Velfærdsteknologisk Innovation 9 gode eksempler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsteknologisk Innovation 9 gode eksempler"

Transkript

1 Velfærdsteknologisk Innovation 9 gode eksempler

2 Velfærdsteknologisk innovation 9 gode eksempler Redaktion: Praktikant Søren Lund Jensen Konsulent Bent Berthold Schultz METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N

3 Forord Metodecentret har både i 2012 og 2013, på vegne af Den Administrative Styregruppe for Social og Specialundervisningsområdet (DASSOS), indsamlet gode eksempler på effektiviserende innovationstiltag fra kommunerne og regionen i Midtjylland. Eksemplerne er blevet samlet i tre inspirationskataloger på områderne for hhv. børn og unge, udsatte og sindslidende og handicappede, som blev præsenteret på DASSOS konferencer i november 2012 og Metodecentret har været ansvarlig for at redigere de fremsendte forslag. Da der begge år har været et gennemgående fokus på at sikre kendskab til de velfærdsteknologiske løsninger, der er afprøvet, har Metodecentret valgt at samle de bidrag fra katalogerne fra 2013, der beskriver erfaringerne med velfærdteknologiske løsninger. I dette katalog er de velfærdsteknologiske bidrag således samlet på tværs af målgrupper for at give et overblik over, hvad det sker på området i de midtjyske kommuner og Region midtjylland. Metodecentret har ud over dette katalog også oprettet et netværk for alle medarbejdere, der arbejder med at udvikle, afprøve og implementere velfærdsteknologi. I netværket er der mulighed for at dele erfaringer med andre. Til netværket er knyttet en hjemmeside, der findes på: Kataloget er tænkt som en inspirationskilde til ledere og medarbejdere, der står overfor at skulle eller er i gang med at tage velfærdteknologiske løsninger i brug. Eksemplerne i kataloget giver læseren et indblik i både de kvalitative og ressourcemæssige aspekter ved brugen af de velfærdsteknologiske løsninger. Der er derudover mulighed for at kontakte de enkelte kommuner med henblik på at høre mere om deres konkrete erfaringer. Metodecentret vil gerne takke ledere og medarbejdere i kommunerne og regionen for samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af katalogerne. Metodecentret November 2013

4 1. Projekt kognitive hjælpemidler... 1 I Herning Kommune på Center for Kommunikation har man igangsat et projekt, der skal indsamle og formidle viden om kognitiv funktionsnedsættelse. Projektet sætter fokus på, hvilke IT hjælpemidler der eksisterer, og hvordan de kan hjælpe borgere med kognitiv funktionsnedsættelse til bedre at kunne mestre eget liv. 2. Velfærdsteknologi på Stefanshjemmet... 4 I Aarhus Kommune har man på Stefanshjemmet afprøvet forskellige velfærdsteknologiske løsninger til at give borgere bedre pleje og omsorg og samtidig skabe et bedre arbejdsmiljø. Det betyder, at personalets ressourcer kan anvendes mere effektivt. 3. Afprøvning af automatisk badekabine... 8 Horsens Kommune har afprøvet en automatisk badekabine til 10 ældre og 8 multihandicappede borgere. Resultatet er, at selvom borgere og medarbejdere oplever en kvalitativ forbedring i forbindelse med badesituationen, står den økonomiske investering i badekabinen ikke mål med den ressourcemæssige besparelse, der opnås. 4. Spiserobot til borgere med fysiske handicap Horsens Kommune har afprøvet spiserobotter til et antal botilbudsbeboere. Afprøvningen viste, at beboerne føler en større grad af værdighed og selvværd i hverdagen ved at bruge spiserobotten. Samtidig bruger personalet mindre tid til at hjælpe i forbindelse med spisningen. 5. Projekt Virtuel Bostøtte I Aarhus, Viborg, Herning, Randers og Favrskov Kommune har man gennem Projekt Virtuel Bostøtte opnået de første gode erfaringer ift. at tilbyde internet og mobilbaseret bostøtte som supplement til den almindelige bostøtte. Dermed får man mulighed for at tilbyde en mere differentieret støtte tilpasset den enkelte borgers behov. 6. SMS Frivillighed I Horsens Kommune er man, i forbindelse med øget fokus på inddragelse af frivillige til løsninger af opgaver på velfærdsområdet, i gang med at teste en fleksibel SMS løsning i et forsøg på at indfange nye målgrupper til frivilligt arbejde i kommunen. Erfaringerne er indtil videre sparsomme, men gode. 7. Idéhåndteringssystemet Loop I Horsens Kommune har man indenfor driftsområdet Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte sat særligt fokus på at fremme innovationskulturen. I den forbindelse har man gennemført et pilotprojekt med det webbaserede idéhåndteringssystem Loop, hvor alle medarbejdere indenfor dette område har fået mulighed for at dele og drøfte egne, såvel som kollegers, idéer til forbedringer. 8. Virtuel Kommunikationsløsning ved Horsens Kommunes Specialvejledning.. 23 Horsens Kommune implementerer en virtuel kommunikationsløsning ved sin Specialvejledning. På baggrund af et succesfuldt forsøgsprojekt forventer kommunen, at løsningen både vil bidrage med et nyttigt supplement til hjemmebesøg hos borgerne og samtidig effektivisere driften. 9. ipads i undervisning af unge med særlige behov I Viborg Kommunes STU har man etableret et projekt, der afprøver om de unge ved hjælp af ipads kan støttes bedre i hverdagen. Projektet bidrager med at løse opgaver, der ellers kræver menneskelige ressourcer, og brugen af ipad en er på flere måder en forbedring af elevernes hverdag. Der er en forventning om, at de unge bliver mere selvhjulpne i fremtiden og dermed vil have behov for færre i støttetimer.

5 1. Projekt kognitive hjælpemidler I Herning Kommune på Center for Kommunikation har man igangsat et projekt, der skal indsamle og formidle viden om kognitiv funktionsnedsættelse. Projektet sætter fokus på, hvilke IT hjælpemidler der eksisterer, og hvordan de kan hjælpe borgere med kognitiv funktionsnedsættelse til bedre at kunne mestre eget liv. Hvad går den nye løsning ud på? I relation til det landsdækkende fokus på velfærdsteknologi har man i Herning Kommune, på Center for Kommunikation, valgt at sætte fokus på kognitive IT hjælpemidler. Dette valg er truffet på baggrund af oplevede behov på centret og projektet knytter an til et projekt på en søsterinstitution CRS i Odense (Region Syddanmark), som i perioden gennemførte et projekt omhandlende velfærdsteknologi til rehabilitering af voksne med kognitive funktionsnedsættelser. Center for Kommunikation oplever i lighed med projektet på Fyn, at der findes mange udviklede produkter, som kan kompensere for kognitive funktionsnedsættelser, men på trods af denne viden, er det er yderst begrænset, hvor mange borgere med kognitive funktionsnedsættelser, der i dag bliver kompenseret med velfærdsteknologiske og kognitive hjælpemidler i deres hverdagsliv. Dette skyldes bl.a. manglende viden hos fagpersoner om mennesker med kognitive funktionsnedsættelser og om eksisterende teknologi. Det skyldes manglende ressourcer til implementering af hjælpemidler og lovgivningsmæssige problematikker mv. På Center for Kommunikation satses på at etablere et miljø med stor viden om både kognitive hjælpemidler og personer med kognitive funktionshæmninger. I forbindelse med projektet etableres et afprøvnings og demonstrationslokale (showroom), og der vil løbende blive indkøbt lav og højteknologi, som tænkes at kunne kompensere for kognitive problemstillinger på områder som hukommelse, tidsfornemmelse og struktur. Det er tanken i projektet overvejende at have fokus på smart anvendelse af kendt teknologi frem for afdækning af nye teknologiske muligheder. Det er således et meget konkret projekt indeholdende udredning af behov hos den enkelte med funktionshæmning, implementering af hjælpemidler (inkl. undervisning og instruktion) og efterfølgende evaluering af dette. 1

6 På Center for Kommunikation formuleredes i 2010 en mission om at give borgere med særlige behov mulighed for at mestre livet. Formålet med dette projekt er derfor at gøre mennesker med kognitive funktionsnedsættelser bedre i stand til at mestre deres liv. Projektet retter sig i første omgang mod borgere, pårørende og personale ansat i Herning Kommune, men det er håbet, at Center for Kommunikations øvrige samarbejdskommuner også vil kunne få glæde af erfaringerne i projektet. På Center for Kommunikation er ansat en projektmedarbejder, som har kontakt til demenskoordinatorer og øvrige vigtige samarbejdspartnere. Det er tanken at såvel borgere som pårørende og personale kan komme på centret og få demonstreret og prøve disse hjælpemidler. I løbet af efteråret 2013 og i 2014 vil der desuden blive udbudt et antal kurser for personale, som arbejder som støttepersoner i hjemmene og i kommunens institutioner. Hvordan gennemføres løsningen? Der er fra starten kommet konkrete sager ind fra såvel Herning kommune som centrets øvrige samarbejdskommuner, der alle ønsker viden om kognitive funktionsnedsættelser og kognitive IT hjælpemidler. På Center for Kommunikation har vi godt kendskab og god kontakt til disse, men som del af dette projekt skal vi afdække hvorvidt der er flere interesserede parter. Projektet gennemføres af Center for Kommunikations Handicapteknologiafdeling, som i forvejen har stor ekspertise i tilsvarende løsninger inden for ASK (Alternativ og Supplerende Kommunikation) til mennesker med kommunikationsvanskeligheder. Der bliver løbende lavet status på projektets indhold og mål, og der vil afslutningsvis blive skrevet en rapport, der redegør for og dokumenterer projektets forløb og resultater i relation til borgere og kommune. Hvad betyder løsningen for borgerne? Konklusionen i det nævnte pilotprojekt på Fyn er, at implementering af kognitive hjælpemidler i hverdagslivet øger selvstændighedsfølelsen hos mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Samtidig bliver de i stand til at forblive i egen bolig i længere tid, end de ellers ville være blevet. Dette projekt skal således bidrage til at gøre mennesker med kognitive funktionsnedsættelser bedre i stand til at mestre deres liv, og således gøre disse borgere bedre rustet til at leve deres liv, som de ønsker det. 2

7 Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Projektet er finansieret af en pulje til udviklingsinitiativer og velfærdsteknologi inden for ældre, handicap og psykiatri i Herning Kommune. Budgettet for projektet er 1,2 mio. kr. Disse midler skal dække udgifter til projektmedarbejdere, udgifter til indkøb af kognitive hjælpemidler, administrativ bistand og afholdelse af undervisningsdage på Center for Kommunikation. Det er vores formodning, at der er besparelsespotentiale i at samle viden ét sted i kommunen i stedet for at alle institutioner hver især skal opfinde den dybe tallerken, og vi er i projektfasen meget opmærksomme på den overordnede økonomiske forventning om at velfærdsteknologi skal give frontpersonalet mere tid til andre opgaver, og at borgerne kommer til at mestre flest mulige funktioner selv. Kontaktpersoner for yderligere information Carsten Hjelholt Viceforstander, afdelingsleder for Handicapteknologiafdelingen Trine Würtz Gammelmark Projektmedarbejder, ergoterapeut og journalist 3

8 2. Velfærdsteknologi på Stefanshjemmet I Aarhus Kommune har man på Stefanshjemmet afprøvet forskellige velfærdsteknologiske løsninger til at give borgere bedre pleje og omsorg og samtidig skabe et bedre arbejdsmiljø. Det betyder, at personalets ressourcer kan anvendes mere effektivt. Hvad går den nye løsning ud på? På Stefanshjemmet bor der 44 voksne borgere i egen lejlighed. Fælles for de 44 borgere er, at de har en erhvervet hjerneskade og/eller fysiske og kognitive funktionsevnenedsættelser. Langt størstedelen af borgerne er kørestolsbrugere og har i deres hverdag stort behov for hjælp i alle livets gøremål, døgnets 24 timer. Med ønsket om at søge løsninger, som kunne give borgerne en bedre pleje og omsorg og skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø, og med ønsket om at kunne opretholde et godt serviceniveau og et godt arbejdsmiljø i forbindelse med reduktioner, har Stefanhjemmet afprøvet en række forskellige velfærdsteknologiske løsninger: Automatisk vendesystem Badestole/ lejer Bidetsæder Spiserobotter Robotter til støvsugning og vask Systemerne løser, hver for sig, forskellige udfordringer og sikrer samtidig både en bedre og mere værdig pleje og omsorg samt et bedre arbejdsmiljø. Det automatiske vendesystem betyder, at borgeren bliver vendt uden at få nattesøvnen forstyrret af nattevagten samtidig med, at løsningen forebygger tryksår/liggesår. Det afprøvede system består af en luftmadras med to separate kamre, som via inteligent styring både kan vende og fastholde borgeren i en given sidelejevinkel eller i rygleje. Badestole giver bedre personlig hygiejne, fordi de gør det nemmere for personalet at komme til/komme rundt og giver borgere større tryghed og komfort i badesituationen. Således bidrager de også til et bedre samlet arbejdsmiljø. Bidetsæder øger den personlige hygiejne og giver dertil borgere mulighed for mere intimitet ved toiletbesøget. De styrker også arbejdsmiljøet. Bidetsæderne installeres på toiletkummen og vasker og tørrer. 4

9 Spiserobotter øger borgerens mulighed for at spise på egne præmisser og ikke være afhængig af hjælp fra personalet. Eksempelvis øges muligheden for at kunne spise i eget tempo og robotterne kan øge borgerens livskvalitet ved at borgeren bliver bedre i stand til at mestre eget liv. Robotterne frigiver tid til, at personalet kan hjælpe der, hvor der er størst behov. Brugen af spiserobotten forudsætter, at maden bliver skåret ud og anrettet mest hensigtsmæssigt på tallerkenen i forhold til robottens bevægelser. Den tidsmæssige gevinst er forskellig fra borger til borger, men kan gøres op i den tid, som personalet ellers skulle bruge på at hjælpe borgeren med indtagelse af maden. Robotterne anvendes til borgere, der har udfordringer med at spise på grund af manglende muskelkraft/lammelse eller kognitiv funktionsnedsættelse. Robotter til støvsugning og gulvvask kan medvirke til at opretholde rengøringsstandarden i givne områder og dermed frigøre tid til, at rengøringspersonalet kan koncentrere sig om flader, som ikke kan klares ved robotteknik såsom kontaktflader. Robotter kan på den måde medvirke til at hæve rengøringsniveauet og sænke smittetrykket. Arbejdet med at implementere forskellige velfærdsteknologiske løsninger på Stefanshjemmet har stået på siden efteråret I dag er alle systemer fortsat i brug. Hvordan gennemføres løsningen? Stefanshjemmet har ønsket at satse bredt på indførelse og afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger. De enkelte løsninger har taget udgangspunkt i en vurdering af, hvilke borgere, der kunne drage fordel af diverse hjælpemidler, og hvordan hjælpemidlerne kunne støtte og styrke den daglige pleje og omsorg og således eventuelt frigive tid til mere pædagogiske indsatser til gavn for borgerne. Forbedringen af det fysiske arbejdsmiljø er taget med i betragtning ligesom etiske overvejelser, overvejelser om styrkelse af borgerens oplevelse af livsmestring og øget grad af intimitet ligeledes har været inddraget. 5

10 Indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger følger stort set samme model: 1. Hvilken teknologisk løsning kan imødekomme vores udfordring? 2. Hvilke borgere vil kunne have nytte af teknologien? 3. Finansiering, projektmidler eller egen drift 4. Udvælgelse og anskaffelse af konkret løsning. Hvilke modeller og løsninger findes? 5. Oplæring af personale anvendelse af teknologien og forståelse for teknologiens muligheder og begrænsninger 6. Reorganisering af arbejdsgange 7. Afprøvning og opsamling af erfaringer 8. Evaluering Hvad betyder løsningen for borgerne? Det er oplevelsen og forventningen, at alle de teknologiske løsninger giver bedre pleje og omsorg, støtter borgeren i at være mere selvhjulpen i dagligdagen og styrker arbejdsmiljøet generelt på Stefanshjemmet. Automatisk vendesystem giver borgeren en roligere nattesøvn. Vendesystemet forebygger tryksårsskader. Badestole og bidetsæder øger den personlige hygiejne, øger værdigheden omkring de intime situationer og giver bedre arbejdsmiljø. Spiserobotter giver større selvhjulpenhed og øger oplevelsen af mestring af eget liv. Støvsuge og gulvvask robotter øger den generelle rengøringsstandard og formindsker muligheden for spredning af smitte. Det er vores umiddelbare oplevelse, at teknologiens og robotternes indtog på Stefanshjemmet, set i et brugerperspektiv har haft en rigtig god effekt. I forhold til spiserobotterne giver borgerne klart udtryk for, at det er godt at kunne indtage måltiderne mere selvstændigt og på egne præmisser. Robotstøvsugerne/gulvvaskerne har vi måtte sætte i drift på tidspunkter, hvor borgerne ikke er til stede, da flere, med god grund, har givet udtryk for, at de larmer. 6

11 Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Ved at indføre systemet bedres nattevagternes fysiske arbejdsmiljø og der bliver frigivet tid til andre formål. Indførelsen af velfærdsteknologi på Stefanshejmmet betyder som sådan ikke, at der er noget vi holder op med at gøre, men det betyder dels, at noget af det vi plejer at bruge personaleressourcer på, nu løses vha. teknologi og dels at opgaver løses på en mere arbejdsmiljøvenlig måde. På den måde betyder teknologiindsatsen, at rutiner i dagligdagen ændrer sig, og at personalets ressourcer kan anvendes mere intelligent og der, hvor der mest er brug for dem. Bortset fra støvsuge og gulvvaskerobotterne, der er afprøvet i forlængelse af en ændring på rengøringsområdet, er der ikke ændret på personaleressourcerne i forbindelse med indførelsen/afprøvningen af de velfærdsteknologiske løsninger. Det har været centralt for Stefanshjemmet, at de velfærdsteknologiske løsninger skulle bidrage til øget kvalitet for borgerne, dels ved bedre omsorg og pleje og mere kvalificeret samspil med personalet, dels en generel styrkelse af arbejdsmiljøet. Indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger kræver en konkret investering i teknologien. Det kræver derudover, at der investeres medarbejdertid. Kontaktperson for yderligere information Lars Vorre Udviklingsmedarbejder 7

12 3. Afprøvning af automatisk badekabine Horsens Kommune har afprøvet en automatisk badekabine til 10 ældre og 8 multihandicappede borgere. Resultatet er, at selvom borgere og medarbejdere oplever en kvalitativ forbedring i forbindelse med badesituationen, står den økonomiske investering i badekabinen ikke mål med den ressourcemæssige besparelse, der opnås. Hvad går den nye løsning ud på? Projektets formål har været at forebygge plejepersonalets arbejdsmiljø i forbindelse med deres arbejde med at bade borgere. Der var et ønske om at afhjælpe behovet for forflytninger og vendinger af borgere, reducere risikoen for glide og faldulykker som følge af våde gulve, reducere behovet for personlige hjælpere til bad og forbedre borgerens integritet omkring personlig pleje. På baggrund af ovenstående har formålet med projektet været at teste den automatiske badekabine for afhjælpning og minimering af de rutineprægede, belastende og nedslidende arbejdsrutiner som plejepersonalet har i forbindelse med badeopgaver. Ved brug af badekabine vil der ikke skulle foretages forflytninger og vendinger af borgere, idet kabinen sikrer, at hele kroppen bades uden det nuværende behov for løft og vendinger i badesituationen. Gulvet i lokalet bliver ikke vådt, da vandet bliver inde i badekabinen og ledes ud af et afløb, hvilket minimerer risikoen for glide og faldulykker. Der er kun behov for én eller ingen personlig hjælper under en væsentlig del af badesituationen, da badekabinen varetager håndtering af brugeren under badet. Endvidere vil brugeren ikke opleve sig eksponeret, da badet foregår inde i en kabine, der lukkes omkring brugeren. Hvordan gennemføres løsningen? Badekabinen blev afprøvet i perioden september 2011 til december Der var 10 ældre borgere, der fik hjælp til bad på daghjem og 8 multihandicappede borgere, der var med til at teste badekabinen. Beskrivelser og observationer af badesituationen før badekabinen, samt interviews med personale, er blevet brugt til at udfærdige nye arbejdsgange for, hvordan badet i badekabinen skulle foregå. Dette har også ligget til grund for det træningsforløb, som personalet har været igennem, inden kabinen blev taget i brug. De bekymringer, der kom frem i fokusgruppeinterviewet, er der blevet arbejdet med på forskellige temadage. Dette har gjort, at personalet har følt sig tilstrækkeligt klædt på til at bruge den ny teknologi samt til at motivere og guide borgerne og hinanden. 8

13 Det er vigtigt, at der bruges tid på god projektplanlægning i starten af projektet. Dette blev gjort i nærværende projekt og gjorde, at der igennem hele projektet var styr på retningen. Det bevirkede også, at der kunne holdes fokus i de perioder hvor projektet lå stille på grund af forsinkelser ved hjemtagning eller ved produktjustering. Det er vigtigt at inddrage medarbejderne i projektgruppen for at skabe et medejerskab til projektet og en motivation til det daglige projektarbejde. Ved velfærdsteknologiprojekter er det især vigtigt, at medarbejderne er positivt indstillet overfor teknologi, da der skal lægges mange ressourcer i at motivere borgerne til at tage teknologien til sig. En af de bedste måder at give personalet undervisning i ny teknologi på er ved sidemandsoplæring. I projektet stod to højt motiveret personaler for oplæring af resten af personalet. Dette har bevirket at personalet hurtigt tog teknologien til sig, og at de efterfølgende var trygge ved brugen af den. Hvad betyder løsningen for borgerne? Den primære forskel i forhold til tidligere ses primært i, at antallet af vendinger ved badning er reduceret. Personalet oplever også mindre belastninger i selve badesituationen, og at badeopgaverne er blevet nemmere ved bad i badekabinen. Der er stadig våde og glatte gulve, dog ikke i lige så stor grad som før. Der er ingen ændring i luftfugtigheden og varmen i rummet. Badekabinen funger desuden godt som et wellness tilbud, og personalet oplever, at borgerne får en dejlig og beroligende badeoplevelse. Ydermere oplever personalet en stor tryghed hos borgerne. Borgerne oplever langt større integritet og privathed ved anvendelse af badekabinen. Dette giver en stor tilfredshed og en langt større trivsel hos borgerne. Det opleves at borgere, der tidligere var urolige i badesituationer, nu er rolige og nyder den sanselige oplevelse med badekabinen. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Der er i projektet lavet tidsmålinger, som er sammenholdt med investeringen. Målingen af tidsforbruget viser, at der før projektets start gennemsnitligt blev brugt 36 minutter på bad på enten bruseleje eller bækkenstol. Tidsforbruget svinger fra 25 minutter til 55 minutter. Målingen af tidsforbruget i badekabinen viser, at der gennemsnitligt blev brugt 29 minutter på bad. Tidsforbruget svinger fra 21 minutter til 34 minutter. I begge tilfælde er tidsforbruget for hele badesituationen og indbefatter således både forberedelse, af og på klædning og rengøring efter badet/badekabinen. 9

14 Den tid, der anvendes til rengøring af almindeligt badeleje, svarer til den tid, der anvendes på rengøring efter brug af badekabine. Badekabinens indkøbspris er kr., og derudover har der været brugt kr. til justeringer. Omkostningerne til driften af badekabinen såsom vand, el, sæbe, rengøringsmiddel med videre er de samme som omkostningerne ved almindeligt bad på bruseleje eller bækkenstol. Som det ses af ovenstående tal, vil den økonomiske gevinst ved anvendelse af badekabinen i den ovenstående kontekst være meget lille. Antager vi, at badekabinen kan anvendes til 3 bad dagligt, vil der være en tidsmæssig besparelse på ca. 20 minutter per dag. Da kabinen anvendes 5 dage om ugen vil der være en besparelse på 1 time og 40 minutter per uge. Omregnes dette til timepriser for social og sundhedshjælpere til en timeløn på 165 kr., vil besparelsen være på 231 kr. per uge. Regnes dertil afskrivninger, kabinens levetid med mere, er den klare konklusion på det økonomiske besparelsespotentiale, at besparelsen ikke står mål med investeringen. På trods af, at såvel borgere som medarbejder har oplevet en kvalitativ forbedring i forbindelse med badesituationer, og generelt er glade for badekabinen, skal badekabinen være billigere, og fra start tilpasset de forhold den skal benyttes under, før den automatiske badekabine er en holdbar løsning. Kontaktperson for yderligere information Lene Offersen Områdeleder 10

15 4. Spiserobot til borgere med fysiske handicap Horsens Kommune har afprøvet spiserobotter til et antal botilbudsbeboere. Afprøvningen viste, at beboerne føler en større grad af værdighed og selvværd i hverdagen ved at bruge spiserobotten. Samtidig bruger personalet mindre tid til at hjælpe i forbindelse med spisningen. Hvad går den nye løsning ud på? Horsens kommune har deltaget i et projekt omkring spisemaskiner. Projektet foregik i samarbejde med Hjælpemiddelinstituttet, Center for Robotteknologi ved Teknologisk Institut. Projektet var en afprøvning, som omfatter 25 fysiske handicappede borgere fordelt på 8 botilbud i Horsens, Lolland, Aalborg, Ballerup og Værløse kommune. I forbindelse med dette projekt, var det kun brugere, der selv ønskede at anvende spiserobot, som indgik i projektet. Projektet kørte i perioden 3. januar 2011 til 31. april Formålet med projektet har været at gøre borgere med fysiske funktionsnedsættelser, der har behov for hjælp til spisning, helt eller delvist selvhjulpne ved brugen af spiserobot. Dermed kan der opnås en reduktion af behovet for personlig hjælp og støtte i forbindelse med spisning. Hvordan gennemføres løsningen? Det er vigtigt, at der bliver sat nogle kriterier op for, hvilke brugere der kan og må benytte en spiserobot. Her har vi blandt andet lagt vægt på, at brugeren af spiserobotten skal have en vis grad af hovedkontrol og ikke må lide af fejlsynkning. Ligeledes er det også vigtigt, at brugerens siddestilling skal være tilpasset optimalt. Det er desuden nødvendig at være opmærksom på epilepsi og hvilke former for kramper brugeren får. Endeligt er det vigtigt, at brugeren er motiveret og ønsker at benytte en spiserobot. Der skal være fokus på, hvordan man i medarbejdergruppen vil implementere spiserobotten. Derudover er det vigtigt at have mulighed for at afsætte den nødvendige tid til at lære at bruge spiserobotten både hos brugeren og medarbejderen. Medarbejderne skal påtage sig en positiv og motiverende holdning overfor brugerne, og hjælpe og støtte dem til, at anvende spiserobotterne. Sidstnævnte pointe er i særlig grad relevant, da det er en ny måde at spise på for brugerne, og det derfor er ekstra vigtigt at være opmærksom på, at brugerne bliver fortrolige med denne nye måde at spise på. Medarbejderne skal have den nødvendige tid til at indarbejde nye arbejdsrutiner omkring spisningen og få tid til dialog om gode og dårlige erfaringer med spiserobotterne. 11

16 Man kan med fordel uddanne mindst en superbruger blandt medarbejderne, som får en indgående viden om indstilling, tilpasning og brug af spiserobotterne, som de øvrige medarbejdere kan trække på. Der findes tre forskellige typer af spiserobotter, der henholdsvis er manuelle, joystickstyrede og kontaktstyrede. Der er således mulighed for at udvælge den type, der er bedst egnet til brugerens individuelle behov. I forbindelse med udvælgelse af hvilken type spiserobot brugeren har behov for, kan det anbefales, at man benytter sig af en ergoterapeut, således at ovenstående kriterier bliver vurderet af en ekspert. Hvad betyder løsningen for borgerne? Brugerne har via spiserobotten fået en større selvstændighed, selvtillid, frihed, sundhed og bedre livskvalitet. Spiserobotten har endvidere medvirket til at skabe et anderledes ligeværdigt forhold mellem medarbejdere og brugerne. Glæden ved at kunne spise selv betyder, at beboerne føler en større grad af værdighed og selvværd i hverdagen og de nyder at kunne spise i eget tempo, at spise det mad der falder dem for øjet og i den rækkefølge de lyster. Brugerne sætter pris på ikke at blive hurtigt madet og ikke at skulle vente på personalet for at få den næste bid ført til munden. Den øgede følelse af selvbestemmelse, uafhængighed og mestring understøtter drømmen, som nogle af beboerne har, om at komme til at leve et mere selvstændigt liv. Da spiserobotten er transportabel, giver det mere frihed for brugeren til at tage den med ud og spise, enten på offentlig steder eller hos familien. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? At spise et måltid med spiserobotten kræver mindre hjælp og assistance sammenlignet med at made, men spisemaskinen giver anledning til en anderledes arbejdsgang. Eksempelvis er forberedelsesfasen til selve måltidet ændret, fordi robotten skal klargøres, og nogle af beboerne skal (re)positioneres i kørestolen, for at kunne bruge spiserobotten. Spisefasen er ligeledes ændret, da brugeren ikke længere skal mades, men i langt højere grad klare sig selv. Det antagede forbrug uden spiserobot er minutters hjælp pr. bruger pr. måltid og indbefatter klargøring, hjælp under måltid, oprydning og rengøring. Dette svarer hver dag til 1,25 timer, og udgør således 456 timer til hver bruger hvert år. 12

17 Hvis der ses på den potentielle besparelse af ressourceforbruget, ved indførelse af spiserobotter, kunne resultatet ligne nedenstående: Spiserobotten skal anvendes ved mindst 2 måltider pr. dag. Højest 5 min. Hjælp/måltid/bruger (klargøring, kortvarig hjælp under måltidet, oprydning, rengøring) 40 min. tidsbesparelse/bruger/dag. Disse tal kunne eskaleres op til at regne ud, hvor mange ressourcer, der hvert år kunne spares, hvis vi vælger at give spiserobotter til alle beboere, men da vi i dag ikke har botilbud, hvor alle beboere er egnet til, og har gavn af, en spiserobot, ville det ikke være muligt at spare medarbejdere på de forskellige botilbud. Da personalet bruger mindre tid til at hjælpe i forbindelse med spisningen, frigør brugen af spiserobotter dog tid til, at personalet kan udføre andre aktiviteter og gøremål. En spiserobot koster mellem og kr. Kontaktperson for yderligere information Camilla Gertz Afd. Leder 13

18 5. Projekt Virtuel Bostøtte I Aarhus, Viborg, Herning, Randers og Favrskov Kommune har man gennem Projekt Virtuel Bostøtte opnået de første gode erfaringer ift. at tilbyde internet og mobilbaseret bostøtte som supplement til den almindelige bostøtte. Dermed får man mulighed for at tilbyde en mere differentieret støtte tilpasset den enkelte borgers behov. Hvad går den nye løsning ud på? Omkring borgere i de fem kommuner har psykiske eller sociale problemer i et sådant omfang, at de er visiteret til socialpædagogisk bostøtte efter Servicelovens 85 eller de bor i et botilbud efter Servicelovens 107 og 108. Hjælpen gives for langt de flestes vedkommende ved, at en medarbejder med socialfaglig baggrund besøger brugeren i dennes hjem, og hjælper brugeren i forhold til at kunne håndtere almindelige daglige gøremål såsom rengøring, betaling af regninger, indkøb samt personlig social mestring mm. Som følge af nye teknologiske muligheder er det, via internettet, blevet muligt at skabe en visuel kontakt og give støtte til brugere uden at sidde i samme rum. Et skifte fra primært at arbejde gennem det personlige møde til også at kunne arbejde over nettet, kræver dels en udvikling af de teknologiske løsninger, dels en udvikling af de metoder, der arbejdes ud fra i Socialpsykiatrien i dag. På denne baggrund har kommunerne Aarhus, Viborg, Herning, Randers og Favrskov, med midler fra Trygfonden, iværksat et projekt med fokus på følgende hovedområder: At afprøve nye teknologiske løsninger i kontakten til en sårbar borgergruppe (webopkobling/web cam og anvendelse af støttende Apps til mobiltelefoner og tablets). Støtte via ny teknologi skal både tilbydes brugere, som bor i eget hjem og brugere i boformer, som har behov for kontakt og støtte om natten. At udvikle og formidle socialpædagogiske metoder, der er tilpasset de nye kommunikationsværktøjer Derudover ønsker man i projektet at udvikle og afprøve peer support via kontakt over nettet. Peersupport handler om, at tidligere brugere støtter nuværende brugere og man vil afprøve om denne form for hjælp også kan lade sig gøre ved at uddanne et korps af frivillige, som skal give støtte via webcam. 14

19 Hvordan gennemføres løsningen? Projektet har en pilotfase i perioden april 2013 november 2013 med afprøvning for ca. 35 brugere. Fra december 2013 til december 2014 forventes det, at ca. 200 brugere inddrages i afprøvningen i selve hovedprojektet. Projektet er et udviklingsprojekt, hvor brugen af ny teknologi tilbydes de brugere, der har lyst og mod på, at tage de nye teknologier i anvendelse i en støttesammenhæng. De involverede medarbejdere udvælges på baggrund af brugernes tilsagn om at deltage i projektet. Som en del af projektet vil brugere, ledere, medarbejdere og frivillige blive involveret i uddannelse, træning og erfaringsudveksling i forhold til: Anvendelse af teknologiske redskaber Udviklingen af pædagogiske metoder Nødvendige rammer for at kunne arbejde pædagogisk via ny teknologi Projektet ledes af en styregruppe bestående af ledere og brugerrepræsentanter fra de fem kommuner. Styregruppen har ansvaret for projektets gennemførelse; herunder at sikre lokal ledelsesmæssig opbakning til projektet og bane vejen for en lokal gennemførelse. Der er udpeget en central projektleder til at stå for ledelse af projektet. Projektlederen er ansat i Aarhus Kommune og understøttes af lokale tovholdere i de fem kommuner. Hvad betyder løsningen for borgerne? Det er en klar forudsætning i projektet, at bostøtte over nettet skal være et supplement til den almindelige bostøtte. Det forventes, at inddragelse af webteknologi og apps i det pædagogiske arbejde vil give muligheden for en mere differentieret støttet tilpasset den enkelte brugers behov, og at man kan nå brugergrupper, som i dag er svære at nå via almindelig bostøtte. Mere konkret er succeskriterierne for projektet: At hovedparten af de involverede borgere er lige så tilfredse med den virtuelle bostøtte som med den ordinære bostøtte At borgerne oplever samme eller forbedret livskvalitet før og efter At borgerne oplever et lavere niveau af angst og depression efter indførelsen af den virtuelle bostøtte At hovedparten af de borgere, der har benyttet peer support, oplever denne som en brugbar støtte 15

20 Projektet evalueres via en undersøgelse af de involverede borgere og medarbejderes oplevelser af at modtage og give støtte over nettet og via Apps. Evalueringen forventes at være færdig i slutningen af Projektet munder desuden ud i et metodehæfte. De foreløbige erfaringer fra pilotfasen tyder på: Der er udfordringer i at få de tekniske systemer til at fungere stabilt Når teknikken fungerer, er der flere af borgerne og medarbejderne, som har positive oplevelser ved at få støtte via samtaler på nettet. Blandt andet færre aflysninger af bostøttebesøg, mulighed for at få bostøtte når brugeren er på ferie, samtalerne over nettet bliver kortere og mere fokuserede i forhold til samtaler ved besøg i hjemmet og nogle oplever, at støtten bliver mere fleksible og bedre tilpasset den enkelte brugers behov. Samtidigt er der borgere og medarbejdere, der siger, at kontakten over nettet er en uvant kommunikationsform, som kan være svær at vende sig til og som derfor ikke bør stå alene. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Det forventes, at webbaseret bostøtte kan give ressourcemæssige gevinster blandt andet i form af sparede ressourcer på medarbejdernes transporttid, specielt i landkommunerne, og færre aflyste besøg hos borgerne. Med den virtuelle bostøtte forventes, at flere kan modtage en indsats for de samme midler, og at de med størst behov kan modtage en mere intensiv indsats. Trygfonden har bevilliget kr. 1,9 mio. til projektet, som bl.a. dækker projektledelse, støtte til læringsaktiviteter til borgerne, de frivillige og medarbejderne og delvis også teknisk udstyr. De involverede kommuner medfinansierer bl.a. ved medarbejdertimer i projektet og teknisk udstyr. Kontaktperson for yderligere information Bo Egil Hansen Udviklingskonsulent, Center for Socialfaglig Udvikling, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune 16

21 6. SMS Frivillighed I Horsens Kommune er man, i forbindelse med øget fokus på inddragelse af frivillige til løsninger af opgaver på velfærdsområdet, i gang med at teste en fleksibel SMS løsning i et forsøg på at indfange nye målgrupper til frivilligt arbejde i kommunen. Erfaringerne er indtil videre sparsomme, men gode. Hvad går den nye løsning ud på? Der er i de senere år kommet ekstra fokus på inddragelse af frivillige i løsningen af opgaver på velfærdsområderne. Herunder inddragelse af frivillige på kommunale institutioner på f.eks. ældreområdet, børn og ungeområdet, handicap, psykiatri og socialt udsatte området. Projekt SMS Frivillighed har til formål at understøtte og lette den tværgående indsats mht. at inddrage endnu flere frivillige på kommunale institutioner. Igennem anvendelse af ny teknologi er målet at udbrede frivilligt arbejde til grupper af borgere, som sædvanligvis ikke præger gruppen af frivillige på det sociale område. Dvs. nye typer frivillige, som kan være med til at udvikle området med ny energi og nye ideer. Dette kan f.eks. være yngre mennesker, studerende, nytilflyttere, mennesker på arbejdsmarkedet m.v. Projektet skal endvidere medvirke til at udvikle frivilligt arbejde ved at give større mulighed for fleksibel ad hoc frivillighed. SMS Frivillige modtager derfor tilbud om enkeltopgaver per sms og indgår således som ad hoc frivillige og som udgangspunkt ikke faste frivillige. SMS Frivillighed tilbyder frivillige mulighed for at være frivillige på en fleksibel måde, når det passer den frivillige, og tilbyder samtidig et valg mellem forskellige frivilligopgaver. Hvordan gennemføres løsningen? SMS Frivillighed er, som IT løsning, udviklet i samarbejde mellem Horsens Sund By og firmaet TimeAdvice. Borgere tilmelder sig som SMS frivillige på Horsens Sund Bys hjemmeside på hvor de oplyser hvilke målgrupper de ønsker at arbejde med, og hvilke typer af opgaver de ønsker at tage (f.eks. besøgsven, indløbsledsager, værestedsfrivillig, IT frivillig, turledsager m.v.). Derudover har de mulighed for at definere, hvilke dage de har mulighed for at yde en frivillig indsats såvel som tidspunkt på dagen (f.eks. dagtimer, aftener osv.). De SMS frivillige kan derudover vælge at oplyse lidt om dem selv, deres interesser, alder, særlige kompetencer m.v., således at den mest motiverede SMS frivillige kan matches med en konkret opgave. SMS frivillige har adgang til egen profilside, hvor de løbende kan opdatere disse oplysninger. 17

22 Kommunale institutioner og frivillige foreninger opretter sig som bestillere af frivillige. Når dette er gjort oprettes bestillinger af SMS frivillige til konkrete enkeltopgaver på bestemte tidspunkter (f.eks. indkøbsledsager for Oda på 85 år, torsdag den 8.8. mellem kl. 16 og 17). Bestillingen matches derefter i IT systemet med de SMS frivillige, der har oplyst at de ønsker at arbejde med den pågældende målgruppe, er interesseret i den bestemte type opgave og er til rådighed tidsmæssigt. Administrator udsender derefter en forespørgsel til en eller flere sms frivillige, afhængigt af behov, disse personer svarer JA eller NEJ til opgaven via sms. Hvis de svarer JA bliver de booket og derefter ringet op af den pågældende institutions kontaktperson/frivilligkoordinator for videre praktisk aftale (herunder evt. indhentning af nødvendige attester). Hvis en SMS frivillig svarer NEJ udsendes en ny forespørgsel til en anden SMS frivillig. SMS Frivillighed blev lanceret i oktober Der er, pr. august 2013, 80 borgere, der er tilmeldte som sms frivillige. Gennemsnitsalderen er 29 år, ret ligeligt fordelt på mænd og kvinder. De fleste er aktive mennesker på arbejdsmarkedet eller under uddannelse og en del har børn. Dvs. ressourcestærke mennesker, som gerne vil gøre en forskel på en fleksibel måde, og hvor SMS er en naturlig kommunikationsform. Der er kun enkelte ældre SMS frivillige, formodentlig fordi SMS ikke er en så naturlig kommunikationsform. Der er pt. oprettet 24 foreninger/kommunale institutioner som bestillere, overvejende på det sociale område. Af disse har 14 brugt portalen til at udsende forespørgsler til de SMS frivillige. Det har i langt de fleste tilfælde været muligt at finde en eller flere frivillige til opgaverne. De fleste tilbagemeldinger fra foreningerne har været, at erfaringen og oplevelsen med de SMS frivillige har været god. Opgaverne har været meget forskellige: Indkøbsledsager til ældre, besøgsven på plejecenter, IT frivillig på datastue, hjælpere på værested for socialt udsatte, klub for sårbare unge, arbejdslørdag for spejdere, events, Idræt for Sjov for børn, indsamlinger og informationsmøde om frivillighed for handicappede. Hvad betyder løsningen for borgerne? Erfaringerne fra projektet er, at SMS Frivillighed taler til målgruppen: Yngre aktive mennesker og mennesker på arbejdsmarkedet eller under uddannelse vil gerne være frivillige på denne fleksible måde, hvor den frivillige kun forpligter sig til én opgave ad gangen. Samtidig kan det lykkes for foreninger/kommunale institutioner at rekruttere SMSfrivillige til opgaver, hvor de kan give et friskt pust af nye ideer og energi. SMS Frivillighed kan blive en fødekilde til nye, faste frivillige, hvilket også er sket. 18

23 SMS Frivillighed har også til formål at lette kommunale institutioners og foreningers arbejde med at rekruttere frivillige og koordinere disse i forhold til opgaverne. Projektet har indtil videre kun delvist nået målene. Antallet af forespørgsler udsendt til de frivillige har været forholdsvis begrænset. Et projekt som SMS Frivillighed skal have tid til at blive kendt blandt foreninger og institutioner, og disse skal have tid til at gøre sig erfaringer. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Ifølge Horsens Kommunes Frivillighedspolitik skal alle kommunale institutioner være åbne for inddragelse af frivillige. Dvs. at alle kommunale institutioner skal overveje, hvilke typer opgaver det kan være perspektivrigt at inddrage frivillige i. I forlængelse heraf skal alle institutioner gøre en indsats for at rekruttere og koordinere frivillige. Denne indsats bliver hjulpet godt på vej via Sund By og SMS Frivillighed. Sund By, dvs. Sund By Butikken og Sund Bys hjemmeside, er en væsentlig indgang for borgerne i Horsens Kommune til frivilligt arbejde på det sociale område, også i forhold til faste frivillige. Det konkrete IT system og anvendelse af SMS kan også lette den praktiske, daglige koordinering af frivillige på de enkelte institutioner. Vi har dog endnu ikke i større omfang høstet frugterne på dette område, da antallet af institutioner i projektet indtil videre har været begrænset. IT systemet er som nævnt udviklet af et privat IT firma, og Horsens Kommune betaler licens per antal SMS frivillige oprettet i systemet. Det koster minimum kr. årligt. Kontaktperson for yderligere information Jesper Nielsen, Horsens Sund By Borgerkonsulent 19

24 7. Idéhåndteringssystemet Loop I Horsens Kommune har man indenfor driftsområdet Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte sat særligt fokus på at fremme innovationskulturen. I den forbindelse har man gennemført et pilotprojekt med det webbaserede idéhåndteringssystem Loop, hvor alle medarbejdere indenfor dette område har fået mulighed for at dele og drøfte egne, såvel som kollegers, idéer til forbedringer. Hvad går den nye løsning ud på? Som et led i Horsens Kommunes Innovations og Udviklingsstrategi har driftsområdet Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte (HPS) proaktivt arbejdet for at fremme en innovationskultur, hvor medarbejdernes kreativitet frisættes. Helt konkret er fremme af innovationskulturen udmøntet i et pilotprojekt, hvor medarbejdernes idéer til forbedringer systematisk er håndteret i Loop. Loop er et webbaseret idehåndteringssystem, som tager udgangspunkt i anerkendt teori indenfor Front End of Innovation, Co Creation samt Design Thinking. Alle HPS cirka 500 medarbejdere har adgang til Loop, og alle har mulighed for at indberette og kommentere på idéer til forbedringer i HPS. Idéen kan også forelægges eksperter, og vil i sidste ende havne på ledelsesplan. Loop sikrer, at alle idéer registreres, vurderes og eventuelt sættes i gang. Kultur ændres ikke over en nat, og i en stor organisation kan det være utrolig svært at nå ud til alle basismedarbejdere især når det drejer sig om det døgndækkede område. Formålet med at indføre Loop er helt overordnet at understøtte en innovationskultur i kommunen med fokus på løbende forbedringer og med et ønske om at skabe en endnu stærkere organisationskultur med en god balance mellem kvalitet, effektivitet og trivsel. Samtidig er det forventningen, at medarbejdere og ledere oplever, at de er fælles om at skabe forbedringen på områder som service, kvalitet, økonomi og arbejdsmiljø. Loop er redskabet, der skal involvere organisationens medarbejdere i de resultater, der er nødvendige for at kunne effektivisere og innovere velfærden. Således er anvendelsen af Loop med til at fremme en innovationskultur, idet alle medarbejdere får fokus på løbende forbedringer og kan melde dem videre via dette system. Med anvendelse af Loop fremmes en innovationskultur. Hvordan gennemføres løsningen? Pilotprojektet er blevet gennemført ved at give alle HPS cirka 500 medarbejdere adgang til IT systemet Loop, og således også give dem muligheden for at indberette idéer og 20

25 kommenterer på kollegers idéer. Idéen kan også forelægges eksperter, og når idéen er tilstrækkelig belyst bliver idéen sendt til den leder, der har den nødvendige beslutningskompetence. I processen informeres idégiveren løbende om idéens vej igennem faserne. Pilotprojektet er blevet evalueret og viser så gode resultater, at det nu er besluttet, at Loop stilles til rådighed for alle afdelinger i Horsens Kommune. Konklusionerne fra pilotprojektet er: Det er lykkedes at indsamle og organisere idéer effektivt og systematisk 246 ud af 500 mulige brugere i HPS har aktiveret deres Loop profil Der er indsendt 71 idéer og oprettet 137 kommentarer til disse 28 idéer er ledelsesmæssigt vurderes som succes det vil sige sat i gang eller løst Der er udarbejdet business cases på flere af idéerne og flere business cases er på vej. Fx forflytningsundervisning, virtuel kommunikation, apps til indberetning af befordring, idriftsættelse af spiserobot, dosispakket medicin, mere smart arbejdstidsplanlægning osv. osv. Statistikken og vurderingen af tidsforbrug i pilotperioden sandsynliggør, at systemet er omkostningseffektivt og hurtigt i forhold til traditionel idéudvikling. Erfaringer med Loop viser, at 500 årlige Loop brugere, rent tidsmæssigt, svarer til 62 ansattes deltagelse i én workshop af 8 timers varighed Hvad betyder løsningen for borgerne? For borgerne vil løsningen indirekte betyde kvalitative fordele i form af, at borgerne vil opleve en forbedret indsats. Helt konkret vil borgerne mærke forskellen efterhånden som alle de gode idéer omsættes til praksis. Fx har én af medarbejdernes idéer været stemmehøringsgrupper for sindslidende. I socialpsykiatrien har man i en årrække arbejdet med stemmehøringsgrupper for de borgere, der hører stemmer, som et supplement til den medicinske behandling. Ved at arbejde med stemmerne kan medicinforbruget ofte nedsættes, og de fleste oplever en forbedret livskvalitet. Nogle bliver endvidere i stand til at mestre hverdagen med mindre indgribende tilbud over tid. Afledt af idéen er der nedsat en procesgruppe, der skal arbejde med at etablere tilbuddet indenfor de eksisterende rammer i HPS. Sidste nye skridt i anvendelsen af Loop er et initiativ vedr. inddragelse af brugere og borgere. Initiativet er iværksat ud fra en formodning om, at også brugere og pårørende 21

26 har idéer, der kan medvirke til at innovere velfærden. Metodens udfoldelse er endnu på udviklingsstadiet, men forventes udrullet, når de sidste tekniske og sikkerhedsmæssige udfordringer er klaret. Hvad betyder løsningen for ressourceforbruget? Investeringsomkostningerne har været af beskeden størrelse: Indkøb af IT systemet og licenser. Der har derudover været et ressourceforbrug i form af medarbejderressourcer i forbindelse med pilotprojektet. Loop er et ekstremt brugervenligt system, og der har været brugt forsvindende få ressourcer i forbindelse med introduktion og oplæring. Introduktionen har bestået i, at én af projektdeltagerne har deltaget på et MEDudvalgsmøde med henblik på introduktion. I den daglige drift bruger den enkelte medarbejder tid på at indgive og følge idéer i Loop. Denne tid ses ikke som et ekstra ressourceforbrug, idet dette er synonymt med det, der sædvanligvis sker på personalemøder. På personalemøder er der imidlertid ikke den samme sikkerhed for, at en idé bæres videre og udmøntes. Som tidligere nævnt er Loop evalueret, og én af evalueringens konklusioner er, at statistikken og vurderingen af tidsforbrug i pilotperioden sandsynliggør, at systemet er omkostningseffektivt og hurtigt i forhold til traditionel idéudvikling jf. ovenstående. Herudover viser business cases, at de indkomne idéer helt konkret kan udmøntes i såvel optimeringer, øget kvalitet og øget medarbejdertilfredshed. Kontaktperson for yderligere information Cate H. Kristiansen Driftschef for Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte 22

27 8. Virtuel Kommunikationsløsning ved Horsens Kommunes Specialvejledning Horsens Kommune implementerer en virtuel kommunikationsløsning ved sin Specialvejledning. På baggrund af et succesfuldt forsøgsprojekt forventer kommunen, at løsningen både vil bidrage med et nyttigt supplement til hjemmebesøg hos borgerne og samtidig effektivisere driften. Hvad går den nye løsning ud på? Horsens Kommune har fokus på nye teknologiske løsninger, for at imødekomme den politiske vision om, at alle borgere skal have muligheden for et aktivt liv, så nært det normale som muligt. Desuden arbejdes der kontinuerligt på at identificere og implementere teknologiske løsninger, der reducerer de nuværende driftsomkostninger for de leverede ydelser. Der blev i denne forbindelse, i 2011, gennemført et forsøgsprojekt (kaldet CareTv) med tilhørende evaluering, med henblik på at teste og vurdere mulighederne for introduktion af en fjernkommunikationsteknologi ved Horsens Kommunes Specialvejledning (herefter SPV). Projektet tog udgangspunkt i en tv baseret videokommunikationsløsning. Forsøgsprojektet viste både en række fordele og udfordringer ved at bruge fjernkommunikation i den givne sammenhæng: Fordele Et godt supplement til hjemmebesøg Øger service og fleksibilitet Forøget effektivitet og intensitet i vejledningen Udfordringer Mange tekniske udfordringer Begrænsninger mht. praktisk hjælp Manglende nuancer uden fysisk kontakt Reduceret kørselsrelateret omkostning Øget sandsynlighed for at møde borgeren Den samlede konklusion på forsøget var, at den virtuelle vejledning ikke fuldstændigt kan erstatte det fysiske besøg, men at fordelene sammenlagt betydeligt oversteg udfordringerne. Derfor er der nu igangsat et egentlig implementerings og forankringsprojekt af en varig fjernkommunikations løsning ved Specialvejledningen. Projektet har til formål at udvælge, implementere og forankre en økonomisk bæredygtig løsning til afvikling af virtuel vejledning ved SPV. Det er målsætningen, at der implemen 23

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Resume ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap

Resume ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap Resume ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap Kort om indhold: I perioden januar 2011 til maj 2012 har Socialstyrelsen gennemført afprøvning af spisemaskine til personer med fysisk funktionstab,

Læs mere

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER

MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER Center for Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg Mere velfærdsteknologi til flere aarhusianere For at flere aarhusianere skal have gavn af velfærdsteknologi

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Innovation på handicapområdet

Innovation på handicapområdet Innovation på handicapområdet Innovation på handicapområdet Et inspirationskatalog Redaktion: Praktikant Søren Lund Jensen soeren.jensen1@stab.rm.dk Konsulent Bent Berthold Schultz bent.schultz@ps.rm.dk

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Styrkelse af selvstændigt boende voksne handicappedes mulighed for kommunikation med de kommunale opgaveløsere i bostøtteteamet.

Styrkelse af selvstændigt boende voksne handicappedes mulighed for kommunikation med de kommunale opgaveløsere i bostøtteteamet. Styrkelse af selvstændigt boende voksne handicappedes mulighed for kommunikation med de kommunale opgaveløsere i bostøtteteamet. I januar 2011 ansøgte og fik Søjlen for Voksenhandicap projektmidler fra

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Velfærdsteknologi Vejen kommune drømme og forventninger! Den 13.11 afholdt Vejen Kommune temadag omkring velfærdsteknologi. Dagens overskrift lød: Drømme

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Velfærdsteknologi er positivt

Velfærdsteknologi er positivt Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sund start i job og uddannelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Ea Nielsen, sekretariatschef E-mail: eani@aarhus.dk Telefon:

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger

FARVEL - og tak. Hvordan mon? Det ser anderledes ud. Hmmm. Tør jeg prøve?? Kan jeg - - hele turen? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Det ser anderledes ud Tør jeg prøve?? Hverdagsrehabilitering I plejeboliger Hmmm Hvordan mon? Kan jeg - - hele turen? FARVEL - og tak Agenda Rehabilitering hvad, hvor, hvem Hjemmel Ydelser Velfærdsteknologi

Læs mere

Målgruppebeskrivelse NyBo Døgn

Målgruppebeskrivelse NyBo Døgn Haderslev Kommune September 2015 Målgruppebeskrivelse NyBo Døgn Målgruppen er borgere i alderen 18-65 år, som har erhvervet en hjerneskade som følge af: Blødning eller blodprop i hjernen Hovedtraume Betændelse

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: TENA Identifi Dato: 28.05.14 Rettet af: RAP Version: 1 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde TENA Identifi Marianne

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Projekt Bostøtte via Videosamtale

Projekt Bostøtte via Videosamtale Projekt Bostøtte via Videosamtale Et pilotprojekt Udarbejdet af Maria Sandholm Overgaard edoc nummer: 15-043757 Handicap og Psykiatri, Efteråret 2015 Indhold Baggrund og projektbeskrivelse... 2 Baggrund...

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv.

Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Aftale mellem Solbo og Afdelingschef for Handicap- og Psykiatriafdelingen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem sektionslederen og den budgetansvarlige

Læs mere

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Projektets navn Videokonference Lysningen / FAM Sidst opdateret 16.09.12 Projektets formål og indhold Baggrund og afgrænsning Projektet hører overordnet

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Status for arbejdet med velfærdsteknologi i Sundhed og Omsorg

Status for arbejdet med velfærdsteknologi i Sundhed og Omsorg 29. sept. 2015 Baggrundsmateriale til temadrøftelse i Magistraten Velfærdsteknologi og sundhed, 5. okt. 2015 Status for arbejdet med velfærdsteknologi i Sundhed og Omsorg 1 Indledning: Arbejdet med velfærdsteknologi

Læs mere

Innovation i Velfærd og Sundhed

Innovation i Velfærd og Sundhed Innovation i Velfærd og Sundhed VELFÆRD OG SUNDHED Januar 2014 2 Innovation på dagsordenen Innovation i Velfærd og Sundhed giver et overblik over de forskellige innovationsprojekter, der har været arbejdet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Teknologiens muligheder og begrænsninger

Teknologiens muligheder og begrænsninger Teknologiens muligheder og begrænsninger Min indgang til mit eget liv, 25. oktober 2013 Inger Kirk Jordansen,, Velfærdsteknologi i botilbud Uafhængighed Livskvalitet Kontrol over eget liv Selvhjulpenhed

Læs mere

Robotstøvsuger på plejehjem og botilbud

Robotstøvsuger på plejehjem og botilbud Robotstøvsuger på plejehjem og botilbud Praktikernetværk - AAU 30.01.2012 Ved: Jakob Mulbjerg Gravers Forsøg i 2012 Pilot-projekt i Ældreområde Sydvest Medio April udvælgelse af 20 plejehjem og 13 botilbud

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedparken Koktvedparken 3-11 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Jens

Læs mere

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere