1 INDLEDNING 3 2 METODE 5 3 HVORFOR NY FORM FOR OPLYSNING ÆNDRINGER I SAMFUNDSENGAGEMENTET 33 5 WEBSITETS BRUGERE 38

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 INDLEDNING 3 2 METODE 5 3 HVORFOR WWW.FOLKETINGET.DK? 21 4 NY FORM FOR OPLYSNING ÆNDRINGER I SAMFUNDSENGAGEMENTET 33 5 WEBSITETS BRUGERE 38"

Transkript

1 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING 4 2 METODE SPECIALETS STRUKTUR TEORI OG EMPIRI VORES UDGANGSPUNKT OG FORFORSTÅELSER SPECIALETS GRUNDLÆGGENDE TEORI: DET HYPERKOMPLEKSE SAMFUND FRA DET NUVÆRENDE TIL DET KOMMENDE WEBSITE 20 3 HVORFOR DEN OPLYSTE BORGER SEKS BEGRUNDELSER FOR OPLYSNING 23 4 NY FORM FOR OPLYSNING ÆNDRINGER I SAMFUNDSENGAGEMENTET FRAGMENTEREDE INTERESSER HJÆLP TIL AT HÅNDTERE OPLYSNINGER OM DET POLITISKE SYSTEM 36 5 WEBSITETS BRUGERE MÅLGRUPPER TIL FOLKETINGETS WEBSITE INFORMATIONSPROCESSEN 40 6 INTERNETTET SOM OPLYSNINGSMEDIE KARAKTERISTIKA VED INTERNETTET 45 7 ANALYSE AF FOLKETINGETS WEBSITE THORLACIUS VISUELLE KOMMUNIKATIONSMODEL VORES MODIFICERING AF MODEL FOR VISUEL KOMMUNIKATION VORES ANALYSE AF FT.DK MED MODIFICERET VERSION AF THOLACIUS MODEL OPSAMLING PÅ ANALYSEN AF FT.DK 65 8 INSPIRATION FRA ANDRE PARLAMENTERS WEBSITES DET FINSKE PARLAMENT EKSPONERING AF PARLAMENTET DEN SVENSKE RIKSDAG DEN PRIVATE BRUGER I FØRSTE RÆKKE DET HOLLANDSKE PARLAMENT - FÆLLES STARTSIDE OG GOD SØGEMASKINE DET SKOTSKE PARLAMENT INTERAKTIV SÆRKLASSE THE WHITE HOUSE PARLAMENTETS KOMMENTARER TIL VIRKELIGHEDEN 72 9 VORES REDESIGN AF FOLKETINGETS WEBSITE DEN STATISKE RAMME 74 1

2 9.2 DET DYNAMISKE INDHOLD VURDERING AF REDESIGNET PROFESSIONEL VURDERING AF WEBSITET IMPLEMENTERING AF DET NYE WEBSITE I DEN SAMLEDE OPLYSNINGSTJENESTE KONKLUSION PERSPEKTIVERING: LITTERATUR BILAG BILAG 1: UDVIDET LÆSEVEJLEDNING BILAG 2: ILLUSTRATION AF VORES REDESIGN BILAG 3: KORT FRA NETMINERS UNDERSØGELSE BILAG 4: LARS QVORTRUPS SKEMA OVER SUBSYSTEMER 104 2

3 1 Indledning Dette speciale udspringer af et ønske om at forbedre Folketingets website, for på den måde at gøre den neutrale information om det politiske system mere inspirerende og brugbar for borgerne. Folketingets website fungerer i dag som en portal, hvor der kan søges information om love, debatter og det politiske system. Men websitet er meget lidt brugervenligt, hvilket har resulteret i, at informationerne på websitet er mest tilgængelige for de professionelle brugere politikere, embedsmænd, forskere og journalister. Vi mener, at Folketingets website i højere grad skal rettes mod de almene borgere, og at det er nødvendigt at prioritere borgeroplysningen højt. Politik er levende og bliver udført af levende mennesker med meninger, mod og magtintensioner dette skal Folketingets website illustrere. Folketinget skal ligeledes kommentere mediernes debatter løbende. Folketingets oplysning skal være mere proaktiv i en erkendelse af, at borgerne er interesserede i det samfund, der omgiver dem, men at interessen ikke udtrykkes i det klassiske partipolitiske engagement, men i et mere værdipræget enkeltsagsengagement. Vores udgangspunkt er, at oplysning er et gode, og at Danmark er et velfungerende demokrati med en politisk engageret befolkning. Der er en udbredt åbenhed i det danske administrative og politiske system, og der har aldrig været så gode muligheder for at få oplysninger, som der er i dag. Udgangspunktet er med andre ord rigtig godt. Men oplyst demokrati er ingen naturlov, og oplysning er noget, der stedse skal udvikles. I medierne og på universiteterne bliver der talt meget om politisk kommunikation, men fokus er på den professionelle partipolitiske kommunikation. Vi mener, at det er nødvendigt også at fokusere på det administrative system, da professionel politisk kommunikation ikke kun drejer sig om at hverve stemmer. Der er brug for en neutral modvægt til mediernes og partiernes udlægning af politik og politisk-administrative problemstillinger. Specialet skal ses som et kommissorium om borgeroplysning via internettet, som vi, efter aftale, giver til de ansvarlige på Christiansborg. 3

4 1.1 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående lyder vores overordnede problemformulering som følger: Hvorfor skal staten neutralt oplyse befolkningen om det politiske system, og hvordan kan Folketingets website fungere som portal for denne oplysning? Den primære grund til, at Folketinget lancerede websitet, var, at det skulle fungere som oplysningsportal. Den aktuelle version af Folketingets website løfter ikke oplysningsopgaven godt nok. Folketingets interne undersøgelser af det nuværende website viser, at sitet er svært tilgængeligt for den almene borger da det er uoverskueligt og er svært for brugeren at navigere rundt på sitet (cd-rom: Netminers slide 8 og Elisabeth Landbos slide 7 og 8 1 ). Vi vil gøre Folketingets website bedre. 1 Folketinget har fået udarbejdet 3 undersøgelser om borgerens opfattelse af Folketinget og om brugerens behov på Folketingets website. Undersøgelserne kan findes i deres fulde længde på den vedlagte cd-rom, men under fortrolighed, da de stadig bruges fortroligt af Folketinget. 4

5 2 Metode 2.1 Specialets struktur Når vi udvikler et nyt produkt, skal vi vide, hvad produktet skal bruges til, om der er behov for det, hvem der skal bruge det, hvad der er galt med det gamle, og hvordan det nye kan gøres bedre. Disse og andre spørgsmål illustreres i nedenstående skema, som har fungeret som en ramme for specialet, og som også afspejler rækkefølgen af kapitlerne. Modellen er inspireret af Jan Krag Jacobsens 25 spørgsmål. HVAD ER DET FOR ET PRODUKT? FOLKETINGETS WEBSITE ER DER BEHOV FOR PRODUKTET? JA, DER ER FLERE BEGRUNDELSER Rationale Kap HVAD SKAL PRODUKTET BRUGES TIL? OPLYSE BEFOLKNINGEN OM DET POLITISKE SYSTEM HVEM HENVENDER PRODUKTET SIG TIL? HELE DANMARKS BEFOLKNING HVILKE MEDIE BLIVER PRODUKTET SENDT I, HVAD ER DETS KARAKTERISTIIKA? ET WEBSITE PÅ INTERNETTET, DER HAR FLERE UNIKKE KARAKTERISTIKA Kap FINDES DER TIDLIGERE VERSIONER AF PRODUKTET? NEJ JA Medie FINDES DER TIDLIGERE VERSIONER AF PRODUKTET? JA Kap. 7 HVAD ER DER GALT MED DEN AKTUELLE VERSION? DEN OPLYSER IKKE PÅ EN TIDSSVARENDE MÅDE HVORDAN KAN DEN NYE VERSION GØRES BEDRE? MANGE ÆNDRINGER ER NØDVENDIGE Kap HVORDAN BLIVER PRODUKTET KONKRETISERET? Design DESIGN OG VEDLIGEHOLDELSE, GENNEM INSPIRATION FRA LIGNENDE WEBSITES HVILKEN KONTEKST INDGÅR PRODUKTET I? FOLKETINGETS OPLYSNINGSTJENESTE Kap Illustration 1: Vores model over et produktdesign, inspireret af Jan Krag Jacobsens 25 spørgsmål Illustration 2: Vores model over et produktdesign, applikeret på vores speciale Ovenstående spørgsmål bliver altså delt vi op i tre dele: 1) Rationalet. Hvorfor er oplysning om statens virke til borgerne nødvendig? 2) Mediet. En analyse af internettet som medie, og en analytisk gennemgang af Folketingets nuværende website. 5

6 3) Produktet. Designmæssige overvejelser i forbindelse med vores forslag til den nye version af Folketingets website. Den første del er begrundelsen til, hvorfor staten overhovedet skal bruge ressourcer på oplysning. Anden del forklarer, med hvilket medie denne oplysningsopgave bedst løftes. Tredje del belyser, hvordan denne oplysning i praksis skal udformes. Alle tre dele er altså nødvendige for at besvare problemformuleringen. De to første dele af specialet er teoretiske. Vi beskriver rationalet for oplysning og analyserer Folketingets website ved hjælp af teoretiske forklaringsrammer og en akademisk model. Den sidste del er praktisk designorienteret. Vi vil illustrere vores praktiske kompetencer inden for dette felt ved at udarbejde modeller og designs. Vi ser de tre dele som nødvendige led til at besvare problemstillingen, men er også bevidste om, at ved at tredele opgaven på denne måde er der er fare for, at vi sætter os imellem flere stole da hver af alle tre dele kunne udvides til et speciale i sig selv 2. Planlægning af specialet og ansvarsfordeling Kapitlerne 1 og er skrevet i fællesskab af Pernille Haurballe og Søren Lindgreen og begge er ansvarlige for indholdet. Pernille Haurballe er hovedansvarlig for kapitlerne 2-5. Søren Lindgreen er hovedansvarlig for kapitlerne 6-9. Pernille Haurballe og Søren Lindgreen er ansvarlige for konceptudviklingen bag det illustrative materiale (modeller, illustrationer og webdesign), men Søren Lindgreen er ansvarlig for den praktiske udarbejdning. Specialet fylder 73 normalsider. Specialeskrivningen er forløbet fra september 2005 til januar For at udnytte de 4½ måned bedst muligt valgte vi at afsætte tid i starten til den overordnede planlægning. Vi brugte metoder til at stukturere skriveprocessen og idégenereringen, som de er beskrevet i Viden, ledelse og kommunikation af Sisse Siggaard Jensen m.fl., og Projektledelse i løst koblede systemer af Søren Christensen og Kristian Kreiner. Kort fortalt har vi lavet Rich Pictures af specialets indhold, vi har inddelt skriveperioden i en række under-deadlines, og vi sørgede hurtigt for at skitsere alle projektets kapitler og give dem korte indholdsforklaringer. 3 I forberedelsen til interviewene har vi især været inspireret af den metode, Jan Krag Jacobsen fremlægger i hans bog Interview (1993). Han vægter den lyttende interviewer, der ikke slavisk følger forudbestemte spørgsmål, tungt. 2 Man må altid foretage et valg mellem dybde og bredde, når man arbejder med videnskabelige problemstillinger. I dette speciale går vi mere i bredden end i dybden. 3 Disse Rich Pictures er vedlagt på den medfølgende cd-rom. 6

7 Vi bruger interviewene som inspiration og dokumentation. De enkelte interview kan høres i deres fulde længde på den vedlagte cd-rom. Vi har valgt ikke at transskribere interviewene, da vi vurderer, at vi er mere tro over for materialet, når det gengives direkte. Dog har vi indekseret interviewene, så overblik lettere kan dannes. Når vi citerer de interviewede, fungerer det som ved andre citater, men i stedet for litterære referencer henviser vi til en titel på cd-rommen og et eksakt tidsrum på dette nummer. Vi er klar over, at vi lader enkeltpersoner repræsentere store grupper, og at vi derved kan få en forenklet opfattelse af de repræsenterede gruppers meninger og behov. Vi tager forbehold for dette i brugen af interviewene. Vi vedlægger en cd-rom til specialet, som indeholder vores interview og indekseringen af disse, Folketingets empiriske undersøgelser, Rich Pictures samt tidligere versioner af illustrationerne. Til design af de modeller og illustrationer, der vises i opgaven, har vi brugt Microsoft Word og Powerpoint samt Adobe Photoshop CS 2.2 Teori og empiri Teorien i specialet Der er to hovedteoretikere i specialet: Vi anvender Lars Qvortrups 4 tanker om det hyperkomplekse samfund, som den teoretiske ramme. Hans teorier bliver gennemgået i afsnit 2.4. Derudover tager vi udgangspunkt i Lisbeth Thorlacius 5 model til visuel kommunikation i vores analyse af Folketingets website denne vil blive beskrevet i kapitel 7. Derudover bruger vi en lang række teoretikere og samfundsdebattører i specialet se den udvidede læsevejledning i bilag 1. Endelig har vi hermeneutiske overvejelser, som bliver beskrevet i det følgende. Empirien i specialet Vores empiri er tredelt. 1) Vi har gennemført en række interview med forskellige relevante personer. Det drejer sig primært om ansvarlige for forskellige parlamenters websites samt eksperter inden for webdesign. 2) Vi har konsulteret en lang række websites, som vi bruger som inspirationskilder. 4 Lars Qvortrup er professor på Institut for Interaktive Medier ved Syddansk Universitet. 5 Lisbeth Thorlacius er ph.d., lektor i visuel kommunikation ved Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi ved Roskilde Universitetscenter. 7

8 3) Endelig benytter vi Folketingets interne undersøgelser, som omhandler borgeres forhold til Folketinget og brugernes mening om Folketingets website. Undersøgelserne er udviklet i 2004 og 2005, og der er benyttet forskellige metodiske redskaber til undersøgelserne. a. Den første undersøgelse, som er gennemført af tns Gallup, er gennemført blandt repræsentativt udvalgte danskere over 15 år. b. Den anden undersøgelse er udarbejdet af brugervenlighedseksperten, Elisabeth Landbo, og er udviklet på baggrund af åbne spørgsmål. Vi har kun kunnet få ét af disse spørgsmål fra Folketinget: Hvilke emner, områder eller funktioner savner du eventuelt på hjemmesiden?. Analysen af spørgsmålet bygger på besvarelser. Landbo har ikke samlet opgjort besvarelserne i statistikker og procenter, men ladet respondenternes udsagn stå for sig selv. c. Den sidste og tredje undersøgelse er gennemført af Netminers ApS, undersøgelsen er gennemført via et online pop-up spørgeskema på Folketingets website. I alt brugere har besvaret mindst et spørgsmål i spørgeskemaet, hvor der er skitseret lukkede svarmuligheder (enig, ikke enig osv.). Svarene er herefter samlet i et kort over besvarelserne. Netminers har kædet besvarelserne sammen med en overvågning af brugernes adfærd på websitet med henblik på at analysere sammenhængen mellem holdninger og adfærd (cd-rom: Netminers, slide 3). 6 Den første undersøgelse fokuserer på borgernes holdning til Folketinget, mens de to sidste fokuserer på brugernes opfattelse af Folketingets website. De tre undersøgelsers konklusioner er ikke enslydende. Der er eksempelvis forskel på, hvordan de forskellige respondenter opfatter brugervenligheden og navigationen på Folketingets website, ligesom der er forskellige målinger på respondenternes udtalelser om teksternes læsevenlighed. Da vi hverken har set spørgeskemaerne eller været tilstede under dataregistreringen, er det ikke muligt for os at undersøge validiteten af disse undersøgelser. Men der er tre væsentlige grunde til, at vi alligevel vælger at inddrage undersøgelserne: For det første hviler alle undersøgelserne på 6 Overvågningsmetoden er Netminers eget trackingprogram. Mere information kan hentes på De opstiller besvarelserne i et webmap, som illustreres som et koordinatsystem med to akser og fire felter. Det interessante, ifølge Netminers, ved webmaping er, at komplekse statistiske sammenhænge visualiseres som afstande mellem punkter i et kort jo mindre afstanden er mellem to punkter, desto stærkere er den statistiske korrelation. I stedet for at arbejede med abstrakte talstørrelser kan man således nøjes med at se på, hvordan de forskellige punkter fordeler sig i kortet. 8

9 store empiriske data, som ville have være umulige for os at indsamle. I alt over besvarelser. Det betyder, at undersøgelserne er langt mere repræsentative, end de undersøgelser vi selv ville kunne udarbejde. For det andet er undersøgelse gennemført af professionelle analytikere. For det tredje bruger Folketinget disse undersøgelser i deres redesign af det kommende website. Ved at benytte de samme undersøgelser har vi det samme empiriske fundament at diskutere ud fra, når vi skal præsentere vores redesign for de ansvarlige på Christiansborg. 2.3 Vores udgangspunkt og forforståelser Inden vi gik i gang med at skrive specialet, havde vi i andre studiemæssige sammenhænge benyttet Folketingets website. Vi havde igennem denne brug fået den opfattelse, at websitet ikke fungerede optimalt, hvilket også har været en bevæggrund for at skrive specialet. Vi har forsøgt at lægge denne forforståelse bag os i analysen af Folketingets nuværende website, blandt andet ved at gå metodisk til værks som nævnt ved brug af Lisbeth Thorlacius model til visuel kommunikation. Hermeneutik I specialet analyserer vi Folketingets website, vi forholder os til oplysningsproblematikken, og til sidst giver vi et bud på, hvordan et redesign af Folketingets website kunne se ud. I alle disse faser påvirker vores forudfattede holdninger resultatet. Dette kan ikke undgås, men ved hjælp eksempelvis hermeneutiske metoder og analysemodeller kan man lægge noget af subjektiviteten fra sig og forholde sig kritisk til den resterende subjektivitet: hvis man gør sig klart, hvornår subjektiviteten er den drivende faktor, kan man tage forbehold for det i analysen og konklusionen; når vi eksempelvis mener, at en given farve er bedst i en specifik situation, er det udtryk for en forforståelse. Denne forholden-sigtil-egne-forudindfattede-meninger er hermeneutikkens speciale. Hans-Georg Gadamer er en af de mest fremtrædende eksponenter for hermeneutikken 7. Hans grundtese er, at det er umuligt at adskille fortælleren fra det fortalte: En forsker vil altid være påvirket af sin historie og af sine fordomme (Gadamer 2004: ). Dette kan ikke undgås, men det kan medregnes, og derudfra kan man forsøge at være så nøgtern og neutral som muligt. Man skal med andre ord, gøre sig sine forforståelser klare. Dette illustrerer Gadamer i en hermeneutisk cirkel, som er en vekselvirkning mellem forståelse og forforståelse, se illustration 3. 7 Gadamer bygger videre på Martin Heideggers ( ) tanker. I specialet henviser vi kun til Gadamer. 9

10 Det er en grundantagelse for Gadamer, at et fænomen ikke kan forstås uafhængigt af dets kontekst. Formålet med en hermeneutisk fortolkning er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning (Kvale 1994:56). En tekst er alle typer skreven tekst samt sproget (Gadamer 2004:157, 255f). Den hermeneutiske cirkel er et redskab til at opnå denne gyldige og almene forståelse/fortolkning. Genstanden for den klassiske hermeneutik er en skreven tekst, og formålet er at finde sandhedsindholdet i denne tekst. Den klassiske hermenuetiske cirkel består af en vekselvirkning mellem tekstdelen og teksthelheden. Fortolkeren (subjektet) er uden for cirklen (objektet) (Fredslund 2001:30). Den hermeneutiske cirkel kan også forstås som forholdet mellem tekst (tekst, tale, handling og frembringelser) og kontekst, således at enhver tekst skal betragtes som en del af en større helhed bestående af kulturelle, historiske og Forforståelse Forståelse Illustration 3: Gadamers hermeneutiske cirkel. Med vekselvirkning mellem forståelse og forforståelse. sociale kendetegn. Formålet er at genopleve forfatteren bag det forfattede. Fortolkeren (subjektet) er uden for cirklen (objektet) (Ibid.). Gadamer mente ikke, at man kan adskille fortolkeren og hans fortolkning fra hinanden. Han placerer subjektet inden for den hermeneutiske cirkel, altså som en del af objektet. Hermed er Gadamers hermeneutiske filosofi et brud med den traditionelle hermeneutik, idet han ikke betragter objekt og subjekt som adskilte størrelser. I stedet mener han, at man altid og uvilkårligt vil inddrage sin egen forforståelse i forståelsen. Ifølge Gadamer kan den hermeneutiske cirkel bruges på al forståelse og viden (Fredslund 2001:30). For Gadamer handler det om relationen mellem fortolkerens fordomme og den forståelse, der ønskes opnået, og hvordan fordommene og ønsket gensidigt betinger hinanden (Gadamer 2004:258). At forstå er altså ikke et spørgsmål om, at subjektet blot observerer andre forståelseshorisonter det er nødvendigt, at fortolkeren inddrager sin egen historie i analysen. I specialet anvender vi hermeneutikken, som Gadamer fremlægger den. I praksis betyder det, at vi tager det som et grundvilkår specialet igennem, hvorfor vi ikke beskriver vores forforståelser ved hvert enkelt delelement i opgaven (hvordan vi har læst en bog etc.). Men hver gang vi drager en konklusion, nævner vi, hvor vi er blevet inspireret til denne, eller hvor vi finder belæg for denne påstand, og de steder, hvor det er os selv der er ophavsmænd blandt andet ved designet vil vi gøre os overvejelser om, hvorfor vi gør, som vi gør. I forlængelse af problemformuleringen har vi nogle forståelser, som vi vil teste og problematisere. 10

11 Vores forforståelser 1) Oplysning om det politiske system til borgerne er en nødvendig stabiliserende faktor i et samfund som det danske. Derfor er det nødvendigt, at politikerne garanterer denne oplysning, og at borgerne selv gør en indsats for at tilegne sig den. 2) Internettet er et oplagt medie til at formidle denne oplysning, da internettet bedst lever op til de formidlingskrav, et hyperkomplekst samfund stiller. 3) Folketingest website fungerer ikke for den almene borger, da det er for kompleks og funderet på interne politiske koder. 4) Den neutrale oplysning på Folketingets website skal være mere offensiv, da borgernes opmærksomhed ellers ikke kan fastholdes. Oplysningsoptimister - Vores syn på begrebet oplysning Det centrale begreb i specialet er oplysning. Om man synes, information er et gode, er, så vidt vi kan se, et spørgsmål om ideologi og forforståelse eksempelvis kan man argumentere mod oplysning ud fra et religiøst eller politisk synspunkt (fx fascisme). Vi ser den historiske udvikling som én lang proces, hvor mennesket er blevet stadig mere oplyst, og hvor den akkumulerede viden, har forbedret livsvilkårene for alle verdens borgere. Fra de første nomadesamfund til de overnationale institutioner i dag ser vi udviklingen som små skridt mod et rigere og mere retfærdigt samfund, hvor det enkelte individ lever længere og bevæger sig højere op i Maslows behovshierarki. Dette er også en af Bjørn Lomborgs 8 pointer i hans omdiskuterede bog Verdens sande tilstand. Vi har oplevet en vækst i den menneskelige velstand uden sidestykke. Over de sidste 40 år er alle både i- og ulande blevet mere end tre gange rigere. Set over et længere perspektiv har væksten været ganske overvældende. Danskerne er blevet mere end 18 gange rigere over de sidse to hundrede år. Vi har fået mere fritid, mere sikkerhed og færre ulykker, mere uddannelse, flere goder, højere indkomst, mere mad og et sundere og længere liv. (Lomborg 2003:250) Drivkraften i denne vækst har været velfungerende demokratier, og forudsætningen for velfungerende demokratier er en accept fra borgerne. En sådan accept, mener vi, bygger på borgernes forståelse af samfundet. Vi argumenterer for, at oplysning er et gode, men vi er klar over, at der også findes bagsider ved oplysningen: Man kan i flæng nævne atomvåben, naturødelæggelser, computervira og personlige sammenbrud som eksempler på, hvordan fremskridtsiveren har haft negative konsekvenser. Oplysning 8 Associeret professor ved Copenhagen Business School, tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering 11

12 er derfor ikke et entydigt gode, da nogle mennesker vil blive hægtet af, hvis øget information er lig øget ansvar og selvbetjening. Begrebsafklaringer Der er fire ord og begreber, som er centrale i problemformuleringen, og derved for specialet. Det drejer sig om neutralitet, oplysning, det politiske system samt Folketinget. Vi vil kort redegøre for, hvordan vi bruger disse begreber. Neutralitet Vi definerer neutralitet som en tilstræbt upartisk personlig vurdering mellem flere rigtige løsninger. En vurdering, der er kontrollerbar og kritiserbar. Vi har udviklet en model, der skitserer et kontinuum, hvor neutralitet befinder sig et ikke-bestemt sted mellem den rene objektivitet og den rene subjektivitet en intersubjektivitet. Matematisk bevis En tilstræbt upartisk personlig vurdering mellem flere rigtige løsninger. En vurdering, der er kontroller- og kritiserbar Individets ubevidste tanker Ren objektivitet Neutralt Ren subjektivitet Illustration 4: Kontinuum over neutralitet. Udviklet af Lindgreen/Haurballe Vi bruger neutralitet frem for upartisk, objektivt eller sandt. Leksikalt henviser neutralitet til en upartisk adfærd over for krigsførende stater. Begrebet neutralt henfører i kemien til en vandig blanding med phværdien 7 mellem syre og base. Den nærmeste leksikale definition, vi har fundet på vores forståelse af neutralitet, er dog beskrivelsen af objektivitet: Objektivitet, upartiskhed. Kravet om objektivitet forstås normalt som et krav om, at en person og hans udsagn skal være kendetegnet af saglighed og uafhængighed af personlige (subjektive) forhold. Normalt kaldes en antagelse derfor objektiv, hvis den er uafhængig af tilstand, beskaffenhed, ønsker og bestræbelser hos den, der hævder den. Den objektive antagelse anses undertiden for en erkendelse, som stemmer overens med faktiske forhold, i modsætning til en subjektiv antagelse, der kun udsiger noget om, hvordan den person, der hævder antagelsen, opfatter disse forhold (Carl Henrik Koch i Den store danske encyklopædi). Vi er enige i ovenstående definition, men bruger begrebet neutral frem for objektiv, da vi vurderer, at objektivitet konnoterer, at der er en sandhed: at der er et rigtigt svar. Det neutrale fordrer, at man lægger kendsgerningerne frem uden indblanding af egne holdninger, så modtageren selv kan bedømme og dømme. 12

13 Vi mener, at neutralitetsbegrebet i politiske sammenhænge er at foretrække. Det skyldes begrebets historiske betydning som en part mellem krigsførende parter. Dette billede passer, med visse modifikationer, på Folketingets rolle mellem de forskellige politiske partier: Administrationen i Folketinget skal servicere alle politikere, ligegyldig politisk observans, og må ikke forfordele nogle frem for andre. Oplysning At skelne mellem kommunikation og oplysning er kompliceret. Vi forudsætter, at der skal være en interaktion mellem minimum to individer, førend der kan være tale om kommunikation. Oplysning er en proces mellem en afsender og en modtager men hvor der ikke behøver at være en faktisk modtager. Når vi bruger begrebet oplysning, så omhandler det videregivelse af viden og informationer om det politisk administrative system i Danmark. De nærmere processer i forbindelse med selve oplysnings-/ kommunikationsprocessen behandler vi i kapitel 5. Neutral oplysning Vi mener, at det er muligt at fremlægge oplysninger neutralt! Hvis en afsender formidler information og er klar over, at egen historie og egne forforståelser spiller afgørende ind på vedkommendes forståelse og fortolkning, men vedkommende forsøger at sætte sig ud over disse, så er der tale om neutral oplysning. Neutralitet er netop en menneskelig handling. Vi mener ikke, at man kan tale om en absolut neutralitet, da det så vil blive en transcendental sandhed og derved ikke neutralitet. Den neutrale oplysning kan kritiseres og problematiseres. Den neutrale oplysning ligger mellem den guddommelige åbenbaring og den demagogiske overtalelse. Jævnfør Qvortrup, som vi behandler i næste afsnit, er det ikke muligt at stadfæste én rigtig forklaring. Der findes mange forskellige forklaringsrammer, som hver især forklarer en given information ud fra deres subsystem. De enkelte subsystemer kan vælge at formilde oplysning neutralt eller partisk efter forgodtbefindende. Folketinget Folketinget er en todelt institution: På den ene side er Folketinget Danmarks lovgivende forsamling, og samlingsstedet for landets 179 folkevalgte repræsentanter. På den anden side er Folketinget en offentlig administrativ instans, der faciliterer de folkevalgtes arbejde. Det er denne administration der forestår informationstjenesten. Den skal være neutral. 13

14 Det politiske system Det politiske system er svært at afgrænse. Når vi bruger begrebet det politiske system inkluderer det beskrivelse af Danmarks repræsentative demokrati, magtens tredeling, de politiske partier, embedsmandsværket, lovtilblivelse, de enkelte politikere, samt den noget vage afgrænsede livet på Christiansborg. 2.4 Specialets grundlæggende teori: Det hyperkomplekse samfund Der stilles i dag mange forskellige krav til Folketingets website, og vi mener ikke, at den aktuelle version honorerer disse. For at forstå kravene bliver man nødt til at forstå, hvem der stiller disse krav. Forklaringen af samfundet Verden forstås forskelligt, alt efter hvilken forklaringsramme man benytter. Forklaringerne af det samtidige samfund har ændret sig igennem verdens historie, og de forskellige forklaringer har stor betydning for, hvorledes man forstår sine omgivelser og derved agerer i og på disse: Den samme verden (mennesker, natur, fysik etc.) forstås radikalt anderledes, hvis man eksempelvis tror, at alt sker efter en guddommeligt fastlagt masterplan, end hvis man forklarer alt ud fra et eksistentialistisk tilfældighedsprincip, eller hvis man er liberalist eller socialist. Hvis man ønsker at forstå samfundet anno 2006, er det, ifølge Lars Qvortrup, ikke fyldestgørende at forklare det på samme måde, som man forklarede det industrielle samfund, blot med den ændring, at alting går hurtigere. Der skal en anden forklaringsramme til, da de tidligere forklaringer ikke kan rumme den kompleksitet, som findes i dag. Qvortrup mener, at samfundet i dag, er radikalt anderledes. En af årsagerne til dette er fremkomsten af it og computere (Qvortrup 1998:11). Det er i stigende grad blevet et indiskutabelt udgangspunkt, at det moderne samfund er et komplekst, socialt opsplittet samfund, som intet individ længere har noget overblik over, og som der ikke findes én samlet socialsemantik for (Qvortrup 1998:44). Lars Qvortrup præsenterer i sin trilogi Det hyperkomplekse samfund (1998), Det lærende samfund (2001) og Det vidende samfund (2004) tankerne om det hyperkomplekse samfund. 9 Han inddeler den menneskelige historie i tre perioder; i en traditionel periode, hvor man forklarede verden ud fra en deocentrisk forklaringsramme, en moderne periode, hvor forklaringen var antropocentrisk, og endelig vores samfund, hvor forklaringsrammen er polycentrisk. 9 Qvortrup er inspireret af Niklas Luhmann, og viderefører den systemteori, som udsprang af Talcott Parsons funktionalisme. 14

15 Det traditionelle samfund Den deocentriske forklaringsramme Det moderne samfund Den antropocentriske forklaringsramme Det hyperkomplekse samfund Den polycentriske forklaringsramme 1400-tallet 1900-tallet Illustration 5: Oversigt over forskellige samfundstypers udbredelse og samvirke over tid (Qvortrup 1998:81) Som det kan ses af modellen, overlapper de forskellige perioder hinanden, og de tidsmæssige angivelser er udtryk for, hvornår de forskellige forklaringsrammer var de mest almindelige. Så det er ikke ensbetydende med, at det traditionelle samfund forsvandt natten over efter 1400-tallet, og alle begyndte at forklare verden ud fra en antropocentrisk forklaringsramme. De forskellige forklaringsrammer kan godt eksistere simultant i det samme samfund til samme tid: Borgeren i New York forstår verden anderledes end landmanden i en flække i Midtvesten. Lad os kigge lidt nærmere på de tre perioder: Det traditionelle samfund er et simpelt samfund, der blev forklaret ud fra en deocentrisk forklaringsramme en forklaringsramme, hvor gud er i centrum. Det er det guddommelige, der er den basale kode for observationerne og for samfundets kommunikation (Qvortrup 1998:134). Verden kan så at sige forklares udefra. Den omverden, som iagttages, og iagttageren selv indgår begge i den universelle orden, hvorfor denne orden uden principielle problemer kan iagttages som et hele. Forklaringerne er statiske og endelige. Der er en overordnet skaberplan, og mennesket er statist i denne plan man kunne diskutere, hvad Gud ville mene om dette eller hint, men der var ikke tvivl, om at alle var underlagt Gud. Skæbnen var den kulturelle metafor (Qvortrup 1998:73). Illustration 6: Den deocentriske forklaringsramme. Lindgreen/Haurballe I det traditionelle samfund tog man det for givet, at der kun var denne ene måde at forstå verden på. I den daglige omgang mellem mennesker var en sådan guddommelig orden også aktuel: Man kendte sin plads og opførte sig derefter. Præster var magtfulde personer, og det var naturligt, at nogle var livegne for andre, og kvinder var andenrangsmennesker. Verden blev i kunsten gengivet sådan som den ser ud, den var så fotografisk, som teknikken tillod, og det var kun guder, sagn og konger, som blev portrætteret. 15

16 Det moderne samfund er et komplekst samfund, der forklares ud fra en antropocentriske forklaringsramme en forklaringsramme, hvor mennesket er i centrum. Det var ikke længere Gud, der var i centrum for alle forklaringer og mål, men derimod mennesket selv. Mennesket kunne selv og ville selv. Mange forskellige forklaringer fremkom, nogle beholdt det guddommelige, andre forkastede det. Men karakteristisk for dem alle var, at den valgte ramme kunne forklare hele samfundet det var forklaringsrammer der gjorde krav på almengyldighed. Man gik ud fra, at hvis man (mennesket som en del af verden) rationaliserede sig grundigt nok frem, ville sandheden findes. Rationalet var den kulturelle metafor (Qvortrup 1998:73). Samtidig blev den menneskelige erkendelse problematiseret hvordan ved jeg, hvad jeg ved? var et spørgsmål, der blev ret på forsøgt mange besvaret forskellige på mange måder. forskellige måder. Beskueren var bevidst om, at der fandtes andre forklaringsrammer, men mente, at den, han selv benyttede, var den eneste rigtige. De forskellige forklaringsrammer kunne inkludere hele samfundet. Man gik ud fra, at alle ville kunne se det rigtige i ens forklaring, hvis de bare fik den forklaret godt nok. Illustration 7: Den antropocentriske forklaringsramme. Lindgreen/Haurballe I kunsten giver det antropocentriske fokus sig først til utryk ved, at man stadig malede de klassiske motiver, men at perspektivet blev flyttet i øjenhøjde et kendt eksempel er Leonardo da Vincis Sidste nadver (Qvortrup 1998:97). Senere hen bliver der malet almindelige mennesker og ting, og senere med impressionisterne er det portrætterede ikke længere fotografisk gengivet, men derimod kunstnerens udtryk af egne indtryk. Alt dette var udtryk for, at man ikke længere accepterede ét autoritativt facit. I den daglige kommunikation blev der også flyttet grænser; konge og adel havde ikke længere smags- og magtmonopol, og kirken er direkte udfordret. Man krævede at blive behandlet som ligemænd. I vores aktuelle samfund er den antropocentriske forklaringsramme ikke længere fyldestgørende. Der findes ikke én given forklaring, én autoritativ encyklopædi, men derimod et uendeligt antal forskellige synspunkter og 'facitlister', som alle er lige gyldige, lige som i den antropocentriske forklaringsramme. Den enkelte forklaringsramme kan stadig godt mene, at dens synspunkt er det rigtige, men det vil være en misforståelse, hvis det ikke medregnes, at der findes andre forklaringsrammer med hver deres synspunkter, og at ens synspunkt bliver betragtet meget forskelligt, alt efter hvem der betragter det. Dette er et polycentrisk samfund, der er hyperkomplekst: komplekst i anden grad. 16

17 Et hyperkomplekst samfund kan ikke overskues fra noget enkelt observationspunkt (det være sig eksternt eller internt), men må iagttages fra en flerhed af observationspunkter med hver deres iagttagelseskode. En stor del af disse iagttagelser er iagttagelser af iagttagelser (Qvortrup 1998:30). Disse koder og de medier, som de udtrykkes igennem, varierer alt efter det enkelte socialsystem: I det økonomiske socialsystem er mediet penge, og koden er over- eller underskud på budgettet, i det politiske socialsystem er mediet magt, og koden er mere eller mindre magt. På samme måde er der koder og medier for videnskab, intimforhold, religion, etik, kunst, retssystemet, massemedier etc. (Qvortrup 1998:176-77). Vi vil i kapitel 3 påvise, at der også er forskellige koder til at begrunde, hvorfor staten skal oplyse borgerne om det politiske system. Illustration 8: Den polycentriske forklaringsramme. Lindgreen/Haurballe I det hyperkomplekse samfund zapper folk mellem forskellige forklaringsrammer, alt efter hvilken problemstilling der er aktuel for den enkelte 10. Antiautoriteten og troløsheden er tiltagende, hvilket blandt andet betyder, at borgerne ikke nødvendigvis er tro over for et politisk parti hele livet. I kunsten betyder polycentrismen, at kunstneren opfordrer beskueren til at interagere i værket, eller at værket ændrer sig over tid. Eksempelvis objekter, der forfalder, eller video- eller lydkunst, der aktivt bruger iagttageren: Værket er aldrig det samme, og kunstnerens fortolkning er ikke den eneste rigtige. Kommunikation i et hyperkomplekst samfund betyder iagttagelser af iagttagelser. Dette vil blive uddybet med Folketinget som case. Kommunikative iagttagelser Oplysningen fra Folketinget til borgerne kan ses som en kommunikation mellem afsender og modtager mellem A og B. Ud af mange muligheder vælger A en bestemt information, der skal formidles, og en bestemt måde, denne skal meddeles på. Der skal altså skelnes mellem form og indhold det der siges, og den måde det siges på (Qvortrup 1998:165). Efter A s to selektioner vælger B så en tredje selektion måden A s budskab skal forstås på. Dette resulterer i en handling fra B s side. Dette er kommunikationens første-ordens iagttagelse, hvor 10 Folketingets interne undersøgelser viser, at den enkelte borger bruger forskellige kanaler tv, aviser, radio, internet, bøger, telefon mm., når borgeren finder viden om demokrati og folkestyre (tns Gallup cd-rom, slide 4 og 8). 17

18 modtager iagttager et budskab fra afsender og handler derpå (afvisning er også en handlen). Dette er dog en forsimplet udlægning af kommunikationssituationen, siger Qvortrup, for reelt følger der en række selviagttagelser med i en konkret kommunikationssituation. A og B iagttager deres egne kommunikative selektioner, og de iagttager hinandens selektionskriterier man tænker over, hvorfor en given situation bliver iagttaget, som den gør. Dette er anden-ordens iagttagelse. Dette stemmer overens med Gadamers hermenutik. Iagttagelserne stopper dog ikke her: A og B iagttager også de institutionelle rammer, som de forskellige selektioner er foretaget i: Der er forskel på, hvordan man reagerer på ordren åbn din taske, alt efter om udtalelsen kommer fra en lille gadedreng eller en tolder i lufthavnen, da man sætter afsenders ord ind i en kontekst. Dette er tredje-ordens iagttagelse (Qvortrup 1998:168ff). Nye krav til Folketingets website Det, at interaktionen mellem mennesker er præget af tredje-ordens iagttagelser, betyder, at Folketinget bliver nødt til at forholde sig til, at deres budskab bliver iagttaget på en lang række forskellige måder, da der er mange forskellige modtagere. Det betyder, at der er mange forskellige forestillinger om, hvad der er relevant politisk viden. På deres website skal Folketinget fremlægge en lang række informationer, som de finder relevante for de enkelte målgrupper gennem en kontinuerlig iagttagelse af disse, og så lade de forskellige målgrupper iagttage afsenderen og det afsendte budskab, som de nu finder bedst. Dette kan være igennem en egen redaktion, der forklarer, hvad der sker på Christiansborg i et nyhedssprog. Derudover skal målgruppen have mulighed for at respondere på afsenders budskab. Vores påstand er, at denne generelle læring og samfundsmæssige dannelse vil blive hjulpet godt på vej af en mere offensiv oplysning fra folkestyrets side. Der findes ikke én sand version af virkeligheden. Hverken for medierne eller for Folketinget. Der findes derimod forskellige fortolkninger og prioriteringer, og de forskelliges prioriteringer kan så holdes op mod hinanden. Medierne har også et salgsfremmede formål, mens Folketinget udelukkende har et demokratifremmende formål, men ingen af de to instanser har patent på sandheden. De fremlægger hver deres version af virkeligheden. For Folketinget er der vigtige neutralitetsmæssige problemstillinger forbundet med den måde, de strukturerer og prioriterer oplysningen på. Vi mener, at Folketinget skal fungere som et neutralt 18

19 spejl af mediernes historier, samtidig med at det fungerer som et samlingssted for neutral information om det politiske system. I Det hyperkomplekse samfund skitserer Lars Qvortrup de store forandringer, der foregår i samfundet. Bogen er forklarende, men uden egentlige modeller til hvordan man som borger og beslutningstager skal forholde sig til disse omvæltninger, og hvorledes man skal ændre praksis. Det råder han bod på i Det lærende samfund. Det lærende samfund er handlingsplanen til det hyperkomplekse samfund. Qvortrup spørger, hvordan man skal forholde sig til den aktuelle samfundsomvæltning; skal man forsøge at sætte tiden i stå og vende tilbage til en antropocentrisk forståelse af verden, eller skal man blive ved med at sætte tempoet op? Ingen af delene, mener han. Det der skal til, siger han, er læring og oplysning (Qvortrup 2001:149ff). Staten skal lære borgerne at klare sig selv. Den vigtigste ledelsesopgave er ikke selv at træffe beslutningerne vedrørende medarbejderes individuelle handlinger (hertil er de fleste organisationer simpelthen for komplekse), men at skabe rammer for at medarbejderne selv kan træffe velbegrundede beslutninger (Qvortrup 2001:151). Qvortrup taler her om medarbejdere i en virksomhed eller en institution, men vi mener, at det godt kan overføres på borgerne i staten. Førend en organisation, det være sig en virksomhed, en kommune eller staten, skal kunne klare sig i en hyperkompleks verden, er det nødvendigt, at den løbende kan ændre sin funktionsmåde, og dette er kun muligt igennem løbende læring. Det er den lærende organisation, og den består af konstant lærende individer. I Det vidende samfund forklarer Qvortrup nærmere, hvad viden er, og hvorfor det er nødvendigt med en dannet befolkning. Endeligt er det væsentligt at huske på, at websitet er en hyperkompleks konstruktion internettet og websitet eksisterer først, når brugeren bruger det når det bliver iagttaget. Og den kontekst, det bliver iagttaget i, vil skifte også for den enkelte bruger. Så for at forstå mediet, skal man forstå hyperkompleksiteten. 19

20 2.5 Fra det nuværende til det kommende website I specialet tager vi udgangspunkt i den aktuelle version af Folketingets website og analyserer os frem til, hvordan vi mener, den næste version bør se ud. Folketingets nuværende website, er ikke blevet ændret siden 1997 (cd-rom: Sørensen ). Aktuelt ser websitet sådan ud: Illustration 9: Folketingets website, 10. november Vores redesign af Folketingets website ser således ud: Illustration 00: Vores redesign af Folketingets website. Lindgreen/Haurballe

21 3 Hvorfor I Bronx Zoo i New York er der sat en messingplade op ved siden af en planche, der viser befolkningstilvæksten og antallet af dyrearter, der udryddes. På pladen står der: In the end, we conserve only what we love, we will only love what we understand, we will understand only what we are taught. Teksten henviser til menneskets forhold til naturen, men kan lige så godt overføres til borgerens forhold til samfundet: Borgerne kan kun lære at holde af samfundet og finde incitament til at opretholde det, hvis de kender dets forudsætninger. Dette speciale er primært en analyse og et redesign af et website, men handler indledende om rationalet for formidlingen af politiske problemstillinger og oplysning om det politiske system. Meningen med vores version af Folketingets website er, at brugerne hurtigt skal kunne finde de oplysninger, de søger, og at de kan få et billede af, hvad politik omhandler. Politik handler, udover love og paragraffer, om følelser og visioner, om magt og alliancer. Det er emner, som er blevet beskrevet i litteraturen altid og er noget, folk kan forholde sig til, men det er ikke noget, der fremgår af Folketingets nuværende website. Vi analyserer ikke bestemte politiske magtalliancer eller tager udgangspunkt i særligt visionære politikere, men det er et omdrejningspunkt for hele specialet, at politik er levende, og at dette liv skal tydeliggøres på websitet. Vi mener, at det vil skabe større engagement hos borgerne. I specialet belyser vi, hvorfor sådan et engagement er vigtigt, og hvordan kravene til, hvad der engagerer, ændrer sig over tid. Det følgende kapitel er et historisk og debatterende afsnit om de bevæggrunde, der ligger til grund for, at borgerne skal oplyses om statens virke, og om hvorfor oplysning til borgerne er nødvendigt. Vi begynder med et kort rids af oplysningstiden, da det er her, den systematiske oplysning til borgerne begynder 3.1 Den oplyste borger Oplysning handler kort sagt om, at den enkelte har et så godt vidensgrundlag, at vedkommende kan tage selvstændige beslutninger. Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse. Sapere Aude! Hav mod til at betjene dig af din forstand! er altså oplysningens valgsprog (Immanuel Kant, gengivet i Pedersen 2002:22). 21

22 Oplysningstiden 1700-tallets oplysningstid var på mange måder en brydningsfuld tid. Her blev gjort op med en række gamle og velbevarede rettigheder og forestillinger. Folket begyndte at frigøre sig fra kirke, konge og adel. Det var en bevægelse, der fandt sted i hele den vestlige verden. Franskmanden Charles-Louis de Secondat Montesquieu ( ) og englænderen John Locke ( ) gjorde sig tanker om en ny form for statsdannelse og magtopdeling. Tyskeren Immanuel Kant ( ) undersøgte menneskets erkendelsesevne, og amerikaneren Benjamin Franklin ( ) var med til at skrive Uafhængighedserklæringen. Borgerskabets holdninger blev toneangivende både inden for handel, stil og kunst. Isaac Newton ( ) gjorde op med samtidens verdensforståelse, og verdenshandlen begyndte for alvor at blomstre. Oplysningstiden dækker over mange ting, mange mennesker, og alt efter temperament kan den karakteriseres god eller slet (Pedersen 2002 og Møller 1996). Ifølge Thomas Bredsdorff kan oplysningstiden dækkes af seks begreber; den var antiautoritær og antielitær, man begyndte at interessere sig for ligeret og troede på, at verden var forbederlig. Oplysningstiden var gennemsyret af empirisme og tolerance (Bredsdorff 2004: 7-8). Franskmanden François de Voltaire ( ) var nok den mest ihærdige forkæmper for oplysningen, og personificerer de seks ovenstående begreber (Voltaire 1966, Bredsdorff 2004 og Ipsen 1891). Der fandtes, som nævnt, mange store mænd i oplysningstiden. Men ham vi i specialesammenhæng finder mest spændende, er Denis Diderot ( ), da han var hovedmanden bag det første store oplysningsværk rettet mod borgerne. Tankerne bag dette værk kan sammenlignes med vores tanker angående et oplysningssite som Folketingets. Denis Diderot var en boghandler i Paris, der af André Le Breton fik til opgave at oversætte Ephraim Chambers Cyklopaedie, or Universal Dictionary of Arts and Sciences til fransk. Diderot så straks muligheder og overtalte Le Breton til at lave et omfangsrigt oplysningsværk, der indeholdt alle kendte forfattere, alle kunstarter og håndværk. Viden skulle ud til folket. Diderot blev den ansvarshavende redaktør på den store franske encyklopædi, Encyclopédie ou Directionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers, der udkom i 17 tekstbind og 11 planchebind i perioden 1751 til 1772 (Pedersen 2002:74ff og Ipsen 1891). Diderot mente, at leksikale værker skulle give oplysning til dem, for hvem den ellers ville have været utilgængelig (Pedersen 2002:6). Hvis borgerne havde tilgang til viden om forskellige emner, ville de bedre kunne forstå deres samtid og lettere udbygge deres allerede eksisterende viden. Viden skulle erstatte tro og især overtro: et tydeligt billede på overgangen fra det deocentriske til det antropocentriske. Diderot mente dog, at opslagsværker aldrig ville kunne erstatte de specifikke fagbøger. Qua internettet 22

23 er ideen om det altomfavnende opslagsværk i dag tættere på at være en realitet. Kritik af oplysningstidens objektivet Begrundelsen for, hvorfor Folketinget skal varetage et oplysningsarbejde, lader vi tage afsæt i oplysningstidens idealer. Der er dog vigtige forbehold, der skal tages. Vi fokuserer på ideen om, at oplysningen skal gøres tilgængelig, men vi er uenige i oplysningsfilosoffernes objektivistiske syn på oplysningen: at den forklaring, som de fremlagde, var den autoritativt sande. Gadamer kritiserer også oplysningstidens objektivitet: Oplysningsfolkene inddrager ikke sig selv i den fortolkning og forklaring, de fremfører. I deres kritik af religiøse fordomme tager de afstand fra alle fordomme og sætter deres lid til den rene fornuft og på den måde kan der ikke, ifølge Gadamer, opnås egentlig forståelse (Gadamer 2004:259ff), jf. den hermeneutiske cirkel. 3.2 Seks begrundelser for oplysning Det er almindeligt accepteret, at borgerne i et demokrati skal være oplyste. Eksempelvis siger Lis Togeby, formanden for Magtudredningen, følgende om borgeres stillingtagen til politiske spørgsmål: Skal man kunne tage kvalificeret stilling til politiske spørgsmål, må man nødvendigvis besidde tilstrækkelig viden om de forhold, der er til debat. Man har også behov for en vis mængde viden om politiske institutioner, grupperinger og personer, hvis man skal orientere sig i det politiske liv og finde ud af, hvordan man kan gøre sine interesser gældende (Togeby 2004:191). Igennem vores empiriindsamling har vi spurgt mange mennesker om, hvorfor staten skal oplyse befolkningen, og vi er oftest stødt på den overordnede begrundelse, at oplysning er demokratiets grundpille eller det skal den bare. Vi er helt enige i disse antagelser, men vil gerne gå lidt dybere i forklaringen, da der ellers er fare for, at det ender med floskler og skåltaler, hvor ingen ved, hvad den anden mener. Begrundelsen skal blandt andet retfærdiggøre brugen af skattekroner på et website samt motivere de ansatte i deres arbejde i oplysningstjenesten. Vi har ikke fundet én dybdegående forklaring på, hvorfor oplysning egentligt er et gode. Dette skyldes, at der simpelthen ikke længere findes én altoverskyggende forklaring, men derimod en lang række forskellige forklaringer. Ifølge Lars Qvortrup anskuer forskellige subsystemer et emne så forskelligt, at de ikke vil kunne blive enige om, hvor vigtigt det er i forhold til andre. Dette gør sig også gældende for synet på oplysning. Se bilag 4, hvor vi gengiver Qvortrups skema over forskellige subsystemer. 23

24 Vi fordeler begrundelsen for, hvorfor staten skal oplyse borgerne i seks kategorier: en ideologisk, en anti-populistisk, en teknisk, en juridisk, en økonomisk og en path-dependence-begrundelse. Andre subsystemer kan sikkert komme med endnu flere begrundelser, men vi vurderer, at disse seks er de vigtigste. Denne opdeling er nødvendig, da verden i dag, ifølge Qvortrup, er så kompleks, at den nødvendiggør en mangfoldighed af iagttagelsesoptikker (Qvortrup 1998:43). Begrundelserne er generelle, så de er ikke kun aktuelle i forbindelse med Folketingets website. Skematisk oversigt over begrundelserne Kommunikation, der gentages over tid, stabiliserer bestemte temaer og koder. Når individer kommunikerer i forhold til sådanne stabile temaer og koder, danner de sociale systemer (Qvortrup 1998:175). Alt efter hvilket semantik man bruger, vil forklaringen på spørgsmålet om, hvorfor staten skal oplyse borgerne om det politiske system være forskellig. Hvert socialsystems forklaringsramme bliver kategoriseret forskelligt Qvortrup taler blandt andet om forskellige koder, ydelser og former for institutionalisering. Koderne er de værdisæt, som samfundet vurderes ud fra. Ydelsen er den måde, de forskellige sociale systemer bidrager til de andre systemer og individer i samfundet. Institutionaliseringen henviser til den måde, subsystemerne bliver rammesat; kristendom bliver institutionaliseret i kirken og videnskab bliver institutionaliseret på universiteter og forskningsinstitutioner (Qvortrup 1998:175ff). De enkelte socialsystemer kan godt institutionaliseres flere forskellige steder. Nogle gange kan det være svært at præcisere de respektive koder og ydelser, da de kan gå på tværs af flere systemer. I nedenstående skema har vi skitseret de seks begrundelser, ud fra deres koder, ydelser og institutionaliseringer: Ideologi vælde Antipopulisme Teknik Begrundelse for oplysning Kode Ydelse Institutionalisering Oplysning er en demokratisk nødvendighed Neutral oplysning skal fungere som en modvægt til en stigende populisme Hvis borgerne er oplyste, giver de bedre modspil til politikerne og administratorerne, så disse udfører deres arbejde bedre Demokrati / Elite- Mere eller mindre populisme Bedre eller dårlige administration Retfærdighedssans Nuancering Optimering Samfund Medier Administration Jura At oplyse er lovpligtigt +/- lovpligt Konflikt-regulering Domstole Økonomi stillelse Pahtdependence Det er rentabelt for et samfund, hvis borgerne er oplyste Oplysning bliver opfattet som noget umisteligt fra borgerne. Folk er blevet vant til lækkert layout dette er blevet et krav. Mere eller mindre institutionaliseret +/- penge Behovstilfreds- Nødvendighed Skema 1: Seks begrundelser til hvorfor staten skal oplyse borgerne om det politiske system. Inspireret af Qvortrup 1998:174ff. Lindgreen/Haurballe 2005 BNP Tid 24

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere