Hvem styrer brandet? Lukket opgave! Et casestudie af IO Interactive

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvem styrer brandet? Lukket opgave! Et casestudie af IO Interactive"

Transkript

1 Lukket opgave! Hvem styrer brandet? Et casestudie af IO Interactive Dette moduls emne, Oplevelsesdesign og -produktion, Experience Marketing, PR og salg, har inspireret os til at se på brand, i forhold til de udfordringer som virksomheder står overfor i dag. Jakob Kwedéris, Birgitte Sandhagen, Mads Prahm Vejleder: Jens Friis Jensen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Interesse- og problemfelt Problemformulering Valg af undersøgelses- og dataindsamlingsmetode Teoretiske perspektiver (teorivalg) og litteraturstudier Brand og interessenter Brand og branding Virksomheden er en koalition af sine interessenter Case: IO Interactive Interessenter i IO Interactive Brandet i forhold til interessenterne Spørgerammen Virksomhed og produkter Tilhørsforhold og identitet Opsamling Brandet i forhold til forbrugeren Opsamling Brandet i forhold til medarbejderen Disciplinen Employer Branding Medarbejdernes forventninger til arbejdslivet Udfordringerne for virksomheden Employer branding i relation til IO Interactive Opsamling Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsmateriale Bilag: Interviews Bilag: Spørgerammen

3 1 Indledning Dette moduls emne, Oplevelsesdesign og -produktion, Experience Marketing, PR og salg, har inspireret os til at se på brand i forhold til de udfordringer virksomheder står overfor i dag. Vores indgang og interesse vedr. brand og branding startede i første omgang i følgende sætning og påstand: Virksomheder ejer produkter forbrugere ejer brands 1. Traditionelt set har brand teori bygget på troen og filosofien om, at virksomheden kan styre forbrugernes adfærd og indlære dem bestemte brandværdier. Dette ejerskifte forhold finder vi spændende; det at ejerforholdet udfordres på de gængse og traditionelle opfattelser af hvem der ejer eller styrer et brand. Vi ønsker at udfordre kunde og forbruger begrebet, ved at spørge det måske lidt naive spørgsmål; Hvem er virksomhedens forbrugere og kunder? Vi vil gerne udvide denne definition og se på virksomhedens kunder som alle dem, der på den ene eller anden måde har indflydelse - interessenter defineret som medarbejdere, kunder, ledelse og ejere, samarbejdspartnere og leverandører. For medarbejderen er jobbet et produkt. Man taler ligefrem om, at folk shopper rundt på jobmarkedet. For samarbejdspartnere er det måske ikke kun det fælles produkt men partnerskabet der er værdien osv. Ved at se på virksomheden i relation til sine interessenter opnås der en ramme som bryder med den mere klassiske virksomhed og forbruger relation. 1.1 Interesse- og problemfelt Vores projekt tager udgangspunkt i en virksomhed i oplevelsesøkonomien, og vi interesserer os især for tre dominerende tendenser i branchen: Konkurrencen om kunderne, konkurrencen om arbejdskraften, og forbrugernes nye måder for at kommunikere og danne fællesskaber. Virksomhederne i dag lever af at udvikle produkter og services til en marked, der i stigende grad efterspørger nye idéer, koncepter og produkter, som giver forbrugerne nye oplevelser og nye fortællinger, som de enten kan differentiere sig på, eller skabe fællesskab omkring. For virksomhederne handler det i høj grad om at tilbyde noget unikt, som konkurrenterne ikke har. Virksomhederne opererer på et marked karakteriseret af forandringer. Handlinger og ændringer i markedet har indflydelse på virksomheden og enkeltpersonen. Vi er hinandens omgivelser. Virksomhedens interessenter er derfor også omgivelser til hinanden og opbygger værdier ud fra forskellige baggrunde og relationer til virksomheden og dens omgivelser. 1 Buhl, Claus, Det lærende brand, side 16,

4 En anden udfordring i denne branche er et stort pres på arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden er rekord lav, og de efterspurgte kreative medarbejdere kan vælge arbejdsplads, som det passer dem. Arbejdsmarkedet er blevet et købers marked, hvor det er medarbejderne der er kunderne, og virksomhederne, der konkurrerer om at gøre sig interessante. Det er ikke længere nok at tilbyde indflydelse på egne opgaver, fleksible arbejdstider og en god løn også overfor medarbejderne skal virksomheden have noget unikt at byde på. En tredje tendens, der har stor betydning for branchen, er de nye muligheder, som Internettet har skabt. Forbrugerne har fundet nye måder at mødes på, udveksle meninger og danne fællesskaber. Indenfor de sidste år er der sket en eksplosion af brugergenereret indhold på internettet, som forbrugerne bl.a. benytter til at skrive om deres erfaringer med bestemte virksomheder og produkter. Disse brugergenererede anmeldelser, anbefalinger eller endda advarsler om at købe et bestemt produkt, har fået meget større troværdighed end den officielle kommunikation fra virksomhederne bag produkterne. Dette giver virksomhederne en stor udfordring i at styre sine brands. Vi vil med udgangspunkt i et casestudie af virksomheden IO Interactive se på, hvordan virksomheder kan styre deres brand i forhold til sine interessenter, med særligt fokus på forbrugere og medarbejdere. Dette interesseområde leder os frem til nedenstående problemformulering: 1.2 Problemformulering Kan en virksomhed styre sit brand i forhold til sine interessenter? Følgende spørgsmål søges således besvaret: 1. Hvordan opfattes brandet af interessenterne? 2. Kan brandet styres i forhold til forbrugerne? 3. Kan brandet styres i forhold til medarbejderne? 1.3 Valg af undersøgelses- og dataindsamlingsmetode De spørgsmål, vi stiller i vores problemformulering, belyser vi ved casestudie af virksomheden IO Interactive. Casestudier2er udbredte ved undersøgelse af virksomheder, et casestudie giver mulighed for at få et dybere indblik i et afgrænset område og er ofte kendetegnet ved at benytte kvalitative metoder. Først ville vi definere hvem IO Interactives interessenter var. Dette gjorde vi gennem et interview af en mellemleder hos IO Interactive, ud fra Erik Johnsens interessentmodel. Vi anvendte en spørgeteknik, som 2 Ib Andersen, 112,

5 er kendetegnet ved ikke at have faste svarkategorier. Denne dataindsamlingsmetode er valgt for at sikre åbenhed overfor nye synsvinkler og informationer, som den interviewede kunne fremkomme med. På baggrund af interviewet udvalgte vi 4 interessenter: Ledelse Medarbejdere Forbrugere Samarbejdspartnere Formålet med opdelingen er at foretage en triangulær evaluering 3, hvor man anvender to eller flere metoder til at undersøge det samme fænomen, som i denne rapport handler om interessenternes opfattelse af IOs brand. Empirien er begrænset til 4 kvalitative interviews, som er foretaget med Adm. Direktør i IO (ledelse), en kontraktansat (medarbejder), en gamer (forbruger) og et iværksætterfirma, som sidder in-house (samarbejdspartner). Antallet af interviews giver en begrænsning i forhold til omfanget af den efterfølgende analyse, men vi mener at udvalget er nok til at kunne belyse interessenternes mulige opfattelse(r) af brandet. Som spørgeramme overvejede vi i første omgang Claus Buhls retorik 4, men kom frem til, at hans spørgsmål og sprogbrug er præget af, at han opererer indenfor marketing. Vi ville undersøge hvad interessenterne personligt vægtede i deres opfattelse af IOs brand. Her opstod en del diskussioner om, hvorvidt et ord som f.eks. strategi kunne tillægges forskellige betydninger alt efter den interviewedes præferencer. I erkendelsen af at interessenterne måske agerede indenfor forskellige sociale domæner og dermed ville tillægge ord forskellig betydning 5, valgte vi at tage en diskursiv indgangsvinkel, som netop vægter informanternes personlige ordvalg. En diskurs er ikke en lukket enhed, men omformes snarere i kontakten med andre diskurser 6. Spørgerammen blev derfor konstrueret omkring 4 områder, hvor informanten så vidt muligt selv kunne fylde rammen ud alt efter eget behov. Overskrifterne lød: Betydning og tilhørsforhold Værdier Relation og sammenhænge 3 Dansk Evalueringsselskab, Claus Buhl, 150, Marianne Winther og Louise Phillips, 9, Marianne Winther og Louise Phillips, 17,

6 Holdning og idéer Andet Interviews blev optaget som lydfiler og efterfølgende delvis transskriberet og sat op i et skema, som skulle give et overblik over indsamlet data. Al data blev gennemgået og sammenhænge og uoverensstemmelser i interessenternes svar diskuteret. Vi foretog en analyse, hvor vi identificerede forskellige diskurser, som de forskellige interessenter gav udtryk for. De interviewede brugte p.g.a. deres forskellige baggrund og tilknytning til virksomheden, forskellige begreber, som i diskursanalysen ofte viste sig at være inden for samme diskurs. Denne analyse skulle give os et billede af IOs interessenters opfattelser af IOs brand. Ud fra analysen udvalgte vi 3 emner, som vi identificerede, som de emner interessenterne mest beskæftigede sig med. Produkter og Virksomhed Tilhørsforhold og identitet Virksomhedskultur Først studerede vi emnerne med det ønske at identificere interessenternes opfattelse af virksomhedens brand. Dette ved at foretage en diskursanalyse ud fra de tre hovedemner, produkter og virksomhed, tilhørsforhold og identitet og virksomhedskultur, som vi havde identificerede ved gennemlytning og transskribering (se bilag) af vores interviews. Af denne diskursanalyse identificerede vi 8 diskurser, som tilsammen udgør en kvalitativ vurdering af interessenternes opfattelse af brandet. Dernæst søgte vi at afklare om brandet kan styres i forhold til forbrugerne. Dette foretog vi gennem en diskussion mellem forskellige teorier med reference til de mest åbenlyse tendenser fra diskursanalysens. Til sidst foretog vi, med udgangspunkt i begrebet Employer Branding en analyse og diskussion om brandet kan styres i forhold til medarbejderen. 1.4 Teoretiske perspektiver (teorivalg) og litteraturstudier I henhold til vores problemformulering er der følgende teorier i spil: Erik Johnsen teorier fra bogen STRATEGISK ANALYSE OG SYNTESE benytter vi til at definere en virksomhed, som en koalition af interne og eksterne interessenter. Ud fra hans model identificeres IO Interactives interessenter. Der er 2 overordnede årsager til at vi fandt denne model interessant. Virksomheden defineres ud fra alle sine potentielle interessenter, fra kunde til ledelse og fra samarbejdspartner til distributør og kan dermed skabe et nuanceret billede af brandet i forhold til 6

7 virksomhedens interessenter. Interessentmodellen tager samtidig højde for at diskutere de forskellige billeder de enkelte interessenter skaber ud fra deres egen relation til virksomheden. Dette ligger godt i forlængelse af vores interesseområde for hvem der styrer brandet. Til at belyse forbrugeren som primær interessent. inddrog vi teorier, der udfordrer den gængse måde at betragte forbrugeren forbrugeren som målet for en afsenderkontrolleret marketing. Her inddrog vi forskellige teoretikere med henblik på en nyfortolkning af hvad marketing er heriblandt Claus Buhl, Søren Askegaard og Bernd Schmitt. Vi ønskede at få ny indsigt i, hvor branding er kommet fra og er på vej hen. Vi fandt her et sammenfald mellem branding og innovation og i den forbindelse så vi nærmere på teorier indenfor brugerdreven innovation, bl.a. Von Hippel. For at betragte forbrugeren på tættere hold og få indsigt i enkeltindividets behov i forhold til fællesskaber og brand, inddrog vi Christian Jantzen og Lena Mossberg. For at få et konkret bud på hvordan en virksomhed kan arbejde med sit brand i forhold til medarbejderne, inddrog vi Birgitte Seldorfs bog EMPLOYER BRANDING, der behandler dette relativt nye begreb, og relaterer den både til den mere forbrugerorienterede teori, samt til vores empiri. 7

8 2 Brand og interessenter 2.1 Brand og branding Et brand Ifølge Claus Buhl er et brand et ord med kendte konnotationer, som på en gang har både rationelle og emotionelle dimensioner. Konnotationer er det, som forbrugerne tillægger et brand. Nogle gange vejledt af mangeårige kampagner. Andre gange udsprunget af medarbejdere eller forbrugerkulturerne. Konnotationerne har betydning for den adfærd medarbejdere og kunder har i forhold til brands. Brands er ikke kun konnotationer, men fortællinger, som har afgørende betydning for forbrugerne, da de bliver dele af forbrugernes liv og måder at leve det på. Branding Selve ordet branding stammer fra amerikansk at brændemærke. De amerikanske farmere eller cowboys brændemærkede deres køer for at skelne dem fra naboens køer. Begrebet blev introduceret i markedsførings-jargonen allerede omkring 1850'erne og har siden udviklet sig i flere retninger. Branding betegner dét at positionere og differentiere noget f.eks. et produkt, en virksomhed, en person, en by eller en kommune. Hvis der er tale om et produkt, handler brandingen således om at sikre, at målgruppen kan differentiere produktet fra andre produkter (Kotler). Buhl mener, at branding har gennemlevet 2 generationer og befinder sig nu i den 3. Den første generation af branding havde netop brændemærkningen som fænomen. At lave produkter af kvalitet var den helt centrale opgave i det gydende masseproduktionssamfund. Det var dengang muligt at konkurrere på produktkvalitet alene. Branding var primært et spørgsmål om at give produktet et navn, der differentierede det fra konkurrenternes. Efter 2. verdenskrig opstår branding i en ny form, nemlig som klatremærke. Udover at et produkt skal differentiere sig fra konkurrenterne, skal det nu også signalere brandets sociale ambition: Ni ud af ti filmstjerner bruger Lux. Brandet bliver et middel for forbrugerne til at iscenesætte sig i den rette sociale kontekst. Klatremærket søger herigennem at levere den storytelling, at der til brandet knytter sig en social sikkerhed og stabilitet. Marketingsfolk tror på, at de kan styre forbrugernes adfærd og indlære dem bestemte brandværdier. Ifølge Claus Buhl er det denne ydrestyringstænkning, der forhindrer marketing i at tænke menneskeligt om forbrugerne. Herved fjerner brandingen sig mere og mere fra forbrugernes virkelighed. Det ender med et oprør, hvor forbrugerne vender marketing ryggen. Forbrugerne starter selv brandingens 3. generation generation levemærket. Den generation, som Claus Buhl mener, at vi stadig befinder os i. Forbrugerne har et behov for at finde mening i livet og indgå i 8

9 identitetsskabende fællesskaber og ønsker derfor selv at sammensætte deres brands på den måde, de ønsker at fremstå og leve deres liv på. Vi vil i det følgende se ikke kun på brand i forhold til forbrugeren, men i forhold til en virksomheds interessenter. 2.2 Virksomheden er en koalition af sine interessenter Ansvarlig: Jakob Kwedéris Vi vil i dette kapitel definere virksomheden og brandet ud fra dets interessenter, dermed skaber vi en ramme, der gør det muligt senere at kunne udfærdige en spørgeramme for en række interviews, som vi kan analysere, ud fra ønsket om at finde ud af hvem der styrer virksomhedens eller produktets brand. Først vil vi gennemgå Erik Johnsens model for strategisk analyse og syntese, og derefter vil vi kort redegøre for nogle af de interessante sammenhænge, og hvorfor denne model kan give en spændende vinkel på de udfordringer, som virksomheden står med i forhold til sit brand. Erik Johnsens kvalitative model for Strategisk analyse og syntese. I nedenstående afsnit vil vi gennemgå Erik Johnsens kvalitative metode for strategisk analyse og syntese. Vi har valgt at gennemgå denne metode, fordi vi i denne rapport har valgt at se på en virksomhed ud fra og i relation til virksomhedens interessenter, med det formål at analysere virksomhedens brand(s) i relation til virksomhedens interessenter. En central vinkel i Erik Johnsens metode er at virksomheden, set som en strategisk enhed, defineres som en koalition af interessenter. Den strategiske analyse- og syntesemodel Udgangspunktet for en analyse der sigter mod at ændre et eksistensgrundlags grænser er, at et objekt har et eksistensgrundlag. Erik Johnsen definerer et objekt som et system, en organisation, en virksomhed kort sagt et kompliceret arbejdssted. Udgangspunktet for den eller dem der udfører analysen, er at have en opfattelse af et mere eller mindre velafgrænset fænomen der som Erik Johnsen skriver det et fænomen af systemagtig natur som genstand for analysen. Det handler i første omgang om at få et overblik over systemet, at få systemet afgrænset i forhold til omverden. Derefter handler det om at få et indblik i systemet for at forstå hvorledes det er sammensat. Ved at kombinere overblik med indblik med tilbageblik og fremblik skabes en information som både er statisk og dynamisk. Endvidere ligger det statiske i forlængelsen af en ønsket fremtidig situation og forslag til hvorledes man realiserer denne ud fra den aktuelle strategiske situation. Det dynamiske ligger i forskellen mellem den ønskede fremtidige situation og den faktiske nuværende. 9

10 Her illustreret ved nedenstående figur, Den strategiske analyse- og syntesemodel: Tilbageblik Fremblik Vi er (koalitionen) Vi ønsker (Vision) Overblik dominerende interessenter (koalitionspartnere) Reel ledelse Vision Hvem vil vi være. hvornår Vi gør (mission) Vi vil (strategi - aktion) Indblik Nuværende mission Strategiske mål, midler, situation. Hvem Gør hvad Hvornår Sekvensen af udviklingsprojekter Figur af: Den Strategiske analyse og syntesemodel 7 Ovenstående figur Den strategiske analyse og syntesemodel kan opfattes som et billede af det nuværende og fremtidige eksistensgrundlag og dermed er det også et billede af den nuværende og fremtidige virksomhed. Johnsen mener, at det kan være kompliceret at arbejde med koalitionen, missionen, vision og aktion samtidig. Det gælder både i øjeblikket, hvor virksomheden kan være i strategisk balance eller ubalance, men det gælder også selve udviklingstakten, hvor den strategiske ændringsproces i sig selv kan være ledet i balance eller være i ubalance. I forlængelse af ovenstående figur (den strategiske analyse- og syntesemodel) fortsætter Johnsen: Hvem vi er i dag øver indflydelse på hvorledes vi ønsker at være i morgen. Koalition og vision hænger altid sammen. Når koalitionen begynder at realisere sin vision, ændrer den sig selv, og en ny vision kan blive resultatet. Når vi med udgangspunkt i den nuværende mission ønsker at ændre denne, ved at overføre eller generere midler til en aktiv udvikling, er det klart at eksistensgrundlaget ændres. Hvorledes og hvor meget afhænger af, om den planlagte strategiske aktion 7 kilde: Erik Johnsen 1993 figur i bogen Strategisk Analyse og Syntese 7. 10

11 lykkes. Der er derfor samspil, og et balance problem, mellem den nuværende mission og den hertil knyttede aktion. De fire ruder i figuren kan opfattes som fire billeder af virksomhedens nuværende og fremtidige eksistensgrundlag. Men hver af de fire sæt informationer er hver for sig nødvendige, og som Johnsen skriver det, forhåbentligt, tilsammen tilstrækkelige til at skabe den information, der er nødvendig for at konstituere virksomhedens strategiske verdensbillede. De relationer der forbinder koalition og mission indenfor tilbagebliks perspektivet, kan tolkes som statiske. Det samme kan de relationer der forbinder vision og aktion, indenfor fremtidsperspektivet. Alle andre relationer, der forbinder nutid og fremtid er dynamiske. Alle ruderne kan hver for sig opfattes som et system, og Johnsen har lavet en model han kalder Den strategiske balance model, der danner basis for den kvalitative strategiske analyse, hvis synteser skal resultere i den strategiske profil. Når Johnsen benytter interessent modellen, er det i forbindelse med den strategiske analyse og syntese, som en given virksomhed ønsker at foretage. Johnsen taler om et VI for virksomheden, og mener at en virksomhed som nævnt tidligere kan defineres som offentlig eller privat, at den kan være lille, mellemstor eller stor, at det kan være forvaltninger, institutioner og organisationer. Det er kort sagt enhver form for vare- og serviceproducerende system, enhver form for organisation. Det gør feltet så bredt som det kan være, men det interessante er, når man skal finde ud af hvem man er, og derfor skal definere et VI. Johnsen mener at karakteristikken af et VI er: En koalition af interessenter og mere specifikke nøgleinteressenter Grupperingen eller grupperinger af nøglepersoner i form af konkrete personer hvor magt og strategisk initiativ er koncentreret Det ledelsessystem, som står for den daglige drift, nødvendige tilpasning og ønskede udvikling Transformationssystemet, også kaldet menneske-maskin-informations-økonomi-systemet, som omformer interessenternes bidragsstrømme til belønningsstrømme, og Virksomheden set som social organisme, organisationens adfærdsprocesser. 11

12 Medarbejdere Leverandører Nu er definitionen af vores VI, beskrevet og Johnsen har da også et billede af hvad han kalder for Normalinteressentmodellen (se figur). Den illustrerer en række interessentgrupper med en forståelse om, eller et juridisk aftalegrundlag for, at arbejde sammen. Normalinteressentmodellen kan anses som en slags prototype, og er derfor kun et billede af hvordan mange virksomheder terminologier og interessenter. I normalinteressentmodellen taler man om følgende typiske interessentgrupper: Medarbejdere Harmonifelt Kunder Leverandører Ejere og finansieringskilder Ledelsen Kunder Branchen, kollegaer, medarbejdende Ejere og finansiering virksomheder Branche Den eksterne politiske sfære Ledelse samt Politisk sfære Eventuelle specielle interessentgrupper Omverden Det interessenterne er enige om betegnes som harmonifeltet, og det de er uenige om betegnes konfliktfeltet. Konfliktifelt Virksomhedens omgivelser er i figurens terminology, samtlige ikke anvendte interessentegenskaber. Det fremgår også af figuren at interessenternes andre interessenter betegner en del af omverdenen. Det betyder at de megatrends, som altid på den ene side lægger pres på en virksomhed og på den anden side giver den nye muligheder, i praksis kan opfanges gennem en intensiv interessentkommunikation. I det alt hvad der vedrører koalitionen kommer gennem de enkelte interessenter. Interessenterne skaber deres egen betydning af brandet Fortællingen har stor betydning for os alle, både som forbruger, medarbejdere, samarbejdspartnere og for virksomheden eller den brandansvarlige, fordi vi handler ud fra fortællingen. Disse handlinger og tolkningsmåder er forskellige; vi lever vores liv forskelligt og der sker en diskontinuert bevægelse ved brugen af brandet, afhængigt af hvem vi er og hvor vi er. Ferdinand de Saussure 8, semiotikkens grundlægger, kalder det en arbitrær relation mellem produktet og dets betydning. Det vil sige at den enkeltes brug af brandet, skaber en ny betydning, der smitter af på værdien af produktet. Brandet udvikles 8 Kilde: Buhl, Claus, Det Lærende Brand, 2005, side

13 altså i nye retninger, med en række nye værdier, ud fra og i relation til de værdier og holdninger, som den enkelte kunde og medarbejder, samarbejdsrelationer og netværk har, og udvikler. På den måde kan man sige, at produktet eller virksomheden hele tiden er i forhandling med sine omgivelser og sine interessenter. Når en virksomhed eller produkterne hele tiden er til forhandling, er det ikke altid til at forudsige hvad resultatet af denne forhandling ender med. Derfor må virksomheden operere på et relativt uforudsigeligt marked af forskellige fortællinger og værdier. McLuhan og Powers 9 har beskrevet markedernes diskontinuerte og uforudsigeligheder som den globale landsby 10. En normal antagelse ville være at omgivelserne eksisterer relativt upåvirket af de handlinger vi som enkelt aktør eller virksomhed foretager os. Men verden er ikke større end at handlinger og ændringer, på og i markedet, har indflydelse på virksomheden og enkeltpersonen. Vi er hinandens omgivelser, og virksomhedens interessenter er derfor også omgivelser til hinanden, som opbygger værdier og vedligeholder dem ud fra forskellige baggrunde og relationer til virksomheden og omgivelserne. Hvorfor Interessentmodellen For at komme nærmere en model eller en ramme, som tager hensyn til omgivelserne og forskellige interessenters påvirkning af virksomheden, syntes Erik Johnsens interessentmodel at være en god ramme. Når virksomheden opererer i en verden og på et marked af divergente og ikke altid logiske udfordringer, er det naturligt at man ønsker at skabe klarhed og overblik over, dels markedet, men også hvem virksomheden selv er. I følge Erik Johnsen handler det først og fremmest om at definere og afgrænse den strategiske enhed. En strategisk enhed kan være en virksomhed, en institution, en organisation, en del af en virksomhed eller organisation. Den strategiske enhed kan ydermere defineres som en koalition af dens interessenter. Virksomheden defineres således ikke kun som en juridiske enhed eller som det han kalder en transformationsmekanisme, men derimod opfatter han virksomheden som en koalition af interessenter, som hver for sig bidrager med en indsats og som hver for sig bliver belønnet herfor. En anden årsag til at vide hvem virksomheden er, kan hænge sammen med at forskellige dele af virksomheden, enheder, kunder og samarbejdspartnere, kan have vidt forskellige billeder af, og fortællinger om, den samme virksomhed. Der foregår en tolkning af virksomheden af den enkelte interessent, og det er det ikke unormalt, at den interessent man taler med, kan komme til at fokusere så meget på sit eget billede eller fortælling, at dette billede nærmest forstørret op til at beskrive hele 9 Kilde: kreiner og Christensen, Pojektledelse i løst koblede systemer, kilde: Kreiner og Christensen, Pojektledelse i løst koblede systemer,

14 virksomheden. Med andre ord, de enkelte interessenter tolker og handler forskelligt, afhængigt hvem de er og hvor de er, hvilket kan afføde meget forskellige opfattelser den selv samme virksomhed. Der er altså to centrale spor der matcher vores indgangsvinkel, om at find ud af hvem der styrer brandet: Dels synes vi at der er en sammenhæng mellem de årsager som Erik Johnsen peger på, når han skriver om de forskellige billeder de enkelte interessenter skaber ud fra deres egen relation til virksomheden, som i yderste konsekvens kan optage så meget af fortællingen eller billedet, at det udgør det fulde og, for interessenten, sande billede eller fortælling af og om virksomheden. For det andet synes vi at det giver mening at inddrage interessentmodellen, når vi senere i casestudiet skal definere en virksomhed. Interessentmodellen inddrager alle interessenter fra kunder over medarbejdere til ejere og ledelse og stiller disse interessenter op som sammenhængende og interagerende med hinanden. 14

15 3 Case: IO Interactive Som case for vores analyse har vi valgt virksomheden IO Interactive A/S, der siden 1998 har udviklet og produceret computerspil til det internationale marked. Virksomheden har kontor på Kalvebod brygge i København, og beskæftiger ca. 170 fastansatte udviklere (spildesignere, grafikere, programmører, lyddesignere, projektledere, osv.), og dertil et timeansat testpersonale på ca Størstedelen af produktionen foregår in-house, men en stigende andel outsources til lande med lavere lønomkostninger. Virksomheden blev oprindeligt grundlagt af en gruppe danske spiludviklere sammen med Nordisk Film. I 2004 blev IO Interactive solgt til det engelsk forlag Eidos, der siden hen fusionerede med et andet engelsk forlag, SCi. Gruppen består i dag af en forlagsforretning, der fortsat bruger Eidos brandet, samt en række studier (søstervirksomheder til IO Interactive) i både USA og Europa, samt et kontor i Shanghai. Computerspilsbranchen er en relativt ung branche, som er i konstant udvikling, og konkurrencen bliver hårdere og hårdere. Udviklingsomkostningerne løber op i nærheden af 300 årsværk for de store produktioner, og dermed tre-cifrede millionbeløb, plus marketing kampagner med tilsvarende budgetter. En sådan investering kan kun hentes hjem hvis produktet bliver blandt de 5-10 bedst sælgende set over et år, og dermed bliver solgt i mange millioner eksemplarer. IO Interactive har i alt udgivet 6 spil, 4 i Hitman serien, plus Freedom Fighters i 2003 og senest Kane & Lynch i Alle har solgt over 1 million eksemplarer, i alt er omkring 10 millioner eksemplarer blevet langet over disken. På nuværende tidspunkt er 4 nye spil under udvikling, heraf 2 fortsættelser og 2 nye koncepter. 3.1 Interessenter i IO Interactive Med udgangspunkt i Erik Johnsens teorier om virksomheden som en koalition af sine interessenter, har vi foretaget et interview med en mellemleder i IO Interactive, for at afdække viften af interessenter med indflydelse på virksomheden. Disse gennemgås kort i det følgende. Ledelsen IO Interactive ledes af en bestyrelse bestående af personer fra både ejerne i London, og fra IO Interactive i København. Den daglige ledelse varetages af direktionen, der består af fire personer: En administrerende direktør, en teknisk direktør, en produktionschef og en kreativ direktør. 15

16 Platform ejere Markedet for computerspil domineres i dag af nogle få store firmaer - Japanske Nintendo og SONY samt amerikanske Microsoft - der hver især har en eller flere spillekonsoller på markedet. For at udvikle spil til disse konsoller, skal man have godkendelse både som udvikler, og for hver titel man vil udgive på platformen. Firmaerne har hver især mulighed for at afvise at give denne godkendelse på baggrund af fx. konceptet eller virksomhedens erfaring, og har i den sammenhæng stor indflydelse på hvilke spil der bliver udgivet. Medarbejdere IO s medarbejdere er en meget blandet skare, de fleste meget kreative indenfor deres eget område. Langt de fleste er fastansatte, og har været i firmaet i flere år. En stor del (omkring 25%) er udlændinge, da det er svært at finde medarbejdere med erfaring fra spilbranchen i Danmark. Konkurrencen om disse højt specialiserede og kvalificerede medarbejdere er stor, og ingen af IO s medarbejdere ville have svært ved at finde arbejde andetsteds. Den største gruppe medarbejdere arbejder i produktionen hvor computerspillene udvikles og produceres, og hertil findes afdelinger for IT, teknologi, test, administration, HR, markedsføring og kantine. Ejere IO ejes af det engelske børsnoterede aktieselskab SCi, der i daglig tale går under navnet Eidos. SCi s aktionærer reagerer til tider kraftigt på fx. nyheden om forsinkelser i produktlanceringer, hvilket lægger pres på Eidos, der igen lægger pres på IO. Eidos finansierer også alle udgifter til den daglige drift af IO, hvilket igen giver dem stor indflydelse på mange beslutninger. Kunder/forbrugere Værdikæden for IO s produkter går først gennem forlaget Eidos, derefter til platform ejerne der producerer de fysiske medier som spillene ligger på, så videre til distributører over hele verden, før de ender i butikkerne, hvor forbrugerne de egentlige kunder køber produkterne. Alle computerspil til en bestemt platform sælges til samme pris, så forbrugerne vælger primært på baggrund af indhold. Underleverandører Siden starten har IO produceret lang det meste indhold til sine produkter selv, men er i stigende grad begyndt at bruge outsourcing af dele af produkterne. Det kan være grafik der outsources til østen, musik og stemmeoptagelse der ofte købes i USA, samt færdige software komponenter. Branche og konkurrenter Den Danske branche for computerspil er lille, og IO Interactive er langt den største spiller i branchen målt på antal ansatte og omsætning. Da hovedparten af salget af IO s computerspil går til udlandet, konkurrerer 16

17 virksomheden i praksis kun med de andre danske studier om medarbejdere, ikke afsætning. I udlandet derimod er konkurrencen meget hård, og IO er oppe imod konkurrenter med budgetter der er mange gange højere end IO s egne, samt lønudgifter der overvejende er lavere end i Danmark. Det er også værd at bemærke at computerspilsbranchen stadigt er relativt ung, og er måske derfor god til at dele erfaringer af faglig karakter mellem de forskellige virksomheder i branchen, der ofte ser hinanden som kolleger, mere end konkurrenter. Specielle interessenter Af specielle interessenter kan nævnes dele af undervisningssektoren i Danmark, der i forskellige forbindelser trækker på resources fra IO Interactive, men også giver tilbage i form af kvalificerede ansøgere. Herunder kan nævnes DTU, ITU, filmskolen, designskolen og arkitekskolen, alle i Storkøbenhavn, samt en række skoler og universiteter i resten af landet. Politisk sfære IO er ikke afhængig af offentlige midler i form af fx. støtteordninger, men er alligevel påvirket af den politiske sfære i Danmark og udlandet. I Danmark i form af lovgivning på skatte og indvandringsområdet, især i forhold til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, men også i udlandet i form af fx. censur. Medier Medier og især anmeldere spiller for mange virksomheder i oplevelsesøkonomien en væsentlig rolle, og computerspilsbranchen er ingen undtagelse. Her har anmelderne udviklet en fælles karakterskala, og forskning på området viser en klar tendens til at produkter med højere karakterer omsætter mere en produkter med en lavere karakter. Det er derfor afgørende, også for IO Interactive, at anmelderne giver spillet en god omtale og karakter. Senest med Kane & Lynch har IO oplevet at få blandede anmeldelser, hvilket også har kunnet ses på salget af spillet. 17

18 4 Brandet i forhold til interessenterne Som udgangspunkt for vores analyse af virksomhedens brand, har vi indsamlet data i form at kvalitative interviews med 4 interessenter i virksomheden. Ud af de 10 interessenter vi oprindeligt identificerede i virksomheden, har vi udvalgt én repræsentant fra hver af grupperne ledelse, medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder. Disse fire interessentgrupper er valgt med udgangspunkt i vores oprindelige personlige interesse for hvordan virksomhedens branding styres; traditionelt set fra ledelsen og ud mod primært kunder (business to consumer) samt medarbejdere (employer branding) men også samarbejdspartnere (business to business). Vores interviews er gennemført med følgende fire personer: Leder Niels Jørgensen er 30 år, har været ansat i virksomheden i 6 år, først som freelance jurist, senere som medlem af direktionen og de sidste par måneder som administrerende direktør. Målet med at interviewe virksomhedens administrerende direktør, var at få et billede af virksomheden fra en der er med til at formulere virksomhedens vision, mission og strategi, og dermed sætte målene for hvor virksomheden skal hen og hvordan den skal positioneres. Medarbejder Vi har valgt en medarbejder ud fra kriteriet om at det skulle være en, der havde været ansat i under et år, så han eller hun stadigt havde et klart billede, af deres forventninger til virksomheden inden de startede. Det var også et kriterium at vedkommende ikke måtte have nogen relation til det medlem af vores projektgruppe, der er ansat i virksomheden. Medarbejderen som vi interviewede er mand, midt i tyverne, og har været ansat som 3D computer-grafiker i omkring en måned, og bliver behandlet anonymt i denne rapport. Samarbejdspartner For at få gode data til vores diskursanalyse var det vigtigt for os at vi kunne gennemføre interviewet med samarbejdspartnere på dansk. Dette har været et af kriterierne for at vælge en partner fra virksomheden Utopian City Scape som repræsentant for denne interessentgruppe. Virksomheden og dens tre medarbejdere har et tæt samarbejde med IO Interactive, og sidder til dagligt i huset. Forbruger Vores kriterier for valg af repræsentant for virksomhedens kunder, var at finde en person der rent faktisk selv havde købt og brugt et eller flere af virksomhedens produkter. Forbrugeren er midt i tyverne, handelsuddannet, arbejder i en ejendomsmægler, og er rekrutteret gennem personlige netværk. 18

19 4.1 Spørgerammen Vores spørgsmål: Hvordan opfattes brandet af interessenterne? søgte vi besvaret gennem en interviewform inspireret af Louise Phillips. Denne interviewform har en åben spørgeramme, hvilket har som formål at få de interviewede til i høj grad selv at vægte deres fokusområder. Til spørgerammen udarbejdede vi 5 overskrifter: betydning og tilhørsforhold, værdier, relation og sammenhænge, holdning og idéer og andet (Se bilag 11.2). Overskrifterne var områder, som vi ønskede at interviewpersonerne skulle forholde sig til. Områderne kunne have betydning for de konnotationer, de måtte have af brandet IO Interactive og IO s produkter. Ud fra de interviewedes diskurser identificerede vi efterfølgende 3 hovedområder: 1. Virksomhed og produkter 2. Tilhørsforhold og identitet 3. Virksomhedskultur Vi valgte at behandle emnerne hver for sig. I det følgende vil vi belyse diskurserne indenfor hvert emne og se nærmere på interessenternes indbyrdes enighed og uenighed. Nogle af interessenternes diskurser gav mening indenfor flere af emnerne. De samme citater er derfor i mange tilfælde brugt under flere emner, men er for hvert emne indsat i en ny kontekst og dermed indgå i en ny fortolkningsramme. 4.2 Virksomhed og produkter Det første emne var virksomhed og produkter, hvor interessenterne bl.a. gav udtryk for forskellige opfattelser af, hvilke konnotationer de tillagde IO og de forskellige produkter. Diskurs: Er IO eller Hitman det mest kendte brand? Alle interessenterne gav udtryk for at produktet Hitman er et mere kendt brand end IO. Direktøren udtaler: Hvis folk ikke kender IO siger man det er os der har lavet Hitman det tror jeg vi alle sammen gør Medarbejderen har følgende udtalelse: Mon ikke folk kender Hitman, og så igennem det ved de at det er IO der har lavet det. Samarbejdspartneren siger på et tidspunkt i interviewet, at det måske er et problem for IO at produkterne har stærkere brands end virksomheden: jeg tror det bliver en stor udfordring at vende folk til at, nårh ja, IO laver altså andet end Hitman og kane & Lynch og Freedom Fighters så j, det bliver en udfordring at få vendt mindsettet hos folk. 19

20 En diskurs om Dansk virksomhed i international konkurrence Når de interviewede interessenterne udtaler sig om virksomheden syntes der at være en gennemgående tendens og enighed om, at IO Interactive er én, i danske sammenhænge, international succeshistorie. Forbrugeren syntes ligefrem at udvise en national stolthed i diskussionerne med andre gamere på nettet (communities) og lagde stor vægt på dette faktum i interviewet nu spiller jeg jo en del computerspil og så var det jo spændende at der nu endelig var en dansk producent der kunne levere et ordentligt kvalitetsprodukt, der kunne måle sig med andre.. fordi det er dansk, så lægger folk mærke til det, det at det er dansk produceret Medarbejderen udtrykker det således hvis en virksomhed kan placere sig i Danmark, og lave det som de gør når der på verdensplan er så mange der udvikler ting og det er steder hvor det er meget billigere, så må det være fordi de kan deres kram Han siger endvidere: Det er vel sådan et slags Kvalitetsstempel, det burde det vel også være i udlandet da IO, jo ikke har lavet nogle dårlige spil. Direktøren siger: Danmark er jo et dyrt land og de mennesker vi har ansat er nogle dyre drenge og derfor er de spil vi laver jo dyre spil Endvidere siger han, at konkurrencen er høj og taler om at udlicitere opgaver mv. Det handler i høj grad om relationerne til, dels moderselskabet, Eidos, de andre spilstudier i branchen, og særligt de andre spilstudier som Eidos ejer. Dette syntes altid at være i et internationalt perspektiv på den ene side, og virksomhedens karakter på den anden side. En diskurs om Kvalitetsprodukter Alle interessenter var fremhævede i forskellige diskurser betydningen af kvaliteten af IOs produkter. Direktøren benytter denne vending: Vores produkter er et symbol på, hvor gode vi er eller hvor ikke gode vi er. Så man kan sige at vi bliver målt hver eneste gang på, jamen, de der mennesker i IO kan de finde ud af at lave computer spil eller kan de ikke.., her er der altså tale om at salgstallene er et udtryk for hvor god virksomheden er. Direktøren siger ydermere at: - en af de værdier vi har, er i hvert fald at vores spil skal have meget meget høj kvalitet, en kvalitet der skal være den absolutte verdensklasse. For medarbejderen kobles produktkvaliteten også med virksomheden. Han siger det er fedt at være i et firma der har lavet de spil.. Han siger endvidere: Kvalitet og at turde være anderledes, det er sådan jeg altid har set på dem (IO) også før jeg blev ansat Medarbejderen har dog et differentieret syn på kvaliteten, da Hitman ikke rigtigt er hans og siger hertil: Det er vel igen noget af det samme, men altså, på nær Hitman, Hitman er mere tør i det, men de slår stadigvæk ud, produkterne, i forhold til Tomb Raider, kæmpe bryster og den slags ting, Hitman er OI s absolutte top-sælger, et spil der er udgivet i en serie, på foreløbig 4, og her udtrykker medarbejderen måske en mere anti kommerciel holdning, eller giver udtryk 20

21 for, at Hitman er mainstream. Forbrugeren giver udtryk for den modsatte holdning: Jeg har jo fuldt med lige det fra første Hitman, dem har jeg jo spillet i stor stil og siger dertil: Det er jo underholdning i stor stil Samarbejdspartneren udtrykker ligesom forbrugeren, at Hitman står for kvalitet, men understreger også at den form for kvalitet kan få en anden betydning i andre sammenhænge. Han siger: hvis man sender et børnespil på gaden, så vil det jo så være IO der har lavet det, men jeg ved ikke om man i samme åndedrag også vil sige dem der lavede Hitman, fordi så har man jo et problem fordi, nårh ja skal jeg så købe det her til min 10årige knægt Direktøren, som betegner sig selv som ikke gamer udtaler om produkternes stil: vi tager tingene alvorligt i vores spil men der samtidig også meget humor i vores spil en skandinavisk ironi vi har vores egen stil Forbrugeren udtaler: en meget unik genre da de første kom frem, de skilte sig meget ud i forhold til hvad man havde set før, så derfor Ja det var jo en niche man så lige havde fundet der, syntes jeg personligt. Medarbejderen, som er gamer og grafiker, går mere op i karaktererne; Jeg kan godt lide når karaktererne er lidt ud over det normale f.eks. sådan en som Lynch, syntes jeg er mega fed fordi han er skaldet og langhåret.. Alle interessenterne giver udtryk for at Hitman er mere kendt end IO i omverdenens øjne. Interessenterne udtrykker også at virksomheden IO på mange måder er deres produkter. Produkterne er i centrum. Specielt medarbejderen og forbrugeren er dog uenige om hvad der så er kvalitetsprodukter. Kvalitetsbegrebet er til diskussion, selvom de alle vægter dette begreb. Denne problemstilling vil blive belyst under det næste emne. 4.3 Tilhørsforhold og identitet Det andet fokusområde som viste sig blandt virksomhedens interessenter, var en vægtning af tilhørsforholdet til virksomheden, hvor deres personlige engagement styrkede deres identitetsfølelse. En elite-sports diskurs Forbrugeren, direktøren og medarbejderen er fælles om at have en diskurs, der handler om at være de bedste. Internt konkurrerer medarbejdernes teams om at lave de bedste spil, udadtil konkurrerer IO s produkter på det globale marked. Deres sprogbrug kan minde om den, man kender fra elite-sportens verden. 21

22 Direktør: Vores produkter giver folk en identitet. Folk går med vores spille t-shirts hver eneste dag og det er jo fordi, man er stolt af, hvor man kommer fra. Det gør de nok ikke hos Post Danmark, jo måske når de skal i haven og t-shirten bliver beskidt (griner). Medarbejderen, som er en af dem, der udvikler den visuelle side af spillene, har ikke Hitman-spillene som sine favoritter, men favoriserer i stedet de mindre kommercielle spil, som efter hans mening, har en højere kvalitet. Medarbejder: Freedom Fighters og Kane & Lynch er mega fede. Der er skæve karakterer udover det normale og ikke sådan stereotypiske. Det er fedt at være i et firma, der har lavet de spil. Medarbejderen her vil nok ikke gå rundt i en Hitman t-shirt, men i stedet gå med t-shirts, der brander hans favoritspil. Direktøren siger da også at man skal prøve ikke at favorisere nogen, frem for andre, og udtaler i den forbindelse: Herinde er der også en konkurrence. Den må aldrig tippe over og blive til fjendtlighed. Hitman er det eneste spil, som har solgt over 7 millioner eksemplarer, og i Direktørens øjne præcis sådan en succes, som IO skal opnå igen. Man kan forestille sig at der blandt de kreative medarbejdere eksisterer et A-hold, som er dem der producerer de mere kunstneriske spil, mens Hitman holdet i direktørens verden er det rigtige A-hold. Samtidig giver flere af interessenterne udtryk for, at det er Hitman, som er IO s stærkeste brand. Det vil være forkert at sige, at vi ikke bliver identificeret med Hitman (Direktør). For medarbejderen, der vil identificeres med Kane & Lynch kan der ligge en frustration her. Medarbejder: Jeg taler generelt ikke så meget om mit arbejde, når jeg er ude. Alle folk fokuserer på det, og man sidder der som sådan en arbejdsabe, der skal sidde og fortælle om sit arbejde i stedet for at hygge sig eller ha det sjovt. Denne diskurs handler om, at medarbejderen ikke vil identificeres, som en der vægter arbejdet højt og dermed ikke er så kunstnerisk og fri, som dengang han var i et mindre iværksætterfirma, stod på skateboard og hyggede sig. Udtalelsen giver dog også en anden mening. Hvis han gang på gang bliver bekræftet i, at omverdenen opfatter IO som Hitman, har han ikke lyst til at snakke om sit arbejde. Set i den sammenhæng kan hans udtalelse tolkes som en udtalelse fra en stolt elitespiller, der ikke vil identificeres som en spiller fra et B-hold. Så vil han hellere lade være med at brande IO. Nu har vi kun en medarbejders udtalelse, men sammenholdt med vores viden omkring medarbejdernes stolthed over deres arbejde, vil vi mene at hans holdning skitserer en problemstilling. Hvis IO er kendt som Hitman ønsker en stor del af medarbejderne i givet fald ikke at delagtiggøre omverdenen i deres arbejdspassion og dermed brandes IO mindre end, hvis denne konflikt ikke var præsent. 22

23 Forbrugeren matcher i høj grad elite-sports diskursen. Han har sine favoritspil, som han samler på og som han mener, har en genspilnings-værdi. Han giver udtryk for stolthed over, at IO er et dansk spilfirma. Hans tilhørsforhold til IO og IOs produkter skærpes i allerhøjeste grad af at det er dansk. Forbruger: Nu spiller jeg jo en del computerspil og så var det jo spændende at der endelig var en dansk producent, der kunne levere et ordentligt kvalitetsprodukt. Som kunne måle sig med andre også. Det synes jeg var spændende. Umiddelbart er det oplagt at tolke forbrugerens gentagne kredsen omkring danskheds-begrebet som et patriotisk træk. Samtidig er han optaget af hvem og hvilke spil, der ellers er på markedet. Han har som han siger, ligesom været det hele igennem. Han er ekspertbruger og yderst bevidst om den hårde konkurrence på spil-markedet. Han ved, at kun de bedste klarer sig. Det er her hans stolthed kommer ind i billedet. Han er stolt over, at et dansk firma kan klare sig blandt eliten. Direktøren understøtter denne tese ved at sige: Du skal konkurrere med de mennesker, der har kvalificeret sig i eliten. Vi skal blive på markedet. IO er, hvis det var sportens verden, rykket op i eliteklassen med chance for at rykke ned. Forbrugeren har et større tilhørsforhold til IO som producent end til andre ikke danske producenter. Han er en fan, og støtter direktørens opfattelse af, at det er et spil som Hitman, der gjorde, at IO nu befinder sig i eliten. Direktøren og forbrugeren ønsker den anerkendelse fra omverdenen. Medarbejderen derimod ønsker anerkendelse for sine kreative evner og vil ikke iklædes en spille t-shirt som udstråler kommercielle interesser. Forbrugeren udtaler som den eneste, at han ønsker et revolutionerende spil. Forbruger: Det kunne være fedt, hvis der kom et rigtigt revolutionerende spil..der skal noget mere til før, at man bliver slået helt væk under benene. Her snakker han som en rigtig fodboldfan. Han ønsker at hans favorithold skal vise noget ekstraordinært og noget som mest af alt underholder ham på højeste niveau. Han ønsker at få leveret den underholdning fra sit favorithold, der engagerer ham og giver ham alle de fortællinger, han vil elske at underholde andre entusiaster med. Dette engagement fører os videre til den næste diskurs. En diskurs, der handler om engagement Hos alle 4 interessenter fremstod et personligt engagement i deres tilhørsforhold til IO. Direktør: Jeg synes, det er rigtigt sjovt at få virksomheden til at drive fremad. At drive sådan en virksomhed er som at balancere på en knivsæg. Det er lige ved at gå galt at prøve at holde denne kæmpe 23

24 tunge kolos af et skib på hænderne, mens man står og balancerer på en line. Det er sindssygt frustrerende, men også meget spændende. Den udfordring synes jeg er ret sjov. Her taler direktøren om, hvordan han personligt er engageret i sin rolle som leder og hvor stor en udfordring, han skal imødekomme. Han skaber her en metafor af virksomheden og ikke mindst af sig selv. IO giver ham mulighed for at afprøve sine styrker. På dramatisk vis iscenesætter han sig selv i en fortælling om liv og død. Hans engagement handler om at udfordre sig selv lige til grænsen. IO er her opgaven og han skal klare missionen. Her ligger en fortælling der brander ham selv overfor omverdenen. I og med, at han brander sig personligt bliver IO ligeledes brandet, da han som leder er et vigtigt ikon for virksomheden. Hans styrker kan overføres til omverdenens billede af virksomheden. Medarbejderen udtrykker ligeledes et personligt engagement i at blive udfordret. Medarbejder: At det var nødvendigt at præstere noget at når du var her så lavede du også noget. I forhold til at sidde på sin stol og kukkelure eller gå ud og ryge cigaretter hele tiden eller spille Quake med sin sidekammerat eller køre skateboard. Jeg har også fået lavet noget, hvilket er mega fedt. Han får ligesom direktøren en personlig tilfredsstillelse i at blive udfordret arbejdsmæssigt. Det er opgaverne og nødvendigheden i at løse dem, der giver dem begge en personlig tilfredsstillelse. De ønsker begge at være oppe i et energiniveau. Som medarbejderen siger: at man strammer ballerne mere sammen og levere noget som er bedre end man tror man kan. Her ligger den personlige nerve. De vil begge gerne udvikle sig og komme i flow. Forbrugeren søger denne flow-tilstand i selve spillene og udtrykker også en frustration, når denne tilstand ikke indtræffer, hvilket har været tilfældet med de sidste IO produkter. Forbruger: Det har været rigtigt gode produkter, men jeg synes også at det kunne være fedt, hvis der kom et rigtigt revolutionerende spil. Jeg synes de seneste der har været, har rent grafisk ikke levet op til det, som jeg troede i hvert fald eller havde forventning om. Gameplaymæssigt har det så været rigtigt godt, men der skal noget mere til for at man bliver slået helt væk under benene. Han spiller fordi han kommer i flow. Det er derfor han er en spil-forbruger og det er derfor at han ikke bare ser en film. Han vil underholdes på en måde hvor han bliver opslugt og udfordret på sine talenter. Han ønsker ligesom medarbejderen at præstere noget ud over det sædvanlige. Det er derfor han køber produkterne, så selvom han er fan, kender han også sine behov og ved hvad der ellers er på markedet. Som han siger: det skal ligesom stå i mål med, hvad man ellers går og leger med. 24

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Spiltroldmand vil lære danske udviklere at tjene penge

Spiltroldmand vil lære danske udviklere at tjene penge http://www.comon.dk/art/166871 Spiltroldmand vil lære danske udviklere at tjene penge Et fantastisk interview hvor du selv er journalisten. Af Karim Pedersen 16. september 2011 kl. 07.37 For en hel generation

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 Akkvisition, forretning & branding Velkomst og ramme for forløbet ved Rikke Stürup

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Sådan skabes resultater gennem engagement

Sådan skabes resultater gennem engagement Sådan skabes resultater gennem engagement Engagement er nøglen til frugtbart samarbejde i fremtidens virksomhedskonstellationer. Jens Schultzer Østre Pennehavevej 1D DK-2960 Rungsted Kyst +45 23 99 70

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Synergiledelse - og kulturarkitekter

Synergiledelse - og kulturarkitekter Synergiledelse - og kulturarkitekter -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver organisationen

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.

Læs mere

Dansk Erhverv medlemsundersøgelse om værdibaseret ledelse august 2009:

Dansk Erhverv medlemsundersøgelse om værdibaseret ledelse august 2009: Dansk Erhverv medlemsundersøgelse om værdibaseret ledelse august 2009: Indledning Dette notat præsenterer hovedresultaterne af Dansk Erhvervs undersøgelse af, hvordan virksomhederne arbejder med den værdibaserede

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender LinkedIn Velkommen Loyalitetsreglen Folk køber fra dem, de kender Grundlaget for succes Opbygning af netværk Løbende optimering, justering & udvikling Ressourcer til planlægning, administration & produktion

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Sådan får du nemmere ved at sælge dig selv

Sådan får du nemmere ved at sælge dig selv E-bog Sådan får du nemmere ved at sælge dig selv - 10 enkle steps til mere succes! Kort om forfatteren: Jeg, Louise Schubert har en kommerciel baggrund fra Handelshøjskolen i Aarhus. I mange år har jeg

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed December 2009 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed 1 / 4 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Døråbning som disciplin I en tid, hvor behovet for at kapre nye kunder er større end nogensinde, får disciplinen

Læs mere

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system 1 Traditionel markedsføring-> et produkt du har på hylden Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system Strategiske alliancer og partnerskaber er ofte nødvendige pga. kompleksiteten

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle

Workshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent

Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Potentialet, det praktiske og samarbejdet med BetterNow OM BETTERNOW... 2 FORDELE VED BRUG AF ONLINE EGEN-INDSAMLINGER... 2 POTENTIALET VED

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Tips til kvinden der jagter drømmemanden.

Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Hvor er drømmemanden? Hvorfor falder jeg for den forkerte? Hvorfor bliver jeg såret? Hvorfor fungerer det ikke? Copyright 2012 www.denrigtigemand.dk Dette skrift

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Quick Guide til bedre off-line markedsføring DEN RØDE TRÅD. Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing

Quick Guide til bedre off-line markedsføring DEN RØDE TRÅD. Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing Quick Guide til bedre off-line markedsføring DEN RØDE TRÅD Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing BRANDINGEN Skab troværdighed med dit brand At brande betyder at

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar

DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar DET behøver IKKE TAGE TRE ÅR AT få ET ansvar ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG I ET ADVOKATFIRMA 1 Løft blikket TM ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 - Maj (uge 21), fredag den 24 lørdag den 25. maj Akkvisition, forretning & branding

Læs mere

Go Morgenmøde Onboarding

Go Morgenmøde Onboarding Go Morgenmøde Onboarding Dagens program Velkommen hvorfor disse morgenmøder Tanker om dagens tema Fra nyansat til kompetent bidragyder Pause Inspiration til det videre arbejde i egen organisation Opsamling

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Træfpunkt 2007. Human ressources er genvejen til organisatorisk succes. Engagerede medarbejdere skaber engagerede kunder

Træfpunkt 2007. Human ressources er genvejen til organisatorisk succes. Engagerede medarbejdere skaber engagerede kunder Træfpunkt 2007 Human ressources er genvejen til organisatorisk succes Engagerede medarbejdere skaber engagerede kunder Når Irma sætter fokus på medarbejderudvikling Alfred Josefsen, Adm. direktør, Irma

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Fremtidens bestyrelsesarbejde

Fremtidens bestyrelsesarbejde Fremtidens bestyrelsesarbejde Ifølge de adm. direktører i Danmarks 100 største selskaber involverer bestyrelserne sig i stigende grad i strategiarbejdet. Men formalia fylder for meget på bestyrelsesmøderne,

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere