Nr. 4 / 33. årgang November 2011 (129) - tidsskrift for vejr og klima

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 4 / 33. årgang November 2011 (129) - tidsskrift for vejr og klima"

Transkript

1 Nr. 4 / 33. årgang November 2011 (129) - tidsskrift for vejr og klima

2 VEJRET - tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Lise Lotte Sørensen lls@dmu.dk Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Eigil Kaas Tlf , kaas@gfy.ku.dk Næstformand: Sven-Erik Gryning sven-erik.gryning@risoe.dk Sekretær/ekspedition: Lise Lotte Sørensen, lls@dmu.dk Kasserer: Ayoe Buus Hansen Sofus Francks Vænge 22 st.tv., 2000 Frederiksberg Tlf , ayoebuus@gmail.com Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , jc@dmi.dk Leif Rasmussen - Anders Gammel gaard - Jesper Eriksen - Thomas Mørk Madsen Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på vejret.redaktionen@gmail.com Foreningskontingent: A-medlemmer: 250 kr. B-medlemmer*: 230 kr. C-medlemmer (studerende): 150 kr. D-medlemmer (institutioner): 255 kr. *ikke en mulighed for nyt medlemskab. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. januar 2012 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Kære læser. Så er vi endnu en gang nået til årets sidste udgave af vejret, og det traditionelle julemøde i DaMS står for døren. Læs mere om mødet i omslaget. Her i bladet starter vi med at kigge tilbage på sommervejret i 2011, som var overraskende regnrigt. Store regnmængder så man også i resten af Skandinavien, og ved vandkraftværket i Vamma i Norge oplevede man rekordstore vandmængder. Vi tager også et kig på ensembleprognoser, som viser sig meget anvendelige i forbindelse med forudsigelse af store regnmængder. Endelig er skyfysik, vindyrkning og Grønland blandt de andre, spændende emner behandlet her i bladet. Spring ombord - og god læselyst! Thomas Mørk Madsen Indhold Sommervejret Den morgen himlen blev gul... 4 Regnrig sommer i Skandinavien... 6 Skyfysik... 7 Vindyrkning i Skandinavien...14 Storis set i øjenhøjde...17 Når det er rigtig koldt...22 Bøger modtaget...23 Klimaforandringer udvider...25 Ensembleprognoser...27 Nyt lys over gammelt vejr...38 En opfølgning på Air France Kolonihaven...47 Nordisk Meteorologi Møde Forsidebilledet To ambolte fra veludviklede cumulonimbusskyer møder hinanden, mens en anden gruppe CB'er anes ude i horisonten. Redaktøren befinder sig i et fly, som i et blødt drej navigerer omkring det større, konvektive skykompleks.

3 Sommervejret 2011 var usædvanlig regnrig Af Stig Rosenørn Sommeren 2011 var som helhed lidt lunere end normalt og usædvanlig regnrig, næsten rekordrig. Skybrud forekom ofte med oversvømmelser, især over København den 2. juli, hvor der på få timer faldt over 100 mm styrtregn mange steder. Sommeren bød på kun få egentlige sommerdage, hvor maximumtemperaturen kom over 25 grader, ligesom det var de forholdsvis høje nattemperaturer, der især gav en forholdsvis lun sommer. Alle tre sommermåneder var både lunere og vådere end normalt ved fremherskende vinde omkring W. Sommerens højeste temperatur blev kun 28,2 grader, registreret på Bornholm allerede i juni. Der var et pænt overskud af sol i juni men til gengæld meget lidt sol i august i forhold til det normale. Pr. definition indgår vejret i månederne juni, juli og august i sommerens vejr og for månederne i 2011 blev de vigtigste juni juli august sommer Døgnmiddeltemperatur 15.1 (14.3) 16.4 (15.6) 16.1 (15.7) 15.9 (15.2) Døgnmiddelmax.temp (18.7) 20.1 (19.8) 19.8 (20.0) 19.7 (19.5) Døgnmiddelmin.temp (9.9) 13.0 (11.5) 12.9 (11.3) 12.3 (10.9) Abs. højeste temp (29.4) 27.1 (29.5) 27.6 (29.3) 28.2 (31.3) Abs. laveste temp. 2.6 (0.0) 6.2 (3.0) 4.9 (1.5) 2.6 (-0.1) Soltimer 252 (209) 171 (196) 150 (186) 573 (591) Nedbørmængde (mm) 76 (55) 113 (66) 132(67) 321 (188) Antal nedbørdøgn 13 (12) 18 (13) 23 (13) 54 (37) Sommerdage max.temp. > 25 C Hyppighed i % af blæst ( 6 Bf) Fremherskende vindretning i % Fremhævede tal Understregede tal 1.2 (1.9) 1.3 (2.6) 1.2 (2.3) 3.7 (6.8) 2 (5) 3 (5) 4(5) 3 (5) W: 35(29) NW: 25(12) W: 25(28) : helt usædvanlige klimatal : sjældne klimatal Vejret, 129, november 2011 side 1

4 varmt og tørt vejr i de første 4-5 dage af juni. En svag front passerer den 4-5. fra NW, men vejret forbliver varmt i de næste 3 dage, idet varm luft efterfølgende strømmer op over landet fra SE, hvor der den 7. registreres 28,2 grader på Bornholm, hvilket i øvrigt bliver den højeste temperatur målt i Danmark over sommeren! I løbet af den 7. trænger køligere luft ind over landet fra W med lokalt torden og regn, og den forholdsvis kølige vejrtype fra W med nu og da regn og byger består frem til den Selve Sct. Hans-vejret er stor set tørt med en del sol og temperaturer omkring 15 grader om aftenen og der er rolige vindforhold. Et østgående højtryk giver i de sidste 3-4 dage forbigående tørt og solrigt vejr, inden en koldfront passerer fra W den 30. Juni måneds vejr var således mest tørt, solrigt og forholdsvis varmt i flere dage i begyndelsen og i slutningen af måneden. Ellers var vejret til dels køligt med en del regn og byger nu og da. Figur 1. Sommerens termogrammer fra region København og Nordsjælland som sammen med Vest- og Sydsjælland/Lolland/Falster havde den varmeste sommer i gennemsnit. Den røde kurve er den daglige maksimumtemperatur, den blå minimumtemperaturen og den grå normalen. Kurverne er baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over regionen. Grafik: dmi.dk/vejrarkiv. klimabeskrivende tal de i tabellen viste, idet standardnormalerne for er angivet i parentes. Vejrforløbet i juni Et omfattende højtryksområde over Nordsøegnene giver solrigt, Vejrforløbet i juli I de første dage af juli dækker varm sommerluft Nordøsteuropa og kølig luft Nordsøegnene og Centraleuropa. Ledsaget af kraftige tordenbyger over Sydsverige trænger noget af den varme luft ned over den østligste del af landet. Usædvanlig kraftig regn og torden dannes og rammer København den 2. ud på eftermiddagen. På meget kort tid, et par timer, falder der op til 135 mm nedbør i Botanisk have, og der forekommer meget store oversvømmelser i store dele af den centrale bydel. I resten af juli er vejret for det meste usta- side 2 Vejret, 129, november 2011

5 digt med regn og byger og sol ind imellem. Det ustabile, men nok så lune vejr over landet er betinget af varm luft i E og kølig luft i W. Det giver nu og da store regnmængder spredt ud over landet ofte ledsaget af torden. Juli måneds vejr var således langt det meste af tiden ustabilt forholdsvis lunt med regn og byger og torden. Store dele af København drukner på kort tid i store regnmasser den 2. Vejrforløbet i august Ved månedsskiftet til august er vejret temmelig varmt og tørt med sol. Varm og tør luft trænger ned over landet fra NE i de første 4-5 dage, men vejret bliver derefter langsomt mere ustadigt og køligere. I forbindelse med et omfattende og vedvarende lavtryksområde over det meste af Europa i resten af august er vejret ustadigt med regn og byger nu og da med torden over Sydskandinavien. Det ustadige vejr er ligesom i juli det meste af tiden betinget af varme i E og mere køligt vejr i W. Ind imellem er vejret kortvarigt solrigt og temperaturen ligger det meste af tiden nær det normale. August måneds vejr var således usædvanlig meget ustadigt med regn og torden. Kun i de første 4-5 dage af måneden var vejret stabilt med varme og nogen sol. Figur 2. Middellufttryk ved havniveau og højden af 500hPa flade for juni, juli og august 2011 beregnet på basis af fire daglige DMI-HIRLAM analyser. Figurerne er produceret af Niels Woetmann Nielsen, DMI. Vejret, 129, november 2011 side 3

6 Den morgen, himlen blev gul - uvejret den 27. august 2011 Af Leif Rasmussen Folk i det nordøstlige Sjælland, der stod tidligt op lørdag den 27. august, fik en oplevelse, der gjorde indtryk på mange. Trods et udbredt skydække fremtrådte himlen nemlig med en påfaldende gulgrå farve (aske-, karry- eller svovlfarvet var nogle af beskrivelserne, - døm selv efter billedet). Farven smittede af på landskabet, men det var ikke muligt umiddelbart at se årsagen til den. Det fik følsomme individer til at fornemme, at noget uheldsvangert forestod et indtryk, der forstærkedes af en vedholdende rumlen af torden ude mod sydvest, der gradvis tiltog i styrke, men slet ikke harmonerede med himlens udseende. Det sidste blev der ændret på. Det mørknede i en sådan grad, at det blev nødvendigt at tænde lys inden døre. Til gengæld kunne man lade sig fascinere af et festfyrværkeri af lyn, hvis man ellers har den slags tilbøjeligheder.. Satellitbilledet i figur 1 fortæller, hvad der gik for sig. En meget stor tordencelle (man kunne fristes til at sige en supercelle, men herom hersker ikke enighed) er på vej mod nord over den sydøstlige del af landet. Billedet er infrarødt og gengiver kolde områder som hvide. Ifølge en radiosondering fra Greifswald ved den tyske Østersøkyst tillader Den nordsjællandske morgenhimmel, fotograferet fra Ølsted (vest for Hillerød) af Claus Juhl (via TV2-Vejret) Figur 1. Infrarød optagelse fra en NOAA-satellit kl. ca. 05:30 dansk sommertid. side 4 Vejret, 129, november 2011

7 Figur 2. DMI s lynregistreringer beskrev tordenvejrets fremmarch over landskabet. Figur 3. Da uvejret kulminerede over Nordsjælland, afslørede radarbilledets nedbørintensitet en lavtrykscirkulation under udvikling over området. Hvirvlen intensiveredes over Skagerrak de følgende timer. den varme og fugtige luftmasse konvektion til mindst 12 km s højde, hvor temperaturen er tæt på -60 ºC. Cellen er asymmetrisk. Den er relativt skarpt afgrænset og stejl mod øst, hvor konvektionen er kraftigst, men mere diffus mod vest, henfaldssiden, hvor en hestemanke-struktur over Slesvig-Holsten tilkendegiver, at der sker udstrømning i højden. På cellens nordøstflanke kan lige akkurat skelnes en bræmme af lave stratiforme skyer, dannet i den varme og fugtige luft. Det er den bræmme, der er årsagen til den gule morgen. Satellitbilledet er skannet kl. ca. 05:30 dansk sommertid. Solopgangen er kl. 06:05, men allerede minutter forud for denne har den øverste del af skyen været solbeskinnet, hvis forudsætningen om de 12 km holder. Havde det lave skydække ikke været i vejen, ville man altså fra Nordøstsjælland have haft en imponerende udsigt til et enormt, lysende skybjerg mod sydvest, hvis farve gradvis skiftede fra purpur over rødt og gult til hvidt. Nu måtte man lade sig nøje med genskæret i form af reflekteret lys, der i en kortere periode trængte ned gennem de lave skyer. Et farvespil som det beskrevne forudsætter, ud over tilstedeværet af et lavt skylag, at man befinder sig på solsiden af bygeskyen. Flottest bliver det, når solen befinder sig lidt under horisonten, således at skyen belyses af de dermed forbundne rødlige farver. Den typiske fordeling af tordenbyger over døgnet gør, at den askefarvede himmel oftest opleves ved aftenstide, altså på bygens vestside og dermed som regel ikke før, men efter bygen. Også andre skytyper end cumulonimbus kan som bekendt reflektere gult eller rødt lys, når solen er lige under horisonten, men lysintensiteten vil typisk være mindre, i hvert fald i retningen væk fra solen, og derfor mindre påfaldende. Alpeglød er et beslægtet fænomen. Når f.eks. nattemørket sænker sig, vil man stadig en tid kunne se sneklædte bjergtoppe gløde i solnedgangens farver. Den store tordencelle var dannet i nattens løb ved sammensmeltning af to celler og var en af flere, der bevægede sig mod nord over Danmark den 26. og 27. august i grænsezonen mellem varm og fugtig luft mod øst og køligere luft mod vest. Sammenlagt blev der de to dage af DMI registreret lynnedslag. Vejret, 129, november 2011 side 5

8 Regnrig sommer i Skandinavien Af Hans Ole Wanner, DMI Som de fleste nok har bemærket, og som beskrevet i forrige udgave af "Vejret", så var den forløbne sommer en af de mest regnfulde i mange år her i landet. På intet tidspunkt oplevede vi blokering i atmosfæren, med mange dage med varmt og solrigt vejr. Kun i kortere perioder havde vi tørvejr, indtil fronter eller områder med byger igen trængte ind over landet. Ved en enkelt lejlighed stod noget af Lyngbyvejen under vand, således at det var umuligt at komme tørskoet til og fra DMI. Også andre dele af Skandinavien havde en usædvanlig våd sommer. Det gælder ikke mindst det østlige Norge. Her finder vi nordens vandrigeste elv Glomma. Den munder ud ved Fredrikstad øst for Oslofjorden tæt ved grænsen til Sverige. Middelvandføringen her er ca. 700 m³/s, og afvandingsområdet, der bl.a. omfatter Gudbrandsdalen, er ca km², altså omtrent som Danmark. Ikke langt fra udmundingen, ca. 50 km sydøst for Oslo, passerer Glomma vandfaldet og kraftværket Vamma med en faldhøjde på knap 30 m. P.g.a. vandkraftværket, der kan tage op til 950 m³/s, er der sjældent vand i vandfaldet, og særlig sidst på sommeren, hvor der ikke længere er sne i fjeldet, er det usædvanligt at se vandfaldet andet end tørt. Men som følge af den nedbørsrige sommer samt nogle meget våde dage først i september, steg vandføring den 9. september til 2400 m³/s i Glomma, d.v.s. at ca.1450 m³/s fik lov til at bruse Kort over Oslofjordområdet med Vamma markeret med rødt. gennem vandfaldet. Til sammenligning er vandføringen i berømte Niagara 2800 m³/s i dagslys i turistsæsonen, og om natten og uden for turistsæsonen er den 1400 m³/s, d.v.s. sammenlignelig med Glommas vandføring ved Vamma. Det fortæller ikke så lidt om hvor meget regn der er kommet, når et område på størrelse med Danmark kan levere en vandmængde der er sammenlignelig med Niagaras. Kilder Glomma og Lågens Brukseierforening: Glommas enorme vandmasser slippes løs i vandfaldet Vamma den 9. september, foto Hans Ole Wanner. Wikipedia artikel om Niagara: Niagara_Falls side 6 Vejret, 129, november 2011

9 Skyers fysiske egenskaber og deres betydning for atmosfæren Af Kristian Pagh Nielsen, DMI Den moderne meteorologi bygger på princippet om, at det kommende vejr kan beregnes, hvis man kender den nuværende fysiske tilstand af atmosfæren og de fysiske ligninger, der beskriver atmosfærens dynamik. Dette blev først gennemskuet af nordmanden Vilhelm Bjerknes for godt 100 år siden. Siden har det fysiske verdensbillede triumferet i meteorologien i en grad, at alle almindelige mennesker ved, at vejret beskrives ved hjælp af fysisk kvantificerbare størrelser såsom: Temperaturen i grader, trykket i hektopascal, vindhastigheden i meter pr. sekund, osv. Der findes dog en betydelig undtagelse fra denne fysiske triumf: Skyerne. Skyer beskrives stadigvæk oftest, som skydække i okta (ottendedele) og som lave, mellemhøje eller høje skyer. Desuden kan de beskrives ved deres form, som cumuli-forme (blomkålsskyer), strati-forme (lagskyer) eller cirri-forme (fjerskyer). I Vejret 121 (side 36-43) er det beskrevet, hvordan formen af skyer giver væsentlig information om atmosfærens tilstand - f.eks. stabiliteten af atmosfæren. Men ovenforstående klassiske beskrivelse af skyer har følgende betydelige mangler: 1. Den giver ikke kvantificerbar information om skyerne; 2. Den giver ikke information om hvor meget varmestråling [W/m 2 ], der holdes tilbage af skyerne; 3. Den giver ikke information om hvor meget solstråling [W/ m 2 ], der kommer ned igennem skyerne; 4. Den giver ikke information om hvor meget lys [lm/m 2 ], der kommer ned igennem skyerne (se fodnote). Punkt 1 er især et problem i forhold til historiske data. F.eks. vil to forskellige meteorologer kunne have defineret 3 ottendedeles skydække på hver sin måde. Men selv hvis vi havde perfekte observationer af skydækket, ville dette være utilstrækkeligt til at sige noget kvantitativt om, hvordan skyerne påvirker energibalancen (punkt 2 og 3) og hvor meget lys, der kommer igennem skyerne (punkt 4). For at kunne gøre dette må man kende skyernes fysiske egenskaber. Teoretisk baggrund kort fortalt I Bjerknes fysiske ligninger for Fodnote. Måleenheden for lys [lm/m2] er vægtet med et genemsnitligt øjes følsomhed overfor lys og er derfor ikke den samme som måleenheden, der bruges for solstråling [W/m2]. meteorologien indgår strålingens påvirkning af energibalancen i det led, der kaldes den diabatiske opvarmning. Det er den opvarmning, der ikke skyldes vertikalbevægelser i atmosfæren. Eller rettere strålingen indgår som to led: Et led der angiver den lokale opvarmnings-tendens for kortbølget solstråling og et led, der angiver denne for langbølget varmestråling. Det virker umiddelbart meget simpelt; men teorien for beregningen af disse to led er særdeles kompliceret. Det er nødvendigt at løse Maxwell s elektromagnetiske ligninger (figur 1) for hele atmosfæren for at finde fordelingen af kortbølget og langbølget stråling i denne og ved jordoverfladen. Eftersom Figur 1: En humoristisk fremstilling af Maxwells elektromagnetiske ligninger. De er her angivet, som de bliver i gaussiske cgs-enheder. Vejret, 129, november 2011 side 7

10 Figur 2: Denne figur er kopieret fra bogen: Light Scattering in Planetary Atmospheres, af J. E. Hansen og L. D. Travis. Den viser spredningseffektiviteten (Qsca) af kuglerunde skydråber, som funktion af dråbernes relative størrelse i forhold til bølgelengden af strålingen (2pa/l). De fire forskellige kurver viser henholdsvis spredningseffektiviteten for skydråber, der alle har samme størrelse (b=0) og for størrelsesfordelinger med gradvis større variation (b=0.01, b=0.10 og b=0.50). dette tager for lang tid med den computer-kraft, der idag er til rådighed, må man i stedet bruge smartere metoder. Således fokuserer man brugen af Maxwell s ligninger til steder, hvor det er nødvendigt. Det gælder f.eks. for spredning af lys fra sky-dråber eller sky-iskrystaller. I figur 2 kan man se et eksempel på en sådan løsning for kuglerunde sky-dråber. Figuren viser spredningseffektiviteten (Q sca ) af sky-dråber med forskellige størrelser og størrelsesfordelinger. Tilsvarende løsninger kan beregnes for de mange forskellige former af skyiskrystaller. Spredningseffektiviteten af sky-dråberne påvirker direkte, hvor meget stråling, der kommer igennem en sky. For det direkte sollys kan dette beskrives med følgende simple ligninger: T = e τ θ 0 / cos ) τ sca QscaCLWP = 3 4re ρl Her angiver T transmittansen af direkte lys, q 0 angiver solens zenit-vinkel, t er den optiske tykkelse, der kan inddeles i optiske tykkelse for absorption af lys (t abs ) og optiske tykkelse for spredning af lys (t sca ). For synligt lys er t abs for skyer praktiskt talt lig nul. Dermed kan den optiske tykkelse af skyer for synligt lys beskrives med den tredje ligning. side 8 Vejret, 129, november 2011

11 I denne er r l densiteten af vand, CLWP er den totale mængde af skyvand fra bunden til toppen af skyen (CLWP er en forkortelse af Cloud Liquid Water Path) og r e er den effektive skydråbe-radius. De væsenligste variable her er CLWP og r e. Således fordobles den optiske tykkelse når mængden af skyvand fordobles, og den halveres når den effektive skydråbe-radius fordobles. Den effektive skydråbe-radius ligger typisk mellem 4 µm og 30 µm. Det, der er væsentligt at bemærke her, er, at den mikrofysiske parameter r e er ligeså vigtig for skyens optiske tykkelse som den totale mængde af skyvand! Ud fra ligningen for skytransmittans ses det, at næsten intet direkte sollys kan komme igennem skyer med optiske tykkelser (t ) på over 10; igennem optisk tyndere skyer vil man stadig kunne se solskiven. Dette betyder dog ikke, at der slet ikke kommer noget lys igennem skyer med høj optisk tykkelse. I tillæg til det direkte lys kommer der også diffust lys igennem skyerne, d.v.s. lys der er spredt så det kommer fra alle retninger. På en overskyet dag oplever vi således, at det stadigvæk er lyst, men at vi ikke længere kaster nogen skygger, da disse primært kommer af det direkte sollys. Det diffuse lys afhænger også af den optiske tykkelse, men ligningerne er betydeligt mere komplicerede især fordi de udgør et koblet system, hvor det er nødvendigt at løse ligningerne for alle niveauer i atmosfæren på en gang for at vide hvor meget stråling, der kommer ned til overfladen. Denne kobling udmønter sig f.eks. i, at der kommer mere diffust lys igennem en Figur 3: Det elektromagnetiske spektrum som funktion af bølgelængde fra 10 fm (gamma-stråling) op til 10 km (radio-bølger). Figur 4: Beregnede spektre af direkte sollys (røde kurver) og diffust sollys (grønne kurver) på henholdsvis en skyfri dag (A) og en dag med et tyndt skydække (B). Vejret, 129, november 2011 side 9

12 Figur 5: Jordens langbølgede spektrum på en skyfri dag som funktion af bølgelængden i nm. Den grønne kurve viser strålingen fra jordoverfladen. Den røde kurve viser den stråling, der kommer tilbage til jordoverfladen fra atmosfæren. Den blå kurver viser den stråling, der slipper ud af Jordens atmosfære. sky, der ligger over en sne-hvid overflade end en sky, der ligger over det mørke hav. Skyernes, Solens og Jordens spektre I figur 3 kan man se det elektromagnetiske spektrum, hvoraf en lille brøkdel er det som vi ser som synligt lys med forskellige farver: Violet, blå, turkis, grøn, gul, orange og rød. Solens spektrum går ud over det synlige spektrum, da det både har ultraviolet og infrarød stråling. Infrarød stråling fra Solen kaldes nær-infrarød stråling eller kortbølget infrarød stråling. Jordens spektrum indeholder næsten kun infrarød stråling. Kun de allervarmeste steder udsender synligt lys f.eks. lava eller ildebrande. Skyerne har også et spektrum, d.v.s., at deres optiske tykkelse ikke er den samme for alle bølgelængder. I det synlige spektral-område varierer skyernes optiske tykkelse ikke med bølgelængden. Det er derfor vi ser skyer som hvide. Hvis vi havde været i stand til at se nær-infrarød stråling, ville skyerne derimod have været meget farverige! Figur 4A viser Solens og himlens kortbølgede spektre på en skyfri dag. Himlens spektrum er det spektrum, som det diffuse lys fra den blå himmel har. Figur 4B viser spektrene af Solens direkte lys og det diffuse lys under en sky på en dag med et tyndt skydække. Det der er interessant at bemærke her er, at der for de tynde skyer kommer næsten ligeså meget total kortbølget stråling ned til jordoverfladen, som på den skyfrie dag! I både figur 4A og 4B ses brede indhak i det nær-infrarøde spektral-område, hvor der ikke kommer stråling igennem. Disse skyldes vanddamp. De mindre indhak der ses i spektrene, skyldes helium i Solens atmosfære og bl.a. ilt og ozon i Jordens atmosfære. I figur 5 kan man se Jordens langbølgede spektre for opadrettet og nedadrettet stråling ved overfladen og for den stråling, der slipper ud af Jordens atmosfære. Arealet mellem den grønne og den blå kurve er pr. definition drivhuseffekten i W/m2. Indhakkene i den blå kurve skyldes drivhusgasserne: H2O, CO2, O3, CH4, m.fl. Hver af disse gasser har sit eget side 10 Vejret, 129, november 2011

13 Figur 6: Et hul er opstået i en sky efter et fly har fløjet hen over denne. Skyen består af underafkølet vand (T < 0 C). Når dette rammes af aerosoler fra flyets udstødning fryser vandet umiddelbart, hvorved noget af skyen falder ned som sne. Desuden skabes en opdrift drevet af den af frysningen frigjorte latente energi. Opdriften giver det karakteristiske hul i skyen. Figuren stammer fra en nylig artikel i Science af Heymsfield m.fl. spektrale fingeraftryk, der skyldes gassernes unikke kvantemekaniske egenskaber. Disse spektrale fingeraftryk kunne man måle med de første meteorologiske satellitter i 1960 erne. Allerede dengang var det altså endegyldigt bevist, at CO2 har afgørende betydning for Jordens energibalance. I spektralområdet omkring nm er atmosfæren gennemsigtig. Dette infrarøde vindue kan bruges til mange ting f.eks. til at tage billeder af, hvor meget varme der slipper ud af vore huse og dermed, hvor effektivt de er isolerede. Når det er skyet, blokeres det infrarøde vindue og meget af strålingen i dette spektral-område bliver sendt tilbage til jord-overfladen. Det er på den måde skyerne holder på varmen om natten. Skyernes strålingsforcering Ifølge kapitlet om strålingsforcering fra den seneste videnskabelige rapport fra FNs klimapanel (Forster et al., 2007) stammer den største usikkerhed om, hvor stor indflydelse antropogene drivhusgasser har haft på vores klima, fra vores manglende forståelse af, hvordan aerosoler påvirker skyers mikrofysik eller r e. Denne usikkerhed kommer direkte af manglende data for, hvordan skyernes optiske tykkelser har ændret sig igennem den tidsperiode, hvori vi har observeret global opvarmning. Således mener man at øgede udslip af aerosoler i atmosfæren i denne periode kan have øget den gennemsnitlige optiske tykkelse af skyerne og derved dæmpet den globale opvarmning. Dette sker når aerosolerne virker som skykondensationskerner, så skyerne får flere sky-dråber pr. kg skyvand og derved lavere r e, hvilket igen Vejret, 129, november 2011 side 11

14 Figur 7: Den optiske tykkelse af skyer over Nord-Vest Europa beregnet ud fra Meteosat satellit-billeder fra d. 23/ kl. 15 UTC. De blå områder er der, hvor der er skyfrit. Eller er de optiske tykkelser (t) af skyerne i det synlige spektral-område angivet ved farverne i skalaen på højre side. De hvide farver angiver optiske tykkelser på over 250. øger den optiske tykkelse af skyerne. Der er ingen tvivl om, at man i nogle tilfælde kan påvirke skyer v.h.a. aerosoler. Et eksempel på en sky, der er påvirkelig overfor sky-kondensationskerner ses i figur 6. Det underafkølede vand (T < 0 C) i skyen er i en ustabil termodynamisk tilstand og fryser derfor med det samme, det kommer i kontakt med en aerosol fra flyets udstødning. I andre tilfælde vil ekstra aerosoler dog hverken gøre fra eller til i forhold til skyernes optiske tykkelser. Der er meget vi endnu ikke forstår om dette emne, og der er derfor meget forskning, der er målrettet aerosolers effekt på skyer. Lokalt er skyer det, der påvirker strålingsforceringen af både kortbølget og langbølget stråling mest. Således kan et tykt skylag på en sommerdag dæmpe den kortbølgede strålingsforcering 100 gange så kraftigt, som en fordobling af CO2 vil øge den langbølgede strålingsforcering. Dette faktum misfortolkes ind i mellem til at påstå, at CO2 ikke har nogen betydelig effekt for klimaet i sammenligning med skyerne. Det er ikke korrekt af to årsager. For det første er CO2 jævnt fordelt i atmosfæren. Derved dækker strålingsforceringen fra CO2 i modsætning til skyerne hele jordkloden på alle tidspunkter. For det andet har skyer mange modsatrettede effekter afhængigt af årstiden, tidspunktet på dagen og skyenes omgivelser. I Danmark bliver det koldere, når det er skyet på en sommerdag, men varmere når det er skyet på en vinterdag eller om natten. Den gennemsnitlige globale strålingsforcering af skyer er derfor betydeligt lavere end den lokale forcering kan være. Interesserede kan læse deltaljer om den globale strålingsforcering af skyer i en artikel af L Ecuyer m. fl. fra 2008 om resultaterne fra CloudSatsatellitten (se referencerne). At skyerne virker som et dobbelt-ægget sværd m.h.t. til afkøling og opvarmning er også værd at tænke på, når det gælder de såkaldte geo-engineering - projekter, hvori det påstås at skyer kan dannes/ændres kunstigt for at køle Jorden ned. Lave skyer over Nord-Atlanten vil på en sommerdag virke afkølende, side 12 Vejret, 129, november 2011

15 mens de over Grønland på samme tidspunkt vil virke opvarmende og øge afsmeltningen af sne og is. Desuden vil lokalt ændrede skyer ikke kunne forventes at blive, hvor de er, men snarere at give ringvirkninger i det dynamiske atmosfæriske system, der ikke nødvendigvis vil have den effekt man ønsker. Man bør således ikke drage forhastede konklusioner om, hvor let det er at styre skyernes strålingsforcering. Praktiske anvendelser af skyers fysiske egenskaber I figur 7 kan man se et typisk billede af den optiske tykkelse af skyer over Nord-Vest Europa på en sommerdag. Der er store områder med skyfrit, tynde skyer og tykkere skyer. Disse er i figuren markeret med henholdsvis blå, gråt (t > 1) og grønt (t > 10). Desuden kan man se lokale skyer med optiske tykkelser på over 100 markeret med gule og røde farver. Så store optiske tykkelser er typiske for byge-skyer, der dermed bliver lette at indentificere. Fysiske egenskaber af skyer beregnet ud fra satellit-billeder kan også bruges til at verificere de skyer, der bliver beregnede v.h.a. de numeriske vejr-modeller. Forster, P., m.fl.: Chapter 2: Changes in Atmospheric Constituents and in Radiative Forcing, Climate Change 2007: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the IPCC (Redigeret af Solomon, S., m.fl.). Cambridge University Press, Cambridge, Storbritannien, Hansen, J. E. & L. D. Travis: Light Scattering in Planetary Atmospheres, Space Sci. Rev., 1974; 16, Heymsfield, A. J., G. Thompson, H. Morrison, A. Bansemer, R. M. Rasmussen, P. Minnis, Z. Wang, D. Zhang: Formation and Spread of Aircraft-Induced Holes in Clouds, Science, 2011; 333 (6038): Mischenko, M. I.: Directional radiometry and radiative transfer: A new paradigm, J. Quant. Spec. Rad. Trans., 2011, in press. Referencer T. S. L Ecuyer, N. B. Wood, T. Haladay, G. L. Stephens, P. W. Stackhouse Jr.: Impact of clouds on atmospheric heating based on the R04 CloudSat fluxes and heating rates data set, J. Geophys. Res., 113; 2008: D00A15. Vejret, 129, november 2011 side 13

16 Vindyrkning i Skandinavien Af Tim Petersson, DMI Mange mennesker forbinder nok vin med et betydeligt varmere klima end det skandinaviske. Tankerne går til Middelhavet, Californien, Sydamerika eller Australien, men faktisk er vinplanten meget mere hårdfør end man skulle tro. I det sydlige Tyskland har man for eksempel dyrket vin uafbrudt siden romertiden, og for nogle hundrede år siden var der vinmarker også i de nordlige dele af landet. Romerne bragte formentlig også vindyrkningen med sig til England, men der synes den at være forsvundet under de turbulente århundreder, som fulgte efter Romerrigets fald i 400-tallet e.kr. Normannerne menes at have genindført vindyrkning i 1000-tallet, og i middelalderen synes vindyrkning at have været almindelig, i hvert fald i det sydlige England, og man eksporterede til og med vin til Frankrig i og 1200-tallet. Klimaet i Nordeuropa var på dette tidspunkt nok lidt varmere end, hvad vi i dag kalder "normalt", dvs. gennemsnittet for perioden , men det var nok ikke varmere, end det vi har oplevet gennem de seneste år. De fleste klimaforskere er desuden enige om, at de sidste årtiers temperaturstigning er en del af en igangværende klimaændring, som vil fortsætte i årtier, selv om vi er i stand til drastisk at reducere vores udledning af drivhusgasser i den nærmeste fremtid, på grund af den træghed, som findes i klimasystemet. Hvad betyder det for vindyrkningens fremtid, og vil vi være i stand til at dyrke vin i Skandinavien? Vinplanten og dens slægtninge Næsten al vin der produceres i dag, laves på frugten af Vitis vinifera, dvs. den europæiske vinplante, der findes i hundredvis af forskellige kulturvarianter, fx Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot, for at nævne nogle af de mest kendte. Der er mange andre arter inden for Vitisslægten, men ingen der egner sig lige så godt til at lave vin på. Tre arter, som alligevel har en vis interesse for vinavlere er Vitis riparia og V. labrusca fra det østlige Nordamerika og Vitis amurensis fra det nordøstlige Asien. Disse sorter giver også spiselige druer, som også kan gæres til vin, men smagen opfattes af de fleste ikke som særligt behagelig. De har dog nogle meget eftertragtede egenskaber som fx resistens over for visse typer af sygdomme, som V. vinifera ikke tåler, og en større modstandsevne over for frost. Et par af sorterne har desuden bær, der modner hurtigere, og er derfor bedre egnet til kolde klimaer med kortere somre. For at kunne drage nytte af disse egenskaber har man i lang tid (siden slutningen af 1800-tallet) eksperimenteret med krydsninger mellem vinifera-sorter og en eller flere af de andre sorter. Målet var at producere en sort, der er sygdomsresistent, kuldebestandig og som modnes tidligt, og som desuden giver en vin, som smager lige så godt, som hvis den var lavet på nogle af de bedste vinifera-druer. Helt så langt er man ikke nået, men forskellige varianter af disse såkaldte "hybrider" dyrkes nu rundt om i verden, især i områder hvor klimaet ikke er optimalt til vinavl, som Canada, de Britiske øer og Skandinavien. Det overvejende flertal af al vin, der produceres i verden, er lavet på nogle af de gamle klassiske "europæiske" druesorter, og selv blandt disse rene vinifera-sorter, findes der nogle enkelte der modner tidligt og kan dyrkes i et relativt køligt klima, som i England eller Danmark. Men de er ret modtagelige over for sygdomme som meldug og skimmel, der let rammer vinplanten i et klima som det nordiske, hvor somrene ofte er solfattige og regnfulde. Klimaets betydning Som nævnt tidligere, har man i meget lang tid dyrket vin i fx det sydlige og centrale Tyskland, et område som på grund af sit kontinentale klima har lige så kolde vintre som Danmark og Sydsverige, dvs. januar-middeltemperaturer omkring 0 grader. Flere af side 14 Vejret, 129, november 2011

17 Chardonnay druer der er blevet ramt af sygdom (sandsynligvis meldug) i den regnfulde sommer 2011(øverst). Andre klaser klarede sig dog noget bedre (nederst). de klassiske vinifera-sorter er ret kuldebestandige. Rieslingdruen kan klare temperaturer ned til omkring -20 C i en kortere periode. Så det er kun i de allerkoldeste vintre, at vinterkulden giver problemer i Tysklands vinregioner. Af erfaring ved man, at mange af de mest populære druesorter også kan overleve på friland i det sydlige Skandinavien og også blomstre og sætte frugt. Den største udfordring for vindyrkere i vores klima er derfor ikke vinteren, men sommeren. Nærmere bestemt, længden af vækstsæsonen og den akkumulerede temperatursum i løbet af vækstsæsonen. For at opnå et mål for den samlede temperatursum, anvender man et begreb kaldet "graddage". Det er en generel term, som anvendes i andre sammenhænge, for eksempel til at beregne behovet for opvarmning eller køling af huse. I vindyrkningssammenhæng anven- Vejret, 129, november 2011 side 15

18 des ofte tærskelværdien 10 C, så alle dage med en gennemsnitlig temperatur over 10 C tælles med i graddagsummen. Regner man per måned, anvender man altså følgende formel: (månedsmiddeltemperatur - 10) * antallet af dage i den aktuelle måned Hvis fx juni har en gennemsnitlig temperatur på 15 C, er antallet af graddage: (15-10) * 30 = 150 graddage. Denne beregning kan foretages for alle månederne (måneder med en gennemsnitlig temperatur på under 10 C giver intet bidrag til graddagssummen), og det samlede antal graddage i løbet af en hel vækstsæson giver så en idé om klimaets egnethed til vindyrkning. Traditionelt har man antaget, at det kræver et årligt graddagsantal på ca for at kunne være nogenlunde sikker på at få modne druer. Selv om der findes sorter, som modnes i en kortere vækstsæson end dette, er graddagssummen stadig et godt værktøj til at sammenligne forskellige klimaer og deres egnethed til vindyrkning. Som et eksempel kan nævnes, at byen Dresden i det nordøstlige Tyskland, som er beliggende i et af de nordligste traditionelle vinproducerende områder, hvor man har dyrket vin siden middelalderen, har omkring 900 graddage på et år, hvis man går ud fra statistik fra perioden fra Det er i god overensstemmelse med, at dette virkelig er et klima, som anses for at ligge på grænsen til at være for koldt til vindyrkning. Men på de bedst egnede steder, med et godt mikro-klima, kan man dyrke klassiske viniferasorter som Riesling, Pinot Blanc og Pinot Gris, og det har man gjort i mange hundrede år. I det sydlige Skandinavien havde vi i samme periode ( ) som det højeste omkring graddage i gennemsnit på de varmeste områder. Det burde derfor være næsten umuligt at dyrke vin på en større skala på friland i Skandinavien, i hvert fald med traditionelle vinifera-sorter. Fremtiden Nu er dette dog ikke hele sandheden. Som nævnt tidligere, er det blevet meget varmere i nyere tid. Faktisk er temperaturen i store dele af Nordeuropa steget med næsten én grad over de sidste tyve år, og efter alt at dømme, vil temperaturen fortsætte med at stige i mindst et par årtier til på grund af trægheden i klimasystemet, selv om vi mod forventning hurtigt skulle få bugt med udledningen af drivhusgasser. Ifølge SMHI vil temperaturen i det sydlige Sverige stige med omkring 2 grader frem til 2030 (i forhold til normalperioden ), og det er rimeligt at antage, at nærliggende dele af Danmark vil se en tilsvarende temperaturstigning. Det indebærer, at dele af det sydlige Skandinavien om ca. 20 år vil have mere end 1000 graddage om året, vi vil altså få betydeligt bedre forhold til vindyrkning og endda kunne konkurrere klimamæssigt med nogle af de klassiske tyske vindistrikter. Det er dog vigtigt at huske, at temperaturen bare er en klimafaktor, der påvirker vindruen. Mindst lige så vigtig er mængden af nedbør og antallet af solskinstimer. Et godt eksempel er den netop forgangne sommer, som vitterligt var varmere end normalt, men som bød på megen nedbør og mange skyer i juli og august, hvilket forsinkede modning af druerne og bidrog til spredningen af sygdomme i drueklaserne (se billedet). De fleste klimamodeller synes at være enige om, at vi i fremtiden får noget tørrere somre og flere solskinstimer. Men en del peger også på, at vi kan få mere voldsomt vejr, med øget risiko for ekstreme nedbørshændelser. Klimaændringerne vil naturligvis ikke kun påvirke os i Skandinavien, betingelserne for vindyrkning (som alt andet jordbrug) vil ændre sig i hele verden. Man kan forestille sig, at klimaet i Middelhavsområdet kan blive for varmt og tørt for mange af de sorter, som dyrkes der i dag; de sorter vil måske passe bedre i det nordlige Frankrig eller sydlige Tyskland. Andre steder kan der også ske store forandringer. I USA kan staterne Oregon og Washington måske overtage en stor del af den vindyrkning, der nu foretages i Californien, hvis varmen og vandmangelen i fremtiden begrænser mulighederne der. De fleste af Australiens største vinregioner kan blive hårdt ramt af et varmere klima, mens Tasmanien og New Zealand formodentlig vil få langt bedre vilkår end i dag. Sammenfattende kan man sige, at selv om det er risikabelt at sige noget om fremtiden, synes det yderst sandsynligt, at det globale vinkort kommer til at se meget anderledes ud om blot nogle få årtier. Oversat fra svensk af redaktionen. side 16 Vejret, 129, november 2011

19 Den Østgrønlandske Storis betragtet i øjenhøjde Hans Christian Florian, Tasiilaq Solen når Royal Arctic Lines Irena Arctica, da det langsomt manøvrerer fra kaj i Tasiilaq den niende november. Fjorden er helt isfri, der er ingen forløbere af storisen, der skal komme drivende nordfra, og der er heller ikke islæg på selve fjorden. Det er planlagt til at være sæsonens sidste skib, og vi må herefter indstille os på, at det bliver småt med frugt, grønt og friske varer. En lille smule godbidder kommer der dog pr. fly, men prisen er også derefter. Det sidste skibs anløb er planlagt efter hvorledes storisen normalt opfører sig, og skibs-anløbet ligger i slutningen af oktober eller begyndelsen af november. D. 11. januar 2011 D. 9. november 2010 Ellevte januar 2011 Højst usædvanligt ankommer Arina Arctica til Tasiilaq. Solen kan nu ikke nå ned til fjorden, som i løbet af få dage har fået et pænt islæg. Efter en periode med temperaturer over frysepunktet (december var ca. 6 grader varmere end normen) kom der koldt vejr d , hvorefter temperaturen holdt sig under minus 5 grader de næste fjorten dage. Da der hverken var is i fjorden eller storis i sigte ved juletid, besluttede Royal Arctic Line at sende endnu et skib til Tasiilaq. Det tager nogen tid at forberede sådan en tur der skal i huj og hast bestilles og lastes varer, så det var lige med nød og næppe, at det gik. Storisens forløbere var ankommet få dage tidligere, men altså langt senere end vanligt. Tredje april Der er tyk fjordis, hvor man ser de mange spor efter hundeslæder, snescootere og skiløbere. Tæt ved fjordens munding ser man åben vands revner og pakis. Ser man mod SSØ ud over havet den ellevte april kan man Vejret, 129, november 2011 side 17

20 ikke se andet end storis så langt øjet rækker storisen er helt tæt og sammenfrosset, og der ligger endda nysne over isen. Det ligner en rigtig vinter, men marts måned har da også været koldere end normalt. D. 3. april 2011 Niogtyvende maj Fjordisen er så småt ved at bryde op. Inderst i fjorden ligger den fortsat fast og sikker at færdes på, men yderst i fjorden er isen brudt op, og der er åbent vand. Polhelm Fjeld på den anden side af fjorden ligger ca. 8 kilometer borte og er 1030 m højt. Fjerde juni hen på aftenen blæser det op fra VNV, og vi får en lille Piteraq med vindstød op til ca. 22 m/s Det sætter gang i tingene, og den yderste halvdel af fjordisen er blæst væk. Inderst holder den gamle vinteris stand. Femtende juni er der kun rådden is tilbage allerinderst i fjorden. D. 11. april 2011 D. 29. maj 2011 Grønlands National Dag - enogtyvende juni midsommer Udsigt fra Præstefjeldet (633 m) over Tasiilaq mod Kulusuk. Storisen dækker havet så langt øjet rækker. Der er fuldstændig prop i både udsejling fra Kong Oscars Havn (fjorden ved Tasiilaq) og op gennem Ammassalik Fjorden (til venstre). Bådfolket brokker sig gevaldigt. Selvom bådene er kommet i vandet, kan man ikke andet end at sejle lidt rundt i fjorden. Royal Arctic Lines første skib er endnu ikke ankommet det var ellers planlagt til at ankomme midt i maj. Men med den megen storis er årets første skibsanløb udskudt flere gange. Selv- side 18 Vejret, 129, november 2011

21 følgelig klager alle over manglen på friske varer det gør vi jo hvert år, men i år har det da været helt galt. Traditionelt planlægger man konfirmationerne til at foregå i begyndelsen af juli måned. Så har første skib være her - man kan holde konfirmationsfest med friske varer, og der er stort udvalg af potentielle gaver til konfirmanderne. I år planlagde Præstegældet konfirmationerne til at foregå i begyndelsen af juni fordi man jo troede, at der på det tidspunkt havde været skib med nye forsyninger. Således gik det ikke. Det første skib ankom d kl (for de planlagte ankomster hhv. d og var der i besejlingsplanen, med småt, anført: Anløb foretages kun såfremt is- og vejrforhold samt godsmængderne tillader det... ) Syttende juli Årets andet skib ankommer med besvær som det ses er der masser af storis i fjorden. Dominerende vindretning maj og juni har været SSØ, og måske er det forklaringen på, at der er så megen storis. I hvert fald oplever vi, at storisen ligger tæt til kysten og giver masser af problemer. Igen og igen går små både fast og ligger dagevis og venter på en lille åbning, hvor de kan smutte igennem. Femogtyvende juli Nu er det ved at være alvor. Der er STADIG storis så langt øjet rækker. Min egen sejltur til Umivik må udskydes og til slut aflyses, fordi der slet ingen mulighed er for at sejle de ca. 200 kilometer sydpå. D. 4. juni 2011 D. 15. juni 2011 D. 21. juni 2011 Vejret, 129, november 2011 side 19

22 Første august Uendeligt smukt er det endelig er vi kommet lidt ud af fjorden, til Manginersierpik ( sommerbopladsen ) på sydspidsen af Ammassalik Ø. Der er fortsat megen is tæt ved kysten, og isen lukker fortsat af i perioder. De tapre glaciologer på Sermilik Stationen (beliggende ved Mittivagkat gletscherens udløb) må chartre en helikopter for at komme tilbage til civilisationen og ikke som planlagt sejle tilbage. D. 17. juli 2011 D. 25. juli 2011 D. 1. august 2011 Fjortende august Fra toppen af Sømandsfjeldet (718 m) ser man fortsat en del storis, men den ligger nu spredt og generer stort set ikke. Det var sådan vi havde forventet, at det ville være en måned tidligere. Det tynde tågelag over isen er karakteristisk for sommertiden. I skrivende stund primo september er der kun spredte isfjelde at se, men dagslyset aftager og ferien er for længst slut, så det blev en noget amputeret sejlsæson. For få dage siden kunne jeg så læse at der aldrig har været mindre is i Arktis end netop nu. Hvad var det, der skete her i Østgrønland? Storisen kom sent, og den forsvandt forholdsvist sent det har måske givet særlig mange lokale problemer, fordi den is, der var, har ligget tæt til kysten. Det kan også være, at vores hukommelse er meget ringe. Rent faktisk brød fjordisen op helt på klokkeslæt; som mange af de foregående år i første uge af juni bare ikke i 2010, hvor der var åbent vand allerede midt i maj. Hvorfor Royal Arctic Line pludselig satser på at side 20 Vejret, 129, november 2011

23 D. 14. august 2011 kunne få skib til Tasiilaq midt i maj ved jeg ikke, men man kan få den tanke at nogen troede, at sidste års favorable forhold ville gentage sig. Det virker som en noget forhastet beslutning. What a Wonderful World Der kan dog ikke være tvivl om, at klimaændringerne er tydelig hér gletscherne smelter og er mindre end nogensinde. I 1937 kunne man køre hundeslæde indtil Skt. Hans (iflg. Janni Andreassens bog Eigil, side 134). Det har man i hvert fald ikke kunnet de seneste 20 år. De sidste slædeture gøres nu om natten midt i maj måned. Der er selvfølgelig forskel på storisen og vinter- eller fjordisen, men en vis sammenhæng er der dog: kommer storisen tidligt, dæmper det dønningerne og fremmer islægget, som, hvis det finder sted tidligt, når at vokse sig tykkere og derfor bryder senere op. Hvad kan man så få ud af at "betragte storisen i øjenhøjde"? Vel ikke andet end at blive mindet om, at storisen fortsat er en voldsom og uforudsigelig naturkraft, der griber mærkbart ind i vores dagligdag, og at der ikke altid er overensstemmelse mellem vores oplevelser og de fakta, som forskerne relevant uddrager af satellitbilleder. Fotografen, fotograferet af Anatoli Taunajik Florian Sørensen. Vejret, 129, november 2011 side 21

24 Når det er rigtig dejlig koldt - lyt til din udåndingsluft Af Leif Rasmussen Det er velkendt, at man kan se sin udåndingsluft i fugtige omgivelser, lettest i koldt vejr. Blandingståge er den meteorologiske term for processen. Men vi skal til Grønland for at finde en tidlig beskrivelse af et ganske særligt fænomen, nemlig dette, at fugtigheden i ens dårlige ånde fryser til iskrystaller med en ganske svag, men stadig hørbar hvislen eller knitren. Frysningen af de dannede tågedråber sker simpelthen eksplosivt (se evt. Vejret nr. 81, side 33). Das Atem Rauschen var den betegnelse, Alfred Wegener, den særdeles idérige og alsidige tyske geofysiker, benyttede under sin traversering af Indlandsisen i Den svage hvislen mangedobles, hvis man ved temperaturer på -40 C eller lavere kaster en spand vand op i luften. I Grønland er det koldt, men i Sibirien er det rigtig koldt. Irkutsk er med et indbyggertal på næsten en af de største byer i området, og her er man fortrolig med fænomenet. Shopot zvyozd ( stjernernes hvisken ) kalder de det, når udåndingsluften hvisler og falder til jorden som sne. Men de stopper ikke med det. Fører man en samtale i meget koldt vejr, kan selve de talte ord fryse og falde til jorden. Passerer man så stedet, når tøbruddet om foråret sætter ind, vil man kunne høre, hvad der blev sagt. Derfor skal man være forsigtig med det, man går rundt og siger, når kulden knuger landet, lyder konklusionen i Irkutsk Contrail fra en hundeslæde en marts-dag i 1978 ved Romer Sø i Nordgrønland. Solen er netop vendt tilbage, men vinterkulden når sin kulmination. Søen fremtræder på satellitbilleder som en kuldeø, og den aktuelle temperatur blev målt til minus 58 C. Snedriverne afspejler den fremherskende vindretning: nordvest. Foto: Peter Schmidt Mikkelsen. side 22 Vejret, 129, november 2011

25 Bøger modtaget på redaktionen Af Redaktionen Harald Moltke - Nordlysets Maler/Painter of the Aurora Forfatter: Peter Stauning ISBN: Forlagetepsilon.dk, 2011 Pris: 295 DKK, 216 sider Kunstmaleren greve Harald Moltke ( ) regnes med rette for en af Danmarks betydeligste ekspeditionsmalere. I 1899 udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) en nordlysekspedition til Island under ledelse af direktør Adam Paulsen. Her deltog Harald Moltke sammen den unge fysiker Dan la Cour. Moltkes opgave var at afbilde de observerede nordlys. Moltke sad ofte om natten i det svage lys og skitserede de forunderlige nordlys. Den næste morgen i dagslyset malede han nordlysene med største akkuratesse. Harald Moltke var efterfølgende med på endnu en DMI nordlysekspedition til Utsjoki i Finland nu med Dan la Cour som leder. I Island og Finland malede Moltke med dyb indlevelse 26 helt enestående nordlysbilleder. Bogen præsenterer ikke bare alle malerierne, men beskriver også deres baggrund og tilblivelse og giver et indblik ISBN i et stykke spændende dansk ekspeditionshistorie. Bogen, som er udgivet i samarbejde med DMI, gengiver nmarks betydeligste ekspeditionsmalere. Han deltog på fire polard DMIs ekspeditioner til Island og Finland malede Moltke med dyb enestående billeder. Bogen præsenterer ikke bare alle malerierne, og giver indblik i et stykke interessant dansk ekspeditionshistorie. har siden 1965 foretaget observationer knyttet til nordlysene fra var fra starten med i gruppen bag den første danske satellit, Ørsted, 001 til sin pensionering i Ved siden af sin videnskabelige ag og skrevet talrige populære artikler om solaktivitet og nordlys. g Danish expeditionary painter. He joined four polar expeditions ra expeditions for the Danish Meteorological Institute to Iceland paintings of the observed auroras showing deep insight into the s all Harald Moltke s aurora paintings and describes their creation. nish auroral research history and exciting expeditionary adventures. Engineering, has conducted observations related to auroras since Iceland and Svalbard. Stauning was a member of the initial team roject scientist for the satellite from 2001 until his retirement in ter Stauning has given many talks and written a large number of Harald Moltke Nordlysets maler Painter of the Aurora Peter Stauning Nordlysets Maler Peter Stauning ikke kun alle nordlysmalerierne, men også en serie fremragende portrætter udført af Moltke, samt en lang række fotografier fra ekspeditionerne. Teksten er skrevet på dansk og engelsk sideløbende. Billederne hænger til daglig på DMI, og er ikke offentligt tilgængelige. De udstilles dog ved specielle lejligheder. Bogens forfatter, civilingeniør Peter Stauning, har siden 1965 foretaget geofysiske observationer knyttet til nordlysene fra bl.a. Grønland, Island og Svalbard. Stauning var fra starten med i gruppen bag den første danske satellit, Ørsted, og var videnskabelig projektleder for satellitten fra 2001 til sin pensionering i Ved siden af sin omfattende videnskabelige aktivitet har Peter Stauning skrevet mange populærvidenskabelige artikler og holdt mange foredrag om solaktivitet, magnetiske for- Harald Moltke Painter of the Aurora Vejret, 129, november 2011 side 23

Vejret i Danmark - juli 2016

Vejret i Danmark - juli 2016 Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger

Læs mere

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende. Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Vejret i Danmark - efterår 2014

Vejret i Danmark - efterår 2014 Vejret i Danmark - efterår 2014 Næst varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads, midlet af de daglige maksimumtemperaturer en tredjeplads (sammen med efteråret 2005)

Læs mere

Vejret i Danmark - juni 2016

Vejret i Danmark - juni 2016 Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest

Læs mere

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2011

Vejret i Danmark - august 2011 Vejret i Danmark - august 2011 Meget våd og solfattig august 2011 med overskud af varme. August 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,1 C for landet som helhed. Det er 0,4 C over normalen beregnet på

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2015

Vejret i Danmark - december 2015 Vejret i Danmark - december 2015 Næstvarmeste, syvendevådeste og med lidt under gennemsnit soltimer. Midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer kom på en andenplads siden 1953. Den næsthøjeste

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

September og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere.

September og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere. Efterår 2018 Tørt og nær gennemsnitligt mht. varme og solskin ift. gennemsnit 2006-15. Tørreste siden efteråret 2005. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer femte højeste (sammen med efterårene 1953,

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Vejret i Danmark - året 2012

Vejret i Danmark - året 2012 Vejret i Danmark - året 2012 Lidt koldere år med overskud af nedbør og lille underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Anden solrigeste vinter 2011-2012 og koldeste sommer siden 2000. Set som

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2014

Vejret i Danmark - sommer 2014 Vejret i Danmark - sommer 2014 Fjerde solrigeste siden 1920 og ottende varmeste siden 1874. Lidt tørrere ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge ved tre lejligheder, to i juli, hvoraf den sidste

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Vejret i Danmark - vinteren

Vejret i Danmark - vinteren Vejret i Danmark - vinteren 2014-2015 Syvende vådeste siden 1874. Pænt overskud af varme med niende mindste antal frostdøgn. Nær normal solskinsmæssigt. Seks blæsevejr ramte landet, to i december, tre

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Vejret i Danmark - vinteren

Vejret i Danmark - vinteren Vejret i Danmark - vinteren 2013-2014 Femtevarmeste siden 1874, solfattigste siden 2008-2009 og vådeste siden 2006-2007. Vinteren fik den fjerdehøjeste laveste minimumtemperatur. Orkanagtig langvarig storm

Læs mere

Vejret i Danmark - maj 2016

Vejret i Danmark - maj 2016 Vejret i Danmark - maj 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 3. varmeste siden 1874 (sammen med maj 1993) og varmeste maj siden maj 1993. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer 2. højeste (sammen med

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Vejret i Danmark - juni 2015

Vejret i Danmark - juni 2015 Vejret i Danmark - juni 2015 Tiendekoldeste siden 1874 (sammen med juni 2012 og juni 1918). Midlet af de daglige minimumtemperaturer var det laveste, og midlet af de daglige maksimumtemperaturer var det

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Vejret i Danmark - efteråret 2015

Vejret i Danmark - efteråret 2015 Vejret i Danmark - efteråret 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2015

Vejret i Danmark - juli 2015 Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige

Læs mere

Oktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

Oktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2016

Vejret i Danmark - august 2016 Vejret i Danmark - august 2016 Tørrere, koldere og lidt solrigere ift. gennemsnittet for 2006-2015. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud. Mange døgn med nedbør, specielt i de første 3

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2011

Vejret i Danmark - juli 2011 Vejret i Danmark - juli 2011 Syvende vådeste juli 2011 med overskud af varme og underskud af sol. Juli 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,4 C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 0,8 C over normalen

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2015

Vejret i Danmark - august 2015 Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt

Læs mere

Vejret i Danmark sommer 2018

Vejret i Danmark sommer 2018 Vejret i Danmark sommer 2018 Rekordvarm sommer siden 1874 (sammen med sommeren 1997). Rekordsolrigste sommer siden 1920. Gennemsnittet af de daglige maksimumtemperaturer og de daglige minimumtemperaturer

Læs mere

Vejret i Danmark - november 2015

Vejret i Danmark - november 2015 Vejret i Danmark - november 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Næst vådeste november siden 1874. Tredje varmeste (sammen med november 1953 og 2014) siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2013

Vejret i Danmark - december 2013 Vejret i Danmark - december 2013 Næstvarmeste og våd december 2013 med et lille underskud af sol. Femte mindste antal frostdøgn og en orkanagtig, langvarig storm. December 2013 fik en døgnmiddeltemperatur

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer August 2018 Varmere, lidt solfattigere og nedbørsmæssigt nær gennemsnitligt ift. årene 2006-2015. Varmeste august siden 2004. Solfattigste august siden 2011. Ottende højeste temperatur målt i en august

Læs mere

Vejret i Danmark - september 2014

Vejret i Danmark - september 2014 Vejret i Danmark - september 2014 Syvende varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en tredjeplads (sammen med september 1998) og midlet af de daglige maksimumtemperaturer en

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2013

Vejret i Danmark - sommer 2013 Vejret i Danmark - sommer 2013 Tørreste siden 1996 og ottende solrigeste siden 1920, men en anelse køligere i forhold til 2001-2010. Kalendersommeren 2013 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Vejret i Danmark - året 2014

Vejret i Danmark - året 2014 Vejret i Danmark - året 2014 Rekordvarmt siden 1874. Antal frostdøgn blev rekordlavt siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer og midlet af de daglige maksimumtemperaturer for året blev begge

Læs mere

Vejret i Danmark - forår 2015

Vejret i Danmark - forår 2015 Vejret i Danmark - forår 2015 Niende vådeste forår siden 1874 og vådeste siden 1983. En anelse koldere og solfattigere end gennemsnittet for 2001-2010. Solfattigste siden foråret 2010. Sjette laveste højeste

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2014

Vejret i Danmark - juli 2014 Vejret i Danmark - juli 2014 Status: Næstvarmeste siden 1874 sammen med juli 1994. Rekordmange sommerdøgn og adskillige tropedøgn. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads og midlet

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen

Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen Indledningsvis vil jeg bemærke, at denne analyse er lavet som et eksempel på indvirkningen af en inversion på en given kapflyvning. Weekendflyvningerne

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Vejret i Danmark - april 2011

Vejret i Danmark - april 2011 Vejret i Danmark - april 2011 Rekordvarm, meget solrig og tør. April 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på rekordvarme 9,9 C i gennemsnit for Danmark som helhed. Det er hele 4,2 C over normalen beregnet

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2011

Vejret i Danmark - december 2011 Vejret i Danmark - december 2011 Varm og våd december 2011. December 2011 fik en døgnmiddeltemperatur i gennemsnit på 4,2 C. Det er 2,6 C over normalen beregnet på perioden 1961-90 og den ottendevarmeste

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2014

Vejret i Danmark - december 2014 Vejret i Danmark - december 2014 Fjerde vådeste december 2014 med pænt overskud af varme. Vinterligt i den sidste uge. Produktionstidspunkt: 2015-01-05 December 2014 fik en døgnmiddeltemperatur på 3,3

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Vejret i Danmark - forår 2014

Vejret i Danmark - forår 2014 Vejret i Danmark - forår 2014 Næstvarmeste forår siden 1874. Højeste laveste minimumtemperatur og næst mindste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en førsteplads

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Vejret i Danmark - forår 2016

Vejret i Danmark - forår 2016 Vejret i Danmark - forår 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 Lidt varmere, vådere og solfattigere end gennemsnit 2001-10. Solfattigste siden foråret 2010. Første sommerdag 8. maj. Ingen skybrud. Kalenderforåret

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Vejret i Danmark - året 2015

Vejret i Danmark - året 2015 Vejret i Danmark - året 2015 9. varmeste år og næstlaveste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer indtager en ottendeplads siden 1953. Midlet af daglige minimumtemperaturer

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

Analyse Münster 9. juni 2018

Analyse Münster 9. juni 2018 Analyse Münster 9. juni 2018 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningen fra Münster forløb ikke som forventet, og duerne kom hjem med ret spredt hjemkomster. Dette faktum undrede mange, inklusive mig selv, og jeg

Læs mere

Vejret i Danmark - februar 2012

Vejret i Danmark - februar 2012 Vejret i Danmark - februar 2012 Februar 2012 var yderst solrig og koldt i perioder De to første uger af februar havde temperaturer langt under normalen, mens de to sidste uger lå godt over normalen. Det

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard Total solformørkelse i Australien 14. November 2012 Viktors Farmor Astro-guide Mikael Svalgaard Mikael Svalgaard - presentation Total solformørkelse - Dag bliver til nat - Planeter synlige - Kold luft

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2015

Vejret i Danmark - sommer 2015 Vejret i Danmark - sommer 2015 Lidt koldere, lidt mere tør og med gennemsnitligt solskin ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger i starten af juli, en del lokale samt

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Vejret påvirker din rotur

Vejret påvirker din rotur Vejret påvirker din rotur Fra: Trygfonden, Respekt for havet. Vinden og vejret har stor betydning for en sikker rotur. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør,

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere