Opsamling fra Hollandstur oktober Udvalget for Boligområder og Tryg By samt inviterede gæster

Transkript

1 Opsamling fra Hollandstur oktober 2012 Udvalget for Boligområder og Tryg By samt inviterede gæster

2 Indhold Opsamling fra Hollandstur oktober 2012 Opsamling fra Hollandstur oktober Erfaringer til inspiration i Odense 4 Opsamling fra de forskellige oplæg 5 Cykeltur i Bijlmermeer 20 Baggrundstekst fra programmet 22 Rotterdam Amsterdam Vest Biljmermeer, Amsterdam Deltagere 31 Udgivet af: Odense Kommune - Bystrategisk Stab, Boligområder og Tryg By November 2012

3 Opsamling fra Hollandstur oktober 2012 Udvalget for Boligområder og Tryg By, og inviterede gæster, var på inspirationstur til Rotterdam og Amsterdam den oktober Formålet med turen var dels at høre om tilgange til bekæmpelse af kriminalitet samt at se og høre om boligområdet Biljmermeer. Denne rapport er en opsamling på turen, der beskriver de væsentligste konklusioner og samler op på de oplæg, som gruppen hørte undervejs. Sidst er der en beskrivelse af Rotterdam og Amsterdam.

4 Erfaringer til inspiration i Odense Der er en række gennemgående metoder og virkemidler i den hollandske tilgang til arbejdet med kriminalitetsbekæmpelse og forebyggelse. Den hollandske velfærdsmodel adskiller sig bl.a. fra den danske model ved det forhold, at der er mange private velfærdsproducenter som samarbejder med det offentlige inden for politisk og administrativt fastsatte rammer. De mange aktører på velfærdsområdet skaber en koordineringsudfordring (fragmentering) og den hollandske forvaltningstradition har stort fokus på netværksstyring, konsensusdannelse og styringseffektivitet/målrealisering. Der er nogle fællestræk der går igen på tværs af de hollandske tilgange til kriminalitetsbekæmpelse:. 1. Fokus på data og effektvurdering. Alle indsatser bygger på en integreret problemanalyse foretaget mellem flere relevante parter, og bygger på systemer til vidensindsamling og benchmarking 2. Indsatserne er integrererede ud fra princippet én kommune én tovholder & en sagsbehandling, der koordineres i en netværksbaseret ledelsesstruktur (den enstrengede tilgang). Parterne sidder rundt om samme bord og udveksler viden om det enkelte sagsforhold inden for lovens rammer. Der er kun én tovholder på sagen, og parterne aftaler indbyrdes, hvem denne tovholder skal være. Alle parter kommenterer løbende på alle sager, og tovholderens ansvar for kontinuitet og opfølgning vægtes højt. 3. Der arbejdes helhedsorienteret og med fokus på en kombination af empowerment/sociale kontrakter mellem system og den udsatte borger på den ene side og konsekvens/sanktion på den anden side når aftaler ikke holdes eller regler overskrides. 4

5 Opsamling fra de forskellige oplæg Oplæg ved Stadsmarinier Marcel Dela Haije: Battling drug economy in Delfshaven Rotterdam. Marcel Dela Haije har arbejdet som City Marine (CM) i det kriminalitetsbelastede kvarter Delfshaven i Rotterdam siden De 7 City Marines i byen arbejder i de mest problematiske kvarterer, hvor de refererer direkte til borgmesteren (Aboutaleb) der har bemyndiget dem med magt og magtmidler til at opretholde den offentlige ro og orden, og sikre tryghed og sikkerhed for borgerne. En City Marine er byområdets offentlige nøgleperson i forhold til spørgsmål om kriminalitet og tryghed, og koordinerende myndighed for politi, kommune og offentlig anklager. EN CM mødes med borgmesteren hver 3. måned, og han koordinerer samtidig indsatser og tiltag i en enstrenget struktur mellem kommune, anklager og politi på den ene side, og lokalområdet på den anden side. Marcel har i princippet ubegrænsede beføjelser - men med ansvar for tryghed og sikkerhed. De første år af programmet var der et særligt budget på 2 mio. og efterhånden som der er skabt større tryghed er det årlige budget til særlige indsatser euro til et område med ca beboere. Når man går i gang med et nyt område, er der stort fokus på at analysere området og tale med beboerne og inddrage dem i løsningerne. En City Marine skal tale med og skabe kontakt til borgere og professionelle var et vendepunkt, da der var problemer med bl.a. drug turister. På den baggrund opstod en diskussion om hvem der havde det primære ansvar for sikkerheden, politiet, bystyret eller begge. Resultatet blev, at man lavede en områdemodel med delt ansvar. Indsatsen blev opdelt i to spor: Et spor rettet mod hjemløse som var misbrugere, og et spor med City Marines og en områdebaseret tilgang. CM-modellen bygger på en række principper, målsætninger og metoder: 1) Indsatserne baseres på data, analyse og benchmarks. Bystyret arbejder med et tryghedsindeks sammensat af data fra politirapporter (vægtes med 1/3) og surveys i de problematiske områder, hvor borgerne spørges til deres oplevelse af tryghed i deres kvarter (vægtes med 2/3). Der foretages årligt interviews. Indekset er sammensat af forskellige indikatorer, og det leverer ét tal for hvert byområde som den enkelte CM holdes ansvarlig i forhold til. 5

6 Der er 8 kategorier i spørgeskemaet, med fokus på oplevelsen af tryghed i ens eget område, om man selv har været udsat for en hændelse, og på hvad beboerne ser som de vigtigste områder, hvor man kan skabe en positiv forandring. For at målrette arbejdet fokuserer indsatsanalysen på de 3 vigtigste problemer, og denne prioritering justeres løbende bl.a. under indtryk af den offentlige diskussion omkring udviklingen i områderne. 2) En metodisk tilgang der sigter på løbende at udvikle samarbejdsstrukturer omkring kriminalitetsbekæmpelse og tryghedsfremme. Som illustration beskriver Marcel hvordan politiet er hans bedste ven og værste fjende. En CM arbejder tæt sammen med politiet, samtidig med at han indtager en position der er uafhængig af politiet. Hvis Marcel oplever at politiets adfærd over for borgerne er for hårdhændet eller på anden måde opleves negativt af borgerne, ser han det som sin opgave at lægge arm med politiet, og påvirke politiets adfærd så den bedre understøtter befolkningens følelse af tryghed. I et tilfælde havde Marcel en konkret uenighed med en lokal politimester om omfanget af handel med hårde stoffer i Rotterdam, og uenigheden blev løftet op ad i systemet. Tilsvarende, når Marcel oplever at lokale repræsentanter for offentlige eller private velfærdsorganisationer med relation til kriminalitetsbekæmpelse og tryghedsfremme ikke arbejder inden for de af bystyret fastsatte retningslinjer, tager han en dialog med parterne, og hvis dette ikke løser problemet løfter han spørgsmålet op i ledelseshierarkiet og ultimativt til borgmester Aboutaleb. 3) Det kriminalitetsbekæmpende arbejde skal foregå i tæt samspil med borgerne i et område, og med vægt på empowerment-processer. Der lægges stor vægt på borgerinddragelse. Marcel understreger, at processerne kun lykkes hvis borgere og embedsmænd føler en indre nødvendighed i forhold til aftaler og udviklingstiltag. CM-modellen kombinerer arbejdet med overordnede målsætninger oppe fra og det lokale engagement nedefra og op. Det er afgørende, at der skabes lokalt ejerskab til udviklingen, og samtidig at der er et vedholdende engagement fra borgmesteren. 6

7 I Rotterdam er der specielt fokus på at bekæmpe the drug economy, som man bekæmper på fire niveauer 1) med fokus på specifikke personer, 2) generel efterforskning og kriminalitetsbekæmpelse, 3) indsatser rettet mod det marrokanske miljø i byen, og 4) et systematisk fokus på bagmænd. Tidligere var der jobs at få i havnen, i dag er arbejdsløse unge stærkt fristede af hurtige penge i narkomiljøet. Der er specielt 4 marrokanske familier der forbindes med the drug economy. De fire familier har ca. 300 medlemmer, og heraf er ca. 40 den hårde kriminelle kerne. Marcel viser flere kort over byen, hvor alle aktørernes bopæle er registreret. I Holland er der et tabu forbundet med at koble narkokriminalitet og et specifikt etnisk miljø. I forhold til det marrokanske miljø i Rotterdam har man brudt tabuet, og det er lykkedes at lave en fælles front med de dele af miljøet som ønsker at løse kriminalitetsproblemet. Marcel Dela Haije understregede nogle generelle erfaringer. Det er nødvendigt at skære elefanten i mindre bidder : der er mange udfordringer, og det er nødvendigt at fokusere på nogle få hovedpunkter, og dele arbejdet op i mindre indsatser. Selv om mange problemer blev løst i starten blev borgerne ved med at komme med nye problemlister. På et tidspunkt blev bolden spillet tilbage til borgerne, som blev holdt fast på deres ansvar for en positiv udvikling. En anden pointe var, at Rotterdam Kommune har bandlyst planer, det handler om at vise konkret handling, ikke om at lave udredninger og planer! Endelig nævner Marcel projektet Buurt bestuurt kvarteret bestemmer. Borgerne i kvarteret har fået tildelt 200 politi-timer og 200 bystyre-timer, og bestemmer, hvilke problemer politi og kommunale embedsmænd skal fokusere på at løse. 7

8 Oplæg ved Dr. Eric Bervoets: Fighting gang-related crime in Holland, Rotterdam Eric Bervoets er en af Hollands førende kriminologer. Eric har skrevet flere bøger om kriminalitetsbekæmpelse og forebyggende indsatser i hollandske byer, med specielt fokus på Rotterdam. Bervoets advarer om en tendens til franske og engelske tilstande i Holland, og han giver et overblik over de hollandske tilgange og erfaringer med kriminalitetsbekæmpelse og bander. I Rotterdam er der organiseret bandekriminalitet, og der er sket en negativ udvikling i det kriminelle miljø. Volden er stigende, berigelseskriminaliteten er faldende og koblingerne mellem den organiserede narkohandel, relaterede kriminalitet og terrorisme er flydende. Der er særlige udfordringer med pigebander. Indsatsen overfor de årige adskiller sig i Holland, idet de har en særlig straffelov for årige med sociale dele som forebyggelse, uddannelse, forældreprogrammer og projekter overfor unge. En af udfordringerne i indsatsen overfor de unge er, at det er vanskeligt at gribe ind i tide. Eric beskriver problemet som Det der er tilladt virker ikke og det der virker er ikke tilladt. Hvis man skal ind tidligt, så er det ikke muligt, da der skal voldsomme tilstande til før der kan gribes ind. I dag er der grupper af unge, som ikke har nogen interesse i at vende tilbage til en almindelig tilværelse. Banderne er generelt blevet mere voldelige. De unge som går med i banderne har typisk et stofmisbrug og psykiske problemer. Der en overrepræsentation af unge kriminelle med lav IQ i banderne som ofte udnyttes af lederen af banden. Erik fortalte om et konkret studium af en bande, hvor bandemedlemmernes profiler og adfærd var blevet beskrevet og analyseret. Det viste sig, at det voldelige medlem af banden blev manipuleret af lederen. Politiets indsigt i gruppedynamikken samt det enkelte medlems personlighed hjalp i konkrete situationer, hvor man kunne undgå eller nedtrappe konfliktsituationer i dialogen med enkelte bandemedlemmer. Erik Bervoets understreger at den hollandske tilgang til kriminalitetsbekæmpelse bygger på viden om problemerne og viden om effekter af indsatser. Specielt fem elementer er vigtige: Den analytiske tilgang hvem har vi med at gøre og hvilke udfordringer skal vi løse? Tidlig etablering af tilstrækkelig viden De ansatte er tæt på og i dialog med borgerne Systematisk fokus på hvor problemerne er størst (f.eks. bestemte familier) Styrke og udvikle tillidsrelationer til civilsamfundet 8

9 9

10 Oplæg ved vicedirektør Bob Peters: Combatting organized crime and the role of municipalities, Rotterdam Bob Peters fortalte om etableringen af RIEC, om partnere, organisering, mission, mål og arbejdsform, og han gav eksempler på sager han selv har arbejdet med. RIEC-organisationen koordinerer og styrker kommunernes rolle i kriminalitetsbekæmpelsen. De uddanner kommunerne, støtter dem i brug af lovgivning, og styrker samarbejdet mellem kommuner, politi, anklage- og skattemyndigheden. RIEC fokuserer på menneskehandel, narkotika, svindel med fast ejendom, og hvidvask af penge. Kontoret Bob Peters arbejder for støtter 38 kommuner i Rotterdam og Dordrecht-området. Hovedidéen med RIEC er at udvikle en organiseret forvaltningstilgang til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. De klassiske kriminalitetsmønstre (som mafia-strukturerer) skal i dag suppleres med mere flydende mønstre, kriminelle arbejder i dag i løst koblede og skiftende alliancer for at optimere deres profit. Idéen med RIEC er at professionalisere viden, analyse og koordinering mellem alle relevante professionelle parter, og samtidig professionalisere kommunernes tilgang til området. De kriminelle miljøer går på tværs af kommunegrænser, og RIEC er en fælles institution, hvor alle de lokale byråd biddrager. De hollandske byer bidrager med 50 procent af økonomien i systemet, og staten med 50 procent. Der er en national styregruppe med repræsentation af statslige, regionale, kommunale samt øvrige parter er repræsenteret, og gruppen mødes en gang om måneden. Samarbejdet foregår på det strategiske og taktiske niveau. Der er etableret en task force, der ser på store komplicerede opgaver, og en specialenhed der fungerer som et slags rejsehold. I hver region er der en styregruppe med borgmestre, politichefer og offentlige anklagere. RIEC samler forskelliges viden om kriminalitet og prøver at få samlet overblik over problemstillingerne for bl.a. at kunne finde svaghederne i den eksisterende lovgivning. Kernen i koordineringen er at skabe konsensusprocesser på baggrund af tværsektorielle analyser af alle eksisterende data, og bruge en systematisk administrativ praksis til at facilitere effektive indsatser på det lokale, nationale og internationale niveau. Den hollandske model kombinerer nationale målsætninger med lokale målsætninger og prioriteringer. I Rotterdam er udfordringerne typisk skatteunddragelse, at dårlige boliger udlejes til for høje priser, og dyrkning af hamp i gartnerier med underbetalte arbejdere fra Østeuropa. Nogle områder som nattelivet og bardrift har stor økonomisk aktivitet, og her er der brug for koordinering og målrettede indsatser. Det er eksempelvis borgmesteren der formelt set giver barer deres licenser, og i nogle tilfælde har dette officielle blåstempel været brugt til at understøtte kriminelle forretninger, et forhold man forsøger at rette op på. Bob Peters opsummerer at RIEC modellen både fremmer den integrerede tilgang, og samtidig understøtter politiets og kommunernes prioritering af deres kriminalitetsbekæmpende arbejde. 10

11 11

12 Oplæg ved Rodney van den Hengel, projektleder. The Urban Family - From gangsters to businessmen, Rotterdam Rodney van den Hengel fortalte om The Urban Family, et initiativ hvor tidligere bandemedlemmer hjælper nuværende medlemmer ud af kriminalitet og ind i en normaltilværelse. Rodney van den Hengel fortalte om, hvordan han og kollegaer arbejder med medlemmer af banden The Crips, og med succes har fået 5 bandemedlemmer ind i en positiv hverdag. De tidligere bandemedlemmer arbejder selv med unge bandemedlemmer. De får dem til at gå i skole, og de hjælper dem med at spille en produktiv rolle i deres kvarter. The Urban Family opererer i Spangen, et af Rotterdams mest belastede områder, hvor procent af borgerne er af ikke-hollandsk afstamning, primært fra de tidligere hollandske kolonier. Projektet fokuserer på alle uanset om de er misbrugere, sælger stoffer, er kriminelle eller prostituerede. Rodney udvikler projekter, laver fondsøgninger og understøtter gennemførslen af projekterne. I 1970 erne var tilgangen af borgere fra de tidligere kolonier stor og holdningen var Flyt bare til Holland, og behold din oprindelige kultur. Det har vist sig at være en forkert tilgang. I udgangspunktet skal forældre have en fornuftig plan for deres barn og det område de vokser op i. Men det sker ikke i dette område. I stedet vokser børn op i et kriminelt område med vold, stoffer, fattigdom og så bliver de det selv. Samtidig er der store kulturelle forskelle, der bl.a. afspejles forhold til at have et arbejde og opdrage sine børn. Projektet prøver på at arbejde med dette, og prøver at møde de unge og familierne på en helt anden måde. Urban Family giver billeder på, hvordan et liv også kunne leves. I stedet for at normalsystemet tilbyder standard - job som de bare skal tage, arbejdes der ud fra de ønsker og muligheder, der er hos den enkelte og i lokalområdet. Ved starten af projektet opsøgte Rodney en af bandelederne og spurgte, om ikke de skulle samarbejde om noget for de unge, og det sagde han OK til. Projektet stillede et musik-studie/øvelokale til rådighed, og bandelederen lavede to musik-workshops for unge, som efterfølgende er blevet til et 12 ugers forløb. Arbejdet med de unge og deres musik tager udgangspunkt i en forretningsmodel at det skal være selvbærende. Der arbejdes med de enkeltes ressourcer med henblik på at de skal kunne leve af de produkter de laver. The Crips klæder sig i blå farver. I løbet af projektet har deltagerne taget stadig mere af den blå farve af deres beklædning. Rodney har flere bud på baggrunden for Urban Familys succes: Rodney bor selv i området og kender hverdagslivet godt. Han er optaget af de unge. Han kan skabe kontakt, der er ligeværdig, og han fokuserer på, at de unge er med til at understøtte dem selv, deres venner, deres familie og hinanden. Samtidig har han respekteret æresbegreberne og skabt en gensidig tillid, hvor de unge føler de kan regne med ham og projektet, afgørende faktorer for at arbejde med bandemedlemmerne. 12

13 Målet har været at igangsætte en proces lokalt. Rodney mener, at normalsystemet har spillet fallit - at beboerne og de unge ikke mener, at de kan få hjælp fra politiet og at systemet kun kan hjælpe med standardløsninger. Den muslimske baggrund er en særlig udfordring. Den ofte negative omtale og den stemplende offentlige diskurs rammer de muslimske borgere. Marokkanske familier har mange børn, og i nogle familier er der ikke plads til alle børnene hjemme. Mange forældre følger ikke med i deres børns liv, og Urban Family arbejder bl.a. med at udvikle forældreansvaret. Der er indgået en aftale med de unge: ingen kriminalitet, vold, våben osv. og aftalen overholdes. Når lejerne i de sociale lejeboliger overtræder et ordensreglement ryger de ind i et advarselssystem. Efter flere gule kort bliver deres lejemål sagt op, og system koordineres mellem boligselskaber således at de til sidst kan helt ud af byen. Rodnyes principprogram er som følger: Stop undertrykkelse i alle former. Ingen medlidenhed byg på egeninteresse. Giv mikro-kredit. Accepter at din bil har været 14 gange på værksted pga hærværk bliv ved. Vend frygten til en styrke, og brug den konstruktivt. Giv folk reelle håb, ikke falske håb. Lav gældssanering, og få folk ud af skyldnerregistre. Urban Family har kostet euro om året som dækker løn til de 5 unge samt produktion af cd er, og alle pengene har de unge tjent via deres musik. Rodneys sociale iværksætterfirma finansierer projektledelsen, og lavet projektet uden beregning, et forhold firmaet ikke vil videreføre, og kun hvis der findes midler til at finansiere Urban Family projektet vil det fortsætte. 13

14 Oplæg ved Lars A. Engberg: Kvartercoach-modellen fra Enschede. Kvartercoach-modellen blev udviklet i 2009 i det udsatte byområde Velve-Lindenhof i byen Enschede hvor der bor 600 borgere. 25 velfærdsorganisationer herunder Enschede kommune og en række sociale lejeboligorganisationer besluttede at lave en model for arbejdet med samtlige multi-problemfamilier i bydelen. Modellen bygger på principperne én professionel én handlingsplan ét system, og retter sig mod samtlige borgere i kvarteret. Fire kvartercoaches er ansat til at arbejde med familierne, og de fire coaches har samtidig beslutningskompetence (og økonomisk råderum) på tværs af og ind i samtlige deltagende private og offentlige organisationer i partnerskabet. Den enkelte families samlede situation er i fokus for indsatsen. Kvartercoachen indgår en social kontrakt med familien og dens enkelte medlemmer, og der er sanktioner/konsekvens hvis indgåede aftaler ikke overholdes. Der fokuseres på forhold omkring 1) økonomi og gældssanering, 2) sundhed, 3) fritid og sociale relationer, 4) pleje og bistand og 5) politi og retsvæsen. Modellen bygger på en empowerment-tankegang. Faserne i en positiv empowerment-spiral er: at komme ud af isolation, at få sociale kontakter, at deltage i frivillige aktiviteter, at få ubetalt arbejde, at få betalt arbejde med støtte, at få arbejde. En evaluering viser, at 85 procent af de deltagende personer oplever en markant forbedring af deres livssituation. Kvartercoach-modellen bygger på en hybrid styringsmodel, som igen bygger på tillid: den integrerede og en-strengede metode er kun mulig, fordi de professionelle coaches har det fulde mandat til at arbejde på tværs af fagorganisationerne, herunder at prioritere midler på vegne af disse organisationer. Coachene har forskellige faglige profiler, og de er ansat i forskellige af de deltagende organisationer. Styringsmodellen er hybrid i den forstand at samtlige organisationer laver fælles model for tværgående koordinering og styring med udgangspunkt i coach-rollens kombination af ledelse og socialt arbejde. 14

15 Oplæg ved Ben Schouws netværkskoordinator ungeområdet og Yvonne van Ravenswaaij, netværkskoordinator, Ungeområdet: Amsterdam Kommunes Unge- og Sikkerhedspolitik, Amsterdam Ben Schouws, der er tidligere betjent, og Yvonne van Ravenswaaij, arbejder med at koordinere indsatser i forhold til udsatte unge i byudviklingsområdet Amsterdam Vest. De arbejder med forskellige positive indsatser under Amsterdam Kommunes Unge- og Sikkerhedspolitik i bydelen, der er inddelt i 9 forskellige distrikter, hvor de koordinerer med alle relevante professionelle, opfanger problemerne på et tidligt tidspunkt, og intervenerer, når det er nødvendigt. Lidt om Amsterdam Vest: indbyggere 31% unge fra 8-23 år 70% med anden etnisk baggrund Høj fattigdom Dårligt uddannelsesniveau Store familier i små boliger Mange med økonomiske problemer Stof og alkohol problemer Området har været det største byfornyelsesområde i Europa, nu stoppet pga. den økonomiske krise Programmet for unge og sikkerhed Netværk med 12+ og

16 Den centrale arbejdsmetode er netværksopbygning og netværkskoordination. Ben og Yvonne strukturerer samarbejdet mellem socialarbejdere, politi, den offentlige anklager med flere. Når børn og ungenetværksgruppen holder møder er de måske personer omkring samme bord hvor de vurderer de enkelte unge og disses familier. Der er især tale om svære og tunge sager. Netværket indgår præcise aftaler om, hvem der tager ansvaret for at støtte den unge, og denne person har ansvaret for at følge op på sagen over tid. Der udarbejdes en samlet plan for den unge og familien. Det professionelle netværk er sammensat af politi, socialforvaltning, gademedarbejdere, offentlig anklager, professionelle der arbejder med psykisk syge, sundhedspersonale, boligsociale medarbejdere, repræsentanter for arbejdsmarked og uddannelseskontor, samt børn og ungemedarbejdere. Netværket er delt mellem over og under 18 årige, pga. lovgivning og fordi det er en anden type problemer den enkelte har, når man er myndig. Netværket arbejder på løbende at placere et entydigt ansvar og sikre et fælles mandat. Det er ikke enkelt, og der er til stadighed en diskussion specielt nu, hvor krisen betyder færre ressourcer hos alle. Men alle føler, at en investering nu giver fuld bonus senere. Analyser viser, at netværksledelsesmodellen faktisk sparer penge, fordi der nu er færre sagsbehandlere. De har ca. 20 familier på et år, og de vurderer, at der er tale om en besparelse på op mod 1.5 mio. euro. Ansvaret er nu hos en til to personer, og de aftaler i netværket, hvem det skal være. Koordinatoren skal have generalistevner og en bred forståelse for alle aspekter af de unges situation. De arbejder til stadighed med den entydige beslutningskompetence - også økonomisk - og det er en løbende udfordring, der ikke er let at løse. Der er forskellige tilgange fra forskellige professionelle. Det at koordinatoren er mere generalist end specialist udfordrer behovet for, hvor meget viden generalisten har det at kunne afgøre behandlingstilbud med en tilstrækkelig faglig indsigt. Arbejdsmetoden er grundlæggende at børn- og ungemedarbejderne er mediatorer mellem systemet og det civile samfund. Modellen virker godt i fredstid (!) dvs. i de perioder, hvor der ikke er konflikter, her gælder det om at udvikle tillidsrelationer og opbygge forståelse af relationer og problemstillinger i målgruppen. Både relationer og viden bruges, når problemerne opstår. Mediatorerne er typisk professionelle, men der arbejdes også med civile mediatorer. Det er et spørgsmål om beskyttelse af mediatorerne i relation til de mest kriminelle, det er ikke muligt både at være på gaden og være ansat i kommunen. 16

17 Det er ikke muligt at have en position i lokalområdet og samtidig blive anklaget for at være stikker. Relationerne skal behandles med stor forsigtighed og konduite, så ingen kommer i klemme eller mister deres mulighed for at kunne agere. Arbejdet med netværk er udfordrende og der sker en afvejning af, hvem der kan arbejdes med, og hvor det giver mening. De mest kriminelle er svære at have i programmet, også fordi de reelt er farlige. Samlet er det ca unge som fylder i området. Ben og Yvonne og deres kolleager arbejder med at skaffe viden om, hvordan de forebygger, at der kommer flere kriminelle unge, og på, hvordan de kan komme ind med en tidligere og mere forebyggende indsats. De forsøger også at undgå, at politiet farer hårdt frem. Når de gør det dannes der modgrupper af unge, som efterfølgende skal forsøges håndteret gennem netværket. Det er svært at gøre noget når skaden er sket, specielt fordi de unge er marginaliserede. En vigtig pointe er, at de professionelle skal kende hinanden og have opbygget et samarbejde gennem mange år. Man kan ikke lave et samarbejde der alene bygger på kontrakt og aftaler. Det lange gensidige samarbejde er afgørende. Tillidsrelationen mellem de professionelle kræver tæt samarbejde i mange år. Samlede pointer: Netværksopbygning Én stemme Én indsats I fredstid udvikles netværket Troværdig part ved at være opsøgende og tilbagemeldingen overfor lokalområdet og borgerene Gadeplansproblemstillingerne skal der arbejdes med, bestræbelse på normdannede tilgang over for de unge Mødesteder for de unge. Der er stor angst overfor de unge, der hænger ud. Derfor arbejdes der med at finde gode steder for de unge at hænge ud og bearbejde deres opførsel i offentlige rum Afkodning. De definerer målrettet de grupper, de kan arbejde med, og finder gode steder til deres ophold, her arbejdes også med fysiske tiltag 17

18 Særlige udfordringer i relation til forældrene: Forældrene ved ofte ikke nok om de unges liv. Forældrene ved ikke, hvad der sker i de unges liv. Det er svært, når ønsket er at arbejde med forældreansvaret. De informerer forældrene om, hvordan det reelt går med deres børn. Herefter undersøger de om forældrene kan klare opgaven, og de understøtter forældrene i deres forældrerolle. Her arbejder de også med at stoppe kæden af nye unge kriminelle fra de samme familier - eks. mindre brødre, hvor forældrene stadig har en mulig indflydelse. De arbejder med at forældre overtager og tilbageerobrer deres forældrerolle. De arbejder både med gulerod og pisk! De har en konsekvens mulighed f.eks. fængselstruslen, og hvis den unge ikke gør som aftalt, er der sanktionsmuligheder. De arbejder med fire faser i sanktionerne. Grøn - alt er normalt, Orange - skærpet i f.eks. 14 dage aftaler, Rød - nul tolerance i f.eks. 14 dage, til sidst sanktion. Nogle af løsningerne er: Info til forældrene Uddannelsestilbud med og understøttelse Mediatorer mellem unge og ældre Specielle tiltag Nattilbud 18

19 Særlige udfordringer: Skoler lukker sig om sig selv og vil løse deres problemer selv - er bange for deres omdømme, så de arbejder med en støre åbenhed, så der kan komme hjælp til at løse problemerne i skolerne Der er større mobilitet blandt de unge, også ift. kriminalitet De unge bruger sociale medier, som de kommunikerer hurtigere en de professionelle kan følge med. De sociale medier bruges til udstødelse og mobning, og når mobiltelefonen eksempelvis bruges til at lægge billeder frem af piger kan de blive udstødt af familien Den gængse moral er under forandring De kæmper med nedskæringer og den lokale politistation lukkes, det gør at kontakten bliver mere fjernt til et andet niveau De største problemer er, at der er utroligt mange våben blandt de unge og mange af de unge er påvirkede af stoffer og alkohol. Desuden spiller de en del. De har kontakt til mere kriminelle, og der er nye former for misbrug Grupper fra Østeuropa skaber øgede problemer med menneskehandel, diverse kriminalitet, våben m.v. og de fylder mere og mere i en hollandsk kontekst Der er et særlig program med en indsats overfor de mest kriminelle, de 600 mest kriminelle i Amsterdam Multiproblemfamilier Boligorganisationerne er ikke tilstrækkeligt repræsenteret, og det er en udfordring at lave områdebaserede netværk der arbejder med de mere generelle problemer 19

20 Cykeltur i Bijlmermeer Præsentationer og cykeltur med Formand Emilie Jaensch, viceformand Tjeerd Herrema, begge Distriktsrådet Sydøst, og direktør Joop de Haan og projektleder Marianne van Doorn, begge Bejlmermer Byudviklingskontor. Efter oplæg og cykeltur uformel reception med rådmand Jaensch. Bijlmermeer (i folkemunde Bijlmer [bajlmar]) er Hollands mest kendte udsatte boligområde. Bijlmermeer, der huser tusindvis af mennesker, blev designet som ét projekt, og kvarteret bestod af mange næsten ens højhuse. Det modernistiske byggeri førte til skuffelser, problemer og stigmatisering, der igen har affødt en lang række tiltag til at forbedre og udviklet området. Resultatet er, at Bijlmermeer i dag er radikalt omdannet. Distriktsrådet Sydøst repræsenteret ved formand og viceformand havde sammensat et program for en cykeltur, og direktøren for omdannelsen af Bijlmermer deltog også og fortalte med om processen. Biljmermeer i tal: beboer samlet fra Surinam - den største gruppe hollændere fra Antillerne fra Ghana 50 % af ansatte i systemet og råd m.v. 130 nationaliteter 42 % er under 30 år Dette er det næst vigtigste økonomiske område i Amsterdam efter midtbyen og derfor et vigtigt område lejeboliger samlet, oprindeligt 2500 lejligheder skulle nedrives - nu er det over halvdelen boliger mangler at blive renoveret 8000 nye boliger, hvor 5000 er bygget Der er 58 procent etnisk repræsentation i distriktsråd og forvaltning område 20

21 Kriminalitetsudviklingen: Fra 2011 til 2012 er risikofaktorer steget, men selve kriminaliteten er faldet lidt. Forebyggelsesindsatsen er prioriteret. Der er fokus på bandekriminaliteten og arbejdet med hele familien, det er for nemt at blive kriminel. Baggrunden for den igangsatte indsats for 20 år siden: Upopulære boliger, de var dyre og folk kan ikke lide de meget store altangangshuse. Markedet var ikke til denne type boliger. Bygningerne er 400 meter lange og med 4 km udvendig altangang. En række tiltag blev iværksat og gennemstrømningen blev stoppet vha. nedrivning, blandede ejerformer, lokalmiljøtiltag mm. Det politiske systems opbygning: Amsterdams Byråd består af 45 medlemmer med otte rådmænd. Der er et Distriksråd i Biljmermeer og her besluttes ca. 60 % af alle offentlige politikker og indsatser med indflydelse på området (folkeskole, sikkerhed, boligforhold, sport, miljø mm). Distriktsrådet består af 29 politikere og der er fire rådmænd, og ledelsesansvaret er delegeret til en politisk ledelsesgruppe med 4 repræsentanter herunder formand og næstformand. Arbejdet er fuld tid for alle i denne gruppe. De har ikke ansvar for et bestemt fagområde. Der er ikke stående udvalg. De kan ikke stemme på egne forslag! Borgmesteren har ansvaret for sikkerheden. Der er stort fokus på sikkerhed og tryghed pga. forhistorien. De har stadig problemer især med unge kriminelle, de begår dog i dag mere kriminalitet andre steder end her. Der er en selvstændig organisering af kriminalitetsbekæmpelse. Pga. deres organisatoriske opbygning er de tæt på politiet og anklagemyndigheden, og modellen ligner den der er i Rotterdam og Amsterdam. Der er stor fokus på den nationale top 600 indsats, hvoraf ca. 50 bor i Bijlmermer, heraf en lokal Top 50-indsats. Der er især fokus på familieindsatsen med en fælles plan for hele familien som koordineres, og samme tilgang som indsatsen i Amsterdam Vest. 21

22 Baggrundstekst fra programmet Rotterdam Rotterdam er Hollands næststørste by efter Amsterdam beliggende i provinsen Syd-Holland. Byen ligger ved bredderne af floden Nieuwe Maas, en af kanalerne i deltaet for Rhinen/Meuse floden. Navnet Rotterdam stammer fra en dæmning i floden Rotte. Byen har et indbyggertal på (2005) og med forstæder Rotterdams havn er den største havn i Europa og var tidligere verdens travleste havn fra 1962 til Siden 2004 har asiatiske havne som Singapore og Shanghai overtaget den førende position i verden. Næsten hele det gamle bycentrum blev ødelagt under Rotterdam-blitzen, et luftbombardement udført af det tyske Luftwaffe den 14. maj 1940 og derfor fremstår byen i dag som en næsten helt nybygget by, domineret af betonbyggerier fra 1950 erne og 1960 erne. Rotterdams Kommune har i de sidste 10 år prioriteret tryghed og kriminalitetsbekæmpelse, og kommunen har haft succes med at hæve tryghedsniveauet i byen. Kommunen kombinerer konsekvent ordenshåndhævelse med sociale og fysiske indsatser, med specielt fokus på kvartererne Oude Westen, Tarwewijk, Hillesluis og Nieuwe Westen. Rotterdam har en tryghedspolitik (Safety Policy) og en handlingsplan tillid til sikkerhed og en række indsatser i gang. Politikken kombinerer konsekvent disciplinering og ordenshåndhævelse med målrettet personlig udvikling og langsigtet forebyggelse. Ambitionen er at der i 2014 ikke er utrygge og problemfyldte kvarterer. Rotterdam arbejder i tre spor: 1. En områdeorienteret tilgang: Specifikke trygheds- og kriminalitetsproblemer på kvarterniveau imødegås via områdebaserede indsatser 2. En fænomen-orienteret tilgang: Problemer som vold (i nattelivet), menneskehandel, narkohandel osv. slås der hårdt ned på, samtidig med at der arbejdes langsigtet med problemerne 3. En person-orienteret tilgang: Fokus i denne tilgang er at skræddersy en kombination af en konsekvent og en personligt udviklende indsats. 22

23 Handlingsplanen er ramme for de kommunale aftaler der er nødvendige for at implementere tryghedspolitikken, der indeholder 15 forskellige, målbare målsætninger. Rotterdam Kommune kræver et stærkt engagement fra alle relevante parter: Kommunens forskellige afdelinger, de kommunale distrikter, politiet, anklagemyndigheden, og borgerne. En del af handlingsplanen bygger på at involvere borgerne, og der er afholdt mange offentlige diskussioner, hvor konklusionerne er indarbejdet i handlingsplanen. I den kommende periode (efter 2014) flyttes opmærksomheden over på bestemte kvarterer i byen, og kvarterer med ringe tryghed gives ekstra opmærksomhed og midler. Målet er at skabe forbindelser mellem sociale, økonomiske og fysiske faktorer og løse de egentlige årsager til utryghed. Det tryghedsskabende arbejde på kvarterniveau har karakter af kvarterudvikling der er forankret i de kommunale distrikter: der investeres i byfornyelse, offentlige faciliteter, bedre skoler, uddannelsesinstitutioner osv., med det formål at hæve borgernes kompetencer og jobmuligheder. Indsatserne er samlet i Naboskabsprogrammer eller IWAP s - Integrale Wijk Actie Programmas. Udviklingen i kvartererne registreres ved at kombinere information fra et Sikkerhedsindeks med viden fra de sociale og fysiske indsatser, og hele systemet kan derved reagere hurtigt på negative ændringer. I de kvarterer hvor IWAPindsatsen ikke er nok indsættes city marines med direkte beføjelse fra Rotterdams Borgmester og Byråd. En professionel praksis omkring vidensindsamling og vidensdeling er en nøglesten i kommunens indsats for at fremme sikkerhed og tryghed. IWAP-redskabet ajourføres hvert år, og nye indsatser besluttes på baggrund af denne løbende monitorering. 23

24 Amsterdam Vest (Amsterdam Nieuw West, eller Parkby 2015 ) Amsterdam Vest er et interessant byudviklingsområde, hvor de sociale lejeboligorganisationer spiller en central rolle i områdets udvikling. Det centrale formål med byudviklingen er at få middelklassen til at blive boende i området. I dag flytter folk ofte væk når de får et job. De offentlige investeringer der bruges i området tilflyder både beboere og det lokale, private erhvervsliv. Området har 75 % sociale lejeboliger af disse boliger rives ned, og der bygges nye. I 2001 blev planen Richting ParkStad 2015 [Retning imod en Parkby i 2015] vedtaget. Planen bygger på gode erfaringer med at arbejde med modelprojekter, dvs. en arbejdsmåde hvor man udvikler den integrerede indsats på baggrund af de løbende erfaringer man får via modellen. Der er fokus på nedrivninger og nybyggeri, hjælp til iværksættere og små virksomheder, bedre koblinger mellem uddannelse og beskæftigelse, social sammenhængskraft og borgerdeltagelse. Planen udføres i et tæt samarbejde mellem Amsterdam kommune og distrikterne i Amsterdam Vest, boligorganisationer, beboere, den frivillige sektor, og forsikringsselskaber (sundhed). Amsterdam Vest inddeles i 27 renoveringsområder. For hvert område laves en renoveringsplan i et samarbejde mellem lokalområde og boligorganisationer. Planen udstikker mål, retningslinjer og finansieringsramme, og den indeholder et boligprogram der bl.a. beskriver hvilke nye boliger der skal opføres, hvilke sociale faciliteter der skal være, antallet af m2 til erhverv osv. Planen gøres gradvis mere konkret, og der laves en implementeringsplan og en implementeringsaftale. Boligorganisationerne står for opførelsen af boliger, og områdedistriktet udvikler de offentlige arealer. Amsterdam Kommune har investeret store beløb i Amsterdam Vest. En del af midlerne går til at reducere salgspriserne på de arealer hvor der skal rives ned og bygges nyt. Til gengæld for nedslag i jordpriserne river boligorganisationerne boligerne ned for egen regning. Fonden til fremme af sociale lejeboliger giver fondsmidler til processen. Amsterdam Kommune kompenseres for udgifterne til at byggemodne og omdanne, og boligorganisationerne får midler mod til gengæld at bygge boliger til bestemte målgrupper (eks. store familieboliger, eller boliger placeret tæt på ældrecentre). 24

25 Biljmermeer, Amsterdam Bijlmermeer eller Bijlmer er et af de fineste og mest kendte eksempler på et CIAM-planlagt område ( Congrès Internationaux d Architecture Moderne ). CIAM var en forening af arkitekter der grundlage den modernistiske arkitekturforståelse i mellemkrigstiden. Bijlmermeer et af fem kvarterer der danner Amsterdam Sydøst (Amsterdam Zuidoost). De andre kvarterer i Amsterdam Sydøst er Gaasperdam, Bullewijk, Venserpolder og Driemond. Som i andre lande i Europa er der bygget mange højhuse og boligblokke i Holland siden midten af 1960 erne. Bijlmermeer er det mest ekstreme tilfælde og det mest kendte. Bydelen blev bygget som svar på den enorme boligmangel i Nederlandene generelt og i Amsterdam i særdeleshed. Bijlmermeer-kvarteret, der huser tusindvis af mennesker, blev designet som ét projekt, og kvarteret bestod af mange næsten ens højhuse. Bijlmermeer er et lysende eksempel hvordan det modernistiske byggeri har ført til skuffelser, problemer og stigmatisering, der igen har affødt en lang række tiltag til at forbedre og udviklet området. Resultatet er, at Bijlmermeer i dag er radikalt omdannet. På grund af denne historie er Bijlmermeer også det førende eksempel på hollandsk byfornyelsespolitik, ikke kun på grund af størrelsen af omdannelsen, men også på grund af den integrerede strategi der er anvendt. Mellem 1968 og 1975 blev der bygget boliger i 31 meget store blokke (300 til 500 boliger i hver!). Hver blok var 10 etager høj og 200 til 300 meter lang. Der var adgang via altanen, og lejlighederne blev lagt ud i bikgemønster, som tidligere er bygget i Park Hill i Sheffield og Toulouse-le-Mirail i nærheden af Paris. Omkring 90 procent af arealet bestod af højhuse. Alle de ideer om Le Corbusier og CIAM havde om det moderne blev anvendt: adskillelse af funktioner (bo, arbejde, fritidsaktiviteter), meget luft mellem boligblokkene, store parklignende landskaber, parkeringshuse og adskillelse af trafikstrømme med et retvinklet system af rejste hovedveje tre meter over jordoverfladen. 25

26 Bijlmermeer blev designet med 2 trafikniveauer. Bilerne skulle køre på det øverste niveau som var hævet over det lavere niveaus fortove og cykelstier. Ideen var at det skulle fremme trafiksikkerheden. I de seneste år er man begyndt at flytte trafikken til samme niveau så fodgængere, cyklister og biler er ved siden af hinanden. Man ønsker at mindske Bijlmermeers industrielle udtryk, og man mener at større samlede arealer vil mindske risikoen for overfald. 26

27 Tre grupper af problemer har forfulgt Bijlmermeer: Området blev aldrig fuldt udbygget. Mange idéer og planlagte faciliteter blev aldrig realiseret fordi man løb tør for penge, og der var mangel på sportsfaciliteter, butikker osv. Den offentlige transport blev heller ikke fuldt udbygget, Bijlmermeer blev en satellitby uden ordentlige transportforbindelser til centrum. Livskvalitetsproblemer. Fra starten har der været enorme problemer i Bijlmermeer. I stedet for hyggelige pladser og miljøer var området fyldt af blinde pletter med 110 km udvendige gange, 31 parkeringshuse, masser af rum og korridorer osv. De 16 forskellige boligorganisationer i området kunne ikke samarbejde, og ingen tog ansvar for store dele af de grønne fællesarealer. Resultatet var vandalisme, utryghed osv. De sociale problemer og udviklingen på boligmarkedet. Allerede ved opførelsen var der ikke efterspørgsel efter lejlighederne, og middelklassefamilierne flyttede i parcelhus med have. I et ellers lukket boligmarked i 70 erne satte segregeringen ind, og Bijlmermeer blev befolket af personer med lave indkomster, sociale problemer og mange havde etnisk baggrund (flest fra Surinam, tidl. hollandsk koloni). 27

28 28 Biljmermeer blev lig med narkohandel, arbejdsløshed, illegale indvandrere, fattigdom, sociale problemer, småkriminalitet, hjemløse, pjækkeri fra skolerne osv. Efter El Al Flight 1862 styrtede ned i to bygninger i 1992 (hændelsen blev kendt som Bijlmer-katastrofen) og 47 mennesker omkom blev det besluttet at kvarteret havde brug for en positiv forandring. I årene efter er mange af højhusene blevet renoveret og enkelte er revet ned. Der er blevet bygget mere tæt-lavt byggeri for at tiltrække mellem- og højindkomstgrupper. Der var en del beboerprotester over tvangsflytninger specielt i starten af omdannelsen.

29 Indsatser i 80 erne Fra 83 og frem skete der en del. Der blev bygget metro, sportshal, svømmehal, politistation og moské, og i slutningen af 80erne åbnede et stort indkøbscenter. Forvaltningen af området blev samlet i én stor boligforening kaldet New Amsterdam, kun et ud af 16 selskaber nægtede at være med. Der blev lavet forskellige fysiske forbedringer, etableret haver, installeret overvågning osv. Forbedringerne havde ikke den store samlede effekt, og i 85 var en fjerdedel af lejlighederne tomme. Indsatser i 90 erne Bijlmermeers position i det regionale boligmarked blev ikke forbedret, og det nye boligselskab fik så stor gæld at det var ved at gå konkurs (Amsterdam Kommune stod som garant). Konklusionen blev, at områdets fysiske layout var tænkt forkert fra starten. I starten af 90 erne indledtes den omstrukturering som først nu er ved at være ført til ende. En fjerdel af boligerne er revet ned, en fjerdel solgt, og resten er opgraderet. Der er kommet nye boligtyper til, herunder enfamiliehuse. Ved at differentiere bolig- og ejerformerne og skabe nyt bymiljø håber man på at bremse segregeringen, og lokke middelklassen tilbage til området. 29

30 Den fysiske omdannelse er suppleret med jobskabelse, hjælp til lokale iværksættere, støtte til multikulturelle aktiviteter, undervisning osv. For at øge trygheden er der indført en vægter-ordning og øget politipatruljering. Bijlmermeers status er i dag forbedret, godt hjulpet af metroen til city, et nyt stadion til Ajax fodboldklub og nye store biografer og teatre ( Amsterdam Arena -området). I 2001 blev der lavet en spørgeskemaundersøgelse i de tilbageværende langblokke og hele 70 procent af beboerne var enige i at en eller flere af disse burde rives ned. Selv når det kom til deres egen blok var 60 procent for! Noget af forklaringen er, at en husstand der bor i en blok der skal rives ned får førsteprioritet til en ledig bolig i resten af Amsterdam. Når familier tvinges til at flytte pga. nedrivning får de ml og 4500 til flytningen. Mange ser nedrivning som en mulighed, ikke et problem. Nybyggeriet tilbydes de lokale der skal genhuses, og først herefter tilbydes nye boliger til folk fra resten af Amsterdam. De fleste genhusede vælger at blive i området i en ny bolig. Der er investeret over en milliard euro i omdannelsen (uden Arena-området). Nogle af midlerne forrentes og dækker dele af omkostningerne. Amsterdam Kommune har bidraget med ca. 50 procent, og den sociale lejeboligsektor har ligeledes bidraget med 50 procent, via Den Centrale Boligfond, der svarer nogenlunde til Landsbyggefonden. En central pointe er, at omdannelsen af Bijlmermeer har været integreret. Man har arbejdet med nye ejer- og boligformer, infrastruktur, fysiske løft, kulturelle og sociale løft, grønne områder, empowerment, erhvervsudvikling, bygget kirker og moskéerne, uddannelse osv. Der er gjort rigtig meget for at tilbyde uddannelse og beskæftigelse til lokale unge. Amsterdam Arena-området fungerer som en central drivkraft i processen. Andre steder i Holland har nedrivninger ført til at beboerne har mistet deres sociale netværk og boliger de kunne betale for. De mange protester og negative erfaringer har man delvist undgået ved at beboerne er blevet hørt, og fået klare fordele ud af omdannelsen. Biljmermeer er fortsat udfordret, specielt efter krisen. Problemer som kriminalitet, arbejdsløshed, stofmisbrug og hærværk findes stadigvæk, og har en tendens til at samles i de bebyggelser der ikke er fornyet. Flere hollandske forskere konkluderer, at nedrivninger og flytning af beboere ikke er svaret på områdemæssigt koncentreret fattigdom. Fattigdom er et socialt-økonomisk problem, og bør løses via sociale og økonomiske foranstaltninger. I dag har området været igennem flere større renoveringer, og der er gjort meget for at skabe gode nye boliger. 30

31 Deltagere John Jacobsen, Fyns politi, Erling Nielsen, Boligorganisationerne i Odense, Christian Frederiksen, Socialdemokratiet og formand for udvalget, Mark Grossmann, Venstre, Alice Holm Rasmussen, Rådet for Socialt Udsatte, Brian Dybro, SF, Jacob Michaelsen, Boligorganisatorisk Fællessekretariat, Michael Gravesen, Vollsmose 2020, Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet og rådmand for SAF, Jesper Suhr Thomsen, Kontrol og Regresfunktionen, Beth Bratløv Tolstrup, Kontrol og Regresfunktionen, Jesper Mads Eriksen, journalist FS, Leif Hansen, stabschef, Lars Engberg, turleder og programlægger, Bjarne Brøndgaard, konsulent BMF, Hanne Rosenberg Christiansen, Projektleder Tryg By. 31