Evaluering af årgang 2010

Transkript

1 Evaluering af årgang 2010 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 3.g-elevernes syn på deres tre gymnasieår til brug for det fortsatte arbejde med at udvikle skolen, undervisningen og den enkelte elev, såvel personligt, som socialt og fagligt. Evalueringens fokuspunkter Skolen/gymnasiet Studieretningen Grundforløbet Klassen og lærerne AT SRP Studieture Personlig, social og faglig udvikling Metode og procedure Evalueringen, der er en kvalitativ selvevaluering, blev gennemført i en teamtime i de enkelte 3gklasser i april-maj Som optakt til drøftelsen i klassen kunne eleverne lave en individuel hurtigskrivning i 10 min. om de punkter, de hver især syntes, var vigtigst for dem. Herefter drøftede elever og teamkoordinatorer fokuspunkterne. På grundlag heraf skrev hver enkelt klasses teamkoordinatorer en sammenfatning. Resultaterne nedenfor er baseret på en undersøgelse og sammenskrivning af disse sammenfatninger. Evalueringen afsluttes med en række anbefalinger. 1 Resultater Skolen/gymnasiet Alle klasser melder meget positivt tilbage om deres generelle syn på Christianshavns Gymnasium. CG giver det, CG har ry for: engagement, kreativitet, det sociale liv er i top. Eleverne værdsætter de forskellige sociale aktiviteter på skolen og det gode forhold, der er mellem eleverne på langs og på tværs af årgangene. 1 Ord og sætninger i citationstegn er taget direkte fra teamkoordinatorernes sammenfatninger. Derudover indgår enkelte citater fra elevernes hurtigskrivninger. 1

2 Skolen er et dejligt sted: Godt med sociale aktiviteter, bogstavmiddage, kor, drømmeudvalg, festudvalg, elevråd, traditioner osv. Man kan melde sig til forskellige initiativer på tværs af årgange og på den måde lære nye mennesker at kende. Min gymnasietid på CG har været alt, hvad jeg håbede på. Der er ikke noget hierarki mellem klassetrinene eller pga. penge/prestige. Stor sammenhængskraft. CG s elever er aktive og engagerede, og faglighed er i høj kurs. Gode lærere, forskellige typer elever, et sted med plads, pusterum og faglighed. Skoleforløbet har været krævende og sjovt, vi er blevet udfordret på mange forskellige måder. Der bliver sat krav til tilstedeværelse, faglighed, afleveringer m.m.. Også skolens renovering bliver der udtrykt stor tilfredshed med. Hvori ligger problemerne så? To klasser peger på en slagside, som det høje elevengagement kan have. Udvalgsarbejde på tværs af klasser og politiske synspunkter er spændende, men det politiske engagement kan føre til manglende rummelighed. Og Mange føler sig ikke altid velkommen i elevrådet, som af mange opfattes som en politisk organisation/talerør for SUF. En enkelt klasse efterlyser en højere grad af elevindflydelse/elevdemokrati og en mindre grad af ledelsens indblanding med krav og formaninger. Vi elever elsker jo CG for sit særpræg med sjove elevinitiativer, men nogle gange har vi brug for en opfordring og hjælp til at kunne præge CG, ikke barrierer. To klasser savner et tidligere års søjledag, hvor eleverne på langs i de enkelte studieretninger videndelte på områder som fx AT, SRO og SRP. Fra en tredje klasse lyder et ønske om et tværfagligt samarbejde på tværs af klasserne: De ville gerne have arbejdet mere med årgangsprojekter, så de var kommet tættere på de andre klasser. Disse skoleprojekter ses af eleverne som en mulighed for at styrke både de faglige og de sociale bånd mellem klasserne. På trods af stor tilfredshed med bygningernes istandsættelse konstaterer nogle elever, at der stadig er meget koldt i visse lokaler om vinteren, og at der er problemer med it, netværket og smartboards. Der er desuden for få muligheder for at printe, efter at printere er sløjfet i de gamle datalokaler. Halvdelen af klasserne nævner, at implementeringen af den skærpede rygelov påvirker skolen i mindre gunstig retning. Der var hyggeligere i gården før rygereglerne blev indført nu står alle rundt om på gaden. Derudover er det irriterende, at der står så mange foran porten, som gør det svært at komme ud og ind på skolen og gør det farligt for trafikken. 2

3 Studieretningen Klasserne udtrykker generel tilfredshed med deres studieretning. Følgende citat er dækkende for mange elevers udtalelser: Overordnet er de glade for deres studieretning. Nogle nævner også, at den har fungeret godt ifht. valgfag, og mange giver udtryk for en erkendelse af, at de har truffet det rigtige valg. Godt fagligt samspil mellem fagene. Når klassen består af to studieretninger, opfattes det som en gevinst: Klassen har kun positive oplevelser med at være en delt studieretning. En kæmpe fordel, ren luksus at der er mere tid til den enkelte elev i et af studieretningsfagene (et sprogfag). Klassen tænker som en enhed. Fra en sproglig studieretning gjorde eleverne opmærksom på, at studieretningen giver adgang til en masse humanistiske uddannelser. Matematik B som adgangsbillet er opreklameret. Alt det humanistiske ligger åbent. Men nogle af studieretningerne har også forslag til ændringer. En del elever var utilfredse med, at man havde delt mediefag op, så man havde første del i 1g og anden del i 3g. Pausen var stærkt uhensigtsmæssig. Studieretningen er ikke en journalistisk retning, så godt at overskriften på studieretningen er blevet ændret. Mange efterlyser design på b-niveau, og kan ikke forstå, hvorfor det først dukker op i 3g. I en studieretning, hvor der er to kunstneriske fag, giver eleverne udtryk for følgende ønske: Det ville være rart, hvis det ekstra kreative fag var valgfrit. Nogle klasser efterlyser flere forløb, hvor det faglige samspil tydeligere er i fokus. Det havde været rart med flere tværfaglige forløb, hvor studieretningsfagene indgik. Grundforløbet Første semester i 1g hedder grundforløbet. Det består af to flerfaglige forløb, AP (almen sprogforståelse) og NV (naturvidenskabelig grundforløb). Klassernes holdninger er delte. Deres vurdering af AP spænder lige fra yderst relevant og brugbart. Har hjulpet meget i sprogfagene til meget kedeligt og ukoordineret. NV vurderes negativt: NV var meningsløst. En klasse beskriver grundforløbet samlet set som ligegyldigt og forvirrende. En klasse udtrykker en prosaisk holdning til de to flerfaglige forløb på følgende måde: Det kan godt være, at man har haft brug for det senere, men hvis det bliver serveret på den måde, så kan det være lige meget. 3

4 Men grundforløbet er også andet end AP og NV. En klasse fremhæver: Godt med hyttetur, tutorordning og farvefest. Klassen og lærerne Eleverne udtrykker generelt set glæde over deres klasse. Vi passer godt sammen, og vi tager os af hinanden. Godt miljø i klassen, ses fx ifm. vidensdeling. Klassens sociale liv er fint. Fra en enkelt klasse lyder det: Mange har følt, at man har været meget åben, og der har været et godt kammeratskab. Enkelte taler dog om, at der har været klikedannelser og regner ikke med at have den store kontakt med klassekammeraterne efter CG. Generelt set er eleverne glade for deres lærere, som de beskriver som engagerede og super kompetente. Flere klasser vurderer forholdet mellem elever og lærere positivt. Der er et nært forhold mellem elever og lærere det er godt, for på den måde bliver man mere flittig. Der er mange dejlige lærere, visse bliver man tættere på end andre. To klasser har været ramt af mange lærerskift, og det vurderer eleverne som problematisk, især når det foregår i studieretningsfag og de 3-årige fællesfag. Lærerskift skyldes fx barsel, at nogen får et andet arbejde eller andre funktioner på skolen, sådan at de afgiver en klasse/et hold. AT Der er utilfredshed med AT som sådan fra de fleste klasser, specielt de tidlige forløb. De synes mange af deres tidlige forløb var spild af tid. AT fattede vi intet af i starten, først i slutningen af 2g har vi forstået, hvad det egentlig er. AT har været for forvirrende. Det er først nu i slutningen af 3g, at man helt finder ud af, hvad AT er. Der spores dog en vis erkendelse blandt eleverne af, at tilegnelsen af AT-kompetencerne sker stykkevist og er en treårig proces. 4

5 Ja men, er det ikke også meningen? - det er jo en proces. De fleste skriver, at det først er ved studieturen eller i 3g, at AT begynder at give mening. Det er først nu i slutningen af 3g, at man helt finder ud af hvad AT er Nu var det først det forløb, der var koblet på studieturen, hvor det rykkede. Flere nævner modstridende oplysninger fra lærerne mht. hvad AT går ud på. Forvirrende at lærerne i 1g ikke var helt enige om, hvad der er AT. Det virkede for mange ustruktureret og indtrykket var, at lærerne ikke var enige om, hvad AT egentligt gik ud på, og at de ind imellem ligefrem modsagde hinanden. En enkelt klasse nævner, at produktkravene i forløbene gerne måtte være mere målrettet eksamen. Når nu det ikke er en rapport, man skal fremlægge til eksamen, hvorfor er det så produktet i et AT-forløb? SRP De fleste elever nævner SRP-arbejdet som en positiv oplevelse. SRP er en god udfordring, der ligger på et godt tidspunkt. Godt at få tid til at holde et fokus. Der er generel tilfredshed med vejledningen. Vejlederne kommunikerede klart og tydeligt, hvad de forventede. SRP nævnes som et godt forløb med god vejledning og flere skriver, at det er det forløb, de har fået allermest ud af. Men i to klasser savnede eleverne mere vejledning i selve skriveperioden. Men mange elever ville gerne have haft mere vejledning, evt. via lectiokorrespondance. Eleverne følte sig meget pressede og enkelte savnede mere vejledning. 5

6 I mange klasser er der et ønske om grundigere tilbagemelding på SRP-opgaven, evt. skriftligt. En del elever ønsker sig mere respons efter opgaven i lighed med det, eleverne fik ved SRO. Det er for dårligt, at man ikke får en ordentlig feedback på SRP. Chokeret over at man ikke får meget andet end en karakter, gerne en skriftlig tilbagemelding. Studieture Der er enstemmig begejstring blandt eleverne for både udvekslingsrejser og studieture. Det faglige program og vægtningen mellem det faglige og det sociale nævnes af de fleste som vellykket. Vores udvekslingsrejse var i top. Når man bor hos en familie i en uge, bliver sproget helt integreret, man lærer en masse. [Der var] tilfredshed med det faglige program. Klassen var meget tilfreds med den store selvstændighed i arbejdsformen feltarbejde. Fagkombinationen var god, og feltarbejdet fungerede fint. God balance på vores studieture, hvor der har været god struktur og en afveksling mellem hvornår det er fagligt, og hvornår det kan være socialt. Det var godt, at man selv skulle finde empiri og ikke bare finde materialet på nettet. God social effekt i klassen. Koblingen mellem studietur og AT vurderes positivt af eleverne. Godt at det var centreret om et AT forløb. En enkelt klasse mener dog, at det sociale udbytte var noget større end det faglige, og en anden, at bedre planlægning hjemmefra ville pynte. Personlig, social og faglig udvikling Kun halvdelen af klasserne har givet kommentarer til dette spørgsmål. Klassen er enig om, at de har gennemgået en meget positiv personlig, social og faglig udvikling. Der har været en stor udvikling, der er forløbet godt. Det er helt fint at gå fra 9. klasse til 1g, som mange af os gjorde selv om vi var meget unge. Det er rart, at det ikke har været så hårdt, nu kan man se, man er blevet bedre. 6

7 Man kan godt mærke, at vi er vokset som mennesker. Nu giver alt mening: disciplin, lærdom - det har været meget intenst. Konklusioner og anbefalinger Anbefalingerne tager udgangspunkt i den kritik og de ønsker, som klasserne har fremført i selvevalueringen. Skolen/gymnasiet Det er et elevønske, at der bliver iværksat faglige aktiviteter på langs og på tværs af årgangene i form af en søjledag og/eller årgangsprojekter. Det er nødvendigt vedholdende at holde fokus på elevdemokrati og medindflydelse. Kontaktlæreren taler med elevrådet vedr. dets kompetencer og respekt for forskellighed. Implementeringen af rygeloven på CG er ikke optimal. Eleverne understreger, at der må arbejdes på en bedre løsning af de problemer, som rygeloven medfører. Studieretningen I studieretningen med engelsk A, samfundsfag B og mediefag B bør opsplitningen af mediefag i 1g og 3g genovervejes. I studieretningen samfundsfag A, engelsk B og design C, er der elever, der ønsker mulighed for design B. I studieretningen musik A, engelsk A, mediefag C ønsker eleverne, at C-faget gøres valgfrit. (Der er her ikke taget højde for om disse forslag teknisk kan realiseres). Generelt ønsker eleverne, at det faglige samspil og samarbejde i studieretningerne udnyttes langt bedre, end tilfældet er nu. Grundforløbet Det er et gennemgående træk, at eleverne vurderer, at NV s indhold og mål ikke i tilstrækkelig grad er tydeliggjort, hvorved det faglige udbytte er lavt. Det kan med fordel genovervejes, hvordan 7

8 NV tilrettelægges og gennemføres, så det naturvidenskabelige grundforløb opleves meningsfuldt af eleverne. I AP er der fortsat brug for en sammentænkning af kernestoffets fem delelementer, så formålet med AP står klart for eleverne. Eleverne efterlyser ligeledes en større grad af variation i undervisningsformer. Klassen og lærerne I tilfælde af lærerskift kan det med fordel overvejes, hvordan overgangen til ny lærer gøres så lempelig som muligt for elevere. De implicerede lærere bør derfor tilstræbe, at overleveringen bliver grundig og målrettet klassens behov. AT For at klargøre AT-fagets identitet og formål for eleverne bør disse være i fokus i alle AT-forløb. Herunder bør også produktformen i de enkelte forløb sættes i relation til fagets overordnede mål, så hensigten og konteksten fremstår klart. Der bør ligeledes sikres klar konsensus blandt lærerne om fagets identitet og formål, samt de enkelte produktformer. Et eksempel på en synopsis-opgave kan med fordel vises eleverne. SRP Retningslinjer mht. vejledning før og under skriveperioden, samt efterfølgende tilbagemelding om karakter, skal stå tydeligere for eleverne. SRP-vejlederne bør stå for denne orientering. Retningslinjer for vejledning i skriveperioden bør standardiseres. Studieture Kommentarerne giver ikke umiddelbart anledning til anbefalinger. Studierejsekonceptet på CG virker overordnet set tilfredsstillende. 8

9 Personlig, social og faglig udvikling Christianshavns Gymnasium kan med fordel fastholde arbejdet med at gøre skolen til et sted med plads til alle, hvor hverken elevtype eller studieretning giver anledning til typologisering eller rangordning, og fortsat stræbe efter at skabe rum for studenternes udvikling inden for rammerne af det overordnede skolesyn om faglighed og demokrati. Mads Christensen og Eva Ravn Møenbak Juni