Morten Balle Hansen Evert Vedung. Fælles sprog i ældreplejens organisering. Evaluering af et standardiseret kategorisystem SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Morten Balle Hansen Evert Vedung. Fælles sprog i ældreplejens organisering. Evaluering af et standardiseret kategorisystem SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG"

Transkript

1 Morten Balle Hansen Evert Vedung Fælles sprog i ældreplejens organisering Evaluering af et standardiseret kategorisystem SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

2 Fælles sprog i ældreplejens organisering Evaluering af et standardiseret kategorisystem

3

4 Fælles sprog i ældreplejens organisering Evaluering af et standardiseret kategorisystem Morten Balle Hansen og Evert Vedung Syddansk Universitetsforlag 2005

5 Fælles sprog i ældreplejens organisering Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2005 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 305 Sat og trykt af Narayana Press, Gylling Omslag: Anne Charlotte Mouret, Unisats Aps Omslagsillustration: Polfoto Alle bogens fotos er fra Polfoto ISBN Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M

6 Indholdsfortegnelse Forord og læsevejledning 1. Introduktion til undersøgelsen 2. Ældresagens lange og korte historie i Danmark 3. En komparativ analyse af ældreomsorgens organisering 4. Standardisering og individualisering et paradoks? 5. Programteorierne bag Fælles sprog 6. Fælles sprogs anvendelse i ældreplejen 7. Programteoretisk interessentevaluering af Fælles sprog 8. Opdagelser og konklusioner Litteratur Forfatterindeks Emneindeks Tabeloversigt Figuroversigt Tekstboksoversigt Indholdsfortegnelse 5

7

8 Detaljeret indhold Indholdsfortegnelse 5 Forord 15 Bogens opbygning og læsevejledning 17 Bogens opbygning 17 Læsevejledning Introduktion til undersøgelsen Indledning Kendetegn ved Fælles sprog Undersøgelsens problemstillinger Undersøgelsens formål Undersøgelsens relation til Fælles sprog II projektet Undersøgelsens teoretiske tilgange Undersøgelsens overordnede forståelsesramme Evalueringsteori Hvad er evaluering? Begrebet programteori Formativ evaluering Standardisering af kommunikation mellem aktører i et socialt felt Undersøgelsens metoder Casestudie af fem kommuner Undersøgelse af Fælles sprogs anvendelse i kvalitetsstandarder i ældreplejen Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til socialudvalgsformænd, socialdirektører, ældrechefer, visitatorer, gruppeledere, social- og sundhedsassistenter og private virksomheder Analyse af ældreplejens og Fælles sprogs historie Sammenlignende analyse af ældrepleje og Fælles sprog lignende systemer i OECD-lande Tekstanalyse af programteorier om Fælles sprog og ældreplejens organisering i aviser og fagblade Fokusgruppeinterview med socialdirektører, visitatorer og gruppeledere 39 Noter 39 Detaljeret indhold 7

9 2. Ældreomsorgens lange og korte historie i Danmark Indledning Begrebet sporafhængighed Den lange historie frem til Lovgivningen Estrups socialreform i Aldersrenteloven i Steinckes socialreformer i Loven om husmoderafl øsning fra 1949 og den efterfølgende lov om folkeforsikring fra Loven om folkeforsikring i Lov om omsorg for invalide- og folkepensionister fra Socialbistandsloven fra Rammebetingelser: Demografi og arbejdsmarked i Danmark frem til Vækst i antallet af ældre Urbaniseringsprocessen 1870 erne Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet Problem-løsningsopfattelser Problem-løsningsopfattelser ved Estrups socialreform i Problem-løsningsopfattelser i 1920 ernes og 1930 ernes socialreformer Problem-løsningsopfattelser knyttet til det stigende behov for ældrepleje Den korte historie: Ældreplejens udvikling Lovgivningen Ældreboligloven fra Lov om aftaleskemaer og om forebyggende besøg til ældre fra Lov om kvalitetsstandarder for hjemmeplejen fra Lov om fl eksibel hjemmehjælp fra Lov om frit leverandørvalg fra Tendenser til opgaveglidning mellem amter og kommuner og stigende statslig detailstyring Rammebetingelserne Problem-løsningsopfattelser Udviklingen af et standardsprog i ældreplejen : Fra undfangelse til praktisk anvendelse af Fælles sprog I : Implementering og videreudvikling 69 Noter 71 8 Fælles sprog i ældreplejens organisering

10 3. En komparativ analyse af ældreomsorgens organisering Ældrepolitikken på dagsordenen Teori Ældreomsorg, ældrepleje og hjemmepleje Velfærdsregimer som en analyseramme Ældreplejens fi nansiering, organisering og levering Ældreplejen som en styringskæde bestående af organisatoriske enheder Exit, voice og loyalty Ældreomsorgens omfang og organisering på samfundsniveau Globale tendenser i udviklingen i behovet for ældreomsorg en demografi sk analyse Ældreplejens udbredelse og omfang i OECD-landene Forskelle i omfanget af den uformelle ældreomsorg Finansiering, organisering og levering af hjemmepleje i 16 OECDlande Hjemmeplejens fi nansiering Hjemmeplejens organisering Hjemmeplejens levering Generelle tendenser i ældreomsorgens omfang og organisering på samfundsniveau Organiseringen af ældreplejen i Danmark, England, Finland, Holland, Norge og Sverige Ligheder og forskelle i formelle organisationsstrukturer omkring ældreplejens organisering i de seks lande Ligheder og forskelle ved visitationsprocessens organisering i de seks lande Ligheder og forskelle i ældreplejens organisering i de seks lande en sammenfatning Kategoriseringssystemer i ældreplejen i Danmark, England og Norge Overordnede kendetegn ved kategoriseringssystemerne i Danmark, England og Norge Perspektivering af de sammenlignende analyser 121 Noter Standardisering og individualisering et paradoks? Dilemmaer og paradokser Standardisering Hvad kendetegner Fælles sprog som standard? Individualisering Standardisering og individualisering i ældreplejen et paradoks? Fem nyere eksempler på standardisering og individualisering i ældreplejens organisering 137 Detaljeret indhold 9

11 Generelle kendetegn ved offentlige ydelser Lov om kvalitetsstandarder på ældreområdet fra Lov om fl eksibel hjemmehjælp fra Lov om frit leverandørvalg fra Standardisering og individualisering i hjemmehjælperens arbejde Fælles sprog og hjemmeplejens individualisering Konklusion 143 Noter Programteorierne bag Fælles sprog 147 Resumé Indledning: Om programteorier og deres konstruktion Begrebet programteori Kilder til programteori Rekonstruktion af programteorier Ældreplejens organisering en model Logisk rekonstruktion af programteori Rekonstruktion af situationsteorien Beslutningstagernes styringsproblemer Mulighederne i den nye informationsteknologi Rekonstruktion af virkningsteorien Hvad er Fælles sprog I? Hvordan kan Fælles sprog virke ind på processer, beslutninger, præstationer og effekter i ældreplejen? Fælles sprogs potentielle virkning på nationale politisk-administrative processer og beslutninger Fælles sprogs potentielle virkning på kommunale politisk-administrative processer og beslutninger Fælles sprogs potentielle virkning på visitationsproces og -afgørelse Fælles sprogs potentielle virkning på organisering af og arbejdsplan for hjemmehjælp Fælles sprogs potentielle virkning på hjemmehjælpens udførelse og præstationer Fælles sprogs potentielle virkning på effekterne af hjemmehjælpens arbejde Rekonstruktion af den normative teori Fire udvalgte teorier fra forskningsverdenen Fælles sprog i ældreplejens organisering

12 5.4.1 Garbage in Garbage out teori (GiGo) Lovens bogstav og lovens ånd Taylorisering, jobberigelse eller begge dele Teorier om relationerne mellem de enkelte led i styringskæden Ældreplejens organisering som et fast koblet system Ældreplejens organisering som et frakoblet system Ældreplejens organisering som et løst koblet system Den parlamentariske styringskæde og løst koblede systemer Sammenfatning og konklusioner 183 Noter Fælles sprogs anvendelse i ældreplejen Fælles sprogs anvendelse på nationalt niveau Generelle kendetegn ved Fælles sprogs udbredelse og anvendelse i den kommunale ældrepleje Fælles sprogs generelle udbredelse i kommunerne Generelle kendetegn ved Fælles sprogs anvendelse i kommunerne Fælles sprog og indførelsen af IT-styringssystemer i kommunernes ældrepleje Fælles sprog og nyere organiseringsformer i den kommunale ældrepleje Fælles sprogs anvendelse blandt udvalgsformænd og chefer Generelle kendetegn ved beslutningsgrundlaget på ældreområdet Fælles sprogs anvendelse blandt politikere Fælles sprogs anvendelse blandt kommunale chefer Visitatorernes anvendelse af Fælles sprog Gruppeledernes anvendelse af Fælles sprog Hjemmehjælpernes anvendelse af Fælles sprog Betydningen af fl eksibilitet i hjemmeplejens udførelse Betydningen af nye IT-systemer for hjemmeplejens udførelse Sammenfattende om Fælles sprogs anvendelse i ældreplejens organisering 218 Noter Programteoretisk interessentevaluering af Fælles sprog Visitatorernes programteoretiske positioner Visitatorernes virkningsteori Visitatorernes normative teorier Visitatorernes situationsteorier Sammenfatning af visitatorernes programteoretiske positioner 234 Detaljeret indhold 11

13 7.2 Gruppeledernes programteoretiske positioner Gruppeledernes virkningsteorier Gruppeledernes normative teorier Gruppeledernes situationsteorier Sammenfatning af gruppeledernes programteoretiske positioner Socialdirektørernes programteoretiske positioner Socialdirektørernes virkningsteorier Socialdirektørernes normative teorier Socialdirektørernes situationsteorier Sammenfatning af socialdirektørernes programteoretiske positioner Andre interessentgruppers programteoretiske positioner Hjemmehjælpernes programteoretiske positioner Landspolitikernes programteoretiske positioner Lokalpolitikernes programteoretiske positioner Brugernes programteoretiske positioner Sammenfatning og perspektiverende drøftelse af resultater Sammenlignende analyse af visitatorernes, gruppeledernes og socialdirektørernes programteoretiske positioner Hvilke programteoretiske positioner er gennemgående hos alle de tre brugergrupper? Hvilke ulemper ved Fælles sprogs nuværende funktionsmåde fremhæves af alle tre grupper? Hvilke forhold fremhæves af en eller to af de tre grupper, uden at det modsiges af de andre? Perspektiverende drøftelse af interessenternes programteoretiske positioner 271 Noter Opdagelser og konklusioner Sammenfatning af undersøgelsens vigtigste opdagelser Dansk ældreomsorgs lange og korte historie Hvordan er Fælles sprog vokset frem og hvordan har det udviklet sig, siden det startede op? Hvordan og af hvem bruges Fælles sprog og data genereret ved hjælp af Fælles sprog? Hvordan kan man forbedre Fælles Sprog og dets anvendelse i ældreplejens organisering? Generelle præmisser for vurdering af fremskridt Konsensuspunkter om fremskridt i ældreplejens organisering og Fælles sprogs fremtidige udvikling Fælles sprog i ældreplejens organisering

14 Genererede ideer til bud på fremtidig videreudvikling af Fælles sprog Konklusioner om den fremtidige udvikling af Fælles sprog Anbefalinger om ændringer i indholdet af kategoriseringssystemet Fælles sprog Anbefalinger om ændringer i anvendelsen af kategoriseringssystemet Fælles sprog Anbefalinger om ændringer i organiseringen omkring kategoriseringssystemet Fælles sprog En drøftelse af Fælles sprog II i lyset af undersøgelsens resultater 289 Noter 290 Litteratur 291 Forfatterindeks 303 Emneindeks 305 Tabeloversigt 308 Figuroversigt 309 Tekstboksoversigt 310 Detaljeret indhold 13

15

16 Forord Man må efter min mening behandle folk forskelligt for at kunne behandle dem ens. (Tidligere ældrechef) Nærværende publikation udgør den afsluttende analyse fra projektet Evaluering af Fælles sprog, der er finansieret af Socialministeriet og Syddansk Universitet. I 2001 henvendte Socialministeriet sig til CAST (Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning) på Syddansk Universitet med henblik på at få evalueret Fælles sprog i den kommunale hjemmepleje. Evalueringen blev organisatorisk placeret på Institut for Statskundskab med Morten Balle Hansen som projektleder. Evalueringsprojektet gik i gang i efteråret Med denne publikation markeres projektets formelle afslutning. Bogen er udarbejdet af projektleder og lektor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet Morten Balle Hansen med professor Evert Vedung, Institut for bostads- och urbanforskning ved Uppsala Universitet, Sverige, som sparringspartner og medforfatter. Bogen bygger på analyser af data genereret i syv forskellige delundersøgelser af Fælles sprogs anvendelse i og indvirkning på ældreplejens organisering. Der er gennemført casestudier, tekstanalyser, spørgeskemaundersøgelser, en historisk og en sammenlignende undersøgelse, fokusgruppeinterviews og en analyse af Fælles sprogs anvendelse i kvalitetsstandarder på ældreområdet. Disse undersøgelser er dokumenteret i tidligere rapporter fra projektet (se listen med publikationer fra projektet). Publikationen er en evaluering af Fælles sprog, men den er også en undersøgelse af ældreplejens organisering i Danmark. Fælles sprog er et forsøg på at standardisere (gøre mere ensartet) væsentlige dele af kommunikationen i og om den danske ældrepleje. En analyse af konsekvenserne af indførelsen af en sådan ny praksis er efter vor opfattelse ikke mulig, eller i hvert fald ikke hensigtsmæssig, uden en samtidig undersøgelse af ældreplejens organisering. Bogen er forsøgt skrevet således, at den kan nå ud til et bredere publikum, end evalueringsrapporter vanligvis gør. Bogens hovedsigte er en evaluering af Fælles sprog med henblik på at komme med forslag til forbedringer af dets indhold og anvendelse i organiseringen af den danske ældrepleje. Bogens primære målgruppe må derfor være nationale og lokale beslutningstagere, rådgivere og konsulenter i og omkring ældreplejen. Det er imidlertid vores håb, at bogens analyser og konklusioner kan finde anvendelse i mange andre sammenhænge i og omkring ældreplejen i Danmark. Visitatorer, hjemmehjælpere, fysio- og ergoterapeuter, hjemmesygeplejersker og ledere på forskellige niveauer i ældreplejen kan have interesse i, hvorledes Fælles sprog og ældreplejens organisering beskrives og analyseres med samfundsvidenskabelige briller på. Undervisere af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysio- og Forord 15

17 ergoterapeuter og ledere inden for ældreplejen kan forhåbentligt finde anvendelse for hele eller dele af bogen i deres undervisning. Forskningsprojektet Evaluering af Fælles sprog har haft mange medarbejdere og fået hjælp og støtte fra mange sider i de to et halvt år projektet har været undervejs. Først og fremmest havde projektet ikke været muligt uden den åbenhed og beredvillighed til at medvirke i sådanne undersøgelser, der generelt stadig kendetegner dansk offentlig forvaltning. Vi vil her benytte lejligheden til at takke de mange ansatte i ældreplejens forskellige sammenhænge for deres medvirken i projektets undersøgelser. Dernæst vil vi gerne takke Socialministeriet, der med finansieringen, sammen med Syddansk Universitet, har gjort projektet og publikationen mulig. Vi har haft et godt samarbejde med projektets administrative følgegruppe og faglige baggrundsgruppe. Der er kommet mange ideer og forslag til forbedringer, uden at der på noget tidspunkt har været ansatser til en indblanding i den forskningsmæssige frihed. Tak til medlemmerne af den administrative følgegruppe samt den faglige baggrundsgruppe (tidligere og nuværende) for et godt samarbejde. Fra Styrelsen for Social Service, Socialministeriet: direktør Leif Sondrup, udviklingschef Sven-Åge Westphalen, souschef Jens Lykke Hansen samt udviklingskonsulenterne Bentt Løwe Nielsen og Jørgen Løkkegaard. Fra Kommunernes Landsforening: kontorchef Ralf Klitgaard Jensen, chefkonsulent Lars Lennart Jensen samt konsulenterne Claus Nielsen og Mette Vinter Poulsen. Fra forskningsverdenen: lektor Kirsten Schultz Larsen, Københavns Universitet, lektor Lis Puggaard og centerleder Jan Sørensen, Syddansk Universitet. Fra konsulentbranchen senior manager Mette Lindgaard, Deloitte. Endelig vil vi takke de mange medarbejdere, der har været tilknyttet projektet undervejs i forløbet. Adjunkt Marie Konge Nielsen har bidraget væsentligt til gennemførelsen og analyserne i forbindelse med casestudieundersøgelsen. Adjunkt Kasper Møller Hansen og Ph.D.-stipendiat Poul Skov Dahl har styret gennemførelsen af det meste af spørgeskemaundersøgelsen. Forskningsassistent Jens Ringsmose har lavet en stor del af de historiske analyser og tekstanalysen. Forskningsassistent Henrik Jørgensen har gennemført de fleste analyser ved fokusgruppeinterviewene. Studentermedhjælper Gunvor V. Olsen har lavet en stor del af arbejdet i forbindelse med den komparative analyse og analysen af kvalitetsstandarder. Forskningsassistent Ane Møller har ydet et væsentligt bidrag til koordineringen af projektet. Herudover har scholar stipendiaterne Karsten Effe Jespersen og Line Sinding, samt studentermedhjælperne Trine Elmelund, Morten Traczyk Larsen, Klaus Birch Lundgaard, Malene Madsen og Else Marie Rasmussen været involveret på forskellig vis i projektets gennemførelse. I forbindelse med gennemførelsen af projektet har Morten Balle Hansen været gæsteforsker ved Institut for bostads- och urbanforskning ved Uppsala Universitet, Gävle, Sverige. En stor tak til instituttet for at stille lejlighed og kontorfaciliteter gratis til rådighed under opholdet. Instituttet har et inspirerende forskningsmiljø, der har udgjort en fin ramme for arbejdet med projektet. Fra IBF og Bostadsforskningsbiblioteket har 16 Fælles sprog i ældreplejens organisering

18 følgende personer bidraget til projektets gennemførelse: Ingela Bengtsson og Ingalill Halvarsson (biblioteksservice), Urban Fransson (IT-faciliteter), Christina Kjerrman- Meyer (rejser og reservationer mv.), Lars Lundin (økonomi og IT), Åsa Sundstrøm og Carita Ytterberg (hjemmeside mv.) samt Bengt Turner (institutledelse). Sidst, men ikke mindst, en tak til korrespondent Tina Guldbrandt Jakobsen, Institut for Statskundskab for korrekturlæsning og opsætning af den endelige publikation. Ansvaret for den endelige publikation påhviler naturligvis udelukkende forfatterne. Bogens opbygning og læsevejledning Læseren vil naturligvis få det bedste overblik over Fælles sprog og ældreplejens organisering ved at læse bogen fra ende til anden. Bogens enkelte kapitler er imidlertid skrevet, så de kan læses uden at have læst bogens øvrige kapitler. Der forekommer derfor enkelte gentagelser af centrale begreber og figurer, ligesom der er krydshenvisninger imellem de enkelte kapitler. Bogens opbygning Det introducerende kapitel 1 redegør for de problemstillinger som belyses i undersøgelsen, for de teoretiske perspektiver, som har været gennemgående for tilrettelæggelsen af undersøgelsen og har præget det meste af bogen, samt for de metoder, der er anvendt til at belyse problemstillingerne. Der indledes, i kapitlerne 2 og 3, med fremstillinger af den historiske og komparative kontekst, som ældreplejen og Fælles sprog er indlejret i. I kapitel 2 belyses de centrale træk i ældreplejens organisatoriske udvikling, og der gennemføres en beskrivende analyse af Fælles sprogs tilblivelseshistorie. Her fokuseres på de særlige problemstillinger, som var fremherskende i den periode, hvor Fælles sprog blev udviklet, og som dermed prægede Fælles sprog tilblivelse og senere spredning til de danske kommuner. I kapitel 3 udvides perspektivet til den komparative kontekst, som ældreplejen og Fælles sprog indgår i. Hvilke ligheder og forskelle kan vi iagttage mellem ældreplejens organisering i Danmark og ældreplejens organisering i andre lande? Er der ideer til andre måder at organisere ældreplejen og Fælles sprogs anvendelse, der har relevans for denne undersøgelses problemstillinger? Kapitlerne 4 og 5 indkredser de særlige problemstillinger, der præger ældreplejens organisering i Danmark og den rolle, som Fælles sprog kan tænkes at spille i den forbindelse. I kapitel 4 analyseres nogle tilsyneladende paradokser og dilemmaer i ældreplejens organisering. Disse er knyttet til to tidstypiske tendenser i retning af standardisering og individualisering. Kapitel 5 udgør på mange måder omdrejningspunktet for evalueringen af Fælles sprog i ældreplejen. Det er i dette kapitel, de forskellige programteorier om Fælles sprog og dets virkning på ældre- Forord 17

19 plejen udvikles og dissekeres. Det er også her, de vurderingskriterier, som Fælles sprog evalueres ud fra, udvikles. Kapitlet bygger på en kombination af empiriske og teoretiske analyser. Kapitlerne 6 og 7 beskriver Fælles sprogs anvendelse i og indvirkning på ældreplejens organisering i Danmark. Kapitlerne bygger videre på programteorierne fra kapitel 5 og drøfter disse teorier i lyset af undersøgelsernes empiriske resultater. I kapitel 6 analyseres spørgsmålet om, hvordan Fælles sprog rent faktisk anvendes i ældreplejens organisering. I kapitel 7 analyseres spørgsmålet om, hvilke effekter Fælles sprog har haft på ældreplejens strukturer, processer og resultater. Endelig, i det afsluttende kapitel 8, sammenfattes undersøgelsens indsigter og resultater, og en række konklusioner drages. Afslutningsvis drøftes Fælles sprog II i lyset af undersøgelsens resultater og konklusioner. Læsevejledning Når man læser denne bog, vil man gøre det med forskellige formål for øje. Nedenfor gives en læsevejledning ud fra en antagelse om tre overordnede formål: 1 Interesse i undersøgelsens empiriske resultater 2 Interesse i undersøgelsens teoretiske perspektiver 3 Interesse i de anvendte undersøgelsesmetoder Ad 1) Hvis man først og fremmest er interesseret i undersøgelsens resultater, skal man læse kapitel 8. Her sammenfattes undersøgelsens opdagelser, og en række konklusioner drages. Hvis man derimod er interesseret i en grundigere analyse af, hvorledes Fælles sprog anvendes i ældreplejens organisering, skal man læse kapitel 6. Er man interesseret i en grundigere analyse af Ældreplejens og Fælles sprogs historie, skal man læse kapitel 2. I disse kapitler uddybes den kortfattede sammenfatning af historie og anvendelse, som gives i kapitel 8. Hvis man er interesseret i sammenligningen af Dansk ældrepleje med ældreplejen i andre lande, skal man læse kapitel 3. Hvis man er interesseret i at sætte sig grundigere ind i forskellige opfattelser af, hvorledes Fælles sprog virker ind på ældreplejens organisering, og forskellige normative vurderinger af, hvorledes det bør virke, skal man læse kapitel 5 og kapitel 7. I kapitel 5 redegøres der for begrebet programteori, der har været centralt for undersøgelsens tilrettelæggelse, og de programteoretiske forhåbninger, der var knyttet til Fælles sprog, rekonstrueres. Kapitel 7 bygger videre på begrebet programteori og kan således være vanskeligt at læse uden at have sat sig ind dette begreb. Her analyseres 7 forskellige aktørgruppers programteoretiske opfattelser af Fælles sprog og dets indvirkning på ældreplejens organisering. Ad 2) Teoretisk interesserede skal først og fremmest læse kapitel 1, hvor vi rede- 18 Fælles sprog i ældreplejens organisering

20 gør for den overordnede forståelsesramme, som Fælles sprog analyseres ud fra, og kapitel 5, hvor begrebet programteori, der har været helt centralt for undersøgelsens tilrettelæggelse, uddybes og anvendes til at rekonstruere programteorien bag Fælles sprog. I starten af kapitel 2 redegøres der endvidere for begrebet sporafhængighed, mens vi i starten af kapitel 3 definerer de centrale begreber i den komparative analyse. Endelig kan interesserede i undersøgelsens behandling af begreberne standardisering og individualisering især læse kapitel 4 og afsnit i kapitel 1 med udbytte. Ad 3) Metodeinteresserede kan læse afslutningen af kapitel 1, men henvises i øvrigt til de forskellige delrapporter fra projektet (se litteraturfortegnelsen). Vi har beskrevet de forskellige metoder, der er anvendt i projektet, undervejs i de enkelte kapitler, i det omfang vi har fundet nødvendigt. Formålet har været at give læseren nok information til at kunne vurdere validiteten af vore resultater, men at undgå den mere tekniske redegørelse for de anvendte metoder. Læsere, der er interesseret i detaljerne i de anvendte metoder, henvises til delrapporterne fra projektet. Forord 19

21 I 2004 udgjorde de +65-årige ca. 15 % af Danmarks befolkning. De +80-årige udgjorde ca. 4 %.

22 1. Introduktion til undersøgelsen 1.1 Indledning Denne undersøgelse handler om ældreplejens organisering, og om hvordan et nyt tiltag i denne organisering, et såkaldt Fælles sprog, har indvirket på ældreplejen og dens organisering. Med begrebet ældrepleje menes den del af samfundets ældreomsorg, som klares af lønnet personale ansat i formelle organisationer, 1 samt de organisatoriske sammenhænge, som dette personale indgår i. Begrebet har således intet at gøre med sondringen mellem offentlige og private organisationer. Ældrepleje kan i princippet og i praksis varetages af såvel offentlige som private organisationer. Ældreplejen omfatter først og fremmest hjemmehjælp, hjemmesygepleje, plejehjem og træning af de ældre. Disse opgaver varetages i Danmark i det væsentligste af primærkommunerne, men også sygehusene varetager ældrepleje, og der er en ikke helt klar arbejdsdeling mellem disse sektorer. Denne arbejdsdeling er til stadighed til drøftelse og forhandling. 2 Ældreplejen er en del af samfundets samlede ældreomsorg. Med begrebet ældreomsorg menes samfundets, oftest inden for rammerne af nationalstaten, bestræbelser på at afbøde de virkninger på førlighed og livskvalitet, som ofte følger med høj alder. Ældreomsorg kan finde sted i familien eller i de sociale netværk, men i samfund, hvor de fleste husstande er baseret på to indkomster og deraf følgende høj grad af erhvervsdeltagelse for såvel kvinder som mænd, finder en væsentlig del af ældreomsorgen, måske den væsentligste, sted i ældreplejen. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at familierne og de sociale netværk stadig spiller en stor og vigtig rolle i samfundets samlede ældreomsorg. I Danmark varetages ældreplejen, hvad angår både finansiering, organisering og udførelse, i det store og hele af den offentlige sektor. Der er i disse år bestræbelser på at skabe en form for marked i forbindelse med udførelsen af ældrepleje, hvor private leverandører i stigende grad skal tage konkurrencen op med kommunale leverandører af ældrepleje. 3 Men det er stadig de kommunale leverandører, der varetager langt den største del af udførelsesopgaverne, og det er endnu uklart på hvilken måde og i hvor høj grad, bestræbelserne på at introducere frit valg og konkurrence i ældreplejen vil få gennemslagskraft på ældreplejens praksis. I et historisk perspektiv er undersøgelsens genstandsfelt et relativt nyt fænomen. Dette fænomen i Danmark er nøje forbundet med velfærdsstatens fremvækst i tallet. Vi skal ikke mange generationer tilbage, før ældreomsorgen stort set blev varetaget af familien, og hvis den ikke slog til så af kirken og forskellige former for velgørende frivillige organisationer. I mange lande, også lande med en velstand der kan måle sig med Danmarks, har familien stadig en betydelig større rolle at spille i ældreomsorgen end i Danmark. Det 1. Introduktion til undersøgelsen 21

23 gælder eksempelvis i mange Sydeuropæiske lande. Men i lande med familiestrukturer som i Danmark, præget af husstande afhængige af to indkomster, og hvor både kvinden og manden er aktive på arbejdsmarkedet, varetages en stor og stigende del af ældreomsorgen af formelle organisationer. Disse formelle organisationer kan, som i Holland, være forskellige former for nonprofitorganisationer, de kan, som det til dels er tilfældet i England, være private virksomheder, eller de kan, som i Danmark og det øvrige Skandinavien, være en del af den offentlige sektor. Endelige kan der være tale om en kombination af de tre typer af leverandørorganisationer. 4 Ældreomsorg er, af en række til dels sammenhængende årsager, sammen med andre former for social omsorg, blevet en stadig mere omfattende samfundsmæssig opgave. Ældreomsorg indgår som en del af socialpolitikken, der kan afgrænses til forsørgelsen af og omsorgen for de mennesker, som ikke gennem deltagelse i produktionen kan tjene til egen forsørgelse. Det drejer sig om børn, ældre og handicappede, men også om arbejdsløse, udstødte og andre såkaldte marginalgrupper. Opgaven med at forsørge og drage omsorg for disse samfundsgrupper er vokset kraftigt i de seneste årtier og har været en væsentlig medvirkende årsag til, at skattetrykket er vokset siden 1960 erne. Ud fra en socialpolitisk betragtning er der intet mystisk ved den voksende offentlige sektor og det stigende skattetryk, som man især kan iagttage fra 1960 erne til 1990 erne. Populært sagt kom man i de gode gamle dage ud at tjene i 14-års-alderen, efter konfirmation og 7. klasse. Man fortsatte med at arbejde, til man ikke kunne mere, og livet efter arbejdslivet var ganske kort. Det er først indenfor de seneste år, i takt med samfundets stigende velstand, at der for store samfundsgrupper bliver tale om en egentlig pensionsalder. I samme periode har der udviklet sig et arbejdsmarked, som kræver højere uddannet arbejdskraft, og som samtidig, for store dele af arbejdsmarkedets vedkommende, skiller sig af med det grå guld i en relativt tidlig alder. En konsekvens heraf er, at en større del af befolkningen først kommer ud på arbejdsmarkedet i midten eller slutningen af 20-års-alderen, arbejder til de er omkring de 60, og derefter lever en pensionstilværelse i ganske mange år. For manges, især kvindernes, vedkommende er den tredje alder tæt på at blive den længste tidsperiode i livet. Mændene arbejder i gennemsnit lidt længere og lever lidt kortere. Der er således en række konkrete socialpolitiske årsager, der har medvirket til, at skattetrykket og den offentlige sektor er vokset siden starten af 1960 erne. I løbet af 1980 erne og 1990 erne er der imidlertid også gradvist fremvokset en opfattelse, nogen ville kalde det en erkendelse, blandt det store flertal af danske beslutningstagere, opinionsdannere og i store dele af befolkningen, om at den store og voksende offentlige sektor er et politisk og samfundsmæssigt problem. Daværende socialdemokratiske finansminister Knud Heinesens udtalelse omkring 1980, om at vi var på vej mod afgrundens rand, kan opfattes som en central dansk markør for udbredelsen af denne opfattelse til bredere kredse end en lille gruppe borgerlige politikere. Opfattelsen er ikke afgrænset til en dansk sammenhæng. I mange vestlige industrisamfund er der foregået en bestræbelse på at begrænse eller stoppe væksten i den offentlige sektor, eller ligefrem at rulle den offentlige sektor tilbage. I de senere år er denne 22 Fælles sprog i ældreplejens organisering

24 opfattelse kommet konkret til udtryk i Danmark ved Venstres løfte om et skattestop i valgkampene i 2001 og 2005, der kraftigt bidrog til deres valgsejr i begge årene, og senere ved at Socialdemokratiet og det Radikale Venstre har lanceret en målsætning om et fleksibelt skattestop et såkaldt skatteloft. Et skattestop harmonerer imidlertid ikke så godt med de demografiske prognoser for ældreområdet. Hvis de demografiske prognoser for ældreområdet holder stik, og den nuværende skattemæssige finansiering af ældreplejen ønskes fastholdt, vil ældreplejen alt andet lige lægge beslag på en betydeligt større del af den fremtidige samfundshusholdning, end den gør i dag. Nu er alt andet sjældent lige i et årigt perspektiv. Der er dels forskellige forudsætninger, der kan ændre sig, og der er forskellige politiske valg, man kan træffe. Vedrørende de politiske valg kan man for det første ved hjælp af alternative politiske tiltag, primært arbejdsmarkeds-, uddannelses- og pensionspolitik, forsøge at øge antallet af år på arbejdsmarkedet over et livsforløb. En sådan hævning af den reelle pensionsalder, kombineret med en tidligere indtræden på arbejdsmarkedet, vil både bidrage til en øget indtjening i samfundet, og til at antallet af år på overførselsindkomst nedsættes. For det andet kan man vælge at overføre midler fra andre dele af den offentlige sektor til ældreplejen. For det tredje kan man forsøge at rationalisere ældreplejen således, at den bliver mere effektiv og i stand til at løse flere opgaver for de samme midler. For det fjerde kan man vælge at nedsætte mængden eller kvaliteten af de ydelser, som ældreplejen leverer som gratis ydelser. For det femte kan man gå imod den nuværende tendens og acceptere et endnu højere skatteniveau, end vi har i dag. Endelig kan man forsøge sig med en kombination af ovenstående løsningsmodeller. Uanset hvilke løsningsmodeller man vælger, og uanset hvilke andre forudsætninger der viser sig at ændre sig, så tyder meget på, at ældreplejen specifikt og den offentlige sektor generelt også i de kommende år vil være under et konstant pres for at øge effektiviteten og dokumentere værdien af de aktiviteter og ydelser, der bliver præsteret for de penge, som skatteyderne indbetaler. I et land hvor mere end halvdelen af det, de fleste tjener i løn, indbetales i skat, er det vel meget naturligt, at man ønsker indsigt i, hvad disse penge bruges til. Men tendensen er international og går igen i lande med meget forskellige skatteniveauer, så skatteforklaringen på de generelle tendenser til flere evalueringer på flere områder kan næppe stå alene. 5 Det er ud fra ovenstående sammenhænge, man skal forstå indførelsen af Fælles sprog i den danske ældrepleje. Fælles sprog blev introduceret af Kommunernes Landsforening i 1998 som et redskab til at standardisere (gøre mere ensartet) kommunikationen om de ældres behov og om ældreplejens (først og fremmest hjemmeplejens) ydelser. Der er tale om et forsøg på at indføre nogle fælles præcise standarder for, hvordan man omtaler de ældres behov (den såkaldte funktionsvurdering i Fælles sprog I), og hvordan man omtaler de ydelser, som leveres (det såkaldte ydelseskatalog i Fælles sprog I). Det er Kommunernes Landsforenings udvikling og udbredelse af Fælles sprog og Fælles sprogs virkning på og samspil med ældreplejens organisering, der er genstand for analyserne i denne undersøgelse. 1. Introduktion til undersøgelsen 23

25 Tekstboks 1.1: Fakta om ældreområdet i Danmark Fakta om ældreområdet i Danmark: Demografi: I 2004 udgjorde de +65-årige en andel på ca. 15 procent af Danmarks befolkning ( indbyggere i 2002). Andelen af de +80-årige udgjorde ca. 4 procent I 2003 var middellevetiden for kvinder knap 79,5 år og for mænd knap 75 år Der er omtrent dobbelt så mange +80-årige kvinder som mænd i Danmark Folkepension: I 1995 var der ca folkepensionister. Staten finansierer fuldt ud udgifterne til folkepensionen, som samme år udgjorde ca. 64 mia. kr. Folkepensionen består af grundbeløb, pensionstillæg og evt. personligt tillæg Alderskriteriet for at opnå folkepension blev i 1999 ændret fra 67 år til 65 år for personer, der er født efter Boligforhold på ældreområdet: I 1998 var der ifølge socialministeriet ca plejehjemspladser i Danmark. Siden 1988 er der ikke blevet opført plejehjem for ældre i Danmark Herudover var der i 1998 ca beskyttede boliger, ældreboliger og andre boliger for ældre Den kommunale ældrepleje: I den kommunale ældrepleje er ca medarbejdere beskæftiget svarende til ca årsværk (2000). Hovedopgaverne er hjemmehjælp, hjemmesygepleje og træning samt personlig omsorg og pleje i beskyttede boliger og på plejehjem Godt ældre (2002) modtager varig kommunal hjemmehjælp. Hertil kommer fysioterapi, ergoterapi samt aktivitetsforanstaltninger i dagcentre, klubber mv. Andre forhold: Ældre Sagen (interesseorganisation på området) har ca medlemmer (2000) Ældremobiliseringen (paraplyorganisation) med mere end medlemmer (2004) 1.2 Kendetegn ved Fælles sprog Som navnet antyder, handler Fælles sprog om at indføre et fælles sprog inden for ældreplejen, og her er der i første omgang især tænkt på hjemmeplejen, der i de seneste årtier har udviklet sig til at udgøre den mest omfattende del af ældreplejen i Danmark. Som nævnt i indledningen blev lanceringen af Fælles sprog besluttet af Kommunernes Landsforening i Forud var gået flere års udviklingsarbejde. Vi gennemfører senere, i kapitel 2, en nærmere analyse af Fælles sprogs udviklingshistorie. Her skal det alene fremhæves, at situationen før Fælles sprog kan betegnes som en situation uden et sådant fælles sprog i ældreplejen. I nogle tilfælde brugte man forskellige betegnelser om 24 Fælles sprog i ældreplejens organisering

26 de samme aktiviteter, og i andre tilfælde brugte man de samme betegnelser om forskellige aktiviteter. Indførelsen af Fælles sprog er således en bestræbelse på at standardisere de begreber, der anvendes i ældreplejen. Men der er også tale om at introducere nogle nye begreber, som ikke blev anvendt før indførelsen af Fælles sprog. I tekstboks 1.2 er der redegjort for de centrale karakteristika ved Fælles sprog. Teksboks 1.2: Hvad er Fælles sprog I? Hvad er Fælles sprog I? Fælles sprog I er et standardiseret kategoriseringssystem, samt retningslinier for anvendelse heraf, der er godkendt og anbefales af Kommunernes Landsforening, til anvendelse inden for det kommunale ældreområde.* Fælles sprog I består af tre dele: 1. Et skema og retningslinier for anvendelsen heraf i en funktionsvurdering, hvor potentielle brugeres behov vurderes 2. Et skema og retningslinier for anvendelsen heraf i et ydelseskatalog, der beskriver kommunernes forskellige former for indsats, samt 3. En liste med nøgletalskategorier, der bør opgøres ensartet på området 1. Skemaet til funktionsvurderingen er udviklet til at beskrive den potentielle brugers evne på otte funktionsområder: personlig pleje, spise og drikke, mobilitet, daglig husførelse, aktivitet, socialt samvær/ensomhed/netværk, mental og psykisk tilstand samt akut/kronisk sygdom/handicap. Et niende område, som ikke indgår i selve funktionsvurderingen, er boligens betydning for borgerens funktionsevne. Inden for hvert område anvendes fire funktionsniveauer (kan selv, klarer stort set selv, har vanskeligheder, er ude af stand til). 2. Skemaet til ydelseskataloget er udviklet til dels at beskrive de kommunale serviceydelser, der er rettet mod den enkelte bruger (cpr-relateret), og dels de ydelser der er rettet mod grupper af brugere (grupperelateret). Inden for hver gruppe er der 14 ydelseskategorier: personlig pleje; psykisk pleje og omsorg; målrettede pædagogiske opgaver; undersøgelser og behandling; ernæring; medicingivning og administration; praktisk bistand rengøring; praktisk bistand tøjvask; praktisk bistand indkøb; træning; aktivitet; forebyggelse og sundhedsfremme; anden hjælp til brugeren; vurderinger og administrative opgaver. Hver af de 14 kategorier er yderligere opdelt i specifikke opgaver. 3. En liste med kommunale nøgletalskategorier vedrørende: Boligforhold (plejebolig og øvrige boliger), Personaleforhold (personalekategorierne opgøres på lønforbrug; personaleomsætning; fuldtidsstillinger) Driftsøkonomiske nøgletal: (samlede nettodriftsudgifter på ældreområdet; nettodriftsudgifter for +67-årige; nettodriftsudgifter for under 67-årige). Øvrige nøgletal: (visitation af beboere i plejeboliger; vejtid inkl./ekskl. visiteret tid). * Fælles sprog anvendes også på handicapområdet, men i denne bog fokuseres på ældreområdet. 1. Introduktion til undersøgelsen 25

27 Funktionsvurderingen af den enkelte borger foretages af kommunalt ansat plejepersonale, og på den baggrund foretages en visitation, hvor det besluttes, hvilke kommunale ydelser borgeren er berettiget til. De begreber, som introduceres, standardiseres og systematiseres med Fælles sprog, tænkes at fremme dels en standardiseret beskrivelse af de ældres funktionsevne, den såkaldte funktionsvurdering, dels en standardiseret beskrivelse af kommunernes serviceydelser til de ældre, det såkaldte ydelseskatalog, og endelig en standardiseret opgørelse af nogle kommunale nøgletal. Senere, i kapitel 5, gennemføres en indgående analyse af de forskellige funktioner og virkninger, som Fælles sprog kan tænkes at have på ældreplejens organisering. 1.3 Undersøgelsens problemstillinger Undersøgelsens formål Det overordnede formål med den foreliggende undersøgelse af Fælles sprog har været at skaffe viden om den mest hensigtsmæssige fremtidige udvikling af Fælles sprog og dets anvendelse i ældreplejens organisering. Det har på forhånd været klargjort, at man fra socialministeriets side ønskede en fortsat udvikling af systemet og dets anvendelse. I forlængelse af dette overordnede formål har der været aftalt en evaluering med en bredt anlagt tilgang, hvor tre deltemaer skulle belyses: 1 Historie: Hvordan er Fælles sprog vokset frem, og hvordan har det udviklet sig, siden det startede op? 2 Anvendelse: Hvordan og af hvem bruges Fælles sprog og data genereret ved hjælp af Fælles sprog på nuværende tidspunkt? 3 Udviklingspotentiale: Hvordan kan Fælles Sprog og dets anvendelse i ældreplejens organisering yderligere udvikles til at bidrage til at forbedre ældreplejen i den offentlige sektor? Temaet omkring udviklingspotentiale har været det centrale. De to første temaer har haft til formål at skabe den nødvendige baggrundsviden for vurderingen af udviklingspotentialet i Fælles sprog Undersøgelsens relation til Fælles sprog II projektet Undervejs i forskningsprojektet er Kommunernes Landsforening gået i gang med at udvikle en ny version af Fælles sprog det såkaldte Fælles sprog II. Fælles sprog II blev lanceret i sommeren 2004 og er her i foråret 2005 ved at blive kørt i stilling som afløser for det nuværende Fælles sprog. Der er dog grund til at tro, at udviklingen vil blive noget forsinket af den kommende kommunalreform, således at implementeringen 26 Fælles sprog i ældreplejens organisering

28 af Fælles sprog II i mange kommuner, hvis de vælger at bruge det, først vil gå i gang efter de kommende kommunesammenlægninger. Med henblik på at sikre kontakten mellem de to projekter har projektlederen for KL s Fælles sprog II projekt, Mette Vinther Poulsen, været tilknyttet undersøgelsens faglige baggrundsgruppe, ligesom denne undersøgelses projektleder, Morten Balle Hansen, har deltaget i enkelte møder i relation til Fælles sprog II projektet. Fælles sprog II projektet har naturligvis haft en vis indflydelse på undersøgelsen af Fælles sprog I, sådan som det tager sig ud og anvendes i de danske kommuner ved indgangen til For det første har det betydet, at vi i undersøgelsen har lagt mere vægt på generelle problemstillinger knyttet til dette og lignende systemer. Disse problemstillinger, vurderer vi, også i høj grad vil være relevante for et eventuelt fremtidigt Fælles sprog II. For det andet har vi fokuseret undersøgelsen mere på samspillet mellem Fælles sprog og ældreplejens organisering og virkemåde, end vi oprindeligt havde planlagt, mens vi er gået mindre ind i overvejelser om de konkrete kategoriers hensigtsmæssighed end oprindeligt planlagt. For det tredje har vi imidlertid også lagt vægt på, at dette projekt skulle holdes klart adskilt fra udviklingen af Fælles sprog II. Det har været vigtigt for undersøgelsens legitimitet, at den også skal kunne danne grundlag for en eventuel kritik og drøftelse af fordele og ulemper ved Fælles sprog II. En sådan kritik er ikke en del af undersøgelsens kommissorium, og vi har således ingen forpligtelser til at forholde os til Fælles sprog II. Eftersom Fælles sprog II endnu ikke har været implementeret i ældreplejens praksis, har eksempler på Fælles sprog II heller ikke kunnet indgå i de empiriske undersøgelser. Ikke desto mindre har mange af undersøgelsens resultater relevans for Fælles sprog II. Vi vil derfor i det afsluttende kapitel 9 drøfte, hvilke konsekvenser denne undersøgelse har for en vurdering af fordele og ulemper ved og udviklingspotentialet i Fælles sprog II. 1.4 Undersøgelsens teoretiske tilgange 6 Undervejs i denne bogs kapitler udvikles forskellige begreber og modeller til brug for analyserne i det pågældende kapitel. Der er imidlertid en mere generel forståelsesramme, som har præget undersøgelsen, og som også præger de fleste af bogens kapitler, ligesom der er nogle modeller og begreber, der går igen i mange af kapitlerne. Det er denne overordnede forståelsesramme og nogle af de gennemgående begreber og modeller, der redegøres kort for i dette afsnit Undersøgelsens overordnede forståelsesramme På et overordnet generelt abstraktionsniveau opfattes og analyseres ældreplejens organisering, og Fælles sprogs indvirkning herpå, ud fra fem begreber og deres indbyrdes relationer: 7 kontekst, strukturer, processer, resultater og erkendelsesinteresse. 1. Introduktion til undersøgelsen 27

29 Figur 1.1: Bogens overordnede struktureringsmodel Kontekst: Tid og rum Strukturer Erkendelsesinteresse Processer Resultater I en i tid (historie) og rum (komparativt) givet kontekst analyseres ældreplejens organisering som et komplekst system af strukturer (formelle og uformelle), der strukturerer en række processer, der skaber en række resultater. De kausale sammenhænge kan gå begge veje i dette system. Hvordan kontekst, strukturer, processer og resultater og deres indbyrdes relationer analyseres afhænger af analytikerens erkendelsesinteresse. Denne erkendelsesinteresse er afhængig af analytikerens relation til analyseobjektet, hvilket påvirkes af den relative placering i systemet af strukturer, processer og resultater. 8 Kontekstbegrebet svarer på mange måder til organisationsteoriens omverdensbegreb. Heller ikke Fælles sprog og organiseringen af nutidens danske ældrepleje opererer i et vakuum. Den er indlejret i og struktureret, men ikke determineret, af fortidens prioriteringer og debatter (sporafhængighed), og den bliver løbende sammenlignet med og bedømt ud fra andre landes måder at organisere ældreplejen på (netværksafhængighed). Strukturbegrebet anvendes i en meget generel betydning i modellen. I organisationsteorien sondres ofte mellem kultur og struktur, men i modellen omfatter begrebet struktur også kultur. Begrebet refererer til, at alle processer, og de aktører der leverer energi til dem, indgår i større systemer af relationer, som har en mere eller mindre stabil karakter. Strukturerne virker begrænsende for de sociale aktørers råderum, men de konstituerer også de selv samme aktører og udgør de medier, igennem hvilke handling bliver mulig, får gennemslagskraft og rækkevidde (Giddens 1984). Processerne er aktiviteterne og handlingerne (inklusive talehandlinger), sådan som de udfolder sig, som strømme i tid og rum. Det er igennem processerne, at strukturerne får liv og bliver synlige. Det er i processerne, at vi møder strukturernes konkrete 28 Fælles sprog i ældreplejens organisering

30 fremtrædelsesform som aktører, arenaer, sprog, normer, love, regler, økonomi, mv. Det er også i processerne, at gamle strukturer bliver fastholdt, tilpasset, omkalfatret eller helt forkastet. Det er i processerne, at forandringen sker. Procesbegrebet udgør modellens dynamiske element. Samspillet mellem strukturer og processer skaber resultater. Resultater kan antage mange former, som må forstås i relation til den horisont af betydninger, som det sociale system refererer til. Denne horisont repræsenteres i modellen af strukturen. Alene af den grund er strukturen vigtig for at forstå resultaterne. 9 Resultater udgør fikspunkter for vurderende analyser og er som sådanne umulige at fastlægge uden et normativt udgangspunkt. Analyser af strukturer, processer og resultater og den større kontekst, de indgår i, er præget af en eller flere af fi re erkendelsesinteresser: Beskrivende, Forklarende, Vurderende og Foreskrivende. 10 Beskrivende erkendelsesinteresse fokuserer på at udvikle vores viden om, hvad der eksisterer. Hvordan kan vi forbedre vore beskrivelser af kontekst, strukturer, processer og resultater? Formålet med analysen er her at få afklaret, hvad det egentlig er, der kendetegner ældreplejens organisering og Fælles sprogs indvirkning herpå. Hvad er det, der karakteriserer ældreplejen? Hvordan er den organiseret, og hvordan fungerer den? Hvordan indgår Fælles sprog i ældreplejens organisering? Hvad kendetegner mere præcist strukturer, processer og resultater i ældreplejen? Denne erkendelsesinteresse står sjældent alene. Forklarende erkendelsesinteresse er en erkendelsesinteresse, hvor hovedformålet med analysen er at forklare og/eller forstå ældreplejens strukturer, processer og resultater. Hvordan kan man forklare/forstå den adfærd og de processer, man kan iagttage inden for ældreplejen? Hvordan kan man forklare de resultater, der skabes inden for ældreplejen? Og hvordan kan man forklare Fælles sprogs måde at indvirke på ældreplejens strukturer, processer og resultater? Vurderende erkendelsesinteresse er en tredje form for erkendelsesinteresse, hvor man bedømmer strukturer, processer og resultater inden for ældreplejen: Er det, der foregår i ældreplejen, værdifuldt? Er det godt eller skidt? Dette spørgsmål rejser tillægsspørgsmålet: Ud fra hvilke vurderingskriterier skal vi bedømme, om ældreplejens organisering, aktiviteter og resultater er værdifulde eller problematiske? Foreskrivende eller præskriptiv erkendelsesinteresse er en fjerde form. Her er formålet med analysen at afgøre, hvordan man kan ændre eller fastholde bestemte strukturer, processer og resultater. Her er formålet at gribe ind i og ændre eller i nogle tilfælde understøtte og fastholde bestemte strukturer, processer og/eller resultater inden for ældreplejen. Sondringen mellem forskellige former for erkendelsesinteresse er analytisk. Der er ofte måske altid en dynamisk relation mellem de fire former for erkendelsesinteresse. Selvom en form for erkendelsesinteresse er mest fremtrædende i en bestemt analyse, kan analysen sjældent forstås isoleret fra de andre former for erkendelsesinteresse. En beskrivende analyse tager ofte sit udspring i en normativ vurdering af, at noget er eller kan være et problem. Beskrivende analyser udgør i princippet 1. Introduktion til undersøgelsen 29

Et komparativt perspektiv på Fælles sprog og organiseringen af den danske ældrepleje

Et komparativt perspektiv på Fælles sprog og organiseringen af den danske ældrepleje Et komparativt perspektiv på Fælles sprog og organiseringen af den danske ældrepleje Morten Balle Hansen og Gunvor Vincents Olsen Politologiske Skrifter No. 13/2005 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Ældrepolitikken

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Fælles sprog og hovedproblemerne i ældreplejens organisering. En undersøgelse baseret på fokusgruppeinterviews

Fælles sprog og hovedproblemerne i ældreplejens organisering. En undersøgelse baseret på fokusgruppeinterviews Fælles sprog og hovedproblemerne i ældreplejens organisering. En undersøgelse baseret på fokusgruppeinterviews Henrik D. Jørgensen og Morten Balle Hansen Politologiske Skrifter No. 3/2005 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Vejledning til at blive godkendt som leverandør af personlig og praktisk hjælp

Vejledning til at blive godkendt som leverandør af personlig og praktisk hjælp Vejledning til at blive godkendt som leverandør af personlig og praktisk hjælp Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen 8. april 2005 Indhold 1. INDLEDNING...1 1.1 MATERIALETS OPBYGNING...1 2. BESKRIVELSE

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Fælles sprogs anvendelse i kvalitetsstandarder i den kommunale ældrepleje. Gunvor Vincents Olsen og Morten Balle Hansen

Fælles sprogs anvendelse i kvalitetsstandarder i den kommunale ældrepleje. Gunvor Vincents Olsen og Morten Balle Hansen Fælles sprogs anvendelse i kvalitetsstandarder i den kommunale ældrepleje Gunvor Vincents Olsen og Morten Balle Hansen Politologiske Skrifter No. 4/2004 Indhold Forord...4 Resumé...5 Fælles sprog og kvalitetsstandarder...7

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

SYMPOSIUM BASERET PÅ BOGEN DET ALDRENDE SAMFUND UDFORDRING ELLER NYE MULIGHEDER

SYMPOSIUM BASERET PÅ BOGEN DET ALDRENDE SAMFUND UDFORDRING ELLER NYE MULIGHEDER SYMPOSIUM BASERET PÅ BOGEN DET ALDRENDE SAMFUND UDFORDRING ELLER NYE MULIGHEDER Per H. Jensen og Tine Rostgaard Institut for Statskundskab Aalborg Universitet DGS national konference 2015 Bogserien Ældre

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Ældre og handicappede

Ældre og handicappede Ældre og handicappede Redegørelse - Ældre og handicappede Ældre Vallensbæk Kommune ønsker at tilbyde kommunens ældre en tryg tilværelse på egne betingelser og at tage særlig hensyn til svage ældres behov.

Læs mere

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar Uanmeldt tilsyn Oktober2014 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er opbygget således,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 13. april Valg af opgaveformulering 22. maj

Læs mere

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG ANDERS NØRGAARD LAURSEN FAST DRIFTSSTED JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fast driftssted Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Anders Nørgaard Laursen Fast driftssted

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. retningslinjer for administration af plejeboliggarantien juli 2008 Svar fra DANSKE ÆLDRERÅD I almenboliglovens 54 a stk. 3 står: Socialministeren fastsætter regler om optagelse

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5 HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om

Læs mere

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009 Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014

DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014 DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014 Formand i 377 dage ingen kedelige. Første periode med mindre bestyrelse valgt for to år fungeret godt og giver arbejdsro. Fantastisk at skue ud over denne sal

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Udvidelsesforslag - drift

Udvidelsesforslag - drift mprioriterings -16 Udvidelses - drift versigt over udvidelses Administrationens udvidelses for centeret er vist nedenfor. Det drejer sig om udvidelses vedrørende nettodriftsudgifterne. Tabel 1 Udvidelses

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel November 2004 FORFATTERE Udviklingschef

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

Forbrugsanalyse. Deloitte

Forbrugsanalyse. Deloitte Forbrugsanalyse Deloitte 23. maj 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. UNDERSØGELSENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 1.1. ANALYSENS BAGGRUND...3 1.2. ANALYSENS FORMÅL...3 1.3. ANALYSENS OPBYGNING...4 1.4. SAMMENFATNING...4

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen Projektaftale Fremtidens medarbejder Fase 2 Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) Version af projektaftalen 00.01.10.10-P20-11-13 Version 1: Indstilling til politisk behandling godkendelse november 2014.

Læs mere