Evaluering af projekt OpenDoor til - vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af projekt OpenDoor til - vækst"

Transkript

1 29. august 2011 Evaluering af projekt OpenDoor til - vækst Udarbejdet af DAMVAD a/s til GC innovation ApS

2 INDHOLD 1 SAMMENFATNING Fremadrettede anbefalinger INDLEDNING Opfølgning på anbefalingerne fra midtvejsevalueringen PROJEKTETS FORMÅL OG RATIONALE Vurdering MÅLOPFYLDELSE OG PROJEKTETS RESULTATER Målopfyldelse i forhold til effektmål fra ansøgningsskemaet Målopfyldelse i forhold til øvrige succeskriterier Vurdering KOMMUNIKATION OG VIDENDELING Bloggen Videopræsentationer Øvrig kommunikation Vurdering NETVÆRKSDANNELSE Netværksaktiviteter i projektet Øvrig videnindsamling og netværksdannelse Vurdering VIRKSOMHEDS-ANALYSEN Metode og fremgangsmåde Resultater Vurdering PROJEKTETS STYRING OG PROJEKTLEDELSE Vurdering KONKLUSION Fremadrettede anbefalinger BILAG 1 METODE

3 1 SAMMENFATNING Denne slutevaluering af projektet OpenDoor til vækst er udarbejdet i august 2011 i forbindelse med afslutningen af projektet. Evalueringen bygger på information indsamlet i hele projektperioden fra opstartsfasen og frem til projektets afslutning. I evalueringen benyttes information fra en række forskellige kilder som eksempelvis deltagelse i styre- og netværksgruppemøder, personlige interviews med kerneaktører i projektet, gennemgang af projektmateriale som ansøgning, afrapporteringer og øvrigt informationsmateriale. Herunder opstilles en kort sammenfatning af evalueringens resultater opdelt på de delelementer, som bliver uddybet i de følgende kapitler. Tabel 1.1 Tema Indledning og opfølgning på anbefalingerne fra midtvejsevalueringen Sammenfatning af evalueringens delelementer Kommentar Det vurderes, at man i OpenDoor i høj grad har tilpasset projektet ud fra de anbefalinger der blev opstillet i midtvejsevalueringen. Eksempelvis er der identificeret et øget fokus på projektets informationsindsats, hvor der er udarbejdet flere artikler og bloggen har fået et løft både layoutog indholdsmæssigt. I forhold til anbefalingen om at knytte Væksthus Sjælland mere til projektet er det vurderingen, at dette er forsøgt men uden det store held. Der er dog etableret en spirende kontakt til sidst i projektperioden. Projektets formål og rationale Målopfyldelse og projektets resultater Hvad angår anbefalingen om at indsamle information fra regionens SMV er gennem en survey, er dette ikke efterlevet, hvilket primært skyldes en forsigtighed i forhold til at belemre virksomhederne med endnu en spørgeskemaundersøgelse. I stedet er søgt information i eksisterende undersøgelser. Det vurderes, at projektet er både relevant og adresserer en reel udfordring med at sikre bedre koordinering mellem erhvervsfremmesystemets mange aktører. Det er vurderingen, at projektet både har opnået en række umiddelbare resultater og at der også på længere sigt vil være positive effekter af de tiltag, som projektet har igangsat. I forhold til umiddelbare effekter af projektet, er der etableret et velfungerende netværk blandt regionens erhvervsfremmeaktører og der er udarbejdet en række interessante informationstiltag som artikelsamling, projektblog og præsentationsvideoer. Dertil kommer, at projektet stort set har opnået de effektmål, som blev formuleret på ansøgningstidspunktet vedrørende antal samarbejder og udviklede produkter eller processer. Kun i forhold til målet om, at alle 3

4 aktørerne vil få øget deres innovationskompetencer som følge af projektdeltagelse kan der stilles spørgsmålstegn ved om dette er opfyldt for alle deltagernes vedkommende. Kommunikation og videndeling I forhold til effekter på længere sigt er det vurderingen som det også er anført i projektansøgningen at projektet vil have en positiv effekt på den regionale beskæftigelse og være med til at skabe vækst og udvikling i regionens yderområder. Disse effekter kan dog ikke identificeres endnu, og der er derfor tale om formodninger på baggrund af projektets indhold og konkrete gennemførelse. Det er vurderingen, at projektet fra opstartsfasen har haft fokus på, at projektets resultater skulle formidles på en interessant måde, både internt i projektgruppen og eksterne til omverdenen. Der blev således tidligt oprettet en projektblog og udarbejdet videopræsentationer fra flere af projektets arrangementer. Det har i projektets afsluttende fase være øget fokus på den eksterne kommunikation af projektets indhold og der er samtidig sket et betydeligt kvalitetsløft i layoutet af bloggen, ligesom den rent funktionelt er blevet langt bedre end i begyndelsen. I den afsluttende del af projektet er yderligere udarbejdet to publikationer der vurderes som væsentlige resultater af projektet. Det er en artikelsamling og et hæfte med lærestykker fra projektet. Netværksdannelse Det vurderes som positivt, at der er lagt vægt på inddragende kommunikationselementer som facebook-grupper og bloggen, hvor brugerne har mulighed for at kommentere på indholdet i projektet. Det er dog samtidig vurderingen, at det har været vanskeligt at skabe den store levende debat i disse fora. Projekt OpenDoor er et netværksprojekt, og skal derfor i høj grad vurderes på, om det er lykkedes at samle målgruppen til gensidig videnudveksling og inspiration. Det vurderes, at det i alt overvejende grad er lykkedes at samle de væsentligste erhvervsfremmeaktører i projektkredsen. Største undtagelse er, at det havde været en styrke, hvis Væksthus Sjælland havde deltaget mere aktivt i projektet. Derudover vurderes det, at det gennem projektperioden er lykkedes at fastholde interessen for projektet blandt aktørerne. Der har været forskelligt engagement fra aktør til aktør, men i det store billede har der været et rimeligt højt aktivitetsniveau gennem hele projektperioden. Virksomhedsundersøgelsen Hvis interessen for lignende projekter i fremtiden skal opretholdes, vurderes det, at der er to forhold som projektledelsen skal være meget opmærksomme på. For det første skal det tydeliggøres, hvad det præcist er aktørerne får ud af at deltage og for det andet skal der være stort fokus på at skære ind til benet og afholde korte, interessante arrangementer. Virksomhedsundersøgelsen vurderes generelt som et vigtigt redskab til at få indblik i centrale virksomheders opfattelse af erhvervsfremmesystemet. Idéen med en analyse baseret på inputs fra virksomhederne vurderes som god og relevant for projektet, og som en måde at sikre projektets kobling til de virksomheder, der i sidste ende er 4

5 målgruppen for den rådgivning, som projektet ønsker at være med til at forbedre. Det er dog samtidig vurderingen, at det kvantitative element i afrapporteringen er kommet til at fylde for meget. Det skyldes i høj grad formidlingen af resultaterne, hvor anvendelsen af forskellige former for søjlediagrammer o.l. er med til at kvantificere resultaterne ud over, hvad det forholdsvis beskedne antal udvalgte respondenter kan bære. Projektets styring og projektledelse I den afsluttende artikelsamling er der en række gode artikler, hvor resultaterne fra virksomhedsundersøgelsen behandles på en mere kvalitativ måde. Dette vurderes som en god og inspirerende måde at formidle virksomhedernes synspunkter på. Projektet er fornuftigt organiseret og de rette parter vurderes at være med i projektkredsen. Det havde dog været en fordel, hvis Væksthus Sjælland havde været tættere knyttet til projektet. I forhold til projektledelsen er det vurderingen, at den har fungeret kompetent og dynamisk, og styringen af projektet bærer præg af, at man i og omkring Grønt Center og på RUC har stor erfaring i gennemførelsen af EU-finansierede projekter. 1.1 Fremadrettede anbefalinger På baggrund af den gennemførte evalueringsproces opstilles følgende fremadrettede anbefalinger: 1. Videreudvikling af projektets resultater Netop fordi projektet har opnået en række positive resultater omkring proces og netværksdannelse på erhvervsfremmeområdet, anbefales det, at der bygges videre på disse resultater. Dette kan bedst ske ved, at man på overordnet niveau hos de bevilgende myndigheder er opmærksom på at stille krav om udnyttelsen af projektets resultater i eventuelt fremtidige initiativer inden for samme udviklingsområde. Det er særligt aktuelt, fordi der er tale om et forholdsvis lille projekt, hvor den store regionale effekt kun kan forventes, hvis der etableres en sammenhængende indsats, hvor andre projekter tager over, hvor OpenDoor slap. 2. Fremtidig facilitering af netværksgruppen Uanset om der udvikles et nyt projekt, der skal bygge videre på resultaterne fra OpenDoor-projektet eller ej, så anbefales det, at man sikre en fremtidig facilitering af den netværksgruppe, som har været samlet i OpenDoor-projektet. Erfaringerne fra andre projekter og initiativer viser, at netværk af den slags sygner hen, hvis der ikke er nogen, der sørger for en basal facilitering omkring fastlæggelse af mødetidspunkter, dagsorden mv. 5

6 Det er vurderingen, at der med en forholdsvis beskeden investering kan opretholdes en relevant netværksgruppe, som ellers er i fare for at gå i opløsning i den travle hverdag, som alle de involverede aktører lever i. 3. Udvidelse til nationale erfa-grupper Det anbefales yderligere, at projekt OpenDoor gøres til genstand for en slags system-eksport, hvor der skal arbejdes på at udvide projektets netværkstanker til andre dele af Danmark. Det vil være oplagt, at der også i de øvrige danske regioner bliver oprettet netværksgrupper med deltagelse af væsentlige erhvervsfremmeaktører. Hvis dette etableres, kan man i fremtiden forestille sig nyttig videnudveksling på tværs af erfa-grupper i hele landet. Et sådan løst organiseret system af netværksgrupper vurderes at kunne give væsentlig viden til videreudvikling af erhvervsfremmesystemer i hele landet. 4. Test projektets resultater på virksomhederne Det anbefales, at der fremadrettet i nye projekter og initiativer er et udvidet fokus på at teste netværksprojekters resultater på de virksomheder, som er kunderne til erhvervsfremmesystemet. Koblingen mellem systemet og virksomhederne har været i fokus i OpenDoor, hvilket blandt andet var årsagen til den gennemførte virksomhedsundersøgelse blandt 20 virksomheder i regionen. Der anbefales dog, at der i fremtidige indsatser lægges endnu mere vægt på at indhente repræsentative synspunkter fra erhvervslivet i forhold til anvendeligheden af de tiltag, der udvikles i netværksprojekterne. 6

7 2 INDLEDNING Projektet OpenDoor til vækst er et erhvervsfremmeprojekt, der gennemføres af GCinnovation, som er et datterselskab under Grønt Center på Lolland. Projektet støttes af Vækstforum Sjælland og Den Europæiske Regionalfond. Projektets formål er, gennem samarbejde mellem de involverede parterne, at opnå en fælles forståelse for, hvordan man bedst muligt arbejder som konsulent/facilitator i forbindelse med virksomhedsvækst. Ved at dele den viden, som hver aktør besidder med øvrige aktører i erhvervsfremmesystemet, opbygges og udvikles nye værktøjer og metoder. Gennem projektet vil der således blive skabt et stærkt netværk mellem deltagerne, der efterfølgende kan danne grundlag for den egentlige virksomhedskontakt, som ligger uden for projektet. Endelig er det et selvstændigt mål med projektet, at de deltagende erhvervsfremmeaktører bliver bevidste om hinandens kompetencer og erfaringsgrund, som efterfølgende vil gøre det nemmere at samarbejde eller at henvise virksomheder til den aktør, der kan give den bedste rådgivning om et givet emne. Konkret har projektet følgende netværksdeltagere: RUC (ENSPAC) RUCinnovation EVV Innoplan Aps Teknologisk Institut, Det Sjællandske Vækstværkeri DELTA RISØinnovation Agro Valley Denmark, Grønt Center Dertil kommer Alexandra instituttet, Connect Denmark og Væksthus Sjælland som i varierende omfang er kommet til i løbet af projektperioden. Den følgende evaluering gennemføres på baggrund af oplysninger fra udarbejdet desk research af relevant materiale, deltagelse i netværks- og styregruppemøder samt fra gennemførelsen af en række kvalitative interviews med relevante personer fra projektledelsen, virksomhederne og øvrige aktører. 7

8 2.1 Opfølgning på anbefalingerne fra midtvejsevalueringen I efteråret 2010 blev udarbejdet en midtvejsevaluering af projektet, der skulle fungere som et styringsværktøj for projektets styregruppe i forhold til den afsluttende projektperiode. I midtvejsevalueringen blev opstillet seks fremadrettede anbefalinger, der er grupperet i tre hovedoverskrifter: Mere synlighed om projektet Fokus på at udvide projektkredsen Fortsæt med løbende at koble projektets resultater op på virksomhederne Mere synlighed om projektet Anbefaling 1. Bloggen skal opprioriteres Det anbefales, at der arbejdes mere på at sikre aktivitet på projektets blog, og at bloggen samtidig opgraderes rent layoutmæssigt. Det nuværende skærmbillede virker en smule rodet og det kan være vanskeligt at finde frem til materiale fra enkelte arrangementer mv. Et vigtigt element i at sikre mere aktivitet er, at man for alvor får projektets deltagere og gerne eksterne parter til at være aktive med at skrive og kommentere indlæg på bloggen Opfølgende kommentar Bloggen er blevet opgraderet væsentligt siden tidspunktet for midtvejsevalueringen. Der er mere liv på bloggen i form af indlæg og kommenterer, selv om aktivitetsniveauet fortsat godt kunne være højere. Dertil kommer, at bloggen er blevet gjort pænere og mere overskuelig i den måde indholdet er struktureret på. 2. Mere fokus på udarbejdelse af artikler og øvrigt pressemateriale Det anbefales, at indsatsen med at gøre opmærksom på projektet i de trykte medier opprioriteres. Det er ind til videre kun blevet til en enkelt projektomtale i lokalpressen, og det er vurderingen, at indhold og foreløbige resultater med fordel kan bidrage yderligere til opmærksomhed om projektet. Der har i projektets afsluttende fase været øget fokus på formidling via artikler i trykte medier og på nettet. Projektets styregruppe har eksempelvis udarbejdet flere artikler til lokale dagblade. Desuden er der udarbejdet en artikelsamling om relevante emner, som står som et konkret og fysisk resultat af projektet. 8

9 Fokus på at udvide projektkredsen Anbefaling 3. Væksthuset bør være med Det anbefales, at man i projektkredsen fortsat gør en indsats for at få repræsentanter fra Væksthus Sjælland til at deltage aktivt i projektet. Væksthuset vurderes som en væsentlig aktør i det samlede erhvervsfremmesystem i Region Sjælland og projektets resultater i form af erfaringsudveksling, netværksdannelse, gensidig kendskab mv. vil have større gennemslagskræft, hvis væksthuset er med ved bordet. 4. Overvej nye incitamenter for at deltage i projektet Det anbefales, at man i projektets styregruppe hele tiden overvejer, hvordan man kan sikre engagement og deltagelse fra netværksdeltagernes side. Projektets succes står og falder med det engagement, som projektets aktører lægger i arbejdet. Derfor er det vigtigt, at have fokus på, hvad der skal til, for at hver enkelt aktør fortsat finder det relevant at prioritere en indsats i projektet. Opfølgende kommentar Væksthus Sjælland er aldrig rigtig kommet med i projektet. Der er gjort flere forsøg igennem hele projektperioden på at opnå en tæt kontakt, blandt andet gennem invitationer til projektets arrangementer og til øvrige bilaterale drøftelser. Det er fortsat vurderingen at det samlede projekt ville have været styrket, hvis væksthuset havde deltaget i projektkredsen. Både i forhold til signalet om at have alle de væsentlige erhvervsfremmeaktører med i projektet og i forhold til konkrete opgaver i projektet, hvor væksthusets ekspertise og netværk ville have været en stor fordel. Eksempelvis i forhold til at komme i kontakt med en stor repræsentativ gruppe af virksomheder i Region Sjælland, som kunne blive inddraget i forhold til diskussionen om virksomhedernes ønsker og behov for rådgivning. Det skal nævnes, at der i den helt afsluttende fase af projektet har været en lidt tættere kontakt til væksthuset, men at denne dialog er indledt så sent, at den ikke har kunnet have nævneværdig indflydelse på projektets resultater. I forhold til denne anbefaling er der ikke sket store ændringer i projektets indhold og metoder. Der har i hele projektperioden været fokus på at lave relevante arrangementer, som kunne interessere de deltagende erhvervsfremmeaktører. Det er dog indtrykket, at der kunne arbejdes videre med specielt formen på arrangementerne og netværksgruppemøderne. Det er muligt at der kunne skabes yderligere engagement og deltagelse fra flere aktører, hvis eksempelvis arrangementer og møder blev endnu mere fokuseret om et bestemt emne, og at der var meget fokus på at afholde korte møder. 9

10 Fortsæt med løbende at koble projektets resultater op på virksomhederne Anbefaling 5. Byg videre på de positive elementer i virksomhedsanalysen Virksomhedsanalysen vurderes grundlæggende som et positivt element i projektet. Derfor anbefales det, at man i projektets afsluttende fase bygger videre på de tilbagemeldinger fra virksomhederne, som allerede er indsamlet og afrapporteret. Selv om analysen ikke er repræsentativ, indeholder den en række gode fokuspunkter, som det vil være en fordel at forholde sig til løbende i projektperioden. Styrken ved at benytte virksomhedsanalysen som et tilbagevendende fokuspunkt er, at risikoen for, at projektets metode- og redskabsudviklende elementer bevæger sig væk fra virksomhedernes egentlige interesser og behov mindskes. 6. Gennemfør en egentlig kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Det anbefales, at der i projektets afsluttende fase gennemføres en egentlig webbaseret survey, blandt et langt større antal virksomheder end der var involveret i virksomhedsanalysen. Det er vurderingen, at der i projektkredsen er tilgængelige informationer om en stor gruppe af virksomheder, der kunne svare på nogle få velvalgte spørgsmål i relation til projektets indsatsfelter. En sådan undersøgelse i forbindelse med projektets afslutning vil kunne give en række forholdsvis konkrete svar på, hvad virksomhederne ser som de væsentligste udfordringer. Opfølgende kommentar Denne anbefaling fra midtvejsevalueringen er der blevet arbejdet videre med i projektets afsluttende periode. Særligt i den udarbejdede artikelsamling er det tydeligt, at flere af teksterne henter indhold og inspiration i de gennemførte interviews med udvalgte virksomhedsrepræsentanter. I artiklerne er der netop fokus på de kvalitative elementer fra interviewene, som vurderes at være et særskilt resultat i det samlede OpenDoor-projekt. Denne anbefaling er der ikke fulgt op på i projektets afsluttende fase. Dette skyldes flere forhold. For det første har der ikke været tid til nye elementer i projektet. For det andet har der været et hensyn til ikke at forstyrre virksomhederne i regionen mere en højst nødvendigt. Både Region Sjælland og Væksthus Sjælland gennemfører med mellemrum surveys blandt regionens virksomheder og det skal derfor nøje overvejes, om der skal gennemføres yderligere undersøgelser. Resultaterne af de relevante surveys, som er gennemført af andre i projektperioden har været genstand for drøftelse i projektkredsen undervejs i projektperioden. En interessant refleksion i den forbindelse er, at projektet måske, hvis væksthuset havde været en tættere part i projektet, kunne have fået koblet et par velvalgte spørgsmål på væksthusets surveys og på den måde undgå yderligere besvær for virksomhederne men alligevel sikre en række repræsentative svar fra virksomheder i regionen. 10

11 3 PROJEKTETS FORMÅL OG RATIONALE Projektets formål er at tilpasse de nuværende erhvervsfremmetilbud således, at de i fremtiden matcher virksomhedernes behov bedre end tilfældet er i dag. Der er således tale om et metodeudviklingsprojekt, hvor fokus er på dialog, netværksdannelse og gensidig forståelse mellem centrale parter i erhvervsfremmesystemet. Et vigtigt element til at opnå dette er at fremme dialogen og samarbejdet mellem de mange erhvervsfremmeaktører, der eksisterer samt at få større indblik i virksomhedernes behov, så den fremtidige erhvervsservice kan blive endnu mere målrettet de specifikke behov i bestemte typer af virksomheder. Som følge af projektet er der arrangeret flere videns- og inspirationsarrangementer for relevante aktører. Der er desuden gennemført en række personlige interviews med repræsentanter fra 20 udvalgte virksomheder, som har ført til en række både kvantitative og kvalitative data, der indgår som videngrundlag i projektet. Endelig er der til at understøtte projektets formål igangsat og gennemført en række forskellige informationsaktiviteter med det formål at gøre opmærksom på projektets resultater undervejs. Eksempelvis er der oprettet en blog for projektet, de er udsendt nyhedsbreve, der er oprettet en facebook-side og der er udarbejdet en række præsentations- og informationsvideoer fra arrangementer i projektperioden. 3.1 Vurdering Det vurderes, at projektet er relevant og adresserer en reel udfordring, der går på at sikre en bedre og mere koordineret erhvervsfremmeindsats. Projektets metode med at bringe de forskellige erhvervsfremmeaktører sammen til drøftelser, netværksaktivitet og udviklingsarbejde vurderes som en god måde at sikre øget interaktion og kendskab til hinanden på tværs af aktører i erhvervsfremmesystemet. Det vurderes yderligere som et positivt element i projektet, at de netværksskabende elementer er suppleret med gennemførelsen af interviews med kunderne, da det er centralt for projektets succes, at holde fokus på virksomhederne ønsker og behov. 11

12 4 MÅLOPFYLDELSE OG PROJEKTETS RESULTATER I projektets oprindelige ansøgning er der opstillet en række konkrete mål og succeskriterier for indsatsen. I dette kapitel vil det blive vurderet, hvorledes projektet har levet op til de mål og succeskriterier, der blev opstillet på ansøgningstidspunktet. Først vurderes opfyldelsen af de fastdefinerede effektmål fra det elektroniske ansøgningsskema fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og derefter ses på opfyldelsen af en række mere kvalitative succeskriterier i projektet. 4.1 Målopfyldelse i forhold til effektmål fra ansøgningsskemaet I tabel 4.1 herunder fremgår de effektmål, som blev skrevet ind i den oprindelige ansøgning om støtte fra Den Europæiske Regionalfond. Målene er anført under indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning. Som det fremgår, var det på ansøgningstidspunktet forventningen, at projektet ville generere interne samarbejder mellem alle de involverede erhvervsfremmeaktører og at der som følge af projektet mindst ville opstå 10 samarbejder mellem virksomheder, institutioner og organisationer i projektet. Dertil kommer en forventning om, at der som minimum ville blive udviklet eller implementeret 5 nye produkter eller processer, som direkte følge af projektet. Endelig var det forventningen, at alle deltagerne ville styrke deres innovationskompetencer som følge af deltagelse i projektet. I forhold til samarbejder mellem de deltagende erhvervsfremmeaktører er det vurderingen, at der mindst er opstået 10 relationer som følge af projektet. Det er dog klart, at de relationer mellem aktørerne som projektet har medvirket til at etablere ikke alle er lige solide, og det er endnu uvist, hvor mange af relationerne, der rent faktisk er blivende i den forstand, at de også vil eksistere ud over projektets levetid. I den forbindelse kan projektet anses som en væsentlig 12

13 katalysator for tættere samarbejdsrelationer mellem erhvervsfremmeaktørerne i regionen, men det kan ikke garanteres, at relationerne lever videre, hvis ikke der er en form for fremtidig facilitering af netværksgruppen. I forhold til opfyldelsen af målet om mindst 5 nye produkter eller processer er der lidt vanskeligere at vurdere projektets resultater. Da der er tale om et netværksprojekt, hvis formål i høj grad har været at få en række forskellige erhvervsfremmeaktører til at mødes, er mange af projektets produkter i virkeligheden samarbejder mellem aktører. Der kan dog peges på enkelte fysiske produkter som er resultater af projektet. Eksempelvis: Den gennemførte virksomhedsundersøgelse Artikelsamlingen Lærestykker, hvor alle erhvervsfremmeaktører markedsføres i én publikation Dertil kommer, at projektet har været medvirkende til, at Innovationsstafetten fortsætter og at der er etableret et klart koncept for SMV-rådgivning mellem Grønt Center og DELTA via ordningen Innovationstjek. Endelig er der som resultat af projektet sikret facilitering af et samarbejde mellem EVV og Ingeniørforeningen IDA om konkret virksomhedsrådgivning. Hvis ovenstående resultater tælles sammen og det i øvrigt vurderes, at der i projektet er et betydeligt overlap mellem samarbejdsmålene og produkt- og procesmålene, så kan det konkluderes, at projektet til fulde har opfyldt målet om de 5 produkter eller processer. I forhold til målet om at alle de deltagende aktører skal øge deres innovationskompetencer er der i slutevalueringen gjort følgende observationer. For det første har engagementet i projektet blandt de deltagende erhvervsfremmeaktører været forskelligt. Dermed må det formodes, at den opnåede evne til innovation som følge af projektet også har været forskellig fra aktør til aktør. For det andet giver flere af de deltagende aktører udtryk for, at projektet har givet dem ny brugbar indsigt i hvordan andre i erhvervsfremmesystemet tænker og handler. Denne nye viden kan tænkes at give sig udslag i øget innovation hos den enkelte aktør, og i nye samarbejder med andre aktører. Konkluderende er det vurderingen, at projektet har været med til at øge innovationskompetencerne hos flere af de deltagende aktører, men det er samtidig vurderingen, at der har været aktører med i netværkskredsen, som ikke med rimelighed kan siges at have fået tilført afgørende ny viden, der har betydning for deres evne til at tænke nyt. 13

14 Tabel 4.1 Effektmål i projektets ansøgning Indsatsområdet innovation, videndeling og videnopbygning Hvor mange samarbejder internt i virk./inst./org. Forventes projektet af genere? Hvor mange samarbejder mellem virk./inst./org. Forventes projektet af genere? Hvor mange virk./inst./org. Forventes at udvikle/implementere nye produkter og/ eller processer? Hvor mange virk./inst./org.forventes at styrke deres innovationskompetencer Kilde: Projektansøgningen Mellem alle deltagerne 10 5 Alle deltagere Ud over ovenstående mål vedrørende samarbejder, produkter og processer og innovationskompetencer, er der også i ansøgningen en række såkaldte tværgående effektmål vedrørende miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder. OpenDoor-projektet har i den forbindelse angivet: Ingen miljøeffekt Positiv ligestillingseffekt Positiv beskæftigelseseffekt Positiv effekt på udviklingen i geografiske yderområder I forhold til den forventede positive effekt på den regionale beskæftigelse og udviklingen i regionens geografiske yderområder er det vurderingen, at projektet kan have positiv effekt på begge dele. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at efterprøve denne vurdering, da eventuelle positive effekter først vil indtræde senere, når de nye metoder og tættere kontakter imellem aktørerne har fået lov til at virke i en periode. I forhold til den forventede positive effekt på ligestillingen mellem mænd og kvinder, er det vurderingen, at denne forventning er en smule kunstig. Begrundelsen om, at faciliteringsteams bestående af både mænd og kvinder vil skabe øgede resultater i forhold til et team udelukkende bestående af mænd eller af kvinder kan være rigtig på samme måde som forskellige faglige profiler eller forskellige aldersgrupper i nogen sammenhænge kan supplere hinanden godt. Men det er ikke vurderingen, at ligestillingsaspektet spiller eller skal spille nogen særlig rolle i projektet. 4.2 Målopfyldelse i forhold til øvrige succeskriterier I tabellen herunder er opstillet en række vurderinger af supplerende succeskriterier, der er formuleret i forhold til projekt OpenDoor til vækst. 14

15 Succeskriterierne er udarbejdet på baggrund af de elementer, som Vækstforum Sjælland på ansøgningstidspunktet var optaget af at kunne følge op på i forbindelse med støttede projekter. Succeskriterierne er af mere kvalitativ karakter end effektmålene i forrige afsnit og det er den indledende vurdering, at de to typer af effektmål/succeskriterier udgør et fornuftigt miks af hårde og bløde målepunkter som middel til at forstå, hvor projektet har fungeret godt og hvor der måske ikke har været så mange resultater som antaget på ansøgningstidspunktet. Tabel 4.2 Målopfyldelse i forhold til opstillede succeskriterier Centrale succeskriterier God og effektfuld videndeling og videnoverførsel mellem regionens aktører og allerede igangsatte projekter inden for erhvervsfremmeområdet, herunder større sammenhæng i videnudvekslingen generelt. Læring i forhold de andre regioner i Danmark. Indhentning af viden og erfaring fra udlandet. Indhentning af viden fra virksomheder, kortlægning af ønsker og behov fra virksomhedernes side (kvalitetssikring) Kommentar Der er taget en række gode initiativer, som eksempelvis afholdelse af netværksarrangementer mv. hvor det er indtrykket, at der har været pæn deltagelse og lyst til at diskutere blandt deltagerne. Det er vigtigt, at kommunikationsindsatsen der støtter op om disse afholdte arrangementer gøres nemt tilgængelige og at der i det hele taget er fokus på, at formidle viden og erfaringer fra afholdte arrangementer til en bredere kreds af interessenter. Dette har været i fokus i hele projektperioden, og særlig i den afsluttende del af projektet er der fokuseret på formidling via både blog, nyhedsbreve og videoer. Der er indhentet information fra øvrige regioner i Danmark eksempelvis Region Midtjylland, og der er inviteret oplægsholdere til netværksarrangementer fra andre dele af landet. Dertil kommer, at den landsdækkende forening REG LAB er knyttet til projektet, hvilket blandt andet har resulteret i udarbejdelsen af publikationen 10 debatpunkter om erhvervsudvikling i yderområder Dette element har ikke været det højst prioriterede indsatsområde i projektet. Projektledelsen har dog deltaget i internationale netværksmøder og arrangementer med det formål at indhente ny viden til projektet og samtidig gøre opmærksom på projektet uden for landets grænser. Desuden er der gennemført en studietur til Tyskland for at sammenligne det danske erhvervsfremmesystem med det tyske, og der er foretaget undersøgelser af det østeuropæiske marked for et få en fornemmelse af, hvordan deres erhvervsfremmeindsats fungerer. Der er i projektet gennemført en større virksomhedsundersøgelse. Gennem interviews med repræsentanter fra 20 udvalgte virksomheder i Region Sjælland, er der opnået en indsigt i virksomhedernes syn på erhvervsfremmesystemet. Denne indsigt har dannet grundlag for udarbejdelsen af en artikelsamling og har i øvrigt dannet udgangspunkt for drøftelser i projektets netværksgruppe. Det er vurderingen, at virksomhedsundersøgelsen har været et vigtigt element i at sikre en kobling mellem projektets systemelementer og den virkelighed som virksomhederne befinder 15

16 sig i. Det er samtidig vurderingen, at man skal være varsom med at tolke virksomhedsundersøgelsens resultater som repræsentative udsagn fra regionale virksomheder. Dertil er der tale om en for lille respondentgruppe, der tilmed er udvalgt efter bestemte kriterier. Vurdering af vækst og innovationsinitiativer i microvirksomheder og SMV er, således at dialogen og effekten optimeres efter endt projekt. Døren til virksomhederne vil være lettere at åbne. Teoretiske cases, der fremmer dialogen med virksomhederne efter endt projekt, således at der foreligger nye aktuelle modeller for hvordan virksomhedstilgangen fremmes. Øget forståelse imellem aktørernes fagkompetencer, således at der hele tiden stilles med specifikke kompetencer i forhold til virksomhedernes behov der skal stilles det stærkeste hold. Foruden virksomhedsundersøgelsen er der i projektets afsluttende fase blevet interviewet yderligere syv virksomheder, hvor hovedresultaterne er formidlet via en dokumentationsvideo, der kan ses på projektets blog eller via YouTube. Projektet har via eksisterende netværk i landbrugets følgeindustri markedsført ordningen Innovationstjek, således at DELTA har kunnet gennemføre tjek og være med til at lægge konkrete vækstplaner for virksomhederne. Dertil kommer, at EVV er i gang med at lancere akademikernetværket til mindre virksomheder på Lolland- Falster en ordning, der også må forventes at medvirke til øget vækst hos SMV er i regionen. I forbindelse med afrapporteringen af virksomhedsundersøgelsen er der anslag til teoretiske elementer, som kan anvendes til rådgivning af bestemte typer af virksomheder og dermed levere den særlige viden de efterspørger. Yderligere er der anslag til teoretiske diskussioner vedrørende erhvervsfremmesystemets optimale indretning i publikationen 10 debatpunkter om erhvervsudvikling i yderområder, som RUC har udarbejdet for REG LAB, og som har relation til projekt OpenDoor. Det er ikke vurderingen, at det har været det teoretiske element i projektet, der har haft højeste prioritet, da der er tale om en projektkreds, der er domineret af praktikere på erhvervsfremmeområdet. Her er det vurderingen, at projektet er kommet rigtig langt. Der er samlet en stærk kreds af projektaktører, der mødes og udveksler synspunkter jævnligt. At det lykkedes at fastholde interessen for projektet for de fleste aktørers vedkommende, er et vigtigt resultat, når det gælder om at øge den gensidige forståelse aktørerne imellem. Et synligt resultat af den øgede indbyrdes forståelse aktørerne imellem, er udarbejdelsen af publikationen lærestykker, hvor alle projektets netværksaktører optræder sammen og dermed er med til at understrege sammenhængen i regionens erhvervsfremmesystem. 4.3 Vurdering I forhold til opnåelsen af effektmålene fra projektets oprindelige ansøgning er det den overordnede vurdering, at målene er opfyldt. I forhold til at skelne mellem interne og eksterne samarbejder og at skelne mellem samarbejder og produkter eller processer i projektet bliver billedet lidt mudret, da projektet netop har 16

17 netværk og videnoverførsel som formål. Dermed kan et konkret samarbejde i projektet tælle med både som et produkt og som et samarbejde. Uanset opgørelsesmetode kan der tælles mindst 10 samarbejdsrelationer og mindst 5 konkrete produkter som resultat af projektet. I forhold til at øge innovationskompetencen hos alle de involverede aktører, er det vurderingen, at dette kun med rimelighed kan siges at være tilfældet for nogen af de deltagende aktører. Når man ser på de såkaldte tværgående effektmål vedrørende miljø, ligestilling, beskæftigelse og udvikling i yderområder så er det vurderingen, at beskrivelsen i ansøgningen, hvor der forventes positiv effekt i forhold til regional beskæftigelse og udvikling i de geografiske yderområder, er en rimelig forventning, der dog ikke kan efterprøves med sikkerhed på nuværende tidspunkt. I forhold til ligestilling mellem kønnene findes den anslåede positive effekt fra ansøgningsskemaet en smule kunstig. De mere bløde succeskriterier i projektet er i overvejende grad også opfyldt. Det er vurderingen, at der ikke har været brugt så mange kræfter på teoretisk metodeudvikling og på international videnindsamling, selv om der har været en vis aktivitet vedrørende disse punkter. Derimod har der været stor aktivitet i projektet i forhold til regional og national videndeling og i forhold til at sikre øget forståelse mellem aktørerne i erhvervsfremmesystemet. Der er således samlet set vurderingen, at projektet har medvirket til at skabe netværk, debat og øget gensidig forståelse blandt en lang række af erhvervsfremmeaktører. Der er desuden fokuseret på, at knytte konkret viden om virksomhedernes behov til projektet gennem den udførte virksomhedsundersøgelse, hvilket vurderes som et relevant initiativ, for at medvirke til at projektet holder fokus på det, som virksomhederne efterspørger. 17

18 5 KOMMUNIKATION OG VIDENDELING Dette kapitel ser på, hvilke midler, der er taget i brug for at sikre, at projektet kommunikeres ud såvel internt som eksternt. Samtidig vil de enkelte metoder blive vurderet i forhold til effektivitet og professionalisme. Som indledende kommentar er det interessant, at projektet har benyttet sig af en række moderne kommunikationsmetoder til at sprede kendskabet til projektet, og til at kommunikere internt i projektkredsen. Der er eksempelvis oprettet en blog, der er udarbejdet præsentationsvideoer og der er oprettet en facebook-gruppe for projektet. Dertil kommer mere traditionelle kommunikationsmidler som hjemmeside, nyhedsbreve, og pressemeddelelser. 5.1 Bloggen Projektet har haft en blog siden marts 2010 (www.1opendoor.dk). Bloggen er tænkt som projektets primære kommunikationskanal og er udtryk for et strategisk valg fra projektledelsens side, om at satse på en blog frem for på en mere traditionel projekthjemmeside. Bloggen indeholder en række interessante elementer, herunder præsentationsvideoer fra afholdte arrangementer, afstemninger og albums med billeder fra debatmøder. Desuden kan man downloade præsentationer og andet materiale fra afholdte møder og seminarer. Indlæg på bloggen består primært af beretninger fra de afholdte debatmøder og workshops samt invitationer til arrangementerne. Der kan dog også findes informationer om diverse innovationstilbud og afstemninger om relevante emner. Konkret består bloggen af fem faner: En fane med introduktion til projektet og samling af blogindlæg mv., en fane med beskrivelser af projektets temaer, en fane med links til projektets aktører og relevante tilbud og ordninger. Endelig er der en fane med en oversigt over pressekontakt og links til de artikler der er blevet bragt i pressen om projektet og til sidst en fane med uddybende information om projektet. 18

19 Idéen med at blogge er, at man giver bloggens brugere mulighed for at forholde sig interaktivt til sidens indhold. Derfor er der lagt et par diskussionsoplæg op på bloggen, og man kan skrive en kommentar til alle indlæg. Det er ikke alle blogindlæg der er kommentarer til og det er indtrykket, at de kommentarer der er, ofte er indrykket af projektledelsen. Overordnet set er det vurderingen, at bloggen er informativ og særligt i sidste halvdel af projektet har fået et visuelt flot layout, hvor der både er anvendt billeder, videoer og afstemningsbokse til at sikre et varieret udbud af information og der er adgang til oplægsmateriale og relevante links. 5.2 Videopræsentationer I projekt OpenDoor benyttes også videopræsentationer til at skabe opmærksomhed om projektets aktiviteter og formål. Således er der produceret videoer fra netværksarrangementer og fra virksomhedsbesøg i projektperioden. Der er i projektet produceret i alt fire videoer, der beskæftiger sig med forskellige indholdsmæssige dele af projektet. 1. Afsluttende video med synspunkter fra en række virksomheder 2. Innovationsstafetten på Herslev Bryghus 3. Sorø-seminar Teori U 4. Roskilde-seminar Fremtidsworkshop Videoerne kan hentes fra Grønt Centers hjemmeside, fra bloggen eller via søgning på YouTube. 19

20 Målgruppen til videoerne vurderes at stemme godt overens med målet om videndeling og metodeudvikling aktørerne mellem aktører, der arbejder med erhvervsfremme i Region Sjælland. Generelt vurderes videoerne at give et godt indblik i væsentlige dele af det samlede projekt og interviewene med virksomhedsrepræsentanter er udført på en fængende måde, så man får lyst til at se videoerne til ende og føler sig oplyst om virksomhedernes dagligdag. Metoden med korte videopræsentationer vurderes som en interessant og anderledes måde at gøre opmærksom på aktivitet i projektet. 5.3 Øvrig kommunikation Foruden projektets blog, de udarbejdede præsentationsvideoer og den omtale, som findes på Grønt Centers hjemmeside er det relevant at omtale fire yderligere kommunikationstiltag i projektet. Herunder gennemgås således også hidtidig presseomtale af projektet, projektets nyhedsbreve, projektets øvrige omtale på nettet og de udarbejdede publikationer artikelsamling og lærestykker. Presseomtale Der har været bragt i alt fire artikler om projektet i pressen. Artiklerne er bragt i henholdsvis Lolland-Falster Folketidende og Dagbladet Roskilde. Artiklerne er tilgængelige fra projektets blog. Det kan umiddelbart undre, at der er forholdsvis beskeden presseomtale af projektet, særligt når der sammenlignes med øvrige projekter gennemført af Grønt Center, hvor der typisk er meget fokus på den omtale, der ligger i udarbejdelsen af artikler, kronikker mv. I den afsluttende fase af projektet er der udarbejdet en artikelsamling med en række artikler, der fokuserer på emner, der er relevante for projektet, eller som direkte omhandler resultater fra projektet. En mulig forklaring på, at der ikke i projektet har været stort fokus på omtale i de trykte medier kan være, at projektet ikke er helt så egnet til avisartikler mv., som projekter, der er direkte virksomhedsrettet, og hvor der kan sættes en konkret virksomhedshistorie på. Det kan således være en udfordring at gøre det journalistisk interessant, at der arbejdes med metoder, netværk og kompetenceudvikling i projektet. Der er tale om vigtige elementer for aktørerne i erhvervsfremmesystemet og ultimativt for de virksomheder, der skal modtage rådgivning, men det er begreber, der ikke umiddelbart skaber pressevenlige overskrifter. Netop derfor kan det være 20

21 en fordel, at fokusere på debat på projektets blog og derigennem øge omtalen og synligheden af projektet. Nyhedsbreve Open Door har i projektperioden udsendt i alt tre nyhedsbreve (januar 2001, maj 2011 og juni 2011). Alle tre nyhedsbreve fremstår professionelle og har et gennemført og flot layout. De indeholder elementer som præsentationsvideoerne fra projektet, billeder og illustrationer, samt korte nyhedstekster. Nyhedsbrevene beskriver projektets indhold og beretter med videoer og tekst fra de afholdte workshops og der er endvidere link til bloggen. Der er ligeledes links til nyhedsbrevene fra den underside på Grønt Centers hjemmeside, der beskriver projekt OpenDoor. Projektomtale på nettet Som nævnt, er det bloggen, der er omdrejningspunktet for projektets eksterne kommunikation. Der er dog samtidig beskrivelser af projektet på en underside på Grønt Centers hjemmeside. Beskrivelsen var i projektets første fase svær at finde frem til via søgning på nettet. I projektets anden fase blev der derfor købt søgeord hos Google, således at projektet kom frem som topresultat ved en række relevante søgeord. Denne justering gav projektet en potentielt større synlighed på nettet. Omtalen på Grønt Centers hjemmeside består af én enkelt side med basal projektinformation, link til projektets blog, til pressemeddelelser, nyhedsbreve, projektvideoer, samt en liste over samarbejdspartnere/projektets aktører. Lærestykker og artikelsamling I projektets afsluttende fase er der udarbejdet to publikationer, der har til formål at opsummere en række af projektets resultater. Den første har titlen Lærestykker fra netværksdeltagerne i OpenDoor til vækst. I den præsenteres alle de netværksdeltagere, der har været med i projektet, og der tegnes et billede af, hvilke øvrige netværksaktiviteter, som projektet skal ses i sammenhæng med. Den anden publikation er en artikelsamling med en række artikler skrevet af aktører i og omkring projektet. Der fokuseres eksempelvis på inspiration fra udlandet og der reflekteres over fremtidens erhvervsservice. 21

22 5.4 Vurdering Der er en række spændende kommunikationstiltag i projektet, hvor der eksempelvis anvendes nye moderne medieplatforme. Projektbloggen og de udarbejdede videoer er gode eksempler på dette, og begge tiltag vurderes som en forholdsvis nyskabende måde at kommunikere indhold og resultater af et strukturfondsprojekt på. Bloggen er et godt initiativ og har i projektets afsluttende fase fået et indbydende udseende og et informativt indhold, hvor man logisk kan finde rundt i materialet. Man kunne dog med fordel have gjort mere ud af den interaktive del af bloggen, hvor de forholdsvis få indlæg der er, typisk er skrevet af personer i projektkredsen. Omtalen på Grønt Centers hjemmeside giver et kort overblik over de vigtigste informationer om projektet, men det vigtigste formål er at henvise til bloggen. Både publikationen Lærestykker og den udarbejdede artikelsamling fremstår indbydende og vurderes som væsentlige resultater af projektet. Ikke mindst fordi det gennem disse to publikationer er tydeligt, at der efter projekt OpenDoor nu er tættere bånd mellem en række erhvervsfremmeaktører, end der var før projektets opstart. Alt i alt vurderes projektets kommunikation som værende af høj kvalitet og fokus på moderne kommunikationsmidler som facebook, blog og video ses som et velkommet frisk pust i en ellers ret traditionel projektverden. 22

23 Det er dog en refleksion værd om dette fokus på blog, video og facebook i virkeligheden rammer lidt skævt ind i et forholdsvist konservativt erhvervsfremmesystem. Måske er kommunikationsmidlerne ikke fuldstændig afstemt med projektkredsen, hvilket også kunne være en del af forklaringen på den forholdsvis beskedne debat, der har fundet sted på facebook og på projektbloggen. 23

24 6 NETVÆRKSDANNELSE Dette kapitel ser nærmere på den netværksdannelse, der er sket i regi af projektet. Netværk og videndeling blandt erhvervsfremmeaktører er, som det allerede fremgår af de forrige kapitler, et helt centralt element i projektet, hvis det skal lykkedes at udvikle nye værktøjer og metoder til glæde for de virksomheder, der er målgruppen for erhvervsfremmeaktørernes aktiviteter. 6.1 Netværksaktiviteter i projektet Netværk og øget gensidig forståelse søges primært etableret gennem konkrete arrangementer, som gennemføres i regi af projektet. I projektet er der således afholdt en række forskellige netværksaktiviteter. De tre største arrangementer er: Debatarrangement i Vordingborg, 27. august-2010 (ca. 25 deltagere) Debatarrangement der satte fokus på virksomhedernes erfaringer med og holdninger til erhvervsfremmesystemet. Eksempelvis blev det diskuteret, Hvordan man som erhvervsfremmeaktør kan åbne døren hos virksomhederne og hvordan man kan sikre, at døren forbliver åben. Desuden var det fokus på, hvordan bedre rådgivning kan bidrage til vækst og udvikling i regionen. Fremtidsworkshop i Roskilde, 29. oktober 2010 (14 deltagere) På workshoppen var fremtidsforsker Carsten Beck, Økonom fra Instituttet for Fremtids Forskning inviteret til at give sit bud på fremtiden store udfordringer for erhvervslivet og dermed også for aktørerne i erhvervsfremmesystemet. Teori U-Workshop i Sorø, 26. november 2010 (ca. 30 deltagere) På workshoppen blev teori U præsenteret, og det blev diskuteret, hvordan man som erhvervsfremmeaktør kan blive bedre til at se nye muligheder og blive mere innovativ i sin tankegang. Teori U er skrevet af Claus Otto Scharmer fra MIT i 2007, og beskriver på en meget praksisorienteret facon en række interessante forhold, om tilgange til innovation og nytænkning. Dertil kommer slutkonferencen den 29. august, hvor resultaterne af det samlede projekt blev præsenteret for en bredt indbudt kreds af relevante samarbejdspartnere og interessenter. 24

25 Af yderligere konkrete netværksaktiviteter kan nævnes besøg hos flere af de deltagende aktører samt besøg på messer og udstillinger for at komme i dialog med SMV er og micro-virksomheder om deres konkrete behov og ønsker til fremtidige erhvervsfremmetilbud. Eksempelvis er der i regi af projektet gennemført besøg hos FoodExpo ved Herning og BioFach ved Nürnberg. Yderligere er der i projektet skabt kontakt til Connect Denmark og Alexandra Instituttet, som dækker hele landet og via REG LAB er der skabt kontakt til de øvrige danske regioner. Endelig er der specifikt taget kontakt til REG-X i Region Syd med henblik på gensidig videnudveksling. 6.2 Øvrig videnindsamling og netværksdannelse Foruden en række netværksaktiviteter har projektledelsen også haft fokus på at komme rundt til relevante mulige samarbejdspartnere,der kan indgå i projektets vidennetværk. Der har blandt andet været stort fokus på, hvordan andres erfaringer og metoder kan være med til at inspirere og nytænke den måde man gør tingene på i Region Sjælland I figuren herunder er illustreret det samspil, der er mellem forskellige aktører i projekt OpenDoor. Pointen med figuren er, at der i projektet for det første er tætte gensidige relationer mellem styregruppen og netværksgruppen. For det andet har både styregruppe og netværksgruppe relationer til aktører, der deltager på åbne arrangementer, men som ikke nødvendigvis er faste deltagere i projektet. I det hele taget er der relationer på kryds og tværs mellem aktørerne i projektet (styregruppe, netværksgruppe og aktører der deltager på de åbne arrangementer). I forhold til omverdenen er det en væsentlig pointe, at styregruppen og til dels også deltagere i projektets netværk er meget opmærksomme på, at indhente viden uden for Region Sjælland og knytte bånd med eksterne aktører, der har særlige kompetencer, eller særlig viden, som kan være relevant i projektet. Set i det perspektiv er projektet i høj grad med til at skabe nye relationer mellem erhvervsfremmeaktører i kraft af de arrangementer og bilaterale møder, som initieres i projektet. 25

26 Figur 6.1 Samspil mellem aktørerne OMVERDEN REGION SJÆLLAND Åbne arrangementer Netværksgruppe Styregruppe = erhvervsfremmeaktør Kilde DAMVAD Vurdering I forhold til netværksmøderne er der et par væsentlige pointer. For det første er det vurderingen, at møderne er godt arrangeret, har et interessant indhold og generelt har været velbesøgt. For det andet er det interessant at se på, hvem der deltager i arrangementerne. Her er det overordnede billede, at der er tale om en relativ blandet skare af deltagere, der dog alle kan siges at høre til projektets målgruppe. Som eksempel på deltagere i netværksarrangementerne kan nævnes RUC Innovation, CAT Science Park, Alexandra Instituttet, Femern Bælt Development samt en række repræsentanter fra lokale erhvervsråd. For det tredje er det også interessant at se på, hvem der ikke deltager. Her er særligt én iagttagelse, der er værd at notere sig, nemlig at Væksthus Sjælland typisk ikke møder op til de afholdte arrangementer. Det fremgår af projektmaterialet, at de bliver inviteret til arrangementerne, men altså vælger ikke at prioritere dem. Dette anses som en meget konkret udfordring for projektet, idet Væksthuset må vurderes at være en vigtig part i forhold til at udvikle nye metoder og redskaber til en fælles koordineret erhvervsfremmeindsats i regionen. 26

27 7 VIRKSOMHEDS- ANALYSEN Som led i projektet er der gennemført en virksomhedsundersøgelse blandt 20 udvalgte virksomheder i Region Sjælland. Formålet med undersøgelsen var at kortlægge erfaringer med rådgivningsforløb og se nærmere på, hvad der virker. Med andre ord, hvordan bliver døren til virksomhederne åbnet? 7.1 Metode og fremgangsmåde De 20 udvalgte virksomheder er alle mikrovirksomheder eller SMV er i Region Sjælland, som tidligere har haft samarbejde med en erhvervsfremmeaktør. 10 virksomheder er udvalgt fra landbrugsrelaterede erhverv og 10 virksomheder er udvalgt fra andre brancher. Analysen bestod, som det fremgår af nedenstående figur, af tre faser: Desk research, spørgeskemaundersøgelse samt analyse af kvalitativ og kvantitativ data. De 10 deltagende landbrugsrelaterede virksomheder havde haft Grønt Center som erhvervsfremmeaktør. De resterende 10 virksomheder fra andre brancher havde haft henholdsvis DELTA, Innoplan og EVV som erhvervsfremmeaktører. De 57 spørgsmål i spørgeskemaet giver svar af både kvantitativ og kvalitativ karakter, med det formål at analysere de kvantitative data i survey-program og inkludere kvalitative svar i rapporten. 27

28 Figur 7.1 virksomhedsanalysens formål og metode 7.2 Resultater Der har været foretaget 20 interviews med virksomheder omkring deres holdninger til: Hvorledes virksomhederne foretrækker at kontakten til erhvervsfremmeaktøren skabes. Hvilken erfaring virksomhederne har med samarbejde med erhvervsfremmeaktører. Hvorledes virksomhederne ønsker sig at et erhvervsfremmende forløb skulle se ud i fremtiden? Hvordan virksomhederne opfatter erhvervsfremmesystemet i Region Sjælland? Det fremgår tydeligt af projektmaterialet, at man i projektet har været helt opmærksomme på, at data på baggrund af 20 deltagende virksomheder ikke muliggør fyldestgørende konklusioner af virksomhedernes opfattelser af ovenstående temaer. Samtidig repræsenterer de 10 landbrugsrelaterede virksomheder udelukkende samarbejde med erhvervsfremmeaktøren Grønt Center, hvilket også må forventes at give en skævhed i de indkomne svar. Der er altså ikke tale om nogen repræsentativ undersøgelse, men undersøgelsen er tænkt sådan, at den kan give en indikation af, hvad virksomhederne synes. Nedenstående figurer viser et par eksempler på de resultater, de er kommet ud af virksomhedsanalysen. 28

29 Som det fremgår præsenteres data i forskellige former for søjlediagrammer. Den formidlingsform giver et overskueligt billede af antallet af virksomheder i bestemte svarkategorier. Imidlertid kan den type præsentation af data meget let føre til, at man drager konklusioner på baggrund af forskellene i de svar, der er præsenteret i figurerne. I en sådan situation er det meget vigtigt at være opmærksom på, at kvantitative data på baggrund af 20 virksomheder ikke giver statistisk pålidelige resultater, og derfor kun bør anvendes som debatskabende nedslag, der kan være med til at guide diskussioner og efterfølgende indsats i en bestemt retning. Konkret viser de to figurer herunder, hvorledes virksomhederne har svaret på spørgsmålet om hvordan kontakten mellem virksomhed og rådgiver skabes (figur 7.2) og hvilke aktører, der vurderes som særlig relevante i forhold til fremtidige samarbejder med virksomheden (figur 7.3). Ved at forholde sig til tabel 7.2 ser det ud til, at der særligt er to forhold, der er interessante. Nemlig for det første, at der generelt er stort kendskab til hinanden i systemet langt de fleste virksomheder og rådgivere kender hinanden personligt eller kender hinanden gennem netværk. For det andet, ser det ud til, at initiativet til kontakten er nogenlunde ligeligt fordelt mellem virksomheder og rådgivere. Ser man på figur 7.3 ses blandt andet, at langt de fleste virksomheder tror, at de i fremtiden vil samarbejde med andre virksomheder i samme branche, som dem selv. Desuden ses eksempelvis, at det kun er ca. en tredjedel af virksomhederne der tror, at et GTS-institut i femtiden vil være relevant som samarbejdspartner. Pointen i de netop beskrevne observationer er netop, at den slags konklusioner kan man ikke drage på baggrund af materialet. Antallet af virksomheder er for lille til at forskellene ikke blot skyldes tilfældigheder og desuden er der en række skævheder i udvælgelsen af de 20 virksomheder, der kan være med til at bestemme, hvordan svarene for netop disse virksomheder fordeler sig. 29

30 Figur 7.2 Hvordan skabes kontakten mellem virksomhed og rådgiver Figur 7.3 Relevante fremtidige samarbejder i forhold til udviklingen af virksomheden Afrapporteringen af resultater fra virksomhedsanalysen gøres også via en lang række udsagn og citater fra de interviewede erhvervsfolk. Den slags kvalitative citater er med til at give et indblik i de enkelte deltageres subjektive opfattelser, og kan være med til at gøre nogle lidt abstrakte forhold om erhvervsfremme mere virkelige. Herunder gives et par eksempler på citater fra undersøgelsen. 30

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Slutevaluering af projekt Eksport i Sigte

Slutevaluering af projekt Eksport i Sigte Slutevaluering af projekt Eksport i Sigte Udarbejdet af LB Analyse for SYDTEK Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Fokus i evalueringen... 4 3 Vurdering af projektets fremdrift... 5 3.1 Opfølgning på

Læs mere

MARKEDSANALYSE SYDDJURS VIDENPARK

MARKEDSANALYSE SYDDJURS VIDENPARK 1 MARKEDSANALYSE SYDDJURS VIDENPARK SYDDJURS KOMMUNE TILBUD NOVEMBER 2012 Baggrund og opgaveforståelse Hvad ønsker Syddjurs Kommune at blive klogere på? Syddjurs Kommune ønsker i samarbejde med Syddjurs

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM

FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på.

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på. Kommunikationsplan for projekt Viden og Innovation i SMV ere via Studerende (VIIS) vers. 2 (jan. 2013) Introduktion Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014. Sammenfatning 28. maj 2014 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 14. 17. maj 2014 Indhold Sammenfatning 1. Indledning 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske deltagelse

Læs mere

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd

UDKAST. Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd UDKAST Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 8 7 Kontrakt 8 7.1 Ny kontrakt

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Kontrakt - udkast. om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2016 31. december 2018 mellem

Kontrakt - udkast. om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2016 31. december 2018 mellem September 2015 Kontrakt - udkast om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2016 31. december 2018 mellem Ballerup kommune Center for by, kultur og erhverv Hold an vej 7 2750 Ballerup og Væksthus

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

BRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser

BRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser 2011 BRFkredit Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Oprindeligt kaldt Erhvervsadoption og senere Projekt sociale klausuler

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen) Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 31 Vækstforum for Region Midtjylland

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum BORNHOLMS VÆKSTFORUM Landemærket 26 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: vaekstforum@brk.dk Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum Erhvervslivets vilje og evne til vækst er en grundforudsætning

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.

Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland. Kompetenceplatformen Vejledning til ansøgningsskema Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Vejledning til

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten Skanderborg Kommune Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity.

Region Hovedstaden. Kontraktbilag 1. Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation for evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. 1 1. Indledning Dette dokument indeholder kravspecifikation for indholdet i evalueringen

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere