MANGFOLDIGHEDS- LEDELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MANGFOLDIGHEDS- LEDELSE"

Transkript

1 MANGFOLDIGHEDS- LEDELSE Mellem vision og praksis PETER HAGEDORN-RASMUSSEN / ANNETTE KAMP 03:03

2 MANGFOLDIGHEDS- LEDELSE Mellem vision og praksis PETER HAGEDORN-RASMUSSEN ANNETTE KAMP KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:03

3 FORORD Denne rapport belyser, hvordan mangfoldighedsledelse et ledelseskoncept der tilskynder virksomhederne til positivt at værdsætte medarbejderes forskellighed tages op af danske virksomheder. I rapporten diskuteres muligheder og barrierer for, at mangfoldighedsledelse vil få en positiv betydning for etniske minoriteters position på det danske arbejdsmarked. Mangfoldighedsledelse har igennem de sidste 15 år vundet stor udbredelse i USA, men er først i de senere år kommet til Danmark. Mangfoldighedsledelse handler ikke kun om, hvordan organisationen håndterer forskelle baseret på etnicitet, men omfatter alle typer forskelle som for eksempel køn, alder og seksuel orientering. Målet er at udvikle en organisation, som er multikulturel i bred betydning, dvs. at den ikke blot repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen, men også favner de individuelle forskelle, som ofte går på tværs af primære kategorier som køn, alder og etnisk baggrund. I Danmark og flere andre europæiske lande, hvor etniske minoriteter på nuværende tidspunkt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, har interessen dog især samlet sig om konceptets potentialer på dette område. Mangfoldighedsledelse antages at kunne styrke etniske minoriteters adgang til virksomhederne og give etniske minoriteter bedre muligheder i organisationen. Samtidig rustes virksomhederne til nu og i fremtiden at udnytte de mangfoldige menneskelige ressourcer positivt. Den foreliggende rapport klarlægger, hvordan danske virksomheder, som er gået foran på dette område, tager mangfoldighedsledelse op, 2 FORORD

4 og hvilken indsats det har ført til. Rapporten går også tæt på den organisatoriske forandringsproces, som mangfoldighedsledelse sætter gang i, og diskuterer de muligheder og barrierer, der optræder undervejs. Rapporten er baseret på en telefoninterviewundersøgelse med 48 danske virksomheder, dybdegående casestudier i to danske virksomheder samt et besøg i USA, hvor der blev foretaget interview med forskere og praktikere, der arbejder med mangfoldighedsledelse. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra august 2001 til december Vi har undervejs mødt stor velvilje fra alle de personer, som på forskellig vis har medvirket i undersøgelsen, og de skal hermed takkes for, at de har gjort denne undersøgelse mulig. En særlig tak skal rettes til ledere og medarbejdere på de to virksomheder, som indgår i caseundersøgelsen samt til Susan Woods, Cornell University og Tammy Boorman, NCCJ, og deres kolleger, som hjalp os med at etablere kontakter og gøre vores besøg i USA til en vigtig læreproces. Der har til undersøgelsen været knyttet en følgegruppe som har drøftet perspektiver på mangfoldighedsledelse. Følgegruppen takkes for gode diskussioner og kommentarer i forbindelse med undersøgelsen. Seniorforsker Berit Berg, SINTEF/IFIM, Trondheim har gennemlæst rapporten og takkes for gode kommentarer. Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og Socialforskningsinstituttet og er gennemført af forsker, cand.tech.soc., ph.d. Peter Hagedorn-Rasmussen og forsker, M.sc., ph.d. Annette Kamp. København, februar 2003 Jørgen Søndergaard FORORD 3

5 INDHOLD RESUME 10 1 HOVEDRESULTATER 14 OG PERSPEKTIVER Formål, problemstillinger og metode 14 Mangfoldighedsledelse som strategi til ligestilling 16 Muligheden for at bryde med strukturer og stereotyper 16 Amerikanske erfaringer 18 Tre idealtypiske perspektiver på mangfoldighedsledelse 19 Mangfoldighedsledelse blandt frontløbere i Danmark 20 En skandinavisk variant 21 Mangfoldighedsledelse i praksis 22 Konklusion 25 Læsevejledning 27 2 MANGFOLDIGHEDSLEDELSE 30 EN STRATEGI TIL ØGET RUMMELIGHED? Indledning 30 Mangfoldighedsledelse og ligestilling 33 4 INDHOLD

6 Ligestilling i et liberalt og radikalt perspektiv 33 Fra positiv særbehandling til mangfoldighedsledelse 36 Mangfoldighedsledelse som ledelseskoncept 40 Begrundelser for at indføre mangfoldighedsledelse 41 Den demografiske udvikling 42 Internationaliseringen og den globale konkurrence 43 Image og legitimitet i forbrugersamfundet 43 Behovet for stadig forandring 45 Modeller og metoder i mangfoldighedsledelse 46 Initiativer og metoder 46 Holdningspåvirkning uddannelse i mangfoldighed 46 Analyser af personalesammensætning 47 Metoder rettet mod rekrutteringspraksis 49 Metoder rettet mod fastholdelse og avancement 49 Metoder rettet mod at bruge mangfoldigheden 50 Opsummering og videre perspektiver 51 3 ET KRITISK BLIK PÅ 54 MANGFOLDIGHEDSLEDELSE Indledning 54 Dilemmaer i mangfoldighedsledelse 55 Stereotyper om os og dem 56 Fokus på diskrimination forsvinder; fare for individualisering 58 Barrierer og muligheder for forandring 60 Mangfoldighedsledelse manøvrering i hajfyldt farvand 62 Mangfoldighedsledelse i forskellig kontekst 63 Antidiskrimination og retfærdighed 66 Acces og legitimitet 67 Læring og synergi 68 Svagheder og styrker ved modellen 69 Opsummering og perspektiver 70 INDHOLD 5

7 4 AMERIKANSKE ERFARINGER 72 MED MANGFOLDIGHEDSLEDELSE Indledning 72 Past in present discrimination 74 Det multikulturelle USA den multikulturelle organisation 80 Legalismens institutionelle forankring og betydning 83 Lovgivning og refleksiv regulering 83 De store retssager vigtige katalysatorer for mangfoldighedsarbejde 84 Det juridiske aspekt en faktor i mangfoldighedsprogrammer 85 Mangfoldighedsprogrammer og afdelinger som forebyggelse 88 Mangfoldighedsindustrien 90 Opsummering og perspektiver 93 5 ANALYSETEMAER OG METODE 96 Undersøgelsens analysetemaer 96 Metoder og dataindsamling 98 Metode i telefoninterviewundersøgelsen 98 Metode i casestudierne FRONTLØBERE I DANMARK 108 Indledning 108 Karateristik af virksomhederne i undersøgelsen 111 At arbejde med mangfoldighedsledelse 116 Virksomhedernes begrundelser 117 Det sociale ansvar en dansk variant af mangfoldighedsledelse 120 Demografiens rolle arbejdskraftmangel eller forskellighed 120 Mangfoldighed et bidrag til synergi og læring INDHOLD

8 Adgang til nye markeder image og legitimitet 122 Institutionaliseringsgrad og mangfoldighed 122 Forskelsbehandling i danske virksomheder 123 Mangfoldighedsledelse i smalle og brede job 124 Virksomhedernes indsatser 126 Generelle indsatser: Uddannelse i kulturel mangfoldighed samt analyser af personalets sammensætning 126 Rekruttering en målrettet indsats for mere forskellighed eller imagepleje 129 Indsatser rettet mod fastholdelse og avancement 131 Indsatser rettet mod at bruge mangfoldigheden 133 Forankring af indsatserne: mangfoldighed som et forretningsmæssigt og strategisk redskab 136 Et ledelseskoncept med støtte fra neden? 139 Erfaringer og resultater 141 Konklusion 142 En dansk variant af mangfoldighedsledelse: virksomhedernes sociale ansvar 142 Retfærdighed med eller uden diskrimination 143 Fra homogenitet til synergi og læring 144 Behov for en bedre forankring MANGFOLDIGHEDSLEDELSE 148 I PRAKSIS Indledning 148 Plads til forskellighed i Søby Kommune 149 Indledning 149 Plads til forskellighed 152 Styringsmodeller udfordring for en decentral forankring af Plads til forskellighed 159 Parkafdelingen de lokale initiativer 162 Tilpasning til kulturen: Gi dem en chance! 164 Positioneringen af den anden : Et mangelperspektiv 167 Det sociale ansvar positioneringen af de sårbare 170 Konklusion 172 Mangfoldighedsledelse i Globe a/s 175 INDHOLD 7

9 Indledning 175 Ligebehandling og mangfoldighed på Globe mellem enshed og forskellighed 177 Styringsmodel og forankring 179 Mangfoldighedsledelse i økonomiafdelingen 180 På jagt efter internationale talenter 180 Rekrutteringsprocessen fokus på sociale kompetencer 183 Mangfoldighed og international kompetence 189 Det er dansk 190 Konklusion 192 Sammenfatning af kapitlet 195 BILAG A. INTERVIEW I USA 198 LITTERATUR 202 Sekundær litteratur 215 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS 220 UDGIVELSER SIDEN INDHOLD

10

11 RESUME Etniske minoriteter har svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked og får ofte ikke mulighed for at bruge de ressourcer, de har. Der er således brug for nye strategier, som kan åbne de meget homogene danske virksomheder. Et bud på det er mangfoldighedsledelse; et ledelsesværktøj, som har været anvendt i USA i de seneste 15 år, men som først i de seneste år er taget op af danske virksomheder. Mangfoldighedsledelse er en tilgang til ledelse af menneskelige ressourcer, hvor der lægges vægt på at se menneskers forskellighed som en styrke og et potentiale frem for et problem. Perspektivet er, at virksomheden bliver mere mangfoldig i sin personalesammensætning i forhold til etnicitet, køn, alder mv. og samtidig mere konkurrencedygtig. I denne undersøgelse belyses, i hvilken grad mangfoldighedsledelse bidrager til at forbedre etniske minoriteters position på arbejdsmarkedet i Danmark. Rapporten peger på, at mange virksomheder, som har taget mangfoldighedsledelse til sig, har igangsat konkrete indsatser og formuleret politikker. Det har ført til, at virksomhederne nu målbevidst arbejder med at rekruttere til større mangfoldighed. Men det er endnu kun få virksomheder, der aktivt arbejder med at udnytte mangfoldigheden. De danske virksomheder befinder sig på nuværende tidspunkt i en begyndende fase, og derfor er den organisatoriske forankring af mangfoldighedsledelse også stadig ret løs. Rapporten viser, at mangfoldighedsledelse i danske virksomheder ofte praktiseres med forventninger om, at etniske minoriteter skal 10 RESUME

12 tilpasse sig den danske arbejdspladskultur. Selvom danske virksomheder ofte begrunder deres indsatser med, at forskellighed skaber synergi, læring og innovation, er der en klar tendens til, at fokus bliver noget andet. Virksomhedernes indsatser bliver rettet mod, at de nye og forskellige skal tilpasse sig den eksisterende arbejdspladskultur. Der er desuden en tendens til, at etniske minoriteter opfattes som svage på arbejdsmarkedet. Indsatsen retter sig mod de etniske minoriteter (og ikke mod arbejdspladsen) og fokuserer på at afhjælpe deres mangler. De grupperes således sammen med danske medarbejdere, som har andre problemer end arbejdsløshed. Etniske minoriteter risikerer derfor som helhed at blive opfattet som ét med disse; mens deres ressourcer overses. Dette bidrager til at skabe stereotype opfattelser af etniske minoriteter. Undersøgelsen peger endelig på, at mangfoldighed tolkes forskelligt, afhængigt af hvordan det giver mening i den konkrete sammenhæng. Undersøgelsen viser, at i job med få kvalifikationskrav, bliver succesen af mangfoldighedsledelse målt på, hvor mange forskellige personer med hensyn til fx alder, køn og etnisk baggrund organisationen beskæftiger. Mangfoldighed handler i mindre grad om at bruge forskelligheden. I job med høje kvalifikationskrav er der i højere grad tendenser til, at organisationens rutiner og normer ændres. Her understøtter mangfoldighedsledelse en udvikling, som internationaliseringen også forstærker og efterspørger. Virksomhederne har brug for transkulturelle kompetencer. Dette viser også, at når mangfoldighedsledelse bidrager til forandringsprogrammer, der allerede er i gang, vil det have den største medvind og effekt. Organisatorisk forankring af mangfoldighedsledelse forudsætter en bred deltagelse i organisationen. Det er vigtigt, at de berørte grupper inddrages. Deltagelsen sikrer, at minoritetens synspunkter bliver hørt. Men deltagelsen er også en forudsætning for at skabe synergi, læring og innovation i organisationen. Muligheden for frirum til refleksion og læring er grundlæggende. Et perspektiv til videre praktisk og forskningsmæssig belysning er derfor, om for eksempel den skandinaviske samarbejds- og forhandlingstradition kan blive en understøttende faktor for inddragelse af de mindre privilegerede. Dette kan for eksempel ske gennem udvikling af netværk for minori- RESUME 11

13 teter inden for såvel køn, alder, etnicitet osv. Undersøgelsen peger nemlig på, at der på den ene side er en skandinavisk variant i den måde, mangfoldighedsledelse bliver forankret på i Danmark. Det kommer til udtryk ved, at samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter i en del organisationer spiller en rolle i forandrings- og forankringsprocesserne omkring mangfoldighedsledelse. På den anden side har undersøgelsen også vist, at den danske praksis adskiller sig fra den amerikanske ved ikke at have en tradition for at organisere sig omkring etnicitet, køn, alder osv. I USA er der tradition for sådanne organiseringer, som har til formål at sikre minoritetens rettigheder. Men formålet er også at skabe rum for læring, udvikling og refleksion. Herigennem kan de enkelte minoriteter udvikle sig og bidrage til virksomhedernes innovation og læring. Sådanne netværk findes kun i ringe grad i Danmark, men kan på sigt tænkes at udvikle sig blandt andet med baggrund i den skandinaviske samarbejds- og forhandlingstradition. 12 RESUME

14

15 KAPITEL 1 HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER Formål, problemstillinger og metode Mangfoldighedsledelse er et ledelsesværktøj, der opfordrer til at vurdere menneskers forskellighed mangfoldigheden som et potentiale, og som skal gøre organisationer i stand til at anvende mangfoldigheden positivt. Det sætter kulturelle forskelle og ligheder på dagsordenen; den fremmede og os; dem og os. Undersøgelsen har til formål at belyse, i hvilken grad mangfoldighedsledelse kan bidrage til at forbedre etniske minoriteters position på arbejdsmarkedet. Mangfoldighedsledelse er udviklet primært i en amerikansk sammenhæng, hvor det gennem mere end et årti har givet fornyede perspektiver på arbejde med etnisk ligestilling. Foruden de nye perspektiver på etnisk ligestilling har arbejdet med mangfoldighedsledelse betydet, at begrundelserne for at arbejde med mangfoldighed og etnisk ligestilling i højere grad baseres på forretningsmæssige perspektiver (the business case) end tidligere. Udviklingen af mangfoldighedsledelse begrundes i litteraturen og af fortalere for anvendelse af mangfoldighedsledelse først og fremmest med en ændret demografisk udvikling i store dele af den vestlige verden. Men også andre samfundsmæssige forandringer, der er et resultat af en mere globaliseret verden, fremføres. Det drejer sig om internationalisering af virksomheder og markeder, om stadig stærkere krav om forandring og innovation samt nye krav til virksomheders image. I forbindelse med mangfoldighedsledelse er der udviklet en række metoder og værktøjer, hvoraf nogle sigter på at øge 14 HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER

16 mangfoldigheden i en virksomhed, mens andre skal sikre, at mangfoldigheden anvendes frugtbart. I denne undersøgelse vurderes, hvordan mangfoldighedsledelse bringes ind i en dansk sammenhæng. Det vurderes om og i givet fald hvordan virksomhederne anvender mangfoldighedsledelse på forskellige måder i Danmark. Hovedspørgsmålene, som bliver præsenteret i kapitel 5, er i kort form: Hvordan forstås og praktiseres mangfoldighedsledelse i Danmark? Hvordan påvirker indførelse af mangfoldighedsledelse etniske minoriteters position i organisationen? Undersøgelsen består af tre dele, hvoraf den første belyser udviklingen af mangfoldighedsledelse i en amerikansk sammenhæng, mens de to andre undersøger anvendelsen af mangfoldighedsledelse i Danmark. Grundlaget er: 1. Et forskningsophold i den nordøstlige del af USA. Her besøgte og interviewede vi praktikere, forskere og virksomheder. 2. En telefoninterviewundersøgelse af 48 danske virksomheder som er frontløbere inden for mangfoldighedsledelse 3. Et case studie af to virksomheder som indfører mangfoldighedsledelse. Disse tre dele bidrager på forskellig vis til at besvare undersøgelsens spørgsmål. Formålet med forskningsopholdet er at skabe en forståelse for den samfundsmæssige og historiske baggrund, hvorunder mangfoldighedsledelse er blevet udviklet. Denne del danner baggrunden for at kunne forstå ligheder og forskelle mellem anvendelsen af mangfoldighedsledelse i hhv. en amerikansk og dansk sammenhæng og giver mulighed for at vurdere mangfoldighedsledelses potentialer som ligestillingsstrategi i Danmark. Formålet med telefoninterviewundersøgelsen er at belyse, hvordan mangfoldighedsledelse forstås og praktiseres i danske organisationer og specielt at identificere, hvilke forskellige tilgange til mangfoldighedsledelse der anvendes i Danmark. Telefoninterview-delen danner grundlaget for at belyse vores første analysetema (hvordan forstås og praktiseres mangfoldighedsledelse i en dansk sammenhæng), herunder også hvilke for- HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER 15

17 skelle og ligheder, muligheder og barrierer der kan identificeres i forhold til de amerikanske erfaringer. Casestudierne belyser, hvordan mangfoldighedsledelse tages op i to udvalgte organisationer, som repræsenterer forskellige tilgange til mangfoldighedsledelse. Formålet er at belyse, hvordan mangfoldighedsledelse påvirker etniske minoriteters position i organisationen. Casestudierne danner derfor det primære grundlag for at belyse vores andet analysetema. I det følgende uddyber vi de to spørgsmål på baggrund af kapitel 2 til 5 og præsenterer vores analytiske redskaber. Herefter konkluderer vi på baggrund af rapportens empiriske bidrag og vender til slut tilbage til rapportens overordnede problemstilling. Mangfoldighedsledelse som strategi til ligestilling I rapportens første del belyser vi baggrunden for udviklingen af mangfoldighedsledelse som ledelseskoncept og som ligestillingsstrategi. Desuden beskriver vi en række historiske og samfundsmæssige forhold, der har betydning for, hvordan mangfoldighedsledelse praktiseres. Mangfoldighedsledelse har afsæt i tidligere arbejde med ligestilling. Her lægges vægt på at undgå diskrimination og skabe lige muligheder i adgang til job og karriere. Enten er fokus på at undgå individuel adfærd, som medfører, at individer eller grupper ikke får de samme muligheder i adgang til job eller karriere. Eller også lægges der vægt på at ændre organisationens strukturer og kultur, fordi man antager, at det er i strukturerne og i kulturen, at der skabes ulighed for individer eller grupper. Mangfoldighedsledelse lader sig ikke uden videre placere i ét af disse perspektiver. Mangfoldighedsledelse betyder et skift i fokus. Fra fokus på gruppe til fokus på individ og fra fokus på lighed til fokus på forskellighed. Samtidig er det en forudsætning for, at mangfoldigheden kan bruges positivt, at der ikke eksisterer diskrimination. Så i praksis skal virksomheden både beskæftige sig med antidiskrimination i forhold til specifikke grupper og arbejde med at udnytte de individuelle forskelle. Muligheden for at bryde med strukturer og stereotyper I forskningslitteraturen har der i de seneste år været stigende op- 16 HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER

18 mærksomhed på konsekvenserne af mangfoldighedsledelse for ligestilling. Hvis mangfoldighedsledelse skal imødegå diskrimination, som er indlejret i organisationens strukturer og kultur, kræves dybere og mere langsigtede forandringer. Her stiller litteraturen spørgsmålstegn ved, i hvilken grad mangfoldighedsledelse faktisk vil skabe organisatoriske forandringer, eller om den blot vil understøtte de eksisterende strukturer, de eksisterende sædvaner, normer og praksisser. Et andet fokuspunkt er evnen til at bryde stereotyper. Ofte bedømmes mennesker ud fra stereotype forestillinger om den gruppe, de antages at tilhøre, i stedet for ud fra en konkret vurdering af deres individuelle kompetencer. Her er der delte meninger om, i hvilken grad mangfoldighedsledelse er i stand til at bryde stereotype forestillinger, og nogle studier påpeger, at mangfoldighedsledelse tværtom medvirker til at skabe nye. Endelig påpeger litteraturen, at det fokus på individet, som er karakteristisk i mangfoldighedsledelse, også kan gøre det vanskeligere at skabe lige muligheder: På den ene side kan en individualisering bidrage til en værdsættelse af individer som de er. På den anden side risikerer fokus på individer at føre til, at diskrimination overses. Der ændres ikke på strukturerne eller på de fremherskende normer, sædvaner og praksisser. Litteraturen giver ikke endegyldige svar på, om mangfoldighedsledelse kan ændre strukturerne eller bryde stereotyperne, men stiller snarere en række spørgsmål og dilemmaer op til yderligere forskningsmæssig belysning. Som omtalt er der forskellige begrundelser for at anvende mangfoldighedsledelse, og de metoder, som er udviklet i tilknytning til mangfoldighedsledelse, har forskelligt sigte. Resultaterne af mangfoldighedsledelse er derfor meget afhængige af, hvordan mangfoldighedsledelse konkret forstås og praktiseres i en bestemt sammenhæng. Enkelte undersøgelser peger på, at der faktisk er forskelle i den tilgang til mangfoldighedsledelse, som vinder udbredelse i Europa. Mangfoldighedsledelse i Sverige og Norge kobler primært den demografiske udfordring, dvs. den fremtidige mangel på arbejdskraft, sammen med problemer med at integrere etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. I Holland ser det derimod ud til, at mangfoldighedsledelse primært knyttes sammen med en eksisterende interesse for interkulturel ledelse; et område som i forvejen var etableret i store multinationale firmaer baseret i Holland. Visse træk i sam- HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER 17

19 fundet må formodes at have væsentlig betydning for, hvordan mangfoldighedsledelse spredes og hvilken effekt det får. Det drejer sig om: Landets immigrationshistorie og syn på immigration, dets traditioner og lovgivning i forhold til diskrimination, samt den gældende opfattelse af multikulturalisme som perspektiv, Amerikanske erfaringer Med udgangspunkt i et studie i USA uddyber vi, hvordan de samfundsmæssige betingelser spiller ind på den tilgang til mangfoldighedsledelse, der praktiseres. Set med etnisk ligestillings briller må man sige, at de problemer, som mangfoldighedsledelse skal løse, er anderledes, ligesom betingelserne for at gennemføre det også er nogle andre end i Danmark. Arbejdet med antidiskrimination og etnisk ligestilling spiller en meget stor rolle i USA såvel i samfundet som på virksomhederne. Men samtidig betyder den racediskrimination, der har været resultatet af slavehistorien, at fordomme og stereotype opfattelser er dybt forankret. For det andet er den kulturelle heterogenitet i USA betydeligt større end i Danmark. Mange grupper udvikler egen identitet baseret på kulturelt og etnisk tilhørsforhold, og udvikling af denne form for multikultur er legitim i det amerikanske samfund. På virksomhedsniveau betyder det, at der er tradition for, at forskellige grupper udvikler en organisering baseret på deres kultur og køn. I sammenligning har man i Danmark historisk haft en opfattelse af at være et homogent samfund, og forskelligheder har ikke i så høj grad været anerkendt som noget selvfølgeligt. Legalismen i USA er et tredje karakteristika, der adskiller USA fra Danmark. Lovgivning og retsforfølgelse er en væsentlig drivkraft for mangfoldighedsledelse, men giver det samtidig også en bestemt formning. Der er en risiko for, at indsatserne primært sigter på at forebygge sagsanlæg i stedet for egentlig anvendelse af forskelligheden. Endelig er der mangfoldighedsindustrien, der i hvert fald indtil dato ikke er så fremtrædende i Danmark. Mangfoldighedsindustrien virker som en drivkraft for udbredelsen af mangfoldighedsledelse, men skaber også en standardiseret tilgang til at lede mangfoldighed. Når mangfoldighedsledelse på den måde bliver en hyldevare, svækkes dens evne til at adressere de organisationsspecifikke barrierer for at øge mangfoldigheden og bruge den positivt. Sammenfattende måtte der i udgangspunktet forventes at være betydelige forskelle mellem Danmark og USA, når vi ser på, hvordan mangfoldighedsledelse spredes, og i hvilken form det praktiseres. 18 HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER

20 Tre idealtypiske perspektiver på mangfoldighedsledelse I denne undersøgelse, der skal belyse, hvordan mangfoldighedsledelse virker i en dansk og virksomhedsorienteret sammenhæng, har vi valgt at tage udgangspunkt i tre idealtypiske perspektiver på mangfoldighedsledelse: I den første tilgang, antidiskrimination og retfærdighed, er fokus på at overholde principper om ligebehandling, som er en del af vort moralske og lovgivningsmæssige kodeks. Dette er en forudsætning for, at alle på lige fod kan få adgang til job og karriere i organisationen. Der sigtes mod at skabe en større mangfoldighed i organisationen, men ikke mod at imødekomme særlige behov eller værdsætte særlige ressourcer. Tilgangen indebærer grundlæggende en bedre integration af minoriteter, ved at de tilpasser sig eksisterende normer, tænkemåde og måde at arbejde på. Den anden tilgang, acces og legitimitet, ser de multikulturelle kunder og markeder som udfordringen og sigter på at få adgang til disse segmenter. Dels ved at erhverve den nødvendige multikulturelle kompetence, dels ved gennem personalets multikulturelle sammensætning at skabe et brand, der matcher kunders og markeders forventninger. Her ansættes etniske minoriteter ofte i særlige positioner, og deres ressourcer ses som knyttet til deres kulturelle og etniske baggrund. På den ene side fører dette til en positiv værdsættelse af specifikke former for forskellighed. På den anden side kan det føre til en kulturalisering af forskelle: Medarbejderne identificeres ved deres kulturelle forskellighed og fastholdes dermed i særlige positioner. I den sidste tilgang, læring og synergi, er filosofien, at man ved at bringe forskellige perspektiver sammen får skabt og stimuleret en kreativ arbejdskultur. Dette bidrager til en lærende og innovativ organisation. I denne tilgang er opmærksomheden vendt mod de individuelle forskelle, og man satser ikke på en arbejdsdeling, der baserer sig på kulturel identitet. Vi føres i retning af en gensidig integration. På den ene side fører dette til en helt grundlæggende værdsættelse af forskellighed helt ned på det individuelle niveau. På den anden side kan der være en risiko ved dette fokus på individet: Når alle er forskellige fra andre, betyder det, at ingen kan påberåbe HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER 19

21 sig et særligt behov for støtte og særbehandling. Det kan også medføre, at fællesskabet og den kollektive bevidsthed, som sætter magt bag krav om ligestilling, svækkes. Mangfoldighedsledelse blandt frontløbere i Danmark Danske virksomheder er først for nylig siden slutningen af halvfemserne begyndt at tage mangfoldighedsledelse til sig. Telefoninterviewundersøgelsen blandt danske frontløbere på dette område viser, at mange, især større virksomheder, anvender mangfoldighedsledelse til at sætte forskellighederne på dagsordenen. Det er i høj grad udsigten til fremtidig mangel på arbejdskraft, som fører til, at virksomhederne bestræber sig på at skabe en større mangfoldighed. Blikket falder ofte på de ressourcer, som etniske minoriteter repræsenterer. Undersøgelsen viser samtidig, at danske virksomheder endnu har vanskeligt ved at omsætte de positive visioner til praksis. Danske virksomheder er stadig forholdsvist homogene og er præget af rutiner og strukturer, der tager udgangspunkt i denne enshed. Indsatsen er først og fremmest koncentreret om at tilvejebringe en større kulturel mangfoldighed samt at skabe tolerance og respekt for den anden. Tilsvarende anvendes fortrinsvis to typer af metoder. For det første anvendes brede metoder, dvs. metoder der sigter bredt på at bearbejde holdninger samt foretage registreringer, der skal hjælpe virksomheden med at identificere problemerne. For det andet er fokus på rekrutteringsprocessen, og der introduceres metoder, der kan åbne denne proces, så der opnås en større mangfoldighed i organisationen. Endelig anvendes metoder såsom sprogundervisning, der sigter på at gøre minoriteter bedre rustet til at indgå i danske organisationer. Den anvendte tilgang ligger nærmest den idealtypiske tilgang, vi kalder antidiskrimination og retfærdighed. Fokus er på, at vi trods forskelligheder er ens. Derfor bør alle have samme muligheder. Der er mindre fokus på værdien af forskellighed. Imidlertid spiller overholdelse af lovgivning om antidiskrimination i modsætning til i USA ingen rolle som business case; det er først og fremmest ønsket om at vinde kampen om de bedste talenter, der er begrundelsen. 20 HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER

22 Der er imidlertid forskelle mellem virksomhedernes karakteristika, når vi ser på begrundelserne for at arbejde med mangfoldighed: Især virksomheder som primært beskæftiger kortuddannede fokuserer på enshed, mens virksomheder med mange højtuddannede såkaldte vidensintensive virksomheder i højere grad begrunder deres indsatser med forventninger om at kunne anvende forskelligheden positivt. Meget tyder på, at virksomheder, hvor arbejdet organiseres i tværgående team, og hvor medarbejderne har indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen, bedst kan anvende og udnytte fordelene ved forskellighed i hvert fald når det gælder virksomhedernes begrundelser for at arbejde med mangfoldighed. En skandinavisk variant Endvidere har undersøgelsen vist, at der findes en særlig dansk variant af mangfoldighedsledelse, som er beslægtet med antidiskrimination og retfærdighedstilgangen. I forhold til begrundelser for at arbejde med mangfoldighed spiller forventninger fra samfundet en vigtig rolle. Det drejer sig først og fremmest om forventninger om, at virksomhederne bidrager til integrationen af etniske minoriteter og andre grupper, som står svagt på arbejdsmarkedet. Mangfoldighedsledelse på en del danske virksomheder knyttes altså sammen med det sociale ansvar. Tilsvarende viser undersøgelsen, at der er tilgange til mangfoldighedsledelse, hvor minoriteter anskues som svage, og hvor der fokuseres på minoriteternes mangler, når der udarbejdes strategier for at skabe mangfoldighed i organisationen. På den ene side leverer mangfoldighedsledelse en positiv retorik om forskelligheder, på den anden side betyder det også, at mangfoldighedsledelse kommer til at handle om rummelighed og om at skabe plads til den anden. Ser vi på forankringen af mangfoldighedsledelse, peger undersøgelsen på to ting. For det første finder vi, at visioner om mangfoldighedsledelse ikke i særlig stor udstrækning er understøttet af strukturer. Mangfoldighedsledelse understøttes ikke i særlig stor udstrækning af for eksempel politikker, mål og handleplaner, som sikrer en vellykket implementering og opfølgning. For eksempel har kun lidt over en fjerdedel af virksomhederne udarbejdet både handlingsplaner og mål. Indsatsen drives i hovedreglen af personaleafdelingen med støtte fra topledelsen. For det andet inkluderer ledelsen af mangfoldige ressourcer i nogen grad samarbejdsudvalg og tillids- HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER 21

23 repræsentanter som sociale partnere og drivende aktører. Den måde, mangfoldighedsledelse praktiseres på, præges altså i nogen grad af de danske samarbejds- og forhandlingstraditioner. Det kan både være en styrke og en svaghed i forhold til at anvende mangfoldigheden positivt og afhænger af, hvordan de konkrete aktører særligt de faglige organisationer sætter mangfoldigheden på dagsordenen. De tre idealtypiske tilgange, vi har anvendt, kan ses som en fasemodel: Antidiskrimination og retfærdighed er nødvendigt for overhovedet at tilvejebringe mangfoldigheden, dernæst værdsættes mangfoldigheden positivt og anvendes i særlige positioner, og til sidst har vi den fulde gensidige integration i en lærings- og synergitilgang. Set i dette perspektiv tyder de foreløbige resultater ikke overraskende på, at mange danske virksomheder er i en startfase. Men anvendelsen af mangfoldighedsledelse betyder, at virksomhederne er begyndt at arbejde systematisk med at tilvejebringe muligheder for at anvende forskelle positivt. Desuden skal man være forsigtig med at anskue processen som en logisk udvikling fra en fase til en anden. Organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge kan have stor betydning for, hvilke tilgange til mangfoldighedsledelse som udvikles og praktiseres. Telefoninterviewundersøgelsen viser, hvordan danske virksomheder generelt arbejder med mangfoldighed, og dermed hvordan mangfoldighed anvendes i en dansk sammenhæng. Casestudierne bidrager med at belyse, hvordan nogle af disse tilgange til mangfoldighedsledelse virker i praksis i organisationerne. Fokus er på, hvordan indførelse af mangfoldighedsledelse påvirker den sociale dynamik og specielt om det forbedrer etniske minoriteters position. Mangfoldighedsledelse i praksis Undersøgelsen indeholder to casestudier. I begge casestudier beskrives og analyseres anvendelsen af mangfoldighedsledelse og den indflydelse mangfoldighedsledelse har på etniske minoriteters position i organisationen. Anvendelsen af mangfoldighedsledelse beskrives både ud fra det centrale niveau og i nogle mere dybdegående studier af, hvordan mangfoldighedsledelse praktiseres i decentrale afdelinger. De to virksomheder er valgt, så de repræsenterer to meget forskellige 22 HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER

24 typer af organisatoriske sammenhænge. I Søby Kommune, 1 som er den første case, er den decentrale enhed parkafdelingen. Der er tale om forholdsvist lavt kvalificerede og relativt standardiserede job. Organisationen er præget af en traditionel dansk samarbejdskultur. I den anden case fokuseres på Økonomiafdelingen i Globe. I Globe er der tale om højtkvalificerede job, hvoraf nogle har en international orientering. Afdelingen præges af moderne human ressource management (HRM) med vægt på udvikling af individets ressourcer. Caseundersøgelsen peger på, at de to virksomheder begge anvender en bred retorik omkring mangfoldighedsledelse på det centrale politikniveau: Mangfoldighedsledelse tages op ud fra flere forskellige begrundelser. I begge virksomheder spiller fremtidig adgang til arbejdskraft en væsentlig rolle. Men i udformningen af politikker indgår også intentioner om ligestilling og at undgå diskrimination, ligesom den potentielle positive gevinst i form af synergi og læring indgår. Virksomhederne anvender de begrundelser, som bruges i litteraturen omkring mangfoldighedsledelse og matcher herigennem omverdenens normative krav. Men der er også forskelle, som kommer til udtryk gennem den måde, hvorpå de to virksomheder forholder sig til udviklingen mod et multikulturelt samfund. I Globe er der fokus på stakeholders og krav om ligebehandling, mens Søby Kommune betoner sin rolle i forhold til at skabe social integration i lokalområdet. I begge virksomheder er der et gab mellem den måde mangfoldighedsledelse forstås på, på hhv. det centrale og det decentrale niveau. Det er et gab, som ikke nødvendigvis er et spørgsmål om mangler i styring. Det er i stedet et spørgsmål om den løse kobling, der eksisterer mellem de forskellige afdelinger og institutioner inden for hver af virksomhederne. Der er også udprægede forskelle på de tilgange, som de to forskellige virksomheders decentrale afdelinger anvender, når de praktiserer mangfoldighedsledelse: I den første case Søby Kommune anvendes en tilgang, der først og fremmest tager afsæt i den særlige 1. Virksomhederne er anonymiserede, og navnene på virksomhederne er derfor fiktive navne. HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER 23

25 danske variant, der betoner et samfundsmæssigt ansvar. Mangfoldighedsledelse kommer til handle om at give dem en chance. I kommunen søges et opgør med gamle stereotyper om etniske minoriteter, fordi de er som os andre. På den ene side skaber det bedre muligheder for minoriteterne. Men der fokuseres på den anden side ikke på at værdsætte forskelligheden. Der er en tendens til, at mangfoldighedsledelse handler om tolerance. Der fokuseres mere på de andres mangler end på deres ressourcer. I den anden case Globe anvendes en tilgang, der tangerer antidiskrimination og retfærdighed med vægt på at kunne rekruttere de bedste, men de to andre perspektiver inddrages også i et vist omfang. Forskellig heden værdisættes positivt. Forskelligheden giver et godt grundlag for at møde de internationale interne kunder, og der er en tro på, at det skaber mere innovative løsninger. Samtidig lægges der vægt på at rekruttere de bedste medarbejdere med de rigtige internationale og personlige kompetencer. Men hvad der er rigtigt, og hvilken forskellighed der ønskes, søges defineret meget præcist, og gennem denne proces er der en tendens til at genskabe den homogenitet, som findes i afdelingen. Der dannes altså nogle klare linjer mellem os og dem, som dog ikke trækkes på baggrund af etnisk oprindelse. I stedet får bestemte personer, herunder etniske minoriteter, adgang til virksomheden. De personer, der får adgang, er dem, som kan kombinere transkulturelle kompetencer med den ønskede arbejdsetik. De indgår i en proces omkring gensidig tilpasning, imens andre som har sværere ved at matche dette ideal må søge at assimilere sig. Mangfoldighedsledelse betyder i begge cases en indsats for at øge den etniske mangfoldighed og vil på sigt føre til en mere heterogen organisation, når vi ser på procentdelen af personer med anden etnisk baggrund end dansk. De to tilgange til mangfoldighedsledelse medfører, at de etniske minoriteter får en meget forskellig position i hver af virksomhederne. I Søby Kommune, hvor den særlige danske variant det sociale ansvar er den dominerende tilgang, er der en tendens til at se etniske minoriteter som svage. Der anlægges et mangelperspektiv på denne gruppe. I Globe, hvor man trækker på både diskrimination og retfærdighed og læring og synergi, er udgangspunktet et andet: Forskellighed værdisættes som noget positivt. Imidlertid viser denne case, hvor vanskeligt det er at gøre op med indgroede strukturer, rutiner og tankemåder. Der er en tendens til, 24 HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER

26 at homogeniteten bliver bevaret, og at indsatsen resulterer i assimilation som integrationsform. Der ses dog også træk, som i højere grad peger mod gensidig integration. Dette leder opmærksomheden hen på den langsigtede karakter af de forandringsprocesser, som er målet for mangfoldighedsledelse: Udvikling af en form for mangfoldighedsledelse, der både tilgodeser forretningsmæssige formål og gavner integration og ligestilling, er en både langvarig og modsætningsfuld proces. Der er risiko for, at processen går i stå, og at forandringerne bliver overfladiske. Konsekvensen vil være, at stereotype forestillinger blot reproduceres og dermed at uligheder og diskrimination flytter med. Hvis processen skal blive succesfuld, skal den tænkes og tilrettelægges som en længere proces, som inddrager de mindre privilegerede grupper, og som giver mulighed for frirum til refleksion og læring. Konklusion Rapporten peger på, at mangfoldighedsledelse dels har bidraget med et nyt sprog, hvor der fokuseres på det positive og mulighederne ved at anvende mangfoldighed. Dels med en række indsatser, som tematiserer vigtigheden af at inkludere etniske minoriteter i organisationen. Vurderingen er, at det har bidraget til, at en række virksomheder har igangsat konkrete indsatser og formuleret konkrete politikker. Det fører til, at virksomhederne arbejder med at rekruttere til mangfoldighed. Samtidig betyder det, at etniske minoriteter får en anden position i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Men de danske virksomheder befinder sig i en begyndende fase, hvilket betyder, at indsatserne og forankringen stadig er løs. Rapporten peger desuden på, at mangfoldighedsledelse i danske virksomheder primært fører til et fokus på, at etniske minoriteter skal tilpasses den danske arbejdspladskultur. Selvom danske virksomheder ofte anvender ressourceperspektivet som en begrundelse, med ønsket om at skabe synergi og læring, er der en klar tendens til, at fokus bliver på tilpasningsperspektivet. Der findes dog også tilgange, som lægger vægt på et mangelperspektiv hvor etniske minoriteter placeres i en rolle som svage og havende mangler. Man kan argumentere for, at det er en naturlig HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER 25

27 konsekvens af, at mange med anden etnisk baggrund end dansk først for nyligt er kommet til Danmark som flygtninge eller indvandrere noget der adskiller Danmark fra de amerikanske erfaringer. Mange med anden etnisk baggrund end dansk har relativt korte uddannelser og behersker måske heller ikke det danske sprog i tilstrækkeligt omfang. Derfor kan det være relevant, at de betragtes som en gruppe, der har behov for støtte. Man skal imidlertid være opmærksom på to ting. For det første: Når etniske minoriteter opfattes som svage på arbejdsmarkedet, grupperes de sammen med danske medarbejdere, som har andre problemer end arbejdsløshed. Det kan for eksempel være sociale problemer og misbrug. De etniske minoriteter som helhed risikerer at blive opfattet som ét med disse; mens deres ressourcer overses. For det andet kan denne opfattelse af etniske minoriteter, som dårligt uddannede eller svage i forhold til arbejdsmarkedet, risikere at danne grundlaget for stereotype opfattelser af etniske minoriteter. Disse stereotyper appliceres på hele gruppen, uanset at en del absolut ikke har problemer i forhold til for eksempel deres uddannelsesmæssige kapital. Undersøgelsen peger endelig på, at mangfoldighed tolkes forskelligt, afhængigt af hvordan det giver mening i den konkrete sammenhæng. Undersøgelsen viser, at i job, der stiller få krav til kvalifikationer, kommer mangfoldighed til at handle om, at arbejdspladsen beskæftiger mange forskellige folk; folk der adskiller sig med hensyn til fx alder, køn eller etnisk baggrund. Derimod handler mangfoldighed, i disse jobtyper ikke i særlig høj grad om at anvende mangfoldigheden af tilgange til arbejdet. Med andre ord bliver medarbejder-sammensætningen mere mangfoldig, mens jobfunktioner og normer omkring arbejdet ikke ændres. I brede job, der stiller høje krav til kvalifikationer, ses der derimod tendenser til, at også organisationens rutiner og normer ændres. Men dette kan ikke alene tilskrives indførelse af mangfoldighedsledelse. Mangfoldighedsledelse understøtter i nogle tilfælde en udvikling, der allerede er på vej. Det er en udvikling, der søger at ruste virksomheden til de udfordringer, som stigende internationalisering stiller. Der er nok ingen tvivl om, at når mangfoldighedsledelse således kan bidrage til allerede igangværende forandringsprogrammer, vil det have den største medvind og effekt. Samtidig forudsætter en organisatorisk forankring af mangfoldighedsledelse en bred deltagelse i organisationen. Ikke mindst er det 26 HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER

28 vigtigt, at de berørte grupper inddrages. En sådan deltagelse kan være med til at sikre at minoritetens synspunkter bliver hørt, men er også en forudsætning for at skabe synergi, læring og innovation på længere sigt. Muligheden for frirum til refleksion og læring er grundlæggende. Et perspektiv til videre praktisk og forskningsmæssig belysning er derfor, om for eksempel den skandinaviske samarbejdsog forhandlingstradition kan blive en understøttende faktor for inddragelse af de mindre privilegerede. Dette kan for eksempel ske gennem udvikling af netværk for minoriteter inden for såvel køn, alder, etnicitet osv. Undersøgelsen peger nemlig på, at der på den ene side er en skandinavisk variant i den måde, hvorpå mangfoldighedsledelse bliver forankret på i Danmark. Det kommer til udtryk ved, at samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter i en del organisationer spiller en rolle i forandrings- og forankringsprocesserne omkring mangfoldighedsledelse. På den anden side har undersøgelsen også vist, at den danske praksis adskiller sig fra den amerikanske ved ikke at have en tradition for at organisere sig omkring etnicitet, køn, alder osv. I USA sker dette blandt andet i de såkaldte affinity groups eller constituency groups. Deres formål er dels at sikre minoritetens rettigheder, men også at skabe rum for læring, udvikling og refleksion, så de enkelte minoriteter kan udvikle sig og bidrage til virksomhedernes videre udvikling. Disse netværk findes kun i ringe grad i Danmark, men kan på sigt tænkes at udvikle sig blandt andet med baggrund i den skandinaviske samarbejds- og forhandlingstradition. Læsevejledning Rapporten kan læses på forskellige måder efter læserens hovedinteresse. Hvis læseren først og fremmes er interesseret i de danske erfaringer omkring mangfoldighedsledelse, anbefales det, at læseren lægger vægt på kapitel 2, 6 og 7. I kapitel 2 præsenteres mangfoldighedsledelse og de forskellige værktøjer, som ofte anvendes i forbindelse med ledelseskonceptet. I kapitel 6 og 7 præsenteres og vurderes de danske erfaringer med mangfoldighedsledelse. Hvis derimod læseren har en interesse i at forstå udviklingen af mangfoldighedsledelse, dens baggrund i en amerikansk sammen- HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER 27

29 hæng og dens anvendelse i en dansk sammenhæng anbefales det at læse hele rapporten. I kapitel 3 præsenteres nogle forskningsmæssige perspektiver på mangfoldighedsledelse samt tre idealtypiske tilgange til mangfoldighedsledelse. Disse anvendes videre i rapporten til at karakterisere, hvordan danske virksomheder håndterer mangfoldighedsledelse. I kapitel 4 præsenteres læseren for amerikanske erfaringer med mangfoldighedsledelse gennem en række særlige træk ved det amerikanske samfund, som er med til at give begrebet en bestemt betydning. Disse kapitler fungerer som baggrundskapitler, der fører frem til de egentlige analysetemaer og spørgsmål, som præsenteres sammen med metoden i kapitel HOVEDRESULTATER OG PERSPEKTIVER

30

31 KAPITEL 2 MANGFOLDIGHEDSLEDELSE EN STRATEGI TIL ØGET RUMMELIGHED? Indledning Mangfoldighedsledelse 1 eller Diversity Management, som det hedder på amerikansk, er et begreb, der sætter kulturelle forskelle og ligheder på dagsordenen; den fremmede og os; dem og os. Det er et ledelseskoncept, der opfordrer til at vurdere menneskers forskellighed Tekstboks 2.1 Mangfoldighed som ledelseskoncept Mennesket er organisationers vigtigste ressource. Menneskers ressourcer er forskellige. Synergi er resultatet af anerkendelsen af hinandens unikke ressourcer. Sådan kan essensen af Mangfoldighedsledelse sammenfattes. Mangfoldighedsledelse er et ledelsesværktøj, som stammer fra USA, hvor det går under navnet Diversity Management. I stedet for at anskue hinanden som fremmede og hinandens handlinger som udtryk for besynderlige kulturelle, historiske sædvaner, anskuer vi hinandens forskellighed som en styrke, der kan berige organisationernes fælles erfaring og udvikling. 1. Vi har her valgt at anvende begrebet mangfoldighedsledelse. Dette dækker over såvel Diversity Management som Managing Diversity. Kun hvor det kan have særlig betydning, anvendes andre begreber. 30 MANGFOLDIGHEDSLEDELSE EN STRATEGI TIL ØGET RUMMELIGHED?

32 mangfoldigheden som et potentiale, der skal gøre organisationer i stand til at anvende mangfoldigheden positivt. Projektets overordnede problemstilling er at vurdere, hvilke muligheder og barrierer der er, for at mangfoldighedsledelse kan bidrage til et mere rummeligt arbejdsmarked. I projektet lægges der i særlig grad vægt på at belyse, hvordan mangfoldighedsperspektivet kan bidrage til en bedre integration af etniske minoriteter 2 på arbejdsmarkedet. Etniske minoriteter har generelt svært ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. De er i højere grad end andre danskere ramt af arbejdsløshed eller er i støttet beskæftigelse (Indenrigsministeriet, 2001). Opholdstid samt faglige og sproglige kvalifikationer er vigtige faktorer til at forklare deres position på arbejdsmarkedet (Viby Mogensen & Matthiessen, 2000). Men også diskrimination kan spille en rolle. For eksempel peger Hjarnø og Jensens undersøgelse på, at unge med etnisk minoritetsbaggrund diskrimineres i forbindelse med jobsøgning, uanset at de er født, opvokset og uddannet i Danmark (Hjarnø & Jensen, 1997). En nyere svensk undersøgelse viser endvidere, at når man sammenligner etniske minoriteter og svenskere med samme uddannelsesniveau, er personer med anden etnisk baggrund i højere grad overkvalificerede til deres job, og får altså ikke job, der svarer til deres kvalifikationer (Integrationsverket, 2001). Etnisk tilhørsforhold bliver i vores samfund brugt til at gruppere mennesker og placere dem i kontrast til majoritetsgruppen, den etnisk danske. Dermed betragtes mennesker med vidt forskellig baggrund som én gruppe, og etnisk tilhørsforhold kommer til at konstituere en skillelinje mellem dem og os. Denne kategorisering kan danne grundlag for diskrimination og medvirke til at fastholde de etniske minoriteter i en bestemt position på arbejdsmarkedet (Schierup & Paulsen,1994). Mangfoldighedstanken kan ses som et forsøg på at bryde med sådanne skillelinjer ved at betone respekten for individuelle forskelle. 2. I denne rapport bruger vi udtrykket etniske minoriteter om mennesker, der er kommet til Danmark enten som flygtninge eller som immigranter samt deres børn. MANGFOLDIGHEDSLEDELSE EN STRATEGI TIL ØGET RUMMELIGHED? 31

33 Mangfoldighedsledelse bygger på, at forskellighed værdsættes positivt og tilsigter en forandring af organisationens kultur og strukturer med henblik på at udnytte det potentiale, som forskelligheden udgør. Derfor kan mangfoldighedsledelse ses som en mulighed for at nedbryde de barrierer, som fordomme og diskrimination skaber. Det gælder både den direkte diskrimination, som beror på, at mennesker bedømmes ud fra stereotype forestillinger om den gruppe, de antages at tilhøre, i stedet for ud fra en konkret vurdering af deres individuelle kompetencer. Og det gælder den indirekte diskrimination, hvor diskrimination så at sige er indbygget i organisationens regler, rutiner og praksis (de los Reyes, 2000a,b). Mangfoldighedsledelse betoner i sin retorik, at det netop er ved, at forskellige perspektiver brydes, at det nye og produktive opstår. Den organisation, som med succes praktiserer mangfoldighedsledelse, kaldes til tider for den multikulturelle organisation (Cox, 1991, 1994a,b). I den multikulturelle organisation er der altså tale om en særlig form for integration på arbejdspladsen, nemlig den gensidige integration. Ved gensidig integration vil mindretal og flertal gensidigt påvirke hinanden, herved udvikles nye måder at gribe arbejdet an på, men begge grupper bibeholder dele af deres særkende. Det står i modsætning til andre former for integration, såsom assimilation og segregation. I en arbejdssammenhæng vil assimilation betyde, at mindretallet antages at tilpasse sig flertallets normer, tænkemåde og måde at arbejde på. Segregation betyder, at mindretallet placeres i særlige positioner fx som tosproget lærer og dermed til en vis grad arbejder ud fra egne normer og tænkemåde (Westin, 2001, Schmidt & Jakobsen, 2000: 223). 3 Mangfoldighedsledelse kan altså i hvert fald i den form som Cox opridser føre i retning af gensidig integration. Men kan mangfoldighedsledelse holde, hvad det lover. Vil danske organisationer tage dette koncept til sig, med hvilket formål og på hvilken måde vil de anvende det, hvilke barrierer støder de på? Og endelig, vil dette forbedre etniske minoriteters adgang til og position i virksomhederne? I denne rapport vil vi belyse, hvorvidt mang- 3. Oprindeligt fra (Diaz, 1995). 32 MANGFOLDIGHEDSLEDELSE EN STRATEGI TIL ØGET RUMMELIGHED?

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Velkommen. Mangfoldighed og CSR Midlet til at inkludere uudnyttede talenter? Page 1

Velkommen. Mangfoldighed og CSR Midlet til at inkludere uudnyttede talenter? Page 1 Velkommen Mangfoldighed og CSR Midlet til at inkludere uudnyttede talenter? Page 1 DIALOG Drøft med sidemanden hvordan DIN virksomhed arbejder med at inkludere uudnyttede talenter. 5 min. 2 Cranet konference

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Mangfoldighedsorganisering - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Organisering handler om at involvere og engagere medlemmerne og gøre fagforeningen til en konkret, nærværende

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

innovation tilfredshed nye produkter nye markeder effektivitet branding sammenhæng

innovation tilfredshed nye produkter nye markeder effektivitet branding sammenhæng innovation tilfredshed nye produkter nye markeder effektivitet branding sammenhæng Torben Møller-Hansen, Direktør Foreningen Nydansker Stiftet i 1998 Formål: At nedbryde barrierer mellem nydanskere og

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Slutdokument Aktiv hele livet

Slutdokument Aktiv hele livet Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

DI s Mangfoldighedsundersøgelse 2010

DI s Mangfoldighedsundersøgelse 2010 DI s Mangfoldighedsundersøgelse Undersøgelsesrapport Hvordan står det til med mangfoldighedsindsatsen? December 1 Forord Danmark står overfor en vækstudfordring nu og i fremtiden. Vækst skabes gennem produktivitetsudvikling,

Læs mere

Mangfoldighed - en nøgle til succes

Mangfoldighed - en nøgle til succes I N V I TAT I O N T I L Mangfoldighed - en nøgle til succes 8. oktober 2008 Konference på Axelborg, København Tid, sted og tilmelding Tid 8. oktober 2008 kl. 9.00-16.00 Sted Axelborg Vesterbrogade 4 A

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse

CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011

Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen. Kursusprogram. mhtconsult Juni 2011 Kulturmøde i plejen og på arbejdspladsen Kursusprogram mhtconsult Juni 2011 Første kursusdag - fredag den 3. juni 2011 Kl. 09.10-09.25 Velkomst samt præsentations- og forventningsrunde: Hvem er kursuslederne?

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Mangfoldighed på danske arbejdspladser byrde eller styrke?

Mangfoldighed på danske arbejdspladser byrde eller styrke? Mangfoldighed på danske arbejdspladser byrde eller styrke? Annette Kamp og Peter Hagedorn-Rasmussen Mangfoldighedsledelse er et ledelseskoncept, som opfordrer virksomheder til at se menneskers forskellighed

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere