Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra"

Transkript

1 Bølgekraftteknologi Strategi for forskning og udvikling Juni 2005 Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra

2 Forord Energistyrelsen og de systemansvarlige elselskaber, Elkraft System og Eltra, besluttede i november 2004 at igangsætte udarbejdelse af en strategi vedrørende forskning og udvikling indenfor bølgekraftteknologi. Strategien skal ses i sammenhæng med ønsket om at styrke udviklingen af ny energiteknologi, som det fremgår af regeringens overordnede energistrategi 2025, der er fremlagt af Transportog Energiministeren. Udarbejdelsen af strategien er således et led i den strategiudvikling, der er gennemført i de seneste år indenfor en række nye perspektivrige energiteknologier. Strategiudviklingen skal blandt andet forbedre grundlaget for prioriteringen af forsknings- og udviklingsindsatsen og sikre effektiv anvendelse af de offentlige tilskudsmidler set i sammenhæng med den private indsats. Strategien skal desuden ses i forlængelse af den udviklingsindsats, der tidligere er udført under Energistyrelsens tidligere Bølgekraftprogram, samt på baggrund af den udvikling, der er forløbet siden da, både i Danmark og internationalt. Strategien er udarbejdet af en strategigruppe med repræsentanter fra Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra under medvirken af en udvalgt kreds af aktører og eksperter på bølgekraftområdet (se bilag 1). Strategioplægget har desuden været drøftet ved et åbent høringsseminar den 27. april I seminaret deltog en bred kreds af bølgekraftinteressenter, herunder forsknings- og udviklingsinstitutioner, virksomheder samt repræsentanter for igangværende bølgekraftprojekter. Materiale om høringsseminaret og den færdige strategirapport er tilgængelig på energiforskningsportalen samt på samt på hjemmesiden for det nye, landsdækkende selskab for systemansvar og transmission for el og naturgas. Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra vil hermed takke alle, der har bidraget til udformningen af strategien. Juni 2005 Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra ISBNwww:

3 Resumé Bølgeenergi er en vedvarende energiform, som på længere sigt vil kunne give et væsentligt bidrag til produktion af elektricitet, såfremt den tekniske og økonomiske udvikling af bølgekraftteknologi lykkes. I Danmark er udnyttelse af bølgeenergi primært knyttet til udvikling af anlæg, som kan placeres til havs og som udnytter havets bølgebevægelser, mens f.eks. kystplacerede anlæg og tidevandsanlæg ikke forekommer relevante for Danmark. Bølgekraftanlæg (kapitel 2) omsætter - ligesom vindkraftanlæg - naturens kræfter til elektricitet, og der kan på flere punkter drages paralleller mellem bølgekraft og vindkraft. Bølgekraftanlæg forventes at kunne producere elektricitet med en noget mere jævn profil end vindkraft, og med en sæsonvariation, der passer godt sammen med elforbrugets årsvariation. Bølgeenergi dannes ved vindens påvirkning, og er - ligesom vindenergi - en vanskelig forudsigelig energikilde, når det drejer sig om planlægning af el-produktionen. Det er vurderet tidligere af Energistyrelsens Rådgivende Bølgekraftudvalg, at en strækning med 150 km bølgekraftanlæg i Nordsøen vil kunne levere elektricitet, svarende til min. ca. 15 % af Danmarks nuværende elforbrug. Bølgekraftanlæg kan opdeles i fem hovedkategorier, alt efter hvilke tekniske principper, der ligger til grund for energiudnyttelsen. Der er tale om maskiner, som skal operere i et hårdt miljø offshore, og udviklingen kan ikke som for vindkraft ske gennem en gradvis afprøvning, opskalering og udbygning. Efter modelforsøg i laboratorieskala skal afprøvning af større prototyper ske i maritimt miljø, hvilket gør udvik-lingsfasen relativ kostbar. Det er vigtigt på et tidligt tidspunkt at få fastlagt om et anlæg er sødygtigt og kan etableres til havs med en sikker forankring. Det er endvidere afgørende for udvikling af bølgekraftanlæg - ligesom for andre vedvarende energiteknologier - at der er udsigt til en el-produktion til en acceptabel produktionspris pr. kwh. For det enkelte anlæg er de afgørende parametre i vurderingen heraf: Prisen for anlægget (inklusive omkostninger til udlægning), omkostninger til vedligehold, anlæggets el-produktion, samt den forventede levetid. Den internationale udviklingsindsats (kapitel 3) har baggrund i forventninger om, at bølgeenergi kan give et betydeligt bidrag til verdens samlede el-produktion. Der foregår teknologisk udvikling og afprøvning af bølgekraftanlæg i en række lande. På europæisk plan støttes udviklingen dels af nationale programmer dels af EU s rammeprogrammer for forskning og udvikling. Bølgekraftudviklingen befinder sig i dag stadig på et udviklings- og prækommercielt stade. Men både fra offentlige støtteprogrammer og fra den private sektor har der internationalt kunnet iagttages en markant stigende interesse for bølgeenergiteknologi. Også i IEA er der etableret samarbejde om udviklingen om udnyttelse af bølgekraft og Danmark deltager heri sammen med en række andre lande. Udviklingen i Danmark (kapitel 4) er præget af det bølgekraftprogram, som var aktivt fra 1997 til Den offentlige danske støtte til området siden da er i det væsentlige sket fra PSO-ordningen for forskning og udvikling i miljøvenlig elproduktion, som varetages af de systemansvarlige elselskaber. Èn anlægstype, Bølgemøllen, er for tiden under afprøvning i modelskala ved Aalborg Universitet. 3

4 To andre, danske anlægstyper, der bygger på forskellige tekniske principper, er i dag nået frem til afprøvning i maritimt miljø. Det drejer sig om Wave Dragon anlægget et pilotanlæg, som blev bygget i 2002 og som stadig afprøves i Nissum Bredning, samtidig med, at der foregår overvejelser om udformning af et Wave Dragon fuldskala demonstrationsanlæg, placeret til havs. Sideløbende vil et andet anlæg Wave Star - blive etableret i Nissum Bredning i indeværende år for nærmere afprøvning i pilotskala inden der tages skridt til havplacering af et Wave Star anlæg. Der pågår endvidere analyser om eventuelle synergieffekter mellem vindkraftværket ved Horns Rev og bølgekraftanlæg, der placeres i tilknytning hertil. Herudover deltager danske aktører og virksomheder i udvikling af bølgekraft med henblik på placering i udenlandske farvand. Danmark har gode kompetencer med henblik på udvikling af bølgekraft. Der er velfungerende, maritime udviklingscentre, som kan gennemføre modelforsøg. Især Aalborg Universitet er engageret i denne udvikling. Der indgår endvidere en række erhvervs- og industrivirksomheder i udviklingen af de bølgekraftanlæg, som for tiden er under afprøvning. Disse virksomheder repræsenterer en bred vifte af kompetencer - blandt andet indgår kompetencer fra vindmølleindustrien, fra offshore industri og flere komponentproducerende virksomheder. En væsentlig udfordring for videreudvikling af bølgekraft i Danmark er at opfylde behovet for risikovillig kapital, især til gennemførelse af havplacerede demonstrationsprojekter. I andre lande, f.eks. UK, er der etableret attraktive muligheder for bølgekraftudvikling. Hvis bølgekraftområdet i Danmark skal videreudvikles til gavn for elforsyningen og dansk industri, er det nødvendigt, at danske virksomheder i højere grad end hidtil deltager aktivt og finansielt sammen med anden finansiering herunder offentlige tilskudsmidler i bølgekraftudviklingen. Strategien (kapitel 5) for udvikling af dansk bølgekraftteknologi er baseret på en vision om, at bølgekraftanlæg på sigt kan bidrage til en omkostningseffektiv, bæredygtig elforsyning i Danmark, og at danske industri- og erhvervsvirksomheder gennem udvikling af teknologien opnår kompetencer, som er grundlag for afsætning af konkurrencedygtige bølgekraftprodukter og viden i Danmark og på internationale markeder. Indsatsen bør rettes mod at understøtte og videreføre forskning, udvikling og demonstration indenfor allerede igangsatte anlægstyper, der har nået et vist stadium, forudsat at disse fortsat kan udvise et teknisk og økonomisk potentiale, understøtte og igangsætte forskning og udvikling vedrørende nye anlægstyper, som har et teknisk, drifts- og anlægsøkonomisk potentiale, især set i forhold til andre typer af bølgekraftanlæg, som er undersøgt i Danmark eller i udlandet, understøtte og igangsætte undersøgelser som sigter på bl.a. at vurdere konkrete offshore lokaliseringsmuligheder i Danmark, at vurdere særlige teknologiske løsninger vedrørende anlæg og drift af bølgekraftteknologi, som f.eks. sikker forankring, og at afklare indpasningen af el produceret af bølgekraftanlæg i det danske elsystem. 4

5 Det er en vigtig del af strategien, at der sikres medfinansiering fra erhvervsvirksomheder og fra privat risikovillig kapital til den videre udvikling. Det er nødvendigt, at dette har høj prioritet, når bølgekraftudviklingen skal ske hen imod en øget kommercialisering af teknologien. Implementeringen og opfølgningen af strategien (kapitel 6) indebærer, at Energinet.dk og Energistyrelsen anvender strategiens principper ved tildeling af støtte til kvalificerede bølgekraftprojekter i de kommende år. Opfølgningen af strategien vil inddrage alle aktive interessenter indenfor bølgekraftteknologi med henblik på at udbygge dansk viden om områdets udvikling og muligheder. I lyset heraf vil behovet for evt. justeringer af strategien løbende blive vurderet. 5

6 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Resumé... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Bølgekraftteknologi - potentialer og udfordringer... 8 Elproduktion fra bølgekraftværker... 8 Miljømæssige forhold... 8 Kategorier af bølgekraftanlæg Den internationale udviklingsindsats Udviklingen globalt EU s aktiviteter IEA`s aktiviteter Nationale aktiviteter Udviklingen i Danmark Bølgekraftprogrammet Igangværende udviklingsprojekter Maritime udviklingscentre og erhvervskompetencer/ -interesser Danske finansieringsmuligheder af udvikling i dag Behov for privat (med)finansiering Overordnet vision, strategi og målsætning Vision Strategi Målsætninger og indsatsområder Implementering og opfølgning Referencer Bilag 1: Deltagere i strategiudformningen. 6

7 1. Indledning Verden over satses der i disse år på at udvikle nye teknologiske løsninger på energiområdet. Baggrunden herfor er, at de fossile brændslers andel af energiforsyningen på længere sigt må forventes at blive reduceret. Det skyldes dels de skærpede krav til sikring af miljømæssige forhold - herunder klimapåvirkninger, og dels en forventning om, at tilgængeligheden af især olie bliver mere og mere vanskelig, og at markedsprisen stiger i de kommende årtier. Disse udsigter vedrørende miljø og forsyningssikkerhed er baggrunden for stigende interesse for at udvikle nye, miljøvenlige energiteknologier, som kan baseres på vedvarende energiressourcer. Bølgeenergi er en sådan vedvarende energiressource. Udvikling af teknologi til udnyttelse af denne ressource er derfor et forsknings- og udviklingsområde i Danmark og i en række lande, der er omgivet af havområder. Perspektivet om at udnytte bølgeenergien til at producere elektricitet uden forurening af omgivelserne har i flere århundreder tiltrukket mange opfindere, som har lavet testforsøg med og optaget patenter på forskellige teknologiske principper for, hvordan bølgeenergien kan udnyttes. Men endnu kan man ikke fremvise de bølgekraftanlæg, som på sikker teknologisk basis kan føre til etablering af kommercielle anlæg i større skala. Teknologien er stadig på et udviklings-, test- og demonstrationsstadium, og flere forskellige bølgekraftkoncepter afprøves i dag rundt omkring i verden. Den overordnede udfordring er at udvikle teknologien, så bølgekraftanlæg kan placeres sikkert offshore eller på kysten, og som med lang levetid og acceptable omkostninger kan levere elektricitet, der kan konkurrere med anden tilsvarende, miljøvenlig energiproduktion. Ligesom for vindkraftanlæg er kapitalomkostningerne afgørende for konkurrenceforholdet til andre energiformer. Udfordringen er blandt andet at udforme anlæggene sådan, at de kan modstå bølgernes mekaniske kraft i alle situationer og samtidigt sikre et acceptabelt lavt forhold mellem kapitalomkostninger og elproduktion. Kun herved kan teknologien finde anvendelse i Danmark og danske bølgekraftprodukter finde vej til internationale markeder for bølgekraftanlæg. Bølgekraftteknologi synes på flere punkter umiddelbart at passe godt til danske erhvervsmæssige kompetencer, herunder især offshore - og værftsindustrien samt en række producenter og leverandører af komponenter mv. Desuden kan mange af de kompetencer, Danmark har opnået i vindkraftsektoren, bruges indenfor bølgekraft. Formålet med dette strategiarbejde er at give retningslinier for den forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsats, der fortsat bør gøres for at afklare bølgekraftens bæredygtighed, såvel teknologisk, erhvervsmæssigt som økonomisk. 7

8 2. Bølgekraftteknologi - potentialer og udfordringer Elproduktion fra bølgekraftværker Potentialet for bølgeenergi kan kun opgøres meget groft og må baseres på teoretiske antagelser. Den bølgeenergi, der årligt passerer dansk søterritorium er beregnet til 30 TWh per år. Som et regneeksempel er vurderet, at bølgekraftværker, placeret i Nordsøen 100 km fra Jyllands vestkyst og over en strækning på 150 km kan levere en elproduktion på mindst 5 TWh/år, afhængig af bølgekraftværkernes evne til at optage energien fra bølgerne (se bl.a. Fakta om bølgeenergi, Energistyrelsen, 2002). Dette svarer til ca. 15 % af det danske elforbrug. Til sammenligning var vindkraftproduktionen i 2003 i Danmark på 5,6 TWh. Produktionen fra bølgekraft om vinteren vil være omkring tre gange større end om sommeren. Dette medfører en relativ god korrelation med elforbruget, der også er højest om vinteren. Udover potentialet i Nordsøen er der også et endnu ikke kortlagt potentiale i de indre danske farvande i Kattegat og Østersøen dette er dog formentlig langt mindre. Bølger dannes af vind. Der vil dermed være korrelation mellem produktion fra bølgekraft og vindkraft. Imidlertid vil bølgekraft-produktionen være faseforskudt i forhold til vindproduktionen, forstået således, at bølgerne bygges langsomt op, når vinden vokser i styrke og dør langsomt ud, når vinden har lagt sig. Kombinationen af bølger og vind kan derfor vise sig at udgøre en mere stabil produktionsmulighed end vindkraft alene. Der vil dog uanset dette være behov for back-up-power, også for bølgekraft. Elproduktionen fra bølgekraft afhænger naturligvis af bølgernes størrelse og er dermed en vanskelig forudsigelig energikilde. Man vil derfor - som f.eks. vindkraft - være nødt til at kunne lave prognoser for bølgekraftproduktionen for at kunne indpasse den i stor skala i elforsyningen. Endvidere vil det ligesom for andre vedvarende energikilder være en udfordring at kunne indpasse elproduktion fra bølgekraft i større skala i et elmarked. Miljømæssige forhold For bølgekraftanlæg er der ligesom for vindkraft ingen udledninger af forurenende stoffer forbundet med energiproduktionen. Ved konstruktion og udlægning af anlæg, samt ved bortskaffelse af udtjente anlæg vil der være et en vis forurening blandt andet på grund af det energiforbrug, der medgår til den pågældende aktivitet. Hertil kommer at bølgekraftanlæg ligesom andre havanlæg kan have såvel positive som negative virkninger for plante- og dyreliv i havområdet ved anlægget. Den alternative anvendelse af søterritoriet (f.eks. fiskeri) og sikkerhedsmæssige aspekter (f.eks. risiko for kollision med skibe) skal også tages i betragtning. Miljøovervågningsprogrammet for havvindmøllerne ved Horns Rev og Nysted har samlet og samlet fortsat viden ind, som også kan bruges af bølgekraftprojekter. Særlige tekniske og økonomiske udfordringer ved bølgekraft Den mest kritiske parameter for et bølgekraftanlæg er - ligesom for andre vedvarende energiteknologier - prisen pr. produceret kwh. Denne bestemmes bl.a. af prisen for 8

9 anlægget (inklusiv omkostninger til udlægning og nettilslutning), og omkostninger til drift og vedligehold, set i forhold til anlæggets levetid og elproduktion. Udfordringen er at etablere anlæg, der lever op til acceptable værdier for alle disse parametre med henblik på, at bølgekraftanlæg elprismæssigt på sigt kan konkurrere med f.eks. offshore vindkraft. Bølgekraftanlæg skal endvidere vurderes især i forhold til havvindmøller på de placeringer, hvor det vil være nødvendigt at vælge enten offshore-vindmøller eller bølgekraftanlæg. De to elproduktionsteknologier vil også kunne drage nytte af hinanden: f.eks. kunne samlokalisering være en mulighed for visse anlægstyper og blandt andet vil de informationer, der indsamles gennem måleprogrammer for havvindmøller kunne bidrage med værdifuld viden til brug for bølgekraftanlæg. I modsætning til vindkraftteknologien, som kunne udvikles og afprøves på land, så må bølgekraftteknologierne efter en vis udviklingsperiode i laboratorier afprøves i havet. Dette skridt er forbundet med store udgifter i forhold til prototypernes installerede effekt fordi offshore udstyr skal være til rådighed for installation, drift, vedligehold og ilandtagning for inspektioner. Der er endnu ikke på verdensplan ret mange eksempler på producerende bølgekraftanlæg. Hidtil har et af de store problemer med disse anlæg været overlevelse. Anlæggene har haft svært ved at overleve bølgerne under en storm, som kan være flere gange større end bølgerne under normale driftsbetingelser. Det er derfor vigtigt i første omgang at få fastlagt om et anlæg er sødygtigt og kan overleve under storme. Driftspålidelighed er den næste store tekniske udfordring efter overlevelse. Da bølgekraftanlæg skal fungere ubemandede og til havs og kan være vanskeligt tilgængelige, stilles der også store krav til udvikling og valg af pålidelige komponenter. Både ekstrem - og udmattelsespåvirkninger er vigtige at tage i betragtning ved vurdering af overlevelse og driftspålidelighed. Kategorier af bølgekraftanlæg Forslag til maskiner, der kan udvinde energien fra bølgerne, er talrige, men de kan generelt deles ind i to hovedgrupper: De, der placeres på land ved kysten, og de som placeres i havet enten stående på havbunden eller flydende på havoverfladen. På grund af Danmarks geografi med relativt flade lavvandede kyster, er bølgerne reducerede i højden og taber energiindhold inden, de når kysten. Derfor er de mest interessante koncepter for Danmark de, som er placeret til havs. De havplacerede anlæg kan deles ind i følgende hovedkategorier: Point absorber Linie absorber Opskylningsanlæg Oscillerende vandsøjle (også kalder OWC) Turbine/mølle-systemer. Point absorbere optager bølgeenergien i et eller flere punkter vha. flydere. Flyderne bliver bevæget af bølgerne og bevægelsen omsættes til elektrisk energi gennem et mekanisk, pneumatisk eller hydraulisk kraftoverføringssystem. Anlæg kan også bestå af flere koblede pointabsorbere (multipointabsorbere eller linie absorbere). 9

10 Linie absorbere består af langstrakte flydere, der kobles sammen i en lang kæde. Flydernes individuelle bevægelser i forhold til hinanden bruges til at drive et hydraulisk kraftudtag, der overfører energien til en generator. Opskylningsanlæg, eller overskylningsanlæg, er anlæg, der ved hjælp af en eller flere ramper i vandet får bølgerne til at bryde og skylle op i et reservoir, som ligger i et højere niveau end havoverfladen. Fra reservoiret ledes vandet ud gennem én eller flere lavtryksturbiner, som driver en generator. Nogle opskylningsanlæg er konstrueret uden et egentligt reservoir, og vandet ledes i stedet direkte til turbinen. Opskylningsanlæg kan evt. forsynes med reflektorer, der leder bølgerne ind mod opskylningsrampen. OWC-anlæg består af åbne rør eller kammre, der er delvist nedsænket i vandet. I kammeret vil vandoverfladen bevæge sig op og ned som følge af bølgernes bevægelse. Denne op ned bevægelse anvendes til at drive en luftstrøm, der løber frem og tilbage igennem en turbine. Turbinen er indrettet, så den drejer samme vej, uanset luftstrømmens retning. Turbine/mølle-systemer er kendetegnet ved, at de bølgeskabte vandbevægelser sætter vingeprofiler eller skovle i rotation om en akse, som via et gear driver en generator. 10

11 3. Den internationale udviklingsindsats Udviklingen globalt Der har siden oliekrisen i 1973 / 1974 været udviklingsinitiativer og programmer for bølgekraft i en række lande som Japan, USA, Indien, Portugal, UK, Norge, Danmark og Sverige, samt i de senere år under EU s forsknings- og udviklingsprogrammer. Idéen om at udnytte havets kræfter til en brugbar energiform er dog langt fra ny, idet det første patent på området blev udtaget så tidligt som i 1799 i Frankrig. I de sidste 25 år har bølgeenergiteknologiens udviklingsproces været præget af faser af både entusiasme, skuffelse og teknologisk genovervejelse. Udviklingen af bølgeenergianlæg befinder sig således i dag internationalt set fortsat på et udpræget udviklings- og prækommercielt stadium, idet der pt. er installeret ganske få el-producerende demonstrationsanlæg verden over med en samlet kapacitet på omkring 2-3 MW. Andre anlægstyper og -principper til udnyttelse af bølgernes energi er under fortsat udvikling teoretisk og i modelskala. På globalt plan vurderes det energiøkonomiske potentiale for udnyttelse af bølgeenergi at være i en størrelsesorden, der svarer til ca. 10 % - måske mere - af verdens nuværende elforbrug (se Wave Energy Utilization in Europe Current Status and Perspectives. European Thematic Network on Wave Energy 2002). Som det fremgår af beskrivelsen nedenfor af de internationale aktiviteter har der i de senere år både fra offentlige støtteprogrammer og den private sektor internationalt været en markant stigende interesse for at genoptage udviklingen af ny bølgeenergiteknologi. Den stigende interesse sker under indtryk af de generelle energipolitiske udfordringer, det øgede behov for udvikling af de vedvarende energikilder og af at det er lykkedes vindmølle-teknologien at demonstreret sit gennembrud. EU s aktiviteter Efter at EU i 1996 havde udarbejdet Atlas of Wave Energy Ressource in Europe begyndte EU at støtte en egentlig udvikling af specifikke anlæg. Under det tidligere 5. Rammeprogram for forskning og udvikling (Energi) har EU i alt ydet 4,5 mio. Euros i tilskud til 4 bølgekraftprojekter. Det danske projekt Wave Dragon modtog et tilskud på 1,533 mio. Euros i forbindelse til målinger mv. på et pilotanlæg i skala 1:4,5 i Nissum Bredning (se omtalen af de danske anlæg i kap. 4). Under det igangværende 6. Rammeprogram er der udbudt 4 indsatsområder indenfor bølgekraft: Nye koncepter - generel forskning opskalering af 2. generationsanlæg Opskalering af udviklede anlægstyper til fuld-før-kommerciel-skala Aktiviteter med en kort til middelkort tidshorisont for resultater forskningsindhold mindre end 20 % - prototyper Koordinerede aktiviteter indenfor vind- og bølgeenergi set i et middellangt til langt tidsperspektiv forudsigelse af elproduktion. 11

12 Der er indgivet dansk dominerede ansøgninger vedr. følgende projekter: 500 kw Wave Star Energy Wave Power converter demonstrationsanlæg (Wave Star-udviklingsselskabet) Wave Dragon - design og måleprogram på multi-mw Horns Rev anlæg (Wave Dragon-udviklingsselskabet) Poseidons Organ demonstrationsanlæg ved Portugal (Birch & Krogboe). Disse ansøgninger behandles af kommissionen i løbet af foråret Endvidere har EU siden 2000 støttet netværks-aktiviteter på hav-energiområdet: Først Wave Energy Network - og fra 2004 er der givet en treårig støtte til videreførelsen af netværket i den såkaldte Coordinated Action on Ocean Energy. Det er et netværk for alle bølgeenergi-aktørerne i Europa - især indenfor forskningsinstitutioner og den private sektor. Indenfor netværket samles og bearbejdes der information indenfor en række områder som forskning/udvikling af teknologi, standarder, økonomi/finansiering, samarbejde med elsektoren etc. Danske parter leder koordineringsindsatsen af det samlede projekt, samt indsatsområderne Modelling of Ocean Energy Systems og Environmental, Economics, Development Policy and Promotion of Opportunities. Endelig har EU siden 2004 støttet det såkaldte WAVETRAIN-projekt, hvor 11 Marie Curie-stipendier af 36 måneders varighed er forhåndsallokeret til 10 europæiske universiteter og virksomheder, heraf ét til SPOK ApS i Danmark (Wave Dragon). Formålet med stipendierne er at opbygge en stærk teknisk viden inden for bølgeenergiområdet. IEA`s aktiviteter IEA oprettede i 2001 en ny samarbejdsaftale (Implementing Agreement on Ocean Energy Systems) indenfor bølgekraft, hvor USA, Canada, Japan, Irland, UK, Portugal, EU-Kommissionen og Danmark deltager. Aftalen forventes udvidet til flere lande - herunder Italien, Norge og Brasilien - i de kommende år. Der er foreløbig to indsatsområder: 1: indsamling, bearbejdning og formidling af viden om bølgekraftsystemer indenfor teknologi, økonomi og miljømæssige forhold, og 2: udvikling af standarder for afprøvning af bølgekraftanlæg sidstnævnte med dansk ledelse. Der forventes igangsat flere indsatsområder i de kommende år. Nationale aktiviteter Der finder især nationale aktiviteter sted i de lande, som deltager i IEA-samarbejdet. Kun de mest markante nyere initiativer er beskrevet nedenfor. I UK sættes der de mest markante nationale rammer for udviklingsindsatsen i de kommende år. Det sker bl.a. via tilskud fra den nye fond (Carbon Trust) til udvikling og udbredelse af teknologier, som kan bidrage til at reducere CO 2 -udslippet i UK til opfyldelse af klimaforpligtigelsen. Fonden kan ligeledes foretage direkte investering med risikovillige venturemidler i den kommercielle udvikling af virksomheder. Bølgekraft vurderes på det punkt af fonden at være i kategorien under overvejelse lige under de højest prioritede teknologiområder i kategorien fokusområder. Carbon Trust har med sit Marine Energy Challenge Program efter en udbudsprocedure i efteråret 2003 udvalgt otte bølgekraftkoncepter fra hele verden til at gennemgå en uvildig cost engineering -proces for at styrke de mest lovende koncepter. 12

13 Tre projekter med - større eller mindre - dansk deltagelse var med i denne proces: Wave Dragon, Wave Rotor og AquaBoUY. Herudover har den engelske regering afsat 50 mio. pund over 3 år som tilskud til et særskilt bølge/tidevandskraftprogram - dels til bygning af demonstrationsanlæg og dels som driftstilskud i form af et tilskud pr. produceret kwh (100 pund/mwh). Der er i de senere år sket en udvikling indenfor egentlige permanente test-sites til havs eller i beskyttede havområder til afprøvning af bølgekraftanlæg i forskellige skalaer. Der er i 2003 anlagt en permanent elnet-tilsluttet prøvestation (European Marine Energy Test Centre) for fuld-skala-bølgekraftanlæg på åbent hav (2,5 km fra land 50 m vanddybde) ved Orkney øerne med plads til 4 anlæg. Noget tilsvarende planlægges opført i Portugal. I Danmark blev test-siten i Nissum Bredning (Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi) anlagt i 1999 til brug for større modeller og pilotanlæg. Kun få bølgekraftprojekter i MW-eller-næsten-størrelse afprøves for tiden - eller planlægges afprøvet inden for kort tid - på åbent hav i lande som UK, Portugal, Norge mv. I en række lande udarbejdes der nationale feasibility-studier for placering af anlæg og for økonomi, samt strategier for udvikling af bølgeenergisektoren. Også udnyttelsen af havstrømme og tidevand indgår i overvejelserne ligesom helt nye principper, som f.eks. udnyttelsen af osmose-effekten, hvor vand med forskelligt saltindhold møder hinanden, er under udvikling. Endelig har man i nogle lande (UK, Portugal mv.) valgt at fremme udviklingen af bølgekraft via gunstige faste afregningspriser for den producerede el. 13

14 4. Udviklingen i Danmark Bølgekraftprogrammet I forbindelse med finanslovsaftalen for 1997 blev der iværksat et fireårigt udviklingsprogram for bølgekraft med en forventet økonomisk ramme på ca. 40 mio. kr. Programmet blev administreret af Energistyrelsen. Til at varetage den faglige koordinering og rådgivning blev der nedsat et rådgivende Bølgekraftudvalg. Bølgekraftprogrammet og dets vigtigste resultater er beskrevet i den afsluttende rapport fra Bølgekraftudvalget. Programmets struktur var opbygget med tre udviklingsfaser, der kort kan beskrives som følger: Fase 1: Omfattede en indledende afprøvning af nye idékoncepter. Der blev givet støtte til bygning af model og til efterfølgende simpel afprøvning i en bølgetank eller i Nordisk Folkecenters prøvestation i Nissum Bredning. Afprøvningen har især groft belyst selve konceptets funktionsduelighed, overlevelse og effektydelse. Ca. 40 projekter fik tilskud til en fase 1 afprøvning. Fase 2: Omfattede videregående udvikling og afprøvning af udvalgte koncepter, med henblik på at opnå kvantitative resultater for holdbarhed og energieffektivitet m.v. Undersøgelserne er foretaget i bølgetanke og i særlige tilfælde er der sket udlægning af testanlæg til afprøvning i Nissum Bredning. De 15 projekter, som har været afprøvet i fase 2, er nærmere beskrevet i Bølgekraftudvalgets afsluttende rapport, bilag 7. Fase 3: Omfattede begyndende afprøvning af pilotprojekter i havet som et sidste skridt inden en kommercialisering af konceptet. Kun et enkelt projekt (overskylningsanlægget Wave Dragon) nåede frem til denne fase indenfor aftalens 40 mio. kr. ramme. Anlægget afprøves stadig i Nissum Bredning. I Bølgekraftprogrammet blev der således afprøvet en meget bred vifte af bølgekraftkoncepter. Bølgekraftudvalget fremsatte medio 2001 forslag til ændringer i Bølgekraftprogrammet, der sigter mod et øget industrielt engagement. Det var nødvendigt at flytte vægten imod en mere markedsdrevet/industriel udvikling. Bølgekraftudvalget vurderede, at interesserede industrielle aktører til effektive udviklingskonsortier især måtte søges blandt entreprenører, olieselskaber, skibsværfter, maskinværksteder og energiproducenter. Bølgekraftudvalget anbefalede endvidere at fokusere indsatsen på nogle få konkrete projekter i pilotfasen. Dette ville således have været hovedopgaven i den forventede fireårige forlængelse af bølgekraftprogrammet. I finanslovsaftalen for 2002 blev forlængelsen af bølgekraftprogrammet imidlertid ikke inkluderet, hvorefter programmet måtte afsluttes primo Af de godt 37 mio. kr., der blev anvendt under bølgekraftprogrammet, blev 7 mio. kr. anvendt på fase 1-projekter, 17 mio. kr. til fase 2-projekter og 10 mio. kr. som tilskud til ét fase 3-projekt, mens de resterende godt 3 mio. kr. blev anvendt til udredningsprojekter mv. 14

15 Bølgekraftudvalgets afsluttende rapport indeholder blandt andet forslag til en videreførelse af arbejdet frem mod en kommercialisering af de mest lovende bølgekraftkoncepter. Igangværende udviklingsprojekter Nogle af de under Bølgekraftprogrammet støttede bølgekraftkoncepter har fået støtte af andre tilskudsgivere efter Bølgekraftprogrammets ophør. Disse koncepter beskrives i det følgende: Wave Dragon Wave Dragon er et over- eller opskylningsanlæg i fase 3. Projektet har modtaget støtte fra EU s 5. Rammeprogram, Energistyrelsen (Bølgekraftprogrammet) og PSOstøtte fra Elkraft System. En prototype i skala 1:4.5 blev bygget i 2002 og siden afprøvet i Nissum Bredning. I Wave Dragon udviklingen indgår en række partnere og underleverandører: Löwenmark FRI, Aalborg Universitet (Hydraulik og Havnebygning), NIRAS A/S, Promecon A/S, Balslev A/S, Kössler Hydro Turbine Manufacturing, Technische Universität München, Nöhrlind Ltd, ESB international, Siemens, Hempel og Danfoss. Projektet koordineres af det rådgivende firma SPOK Aps og varetages af udviklingsselskabet Wave Dragon ApS. Teknologien er testet af en uafhængig konsulent som en del af Marine Energy Challenge Program i UK, og det er af den walisiske regionale udviklingsfond indstillet til at modtage 5 millioner som tilskud til opførelse af et fuldskalaanlæg i 2006/2007 ud for Wales. Wave Star Wave Star bølgekraftmaskinen er en videreudvikling af det såkaldte Tusindben - princip, der fik en fase 1 bevilling på kr. i 2001 og kan klassificeres som en multipointabsorber. Udviklingsprojektet har i 2004 modtaget PSO-tilskud fra Elkraft System til test i Aalborg Universitets bølgetank til kortlægning af en skala 1:40 models egenskaber og optimering af flydergeometri og måling af energiproduktionen. I 2005 har projektet yderligere fået PSO-tilskud til et pilotanlæg i skala 1:10 til afprøvning i Nissum Bredning. I Wave Star projektet deltager nu flere virksomheder, herunder BP- Industri, Yacht Design, KK-Electronic, Sauer-Danfoss, og MBD Offshore. Disse omfatter blandt andet industrikompetencer vedrørende styringsanlæg til bl.a. vindmøller, hydrauliske systemer, glasfiber teknologi, samt offshore fundamenter til især vindmøller. Projektet varetages af et udviklingsselskab med en bestyrelse bestående af bl.a. industriledere bag Danfoss A/S. Bølgemøllen Bølgemøllen er en aflang, løst forankret vandmølle med møllemoduler, som er besat med skovle. Gennem de passerende bølger genereres et moment om Bølgemøllens længdeakse, og anlægget roterer. Anlægget, der kan betegnes som et møllesystem (med skovlhjul), får for tiden PSO-tilskud af Eltra til test i Aalborg Universitets bølgetank. For at sikre den nødvendige industrielle forankring af Bølgemøllen, er der etableret en industriel referencegruppe. Denne består af fire virksomheder: DESMI Contracting A/S, Unicon A/S, Bladt Industries og EM-Fiberglas. Disse beskæftiger sig hhv. med ringgeneratorer (som bl.a. benyttes af vindmølleindustrien), industribeton, stålkonstruktioner til offshore-sektoren og glasfiber. 15

16 AquaBuOY Det rådgivende ingeniørfirma Rambøll er bl.a. projektkoordinator i EU-sammenhæng og rådgiver vedr. AquaBuOY-anlægget, som i modsætning til de ovenstående er et svensk koncept. Konceptet modtog tilskud fra danske tilskudsgivere til indledende overlevelses forsøg på Aalborg Universitet og udvikling af numeriske energiproduktions modeller. Teknologien er en af de 8 teknologier som undersøges som del af Marine Challenge Program i UK. AquaEnergy/Dunlop har netop modtaget støtte til udvikling af Power Take-off via Carbon Trust og venturekapital fra et investeringsfirma til prototype afprøvning og der søges yderligere tilskud fra EU. Desuden arbejder projekter som Poseidons Organ, Wave Rotor og Bølgehøvlen mv. på at skabe grundlag for en kommercialisering. Maritime udviklingscentre og erhvervskompetencer/ -interesser Selv om gode idéer er et nødvendigt input til at give en så ny teknologi som bølgekraft en chance for at blive kommerciel, skal der mere til. Samspillet mellem aktørerne, udviklingsselskaber, forskningsinstitutioner, industri og den offentlige forsknings- og udviklingsindsats er vigtig for at sikre succes. Maritime udviklingscentre I Danmark findes fire maritime udviklingscentre, som bl.a. beskæftiger sig med bølgekraftteknologi. Disse er kendetegnede ved, at de alle har et eller flere bassin/er, hvori bølger (og ofte strøm og/eller vind) kan genereres og modelforsøg gennemføres. De fire afprøvningsfaciliteter er Aalborg Universitet, DHI Water and Environment, Danish Maritime Institute og Institut for Skibe, Kyster og Konstruktioner ved DTU. Aalborg Universitet har gennemført de fleste førstegangsafprøvninger af bølgekraftanlæg under Bølgekraftprogrammet og har formået at bibeholde og udbygge kompetencen også efter Bølgekraftprogrammets afslutning. Således vil alle de tre igangværende danske bølgekraftanlæg bruge de danske faciliteter og de menneskelige ressourcer dér til modelforsøg med bølgekraftanlæg og uafhængig verifikation af måleresultater. Aalborg Universitet har også etableret viden om numeriske design-modeller og beregningsmetoder indenfor bølgekraft. Ud over disse afprøvningscentre findes Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energis test-site for bølgekraftanlæg i et beskyttet havområde i Nissum Bredning i Limfjorden. Her kan modeller og prototyper i mindre skala kan afprøves. I første halvdel af 2005 gennemføres et PSO (Eltra) finansieret projekt om Bølgekraftanlæg ved Horns Rev. Formålet er at vurdere, om bølgekraftanlæg kan tænkes at have synergieffekter med offshore-vindkraftværket Horns Rev. Konkrete måledata etableret i forbindelse med havvindmøllerne kan desuden bruges ved udformning af fuldskalaanlæg for bølgekraftanlæg. Mulige erhvervskompetencer/ -interesser Bølgekraftområdet er traditionelt drevet af små entusiastiske og idérige virksomheder eller enkeltpersoner/opfindere. Det har tidligere kendetegnet bølgekraftteknologien i forhold til andre miljøvenlige elproduktionsteknologier, at interessen for aktiv deltagelse fra industriens side har været relativt begrænset. Grunden er formentlig, at 16

17 udviklingshorisonten vurderes at være længere og risikoen/usikkerheden højere ved bølgekraftteknologier end ved andre konkurrerende teknologier. Selv om det hidtil har været vanskeligt for bølgekraftprojekter at få signifikant medfinansiering fra industrielle investorer, kan det konstateres, at der i Danmark findes virksomheder i forskellige sektorer, der deltager i udviklingen af bølgekraftteknologi. Som det ses af projektdeltagere hhv. referencegruppe fra Wave Star og Bølgemøllen viser blandt andre virksomheder med erfaring fra vindmøllesektoren en interesse for bølgekraftteknologi. Som beskrevet overfor er nogle bølgekraftkoncepter således godt på vej til at føre Bølgekraftudvalgets forslag om en mere markedsdrevet/industriel udvikling ud i livet. Danske finansieringsmuligheder af udvikling i dag Det var i 2002 Bølgekraftudvalgets vurdering, at den kortsigtede økonomi for selv de bedste danske koncepter på det nuværende udviklingsstade ikke er god nok til at tiltrække tilstrækkelig privat investeringskapital. Der vil derfor være behov for fortsat offentlig støtte under den videre udvikling frem mod kommercialisering i forbindelse med projekter under og efter fase 3, ligesom der vil være behov for støtte til dannelse af effektive udviklingskonsortier. Offentlige tilskudsmidler Såvel Energiforskningsprogrammet under Energistyrelsen som PSO-F&U programmer (Elkraft System og Eltra) har givet tilskud til udvikling af bølgekraftteknologi - og gør det fortsat, se også ovenfor under "Igangværende udviklingskoncepter". Fra 2005 videreføres PSO-programmet om forskning og udvikling i miljøvenlige elproduktionsteknologier af det nye selskab Energinet.dk, som bliver dannet ved fusion af de systemansvarlige, Elkraft System og Eltra, Elkraft Transmission og Gastra (gastransmission). Også Forskningsstyrelsen administrerer tilskudsmidler som bølgekraftområdet eventuelt kunne få gavn af ligesom det ikke er udelukket, at den påtænkte Højteknologifond kan støtte bølgekraftprojekter. For mere information om ovennævnte tilskudsmuligheder, herunder indsatsområder, evalueringskriterier og andre krav, kan søges på energiforskningsportalen, eller de tilskudsgivende instansers hjemmesider. Afregningspriser for bølgekraft Den 1. januar trådte bekendtgørelse nr af 15. december 2004 i kraft. Bekendtgørelsen vedrører pristillæg efter 57-57b i elforsyningsloven til elektricitet produceret ved andre vedvarende energikilder end vindkraft. Bølgekraftanlæg nævnes her i 3, stk. 2, nr. 1. Det betyder, at der til bølgekraftanlæg, som blev nettilsluttet første gang den 22. april 2004 eller senere, ydes et pristillæg. Dette pristillæg og den på timebasis fastsatte elmarkedspris udgør tilsammen 60 øre pr. kwh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kwh i de følgende 10 år. 17

18 Desuden rummer EU s rammeprogrammer som nævnt i kapitel 3 mulighed for støtte til dansk udvikling af bølgekraftprojekter. Behov for privat (med)finansiering Hvis bølgekraftområdet skal udvikles til gavn for danske industri, vil det være nødvendigt, at der findes danske virksomheder i forskellige, relevante sektorer, der viser interesse for bølgekraftteknologi og deltager aktivt og finansielt sammen med anden finansiering herunder offentlige tilskudsmidler - i bølgekraftprojekter. I det skotske bølgekraftanlæg "Pelamis" har bl.a. tre investeringsselskaber investeret. Også i Danmark bør der fortsat søges muligheder for finansiering via (dansk) venture kapital / investeringsselskaber. 18

19 5. Overordnet vision, strategi og målsætning Vision Visionen for dansk udvikling af bølgekraftteknologi er, at bølgekraftanlæg på sigt kan bidrage til en omkostningseffektiv, bæredygtig elforsyning i Danmark, og at danske industri- og erhvervsvirksomheder gennem udvikling af teknologien opnår kompetencer til afsætning af konkurrencedygtige bølgekraftprodukter og viden i Danmark og på internationale markeder. Strategi Danmark er i dag på højde med de bedste andre lande, når det drejer sig om udvikling af bølgekraftteknologi. Status i dag er dog, at bølgekraftteknologien set i forhold til andre energiteknologier er relativ umoden. Virkeliggørelse af visionen vil derfor kræve fortsatte udviklingsaktiviteter, som blandt andet involverer de tekniske universiteter, udviklingsselskaber og industrivirksomheder, samt understøttes af de offentlige midler og venture kapital. De enkelte trin i udviklingen fra idé til havplacerede demonstrationsanlæg og kommercielle anlæg skal typisk afprøves gennem et udviklingsforløb, der spænder fra idébeskrivelse af bølgekraftprincip, modelforsøg i helt små størrelser, eventuelle mellemfasetest i laboratorietank, test af større pilotanlæg i skalamodel i kystnært miljø (Nissum Bredning), eller andre beskyttede havlokaliteter inden egentlige fuldskala eller nær fuldskala demonstrationsanlæg kan udformes og placeres i havmiljø. Først herefter vil der kunne være basis for kommercialisering af det pågældende bølgekraftanlæg. Herved kan der gradvist opnås erfaringer om blandt andet bølgekraftpåvirkninger, materialer, konstruktion og forankring, delsystemer, og anlægs- og driftsomkostninger og el-produktionsmuligheder, som kan lægge grunden for eventuelt konstruktion og gennemførelse af næste trin i udviklingen. Der er tale om en nødvendig, men også omkostningstung udviklingsproces. Gennem den gradvise fremgangsmåde minimeres især den økonomiske og sikkerhedsmæssige risiko. Ud over de rent teknologiske udfordringer stiller denne proces store krav til måleprogrammer, gennemførelse af afprøvninger og evaluering af resultater, samt til en professionel projektledelse, som ud over den faglige indsigt også kan vurdere de forskellige teknologiske bidrag og samarbejde de virksomhedsbidrag, som indgår i projektforløbet. Benchmarking ved hjælp af nøgletal kan være et vigtigt redskab i udviklingsprocessen. Som et vigtigt led i strategien indgår, at der ved udvikling af bølgekraftanlæg allerede tidligt sikres risikovillig kapital til at gå ind og medfinansiere teknologiudviklingen. Især de sidste faser i udviklingen hen imod fuldskala demonstration vil typisk være meget omkostningskrævende med betydelige finansieringskrav, som ikke alene kan bæres af de nuværende offentlige tilskudsordninger om forskning, udvikling og demonstration indenfor ny energiteknologi. Desuden skal det gennem medfinansiering fra erhvervsvirksomheder anskueliggøres, at der fra industriens side vurderes at være et interessant potentiale i den pågældende bølgekraft-teknologi. 19

20 Målsætninger og indsatsområder Indsatsen skal rettes mod at: 1. Understøtte og videreføre forskning, udvikling og demonstration indenfor allerede igangsatte anlægstyper, der har nået et vist stadium, forudsat at disse fortsat kan udvise et teknisk og økonomisk potentiale. I dette ligger, at det kan sandsynliggøres, at de på sigt kan fremstille elektricitet - også til det danske elnet - til en pris, der er konkurrencedygtig i forhold til andre miljøvenlige el-produktionsteknologier, det kan sandsynliggøres, at de kan udføres med anlægs- og driftsmæssig sikkerhed set i forhold til det havmiljø, de skal virke i, der kan fremvises industriel interesse og finansielle muligheder for en gennemførelse af udviklingsforløbet, de kan måle sig med bølgekraftanlæg, som udvikles internationalt. 2. Understøtte og igangsætte forskning og udvikling vedrørende nye anlægstyper, hvis der kan redegøres for at de har et teknisk, drifts- og anlægsøkonomisk potentiale, især set i forhold til andre typer af bølgekraftanlæg, hvordan de adskiller sig både teknisk og økonomisk fra tidligere i Danmark eller udlandet allerede undersøgte anlægstyper. 3. Understøtte og igangsætte undersøgelser som bl.a. sigter på at vurdere konkrete offshore lokaliseringsmuligheder i Danmark, vurdere særlige teknologiske løsninger vedrørende anlæg og drift af bølgekraftteknologi, som f.eks. sikker forankring etc., afklare indpasningen af el produceret af bølgekraftanlæg i det danske elsystem, hvis der er mulighed for, at disse undersøgelser indenfor en kortere tidshorisont kan anvendes af konkrete danske bølgekraftprojekter. 20

21 6. Implementering og opfølgning For at opnå tilskud fra Energinet.dk eller Energistyrelsen skal projektansøgninger indenfor bølgekraft være i tråd med strategiens principper med hensyn til teknologisk indhold, finansiering mv. Strategien implementeres således primært via tilskudsgivningen til konkrete støtteværdige projekter. Ansøgningerne skal i øvrigt leve op til de generelle krav, som fremgår af de enkelte tilskudsgiveres udbudsmateriale. I forhold til de offentlige tilskud er det nødvendigt for tilskudsgiverne løbende at følge udviklingen på bølgekraftområdet og at foretage eventuelle justeringer af strategien. Som led i opfølgningen vil Energinet.dk og Energistyrelsen derfor med 1-2 års interval tage initiativ til at samle de aktive involverede aktører og interessenter til f.eks. en workshop, som kan bidrage til at sikre bl.a.: Informations- og resultatudveksling mellem de aktive danske bølgekraftmiljøer og -projekter koordinering og samarbejde mellem de forskellige danske parter, hvor det er muligt og relevant opdateret fælles viden om den internationale situation på området tilskudsgivernes og investorernes overblik over områdets udviklingsmæssige stadium mv. identifikation af nye F&U - indsatsområder og af behov for ændringer i strategien. For at kunne følge og lære af udviklingen internationalt er det vigtigt for opfølgningen at fastholde det offentlige danske engagement i det internationale samarbejde på området. 21

22 Referencer Ved udformning af strategirapporten er der - udover tilgængelig information om igangværende danske udviklingsprojekter på området - anvendt en række generelle rapporter mv. om bølgekraftanlæg og energi, herunder: Status og handlingsplan for bølgekraft, Det Rådgivende Bølgekraftudvalg, Energistyrelsen maj 1999 Fakta om bølgeenergi, Udarbejdet af Energicenter Danmark for Energistyrelsens Bølgekraftprogram, juli 2002 Bølgekraftprogram, afsluttende rapport fra Energistyrelsens Rådgivende Bølgekraftudvalg, august 2002 Wave Energy Utilization in Europe Current status and Perspectives. European Thematic Network on Wave Energy Desuden er anvendt information fra nedenstående danske lovtekster og regler: Bekendtgørelse nr af 15. december 2004: Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller (Pristillæg til elektricitet fremstillet ved biogas, biomasse, vandkraft, bølgekraft, solceller m.v.). Lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2003 (med senere ændringer). 22

23 Bilag 1: Deltagere i strategiudformningen Strategien er udarbejdet af en strategigruppe med repræsentanter fra Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra under medvirken af en kreds af aktører og eksperter på bølgekraftområdet. Selve strategiudformningen er foretaget af Strategigruppen, mens aktører og eksperter har bidraget med kommentarer og oplysninger. Strategigruppen: Jan Bünger, Energistyrelsen Ole Bilde, Konsulent, Elkraft System Henriette Hindrichsen, Eltra Niels Træholt Franck, Elkraft System Aktører og eksperter: Lars Christensen, Wave Dragon (SPOK) Peter Frigaard, Aalborg Universitet Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kim Nielsen, Rambøll Per Resen Steenstrup, Wave Star Energy Stig Vindeløv, Formand for Bølgekraftforeningen Herudover er der den 27. april 2005 afholdt et høringsseminar, hvor strategien blev drøftet i en bred kreds af aktører og interessenter indenfor bølgekraftudvikling. 23

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. www.wavestarenergy.com Folketingets Energipolitiske Udvalg den 26. april 2007 1 Bølgeenergi er en 100 år gammel historie.. Det er

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Hvordan sikrer vi en slagkraftig dansk bølgekraft industri?

Hvordan sikrer vi en slagkraftig dansk bølgekraft industri? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 200 Offentligt Brorsonsvej 7 B DK 2630 Taastrup Tlf: 2248 6084 e-mail: peter@roulund.dk Hvordan sikrer vi en slagkraftig dansk bølgekraft industri? Baggrundsnotat

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE Niels Ejnar Helstrup forskningskoordinator, Energinet.dk neh@energinet.dk Forligsteksten fra 21. februar 2008 Små VE-teknologier: Der afsættes 25 mio. kr. om året i

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller BEK nr 126 af 06/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 12. marts 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 2006/2012-0053

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Offshoreprojekter - og lidt om juraen

Offshoreprojekter - og lidt om juraen Offshoreprojekter - og lidt om juraen BØLGETRÆF 12. november 2011 Bo Sandroos 14/11/2011 1 Oversigt 1. Generelt om offshoreprojekter Bølgekraft som offshoreindustri 2. Lidt om juraen kan den hjælpe? 1.

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2008 og 2009

Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2008 og 2009 Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Plan for udmøntning af PSO programmet ForskVE i 2008 og 2009 20. november 2008 KBE/KBE Denne plan angår udmøntningen af det nye PSO program ForskVE for

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller

Oplæg til fremtidig dansk. Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller 10. juli 2007 Oplæg til fremtidig dansk Teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller Baggrund Den nuværende danske godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007.

Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007. Generalforsamling i Folkecenterets støttekreds den 23. juni 2007. Beretning ved formanden for bestyrelsen, smedemester Jens Jensen, Rejsby. Den primære aktivitet på Folkecenteret i 2006 har været projektet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk

Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk Workshop og temadag om solceller Teknologisk Institut d. 24. november 2014 Flemming V. Kristensen fvk@energimidt.dk Dagsorden Orientering om solcellelovgivningen Et bud på indhold og tidsplan Perspektiverne

Læs mere

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191 Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted). Desuden teknisk, organisatorisk og finansiel forberedelse til opskalering af

Læs mere

Dansk Vindkraftkonference 25.- 27. april 2007. Tema Offshore vindenergi: Offshore Center Danmarks vindenergiaktiviteter

Dansk Vindkraftkonference 25.- 27. april 2007. Tema Offshore vindenergi: Offshore Center Danmarks vindenergiaktiviteter Dansk Vindkraftkonference 25.- 27. april 2007 Tema Offshore vindenergi: Offshore Center Danmarks vindenergiaktiviteter 1 Offshore Center Danmark 1. Indledning Offshore Center Danmark (OCD) Baggrund Markeder

Læs mere

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bølgeenergi. gseffektiviteten? farvande og anlægseffektiviteten. ved. Jens Peter Kofoed

Bølgeenergi. gseffektiviteten? farvande og anlægseffektiviteten. ved. Jens Peter Kofoed Bølgeenergi - Hvad er potentialet i danske farvande og anlægseffektiviteten gseffektiviteten? ved Jens Peter Kofoed Bølgeenergiforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet IDAs Climate

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Offshore Center Danmark Præsentation

Offshore Center Danmark Præsentation 1 Offshore Center Danmark Workshop d. 17 juni 2003 Genbrug fra: Gå Hjem Møde Aalborg Universitet Esbjerg Torsdag den 11. april 2002 Af Kai B. Olsen RAMBØLL Den Jysk-fynske erhvervsredegørelse Offshore

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE)

Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) NOTAT 22. april 2013 J. nr. 2102/1162-0007 Ref. MPE, HLA, RZS Forsyning Oversigt over afregningsregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi (VE) Energipolitisk aftale af 22. marts 2012 Den

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Green Globe International I/S

Green Globe International I/S 4 Green Globe International I/S BJJ/06-02-01 Samsø Havvindmøllepark Nøgletal for projektøkonomi Februar 2001 Baggrund for projektet Samsø Energiselskab Smba forbereder for øjeblikket opførelsen af en hawindmøllepark

Læs mere

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Udbuddet omfatter følgende dokumenter 1. Kontraktudkast 2. Opgavebeskrivelse

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

F AK T AAR K 28. november 2012. Nye rammer for kystnære havmøller

F AK T AAR K 28. november 2012. Nye rammer for kystnære havmøller F AK T AAR K 28. november 2012 Nye rammer for kystnære havmøller Partierne bag energiforliget har opnået enighed om de rammer der fremover vil blive gældende for kystnære havmøller. Med denne beslutning

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000 kr. 1.600.000 kr.

Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000 kr. 1.600.000 kr. Bilag 21b Indstillingsskema til vækstforum Oprindelig ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Mission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014

Mission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014 4. Marts 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen omfatter virksomheder, institutioner

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009 Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse.

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET Den 13. november 2012 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 BEVILLING AF ERHVERVSFREMMEMIDLER TIL ERHVERVSPROJEKTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum bevilger

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion N O T AT 24. juni 2015 Forsyning og ressourcer Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat indeholder en beskrivelse af de

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015 Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Historien om den videnbaserede energisektor

Historien om den videnbaserede energisektor Historien om den videnbaserede energisektor Formålet med denne historiefortælling er at vise, at da elsystemet blev udviklet var sektoren kendetegnet ved en meget høj grad af tværfaglighed. Den danske

Læs mere

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Stikord fra programmet. En vindmølle ved næppe, den er designet og godkendt til at holde

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere