovedområder i e-læringsafklaringen: 1) Den læringsmæssige kerne (beskrivelse af de læreprocesser og pædagogiske principper, der ønskes arbejdet med) 2) Den sociale kontekst (beskrivelse af målgruppens karakteristika) 3) Den strategiske og projektmæssige kontekst (beskrivelse af projektstyringsprincipper og koblingerne til forretnings- og kompetenceudviklingen) 4) Det teknologiske univers (beskrivelse af forfatter- og formidlingsværktøjer samt systemintegrationen). Der er ingen endegyldig regel for, hvorfor, hvorvidt og i så fald hvor og hvornår man skal begynde med et pilotprojekt og vente med strategiformuleringen. Det kommer især an på, hvad der er tradition for i organisationen herunder om organisationen er karakteriseret ved en handlingsorienteret eller en analyserende beslutningskultur. I par organisationer, vi kender til, har man oplevet det som en fordel at begynde med et velafgrænset medarbejderkursus, hvor man har et solidt kendskab til målgruppens eksisterende læringsadfærd, IT-kvalifikationer, behov samt økonomiske og teknologiske projektrammer. Dette pilotprojekt blev derefter anvendt som et centralt input til formuleringen af organisationernes e- læringsstrategier. I et par andre større organisationer tog man konsekvensen af sin manglende erfaring med e-læring, og ud fra en søge-lære filosofi valgte begge danske leverandører og middeldyre kursusstyringssystemer. Systemerne kunne udskiftes, når behovet og erfaringsniveauet pegede i retning af en opgradering til mere omfattende og dyrere udenlandske grundsystemer. Det virker måske for banalt at tro, at implementering af strategier nærmest sker automatisk og uden politiske sværdslag. I mange strategioplæg lægges imidlertid vægten på gevinster ved e-læring, målgrupper, projektøkonomi og teknologiske begrænsninger. Ganske få diskuterer indgående de sandsynlige problemer, som strategien (og styregruppen) vil møde i både stab og linie givet det organisatoriske klima. Selve strategiarbejdet er en minimal indsats sammenlignet med den løbende forankringsindsats, som er nødvendig for at implementere og løbende udvikle virksomhedens e-læringstilbud. Derfor kan strategiprocessen også ofte med fordele efterfølges af en konkretisering af forankringsindsatsen med formulering af handlingsplaner, som fastlægger ansvar og indsatser før, under og efter udvikling og implementering af et e-læringskursus. 5

6 Læringspointen er, at der er flere mulige udviklingsveje. Det vigtige er, at man er bevidst om, hvilke valg man træffer, og hvilke konsekvenser de får. Myte 2b: Organiseringen af e-læring bør forankres i HR- frem for IT-afdelingen! I større organisationer synes e-læring at udspringe fra mange forskellige dele af organisationen HR/personale, IT/e-business, datterselskaber for senere at blive koordineret fra en overordnet, formaliseret og aktiv styregruppe. I takt med at e-læring spiller ind i stadig flere led af virksomhedens værdikæde, vil stadig flere afdelinger og faggrupper i virksomheden få berøring med og skulle arbejde med e-læringsprojekter. Her er en central forankring selvfølgelig nødvendig, men omvendt er det også vigtigt, at den ansvarlige enhed ikke begraver sig i praktisk arbejde. Enheden med det strategiske ansvar, f.eks. HR, får således en stor rolle som facilitator for de mange decentrale e-læringstiltag, der vil opstå med tiden. I den rolle er der både behov for en velformuleret og let kommunikérbar strategi, men også projektværktøjer, som kan stilles til rådighed for de forskellige e-læringsprojekter i virksomheden. E-læring har fået større opmærksomhed og i flere organisationer udpeges det nu som et strategisk tema. Det har i disse organisationer ledt til, at der på det uformelle plan er en stigende konkurrence om ejerskabet. Ud fra de mange vellykkede måder at organisere aktiviteten på, som vi har kendskab til, kan der ikke gives et entydigt svar på, hvilke enheder, der er det mest naturlige omdrejningspunkt. Den fundamentale udfordring ved e-læringsprojektet ligger deri, at et projekt ofte er en hybrid af f.eks. et forretnings-, HR- og et IT-projekt. Læringspointen er, at den optimale organisering er situationsbetinget, og at der tit er behov for at skabe en bredere tværorganistorisk projektforståelse og ledelse og dermed en bredere forankring af projektet end typisk tilfældet i dag. Projektmyter Projektmyter er karakteriseret ved, at de primært berører interne forhold, men at de skabes såvel internt gennem projektledere og praksisser som eksternt gennem løsningsleverandører. Myte 3a: Der findes et ideelt kursusudviklingsforløb! Forestillinger om e-læringsprojektforløbet ligner på mange områder forestillingen om det ideelle strategiudviklingsforløb, der blev behandlet ovenfor. Udviklingen af brugervenlige forfatterværktøjer og kursusstyringssystemer, hvormed man hhv. producerer og administrerer selve kursusindholdet, har i nogen grad gjort det muligt for virksomhederne at selvudvikle e-læringskurser. Således ser vi efterhånden flere og flere kursusproduktioner fra f.eks. HR-afdelinger. At udvikle komplicerede e-læringsprodukter kræver imidlertid en lang række kompetencer: erfaring med kompetence- og forretningsudvikling, projektledelse, indholdsproduktion, pædagogik, web- og databaseteknologi. Sådanne løsninger købes derfor fortsat ude i byen. Eksterne leverandører bringer næsten altid deres egen projektmodel ind i et udviklingsforløb. Den kan ofte bygge på en ret simpel værdikædebetragtning, hvor man i grove træk begynder med behovsafklaring og aftaleindgåelse, hvorefter man i fase to udvikler storyboards over kursets forløb og indholdskomponenter. I fase tre produceres og testes indholdet, opbygningen og det visuelle 6

7 udtryk, hvorefter kurset sættes i drift og markedsføres i fase fire. I det store hele opfattes udviklingsforløbet som en lineær proces. I pilotprojekter kan en sådan filosofi volde problemer. Pilotprojekter kan i hvert fald for projektgruppen karakteriseres som en form for udviklingsprojekt, hvor erfaringsopbygning via processen er et centralt succeskriterium. Hertil kommer, at kredsen af interessenter og mål kan ændre grundlæggende karakter undervejs, hvilket komplicerer et lineært arbejde. I forbindelse med pilotprojekter er en af de typiske barrierer, vi har oplevet, banale flaskehalse i organisationens egne rækker. Flaskehalse opstår som oftest ikke i projektgruppen, men derimod blandt interne leverandører af indhold til e-læringskurset. Som følge af pilotprojektets iboende uklarhed, er indholdsleverandørerne ikke taget i ed i den indledende afklaringsfase, og hvis de er det, så kender ingen eller få til det store omfang af involvering, som indholdsproduktion kræver. Leverandørerne ønsker et effektivt produktionsforløb uden svinkeærinder, hvorimod projektgruppen måske kan have et til tider modstridende organisationshensyn om moderat arbejdsbelastning og et supplerende ønske om egen erfaringsopbygning. Som et kuriosum skal det nævnes, at enkelte store organisationer, som opererer med standard projektledelsesværktøjer i alle sine udviklingsprojekter simpelthen har måttet revidere værktøjskassen, der havde rødder i den klassiske og lineært tænkende projektledelseslitteratur, jo mere de har arbejdet med komplicerede e-læringsproduktioner. Læringspointen er, at projektstyring af e-læringsprojekter som regel bliver en balancegang mellem klassiske projektledelsesværktøjer med lineære forløbsbeskrivelser og reversible udviklingscykler. Det gør sig især gældende i forbindelse med afviklingen af pilotprojekter. Myte 3b. Et e-læringsprodukt en teknologiplatform! I flere e-læringsbøger på markedet i dag præsenteres implicit en evolutionær generationstankegang, der postulerer, at mange organisationer starter med cd-rommer med fokus på faktuel systemtræning for at ende med gruppeorganiserede konferencesystemer og programmer omhandlende værdier og holdninger. Det er naturligvis en naiv udviklingslære. Fra at begynde med cd-rombaserede selvtræningsprogrammer vælger nogle at udvide repertoiret med internetbaserede konferencesystemer. Andre vælger at fortsætte i samme spor, idet denne teknologiske platform synes at tilfredsstille behovet. Hos flere organisationer og akademiske forskergrupper, der har lagt ud med konferencesystemer, har vi kunnet konstatere en nærmest religiøs holdning til valg af platforme herunder en pudsig forestilling om mindre fine selvtræningsprogrammer. Den første investering kan dermed blive reference og retningsgivende for fremtidige e- læringsprodukter og teknologiplatforme, og det kan i sidste ende betyde, at man låser sig fast på én bestemt model og går på kompromis med målgruppens ønsker om teknologi. Opmærksomheden på at tilbyde samme kursusindhold på flere platforme på samme tid, og derved tilgodese kursisternes individuelle læringsstile og ønsker, er således lav. En økonomisk forklaring på en sådan teknologisporafhængighed er, at cd-rommer i højere grad end konferencesystemer opfattes som en engangsinvestering, hvorfor det er nemmere at gå fra cd-rom til andre teknologier end vice versa. En anden forklaring kan være en form for institutionaliseret fagprofessionalisme; samfunds- og socialvidenskabeligt uddannede, der er opflasket med 7

8 projektarbejdsformen gennem uddannelsen sværger til konferencesystemer, mens naturvidenskabeligt uddannede er mere åbent indstillede over for lineært tænkende træningsprogrammer. Læringspointen er, at igangværende og tidligere valg af teknologi kan være betinget af flere forskellige former for rationalitet. Rationaliteter, der kan være svære at forstå og identificere uden et dybere organisationskendskab. Myte 3c: Den teknologiske platform er den største post på budgettet! Afslutningsvist kommer vi ikke uden om de myter, der florerer omkring de økonomiske aspekter af e-læring. Vi møder meget ofte et økonomisk rationale i e-læringsprojekter, der bunder i en ITtradition, dvs. en opfattelse af, at budgetterne primært er funderet i indkøb af hard- og software samt teknologisk integration. Det, der er kendetegnende ved e-læringsprojekter, er selvfølgelig visse udgifter til software samt integration op imod personalesystemer og intranet, men de står slet ikke mål med andre udgiftsposter i projektet. Her tænkes særligt på indholdsproduktionen, hvilket vil sige udarbejdelse af det fagspecifikke kursusindhold (tekst, video, tests, etc.) Indholdsproduktionen bliver tit underbudgetteret, da man ikke tager højde for de skjulte omkostninger, som findes, idet projekterne ofte forudsætter stor intern indholdsproduktion. En tommelfingerregel er, at indholdsproduktionen udgør to tredjedele af det samlede budget. Endvidere sættes der relativt få midler af til forankring, dokumentation af kursuserfaringer og vidensopsamling. Forklaringen kan være, at fokus er på at sætte et enkeltstående kursus og system i drift og herefter afskrive og udfase det i hht. en klassisk investeringskalkule og livscyklusmodel. Resultatet er, at der ikke afsættes seriøse ressourcer til evaluering, vidensopsamling og videreudvikling. Udover realismen i det konkrete projektbudget, kan det være hensigtsmæssigt at udarbejde business cases og cost/benefit-beregninger på e-læringsinvesteringer. En simpel cost/benefit-betragtning tager ofte udgangspunkt i, at e-læring erstatter et eksisterende uddannelsesforløb, hvor man kan opgøre de traditionelle udgifter til tilstedeværelsesundervisning, altså kursusudgifterne per deltager. En business case går i hovedtræk ud på at beskrive, hvordan kausalsammenhængene er mellem e-læringskurset og den ønskede læringseffekt. Dette gøres som regel ved at inddrage relevante, eksemplariske eksempler fra andre organisationer. I takt med, at e- læring tænkes ind i miksede læringsforløb, hvor e-læring kombineres med traditionel tilstedeværelsesundervisning og sidemandsoplæring, bliver det endnu sværere at opbygge sådanne business cases. Læringspointen er, at udarbejdelsen af retvisende analyser som regel er ganske komplicerede affærer, idet det kan være vanskeligt at udtale sig kvantitativt om de langsigtede konsekvenser af et e-læringskursus. Det skal imidlertid ikke afholde én fra at prøve at opbygge en form for e- læringsregnskab, hvor man anskueliggør costs og benefits ved e-læringsindsatsen. Den største gevinst er øget bevidstgørelse om kausalsammenhænge. Og naturligvis har et sådant regnskab, som både involverer kvantitative og kvalitative elementer, en evne til at tiltrække sig opbakning og legitimitet, og det kan således blive et uundværligt værktøj i evalueringen af e-læringsindsatsen, såvel som i den løbende strategiske udvikling. 8

9 Afrunding Vi har nu gennemgået en række e-læringsmyter, som florerer i blandt e-læringskøbere og - leverandører. Analyse af og refleksion over myter er ikke blot en spændende akademisk øvelse, men kan være udbytterig i forbindelse med etableringen og gennemførslen af e-læringsprojekter. Nogle af myterne har du formentlig mødt, andre eksisterer måske ikke i din kontekst. Det afgørende er, at du identificerer de væsentligste myter, som påvirker din situation og handlemuligheder, og afgør, hvordan du skal handle givet disse myter. 9

10 TEMA Portaler Ressource Syv nyttige hjemmesider: 1. Learnativity.com Internettime.com Learningcircuits.org Elearningmag.com TrainingZone.co.uk E-learning Research Center E-learningPost.com - E-læringsevalueringer Bemærkning Hvis man arbejder med undervisningssoftware såsom cd-rom-produktioner, findes i dag en række nyttige artikler, der opstiller en række målepunkter for evalueringer (se fx Reeves 1997). I relation til udvikling af e-læringstilbud på konferencesystemer er der udgivet flere bøger, der kan bruges i evalueringsøjemed (se fx Palloff & Pratt 1999, McConnell 2000) I valget af learning management systemer findes en række analysefirmaer og netsteder, der tilbyder benchmark af systemer (se fx Brandon Hall 2001, Britain & Liber 2000). Ressource Software (især cd-rom): es.htm (Reeves 1997) owlan/679refs.html Konferencesystemer: McConnell, David (2000): Implementing Computer Supported Cooperative Learning, Kogan Page Ltd. Palloff, Rena & Pratt, Keith (1999): Building Learning Communities in Cyberspace - Effective Strategies for the Online Classroom, Jossey- Bass Learning management systemer: 237.htm (Britain & Liber 2000) (Brandon Hall 2001) ml _e.asp uct/index.jsp Projektledelse og strategi Der findes efterhånden en lang række praktisk anvendelige bøger om e-læringsstrategi (se fx Rosenberg 2000, Hansen & Borup 2001, Schank 2001). Også flere af de danske præskriptive bøger inden for projektledelse leverer nyttige redskaber til styring af e-læringsprojekter (se fx Mikkelsen & Riis 1998). Rosenberg, Marc (2000): E-Learning - Strategies for Delivering Knowledge in the Digital Age, McGraw-Hill Trade Schank, Roger (2001): Designing World-Class E- Learning - How IBM, GE, Harvard Business School, And Columbia University Are Succeeding At E-Learning, McGraw-Hill Trade 10

11 I det nordiske udbud af deskriptiv ledelseslitteratur findes et godt supplement til ovenstående litteratur, idet begreber såsom effektiv projektledelse analyseres og problematiseres (se fx Foss Hansen 1993, Christensen & Kreiner 1991). tley.html (opskrift til strateginotat til ledelsen ) Hansen, Claus Agø & Borup, Bjørn (2001): Den e-lærende virksomhed - viden skaber vækst, strategier for digital kompetenceudvikling i det 21. århundrede, København, Børsen Mikkelsen, Hans og Riis, Jens O. (1998): Grundbog i projektledelse, Rungsted, Promet Foss Hansen, Hanne (1993): Projektarbejdets effektivitet angrebsvinkler i teori og praksis i bogen Preben Melander (red): Projektstyringens problemer og værktøjer - fra kaos til resultat, 1993, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Christensen, Søren & Kreiner, Kristian (1991): Projektledelse i løst koblede systemer - ledelse og læring i en ufuldkommen verden, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Læringsteori Kognitive læringsteorier, der især omhandler processer og strukturer i hjernen, kan perspektivere en række basale menneskelige betingelser for læring (se fx Piaget 1969, Kolb 1984). Teorierne kan afdække spørgsmål såsom hvor fundamentalt vi søger at skabe læring hos den lærende. Her tales ofte om indarbejdelse af grundlæggende nye rutiner, tilføjelser bearbejdelse eller ligefrem erstatning af eksisterende rutiner. Psykodynamiske læringsteorier kan perspektivere, hvilke følelser som e-læring enten bevidst eller ubevidst sætter i gang hos brugeren (se fx Furth 1987, Lorenzer 1975). Teorierne kan afdække spørgsmål såsom hvilke følelsesmønstre og forsvarsmekanismer brugeren trækker på og hvordan man kan arbejde strategisk med disse. Sociale læringsteorier kan perspektivere de bredere sociale og organisatoriske aspekter af læring. Teorierne kan afdække spørgsmål såsom hvem vores målgruppe er, hvad gør dem til en gruppe og et praksisfællesskab, hvordan tilegner målgruppen sig i dag viden og nye rutiner, hvordan forholder gruppen sig til undervisning og IT i kompetenceudvikling (se fx Bruner 1998, Argyris & Schön 1996, Nielsen & Kvale 1999, Lysgaard 1967) Argyris, Chris & Schön, Donald (1996): Organizational Learning II Theory, Method, Practice. Reading. Mass. Addison-Wesley Bruner, Jerome (1998): Uddannelseskulturen, København, Gyldendal Furth, Hans (1987): Knowledge as desire, New York, Colombia University Press Kolb, David (1984): Experiental Learning, Englewood Cliffs, Prentice Hall Lorenzer, Alfred (1975): Materialistisk socialisationsteori, København, Rhodos Lysgaard, Sverre (1967): Arbeiderkollektivet, Oslo, Universitetsforlaget Nielsen, Klaus & Kvale, Steinar (1999): Mesterlære Læring som social praksis, København, Reitzel Piaget, Jean (1969): Barnets psykiske udvikling, København, Reitzel. 11

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten.

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten. ESDH Specialisten Produkter og priser 2010 2011 www.esdh specialisten.dk Grundkurser Målgruppe: Slutbrugere Varighed: 1 dag Et typisk grundkursus varer en dag. Alle kurser tilpasses kundens organisation.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Indhold. Learningbank

Indhold. Learningbank Indhold 1. Features i Kursusstyring Udvikling af E-lærings indhold E-læring & tests Biblioteket Analytics Rekuttering og HR Webbaseret platform Support 2. Processen med Så let er det at komme i gang En

Læs mere

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner Tom er en af vores undervisere. Han er akkrediteret PRINCE2 underviser og har særlig stor erfaring med både teoretisk og anvendt projektledelse. Han er pædagogisk orienteret, og lægger vægt på at formidle

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Et salgsudviklingsforløb der giver resultater

Et salgsudviklingsforløb der giver resultater Et salgsudviklingsforløb der giver resultater af Bo Lynggaard og Poul Mouritsen 1. Indledning Udvikling af salgskompetencer kræver en meget målrettet og mangesidig indsats. Vores erfaring er, at det ofte

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Internet-baseret indkøb

Internet-baseret indkøb Internet-baseret indkøb Et overset emne Agenda Definitoner Nye organisatoriske processer og den nye virkelighed i indkøb Søgning og evaluering af leverandører Operationelle integration af leverandører

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Læring i fremtidens arbejdsmiljø

Læring i fremtidens arbejdsmiljø Læring i fremtidens arbejdsmiljø Om e-læring og tekniske muligheder for kompetenceudvikling Powerpoint tilgængelig på ce.rm.dk hvorefter der tilføjes /arkiv i url en. www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvornår

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Uddannelsesløsninger -også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesløsninger -også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesløsninger -også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang?

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Implementering af IT velkommen. 23. september 2015 Katrine Gorrissen

Implementering af IT velkommen. 23. september 2015 Katrine Gorrissen Implementering af IT velkommen 23. september 2015 Katrine Gorrissen Status 59% af de kontraktansvarlige i større danske virksomheder oplever, at it-projekter kører helt af sporet og ender i juridisk tvist

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere