Velfærdsteknologisk Innovation 9 gode eksempler

Transkript

1 Velfærdsteknologisk Innovation 9 gode eksempler

2 Velfærdsteknologisk innovation 9 gode eksempler Redaktion: Praktikant Søren Lund Jensen soeren.jensen1@stab.rm.dk Konsulent Bent Berthold Schultz bent.schultz@ps.rm.dk METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N

3 Forord Metodecentret har både i 2012 og 2013, på vegne af Den Administrative Styregruppe for Social og Specialundervisningsområdet (DASSOS), indsamlet gode eksempler på effektiviserende innovationstiltag fra kommunerne og regionen i Midtjylland. Eksemplerne er blevet samlet i tre inspirationskataloger på områderne for hhv. børn og unge, udsatte og sindslidende og handicappede, som blev præsenteret på DASSOS konferencer i november 2012 og Metodecentret har været ansvarlig for at redigere de fremsendte forslag. Da der begge år har været et gennemgående fokus på at sikre kendskab til de velfærdsteknologiske løsninger, der er afprøvet, har Metodecentret valgt at samle de bidrag fra katalogerne fra 2013, der beskriver erfaringerne med velfærdteknologiske løsninger. I dette katalog er de velfærdsteknologiske bidrag således samlet på tværs af målgrupper for at give et overblik over, hvad det sker på området i de midtjyske kommuner og Region midtjylland. Metodecentret har ud over dette katalog også oprettet et netværk for alle medarbejdere, der arbejder med at udvikle, afprøve og implementere velfærdsteknologi. I netværket er der mulighed for at dele erfaringer med andre. Til netværket er knyttet en hjemmeside, der findes på: Kataloget er tænkt som en inspirationskilde til ledere og medarbejdere, der står overfor at skulle eller er i gang med at tage velfærdteknologiske løsninger i brug. Eksemplerne i kataloget giver læseren et indblik i både de kvalitative og ressourcemæssige aspekter ved brugen af de velfærdsteknologiske løsninger. Der er derudover mulighed for at kontakte de enkelte kommuner med henblik på at høre mere om deres konkrete erfaringer. Metodecentret vil gerne takke ledere og medarbejdere i kommunerne og regionen for samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af katalogerne. Metodecentret November 2013

4 1. Projekt kognitive hjælpemidler... 1 I Herning Kommune på Center for Kommunikation har man igangsat et projekt, der skal indsamle og formidle viden om kognitiv funktionsnedsættelse. Projektet sætter fokus på, hvilke IT hjælpemidler der eksisterer, og hvordan de kan hjælpe borgere med kognitiv funktionsnedsættelse til bedre at kunne mestre eget liv. 2. Velfærdsteknologi på Stefanshjemmet... 4 I Aarhus Kommune har man på Stefanshjemmet afprøvet forskellige velfærdsteknologiske løsninger til at give borgere bedre pleje og omsorg og samtidig skabe et bedre arbejdsmiljø. Det betyder, at personalets ressourcer kan anvendes mere effektivt. 3. Afprøvning af automatisk badekabine... 8 Horsens Kommune har afprøvet en automatisk badekabine til 10 ældre og 8 multihandicappede borgere. Resultatet er, at selvom borgere og medarbejdere oplever en kvalitativ forbedring i forbindelse med badesituationen, står den økonomiske investering i badekabinen ikke mål med den ressourcemæssige besparelse, der opnås. 4. Spiserobot til borgere med fysiske handicap Horsens Kommune har afprøvet spiserobotter til et antal botilbudsbeboere. Afprøvningen viste, at beboerne føler en større grad af værdighed og selvværd i hverdagen ved at bruge spiserobotten. Samtidig bruger personalet mindre tid til at hjælpe i forbindelse med spisningen. 5. Projekt Virtuel Bostøtte I Aarhus, Viborg, Herning, Randers og Favrskov Kommune har man gennem Projekt Virtuel Bostøtte opnået de første gode erfaringer ift. at tilbyde internet og mobilbaseret bostøtte som supplement til den almindelige bostøtte. Dermed får man mulighed for at tilbyde en mere differentieret støtte tilpasset den enkelte borgers behov. 6. SMS Frivillighed I Horsens Kommune er man, i forbindelse med øget fokus på inddragelse af frivillige til løsninger af opgaver på velfærdsområdet, i gang med at teste en fleksibel SMS løsning i et forsøg på at indfange nye målgrupper til frivilligt arbejde i kommunen. Erfaringerne er indtil videre sparsomme, men gode. 7. Idéhåndteringssystemet Loop I Horsens Kommune har man indenfor driftsområdet Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte sat særligt fokus på at fremme innovationskulturen. I den forbindelse har man gennemført et pilotprojekt med det webbaserede idéhåndteringssystem Loop, hvor alle medarbejdere indenfor dette område har fået mulighed for at dele og drøfte egne, såvel som kollegers, idéer til forbedringer. 8. Virtuel Kommunikationsløsning ved Horsens Kommunes Specialvejledning.. 23 Horsens Kommune implementerer en virtuel kommunikationsløsning ved sin Specialvejledning. På baggrund af et succesfuldt forsøgsprojekt forventer kommunen, at løsningen både vil bidrage med et nyttigt supplement til hjemmebesøg hos borgerne og samtidig effektivisere driften. 9. ipads i undervisning af unge med særlige behov I Viborg Kommunes STU har man etableret et projekt, der afprøver om de unge ved hjælp af ipads kan støttes bedre i hverdagen. Projektet bidrager med at løse opgaver, der ellers kræver menneskelige ressourcer, og brugen af ipad en er på flere måder en forbedring af elevernes hverdag. Der er en forventning om, at de unge bliver mere selvhjulpne i fremtiden og dermed vil have behov for færre i støttetimer.

5 1. Projekt kognitive hjælpemidler I Herning Kommune på Center for Kommunikation har man igangsat et projekt, der skal indsamle og formidle viden om kognitiv funktionsnedsættelse. Projektet sætter fokus på, hvilke IT hjælpemidler der eksisterer, og hvordan de kan hjælpe borgere med kognitiv funktionsnedsættelse til bedre at kunne mestre eget liv. Hvad går den nye løsning ud på? I relation til det landsdækkende fokus på velfærdsteknologi har man i Herning Kommune, på Center for Kommunikation, valgt at sætte fokus på kognitive IT hjælpemidler. Dette valg er truffet på baggrund af oplevede behov på centret og projektet knytter an til et projekt på en søsterinstitution CRS i Odense (Region Syddanmark), som i perioden gennemførte et projekt omhandlende velfærdsteknologi til rehabilitering af voksne med kognitive funktionsnedsættelser. Center for Kommunikation oplever i lighed med projektet på Fyn, at der findes mange udviklede produkter, som kan kompensere for kognitive funktionsnedsættelser, men på trods af denne viden, er det er yderst begrænset, hvor mange borgere med kognitive funktionsnedsættelser, der i dag bliver kompenseret med velfærdsteknologiske og kognitive hjælpemidler i deres hverdagsliv. Dette skyldes bl.a. manglende viden hos fagpersoner om mennesker med kognitive funktionsnedsættelser og om eksisterende teknologi. Det skyldes manglende ressourcer til implementering af hjælpemidler og lovgivningsmæssige problematikker mv. På Center for Kommunikation satses på at etablere et miljø med stor viden om både kognitive hjælpemidler og personer med kognitive funktionshæmninger. I forbindelse med projektet etableres et afprøvnings og demonstrationslokale (showroom), og der vil løbende blive indkøbt lav og højteknologi, som tænkes at kunne kompensere for kognitive problemstillinger på områder som hukommelse, tidsfornemmelse og struktur. Det er tanken i projektet overvejende at have fokus på smart anvendelse af kendt teknologi frem for afdækning af nye teknologiske muligheder. Det er således et meget konkret projekt indeholdende udredning af behov hos den enkelte med funktionshæmning, implementering af hjælpemidler (inkl. undervisning og instruktion) og efterfølgende evaluering af dette. 1

6 På Center for Kommunikation formuleredes i 2010 en mission om at give borgere med særlige behov mulighed for at mestre livet. Formålet med dette projekt er derfor at gøre mennesker med kognitive funktionsnedsættelser bedre i stand til at mestre deres liv. Projektet retter sig i første omgang mod borgere, pårørende og personale ansat i Herning Kommune, men det er håbet, at Center for Kommunikations øvrige samarbejdskommuner også vil kunne få glæde af erfaringerne i projektet. På Center for Kommunikation er ansat en projektmedarbejder, som har kontakt til demenskoordinatorer og øvrige vigtige samarbejdspartnere. Det er tanken at såvel borgere som pårørende og personale kan komme på centret og få demonstreret og prøve disse hjælpemidler. I løbet af efteråret 2013 og i 2014 vil der desuden blive udbudt et antal kurser for personale, som arbejder som støttepersoner i hjemmene og i kommunens institutioner. Hvordan gennemføres løsningen? Der er fra starten kommet konkrete sager ind fra såvel Herning kommune som centrets øvrige samarbejdskommuner, der alle ønsker viden om kognitive funktionsnedsættelser og kognitive IT hjælpemidler. På Center for Kommunikation har vi godt kendskab og god kontakt til disse, men som del af dette projekt skal vi afdække hvorvidt der er flere interesserede parter. Projektet gennemføres af Center for Kommunikations Handicapteknologiafdeling, som i forvejen har stor ekspertise i tilsvarende løsninger inden for ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation) til mennesker med kommunikationsvanskeligheder. Der bliver løbende lavet status på projektets indhold og mål, og der vil afslutningsvis blive skrevet en rapport, der redegør for og dokumenterer projektets forløb og resultater i relation til borgere og kommune. Hvad betyder løsningen for borgerne? Konklusionen i det nævnte pilotprojekt på Fyn er, at implementering af kognitive hjælpemidler i hverdagslivet øger selvstændighedsfølelsen hos mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Samtidig bliver de i stand til at forblive i egen bolig i længere tid, end de ellers ville være blevet. Dette projekt skal således bidrage til at gøre mennesker med kognitive funktionsnedsættelser bedre i stand til at mestre deres liv, og således gøre disse borgere bedre rustet til at leve deres liv, som de ønsker det. 2

7 Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Projektet er finansieret af en pulje til udviklingsinitiativer og velfærdsteknologi inden for ældre, handicap og psykiatri i Herning Kommune. Budgettet for projektet er 1,2 mio. kr. Disse midler skal dække udgifter til projektmedarbejdere, udgifter til indkøb af kognitive hjælpemidler, administrativ bistand og afholdelse af undervisningsdage på Center for Kommunikation. Det er vores formodning, at der er besparelsespotentiale i at samle viden ét sted i kommunen i stedet for at alle institutioner hver især skal opfinde den dybe tallerken, og vi er i projektfasen meget opmærksomme på den overordnede økonomiske forventning om at velfærdsteknologi skal give frontpersonalet mere tid til andre opgaver, og at borgerne kommer til at mestre flest mulige funktioner selv. Kontaktpersoner for yderligere information Carsten Hjelholt Viceforstander, afdelingsleder for Handicapteknologiafdelingen cfkch@herning.dk Trine Würtz Gammelmark Projektmedarbejder, ergoterapeut og journalist cfktg@herning.dk 3

8 2. Velfærdsteknologi på Stefanshjemmet I Aarhus Kommune har man på Stefanshjemmet afprøvet forskellige velfærdsteknologiske løsninger til at give borgere bedre pleje og omsorg og samtidig skabe et bedre arbejdsmiljø. Det betyder, at personalets ressourcer kan anvendes mere effektivt. Hvad går den nye løsning ud på? På Stefanshjemmet bor der 44 voksne borgere i egen lejlighed. Fælles for de 44 borgere er, at de har en erhvervet hjerneskade og/eller fysiske og kognitive funktionsevnenedsættelser. Langt størstedelen af borgerne er kørestolsbrugere og har i deres hverdag stort behov for hjælp i alle livets gøremål, døgnets 24 timer. Med ønsket om at søge løsninger, som kunne give borgerne en bedre pleje og omsorg og skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø, og med ønsket om at kunne opretholde et godt serviceniveau og et godt arbejdsmiljø i forbindelse med reduktioner, har Stefanhjemmet afprøvet en række forskellige velfærdsteknologiske løsninger: Automatisk vendesystem Badestole/ lejer Bidetsæder Spiserobotter Robotter til støvsugning og vask Systemerne løser, hver for sig, forskellige udfordringer og sikrer samtidig både en bedre og mere værdig pleje og omsorg samt et bedre arbejdsmiljø. Det automatiske vendesystem betyder, at borgeren bliver vendt uden at få nattesøvnen forstyrret af nattevagten samtidig med, at løsningen forebygger tryksår/liggesår. Det afprøvede system består af en luftmadras med to separate kamre, som via inteligent styring både kan vende og fastholde borgeren i en given sidelejevinkel eller i rygleje. Badestole giver bedre personlig hygiejne, fordi de gør det nemmere for personalet at komme til/komme rundt og giver borgere større tryghed og komfort i badesituationen. Således bidrager de også til et bedre samlet arbejdsmiljø. Bidetsæder øger den personlige hygiejne og giver dertil borgere mulighed for mere intimitet ved toiletbesøget. De styrker også arbejdsmiljøet. Bidetsæderne installeres på toiletkummen og vasker og tørrer. 4

9 Spiserobotter øger borgerens mulighed for at spise på egne præmisser og ikke være afhængig af hjælp fra personalet. Eksempelvis øges muligheden for at kunne spise i eget tempo og robotterne kan øge borgerens livskvalitet ved at borgeren bliver bedre i stand til at mestre eget liv. Robotterne frigiver tid til, at personalet kan hjælpe der, hvor der er størst behov. Brugen af spiserobotten forudsætter, at maden bliver skåret ud og anrettet mest hensigtsmæssigt på tallerkenen i forhold til robottens bevægelser. Den tidsmæssige gevinst er forskellig fra borger til borger, men kan gøres op i den tid, som personalet ellers skulle bruge på at hjælpe borgeren med indtagelse af maden. Robotterne anvendes til borgere, der har udfordringer med at spise på grund af manglende muskelkraft/lammelse eller kognitiv funktionsnedsættelse. Robotter til støvsugning og gulvvask kan medvirke til at opretholde rengøringsstandarden i givne områder og dermed frigøre tid til, at rengøringspersonalet kan koncentrere sig om flader, som ikke kan klares ved robotteknik såsom kontaktflader. Robotter kan på den måde medvirke til at hæve rengøringsniveauet og sænke smittetrykket. Arbejdet med at implementere forskellige velfærdsteknologiske løsninger på Stefanshjemmet har stået på siden efteråret I dag er alle systemer fortsat i brug. Hvordan gennemføres løsningen? Stefanshjemmet har ønsket at satse bredt på indførelse og afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger. De enkelte løsninger har taget udgangspunkt i en vurdering af, hvilke borgere, der kunne drage fordel af diverse hjælpemidler, og hvordan hjælpemidlerne kunne støtte og styrke den daglige pleje og omsorg og således eventuelt frigive tid til mere pædagogiske indsatser til gavn for borgerne. Forbedringen af det fysiske arbejdsmiljø er taget med i betragtning ligesom etiske overvejelser, overvejelser om styrkelse af borgerens oplevelse af livsmestring og øget grad af intimitet ligeledes har været inddraget. 5

10 Indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger følger stort set samme model: 1. Hvilken teknologisk løsning kan imødekomme vores udfordring? 2. Hvilke borgere vil kunne have nytte af teknologien? 3. Finansiering, projektmidler eller egen drift 4. Udvælgelse og anskaffelse af konkret løsning. Hvilke modeller og løsninger findes? 5. Oplæring af personale anvendelse af teknologien og forståelse for teknologiens muligheder og begrænsninger 6. Reorganisering af arbejdsgange 7. Afprøvning og opsamling af erfaringer 8. Evaluering Hvad betyder løsningen for borgerne? Det er oplevelsen og forventningen, at alle de teknologiske løsninger giver bedre pleje og omsorg, støtter borgeren i at være mere selvhjulpen i dagligdagen og styrker arbejdsmiljøet generelt på Stefanshjemmet. Automatisk vendesystem giver borgeren en roligere nattesøvn. Vendesystemet forebygger tryksårsskader. Badestole og bidetsæder øger den personlige hygiejne, øger værdigheden omkring de intime situationer og giver bedre arbejdsmiljø. Spiserobotter giver større selvhjulpenhed og øger oplevelsen af mestring af eget liv. Støvsuge og gulvvask robotter øger den generelle rengøringsstandard og formindsker muligheden for spredning af smitte. Det er vores umiddelbare oplevelse, at teknologiens og robotternes indtog på Stefanshjemmet, set i et brugerperspektiv har haft en rigtig god effekt. I forhold til spiserobotterne giver borgerne klart udtryk for, at det er godt at kunne indtage måltiderne mere selvstændigt og på egne præmisser. Robotstøvsugerne/gulvvaskerne har vi måtte sætte i drift på tidspunkter, hvor borgerne ikke er til stede, da flere, med god grund, har givet udtryk for, at de larmer. 6

11 Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Ved at indføre systemet bedres nattevagternes fysiske arbejdsmiljø og der bliver frigivet tid til andre formål. Indførelsen af velfærdsteknologi på Stefanshejmmet betyder som sådan ikke, at der er noget vi holder op med at gøre, men det betyder dels, at noget af det vi plejer at bruge personaleressourcer på, nu løses vha. teknologi og dels at opgaver løses på en mere arbejdsmiljøvenlig måde. På den måde betyder teknologiindsatsen, at rutiner i dagligdagen ændrer sig, og at personalets ressourcer kan anvendes mere intelligent og der, hvor der mest er brug for dem. Bortset fra støvsuge og gulvvaskerobotterne, der er afprøvet i forlængelse af en ændring på rengøringsområdet, er der ikke ændret på personaleressourcerne i forbindelse med indførelsen/afprøvningen af de velfærdsteknologiske løsninger. Det har været centralt for Stefanshjemmet, at de velfærdsteknologiske løsninger skulle bidrage til øget kvalitet for borgerne, dels ved bedre omsorg og pleje og mere kvalificeret samspil med personalet, dels en generel styrkelse af arbejdsmiljøet. Indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger kræver en konkret investering i teknologien. Det kræver derudover, at der investeres medarbejdertid. Kontaktperson for yderligere information Lars Vorre Udviklingsmedarbejder lvor@aarhus.dk 7

12 3. Afprøvning af automatisk badekabine Horsens Kommune har afprøvet en automatisk badekabine til 10 ældre og 8 multihandicappede borgere. Resultatet er, at selvom borgere og medarbejdere oplever en kvalitativ forbedring i forbindelse med badesituationen, står den økonomiske investering i badekabinen ikke mål med den ressourcemæssige besparelse, der opnås. Hvad går den nye løsning ud på? Projektets formål har været at forebygge plejepersonalets arbejdsmiljø i forbindelse med deres arbejde med at bade borgere. Der var et ønske om at afhjælpe behovet for forflytninger og vendinger af borgere, reducere risikoen for glide og faldulykker som følge af våde gulve, reducere behovet for personlige hjælpere til bad og forbedre borgerens integritet omkring personlig pleje. På baggrund af ovenstående har formålet med projektet været at teste den automatiske badekabine for afhjælpning og minimering af de rutineprægede, belastende og nedslidende arbejdsrutiner som plejepersonalet har i forbindelse med badeopgaver. Ved brug af badekabine vil der ikke skulle foretages forflytninger og vendinger af borgere, idet kabinen sikrer, at hele kroppen bades uden det nuværende behov for løft og vendinger i badesituationen. Gulvet i lokalet bliver ikke vådt, da vandet bliver inde i badekabinen og ledes ud af et afløb, hvilket minimerer risikoen for glide og faldulykker. Der er kun behov for én eller ingen personlig hjælper under en væsentlig del af badesituationen, da badekabinen varetager håndtering af brugeren under badet. Endvidere vil brugeren ikke opleve sig eksponeret, da badet foregår inde i en kabine, der lukkes omkring brugeren. Hvordan gennemføres løsningen? Badekabinen blev afprøvet i perioden september 2011 til december Der var 10 ældre borgere, der fik hjælp til bad på daghjem og 8 multihandicappede borgere, der var med til at teste badekabinen. Beskrivelser og observationer af badesituationen før badekabinen, samt interviews med personale, er blevet brugt til at udfærdige nye arbejdsgange for, hvordan badet i badekabinen skulle foregå. Dette har også ligget til grund for det træningsforløb, som personalet har været igennem, inden kabinen blev taget i brug. De bekymringer, der kom frem i fokusgruppeinterviewet, er der blevet arbejdet med på forskellige temadage. Dette har gjort, at personalet har følt sig tilstrækkeligt klædt på til at bruge den ny teknologi samt til at motivere og guide borgerne og hinanden. 8

13 Det er vigtigt, at der bruges tid på god projektplanlægning i starten af projektet. Dette blev gjort i nærværende projekt og gjorde, at der igennem hele projektet var styr på retningen. Det bevirkede også, at der kunne holdes fokus i de perioder hvor projektet lå stille på grund af forsinkelser ved hjemtagning eller ved produktjustering. Det er vigtigt at inddrage medarbejderne i projektgruppen for at skabe et medejerskab til projektet og en motivation til det daglige projektarbejde. Ved velfærdsteknologiprojekter er det især vigtigt, at medarbejderne er positivt indstillet overfor teknologi, da der skal lægges mange ressourcer i at motivere borgerne til at tage teknologien til sig. En af de bedste måder at give personalet undervisning i ny teknologi på er ved sidemandsoplæring. I projektet stod to højt motiveret personaler for oplæring af resten af personalet. Dette har bevirket at personalet hurtigt tog teknologien til sig, og at de efterfølgende var trygge ved brugen af den. Hvad betyder løsningen for borgerne? Den primære forskel i forhold til tidligere ses primært i, at antallet af vendinger ved badning er reduceret. Personalet oplever også mindre belastninger i selve badesituationen, og at badeopgaverne er blevet nemmere ved bad i badekabinen. Der er stadig våde og glatte gulve, dog ikke i lige så stor grad som før. Der er ingen ændring i luftfugtigheden og varmen i rummet. Badekabinen funger desuden godt som et wellness tilbud, og personalet oplever, at borgerne får en dejlig og beroligende badeoplevelse. Ydermere oplever personalet en stor tryghed hos borgerne. Borgerne oplever langt større integritet og privathed ved anvendelse af badekabinen. Dette giver en stor tilfredshed og en langt større trivsel hos borgerne. Det opleves at borgere, der tidligere var urolige i badesituationer, nu er rolige og nyder den sanselige oplevelse med badekabinen. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Der er i projektet lavet tidsmålinger, som er sammenholdt med investeringen. Målingen af tidsforbruget viser, at der før projektets start gennemsnitligt blev brugt 36 minutter på bad på enten bruseleje eller bækkenstol. Tidsforbruget svinger fra 25 minutter til 55 minutter. Målingen af tidsforbruget i badekabinen viser, at der gennemsnitligt blev brugt 29 minutter på bad. Tidsforbruget svinger fra 21 minutter til 34 minutter. I begge tilfælde er tidsforbruget for hele badesituationen og indbefatter således både forberedelse, af og på klædning og rengøring efter badet/badekabinen. 9

14 Den tid, der anvendes til rengøring af almindeligt badeleje, svarer til den tid, der anvendes på rengøring efter brug af badekabine. Badekabinens indkøbspris er kr., og derudover har der været brugt kr. til justeringer. Omkostningerne til driften af badekabinen såsom vand, el, sæbe, rengøringsmiddel med videre er de samme som omkostningerne ved almindeligt bad på bruseleje eller bækkenstol. Som det ses af ovenstående tal, vil den økonomiske gevinst ved anvendelse af badekabinen i den ovenstående kontekst være meget lille. Antager vi, at badekabinen kan anvendes til 3 bad dagligt, vil der være en tidsmæssig besparelse på ca. 20 minutter per dag. Da kabinen anvendes 5 dage om ugen vil der være en besparelse på 1 time og 40 minutter per uge. Omregnes dette til timepriser for social og sundhedshjælpere til en timeløn på 165 kr., vil besparelsen være på 231 kr. per uge. Regnes dertil afskrivninger, kabinens levetid med mere, er den klare konklusion på det økonomiske besparelsespotentiale, at besparelsen ikke står mål med investeringen. På trods af, at såvel borgere som medarbejder har oplevet en kvalitativ forbedring i forbindelse med badesituationer, og generelt er glade for badekabinen, skal badekabinen være billigere, og fra start tilpasset de forhold den skal benyttes under, før den automatiske badekabine er en holdbar løsning. Kontaktperson for yderligere information Lene Offersen Områdeleder lof@horsens.dk 10

15 4. Spiserobot til borgere med fysiske handicap Horsens Kommune har afprøvet spiserobotter til et antal botilbudsbeboere. Afprøvningen viste, at beboerne føler en større grad af værdighed og selvværd i hverdagen ved at bruge spiserobotten. Samtidig bruger personalet mindre tid til at hjælpe i forbindelse med spisningen. Hvad går den nye løsning ud på? Horsens kommune har deltaget i et projekt omkring spisemaskiner. Projektet foregik i samarbejde med Hjælpemiddelinstituttet, Center for Robotteknologi ved Teknologisk Institut. Projektet var en afprøvning, som omfatter 25 fysiske handicappede borgere fordelt på 8 botilbud i Horsens, Lolland, Aalborg, Ballerup og Værløse kommune. I forbindelse med dette projekt, var det kun brugere, der selv ønskede at anvende spiserobot, som indgik i projektet. Projektet kørte i perioden 3. januar 2011 til 31. april Formålet med projektet har været at gøre borgere med fysiske funktionsnedsættelser, der har behov for hjælp til spisning, helt eller delvist selvhjulpne ved brugen af spiserobot. Dermed kan der opnås en reduktion af behovet for personlig hjælp og støtte i forbindelse med spisning. Hvordan gennemføres løsningen? Det er vigtigt, at der bliver sat nogle kriterier op for, hvilke brugere der kan og må benytte en spiserobot. Her har vi blandt andet lagt vægt på, at brugeren af spiserobotten skal have en vis grad af hovedkontrol og ikke må lide af fejlsynkning. Ligeledes er det også vigtigt, at brugerens siddestilling skal være tilpasset optimalt. Det er desuden nødvendig at være opmærksom på epilepsi og hvilke former for kramper brugeren får. Endeligt er det vigtigt, at brugeren er motiveret og ønsker at benytte en spiserobot. Der skal være fokus på, hvordan man i medarbejdergruppen vil implementere spiserobotten. Derudover er det vigtigt at have mulighed for at afsætte den nødvendige tid til at lære at bruge spiserobotten både hos brugeren og medarbejderen. Medarbejderne skal påtage sig en positiv og motiverende holdning overfor brugerne, og hjælpe og støtte dem til, at anvende spiserobotterne. Sidstnævnte pointe er i særlig grad relevant, da det er en ny måde at spise på for brugerne, og det derfor er ekstra vigtigt at være opmærksom på, at brugerne bliver fortrolige med denne nye måde at spise på. Medarbejderne skal have den nødvendige tid til at indarbejde nye arbejdsrutiner omkring spisningen og få tid til dialog om gode og dårlige erfaringer med spiserobotterne. 11

16 Man kan med fordel uddanne mindst en superbruger blandt medarbejderne, som får en indgående viden om indstilling, tilpasning og brug af spiserobotterne, som de øvrige medarbejdere kan trække på. Der findes tre forskellige typer af spiserobotter, der henholdsvis er manuelle, joystickstyrede og kontaktstyrede. Der er således mulighed for at udvælge den type, der er bedst egnet til brugerens individuelle behov. I forbindelse med udvælgelse af hvilken type spiserobot brugeren har behov for, kan det anbefales, at man benytter sig af en ergoterapeut, således at ovenstående kriterier bliver vurderet af en ekspert. Hvad betyder løsningen for borgerne? Brugerne har via spiserobotten fået en større selvstændighed, selvtillid, frihed, sundhed og bedre livskvalitet. Spiserobotten har endvidere medvirket til at skabe et anderledes ligeværdigt forhold mellem medarbejdere og brugerne. Glæden ved at kunne spise selv betyder, at beboerne føler en større grad af værdighed og selvværd i hverdagen og de nyder at kunne spise i eget tempo, at spise det mad der falder dem for øjet og i den rækkefølge de lyster. Brugerne sætter pris på ikke at blive hurtigt madet og ikke at skulle vente på personalet for at få den næste bid ført til munden. Den øgede følelse af selvbestemmelse, uafhængighed og mestring understøtter drømmen, som nogle af beboerne har, om at komme til at leve et mere selvstændigt liv. Da spiserobotten er transportabel, giver det mere frihed for brugeren til at tage den med ud og spise, enten på offentlig steder eller hos familien. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? At spise et måltid med spiserobotten kræver mindre hjælp og assistance sammenlignet med at made, men spisemaskinen giver anledning til en anderledes arbejdsgang. Eksempelvis er forberedelsesfasen til selve måltidet ændret, fordi robotten skal klargøres, og nogle af beboerne skal (re)positioneres i kørestolen, for at kunne bruge spiserobotten. Spisefasen er ligeledes ændret, da brugeren ikke længere skal mades, men i langt højere grad klare sig selv. Det antagede forbrug uden spiserobot er minutters hjælp pr. bruger pr. måltid og indbefatter klargøring, hjælp under måltid, oprydning og rengøring. Dette svarer hver dag til 1,25 timer, og udgør således 456 timer til hver bruger hvert år. 12

17 Hvis der ses på den potentielle besparelse af ressourceforbruget, ved indførelse af spiserobotter, kunne resultatet ligne nedenstående: Spiserobotten skal anvendes ved mindst 2 måltider pr. dag. Højest 5 min. Hjælp/måltid/bruger (klargøring, kortvarig hjælp under måltidet, oprydning, rengøring) 40 min. tidsbesparelse/bruger/dag. Disse tal kunne eskaleres op til at regne ud, hvor mange ressourcer, der hvert år kunne spares, hvis vi vælger at give spiserobotter til alle beboere, men da vi i dag ikke har botilbud, hvor alle beboere er egnet til, og har gavn af, en spiserobot, ville det ikke være muligt at spare medarbejdere på de forskellige botilbud. Da personalet bruger mindre tid til at hjælpe i forbindelse med spisningen, frigør brugen af spiserobotter dog tid til, at personalet kan udføre andre aktiviteter og gøremål. En spiserobot koster mellem og kr. Kontaktperson for yderligere information Camilla Gertz Afd. Leder cgm@horsens.dk 13

18 5. Projekt Virtuel Bostøtte I Aarhus, Viborg, Herning, Randers og Favrskov Kommune har man gennem Projekt Virtuel Bostøtte opnået de første gode erfaringer ift. at tilbyde internet og mobilbaseret bostøtte som supplement til den almindelige bostøtte. Dermed får man mulighed for at tilbyde en mere differentieret støtte tilpasset den enkelte borgers behov. Hvad går den nye løsning ud på? Omkring borgere i de fem kommuner har psykiske eller sociale problemer i et sådant omfang, at de er visiteret til socialpædagogisk bostøtte efter Servicelovens 85 eller de bor i et botilbud efter Servicelovens 107 og 108. Hjælpen gives for langt de flestes vedkommende ved, at en medarbejder med socialfaglig baggrund besøger brugeren i dennes hjem, og hjælper brugeren i forhold til at kunne håndtere almindelige daglige gøremål såsom rengøring, betaling af regninger, indkøb samt personlig social mestring mm. Som følge af nye teknologiske muligheder er det, via internettet, blevet muligt at skabe en visuel kontakt og give støtte til brugere uden at sidde i samme rum. Et skifte fra primært at arbejde gennem det personlige møde til også at kunne arbejde over nettet, kræver dels en udvikling af de teknologiske løsninger, dels en udvikling af de metoder, der arbejdes ud fra i Socialpsykiatrien i dag. På denne baggrund har kommunerne Aarhus, Viborg, Herning, Randers og Favrskov, med midler fra Trygfonden, iværksat et projekt med fokus på følgende hovedområder: At afprøve nye teknologiske løsninger i kontakten til en sårbar borgergruppe (webopkobling/web cam og anvendelse af støttende Apps til mobiltelefoner og tablets). Støtte via ny teknologi skal både tilbydes brugere, som bor i eget hjem og brugere i boformer, som har behov for kontakt og støtte om natten. At udvikle og formidle socialpædagogiske metoder, der er tilpasset de nye kommunikationsværktøjer Derudover ønsker man i projektet at udvikle og afprøve peer support via kontakt over nettet. Peersupport handler om, at tidligere brugere støtter nuværende brugere og man vil afprøve om denne form for hjælp også kan lade sig gøre ved at uddanne et korps af frivillige, som skal give støtte via webcam. 14

19 Hvordan gennemføres løsningen? Projektet har en pilotfase i perioden april 2013 november 2013 med afprøvning for ca. 35 brugere. Fra december 2013 til december 2014 forventes det, at ca. 200 brugere inddrages i afprøvningen i selve hovedprojektet. Projektet er et udviklingsprojekt, hvor brugen af ny teknologi tilbydes de brugere, der har lyst og mod på, at tage de nye teknologier i anvendelse i en støttesammenhæng. De involverede medarbejdere udvælges på baggrund af brugernes tilsagn om at deltage i projektet. Som en del af projektet vil brugere, ledere, medarbejdere og frivillige blive involveret i uddannelse, træning og erfaringsudveksling i forhold til: Anvendelse af teknologiske redskaber Udviklingen af pædagogiske metoder Nødvendige rammer for at kunne arbejde pædagogisk via ny teknologi Projektet ledes af en styregruppe bestående af ledere og brugerrepræsentanter fra de fem kommuner. Styregruppen har ansvaret for projektets gennemførelse; herunder at sikre lokal ledelsesmæssig opbakning til projektet og bane vejen for en lokal gennemførelse. Der er udpeget en central projektleder til at stå for ledelse af projektet. Projektlederen er ansat i Aarhus Kommune og understøttes af lokale tovholdere i de fem kommuner. Hvad betyder løsningen for borgerne? Det er en klar forudsætning i projektet, at bostøtte over nettet skal være et supplement til den almindelige bostøtte. Det forventes, at inddragelse af webteknologi og apps i det pædagogiske arbejde vil give muligheden for en mere differentieret støttet tilpasset den enkelte brugers behov, og at man kan nå brugergrupper, som i dag er svære at nå via almindelig bostøtte. Mere konkret er succeskriterierne for projektet: At hovedparten af de involverede borgere er lige så tilfredse med den virtuelle bostøtte som med den ordinære bostøtte At borgerne oplever samme eller forbedret livskvalitet før og efter At borgerne oplever et lavere niveau af angst og depression efter indførelsen af den virtuelle bostøtte At hovedparten af de borgere, der har benyttet peer support, oplever denne som en brugbar støtte 15

20 Projektet evalueres via en undersøgelse af de involverede borgere og medarbejderes oplevelser af at modtage og give støtte over nettet og via Apps. Evalueringen forventes at være færdig i slutningen af Projektet munder desuden ud i et metodehæfte. De foreløbige erfaringer fra pilotfasen tyder på: Der er udfordringer i at få de tekniske systemer til at fungere stabilt Når teknikken fungerer, er der flere af borgerne og medarbejderne, som har positive oplevelser ved at få støtte via samtaler på nettet. Blandt andet færre aflysninger af bostøttebesøg, mulighed for at få bostøtte når brugeren er på ferie, samtalerne over nettet bliver kortere og mere fokuserede i forhold til samtaler ved besøg i hjemmet og nogle oplever, at støtten bliver mere fleksible og bedre tilpasset den enkelte brugers behov. Samtidigt er der borgere og medarbejdere, der siger, at kontakten over nettet er en uvant kommunikationsform, som kan være svær at vende sig til og som derfor ikke bør stå alene. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Det forventes, at webbaseret bostøtte kan give ressourcemæssige gevinster blandt andet i form af sparede ressourcer på medarbejdernes transporttid, specielt i landkommunerne, og færre aflyste besøg hos borgerne. Med den virtuelle bostøtte forventes, at flere kan modtage en indsats for de samme midler, og at de med størst behov kan modtage en mere intensiv indsats. Trygfonden har bevilliget kr. 1,9 mio. til projektet, som bl.a. dækker projektledelse, støtte til læringsaktiviteter til borgerne, de frivillige og medarbejderne og delvis også teknisk udstyr. De involverede kommuner medfinansierer bl.a. ved medarbejdertimer i projektet og teknisk udstyr. Kontaktperson for yderligere information Bo Egil Hansen Udviklingskonsulent, Center for Socialfaglig Udvikling, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune boeha@aarhus.dk 16

21 6. SMS Frivillighed I Horsens Kommune er man, i forbindelse med øget fokus på inddragelse af frivillige til løsninger af opgaver på velfærdsområdet, i gang med at teste en fleksibel SMS løsning i et forsøg på at indfange nye målgrupper til frivilligt arbejde i kommunen. Erfaringerne er indtil videre sparsomme, men gode. Hvad går den nye løsning ud på? Der er i de senere år kommet ekstra fokus på inddragelse af frivillige i løsningen af opgaver på velfærdsområderne. Herunder inddragelse af frivillige på kommunale institutioner på f.eks. ældreområdet, børn og ungeområdet, handicap, psykiatri og socialt udsatte området. Projekt SMS Frivillighed har til formål at understøtte og lette den tværgående indsats mht. at inddrage endnu flere frivillige på kommunale institutioner. Igennem anvendelse af ny teknologi er målet at udbrede frivilligt arbejde til grupper af borgere, som sædvanligvis ikke præger gruppen af frivillige på det sociale område. Dvs. nye typer frivillige, som kan være med til at udvikle området med ny energi og nye ideer. Dette kan f.eks. være yngre mennesker, studerende, nytilflyttere, mennesker på arbejdsmarkedet m.v. Projektet skal endvidere medvirke til at udvikle frivilligt arbejde ved at give større mulighed for fleksibel ad hoc frivillighed. SMS Frivillige modtager derfor tilbud om enkeltopgaver per sms og indgår således som ad hoc frivillige og som udgangspunkt ikke faste frivillige. SMS Frivillighed tilbyder frivillige mulighed for at være frivillige på en fleksibel måde, når det passer den frivillige, og tilbyder samtidig et valg mellem forskellige frivilligopgaver. Hvordan gennemføres løsningen? SMS Frivillighed er, som IT løsning, udviklet i samarbejde mellem Horsens Sund By og firmaet TimeAdvice. Borgere tilmelder sig som SMS frivillige på Horsens Sund Bys hjemmeside på hvor de oplyser hvilke målgrupper de ønsker at arbejde med, og hvilke typer af opgaver de ønsker at tage (f.eks. besøgsven, indløbsledsager, værestedsfrivillig, IT frivillig, turledsager m.v.). Derudover har de mulighed for at definere, hvilke dage de har mulighed for at yde en frivillig indsats såvel som tidspunkt på dagen (f.eks. dagtimer, aftener osv.). De SMS frivillige kan derudover vælge at oplyse lidt om dem selv, deres interesser, alder, særlige kompetencer m.v., således at den mest motiverede SMS frivillige kan matches med en konkret opgave. SMS frivillige har adgang til egen profilside, hvor de løbende kan opdatere disse oplysninger. 17

22 Kommunale institutioner og frivillige foreninger opretter sig som bestillere af frivillige. Når dette er gjort oprettes bestillinger af SMS frivillige til konkrete enkeltopgaver på bestemte tidspunkter (f.eks. indkøbsledsager for Oda på 85 år, torsdag den 8.8. mellem kl. 16 og 17). Bestillingen matches derefter i IT systemet med de SMS frivillige, der har oplyst at de ønsker at arbejde med den pågældende målgruppe, er interesseret i den bestemte type opgave og er til rådighed tidsmæssigt. Administrator udsender derefter en forespørgsel til en eller flere sms frivillige, afhængigt af behov, disse personer svarer JA eller NEJ til opgaven via sms. Hvis de svarer JA bliver de booket og derefter ringet op af den pågældende institutions kontaktperson/frivilligkoordinator for videre praktisk aftale (herunder evt. indhentning af nødvendige attester). Hvis en SMS frivillig svarer NEJ udsendes en ny forespørgsel til en anden SMS frivillig. SMS Frivillighed blev lanceret i oktober Der er, pr. august 2013, 80 borgere, der er tilmeldte som sms frivillige. Gennemsnitsalderen er 29 år, ret ligeligt fordelt på mænd og kvinder. De fleste er aktive mennesker på arbejdsmarkedet eller under uddannelse og en del har børn. Dvs. ressourcestærke mennesker, som gerne vil gøre en forskel på en fleksibel måde, og hvor SMS er en naturlig kommunikationsform. Der er kun enkelte ældre SMS frivillige, formodentlig fordi SMS ikke er en så naturlig kommunikationsform. Der er pt. oprettet 24 foreninger/kommunale institutioner som bestillere, overvejende på det sociale område. Af disse har 14 brugt portalen til at udsende forespørgsler til de SMS frivillige. Det har i langt de fleste tilfælde været muligt at finde en eller flere frivillige til opgaverne. De fleste tilbagemeldinger fra foreningerne har været, at erfaringen og oplevelsen med de SMS frivillige har været god. Opgaverne har været meget forskellige: Indkøbsledsager til ældre, besøgsven på plejecenter, IT frivillig på datastue, hjælpere på værested for socialt udsatte, klub for sårbare unge, arbejdslørdag for spejdere, events, Idræt for Sjov for børn, indsamlinger og informationsmøde om frivillighed for handicappede. Hvad betyder løsningen for borgerne? Erfaringerne fra projektet er, at SMS Frivillighed taler til målgruppen: Yngre aktive mennesker og mennesker på arbejdsmarkedet eller under uddannelse vil gerne være frivillige på denne fleksible måde, hvor den frivillige kun forpligter sig til én opgave ad gangen. Samtidig kan det lykkes for foreninger/kommunale institutioner at rekruttere SMSfrivillige til opgaver, hvor de kan give et friskt pust af nye ideer og energi. SMS Frivillighed kan blive en fødekilde til nye, faste frivillige, hvilket også er sket. 18

23 SMS Frivillighed har også til formål at lette kommunale institutioners og foreningers arbejde med at rekruttere frivillige og koordinere disse i forhold til opgaverne. Projektet har indtil videre kun delvist nået målene. Antallet af forespørgsler udsendt til de frivillige har været forholdsvis begrænset. Et projekt som SMS Frivillighed skal have tid til at blive kendt blandt foreninger og institutioner, og disse skal have tid til at gøre sig erfaringer. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Ifølge Horsens Kommunes Frivillighedspolitik skal alle kommunale institutioner være åbne for inddragelse af frivillige. Dvs. at alle kommunale institutioner skal overveje, hvilke typer opgaver det kan være perspektivrigt at inddrage frivillige i. I forlængelse heraf skal alle institutioner gøre en indsats for at rekruttere og koordinere frivillige. Denne indsats bliver hjulpet godt på vej via Sund By og SMS Frivillighed. Sund By, dvs. Sund By Butikken og Sund Bys hjemmeside, er en væsentlig indgang for borgerne i Horsens Kommune til frivilligt arbejde på det sociale område, også i forhold til faste frivillige. Det konkrete IT system og anvendelse af SMS kan også lette den praktiske, daglige koordinering af frivillige på de enkelte institutioner. Vi har dog endnu ikke i større omfang høstet frugterne på dette område, da antallet af institutioner i projektet indtil videre har været begrænset. IT systemet er som nævnt udviklet af et privat IT firma, og Horsens Kommune betaler licens per antal SMS frivillige oprettet i systemet. Det koster minimum kr. årligt. Kontaktperson for yderligere information Jesper Nielsen, Horsens Sund By Borgerkonsulent Jesper.nielsen@horsens.dk 19

24 7. Idéhåndteringssystemet Loop I Horsens Kommune har man indenfor driftsområdet Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte sat særligt fokus på at fremme innovationskulturen. I den forbindelse har man gennemført et pilotprojekt med det webbaserede idéhåndteringssystem Loop, hvor alle medarbejdere indenfor dette område har fået mulighed for at dele og drøfte egne, såvel som kollegers, idéer til forbedringer. Hvad går den nye løsning ud på? Som et led i Horsens Kommunes Innovations og Udviklingsstrategi har driftsområdet Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte (HPS) proaktivt arbejdet for at fremme en innovationskultur, hvor medarbejdernes kreativitet frisættes. Helt konkret er fremme af innovationskulturen udmøntet i et pilotprojekt, hvor medarbejdernes idéer til forbedringer systematisk er håndteret i Loop. Loop er et webbaseret idehåndteringssystem, som tager udgangspunkt i anerkendt teori indenfor Front End of Innovation, Co Creation samt Design Thinking. Alle HPS cirka 500 medarbejdere har adgang til Loop, og alle har mulighed for at indberette og kommentere på idéer til forbedringer i HPS. Idéen kan også forelægges eksperter, og vil i sidste ende havne på ledelsesplan. Loop sikrer, at alle idéer registreres, vurderes og eventuelt sættes i gang. Kultur ændres ikke over en nat, og i en stor organisation kan det være utrolig svært at nå ud til alle basismedarbejdere især når det drejer sig om det døgndækkede område. Formålet med at indføre Loop er helt overordnet at understøtte en innovationskultur i kommunen med fokus på løbende forbedringer og med et ønske om at skabe en endnu stærkere organisationskultur med en god balance mellem kvalitet, effektivitet og trivsel. Samtidig er det forventningen, at medarbejdere og ledere oplever, at de er fælles om at skabe forbedringen på områder som service, kvalitet, økonomi og arbejdsmiljø. Loop er redskabet, der skal involvere organisationens medarbejdere i de resultater, der er nødvendige for at kunne effektivisere og innovere velfærden. Således er anvendelsen af Loop med til at fremme en innovationskultur, idet alle medarbejdere får fokus på løbende forbedringer og kan melde dem videre via dette system. Med anvendelse af Loop fremmes en innovationskultur. Hvordan gennemføres løsningen? Pilotprojektet er blevet gennemført ved at give alle HPS cirka 500 medarbejdere adgang til IT systemet Loop, og således også give dem muligheden for at indberette idéer og 20

25 kommenterer på kollegers idéer. Idéen kan også forelægges eksperter, og når idéen er tilstrækkelig belyst bliver idéen sendt til den leder, der har den nødvendige beslutningskompetence. I processen informeres idégiveren løbende om idéens vej igennem faserne. Pilotprojektet er blevet evalueret og viser så gode resultater, at det nu er besluttet, at Loop stilles til rådighed for alle afdelinger i Horsens Kommune. Konklusionerne fra pilotprojektet er: Det er lykkedes at indsamle og organisere idéer effektivt og systematisk 246 ud af 500 mulige brugere i HPS har aktiveret deres Loop profil Der er indsendt 71 idéer og oprettet 137 kommentarer til disse 28 idéer er ledelsesmæssigt vurderes som succes det vil sige sat i gang eller løst Der er udarbejdet business cases på flere af idéerne og flere business cases er på vej. Fx forflytningsundervisning, virtuel kommunikation, apps til indberetning af befordring, idriftsættelse af spiserobot, dosispakket medicin, mere smart arbejdstidsplanlægning osv. osv. Statistikken og vurderingen af tidsforbrug i pilotperioden sandsynliggør, at systemet er omkostningseffektivt og hurtigt i forhold til traditionel idéudvikling. Erfaringer med Loop viser, at 500 årlige Loop brugere, rent tidsmæssigt, svarer til 62 ansattes deltagelse i én workshop af 8 timers varighed Hvad betyder løsningen for borgerne? For borgerne vil løsningen indirekte betyde kvalitative fordele i form af, at borgerne vil opleve en forbedret indsats. Helt konkret vil borgerne mærke forskellen efterhånden som alle de gode idéer omsættes til praksis. Fx har én af medarbejdernes idéer været stemmehøringsgrupper for sindslidende. I socialpsykiatrien har man i en årrække arbejdet med stemmehøringsgrupper for de borgere, der hører stemmer, som et supplement til den medicinske behandling. Ved at arbejde med stemmerne kan medicinforbruget ofte nedsættes, og de fleste oplever en forbedret livskvalitet. Nogle bliver endvidere i stand til at mestre hverdagen med mindre indgribende tilbud over tid. Afledt af idéen er der nedsat en procesgruppe, der skal arbejde med at etablere tilbuddet indenfor de eksisterende rammer i HPS. Sidste nye skridt i anvendelsen af Loop er et initiativ vedr. inddragelse af brugere og borgere. Initiativet er iværksat ud fra en formodning om, at også brugere og pårørende 21

26 har idéer, der kan medvirke til at innovere velfærden. Metodens udfoldelse er endnu på udviklingsstadiet, men forventes udrullet, når de sidste tekniske og sikkerhedsmæssige udfordringer er klaret. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Investeringsomkostningerne har været af beskeden størrelse: Indkøb af IT systemet og licenser. Der har derudover været et ressourceforbrug i form af medarbejderressourcer i forbindelse med pilotprojektet. Loop er et ekstremt brugervenligt system, og der har været brugt forsvindende få ressourcer i forbindelse med introduktion og oplæring. Introduktionen har bestået i, at én af projektdeltagerne har deltaget på et MEDudvalgsmøde med henblik på introduktion. I den daglige drift bruger den enkelte medarbejder tid på at indgive og følge idéer i Loop. Denne tid ses ikke som et ekstra ressourceforbrug, idet dette er synonymt med det, der sædvanligvis sker på personalemøder. På personalemøder er der imidlertid ikke den samme sikkerhed for, at en idé bæres videre og udmøntes. Som tidligere nævnt er Loop evalueret, og én af evalueringens konklusioner er, at statistikken og vurderingen af tidsforbrug i pilotperioden sandsynliggør, at systemet er omkostningseffektivt og hurtigt i forhold til traditionel idéudvikling jf. ovenstående. Herudover viser business cases, at de indkomne idéer helt konkret kan udmøntes i såvel optimeringer, øget kvalitet og øget medarbejdertilfredshed. Kontaktperson for yderligere information Cate H. Kristiansen Driftschef for Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte ck@horsens.dk 22

27 8. Virtuel Kommunikationsløsning ved Horsens Kommunes Specialvejledning Horsens Kommune implementerer en virtuel kommunikationsløsning ved sin Specialvejledning. På baggrund af et succesfuldt forsøgsprojekt forventer kommunen, at løsningen både vil bidrage med et nyttigt supplement til hjemmebesøg hos borgerne og samtidig effektivisere driften. Hvad går den nye løsning ud på? Horsens Kommune har fokus på nye teknologiske løsninger, for at imødekomme den politiske vision om, at alle borgere skal have muligheden for et aktivt liv, så nært det normale som muligt. Desuden arbejdes der kontinuerligt på at identificere og implementere teknologiske løsninger, der reducerer de nuværende driftsomkostninger for de leverede ydelser. Der blev i denne forbindelse, i 2011, gennemført et forsøgsprojekt (kaldet CareTv) med tilhørende evaluering, med henblik på at teste og vurdere mulighederne for introduktion af en fjernkommunikationsteknologi ved Horsens Kommunes Specialvejledning (herefter SPV). Projektet tog udgangspunkt i en tv baseret videokommunikationsløsning. Forsøgsprojektet viste både en række fordele og udfordringer ved at bruge fjernkommunikation i den givne sammenhæng: Fordele Et godt supplement til hjemmebesøg Øger service og fleksibilitet Forøget effektivitet og intensitet i vejledningen Udfordringer Mange tekniske udfordringer Begrænsninger mht. praktisk hjælp Manglende nuancer uden fysisk kontakt Reduceret kørselsrelateret omkostning Øget sandsynlighed for at møde borgeren Den samlede konklusion på forsøget var, at den virtuelle vejledning ikke fuldstændigt kan erstatte det fysiske besøg, men at fordelene sammenlagt betydeligt oversteg udfordringerne. Derfor er der nu igangsat et egentlig implementerings og forankringsprojekt af en varig fjernkommunikations løsning ved Specialvejledningen. Projektet har til formål at udvælge, implementere og forankre en økonomisk bæredygtig løsning til afvikling af virtuel vejledning ved SPV. Det er målsætningen, at der implemen 23