Redaktion: Learning Lab Denmark: Mia Herskind Mette Nygaard Jensen Bjørg Kjær Camilla Nørgaard Jesper Olesen Anne Windfeldt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redaktion: Learning Lab Denmark: Mia Herskind Mette Nygaard Jensen Bjørg Kjær Camilla Nørgaard Jesper Olesen Anne Windfeldt"

Transkript

1

2 GULDGUIDEN Læring i dagtilbud KOLOFON GULDGUIDEN Udgivet af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, marts 2005 Pris i boghandelen: 150 kr. incl. moms Eller ved henvendelse til Tlf Publikationen kan også ses på Familie- og Forbrugerministeriets hjemmeside: og Redaktion: Learning Lab Denmark: Mia Herskind Mette Nygaard Jensen Bjørg Kjær Camilla Nørgaard Jesper Olesen Anne Windfeldt Design: Rumfang Foto: Photos: 18, 31, 36, 41, 53, 63, 74, 78, 81, 85, 93, 124, 133, 136, 159, 161, 176, 182. GettyImages: 12, 42, 70, 88, 144, 196. Scanpix: 6 Tryk: Arco Grafisk Oplag: 1. udgave, ISBN

3 Læring i dagtilbud

4 4 GULDGUIDEN Læring i dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE 8 11 FORORD I. TEMAER I LÆRING Den sproglige dimension i læring Børn lever i en verden af sprog Hvordan lærer børn sprog? Sprogtilegnelse i hverdagens aktiviteter Lad ord følge handling Børns gøremål og gøresproget Mundballade og anden sproglig eskapade Eventyr og kreative aktiviteter styrker børns sprog Børnelitteratur som sprog Dialogisk oplæsning styrker børns sprog Fiktionskompetence Historier for børn og af børn Den kropslige dimension i læring Krop og bevægelse i dagtilbud Om kropslig-sansemæssig læring i naturen Musik og bevægelse, rum og selvtillid Affektiv og didaktisk afstemning Krop i pædagogens faglighed At lære ved at gøre og være det man efterligner Et studie af hænder Pædagogisk idræt, sociale færdigheder og gyldne øjeblikke Kropslighed og dagtilbud hvad ved vi? 147 II. LÆRING OG PÆDAGOGISK UDVIKLING At vælge en udviklingsstrategi Pædagogisk faglighed og udpegning af læringssituationer Pædagogisk dokumentation en vifte af muligheder At gå på opdagelse i egen praksis med notesblok, video og digitale fotos Lærings- og praksisfortællinger Fra mundtlighed til skriftlighed og tilbage igen Skriftlighed hvordan? Den hjemlige institution Set over skulderen Betydningen af læring udadtil og indadtil En førstehåndsbetragtning om arbejdet med læring og læreplaner 197 IV. SØLV OG GULD: RESULTATER OG PERSPEKTIVER Vores vej til viden om læring På tværs af projekterne hvad træder frem? 213 BILAG OG REGISTER 213 Forfatterindeks 214 Oversigt over KiD-projekter og delprojekter 216 Register

5 Den kulturelle dimension i læring Med kultur som omdrejningspunkt Den kønnede kultur i Toppen At udtrykke sig via æstetisk skaben Pædagogik, kultur og dogmefilm Den tilsidesatte bog Vi er et produkt af, hvad der er på udsalg Den sociale og personlige dimension i læring Sociale kompetencer Hvordan lærer man børn at blive en god ven? Børns og voksnes opfattelse af at være en god kammerat At få øje på hverdagskompetencer Hvad skal man kunne for at begå sig socialt Måltidet et socialt og kulturelt mødested De voksnes betydning for børns sociale kompetenceudvikling Er sociale kompetencer altid noget børn mangler? At blive sig selv ved at være en anden Respekt Overføring af erfaringer mellem forskellige læringsrum Bestemmer sproget, hvem der bestemmer? Vi gør en forskel om social arv, læring og læreplaner i dagtilbud Naturen som dimension i læring Natursyn og læring i dagtilbud At opleve naturen med børn Naturen udenfor og indeni Naturen giver muligheder Hvordan kan vi lære om naturen?

6 6 GULDGUIDEN Læring i dagtilbud

7 7

8 8 GULDGUIDEN Læring i dagtilbud Forord Kære læser Vi er glade for at kunne præsentere Guldguiden: en bog om læring i dagtilbud. Vi håber, at den vil blive et nyttigt arbejdsredskab for alle, der er engageret i arbejdet med læring blandt nul- til seksårige børn. Learning Lab Denmark har udarbejdet Guldguiden på bestilling af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (tidligere Socialministeriet). Guldguiden er en del af KiD-projektet Kvalitet i Dagtilbud. KiD-projektet er et fælles projekt mellem Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, KL og BUPL. Guldguiden bygger på konkrete og praksisnære forsøg på at arbejde med læring. Gennem de sidste to år har pædagogiske medarbejdere over hele landet sat fokus på læring i forbindelse med deres daglige arbejde i vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og dagpleje. Nogle har undersøgt deres eksisterende praksis for at finde ud af, hvilken læring der finder sted allerede. Andre har sat nye læringsforløb i gang og undersøgt, hvad børnene lærte af det. Ofte viste det sig, at det ikke blot var børnene, der lærte noget; de voksne lærte også nye ting om børnene og om sig selv. Mange hundrede pædagogiske medarbejdere har bidraget til Guldguiden gennem deres deltagelse i et af de 21 pædagogiske udviklingsprojekter under KiD-puljen, der udgør fundamentet for denne bog. Samlet set går udviklingsprojekterne under navnet Guldminen. Hvert projekt har været ledet af en konsulent, der har samlet de indvundne erfaringer op i samarbejde med os fra Learning Lab Denmark. Det særlige ved Guldminen er, at alle de deltagende projekter uanset hvor forskellige de har været har haft det fælles mål at finde ud af, hvordan man kan arbejde med læring i dagtilbud. Man kan sige, at hvert enkelt projekt har tilført en nuance til det samlede svar på, hvordan læring kan blive en del af den pædagogiske praksis. De mange forskellige bud på, hvordan man kan arbejde med læring, understreger dermed, at der ikke er én rigtig måde at gribe opgaven an på. Guldguiden er ikke en autoritet, men derimod mange forskellige bud på, hvordan det er muligt at arbejde med læring i en pædagogisk sammenhæng. Da Sølv og Guld-projektet begyndte for to år siden, var det svært at forestille sig, hvad det ville sige at arbejde med læring i et dagtilbud. Debatten var præget af en række modbilleder på, hvad læring i hvert tilfælde ikke skulle være. Man skulle ikke overtage skolens læringsbegreb, man skulle ikke undervise børnene, og man skulle ikke lægge børnenes tid i et skema. Der var derfor et stærkt behov for at få sat nogle billeder på, hvad læring så kunne være. Nogle billeder, som tog udgangspunkt i den pædagogiske praksis, og som respekterede de værdier, som den danske vuggestue- og børnehavetradition bygger på. Samlet set har arbejdet med Guldguiden således været drevet af to spørgsmål, der hænger uløseligt sammen: Hvordan kan man arbejde med læring i dagtilbud? Og hvad er læring i et dagtilbud? Et projekt, der løber over flere år, vil ofte blive overhalet af begivenheder i samfundet, som har indflydelse på dets forløb. Det gælder også for Sølv og Guld-projektet. Undervejs blev loven om pædagogiske læreplaner vedtaget af Folketinget, og siden august 2004 har alle dagtilbud skullet lave læreplaner og integrere læring i deres daglige praksis. Det har dels gjort det mere påkrævet at få publiceret Guldguidens erfaringer og dels skabt efterspørgsel efter en bog, der kan hjælpe det pædagogiske personale med at løse deres nye arbejdsopgave. Learning Lab Denmark har derfor tilstræbt at skabe genkendelighed mellem loven om pædagogiske læreplaner og fremstillingen af Guldminens erfaringer. Fuldstændig symmetri har ikke været mulig. I Guldguiden vil du kun finde fem temaer i læring, mens loven har seks. Vi behandler sociale kompetencer og barnets personlige og almene udvikling under et. Det skyldes, at barnets personlige og almene udvikling ikke træder frem som et særligt tema i noget projekt. Det betyder dog ikke, at denne dimension ikke er til stede. Tværtimod er det nok så indgroet i pædagogisk praksis, at det ligger som en naturlig præmis for arbejdet. Temaerne præsenteres også i en anden rækkefølge, hvilket hænger sammen med, at temaerne om sprog og krop har haft en særlig prioritet i Sølv og Guld-projektet. De har været støttet af to selvstændige forskningsprojekter. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at Guldminens 21 udviklingsprojekter ikke har haft til opgave at forholde sig til specifikke læreplanstemaer. Når Guldguiden er bygget op omkring en række temaer, der lægger sig tæt op ad loven, så er det for at imødekomme det behov, som det pædagogiske

