Fra asfalt til forvaltning. Udbedring af vinterskader. International jagt på 10 db støjreduktion. CVF - en vej og stidatabase med stort potentiale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra asfalt til forvaltning. Udbedring af vinterskader. International jagt på 10 db støjreduktion. CVF - en vej og stidatabase med stort potentiale"

Transkript

1 Udbedring af vinterskader International jagt på 10 db støjreduktion Fra asfalt til forvaltning CVF - en vej og stidatabase med stort potentiale

2 INDHOLD N KOLOFON ISSN Nummer årgang 87 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Meddelelsesblad for: Transportministeriet Vejdirektoratet Dansk Vejhistorisk Selskab Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø. Telf Fax gd@vejtid.dk Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 520,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 850,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 80,- + moms og porto Uddannelsesinstitutioner kr. 37,50 + moms og porto Medlem af: Månedens synspunkt 3 "Varme hænder" mod kold "asfalt" Vejbelægninger Ole Grann Andersson, Skanska 4 Udbedring af vinterskader 8 Nyt EU støjprojekt 10 Huller i vejen - hul i hovedet 20 Re-Road - de første resultater fra WP4 28 Optimering af kommunal vejvedligeholdelse 34 International jagt på 10 db støjreduktion 42 Hård vinter kræver nye løsninger 46 "Når Vinteren rinder" Digital vejforvaltning Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Telf Telf (aften) Fax (aften) Mobil: info@trafikogveje.dk Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: tim.larsen@trafikogveje.dk Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. 12 Fra asfalt til forvaltning 16 Digitalt kvantespring i Københavns Kommune 24 Digitalt vejnet for Danmark 32 CVF - en vej og stidatabase med stort potentiale 44 Vejforvaltning med vejmand.dk Diverse 38 Danmarks ældste vejhistorie - Boganmeldelse 49 Årsmøde og generalforsamling i AVFfonden og Trafik & Veje Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Teknisk Chef, Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. 50 Kalenderen 51 Leverandørregister TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2010 APRIL

3 Månedens synspunkt Af Anders Hundahl, adm. dir. Asfaltindustrien Varme hænder mod kold asfalt modsætningen bygger på forkerte præmisser Skal vi have flere hofteoperationer eller bedre veje? Svaret giver sig selv. Varme hænder vinder over kold asfalt. Læs dette Synspunkt, hvor det afsløres, hvorfor den modsætning bygger på forkerte præmisser, og hvad vi vejmænd og -kvinder kan gøre for at tale vores sag bedre. De forkerte præmisser For det første antager vi intuitivt, at hvis vi bruger penge på velfærdens rammer som veje, kloakker, bygninger, så er er færre penge til varme hænder pleje og pasning. Forkert. For da det koster 2 3 gange så meget, at rette op på en forfalden vej som at vedligeholde i tide, så bliver der faktisk flere penge til børn og gamle, når vi har velholdte veje og bygninger. Det, der går galt, er, at vi tænker kortsigtet i stedet for langsigtet. År efter år bruge vi pengene på fru Jensens hofteoperation, mens vejene forfalder. Indtil et punkt, hvor bilkøerne stiger (og produktiviteten derfor falder), hvor trafiksikkerheden falder (og udgiften til sygehusene stiger), og hvor udgiften til lapning af huller langt overstiger det, det koster at vedligeholde ordentligt. For det andet er det en skjult præmis bag antagelsen, at det er godt for børn og gamle at få flere varme hænder underforstået flere offentligt ansatte. Forkert igen. Intet tyder nemlig på, at den vækst i antallet af offentligt ansatte, vi har set de seneste år, gør folk mere tilfredse med det offentliges pleje og omsorg. Måske fordi de mange ekstra hænder går til administrativt ansatte. Måske fordi flere og flere sygeplejersker og hjemmehjælpere klager over, at de får mindre tid til pleje, fordi de bruger mere tid til møder og administration. For det tredje ligger det skjult i dilemmaet, at sygehuse er vigtigere end veje og bygninger. Her kan vi ikke sige, hvad der er rigtigt og forkert. Hver har lov at have sin mening og alle stemmer tæller lige meget sådan er demokratiet heldigvis. Pointen er, at de, der er gode til at sætte dagsordenen, vinder. Og hidtil har sygeplejersker og patienter være bedre til at sætte dagsordenen end vi vejfolk. Veje ud af dilemmaet I Asfaltindustrien har vi, og sammen med to samarbejdspartnere, Grontmij Carl Bro og Dansk Vejforening, stillet nogle af landets førende eksperter i kommunikation og kommuner, spørgsmålet: Hvordan får vi sat en ny dagsorden, der tjener vores interesser bedre? Svarene får du her i kort form: For det første skal vi tænke langsigtet. Vi skal gøre opmærksom på, hvilke omkostninger der er ved at lade velfærdens fysiske rammer forfalde på et veldokumenteret grundlag. F.eks. ved at udarbejde en Hvidbog over dansk infrastruktur med fokus på de kommunale veje, hvor vi dokumenter vedligeholdelsesefterslæbet, definer standarder for ordentlige veje, og kommer med regneeksempler på, hvad politikernes prioriteter koster. For det andet skal vi være bedre til at fortælle de gode historier om veje og velfærd. Vi skal være mindre tekniske og tage mere udgangspunkt i familiens behov for f.eks. støjreducerende belægninger, for klimaasfalt, der kan reducere CO 2 -udledning, for sikre veje via ordentlig vejmarkering. Og så skal vi, for det tredje, være bedre til at tage bladet fra munden og stå sammen, stolte og stærke, og fortælle, at det, vi laver, er værdifuldt. Vi skal give andre samfundsgruppe kamp til stregen om den offentlige dagsorden og være endnu bedre til, i lokalbladene, i aviserne og over for politikerne, at tale vores sag. Der er ingen andre, der gør det! Fakta Vil du vide mere om, hvad uafhængige eksperter mener om veje og den offentlige dagsorden så læs på dk/generalforsamling2010 og på < 3 TRAFIK & VEJE 2009 FEBRUAR TRAFIK & VEJE 2010 APRIL 3

4 Vejbelægninger Udbedring af vinterskader Så blev det atter rigtig snevinter i Danmark. Ved indgangen til foråret 2010 kan det konstateres, at vinteren har efterladt det danske vejnet i en usædvanlig nedbrudt tilstand med omfattende skader i form af slaghuller, revner m.v. De senere års vigende vedligeholdelsesindsats viser nu desværre sine tydelige spor. For at bevare restværdien af vejnettet er en effektiv og målrettet indsats særdeles vigtig. Af teknisk chef Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S ole.g.andersson@skanska.dk Kong Vinter slog til! Efter en lang årrække med milde vintre slog Kong Vinter til den 16. december med sne og frost i et omfang, som vi næsten ikke kan huske tilsvarende i nyere tid. I skrivende stund i marts 2010 ligger der endda visse steder fortsat sne, og temperaturerne balancerer fortsat med frostgrader i nattetimerne. Tilmed startede kulden midt under det internationale klima-topmøde i København. Udfaldet af topmødet, hvis målsætning var at reducere den globale opvarmning, fik således en uventet hjælpende hånd af Kong Vinter! Glemt vinter Det kolde vejr har kostet dyrt for det danske vejnet, hvor praktisk taget alle vejkategorier har været udsat for omfattende slaghuller, revner og krakeleringer. Selv motorvejsnettet har været plaget af skader. Især har den aldrende og tæt trafikerede strækning af den jyske motorvej syd for Vejle Fjord broen været udsat for omfattende nedbrydning. Dette kunne hen over juleferien følges i dagspressen og på TV. På Vejle-motorvejen opstod dybe slaghuller i et sådant omfang, at de tunge spor måtte lukkes midt i juleferietrafikken, da der blev rapporteret om uheld, i enkelte tilfælde endda så kraftige slag-bump, at bilernes airbags blev udløst! Belægningen i motorvejens tunge spor er nu hastigt udskiftet, men eksemplet illustrerer desværre alt for godt, at det danske vejnet i stort omfang er bagud med hensyn til vedligeholdelsesarbejder, slidlagsfornyelser og tiltrængte forstærkninger. Vi havde simpelthen glemt, at det fortsat kunne blive rigtig vinter i Danmark! Vigende vedligeholdelse At skadesomfanget blev så omfattende har sit udspring i den igennem mange år tilbageholdende vedligeholdelsespolitik, hvor bløde serviceområder har været prioriteret højere. Ifølge Berlingske Tidende (5/1-2010) er vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale veje nu vokset til svimlende 12 mia. kr. Figur 1. Mange kommuneveje døjer med frosthævninger og tøbrudssætninger efter denne vinter. 4 TRAFIK & VEJE 2010 APRIL

5 I milde vintre har de gamle, utætte belægninger kunnet overleve, selvom udløbsdatoen for længst var overskredet. De gamle slidlag manglede dog den livsvigtige evne som vandtætnende beskyttelse af de underliggende lag, hvilket med ét blev synligt under denne vinters strenge vejrlig. Nu hvor foråret er på vej og sneen er smeltet, kan det ses, at sneen har gemt på rigtig mange vinterskader. De store akkumulerede snemængder har allerede forårsaget omfattende tøbrudsskader, og de mange frost/tø-cyklus er hen over det tidlige forår (nattefrost og plusgrader om dagen) har bevirket, at mange kommuneveje med mindre ideel opbygning er blevet nedbrudt af de talrige frosthævninger og tøsænkninger. Hurtig udbedring af skader Hvad gør man så lige ved problemet? Da infrastrukturen er essentiel for at vores samfund kan eksistere, er det vigtigt at vejene fortsat holdes farbare og at de samtidigt er trafiksikre. Alle slaghuller af en sådan dybde (eller revner af en sådan bredde), at de kan være til gene eller fare for trafikanterne (herunder f.eks. cyklister, motorcyklister og scootere) må hurtigst muligt lappes med egnet lappemateriale, f.eks. varmblandet pulverasfalt eller (ved dybere huller) en GAB. Der er desværre ikke nogen nem vej til en langtidsholdbar her-og-nu lappeløsning. Skal de reparerede slaghuller overleve i længere tid uden efterfølgende afdækning med nyt slidlag, bør det sikres, at der er foretaget en korrekt og professionelt udført reparation. Slaghuller bør udbedres ved bassin-udfræsning, effektiv klæbning samt udlægning af egnet varmblandet asfalt, afsluttet med en effektiv forsegling af samlingen. Det er vigtigt, at udskiftningen ikke kun er stærkt begrænset til fyldning af selve slaghullet, men at de ofte nedbrudte belægningsdele rundt om hullet også indgår i udskiftningen. Er der tale om mere nødtørftigt lappede huller, er der stor risiko for at der hurtigt opstår nye efterfølgende randskader rundt om lapperne. Figur 2. Slaghuller er et tydeligt tegn på vinterens omfattende belægningsskader. Vurder vinterlappernes kvalitet Skal den lappede belægning påføres et nyt heldækkende slidlag hen over den varme sommerperiode i indeværende år, må det vurderes fra sted til sted, om det kan være forsvarligt at lade eventuelle nødtørftigt udførte vinterlapper blive liggende uden udskiftning. Denne afgørelse påvirkes dog i vid udstrækning af lappens opnåede kvalitet og indbygning, herunder lappematerialets stabilitet set i forhold til vejens normale trafikpåvirkning: En midlertidig pulverasfalt vinterlap vil i mange tilfælde være for blød til at kunne bære trafikken i sommervarmen, hvorfor der så kan opstå ærgerlige instabilitets-skader igennem et ellers helt nyt slidlag. Dette gælder specielt, hvis der har været anvendt koldt vinter-lappepulver (af typen leveret i sække). Undgå vandnedsivning For at modvirke fremtidige accelererende skader bedst muligt er det også meget vigtigt at huske på den gamle læresætning Vis Vand Væk : Er der revner eller slaghuller i den gamle belægning, så er det vigtigt hurtigst muligt at få dem lukket for vandnedtrængning. Hvis dette ikke efterleves, vil vandnedsivning kunne forårsage opblødning af de underliggende ubundne lag, som derved helt kan miste bæreevnen med risiko for at vejen i yderste konsekvens vender rundt og mister sin værdi som farbar kørebane. Tilsvarende er det meget vigtigt at have fokus på, at vejens afvandingsforhold fungerer hensigtsmæssigt. Det bør sikres, at eventuelle grøfter langs vejen er intakte og fungerer efter hensigten og ikke er faldet sammen, så der kan opstå vandopstuvning ind i belægningen. Tilsvarende bør det sikres, at de mange regnvandsbrønde i byområder fungerer effektivt og kan opsamle de til tider voldsomme nedbørsmængder. Sideudvidelser en særlig udfordring En del af vores kommuneveje er vokset med tiden fra simple, smalle jordveje til bredere landeveje med adskillige belægningslag. Hvis bundforholdene ikke er ideelle, er det specielt vigtigt at sikre, at afvandingen fungerer optimalt. Mange af denne kategori veje er med tiden blevet udvidet i bredden med en nyere sideudvidelse på måske 0,5-1,5 m i siden af vejen. Disse udvidelser er ofte udført på et senere tidspunkt, hvor kravene til materialer og indbygning har været skærpede, hvilket sikrer en god, stabil bæreevne. Problemet med sideudvidelser er blot, at disse i visse tilfælde faktisk kan være udført for godt, sammenlignet med den øvrige TRAFIK & VEJE 2010 APRIL 5

6 Figur 4. En typisk vinterskade er bæreevnenedbrud forårsaget af manglende afvandingsmuligheder. En kombination af forbedret afvanding og belægningsforstærkning er påkrævet. vejbelægning. Der er i denne vinter set talrige eksempler på at den gamle belægning har hævet sig i frostvejr ( frosthævning ), hvorimod den nyere sideudvidelse har været udført så ideelt, at den ikke flytter sig med vejrskiftet og resultatet er naturligvis en uundgåelig revne i vejbelægningen langs sideudvidelsens tilslutning til den gamle belægning. Da det kan være uhyre svært (praktisk taget umuligt) at udføre sideudvidelser, så de optræder ens med eksisterende gamle belægninger, vil der efter en vinter som denne altid være risiko for skader. Er der tale om mindre revner vil en revneforsegling være en god løsning til at sikre belægningens vandtæthed. Er der tale om større revner kan en egentlig forstærkning eller udskiftning være påkrævet. Figur 3.: Efter udfræsning klæbes omhyggeligt, herefter skovles varm asfalt i hullet og rages på plads, tromles, og der afsluttes med samlingsforsegling. Vælg den bedst egnede asfalttype Nedbrudte, revnede og krakelerede vejbelægninger bør generelt repareres og/eller forstærkes med egnede asfaltmaterialer, afsluttet med et nyt, heldækkende og vandbeskyttende, tæt slidlag. Kun herved fastholdes vejopbygningens øvrige investerede værdi. Vælg den løsning, som giver den bedste tekniske løsning for pengene, afpasset til det aktuelle underlag og trafikbelastningen. Med mindre de underliggende lag er nye og/eller på anden vis intakte og tætte, kan det f.eks. ikke tilrådes at anvende åbengraderede slidlag (AB/PA å), som ellers har mange gode egenskaber, men desværre ikke den fornødne vandtætningsevne. Er der tale om lavt trafikerede veje, kan en kombi-belægning (kombineret bæreslidlag i et lag) være en løsning. Under alle omstændigheder er det en god idé, til øvre bærelag, at vælge et kvalitetsprodukt baseret på knust klippegranit. Herved opnås dels en større styrke og robusthed, dels har klippematerialet bedre vedhæftningsegenskaber (og er derfor mindre vandfølsomt). Klippematerialet udelukker, at der opstår kalkstens-frostspringere, som ellers kan opstå, når en grugrusgravs-materialebaseret, kalkstensholdig asfaltbelægning udsættes for frost/tø påvirkninger (frostspringere opstår når kalksten i grusmaterialer pga. vandmætning og efterfølgende frost udvider sig og springer op af belægningen og efterlader en kop-arret overflade). Skanska Asfalts SkanGAB er et eksempel på en stærk, klippegranit-baseret GAB 0 belægning. Løsninger med større revnemodstand Ønsker man at tilføre asfaltbelægningerne en forbedret modstandskraft over for revner og krakeleringer fra et måske ikke helt ideelt underlag, kan det i mange tilfælde være en god idé at overveje at bruge en elastomermodificeret asfalt, hvor bindemidlets egenskaber er forbedret ved tilsætning af et elastisk kunststof. Elastomermodificering kan med fordel anvendes i såvel bærelag af GAB 0-typen som i slidlag, som f.eks. Skanska Asfalts SkanFLEX. Nyt tæt slidlag med gode forstærkningsegenskaber Der sker løbende en videreudvikling og optimering af asfaltbelægninger på basis af de aktuelle behov. I forbindelse med kommunernes stærkt stigende behov for en prisgunstig og langtidsholdbar belægning har Skanska Asfalt introduceret det nye slidlag SkanPAVE, som er et stærkt, klippegranitbaseret, tæt slidlag, som sikrer den underliggende belægning en beskyttelse mod vandnedsivning, samtidigt med at den nødlidende gamle belægningsopbygning får et tiltrængt løft at bæreevnen. Kombinationen af stærk klippegranit og klæbeaktiv filler sikrer gode holdbarhedsegenskaber. SkanPAVE udføres normalt med 11 mm maksimal kornstørrelse og kan med fordel anvendes på kommuneveje til kombinerede slidlagsfornyelser og forstærkninger i lagtykkelser fra kg/m 2. Hvis det ønskes samtidigt at sikre belægningen en særlig stor revnemodstand, f.eks. hvor underlaget er begyndt at krakelere, kan det være en god idé at benytte den elastomermodificerede variant SkanPAVE FLEX. Vedligeholdelse påkrævet Der er desværre ikke nogen nem og billig smutvej til at imødegå vinterens omfattende skader og de seneste års mere eller 6 TRAFIK & VEJE 2010 APRIL

7 mindre omfattende efterslæb med hensyn til den løbende vedligeholdelse og slidlagsudskiftning. Det er dog særdeles vigtigt, at der gøres en omfattende og konsekvent indsats for at få løftet vejnettet op på et højere tilstandsniveau, for den helt store katastrofe kan lure lige om hjørnet, hvis den næste vinter bliver næsten lige så slem og lang! Nye kontraktformer kan måske afbøde lignende situationer i fremtiden gennem et mere konstant og veldefineret vejvedligeholdelsesniveau, men i den konkrete situation er det nødvendigt her-og-nu at foretage en omfattende skadesregistrering, hvorefter der i samarbejde med asfaltentreprenøren kan foretages en vurdering af de mest ideelle løsnings-/udbedrings-/vedligeholdelsesmetoder. Vejdirektoratet viser vejen Vejdirektoratet har for længst taget fat på problematikken med omfattende vedligeholdelsesarbejder og slidlagsfornyelser, ligesom regeringen har tilbudt hjælp til kommunernes økonomiske situation i form af målrettede lånepuljer. Der skal et stort løft til at få vejene på fode igen, men det er til gengæld langt billigere på sigt at holde belægningerne ved lige på et lidt højere tilstandsniveau. Dette tilgodeser samtidigt såvel trafikantkomforten, sikkerheden og Figur 5. SkanPAVE er specielt udviklet til anvendelse på kommuneveje, hvor der ønskes et prisgunstigt, tæt slidlag med forstærkningsegenskaber. klimapåvirkningen i form af sparet CO 2 - udledning opnået ved mere jævne vejbelægninger. Desuden spares der CO 2 ved valg af mere langtidsholdbare løsninger, som kræver færre reparationer og udskiftninger over tid. Klimarigtig vedligeholdelse Hermed er ringen sluttet det hele startede med Kong Vinter s deltagelse ved klima- topmødet i december, men hvis vedligeholdelsen af det danske vejnet løftes op på et mere hensigtsmæssigt niveau, kan der ud over økonomiske besparelser på sigt også opnås et ikke uvæsentligt bidrag til at reducere CO 2 -belastningen og dermed den globale opvarmning! < SkanPAVE Tæt slidlag med forstærkningsegenskaber God holdbarhed med stærk klippegranit Ideelt til kommuneveje Køge Skanska Asfalt A/S Nordhavnsvej Køge Tlf.: Fax: Horsens Skanska Asfalt A/S Kometvej Horsens Tlf.: Fax: Aalborg Skanska Asfalt A/S Klippevej Aalborg Ø Tlf.: Fax: TRAFIK & VEJE 2010 APRIL 7

8 Vejbelægninger Nyt EU støjprojekt Udvikling og test af poroelastiske vejbelægninger med stor støjreduktion er udfordringen for EU projektet PERSUADE. Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Emine Celik Christensen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Leif Hald Pedersen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut I september 2009 lød startskuddet til et nyt innovativt EU projekt om støjreducerende vejbelægninger i Bruxelles. Her mødtes repræsentanter fra 12 Europæiske forskningsinstitutioner og virksomheder hos det belgiske vejlaboratorium BRRC. Det er BRRC som har den overordnede ledelse af det nye projekt der lyder navnet PERSUADE, en forkortelse af: PoroElastic Road SUrface: an innovation to Avoid Damages to the Environment. Projekt ide og formål Hovedformålet for PERSUADE er at udvikle og teste nye vejbelægninger med en meget høj støjreducerende effekt. Belægningerne er en form for drænasfalt med et stort indbygget hulrum. Dette kombineres med at anvende en meget høj andel af gummimateriale i stedet for traditionelt stenmateriale. På denne måde bliver belægningsoverfladen elastisk, hvilket også er med til at reducer dæk/vejbanestøjen. Ved at anvende gummigranulat fra brugte bildæk er projektets miljømål dobbelt, nemlig både at reducere støjen fra vejtrafik og samtidig bidrage til at genanvende de stigende Europæiske bjerge af brugte bildæk. EU fandt dette så interessant, at man i hård konkurrence med andre projektansøgninger støttede projektet med 3,4 mio. Euro. Projektets mål er at optimere støjreduktionen og samtidig sikre en rimelig levetid af de nye belægningstyper, samtidig med at der fokuseres på friktion (trafiksikkerhed) samt energiforbrug og CO 2 emissioner. I første omgang vil poroelastiske belægninger formodentlig primært kunne tænkes anvendt på støjmæssige sorte pletter med mange meget støjbelastede boliger i byområder, hvor der ikke er mulighed for at anvende støjskærme. Forløb Projektet har en lang tidshorisont på 6 år Dette muliggør, at de første år anvendes på udvikling og test af de nye materialer i laboratoriet. Derefter skal der etableres fuldskalatest i flere år af de nye belægninger. Det er planlagt, at der skal bygges testvejstrækninger i 5 lande i Europa, heriblandt i Danmark. Der etableres et omfattende måleprogram, som bl.a. vil inkludere støj, friktion, rullemodstand mv. Desuden gennemføres der cost benefit analyser, hvor poroelastiske vejbelægninger sammenlignes med andre traditionelle former for støjreduktion som fx facadeisolering og almindelige støjreducerende belægninger. På plussiden vil faktorer som belægningernes evne til at reducere støj og forbruge affald (brugte bildæk) tælle med. Desuden skal der gennemføres livscyklusanalyser. Fra Danmark deltager Vejdirektoratet/ Vejteknisk Institut samt NCC Roads i PER- SUADE-projektet. På projektets hjemmeside [2] vil resultater løbende blive tilgængelige under hele forløbet. Hjemmesiden har til huse hos foreningen af Europæiske vejlaboratorier FEHRL i Bruxelles. Referencer [1] Noise reducing pavements in Japan. Study Tour Report. Notyat 31, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut. Se [2] PERSUADES hjemmeside, se: persuade.fehrl.org/ < Figur 1. Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut besøgte allerede i 2005 det japanske Public Works Research Institute, som stolte foreviste en kort eksperimental strækning med poroelastisk vejbelægning uden anvendelse af traditionelt stenmateriale konstrueret på deres testanlæg i Tsukuba City uden for Tokyo. Det var bemærkelsesværdigt stille, da den japanske projektleder kørte over belægningen i en personbil [1]. 8 TRAFIK & VEJE 2010 APRIL

9 Foråret nærmer sig - vi hjælper dig godt på vej... Asfalt betaler sig! Kontakt os på Munck Asfalt a/s one2one inhouse

10 Vejbelægninger Huller i vejen hul i hovedet Vinteren efterlader dette år et utal af revnede og hullede belægninger, som resulterer i nedsat sikkerhed og komfort. Ikke nok med det udestår der en stor regning, som skal betales i løbet af den kommende tid. Af Adm. Direktør Anders Kjeld, Byggros A/S akk@byggros.com Er der tale om rettidig omhu? Der er ingen tvivl om, at asfaltbranchen ser frem til et omfattende udbedringsarbejde, men det er vel rimeligt at spørge, om vi virkelig gør vores yderste for at få mest muligt ud af vores investeringer på vedligeholdelseskontoen. Er det løsningen at reparere revner og lappe huller år efter år, når vi ved, at årsagen til problemerne er opstået af helt andre årsager. At klimaet er under ændring er det fleste enige om, og det betyder mere ekstreme temperaturer, som påvirker vores belægninger i negativ retning. Et andet faktum er, at vand i det ubundne bærelag er en uhensigtsmæssig cocktail, som ligeledes forringer belægningens levetid. Når det så er sagt, er der jo trods alt også en del veje, som bare ikke har den fornødne bæreevne længere dertil er trafikintensiteten simpelthen blevet for stor! Så selvom vi prøver at være på forkant, så kan vi næppe bryste os med at være på forkant med udviklingen, og fremtidige nødvendige investeringer i vejvedligehold er enorme. Findes der løsninger, som ligger inden for rækkevidde? Vi ved, at løsningen på problemerne i visse tilfælde kræver en udskiftning af de underliggende ubundne bærelag. I mange situationer er det dog muligt at tildele asfaltbelægningens egenskaber, som kan imødekomme nogle af de klimamæssige udfordringer. Asfalt i sig selv har jo fremragende trykegenskaber, mens trækstyrken er yderst begrænset. Når vi ser en tendens til øgede temperaturudsving, medfører det tilsvarende øgede bevægelser i asfaltlagene og dermed yderligere revnedannelser. Der er i princippet kun to problemer, nemlig revnedannelsen og så det vand, som ledes ned i de ubundne bærelag og forringer bæreevnen efterfølgende. Hvis vi fremadrettet tilfører asfalten yderligere trækstyrke, så har vi i princippet løst opgaven. Og løsningen har været tilgængelig i mere end 20 år det handler om brug af syntetisk asfaltarmering! Hvorfor asfaltarmering? Ved at indbygge en syntetisk armering forbedres asfaltens bøjnings- og forskydningsstyrke. Gennem en årrække er dokumentationen for disse supplerende egenskaber i kombination med full scale test og evaluering af de sidste 20 års projekter blevet sat mere og mere i system. Der er mange gode case studies og naturligvis også projekter, hvor resultatet har været mindre heldigt, men som har givet erfaringer, vi alle kan drage nytte af. Asfaltarmering diskuteres løbende, og naturligvis er der i den henseende modstridende interesser. Faktum er, at en korrekt installeret asfaltarmering forlænger levetiden i forhold til gennemslagsrevner med 3-5 gange. I praksis er der derfor en ganske fornuftig økonomi involveret. Asfaltarmering anvendes stadigt spontant på de nordiske veje. I Danmark ser vi ofte anvendelsen i forbindelse med sideudvidelser, hvor armeringen installeres for at undgå revnedannelse mellem ny og gammel asfalt. Det er blevet til en del kvadratmeter gennem årene. Eksempelvis er der anvendt asfaltarmering i forbindelse med de seneste års udvidelse af Helsingør Motorvejen, ligesom asfaltarmering er blevet anvendt på en del hovedveje. Figur 1. Udlægning af HaTelit asfaltarmering giver belægningen 2-3 års længere levetid. Installation kræver opmærksomhed Netop installation af asfaltarmering er et af de kritiske elementer og individuel afhængig af armeringstype. For at armeringen skal fungere i praksis, skal der opnås 100% vedhæftning i overgangszonen mellem asfaltlag og armering. Den eksisterende overflade sprøjtes med en 70% emulsion, og mæng- 10 TRAFIK & VEJE 2010 APRIL

11 den varierer i forhold til den anvendte armering. Ud af disse 5 typer er det vores erfaring, at HaTelit C og HaTelit XP installationsmæssigt er langt at foretrække. Hemmeligheden er den tynde bitumencoatede flies, som er en del af produktet og som sikrer en ensartet vedhæftning til underlaget. Andre typer som eksempelvis Tensar AR-1 fastgøres med søm til underlaget og kræver en meget omhyggelig håndtering. Øvrige typer kræver typisk mere emulsion ved udlægning, og minimum asfalttykkelse er noget større. Som det fremgår, er asfalttykkelsen på oversiden af en armering meget afhængig af armeringstypen. Eksempelvis er minimumstykkelsen for HaTelit C 40 mm, mens der for Tensar AR-G kræves min. 80 mm. Giver armering problemer i forbindelse med genbrug? På dette punkt bør der foreligge produktmæssig dokumentation. Eksempelvis giver brug af HaTelit C ikke problemer med fræsning og genbrug af asfalt. Er der tale om andre produkter, kan der være behov for at sortere genbrugsmaterialet, således at armeringsfibre fjernes. Det løses dog typisk ved at køre materialet over et traditionelt sold, som tilbageholder uregelmæssigheder i det opfræsede materiale. Bedre økonomi på vedligeholdelseskontoen Erfaringen med brug af asfaltarmering dokumenterer entydige resultater, og meromkostninger til armering tjenes hjem ved blot 2-3 års længere levetid af belægningen. Hertil skal lægges udgifter til nuværende reparationsarbejder, eftersom revnedannelserne er og bliver kritiske og skal udbedres. Det er et faktum, at asfaltarmering forbedrer belægningens holdbarhed og ikke mindst komfort betydeligt. Resultatet er derfor en bedre økonomi på vores vedligeholdelseskonto. Ikke dermed sagt at vedligeholdelseskontoen vil blive mindre fremadrettet, for vi ved alle, at vi er langt bagud på den konto men det er næppe forkert at påstå, at resultatet set over en lang periode vil være til fordel og blot sikre, at vi får bedre økonomi i vores veje. < Figur 2. Huller og revner i belægningen giver denne vinter store problemer og der venter en betydelig omkostning til udbedringsarbejde. Figur 3. Borekerne med asfaltarmering. Figur 4. Typiske armeringstyper og installationsprincip Armeringstype Karakteristika Emulsion (70%) kg/m 2 Installationsprincip Påkrævet asfalttykkelse Hatelit C Bitumencoated polyesternet med flies 0,6-0,8 Klæbes direkte på underlag 40 mm Hatelit XP Bitumencoated PVA med flies 0,6-0,8 Klæbes direkte på underlag 40 mm Tensar AR-1 Ekstruderet PP-net 0,6-0,8 Fastgøres med søm til underlag og forstrækkes 80 mm Tensar AR-G Ekstruderet PP-net påsvejst væv 2,0-2,5 Klæbes direkte på underlag 80 mm Glasstex P50 Glasfiberarmeret tekstil 2,0-2,5 Klæbes direkte på underlag 80 mm TRAFIK & VEJE 2010 APRIL 11

12 digital vejforvaltning Fra asfalt til forvaltning Kommunalreformen betød større og mere komplekse kommuner. Den helhed og sammenhængskraft, der i de tidligere mindre kommuner ofte hang på enkeltpersoners viden og erfaring, forsvandt mange steder med ét slag den 1. januar RoSy, der oprindeligt startede i et lillebitte hjørne hos asfalt-folkene i kommunen, kan blive et system, der bringer helheden og overblikket tilbage til kommunerne. Af markedschef Jørn R. Kristiansen. Grontmij Carl Bro jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk Historisk set har det, der har udviklet sig til vejforvaltningssystemer, først og fremmest været brugt til at optimere vedligeholdelsen af vejene. I dag anvendes i hvert fald RoSy langt mere bredt, og Park & Vej er faktisk mange steder drivkraften bag den digitalisering og dermed effektivisering og harmonisering af forvaltningen som er nødvendig, hvis kommunerne skal kunne yde den service, som borgerne forventer. Knap 40 kommuner valgte at køre videre med Grontmij Carl Bros vejmanagementsystem, RoSy, efter kommunesammenlægningen i Systemet var stort set oppe at køre fra starten, selv om det var et spraglet billede, der tegnede sig hos mange af de sammenlagte kommuner. Nogle brugte RoSy før sammenlægningen, men mange af de tidligere mindre kommuner havde enten andre systemer eller slet intet system. De gamle amtsveje blev stort set alle administreret via andre vejmanagementsystemer. Men takket være RoSys åbne struktur, hvor det er let at genbruge og importere data fra andre systemer, kørte alle kommunerne uden driftsforstyrrelser ca. en måned efter overgangen, og det har de gjort siden. Den store hurdle har ikke været af teknisk art, men snarere politisk eller administrativ. At harmonisere fx vejklasse- og konstruktionsdata fra forskellige databaser er meget nemt, men det har været en længere proces i de enkelte kommuner at blive enige om, hvordan disse klasser skulle defineres. RoSy til alle steder Sideløbende med implementeringen af RoSy har Grontmij Carl Bro arbejdet på at udvikle en ny generation af systemet. På vores årlige RoSy-brugerseminarer har mange brugere udtrykt et ønske om at kunne bruge RoSy til flere arbejdsopgaver. Ønsket er blevet endnu mere udtalt efter kommunesammenlægningen, hvor arbejdsopgaverne i kommunerne er blevet mere komplekse samtidig med, at kravet til sammenhæng og helhed er vokset. I princippet har RoSy altid været gearet til at håndtere mange forskellige opgaver, selv om det fortrinsvis har været brugt til vejmanagement. Grunden til det er dels, at RoSy er et åbent system, der kan interagere med alle de gængse systemer, dels at det er fuldt integreret med Geografiske InformationsSystemer, GIS altså kortsystemer. Alle oplysninger, der kan knyttes til et bestemt geografisk sted, kan i princippet hentes og behandles via RoSy. Det er jo bare et spørgsmål om, hvilke formler og beregningsmetoder man lægger ind i systemet. Nu beregner man restbrugstid og laver vedligeholdelsesplaner for kørebanerne, men ved at bruge andre parametre og andre beregningsmetoder end de, der gælder for asfalt, kan man også lave vedligeholdelsesplaner for skilte, autoværn, stier, fortove, belysning eller Figur 1. Med det særlige grafikmodul er det nemt at kombinere data fra forskellige dele af systemet og fremstille præsentationsmateriale, som viser sammenhængene. 12 TRAFIK & VEJE 2010 APRIL

13 Figur 2. Valgfrihed. Brugerne vælger selv baggrund, og hvilke detaljer der er relevante. noget helt sjette som måske i fremtiden endda ligger helt uden for vejafdelingens forvaltningsområde. for kommunens firewall, men informationerne løftes ind i systemet enten manuelt eller pr. automatik, hvor de kan behandles videre. Kommunen vælger naturligvis selv, hvordan denne videre behandling skal foregå. Der er altså ikke tale om en simpel mail til en medarbejder. Oplysningerne bliver placeret i RoSy på samme måde, som hvis en medarbejder i forvaltningen selv taster oplysningerne ind. Opgaven bliver adresseret, der skrives arbejdssedler etc., og den forsvinder ikke fra systemet igen, så man har altid mulighed for at få dokumentation. Det sidste er vigtigt ikke mindst af hensyn til det stigende antal forsikringssager, der rejses mod kommunerne. RoSy NG er altså født med nogle af de væsentlige egenskaber, som skal til, for at et vejmanagementsystem skal kunne bruges bredere i forvaltningen. At systemet er åbent og let kan kommunikere med andre systemer og databaser og uanset hvilken RoSy klar til at tage springet Der var tidligere nogle hurdler, som gjorde, at man ikke uden videre kunne koble hele den tekniske forvaltning på systemet. Men de tre vigtigste hurdler er fjernet med den nye generation af RoSy, der netop i disse dage bliver implementeret i kommunerne: Hvis andre end de traditionelle brugere af systemet skal kunne anvende det, må der være vandtætte skotter mellem brugernes adgang til databasen. I den nye generation af RoSy, som for nemheds skyld blot benævnes RoSy NG, er det meget nemt at definere, hvem der skal have adgang til at rette i hvilke data. Det er oven i købet sådan, at du selv kan vælge den brugerflade, du ønsker. Det let at få designet sin egen brugerflade, og de medarbejdere, der er vant til at arbejde med tabeller, lister og kilometrering, kan fortsætte med det, mens andre måske foretrækker at bruge GIS og kort som indgang. Andre dele af teknisk forvaltning fx park-afdelingen har ikke så meget brug for at stedfæste veje efter vejlinjer, som det jo sker i et traditionelt vejmanagementsystem. RoSy NG arbejder lige så godt med vejlinjer, punkter og flader og kan derfor også anvendes til fx åbne pladser og grønne arealer. Systemet kan bruges til at beregne optimale driftsruter eller til at sikre en optimal vedligeholdelse af en park. Mulighederne er indeholdt i det servicemodul, som er tilknyttet RoSy NG. Endelig skal et moderne forvaltningssystem have en snitflade ud til borgerne eller brugere ude i marken. Med RoSy NG er der web-adgang, hvor borgere eller driftsfolk kan melde om uregelmæssigheder eller fx klarmelde en opgave. Internetadgangen ligger naturligvis uden TRAFIK & VEJE 2010 APRIL 13

14 platform, kommunen har valgt at bruge er en selvfølge. Men derudover er der som sagt et utal af brugerflader, mulighed for at arbejde med punkter, flader og ruter og internetadgang. Det nytter ikke noget, at et system er gearet til at hente og behandle data inden for mange forskellige områder, hvis man ikke samtidigt kan hente dataene ud igen på en måde, så de bliver forståelige. Politikere forstår ikke uden videre vejlister og restbrugstid mv. Derfor har RoSy tilkoblet et grafiksystem, der gør, at forståeligt og illustrativt præsentationsmateriale kan produceres uden besvær. Figur 3. Med servicemodulet kan du fx planlægge vinterruter og andre driftsopgaver. Virkelighed nu Grontmij Carl Bro har været lidt bekymret for, om kommunerne nu også var parate til at bruge et system, der dybest set er udviklet til at lave optimale vedligeholdelsesplaner for veje, til andre forvaltningsopgaver. Derfor holdt vi sidste år en række møder med vores brugere, hvor vi udvekslede erfaringer og ideer. Det var faktisk vores brugere i kommunerne, der havde flest ideer Figur 4. Her er RoSy Bridge brugt til at udregne kapitalværdien af en bro. 14 TRAFIK & VEJE 2010 APRIL

15 til, hvad man kunne bruge et bredere (vej) forvaltningssystem til. De eksempler på, hvordan man kan anvende RoSy til at skabe sammenhæng i teknisk forvaltning, eller måske endda i forvaltningen generelt, er alle hentet fra virkelighedens verden forstået på den måde, at det alt sammen er ideer og tanker, som ERFAgruppedeltagerne har fortalt, at de gerne vil indføre. Og mange kommuner som eksempelvis Frederikshavn og København er allerede meget langt med at integrere RoSy i andre forvaltningsgrene selv om de først nu er ved at implementere RoSy NG. Eksempelvis fortalte Jørgen Aakerberg fra Park & Vej i Frederikshavn Kommune på RoSy-brugerseminaret i 2009, at kloakforsyningen bruger RoSy til at skaffe sig detaljerede oplysninger om, hvor en vej ligger, om den er offentlig eller privat etc. Man kan se billeder af vejen og finde oplysninger om dimensioner, se andre gravetilladelser og servitutter mv. Det sparer ofte forsyningsselskabet for et besøg på stedet, når renoveringsarbejder skal koordineres og planlægges. Også byggemyndighederne bruger RoSy til at indhente trafikoplysninger og til at vurdere adgangsforhold og oversigtsfor- hold, inden de giver tilladelse til fx et byggeri af en ny virksomhed. Stabilt på fire ben RoSy står i dag på fire ben: Det bruges til myndighedsopgaver, vedligeholdelse, driftsopgaver og trafik/transport. Det giver overblik, at man på ét og samme billede kan se, hvad de andre grene af forvaltningen sysler med det pågældende sted. Muligheden for at kombinere data på tværs og på nye måder giver kommunerne en chance for at tænke mere rationelt og innovativt. RoSy indeholder et filtreringssystem, hvor det stort set kun er fantasien, der sætter grænser for, hvilke oplysninger man kan hente ud og kombinere på forskellige måder. Normalt kigger vi fx på uheld, der sker et bestemt sted. Sker der mange uheld, har vi en sort eller en grå plet. Men hvorfor ikke kigge på uheld efter type? Eneuheld, hvor en bil skrider ud, sker fx typisk jævnt fordelt over hele kommunen. Men med et fælles system i trafik- og vedligeholdelsesafdelingerne er det jo nemt at koble disse uheld med fx belægningens art. Hvis der er en sammenhæng mellem belægningstype og uheld, så kunne det jo være, at alle de penge, kommunen har sparet på asfalten, sættes til på førtidspension til nogle af de tilskadekomne. Det tager ikke mange minutter at foretage en sådan kobling af data, og man kan hurtigt enten afkræfte eller bekræfte en eller anden teori om en sammenhæng. Hvis flere har adgang til at indtaste data, er der mange muligheder for at rationalisere driften. Hvorfor ikke lade føreren af en fejemaskine indtaste oplysninger om knækkede fliser og ødelagte skilte på en PDA? Og hvis ruten alligevel går forbi et sted, hvor en borger har indberettet en skade, kan chaufføren jo ligeså godt indberette nærmere oplysninger om skadens omfang. Det kunne måske spare en tur for en af de andre medarbejdere. Alt i alt er mulighederne for at effektivisere arbejdet og skabe sammenhæng i forvaltningen og mellem opgaverne store med de nye vejmanagementsystemer, der har udviklet sig mere og mere til effektive generelle forvaltningssystemer. < ANLÆG ASFALT BRO & BETON FUNDERING KABEL MILJØTEKNIK RAIL VEJSERVICE Kvalitet til tiden Arkil A/S Hovedkontor Åstrupvej 19 DK-6100 Haderslev Tel TRAFIK & VEJE 2010 APRIL 15

16 digital vejforvaltning Digitalt kvantespring i Københavns Kommune Københavns Kommune tog et kvantespring ind i digitaliseringens tidsalder, da Teknik- og Miljøforvaltningen i april måned 2010 lancerede et nyt og lettere system til de erhvervsvirksomheder, der gerne vil råde over kommunens veje i en midlertidig periode. Projektet er en del af kommunens projekt Citizen 2012, hvor borgeren/virksomheden bliver sat i centrum. Områdechef Ivan Partov. Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune ivapar@tmf.kk.dk konsulent Hugo Prestegaard. Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune hugpre@tmf.kk.dk Ny digital selvbetjening Københavns Kommune arbejder nemlig bevidst på at højne serviceniveauet for borgere og erhvervsvirksomheder. Derfor har vi udviklet en ny og enkel metode til at søge om gravetilladelser og anden råden over veje. Denne nye metode er samtidig tæt på at implementere alle de krav til digitalisering, som Teknik- og Miljøforvaltningen skal opfylde i år Før lavede vi molboarbejde I Teknik- og Miljøforvaltningen får vi hvert år ca ansøgninger fra erhvervsvirksomheder, der søger om tilladelse til at grave, etablere en byggeplads, opstille en container, et skur og andet materiel eller til filmoptagelser, udeservering og arrangementer. Tidligere skulle ansøgeren printe en formular, udfylde den og sende eller faxe den ind til os fra vejmyndigheden sammen med en skilteplan. Herefter faxede vi papirer frem og tilbage med politiet. Og når sagsbehandlingen var afsluttet, udarbejdede vi en godkendelse, der blev sendt eller faxet retur til ansøgeren. Når det gik vildest for sig, gjorde vi det på mail Det gamle system rummede mange fejlmuligheder, bl.a. fordi både breve, fax og mail kunne blive væk eller blive sendt til forkerte adresser. Samtidig oplevede vi, at det langtfra var alle ansøgninger, der opfyldte lovkravet og indeholdt en skilteplan for de midlertidige trafikforhold. Det medførte, at både vi og politiet ikke kunne behandle ansøgningerne, som vi burde. Der var med andre ord et stort potentiale for forbedringer, hvis vi udviklede en smart og let digital løsning. Enkelt system giver virksomhederne merværdi Udgangspunktet for arbejdet var at få et system, der både ville være let at benytte for alle parter og samtidig ville give virksomhederne en merværdi i forhold til det gamle system. For virksomheden betyder den nye løsning, at de skal bruge færre ressourcer og får mere service. Fx bliver alle data om virksomheden gemt i systemet, så virksomheden kun skal oprette sig én gang og kun skal vedligeholde sine oplysninger. Desuden kan virksomheden via systemet også få et overblik over alle sine sager i Københavns Kommune både sager, som er under behandling, og sager, som er aktive: Hvor står firmaets containere? Hvor længe regner vi med, at de står der endnu? Det gør det samtidigt nemt for virksomheden at huske at afmelde sagerne, når de er færdige. Og som en krølle på halen får ansøgerne også digital hjælp til deres skilteplaner. Vi har nemlig udarbejdet en lang række skilteplaner af standardsituationer, der er forhåndsgodkendt af både vejmyndigheden og politiet til brug i Københavns Kommune. Disse skilteplaner er lettilgængelige på vores hjemmeside via linket Det gør det nemt for alle ansøgere at henvise til den skilteplan, der beskriver de nødvendige, midlertidige trafikforhold under arbejdet. Nemmere og hurtigere sagsbehandling For alle andre parter vejmyndighed og politi giver systemet også et løft. Vi har nemlig opbygget systemet som en webbaseret løsning i Open Source på én enkel portal, så alle parter i processen, dvs. ansøger, vejmyndighed og politi, arbejder det samme sted. Vi har derfor kunnet skrotte de mange frem-og-tilbage breve, fax og mail ved de normale sager, og der er ingen problemer med post, der ikke når frem til modtageren. Vi forventer samtidig, at behandlingstiden går markant ned. Fra et firma søger om at få en tilladelse, og til de har en godkendelse med politiets samtykke, vil der i langt de fleste tilfælde kun gå ganske få arbejdsdage. Sammenhæng giver færre fejl og bedre service Den digitale løsning er desuden opbygget, så den integrerer flere offentlige instanser. Det sparer både tid og minimerer risikoen for fejl. Eksempelvis sikrer systemet, at politiet altid skal give deres samtykke til de trafikale ændringer, inden vi kan sende en tilladelse til ansøgeren. Og hvis ansøgeren skal betale en afgift for at råde over vore veje, kan vi trække alle faktureringsoplysningerne fra portalen og over i vort økonomistyringssystem. Her bliver fakturaen dannet og sendt til virksomheden uden at blive berørt af menneskehånd. Rosy er kun koblet på som vejstyringssystem Portalen kan dog ikke bruges til at styre påvirkningerne af vejkapitalen og udregne restlevetider osv. Det kan udelukkende sikre en let og smidig sagsbehandling for brugerne, 16 TRAFIK & VEJE 2010 APRIL

17 Præcision og perfektion i kilometervis Skævt er sjusk. Så enkelt kan dét siges. Vejbestyrelser og enhver anden der færdes i trafikken har krav på komfort, smukke veje, fremkommelighed og optimal trafiksikkerhed. Præcision, erfaring og produktudvikling. Fortid, nutid og fremtid. Millimeterarbejde med entreprenørmaskiner kræver sit. Det ved vi. Og det har vi stor respekt for. Så når vi siger, at vi leverer kundeservice, høj funktionalitet og præcise vejmarkeringer, har vi 46 års praktisk erfaring at have det i. Og de løsninger, der er behov for i fremtiden, har vi konkret viden og ressourcer til at udvikle optimalt. I al beskedenhed. TRAFIK & VEJE 2010 APRIL 17

18 så derfor bliver alle data med betydning for vejkapitalen automatisk trukket over i vores vejstyringssystem Rosy. Alle de andre data forbliver i portalen, da fx en opstillet og nu nedtaget container ikke behøver at belaste datamængden i vejstyringssystemet. Figur 1. Skilteplaner over standardsituationer er indbygget i systemet. Figur 2. Ansøgeren kan ikke få sin tilladelse før Politiet har giver deres samtykke. Figur 3. De data der påvirker vejkapitalen overføres til Vejstyringssystemet. Springbræt til de fremtidige digitale løsninger Med udviklingen af den nye digitale selvbetjeningsløsning/portal er vi kommet et kvantespring frem i udviklingen af den digitale forvaltning inden for vejområdet. Men udviklingen stopper ikke her. Vi opfatter selv systemet som et springbræt til at give borgerne nogle endnu sjovere visuelle løsninger i fremtiden. Vi er allerede begyndt med næste generation af digitale løsninger i forhold til arrangementerne i København, som idéerne i den følgende case kan illustrere. Der var engang et loppemarked Peter fra Foreningen mere Liv i Gaden vil gerne lave et stort loppemarked på Rådhuspladsen. Han har ikke prøvet sådan noget før, så han går ind på for at blive klogere. Her ligger en arrangørguide med tips til alle de praktiske ting, som man skal huske på. Herefter kigger Peter på kommunens Pladsguide et elektronisk kort, der fortæller om byens mange pladser, og hvilke typer arrangementer hver især egner sig til. Pladsguiden fortæller Peter, at Rådhuspladsen er optaget den dag, han vil holde arrangementet. Til gengæld er Nytorv ledig og det er nok meget heldigt, 18 TRAFIK & VEJE 2010 APRIL

19 for der blæser det også meget mindre, og der er ikke Metrobyggeri. Peter klikker på ansøg nu og udfylder det digitale skema, der automatisk sikrer, at Peter afgiver alle de relevante oplysninger. Da Peter har udfyldt og sendt ansøgningen, får han en kvittering om, at han får svar inden for 2 uger. I Teknik- og Miljøforvaltningen åbner Hanne dagslisten over nye ansøgninger og sætter Peters ansøgning på sit område. Hun tjekker, om Nytorv er ledig, og om der er andre aktiviteter på pladsen, fx gravearbejder. Det er der ikke, så hun trykker på reserver. Peter får nu automatisk en bekræftelse på, at Nytorv er reserveret til hans arrangement. Hanne starter sagsbehandlingen i god tid, inden arrangementet skal afholdes. Hun tjekker, at Peter har indsendt alle oplysninger og vælger de betingelser, der er relevant for dette arrangement på skærmen. Fx kommer der et telt og antallet af deltagere er så stort, at Hanne skal kræve, at Peter laver en renholdelsesplan og bestiller ekstra toiletter. Det indfører hun i tilladelsen og sender den af sted til Peter. Herefter bliver der automatisk sendt en mail til politiet, brandvæsenet (skal godkende telt) og til udeserveringerne på Nytorv og evt. til de naboer på Nytorv, der har meldt sig til at blive orienteret. Arrangementet nu bliver offentliggjort i en elektronisk kalender på Københavns Kommunes hjemmeside og på Kultunaut. I ugen op til arrangementet ser Frede fra Teknik- og Miljøforvaltningen på, hvad der er af arrangementer i byen, der kan kræve ekstra renhold. Nytorv er en del af hans område, og han beslutter at sende aftenholdet en ekstra tur forbi pladsen for at være sikker på, at den er pæn og ryddet til næste dag. Og sådan vil det forhåbentlig gå til i Figur 4. Containere og stilladser på Eskildsgade i København fremtiden, når engagerede københavnere vil skabe liv i gaderne. < Det hele behøver ikke at se så sort ud... Vi udfører miljøvenlig, flot og økonomisk fordelagtig overfladebehandling i udvalgte farvenuancer på kommuneveje, statsveje, køreveje, pladser og stier overalt i Danmark. KVALITET OG TID TIL OMHU Det har vi gjort siden og vi gør det godt. Så godt, at vi teknologisk er Danmarks førende virksomhed inden for vores område. DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ BRENDERUP TLF FAX INFO@DOB.DK. KVALITET OG TID TIL OMHU TRAFIK & VEJE 2010 APRIL 19

20 Vejbelægninger Re-Road de første resultater fra WP4 I Trafik & Veje 02/2009 er der en beskrivelse af et 4-årigt internationalt forskningsprojekt om genbrug af asfalt, som Vejteknisk Institut deltager i. Nu godt et år inde i projektet Re-Road er de første resultater ved at blive publiceret. Selv om de første rapporter mest er tænkt til støtte for det videre arbejde, kan delresultater også være interessante. I arbejdspakke 4 (WP4) er der i december 2009 blevet færdiggjort en mindre undersøgelse af praksis omkring laboratorieblanding af asfalt indeholdende genbrugsasfalt ved mix design. Artiklen vil også kort berøre de indsamlede oplysninger for Danmark, som skal bruges i arbejdspakkens to store spørgeskemaundersøgelser i Her er emnerne håndtering/oparbejdning af genbrugsasfalt og dets anvendelse på asfaltværket. Af civilingeniør Erik Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut enie@vd.dk Blanding af asfalt Når den optimale asfaltsammensætning skal fastlægges til senere bestemmelse af egenskaberne, vil det sædvanligvis ske på basis af laboratorieblandinger af asfalt før egentlig fuldskalaproduktion. Mix design er vigtigt for jomfruelige materialer, men måske i endnu højere grad for asfaltmaterialer med et højt indhold af genbrugsasfalt. Sidstnævnte Opbrudt asfalt fra kloak-arbejde på vej til genbrug. Fremstilling af asfalt i laboratoriet (Toakslet laboratorieblander fra Strabag) er udgangspunktet for Re-Road: at fremme den optimale udnyttelse af genbrugsasfalt til nye asfaltmaterialer med højt indhold af genbrugsasfalt samt at undgå downgrading finder sted. Med down-grading menes, at værdi går tabt ved, f.eks. at gamle asfaltslidlag genbruges som asfaltbærelag eller at knust genbrugsasfalt benyttes som alternativ til ubundne materialer. 20 TRAFIK & VEJE 2010 APRIL

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

TB-k (tyndlagsbelægninger)

TB-k (tyndlagsbelægninger) TB-k (tyndlagsbelægninger) Af Teknisk Chef Poul Henning Jensen, phj@pankas.dk Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Introduktion Tyndlagsbelægninger af kombinationstypen også benævnt TB-k belægninger

Læs mere

Anvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet

Anvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet Ole Olsen Fagkoordinator Vejdirektoratet, Driftsafd. Syddanmark oo@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk www.ncc.dk Anvendelse af forskellige reparationsmetoder

Læs mere

KOMMUNEVEJENE - Udfordringer og muligheder

KOMMUNEVEJENE - Udfordringer og muligheder Nordjysk Vejsektorkonference Aalborg, mandag den 23. April 2018 KOMMUNEVEJENE - Udfordringer og muligheder Ole Grann Andersson Teknologisk Institut Gode, brugte asfaltveje? Eller godt brugte asfaltveje?

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Asfaltprioriteringer 2014 4. Oversigtskort 5. Forudsætninger og beregningsresultater 6. Kapitalværdi og risikostrækninger 6

Asfaltprioriteringer 2014 4. Oversigtskort 5. Forudsætninger og beregningsresultater 6. Kapitalværdi og risikostrækninger 6 ASFALTARBEJDER 2014 PRÆSENTATION OG OVERSIGT OVER ÅRETS ASFALT PRIORITERINGER SAGSNR.:13/22743 DOK. NR.:50150-14_V1 2 Indholdsfortegnelse Asfaltprioriteringer 2014 4 Oversigtskort 5 Forudsætninger og beregningsresultater

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Asfaltreparationer. Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder.

Asfaltreparationer. Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder. Asfaltreparationer Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder. Maj 2003 Belægningsreparation - asfalt Teknisk Forvaltning har i de forløbne år set stærkt varierende lappeløsninger

Læs mere

Udveksling af data om veje Information om vejreferencemodellen og nye muligheder for digitale løsninger med relation til veje.

Udveksling af data om veje Information om vejreferencemodellen og nye muligheder for digitale løsninger med relation til veje. Udveksling af data om veje Information om vejreferencemodellen og nye muligheder for digitale løsninger med relation til veje. Vejdirektoratet Havnegade 27 1058 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt

SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,

Læs mere

Vejbelægninger og vejkapital

Vejbelægninger og vejkapital Vejbelægninger og vejkapital Asfalt er mange ting En fortælling om hvad asfalt er for en størrelse Og hvilken asfalt der bruges hvor Hvad er en OB? Hvad er et slidlag? Hvad er et bærelag? Hvad er en bundsikring?

Læs mere

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil

Læs mere

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Back to basic. Back to basic. Kurt B. Hansen. v/ Kurt B. Hansen. 23-10-13 Vejforum 2013.

Back to basic. Back to basic. Kurt B. Hansen. v/ Kurt B. Hansen. 23-10-13 Vejforum 2013. Back to basic. Back to basic Kurt B. Hansen v/ Kurt B. Hansen 1 Hvorfor dette indlæg? Hvis jeg var kunde, ville jeg ligge mærke til, hvordan disse ting udføres. Helt elementær viden fra mange år i branchen.

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

NOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND

NOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND NOTAT Projektnavn Hovedeftersyn Skanderborg Kommune - 2018 Projektnr. 1100016990-003 Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 01 Version 0 Til Bodil Friis Nielsen Fra Marianne Würtz Kopi til Svend Erik Nielsen,

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

For at kunne forstå de mange data vi har adgang til, er det nødvendigt at kunne koble dem til den virkelighed, vi vil forstå, analysere, ændre på.

For at kunne forstå de mange data vi har adgang til, er det nødvendigt at kunne koble dem til den virkelighed, vi vil forstå, analysere, ændre på. For at kunne forstå de mange data vi har adgang til, er det nødvendigt at kunne koble dem til den virkelighed, vi vil forstå, analysere, ændre på. 1 Vejreferencemodellen er opstået som en reaktion på de

Læs mere

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.

Læs mere

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk

Genbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering

Læs mere

Overfladebehandling. Overfladebehandling benyttes bl.a. som slidlag og kørebaneafmærkning på:

Overfladebehandling. Overfladebehandling benyttes bl.a. som slidlag og kørebaneafmærkning på: O V E R F L A D E B E H A N D L I N G Overfladebehandling Overfladebehandling er en holdbar, flot og økonomisk god løsning til vedligeholdelse af veje, stier, pladser - kort sagt til alle områder hvor

Læs mere

Udveksling af data om veje. Information om vejreferencemodellen

Udveksling af data om veje. Information om vejreferencemodellen Udveksling af data om veje Information om vejreferencemodellen Formålet med vejreferencemodellen VRD: At gøre det lettere at anvende og sammenstille data, der på en eller anden måde er relateret til en

Læs mere

Vedligeholdelse af asfaltbelægninger i. Aabenraa Kommune

Vedligeholdelse af asfaltbelægninger i. Aabenraa Kommune Vedligeholdelse af asfaltbelægninger i Aabenraa Kommune Januar 2013 VEDLIGEHOLDELSE AF ASFALTBELÆGNINGER I AABENRAA KOMMUNE 2 INDHOLD Sammenfatning 3 1 Baggrund 5 2 Aabenraa Kommunes vejnet 7 2.1 Vejklasser

Læs mere

Demonstration 08 evaluering og planer

Demonstration 08 evaluering og planer Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer

Læs mere

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN.

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. Til grundejerforeninger, vejlaug m.m. Teknisk Forvaltning Park- og Vejafdelingen NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. BESIGTIGELSE

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Støjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t

Støjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t Støjreduktion Støjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: 1 db 2 db 3 db Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t Fjerne 35 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 20 km/t

Læs mere

med cementbundne bærelag

med cementbundne bærelag Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning

Læs mere

VEJVEDLIGEHOLDELSE TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S

VEJVEDLIGEHOLDELSE TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S VEJVEDLIGEHOLDELSE 2016-2025 TØNDER KOMMUNE POLITISK NOTAT 05. APRIL 2016 UDARBEJDET SWECO DANMARK A/S 1. SAMMENFATNING Sweco har i samarbejde med Kommunen udarbejdet en vejvedligeholdelsesrapport for

Læs mere

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING

DANMARKS VEJNET EN INVESTERING DANMARKS VEJNET EN INVESTERING December 2013 2 indhold 2 Indhold og baggrund 3 Det er dyrt at spare 4 To cases 5 Den dyre forskel 6 De kommunale budgetter 7 Et nyt mindset 1521 december 2013. Fotos: COWI/Niels

Læs mere

ROHOLMSVEJ TRAFIKSANERING OG STØJREDUKTION

ROHOLMSVEJ TRAFIKSANERING OG STØJREDUKTION ROHOLMSVEJ TRAFIKSANERING OG STØJREDUKTION Projektnavn Trafiksanering og støjreducering af Roholmsvej Projektnr. 1100036714 Modtager Albertslund Kommune Dokumenttype Notat Version 1 Dato 22-01-2019 Udarbejdet

Læs mere

Marielyst Grundejerforening. NYHEDSBREV 2. årgang nr. 1 - februar 2019

Marielyst Grundejerforening. NYHEDSBREV 2. årgang nr. 1 - februar 2019 Marielyst Grundejerforening Postboks 215-4800 Nykøbing F. Tlf.5413 0031 - Lollands Bank 6520 4159720 info@marielyst-grundejerforening.dk www.marielyst-grundejerforening.dk NYHEDSBREV 2. årgang nr. 1 -

Læs mere

Vejledning til hovedeftersyn

Vejledning til hovedeftersyn Vejledning til hovedeftersyn Faaborg-Midtfyn Kommune November 2017 1. INTRODUKTION... 3 2. BELÆGNINGSSKADER... 5 1. REVNER PÅ LANGS, 0-1 M FRA KANT... 6 2. REVNER PÅ LANGS > 1 M FRA KANT OG REVNER PÅ TVÆRS...

Læs mere

Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark

Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark Konference om cirkulær asfalt 23. januar 2019 Teknisk koordinator Uno Helk, Asfaltindustrien Indhold Baggrund Status Muligheder Udfordringer

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 29. marts 2016 Bestyrelsens beretning ved formanden Fra bestyrelsens side vil gerne endnu engang byde jer rigtig hjertelig velkommen her til

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Ingen kompromiser siden 1978

Ingen kompromiser siden 1978 a company PRODUkter Ingen kompromiser siden 1978 Produkterne fra Coralba Roads har været omhyggeligt udviklet og afprøvet gennem mange år som følge af en betydelig mængde undersøgelser og evaluering i

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 24. marts 2015 Bestyrelsens beretning ved formanden. Vi vil fra bestyrelsens side endnu engang byde alle rigtig hjertelig velkommen her til

Læs mere

Hvordan implementeres resultaterne på statsvejene? Erik Nielsen Befæstelser, Vejdirektoratet

Hvordan implementeres resultaterne på statsvejene? Erik Nielsen Befæstelser, Vejdirektoratet Hvordan implementeres resultaterne på statsvejene? Erik Nielsen Befæstelser, Vejdirektoratet Intro Outtro Danmark og holdningen til genbrug/genanvendelse Danmarks historiske råstofudfordring Udfordringen

Læs mere

Titel SAMKOM analyse af Kommunevejenes tilstand 2017

Titel SAMKOM analyse af Kommunevejenes tilstand 2017 Titel SAMKOM analyse af Kommunevejenes tilstand 2017 Baggrund KL, Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Vejdirektoratet (VD) har i regi af SAMKOM udført en landsdækkende analyse af den kommunale vejvedligeholdelsestilstand.

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred?

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? Penge til veje, 2008 Finn Madsen Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? 1 Solvognen 2 I Region Sjælland 355 km 2 33.000 indbyggere 600 km kommuneveje 850 km private veje 40.000 ejendomme

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

Asfaltbeton- og Pulverasfaltslidlag

Asfaltbeton- og Pulverasfaltslidlag Afsnit 4.1 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Asfaltbeton og Pulverasfaltslidlag Asfaltbeton (AB) og Pulverasfalt (PA) er bituminøse belægningsprodukter, der er velegnede som slidlag på et bredt udsnit af færdselsarealer,

Læs mere

Den sikre vej til en grøn fremtid! arkil vejservice

Den sikre vej til en grøn fremtid! arkil vejservice Den sikre vej til en grøn fremtid! arkil vejservice a r k i l v ejser vice Mere end 30 år på de danske veje Arkil Vejservice er en af Danmarks mest erfarne serviceentreprenører inden for drift og vedligehold

Læs mere

Underminering af Roskildevej, Frederiksberg

Underminering af Roskildevej, Frederiksberg Notat Dato: 20.10.2017 Projekt nr.: 1006748-001 T: +45 2429 4901 E: tav@moe.dk Projekt: Underminering af Roskildevej, Frederiksberg Emne: Forslag til udbedringer Notat nr.: 1 Rev.: 1 Fordeling: Magdi Nassereddin

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening den 20. Marts Bestyrelsens beretning.

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening den 20. Marts Bestyrelsens beretning. Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening den 20. Marts 2018. Bestyrelsens beretning. Endnu engang vil jeg benytte lejligheden til fra bestyrelsens side at byde alle rigtig hjertelig velkommen

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Funktionskontrakter. Erfaringer fra Aalborg Kommune. Temadag om funktionskontrakter 16. september 2015 Lise Gansted-Mortensen

Funktionskontrakter. Erfaringer fra Aalborg Kommune. Temadag om funktionskontrakter 16. september 2015 Lise Gansted-Mortensen Funktionskontrakter Erfaringer fra Aalborg Kommune Temadag om funktionskontrakter 16. september 2015 Lise Gansted-Mortensen Projektleder infrastrukturkapitalbevarelse Aalborg Kommune Aalborg Kommune Fakta

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Indhold. Status 27. juli RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner

Indhold. Status 27. juli RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner Status 27. juli 2018 RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner Indhold Status 27. juli 2018... 1 RoSy og asfaltvedligehold af cykelstier og færdselsbaner... 1 1. Resume... 1 2. Indledning...

Læs mere

Virksomhedsordning for modulvogntog. Procedure, retningslinjer og muligheder

Virksomhedsordning for modulvogntog. Procedure, retningslinjer og muligheder Virksomhedsordning for modulvogntog Procedure, retningslinjer og muligheder Virksomhedsordningen for modulvogntog Procedure, retningslinjer og muligheder Dato: Januar 2014 Oplag: 300 Tryk: Vejdirektoratet

Læs mere

Generelt om persondata og EU s persondataforordning

Generelt om persondata og EU s persondataforordning SSV-Udvikling aps 2017 1 Generelt om persondata og EU s persondataforordning Persondata er i Danmark allerede beskyttet af Persondataloven. Her stilles strenge krav til omgangen med persondata, og disse

Læs mere

Vedligeholdelse og tilsyn

Vedligeholdelse og tilsyn Veje og stiregister Kort Se: Vinter og færdsel Anlæg og Infrastruktur 22. oktober 2018 SagsID.: 05.01.08-G01-2-18 Medarbejder: vla Vedligeholdelse og tilsyn Vejmyndighedens tilsynspligt med de kommunale

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

GF Sandagerhus. Belægningsevaluering. September 2014. Udgivelsesdato : 25. september 2014 Vores reference : 22.0094.01 Version : 1.

GF Sandagerhus. Belægningsevaluering. September 2014. Udgivelsesdato : 25. september 2014 Vores reference : 22.0094.01 Version : 1. September 2014 Udgivelsesdato : 25. september 2014 Vores reference : 22.0094.01 Version : 1.0 Udarbejdet : Brian Henriksen Kontrolleret : Henrik Kubel Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BELÆGNINGSEVALUERING

Læs mere

Borgerforslag - støtterblanket

Borgerforslag - støtterblanket Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om

Læs mere

Asfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt

Asfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt Visionær anvendelse af Ole Grann Andersson Faglig leder Teknologisk Institut Hvorfor genbruge asfalt? Miljørigtig løsning! Asfalt: Stenmateriale + filler + bitumen: Kan genbruges 100 %. Reduceret råstofimport

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Borgerforslag - støtterblanket

Borgerforslag - støtterblanket Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Fordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer 13. september 2018 Vores reference:

Fordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer 13. september 2018 Vores reference: Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Stevns Kommune Slidlagsfornyelse på kommunens veje Fordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer

Læs mere

VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG

VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG FINN THØGERSEN VEJDIREKTORATET 2 Baggrund, historisk Udviklingsprojekt Demonstration Sideudvidelser 1 3 DEFINITION Halvstiv belægning semi-rigid

Læs mere

RoSy Brugerseminar. Asset Management. Vejkapital, efterslæb, målsætning og strategi. 27 september Copyright 2012 Grontmij A/S

RoSy Brugerseminar. Asset Management. Vejkapital, efterslæb, målsætning og strategi. 27 september Copyright 2012 Grontmij A/S RoSy Brugerseminar Asset Management Vejkapital, efterslæb, målsætning og strategi 27 september 2012 1 Metoden bygger dels på vurdering af aktivernes værdi og dels på langsigtede beregninger af nedslidning

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Få styr på vejbelysningen

Få styr på vejbelysningen Få styr på vejbelysningen CityTouch LightWave Remote Lighting Management CityTouch LightWave / Intelligent lysstyring 3 Velkommen til den nye offentlige belysning. I dag er vejbelysning statiske enheder,

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Vejens skadespoint og trafiksikkerhed

Vejens skadespoint og trafiksikkerhed Vejforum 2017, Nyborg Strand, d. 6.-7. december Vejens skadespoint og trafiksikkerhed Er der behov for et nyt skadespoint, som kan benyttes som trafiksikkerhedsindikator? Kira Hyldekær Janstrup, Postdoc

Læs mere

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec

Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik. Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sto-konceptet At skabe funktion ud fra teknik Vand- og vindtætning med ventileret facadesystem: StoVentec Sæt stop for snigende nedbrydning Med to-trins tætning Det ventilerede facadesystem StoVentec Tiden

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde

Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Tilsyn med faren for at blive påkørt ved vejarbejde Instruks IN-2-2 Arbejdsmiljøemne: Ulykkesrisici Ansvarlig enhed: AFC, SD, B/A og Teknik Ikrafttræden: 1. juli 2015 Senest revideret: 1. EMNE OG BAGGRUND

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014 Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014 Bestyrelsens beretning ved formanden. Fra bestyrelsens side vil vi gerne byde jer rigtig hjertelig velkommen her til årets generalforsamling

Læs mere

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse

Læs mere

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer

Fakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en

Læs mere

CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK

CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK MUDP-Projekt af Ole Grann Andersson Faglig leder, Teknologisk Institut Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark MUDP-projekt (Miljøstyrelsen, 2014) Lemminkäinen (ansøger),

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet

Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Konklusioner Første generations støjreducerende SRS belægninger

Læs mere

LEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

LEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord LEDNINGSZONEN DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 475 Norm for etablering af ledninger i jord DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.3 Ledningszonen 6.3.1 Almene krav Ledningszonen

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere