Strukturering af ressourcer i CCS Klassifikation af ressourcer

Transkript

1 13. januar 2014 Strukturering af ressourcer i CCS Klassifikation af ressourcer

2 cuneco.dk center for produktivitet i byggeriet Strukturering af ressourcer i CCS Projektgruppe Andreas Foldager - Byggecentrum (projektleder) Søren Spile - cuneco cuneco en del af bips bips Lyskær Herlev Telefon Fax E- mail bips@bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Fænø Design 2

3 1 Indhold Indhold 1 Indhold Indledning Fremgangsmåde Ved fravalg af klassifikation Ved klassifikation Ressourcedomænet Byggeinformation Byggeinformations- ressourcer generelt Byggevarer Byggevare- ressourcer generelt Behov og anvendelse Eksisterende byggevare- systemer Egenskaber for byggevarer og bygningsdele Reference- egenskaber for byggevarer Aktører Aktør- ressourcer generelt Behov og anvendelse Definitioner for aktør- ressourcer Materiel Materiel- ressourcer generelt Behov og anvendelse Præfix Klassifikations- niveauer Referencer Bilag: Klassifikationstabeller for materiel- ressourcer Funktionelle systemer Komponenter Bilag: forslag til referenceegenskaber for byggevarer

4 2 Indledning cuneco center for produktivitet i byggeriet er et udviklingsprojekt, der frem til 2014 udvikler, afprøver og implementerer fælles standarder for udveksling af digitale informationer gennem alle byggeriets processer fra idéfase og projektering over udførelse til drift og vedligehold. Målet er at skabe et fælles sprog, for udveksling af informationer, som øger produktivitet for alle aktører i byggebranchen. Blandt cunecos indsatsområder er opbyg- ningen af et klassifikationssystem efter de retningslinjer, der er specificeret i standarden ISO , der bl.a. beskæftiger sig med ressourcer i form af byggeinformation, byggevarer, materiel og aktører, som der er behov for i forbindelse med planlægning, projektering, udførelse og drift af bygværker. Dette projekt beskæftiger sig med, hvordan disse ressourcer struktureres med henblik på at kunne anvendes i både analoge og digitale processer. Struktureringen af ressourcerne vil ske i et samspil mellem anvendelse af klassifikation og egenskabsdata for ressourcerne. Projektet har taget udgangspunkt i anbefalingerne fra projektet Begrebsmodel for ressourcedomæne, hvor deltagerne i projekt- gruppen med udgangspunkt i deres egen faglige baggrund skitserede scenarier, hvori ressourcer indgår. Målsætningen med indeværende projekt er at klassificere de områder af ressourcedomænet hvor der er behov for etablering af klassifikationstabeller samt at specificere egenskabsdata, der vil være velegnede i forbindelse med håndteringen af ressourcerne. 4

5 3 Fremgangsmåde 3.1 Håndtering af informationer om ressourcer I arbejdet med strukturering af ressourcer er der for hver af områderne byggeinformation, byggevarer, materiel og aktører, foretaget en vurdering af, om det vil give værdi af lave klassifikationstabeller indenfor de enkelte områder. Denne vurdering er udført på baggrund af anbefalingerne fra projekt Begrebsmodel for ressourcedomæne. 3.2 Ved fravalg af klassifikation For de områder hvor klassifikation er fravalgt, har metoden været at gen- nemgå de tidligere beskrevne scenarier med henblik på at detaljere og fast- slå hvilke krav til egenskaber, der vil være for at kunne understøtte scenari- ernes processer. Eksisterende IT- systemer der indeholder ressourcedatas egenskaber har også indgået i afklaringen. 3.3 Ved klassifikation For de områder hvor klassifikation er valgt, har metoden været indlednings- vis at se på eksisterende lister og strukturer. Et inddelingskriterium der giver stabile klasser er valgt ud fra behov i scenarier og de eksisterende lister er herefter forsøgt placeret i nye klasser, der er blevet oprettet undervejs i processen. En klasse skal gerne have et fælles sæt egenskaber tilknyttet som giver faglig mening. Derfor er klasserne forsøgt sporadisk tildeling af egenskaber for at afsløre behov for ændringer og opdeling. Tildeling af egenskaber er ikke foretaget for at danne endelige egenskaber for klasserne, men mere for at sikre at vi har de rigtige klasser. 5

6 4 Ressourcedomænet Standarden ISO definerer overordnet ressourcedomænet. Ressourcer indgår i en proces og skaber et resultat. Ressourcer, processer og resultater har alle beskrivende egenskaber. Standarden definerer fire områder indenfor ressourcedomænet: Byggeinformation, Byggevarer, Aktører og Materiel. Ressourcerne kunne for eksempel være mursten, mørtel, murerstillads og en murer, der gennemgår byggeprocessen. Resultatet af de sammenbragte ressourcer er en mur (en bygningsdel). Nogle af ressourcerne bliver opbrugt i processen (murerens tid), andre ind- bygges (mursten og mørtel) og andre indgår kun midlertidigt i processen (murerstillads). 6

7 5 Byggeinformation 5.1 Byggeinformation generelt Definition dokumenterede krav og viden om byggeriet Synonymer projektdokumenter, tegnin- ger, bygningsmodel Standarden ISO betragter byggeinformation som en ressource. Da hele cunecos resultat kan ses som strukturer der systematiserer information om byggeri, er det svært at finde konkret anvendelse for en yderligere klassifikation. Det anbefales derfor at fravige/justere standarden og definere at byggeinformation ikke betragtes som en ressource på niveau med de øvrige, men mere som en forudsætning for at ressourcer kan benyttes. Det er dog relevant at strukturere dokumenter i byggeprojekter. Her kan A104: Dokumenthåndtering benyttes, og det er derfor heller ikke fundet nødvendigt at klassificere dette område yderligere men snarere at inddrage A104 i arbejdet med henblik på at sikre, at nødvendige justeringer foretages fremadrette for at bips A104 kan indgå i den samlede CCS struktur for hånd- tering af information om byggeri. 7

8 6 Byggevarer 6.1 Byggevarer generelt Definition fysiske genstande som under byggeprocessen sammensættes til bygværkets bygningsdele Synonymer byggematerialer, materialer. For en lang række byggevarer anbefales det, at disse klassificeres ved hjælp af bygningsdelsklassifikationen, da dette vil lette kommunikationen mellem tilbudsgivere og udbydere hhv. tilbudsgivere og leverandører i tilbudssitua- tionen. 6.2 Behov og anvendelse Byggevarer udvælges og indkøbes af den udførende, med tanke på de bygningsdele der skal leveres som resultat. Det er derfor hensigtsmæssigt også at benytte bygningsdelsklassifikationen til at strukturere byggevarerne i stedet for en ny selvstændig klassifikation til byggevarer, idet søgning og udvælgelse vil have udgangspunkt i bygningsdelene. 6.3 Eksisterende byggevare- systemer Der findes i dag mange forskellige systemer indeholdende byggevarer (fx VVS- kataloget, TUN m.fl.). De er alle struktureret forskelligt og med varie- rende og uklare inddelingskriterier. Inddelingen i systemerne benyttes kun sekundært af brugerne, idet det primære behov er at finde en specifik byggevare ligesom digitale medier gør det muligt at søge i stedet for at benytte strukturen som navigation. Standardisering af strukturerne vil kræve omfattende ændringer i disse systemer og vil kun bibringe begrænset værdi i forhold til brugerne. Det er ingen nødvendighed, men det vil kunne give værdi at indbygge bygningsdelsklassifikationen i systemerne og derved give mulighed for at angive hvilke byggevarer der kan benyttes til at levere en given bygningsdel. Ved at benytte CCS bygningsdels- klassifikation til dette vil udvælgelse og prisberegning blive nemmere for alle parter, især i de projekter der følger efter det første med CCS- klassifikation. 8

9 6.4 Egenskaber for byggevarer og bygningsdele Egenskaber der efterspørges på bygningsdele, kan i de tilfælde hvor én byggevare udgør bygningsdelen findes direkte på byggevaren. I tilfælde hvor flere byggevarer omdannes til en bygningsdel kan byggeva- rens egenskaber ikke forventes at kunne overføres. Her må egenskaber oprettes på bygningsdelen. 6.5 Reference- egenskaber for byggevarer Under afklaringen af brugsscenarier vedr. byggevarer i projektet Begrebsmodel for ressourcedomæne, blev der identificeret potentialer ved at definere referenceegenskaber for byggevarer Byggevareegenskaber hos entreprenøren Ved at benytte CCS- strukturen for bygningsdele både hos rådgiver og en- treprenør opnås mulighed for at modtage standardiserede data som er ens struktureret hver gang. Dette muliggør opbygning af databaser hos entre- prenøren, så der opnås overblik over egne leverancer på tværs af projekter, som kan anvendes til analyse og optimering af forretningen. Under tilbudsindhentning opsamler entreprenøren data om de byggevarer der skal benyttes til at levere hvert af projektets bygningsdele. Dette gøres sammen med mængdeberegningen for at kunne afgive tilbud. Krav er defineret som egenskaber for bygningsdelene, og benyttes til at bestemme hvilke byggevarer der skal bruges ved at egenskaber for de specifikke byggevarer til sammen skal matche kravene til bygningsdelen. Informationerne der peger på den specifikke byggevare kan, hvis de gemmes struktureret, også benyttes til andre formål. Valget af den specifikke byggevare bør gemmes systematisk relateret til den bygningsdel der skal leveres. En bygningsdel vil, ud over egne egenskaber, have en liste af en eller flere byggevarer, svarende til de byggevarer der er brugt til at bygge den. Ved aflevering af et byggeprojekt afleveres listen for hver bygningsdel, med reference til hvor man kan finde flere oplysninger om byggevaren. 9

10 For eksempel: 1. Bygningsdelen murværk med egenskaberne Gul sten opbygget med KC35/65/650 mørtel. Bygningsdelen har en CCS- bygningsdels- kode. Entreprenøren finder frem til de byggevarer der skal bruges for at levere bygningsdelen, altså gule sten og mørtel af den angivne type. 2. Listen over de ønskede byggevarer sendes til byggevareleverandøren, som finder byggevarer der matcher egenskaberne der er stillet krav til. 3. Listen returneres til entreprenøren, nu tilført egenskaber for byggevarerne herunder varenummer og pris (udregnet på tværs af bygningsdele). 4. Entreprenøren benytter priserne til at indgå i i projektets prisberegning, så en samlet pris for projektets bygningsdele kan afleveres til bygherren eller dennes projekterende. 5. De specifikke byggevarer og deres egenskaber der beskriver hvilken database de er fundet i og deres nummer, bevares hos entreprenøren efter køb. Egenskaberne for bygningsdelen kan efter projektet leveres til driftsherren inklusive en liste over de byggevarer der har indgået i processen med at lave bygningsdelen. Driftsherren får derved et set egenskabsdata for bygningsdelene der også indeholder referencer til de enkelte byggevarer der har indgået i byggeriet. 10

11 6.5.2 Aflevering af referenceegenskaber for byggevarer til drift Aflevering af egenskabsdata for byggevarer fra udførende til driftsherre kan begrænses til data der kan bruges til denne udpegning af den specifikke byggevare for at minimere opgaven med at indsamle og aflevere data. Disse data kan supplere den traditionelle aflevering af information til drift, men kan ikke erstatte den før datagrundlag og data i byggevaredatabaserne er blevet væsentligt forbedret og understøtter versionering i udbredt grad. Data er til stede hos entreprenøren fordi de er blevet benyttet til at indhente priser fra leverandøren ved tilbud og indkøb. Når reference- data om hvilke specifikke byggevarer der er brugt til at levere bygningsdelene afleveres til drift, kan disse senere bruges til at indhente mere detaljerede informationer om den enkelte byggevare. Dette kan fx være nyttigt i tilfælde hvor en byggevare ønskes udskiftet grundet miljø- hensyn. Referencen afleveres som et sæt egenskaber for hver byggevare på byg- ningsdelens liste over byggevarer. Konkret skal afklaringen af egenskaberne foretages i projektet vedr. egenskaber for byggevarer. Bilag B specificerer forslag til konkrete egenskaber. 11

12 7 Aktører 7.1 Aktører generelt Definition organiserede personer der har kompetence til at bygge Synonymer person, virksomhed Aktør- begrebet som det er defineret i standarden underdeles og struktureres. Der benyttes klassificerede egenskaber for de forskellige ressourcety- per under aktør- ressource. 12

13 7.2 Behov og anvendelse Klassifikation og strukturering af aktørbegrebet kan anvendes i en lang ræk- ke situationer hvor information om aktører overføres mellem parter. For eksempel kan standardisering af personroller forenkle og ensrette processen ved udbud af rådgivningsydelser ved prækvalifikation. En bygherre [1.]udbyder rådgivningsydelser og stiller krav til personkompe- tencer for nøglepersoner i form af en rolleliste med egenskaber der definerer krav. Rådgiveren [2.]besvarer med en kompetencebeskrivelse der do- kumenterer at have personer der har de efterspurgte kompetenceegenska- ber. Ressourcestyring for bemanding på byggepladsen og kontrol og styring af certificeringsordninger er også områder der vil kunne forbedres ved at an- vende CCS- strukturerede informationer. 7.3 Definitioner for aktør- ressourcer Aktørbegrebet underdeles i en række aktørtyper, der har relationer der kan udnyttes til strukturerede data. Personer har kompetencer der kommer fra uddannelse og erfaring fra tidligere projekter. Når en person har en personrolle i et projekt, er det fordi personens virksomhed har en virksomhedsrolle i projektet. 13

14 7.3.1 Projekt Definition en samling af processer der bruger ressourcer til at frembringe et resultat Synonymer projekt, byggesag, sag. Man kan argumentere for at projekt- begrebet hører hjemme under proces- domænet i henhold til ISO som den øverst overordnede proces omkring et byggeri. Begrebet er defineret her for at kunne relatere de øvri- ge begreber i forhold til projektet. Relationerne til et projekt beskriver projektets organisation. For afsluttede projekter benyttes relationerne til at dokumentere erfaring for deltagerne. Et projekt har via virksomhedsroller virksomheder tilknyttet Virksomhed Definition en organisatorisk samling af en eller flere juridiske enheder der organiserer personer og udøver økonomisk aktivitet Synonymer firma, datterselskab, konsor- tium Virksomhederne har ansat personer der bidrager til at levere virksomhe- dens leverance i forhold til et projekt Virksomhedsrolle Definition funktion en virksomhed varetager i et projekt Synonymer Entreprise, Kontrakt Ydelser og leverancer i et projekt defineres for en virksomhedsrolle. En virksomhed kan have flere virksomhedsroller i et projekt. Følgende egenskaber og eksempler på værdilister er identificeret. Virksom- hedsroller svarer i mange tilfælde til kontrakt eller entreprise og værdilister for virksomhedstype, vidensområde og arbejdsområde er derfor også hen- tet fra bips A

15 7.3.4 Person Definition et menneske der leverer værdi til et projekt ved at bruge sine kompetencer til at oparbejde ressourcer til resultater Synonymer Mandskab, mandskabs- ressource, medarbejder Personer har personroller i projekter, hvor de via deres kompetence, der består af uddannelse og erfaring fra tidligere projekter, leverer resultater på vegne af virksomheden Personrolle Definition funktion en person varetager i et projekt Synonymer Titel, rolle, ansvarsområde Ved udbud benyttes personroller til at definere efterspurgt kompetence der kan matches af en person. Flere personer kan have samme personrolle, dog ikke hvis rollen har egenskaben primær ansvarlig for virksomheden i forhold til projekt. Personroller har en række beskrivende egenskaber. Værdilisterne refererer til bips publikation A104, hvor værdier til udfyldelse af egenskaberne hen- tes. 15

16 7.3.6 Kompetence Definition en faglig færdighed som er tillært ved uddannelse eller erfaring Synonymer Uddannelse, certifikat, spe- ciale, ekspertise Kompetencer er enten tillært ved erfaring fra afsluttede projekter eller (for personer) ved uddannelse. En person kan have mange kompetencer, der enten er tillært ved uddannelse eller ved erfaring fra personroller i tidligere projekter. En virksomhed kan have kompetencer i form af erfaring fra virksomhedsroller i tidligere projekter. En persons kompetence er altså summen af de uddannelser og tidligere projekter som han/hun har deltaget i. 16

17 7.3.7 Uddannelse Definition en dokumentérbar tillært faglig færdig- hed som besiddes af en person Synonymer Uddannelse, Certifikat, Spe- ciale, ekspertise Uddannelser har egenskaber som hjælper til at adskille sortere og definere krav. Følgende egenskaber og værdilister er identificeret. Uddannelse er primært dokumentérbar viden der er tillært ved at have gennemgået et læringsforløb på et uddannelsessted. Egenskaben uddannelsestype, certifikatudsteder og certifikatkravstiller, har udgangspunkt i undervisningsministeriets lister. 17

18 8 Materiel 8.1 Materiel generelt Definition fysiske genstande som benyttes i processer på en byggeplads til at frembringe resultater og som ikke er beregnet til at indgå i det færdige resultat Synonymer udstyr, hjælpemidler, værk- tøj, sikkerhedsanordninger, maskiner Der er udarbejdet klassifikationstabeller for materiel med primær funktion som inddelingskriterium. 8.2 Behov og anvendelse Klassifikationen kan anvendes til udbud og efterspørgsel af materiel- leverancer, systematisering af interne data vedr. materiel. Klassifikationen vil kunne indgå i udbudsprocessen på samme vis som udbud af bygningsdele, og give mulighed for udbud af leverancer og ydelser som ikke er en del af resultatet (bygværket). Blandede udbud indeholdende både bygningsdele og materiel vil også kunne forekomme Funktionsudbud af byggeplads Entreprenøren har ofte kompetencen til at kende de konkrete løsninger på byggepladsen, hvorfor udbud af funktionsniveau kan anvendes. For eksempel kan man forestille sig at byggepladsen udbydes som sen selv- stændig entreprise i et projekt, eller som del af en større entreprise. Tilbudslisten indeholder funktionsbehov for materiel der skal være til stede på byggepladsen under byggeriet. Grundlaget for behovet er tidsplanen, hvoraf bemandingen over tid fremgår og byggepladsplanen hvor arealer og overordnet indretning af byggeplads fremgår. Et funktionsbehov kunne være skurvognsfaciliteter til 10 mand i start og slut og 35 mand i projektets travle perioder. I entreprenørens system mappes tilbudslistens funktionsbehov med tidligere projekters behov samt regler for brug af materiel, ved at udnytte gen- kendelsen i ccs- klassifikationen. Systemet indeholder informationer om hvilke ressourcer der skal til, for at levere de givne behov. Der kan være flere løsninger af samme behov, fx kan skurvogne leveres med badefacilite- 18

19 ter i hver vogn, eller en badevogn for sig. For hvert behov findes hvilke materiel- komponenter der skal anvendes og hvilke mandskabsressourcer der skal bruges. Den valgte løsning beskrives og prissættes, og tilbud afleveres Udlejning af materiel Materiel- udlejning kan understøttes af materielklassifikationen. Komponent- klassifikationens klasser er opbygget således at egenskaber for en klasse kan angives uden på forhånd at have valgt et konkret stykke materiel. For eksempel kan man forestille sig at man som entreprenør efterspørger adgangsforhold til 12 meters højde, som kan leveres af både stilladser, plat- forme og lifte Sikkerhedsforskrifter for materiel Sikkerhedsanvisninger er til en vis grad ensartet for materiel af samme type. Det er derfor muligt at opbygge struktureret informationsarkiver for klasserne i komponentklassifikationen. 8.3 Præfix Materielklassifikationen er en del af CCS- klassifikationstabellerne, hvor også andre dele af domænerne i ISO er klassificeret. For at undgå sam- menblanding indføres et præfix foran klassifikationskoden, der angiver hvilken del af CCS- klassifikationen der peges på. Materiel- klassifikationen angives med et E i kantparantes, altså <E>A for at angive et funktionelt system <E>A? for at angive en komponent på øverste niveau <E>AA for at angive en komponent på nederste niveau 8.4 Klassifikations- niveauer Materiel er klassificeret dels i funktionelle systemer og i komponenter. Metodikken er således den samme som i bygningsdelsklassifikationen. De funktionelle systemer er tiltænkt anvendes på et overordnet niveau, mens komponenterne kan anvendes til mere detaljeret information. Systemer og komponenter er ikke knyttet til hinanden i et fast hierarki, men er løst koblet. En komponent kan derved placeres i et system alt efter behovet i det konkrete tilfælde. Et system kan indeholde komponenter fra mange forskellige klasser. Der er således ikke nogen entydig sammenhæng mellem funktionelle systemer og komponenter. Dette er helt bevidst for at kunne samle objekter på tværs. For eksempel er et advarselsskilt placeret i komponentklassen materiel til information men samtidig være en del af et overordnet ansvarsområde vedr. sikkerhed der dækkes af systemklassen sikkerhedssystem og i andre tilfælde være en del af systemklassen informationssystem. 19

20 8.4.1 Funktionelle systemer Definition materiel med egenskaber, der beskriver en overordnet funktion i forhold til en byggeplads Funktionelle systemer har til formål at samle information om materiel- ressourcer på et overordnet niveau ud fra et konkret behov. Rækkefølgen i systemniveauets klasser søger at følge rækkefølgen ved op- byggelsen af en byggeplads. Funktionelle systemer angives med ét bogstav efter præfixet, for eksempel A Komponent- klassifikation Definition materiel med egenskaber, der beskriver en grundlæggende funktionel enhed i forhold til en byggeplads Komponenterne er inddelt efter primær funktion set i forhold til det enkelte stykke materiels virke. Komponenterne er inddelt i to niveauer. Dette er gjort for at give tilstræk- kelig fleksibilitet, dels ved at kunne placere materiel i det øverste niveau af komponent- klassifikationens klasser hvis der ikke findes en underklasse der passer, og dels for at sikre at der er et passende antal ledige klasser til senere udvidelser. Klasserne er desuden inddelt så klasserne kan udvides med egenskabsdata der passer til hver klasse. Komponenter angives med to bogstaver efter præfixet, for eksempel A? for at angive øverste niveau i komponentklassifikationen, eller AA for at angive nederste niveau i komponentklassifikationen. Se punkt 0 for bilag med specifikation af klasser for både systemer og komponenter. 20

21 9 Referencer Generelt ISO (2001): ISO :2001(E). Building construction Organisation of information about construction works Part 2: Framework for classifi- cation of information. cuneco resutlatrapport Begrebsmodel for ressourcedomæne Øvrige cunecoprojekter Byggevarer Rørforeningen: Danske Byggecentre: DB- databasen TUN- databasen ELnummerlisten Lise Borups Bibliotek Materiel Materieldatabasen SBEF strukturen Lise Borups Bibliotek materiel- listen. Ajos materieludlejning Cramo materieludlejning Remirant materieludlejning Bips- B3.100 byggeplads Ritchiespecs materiel auktioner Aktører Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser Byggeriets uddannelser Information Bips 104 Dokumenthåndtering 21

22 10 Bilag A: Klassifikationstabeller for materiel- ressourcer 10.1 Funktionelle systemer Niv1 Begreb Definition Eksempler og synonymer Note A B C D E F G Færdselssystem Forsyningssystem Adgangskontrolsystem Opbevaringssystem Trafiksystem Adgangssystem Renholdelsessystem Byggepladssystem der udgør byggepladsens infrastruktur i horisontalt plan. Byggepladssystem der forsyner byggepladsen. Byggepladssystem der forhindrer uved- kommendes adgang til byggepladsen Byggepladssystem der giver mulighed for opmagasinering af materialer og udstyr Byggepladssystem der flytter mennesker, materialer eller udstyr horisontalt Byggepladssystem der giver adgang til lokationer for ophold og udførelse Byggepladssystem der renholder byggge- pladsen samt at opbevare affald indtil bort- skaffelse Køreplader, byggepladsveje, lys- signaler, vejbelysning Belysningsanlæg, El- forsyning, Ventilationsanlæg, Varmeblæse- readgangskontrolsystem Interimslukninger, Låsesystemer, Byggepladshegn Containere Lastbiler, Trucks (Transportsy- stem) Trapper, stilladser Fejemaskiner, affaldssugere, af- faldscontainere Vejsystem omfatter materiel der etableres på byggepladsen for at give mulighed for at mennesker, materialer og udstyr kan fordeles i horisontalt plan. Forsyningssystemet omfatter materiel der etableres med henblik på at sikre, at der er mulighed for forsyning med forbrugsstoffer som el, vand, lys, varme, ventilation, afløb, internet, telefon etc. Adgangskontrolsystemet omfatter låse, aflukninger og afskærmninger, der etableres for at sikre, at uvedkommende ikke får adgang til byggepladsen Opmaganiseringssystemet etableres for at sikre, at materialer og udstyr kan opbevares på betryggende vis. Trafiksystemet etableres for at sikre, at der er materiel til rådighed, der kan sikre at mennesker, materialer og udstyr kan transporteres rundt på byggepladsen. Adgangssystemet etableres for at sikre at mennesker kan få adgang til indkvartering og udførelseslo- kationer med nødvendige materialer og udstyr. Renholdelsessystem omfatter materiel der anvendes til at renholde byggepladsen samt at opbevare affald indtil det bortskaffes.

23 23 Niv1 Begreb Definition Eksempler og synonymer Note Byggepladssystem der flytter ved hejsning Kraner, Lifte Løftesystemet etableres for at sikre, at mennesker, materiel og udstyr kan flyttes vertikalt til lokationer H Løftesystem for ophold eller produktion. Produktionssystemet etableres for at sikre, at der er Byggepladssystem der forarbejder byggeva- Gravemaskine, boremaskine, svej- de nødvendige hjælpemidler til at forarbejde omgi- rer seapparat, sav, hammer J Produktionssystem velser og materialer på byggepladsen. K L M N P Infomationssystem System for menneskelige behov System for menneske- ligt virke Sikkerhedssystem Klimasystem Byggepladssystem der informerer Byggepladssystem der giver rum og efter- kommer menneskelige behov Byggepladssystem der giver rum og mulighed for at arbejde Byggepladssystem der afgrænser og lukker midlertidigt med henblik på sikkerhed Byggepladssystem der har til formål at regulere klimaet Sirener, Informationstavler, Skilte Informationssystemet etableres for at sikre, at der kommunikationsmidler til at holde byggepladsens interessenter informeret om relevante forhold.

24 Komponenter Niv1 Overbegreb Niv2 Underbegreb Definition Synonymer og eksempler A? Materiel der forsyner Materiel der leverer forbrugsstof eller imma- teriel fornødenhed AA Belysningsmateriel Materiel der forsyner med belysning lampe, arbejdslampe, byggepladsbe- lysning, lysmast AB El- materiel Materiel der forsyner med elektricitet El- tavle, kabeltromle, generator AC Afløbsmateriel Materiel der forsyner med afløb kloak, pumpe AD Informationsmateriel Materiel der forsyner med information skilt, tavle, afmærkning AE Vandforsyningsmateriel Materiel der forsyner med vand vandinstallation, pumpe AF Kommunikationsmateriel Materiel der forsyner med kommunikation telefon, fax, computer, mobil, net- værk, wifi, LAN AG Varmeforsyningsmateriel Materiel der forsyner med varme varmekanon, kalorifere, radiator AH Ventilationsmateriel Materiel der forsyner med ventilation udsugning, ventilationsanlæg AI Trykluftmateriel Materiel der forsyner med trykluft kompressor B? Materiel til personlig beskyttelse Materiel der bidrager til at opretholde sikkerhed og sundhed for aktør BA Arbejdsbeklædning Materiel til personlig beskyttelse af krop og hænder og fødder BB Personligt sikkerhedsudstyr Materiel til personlig beskyttelse af hoved, ansigt, åndedræt, ører og øjne og fødder BC Redningsudstyr Materiel til personlig beskyttelse for afhjælp- ning af personskade beskyttelsesdragter, faldsikring, hand- sker, sikkerhedssko maske, støvmaske, sikkerhedsbriller, åndedrætsværn førstehjælpsudstyr, førstehjælpskasse, øjenskyllestation

25 25 C? Materiel til infrastruktur Materiel der tjener til at understøtte fordeling af aktører, byggevarer og materiel på byggepladsen CA Manuelt transportmateriel Materiel der tjener til at understøtte aktørers manuelle flyning af byggevarer og materiel på byggepladsen CB Selvkørende transportmateriel Mekanisk drevet materiel der tjener til at flyt- te aktører, byggevarer og materiel på byggepladsen i overvejende horisontalt plan CC Manuelt højdemateriel Materiel der ved opstilling giver adgang i overvejende vertikalt plan CD Selvkørende højdemateriel Mekanisk drevet materiel der tjener til at give adgang i overvejende vertikalt plan CE Trafikmateriel Materiel der tjener til at sikre, afgrænse og regulere trafik CF Afspæringsmateriel Monteret materiel der tjener til at regulere aktørers adgang til områder på byggepladsen trækvogn, gipshejs, palleløfter lastbil, truck, dumper, transportbånd stilladser, rullestilladser, stiger, trapper arbejdsplatforme, lifte køreplader, pullerter, vejbomme byggepladshegn, interimslukninger, værn, hegn, afspærringer D? Ophold og opbevaring Materiel der tjener til at udgøre rum for ophold for mennesker og opbevaring for forbrugsstoffer, byggevarer og materiel DA Opholdsmateriel Materiel til ophold for mennesker skurvogn, pavillion, mandskabsvogn, arbejdstelt DB Opbevaringsmateriel Materiel til opbevaring af byggevarer og mate- materialecontainer, materielcontainer riel DC Affaldsmateriel Materiel til opbevaring af affald affaldscontainer DD Brændstofmateriel Materiel til opbevaring af brændstof tank, gastank, benzintank DE Giftmateriel Materiel til opbevaring af farlige stoffer giftcontainer E? Materiel der renser Materiel der fjerner uønskede substanser og organismer EA Trykluftrenseudstyr Materiel der renser med lufttryk trykluftrenser EB Vandafrensningsudstyr Materiel der renser med vand højtryksspuler EC Afbrændingsudstyr Materiel der renser med ild gasbrænder ED Vacuumudstyr Materiel der renser med sug støvsuger EE Fejeudstyr Materiel der renser ved fejning kost, støvkost, fejemaskine EF Kemiudstyr Materiel der renser med kemi tæpperenser

26 26 F? Materiel der bearbejder byggevarer til resultater Materiel der omformer ved bearbejdning FA Skæringsmateriel Materiel der bearbejder ved skæring vinkelsliber, kniv, sav FB Afhøvlningsmateriel Materiel der bearbejder ved høvling betonhøvl, asfalthøvl, træhøvl FC Afretningsmateriel Materiel der bearbejder ved afretning spartel FD Slibningsmateriel Materiel der bearbejder ved slibning gulvslibemaskine, båndsliber, ekscen- tersliber FE Klipningsmateriel Materiel der bearbejder ved klipning saks, klippemaskine, armeringsklipper, betonsaks, jernklippemaskine FF Bukningsmateriel Materiel der bearbejder ved bukning tyndpladebukker FG Svejsningsmateriel Materiel der bearbejder ved svejsning gulvbelægningsmaskiner, asfaltbræn- der, loddekoble, svejseapparat FJ Komprimeringsmateriel Materiel der bearbejder ved komprimering pladevibrator, tromler, stavvibrator, jordstamper FK Blandingsmateriel Materiel der bearbejder ved blanding tvangsblander FL Fastholdelsesmateriel Materiel der bearbejder ved fastholdelse forskallingsmateriel, forskalling, form F M Slagmateriel Materiel der bearbejder ved slag hammer, økse, mejsel, hydraulisk hammer, betonmejsel,tryklufthammer FN Bore og skruemateriel Materiel der bearbejder ved rotation skruemaskine, boremaskine, skrue- trækker FP Affyrringsmateriel Materiel der skyder søm sømpistol, skudpistol G? Materiel der understøtter forarbejdning af byggevarer til resultater Materiel der bevarer ved behandling uden at lave om på byggevaren GA Påføringsudstyr Materiel der påfører malergrej, pensel, malerrulle GB Påbygningsudstyr Materiel der påbygger fugepistoler, mørtelsprøjter GC Transportbånd Materiel der ved bånd transporterer materia- Materialetransportører ler GD Sorteringsmateriel Materiel der sorterer sorteringsmaskine GE Smøringsudstyr Materiel der smører smørekande GF Udtørringsudstyr Materiel der udtørrer affugter GG Borde Materiel til underlag for bearbejdning tilskærebord, løftebord,

27 27 H? Materiel der bearbejder terræn Materiel der anvendes til at omforme terræn med henblik på at etablere basis for bygvær- ker HA Gravemateriel Materiel der bearbejder ved gravning gravemaskine, minigraver, rendegra- ver, skovl, spade, grabber HB Ramningsmateriel Materiel der anvendes til at indarbejde emner i terræn og undergrund HC Vejbearbejdningsmateriel Materiel der anvendes til at bearbejde terræn til at udgøre underlag for trafikanlæg HD Jordbearbejdningsmaskiner Materiel der anvendes til at bearbejde terræn til at udgøre bebyggelige arealer HE Gartnermateriel Materiel der bearbejder planter og beplantede områder flishugger, græsslåmaskine, hækklip- per HF Knusningsmateriel Materiel der bearbejder ved knusning knusemaskine, kæbeknuser HG Sprængningsmateriel Materiel der bearbejder ved sprængning dynamit, sprængstof HH Afvandingsudstyr materiel der anvendes til at afvande områder drænpumpe, pumpe J? Materiel der registrerer Materiel der kan anvendes til at gengive information om fysisk variabel eller tilstand JA Afstandsmålingsudstyr Materiel der registrerer lokation eller afstand landmålerudstyr, sekstant, GPS, ekko- lod JB Lydmålingsudstyr Materiel der registrerer og måler lyd lydoptager JC Billed- og lydoptageudstyr Materiel der registrerer billede og lyd kamera, video JD Lysmålingsudstyr Materiel der registrerer og måler lys lysmåler JE Varmeregistreringsudstyr Materiel der registrerer varme varmemåler, termometer JF Fugtighedsregistreringsudstyr Materiel der registrerer fugtighed fugtighedsmåler

28 11 Bilag B: forslag til referenceegenskaber for byggevarer Dette bilag har til formål at viderebringe krav til egenskaber for byggevarer til projektet vedrørende dette så konkret som muligt. For effektiv digital aflevering af detaljeret information om de indbyggede byggevarer, skal man kunne sammenholde én bygningsdel i udbudsmateria- let med en liste af byggevare- ressourcer. Én bygningsdel kan altså have én eller flere byggevare- ressourcer tilknyttet. Disse data bygges op under indkøb af varer og skal kunne afleveres til systemer til bygningsdrift. Byggevarer specificeres entydigt ved at pege præcist på data i en byggevare- database. Følgende informationer være indeholdt Egenskaben Byggevaredatabase Navn eller ID på den produktdatabase hvor byggevaren er fundet. Angivelsen kan være navnet på en af de gængse produktdatabaser som fx DB, VVS- kataloget, El- databasen mv.. Denne egenskab kan også udføres som en reference til en værdi i en tabel over godkendte byggevaredatabaser på CCS- serveren. Dette ville kræve at bips vedligeholder en tabel over byggevaredatabaser. Det kunne gøre det muligt at stille krav til byggevaredatabasen som fx krav til versionering og tidsstempling af data og samtidig gøre det muligt at bevare og vedligeholde data selv om byggevaredatabaser kommer og går. Denne angivelse er obligatorisk Egenskaben Byggevarenummer Det specifikke nummer i den angivne Byggevaredatabase der identificerer byggevaren. fx.: (Der peger på 0-3 mm Pudsemørtel i byggevaredatabasen DB). Denne angivelse er obligatorisk.

29 11.3 Egenskaben Leverandør Her angives navn eller anden unik angivelse af hvilken leverandør, der leverer byggevaren, fx Wewers. Denne angivelse er obligatorisk ved digital aflevering af projekt- data, men må ikke være angivet i andre tilfælde (fx ved udbud under EU s udbudsreg- ler) Egenskaben Tidspunkt Angivelse af dato for hvornår byggevaren blev tilført projektet. Denne angivelse er obligatorisk ved digital aflevering, da datoen skal anvendes til afklaring af version for produktinformation ved indbygningstids- punktet Forslag til struktur for referenceegenskaber Egenskaberne kan angives på flere måder, det skal fastlægges hvilke der skal anvendes Sammensat egenskab En byggevare har én egenskab der hedder produktnummer og indeholder alle informationerne. Det kunne fx indeholde: 'DB Wevers ' Opdelt på flere egenskaber Der findes én egenskab, der angiver produktnummer, en anden egenskab, der angiver produktdatabase, en der angiver leverandør og en der angiver tidspunkt for hvornår varen kom ind i projektet Forslag 3: Egenskab med metadata Der findes en egenskab der angiver produktnummer, og de øvrige informationer angives som metadata på denne Tillægsforslag: Flere produktnumre Der kan angives et uendeligt antal varenumre efter enten metode 1, 2 eller 3 for at understøtte præcisering flere steder i processen i forhold til flere produktdatabaser Opmærksomhedspunkter ved valg af løsning Valg af løsning skal vurderes ud fra hensyn til implementering i eksisterende systemer, herunder særligt BIM- systemer. Nogle løsninger er mere korrekte og sikre, set med IT- øjne end andre, mens andre giver større muligheder for fejl, men til gengæld giver de bedre mulighed for hurtig implementering. Der bør overvejes om der skal tænkes en model ind med flere mulige løs- ninger. 29