9 9 personale har fået undervejs. Denne måde at fremstille Guldminens erfaringer på er i nogen grad i konflikt med en pointe, som føres frem af mange af de deltagende projekter, nemlig at læring skal ses som dimensioner i et hverdagsliv og ikke som adskilte fagområder. Det vil sige, at den hverdag, som børn og voksne har med hinanden i institutionerne, rummer elementer af natur, kultur, sprog, krop, socialt samvær og personlig udvikling. Det er der alt sammen hele tiden og er vævet ind i hinanden. Det udelukker dog ikke, at man kan vælge at fokusere på en enkelt dimension ad gangen og arbejde specifikt med den for en stund. Bogen er delt op i tre sektioner: Temaer i læring Læring og pædagogisk udvikling Sølv & Guld: Resultater og perspektiver I. Temaer i læring Hvert tema indledes med en artikel, der præsenterer centrale diskussioner og begreber om henholdsvis den sproglige, kropslige, sociale, kulturelle og naturmæssige dimension i pædagogisk praksis. Herefter følger en række artikler, der belyser forskellige aspekter af arbejdet med læring i forhold til det pågældende tema. Der er ikke tale om egentlige projektpræsentationer, men om at projekternes erfaringer behandles, så de centrale pointer, problemstillinger og fremgangsmåder trækkes frem. Nogle artikler beskriver et læringsforløb fra start til slut, mens andre sammenligner flere projekter, der arbejder med den samme problemstilling. Nogle artikler er lange, mens andre er korte. Hver artikel er en afrundet historie, der kan læses for sig selv. Det er derfor op til læseren, om han eller hun vil læse et tema fra ende til anden eller dykke ned i historier, der virker interessante og relevante og så kombinere sig frem i en form for netværkslæsning. II. Læring og pædagogisk udvikling I denne sektion viderebringer vi nogle erfaringer og redskaber fra Guldminen, som kan være en hjælp, hvis man vil undersøge sin egen praksis. I denne sektion kan man finde idéer til at komme i gang med at undersøge institutionens praksis, få øje på læring, fastholde læringssituationer og tænke over dem. Der er også historier om, hvordan det opleves at kigge på sig selv og sine kollegers arbejde og opbygge et kollegialt miljø, hvor læring går hånd i hånd med gensidig sparring på det pædagogiske arbejde. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man taler om hinandens arbejde. Vi viser forskellige måder at sætte læring i tale på og diskuterer forholdet mellem mundtlighed og skriftlighed og beskriver en enkel model til at arbejde med læringsfortællinger. Arbejdet med læring er for Guldminens projekter forbundet med pædagogisk udvikling: nye måder at gøre tingene på, et nyt blik på hvad en vuggestue eller børnehave er, og nye tanker om hvad det vil sige at være en professionel pædagog. Disse overvejelser tager vi op sidst i sektionen. III. Sølv & Guld: Resultater og perspektiver I denne sektion giver vi en samlet præsentation af Sølv og Guld-projektet. Det første kapitel gør rede for Guldguidens tilblivelse, dens relation til Guldminens 21 udviklingsprojekter og de grundlæggende antagelser, som bogen bygger på. I det andet kapitel forsøger vi at give et overblik over det enorme materiale, som Guldminen har produceret. Her beskriver vi de vidt forskellige måder, projekterne har valgt at gribe opgaven an på, og hvordan det har haft betydning for den viden, de har udviklet om læring. Desuden præsenteres rapporterne ud fra en række tværgående temaer, der har været centrale for de fleste projekter: organisering og ejerskab; forholdet mellem det nye og det gamle; tid og ressourcer; og under hvilke betingelser arbejdet med læring er en god idé. Tilbage er blot at sige tak til alle dem, der på mange forskellige måder har bidraget til Guldguiden: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, KL og BUPL, der i samarbejde skabte et fundament at bygge på, projektkonsulenterne i Guldminen og de mange pædagogiske medarbejdere, der satte læring i spil på deres arbejdspladser, og ikke mindst de børn, der måtte lægge krop og sjæl til den læringsorienterede pædagogik. På vegne af Learning Lab Denmarks forskergruppe ønsker vi alle god læselyst! Jesper Olesen Projektleder Søren Kjær Jensen Projektansvarlig

10

11 I TEMAER I LÆRING 1. Den sproglige dimension i læring Den kropslige dimension i læring Den kulturelle dimension i læring Den sociale og personlige dimension i læring Naturen som dimension i læring 125

12 12 GULDGUIDEN Læring i dagtilbud Sprog forbindes som regel med talesprog og skriftsprog, men sprog er også kropssprog, billedsprog, tegnsprog. Gennem disse sprog kan barnet udtrykke tanker, følelser og behov, og forstå andres. Gennem sproget lærer barnet at forstå verden og sig selv. Sproget er afgørende for tilegnelse af ny viden, og sproget giver fællesskab med andre. 0-6 årsalderen, hvor børn er i dagtilbud, er en vigtig periode i børnenes sproglige udvikling. Denne del af Guldguiden viser, hvordan sproget bliver brugt i dagtilbud, og hvordan dagtilbud kan bidrage til børns sproglige udvikling. Den første artikel fortæller om sproget i daginstitutioner. Daginstitutioner er fulde af sprog, og børn tager hele dagen i brug for at lære at mestre de mange sprog. Den næste artikel giver et overblik over, hvordan børn tilegner sig sprog med fokus på talesproget og skriftsproget. Herefter følger en række praksisnære artikler blandet med mere overordnede artikler om, hvordan dagtilbud gennem spontane og planlagte aktiviteter kan skabe rum for sproglig udvikling. Artiklerne i sektionen er skrevet med udgangspunkt i en række KiD-projekter og 3 forskningsprojekter knyttet til projektet Sølv og Guld: læring i dagtilbud.

13 13 I TEMAER I LÆRING 1. Den sproglige dimension i læring Børn lever i en verden af sprog Hvordan lærer børn sprog? Sprogtilegnelse i hverdagens aktiviteter Lad ord følge handling Børns gøremål og gøresproget Mundballade og anden sproglig eskapade Eventyr og kreative aktiviteter styrker børns sprog Børnelitteratur som sprog Dialogisk oplæsning styrker børns sprog Fiktionskompetence Historier for børn og af børn

14 14 GULDGUIDEN Læring i dagtilbud I TEMAER I LÆRING 1 DEN SPROGLIGE DIMENSION I LÆRING AF Herdis Toft 1.1 Børn lever i en verden af sprog I daginstitutioner bruger børn mange slags sprog, og samtidig erfarer de, hvordan andre mennesker bruger sprog. Dagen igennem lærer de sig sprog for at kunne lege med hinanden. De bruger sproget til at bekræfte, at de er en del af et fællesskab. Derfor lærer de sig også sprog, mens de spiser, går tur, gynger eller sidder stille i en sofakrog. De lærer sig, at de forskellige slags sprogbrug opfylder hver sin funktion. De lærer sig at leve i en verden af sprog og selv at være med til at ændre denne verden. Jeg er på besøg i en børnehave i Hirtshals. Vi sidder ved morgenbordet. En pige spørger: Ved du hvad, vil du høre hvad jeg kan sige på vrøvelsk? Ja, det vil jeg gerne. Hey, hey, hey, siger hun. Men hun ved ikke, hvad det betyder. Hun kan også tale fransk: Så så kan jeg sige amma. Jeg siger, at jeg ikke er så god til fransk. Men det er hun. Jeg spørger, hvad det så betyder? Jeg tror, at det betyder bo om man vil ha' en bolle. Vi griner lidt sammen mens hun snupper en bolle til fra kurven Børn fødes hovedkulds ind i en verden fyldt med mærkelige sprog. Talesprog og skriftsprog, billedsprog og kropssprog er store og indviklede sprogsystemer, som børn må lære sig at afkode og bruge selv. De oplever tidligt, at talens lyde er tegn for noget andet. Lyde betyder noget. Det svære er at lære, hvordan man får dem til at betyde noget, og hvad det så egentlig er, de betyder. Det sproglige børnekammer I 1862 udkom billedbogen Hvorledes Dagen gaaer for Lille Lise. Den blev hurtigt en klassiker. Her kunne man jo både læse om og se, hvordan dagen går for et lille barn i et borgerligt og velstillet hjem. Fra Lille Lise vågnede, til hun træt faldt i

15 15 søvn over aftensmaden, lærte hun sig en masse. Enten alene med sig selv og sit legetøj eller i samvær med sin mor, med større søskende eller en sjælden gang med andre børn på besøg i hjemmet. Hvert opslag i billedbogen viser således en ny læreproces, som Lille Lise måtte igennem for at kunne blive til Store Lise engang. Hvad er der så sket med Lille Lise fra 1862 til i dag? Ja, hun er kommet i daginstitution, og det betyder først og fremmest, at hun sjældent er alene med sig selv og for sig selv. Fra sit første leveår må Lille Lise affinde sig med, at hun er lige så meget 'gæst' som alle de andre børn. Affinde sig med, at de voksne kommer og går, og at de andre børn har brug for voksen-opmærksomhed lige så meget, som hun selv har. Men det betyder også, at Lille Lises sproglige verden er blevet langt større. Ikke alene er hun omgivet af mange flere mennesker, som kommunikerer med hende eller med helt andre. Daginstitutionen har også indrettet alle de rum, hun færdes i med tanke på sprog. Her er kunstbilleder og tegninger på væggene, plakater med trykt skriftsprog, fotos med håndskrevne undertekster, kasser og hylder med billedbøger, klæ'ud-tøj, legetøj, spil, andre børns hjemmefra medbragte legetøj osv. osv. Når barnet skiftes i puslerummet eller går på toilettet selv, sidder i en lille hule eller hjælper til i køkkenet, ja så har de voksne tænkt på, hvilke tegn barnet skal møde i enhver situation. Institutionen er det fælles pædagogiske børnekammer. Det sproglige pulterkammer Ind imellem kan institutionsrummet dog snarere minde om et pulterkammer, hvor det kan være svært for øjet eller øret at finde ro. I vores iver efter at stimulere børnenes sproglige udvikling, overlæsser vi dem med tilbud, som om det var mængden alene, det drejede sig om. Men børn har også brug for frirum, der kan stimulere deres fantasi og det indre sprog. Under et interview siger en vuggestuepædagog: For en vesterlænding er et rum tomt, for japaneren er det fyldt med muligheder, fordi japanere perciperer åbenbart på en anden måde. De ser ikke væggen, huset slutter ikke med væggen, væggen omslutter ikke, væggen udgør en mulighed, ligesom i deres havekunst. Dér er det sådan sætstykker nærmest, hvor der hele tiden åbenbarer sig et nyt rum. Sådan vil jeg gerne have eller tro, at børn også opfatter rum, nemlig som fyldt med muligheder, og at de selv etablerer rummene. ( ) Vi skal give børn materialer, og vi skal give dem muligheder, men vi skal passe på, at vi ikke besætter rummene og giver dem én betydning, og det tror jeg også gælder sådan noget som dekorationer. Der må være frirum i daginstitutionen, også sproglige frirum. Ind imellem må de voksne tie for at lade hvert barn komme til orde for sig selv. Børnenes indre rum er fyldt med nye muligheder for sprog. Det indre sprog er på japansk vis fyldt med sætstykker, hvor der hele tiden kan åbenbare sig nye rum. Sprog som medlemskort til socialt samvær Hvordan lærer Lille Lise sig bedst at mestre de mange slags sprog? Det gør hun, når hun har fri adgang til at øve sig og til at få en positiv reaktion på de anstrengelser, hun gør sig. Det betyder fx, at der er et højt lydniveau i en daginstitution, fordi både børns og voksnes gøremål hele tiden ledsages af sprog. Når de voksne bruger gøresprog samtidig med, at de udfører deres mange gøremål, så imiterer børnene dem. De gentager og søger samtidig at få den voksnes bekræftelse på, at det virker. Især i vuggestuen er børnene tydeligvis meget glade for og afhængige af den direkte overensstemmelse mellem handling og sprog. Det giver både tryghed og mod til

16 16 GULDGUIDEN Læring i dagtilbud I TEMAER I LÆRING 1 DEN SPROGLIGE DIMENSION I LÆRING AF Herdis Toft at fortsætte med nye øvelser. Sproget bekræfter, at man er en del af det sociale samvær. I børnehaven bliver børnene mere optaget af at opnå en sådan bekræftelse hos de andre børn. Jeg er på besøg i en børnehave i Hirtshals. En drengegruppe ligger på gulvet og kigger i et Beyblades-katalog, som én af dem har med. De peger på billederne, taler og råber i munden på hinanden: Ved du hvad, ham dér han kan lave tigerklo / JA, den der kan den der kan lave tigerklo, og den der kan lave robot- robotangreb / Det er Max's bigdyr / JA, og DEN har jeg den DER den, og DEN er det, er den der / MEN MEN JEG JEG JEG Nikolaj, JEG JEG gider hellere være ham der Tyson / Nej, fordi Tyson han er bare en taber / Tyson? / SÅ SÅ SÅ gider jeg hellere være ham der / Ja ham er ikke en taber / Jo ham ER, det har jeg selv set / Tyson har tabt til mange / MEN MEN MEN men men de der, de der er gode, de der er gode, ikk' oss' / Også vundet mange gange / Jo, jeg har set dem, de var også gode, og jeg jeg / MEENN JEEEGG gider hellere være ham der / Nej, jeg gider hellere være ham der.. En gruppe drenge forsamlet omkring et Beyblades-katalog bruger nok sproget til at udpege, hvad der tales om. Men drengene bruger i endnu højere grad sproget til at få bekræftet deres medlemskab af gruppen og deres interne status i denne. De forhandler sig frem til et fællesskab, og de forhandler i fællesskab. De gentager og godtager dermed den stærkere drengs ytringer, eller de modsiger den svagere drengs. Sproget er som legetøjet et medlemskort til socialt samvær og må bruges med lydhørhed, uanset hvor ophidset man i øvrigt er. Det betyder også, at megen sprogbrug er ritualiseret. Ritualer er i sig selv gentagelser, og ritualer er knyttet til ganske bestemte handlinger i det sociale samvær. Fx er der faste ritualer, når børnene ankommer om morgenen, sidder og spiser sammen, får læst højt af en bog, de på forhånd kender, leger den samme leg, spiller det samme spil igen og igen eller bliver hentet af forældrene om eftermiddagen. Det sanselige sprog Alle slags sprog har en æstetisk dimension. Det betyder, at sproget ikke kun opfanges af hjernen, men også rammer sanserne og dermed hele kroppen. Nogle ord smager ekstra godt, de ligger godt på tungen, og der er en kropslig og sanselig glæde ved at bruge dem: Halleluja, Hurra, Tre-to-en-fuuuld skrue. Iiiisskoldt. Sådanne ord eller replikker kan børn gentage og variere med fryd, alt mens de sanseliggør dem med kroppen. Også denne æstetiske side af sproget har en funktion i samværet mellem børnene. Ofte i form af ritualer. Ordene siges i bestemte sammenhænge og vækker fælles begejstring og en følelse af samhørighed. Sproget gentager sig og fornyr sig Nøglen til forståelse af børns sproglige udvikling er begreberne gentagelse og fornyelse. Børn elsker som sagt gentagelsen, fordi de derved opnår fortrolighed og ejerskab til sproget. Men når de først har opnået dét, elsker de fornyelsen og variationen eller springet. I den vuggestue i Århus, jeg besøgte, kunne et barn springe fra først at synge med på Halleluja i vuggestuens rundkreds i julemåneden over til at råbe Halleluja som hilseceremoni på gaden. I den børnehave i Hirtshals, jeg besøgte, kunne et barn springe fra i børnehaven at læse og synge billedbogen I en skov en hytte lå til at inddrage jægeren herfra i en fortælling om sit eget liv. Sådanne spring er også erkendelsesspring. De forskellige sprog hører ganske vist hjemme i bestemte sammenhænge og situationer, men de kan også flyttes rundt, sådan at helt nye verdener opstår, fx en verden med en billedbogsjæger og en børnehavepige side om side. Denne nye verden er skabt ved hjælp af sprog, og man kan udforske den yderligere ved hjælp af sprog. Barnet er blevet en mester, netop fordi det mestrer at produktudvikle sproget. Og det er måske de voksnes fornemste rolle i relation til børnenes sproglige udvikling: at holde øjne og øren åbne for, hvornår børnene øver sig på at gentage, og hvornår de vover springet til at forny sproget. Den gode pædagog bekræfter på den ene side de sproglige tegns hverdagsbetydning i sit samspil med børnene, fx når hun spørger: Skal du ha' mere mælk? alt mens hun løfter mælkekartonen over mod et barn. På den anden side står den gode pædagog på spring til at bekræfte de mulige nye betydninger, vi mennesker kan give de sproglige tegn, fx når hun med store armbevægelser hilser tilbage til barnet på gaden med et glad Halleluja. Børn vokser ganske vist op i en verden, som allerede er fyldt med færdige tegn. Men det er en verden af tegn, af sprog, som er dynamisk. Børnene kan altså selv være med til at ændre den. Når det sker, følger der som regel et godt fælles og indforstået grin med. A

17 I TEMAER I LÆRING 1 DEN SPROGLIGE DIMENSION I LÆRING AF Mette Nygaard Jensen Hvordan lærer børn sprog? Om hvordan børn tilegner sig talesproget og skriftsproget, og hvilken rolle dagtilbuddene spiller i børns sproglige udvikling. Børns sprogtilegnelse begynder endnu før de er født og fortsætter op gennem barndommen. 0-6 årsalderen er en vigtig periode i denne udvikling. Der findes forskellige teorier om, hvordan børn tilegner sig sprog. Nogle argumenterer for, at børn er født med særlige forudsætninger for at lære sprog (nativisterne, fx Chomsky). Andre mener, at sproget udvikles på samme måde som andre kognitive færdigheder (fx Piaget), og atter andre lægger vægt på den sociale interaktion som det centrale led i sprogtilegnelsen (fx Bruner). Disse teorier adskiller sig især fra hinanden på spørgsmålet om, hvor stor en betydning henholdsvis arv og miljø har for sprogtilegnelsen. I Guldguiden går vi ud fra den forståelse, at mennesket er født med en evne til at lære sprog, men at miljøet, herunder den pædagogiske kultur samtidig er helt afgørende for en normal sprogudvikling. Børn tilegner sig sprog i samspil med andre. I samtalen med de voksne om hverdagens gøremål, gennem planlagte sprogstimulerende aktiviteter, og i legen med de andre børn. Børns sprog påvirkes både af, hvor meget sprog, de møder, og kvaliteten af det. Ifølge Hagtvet (2004) udvikler de fleste børn et funktionelt talesprog, uanset hvordan omgivelserne bruger sproget over for dem. Men noget tyder på, at et stimulerende miljø, hvor barnets omsorgspersoner taler med barnet og bruger et sprog, der er tilpasset barnet, læser bøger og synger sange og i det hele taget giver barnet mange muligheder for at høre og bruge et varieret sprog, er en forudsætning for udviklingen af mere avancerede sproglige færdigheder, fx evnen til at bruge sproget problemløsende og uafhængigt af situationen her og nu. Fra 3-4 års alderen bliver samspillet med andre børn stadig vigtigere for sprogudviklingen, men de voksne har stadig en væsentlig rolle at spille (Høigård 2001). Sproget i brug og sproget som system Tilegnelse af sprog indebærer i grove træk at lære selve sprogsystemet (form og indhold), og lære hvad sproget bruges til og hvordan. At lære sprogets system handler dels om at lære, hvad ord betyder isoleret og i sammenhæng (indhold), og dels om hvordan ordene er bygget op af enkeltlyde, hvordan ord dannes og bøjes, og hvordan ord sættes sammen til grammatisk korrekte sætninger (sprogets form). At lære, hvad sproget bruges til og hvordan, handler for det første om at lære at bruge sprogets forskellige funktioner; fx lære at fortælle noget, opnå noget eller påvirke nogen, udtrykke sig selv og sine egne tanker og følelser, få og opretholde kontakt, lege med sproget og få gode oplevelser gennem sproget, betragte sproget udefra og kunne tale om det (Høigård 2001). Derudover må børnene lære at tage initiativ til og opretholde en samtale, tage ordet og give andre ordet, forstå samtalepartnerens kropssprog, vurdere, hvor meget relevant baggrundsviden, samtalepartneren har, og tilpasse sit sprog efter det. Børnene må også lære, at den sociale sammenhæng, samtalen finder sted i, fx hvem man taler med, har indflydelse på, hvad der kan tales om, og hvilke ord og sætninger, der må bruges. I nogle tilfælde kan det være mest effektivt at sige giv mig bolden, mens det andre tilfælde kan være mere hensigtsmæssigt at spørge: må

18 18 GULDGUIDEN Læring i dagtilbud I TEMAER I LÆRING 1 DEN SPROGLIGE DIMENSION I LÆRING AF Mette Nygaard Jensen jeg få bolden? eller må jeg bede om bolden? Fortællekompetence Sprogtilegnelse handler også om at forstå og selv producere sammenhængende tekster eller fortællinger som en del af en dialog eller en længere monolog. Ordet fortælling bruges om mange teksttyper, både mundtlige og skriftlige, og dækker over forskellige genrer, fx opdigtede hændelser, eventyr og historier eller egne beretninger om virkelige hændelser. Når små børn fortæller om noget, de har oplevet, er det den voksne, der styrer samtalen. Gradvist udvikles barnets fortællekompetence, så det til sidst kan fortælle sammenhængende uden støttende spørgsmål fra en voksen (Høigård 2001). Denne udvikling fortsætter op i skolealderen. At fortælle (og forstå) en sammenhængende fortælling indebærer, at barnet kan strukturere en fortælling, hvor de enkelte hændelser overordnet hænger sammen og følger efter hinanden i tid (typisk med en indledning, en midterdel og en afslutning), og at barnet ved hjælp af sproget kan binde ord og sætninger sammen. At fortælle noget for nogen, der ikke kender indholdet fra tidligere, forudsætter desuden, at barnet kan bruge sproget situationsuafhængigt, at barnet kan tage modtagerens perspektiv, og at barnet kan fortælle uden dialogstøtte, dvs. uden opklarende spørgsmål fra den, der lytter (Høigård 2001). Situationsuafhængig brug af sproget betyder, at det, der tales om, ikke er bundet til en fælles her-og-nu-oplevelse. I daglig tale bruges sproget ofte situationsafhængigt. Når børnehaven er på tur i skoven og ser en død fugl, er det nok at pege på fuglen og sige den er død. Så forstår de andre, hvad der tales om. Hvis barnet senere skal fortælle sine forældre om oplevelsen, må der imidlertid flere informationer til, hvis forældrene skal forstå, hvad den refererer til, og de må også have at vide, at børnehaven var i skoven. For oplevelsen, der skal fortælles, er ikke længere bundet til en fælles her-og-nu-oplevelse. Dette hænger tæt sammen med at tage modtagerens perspektiv. Forældrene har ikke samme baggrundsviden som barnet, fordi de ikke var med i skoven. Derfor må de have flere oplysninger. I en sammenhængende fortælling må der altså tages hensyn til modtagerens forudsætninger og baggrundsviden. Og fortællingen må kunne forstås uafhængigt af en fælles her-og-nu-oplevelse. Det betyder, at fortælleren må vurdere, hvilke forudsætninger, modtageren har for at forstå det, der bliver fortalt, og hun må ved hjælp af sproget forklare den situation, fortællingen skal forstås på baggrund af. Alt det, der skal formidles, må udtrykkes ved hjælp af ord. En beretning om oplevelsen med den døde fugl i skoven kan således lyde: i dag var vi på tur i skoven med børnehaven, og der så vi en død fugl. Fortællekompetence udvikles gennem samtaler og historier Dagtilbuddene kan være med til at støtte udviklingen af børns fortællekompetence på flere måder. Først og fremmest ved at skabe muligheder for, at børnene selv kan fortælle, for børn lærer at fortælle ved at fortælle. Samtaler, hvor børnene fortæller og den voksne stiller uddybende spørgsmål, hjælper børnene til tage modtagerens perspektiv; og samtaler om, hvad der skal ske før en aktivitet, og bagefter hvad der er sket, kan være med til at udvikle børnenes færdigheder i at fortælle om noget, der ikke er bundet til situationen her og nu. Flere KiD-projekter giver eksempler på, hvordan eventyr, billedbøger, drama og børnenes egne fortællinger og genfortællinger bruges i dagtilbud til at styrke børns fortællekompetence, herunder brug af Hver morgen er der morgensamling med sang i vuggestuen. Ved morgensamlingen giver pædagogen børnene mulighed for på skift at vælge, hvilken sang der skal synges. Børnenes valg støttes med bøger, hvor rim, remser og sange er illustrerede med farvebilleder. Emilia peger i sangbogen og siger edderkop. Pædagogen sætter ord på Emilias ønske med sætningen Emilia vil gerne have, at vi synger Lille Peter Edderkop. Emilias ønske indfries, og sangen synges. Emilia deltager i sangen med stor nydelse. Hun har endnu engang konstateret, at det nytter noget at kommunikere sine ønsker og behov til omverdenen. (Fra bogen Kan man spise huller, der er skrevet på baggrund af KiD-projektet: Børns sproglige kompetencer og læringskultur, i Århus Kommune).

19 19 situationsuafhængigt sprog. Men også leg med andre børn som rollelege, fjernsyn, video og computer kan være med til at understøtte børns voksende fortællekompetence. Skriftsproget i dagtilbud Børn lærer normalt ikke at læse på samme spontane måde, som de lærer at tale. Ganske få børn har ikke brug for særlig meget hjælp, men de fleste har brug for hjælp, formelt eller mere uformelt. At lære at læse og skrive er normalt noget, der hører til i skolen, men med indførelsen af de pædagogiske læreplaner i dagtilbud lægges der op til, at skriftsproget allerede skal ind i børnehaven. Tanken er dog ikke, at der skal indføres formel læse- og skriveundervisning, men snarere at børnene skal stifte bekendtskab med skriftsproget allerede i børnehaven, og at deres forudsætninger for at tilegne sig skriftsproget styrkes. Børn kan stifte bekendtskab med skriftsproget gennem bøger; når de får læst op, når de selv sidder med bøgerne og læser, eller når de ser de voksne læse. Men også børnenes egne skriverier, såkaldt legeskrivning, hvor børnene lader som om de skriver, enten med kruseduller eller med rigtige bogstaver, giver børnene en god indføring i skriftsproget (Hagtvet 2004). Det samme gør børnenes egne fortællinger, der skrives ned af en voksen. Gennem leg med rim og remser og andre aktiviteter, der styrker børns sproglige opmærksomhed, fx opmærksomhed på, at kat rimer på hat, og at sol og slange begynder med samme lyd, stifter børnene måske ikke umiddelbart bekendtskab med skriftsproget, men deres forudsætninger for at lære at læse og skrive styrkes (Elbro 2001). Det ser ud til, at børn som regel klarer sig godt i den første læseindlæring, hvis de allerede i børnehavealderen kender mange bogstaver, og hvis de selvstændigt har beskæftiget sig med bøger og skrift. Faktisk er kendskab til bogstaver den færdighed i førskolealderen, der bedst forudsiger, hvordan det går i den første læseudvikling (Elbro 2001). Til gengæld er det usikkert, om børn får en lettere læsestart, hvis de bliver undervist i bogstaver allerede i børnehaven. Bogstaver alene gør det ikke. Der må også være opmærksomhed på de enkelte lyde i ordene. Lidt på samme måde er det med bøger og oplæsning. Flere internationale undersøgelser har vist, at der en sammenhæng mellem, hvor meget børn får læst op i førskolealderen, og hvor let de har ved at lære at læse senere hen, men sammenhængen er ikke så stærk, som man måske kunne tro (Elbro, 2001). Tilsyneladende har det større betydning for børns senere læsefærdigheder at inddrage børnene aktivt i oplæsningen ved at få dem til at svare på spørgsmål til historien og selv fortælle dele af historien, eller ved at snakke om ordene, hvad der står, og hvordan de lyder. Dette betyder ikke, at oplæsning ikke er vigtigt. Der er stadig mange gode grunde til at læse op, også selvom det ikke umiddelbart giver børnene en lettere læsestart. Men det kan måske være en god idé, sommetider at ændre lidt på oplæsningsformen. A Litteratur: Elbro, C. (2001). Læsning og læseundervisning. København: Gyldendal. Hagtvet, B. E. (2004) Språkstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Oslo: Cappelens Forlag. Høigård, A. (2001). Barns språkutvikling. Muntlig og skriftlig. 3. oplag. Universitetsforlaget. Karmiloff-Smith, A. og Karmiloff, K. (2002). Barnets veje til sprog. København: Gyldendal. Et eksempel på, hvordan man kan arbejde med historier i børnehaven Børnehaven Regnbuen i Løkken-Vrå kommune har i en periode læst eventyrene Askepot og Hans og Grethe flere gange for de 3-4 årige børn. Efter hver oplæsning har børnene og de voksne i fællesskab genfortalt eventyrene ud fra billederne. På et tidspunkt er børnenes genfortællinger blevet optaget på diktafon og efterfølgende skrevet ud. Børnenes fortællinger er herefter skrevet på nogle billeder, som børnene har lavet ud fra eventyrene, og billederne er blevet hængt op i børnehøjde, så børnene kan genfortælle eventyrene for hinanden og for forældrene. Sideløbende med oplæsningerne har børnene haft mulighed for at lege i et såkaldt eventyrrum med udklædningstøj og andre rekvisitter. Personalet i Regnbuen har oplevet, at aktiviteterne har været udviklende for børnenes evne til at fortælle, både mundtligt og visuelt gennem historier, som de voksne har skrevet ned, og gennem tegninger, som børnene har lavet.

20 20 GULDGUIDEN Læring i dagtilbud I TEMAER I LÆRING 1 DEN SPROGLIGE DIMENSION I LÆRING AF Mette Nygaard Jensen 1.3 Sprogtilegnelse i hverdagens aktiviteter I børnehaven er der uendelig mange muligheder for at skabe rum for børns sprogtilegnelse. Det er Børnehaven Hyttefadet kommet frem til gennem deres arbejde med at gøre sprogstimulering til en integreret del af både planlagte og spontane aktiviteter i hverdagen. En pige på år sidder og kigger i bogen Lotte hos tandlægen. En pædagog ser hende og går hen og spørger, om pigen vil læse bogen for hende. Pigen svarer nej og rækker pædagogen bogen, dig skal, siger hun. Pædagogen begynder at fortælle om billederne og spørger, om pigen har været hos tandlægen. Senere kommer to ældre piger til og snakker med om bogen og deres egne oplevelser. Eksemplet stammer fra Børnehaven Hyttefadet, der som en del af Løkken-Vrå kommunes projekt om at kvalificere arbejdet med at indføre pædagogiske læreplaner i dagtilbud, har haft fokus på børns sproglige udvikling. Børnehaven lægger vægt på, at sprogstimulering skal være en integreret del af hverdagen i institutionen og tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige færdigheder, dets motivation og interesser. Personalets opgave bliver hermed at tænke sprogudvikling ind i de daglige aktiviteter, både de planlagte og de, der opstår spontant. Det forudsætter desuden, at pædagogerne bliver bevidste om, hvad det enkelte barn og gruppen som helhed har af behov for input og stimulering, så de kan udtrykke sig verbalt (Hyttefadet s. 5). Fokus ligger på sprogets funktioner og indhold. Det vigtigste er ikke, om barnet taler rent, men om det kan bruge sproget i forskellige sammenhænge. Det er derfor børnenes kommunikative kompetencer, der primært skal stimuleres. Spontane og planlagte aktiviteter For at personalet skal kunne nå rundt om alle børn, har børnehaven tilrettelagt det pædagogiske arbejde, så der er tid til både spontane, børnestyrede aktiviteter og planlagte, voksenstyrede aktiviteter. Begge typer af

21 21 aktiviteter bygger på nærvær og omsorg, og legen vægtes højt. Eksemplet med den lille pige er et eksempel på en spontan aktivitet, hvor en pædagog er opmærksom på et enkelt barns interesse og behov her og nu og griber situationen til at stimulere barnets sprog ud fra barnets sproglige niveau. I denne situation kan pædagogen støtte barnets udvikling helt på barnets præmisser. Planlagte aktiviteter kan være for blot en lille gruppe børn med udgangspunkt i deres særlige interesser og behov, eller de kan være for alle børn delt i små eller store grupper. Fordelen ved små grupper er, at de giver bedre mulighed for fordybelse, nærvær og hensynstagen til det enkelte barn. Til gengæld giver den store gruppe samhørighed og følelsen af at være en vigtig del af gruppen. Et eksempel på en planlagt aktivitet for en mindre gruppe børn er et gymnastiksalsprojekt for de 4-5 årige drenge. Gennem sanglege, rim og remser, og lege, hvor børnene bruger kroppen, ønsker personalet at styrke børnenes brug af sproget og deres begrebsudvikling, særligt begreber om kroppen og begreber som over, under, foran og bag. I dagene efter er pædagogerne opmærksomme på at snakke med børnene om, hvad de lavede i gymnastiksalen og få børnene til at benævne kropsdelene. Det er med til at slå begreberne fast. En andet eksempel på en planlagt aktivitet er et forløb med gåture rundt i byen for de kommende skolebørn. På gåturene tager børnene billeder af det, de ser, og hjemme igen fortæller de om billederne og placerer dem på et kort over byen. Børnene besøger også Falckstationen og kirken. Når børnene oplever nye ting og samtidig får mulighed for at tale om det, de oplever eller har oplevet, er der grobund for, at de kan tilegne sig nye ord og begreber. Når de hjemme i børnehaven igen fortæller om, hvad de har oplevet, er det samtidig en øvelse i at fortælle om noget, der ikke er bundet til situationen her og nu. Endelig giver turene mulighed for at øve sproget i brug, fx at modtage kollektive beskeder, vente på tur og række hånden op. På rette vej? Gennem arbejdet med læreplaner med fokus på sprog er personalet i Hyttefadet blandt andet kommet frem til, at der er uendelige muligheder for at skabe rum for børns sprogtilegnelse, og at arbejdet med sprogudvikling også påvirker andre udviklingsområder end lige sprog, blandt andet sociale og personlige kompetencer. Børnehaven har ikke forsøgt at måle, hvordan indsatsen har påvirket børnene sprogligt, men ved at snakke med børnene om de aktiviteter, der har fundet sted, og ved at observere børnenes leg, ser pædagogerne efter tegn på, om det enkelte barn er på rette vej. Tegn kan være, om børnene bruger nye begreber, og om de kan fortælle om, hvad de har hørt eller oplevet. Også forældrenes observationer og respons indgår i dokumentationen. Selve processen i de planlagte aktiviteter er blevet dokumenteret gennem billeder, tekster og børnenes egne produktioner. A

22 22 GULDGUIDEN Læring i dagtilbud I TEMAER I LÆRING 1 DEN SPROGLIGE DIMENSION I LÆRING AF Mette Nygaard Jensen 1.4 Lad ord følge handling Pædagogisk personale i vuggestuer og dagpleje kan være med at til støtte børnenes sprogtilegnelse ved at lade ord følge handling og ved at følge op på børnenes initiativ til dialog og fælles opmærksomhed. At lade ord følge handling, at støtte børnenes opmærksomhed og at møde børnene sprogligt på deres præmisser er nøglesætninger i arbejdet med de små børn i vuggestuen. Det mener Peter Clausen, der har været ansvarlig for et udviklingsprojekt i Århus om 0-3 årige børns opmærksomhed og kommunikative kompetencer. Formålet med projektet har været at integrere praktisk og videnskabeligt baseret viden og derigennem inspirere til videreudvikling af den pædagogiske praksis. Metodisk er det blevet gjort ved, at videooptagelser af hverdagssituationer i to vuggestuer er blevet analyseret ud fra en teoretisk viden om børns udvikling af opmærksomhed og kommunikative kompetencer og efterfølgende diskuteret med personalet i vuggestuerne. Dette er der kommet en bog og en video ud af, rettet mod pædagogisk personale og andre interesserede. I bogen og videoen, der har fået titlen Kan man spise huller? er der en række konkrete eksempler på, hvordan børn i vuggestuealderen tilegner sig sprog, og hvordan det pædagogiske personale kan være med til at støtte sprogtilegnelsen i hverdagen. Jeg vil trække nogle af eksemplerne frem her. Sæt ord på handlinger I bogen Kan man spise huller? (s ) beskrives en situation, hvor en pædagog hjælper et barn på to år med at få vasket hænder. Undervejs sætter pædagogen ord på genstande og på det, hun gør, fx så tager jeg sæben og nu lukker jeg op for vandet. Ifølge Peter Clausen og Anne Nielsen, der har skrevet bogen, styrker dette børnenes begrebsudvikling, fordi ordene bliver gennemskuelige, når de knyttes til en fysisk handling. Noget andet, forfatterne lægger vægt på i håndvasksituationen, er den fælles opmærksomhed, barnet og pædagogen har på det, de gør. Børns og voksnes fælles opmærksomhed på en handling eller en genstand er ifølge Clausen og Nielsen barnets væsentligste grundlag for at forstå, at sproget er et system af lydlige symboler for blandt andet konkrete genstande og handlinger, og det er samtidig den væsentligste motivationsfaktor for selv at tilegne sig ord (Kan man spise huller? s. 20). I det omtalte eksempel beskrives det som en fordel, at barnet ikke behøver dele den voksnes opmærksomhed med andre børn. Byg videre på børnenes sproglige udtryk I et andet eksempel fra bogen og videoen illustreres det, hvordan børns sproglige udvikling kan støttes, når de voksne sætter ord på handlinger og bygger videre på børnenes forsøg på at udtrykke sig. Eksemplet stammer fra en spisesituation i en af de medvirkende vuggestuer. På et tidspunkt hører drengen Casper en pædagog sige, at skålen med øllebrød er næsten tom. Casper gentager ordet

23 23 tom. Pædagogen griber Caspers udspil og gentager den fulde sætning. Casper siger nu helt tom og efter pædagogens tredje gentagelse af sætningen siger han, næsten helt tom. Ifølge Peter Clausen og Anne Nielsen, bygger pædagogen her et stillads omkring barnets sprogtilegnelse (dette kaldes også scaffolding). Pædagogen demonstrerer en sproglig vending, som Casper imiterer (gentager). Imitation er her ikke lig med passiv efterabning, men ses som et redskab, barnet bruger til at nå til selvstændig mestring af det pågældende sproglige udtryk. Viljestyret opmærksomhed Det sidste eksempel, jeg vil trække ud fra projektet, stammer også fra den omtalte spisesituation. Drengen Casper begynder at tale om nogle billeder, der hænger på væggen, og pædagogen går med på samtalen og stiller spørgsmål, fx hvad er der på billederne?, og drengen på billederne er glad. Hvordan ser du ud, når du er glad? (Kan man spise huller? s. 20). Ved at følge op på Caspers opmærksomhed på billederne og skabe en dialog omkring dem, er pædagogen ifølge Peter Clausen og Anne Nielsen blandt andet med til at støtte barnets viljestyrede opmærksomhed. Viljestyret opmærksomhed handler om, at barnet kan fokusere vedholdende på noget og kan rette opmærksomheden mod det, der er mest relevant i en given situation. Dette er blandt andet en væsentlig forudsætning for tilegnelse af kommunikative kompetencer. Sprogtilegnelse gennem aktiviteter voksne sætter i gang Ovenstående eksempler viser, hvordan personalet i vuggestuen kan støtte børnenes opmærksomhed og sproglige udvikling ved at være opmærksomme på, og gribe børnenes selvigangsatte sproghandlinger. Projektet har dog også flere eksempler på voksenigangsatte forløb, som kan støtte børns opmærksomhed og virke sprogstimulerende. En maleaktivitet, hvor der sættes ord på genstande og farver, kan fx være med til at styrke børnenes ordforråd, og et rytmikforløb med sanglege gør det muligt for børnene at koble sproget med kropslig handling, hvilket ifølge Clausen og Nielsen især har betydning for børnenes forståelse af udsagnsord (fx hoppe, løbe og kravle) og forholdsord (fx op og ned). Samtidig vil ordene i rim, remser og sange ofte blive udtalt tydeligere end i almindelig tale, og det kan være en hjælp, når børnene tilegner sig nye ord og skal finde ud af, hvordan de udtales. Videnskabeligt baseret viden i den daglige praksis Personalet i de to vuggestuer, der har været med i projektet, synes generelt, de har fået meget ud at projektforløbet, hvor praktiske eksempler fra hverdagen er blevet optaget på video og analyseret ud fra en teoretisk viden om sprog og sprogtilegnelse og efterfølgende diskuteret på møder mellem projektkonsulent Peter Clausen og det pædagogiske personale i vuggestuerne. Lederne og to pædagoger, der efter projektet er blevet spurgt om deres erfaringer med at integrere teori og praksis, peger blandt andet på, at den nye viden, de har fået om børns sprogtilegnelse, har haft betydning for den måde, de er sammen med børnene på. Blandt andet er de blevet mere bevidste om at tage imod børnenes invitationer til fælles opmærksomhed på en genstand, og de er blevet bedre til at tale om det, der interesserer børnene og sætte ord på forskellige handlinger, fx når børnene får tøj på i garderoben. Også i tilrettelæggelsen af nye aktiviteter inddrages den teoretiske viden om børns sprogtilegnelse. En pædagog fortæller, at hun har indført en navnesang i morgensamlingen, som hun mener, styrker børnenes fælles opmærksomhed og sprog. Endelig nævner personalet, at de gennem projektet har fået en ny, fælles viden, som er et godt udgangspunkt for faglig refleksion og faglige tilbagemeldinger på hinandens arbejde (Århus 1 s. 5). A

24 24 GULDGUIDEN Læring i dagtilbud I TEMAER I LÆRING 1 DEN SPROGLIGE DIMENSION I LÆRING AF Herdis Toft 1.5 Børns gøremål og gøresproget I daginstitutioner er både voksne og børn optaget af mange hverdagslige gøremål. Man dækker bord, spiser, går tur, leger, læser højt, skifter bleer, tager støvler af osv. I alle disse situationer bruger man sprog. Gøresprog som fortæller, hvad man gør. Med gøresprog udpeger man de handlinger, der udføres. En sådan sprogbrug har sine særlige kendetegn. Det er et professionelt sprog, som børn lærer sig at bruge i deres samvær med de voksne. Og det er en sprogbrug, som har både fordele og ulemper. Men hvad vil der ske, hvis pædagoger holder op med at bruge gøresprog? I daginstitutioner er der mange gøremål for både børn og voksne. De kan groft sagt sorteres i tre slags: (1) voksnes egne gøremål, (2) børns egne gøremål og (3) voksnes og børns gøremål sammen. Vi bruger ofte talesproget som en ledsager til de handlinger, vi udfører. Derfor har de tre slags gøremål også et særligt sprog tilknyttet, nemlig et gøresprog, som fortæller, hvad der gøres. Sproget udpeger handlingen. Når voksne og børn sammen gør i sprog Når voksne er optaget af deres egne gøremål, bruger de det hverdagslige voksensprog. Når voksne og børn er optaget af de samme gøremål, forsøger de hver især at tilpasse deres sprog til situationen. De voksnes stemme skifter klangfarve, tonen bliver lysere og slutter i en stigning. De voksnes tale bliver langsommere og mere pointeret i korte, tydelige sætninger eller det, man kalder sætningsemner. Med store kropslige bevægelser understreger de yderligere ordenes betydning. De voksne benytter i sådanne tilfælde et pædagogisk sprog, det vil sige et sprog specialiseret til brug i daginstitutioner og skoler, hvor voksne kommunikerer professionelt med børn. Børnene søger omvendt i deres tale at kopiere de voksnes sprog, idet også de forsøger at sætte tempoet ned og tydeliggøre talen. Især i vuggestuen oplever man, hvorledes både voksne og børn tillige bekræfter udsagn ved at gentage og eventuelt korrigere dem. Jeg er i en vuggestue i Århus. Pædagogen sidder ved den sidste dreng, der snart bliver hentet. Han leger med en bil og siger: Biler biler den kør. Pædagogen svarer: Ja nu kører den. Drengen: Den kører der der den kører ind ad bakken. Pædagogen: Den kører ned ad bakken. Især voksne overholder så vidt muligt de regler for samtale, som man kalder turtagningsregler. Det er uskrevne regler, som fx angiver, at man ikke taler i munden på hinanden, at man respekterer andres taleret, og at man med nik og anden støtte bekræfter hinanden i det fællesskab, en samtale er udtryk for. Børnene lærer sig altså også, at der er en forventning om overholdelse af sådanne regler, når de samtaler med voksne i institutioner. Når børn gør sammen i sprog Når børnene er optaget af deres egne gøremål i indbyrdes leg, er sproget også en ledsager til handlingen. Det kan være den hand-

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide Pædagogisklæreplan Institution: Dagplejen År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Pædagogisk leder : Marianne Heide Bestyrelsesformand: Dorte Skovlund. Evaluering af læreplansmål fra 1.4

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet

Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet Indhold AFDELINGENS LÆREPLAN 2015 / 2016... 3 SKEMA TIL BRUG FOR MEDARBEJDERNES BESKRIVELSE AF LÆREPLANSTEMA... 11 RefHeading Toc424734885 1 2 Åbyhøj Dagtilbud

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit s dagpleje Birgits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit Müller Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere