HÅNDBOG TRYGHEDSSKABENDE PARTNERSKABER I BY- OG BOLIGOMRÅDER HVORFOR HVEM HVAD HVORDAN KØBENHAVNS

Transkript

1 HÅNDBOG TRYGHEDSSKABENDE PARTNERSKABER I BY- OG BOLIGOMRÅDER HVORFOR HVEM HVAD HVORDAN KØBENHAVNS

2 Tryghedsskabende partnerskaber i by- og boligområder, hvorfor hvem hvad - hvordan April 2014 Udarbejdet af Københavns Politi i samarbejde med SSP København, Center for Sikker By, Københavns kommune og Hotspot Nørrebro, Københavns kommune Sammenfattet og beskrevet af: Anders Bo Møller, projektleder, proceskonsulent, politikommissær, Københavns Politi Bent Haagensen, SSP-kontakt, politiassistent, Den Kriminalpræventive Afdeling, Københavns Politi Bjarke Alberts, projektmedarbejder, vicepolitikommissær, lokalpolitiet Valby, Københavns Politi Ina Sølling Christensen, Din Betjent, politiassistent, lokalpolitiet Valby, Københavns Politi Ingeborg Degn, chefkonsulent, cand.jur., Center for Byudvikling, Center for Sikker By, Økonomiforvaltningen, Københavns kommune Matilde Holm Hansen, analyse- og udviklingsmedarbejder, Hotspot Nørrebro, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns kommune Ole Lauridsen, SSP-konsulent, SSP-sekretariatet København Peter Schwartzbart, Din Betjent, politiassistent, lokalpolitiet NordVest, Københavns Politi Riad Tolba, projektmedarbejder, vicepolitikommissær, lokalpolitiet Amager, Københavns Politi Med god hjælp fra Louise Nordskilde, specialkonsulent, Center for Sikker By, Københavns kommune Rebecca Weigaard Jørgensen, fuldmægtig, Center for Sikker By, Københavns kommune Rosalina Dias, journalist, kommunikationsrådgiver, Tingbjerg-Husum Partnerskab, København Baggrundsoplysninger er indhentet i efteråret/vinteren Udgivet af: Københavns Politi Politigården, 1567 København V kbh@politi.dk Forside- og bagsidefoto: Unge fra Folehaven fanget i skinnet fra en vandpyt Layout: Steen Hansen, Kommunikationssektionen, Københavns Politi Tryk : Oplag : ISBN: Håndbogen kan downloades på: KØBENHAVNS

3 Forord Velkommen til Partnerskab hvorfor, hvem, hvad, hvordan Med håndbogen er det Københavns Politis ambition at være på forkant, inden der sker en uønsket udvikling i et konkret område. Koncern HR, Efter- og Videreuddannelsen, under Rigspolitiet gennemførte i 2013 en række workshops støttet af Statens Center for Kompetenceudvikling med omdrejningspunkt i, hvordan politikredsene og de mange samarbejdspartnere i kommunerne, boligselskaberne, interesseorganisationer m.m. kan optimere den fælles indsats i de udsatte boligområder i Danmark. Projektet indeholdt samtidig en forventning om, at de deltagende politikredse gennemførte projekter med relation til formålet i samarbejde med de aktører, som er relevante. Københavns Politi besluttede i marts 2013, at der var anledning til at se på, hvordan Tryghedsskabende Partnerskaber fungerer og udvikles. Derfor nedsatte Københavns Politi en projektgruppe med repræsentation fra Lokalpolitiet og Den Kriminalpræventive Afdeling, med venlig assistance fra SSP-København, Hot Spot Nørrebro og Center for Sikker By i Københavns kommune. Projektets formål var at lave en håndbog med inspiration til, hvordan partnerskaber med fordel kan bidrage til det tryghedsskabende arbejde i politikredse og kommuner med udgangspunkt i erfaringer og metoder. Projektet blev inspireret af det initiativ, som boligselskaberne, samlet i Tingbjerg Forum, i bydelen Tingbjerg i København tog tilbage i De erfaringer, som Tingbjerg Forum har gjort sig, er grundlaget for det videre arbejde, som denne håndbog er udtryk for. Med håndbogen er det ligeledes Københavns Politis ambition at være på forkant, inden der sker en uønsket udvikling i et konkret område. Håndbogen anvender derfor ikke begreber som ghetto eller særligt udsatte boligområder, som kan stigmatisere et område, men taler i stedet om partnerskaber i by- og boligområder i et proaktivt perspektiv. Det er vigtigt, at vi i samarbejdets navn er på forkant med udviklingen, så vi i tide kan forhindre, at forholdene bliver til egentlige problemer. Vi kan konstatere, at når vi rykker sammen og arbejder sammen på tværs af alle organisationer, bliver vi mere effektive. Jeg vil gerne rette en stor tak til de eksterne kræfter, som har hjulpet os gennem processen, både i projektgruppen, men også i de forskellige politikredse, kommuner og boligselskaber. Jeg ønsker alle brugere af denne håndbog god læselyst og held og lykke med det videre arbejde. Thorkild Fogde Politidirektør i København I BY- OG BOLIGOMRÅDER 3

4 Indhold Forord ved politidirektør Thorkild Fogde, Københavns Politi 3 Indhold 4 Indledning 5 Hvad er tryghedsskabende partnerskaber? 6 De uformelle tryghedsskabende partnerskaber 6 Figur 1 - Illustration af sammenhængene i et uformelt partnerskab 6 De formelle tryghedsskabende partnerskaber 7 Figur 2: Eksempel på organisering 7 Hvad kan overvejes inden man går i gang med et partnerskab? 8 Hvilke behov og udfordringer er der umiddelbart i en politikreds eller kommune? 8 Hvordan kan et partnerskab spille ind i forhold til aktørernes overordnede strategier i politikredsen eller kommunen? 8 Hvilke indsatser er der allerede i området? 8 Tjekliste - overvejelser forud for etablering af et tryghedsskabende partnerskab 9 Skal politikreds og kommune tildele partnerskabet et budget og medarbejdertimer? 9 Hvordan kan et partnerskab etableres kan arbejdet i et eksisterende partnerskab effektiviseres? 10 Analyse af partnerskabsområdet og indhentning af baggrundsstatistik 10 Tjekliste indikatorer 10 Hvem kan være med i partnerskabet? 11 Figur 3: Eksempel på en interessentanalyse 12 Figur 4: Værktøj til at skaffe overblik over interessenterne og deres roller 13 Hvorfor og hvordan opstille fælles og SMARTE mål i partnerskabet? 14 Tjekliste mål 14 Hvordan arbejde med forandringsteori? 15 Tjekliste - en god forandringsteori 15 Figur 5: De forskellige trin i udarbejdelse af en forandringsteori 15 Et eksempel på en forandringsteori 17 Figur 6: Eksempel på, hvordan de forskellige elementer er forbundne 17 Hvordan implementeres og organiseres et partnerskab? 18 Hvorfor og hvordan dokumenteres og effektmåle partnerskaber? 19 Case: Dokumentation og effektmåling i Tingbjerg-Husum Partnerskab 19 Tjekliste - gode råd og erfaringer med dokumentation og effektmåling 20 Hvordan kommunikeres omkring partnerskaber? 21 Hvem står for kommunikationen? 21 Hvilke kommunikationskanaler bruges? 21 Hvornår kommunikeres der? 21 Hvad kommunikeres? 21 Tjekliste - når man kommunikerer til pressen 21 Eksempler på indhold i formelle partnerskabsaftaler 22 Kilder og inspiration 24 4 I BY- OG BOLIGOMRÅDER

5 Indledning Din betjent på Nørrebro Københavns Politi har siden 2008 været en aktiv deltager i Tingbjerg Partnerskab (nu udvidet til Tingbjerg-Husum Partnerskab) og har i 2013 også været med til at starte et nyt partnerskab på Amager. Erfaringerne med tryghedsskabende partnerskaber i København er gode, og der har været interesse for resultaterne og arbejdsformen fra andre politikredse og kommuner, ligesom også andre politikredse arbejder med tryghedsskabende partnerskaber eller samarbejdsaftaler. På den baggrund og med bidrag fra gode kolleger i København og rundt om i landet har vi udarbejdet denne håndbog som en opsummering af de elementer, der virker godt i et tryghedsskabende partnerskab. Vi håber, at håndbogen kan give inspiration til andre, der ønsker at etablere et nyt tryghedsskabende partnerskab eller at udbygge et eksisterende. Ønsket har været at lave en håndbog til alle, som kan inspirere til en tidlig indsats, og som kan bruges som et konkret værktøj til opbygning og videreudvikling af tryghedsskabende partnerskaber. Der kan være mange grunde til at oprette et tryghedsskabende partnerskab: Uroligheder i et område, høj kriminalitet, uhensigtsmæssig indretning og infrastruktur eller generel utryghed blandt beboerne og forretningsdrivende. Vi har valgt at fokusere bredere end blot særligt udsatte boligområder og arbejder med definitionen by- og boligområder. Det har vi, fordi en bydel sagtens kan være belastet af kriminalitet og utryghed, uden at der er tale om et befolket boligområde, for eksempel Strøgområdet i København. Et tryghedsskabende partnerskab giver mulighed for tidligt at iværksætte forebyggende initiativer, uanset om der er tale om egentlige boligområder eller områder, hvor mange færdes, men få bor. Processen mod etablering af et partnerskab kan være lang, men det er vores vurdering, at resultaterne står mål med anstrengelserne. Et partnerskab kan nå langt gennem såvel uformelt som formelt netværksarbejde, ligesom det kan øge kendskabet til og samarbejdet mellem aktørerne i et lokalområde. Håndbogen er udarbejdet på grundlag af en lang række interviews med politikredse, kommuner og boligorganisationer. Derudover har vi indhentet skriftlige partnerskabsaftaler fra Odense, Århus, Københavns Vestegn og København (Tingbjerg-Husum og Amager). Håndbogen er opbygget i afsnit, så det er muligt at dykke ned i det område, som man finder interessant. For at gøre håndbogen praktisk anvendelig, har vi flere steder indsat tjeklister og faktabokse. Håndbogen er ikke suppleret med bilag, men der er henvisninger til kilder undervejs og til sidst i håndbogen. Håndbogen er tilgængelig på Københavns Politis hjemmeside: partnerskaber.htm. I BY- OG BOLIGOMRÅDER 5

6 Hvad er tryghedsskabende partnerskaber? Det tryghedsskabende partnerskab har udviklet sig til at være et populært begreb, der udformer sig i mange forskellige konstruktioner, både formelle og uformelle. Vi er undervejs i vores arbejde stødt på mange samarbejdsaftaler mellem parter, hvor begrebet partnerskab er anvendt. Vi har derfor besluttet, at vi i denne håndbog arbejder med følgende definition af et tryghedsskabende partnerskab: Proaktivt og forpligtende partnerskab mellem centrale aktører i et by- og boligområde med den hensigt at skabe større tryghed. For os er de væsentligste ord i definitionen: Proaktivt og forpligtende. Som det vil fremgå af håndbogen, er lokalpolitisk og ledelsesmæssig opbakning afgørende for et succesfuldt partnerskab. Ganske få eksisterende partnerskaber har gennemført effektmålinger af indsatserne, og mange partnerskaber er stadig unge. De partnerskaber eller partnerskabslignende forhold, vi har undersøgt, forholder sig til bydele eller -områder med eksisterende problemer. Vi er ikke stødt på partnerskaber, som proaktivt forholder sig til en bekymrende udvikling. Et partnerskab kan være tidsbegrænset, ligesom det kan være en del af den normale drift. I de forskellige politikredse, vi har undersøgt, har vi identificeret flere forskellige typer, som man kan opdele i to kategorier: de uformelle og de formelle partnerskaber. De uformelle tryghedsskabende partnerskaber Et uformelt partnerskab er typisk karakteriseret ved, at forskellige samarbejdspartere mødes jævnligt og har et tæt samarbejde. I nogle tilfælde mødes alle aktørerne i en bydel. Der er en uformel forpligtelse over for hinanden. De uformelle partnerskaber har ikke en nedskrevet fælles og lokalpolitisk forpligtelse over for hinanden, ligesom de heller ikke har et fælles budget 1, og har derfor mere karakter af samarbejdsaftaler end partnerskabsaftaler. I de uformelle partnerskaber er der ikke ansatte i selve partnerskabet. Andre uformelle partnerskaber er mere formaliserede, men uden egentlige kontrakter og altså uden forpligtende aftaler. I disse fora holdes faste møder med referater osv., og der er en række forskellige interessenter involveret, typisk politi, kommune og boligselskab. De involverede kommer fra meget forskellige enheder. Forankringen er mangesidet: SSP-konsulenten i kommunen, boligsocial projektleder, projektleder (ansat) med brobyggeropgave og lignende. Igen arbejdes der på forskellige strukturelle måder 2. Et tryghedsskabende partnerskab giver mulighed for tidligt at handle forbyggende. Figur F.eks. Folehaven i København 2. F.eks. Bydelsprojekt 3i1 i Esbjerg 3. Figuren beskriver de samarbejdsformer, hvor der er en koordineringsrolle, men hvor det er relationer og netværk, som er det bærende element i samarbejdet 6 I BY- OG BOLIGOMRÅDER

7 De formelle tryghedsskabende partnerskaber De formaliserede partnerskaber er få, og de fleste har ikke en særligt lang historie. Det formelle partnerskab er ofte karakteriseret ved en forpligtende partnerskabsaftale, underskrevet på direktørniveau mellem kommune, politikreds, SSP og boligorganisationer i området. Som regel har disse partnerskaber også tilknyttet et fælles budget. De formelle partnerskaber afholder faste møder med referater, og der er en række forskellige interessenter involveret: Politi, kommune, SSP, boligselskab samt forretningsdrivende, fritidsliv m.m. Der er udarbejdet skriftlige kontrakter med opsatte mål, aktiviteter og evalueringskrav. I de formelle partnerskaber er der typisk en styregruppe med repræsentation af alle forpligtede parter, og en underliggende arbejdsgruppe med repræsentation fra de forskellige interessenter 4. Styregruppen sammensættes typisk af deltagere på direktionsniveau, dels for at undgå parallelle indsatser og dels for at sikre det nødvendige ledelsesmandat (med politisk reference). Arbejdsgruppen (og eventuelt underarbejdsgrupperne) kan sammensættes af analytikere, praktikere, medarbejdere fra SSP-netværket, ungenetværk og generelt ansatte i området. De formelle partnerskaber har oftest en projektkoordinator ansat. Projektkoordinatoren uddelegerer på styregruppens vegne opgaver til de forskellige underarbejdsgrupper, som har ansvar for planlægning og udførsel af de specifikke aktiviteter i partnerskabet. Politisk og ledelsesmæssig opbakning i alle partnerskabets organisationer er en betingelse for at have et formelt partnerskab. Styregruppe (evt. kredsråd) Projektkoordinator Arbejdsgruppe Underarbejdsgruppe Underarbejdsgruppe Underarbejdsgruppe Underarbejdsgruppe Figur F.eks. Tryghedsplan for Indre Nørrebro i København, SSP København, Herlev Ballerup Gladsaxe Partnerskab, Projekt Ringparken/Motalavej Slagelse-Korsør 5. Figuren beskriver et eksempel på organiseringen af et formelt partnerskab (Organisering fra Tingbjerg-Husum Partnerskab) I BY- OG BOLIGOMRÅDER 7

8 Hvad kan man overveje, inden man går i gang med et partnerskab? Lovlig grafitti lavet af unge fra området Nedenfor ses nogle af de spørgsmål, som kan være nyttige at få svar på, inden man går i gang med at danne et partnerskab. Hvilke behov og udfordringer er der umiddelbart i en politikreds eller kommune? I stort set alle de projekter og samarbejdsformer, vi har mødt, er ideen til en egentlig partnerskabsaftale opstået på baggrund af konkrete tilstande i et boligområde, altså på baggrund af konstaterede forhold, som gør dagligdagen utryg for beboere og andre, som færdes i et område. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man konkret vil opnå med et partnerskab, inden man går i gang. Initiativet kan komme fra stort set alle interessenter i et område, f.eks. boligselskaber, politi, kommune eller forretningsdrivende, som tager initiativ til at holde et afklarende møde 6. Hvordan kan et partnerskab spille ind i forhold til aktørernes overordnede strategier i politikredsen eller kommunen? For at få ledelsesmæssig og lokalpolitisk opbakning til et partnerskab er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan partnerskabsaftalen kan indgå i implementeringen af de overordnede strategier, der er gældende i kommunen, politikredsen og i boligorganisationerne. Hvilke indsatser er der allerede i området? I de forskellige by- og boligområder findes en lang række aktiviteter: Bydelsplaner, ungebydelsplaner, lokalplaner, SSP-samarbejdet, områdeløft, boligsociale helhedsplaner, erhvervssammenslutninger, bydelsmødre, fædreklubber m.m. Derfor er det vigtigt at skabe overblik over alle de forskellige indsatser, der allerede er i området, således at partnerskabet ikke laver aktiviteter, der kan være konkurrerende med de 6. F.eks. Tingbjerg Partnerskab, som startede med, at Tingbjerg Forum (sammenslutning af boligforeninger) i 2008 på baggrund af en oplevet dårlig kommunikation med kommunens forvaltninger og politiet, tog initiativ til et afklarende møde og et partnerskab. 8 I BY- OG BOLIGOMRÅDER

9 aktiviteter, der er i forvejen. Derimod kan aktiviteter, der supplerer eller forstærker eksisterende aktiviteter, vælges med fordel. På samme måde er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke undersøgelser, tryghedsmålinger, tillidsmålinger og effektmålinger der allerede er lavet i kommunen, politikredsen og i boligorganisationen, som man kan bruge til at udarbejde grundlaget for partnerskabet 7. Skal politikreds og kommune tildele partnerskabet et budget og medarbejdertimer? De pågældende parter skal have taget stilling til, om man kan allokerer et specifikt budget til et tryghedsskabende partnerskab, og om der skal frigives nogle medarbejdertimer til at deltage. I de formelle partnerskaber, vi har undersøgt, er der tildelt et budget, og de har alle en projektkoordinator, som er ansvarlig for fremdrift og opfølgning. Hvis man tildeler et budget til partnerskabet, kræver det, at partnerskabet formelt er forankret i en af organisationerne, og at der er indgået en skriftlig aftale. I de formaliserede partnerskaber er aftalen besluttet lokalpolitisk og underskrevet på direktionsniveau. Den økonomiske ramme er i nogle tilfælde udspecificeret i kontrakten i forhold til opsatte mål og resultater 8. Størrelsen på budgettet er afhængig af indsatsen og de forventede resultater. I nogle tilfælde er medarbejdertimer prissat ved siden af aktivitetsmidler. Det er meget vanskeligt at gennemføre et effektivt partnerskab uden en koordinator, som sikrer fremdrift. Tjekliste overvejelser forud for etablering af et tryghedsskabende partnerskab: Hvilke behov og udfordringer på det kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende område er der i lokalområdet? Hvordan skal partnerskabets strategier og målsætninger spille sammen med aktørernes overordnede strategier og målsætninger? Hvilke aktiviteter er der allerede igangsat i området? Skal partnerskabet have sit eget budget? Skal der afsættes ressourcer til at facilitere og følge op på aktiviteterne i partnerskabet? Din betjent på Vesterbro 7. F.eks. Københavns Kommunes tryghedsmålinger, Rigspolitiets tryghedsmålinger, imagemålinger m.m. 8. F.eks. Tingbjerg-Husum Partnerskab og Amager Partnerskab i København I BY- OG BOLIGOMRÅDER 9

10 Hvordan kan et partnerskab etableres, og kan arbejdet i et eksisterende partnerskab effektiviseres? I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan man kan danne et partnerskab, men der vil også være overvejelser, som kan bruges i relation til eksisterende partnerskaber. Følgende indikatorer kan være afgørende i vurderingen af, om der i et område kan være behov for at oprette et partnerskab. Analyse af partnerskabsområdet og indhentning af baggrundsstatistik Forud for igangsætningen af et tryghedsskabende partnerskab kan det være en fordel at lave en kontekstanalyse af området. I en kontekstanalyse ses der på den større sammenhæng, som partnerskabet skal fungere i og på de forhold, som forventes at have indflydelse på partnerskabet 9. Politiet udarbejder årligt statistik over antallet af diverse kriminalitetstyper i geografisk afgrænsede områder. For eksempel kan man bruge antallet af unge, som figurer i SSP-enkeltsagskonceptet 11. Analysen af området giver partnerne et fælles billede af for eksempel demografisk sammensætning, foreninger i området, fritidsaktiviteter og infrastruktur. Tjekliste indikatorer: Oplevet utryghed 10 Mange udsatte familier med lavt uddannelsesniveau og/eller lavt indkomstniveau (eller en tendens) Mange beboere med begrænset eller ingen tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet (eller tendens) Begrænset tilknytning til organiseret fritidsliv Eventuelt grupper af utilpassende unge over 18 år (eller tendens jfr. demografisk fremskrivning) Mange mennesker i små lejligheder (antal m2 pr. person) Høj kriminalitet (f.eks. butikstyveri, vold, indbrud, hærværk) Brande (påsatte eller uforsigtighed) Et dårligt image 9. CISU, Civilsamfund i Udvikling (2013): Guide til formulering af civilsamfunds-projekter - med brug af Logical Framework Approach LFA, 3. udgave, s F.eks. Københavns kommunes tryghedsindeks: Enkeltsagskonceptet er en arbejdsmetode, som i SSP-regi sikrer, at der tages hånd om børn og unge, som konstateres i bekymrende sammenhæng med kriminalitet eller relaterede forhold (omgangskreds, rollemodeller m.m.). SSP-København har gennem de sidste ca. syv år arbejdet med dette koncept, som er revideret, videreudviklet og udvidet i I BY- OG BOLIGOMRÅDER

11 Disse tal kan anvendes som baseline før partnerskabsprojektets start, og kan løbende under eller efter projektet angive udviklingen af kriminelle hændelser i partnerskabsområdet. Det er oplagt at indhente andre former for information til at afdække partnerskabsområdet for at få inddraget beboernes oplevelser, for eksempel foreliggende beboerundersøgelser, som boligorganisation udarbejder, men også tryghedsindeks og -målinger. Siden 2013 udarbejder politiet i samarbejde med alle kommuner i Danmark et Tryghedsindeks 12. Dette tryghedsindeks måler på tre indikatortyper: 1. Udsathed Har borgerne været udsat for kriminalitet. 2. Nabolagsproblemer - Borgernes vurdering af, hvor stort et problem en given type af kriminalitet er i deres nabolag. 3. Anmeldelser - Antallet af anmeldelser i distriktet opgjort pr indbygger. Tryghedsindeksets tre indikatorer måler seks typer af kriminalitet: Vold og trusler, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk og chikane. Amager Partnerskab er et eksempel på, at der i forbindelse med etableringen blev indhentet information fra beboerundersøgelser, interne datakilder i forvaltningerne og Tryghedsindekset for at beskrive baggrunden for partnerskabet og tilrettelægge indsatsområderne 13. Tryghedsvandringer er en anden god metode til at afdække partnerskabsområdet. På en tryghedsvandring går partnerskabet sammen med beboere en runde i området for at finde eksempler på utrygge steder, der kan forbedres, såvel som områder, der fungerer godt og kan tjene til eksempel ved ændringer i området. Tryghedsvandringer kan derfor tydeliggøre, hvilke styrker og svagheder lokalbefolkningen og andre fra partnerskabsområdet oplever i deres område. Kriminalpræventiv arbejde Hvem kan være med i partnerskabet? Ud fra det indsamlede materiale har vi lavet en vurdering af, hvilke interessenter der bør indgå i et partnerskab. Listen er ikke udtømmende, men kan anvendes som arbejdsredskab og tjekliste ved starten. 12. Politiets tryghedsindeks 2013: Amager Partnerskab Partnerskabsaftale, I BY- OG BOLIGOMRÅDER 11

12 Politi Lokalpolitibetjent Din Betjent Kriminalpræventiv sektion i politikredsen Øverste ledelse og Politidirektøren - ledelsesmandat Kommunalt Brandvæsen Gadeplansmedarbejdere Klubber/væresteder Skoler Biblioteker Ungerådgivningen Socialforvaltningen Børn/Ungeforvaltningen Kultur- og fritidsforvaltning Teknik- og miljøforvaltning Lokaludvalg Øverste ledelse (direktører) ledelsesmandat Beboere Unge Lokale medier Frivillige ildsjæle Kulturhuse Erhvervsdrivende Busselskaber Besøgende Brandvæsen Fædregrupper Jobcenter Døgninstitutioner Bydelsmødre Borgerinformation Moské Idrætsklubber Teknik og miljø Viceværter Togdrift Butikker Erhvervsforening Lokaludvalg Boligsocialt Viceværter Væresteder Helhedsplaner Beboerforeninger Beboerdemokrater Supermarked Gadeplansmedarbejdere Ungdomsklubber Politileder Foreningsliv Ungdomsklubleder Biblioteker Boligforeningsleder Socialforvaltningsleder Frivillige/øvrige Det Kriminalpræventive Råd Kultur- og fritidsforeninger Natteravne Erhvervslivet, herunder restaurationsmiljøet/nattelivet Frivillige Bydelsmødre Unge rollemodeller Kirke Lokalpoliti Skoleleder SSP-ledere Figur Interessentmodel. Med inspiration fra CFBU, Mindre kriminalitet i udsatte boligområder, en effektiv strategi fra Gellerup/Toveshøj I BY- OG BOLIGOMRÅDER

13 Medvirken nødvendig Arbejdsbier Informeres Ressourcepersoner Involveres Eksterne Orienteres Grå eminencer Høres Medvirken ikke nødvendig Figur 415 Figur 415 Stor indflydelse En anvendelig model til at arbejde sig målrettet igennem processen er Den Kriminalpræventive Værktøjskasse, SARA16, som beskriver de forskellige elementer undervejs17, men mange boligselskaber og kommuner Lille indflydelse har egne projektværktøjer, som også er anvendelige. Vælg det værktøj, som er bedst kendt af flest mulige af aktørerne i området. 15. Værktøj til at skaffe sig overblik over interessenterne og deres roller. Med inspiration fra Skanning Analyse Respons (indsats) Assessment (evaluering) 17. Den kriminalpræventive værktøjskasse (SARA): Luftfoto af Bellahøjhusene I BY- OG BOLIGOMRÅDER 13

14 Hvorfor og hvordan opstille fælles og SMARTE mål i partnerskabet? SMARTE mål er en metode til at sikre, at partnerskabets mål er så konkrete, at alle parter forstår at arbejde hen imod dem. Metoden kan også bruges til at kvalitetssikre opstillede mål 18. Et SMART mål skal leve op til flere kriterier: Partnerskabet Århus Vest er et eksempel på et partnerskab, hvor der i forbindelse med udarbejdelse af aftalen er fastsat mål, som der kan følges op på via de beskrevne indikatorer. For eksempel har Århus Vest et overordnet mål som omhandler Øget tryghed og trivsel i området. Der er herunder opstillet et mål om, at Omfanget af ungdomskriminalitet er på niveau med resten af kommunen. Partnerskabet har planlagt at måle på dette ved at benytte sig af Lokalpolitiets data vedr. ungdomskriminalitet. Tjekliste mål: S(pecifikke) - Alle er klar over, hvad der refereres til, og hvad målet vedrører. Spørgsmål: Hvad skal partnerskabet gøre? Hvad skal være opfyldt? M(ålbare) - Målene er formuleret med målbare termer, så der kan følges op på målene. Spørgsmål: Hvordan kan partnerskabet måle at målet er opfyldt? Hvordan kan partnerskabet evaluere på målene? A(mbitiøst) og A(ttraktivt) - Målene er vigtige, interessante og relevante for alle parter. Spørgsmål: Kan aktiviteterne gøres bedre end tidligere? R(ealistiske) Målene skal være realistiske, dvs. inden for rækkevidde. Spørgsmål: Er der noget der taler for, at aktiviteterne ikke kan nås? T(idsbestemte) Det skal være klart, hvor lang tid der skal arbejdes på at nå målene. Spørgsmål: Hvornår er målet opfyldt? (Dato, tid, periode) 19. En tidsplan for hele projektperioden kan udarbejdes. E(valuering) for at gøre arbejdet færdigt bør modellen tilføjes et E, således at der sikres en opfølgning og tilretning undervejs. Kampagne mod tyveri de_16_redskaber/15_smarte_maal.aspx I BY- OG BOLIGOMRÅDER

15 Hvordan arbejdes der med forandringsteori? Ved etableringen af et partnerskab kan det være en fordel, at parterne i fællesskab udvikler en forandringsteori for partnerskabet. En forandringsteori er et redskab til at skabe en klar mål- og indsatslogik, som er en metode til at tydeliggøre teorien om den forandring, som et projekt eller et partnerskab har til opgave at skabe. En forandringsteori består af relationer mellem årsag og virkning, det vil sige antagelser, der kæder aktiviteter, resultater og effekter sammen. Antagelser bygger på overvejelser om, at når a) gøres, så sker b), som fører til c). En forandringsteori gør det tydeligt: hvorfor partnerskabet er sat i verden (de strategiske målsætninger) hvem skal partnerskabet betjene (målgruppe) hvad ønsker partnerskabet at opnå for målgruppen (effekter) og hvordan (indsatser) Tjekliste - en god forandringsteori: beskriver den grundlæggende ide med projektet/partnerskabet på en simpel og forståelig måde beskriver, hvordan de forskellige aktiviteter i projektet kan forvente at føre til det eller de ønskede resultater beskriver det mest positive udfald af projektet er sandsynlig og realistisk kan forstås af eksterne folk uden for partnerskabets arbejdsgruppe, der ikke har deltaget i arbejdet med at opstille den Ved udarbejdelsen af en forandringsteori er det vigtigt, at alle partnerskabets medlemmer er med til at beskrive den. Det kan være en god ide, at arbejdsgruppen omkring det pågældende projekt eller partnerskab afsætter tid til at udarbejde forandringsteorien sammen, f.eks. ved at afholde en workshop omkring udarbejdelsen af en forandringsteori. Nedenstående figur viser de forskellige trin i udarbejdelse af en forandringsteori. TRIN 1: Udfordring TRIN 2: Målgruppen Lad forandringen begynde bagfra TRIN 6: Ressourcer TRIN 5: Aktiviteter TRIN 4: Resultater TRIN 3: Effekter Figur Figuren er taget fra en håndbog i forandringsteori udarbejdet af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. Læs hele håndbogen på I BY- OG BOLIGOMRÅDER 15

16 Når man har defineret, hvilke centrale udfordringer og målgrupper partnerskabet eller projektet skal adressere, så er ideen, at man skal begynde bagfra og starte med at fokusere på hvilke effekter, man ønsker at skabe gennem projektet. Dette skal sikre, at de aktiviteter, som sættes i gang, og de resultater, som skabes med projektet, er de rigtige i forhold til at nå de ønskede effekter. Følgende spørgsmål er centrale at besvare i denne proces: 1. Hvilke udfordringer ønsker partnerskabet at løse/overkomme og for hvem? 2. Hvad er partnerskabets målgruppe? (Specificer gerne mht. køn, alder, boligområde, økonomisk fundament, interesser mv.) 3. Hvad er partnerskabets vision og strategiske målsætninger? 4. Hvilke effekter ønsker partnerskabet af skabe? Herunder hvilken effekt/forandring/nytte ønsker man at opnå igennem partnerskabet? 5. Hvilke konkrete resultater skaber projektets aktiviteter for målgruppen? 6. Hvordan er aktiviteterne tilrettelagt og med hvilket formål? 7. Hvad er partnerskabets personalemæssige og finansielle ressourcer er ressourcerne tilstrækkelige til at gennemføre projektet som planlagt? 8. Hvordan måler vi partnerskabets resultater og effekter? Hvad er gode målepunkter 21 set i forhold til den ønskede forandring? 9. Hvad er partnerskabet succeskriterier? Udarbejd specifikke, målbare og realistiske succeskriterier, der gør det muligt at vide, hvornår den ønskede forandring er opnået. En forandringsteori er et dynamisk værktøj, som løbende kan revideres i forhold til udvikling og fremdrift i et projekt eller partnerskab. Arbejdet med forandringsteorien er derfor også tæt koblet til arbejdet med effektdokumentation og måling, idet den viser, hvilke resultater og effekter, der skal mål på. Det er en fordel at opstille en forandringsteori grafisk (se eksempel på side 17) her kan man for eksempel anvende online-baserede værktøjer Målepunkter benyttes som indikatorer for, hvorvidt partnerskabets opstillede succeskriterier for effekter og resultater er nået. 22. Se f.eks I BY- OG BOLIGOMRÅDER

17 Et eksempel på en forandringsteori Tingbjerg-Husum Partnerskab er et eksempel, hvor der i forbindelse med partnerskabets etablering er udarbejdet en forandringsteori med fokus på effekter, resultater og aktiviteter. Partnerskabet beskriver, hvordan udarbejdelsen af en forandringsteori har sikret et fælles udgangspunkt for det fælles arbejde og sikret sammenhæng mellem målsætninger, aktiviteter og resultater. FORANDRINGSTEORI FOR TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB - MERE TRYGHED OG MINDRE KRIMINALITET MÅLGRUPPE INDSATSOMRÅDER RESULTATER EFFEKTER Beboere, ansatte og erhvervsliv Indsats for at øge den oplevede tryghed og mindske kriminalitet Antal sigtelser falder Den oplevede tryghed stiger Beboere og omverden Kommunikationsindsats Større tilfredshed med at bo i området Flere positive historier om Tingbjerg-Husum i pressen Øge den oplevede tryghed Beboere Ansatte og medarbejdere Indsats for at understøtte beboernes aktive deltagelse i civilsamfundet Indsats for at understøtte en tværgående samarbejdskultur Flere beboere deltager i lokale aktiviteter Større sammenhængskraft mellem Husum og Tingbjerg Flere tilfredse medarbejdere Udfordringer løses hurtigere og bedre Mindske kriminaliteten Forældre og børn Indsats for at styrke forældre og børns deltagelse i skole- og fritidslivet Flere børn deltager aktivt i skole- og fritidslivet i og uden for området Figur Figuren viser, hvordan de forskellige elementer er forbundet I BY- OG BOLIGOMRÅDER 17

18 Hvordan implementeres og organiseres et partnerskab? Nedenfor er beskrevet eksempler på arbejdsgrupper, som tager sig af de enkelte elementer i partnerskabsperioden. Disse arbejdsgrupper kan med fordel udformes således, at de forskellige parter i partnerskabet lader sig repræsentere. Indbrud: Arbejdsgruppen består af repræsentation fra boligorganisation, kommune, politi, boligsocialt projekt. Generel oplevelse af tryghed: Arbejdsgruppen består af repræsentation fra Teknikog Miljøforvaltning, boligorganisation, kulturforvaltning, politi, erhvervsnetværk 24. Aktivering og inddragelse af beboere vedr. tryghed: Arbejdsgruppen består af repræsentation fra boligselskab, områdefornyelse, kvindegruppe, mandegruppe, kulturforvaltning, brandvæsen, busselskab. Tyverier 25 : Arbejdsgruppen består af erhvervsforening, politi, busselskab, togselskab, Teknik- og Miljøforvaltning. Brandkadetter: Arbejdsgruppen består af brandvæsen, politi, SSP, beboerrepræsentation. Der findes en lang række andre muligheder, alt efter hvilke elementer som indgår i partnerskabsaftalen. Din betjent i Valby 24. F.eks. har Tingbjerg-Husum Partnerskab et Operationelt Team, som håndterer fysiske forhold ved kvartalsvise møder (videoovervågning, belysning, grønne områder, infrastruktur m.m.). 25. F.eks. Strøgområdet i indre København eller tilsvarende handelsstrøg og trafikknudepunkter. 18 I BY- OG BOLIGOMRÅDER

19 Hvorfor og hvordan dokumenteres og effektmåles partnerskaber? Hvorfor dokumentere og måle på effekten af et tryghedsskabende partnerskab? Dokumentation er tids- og ressourcekrævende, og man kan spørge sig selv, om kræfterne ikke er bedre brugt på at gennemføre konkrete tryghedsskabende aktiviteter. Det er vores vurdering, at dokumentation og effektmåling af partnerskaberne er vigtig af flere årsager. I offentlige myndigheder er der et stadigt stærkere behov for og fokus på, at ressourcerne anvendes på den bedst mulige måde. Aktiviteter og projekter, der ikke kan dokumentere resultater eller værdi, risikerer at blive stoppet eller omprioriteret. Løbende dokumentation og effektmåling kan også foregå som en integreret del af partnerskabets arbejde for at styrke og målrette de aktiviteter, som igangsættes efter de aktuelle behov. Det er en kæmpe fordel for partnerskabet at kunne følge med i de løbende resultater for dermed at blive i stand til at justere aktiviteterne, hvis det viser sig nødvendigt. På den måde får også partnerskabets deltagere mulighed for at lære af og anvende de erfaringer, der er gjort. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fortsætte arbejdet med en ny partnerskabsaftale. I den forbindelse anbefaler vi, at parterne overvejer om et eventuelt nyt partnerskab skal udvides områdemæssigt eller inddrage andre interessenter, metoder eller målsætninger 26. Derfor anbefaler vi, at en partnerskabsaftale er langsigtet og rækker over flere år. Case: Dokumentation og effektmåling i Tingbjerg-Husum Partnerskab I Tingbjerg-Husum Partnerskab arbejdes der med dokumentation og effektmåling på en sådan måde, at dokumentationen både tjener til synliggørelse opadtil af partnerskabets resultater, men også som et redskab for partnerskabsmedlemmerne til løbende at følge med i, om partnerskabets aktiviteter bidrager til at opfylde de opstillede målsætninger i forandringsteorien 27. Helt overordnet arbejder partnerskabet ud fra to overordnede målsætninger om at bidrage til mere tryghed og mindre kriminalitet i området. Da der er mange andre aktiviteter og kerneydelser, som også bidrager til udviklingen for mere tryghed og mindre kriminalitet, er det vanskeligt at isolere effekten af partnerskabets aktiviteter i forhold til alle de andre indsatser, tilbud og services. Derfor har partnerskabet ud fra forandringsteoriens fem indsatsområder (figur 6) opstillet resultatmål for hvert indsatsområde. Resultatmålene knytter sig mere specifikt til partnerskabets indsatsområder og de aktiviteter, som igangsættes inden for hvert område. Dermed bliver det muligt at dokumentere betydningen af partnerskabets aktiviteter, og således også at justere på aktiviteterne, hvis der ikke opnås de ønskede resultater. Det er vores erfaring, at partnerskabsarbejdet tager tid, fordi der er mange involverede fra forskellige organisationer, der skal arbejde sammen. Derfor er et professionelt og effektivt partnerskab ikke egnet til her- og nuløsninger. I den forbindelse er SSP-samarbejdet meget effektivt i forbindelse med en aktuel handleplan. Til gengæld bidrager partnerskabet til at sikre fremdrift og resultater, ligesom der er mulighed for, at partnerskabets projekter kan udvikle sig til egentlig drift efterfølgende. Partnerskabet handler også om at optimere det tværgående samarbejde mellem myndigheder og organisationer i et bestemt boligområde, men hvordan måler man på kvaliteten af det tværgående samarbejde og koordination? I Tingbjerg-Husum Partnerskab supplerer man dokumentation og effektmålingen med en årlig, intern minievaluering, hvor partnerskabets deltagere kvalitativt vurderer, om de igangsatte aktiviteter har bidraget til en positiv udvikling for hvert af indsatsområderne, og om partnerskabet bidrager til at øge det tværgående samarbejde. 26. F.eks. Tingbjerg-Husum Partnerskab, som er en videreførelse af Tingbjerg Partnerskab fra 2009 (med økonomisk bevilling i 2010) til Det tidligere Tingbjerg Partnerskab lavede ved udgangen af projektperioden et internt review i 2013, som beskrev tryghedsplan, aktiviteter og opnåede resultater, og på den baggrund gav anbefalinger for målsætninger, kommunikationsindsats og organisering. I BY- OG BOLIGOMRÅDER 19

20 Tjekliste - gode råd og erfaringer med dokumentation og effektmåling: Dokumentation og effektmåling er: en tids- og ressourcekrævende opgave et effektivt redskab til kommunikation med beboere, omverden og medarbejdere om den faktiske tilstand i forhold til tryghed og kriminalitet i et område et værktøj til at begrænse de negative overdrivelser om utryghed og kriminalitet, som kan hæmme et bolig- og byområde et dynamisk værktøj til løbende justering af aktiviteterne i partnerskabet Derfor anbefales det at: være ambitiøs men realistisk i udvælgelsen af hvilke parametre, der dokumenteres og effektmåles på. udvælge få målepunkter (ikke nødvendigvis et for hvert indsatsområde) og for så vidt muligt bruge data, der allerede er tilgængelig. trække på aktuel viden og fornemmelser fra partnerskabets deltagere i forhold til at vurdere partnerskabets indsatser. bruge viden om dokumentation og effektresultater til løbende justering af partnerskabets aktiviteter. I Tingbjerg Partnerskab viser effektmåling efter de tre års indsats, at målene er nået. Folkets Park, Nørrebro 20 I BY- OG BOLIGOMRÅDER

21 Hvordan kommunikeres omkring partnerskaber? Det er vigtigt at have en kommunikationsstrategi for et tryghedsskabende partnerskab, således at alle er enige om, hvem partnerskabet vil kommunikere med, og ikke mindst hvilke budskaber eller informationer de forskellige målgrupper skal have. Det er en god idé, at der laves en liste over de spørgsmål, der ofte stilles samt svarene på dem. Hvem står for kommunikationen? Det er vigtigt at fastlægge, hvem der står for kommunikationen og være loyal over for denne aftale. Det kan være en fordel, at det ikke er den samme person, der kommunikerer til de forskellige målgrupper. I den forbindelse er det vigtigt at opnå enighed om budskaberne. Hvis der er uenighed på nogle punkter, skal man være bevidst om det og kunne argumenterer for denne uenighed. Hvilke kommunikationskanaler bruges? Dernæst skal man forholde sig til, hvilke kommunikationskanaler man ønsker at benytte. Sker det via lokalavisen, landsdækkende aviser, internettet, borgermøder, beboermøder eller via opslagstavler i opgange? Erfaringen viser, at man har nemmere ved at komme igennem med få budskaber. En god regel er derfor at udvælge tre til fem hovedbudskaber. Hvornår kommunikeres der? En anden faktor i kommunikationen er tid. Hvornår ønsker man at kommunikere et vigtigt budskab? Det kan for eksempel bindes op på et offentligt arrangement, som i forvejen er velbesøgt af målgruppen. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på andre begivenheder. Det vil formodentlig påvirke fremmødet til et beboermøde, hvis det indkaldes midt i Eid 28 eller Champions League-finalen i fodbold. Der kan være en fordel i at dele kommunikationen op og informere over tid for hele tiden at holde fokus på partnerskabet. Hvad kommunikeres? Det er vigtigt at formidle de resultater, som partnerskabet genererer både under og efter partnerskabets ophør. Der kan være meget forskellige opfattelser af, hvad der er opnået i partnerskabet. I den forbindelse er det vigtigt at generere data, som underbygger det budskab, der ønskes fremhævet. For eksempel, at der er afholdt 10 arrangementer, og at tryghedsmålinger viser, at beboere er xx % mere trygge i området. Tjekliste - når man kommunikerer til pressen: Inden man udtaler sig: Lav tre til fem hovedbudskaber Tænk over konteksten for hændelsen Spørg ind til journalistens vinkel på historien Koordiner med andre der udtaler sig Når man udtaler sig: Svar i få budskaber Svar i handlinger Hvad gøres for at løse problemet? ingen kommentarer skal følges op med anden service Hvis du ikke har kommentarer, så henvis til dem der har Efter at man har udtalt sig: Bed om at få nyheden/artiklen til godkendelse Læs, se, hør nyheden/artiklen Gem nyheden/artiklen 28. Eid er det muslimske samfunds festdag ved ramadanens afslutning. I BY- OG BOLIGOMRÅDER 21

22 Eksempler på indhold i formelle partnerskabsaftaler Amager Partnerskab Tingbjerg Partnerskab Struktur Indledning Baggrund Partnerskabets overordnede målsætninger Partnerskabets målsætninger for de enkelte indsatsområder Organisering Økonomi Kortoversigt Underskrifter Indhold Baggrund for partnerskab Hvem er med? Hvad er målsætninger? Organisering Økonomi Indledning Baggrund Partnerskabets overordnede målsætninger Partnerskabets målsætninger for de enkelte indsatsområder Organisering Økonomi Kortoversigt Underskrifter Baggrund for partnerskab. Hvem er med? Hvad er målsætninger? Organisering Økonomi Fællesnævner At fastholde og styrke trygheden i området Fokus / indsatsområde At bidrage til øget tryghed og mindre kriminalitet inden for partnerskabsområdet At styrke og fokusere koordinationen mellem partnerskabets deltagere, etablere nye tryghedsskabende aktiviteter samt støtte eksisterende Målsætning Tryghedssituationen, som målt gennem tryghedsindekset, skal fastholdes på et reduceret niveau med udgangen af 2016 SSP Københavns ressourceforbrug i distrikt 15 skal falde hen imod et normalt niveau Kriminaliteten i partnerskabsområdet skal nedbringes At fastholde og styrke trygheden i området At bidrage til øget tryghed og mindre kriminalitet inden for partnerskabsområdet At styrke og fokusere koordinationen mellem partnerskabets deltagere, etablere nye tryghedsskabende aktiviteter samt støtte eksisterende En indsats for at øge den oplevede tryghed og mindske kriminaliteten i området En fælles kommunikationsindsats, der forbedre omdømme udadtil En indsats for at understøtte beboernes aktive deltagelse i civilsamfundet En indsats for understøtte en tværgående samarbejdskultur blandt de ansatte i området En indsats for forældre og børns aktive deltagelse i skole- og fritidslivet 22 I BY- OG BOLIGOMRÅDER

23 Partnerskabsaftale i Herlev, Ballerup og Gladsaxe Indledning Formål Indsatsområder Dialog og kommunikation. Organisering Økonomi Partnerskabets gyldighed Underskrifter SSP Odense & Vollsmose Generelt/indledning Aftalens parter Strukturer og procedurer Forbehold og ophør af aftalen Underskrifter Lokalråd Århus Vest Indledning Aftalens parter Samspilspartnere Overordnet mål Effektmål Baggrund for partnerskab Hvem er med? Formålet Indsatsområder Organisering Økonomi At fastholde og styrke trygheden i området Anvendelse af risikoprofiler Systematik i brugen af indsatser Udvikling af nye indsatser og metoder Dialog og kommunikation Begrænse tilgangen til de bandemiljøer, der er koncentreret omkring Herlev, Ballerup og Gladsaxes udsatte boligområder Øge trygheden blandt borgerne i disse områder Baggrund for partnerskab Hvem er med? Struktur og procedurer Økonomi At fastholde og styrke trygheden i området At analysere udviklingen og bevægelsen blandt børn og unge fra 0-24 år Formidle relevant viden mellem kommune og myndigheder At opbygge netværk, for at gøre børn og unge mellem 0-24 år robuste over for risikoadfærd, der på sigt kan føre til kriminalitet At styrke det forebyggende arbejde, såvel som den kriminalpræventive indsats i Odense Indledning Hvem er med? Formål Målsætninger At fastholde og styrke trygheden i området Øget trivsel og tryghed i området Øget indblik i og overblik over den kriminalpræventive indsats Gode fysiske forhold i området Gode adgangsforhold til og i området Godt samarbejde En stærk ansvarsfølelse Omfanget af ungdomskriminalitet er på niveau med resten af kommunen Beboerne i området trives og føler sig trygge Alle ressourcepersoner føler sig trygge og har kendskab til den kriminalpræventive indsats samt egen rolle Området fremstår indbydende og er et rart sted at opholde sig Området stier og adgangsveje er trygge at færdes på Øget samarbejde fælles ansvarsfølelse I BY- OG BOLIGOMRÅDER 23

24 Kilder og inspiration Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København, udateret, Håndbog i forandringsteori Center for aktiv BeskæftigelsesIndsats, CABI 2011, Lokale Ungepartnerskaber CISU, Civilsamfundet i udvikling, 2013, Guide til formulering af civilsamfunds-projekter, 3. udgave Dias, Rosalina, journalist, projektmedarbejder, Tingbjerg Forum, 2013, Tingbjerg Partnerskab, Anbefalinger til kommunikation, Tingbjerg Partnerskab Heltbjerg, Therese, og Anne Stina Sørensen, 2013, Kriminalpræventiv værktøjskasse - SARA, Rigspolitiet, Operativ Udvikling. Herlev, Ballerup og Gladsaxe kommuner og Københavns Vestegns Politi, 2013, Partnerskabsaftale Københavns kommune, Københavns politi, SSP-København, 2013, Partnerskab Amager Københavns kommune, Københavns politi, SSP-København, boligselskaberne AAB, fsb og KAB/SAB, 2010, Partnerskab Tingbjerg Københavns kommune, Københavns politi, SSP-København, boligselskaberne AAB, fsb og KAB/SAB, 2013, Partnerskab Tingbjerg-Husum Lokalråd Aarhus Vest, Handlingsplan, Lokalpolitiet Aarhus Vest, Aarhus kommune, DTO/SSP-sekretariatet Aarhus Socialstyrelsen, 2012, Forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge SSP-København, 2013, Enkeltsagskonceptet SSP-sekretariatet Odense og Vollsmose 2020-sekretariatet, 2012, SSP Odense og Vollsmose 2020 Tanker om ledelse, The Ideas Web Ltd, Tingbjerg Partnerskab, 2013, Internt Review Wacquant, Loïc, 2013, Byens Udstødte, Nyt fra Samfundsvidenskaberne Andresen, Ivan, fuldmægtig, Økonomiforvaltningen København, projektleder Tryghedsplan for Indre Nørrebro Buss, Mette, pædagogisk konsulent, Børne- og ungeforvaltningen, Københavns kommune Bülow, Annette, SSP-konsulent, SSP København Clausager, Margrethe, Tingbjerg Forum, København Clausen, Mette, socialrådgiver og myndighedsleder, boligsocial indsats, Ringparken/Motalavej, Slagelse/Korsør Elborg, Maria, leder, Folehavens Ungdomsklub, København Eriksen, Pia, afdelingschef, Borger/Social Dragør kommune Holst, Tommy, leder, SSP-sekretariatet Odense Jakobsen, Susanne Hammer, forvaltningschef, Børne- og kulturforvaltning, Tårnby kommune Jørgensen, Rebecca Weigaard, fuldmægtig, Center for Sikker By, Københavns kommune Krøyer, Jette, socialfaglig koordinator Ny Start, Socialforvaltningen Københavns kommune Larsen, Poul, vicepolitikommissær, Forebyggende sektion, Syd- og Sønderjyllands politi, Esbjerg Løkke, Søren, konsulent, Boligselskabet 3B, Urbanplanen, Amager Partnerskab Nielsen, Karsten, Specialkonsulent, TrygFonden og DKR Nordskilde, Louise, specialkonsulent, Center for Sikker By, Københavns kommune, projektkoordinator Tingbjerg-Husum Partnerskab Sigsgaard, Aviaja Julie, projektmedarbejder, Bolig og Byfornyelse, Teknik- og miljøforvaltningen, Københavns kommune Aarslev, Allan, politikommissær, Kriminalpræventiv sektion, Østjyllands Politi 24 I BY- OG BOLIGOMRÅDER

25

26

27

28 KØBENHAVNS HVORDAN HVAD HVEM HVORFOR BY- OG BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER I TRYGHEDSSKABENDE HÅNDBOG