BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 2011 OG En sammenfatning af Analyserapport 2011 og Kontrakt 2012 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 2011 OG 2012 En sammenfatning af Analyserapport 2011 og Kontrakt 2012 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSESRÅDET NORDJYLLAND

2 Titel Beskæftigelsespolitiske udfordringer I 2011 og 2012 En sammenfatning af Analyserapport 2011 Kontrakt 2012 Udgiver: Beskæftigelsesrådet Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland Udgivelsesår: Marts 2011 Oplag: Layout: 1000 stk. Wanek & Myrner aps Pjecen kan bestilles hos: Beskæftigelsesregion Nordjylland Nybrogade Aalborg Telefon brnord@ams.dk eller hentes i en digital udgave på

3

4 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Indsatsen skal understøtte, at der fremover er en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke De ledige skal hurtigt i varig beskæftigelse Der er risiko for mangel på arbejdskraft med de kompetencer, der efterspørges En fokuseret indsats er nødvendig for at håndtere udfordringerne Mål 1. Ledige skal hurtigt tilbage i job langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 2. Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Mål 3. Unge skal i uddannelse eller job Mål 4. Flere ikke vestlige indvandrere og efterkommere skal i job

5 2011 OG 2012 INDLEDNING I dette lille hæfte sætter vi fokus på de væsentligste udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked i 2011 og i Hæftet er en sammenfatning af to dokumenter, udarbejdet af Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland. Dokumenterne er en del af planlægningen af de kommende års beskæftigelsespolitiske indsats regionalt og lokalt i jobcentrene. Analyserapport 2011 belyser de kommende års udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked udfordringer, der knytter sig til efterspørgslen og udbuddet af arbejdskraft. Beskæftigelsesrådet skal én gang årligt udarbejde denne analyserapport. Kontrakt 2012 er også en årligt tilbagevendende aktivitet. Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland indgår en kontrakt med beskæftigelsesministeren. Kontrakten har især fokus på de mål for beskæftigelsesindsatsen i 2012, som ministeren har meldt ud. I kontrakten fastlægges de niveauer, som man regionalt i Nordjylland vil arbejde for at nå i december Næste skridt i planlægningen af beskæftigelsesindsatsen i 2012 foregår i kommunerne. Det er de kommunale jobcentre, der er ansvarlige for indsatsen, som skal understøtte, at de ledige hurtigt og varigt kommer i job eller i uddannelse. Her bliver planlægningen mere konkret. De lokale beskæftigelsesråd og de kommunale fagudvalg er med til at drøfte beskæftigelsesplanerne, som endelig skal godkendes af kommunalbestyrelserne i oktober Det er vores håb, at dette hæfte og selvfølgelig Analyserapporten og Kontrakten vil være til inspiration for de drøftelser af den lokale beskæftigelsespolitik, som nu går i gang i kommunerne. Vi håber også, at dette vil være med til at understøtte en konstruktiv debat og det fremadrettede samarbejde mellem de erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitiske aktører i Nordjylland. I Nordjylland er der tradition for et tæt samarbejde på tværs af disse politikområder og hen over kommunegrænserne. Dette er en forudsætning for at understøtte vækst og velstand i Nordjylland fremover. Beskæftigelsesrådet Nordjylland har med dette udgangspunkt fastlagt en vision for arbejdet frem mod 2015: Et dynamisk arbejdsmarked i balance som bidrager til vækst og rummelighed. Analyserapporten, Kontrakt 2012 og andre analyser samt statistik om det nordjyske arbejdsmarked kan findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. God læselyst 5

6 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER INDSATSEN SKAL UNDERSTØTTE, AT DER FREMOVER ER EN TILSTRÆKKELIG STOR ARBEJDSSTYRKE Befolkningsfremskrivningerne peger på, at befolkningen i den arbejdsdygtige alder er faldende. Det betyder, at der vil blive risiko for nye flaskehalsproblemer, når virksomhederne for alvor får gang i hjulene, og efterspørgslen efter arbejdskraft igen stiger. Denne udvikling er illustreret i nedenstående figur: Den forventede udvikling i den nordjyske befolkning Antal ,3 % 63,5 % 60,7 % 57,4 % 55,5 % Over 65 år, år, 0-15 år Kilde: Danmarks Statistik, BEF1A, PROG109 og egne beregninger. Faktiske tal: Det er derfor væsentligt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at fastholde alle, der modtager offentlig forsørgelse, på arbejdsmarkedet. Det er især vigtigt, at de unge kommer ind på arbejdsmarkedet. De unge skal i gang med en uddannelse eller job, og de skal have de kompetencer og kvalifikationer, der er nødvendige for varig beskæftigelse. Langtidsledigheden skal bekæmpes, og det er nødvendigt med en forebyggende indsats i forhold til de personer, der er i risiko for at overgå til permanente ydelser. Det er også væsentligt at integrere personer med anden herkomst end dansk på arbejdsmarkedet. Passiv forsørgelse øger risikoen for, at lediges og udsatte personers arbejdsevne forringes yderligere. En aktiv og individuelt tilrettelagt indsats skal bidrage til, at så mange som muligt fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet. Mere overordnet er det nødvendigt, at beskæftigelsesindsatsen understøtter, at den faglige og geografiske mobilitet bliver større. Personer i arbejdsstyrken skal blive længere på arbejdsmarkedet. Det kræver forebyggelse og attraktive ansættelsesforhold. Man skal være opmærksom på, at der er risiko for en større konkurrence om arbejdskraft mellem den offentlig og private sektor. Og endelig skal man huske, at en kompetent arbejdsstyrke i sig selv er med til at tiltrække nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser. 6

7 2011 OG 2012 DE LEDIGE SKAL HURTIGT I VARIG BESKÆFTIGELSE Der har været en periode med lavkonjunktur og kraftigt stigende ledighed. Beskæftigelsesregionens prognoser peger på, at denne udvikling nu er bremset op. Nedenstående figur viser Beskæftigelsesregionens prognose et fald i ledigheden i 4. kvartal 2011 på 1,6% og i 4. kvartal 2012 på 4,4% - i forhold til samme kvartal året før. Prognose for udviklingen i ledigheden Tusinde Prognose K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010KV1 2010KV2 2010KV3 2010KV4 2011KV1 2011KV2 2011KV3 2011KV4 1. kvt kvt kvt kvt 2012 Oven på flere års stigende ledighed er det vigtigt at få de personer i gang, der er blevet ramt af krisen. Der har været mange afskedigelser inden for den private sektor, særligt industrien og bygge- og anlægssektoren, og mange ikke-faglærte, men også faglærte og andre faggrupper, har mistet deres job. Spørgsmålet er hvor mange af disse job, der vil blive genetableret, når der kommer gang i hjulene. Mange af de afskedigede har mange års erfaring på arbejdsmarkedet. Deres kompetencer skal i spil igen enten inden for det hidtidige fagområde eller ved at skifte fagområde. Mange nyuddannede, både akademikere og inden for andre faggrupper, har haft svært ved at finde job. Alt for mange er gået fra uddannelse til ledighed. Det er ressourcer, som ikke må gå tabt, og det er vigtigt at få disse folk i gang på arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden er steget kraftigt i løbet af krisen. Mange har været væk fra arbejdsmarkedet gennem længere tid, og dette øger risikoen for, at deres kompetencer forringes, eller at de i værste fald udstødes af arbejdsmarkedet. Ledigheden forventes at falde lidt, men udviklingen særligt i den offentlige sektor tegner lidt anderledes. Her er der allerede iværksat besparelser, og flere er annoncerede. Ledighedsstigningen under krisen har ikke været så stor for kvinderne som for mændene, men reduktioner inden for den offentlig sektor vil formodentlig særligt ramme kvinderne. Hovedudfordringen for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte, at de ledige bevarer eller opnår kompetencer, som gør det muligt at komme i job igen, at understøtte at de nyuddannede hurtigt kommer ud og får anvendt deres kompetencer og endelig at arbejde målrettet for at mindske langtidsledigheden. 7

8 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER DER ER RISIKO FOR MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MED DE KOMPETENCER, DER EFTERSPØRGES Nordjylland har tidligere haft et typisk udkantspræg med lavere uddannelsesniveau og færre unge, der gennemførte en ungdomsuddannelse. Dette er ikke længere tilfældet, men internt i regionen er der stadigvæk meget store forskelle. Og der er stadig mange, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Dertil kommer, at alene den demografiske udvikling vil mindske udbuddet af kvalificeret arbejdskraft særligt inden for de faglærte. Som figuren viser, tegner der sig et underskud på faglærte - med mindre det lykkes at uddanne flere. Arbejdsstyrken i Nordjylland i 2009 fordelt på uddannelse og alder Antal år år år Forskel (50-64 år) (16-29 år) Faglærte, Kort videregående, Mellemlang videregående, Lang videregående Kilde: Jobindsats.dk og Beskæftigelsesregion Nordjyllands egne beregninger De store linjer i udviklingen peger på, at der er stor risiko for, at der bliver et overskud af kortuddannet arbejdskraft. For de faglærte er der stor risiko for en udbredt mangel på arbejdskraft. Endelig er der risiko for, at der i mange brancher hurtigt kan komme mangel på arbejdskraft med videregående uddannelser. Det kan betale sig at tage en uddannelse. Hvis man ikke har en uddannelse, er risikoen for at blive ledig eller stå uden for arbejdsstyrken væsentlig større, end hvis man har en uddannelse. Og virksomhedernes krav til medarbejdernes kompetencer stiger. Der er et stort behov for at opkvalificere den nordjyske befolkning. For jobcentrene gælder det særligt om at motivere de unge uden uddannelse eller hjælpe dem til at blive klar til uddannelse. Det gælder også om at motivere voksne uden uddannelse til at tilegne sig nye kvalifikationer, måske via det formelle uddannelsessystem eller gennem virksomhedsrettede opkvalificerende tilbud. 8

9 2011 OG 2012 EN FOKUSERET INDSATS ER NØDVENDIG FOR AT HÅNDTERE UDFORDRINGERNE Det er en stor opgave, som jobcentrene skal løse. De skal understøtte, at flere borgere kommer i job eller ordinær uddannelse, at færre taber tilknytningen til arbejdsmarkedet, og at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene har et godt og professionelt samarbejde med virksomhederne, og at de kender virksomhedernes behov for arbejdskraft. Samtidig er det vigtigt, at virksomhederne involveres, når de ledige skal aktiveres. Analyser viser nemlig, at virksomhedsrettet aktivering for en stor gruppe af borgere i højere grad fører ledige i job end andre typer aktivering. Jobcentrene har da også i de seneste år gjort større brug af de virksomhedsrettede tilbud. Det er også jobcentrenes generelle vurdering, at virksomhederne i høj grad ønsker at gøre en indsats i forhold til de ledige. Både i forhold til dem, der er tæt på arbejdsmarkedet, og dem, der er langt fra arbejdsmarkedet, og som derfor har brug for ekstra støtte. Dette skal der arbejdes videre med, og jobcentrene skal være i dialog med virksomhederne såvel med ledelsen som med medarbejderrepræsentanterne, også for at sikre at ansættelse på særlige vilkår ikke forringer mulighederne for, at virksomhederne ansætter ordinær arbejdskraft. Samtidig er det væsentligt, at jobcentret har et virksomhedsrettet fokus, der passer til den enkelte ledige. En af udfordringerne er at finde det rette redskab til den enkelte ledige, så det individuelle fokus sikres. Mange jobcentre starter derfor med afklarings- og vejledningsforløb, hvorefter den ledige tilbydes en mere specifik indsats. Udover den virksomhedsrettede aktivering har jobcentrene en række andre redskaber, der kan tilbydes de ledige borgere. Generelt viser erfaringerne og forsøg gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregionen, at en tidlig og hyppig kontakt med de ledige øger de lediges muligheder for job både på kort og langt sigt. Nogle ledige har brug for kortvarige forløb, måske opkvalificering som tager udgangspunkt i viden om mangelsituationer på det lokale arbejdsmarked. For de svagere grupper er det ofte en trappestigetankegang, der ligger til grund for indsatsen, før den ledige bliver klar til kontakt med en virksomhed. Målet er at bringe den ledige stadig tættere på arbejdsmarkedet. Det kan være nyttigt og nødvendigt med kombinerede forløb, som er særligt tilrettelagte for at styrke den lediges personlige, almene og faglige kompetencer. Ministeren sætter med sine 4 mål for indsatsen i 2012 fokus på de væsentligste udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i årene fremover. Beskæftigelsesrådet og regionen sætter det regionale ambitionsniveau for disse mål. Dette præsenteres kort på de følgende sider. Rådet og regionen vurderer, at der er fastlagt ambitiøse regionale mål, som vil kræve en målrettet indsats fra jobcentrenes side. Det er jobcentrene, som er ansvarlige for indsatsen. Det er Beskæftigelsesrådets og regionens hovedopgave at understøtte jobcentrene i dette arbejde. Rådet og regionen lægger blandt andet vægt på at være i dialog med jobcentrene, at stille viden til rådighed, at understøtte erfaringsudveksling mellem jobcentrene og at bidrage til udvikling af indsatsen blandt andet ved at medvirke i forsøg. 9

10 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Mål 1 LEDIGE SKAL HURTIGT TILBAGE I JOB LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES Jobcentrene skal fortsat have fokus på, at de nyledige hurtigt kommer tilbage i job. Dette er væsentligt for at modvirke langtidsledighed og risikoen for udstødning af arbejdsmarkedet. Ministeren har fastlagt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2012: Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 1 I Nordjylland er målet, at arbejdskraftreserven skal begrænses til personer i december 2012 et fald på 11,3 % fra december Ministerens mål 1: Antal personer med 3 måneders sammenhængende ledighed skal begrænses Antal dec-07 dec-08 dec-09 dec-10 mål dec-11 mål dec-12 Mål Det vurderes, at jobcentrenes indsats stadig bliver skarpere, også fordi den fælles viden om, hvad der virker, bliver større i forbindelse med en tidlig, kontinuerlig og rettidig indsats, i forbindelse med den virksomhedsnære aktivering og i forbindelse med en individuelt tilrettelagt indsats. Dette forventes at få en positiv effekt i forhold til udviklingen i arbejdskraftreserven. Dagpengeperioden er forkortet til 2 år. Det kan have indflydelse på arbejdskraftreserven. Der er risiko for, at dagpengemodtagere taber retten til dagpenge, og en del af disse vil ikke være berettiget til kontanthjælp. De modtager derfor ikke offentlig forsørgelse og indgår ikke i arbejdskraftreserven. Det er vigtigt, at jobcentrene har et øget fokus på at udvikle indsatsen for at modarbejde langtidsledigheden og dermed risikoen for at tabe retten til dagpenge. 1 Arbejdskraftreserven opgøres som de ledige, der har haft 13 ugers sammenlagt offentlig forsørgelse. Der skal være en afbrydelse på fire uger (arbejde, SU mv.) for at blive nulstillet. Deltidsledige indgår også i arbejdskraftreserven. 10

11 2011 OG 2012 Mål 2 BEDRE HJÆLP TIL LEDIGE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET FÆRRE MENNESKER PÅ PERMANENT OFFENTLIG FORSØRGELSE Der vil blive risiko for mangel på arbejdskraft inden for en overskuelig årrække. Derfor skal så mange som muligt fastholdes på arbejdsmarkedet. Det er også væsentligt for den enkelte at kunne bidrage til samfundet som aktiv på arbejdsmarkedet. Derfor skal langtidsledighed og udstødning af arbejdsmarkedet forebygges, og det er vigtigt, at arbejdsmarkedet bliver mere rummeligt. Beskæftigelsesministeren har fastlagt følgende mål for 2012: Mål 2: Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. 2 I Nordjylland er målet, at tilgangen til de permanente ydelser skal begrænses til personer i december 2012 et fald på 18,8 % fra december Ministerens mål 2: Tilgangen til de permanente ydelser skal begrænses Antal i det rullende år dec-07 dec-08 dec-09 dec-10 prognose dec-11 mål dec-12 Mål Jobcentrene har fået stadig mere fokus på at forebygge - i forhold til de ikke arbejdsmarkedsparate og i forhold til de langvarige sygedagpengeforløb. En aktiv indsats særligt for de syge, som har problemer med bevægeapparatet og psykiske lidelser, kan bidrage til, at de fastholdes på arbejdsmarkedet. Rådets holdning er, at der skal sættes beskæftigelsespolitisk fokus på at forebygge, at personer kommer på varige forsørgelsesydelser. Sker det alligevel, skal personer på ledighedsydelse hurtigt overgå til fleksjob. Færre personer skal gå passive på ledighedsydelse med risiko for senere at overgå til førtidspension. Fleksjob er et redskab til at bevare og nyttiggøre en restarbejdsevne, og er dermed også med til at reducere tilgangen til førtidspension. 2 Permanent offentlig forsørgelse omfatter ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Opgørelsen viser tilgangen i det rullende år, der slutter med f.eks. december 2010, og kun den første permanente ydelse, som personen overgår til. 11

12 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Mål 3 UNGE SKAL I UDDANNELSE ELLER JOB De unge skal have en uddannelse eller i job. Samfundsøkonomisk er det nødvendigt, at alle bidrager. Hvis de unge ikke kommer i gang, vil der være et langt liv, hvor de ikke bidrager til samfundsøkonomien. For den enkelte er det ikke mindst væsentligt at have et aktivt liv. Beskæftigelsesministeren har fastholdt følgende mål for ungeindsatsen. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 3 I Nordjylland er målet, at antal unge på offentlig forsørgelse skal begrænses til fuldtidspersoner i december 2012 et fald på 8,2 % i forhold til december 2010 Ministerens mål 3: Antal unge på offentlig forsørgelse skal begrænses Fuldtidspersoner dec-07 dec-08 dec-09 dec-10 mål dec-11 mål dec-12 Mål Der er to grupper, der giver særlig anledning til bekymring, og som har brug for en særlig indsats. For det første gruppen af indsatsklare og midlertidigt passive unge (match 2 & 3). Siden begyndelsen af 2008 har der været en kontinuerlig stigning i antal unge i denne gruppe, som ikke umiddelbart kan varetage et job. For det andet er der gruppen af unge på permanente ydelser. Også for denne gruppe gælder, at der har været en kontinuerlig stigning siden januar Især udviklingen i antal unge på førtidspension giver anledning til bekymring, da der her er en gruppe mennesker, som har risiko for i hele deres voksne liv at skulle modtage en permanent ydelse. 3 Målet omfatter alle unge fuldtidsbruttoledige (ledige og aktiverede) på offentlig forsørgelse: dagpenge, kontantog starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. 12

13 2011 OG 2012 Mål 4 FLERE IKKE VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE SKAL I JOB Personer med ikke vestlig herkomst er en væsentlig ressource for det nordjyske arbejdsmarked. Beskæftigelsesfremgangen fra 1999 til 2008 bygger i høj grad på, at personer med ikke vestlig herkomst gik ind i arbejdsstyrken. Der bliver også brug for denne gruppe fremover. Dertil kommer, at deltagelse på arbejdsmarkedet er væsentlig for integrationen og dermed også væsentlig for såvel samfundet som den enkelte borger. Beskæftigelsesministeren har fastlagt følgende mål. Mål 4: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt. 4 I Nordjylland er målet, at antal personer med ikke vestlig herkomst på offentlig forsørgelse skal begrænses til fuldtidspersoner i december 2012 et fald på 6 % i forhold til december Ministerens mål 4: Antal fuldtidspersoner med ikke vestlig herkomst på offentlig forsørgelse skal begrænses Fuldtidspersoner dec-07 dec-08 dec-09 dec-10 mål dec-11 mål dec-12 Mål For denne gruppe er det en særlig udfordring at begrænse tilgangen til førtidspension. Risikogrupperne i forhold til førtidspension er personer på længerevarende sygedagpengeforløb og de midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere. Antal personer på sygedagpenge har været stabilt, og det kan være med til at bremse op for tilgangen. Derimod er udviklingen i antal midlertidigt passive bekymrende, og vil kræve en særlig indsats for at bremse tilgangen til førtidspension for denne gruppe. Indsatsen bør også have fokus på muligheden for at få job inden for andre områder end privat og offentlig service og handel, som er typiske erhvervsområder for personer med ikke vestlig herkomst. 4 Målet omfatter alle fuldtidsbruttoledige (ledige og aktiverede) ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse: dagpenge, kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. 13

14 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER BESKÆFTIGELSESRÅDET NORDJYLLAND Landsorganisationen i Danmark Erik H. Andersen (formand) Lars Christensen Ivan Ziegler Lene Haugbølle Jette Videnkjær Jørn Larsen Dansk Arbejdsgiverforening Egon Sørensen (1. næstformand) Lone Broberg Kurt F. Sørensen Leif Thellefsen Frede A. Hansen Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere Niels Eriksen Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Søren Eriksen Akademikernes Centralorganisation Thomas Nielsen Ledernes Hovedorganisation Anne Lise Knørr Kommunerne Birthe Andersen (2. næstformand) Mai-Britt Iversen Thomas Krarup Bent Bjørn Annette Søgaard Danske Handicaporganisationer Inger Steen Møller Regionsrådet Bente Bang 14

15 2011 OG

16 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Nybrogade Aalborg Telefon BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSESRÅDET NORDJYLLAND