Indholdsfortegnelse. Bachelor-opgave. Mie Quorning Pedersen, S09E

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 4 Metode... 5 Definition af seksualitet... 9 Det 3-6 årige barns seksualitet Barnets seksualitet i daginstitutionen Analyse af pædagogernes håndtering Mulige årsager til pædagogernes håndtering ) Samfundet ) Daginstitutionen ) Pædagogen Diskussion af pædagogernes håndtering og tendensen Positiv indgangsvinkel Negativ indgangsvinkel Konklusion Perspektivering Bilag Bilag Litteraturliste Side 1

2 Indledning Nutidens fremherskende børnesyn bærer præg af et syn på barnet som værende et kompetent, værdifuldt, ligeværdigt og medbestemmende væsen. Tidligere anså man barnet for værende et skrøbeligt novicebarn, som skulle passes på, tages hånd om, formes og oplæres, hvorimod man i det senmoderne samfund 1 i dag, nu ser barnet som et selvstændigt og aktivt individ, der er noget i sig selv; barnets egenskaber, synspunkter, kompetencer og dimensioner tillægges nu værdi og positivitet 2. Barnet er nu en medborger. 3 De senmoderne børn er beings og ikke blot becomings; de er aktivt tænkende og handlende ud fra sig selv og på deres egne betingelser. 4 Vi har altså i dag at gøre med en forståelse og anerkendelse af barnet og et stigende fokus på dets rettigheder og behov, som selvsagt også påvirker og kommer til udtryk i den pædagogiske praksis og den lovgivning, der er på området. Dette manifesteres bl.a. i FN's Børnekonvention 5 og på et mere konkret plan, Dagtilbudsloven. Formålet med Dagtilbudsloven er bl.a., at dagtilbuddet skal understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd. Denne instans skal sikre og tilgodese det enkelte barns behov, udvikling, kompetencer og muligheder. 6 I det senmoderne samfund er man altså i høj grad blevet bevidst om det enkelte barns kompetencer og ikke mindst behov i dets udvikling og dannelsesproces; man har fået en større forståelse for, hvad det vil sige at være et barn, hvilket kommer til udtryk i den pædagogiske praksis, hvor anerkendelse af barnet på mange måder er i højsædet. At være et barn, og den udviklings- og dannelsesproces som det gennemgår, rummer mange aspekter. Et af de aspekter ved barnet og dets dannelse, som denne opgave vil belyse, er barnets seksualitet. Dette emnevalg er foretaget ud fra en overbevisning om, at det er et centralt område inden for det pædagogiske felt og dets praksis. 1 Det senmoderne samfund kan defineres ud fra Anthony Giddens makrodiagnose. Her diagnosticerer Giddens det senmoderne samfund ud fra tre dynamikker, der karakteriserer det senmoderne samfund: Adskillelse af tid og rum, udlejring og refleksivitet. (Hermann, S. (2000) s ) 2 Sommer (2003) s Sommer (2010) s Juncker (2011) s Se Bilag Side 2

3 Ud fra min overbevisning er dette emne centralt, idet jeg anser mennesket for værende et seksuelt væsen, og ligeså det lille børnehavebarn. Seksualitet er medfødt og udvikler sig hele livet igennem. Seksualitet er en naturlig del af menneskets væren og væsen 7, hvis udtryk og udvikling jeg mener, at man skal værne om og have en forståelse for, ligeledes i pædagogisk praksis, for at sikre at barnet får et sundt og naturligt forhold til egen krop og seksualitet. Børnehavebarnet har en seksualitet, og dermed må man antage, at barnets seksualitet ligeledes er et tema som daginstitutioner ofte støder ind i og må forholde sig til i den daglige pædagogiske praksis. Dermed er fokusset i denne opgave; barnets seksualitet i daginstitutionen. Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt den føromtalte forståelse og anerkendelse af barnet og dets behov ligeledes er at finde i den pædagogiske praksis i forhold til netop barnets seksualitet? Dette leder os videre til denne opgaves problemformulering. 7 Langfeldt (2000) s. 8-9 Side 3

4 Problemformulering Med udgangspunkt i en beskrivelse af det 3-6 årige barns seksualitet, vil jeg diskutere den pædagogiske praksis' møde og håndtering af barnets seksualitet. Side 4

5 Metode For at kunne besvare denne opgaves problemformulering, vælger jeg først at definere begrebet seksualitet ud fra WHO's definition. Dette gør jeg for at anskueliggøre mit udgangspunkt og min forståelse af dette centrale begreb. I det følgende afsnit belyses det 3-6 årige barns seksualitet; her vil der foreligge en kort redegørelse af barnets seksualitet. I denne redegørelse tager jeg mit udgangspunkt i forskellige forfatteres beskrivelser af det 3-6 årige barns seksualitet. Disse beskrivelser sammensætter jeg, hvilket udmunder i en kort redegørelse af børnehavebarnets normale og typiske seksuelle adfærd. Jeg er opmærksom på risikoen ved at opstille normaler for, hvordan et barns typiske seksualitet er, idet seksualitet er yderst individuelt og forskelligartet, der kan komme til udtryk på forskellige måder. Redegørelsen skal dog fungere som et indblik i, hvilken seksuel adfærd hos barnet, som man kan forvente at møde i daginstitutionen. Derudover kan redegørelsen give et indblik i, hvilken seksuel adfærd, der er 'normal', hvilket kan være relevant i forhold til, hvordan man som pædagog vælger at håndtere og møde barnets seksualitet. Dernæst forholder jeg mig til barnets seksualitet i daginstitutionen på et generelt plan, hvor jeg tager mit udgangspunkt i rapporten 'Doktorleg i børnehaven - kortlægning af børnehavebørns seksuelle lege og adfærd samt samarbejdet med forældre' fra 2011, udarbejdet af Anna Louise Stevnhøj (medicinsk journalist og forfatter) og Søren Gundelach (uddannet pædagog, cand. pæd. pæd. og konsulent i Udviklingsforum). Rapporten er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema besvaret af 386 danske børnehaveledere, som omfatter 21 procent af landets børnehaver. 8 Rapporten kortlægger bl.a. børnehavebørns seksuelle lege og adfærd og undersøger, hvordan børnenes naturlige seksuelle lege og adfærd tackles af pædagogerne. 9 Dette er i høj grad relevant ift. en besvarelse af min problemformulering, idet rapporten kan give et generelt billede af den pædagogiske praksis' opfattelse af barnets seksuelle adfærd og leg, og ligeledes den pædagogiske praksis' måde at håndtere og møde barnets seksualitet på. 8 (s. 5-7) 9 Side 5

6 Jeg er bevidst om, at rapporten kun omfatter 21 procent af landets børnehaver og dermed ikke kan give et adækvat billede af, hvordan den pædagogiske praksis generelt set håndterer og møder barnets seksualitet i daginstitutionen; rapportens resultater kan kun være et udtryk for en tendens i den pædagogiske praksis. Med disse faktorer i min bevidsthed tillader jeg mig at anvende resultaterne fra rapporten som udgangspunkt for min forståelse af, hvordan barnets seksualitet generelt set håndteres i pædagogisk praksis i dag. Jeg tager dermed udgangspunkt i og forholder mig til en tendens. Denne rapport udgør dermed det empiriske stof og data for denne opgave, sammen med praktikerfaringer og en case, der på mange punkter understøtter rapportens resultater. Jeg har i forbindelse med min indsamling og søgning efter forskning og undersøgelser omkring børns seksualitet i daginstitutionen stødt på en del forhindringer, idet jeg har erfaret, at det er et område som ikke er blevet undersøgt i særlig høj grad. Dels er litteraturen om emnet begrænset, og dels er det forskningsmæssige aspekt af emnet mangelfuldt. Rapporten 'Doktorleg i børnehaven' er da også den første danske undersøgelse af, hvad 'normale' doktorlege hos danske børnehavebørn er, og hvordan forældre og pædagoger tackler børns naturlige seksuelle lege og adfærd. 10 Jeg har ligeledes forsøgt at indsamle og indhente international data og forskning. Her stødte jeg på samme problematik; jeg har ikke været i stand til at kunne finde relevant international forskning på området. De eneste internationale undersøgelser jeg fandt, omhandlede kvantitative data vedrørende seksuelt misbrug og overgreb på børn, hvilket ikke ville være relevant at inddrage i denne opgave. Dette har medført at min opgaves empiriske og forskningsmæssige del er begrænset. Efter at fået dannet en ramme for opgaven, går jeg nærmere ind i en analyse af den pædagogiske praksis' møde og håndtering af barnets seksualitet. I første del bygger jeg denne analyse op omkring en case, der er skrevet ud fra en oplevelse i min 3. praktik i en børnehave, dvs. vi har at gøre med en subjektiv oplevelse og erfaring fra en praktikperiode. Grunden til at jeg medtager denne case, er at den netop kan være med til at 10 Side 6

7 anskueliggøre og vise en måde, hvorpå en pædagogisk praksis vælger at møde og håndtere et barns seksualitet. Derudover kan analysen af casen vise de processer, der kan opstå i mødet mellem barnet og pædagogen. Håndteringen og mødet i denne case underbygger samtidig de tendenser som ses i rapporten 'Doktorleg i børnehaven'. I analysen vælger jeg først og fremmest at fokusere på kommunikationen, samspillet og de processer, der kan opstå i pædagogens møde med barnets seksualitet. Dette gør jeg for at vise konkret, hvordan pædagogerne håndterer situationen i casen og for at vise, hvor stor en betydning og magt pædagogen har i forhold til barnets selvoplevelse og oplevelse af seksualitet. Til dette anvender jeg bl.a. Daniel Stern 11 og hans teorier om social refereren og affektiv afstemning, som kan være med til at give et indblik i, hvilke negative eller positive processer, der kan opstå i pædagogens møde med barnets seksualitet. Efter dette foreligger der en analyse af og refleksion over, hvilke faktorer, der kan ligge til grund for pædagogernes håndtering og møde af barnets seksualitet i casen, og ligeledes hvad der kan ligge til grund for den tendens, der synes at være gældende for den pædagogiske praksis' møde og håndtering af barnets seksualitet i dag. Her kaster jeg et blik på de strømninger der er i det omgivende samfund i dag og dets eventuelle påvirkning af daginstitutionen. Derudover inddrages bl.a. Bourdieu's 12 begreber doxa og habitus, for at anskueliggøre de værdier og normer, der kan præge en pædagogs handlinger, og som dermed kan virke ind på den pædagogiske praksis' møde og håndtering af et barns seksualitet. Afslutningsvist diskuterer jeg, med afsæt i den tendens som rapporten 'Doktorleg i børnehaven' og ligeledes min case opstiller, den pædagogiske praksis' håndtering og møde med barnets seksualitet i daginstitutionen. En umiddelbar tendens, der bærer præg af en praksis fuld af regler og restriktioner ift. børnenes seksuelle adfærd. Her argumenterer jeg på den ene side for denne 11 Am. - schweizisk psykiater, udviklingspsykolog og psykoanalytiker, professor i psykologi, adjungeret professor i psykiatri og doktor h.c i psykologi (Hansen (2008) s. 450) 12 Fr. sociolog og professor ved Collége de France (Hansen (2008) s. 65) Side 7

8 tendens, bl.a. via Holst' 13 tre normalitetsopfattelser, socialisering og tilpasning, som positive følger af den pædagogiske praksis måde at håndtere og møde barnets seksualitet på. På den anden side stiller jeg mig kritisk i forhold til tendensen. Her problematiserer jeg tendensen i den pædagogiske praksis ud fra et etisk perspektiv. Derudover inddrages bl.a. Maurice Merleau- Ponty 14 og hans teori om kropsfænomenologi, og den kropslige tilgang til verden, hvilket kan være med til at understrege betydningen af kroppen som udgangspunkt for vores dannelse og væren som menneske, hvilket jeg sætter i relation til vigtigheden af en forståelse og åbenhed overfor barnets krop og seksualitet. 13 Jesper Holst: cand. pæd. pæd. Lektor ved Institut for Pædagogisk Psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet (Andersen (2007) s. 752) 14 Fr. filosof, psykolog og forfatter (Hansen (2008) s. 299) Side 8

9 Definition af seksualitet Først og fremmest skal der i denne opgave foreligge en definition af seksualitet, for at klarlægge denne opgaves forståelse af begrebet. Hvad dækker dette komplekse begreb over? Og hvordan kan begrebet og dets definition sættes i relation til 3-6 årige barn? Jeg har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i WHO's definition af seksualitet fra WHO's definition giver et nuanceret billede af seksualitet, hvor man opfatter seksualitet som "...en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser og inddrager både fysiske, psykologiske og sociale komponenter." 15 Her ser vi altså en forståelsesramme, der går ud fra tanken om, at menneskets seksualitet er en del af alle menneskets livsfaser, hvoraf man kan udlede, at der i barndommen ligeledes findes en form for seksualitet. Der er tale om et begreb, der er en essentiel del af det enkelte menneskes væsen og væren. Ydermere fremgår det af WHO's definition, at: "... seksuel sundhed omfatter integration af et individs kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter på en måde, som positivt beriger og forstærker personlighed, kommunikation, kærlighed og almenmenneskelige relationer" 16 Seksualiteten fremstår i denne definition ikke ensidig, men lægger derimod op til en forståelse, hvor seksualiteten rummer flere forskellige dimensioner og aspekter i et menneskes naturlige udvikling og personlighed. Seksualitet omhandler ikke kun det at have sex, få orgasmer mm. Tværtimod består essensen af seksualitet i, at den er en grundlæggende del af vores personlighed, og den har indflydelse på vores relationer med andre mennesker og vores intrapersonelle verden og dannelse. Dermed synes menneskets individuelle seksualitet og seksuelle sundhed, at være af stor betydning for livskvaliteten og følelsen af at være et helt menneske. Med denne definition har vi altså en forståelsesramme af seksualitet som værende en naturlig del af det at være et menneske, hvad enten man er barn eller voksen. Dermed er seksualiteten også en naturlig del af det 3-6 årige barn Side 9

10 Spørgsmålet er imidlertid, hvordan denne seksualitet kommer til udtryk hos det 3-6 årige barn? Dette spørgsmål søger vi at finde svar på i det følgende afsnit. Side 10

11 Det 3-6 årige barns seksualitet Som vi gjorde rede for i det ovenstående afsnit, så har det 3-6 årige barn en seksualitet. Men man må være opmærksom på, at seksualiteten hos barnet og den voksne ikke kan og må sammenlignes; den voksne er i høj grad bevidst om sin seksualitet. Den voksne ved hvad seksualitet handler om og ved hvordan den føles. For barnet er seksualitet derimod ubevidst og bygger i højere grad på sensualitet. Det er en sensualitet bestående af en nysgerrighed over for kroppen, sansepirring, rare følelser og ikke mindst udforskning. Barnet er sig ikke bevidst om, hvad seksualitet er. Barnet udforsker sig selv, fordi det føles dejligt, og fordi det er en del af dens medfødte nysgerrighed at udforske og opleve, hvilket også indbefatter udforskning af kroppen og dens muligheder og begrænsninger. 17 Normal seksuel adfærd Typisk for det 3-6 årige barns seksuelle adfærd er netop udforskningen og undersøgelsen af egen krop og andres kroppe. Barnet bliver især i 3 - års alderen opmærksom på og interesseret i dets egne kønsorganer. Barnet bliver bevidst om dets eget køn og kønsforskelle, og fokuserer derfor på, hvordan 'far og mor' ser ud forneden, og hvordan de andre børn i børnehaven ser ud. 18 Barnet bliver i høj grad optaget af kønsidentiteten og bliver bevidst om de forskelle, der er mellem drenge og piger; nysgerrigheden vækkes både i forhold til de fysiske forskelle som undersøges og nærstuderes, og ligeledes i forhold til forskellen på, hvad man gør når man er dreng, og hvad man gør når man er pige; her opstår de mere kønsspecifikke lege, og barnet begynder at foretrække eget køn, når der skal leges. 19 I 3-6 års alderen begynder barnet at stimulere sig selv ved at røre ved dets kønsorganer; barnet er blevet opmærksom på, at det føles rart bestemte steder på kroppen. Her bliver det en naturlig ting for barnet at begynde at onanere, fordi det føles rart og er beroligende; en hel normal adfærd. Derudover ser man en stigende interesse hos barnet for de såkaldte 'doktorlege' eller 'numselege' som skal forstås som seksuel leg, der involverer kønsorganer og numser. Børnene kan vise numser, tissekoner eller tissemænd frem; de udforsker og eksperimenterer med egen krop og andres 17 Stevnshøj (2011) s Munck (1999) s Lippert (1999) s Side 11

12 kroppe i leg. 20 Børnehavebarnet fremviser ofte egne kønsorganer for andre og ser på andres og rører eventuelt, hvilket er den mest almindelige form for seksualitet imellem børn i denne alder. Barnet har almindeligvis ingen blufærdighed når de skal have stillet deres nysgerrighed omkring kønsorganer, andres kroppe osv. 21 Samtidig begynder børnene også i højere grad at lege med deres sprog ift. de 'forbudte' ord såsom tissemand, numse og tissekone mm. og får en fornemmelse af, at det er spændende ord. De kysser hinanden, holder i hånd og rører hinanden, og får en større bevidsthed omkring emnet, og begynder at spørge ind til netop køn og sex. Børnene er i det hele taget meget optagede af deres kroppe og hvad de kan. 22 Hvis vi sætter vores nye viden i relation til daginstitutionen og børnehavebarnet, har vi altså at gøre med et barn, hvis kropsnysgerrighed og - udforskning blomstrer i denne alder, og som i vid udstrækning udforskes og undersøges børnene imellem og individuelt. Dette vil naturligvis også ske henne i daginstitutionen, idet en stor del af barnets hverdag foregår her, og idet at barnet her er sammen med en masse andre jævnaldrende børn, der har samme nysgerrighed. 20 Stevnshøj (2011) s Lippert (2000) s Stevnshøj (2011) s Side 12

13 Barnets seksualitet i daginstitutionen Efter at have redegjort for det 3-6 årige barns seksualitet og typiske seksuelle adfærd, vil jeg i dette afsnit kaste et blik på barnets seksualitet i daginstitutionen. Dette vil ske med henblik på at få et generelt indblik i, hvilke tendenser, der synes at være gældende i den pædagogiske praksis' møde og håndtering af barnets seksualitet i dag. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i rapporten 'Doktorleg i børnehaven' Her ridses de overordnede resultater op i punktform: Doktorleg i børnehaven Af de overordnede resultater fremgår det bl.a. at: - Børns doktorlege ofte er til diskussion mellem det pædagogiske personale og børnenes forældre. Mønsteret er, at forældrene er mere restriktive end det pædagogiske personale når det gælder børnenes seksuelle lege og adfærd. - Pædagogerne i enkelt-situationer er i tvivl og er usikre ift. hvilken seksuel adfærd der er normal og ikke - normal - Det overordnet set opfattes og vurderes som normal adfærd, at børn ser på andres kønsorganer, leger nøgne sammen, viser sig frem eller undersøger sig selv, hvilket kan ses i modellen nedenunder: Side 13

14 23-61 % af de adspurgte børnehaver har regler og forbud for børns seksuelle lege og adfærd: 24 - Praksis bærer præg af et ønske om at forebygge at der sker seksuelle krænkelser blandt børnene 23 (s. 10) 24 (s. 18) Side 14

15 - Det er et fåtal af de adspurgte børnehaver, der arbejder med børns seksualitet i læreplaner, virksomhedsgrundlag eller andre skriftligheder - Et fåtal af daginstitutionerne har modtaget pjecer og retningslinjer omhandlende børns seksualitet fra deres kommuner mv. - Der er en tendens til at den pædagogiske praksis ift. børns seksualitet bygger på personalets egne normer. Ud fra rapporten fremgår det, at børns seksuelle adfærd og leg er et emne, hvor der tilsyneladende er mangel på retningslinjer og viden at arbejde ud fra, og at det er et emne, der ikke umiddelbart bliver arbejdet med skriftligt i daginstitutionerne. Rapportens resultater viser, at pædagogerne er tvivlende og usikre i enkelt-situationer i forhold til at vurdere om en seksuel adfærd er normal og ikke - normal. Det er en rapport, der tegner et billede af en pædagogisk praksis i dag, der umiddelbart er åben og forstående overfor det normale ved barnets seksuelle adfærd; pædagogerne er på den ene side forstående og anerkendende ift. barnets normale seksuelle adfærd og lege. Men på den anden side har hele 61 % af daginstitutionerne samtidig regler og forbud netop i forhold til børnenes seksuelle lege og adfærd. Side 15

16 Analyse af pædagogernes håndtering Efter at have klarlagt, hvilke tendenser der ses i den pædagogiske praksis' møde og håndtering af barnets seksualitet i dag, er vi hermed klar til at gå dybere ned i en egentlig analyse. Her tages udgangspunkt i en case fra min praktik, hvorudfra jeg analyserer og diskuterer det pågældende pædagogiske personales måde at håndtere og møde et barns seksualitet. Præsentation af børnehaven og casen I min 3. praktik var jeg i en børnehave. Her oplevede jeg at der var en implicit og u - italesat holdning blandt pædagogerne i forhold til børnenes seksualitet og adfærd. Jeg erfarede dog ud fra pædagogernes reaktioner og håndteringer i situationer, hvor børn udviste en seksuel adfærd, at den grundlæggende antagelse blandt personalet var, at størstedelen af børnenes seksuelle adfærd ikke var accepteret i børnehaven. Den eneste adfærd, der var acceptabel, var i forbindelse med toiletbesøg, hvor børnene kiggede på hinandens kønsdele. Hvis en anden seksuel adfærd blev opdaget blev barnet oftest mødt med en stærk negativ reaktion og sanktion. Altså har vi at gøre med en praksis med forbud og regler 25. Dette synliggøres i casen, hvor vi møder Trine 26. Casen Trine er 4 år gammel. Hun har fået pædagogernes opmærksomhed henne i børnehaven. Trine er begyndt at interessere sig meget for tissemænd og tissekoner. Pædagogerne har taget Trine i, nogen gange inden for en kort tidsperiode, at lege doktorlege med nogen af de andre børn; her er de bl.a. blevet taget i ikke at have bukser på og i at have undersøgt hinandens kønsdele. Pædagogerne har en oplevelse af, at Trine har været forgangsmand og styrende for disse doktorlege. Trine er ligeledes begyndt at tale grimt fx bruger hun ord som 'bolle', 'tissemand', 'numse', 'tissekone'. Pædagogerne skælder Trine ud og nogen gange også sat hende ud i garderoben når hun er blevet taget i at tage bukserne af, lege doktorlege eller at snakke grimt. Pædagogerne har prøvet at stoppe Trine og forklaret hende at sådan noget gør man ikke i børnehaven. Pædagogerne synes, at Trine er lidt for meget fremme i skoene lige på dét område. De vælger at holde et ekstra godt øje med Trine. 25 Praktikerfaring 26 Trine er et fiktivt navn Side 16

17 Kommunikation Først og fremmest vil jeg fokusere på pædagogernes konkrete håndtering: Kommunikationen er en væsentlig faktor i denne case, idet kommunikationen er grundlaget for pædagogernes håndtering og ikke mindst påvirkning ift. Trines adfærd. Kommunikation og det at kommunikerer er i høj grad grundlaget for vores dannelse som mennesker, det er en del af vores relationer med andre, og kommunikation gør at vi er i stand til handle i verden, dele oplevelser og perspektiver med andre, og sidst men ikke mindst, bruger vi kommunikation til at påvirke vores omgivelser 27. Trine påvirkes af pædagogernes kommunikation, hvis håndtering hovedsagligt består af forbud, negative reaktioner og sanktioner ift. den seksuelle adfærd. Pædagogerne reagerer negativt overfor Trines adfærd. De kommunikerer via verbale og nonverbale kommunikationsformer, at hendes adfærd ikke er acceptabel. Pædagogerne prøver vha. verbal kommunikation at stoppe Trines adfærd; de fortæller hende, at de ikke vil have, at hun snakker grimt, og de skælder hende ud, når de har taget hende i at lege doktorlege. Dvs. at pædagogerne italesætter problemet overfor Trine. Derudover benytter pædagogerne nonverbal kommunikation i deres reaktion overfor Trine, hvilket kommer til udtryk via deres kropssprog, bevægelser, ansigtsudtryk, stemmeføring mm. i situationen. I casen ser vi, at pædagogerne holder et ekstra godt øje med Trine, de bruger deres stemmeføring og ansigtsudtryk når de skælder Trine ud, for at vise at hendes adfærd ikke er acceptabel, og de 'tager fat' i Trine og fører hende fysisk ud i garderoben, som en straf for hendes opførsel. Pædagogernes reaktion og holdning til Trines adfærd kommer dermed til udtryk både verbalt og nonverbalt. 28 Pædagogernes definitionsmagt I relationen mellem Trine og pædagogerne er der et ulige magtforhold, hvor pædagogerne som omsorgspersoner besidder en stor magt. Det skal påpeges, at det er naturligt i relationen mellem pædagog >< barn, at der er et ulige/asymmetrisk magtforhold. Men det er en magt, som 27 Christensen (2011) s Eide (2007) s Side 17

18 pædagogerne kan bruge såvel positivt som negativt. Denne magt kan defineres som pædagogernes definitionsmagt. 29 Essensen i pædagogernes definitionsmagt består i pædagogernes måde at kommunikere på ift. barnet; deres svar på barnets kommunikation, deres reaktioner, hvad de vælger at reagerer på og ikke reagere på. Heri ligger pædagogernes definitionsmagt, som i relationen til barnet har stor betydning for barnets selvopfattelse og selvudvikling. Det er i relationen til vigtige omsorgspersoner, at grundlaget for barnets dannelse, tro på sig selv og selvopfattelse. Dermed har pædagogerne, som også er omsorgspersoner, en enorm magt, position og påvirkning i forhold til barnets udvikling og dannelsesproces. 30 I henhold til casen: For at sikre at Trines generelle dannelsesproces bliver positiv og udmunder i en positiv selvopfattelse, er Trine afhængig af de reaktioner hun får fra sine omgivelser og omsorgspersoner, som i dette tilfælde er pædagogerne. Pædagogernes respons på Trines seksuelle adfærd bærer i høj grad præg af et negativt syn på adfærden. Pædagogerne definerer og kommunikerer således til Trine, i kraft af deres position og magt, at hendes adfærd ikke er acceptabel, og at den skal stoppes. Pædagogerne bruger i denne case deres definitionsmagt til at stoppe Trines seksuelle adfærd; de anerkender ikke Trines seksuelle adfærd. Hvorvidt dette er skadeligt eller ikke skadeligt for Trine og hendes selvoplevelse vil jeg ikke redegøre for i dette afsnit. Det eneste jeg kan udlede er, at pædagogernes definitionsmagt påvirker Trines dannelse og oplevelse af sig selv i forhold til sin seksualitet. Social kontrol I casen har vi altså at gøre med en relation, der er asymmetrisk, og hvor magten i høj grad er hos pædagogen. Pædagogen har magten til at kunne definere og ikke mindst regulere Trines adfærd i en retning som stemmer overens med daginstitutionens normer, holdninger og værdier. Magten kan anvendes bevidst eller ubevidst, men uanset hvad, så forefindes den i relationen. Pædagogerne bruger i denne case deres magt til at udøve en social kontrol. Social kontrol vil sige at der gribes ind over for en bestemt form for adfærd, som strider imod en gældende norm; det er 29 Et begreb af Berit Bae: Norsk forsker og professor ved Høgskolen i Oslo. Hun er uddannet pædagog og har en doktorgrad i relationer mellem voksen og barn i børnehaven. (Link: 30 Bae (1988) s Side 18

19 en proces, der så at sige sikrer at normerne opretholdes og ikke mindst overholdes. Denne sociale kontrol kan opretholdes ved netop indgriben, sanktioner og indskærpelser. 31 Trines seksuelle adfærd og leg synes ikke at være en del af de pågældende institutions normer og værdisæt; hendes adfærd er afvigende i forhold til den herskende kultur, og derfor griber pædagogerne straks ind og sanktionerer adfærden, dels via forbud, regler og kontrol. Adfærden er et normbrud, som skal forhindres for at sikre og opretholde den sociale orden og kontrol som daginstitutionen står for; dermed har vi at gøre med social kontrol. Social refereren Hvis vi ganske kort skal se lidt nærmere på den proces, hvor pædagogernes reaktion indoptages og er med til at forme Trines indre liv kan vi med rette inddrage Daniel Sterns teorier om social refereren og selektiv afstemning, som kan være med til anskueliggøre denne proces. Det, at pædagogerne søger at stoppe og sanktionere Trines adfærd kan siges at være en form for regulering og ikke mindst påvirkning af Trines indre oplevelsesverden. Her er der tale om social refereren. Ud fra casen kan man anskue og forstå begrebet social refereren, som en måde hvorpå pædagogerne via deres ageren og verbale og nonverbale signaler skaber en affektiv tilstand hos Trine i forhold til sin seksuelle adfærd: Pædagogerne reagerer negativt og med negative sanktioner når de opdager at Trine er i gang med en doktorleg for eksempel. De signalerer til Trine, at hendes seksuelle adfærd ikke er acceptabel og at adfærden måske er væmmelig og ligefrem frastødende. Dette kommer til udtryk i deres affektive tilstande via deres nonverbale og verbale udtryk; de lægger så at sige deres affekter ind i Trine. Trine aflæser pædagogernes negativt ladede affekter, indoptager disse affekter i forhold til situationen. Pædagogernes negative affekter inkorporeres på et plan i Trine og kan skabe en bestemt affektiv tilstand i Trine. Hun erfarer via pædagogernes affekter, at det ikke er i orden fx at lege doktorlege; en erfaring, hvis den erfares flere gange, som kan give Trine en oplevelse af at seksuel adfærd er forbundet med noget forbudt og ikke mindst skamfuldt Ejrnæs (2010) s Schibbye (2010) s Side 19

20 Selektiv afstemning Pædagogernes håndtering og møde ift. Trines seksualitet, former altså hendes indre oplevelsesverden. Endnu et begreb af Stern trænger sig på, nemlig selektiv afstemning. Selektiv afstemning er den vigtigste måde, hvorpå omsorgspersoner former et barns indre oplevelsesverden på. Ved selektiv afstemning foretages et valg fra omsorgspersonernes side af, hvilke affekter man afstemmer sig med, og det giver dermed barnet et signal om, hvilke former for oplevelser og adfærd, der kan deles. Dette betyder imidlertid også at visse affekter ikke bliver afstemt, i så fald at omsorgspersonerne ikke formår eller evner at afstemme den pågældende affektive oplevelse hos barnet. Dette kan skyldes at omsorgspersonen ikke selv har et forhold til den følelse som barnet udtrykker, eller at omsorgspersonen har et uafklaret, angstfyldt, problematisk forhold til et emne. Det kan gøre omsorgspersonen ude af stand til at afstemme sig med barnet idet følelserne er utilgængelige, hvilket kan være medvirkende til at uafstemte affekter hos barnet kan gå hen og blive en u - symboliseret og ikke - reflekteret del af dets oplevede selv. Pædagogerne i casen afstemmer sig ikke med Trines adfærd og affekter; Trine bliver dermed ikke afstemt ift. sit seksuelle udtryk. Måske pædagogerne selv har et problematisk forhold til egen seksualitet? Måske ved de ikke hvordan de skal afstemme sig med Trine? Måske har de normer og værdier, der foreskriver at sådanne affekter og adfærd er forbudt, hvilket er medvirkende til at de ikke kan/vil afstemme sig med Trines affekter? Hvis vi forestiller os at Trines seksuelle udtryk og adfærd aldrig bliver afstemt af hendes omsorgspersoner (dvs. pædagoger og forældre), kan Trine risikerer slet ikke at få et reflekteret og organiseret billede og oplevelse af sin seksualitet; dermed kan hendes seksualitet og seksuelle udtryk blive noget fremmedgjort og problematisk for hende senere i liv. Men uanset hvad, så formes Trines indre verden af denne selektive afstemning og af relationen til pædagogerne, på godt og ondt. 33 Ud fra denne analyse har vi altså fået dannet os et billede af pædagogernes møde og håndtering: Forbud og regler er en del af den pågældende pædagogiske praksis. Pædagogerne reagerer negativt overfor Trines seksuelle adfærd og sanktionerer hendes adfærd, hvilket kommer til udtryk 33 Schibbye (2010) s Side 20

21 i kommunikationen og relationen mellem dem. Herigennem påvirker og former de Trines indre oplevelsesverden og dermed ligeledes Trines forhold til sin seksualitet. Side 21

22 Mulige årsager til pædagogernes håndtering I den pågældende case stod det klart, at det pædagogiske personale håndterede og mødte barnets seksualitet og adfærd med negative sanktioner, forbud, regler og restriktioner. Hvis vi sammenholder denne case med resultatet fra 'Doktorleg i børnehaven', hvor hele 61 % af daginstitutionerne havde forbud og regler for børnenes seksuelle adfærd, kan vi umiddelbart udlede at der kan være en tendens til at pædagoger i dag håndterer og møder barnets seksualitet med forbud og regler. Man kan imidlertid stille spørgsmålet, hvad der kan ligge til grund for den pædagogiske praksis håndtering og møde med barnets seksualitet i dag? Hvorfor denne tendens? Der kan ikke være et entydigt svar på dette spørgsmål. Tværtimod kan der spille flere faktorer ind. Her kastes der et blik på mulige årsager: 1) Samfundet Mangel på skriftlighed og retningslinjer I forbindelse med Dagtilbudslovens seks læreplanstemaer er der krav om, at der i dagtilbuddet skal arbejdes med 'krop og bevægelse' 34 ; et lovgivningsmæssigt krav fra politisk side til den pædagogiske praksis. I dette tema ser jeg barnets seksualitet som en naturlig del heraf, dvs. at der burde være en anerkendelse og forståelse af barnets seksualitet som en naturlig del af daginstitutionslivet. Det problematiske ved dette tema er, ud fra mit synspunkt, imidlertid, at det ikke fremgår eksplicit af dette tema, at barnets seksualitet hører herindunder. Temaet ligger dermed op til en fri fortolkning og dermed kan barnets seksualitet nemt blive overset. Dertil kommer at det kun er 19 procent af de medvirkende børnehaver fra rapporten 'Doktorleg i børnehaven', der har modtaget materiale (retningslinjer, arbejdspapirer m.v.) omkring emnet fra deres kommune, hvilket må siges at være et lille mindretal. 35 Der synes altså at være en mangel på overordnede retningslinjer ift. emnet, som pædagogerne kan arbejde ud fra. Derudover synes der også at være en tendens til mangel på skriftlighed ift. emnet, som består i at barnets seksualitet sjældent arbejdes konstruktivt med i daginstitutionerne 34 Se Bilag (s. 24) Side 22

23 som en del af daginstitutionernes læreplan, virksomhedsplan mm. Dette fremgår af nedenstående model: 36 Spørgsmålet til børnehavelederne, hvis svar kommer til udtryk i figuren, lød: Har I behandlet emnet (børns seksuelle lege og adfærd) i virksomhedsplan, pædagogisk læreplan m.v.? Figuren viser at størstedelen af de adspurgte 382 danske børnehaveledere ikke har behandlet emnet i noget af deres skriftlige materiale. Altså har vi at gøre med en masse daginstitutioner, som ikke synliggør eller konstruktivt arbejder med barnets seksualitet skriftligt. Det er altså et emne, der ofte er u - italesat og ikke skriftligt defineret/håndteret dels fra politisk side, men ligeledes fra daginstitutionernes side. Dette er et faktum, som kan være med til at sløre dette emne i pædagogisk praksis og være medvirkende til at vanskeliggøre den pædagogiske praksis' håndtering og møde med barnets seksualitet i daginstitutionen. Dette giver mangel på retningslinjer/skriftligheder som den enkelte pædagog/institution har at arbejde ud fra i forhold til praksis, hvilket kan give en praksis der kan mangle viden om barnets naturlige seksuelle adfærd, og dermed i stedet tyer til forbud og regler, for at være på den sikre side (s. 20) Side 23

24 Seksuelle overgreb Årsagen til tendensen kan måske også ses i lyset af de mange seksuelle overgreb på børn, der er kommet frem i offentligheden de sidste år. Dette har i den pædagogiske diskurs bragt fokus på underretninger blandt pædagoger, hvor man med Barnets Reform har valgt at understrege og tydeliggøre underretningspligten for blandt andre pædagoger. Dette fokus på underretningspligten skete i lyset af, at undersøgelser der pegede i retning af, at pædagoger og andre fagfolk ikke underrettede nok, eller tøvede med at underrette. 37 Man er altså blevet ekstar opmærksom på at hindre seksuelle overgreb på børn. I 'Doktorleg i børnehaven' angiver børnehavelederne at den største bekymring ved børnenes seksuelle lege og adfærd opstår af frygt for, at der skal ske overgreb eller krænkelser børnene imellem; her er børnehavelederne i tvivl og derfor har man indført regler og forbud; en stor del af børnehavelederne angiver at reglerne og forbuddene har direkte til formål at beskytte børnene mod hinanden, dvs. forebygge seksuelle krænkelser. 38 Denne opmærksomhed omkring seksuelle overgreb mv. har ligeledes gjort at forældre såvel som samfund har været ekstra opmærksomme på at hindre overgreb af nogen art på børnene, også i daginstitutionerne. Det har været grimme sager, der har fået markant dækning i medierne og som ligeledes har sat pædagogernes omgang med børnene i fokus. Det kan have sat pædagogerne under pres og gjort dem ekstra opmærksomme overfor børnenes seksualitet og måske foranlediget en afstandtagende holdning og håndtering i den pædagogiske praksis ift. barnets seksualitet, fordi man simpelthen ikke tør risikerer noget, af frygt for mistanke om overgreb fra det pædagogiske personales side og ligeledes børnene imellem. En endnu ikke offentliggjort undersøgelse viser en tendens til at der netop skabes retningslinjer for pædagoger og børns samvær i institutionerne. 'Retningslinjeundersøgelsen 2012' er foretaget af forskningsgruppen Paradox fra Aarhus Universitet hvor der deltager pædagoger og ledere fra institutioner. Her fremgår det af resultatet af 58 % procent af institutionerne i (s. 3-4) Side 24

25 undersøgelserne svarer, at de har indført retningslinjer. Formålet med disse retningslinjer er hovedsagligt at forebygge pædofili - mistanker imod det pædagogiske personale og at forebygge seksuelle overgreb mod børnene, hvilket angives at skabe tryghed blandt personalet, men ligeledes begrænsninger. 39 2) Daginstitutionen Daginstitutionen er underlagt samfundets lovgivning på området, og dermed også i høj grad underlagt samfundets normer og værdier. Daginstitutionens normer og værdier påvirkes selvsagt af det omgivende samfunds aktuelle normer og værdier i henhold til børns seksualitet. Til at belyse dette faktum kan vi bruge nedenstående model, som opstiller en institutions (her daginstitutionens) mange og forskellige interessenter, som på hver deres måde har en interesse i at have eller få en vis indflydelse på daginstitutionens beslutninger og dermed påvirke den daglige pædagogiske praksis, med hver deres værdier, normer og virkelighedsforståelser Larsen (2013) s Mørch (2009) s. 188 Side 25

26 41 Som modellen viser har vi altså at gøre med en daginstitution og dets pædagogiske praksis, som i høj grad bliver påvirket af dets omgivelser, henholdsvis politisk, via medierne, forældre/pårørende, personalet, uddannelsesstederne osv. Modellen anskueliggøre det faktum, som jeg søger at argumenterer for i dette afsnit, at pædagogernes indstilling og praksis ift. børns seksualitet ikke kun er afhængig af pædagogernes egne norm og værdisæt, men i lige så høj grad er afhængig og påvirket af det omgivende samfunds interesser og værdier, som tidligere nævnt, bærer præg af fokus på seksuelle overgreb og misbrug, og ikke fokus på barnets normale seksuelle adfærd og leg. Daginstitutionens doxa Men, den enkelte daginstitution har også sit individuelle norm- og værdisæt, som det arbejder ud fra. Daginstitutionen, som er repræsenteret via casen, har et norm og værdisæt i det pædagogiske personale, de har en almindelig mening, som de arbejder ud fra, hvilket også gælder ift. Trines adfærd. Pierre Bourdieu betegner denne almindelige mening, som doxa. Det pågældende 41 Mørch (2009) s. 189 Side 26

27 personale er med Bourdieus ord et socialt felt, som har sin helt egen specifikke doxa, dvs. common - sense - forestillinger i personalegruppen om hvad der er normalt og unormalt, rigtigt og forkert osv. Den almindelige mening eller doxa i det pågældende pædagogiske felt, hvad angår børns seksuelle lege og adfærd er, at det ikke tolereres i børnehaven. Det er ikke tilladt, og skal stoppes idet det ikke er noget man gør i børnehaven. Sådan har det måske altid været. Derfor søger de at stoppe Trines adfærd idet det ikke stemmer overens med institutionens doxa. Doxaen er en naturlig del af personalegruppen som ikke diskuteres synderligt, men som i et eller andet omfang tages for givet. "Sådan plejer vi at gøre" og "Sådan gør man ikke". Doxaen ligger mere eller mindre på rygraden af det specifikke sociale felt som en selvfølgelighed. 42 Forbud og regler kan dermed opstå på baggrund af en institutions doxa. 3) Pædagogen Pædagogens habitus Nok er pædagogerne del af et felt, hvori der som sagt er en herskende doxa. Men denne doxa bestemmer ikke fuldt ud pædagogernes handlinger. Pædagogerne har nemlig hver især en unik og individuel habitus, som i høj grad også er med til at bestemme og påvirke den enkelte pædagogs handlinger. Habitus er endnu et begreb af Bourdieu; habitus er kropsliggørelsen af alle de påvirkninger som vi som mennesker bliver udsat for igennem vores liv. Alle disse påvirkninger og erfaringer vi tilegner os i løbet af livet indoptages og lagres i vores krop og bliver dermed til vores habitus. Dermed har hvert enkelt menneske en hel unik og individuel habitus. Denne individuelle habitus er med til at bestemme vores måde at tænke og handle på. Pædagogerne i denne case har ligeledes hver deres habitus, og dermed kan man forestille sig at de har hver især deres måde at opfatte Trines adfærd på. Pædagogernes måde at håndtere Trines adfærd i denne case, kunne antyde, at netop disse pædagoger i form af deres habitus har fået inkorporeret en oplevelse og erfaring med seksualitet og børns seksualitet, der drives af en afstandtagen og en bekymring. Det har de måske selv fået at lære da de var små, at sådan noget gør man ikke. En erfaring de nu fører videre, bevidst såvel som ubevidst Pedersen (2010) s Pedersen (2010) s Side 27

28 Vi har hermed fået optegnet en række faktorer, der kan ligge til grund for den pædagogiske praksis' møde og håndtering af børns seksualitet i daginstitutionen, som bærer præg af regler, forbud og restriktioner. Dels kan det skyldes påvirkninger fra det omgivende samfund, dels kan det skyldes daginstitutionens doxa, og til sidst kan det skyldes den enkelte pædagogs individuelle habitus, der kan være styrende for reaktionen og håndteringen og mødet med et barns seksualitet. Uanset hvad der ligger til grund for denne umiddelbare tendens, så påvirker det pædagogiske personales måde at håndtere og møde barnets seksualitet på, barnets indre oplevelsesverden og opfattelse af egen krop og seksualitet. I det følgende afsnit vil jeg diskuterer den umiddelbare tendens der er at spotte i den pædagogiske praksis' håndtering og møde med barnets seksualitet. Dette vil ske med udgangspunkt i Trinecasen. Side 28

29 Diskussion af pædagogernes håndtering og tendensen Positiv indgangsvinkel Hvad nu hvis... På den ene side kan man drage den konklusion at pædagogernes håndtering af Trines seksualitet i casen sagtens kan forsvares. Pædagogerne har en oprigtig bekymring vedrørende Trine, og de vælger at være ekstra opmærksom på hende, for uanset hvad, så er det en ny adfærd der er at se hos Trine. Anna Louise Stevnshøj opstiller en række faktorer og typer af seksuel adfærd som bør vække bekymring, som kan være tegn på, at barnet har været udsat for seksuelle krænkelser, at der er sket noget i barnets liv, eller at der er noget galt med barnet mv. Her nævner Stevnshøj bl.a. at det bør vække bekymring, hvis et barn er fikseret på sex og altid er det barn, der er forgangsmand i de seksuelle lege og aktiviteter. 44 Stevnshøj nævner ligeledes det problematiske ved, hvis barnet viser tegn på at være mere end almindeligt optaget af sex, ofte snakker om sex, og ofte leger seksuelle lege med andre børn; dette bør foranledige pædagoger til at observere barnet, for at finde ud af hvorfra interessen kommer. 45 Ud fra casen er der et par indikatorer der stemmer overens med Stevnshøjs punkter i henhold til Trines seksuelle adfærd. Trine er ud fra pædagogernes perspektiv meget fokuseret på sex, de sexrelaterede ord og doktorlegene. Så hvis vi henholder os til Stevnshøjs beskrivelse, så forekommer det relevant og hensigtsmæssigt, at pædagogerne vælger at holde et ekstra øje med Trine. NOget kunne tyde på, at de gør det for at sikre sig at situationen og Trine er okay. Deres skøn er at Trines adfærd har ændret sig, og dét er de opmærksomme på. Pædagogerne påtager sig altså et etisk ansvar som er en del af deres profession og som er pålagt dem i kraft af deres arbejde og deraf følgende lovgivning. I Dagtilbudsloven står der foreskrevet, at dagtilbuddet i samarbejde med forældrene skal give det enkelte barn omsorg og bidrage til at 44 Stevnshøj (2011) s Stevnshøj (2011) s Side 29

30 børnene får en god og tryg opvækst og være med til at fremme dets trivsel, sundhed og udvikling mm. 46 Dette ser jeg at pædagogerne søger at gøre i casen. Normalitet Hvis vi blot forholder os til at Trine bare har en meget eksplicit udtrykt seksuel adfærd for tiden, som ikke accepteres, så kan man påpege, at Trine lærer meget af pædagogernes reaktioner mv.; Trine lærer i denne situation hvad der er rigtigt og forkert henne i børnehaven. Pædagogen siger at sådan noget gør man ikke her i børnehaven, indikerende at det ikke er normal opførsel, men en unormal og afvigende opførsel. Til dette kan inddrages Holst tre normalitetsopfattelser, som kan være med til at kaste et lys over Trines adfærd og opfattelsen af denne. Holst skelner mellem tre normalitetsopfattelser: Statistisk normalitet, som er det gennemsnitlige eller det der falder imellem yderkategorierne, det være sig fx (højde, vægt osv) dvs. en statistisk baseret normalitetsopfattelse. Dernæst nævner Holst en medicinsk-moralsk normalitet, som i forhold til den medicinske normalitet bygger på, at det sunde er det normale og det syge er det unormale, hvor den moralske normalitet bygger på at den moralske korrekte opførsel, det er normal. Afsluttende nævnes sociologisk normalitet, som består i at normalitet er de tilstande eller den adfærd, som er acceptable ift. hvad samfundets normer og værdier foreskriver. 47 Med henblik på casen er det ud fra daginstitutionen/pædagogernes reaktion tale om at Trines adfærd opfattes som ukorrekt og socialt uacceptabel adfærd i den sociologiske normalitetsforståelse. Adfærden ligger ikke inde for hvad samfundet ej heller hvad daginstitutionens normer foreskriver. Trine har overskredet en grænse, og dén adfærd sanktioneres af pædagogerne, ved at hun bliver 'straffet'. Trine lærer i denne situation, hvilken adfærd der er normal og ikke normal Ejrnæs (2010) s ) Side 30

31 Tilpasning Trine får via pædagogernes reaktion og håndtering et indblik i, hvordan man opfører sig, dvs. dette er en del af Trines dannelsesproces, hvor hun lærer hvordan man som menneske agerer hensigtsmæssigt i forskellige situationer, også i daginstitutionen. En stor del af Trines hverdag foregår ikke kun i hjemmet, men ligeledes i daginstitutionen. I og med at daginstitutionen er central i hendes dagligdag, så foregår en stor del af hendes socialisering her. Trine bliver altså ikke kun socialiseret derhjemme i form af hjemmets og forældrenes kulturer og værdier, men hun bliver ligeledes præget/påvirket af institutionens værdier og normer. 48 I casen lærer Trine, hvilke værdier og normer der er gældende i forskellige situationer, hun lærer hvilken adfærd og opførsel der er acceptabel, og hvordan man indgår i og skaber relationer mv. Pædagogerne 'hjælper' Trine i sin dannelsesproces og her sker dermed en internalisering, hvor daginstitutionens normer og værdier, via læring og socialisering bliver en del af Trine. Denne læring kan være medvirkende til at Trine ikke bliver ekskluderet fra fællesskabet og fremtidige fællesskaber, for uanset hvordan man vender og drejer Trines adfærd, så er det ikke socialt acceptabelt at vise sine kønsdele frem for andre i en forsamling eller for den sags skyld at snakke højlydt om tissemænd og tissekoner. Trine lærer hermed ikke kun daginstitutionens normer at kende, men ligeledes samfundets. Hun lærer spillereglerne at kende der gælder for at være med og at være en del af fællesskabet. 48 Her er der tale dobbeltsocialisering. Dobbeltsocialisering er et begreb, der dækker over, at Trines hverdag er delt mellem flere forskellige sociotoper. Trines socialisering sker således både i familien og børnehaven. (Dencik (1999) s ) Side 31

32 Negativ indgangsvinkel Men på den anden side kan disse forbud og regler for Trines seksuelle adfærd og ikke mindst sanktionerne også ses som problematisk. Hvordan? Jeg mener, at denne tendens til at lave forbud og regler og restriktioner for barnets naturlige seksualitet strider imod selve Dagtilbudsloven og læreplanstemaet krop og bevægelse. I forhold til krop og bevægelse foreligger der et lovgivningsmæssigt krav til den enkelte daginstitution om, at styrke barnets kropsbevidsthed henholdsvis i forhold til dets motorik, bevægelighed og sanseapparat ved hjælp af forskellige metoder, redskaber og materialer. 49 Tidligere i opgaven angav jeg en problematik ved dette tema; nemlig at barnets seksualitet ikke fremgår som en eksplicit og tydelig del af temaet. Jeg ser imidlertid i dette tema en efterstræbelse på, at barnet skal have en kropsbevidsthed og en fornemmelse af sig selv og sin krop i forholdet til sig selv og til dets relationelle omverden. En kropsbevidsthed, der fordrer en udforskning af kroppens muligheder og begrænsninger og som dermed er en del af barnets alsidige udvikling. Her mener jeg, at barnets seksualitet er en naturlig del af dette tema. Seksualiteten er en iboende del af børnehavebarnet, som det på forskellige måder udforsker, forholder sig til og prøver af i en uskyldig og naturlig adfærd. At børnehavebarnet har en seksualitet må ud fra mit perspektiv fordre den pædagogiske praksis og bevidsthed til at arbejde forstående og konstruktivt ift. emnet og ikke begrænse barnet i dets naturlige seksuelle udtryk og udforskning sådan i form af forbud og restriktioner som tendensen er i dag. Pligtetik og nytteetik Tendensen til at man i den pædagogiske praksis i dag opstiller forbud og regler for barnets seksuelle adfærd og retningslinjer for omgangen mellem pædagog og barn, oplever jeg, groft sagt, som et brud på den pædagogiske professions-etiske grundholdning. Etiske problemstillinger og udfordringer er et grundvilkår i den pædagogiske praksis; at arbejde med mennesker indebærer, at man som fagperson må forholde sig etisk til sig selv og til den anden ent Side 32