NYE VEJE NYE JOB. Afsluttende evaluering. Et EU-socialfondsprojekt. fra Projekt Nye Veje Nye Job

Transkript

1 NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Afsluttende evaluering fra Projekt Nye Veje Nye Job

2 INDHOLD INDLEDNING INDLEDNING 2 SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING 4 OPNÅEDE RESULTATER OG ERFARINGER 6 RAMMER OG FORUDSÆTNINGER 26 LANGSIGTET EFFEKT PÅ INSTITUTIONELT OG REGIONALT PLAN 40 ANBEFALINGER 48 Denne rapport præsenterer resultaterne af den afsluttende evaluering af projekt NYE VEJE NYE JOB. 1 Rapporten udgør sidste del af den samlede, eksterne evaluering af projektet. Projekt NYE VEJE NYE JOB har haft deltagelse af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, der pr. januar 2015 er ændret til Arbejdsmarkedskontor Øst samt 17 jobcentre og 16 erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner fra Region Sjælland. 2 Selandia Center for Erhvervsuddannelse har varetaget den overordnede ledelse af projektet. Projektet er gennemført med støtte fra Den Europæiske Socialfond. Projektet har været opdelt i et A-projekt (udviklingsdelen) og et B-projekt (driftsdelen). Denne evaluering omhandler det samlede projekt (A+B). Det overordnede formål med projektet har været at styrke sammenhængen mellem regionens uddannelses- og beskæftigelsesindsats, herunder specifikt at medvirke til at sikre at efteruddannelsestilbud målrettet ufaglærte ledige til stadighed matcher arbejdsmarkedets behov. Målsætningen med projektet har således været at skabe en tættere kobling mellem regionens uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik; målrettet gruppen af ufaglærte ledige. 3 UDGIVELSESÅR 2014 UDGIVER SELANDIA FORLAG TEKST OG TILRETTELÆGGELSE PROJEKTLEDELSEN I SAMARBEJDE MED PRACTICUM PRODUKTION, DESIGN OG LAYOUT WANEK OG MYRNER OPLAG ISBN -NR Dette er overordnet sket gennem iværksættelsen af følgende hovedgrupper af projektaktiviteter: Etablering af tværgående netværk. Opkvalificering af medarbejdere fra jobcentre og uddannelses institutioner. Iværksættelse af tværgående udviklingsaktiviteter med særlig fokus på afklaring og vejledning af ledige borgere. Gennemførelse af målrettet efteruddannelse af op til 900 ledige primært ufaglærte - fra regionen. Konkret er der i projektet opereret med følgende delmål: 4 1. At medvirke til dels at sikre en fleksibel og kvalificeret arbejdsstyrke i Region Sjælland og dels at sikre virksomhederne adgang til samme velkvalificerede arbejdskraft. En målrettet indsats på dette område har således skullet støtte

3 op omkring regionens overordnede strategiske indsatsområder på det erhvervs- og uddannelsespolitiske område (regional målsætning). 2. At bidrage til at udvikle og afprøve nye bæredygtige og effektive netværk med deltagelse af regionale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og VEU-centre (institutionel målsætning). 3. At medvirke til at styrke den ufaglærte arbejdskrafts mulighed for at opnå et individuelt kompetenceløft, som modsvarer egne og det regionale arbejdsmarkeds behov. Og derved også bidrage til at fremme faglig mobilitet, motivation og engagement til livslang læring hos den ledige målgruppe (individuel målsætning). Overordnet er formålet med den eksterne evaluering af projektet: 1. Evalueringen skal bidrage til at kortlægge, i hvilket omfang projektets gennemførelse faktisk er resulteret i den forventede effekt, på de tre centrale effektniveauer for projektet (regionalt plan, institutionelt niveau samt individplan). Der er her tale om et summativt formål med evalueringen. 2. Evalueringen har skullet bidrage til en løbende udvikling af projektet ved at pege på eventuelle behov for justering af ellers planlagte projektaktiviteter - på baggrund af de successivt opnåede erfaringer og resultater i projektet. Der er her tale om et formativt formål med evalueringen. 3. Evalueringen skal bidrage med konkrete og operationelle anbefalinger i forhold til en videre, driftsmæssig implementering af de opnåede erfaringer og resultater - også ud over den egentlige projektperiode. Der er her tale om et normativt formål med evalueringen. Med disse mål har der ved den samlede gennemførelse af evalueringen primært været fokus dels på de faktisk opnåede projektresultater holdt op mod de oprindelige projektmål. Dels på betingelserne for en praktisk omsætning af disse resultater og erfaringer. Samt dels på hvordan en sådan praksisanvendelse (transfer) kunne yderligere styrkes. Som et videre metodisk/teoretisk grundlag er der i evalueringen taget afsæt i principperne bag en såkaldt virkningsevaluering. 5 En konsekvens af dette metodiske valg er, at en vurdering af projektets effekt må tage afsæt i den sammenhængsforståelse, som er skitseret med projektets forandringsteori. Med denne forandringsteori tydeliggøres projektets forventede effekt på kort og langt sigt, og der sker en understregning af præcis de aktiviteter, som må igangsættes for at opnå de således forventede effekter. Evalueringen bygger primært på gennemførelsen af interviews med centrale projektaktører og på diverse former for skriftlige materialer, der er udarbejdet som del af projektet. 6 Denne afsluttende rapport er opbygget med følgende hovedafsnit: Første afsnit skitserer kort de opnåede projektresultater med reference til de oprindelige delmål for projektet (målopfyldelsesniveau). Andet afsnit fremlægger de faktorer, som de interviewede respondenter pointerer som afgørende i forhold til den registrerede effekt af projektet (responsivt niveau). Tredje afsnit indeholder en teoretisk perspektivering af de opnåede resultater med reference til forskningsbaseret viden omkring gennemførelsen af større udviklingsprojekter (teoribaseret niveau). Fjerde afsnit præsenterer en række anbefalinger i forhold til en videre nyttiggørelse (transfer) af de opnåede projektresultater. Som bilag vedlægges en skematisk fremstilling af projektets forandringsteori samt kommissoriet for den gennemførte evaluering. Evalueringen er gennemført i perioden fra august til november måned 2014 af Jan F. Hansen fra Konsulentfirmaet Practicum; suppleret af Kelvin Baadsgaard fra Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Indledningsvis vil evaluator gerne takke de mange medarbejdere med relation til projekt NYE VEJE NYE JOB, som velvilligt har stillet tid og viden til rådighed for udarbejdelsen af denne rapport. 1. Evalueringen fokuserer på effekten af det samlede projekt og forholder sig således ikke eksplicit til projektets driftsmæssige opdeling i hhv. et A- og B-projekt. 2. Et eksemplar af den oprindelige projektbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Selandia - Center for Erhvervsuddannelse,; att. Projektleder Dorthe Borchmann-Olsen. 3. Jf. formålsbeskrivelse i den oprindelige projektansøgning, p Jf. bilag A i den oprindelige projektansøgning. 5. Jf. eksempelvis: Dahler-Larsen, Peter & Krogstrup, Hanne Kathrine: Nye veje i evaluering (2003). 6. En kopi af det oprindelige evalueringsdesign kan rekvireres ved henvendelse til Konsulentfirmaet Practicum, att. Jan F. Hansen. NYE VEJE NYE JOB 3

4 AFSLUTTENDE EVALUERING FRA PROJEKT NYE VEJE NYE JOB SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Denne rapport præsenterer resultaterne af den afsluttende evaluering af projekt NYE VEJE NYE JOB. Rapporten udgør sidste del af den samlede, eksterne evaluering af projektet. Projektet har haft deltagelse af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, 17 jobcentre og 16 erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner fra Region Sjælland. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond. Det overordnede formål med projektet har været at skabe yderligere sammenhæng mellem regionens uddannelses- og beskæftigelsesindsats, specifikt så efteruddannelsen af ufaglærte ledige matcher arbejdsmarkedets behov. Evalueringens overordnede konklusion: 1. Det er lykkedes at gennemføre en afklaring, vejledning og opkvalificering af en ledig borgergruppe i et omfang, der såvel kvantitativt som kvalitativt fuldt ud honorerer de oprindelige intentioner med projektet på det indsatsområde, som er rettet mod det individuelle borgerniveau. Særligt værdifuldt vurderes det, at der er gennemført og opnået erfaring med sammenhængende forløb for den enkelte borger, hvor afklaring/ vejledning på den ene side og uddannelsesgennemførelse på den anden side tidsmæssigt og tematisk er gennemført tæt koblet. Videre vurderes det som en meget klar opfyldelse af projektets mål på borgerniveau, at det via jobcenter- og uddannelsesmedarbejderes samarbejde har været muligt at tilbyde den enkelte borger en afklaring, vejledning og opkvalificering, der dels har matchet den enkelte borgers jobønske samt dels har haft fokus på de fremtidige beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked. Endelig vurderes der via den tværsektorielle, borgerrettede indsats at være sat fokus på en række områder, hvor der fortsat vil være behov for en kvalitetsudvikling. Og det primært i og omkring uddannelsesstedernes brug af Individuel Kompetencevurdering (IKV) samt uddannelsesstedernes evne til at honorere meget differentierede uddannelsesbehov hos en ledig målgruppe. 2. Det er delvist lykkedes at styrke dels det tværgående samarbejde mellem de projektdeltagende jobcentre og uddannelsesinstitutioner og dels at kvalificere den gensidige indsigt i hinandens systemer. I den forbindelse peger evalueringen på betydningen af hhv. de fælles kvalificeringsseminarer, det fælles udviklingsarbejde og en række tværgående møder med fokus på erfaringsudveksling og videndeling. Alle disse tværgående aktiviteter vurderes klart at have bidraget til projektets markante resultater på borgerniveau. Samtidig er det dog også evalueringens konklusion, at det synes mindre sikkert, i hvilken grad disse i projektsammenhæng styrkede, tværgående relationer også er forankret institutionelt og dermed også kan siges at udgøre en yderligere kvalificeret platform for et fremtidigt samarbejde mellem de regionale jobcentre og uddannelsesinstitutioner. 3. Det er kun i mindre omfang lykkedes for de deltagende jobcentre og uddannelsessteder i et fællesskab at styrke kontakten til regionens små og mellemstore virksomheder. Den virksomhedskontakt, der har været i projektet, har således primært handlet om at understøtte den enkelte borgers individuelle udviklingsforløb. Eksempelvis i form af en virksomhedspraktik. I langt mindre omfang er der i projektet arbejdet strategisk med at indgå samarbejde med en bredere kreds af virksomheder, som kunne udgøre en strategisk platform for en fremtidig indsats på især beskæftigelsesområdet, Som de vigtigste forudsætninger for de opnåede projektresultater og effekter peger evalueringen på følgende: 1. Gennemførelse af en kortlægning med fokus på det regionale samarbejde mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Denne kortlægning har muliggjort en prioritering og en afgrænsning af de efterfølgende udviklingsaktiviteter i projektet. 2. Gennemførelse af tværsektorielle kvalificeringsseminarer, som har styrket jobcenter- og uddannelsesmedarbejderes gensidige forståelse for hinandens systemer. 3. Iværksættelsen af en række tværsektorielle udviklingsprojekter med fokus på at udvikle og afprøve nye afklarings- og vejledningsmetoder i forhold til en ledig målgruppe. 4. En sammenhængende afklaring- vejledning og opkvalificering af en større gruppe af ledige borgere. 5. En smidig projektorganisation med en opdeling mellem en central projektledelse og lokale klyngekoordinatorer. Ikke mindst i forhold til et fremtidig design og gennemførelse af tilsvarende større udviklingsprojekter peger evalueringen især på følgende mulige fokuspunkter: 4 NYE VEJE NYE JOB

5 At der ved gennemførelse af større, regionale udviklingsprojekter allerede i den tidlige designfase formuleres en plan for, hvordan der kan ske en evaluering også af den projekteffekt, som ikke umiddelbart lader sig måle inden for selve projektperioden. At der ved gennemførelsen af større, regionale udviklingsprojekter som det aktuelle formuleres operative mål som minimum i form af indikatorer for alle projektets mål- og effektniveauer. Og her gerne med en differentiering mellem en effekt på mellemlangt og langt sigt, akkurat, som det fremstår i de effektkæder, der opereres med i forbindelse med den nye ansøgningsrunde under Den Europæiske Socialfond ( ). At der ved design af større udviklingsprojekter som det aktuelle ikke alene skitseres horisontale sammenhængs- og effektkæder, som en forandringsteori eksempelvis lægger op til, men også vertikale sammenhæng mellem (a) de enkelte projektmål, (b) de primære aktiviteter og naturligvis mellem (c) de forventede effekter på såvel mellemlangt som på langt sigt. At projektets forandringsteori realitetstestes eksempelvis via en mindre projektgruppe og i form af en pilottest, hvor der i særlig fokus på, om der er et match mellem mål, aktiviteter og resultater/effekter. At der ved større udviklingsprojekter som det aktuelle satses på en iterativ eller emergerende udviklingsproces, hvor delresultater af udviklingsarbejdet løbende afprøves i praksis, og hvor erfaringerne med denne praksisafprøvning anvendes i forhold til at retningssætte og geare den videre udviklingsproces. At der ved større udviklingsprojekter som det aktuelle sker en form for realitetstest af de mål, der ved projektstart formuleres for projektet. Og her realitetstest i den snævre forstand, at det vurderes, hvordan det kan sikres, at de planlagte udviklingsresultater er tilpasset de incitamentsstrukturer, som gælder for de daglige opgaveløsning, men som også udfordrer de samme strukturer på en måde, der kan rummes af alle parter inden for denne driftsramme. At der ved større og flerårige projekter allerede ved projektstart foretages en skelnen mellem udviklingstiltag af hhv. formel, strukturel karakter og af et ikke-formelt kulturelt indhold. Og at det videre på baggrund af denne skelnen overvejes, hvordan de to forskellige udviklingsfacetter enten direkte kan sammentænkes, eller hvordan et udviklingselement, som umiddelbart kun repræsenterer den ene facet, kan udbygges til den ønskede todimensionelle karakter. NYE VEJE NYE JOB 5

6 AFSLUTTENDE EVALUERING FRA PROJEKT NYE VEJE NYE JOB 1.0. OPNÅEDE RESULTATER OG ERFARINGER I det følgende afsnit præsenteres de opnåede projektresultater med reference til de oprindelige delmål for projektet. Et institutionelt plan med fokus på de deltagende jobcentre og uddannelsesinstitutioner Afsnittet bygger først og fremmest på interviews af medarbejdere fra regionens jobcentre og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner samt på interview af en større borgergruppe. Strukturen i afsnittet er bestemt af de delmål for projektet, som er knyttet til de tre overordnede indsatsområder i projektet: Et individuelt borgerniveau Et regionalt plan Disse delmål kan med afsæt i projektets forandringsteori 7 specificeres på følgende måde: MÅLNIVEAU Individuelt niveau DELMÅL Delmål 1 Styrke gennemsigtigheden i forhold til den ufaglærte lediges kvalifikations- og kompetenceniveau gennem realkompetencevurdering. Delmål 2 Styrke den ufaglærte lediges mulighed for at opnå et individuelt kompetenceløft, som svarer til egne og arbejdsmarkedets behov. Institutionelt niveau Delmål 1 Overblik over Region Sjællands udfordringer og muligheder, da det gælder mulighederne for regionalt at styrke en sammenhængende uddannelses- og beskæftigelsesindsats over for især den ufaglærte, ledige målgruppe. Delmål 2 Udvikle og afprøve konkrete initiativer, som kan afklare arbejdsstyrkens kompetencer med særlig fokus på eksempelvis visitation, rekrutteringsbank, mentorordning og udslusningsredskaber. Delmål 3 Udvikling og afprøvning af konkrete initiativer, som kan udvikle arbejdsstyrkens kompetencer - med særlig fokus på den ufaglærte, ledige målgruppe - og medvirke til, at honorere den arbejdsmarkedsmæssige udfordring Region Sjælland står overfor. Delmål 4 Styrket forståelse blandt de medarbejdere, som deltager i projektet, for betydningen af, at man som jobcenter og uddannelsesinstitution arbejder ud fra samme formålsparagraf. og at man som medarbejder derfor også må tage afsæt i en strategisk agenda, der rækker ud over den daglige drift, og som har fokus på fremtidens arbejdsmarked. Delmål 5 Styrket forståelse blandt de projektdeltagende medarbejdere fra hhv. jobcentre og uddannelsesinstitutioner for vigtigheden af kontinuerligt at forholde sig lærende til egen praksis og derved også være i stand til at tage nye opgaver ind og betragte dem i forlængelse af en eksisterende praksis. Delmål 6 Styrket kompetence i forhold til som medarbejder i hhv. jobcentre og uddannelsesinstitutioner at kunne reflektere over snitfladerne til det andet system. 6 NYE VEJE NYE JOB 7. Jf. vedlagte bilag.

7 Regionalt niveau Delmål 1 Udvikle og afprøve nye relationsnetværk, som er bæredygtige og effektive med deltagelse af lokale jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Delmål 2 Formulering af konkrete forslag til, hvordan såvel jobcentre som uddannelsesinstitutioner ledelsesmæssigt kan styrke et tværgående samarbejde. Og her med særlig fokus på, hvordan mellemledergruppens muligheder for at tænke strategisk i relation til især ufaglærtes efteruddannelse kan styrkes. Delmål 3 Formulering af konkrete forslag til, hvordan såvel jobcentre som uddannelsesinstitutioner kan styrke deres virksomhedskontakt. Og her i særlig grad kontakten til regionens små og mellemstore virksomheder. I lighed med statusevalueringen tages der også her i den afsluttende evaluering afsæt i en forståelse, hvor de enkelte indsatsområder og delmål tilsammen udgør et progressivt udviklingsforløb. Således er udgangspunktet, at aktiviteter på borgerniveauet forankres som institutionel praksis som så igen giver sig udslag i mere langsigtede resultater på regionalt plan. Denne progression er dog ikke entydig. Eksempelvis vil det være nærliggende at forestille sig, at en ændret institutionel praksis på jobcentre og uddannelsesinstitutioner som følge af projektdeltagelsen - også har givet sig udslag i en tilsvarende ændret adfærd over for borgergruppen. Adskillelsen mellem de enkelte indsatsområder i dette afsnit bør derfor også først og fremmest betragtes som en analytisk konstruktion. I det efterfølgende redegøres for de opnåede resultater, med reference til de enkelte delmål. NYE VEJE NYE JOB 7

8 AFSLUTTENDE EVALUERING FRA PROJEKT NYE VEJE NYE JOB 1.1. Resultater på et individuelt borgerniveau Et centralt mål med projektet har været at afklare, vejlede og opkvalificere en større gruppe af ledige borgere, så de kompetencemæssigt matcher behovene på det regionale arbejdsmarked. Aktuelt og inden for den nærmeste fremtid. I forhold til at realisere dette mål har jobcentre og uddannelsesinstitutioner typisk i fællesskab foretaget en (real)kompetenceafklaring af den ledige. Efterfølgende er den ledige visiteret til et kortere eller længerevarende uddannelsesforløb i regi af det erhvervsrettede uddannelsessystem. Denne toleddet aktivitet matcher overordnet de to delmål inden for indsatsområdet målrettet det individuelle borgerniveau. DELMÅL 1: AFKLARING AF (REAL)KOMPETENCE Dette delmål handler om, at styrke gennemsigtigheden i forhold til den ufaglærte lediges kvalifikations- og kompetenceniveau gennem realkompetencevurdering. Indsatsen på dette område har først og fremmest været koncentreret om metodisk at styrke en såkaldt før-faseafklaring. Med denne før-fase-afklaring er der tale om en afklaring af den lediges kompetencer, som foretages inden, der kan ske en mere målrettet afklaring og vejledning i forhold til konkrete uddannelsesområder. Eksempelvis som det er tilfældet i forbindelse med en Individuel Kompetencevurdering (IKV). Denne før-fase-afklaring er typisk sket inden for rammerne af et såkaldt afklaringsværksted, som er udviklet og gennemført i et samarbejde mellem lokale jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Der er afprøvet flere forskellige former for sådanne afklaringsværksteder, som tilsammen har forestået afklaringen af mere end 650 borgere. I forhold til denne kompetenceafklaring fremhæver de interviewede følgende resultater: Realkompetenceafklaringen af de inddragede borgere er, som anført, primært sket via afklaringsværksteder - der er udviklet og afviklet i et samarbejde mellem lokale jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Konkret har der i projektet været afprøvet fem forskellige typer af sådanne afklaringsværksteder: For det første en model opbygget omkring tre halve kursusdage, efterfulgt af en uges pause inden gennemførelsen af yderligere to halve kursusdage. Målet med denne værkstedsmodel har været, at den ledige har skullet formulere en statusplan, som har kunnet danne afsæt for et videre efteruddannelsesforløb eller for direkte overgang til ordinær beskæftigelse. Med denne statusplan er der lagt vægt på at styrke den lediges refleksion omkring sin aktuelle kompetenceprofil og omkring fremtidige og ikke mindst relevante - jobmuligheder. For det andet en model struktureret omkring den enkelte vejledningssamtale, hvor den ledige er blevet afklaret primært omkring et opkvalificeringsbehov afledt af et jobønske. Og hvor den ledige videre som del af samtalen direkte er blevet indskrevet på relevant uddannelsesinstitution. Målet med denne mode har være at afprøve muligheder og udfordringer i en straksafklaring, hvor vejledning til efteruddannelse har ligget som en øjeblikkelig opfølgning på afklaringen. I vejledningssamtalen har både en jobcentermedarbejder og en uddannelsesrepræsentant deltaget, og derfor har det været muligt at vejlede den ledige både med fokus på relevant efteruddannelse og med mulige jobåbninger for øje. For det tredje en model opbygget omkring to sammenhængende kursusuger. På den første kursusuge er der introduceret bredt til udfordringer og muligheder på det regionale arbejdsmarked. På den anden uge er der arbejdet med afsæt i den enkelte borgers individuelle kompetenceprofil. Målet med denne model har været at give den ledige et meget bredt grundlag for at foretage kvalificere uddannelses- og jobvalg. Dels ved at styrke den lediges indsigt i egne kompetencemæssige styrker og svagheder. Og dels ved bredt at introducere til mulighederne på dagens arbejdsmarked. I forbindelse med afslutningen af dette to ugers forløb har borgeren typisk gennemført en Individuel Kompetencevurdering (IKV) sat op mod det konkrete uddannelsesmål, som har været relevant i forhold til den lediges jobønske. For det fjerde en model struktureret omkring fire sammenhængende 8 NYE VEJE NYE JOB

9 kursusdage og en opfølgningsdag efter ca. to uger. Målet med denne model har primært været at styrke den lediges refleksion omkring sin egen situation ved at kombinere kursusdage med forskellige former for praktikforløb. Under forløbet er der arbejdet målrettet med afsæt i Min Kompetencemappe. Videre er der som del af forløbet inddraget oplægsholdere i form af såvel virksomhedsrepræsentanter som ledige borgere, der tidligere selv har gennemført en Individuel Kompetencevurdering (IKV) eller en Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU). For det femte en model opbygget omkring syv sammenhængende dage; efterfulgt af fire opfølgningsdage, som er gennemført enkeltvis over en fire ugers periode. Målet har som ved model 4 primært været at styrke den lediges egenrefleksion og handlekompetence. I forbindelse med dette forløb er der på de egentlige kursusdage arbejdet med at styrke deltagernes kommunikation og personlige fremtræden. Opfølgningsdagene har primært været struktureret omkring en samtale med en medarbejder fra afklaringsværkstedet og med borgerens sagsbehandler fra jobcentret. På den måde er der fastholdt et dobbelt fokus på hhv. opkvalificering og realistiske jobåbninger. Samstemmende peges der fra jobcenter- og uddannelsesside på en række faktorer, som har været afgørende for afklaringsværkstedernes effekt. Det handler primært om følgende faktorer: For det første betydningen af den hurtige respons, som det har været muligt at give borgeren i forbindelse med en afklaring og efterfølgende vejledning. Fordi jobcenter og uddannelsesinstitution har været fælles om afklaringen, har det været muligt umiddelbart i forbindelse med afklaringen/vejledningen at visitere borgeren til relevant efteruddannelse. Vurderingen er, at denne hurtige responstid har været stærkt motiverende for borgeren i forhold til at gå i gang med en målrettet opkvalificering. For det andet vigtigheden af, at den enkelte borgere via deltagelsen i afklaringsværkstederne har haft mulighed for at etablere netværk med andre ledige. Vurderingen er her, at borgerne har brugt disse netværk såvel som en informationskilde som en metode til gensidigt at motivere hinanden. For det tredje det vigtige i en grundig visitering af borgere til afklaringsværkstederne, hvor der fra jobcenter og uddannelsessted er slået på, at der med projektet har været tale om en unik og helt frivillig - udviklingsmulighed for borgeren. Og videre er det også understreget i kommunikationen til borgeren, at de visiterede borgere har været særligt udvalgte i forhold til at deltage i projektet. For det fjerde betydningen af muligheden for at skabe refleksion hos den ledige. I den forbindelse har det vist sig særlig effektivt med en struktur, hvor afklaring og vejledning i afklaringsværkstederne er suppleret af pausedage, hvor den ledige borger har haft mulighed for at reflektere over den nye forståelse eller den nye viden, som afklaringen og vejledningen måtte have bibragt. For det femte effekten af, at der i afklaringen af den ledige borger er taget afsæt i en anerkendende tilgang, hvor der fra såvel jobcentersom uddannelsesside er lagt vægt på at bygge videre på de kompetencer, som den ledige allerede har haft på afklaringstidspunktet. Denne metode har i praksis vist sig at være stærkt motiverende for den ledige, idet der ikke umiddelbart fra vejlederside er peget på den lediges mangler, men derimod i højere grad på behovet for supplerende kompetencer. Den anerkendende tilgang er også resulteret i, at en lang række borgere har fået godskrevet deres praksiserfaringer typisk fra tidligere jobs - i forbindelse med en vurdering af behovet for yderligere opkvalificering i forhold til et konkret jobønske (jf. også nedenfor). For det sjette vigtigheden af, at afklaringen og vejledningen af den ledige borger i langt de fleste tilfælde også er mundet ud i, at man fra jobcenter og uddannelsessted har kunnet tilbyde den ledige borger et relevant uddannelsesforløb. Samstemmende giver også de interviewede borgere udtryk for, at denne tilnærmelsesvise uddannelsesgaranti har været stærkt motiverende for deres tilgang til kompetenceafklaring og vejledning. Såvel de interviewede jobcenter- og uddannelsesrepræsentanter som de interviewede borgere peger på værdien af en realkompetenceafklaring, der også medtager den lediges erfaringer fra tidligere beskæftigelse. Og på den måde inddrager mere og andet en kompetencer opnået via tidligere, formel uddannelse. Fra borgerside lægges der vægt på, at denne realkompetenceafklaring er motiverende også i forhold til efterfølgende at gå i gang med en formel uddannelse. Primært fordi man på denne måde får anerkendt også ikke-formelle kompetencer. Oplevelsen er, at dette giver det sidste skub i forhold til at komme i gang med uddannelse, som det formuleres af én af de interviewede borgere. Men også fordi disse anerkendte, ikke-formelle kompetencer i flere tilfælde har givet merit i forhold til det formelle uddannelsessystem. Fra jobcenter- og uddannelsesside er man her på linje med borgersiden og fremhæver også det uddannelsesmotiverende i en realkompetenceafklaring. Videre understreges her betydningen af, at det gennem en sådan realkom NYE VEJE NYE JOB 9

10 AFSLUTTENDE EVALUERING FRA PROJEKT NYE VEJE NYE JOB petenceafklaring ligeledes er muligt meget konkret at illustrere potentialerne over for borgeren i at sammensætte langvarige læringsforløb, som består af såvel formelle som ikke-formelle elementer. I forhold til meritgivning anerkendes det fra de interviewede jobcenter- og uddannelsesrepræsentanters side, at procedurer og standarder på dette felt endnu ikke er indarbejdet tilstrækkeligt i uddannelsesinstitutionernes praksis. Og at man på regionalt plan ligeledes endnu er et betragteligt stykke fra, at uddannelsessiden har en fælles procedure og standard på området. Vurderingen er, at det endnu i høj grad er op til det enkelte uddannelsessted, hvilken praksis de vil gøre brug af her. Fra et klart flertal af de interviewede jobcenter- og uddannelsesmedarbejdere er der i forbindelse med de gennemførte afklarings- og vejledningsforløb lagt vægt på, at den ledige har fået et styrket afsæt for et mere langsigtet udviklingsforløb. Det handler bl.a. om, at følgende væsentlige forudsætninger skal være opfyldt i forbindelse med en afklaring/vejledning: Tydelig merværdi. Som den helt afgørende grundforudsætning for en vellykket afklaring/vejledning understreges det igen og igen, at resultatet af afklaringen/vejledningen skal indebære en synlig og målbar merværdi for den ledige. Hvis denne merværdi ikke kan kommunikeres umiddelbart til den ledige, er det de interviewede jobcenter- og uddannelsesrepræsentanters vurdering, at det også bliver endog meget svært at sælge en afklaring/vejledning til den ledige. Afklaring og vejledning med tryk på det strategiske. En anden vigtig forudsætning for den effektfulde afklaring/vejledning ligger i, at det opnåede resultat skal have et selvoplevet strategisk sigte for den ledige. Og det indebærer helt konkret, at afklaringen/vejledningen ikke alene skal resultere i formuleringen af en fremadrettet handlingsplan, men også knytte an til andre relevante udviklingsniveauer for den ledige; som eksempelvis udvikling på det mere personlige plan. Fokus på en helhedsorienteret kompetenceudvikling; En tredje, fremhævet betydningsfuld faktor for den vellykkede afklaring/vejledning handler om, at man som vejleder har et helhedsorienteret tilgang til den lediges behov for opkvalificering. Dette indebærer dels et overordnet fokus på behovet for såvel en almen som en fag-faglig opkvalificering af den ledige. Og dels at der fra vejlederside fokuseres på hele bredden i den lediges behov for fag-faglig opkvalificering; uanset eventuelle begrænsninger i uddannelsesudbuddet hos den lokale uddannelsesinstitution. Tydelig progression ved sammenhængende uddannelsesforløb. Som en fjerde faktor, der betinger den vellykkede afklaring/vejledning peges der på betydningen af, at man som vejleder tydeliggør progressionen i opkvalificeringen ved et sammenhængende uddannelsesforløb. Dette indebærer først og fremmest en pointering af, at de enkelte uddannelser ikke alene følger lineært efter hinanden, men derimod er struktureret på en måde, så der successivt bygges nye kvalifikationer på hos den ledige borger, og hvor hvert kvalificeringstrin så at sige betinger det efterfølgende. Hurtig eksekvering og leveringssikkerhed på uddannelsessiden. En femte faktor af betydning for den effektfulde afklaring/vejledning handler om, at den gennemførte afklaring og vejledning meget hurtigt følges op af et relevant uddannelsestilbud. Det væsentlige er her dels at signalere troværdighed over for den ledige borger. Samt dels om, at resultatet af afklaringen/vejledningen kan knyttes direkte an til indholdet af det foreslåede uddannelsesforløb på en for borgeren meningsfuld måde. Erfaringen viser således, at det er denne kobling, som skaber et fremadrettet udviklingsperspektiv for den ledige, der rækker ud over uddannelsesforløbets snævre opkvalificering. Enkelte af de interviewede jobcenterog uddannelsesmedarbejdere peger på, at der med de udviklede metoder til især afklaring af den ledige borger umiddelbart er arbejdet på et formelt, strukturelt plan. Samtidig understreges der dog også på, at der i projektet mest indirekte ligeledes har været fokus på et ikke-formelt værdimæssigt eller kulturelt plan. Tre forhold fremhæves her på forskellig måde af de interviewede: For det første er det drøftet på tværs af jobcentre og uddannelsessteder, hvad målet med den lediges afklaring egentlig er, og hvilket domæne indsatsen kan henføres til. Der har her været fokus på, at den enkelte borger, borgerens fremtidige arbejdsplads og endelig den regionale, samfundsmæssige kontekst kan have forskellige mål og interesser i forbindelse med afklaringen/ vejledningen af den ledige. Og hvor også jobcentre og uddannelsesinstitutioner supplerende kan have en egeninteresse. Vurderingen er, at dette sammensatte interessemønster ofte i praksis kan vanskeliggøre afklaringen og vejledningen af den ledige. For det andet er det ligeledes drøftet, hvad der så at sige er den rette måde at gennemføre en afklaring/ vejledning på. Hvor en central problematik her har været forholdet mellem på den ene side den mulig regional standardisering af afklarings- og vejledningsindsatsen. Og så på den anden side det enkelte jobcenters og det enkelte uddannelsessteds behov for at kunne 10 NYE VEJE NYE JOB

11 gennemføre en afklaring/vejledning under hensyntagen til egne rammer og muligheder. Altså en afvejning af en kvalitetssikrende standardisering på den ene side og behovet for en lokal og fleksibel gennemførelsesform på den anden side. For det tredje er det ligeledes drøftet i det tværgående samarbejde mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner hvilken resultatvurdering, som kan anlægges med legitimitet i forhold til en gennemført afklaring/ vejledning. En sådan resultatvurdering vil klart falde forskelligt ud, alt efter om det er den enkelte borgers personlige kvalificering og udvikling, der er i centrum eller det er det faktiske, kvantitative omfang af gennemførte afklaringer/vejledninger, der fokuseres på (som det i nogen grad er tilfældet i det aktuelle projekt), Fra de interviewede jobcenter og uddannelsesmedarbejderes side peges der dels på, at disse tre områder hænger organisk sammen; tilgangen til mål, metode og evaluering er uløseligt forbundet. Og dels peges der på, at disse værdimæssige (uformelle) punkter i og omkring en afklaringsog vejledningsindsats tilsvarende er forbundet med de tiltag, der gennemføres på et formelt, strukturelt niveau; konkret i projektet i form af udviklede værktøjer og metoder. Med denne tilgang vurderes de udviklede værktøjer og metoder til afklaring og vejledning altså ikke at være neutrale instrumenter, men indeholder bevidst eller ubevidst fra udviklernes side - intentioner, aspirationer og formål. Flere af de interviewede fra såvel jobcenter- som uddannelsessiden peger på, at erfaringerne fra projektet har synliggjort et behov for, at man i det fremadrettede, tværsektorielle samarbejde fokuserer på yderligere at styrke kvaliteten på afklarings- og vejledningsområdet. Det handler her om at overveje bl.a. følgende punkter: Hvad er det ideelle flow i forbindelse med gennemførelse af en afklaring/vejledning; fra den ledige borger træder ind af døren i jobcentret, til der er gennemført en uddannelsesrettet vejledning (IKV) på en lokal uddannelsesinstitution? Hvad er den ideelle arbejdsfordeling mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner - i forbindelse med gennemførelsen af det samlede afklarings- og vejledningsforløb. Og her primært med fokus på opgavefordelingen mellem vejledere, kursusadministration og undervisere inden for relevante brancheområder? Hvordan kan den ledige på det helt konkrete plan inddrages aktivt i afklarings- og vejledningsprocessen ved blandt andet at bidrage med information og dokumentation omkring tidligere efteruddannelse og relevante arbejdspladserfaringer? Hvordan sikres det, at der fra jobcentrets og uddannelsesstedets side anvendes den mest hensigtsmæssige afklaringsmetode (interview, observation, spørgeskema osv.) i forhold til den uddannelse og det jobområde, der afklares og vejledes op imod. Der er gennemført mere end 650 afklarings- og vejledningsforløb i projektet. Disse afklaringer/vejledninger er primært gennemført i regi af såkaldte afklaringsværksteder. I projektet er der opsamlet erfaringer med forskellige typer af sådanne værksteder. Og det ikke mindst med en forskel i antal kursusdage. Fælles for de gennemførte afklaringsforløb har dog været, at de har haft deltagelse af såvel jobcenter- som uddannelsesrepræsentanter. Det har på denne måde været muligt at foretage en afklaring/vejledning, som har haft fokus såvel på den lediges uddannelses- og beskæftigelsesønske som på mulige jobåbninger på det regionale arbejdsmarked. Videre har det dobbelte perspektiv (jobcenter og uddannelsesinstitution) på den lediges udviklingsbehov også betydet, at der i fællesskab er sat fokus på en række fremtidige udviklingsbehov i forhold til i samarbejde at kunne levere den optimale afklaring/vejledning af den ledige. Delmålet vurderes at være fuldt opfyldt. NYE VEJE NYE JOB 11

12 AFSLUTTENDE EVALUERING FRA PROJEKT NYE VEJE NYE JOB 12 NYE VEJE NYE JOB

13 DELMÅL 2A: INDIVIDUELT KOMPETENCELØFT Dette delmål handler om at styrke den ufaglærte lediges mulighed for at opnå et individuelt kompetenceløft, som svarer til egne og arbejdsmarkedets behov. I forhold til realiseringen af dette delmål er der dels gennemført en række Individuelle Kompetencevurderinger (IKV) og dels gennemført en omfattende uddannelsesaktivitet. I forhold til den del af projektmålet, der handler om de gennemførte IKVer fremhæver de interviewede følgende resultater: Et klart flertal af de interviewede jobcenter- og uddannelsesrepræsentanter fremhæver, at det har været af stor værdi, at de gennemførte IKVer er realiseret som del af et sammenhængende udviklingsforløb for den ledige borger. Der lægges i den forbindelse først og fremmest vægt på følgende: For det første, at stort set alle de afviklede IKVer er gennemført på baggrund af en før-fase-afklaring (som beskrevet ovenfor). Dette har i praksis haft den positive betydning, at den ledige borger typisk har været helt afklaret omkring sit uddannelsesvalg. Og den ledige har dermed været helt klar på sit uddannelsesvalg, akkurat som det også fordres i forbindelse med gennemførelsen af en IKV (hvilket erfaringsmæssigt ikke altid er tilfældet ved gennemførte IKVer). For det andet har de gennemførte IKVers afsæt i en før-fase-afklaring også betydet en kvalificering af den efterfølgende uddannelsesgennemførelse. IKVens betydning for uddannelsesgennemførelsen er dermed blevet skærpet. Det kan eksempelvis handle om, at den afklarede borger er blevet endnu mere klar på, præcist hvilke kvalificeringselementer i den konkrete uddannelse, som det er særlig vigtigt at lægge vægt på i forhold til et fremtidigt jobønske. For det tredje, at den uddannelsesrettede afklaring, som er gennemført i IKV-regi er suppleret af den bredere kvalificering, der er sket via før-fase-afklaringen. Denne bredere afklaring er ikke i sig selv en forudsætning for at gennemføre en IKV. Men det er de interviewede jobcenter- og uddannelsesmedarbejderes klare vurdering, at den bredere afklaring kvalitativt har understøttet den udredning, der er sket via en IKV. Og det ikke mindst fordi det er erfaringen, at den succesfulde gennemførelse af et uddannelsesforløb for en ledig målgruppe ikke altid alene handler om, hvilket kompetencemæssigt og fagligt afsæt, som man har for at kunne gennemføre uddannelsesforløbet. Men også handler om mere personlige forudsætninger. Og her ikke mindst i hvilket omfang man selv som borger oplever en klar mening med det planlagte uddannelsesforløb. Som skitseret ovenfor, så har den før-fase-afklaring, der er sket i regi af afklaringsværkstederne, også betydet, at det er blevet tydeligt både for jobcenter- og uddannelsessiden, at der er en række forhold omkring den tværsektorielle afklaring/vejledning, som ikke fungerer optimalt. Denne pointe gør sig også gældende i forhold til den skoleinterne IKV. Mere specifikt peges der her på følgende: På uddannelsessiden er der ofte en uklar brug af IKV, som også er karakteriseret ved en manglende eller svag intern kvalitetssikring. Og denne manglende kvalitetssikring bunder igen i en relativ svag begrebsmæssig fundering og i et ofte svagt kendskab til regelsættet på IKV-området. Blandt de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner på regionalt plan - er der ikke en ensartet praksis på IKV-området. Det medvirker til at skabe forvirring i borgergruppen og IKV-konceptet mister derved gennemslagskraft. Den afklaring, der sker via IKV er erfaringsmæssig meget ofte udbudsstyret og ikke i tilstrækkelig grad efterspørgelsesrettet. Og det blandt andet fordi man fra skoleside kan forfalde til at kompetencevurdere i forhold til eget uddannelsesudbud og ikke nødvendigvis i forhold til det samlede, regionale uddannelsesudbud. Det har i praksis vist sig at være meget vanskeligt for de uddannelsesinstitutioner, der på regionalt plan udbyder IKV at videndele og videreudvikle IKV-konceptet, når der ikke er en fælles regional forståelse og anvendelse af konceptet. Det sammenhængende udviklingsforløb for den ledige, som de gennemførte IKVer er tænkt ind i, har på forskellig vis styrket kvaliteten af den samlede IKVindsats. Således har først og fremmest før-fase-afklaringen bragt en yderligere bredde og et supplerende perspektiv ind i IKV-forløbene. Dette har igen kvalificeret den efterfølgende uddannelsesgennemførelse. Samtidig er det dog også - som et resultat af projektet - blevet klart, at der er et fremtidigt behov for en skoleintern kvalificering af IKV-indsatsen. Og det ikke mindst idet IKV- indsatsen er målrettet en ledig borgergruppe, der ikke har en konkret virksomhedscase, som kompetencevurderingen og den efterfølgende opkvalificering kan knyttes an til. Dette delmål vurderes at være fuldt opfyldt. NYE VEJE NYE JOB 13

14 AFSLUTTENDE EVALUERING FRA PROJEKT NYE VEJE NYE JOB DELMÅL 2B: INDIVIDUEL OPKVALIFICERING Dette delmål handler som ovenstående om at styrke den ufaglærte lediges mulighed for at opnå et individuelt kompetenceløft, som svarer til egne og arbejdsmarkedets behov. I forhold til realiseringen af dette delmål er der ud over den ovenfor beskrevne Individuelle Kompetencevurderinger (IKV) også gennemført en omfattende uddannelsesaktivitet. I forhold til resultatet af denne uddannelsesaktivitet fremhæver de interviewede først og fremmest følgende resultater: Oprindeligt i projektet blev der ved aftale omkring borgernes opkvalificering fra jobcentrenes side taget afsæt i den gennemsnitsbetragtning, som var estimeret med den oprindelige projektbeskrivelse. Pointen med denne gennemsnitsbetragtning var, at de anslåede 900 borgere, som ville blive en del af projektet, alle som udgangspunkt skulle tilbydes den samme mængde efteruddannelse. I praksis viste denne tilgang sig hurtigt at være uhensigtsmæssig. Dels viste det sig vanskeligt helt at nå målet om, at 900 borgere ud over en afklaring og vejledning også skulle tilbydes en målrettet opkvalificering. Og dels viste det sig naturligvis, at borgernes opkvalificeringsbehov var stærkt forskellige. I praksis har borgernes uddannelsesgennemførelse derfor også varieret stærkt. Omfanget af uddannelse strækker sig lige fra enkelte dages fagfaglige opkvalificering til længerevarende uddannelsesforløb, hvor målet har været at opkvalificere borgeren fra ufaglært til faglært status. Fra de interviewede jobcenter- og uddannelsesmedarbejderes side fremhæves det, at denne differentierede tilgang til borgernes opkvalificering må opfattes som en naturlig konsekvens af den ligeledes individuelle tilgang til borgeren, som er lagt primært via afklaringsværkstedernes før-fase-afklaring. Ikke mindst fra jobcenterside pointeres det, at det ikke giver mening at tilbyde borgeren en individuel og personlig afklaring/vejledning og så efterfølgende tilbyde et standardiseret uddannelsestilbud! I forbindelse med den omfattende uddannelsesgennemførelse i projektet er der ikke mindst fra jobcenterside fremhævet en række centrale erfaringer: For det første, at de tværsektorielle netværk, som er opbygget i projektet (og her ikke mindst via de fælles kvalificeringsdage), på det helt praktiske plan har lettet effektueringen af borgerens uddannelsesønske. Der fremhæves her ikke mindst den positive effekt af et styrket personligt netværk mellem hhv. sagsbehandlere på jobcentersiden og uddannelsessidens kursusadministration. For det andet, at tilbagemeldingerne fra borgerne omkring deres uddannelsesgennemførelse generelt har været meget positive. Det helt gennemgående billede er således, at man fra borgerside oplever at have fået en absolut relevant opkvalificering, der i flere tilfælde matcher et jobønske, som man har haft i flere år. Oplevelsen af relevans er med andre ord meget stærk hos de deltagende borgere. For det tredje, at den afklaring, som borgeren har modtaget typisk via afklaringsværkstedet i flere tilfælde ikke har haft betydning i forbindelse med, at man fra uddannelsesside har skullet kompetenceog meritafklare borgeren. I flere tilfælde refereres der således til, at man i uddannelsesregi ikke har forholdt sig til borgerens afklarede kompetenceprofil (eksempelvis skitseret med Min Kompetencemappe), men i stedet er påbegyndt en ny afklaring Og her ikke nødvendigvis en IKV men snarere en afklaring, der minder om det, som borgeren har gennemført i regi af afklaringsværkstedet. Jobcentrene har i den forbindelse modtaget tilbagemeldinger fra flere borgere, som har været frustreret over denne manglende sammenhæng mellem en før-fase-afklaring på den ene side og uddannelsesgennemførelsen på den anden side. For det fjerde, at borgeren i flere tilfælde har oplevet, at det har været vanskeligt umiddelbart at realisere deres uddannelsesønsker. Enten fordi de lokale udbud af den pågældende uddannelse har været begrænset. Eller fordi uddannelsesforløb er blevet aflyst op til flere gange. Primært fra jobcenterside peges der i den forbindelse på, at denne udskydelse af uddannelsesgennemførelsen kan have haft en demotiverende effekt hos borgeren, idet erfaringer fra projektet netop peger på den store effekt i, at afklaring/ vejledning umiddelbart følges op af relevant opkvalificering. For det femte, at man fra uddannelsesside i for høj grad har leveret standardprodukter i forbindelse med borgernes opkvalificering. En anke fra jobcentrenes side går således her på, at det fokus, der har været på borgernes individuelle kompetence og udviklingsbehov i forbindelse med afklaringsværksteder, ikke er fulgt op af uddannelsessiden. Vurderingen er videre, at det skaber en uheldig asymmetri, når afklaringen af borgen er meget detaljeret og tager hånd også om forudsætninger på det helt personlige felt, når denne mangefacetteret afklaring så følges op af et tilbud om et standardiseret uddannelsesprodukt. Denne manglende sammenhæng vurderes i nogen grad også at undergrave seriøsiteten i afklaringsprocessen. Fra borgerside er der en meget stærk tilbagemelding, som går på, at man på den ene side oplever at have været meget heldig, idet man via projektet har fået opfyldt et længe 14 NYE VEJE NYE JOB

15 næret uddannelsesønske. Men på den anden side udtrykkes der også en vis frustration, idet det er uklart, hvad der har været afgørende for visiteringen til projektet. Der henvises igen og igen til held og hvad nu hvis man havde stået på den anden side af stregen. Manglende transparens og oplevelse af retfærdighed er således et gengående tema hos de interviewede borgere. Umiddelbart synes det ikke at have haft nogen betydning for de deltagende borgeres motivation i forhold til det aktuelle projekt. Men gennemgående udtrykker de interviewede borgere en manglende tillid til systemet på grund af det uigennemsigtige i deres visitering til projektet. Der er i projektet gennemført en meget stor uddannelsesaktivitet for de deltagende borgere. De gennemførte uddannelser har varet fra få dage til flere måneders opkvalificering. Generelt giver borgersiden udtryk for stor tilfredshed med den tilbudte efteruddannelse. Fra jobcenterside peges der på enkelte kvalitetsbrist i den leverede uddannelsesydelse; først og fremmest fordi det individuelle fokus, som var lagt i forbindelse med afklaringen og vejledningen af den ledige ikke konsekvent er fulgt op af en tilsvarende individuel tilgang i forbindelse med uddannelsesgennemførelsen. Dette delmål vurderes at være fuldt opfyldt. SUPPLERENDE DELMÅL: NETVÆRK OG LÆRING I lighed med en delkonklusion i forbindelse med udarbejdelse af statusnotatet (første del af den eksterne evaluering af projektet), så giver det efterfølgende indsamlede data også anledning til at pege på opnåede effekter, som supplerer de delmål, der var formuleret med den oprindelige projektbeskrivelse i relation til borgerniveauet. Det handler igen i lighed med konklusionen fra statusnotatet først og fremmest om, at de deltagende borgere har etableret interne netværk samt om den læringsmæssige sidegevinst, som man fra borgerside ligeledes vurderes at have haft af projektdeltagelsen. Fra jobcenter- og uddannelsesside italesættes disse supplerende effekter på følgende måde: Primært i forbindelse med deltagelsen i afklaringsværkstederne har de deltagende borgere dannet en række personlige netværk. Disse netværk er opstået spontant og er ikke dannet på opfordring af de værkstedsansvarlige vejledere. Netværkene vurderes primært som skitseret i et tidligere afsnit at have haft to funktioner. Dels har borgerne anvendt disse netværk i forhold til at støtte hinanden i at finde relevante informationer fx i forhold til uddannelsesretning eller i forhold til ordinær beskæftigelse. Og dels anvendt netværkene som støtte og motivation såvel i forhold til at gennemføre det udviklingsforløb, som projektet har tilbudt den enkelte borger som i forhold til at holde fokus på egne udviklingsmål også efter gennemførelse og afslutning af projektforløbet. Fra borgerside suppleres denne beskrivelse af de uformelle netværk, idet flere af de interviewede borgere peger på, at de øvrige deltagere primært på afklaringsværkstederne har fungeret som en form for sparringpartnere. Pointen er her, at man fra borgerside oplever, at de øvrige borgere med en ganske særlig legitimitet har kunne kommentere på forhold, som vejlederne ikke har ville berøre. Fra de vejledere, der har deltaget i afklaringsværkstederne, fremhæves det, at det er vigtigt at være opmærksom på den eksemplariske værdi i borgernes udviklingsforløb. Og her en tillægsværdi, som borgerne selv i forskellig grad har oplevet. Det handler om den positive historie, der ligger i, at man som borger med succes har gennemført et afklarings-, vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Flere af de borgere, der har deltaget i projektet vurderes således ikke alene at have en negativ oplevelse omkring tidligere skolegang. Men også en egenfortælling, som grundlæggende handler om, at forandring er vanskelig, og at denne forandring i hvert fald ikke kan iværksættes og fastholdes af borgeren selv. Denne egenfortælling eller dette narrativ har projektet i flere tilfælde brudt med. Der er således skabt en anden historie, som handler om, at forandring på eget initiativ faktisk er mulig. Fra jobcenter- og uddannelsesside peges der på, at dette perspektivskifte ikke mindst skyldes to tilgang i projektet. For det første, at der i forbindelse med afklaringsværkstederne konsekvent er satset på at styrke borgernes refleksion over egen (livs)situation; eksempelvis ved at indlægge pausedage mellem de enkelte kursusdage. Og for det andet ved, at der i projektet lige så konsekvent er taget afsæt i en anerkende tilgang til borgerens eksisterende (real)kompetence. Det centrale fokus i projektet har således været på at bygge ud og ikke på at udbedre skader, som det formuleres af én af de interviewede jobcentermedarbejdere. Som en supplerende effekt af borgernes afklaring, vejledning og opkvalificering er der dels skabt uformelle netværk mellem borgere på samme afklaringsforløb (og uddannelsesforløb) samt skabt en læring, hvis hovedessens er at forandring er mulig. Disse tillægseffekter har umiddelbart understøttet borgeren i gennemførelsen af eget udviklingsforløb; eksempelvis ved at fastholde motivationen gennem hele forløbet. Men begge sideeffekter har også haft en eksemplarisk betydning for borgeren (eksempelvis i forbindelse med erkendelse af, at forandring er mulig), og må dermed formodes at have en betydning, som rækker ud over den egentlige projektdeltagelse. NYE VEJE NYE JOB 15

16 AFSLUTTENDE EVALUERING FRA PROJEKT NYE VEJE NYE JOB 1.2. Resultater på et institutionelt niveau Helt centralt i projektet har været en målsætning om at styrke det tværgående samarbejde mellem joncentre og uddannelsesinstitutioner. Fokus har her overordnet dels været på at styrke forudsætninger for en optimal gennemførelse af projektet og dermed også en høj effekt allerede inden for selve projektperioden samt dels på at sikre de institutionelle forudsætninger for en mere langsigtet effekt, som også rækker ud over den umiddelbare projektperiode. I forhold til dette indsatsområde i projektet er der grundlæggende arbejdet med to fokusområder. For det første en styrket indsigt i hinandens systemer og en forståelse for de særlige rammebetingelser, som man arbejder under inden for hvert system. Og for det andet udviklingen af en række fælles metoder til afklaring og vejledning af den ledige borgere. Disse to overordnede fokusområder afspejles også i de seks delmål, som er formuleret for dette indsatsområde med den oprindelige projektbeskrivelse. DELMÅL 1: OVERBLIK OVER REGIONENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER PÅ UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Dette delmål handler om at skabe overblik over Region Sjællands udfordringer og muligheder, idet det gælder mulighederne for regionalt at styrke en sammenhængende uddannelses- og beskæftigelsesindsats over for især den ufaglærte, ledige målgruppe. Dette overblik er først og fremmest skabt via gennemførelsen af en kortlægning, hvor centrale medarbejdere fra såvel jobcenter- som uddannelsessiden har været inddraget som respondenter. Kortlægningen var baseret såvel på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse som på kvalitative interviews. I kortlægningen blev der først og fremmest fokuseret på følgende temaer: (a) behovet for at styrke tværgående netværk, (b) vigtigheden af at styrke indsigten i hinandens praksis; (c) betydningen af at opbygge fælles mål, begreber og sprogbrug samt (d) specifikt behovet for at styrke det tværsektorielle samarbejde i forbindelse med en fælles afklaring og vejledning af den ledige. Den væsentligste effekt af den gennemførte kortlægning har været følgende: For det førte blev det tidligt i projektet pointeret, hvilke temaer som man fra hhv. jobcenter- og uddannelsesside fandt var de vigtigste i forhold til at videreudvikle det tværsektorielle samarbejde. Der blev her især peget på behovet for at styrke det gensidige kendskab til såvel hinandens konkrete hverdag som til de mere grundlæggende kulturelle koder, der også er bestemmende for, hvad man kunne betegne som en institutionel praksis. Derud over pegede kortlægningen på behovet for at styrke tværgående netværk også mellem medarbejdere fra hhv. jobcenter- og uddannelsessiden, som ikke nødvendigvis tidligere havde indgået sammen i sådanne netværk, men som alligevel havde en vigtig arbejdsmæssig relation i forbindelse med, at afklarede ledige viderevisiteres til relevante uddannelsesforløb. Og endelig understregede kortlægningen vigtigheden af, at man fra jobcenter- og uddannelsesside udviklede en ny fælles praksis i forhold til afklaring og vejledning af ledige borgere. Med kortlægningen blev der således skabt et grundlag for det videre udviklingsarbejde i projektet, som var karakteriseret ved at være forankret i en oplevet praksis med særlige fokus på det tværsektorielle samarbejde mellem de to systemer. For det andet fremhæves det fra projektledelsesniveau, at kortlægningen har bidraget til, at man ved styringen af projektet har kunnet prioritere de fremadrettede udviklingsaktiviteter i projektet. Og også til i detaljen at tone projektaktiviteter, som allerede var givet med den bagvedliggende projektbeskrivelse. Som et eksempel på det sidste peges der på den særlige fokus på at skabe tværgående, personlige netværk, som endte med at blive et specifikt mål for de fælles kvalificeringsseminarer. For det tredje peger de interviewede jobcenter- og uddannelsesmedarbejdere på, at kortlægningen har bidraget til at skabe en fælles reference- og projektramme for de projektdeltagende jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Kortlægningen vurderes på denne måde at have medvirket til at sætte den tematiske ramme for projektet. For det fjerde fremhæves det, at kortlægningen med dens tidlige placering i projektet generelt var medvirkende til at skabe opmærksomhed omkring projektet. Flere af de interviewede peger således på, at de først for alvor blev opmærksomme på 16 NYE VEJE NYE JOB

17 projektets eksistens og på projektets centrale temaer, efter at de havde indgået i kortlægningen som respondent. Tildigt i projektforløbet blev der gennemført en kortlægning, hvor fokus primært var på muligheder og udfordringer i det tværsektorielle samarbejde mellem regionale jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Resultatet af denne kortlægning vurderes på flere måder at have skabt et kvalificeret afsæt for den videre gennemførelse af projektets udviklingsaktiviteter. Men kortlægningen har også haft en lige så vigtig funktion som medskaber af en fælles begrebsmæssig referenceramme for partnere bag projektet; og i den forbindelse ligeledes understøttet en konkretisering af de mål, som projektets udviklingsarbejde har skullet relateres op imod. Delmålet betragtes som fuldt opfyldt. DELMÅL 2 OG 3: UDVIKLING AF FÆLLES AFKLARINGSMETODER OG UDDANNELSESFORLØB Fokus med disse to delmål er dels på at udvikle og afprøve konkrete initiativer, som kan afklare arbejdsstyrkens kompetencer med særlig fokus på eksempelvis visitation, rekrutteringsbank, mentorordning og udslusningsredskaber. Og dels på udvikling og afprøvning af konkrete initiativer, som kan udvikle arbejdsstyrkens kompetencer med særlig fokus på den ufaglærte, ledige målgruppe - og medvirke til, at honorere den arbejdsmarkedsmæssige udfordring Region Sjælland står overfor. I lighed med hvad der var tilfældet i statusevalueringen behandles disse to delmål fælles, idet der i meget høj grad har været tale om sammenfattende og overlappende aktiviteter på de indsatsområder, som de to delmål refererer til. Overordnet er det udviklingsarbejde, som disse delmål omhandler, sket i regi af de tværsektorielle afklaringsværksteder. I disse værksteder er der således afprøvet forskellige metoder i forhold til at afklare den lediges (real)kompetence. Og videre er der typisk sket en målrettet uddannelsesvejledning og direkte henvisning til relevant, regional uddannelsesinstitution. I forhold til dette fælles udviklingsarbejde fremhæver de interviewede især følgende: Konkret er der i projekt gjort erfaringer med forskellige afklaringsmodeller, hvor differentieringen først og fremmest er gået på det antal kursusdage, som de ledige er blevet tilbudt (jf. også beskrivelsen ovenfor). Som metodiske og udviklingsmæssige fællestræk ved de afprøvede afklaringsmodeller peger de interviewede primært på følgende: For det første har det været afgørende for projektets effekt, at der via afklaringsværkstederne er skabt mulighed for en tæt relationsopbygning til borgergruppen. Der er her lagt vægt på en anerkendende tilgang, hvor der er fokuseret på fremtidige udviklingsmuligheder for den enkelte borger. Fokus har været på det fremadrettede, og det er prioriteret at reformulere borgeren livsbiografiske tolkning, således at borgeren selv har øjnet de fremtidige udviklingsmuligheder; primært i forhold til uddannelse og job. Det fremhæves, at en sådan redefinering af borgeren dominerende egenforståelse (i forhold til uddannelse og job) kræver sammenhængende vejledningstid og fordrer netop den tætte og tillidsbaserede relationsopbygning, som har været muligt i projektet. For det andet peges her på de muligheder, der ligger i en helhedsorienteret tilgang, hvor borgerens udfordringer er løftet ud af en personlig ramme. I afklaringsværkstederne har der med den helhedsorienterede tilgang således typisk været fokus på borgerens udfordringer i forhold til uddannelse og job som værende først og fremmest en relationel problemstilling. Gennem dette perspektiv bliver det mindre væsentligt at fokusere på skyld og årsag, men derimod vigtigere at have øje for hvordan mening skabes i relationer, hvor alle parter aktivt spiller ind og bidrager. For det tredje fremhæves det, at der i den helhedsorienterede tilgang også ligger en kvalitet på det helt praktiske plan, idet metoden lægger op til, at alle de professionelle aktører omkring borgeren koordinerer og sammentænker deres indsats. Dette har ikke mindst været af betydning i forbindelse med udslusningen fra afklaringsværkstederne, hvor der i fællesskab mellem jobcenter, uddannelsessted og borger er aftalt et videre udviklingsforløb for borgeren. Det som flere af de interviewede borgere selv karakteriserer som en fremadrettet plan. For det fjerde peges der på, at teamet af jobcenter- og uddannelsesmedarbejdere i afklaringsværkstederne har repræsenteret viden og kompetencer, som gensidigt har suppleret hinanden. Det handler her først og fremmest om, hvad man kunne betegne som en fælles vejledningskompetence. Denne fælles, sammensatte kompetenceprofil har betydet, at det i praksis har været muligt at varetage og koordinere den helhedsorienterede indsats i forhold til borgeren. Der har på denne måde været muligt at skabe en udbrudt kæde fra den første kontakt til borgen til en aftale omkring borgerens videre forløb er effektueret med et målrettet uddannelsesforløb. Alle de interviewede jobcenter- og uddannelsesmedarbejdere lægger vægt på, at udviklingsarbejdet er sket via et tværsektorielt samarbejde. Typisk via nedsættelse af en lokal arbejdsgruppe, hvis sammensætning enten har været bestemt at relationer, som har været etableret før projektstart eller skabt NYE VEJE NYE JOB 17

18 AFSLUTTENDE EVALUERING FRA PROJEKT NYE VEJE NYE JOB via netværk dannet på de fælles kvalificeringsseminarer tidligt i projektet. Det fremhæves her, at det tværsektorielle samarbejde i udviklingsprocessen har været vigtig i forhold til at tænke både et uddannelses- og et beskæftigelsesperspektiv ind de udviklede afklaringsmetoder og værktøjer. Men også vigtig i forhold til, at disse metoder og værktøjer har afspejlet rammebetingelserne i de to systemer. Udviklingsresultaterne har skullet give gensidig mening. Videre peges der samstemmende på, at det har været meget givende med en udviklingsproces, hvor der først er udviklet et fælles afklaringskoncept, som så er afprøvet i praksis. På baggrund af erfaringerne fra denne praksis er konceptet tilrettet og afprøvet endnu en gang. I enkelte tilfælde har denne proces gentaget sig både tre og fire gange. Man kan her tale om en iterativ udviklingsproces, hvor der løbende har været en dialog mellem udvikling og praksisafprøvning. Enkelte af de interviewede taler her om aktionslæringsmetodik. Konkret har denne tilgang til praksis betydet, at temaer, episoder og udfordringer løbende er taget op til drøftelse og refleksion i fællesskabet mellem jobcenter- og uddannelsesmedarbejdere. Gennemgående vurderer de interviewede jobcenter- og uddannelsesmedarbejdere, at effekten af denne metode har været, at der er fastholdt et udviklingsperspektiv gennem hele projektperioden. Og at dette ikke alene har haft betydning i forhold til en stadig stærkere metodisk og faglig fundering af projektet. Men at det også har haft den effekt, at det har været muligt i projektgruppen at fastholde en åben tilgang til borgergruppen; uanset hvornår de er kommet ind i projektet. Et flertal af de interviewede peger her på, at denne iterative udviklingsmetode har været vigtig på flere måder. Primært i forhold til at nå frem til et udviklingsresultat, som præcist matcher udfordringerne i praksis. Men også i forhold til opnå mere generelle erfaringer med en udviklingsmetode, som grundlæggende handler om løbende at justere på praksis gennem en refleksion over samme. Med projektet er der afprøvet en række forskellige former for afklarings- og vejledningsmetoder. Denne meget facetterede afprøvning har betydet, at der gennem projektet er opsamlet tilsvarende forskellige erfaringer med fokus på, hvordan det tværsektorelle samarbejde mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner i praksis kan gribes an, idet fokus ligger på afklaring og vejledning af en ledig borgergruppe. Videre er der i forbindelse med dette udviklingsarbejde gjort brug af en iterativ metode, som sandsynliggør, at de udviklede metoder og værktøjer helt eller delvist vil kunne overføres il praksis efter projektets afslutning. Begge delmål vurderes at være opfyldt i meget høj grad. DELMÅL 4, 5 OG 6: STYRKET TVÆRSEKTORIEL INDSIGT OG FORSTÅELSE Disse tre mål handler alle om en kvalificering af det tværsektorielle samarbejde og fokuserer konkret på: (a) dels at styrke forståelsen blandt de projektdeltagende medarbejdere for betydningen af, at man som jobcenter og uddannelsesinstitution arbejder ud fra samme formålsparagraf, og at man som medarbejder derfor også må tage afsæt i en strategisk agenda, der rækker ud over den daglige drift, og som har fokus på fremtidens arbejdsmarked; (b) dels at styrke forståelsen blandt de projektdeltagende medarbejdere fra hhv. jobcentre og uddannelsesinstitutioner for vigtigheden af kontinuerligt at forholde sig lærende til egen praksis og derved også være i stand til at tage nye opgaver ind og betragte dem i forlængelse af en eksisterende praksis samt (c) dels at styrke en kompetence i forhold til som medarbejder i hhv. jobcentre og uddannelsesinstitutioner at kunne reflektere over snitfladerne til det andet system. I projektet er der overordnet arbejde med tre typer af indsatser i forhold til på denne måde at styrke den tværsektorielle indsigt og det tværgående samarbejde. Nemlig via de fælles kvalificeringsseminarer, via det fælles udviklingsarbejde samt via fælles erfaringsudveksling og videndeling. I forhold til disse samarbejdsskabende aktiviteter fremhæver de interviewede primært følgende: I forbindelse med de fælles kvalificeringsseminarer har målsætningen været, at der på hvert seminar skulle deltage op til 50 medarbejdere fra hhv. jobcenter- og uddannelsessiden. I praksis har det dog været vanskeligt at nå dette deltagerantal, og der har hen over de tre gennemførte seminarer været et vigende deltagerantal. Hvert kvalificeringsforløb har bestået af fem moduler (kursusdage), hvor der er arbejdet med faglige oplæg, plenumdrøftelser og forskellige former for gruppeopgaver. Intentionen med kvalificeringsforløbene har været dobbelt. Dels er der sket en tematisering og drøftelse af de udfordringer i det tværsektorielle samarbejde, som er påpeget af den gennemførte kortlægning. Og dels er der fokuseret på fremadrettede udviklingsbehov og muligheder, hvor der i forbindelse med selve kvalificeringsforløbene er etableret lokale udviklingsgrupper med deltagelse af såvel jobcentermedarbejdere som medarbejdere fra uddannelsessiden. De fælles kvalificeringsseminarer karakteriseres gennemgående som en delvis succes. På den ene side fremhæves det, at seminarerne faktisk har bidraget til at synliggøre forskelle og ligheder mellem de to systemer. Og dermed også medvirket til at understrege det fælles udviklingsbehov og de faktiske muligheder for at arbejde sammen; både i hverdagen og i en ud 18 NYE VEJE NYE JOB

19 viklingssammenhæng som det aktuelle projekt. En række af de konkrete udviklingsprojekter, med fokus på at udvikle nye afklaringsmetoder og værktøjer, er således udsprunget af de netværk og relationer, som blev skabt på tværs af jobcenter- og uddannelsesmedarbejdere via disse seminarer. Samtidig peges der dog også på, at det var en problemstilling i forbindelse med disse seminarer, dels at jobcentre og uddannelsesinstitutioner ikke var ligeligt fordelt (jobcentermedarbejdere var gennemgående overrepræsenteret), samt dels at de deltagende medarbejderes nærmeste ledere typisk ikke deltog på seminarerne. I modsætning til vurderingen i forbindelse med gennemførelsen af statusevalueringen, så giver de interviewede ved projektets afslutning i højere grad udtryk for, at der med disse kvalificeringsseminarer nok blev etableret personlige netværk, som har været vigtige i forhold til projektets praktiske gennemførelse, men at disse netværk kun i mindre grad har overskredet netop det personlige plan, og at der kun ligeledes i mindre grad har været tale om en institutionalisering af disse netværk. Det fælles udviklingsarbejde fremhæves som en vigtig kilde til en styrket indsigt i arbejdsvilkårene på tværs af de to systemer. Den opnåede effekt i forhold til specifikt det tværsektorielle samarbejde vurderes her primært at være følgende: I forbindelse med udviklingen af afklaringsværkstederne har det været nødvendigt på tværs af de deltagende jobcenter- og uddannelsesmedarbejdere også at drøfte mere grundlæggende didaktiske og læringsmæssige tilgange. Disse grundlæggende drøftelse har været vigtige eksempelvis i forhold til at præcisere borgernes forventede udbytte - og videre i forhold til sammenhængen og progressionen i det enkelte afklaringsforløb. Samstemmende peges der fra de deltagende jobcenter og uddannelsesmedarbejdere, at disse grundlæggende og rammesættende drøftelser omkring afklaringsværkstederne også har haft som indirekte effekt, at man gensidigt har fået en større forståelse for de overvejelser, der ligger bag det enkelte systems prioriteringer på afklaringsog vejledningsområdet. Ud over disse mere overordnede didaktiske overvejelser er der også i regi af afklaringsværkstederne foregået en fælles udvikling af konkrete afklarings- og vejledningsmetoder. Dette udviklingsarbejde har naturligvis ikke været startet på bar bund. Fra såvel jobcenter- som skoleside er der taget afsæt i allerede kendte metoder fra de to systemer. En udfordring i udviklingsarbejdet har derfor været i fællesskab drøfte disse kendte metoder og videre drøfte og bestemme behovet for videreudvikling. Fra deltagerne i udviklingsarbejdet peges der her på, at denne proces har været givende ikke alene i forhold til de faktisk, nyudviklede produkter, men også i forhold til den tværsektorielle videndeling og gensidig kendskab til de to systemers tidligere praksis på afklarings- og vejledningsområdet. Som en del af udviklingsarbejdet bag de opnåede afklarings- og vejledningsmetoder er der også indgået en overvejelser omkring, hvad der efter projektets afslutning har kunnet omsættes til drift. Ganske vist har udviklingsarbejdet primært haft et efterspørgelsesstyret fokus, hvor borgerens behov har været i centrum. Men samtidig har det også være prioriteret at skabe bæredygtige modeller i forhold til den daglige drift. I forsøget på at indarbejde dette sidste driftsperspektiv i projektet har det været nødvendigt, at man fra begge systemers side har italesat, hvad der rent faktisk vil kunne lade sig gøre i en efterfølgende hverdagspraksis. Flere af de interviewede fremhæver denne italesættelse som en vigtig indirekte vej til at have fået en stærkere forståelse for gensidige rammevilkår i en konkrete hverdag. Gennem hele projektperioden har der været gennemført en række tværgående møder og mindre seminarer, hvor der har været fokus på en tværsektoriel erfaringsudvikling og videndeling. Erfaringen i den forbindelse er, at det hen over projektperioden har været stadigt vanskeligere at holde liv i disse arrangementer. Ofte er ellers aftalte fællesmøder blevet aflyst på grund af travlhed i hverdagen. Også her er det vurderingen blandt de interviewede, at erfaringsudveksling og videndeling har fungeret bedst direkte koblet op på projektets udviklingsarbejde. Og fungeret mindre god som et bredere organisatorisk og fællesskabsskabende initiativ. På forskellige fronter er der direkte og indirekte i projektet arbejdet med at styrke det tværsektorielle samarbejde. Erfaringen fra projektet er, at den større indsigt og forståelse, der på denne måde er skabt for hinandens systemer, først og fremmest er genereret via det konkrete udviklingsarbejde i projektet. Samarbejdet har fungeret bedst, når der har været en konkret, fælles opgave at løse. Dette synes også at pege på en svagere organisatorisk forankring af dette samarbejde, hvilket er kommet til udtryk gennem en relativ svag ledelsesmæssig kobling. Delmålet vurderes kun at være delvist opfyldt. NYE VEJE NYE JOB 19

20 AFSLUTTENDE EVALUERING FRA PROJEKT NYE VEJE NYE JOB 1.3. Resultater på regionalt plan En indirekte præmis for den samlede målformulering af det oprindelige projekt synes at have været, at effekter på hhv. det individuelle borgerniveau og det institutionelle plan også vil kunne have en afsmittende effekt i forhold til det regionale plan. Overordnet har fokus med målsætningen på det regionale plan primært handlet om at styrke et samarbejde mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner, som ikke alene rækker ud over selve projektperioden, men som også har afsat konkrete spor i forhold til de to systemers brugere; herunder i særdeleshed de regionale virksomheder. Det centrale indsatsområde har handlet om tværsektorielt at tematisere realistiske samarbejdsmuligheder og efterfølgende forankre dem organisatorisk; eksempelvis via en stærk ledelsesmæssig opmærksomhed og prioritering. Med den oprindelige projektbeskrivelse var der formuleret tre delmål for dette regionale indsatsområde. DELMÅL 1 + 2: ETABLERING AF BÆREDYGTIGE TVÆRSEKTORIELLE NETVÆRK Det første delmål handler om at udvikle og afprøve nye relationsnetværk, som er bæredygtige og effektive med deltagelse af lokale jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Dette delmål supplereres af det andet delmål under dette regionale indsatsområde, som handler om formulering af konkrete forslag til, hvordan såvel jobcentre som uddannelsesinstitutioner ledelsesmæssigt kan styrke et tværgående samarbejde. Og her med særlig fokus på, hvordan mellemledergruppens muligheder for at tænke strategisk i relation til især ufaglærtes efteruddannelse kan styrkes. Fra såvel jobcenter- som uddannelsesside pointeres det samstemmende, at der gennem hele projektperioden netop er udviklet og afprøvet nye relationsnetværk. Og det endda i et meget betydeligt omfang. Dette er sket dels gennem aktiviteter, hvor der primært og direkte har været fokus på at styrke denne tværgående relationsopbygning. Og det er sket indirekte via de mange tværgående udviklingsaktiviteter, som er gennemført i projektet; og her ikke mindst med fokus på udvikling og gennemførelse af de såkaldte afklaringsværksteder. Samtidig peger de interviewede lige så entydigt på, at det er problematisk, i hvilket omfang der her er tale om bæredygtige relationer, som vil vise sig at være levedygtige også ud over den egentlige projektperiode. I forlængelse af denne sidste pointe fremhæver de interviewede således følgende: For det første understreges det, at det tværgående samarbejde først og fremmest har haft en funktion i forhold til den konkrete projektsammenhæng. Etableringen af afklaringsværkstederne er et godt eksempel på dette. Lokalt har jobcenter- og uddannelsesmedarbejdere arbejdet sammen om etableringen af konkrete udviklingsaktiviteter. Dette samarbejde har givet en værdifuld indsigt i hinandens systemer og også i nogle tilfælde genereret netværk, som har rakt ud over det konkrete udviklingssamarbejde. Det overordnede billede peger dog ifølge de interviewede på, at det har været vanskeligt at holde disse netværk i live også efter gennemførelsen af de sidste aktiviteter i afklaringsværkstederne. Man har ganske enkelt manglet en konkret dagsorden at mødes om. Flere af de interviewede karakteriserer således det tværgående samarbejde som bundet i tid og sted, men udelukker dog ikke samtidig, at der her kan være skabt et sovende beredskab for et fremtidig samarbejde, som vil kunne vækkes op igen i forbindelse med en ny projektsammenhæng. For det andet peger flere af de interviewede på, at oplevelsen med det tværgående samarbejde ikke har været positiv hele vejen igennem. Alle fremhæver det ganske vist som positivt at opnå et bedre kendskab til hinandens systemer. Men samtidig understreges det, at denne dybere, gensidige indsigt også kan føre til en vurdering af, at der er en række barrierer, som forhindrer dette samarbejde i driften. Som et vigtigt punkt peges her på forskelle i det grundlæggende syn på efteruddannelse. Hvor man i uddannelsesregi arbejder med afsluttende pædagogiske og faglige mål for en uddannelsesaktivitet, så betragtes det samme uddannelsesforløb i jobcenterregi primært som et arbejdsmarkedspolitisk redskab eller et middel blandt andre, som alene skal tjene til at bringe den ledige nærmere på ordinær beskæftigelse. Supplerende peges der i den forbindelse også på betydningen af jobcentrenes myndighedsrolle contra uddannelsessystemets servicerende funktion. En forskel i rolle og funktion, som i praksis kan vanskeliggøre et samarbejde. 20 NYE VEJE NYE JOB