Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design transformative metoder i forsknings- og udviklingsprojektet ELYK 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design transformative metoder i forsknings- og udviklingsprojektet ELYK 1"

Transkript

1 ELYK metoder Working Paper 1 Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design transformative metoder i forsknings- og udviklingsprojektet ELYK 1 Karsten Gynther, lektor cand. pæd. Forskning og Udvikling, University College Sjælland. Erhvervsvirksomhed, efteruddannelsesaktivitet og videndeling mellem SMV er i yderområderne i Danmark har en række særlige udfordringer som ELYK-projektet vil adressere. Det drejer sig om: a) et lavere uddannelsesniveau end andre områder i Danmark, hvilket medfører et behov for et generelt kompetenceløft. b) virksomhedstyper med specialiserede medarbejdere med meget forskellige uddannelsesbaggrunde, hvilket betyder rekrutterings- og fastholdelsesproblemer og rejser behovet for nye former for kompetenceudviklingsstrategier- og efteruddannelsesformer. c) samarbejde og videndeling mellem virksomheder i yderområder, som er spredt over et større geografisk område, hvilket betyder, at der er behov for at udvikle nye netværks- og klyngedannelsesformer for virksomheder, som er placeret i yderområder. Et overordnet projektmål for FOU-projekterne i ELYK-projektet er udvikling af nye former for brugerdrevne E-læringskoncepter som tager udgangspunkt i SMV'ers behov. Projektet skal på et brugerdrevent grundlag bl.a. udvikle tre forskellige typer af e-læringskoncepter: 1) E-læringsstøttede praksisnære læringsforløb på SMV'er 2) E-læringsbaseret korte erhvervsrettede kurser 3) E-læringsbaserede formaliseret efteruddannelse Særligt i forhold til punkt 2 og 3 er det målet at udvikle nye former for didaktiske design, som kan matche de udfordringer, som SMV-er har i yderområderne i Region Sjælland og Region Syddanmark. Projektet har som udgangspunkt et brugerdrevent og forskningsbaseret perspektiv på arbejdet med at innovere/udvikle gældende uddannelsespraksis. I det følgende uddybes disse perspektiver og afslutningsvis præsenteres den innovationsmodel, som ELYK projektet pt. tager udgangspunkt i. Didaktisk design Som en del af løsningen på ovenstående uddannelsesudfordringer er udviklingen af nye didaktiske designs en påkrævet opgave. Didaktisk design er et nyere begreb inden for uddannelsesforskningen (Andreasen, Lars Birch mfl. (red.), 2008) og betyder formgivning af undervisnings- og læreprocesser med henblik på, at nogen (studerende/kursister/medarbejdere) får muligheder for at tilegne sig viden og færdigheder. Etienne 1 Projektet ELYK: E-læring, yderområder og klyngedannelse er et treårigt projekt støttet af EUs strukturfondsmidler. Projektet skal forske i nye former for E-læringsbaseret kompetenceudvikling på små og mellemstore virksomheder i udkantsområderne i region Sjælland og region Syddanmark. Projektet løber fra 1. marts marts Projektpartnerne er University College Sjælland (projektleder), University College Syd, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet. Læs mere på 1

2 Wenger definerer design som en systematisk, planlagt og gennemtænkt kolonisering af tid og rum i et foretagenes tjeneste (Wenger, 2004 s. 258). Læring kan ikke designes, 2 men et godt didaktisk design kan understøtte deltagernes læreprocesser, ligesom et dårligt didaktisk design kan ekskludere nogle fra læringsmuligheder. Didaktisk design handler om valg, som formgiver en hel uddannelse et helt fag eller en konkret undervisnings- eller læringssituation. Jeg skelner derfor mellem begreberne uddannelsesdesign, undervisningsdesign og læringsdesign. Uddannelsesdesign sætter bl.a. fokus på strukturer/organisationsformer i tid og rum. Et uddannelsesdesign kan f.eks. skille sig ud ved at lægge vægt på en bestemt måde at organisere undervisningen i forhold til tid og sted. I et traditionelt uddannelsesdesign møder kursist/studerende op på uddannelsesstedet hver dag, men i de senere år har der været et stadigt stigende behov for andre typer af designs, og i dag er uddannelsesdesigns i form af fjernundervisning eller forskellige former for blended learning velkendte. Et uddannelsesdesign reflekterer ikke kun valg relateret til tid og sted, men indeholder også overvejelser vedr. forholdet mellem forskellige rum og praksisformer i uddannelsen, hvilket kendes fra en række vekseluddannelser (praktik/uddannelsesinstitution). Hvor begrebet uddannelsesdesign har fokus på overordnede didaktiske overvejelser, som karakteriserer en hel uddannelse (eller fag), så sætter begrebet undervisningsdesign fokus på formgivningen af en konkret undervisningsrelation dvs. en bestemt intentionel kommunikationssituation og de velkendte didaktiske overvejelser i den forbindelse. Når det gælder E-læring, er didaktiske overvejelser vedr. forskellige former for barrierer for denne type af kompetenceudvikling særlig vigtige (Gleerup, 2010). Begrebet læringsdesign kan derudover anvendes til at sætte fokus på design af de artefakter (læremidler, IT mv.), som den lærende møder i en formel eller uformel læringssituation. Da læring jo ikke kan designes (jf. note 1), så kunne vi også tale om et interaktionsdesign mellem den lærende og de artefakter, som den lærende anvender. Innovation af didaktisk design Udfordringen er udviklingen af nye og bedre didaktiske designs dvs. udvikling og implementering af en ny og bedre didaktisk praksis. Her bliver innovationsbegrebet centralt, og innovationsbegrebet er da også det helt overordnede strategiske orienteringspunkt i disse år for bl.a. EU, OECD og den danske regering. Innovation kan defineres som ideer omsat til en bedre praksis (Jensen mfl., 2008). Hvor evalueringsforskning ofte forsøger at afdække best practice, så handler innovation om udvikling af next practice (op. cit.), og denne nye praksis er kun innovativ, hvis den (af deltagerne) opleves som en forbedring af eksisterende praksis. Innovation er derfor ikke det samme som en god ide, en opfindelse eller et udviklingsarbejde båret af nogle ildsjæle. Der er kun tale om innovation, hvis en god ide f.eks. en opfindelse af nye produkter, processer eller organisationsformer mere bredt implementeres og derved bliver til ny gældende praksis. Der findes forskellige drivere for innovation, ligesom der også findes forskellige forståelser af relationen mellem en driver og så det ønskede resultat = en bedre praksis. I denne artikel vil fokus være uddannelsesforskning, uddannelse og brugerne som drivere for innovation af nye didaktiske designs. 3 Forskning og uddannelse som driver for innovation? Hvis man iagttager uddannelse og uddannelsesforskning (hvor sidstnævnte er en del af det videnskabelige system) som funktionssystemer, der begge er dannet for at varetage bestemte ydelser (Rasmussen mfl. 2007), 2 "Læring kan ikke designes.læring sker design eller ikke design" (Wenger, 2004 s. 255). 3 Teknologiudvikling og priskonkurrence nævnes også ofte som drivere for innovation. 2

3 så har man en del af forklaringen på, at dele af uddannelsesforskningen ikke ser det som en forskningsopgave at udvikle nye og bedre didaktiske praksisformer. Uddannelsesforskning skal producere ny viden og iagttager derfor uddannelsespraksis gennem koden sand/usand (op. cit.). og ikke gennem koden eksisterende/bedre praksis. Det er som udgangspunkt ikke det videnskabelige systems opgave at være anvendelsesorienteret eller normativ. Uddannelsessystemet uddanner og vejleder ud fra koden vejledende/ikke vejledende i forhold til best practice og har derfor grundlæggende set heller ikke som opgave at udvikle nye og bedre praksisformer. Denne meget skarpe definition af det videnskabelige systems ydelse og kode er selvfølgelig udfordret fra flere sider med henblik på at fremme forskningens betydning for samfundsmæssig innovation. Grundforskning, anvendt forskning og en lineær innovationstænkning Det paradigme, som har præget hele efterkrigstiden, formuleres af Vannevar Bush ved afslutningen af 2. Verdenskrig (Bush reprinted 1990). Bush argumenterer for en klar adskillelse mellem Basic research (grundforskning) og Applied research (anvendt forskning). Samtidig lanceres en lineær innovationsmodel, som også har været dagsordenssættende lige siden. (Rasmussen mfl. 2007) En af de banebrydende kritikere af denne lineære innovationsmodel er Donald E. Stokes (Stokes, 1997). Stokes anerkender, at målet med grundforskning er frembringelse af generel viden uden tanke for praksis, og at grundforskning er kendetegnet ved forskerens frihed til at definere forskningens grundproblemstillinger. Men Stokes tror ikke på den skarpe adskillelse mellem grundforskning og anvendt forskning. Og han tror slet ikke på den lineære forestilling, at resultater på de enkelte trin i modellen er afhængig af de forudgående trin (fra forskning til innovation eller fra forskning til faktura!). I stedet for en lineær model foreslår Stokes derfor en todimensionel model over forskellige forskningsinteresser en tanke som har fundet stor udbredelse. Pasteurs Qvadrant Stoke bruger Pasteurs forskning som et eksempel på, at todelingen mellem grundforskning og anvendt forskning er for simpel. Stoke danner sin berømte kvadrant ud fra to nøglespørgsmål til forskningen: 1. Er målet med forskningen grundlæggende forståelse (Koden sand/usand)? 2. Indgår der overvejelser vedr. anvendelsesperspektiver i forskningen (Koden: nuværende/bedre praksis)? 3

4 (Stoke, 1997 s. 73) Ifølge Stokes bryder den lineære model og dermed the post war paradigm sammen sidst i forrige århundrede, og OECD sætter i udpræget grad fokus på det, som Stoke kalder anvendelsesinspireret grundforskning. Dette kan bl.a. følges gennem de forskellige udgaver af OECDs Frascati manual. Den seneste manual definerer de tre grundbegreber grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde på følgende måde: Basic research is experimental or theoretical work undertaken primarily to acquire new knowledge of the underlying foundation of phenomena and observable facts, without any particular application or use in view. Applied research is also original investigation undertaken in order to acquire new knowledge. It is, however, directed primarily towards a specific practical aim or objective. Experimental development is systematic work, drawing on existing knowledge gained from research and/or practical experience, which is directed to producing new materials, products or devices, to installing new processes, systems and services, or to improving substantially those already produced or installed. (OECD, 2002 s. 30) OECDs opdeling løser ikke det det fundamentale spørgsmål - om uddannelsesforskning som videnskabeligt system skal og kan bidrage til løsning af de uddannelsesudfordringer, som blev skitseret i artiklens indledning. Kan og skal videnskab innovere praksis? Skal og kan uddannelsesforskning overhovedet beskæftige sig med et sådan værdiperspektiv - og kan denne normative tilgang overhovedet karakteriseres som forskning? Svaret er ja, men kun hvis man følger nogle bestemte principper og kriterier, som bl.a. er formuleret i designbased research (Cobb mfl. 2003), og i det som Ib Ravn kalder transformativ forskningsmetode (Ravn, 2010). Den transformative forskningsmetode adskiller sig klart fra mere kendte metoder i samfundsforskningen. Ravn opererer med fire forskellige forskningstilgange, som kan eksemplificeres med forskellige former for forskning i SMV-ers kompetenceudviklingsproblemer i udkantsområderne i Danmark. En uddannelsesforsker kan vælge at beskrive de uddannelsesudfordringer, som medarbejdere på SMV-erne har i udkantsområderne. Han/hun kan også vælge at forklare/forstå de fænomener, som iagttages, og endelig kan uddannelsesforskeren kritisere de samfundsforhold, som antages at ligge til grund for de problemer, der kendetegner SMV-ernes problemer. Men som Ib Ravn peger på, kan forskeren også ønske at bidrage til at forandre og forbedre samfundets institutioner og menneskers handlingsmuligheder, og det mere direkte og konstruktivt end gennem kritik (Ravn, 2010 s. 51). Ravns opdeling i beskrivende, forklarende/forstående og kritiske forskningsmetoder finder man også i Launsø og Riepers oversigt over forskningstyper i samfundsforskningen (Launsø og Rieper, 2005). 4

5 Forsknings -typer Den beskrivende Den forklarende Den forstående Den handlingsrettede Kernespørgsmål Hvordan fordeler x sig på y? Hvilke x er årsag til y? Hvilken mening tillægger x, y i konteksten z? Hvordan udvikles indsigter og handlinger ud fra den viden som tilegnes/ formidles i forskningsprocessen? Typisk design Survey Randomiserede kontrollerede eksperimenter Case studier Aktionsforskning Formativ evaluering Kvalitetskriterier Pålidelighed, gyldighed, generaliserbarhed Pålidelighed, gyldighed, generaliserbarhed forudsigbar Gyldighed, helhed, genkendelighed, overførbarhed Gyldighed, Finder læring og forandring sted? Tager forandringen den ønskede retning? Dominerende perspektiv Forskerens Forskerens Den udforskedes Den udforskedes i dialog med forskeren Anvendelsesorientering Ligger uden for forskningens metodik Ligger uden for forskningens metodik Ligger uden for forskningens metodik Indbygget i forskningens metodik Rationalitetsform Målrationalitet Målrationalitet Kommunikativ rationalitet Frigørende rationalitet (empowerment) Transformativ forskningsmetode og det som Cobb mfl. kalder Design Experiments i uddannelsesforskningen adskiller sig på flere områder fra ovenstående forskningstyper. Forskningstype Kernespørgsmål Typisk design Brugerdrevet, forskningsbaseret innovation (Transformativ forskningsmetode/ designbased research) Hvordan udvikles en bedre praksis? Designbaserede eksperimenter Kvalitetskriterier Dominerende perspektiv Anvendelsesorientering Teorier (om en bedre praksis) er vidensbaserede Teorier og afledte hypoteser er testbare Brugerdrevet, forskningsbaseret Udgangspunkt for forskningens metodik Rationalitetsform Innovationspotentiale Målrationalitet 5

6 Metoder i transformativ forskning I såvel den transformative forskningsmetode som i design based research er tilgangen inspireret af den hypotetisk deduktive metode, og designeksperimenter er afgørende for udviklingen og afprøvningen af teorier om den kompleksitet, som kompetenceudvikling af medarbejdere på SMV-er i udkantsområder er indlejret i. Designeksperimenter er interventioner i praksis (ofte i form af prototyper for en ny praksis) med den interesse både at udvikle teori og samtidig forbedre praksis. Processen i designbased research er iterativ og veksler mellem prospektive og reflekterende faser. Det afgørende er, at den teori, som udvikles, must do real work (Coob mfl., 2003, s. 10), det vil sige den må adressere og orientere sig direkte mod de problemer, som praktikere oplever i deres arbejde eller uddannelse på en måde, så den bidrager til både at udvikle teori og innovere selvsamme praksis. Deltagerne i det kompetenceudviklingsforløb 4, som skal udvikles, har derfor en direkte og meget vigtig rolle at spille, der direkte kan aflæses i den tilgang, som kaldes brugerdreven forskningsbaseret innovation (Qvortrup, 2006). Brugerdreven innovation I Danmark har man i de senere år fokuseret på det brugerdrevne perspektiv i innovationsprocesser stærkt inspireret af den forskning i innovation, som forgår på MIT i Boston (Von Hippel, 2005). Der findes to hovedtraditioner inden for brugerdreven innovation. Den ene handler om at identificere løsninger hos såkaldte lead-users. Den anden handler om at identificere erkendte og uerkendte behov hos den almindelige bruger (Voice of the Customer) og gennem designeksperimenter udvikle løsninger på brugerbehov (Nordisk Ministerråd, 2006). Lead-usermetoden ser vi bl.a. inden for arbejdet med at integrere IT i undervisningen. Her har strategien i en årrække været, at man skulle understøtte de såkaldte ildsjæle (lead-users) i håb om, at deres arbejde kunne spredes til hele organisationen. Som bl.a. EVA rapporten viser, er denne tilgang ikke særlig udbytterig, idet de løsninger, som ildsjælene har gennemført i egen praksis, stort set aldrig spredes til en bredere kreds af undervisere (Danmarks Evalueringsinstitut, 2009). Generelt må man da også sige, at lead-usermetoden ikke er særlig velegnet som innovationsmetode, når det gælder udvikling af nye didaktiske designs, og dette gælder ikke kun IT-integration. I ELYK projektet har vi da også valgt at arbejde med udgangspunkt i den brugerdrevne tradition, som tænker i designudvikling. Designbegrebet bliver derved en dobbeltinspiration for os. For det første er det et mål at udvikle nye og bedre didaktiske designs. For det andet er designudvikling (designbased research) også den metode, vi anvender for at nå vores mål. En vigtig tilgang i denne innovationsforståelse er at møde konstaterede konkrete didaktiske behov hos brugerne med spørgsmålet: hvad nu hvis?. Hvad nu hvis vi tilrettelagde undervisningen/arbejdet/organisationsformerne på den og den måde hvad vil der så ske? Designtraditionen inden for brugerdreven innovation er som sådan i sit udgangspunkt fremadrettet og eksperimenterende og retter sig som sagt mod udviklingen af next practice. Men hvem er egentlig brugerne, når vi taler om udvikling af didaktisk design? I de projekter, hvor vi udvikler nye koncepter for E-læringsbaserede korte erhvervsrettede kurser og formaliseret efteruddannelse, er der to typer af brugere, som vi involverer i vores udviklingsprojekter. Først og fremmest er der de egentlige brugere nemlig kursister/studerende. Dernæst er der de medarbejdere (undervisere), som er involveret i en konkret undervisningspraksis. De af vores projekter som relaterer sig til innovation af en konkret uddannelsespraksis bygger derfor på såvel bruger- som medarbejderdreven innovation. Innovationsmodeller Der findes mange innovationsmodeller, som kan inspirere konkrete innovationsprojekter, men ikke mange som har et brugerdrevent, forskningsbaseret udgangspunkt. I ELYK-projektet har vi derfor ved projektstart udviklet en innovationsmodel, som i det følgende kort skal introduceres. 4 Deltagerne kan være brugere af og medarbejdere i en uddannelsesinstitution eller medarbejdere i en virksomhed. 6

7 Model for brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktiske design 5 En iterativ model i fire faser ELYK-innovationsmodellen skitserer en iterativ proces i fire faser. Selve udviklingen af modellen er i ELYK-projektet i sig selv en iterativ proces, som er integreret i projektet, men i skrivende stund er innovationsprocessen opdelt i de fire faser: undersøgelse, prototyping, eksperiment og implementering. Denne opdeling findes også i mange andre innovationsmodeller, ligesom modellens understregning af, at forløbet er en iterativ proces, også er velkendt i andre modeller. Det, som kendetegner ELYK modellens forskningsbaserede udgangspunkt, er imidlertid skitseret i modellens fire kategorier: praksis, iagttagelse, refleksion og deltagelse. Desuden ligger der også en række forskningsmetodiske overvejelser vedr. overgangene fra en fase til den næste, hvilket grafisk er illustreret med pilene repræsentation. Undersøgelse I fase 1 er nøgleaktiviteten iagttagelse af den eksisterende didaktiske praksis med fokus på at beskrive, forklare og forstå de problemstillinger, som for deltagerne karakteriserer den eksisterende praksis. Det brugerdrevne perspektiv handler her om, at projektdeltagerne skaffer sig domænespecifik viden om, hvad der kendetegner en specifik praksis. Her anvendes velkendte metoder fra kvalitativ forskning, men med det særlige perspektiv at den indsamlede data ikke kun skal være genstand for en traditionel analyse. Data skal også kunne anvendes som afsæt for næste fase i modellen. De indsamlede data skal repræsenteres eller danne afsæt for udvikling af det, som man i den transformative forskningsmetode kalder udvikling af en teori om en bedre tingenes tilstand (Ravn, 2010 s 58). I ELYK-projektet kalder vi dette teoriarbejde for formulering af de designprincipper, som skal ligge til grund for udviklingen af protyper. Nogle af de designprincipper vi har arbejdet med, er f.eks. kollaborativ læring, videndeling, fra løst koblede erfaringer til systematiske læreprocesser, tingsliggørelse af videndelingsprocesser eller praksisnær kompetenceudvikling, og disse principper relateres så til andre typer af designprincipper som f.eks. mobilitet, fleksibilitet og koblede kontekster. 6 5 Modellen bygger på forarbejde af Niels Henrik Helms, Knowledgelab SDU. 6 Designprincippet koblede kontekster er et designprincip for undervisningsdesigns, der synkront eller asynkront kobler den praksis, der er på uddannelsesstedet, med den praksis, som er i virksomheden/professionen. 7

8 Prototyping Med formulering af designprincipper er vi allerede langt inde i fase 2 prototyping, der som afsæt har en refleksion over iagttagelserne. Refleksion over iagttagelser kan tage form af egentlig forskningsrefleksion (teorigenerering, fastlæggelse af designprincipper og formulering af hypoteser for en ny og bedre praksis), men refleksionen kan også have form at ide-genererende aktiviteter i form af forskellige typer af workshops. Vi inddrager f.eks. i fase 2 mange forskellige slags mennesker med allehånde kompetencer i ideudviklingen. En almindelig fejltagelse er her kun at satse på, at brugerne selv kan udvikle ideer om en ny og bedre praksis. Her viser vores erfaringer, at man ofte bliver skuffet. Didaktisk praksis er præget af didaktiske rutiner, som deltagerne ofte selv har svært ved at se som andet end selvfølgeligheder. Der skal her helt særlige metoder til for, at brugerne selv kommer op med nye ideer, der kan omsættes til innovation. Fremtidsværksteder er en af de mere kendte måder, og en anden metode er det som organisationsforskeren Russel Ackoff kalder idealiseret design (Ackoff, 1994). Ackoff sagde f.eks. til de mennesker, han arbejdede med: jeres organisation brændte ned i nat, hvorefter de skulle prøve at formulere et idealiseret design for en ny organisation. Et idealiseret design kan også være prototyper, som andre end brugerne har udviklet, som en slags hypotese for en ny og bedre praksis. ELYK-innovationsmodellen understreger netop prototyping som en måde at intervenere i og efterfølgende iagttage praksis. En af de grundteser, vi pt. arbejder med, er da også, at innovation (som begrebet er defineret i denne artikel) kun kan iagttages ved at intervenere i praksis med en eksperimentel prototype i form af en ny og bedre praksis. Hermed er vi på vej over i næste fase af modellen: eksperiment. Fra prototype til eksperiment Men inden vi når så langt, er der en vigtig mellemfase, som skal overvejes. Hvordan sætter vi et eksperiment op for en ny og bedre didaktisk praksis? Eller sagt med ELYK-innovationsmodellens begreber: hvordan repræsenteres en prototype for et nyt didaktisk design ind i en konkret undervisningssituation, hvis de personer, som skal gennemføre eksperimentet, ikke er de samme, som dem, der har udviklet prototypen? Lige præcis på dette spørgsmål adskiller innovation af nye undervisningsdesigns sig fundamentalt fra innovation af produkter som mobiltelefoner, I-Pads mv. Prototyper for didaktiske designs ligger her tættere på de designprincipper, som lå til grund for prototypen end på den konkrete didaktiske praksis. Et eksempel er her det velkendte didaktiske design problemorienteret projektarbejde. Dette i dag velkendte design har i sin tid været en prototype inspireret af bl.a. Knud Illeris og Oskar Negts designprincipper (Illeris, 1981, Negt, 1975) (vel vidende at disse to ikke benyttede begreber fra designvidenskaben). Men prototypen var mest af alt formuleret som nogle designprincipper for didaktisk praksis i form af de kendte principper: problemorientering, deltagerstyring og eksemplarisk indlæring. Disse tre designprincipper er da også på allehånde måder blevet omsat i meget forskellige konkrete didaktiske designs af forskellige undervisere. De prototyper som udvikles i ELYK-innovationsmodellen vil på samme måde kunne transformeres til mange forskellige konkrete didaktiske designs. Hvis teorier og hypoteser (omsat i didaktiske prototyper) skal være testbare og det skal de, hvis vi fortsat vil postulere at innovationsprocessen er forskningsbaseret så må det praktiske forskningsdesign sikre, at eksperimenterne i fase 3 så vidt muligt følger de designprincipper, som ligger til grund for de udviklede prototyper. Dette betyder rent praktisk, at den repræsentation, der skitseres i modellen med pilen mellem fase 2 og fase 3, helt konkret må betyde oplæring eller opkvalificering af de undervisere, som skal udføre eksperimentet. Her påtænker vi at arbejde med flere forskellige typer af opkvalificeringsforløb i form af workshops og sparring på undervisernes egne designforslag. Eksperiment Eksperimentfasen i ELYK-innovationsmodellen kendes fra andre modeller. Brugerne inddrages her igen direkte i afprøvning, test og i forløb, som indsamler brugernes feedback og forslag til forbedring af den prototype, der afprøves. Forskningsperspektivet i denne fase kendes fra evalueringsforskningen, idet eksperimenterne følges og dokumenteres med det formål at indsamle data til den iterative proces, som består i at videreudvikle prototypen. I ELYK-innovationsmodellen kalder vi dette for reflekteret deltagelse. Cirkelforløbet at udvikle prototypen, afprøve prototypen og vurdere erfaringerne kan gentages mange gange, 8

9 indtil projektdeltagerne er klar til at gå fra enkeltstående eksperimenter til mere generelle implementeringsovervejelser. Implementering Innovationsmodellens sidste fase handler om de overvejelser, der skal til for, at et projekt kan gå fra at være et udviklingsprojekt til egentlig innovation. Repræsentationspilen mellem fase 3 og fase 4 er her et udtryk for en række helt nødvendige overvejelser vedr. det, som i den transformative forskningsmetode kaldes generalisering. Projektdeltagerne må overveje betydningen af den kontekst, som det konkrete eksperiment er foretaget i. Hvad er de særlige betingelser og den særlige kontekst, som eksperimentet er gennemført under, og på hvilke områder har konteksten mere almen karakter, hvilket gør det plausibelt, at eksperimentet kunne tænkes at virke også andre steder? Generaliseringsovervejelserne kan derefter føre til forsøg med implementering mere bredt i uddannelsesinstitutionens gældende praksis. Fra innovationsproces til ny gældende praksis Lykkedes det at implementere prototyperne mere bredt i organisationen kan man tale om en innovation. Hermed er innovationsprocessen gået fra deltagelse i udviklingen af en ny praksis til blot at være gældende praksis. Det er som nævnt ELYK projektets ambition, at de udviklede E-læringskoncepter, som genereres i projektet, kan implementeres til ny gældende praksis på små og mellemstore virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland og Region Syddanmarks yderområder. Referencer Ackoff, Russel L (1994): The Democratic Corporation, Oxford University Press Andreasen, Lars Birch mfl. (red.) (2008): Digitale medier og didaktisk design. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Bush, Vannevar (1990/reprinted): Science The Endless Frontier: A report to the President on a Program for Postwar Scientific Research. Washington, National Science foundation. Coob, Paul mfl (2003): Design Experiments in Educational Research, In: Educational Researcher, Vol. 32 No 1 pp 1-13 Danmarks Evalueringsinstitut (2009). IT i skolen undersøgelse af erfaringer og perspektiver. Gleerup, Janne (2010): Kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder i regionale yderområder og potentialer i øget inddragelse af e-læring. Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk forlag. Helms, Niels Henrik og Larsen, Lasse Juul (2007): Brugerdreven innovation en introduktion. Hippel, Von Eric (2005): Democratizing Innovation. Creative Commons Illeris, K. (1981). Modkvalificeringens pædagogik - problemorientering, deltagerstyring og eksemplarisk læring. København, Unge Pædagoger. Jensen, Kirsten Engholm m.fl. (2008): Principper for offentlig innovation fra best practice til next practice. Børsens forlag. Negt, O. (1975): Sociologisk fantasi og eksemplarisk indlæring. Roskilde: RUC forlag. 9

10 Nordisk ministerråd (2006): Understanding userdriven innovation, Launsø og Rieper (2005): Forskning om og med mennesker - Forskningstyper og Forskningsmetoder i Samfundsforskning. Nyt Nordisk Forlag OECD (2002): Frascati Manual. Qvortrup, Lars (2006): Brugerdrevet forskningsbaseret innovation. Rasmussen mfl. (2007): Viden om uddannelse. København: Hans Reitzels forlag. Stokes, Donald E. (1997): Basic Science and Technological Innovation. Washington, Brookings Institution Press Ravn, Ib (2010): Transformative forskningsmetode belyst gennem et projekt om mødefacilitering. In: Tidsskrift for arbejdsliv, 12 årg. nr. 1. Rådet, EU (2009): Konklusioner vedtaget af Rådet om udvikling af uddannelsessystemernes rolle i en fuldt fungerende videntrekant. In: Den Europæiske Unions Tidende Wenger, Etienne (2004): Praksisfællesskaber. København: Hans Reitzels forlag. 10

Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design et perspektiv på anvendt forskning

Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design et perspektiv på anvendt forskning Brugerdreven forskningsbaseret innovation af didaktisk design et perspektiv på anvendt forskning Karsten Gynther, lektor cand. pæd. Forskning og Udvikling, University College Sjælland. Behovet for at kunne

Læs mere

AT REALISERE DET MULIGE... FRA EN AKAVET POSITION

AT REALISERE DET MULIGE... FRA EN AKAVET POSITION AT REALISERE DET MULIGE... FRA EN AKAVET POSITION Øjebliksbilleder fra Forskning og Udvikling i University College Sjælland Johny Lauritsen Karsten Gynther Charlotte Wurr René B. Christiansen Randi Andersen

Læs mere

E-læringskoncepter mellem teori og praksis

E-læringskoncepter mellem teori og praksis Indledning tema 2: E-læringskoncepter mellem teori og praksis ELYK-projektet e-læring, yderområder og klyngedannelse Jørgen Bang Lektor Aarhus Universitet jbang@imv.au.dk Christian Dalsgaard Lektor Aarhus

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune

Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune Forskningsperspektiver på projektet Den digitale skole i Vordingborg Kommune Af: Rene B Christiansen og Karsten Gynther, Læremiddel.dk I det følgende præsenteres en skitse til et forskningsdesign for projektet

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Design-Based Research

Design-Based Research Design-Based Research introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier Ove Christensen Konsulent for undervisningsdesigns

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Digitale teknologier og øget faglighed

Digitale teknologier og øget faglighed Digitale teknologier og øget faglighed Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Mail: kgy@ucsj.dk

Læs mere

Processer i undervisningen

Processer i undervisningen Processer i undervisningen - Innovationspotentiale i et procesperspektiv Jeppe Bundsgaard Lektor, ph.d. Thomas Illum Hansen Videncenterleder, ph.d. Innovationspotentiale i et procesperspektiv BDI-blik

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Lad os lære af udlandet

Lad os lære af udlandet Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget

Læs mere

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Den digitale patientmappe Et brugerdrevet innovationsprojekt for fysioterapeutisk praksis

Den digitale patientmappe Et brugerdrevet innovationsprojekt for fysioterapeutisk praksis Den digitale patientmappe Et brugerdrevet innovationsprojekt for fysioterapeutisk praksis Udarbejdet af Ove Christensen, Karsten Gynther og Trine Brun Petersen Ove Christensen, Karsten Gynther og Trine

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen. Den digitale. Brugerdrevet innovation og koblede kontekster. Redigeret af Anne-Mette Nortvig

Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen. Den digitale. Brugerdrevet innovation og koblede kontekster. Redigeret af Anne-Mette Nortvig Ove Christensen, Karsten Gynther og Trine Brun Petersen Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen Den digitale Den digitale Patientmappe Brugerdrevet innovation og koblede kontekster Redigeret

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden danner

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene Duus, Lektor ved fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen 22.2.2013 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at

Læs mere

Design-Based Research en introduktion

Design-Based Research en introduktion Design-Based Research en introduktion Karsten Gynther, videncenterchef, Educationlab, www.educationlab.dk,ucsj Formålet med denne artikel er at introducere til principperne i Design-Based Research med

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. - en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler

Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler Karsten Gynther Docent Leder af forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign, University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund

Læs mere

Praktiske erfaringer fra projektet

Praktiske erfaringer fra projektet Praktiske erfaringer fra projektet En præsentation af 3 identi icerede behov for selvhjælpskoncepter vedr. business case, IPR og idea management Møde d. 26. oktober 2011 1 Om projektet Baggrunden for projektet

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt

Læs mere

Forskning i og udvikling af professionspraksis

Forskning i og udvikling af professionspraksis Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel: Forskning i og udvikling af professionspraksis 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes: University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik

Læs mere

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier 1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere