BORGERLYST. Handlekraft i hverdagen. Andreas Lloyd og Nadja Pass

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BORGERLYST. Handlekraft i hverdagen. Andreas Lloyd og Nadja Pass"

Transkript

1 BORGERLYST Handlekraft i hverdagen af Andreas Lloyd og Nadja Pass

2 indhold Læseguide Bogens seks elementer 004 Parlør En introduktion til det borgerlystne sprog 6 0 Introduktion Perspektiv: Borgerlyst 12 Lynkursus: Fem veje til mere borgerlyst i hverdagen 026 Eksperiment: Folkets Stemmer 032 Lynkursus: Find dit afsæt 044 Projektportræt: Fucking Flink 048 Fra Tanke Til Handling: Del din begejstring 054 Lynkursus: Sådan skaber du opmærksomhed om dit projekt 056 Kapitel 1 Perspektiv: Kredsløb 64 Eftertanker: Nadja Vinter 076 Eftertanker: Andreas Vinter 079 Projektportræt: Københavns Fødevarefællesskab 082 Kapitel 2 Perspektiv: Nybegyndere 88 Eksperiment: Træffetid 110 Lynkursus: Gensidig mesterlære 115 Fra Tanke Til Handling: Tænk på dit projekt som en træningslejr 118 Lynkursus: Sådan starter du en bevægelse 120 Eftertanker: Nadja Forår 124 Eftertanker: Andreas Forår 126 Fra Tanke Til Handling: Afpres dig selv 128 Kapitel 3 Perspektiv: Samtaler 130 Eksperiment: Samtalesaloner 142 Lynkursus: Hold din egen samtalesalon 156 Projektportræt: Borgerlyst på arbejdet 162 2

3 Kapitel 4 Perspektiv: Sammenskud 168 Eksperiment: Hverdage 182 Lynkursus: Kunsten at tænke i mikrohandlinger 200 Fra Tanke Til Handling: Tænk i mikrohandlinger 202 Lynkursus: Skalérbare arrangementer 204 Kapitel 5 Perspektiv: Regler 208 Eksperiment: Aktiv Uorganisering 228 Projektportræt: Better Block 234 Lynkursus: Kend din kommune 239 Fra Tanke Til Handling: Spild ikke din gode opstartsenergi på at søge støtte 240 Lynkursus: Sådan skriver du en god fondsansøgning 242 Fra Tanke Til Handling: Pas på foreningsfælden 246 Lynkursus: Socialøkonomiske virksomheder 248 Kapitel 6 Perspektiv: Medudviklere 250 Lynkursus: Sådan engagerer du andre i dit projekt 270 Eksperiment: Denne Bog 276 Lynkursus: Crowdfunding 281 Projektportræt: TagTomat 286 Fra Tanke Til Handling: Lad lysten drive værket 290 Eftertanker: Andreas Efterår 292 Eftertanker: Nadja Efterår 294 Kapitel 7 Perspektiv: Møder 296 Eksperiment: Sammenskud Live 310 Lynkursus: Hold bedre møder 317 Lynkursus: Sådan samarbejder I online 320 Kapitel 8 Perspektiv: Makroskoper 324 Eksperiment: Folkets Valg 340 Projektportræt: Brug Folkeskolen 348 Eftertanker: Nadja Sommer 351 Eftertanker: Andreas Sommer 354 Kapitel 9 Perspektiv: Nybrud 358 Epilog Fremtiden 376 Tak Det faglige sammenskudsgilde bag Borgerlyst 382 3

4 Bogens seks elementer Denne bog er et patchworktæppe. Vi har sat en masse små elementer sammen, der kan læses sammen eller hver for sig. På hver deres måde fremhæver de nogle erfaringer, tankegange eller anbefalinger og tilsammen udgør de et sammensat billede af alt det, vi tilsammen kalder borgerlyst. Eksperimenter Lynkurser Projektportrætter Få hele historien om Folkets Stemmer, Samtalesaloner, Hverdage, Træffetid og alle vores andre eksperimenter, og hør hvorfor vi satte dem i gang, hvad de går ud på, hvordan de har udviklet sig, og hvad vi lært af dem. Vi har samlet mange af de gode råd, vi selv har fået undervejs og videregiver dem, vi tror kan hjælpe dig videre her og nu. Det gælder alt fra at skabe opmærksomhed om og økonomi i et projekt til at holde gode møder og organisere arrangementer uden at vide, hvor mange, der dukker op. Mød folkene bag seks meget forskellige borgerlystne projekter. Læs, hvorfor de har startet dem, og hvad de har lært undervejs. De fleste af projekterne er fra København, for det er der, vi selv bor. Men projekterne kunne have været startet hvor som helst i Danmark. 4

5 Borgerlysten trives bedst, når vi hver især får mulighed for at deltage og bidrage på den måde, der kan lade sig gøre i netop vores hverdag. Så selvom vi har sammensat dette patchwork på en måde og i en rækkefølge, der giver mening for os, vil vi lade det være op til dig at plukke de dele og kombinere dem på den måde, der tiltaler dig mest. Fra tanke til handling Eftertanker Perspektiver Mest af alt er borgerlyst en mental øvelse. I arbejdet med at styrke vores egen handlekraft har vi måttet aflære mange af de ting, vi selv er opdraget med og har lært i skolen. Her fortæller vi om de klassiske faldgruber, og hvordan du kan bedst kan undgå dem. Hele vejen igennem har Borgerlyst også præget Nadjas og Andreas personlige udvikling. Her fortæller vi hver om fire øjeblikke, hvor vi selv har rykket os gennem omtanke, begejstring, frustration og erkendelse. Her kan du udforske det tankegods, vi har indsamlet, diskuteret og ladet os inspirere af under udviklingen af Borgerlyst. Det dækker alt fra økologiske kredsløb og samtalekultur til sociale medier og romerrigets fald. 5

6 ordliste PARLØR en lille introduktion til det borgerlystne sprog Når du læser denne bog, vil du nok støde på begreber, du ikke har hørt før eller ord, vi bruger på en anden måde, end man egentlig bør. De er udtryk for det fælles sprog, vi har udviklet under arbejdet med Borgerlyst. Her er en kort forklaring på, hvad vi mener. Beta Udviklingstilstand. Når man er i beta lever man med, at tingene aldrig bliver klar, men altid er i en acceptabel fejltilstand. Det gør det nemmere at invitere andre med i processen, erkende sin fejl og tilpasse produktet efterhånden, som man bliver klogere. Læs mere i perspektivet Nybegyndere. Borgerlystent projekt / borgerlysten idé til små forandringer, man selv kan skabe i hverdagen. Det kan være så småt som at smide en frøbombe i en trist vejrabat til at starte en hel bevægelse for at stoppe spild af mad. Borgerlystne projekter tager udgangspunkt i éns egen hverdag og fokuserer på de forandringer, man selv kan skabe. Det kan komme til udtryk på rigtig mange måder. Læs mere i lynkurset Borgerlyst i Hverdagen Borgermusklen Aktivisten Annie Leonards betegnelse for den mentale muskel, vi bruger, når vi handler på vores borgerlyst. Ligesom alle andre muskler skal den trænes og holdes ved lige. Læs mere i perspektivet Nybegyndere. Civilsamfundets renæssance Spirende tendens til, at borgerne selv begynder at tage initiativer til og ansvar for samfundets udvikling. Tendensen er i løbet af de år, vi har arbejdet med Borgerlyst for alvor begyndt at slå igennem i store dele af den vestlige verden. Mange af elementerne trækker på gammelt arvegods i Danmark for eksempel andelsbevægelsen, højskolebevægelsen og folkeoplysningen men vender nu tilbage i nye former, ofte godt hjulpet på vej af ny teknologi og de sociale medier. Derfor taler vi om det som en slags genfødsel. Læs mere i perspektivet Sammenskud. 6

7 Crowdfunding Ny måde at finansiere projekter på. I stedet for at søge fonde eller puljer eller vente på indtjeningen til produktet er klar inviterer man brugerne til at støtte projektet økonomisk, mens det stadig er under udvikling. På den måde bliver det muligt at finansiere mange projekter, der ellers aldrig ville være blevet til noget. Denne bog er udgivet ved hjælp af crowdfunding. Læs mere i lynkurset Crowdfunding og eksperimentet om Denne Bog. Engagementstrappen Model, der beskriver de forskellige måder, deltagerne engagerer sig i hinandens projekter. Hvad tiltrækker hvilke potentielle deltagere hvornår? Og hvordan? Læs mere i perspektivet Medudviklere. Grundlovsdag Årlig højtid, der burde være demokratiets helt store festdag. Men desværre ofte er en tam affære. Derfor valgte vi Grundlovsdag som Borgerlysts fødselsdag og lancerede i 2010 Borgerlyst på årets mest sexede aften. Hverdage Stor procentdel af livet, vi har det med at tage for givet og bare benytter som trædesten mellem ferier og fridage. Men i Borgerlyst-terminologien udgangspunktet for både livet og det lille ekstra overskud, som det meste borgerlyst er gjort af. Læs mere i eksperimentet Hverdage. Hverdagsmager Udtryk introduceret af Eva Sørensen og Henrik Bang. Hverdagsmagere er en form for amatørpolitikere borgere, der er aktive medskabere af samfundet, uden at deres politiske engagement bliver omdrejningspunktet i deres liv. Iltløst hul Nærmest uundgåelig del af enhver udviklingsproces. Opstår typisk, når man lige har lagt utroligt meget energi i at skulle lancere noget nyt og har levet i undtagelsestilstand lidt for længe. Indtræffer især, når man efter en ellers vellykket lancering møder alle andres konstruktive kritik og udviklingsforslag, mens man stadig er alt for udmattet til at kunne gøre noget ved det. Derfor er det vigtigt at have lagt nogle honningdepoter i form af nye opgaver, man glæder sig til og velfortjent forkælelse ud til sig selv på den anden side af en deadline, så man kan trække sig selv op af det iltløse hul igen. Kopiérbart Mange gode borgerlystne projekter er en videreudvikling af hinanden. Hvis man deler opskriften på sit borgerlystne projekt, bliver det nemmere for andre at kopiere idéen og implementere den i deres eget lokalområde. På en måde, der lader sig gøre i deres egne hverdage. 7

8 Krydsbestøvning Den nye viden, der blandes med alt det, man allerede vidste, så helt nye idéer og muligheder opstår. Trives bedst i mødet mellem mennesker, fagligheder, aldersgrupper, landsdele, køn, politiske overbevisninger og personligheder erfaringer. Som for eksempel ved Samtalesaloner og Udviklingssaloner. Læs mere i perspektivet Samtaler. Man / mange danskere Grove generaliseringer, vi ikke desto mindre tillader os at bruge, fordi vi gennem de fire års arbejde med Borgerlyst har snakket med så mange mennesker om deres demokratisyn, samfundsengagement og borgerlyst, at vi har set mange tydelige mønstre i mangfoldigheden. Vi ved godt, at det hele er mere nuanceret, og det irriterer også os selv at skulle generalisere så ofte. Men hvis vi hver eneste gang skulle skrive alle forbehold ud, ville denne bog være blevet meget længere, end den allerede er, eller vi skulle have udgivet den i en helt anden og langt mere videnskabelig form, end vi havde lyst til. Vi håber, at mange læsere trods alt vil kunne genkende enten sig selv, eller nogen de kender, i vores mere generelle beskrivelser. Og om ikke andet må I tage vores ord for, at det er udtalelser, vi er stødt på virkelig mange gange. Makroskop Et instrument, der kan hjælpe os med at se, hvordan den samlede sum af mange små handlinger ser ud. På samme måde som et mikroskop giver os et nyt perspektiv på det uendeligt små, og et teleskop giver os et nyt perspektiv på det uendeligt fjerne, giver et makroskop os et nyt perspektiv på de ting, som ellers er for store, for langsomme eller for komplekse til, at vi kan overskue dem. Læs mere i perspektivet Makroskoper lynkurset Mesterlære. Mesterlære Gensidig udveksling af viden og erfaringer, begge parter kan lære noget af. Mesteren ofte ved at videregive sine erfaringer og lade sig inspirere af spørgerens nybegyndertilgang. Spørgeren ofte ved at sammenstykke et billede af andres erfaringer inden for feltet. Læs mere i perspektivet Nybegyndere og lynkurset Gensidig Mesterlære. Mikrohandlinger - Bittesmå handlinger, der for det meste kan klares inden 24 timer. De er nemme at gå til, skarpt afgrænsede, og det er tydeligt at se, hvordan de bidrager til den store helhed. Derfor er de nemme at og inspirerende at påtage sig. Og når man først har foretaget en mikrohandling, er man allerede i gang. Læs mere i perspektivet Sammenskud og lynkurset Gode Mikrohandlinger. Nybegynder Person, der går åbent og frejdigt til tingene. Tør stille de dumme spørgsmål, ikke er bange for at dumme sig, kaster sig ud i tingene, fordi vedkommende endnu ikke ved, hvor svært det kan være og at alle de andre allerede har prøvet tingene før. I voksen 8

9 version dog også ofte en person, der er god til alt muligt andet, som vedkommende bringer med sig ind i sig den nye verden. Det sætter også helt nye tanker i gang. Så nybegynderen er også ofte den person, der i sidste ende ender med at få de vigtigste nybrud til at ske. Læs mere i persoektiverne Nybegyndere og Nybrud. Open Source Software, hvor programmører lægger den bagvedliggende kildekode åbent frem, så alle frit kan bygge videre på den. Typisk også en samarbejdsform, hvor programmørerne åbent deler erfaringer, overvejelser og frustrationer online, så andre kan lære af det. Læs mere i perspektiverne Borgerlyst og Nybegyndere. Patchwork Kludetæppe sammensat af mange små tøjlapper. Samtidig Borgerlysts visuelle identitet udviklet af Jan Rasmussen og Kristian Eskild Jensen som et billede på, hvor langt vi kan nå i samfundet, hvis vi alle sammen bidrager med det, vi kan. Hver lille stump gør ikke den store forskel i sig selv. Men når vi samler stumperne og puljer pengene, kompetencerne eller det lille ekstra overskud i hverdagen, kan vi tilsammen gøre en stor forskel. Pligtvillige Frivillige, der påtager sig større og længerevarende opgaver i et fællesskab eller sammenskud. Alt det, der skal løses selvom det er knap så sjovt og som det er vigtigt, at nogen påtager sig i en periode. Læs mere i perspektivet om Medudviklere. Rammer Stadigt vigtigere grundbegreb for os, når vi arbejder med Borgerlyst. Det er de stramme rammer, der gør hele forskellen til Samtalesaloner, til vores møder, hvis Sammenskud skal lykkes og i vores samarbejde. Jo strammere rammerne er, og jo bedre alle kender rammerne, jo friere bliver man til at tænke, handle og bidrage inden for rammerne. Salonteknikker Forskellige måder at blande samtalepartnere, der ikke kender hinanden på forhånd og give dem samtalestartere i form af spørgsmål og samtalemenuer, så de får talt om noget, de ellers aldrig ville være kommet ind på. Læs mere i perspektivet Samtaler og i lynkurset om Samtalesaloner. Samfundslaboratorium En legeplads for voksne, et eksperimentarium, en udkigspost, hvor det er helt i orden at være nysgerrig nybegynder, sætte masser af eksperimenter i gang, være nysgerrig og leve i beta. Læs mere i perspektivet Borgerlyst. 9

10 Sammenskud Samarbejdsform der, ved hjælp af stramme rammer og mikrohandlinger, gør det nemt at pulje kompetencer, tid, energi og erfaringer, så deltagerne i fællesskab kan føre store projekter og visioner ud i livet. I et sammenskud bidrager alle med det, de kan og har mest lyst til at bruge tid på. Og lærer så forhåbentlig også en masse undervejs. Læs mere i perspektiverne Nybegyndere og Sammenskud. Samtalesalon Samtaleformat for mennesker, der gerne vil mødes. Værterne sørger for at blande deltagerne og sætte nye samtaler i gang via samtalestartere og skæve spørgsmål. Opfundet af Borgerlyst og afholdt første gang i efteråret Læs mere i eksperimentet Samtalesaloner. Semi-offentlige samtaler Samtaler, der på den ene side har den private samtales tryghed og nærvær, og på den anden side rækker langt ud over privatsfæren. Som i et godt kommentarspor på Facebook, hvor folk, der kun har Facebook-vennen til fælles skaber en fælles kommentartråd, man andre kan se - eller til Samtalesaloner, hvor man taler med fremmede om meget personlige overvejelser og erfaringer i en større, fælles kontekst. Læs mere i perspektivet Samtaler. Skalérbare arrangementer Arrangementer, der ikke er afhængige af, hvor mange der deltager og hvor der derfor ikke lægges vægt på til- og frameldinger. Gæsterne kommer, hvis det lige passer. Som vært glæder man sig over dem, der kommer hvis det er færre end forventet, glæder mig sig over at have bedre tid til dem. Hvis der kommer mange, glæder man sig over det store fremmøde. Læs mere lynkurset om Skalérbare Koncepter. Socialøkonomiske virksomheder Virksomhedsform, hvor overskuddet går til den videre drift og udvikling af borgerlystne tiltag eller sociale indsatser. Mange borgerlystne projekter er organiseret som socialøkonomiske virksomheder. Læs mere i lynkurset om Socialøkonomiske Virksomheder. The long, hard, stupid way Tilgang til tingene, hvor man undgår de lette løsninger og i stedet bruger unødigt lang tid på at gøre sig umage, dyrke detaljerne og stille spørgsmålstegn ved alting. Inspireret af kokken David Chang. Læs mere i perspektivet Borgerlyst. Træffetid Åben kontortid, hvor Nadja og Andreas hver mandag giver spontansparring på borgerlystne idéer. Læs mere i eksperimentet Træffetid. 10

11 Uartige problemer Et problem, der er flettet så tæt sammen med andre problemer på en sådan indviklet måde, at de ikke kan skilles ad og løses hver for sig. Oversættelse af udtrykket wicked problems, opfundet af den tyske design-teoretiker Horst Rittel og den amerikanske byplanlægger Melvin Webber i Læs mere i perspektivet Makroskoper. Udviklingssaloner Variant af Samtalesaloner, vi har udviklet til ministerier, kommuner, erhvervslivet, organisationer og uddannelsesinstitutioner, der gerne vil bruge Samtalesaloner og Salonteknikker til at skabe nye former for borger- eller brugerinddagelse. Efterhånden også den måde, vi får Borgerlyst til at hænge økonomisk sammen på. Uhuhuh Lyd, man udbryder, når man bliver særligt begejstret for en ny borgerlysten idé eller noget, en anden siger. Høres i Samfundslaboratoriet Borgerlyst ofte under udvikling af samtalestartere til Samtalesaloner. 11

12 INTRODUKTION BORGERLYST _ Vi har skrevet denne bog, fordi vi selv gerne ville deltage mere aktivt i samfundet. Vi følte begge det der lille overskud i hverdagen, som vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre med. Vi havde borgerlysten, men vi ville gerne engagere os på vores egne præmisser og ikke på de vilkår, som partierne og de store medlemsorganisationer traditionelt tilbyder. Vi brød os ikke om deres spilleregler. Og derfor besluttede vi os for at opfinde vores egne. 12

13 På en reklametavle over en trængt motorvej hænger sloganet: You re not stuck in traffic. You are traffic hvilket på dansk kan oversættes til Du sidder ikke fast i en kø. Du er køen. Det er en tankevækkende måde at vende vores selvopfattelse på hovedet, for det tvinger os til at forholde os til, hvordan vi selv er en del af årsagen til vores egne problemer. Alle bilerne på motorvejen er en del af køen, men hver bilist oplever, at køen består af alle de andre. Køen er ikke bare de andres skyld. Vi er selv med til at skabe den. Der os, der er køen. Hver især og tilsammen. På samme måde er vi med til at påvirke eller fastholde samfundets problemer gennem de valg og de handlinger, vi hver især foretager hver eneste dag: Vi kan ikke bare sige, at det er de andres skyld, at der er kø på motorvejen, hvis vi også selv insisterer på at tage bilen på arbejde. Vi kan ikke bare brokke os over den overfladiske mediedækning, hvis vi aldrig selv dykker dybere end overskrifterne. Vi kan ikke bare sige, at nogen burde gøre noget, hvis vi ikke selv er villige til at gøre noget engang imellem. Samfundet formes af vores handlinger eller mangel på samme. Samfundet bliver det, vi gør det til. Vi er samfundet. Og hvis vi er samfundet, betyder det også, at vi kan være med til at udvikle det samfund, vi gerne vil leve i. Det starter med alle de små overskudshandlinger, der viser, at vi vil hinanden: Det er det lille hensyn. Den overraskende gestus. Den oprigtige kompliment. Den uventede gavmildhed. Det opmuntrende smil. Alt det vi egentlig ikke behøver at gøre. Alt det ingen forventer. Alle de små øjeblikke af nærvær og forståelse, der til sammen får os til at føle os som en del af noget større. Og som smitter os med lysten til også selv at gøre noget, der rækker ud over vores egne umiddelbare behov. 13

14 14

15 Borgerlyst Det er denne lyst, vi kalder borgerlyst. Borgerlyst er lysten til at gøre mere end sin borgerpligt. Borgerpligt fastholder og forankrer. Borgerlyst begejstrer og udvikler. Borgerpligt er det, du bør og skal gøre. Når du gør din borgerpligt ved at stemme til valgene, overholde lovene og betale din skat er du med til at sikre den fortsatte drift og vedligeholdelse af samfundet. Det er en nødvendighed. Men der er også et andet aspekt af det at være borger i et samfund, som vi alt for sjældent taler om. Nemlig borgerlysten: Borgerlyst er alt det, du selv har mod på og lyst til at kaste dig ud i. Borgerlyst starter i det små. Med en undren, en nysgerrighed, en ny interesse. Det er borgerlyst, du føler, hver gang du ser noget i samfundet omkring dig, som du får lyst til at gøre lidt bedre. Det er det gå-på-mod og blik for forbedringer, der driver samfundets udvikling. Det er det mentale skift, der sker, når vi går fra at tænke nogen burde gøre noget, til at tænke det her vil jeg være med til at gøre bedre. Det er skiftet fra at være borgere, der sidder tilbagelænede og engang i mellem føler sig forpligtede til at deltage i valg og folkeafstemninger, til at være borgere, der rykker helt frem i stolen og har modet og lysten til at engagere sig og prøve noget nyt uden at vide, hvad der kommer til at ske. Det er det lille overskud i hverdagen, som let kan vokse og sprede sig, hvis det får lov. Vi synes, borgerlyst er noget af det allermest grundlæggende i vores samfund. For samfundet er altid i forandring. Og hvis vi kun forlader os på pligten, holder vi op med at se samfundet som noget, vi udvikler sammen. Så nøjes vi med at gøre det, der skal til for at holde hjulene i gang og bevare status. Og så ender det med, at vi læner os tilbage, afgiver vores stemmer en gang hvert fjerde år og håber på, at politikerne kan udvikle samfundet for os. Men samfundets udvikling er også vores ansvar som borgere. Vi må ikke glemme, at vi kan være med til at påvirke samfundet og skabe forandringer mellem valgene. For hvis vi holder op med at tro på, at vi kan bruge vores borgerlyst til at være med til at gøre samfundet bedre, holder vi i sidste ende også op med at tro på vores egen handlekraft. 15

16 Det var denne følelse af uforløst handlekraft, der ledte til, at vi Nadja Pass og Andreas Lloyd begyndte at arbejde sammen i slutningen af På det tidspunkt arbejdede vi begge som konsulenter i et kontorfællesskab på Vesterbro, hvor vi havde nogle gode snakke over frokostbordet. Der havde lige været kommunalvalg, og vi havde begge to dårlig borger-samvittighed. Vi havde stemt. Selvfølgelig havde vi stemt. Men valgkampen havde været underligt fjern og uengageret præget af verbale boksekampe om sager, der ikke rigtigt vedkom os. Og efter valget skiftede mange kandidater partier og indgik alliancer, der lå fjernt fra det, vælgerne havde forudset. Det føltes ikke så betryggende at have afgivet sin stemme til dem. Og samtidig føltes det så mærkeligt, at der nu var fire år, til vi skulle stemme igen. Fem minutters engagement en gang hvert fjerde år var det virkelig alt, hvad der blev forventet af os? Det vidste vi jo godt, det ikke var. Partierne råbte på medlemmer og foreningerne på frivillige. Men vi havde ikke lyst til at købe hele holdningspakken hos ét bestemt parti. Og vi blev på forhånd helt trætte ved tanken om at forpligte os på at være endnu et tandhjul i et stort foreningsmaskineri. Vi kunne ikke finde ud af, hvor vi skulle gå hen, hvis vi havde masser af borgerlyst, men ikke ville bruge den på den måde, det blev forventet af os. Vi savnede de helt grundlæggende diskussioner om, hvilket samfund, vi gerne vil skabe sammen. Vi savnede modet til at tro på, at vi sammen kan være med til at gøre det lidt bedre. Vi savnede de faglige sammenskudsgilder, der kunne gøre det nemt for os alle sammen at bidrage med vores lille ekstra overskud i hverdagen. Vi savnede steder, vi kunne mødes og finde sammen om at gøre det. Vi savnede borgerlysten. Og vi savnede nogle rammer, den kunne trives i. Derfor startede vi Borgerlyst. Borgerlyst med stort B. 16

17 Samfundsfundslaboratoriet Borgerlyst Vi kalder Borgerlyst et samfundslaboratorium, fordi det er vores fælles værksted, hvor vi kan eksperimentere og nørde lige så tosset, vi vil. Hvor vi kan sætte en masse forsøg i gang, se hvordan de udvikler sig, snakke om, hvad vi så kan lære af dét og kan dele vores erfaringer med alle andre borgere, så de kan udvikle videre på dem. På den måde, de har lyst til og som lader sig gøre i deres hverdag. Da vi lancerede Borgerlyst grundlovsdag 2010, vidste vi endnu ikke rigtigt, hvad det var, vi havde gang i. Vi havde ikke en fastlagt strategi eller nogle konkrete mål. Vi vidste faktisk ikke engang, hvilke initiativer vi helt konkret ville sætte i gang. Det eneste vi vidste med sikkerhed var, at vi selv havde fornemmet et behov, og at det føltes vigtigt og nødvendigt at gøre noget ved det. Og efterhånden havde vi snakket med så mange andre om det, at vi nu også vidste, at vi langtfra var de eneste, der gik med følelsen af uforløst borgerlyst. At de heller ikke anede, hvad de skulle gøre med den. Derfor besluttede vi os for at lancere Borgerlyst med både lille og stort B med en fest på spillestedet VEGA under overskriften Grundlovsdag er årets mest sexede dag. Vi annoncere vidt og bredt, at vi ville fejre grundlovsaften ved at snakke om, hvordan vi sammen kunne gøre det mere lystbetonet, nemt, sjovt og spontant at bidrage til at gøre verden til et lidt bedre sted at være. Der kom mange vidt forskellige gæster. Og langt de fleste af dem sagde højt og tydeligt, at de ellers aldrig kom til politiske møder eller debataftener men at det her lød som noget, de godt gad bruge en lørdag aften på. De var nysgerrige og spændte på, hvad vi havde på hjerte og ville sætte i gang. I løbet af aftenen holdt vi et par korte oplæg om vores tanker bag Borgerlyst. Og efter hvert oplæg bad vi gæsterne om at snakke sammen i tre gange 20 minutter om forskellige aspekter af deres egen borgerlyst. Vi mixede gæsterne ved hjælp af nogle symboler på navneskiltene, så de kom til at tale sammen to og to om de meget konkrete spørgsmål, vi stillede. Så alle fik i aftenens løb mulighed for at tale med tre andre gæster, de ikke kendte 17

18 i forvejen. Det fik rummet til at eksplodere af energi og engagement. Deltagerne blev helt røde i kinderne, høje på deres egen borgerlyst. Vi havde ramt en nerve. Et udækket behov. Så var spørgsmålet bare, hvad vi skulle gøre ved det... Vi var jo netop ikke eksperter. Vi havde ikke læst statskundskab eller været aktive i et politisk parti. Vi havde ikke mange års erfaring som frivillige. Vi var ikke vant til at blande os i den politiske debat. Vores eneste og vigtigste kvalifikation var og er at vi selv er borgere. Borgere med hver vores ydmyge og oprigtige blik for, hvordan vi gerne selv ville deltage mere aktivt. Hvordan rammerne skulle være, hvis vores egen borgerlyst skulle kunne trives. Hvordan vi mente, vi kunne bidrage til at gøre samfundet lidt bedre. Vi gik til opgaven som nybegyndere. Og derfor valgte vi fra starten at være så åbne omkring processen som muligt. Vores tanke var, at hvis vi skulle dumme os og begå en masse fejl, så kunne vi lige så godt gøre det i fuld offentlighed, så andre i det mindste kunne lære af det. Vi var meget inspirerede af open source software-bevægelsen, hvor programmører deler den kildekode, der ligger til grund for programmerne, så alle frit kan bygge videre på den. Og vi satte os for at dele vores metoder, idéer, erfaringer, forundringer og erkendelser undervejs, så alle interesserede kunne pille dem fra hinanden og afprøve det selv. Og så forhåbentlig dele deres egne erfaringer og opdagelser med os, så vi alle sammen kunne blive klogere. Sammen. På den måde har Borgerlyst fra starten været et åbent værksted, hvor alt hele tiden er under udvikling. Selv måden, vi definerer og fortæller om Borgerlyst, udvikler sig hele tiden, efterhånden som vi prøver ting af og bliver klogere. 18

19 The long, hard, stupid way Men beslutningen om at arbejde åbent og dele vores resultater havde også den konsekvens, at hver eneste ting vi gjorde, blev en anledning til at udfordre den vante måde at gøre tingene på. Mens vi arbejdede på denne bog hørte vi om den amerikanske stjernekok David Chang, der fangede en af sine ansatte i at skyde genvej i en lang opskrift. Det kunne være, at han havde brugt gårsdagens brød i stedet for at bage noget nyt, eller at han havde brugt bouillon i stedet for at lave en fond fra bunden. Chang lægger stor vægt på omhu, omsorg og omtanke i alt, hvad der blev serveret i hans restaurant, så derfor irettesatte han ham prompte: That s not how we work here. We do things the long, hard, stupid way! Vi grinede meget, da vi hørte den historie. For den beskriver meget præcist den måde, vi arbejder med Borgerlyst på. Vi ender ofte med at gøre tingene på den lange, hårde, dumme måde, selvom det kunne sagtens gøres hurtigere, lettere og smartere. The long, hard, stupid way beskriver meget præcist dén éne ting, vi virkelig har til fælles. Vi er nemlig på mange måder utroligt forskellige. Mange ville sige, at vi er som nat og dag. Men det, der binder os sammen, er udover vores fælles længsel efter et mere borgerlystent samfund at vi begge foretrækker at gøre tingene på den lange, hårde, dumme måde (at vi så gør det på hver vores lange, hårde, dumme måde gør det bestemt ikke hurtigere, lettere eller smartere for os at arbejde sammen!). Det er denne fælles omhu og stædighed, der gør, at vi næsten altid fravælger at nå hurtigt i mål ved at vælge de bekvemme løsninger. Vi foretrækker at prøve noget nyt fra bunden for virkelig at kunne lære, hvordan det fungerer, så vi kan dele vores erfaringer bagefter. Vi venter med at starte en virksomhed eller stifte en forening, fordi vi synes, det er sjovt at se, hvor langt vi kan nå uden. Vi søger ikke støtte, men prøver at se, hvor meget vi kan få til at ske uden en krone på lommen. Vi får ikke et forlag til at udgive vores bog, men prøver kræfter med crowdfunding og eksperimenterer med redaktionsprocessen. Vi tænker ikke i målgrupper, men skriver den bog, vi selv gerne ville læse. Der er ingen genveje, når man vil gøre det hele selv. 19

20 Borgerlysts første fire år Vi launcher sammenskud.dk og holder fredagsbar med en menneskelig opslagstavle. Nadja begynder at snakke med folk om en demokrati-tænketank. Ved kommunalvalget bliver hun så frusteret og inspireret, at hun for alvor beslutter at gå videre med det. 11/11 fortæller hun Andreas om det over en kop kaffe på Underwood Ink. Han vil gerne være med. Vi holder åbningsfest for Borgerlyst i Vega. Vi fejrer grundlovsaften med stramt strukturerede samtaler mellem gæster, der ikke kender hinanden og lancerer den første version af hjemmesiden. Andreas kobler ud i 3 måneder Vi laver separate hjemmesider til vores eksperimenter, så det bliver lettere at overskue. Udover en ny version af Borgerlyst.dk launcher vi samtalesaloner.dk, folketsvalg.dk og folketsstemmer.dk. Februar/Marts september august maj 2012 Sent efterår juni 2010 Forår marts 2012 Forsommeren 2012 Vi opretter videobloggen Folkets Stemmer og begynder at interviewe andre om deres samfundsengagement og borgerlyst. Vi holder den første samtalesalon i forsamlingshuset 5E i Kødbyen. Temaet er Helte. Og vi får mod på mere. Vi udskriver Folkets Valg samtidig med, at Lars Løkke Rasmussen udskriver folketingsvalg. En SMS hver dag klokken 11 inspirerer deltagerne til nye samtaler omkring frokostbordene. Vi får vores første betalte opgaver affødt af Borgerlyst og Samtalesaloner. De første kunder var Køge Bibliotek,Albertslund Kommune og FDB. 20

21 Vi holder vores første Træffetid, hvor alle kan komme forbi til gratis spontansparring på deres borgerlystne projekter. Miljøministeriet spørger om vi kan bruge samtalesalonteknikkerne til nye former for borger- og interessentinddragelse. Det bliver til vores Udviklingssaloner. En gruppe borgerlystne århusianerne tager initiativet til at holde deres helt egne samtalesaloner. Siden begynder der at dukke samtalesaloner op rundt om i landet. Denne bog udkommer juli september februar 2013 August 2013 Sensommeren december marts 2013 December 2013 Vi tager til Færøerne inviteret af to færinge, der har bedt om hjælp til at starte Samtalesaloner deroppe. Vi lancerer Hverdage.dk for at samle inspiration til, hvordan man kan skabe sig det lille ekstra overskud til borgerlyst i hverdagen. Vi holder vores første Sammenskud Live arrangement, hvor vi mixer civilsamfundets nye nøgleaktører med nytænkende embedsmænd, erhvervsfolk og rådgivere. Vi lancerer crowdfundingkampagnen for denne bog. Halvanden måned senere har vi indsamlet kroner og modtaget masser af hjælp med idéudvikling og redaktionel sparring. 21

22 Denne bog er en opsamling af alle de erfaringer, vi har gjort os gennem de sidste fire års lange, hårde, dumme men mest af alt inspirerende, alsidige og sjove arbejde med Borgerlyst. Vi giver de bedste råd, vi selv har fået, videre. Vi samler op på alt det, vi har læst, diskuteret, ladet os inspirere af og som har givet os selv de største aha-oplevelser undervejs. Og vi beskriver opstarten og udviklingen af alle de eksperimenter, vi har iværksat gennem de sidste fire år. Hvert eksperiment er et selvstændigt forsøg på at skabe nye rammer for borgerlyst. De har taget meget forskellig form: Arrangementsformer og mødeformater som Samtalesaloner, Udviklingssaloner og Sammenskud Live, der styrker samtalekulturen og gør det nemmere at finde ligesindende, slå pjalterne sammen og udvikle nye løsninger. Spontansparringskonceptet Træffetid, hvor alle borgerlystne kan få hjælp til at komme videre med deres projekter. Sociale medie-koncepter som Hverdage og Folkets Stemmer, hvor alle dele kan deres tanker og hverdagserfaringer, så alle andre kan lade sig inspirere og bygge videre på dem. Og afgrænsede kampagner som Folkets Valg og crowdfundingen af denne bog, hvor fokus har været på alle de små anledninger, vi hver dag har til at vælge, handle og gøre det hele lidt bedre. Fælles for eksperimenterne er, at de har fokuseret på at udvikle nye formater for moderne samfundsengagement, der kan gøre det nemmere at bruge det lille ekstra overskud i hverdagen. Vi ved godt, at det langtfra er alle, der føler dette overskud. Og vi ved også, at rigtigt mange danskere allerede lægger masser af overskud og borgerlyst i deres arbejde, i foreningslivet og i de politiske partier. Og trives rigtig godt med det. Det håber vi meget, de bliver ved med. For det er en vigtig del af samfundets sammenhængskraft og udviklingspotentiale. Men vi tror, der er rigtigt mange andre, der ligesom os ville trives bedre med at kunne deltage på nogle andre præmisser. Og at der ligger et kolossalt uudnyttet potentiale i at skabe nogle nye former for engagement og deltagelse, der gør det nemmere for dem at være med. 22

23 Alle dem, der brænder for en sag og gerne vil bidrage men som kun kan gøre det, hvis rammerne er tilpas spontane og fleksible til, at de kan gøre det i en travl hverdag. Alle dem, der gerne vil engagere sig, men ikke kan overskue de langtrukne møder, uoverskuelige mail-korrespondenser, uklare forventninger og regelrytteriet, der desværre alt for ofte følger med. Alle dem, der bare har lyst til at plante nogle blomster, læse lektier med nogle børn eller give en hjælpende hånd i ny og næ. Vi tror, at selv helt små borgerlystne handlinger kan være med til at gøre en stor forskel. Det starter næsten altid i det små: Man falder i snak med en fremmed, roser et initiativ, spørger om man lige kan give en hånd og opdager, at det ikke alene glædede andre. Man opdager, hvor glad man også selv bliver. Hvor godt det føles. Og lige så stille får man mod på mere. Rammerne for borgerlyst Der er ikke noget entydigt svar på, hvordan de optimale rammer for borgerlyst ser ud. For borgerlyst føles forskelligt og kommer forskelligt til udtryk fra gang til gang, person til person. Det, der virkelig adskiller borgerlyst fra borgerpligt er, at hvor borgerpligt er præget af faste systemer og måder at gøre tingene på, så opstår borgerlyst hos den enkelte og fungerer bedst, når man selv får mulighed for at påvirke rammerne, så man kan være med på deres egne præmisser. Det er en vigtig del af løsningen og rammerne så uhåndgribelig den indsigt end måtte være. Men vi har alligevel fundet tre helt grundlæggende forudsætninger for borgerlyst, som vi ser gå igen i alt, hvad vi har undersøgt, bygget og afprøvet. Det er disse tre forudsætninger, vi derfor fokuserer på udvikle og styrke: Bedre samtaler Gode samtaler er roden til alt godt. Når vi snakker med hinanden, forstår vi bedre, hvorfor andre tænker, reagerer, handler og stemmer, som de gør. Men vi er ikke altid så gode til at snakke med dem, vi ikke allerede kender og selv med vores bedste venner kan det være svært at få de rigtig gode samtaler i gang. 23

24 Derfor arbejder Borgerlyst for at skabe bedre samtaler. Vi vil skabe flere anledninger, hvor vi som borgere kan snakke med folk med andre perspektiver, baggrund og viden. Vi mener, at bedre samtaler skaber bedre forståelse for vores indbyrdes forskellighed, og de fælles udfordringer, vi står overfor. Fri krydsbestøvning Vi kan lære så meget af hinanden. Men alt for ofte ender vi med at spørge de samme gamle hoveder. Det sker både i vores egne liv, men også i offentlige, private og frivillige organisationer, hvor mange samfundsudviklende initiativer bremses af, at de ikke passer ind i de vante kasser eller, at dem vi spørger og lytter til, hviler så trygt i alle de vante tankegange og kompetencer, der bragte dem dertil, hvor de er i dag, at de føler sig mere trygge ved at afvise det nye og sige, at det ikke lader sig gøre. Derfor arbejder vi for at skabe fri krydsbestøvning. Vi vil gøre det lettere at finde sammen med andre, der kan noget andet end os selv og som har lyst til at skabe forandringer sammen med os. Sammen kan vi holde faglige sammenskudsgilder på tværs af siloer, brancher, styrelser, sektorer, afdelinger, politiske holdninger, landsdele og aldersgrupper og iværksætte initiativer, som ingen af os ville kunne have løftet alene. På den måde kan vi ikke alene lære gode nye folk at kende, men også få mulighed for at udvikle nye kompetencer eller afprøve noget i praksis, vi altid har haft lyst til at prøve. Mod på forandring Vores samfund er i konstant forandring. Vores behov, vores forventninger og vores omgivelser ændrer sig hele tiden. Det kan lyde skræmmende og utrygt, men det er også en spændende mulighed. For det betyder, at vi er med til at skabe denne forandring. Vi er med til at forme fremtiden. Vi kan lære af fortidens fejl og rette dem. Men det forudsætter, at vi er villige til at udfordre det vante. At vi har lyst til at eksperimentere. Derfor arbejder Borgerlyst for at skabe mod på forandring. Det er troen på, at summen af de mange små og store handlinger, vi foretager os hver dag, definerer og forandrer vores samfund. Det er troen på, at vores gode handlinger smitter. At hver enkelt handling kan være med til at sætte lignende handlinger i gang. Det er troen på, at det gode eksempel 24

25 kan inspirere hundrede andre gode tiltag. Det er troen på, at jo flere, der gør det jo større forskel gør det. Det er troen på, at det nytter. Bedre samtaler, fri krydsbestøvning og mod på forandring er vores tre pejlemærker. Det er variationer over og kombinationer af de tre temaer, der går igen i alt vores arbejde med Borgerlyst. Vi sætter fokus på, hvordan vi alle sammen kan være med til at udvikle samfundet på vores egne præmisser i vores egen hverdag. Og det er også det, denne bog handler om. Læs mere Billedet med You re not stuck in traffic, you are traffic stammer fra Eric Liu og Nick Hanauers bog Gardens of Democracy (Sasquatch Books, 2011) Historien om The Long, Hard, Stupid Way fandt vi i Frank Chimero s præsentation Do Things The Long, Hard, Stupid Way: Andreas har skrevet meget mere udførligt om open source software i sit speciale fra 2007, som kan findes her: Nadja har skrevet udførligt om at vække samfundsengagement i sit speciale fra 2001 om motivationsretorik, som kan findes her: 25

26 Lynkursus Fem veje til borgerlyst i hverdagen Folk spørger os så tit, hvad vi egentlig mener, når vi taler om borgerlystent projekt eller borgerlystne idéer. Det er et godt spørgsmål, der er meget svært at besvare entydigt for pointen er jo netop, at vi gerne vil inspirere andre til at handle på deres borgerlyst lige præcis dér, hvor de ser sprækkerne og udviklingspotentialerne. Der hvor de ser noget omkring dem, der kunne blive bedre og som de selv kan være med til at forandre i lige præcis det omfang og på den måde, der lader sig gøre i deres hverdag. Så alle gør det præcis på deres egen måde. Men der er alligevel nogle mønstre, der går igen og igen, og ser ud til at virke rigtig godt. Her er fem veje du kan følge til mere borgerlyst i hverdagen. 26

27 1. Udnyt sprækkerne, når du føler et lille ekstra overskud i hverdagen Alt det, der starter i det hele små. Og de fleste borgerlystne handlinger kræver virkelig ikke så meget. Spring til, når nogen spørger om en lille tjeneste. Hæng deres opslagstavler op, pas deres børn, mal deres stue. Det er konkret, synligt og sjovt. Smid en frøbombe i en trist vejrabat og glæd dig over de smukke blomster, der senere spirer frem. Gør lidt ekstra, når du alligevel er i gang: Klip naboens hæk, når du alligevel skal ordne din egen. Skovl sneen fra naboens fortov, når du alligevel ude med skovlen. Spørg naboen om de mangler noget fra supermarkedet, hvis du alligevel er på vej derned. Det er alt sammen bitte små borgerlystne handlinger, du kan vælge at gøre, når du ser dit snit til det. Jo mere vi alle sammen gør den slags engang i mellem, jo lettere begynder hverdagene omkring os at glide. Det er fint. Mere behøver det ikke at være. Men hvis du får blod på tanden, er det nemt at udvikle de små hverdagshandlinger til lidt større borgerlystne tiltag. Hvis du ikke synes, det er nok at smide frøbomber, så start en byhave eller begynd at plante Tagtomater. Hvis du er tryg ved at tage blaffere op, så bliv ved med at gøre det spontant, men tænk også over, om du skal begynde skrive på Turen.dk eller Gomore, når du skal køre langt alene. Du sparer benzin, halverer broafgiften, hjælper miljøet og får muligheden for en god snak. Hvis du godt kan lide tilfældige møder, så hold dine egne samtalesaloner eller start en pop-up-kulturklub ved at købe et par ekstra billetter til et spændende kulturarrangement og spørge åbent ud på Facebook, hvem der vil med. Det er sjovt at være afsted med en gruppe, man ikke kender. Hvis du ved en masse om et særligt emne, så invitér dine bekendte til at spontant minikursus, og lær det fra dig på din egen måde. De fleste voksne bliver vildt inspirerede af at få indblik i noget helt andet end det, de ellers selv ville opsøge. Hvis du alligevel laver simreretter, så lav en kæmpe portion og invitér de travle børnefamilier i opgangen på en gang hverdagsmad. Hvis ingen kan komme kan du bare fryse det ned. 27

28 2. Gør det, du kan når du kan I de senere år er det blevet nemmere og nemmere at pulje sin tid, sine ting, sine penge, sine idéer, sine kompetencer sammen med andre i forskellige former for sammenskud. Det svarer til at invitere til sammenskudsgilder. Hvis vi selv skal stå for at stable en hel fest på benene, bliver det hurtigt helt uoverskueligt, men hvis alle gæsterne hjælpes ad og tager lidt mad eller drikkevarer eller musik med, skal der nok blive fest. Alle giver lidt og får meget mere tilbage. Det er selvfølgelig dejligt og vigtigt, når nogen tager initiativet og skaber rammerne for gode sammenskud men det behøver ikke være dig. Det er helt ok at overlade de store linjer til dem, der har valgt at bruge rigtig meget tid og energi på selv at starte projekter og sammenskud. Du gør mindst lige så meget gavn ved at hjælpe dem med at føre deres idéer og projekter ud i livet. En borgerlysten projektmagers vigtigste rolle er at skabe disse rammer og knække opgaverne ned på velafgrænsede mikrohandlinger, der er nemme for alle andre at påtage sig. Og det bedste du kan gøre er så at springe til, når du ser dit snit til det og måske oven i købet benytte dig af lejligheden til at lære noget nyt, nørde igennem eller møde nye mennesker undervejs. Københavns Fødevarefællesskab er et godt eksempel på en sammenskud, hvor medlemmerne hver bidrager med tre timers arbejde om måneden enten med de basale opgaver som at pakke grøntsager eller ved at sætte nye projekter, hvor de kan opdyrke nye idéer og koncepter, inden for fællesskabets rammer. Her er alle medlemmerne sammen om at løfte den store, fælles vision. Hjælp med at føre andres projekter ud i livet. Sig ja, når nogen beder om din sparring. Du er ikke forpligtet til andet end at øse af dit vid over en kop kaffe og ofte ender det med at blive mindst lige så inspirerende for dig. Vær med til at crowdfunde andres projekter. Hvis du ikke har råd til at støtte med penge, så støt med et par timers hjælp, ved at sprede budskabet eller ved at sende en opmuntrende hilsen til initiativtagerne. Du kan også smide noget andet i puljen, initiativtagerne ikke har efterspurgt, men som du tænker, de har brug for. Bag en kage, hjælp med at male kontoret, tag deres børn med i biffen. Benyt dig af lejligheden til opdyrke og udvikle dine egne sideprojekter, mens du hjælper andre. Det er anledninger til at gøre alle de sjove og skæve ting, du aldrig ville slippe af sted med på arbejdet. Find tilbage til din faglighed, dyrk din indre nørd, eksperimentér vildt og blodigt. Se om det, du allerede gør, kan bidrage til et større sammenskud. Tag for eksempel de ting, du alligevel ville have sendt videre i cirkulation med til et byttemarked. Ikke alene kan du finde nye spændende ting, men du hjælper også initativtagerne til byttemarkederne med at sprede idéen længere og længere ud i verden. 28

29 3. Start i det små og i det nære Mange borgerlystne projekter starter i det små. Som da Mads fra Tagtomat begyndte at dyrke tomatplanter på et skraldeskur i baggården, og endte med at have involveret hele boligforeningen i at skabe deres egen byhave. Den slags baggårdsprojekter kan også starte i en kælder, hvor en opgang beslutter at lave et fælles værksted, hvor de kan samle deres værktøj, så alle ikke behøver have hver deres boremaskine og stiksav. Eller i et fælleslokale, hvor nogen tager initiativet til at arrangere fællesspisning. Mange af de mest vellykkede baggårdsprojekter er inspireret af, hvad andre har gjort i deres baggård. Du behøver ikke selv opfinde en unik idé det er fint a kopiere andre og føre deres tanke videre ud i livet. Du kan finde inspiration og opskrifter på baggårdsprojekter på hjemmesider som TagDel.dk og Voresomstilling.dk. Start baggårdsprojektet der, hvor du allerede er. Chancen for succes er langt større, hvis det er nemt for dig at passe ind i hverdagen og chancen for at få flere med er større, hvis du gør det et sted, hvor folk allerede kender dig. Start i det små. Find ud af, hvordan en miniversion af projektet kan fungere optimalt. Så kan du altid dele opskriften bagefter, så det bliver nemmere for dem selv at komme i gang. Kig forbi til vores Træffetid og få spontansparring på projektet, hvis du er nået dertil, hvor din gode idé er ved at udvikle sig til at større projekt. 29

30 4. Udlev din borgerlyst på arbejdet Mange af de mest borgerlystne mennesker, vi kender, udlever især deres borgerlyst gennem deres arbejde. Det kommer til udtryk på så mange måder, at vi slet ikke vil prøve at opremse dem her. Du ved selv, hvis det er sådan, du har det og så vil portrættet af Mette, der er direktør for Dagbladet Information, nok vække genklang hos dig, fordi det viser, hvor mange forskellige planer borgerlysten kan komme til udtryk på i dagligdagen. Hvis du allerede er godt i gang med at dyrke din borgerlyst gennem dit arbejde, vil det største udviklingspotentiale ofte ligge i at se, om ikke du kan gøre endnu mere af det gode dér, hvor du allerede er og kender systemet indefra og se, om ikke du kan nå endnu længere ud med dine idéer og tiltag. Prøv at gøre møderne, arrangementerne og konferencerne mere vedkommende og interessante, for eksempel ved hjælp af de salonteknikker, vi har udviklet gennem vores Samtalesaloner, og som ligger til fri afbenyttelse på Samtalesaloner.dk. Hvis du har brug for inspiration til, hvordan du kommer videre med en konkret idé, kan du kigge forbi til spontansparring, når vi holder Træffetid. Hvis du føler dig lidt alene på arbejdspladsen med alle dine borgerlystne tanker, kan du komme til vores Sammenskud Live-arrangementer, hvor vi samler borgerlystne mennesker fra mange brancher, nytænkende rådgivere og civilsamfundets nye nøgleaktører til gensidig sparring og inspiration. Hvis du ikke lige kan komme til København, kan du sagtens selv tage initiativ til lignende faglige sammenskudsgilder. Det vigtigste er at blande gode folk fra mange sektorer, så I sammen kan blive klogere på, hvor de fælles udfordringer og udviklingspotentialer gemmer sig. Du kan også holde din egen Træffetid, hvor alle kan komme forbi og vende deres tanker med dig. Det er en meget inspirerende måde at få indblik i brugernes, kundernes eller borgernes virkelighed. Det er en god lejlighed for dig selv og dine kolleger at få vendt jeres idéer og genopdage gammelt tankegods. 30

31 5. Gør din borgerlyst til dit arbejde Mange af de borgerlystne projekter, vi kender, har udviklet sig fra at være sjove, frivillige initiativer til at blive initiativtagernes fuldtidsjob. Tag for eksempel Lars fra Fucking Flink. Han startede med at undre sig over, hvorfor danskerne egentlig ikke var flinkere og tre år senere står han nu i spidsen for en lille virksomhed, hvor han sammen med otte andre arbejder med at gøre danskerne mere flinke. Det er efterhånden også sket for os selv. Da vi startede Borgerlyst og Samtalesaloner havde vi slet ikke tænkt på, at vi samtidig uddannede os selv til eksperter i nye former for borgerinddragelse, frivillighed og nye mødeformater. Men der har vist sig at være en kolossal efterspørgsel på det og nu er vi begyndt at kunne leve af det, vi brænder for. Hvis dit lille frivillige sideprojekt begynder at vokse sig stort og du har lyst til at prøve at leve af det, så er der forskellige muligheder for det. Men det er værd at bemærke, at de mest succesrige eksempler vi kender, slet ikke startede med en ambition om at tjene mange penge på det. Hvis de havde startet ud med en alt for forkromet forretningsplan, er det ikke sikkert, at deres projekter ville have udviklet sig til lige så interessante og dermed i sidste ende også indbringende forretninger. Så lad det starte i det små og udvikle sig organisk. Så kan du leve af noget andet i mellemtiden og vente med at tage de næste skridt, til du bedre kender potentialet: Bliv selvstændig konsulent. Når du bruger så meget tid og energi på projektet, udvikler du dig samtidig lige så stille til at være ekspert på området. Ingen andre har mulighed for at nørde så meget igennem, læse så meget på feltet, snakke med så mange om det, afprøve at mange idéer i praksis. Så på få år kan du selv udvikle dig til den ekspert alle andre gerne vil lytte til og lære af. Den ekspertise er gode penge værd. Det kan gøre dit projekt økonomisk bæredygtigt, fordi du så kan vælge af frikøbe dig tiden til at videreudvikle projektet og fortsætte med at bruge så megen tid og energi på dit frivillige arbejde. Søg penge til et sekretariat. Hvis projektet viser sig at være for stort til at løse gennem frivilligt arbejde eller der opstår alt for mange af de administrative opgaver til, at nogen kan påtage sig dem frivilligt eller pligtvilligt i det lange løb, kan det være en mulighed at søge penge til et sekretariat, som Mette fra Brug Folkeskolen gjorde. Start en socialøkonomisk virksomhed. Mange borgerlystne projekter er struktureret som socialøkonomiske virksomheder, der fungerer på markedsvilkår, men bruger overskuddet til at skabe positive samfundsforandringer og sikre projektets videre drift. 31

BORGERLYST. Handlekraft i hverdagen. Andreas Lloyd og Nadja Pass

BORGERLYST. Handlekraft i hverdagen. Andreas Lloyd og Nadja Pass BORGERLYST Handlekraft i hverdagen af Andreas Lloyd og Nadja Pass indhold Kapitel 4 Perspektiv: Sammenskud 168 Eksperiment: Hverdage 182 Lynkursus: Kunsten at tænke i mikrohandlinger 200 Fra Tanke Til

Læs mere

BORGERLYST. Handlekraft i hverdagen. Andreas Lloyd og Nadja Pass

BORGERLYST. Handlekraft i hverdagen. Andreas Lloyd og Nadja Pass BORGERLYST Handlekraft i hverdagen af Andreas Lloyd og Nadja Pass indhold Læseguide Bogens seks elementer 004 Parlør En introduktion til det borgerlystne sprog 6 0 Introduktion Perspektiv: Borgerlyst 12

Læs mere

Borgerlyst - Mere handlekraft i hverdagen

Borgerlyst - Mere handlekraft i hverdagen Borgerlyst - Mere handlekraft i hverdagen Jeg ville ønske, jeg var en meget aktiv borger Selvfølgelig stemmer jeg Og betaler skat. Og prøver på at være et godt menneske Og sådan Ja OK. Jeg var vildt frustreret

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Borgerlyst & Nabolyst Fællesskaber, faglige sammenskudsgilder og fælles ansvar

Borgerlyst & Nabolyst Fællesskaber, faglige sammenskudsgilder og fælles ansvar Borgerlyst & Nabolyst Fællesskaber, faglige sammenskudsgilder og fælles ansvar Jeg ville ønske, jeg var en meget aktiv borger Selvfølgelig stemmer jeg Og betaler skat. Og prøver på at være et godt menneske

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Gratis håndbog. 10 spændende muligheder. Glad i låget 24/7. Af RaffCoaching

Gratis håndbog. 10 spændende muligheder. Glad i låget 24/7. Af RaffCoaching Gratis håndbog 10 spændende muligheder Glad i låget 24/7 Af RaffCoaching 2 Velkommen Denne håndbog er til dig, som gerne vil lære at være glad og positiv 24/7. Jeg vil komme med rigtig mange ideer. Din

Læs mere

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse 2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Har I plads til unge i jeres forening?

Har I plads til unge i jeres forening? Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Opfindsom. Styrkeakademiet ApS., Kilde: VIA-styrkerne

Opfindsom. Styrkeakademiet ApS., Kilde: VIA-styrkerne Opfindsom GENNEMSYN Opfindsom Du elsker at finde nye veje og måder at gøre ting på. Du får mange idéer og motiveres af udfordringer, hvor du skal tænke alternativt. Du interesserer dig for nytænkning og

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

imod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening?

imod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening? Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening? imod nye Tag godt Det er nok det med, at de fleste af os i bestyrelsen er gode til lige at gå hen og lige sige hej, hvis

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor

Det er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor Det er lysten, der driver værket Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor Ungdommens Røde Kors har kickstartet en række initiativer, der giver børn og unge alle steder i landet mulighed

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

BILAG A. Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12)

BILAG A. Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12) BILAG A Transskribering af udsagn fra JTP Roskilde (Hal 12) Udsagn A: Sofie (23) og Ida (20) Interviewer: Kan I sige hvad I hedder og hvor gamle I er? Sofie: Jeg hedder Sofie og er 22 Ida: Jeg hedder Ida

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Mit navn er Mathilde Skovgaard, og jeg vil fortælle jer lidt om min historie i politik, og hvorfor jeg valgte at tage del i demokratiet.

Mit navn er Mathilde Skovgaard, og jeg vil fortælle jer lidt om min historie i politik, og hvorfor jeg valgte at tage del i demokratiet. Grundlovstale 2018 Gladsaxe Konservative Grundlovsmøde, 5. juni 2018 i Aldershvile Parken i Bagsværd Af Mathilde Dyreborg Skovgaard, formand for Lyngby-Tårbæk Konservativ Ungdom, medlem af bestyrelsen

Læs mere

At have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det?

At have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det? ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk At have det godt Her kan du lære danske ord, som beskriver, hvordan du selv og andre har det. Du kan også få viden

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2019 Indhold 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige....................................... 3 2 Guide 6 faktorer, der motiverer

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder.

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder. Sundhedsdansk At have det godt Her kan du lære danske ord, som beskriver, hvordan du selv og andre har det. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for, at du og andre får det godt. NYE ORD Hvordan har

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR

FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR FREMTIDSFORSKNING: SÅDAN LÆRER DU AT FORUDSE, FORVENTE OG SKABE FREMTIDEN AF FUTURE NAVIGATOR KURSUS I FREMTIDSFORSKNING 1 VELKOMMEN - TIL DIN MENINGSFULDE FREMTID Kapitel 1, som du sidder med, byder på

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

5 veje til et godt liv

5 veje til et godt liv 5 veje til et godt liv Styrk dit netværk... Lær noget nyt... Lev dit liv aktivt... Vær til stede i nuet... Giv af dig selv... 5 VEJE TIL ET GODT LIV Styr yrk dit netv tvær ærk Lær noge get nyt Lev dit

Læs mere

Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig

Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig Kender du det, du har en rigtig god idé, til noget du gerne vil lave, men får det aldrig rigtigt gjort? Sandsynligheden for at du svarer JA til spørgsmålet,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Modellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.

Modellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Modellering Matematisk undersøgelse af omverdenen. 1 Modellering hvad? Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Matematisk modellering omfatter noget udenfor

Læs mere

...?! Make Love and Money!

...?! Make Love and Money! ...?! En sjov rejse, der startede med en bagerjomfru og endte med brok, tips, kærlighed og historien om en dyne... ...? Utrolig hvad lidt lækkert morgenbrød!? kan føre til... Hallo,hvad sker der..? En

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,

Læs mere