UCN Kvalitetspolitik og -strategi
|
|
- Claus Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 December 2015 UCN kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi
2 Dokumentdato: 1. april 2014 Dokumentansvarlig: LEZ Senest revideret: 2. december 2015 Senest revideret af: LEZ Sagsnr.: UCN kvalitetspolitik og -strategi Indhold 1. Indledning Omfang Politik for kvalitetsarbejde ved UCN Fokus i kvalitetsarbejdet Kendetegn for kvalitetsarbejde ved UCN Hvad er kvalitetsarbejdet rettet mod Overordnede målsætninger for kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdets systematik Kvalitetsarbejdets organisatoriske niveauer Strategi for kvalitetsarbejde ved UCN Kvalitetsmål Institutionelle kvalitetsmål Områdernes mål for kvalitetsarbejdet Studierelateret ledelsesinformation UCN kvalitetsstatus og -udvikling Uddannelsesområdernes kvalitetsrapporter Uddannelsesområderne kvalitetsudviklingsplaner Årsrapporter fra FoU og International afdeling UCN Selvevaluering Årshjul for kvalitetsarbejdet Kvalitetssystemets dokumentationsstruktur Kvalitetssystemets dokumenter på institutionelt niveau Kvalitetssystemets dokumenter på område/uddannelses niveau Godkendelse og revision af UCN kvalitetspolitik og -strategi Fra politik og strategi til handling Bilag Bilag 1. Oversigt over organisatoriske niveauer og uddannelser/udbud... 16
3 Dokumentdato: 1. april 2014 Dokumentansvarlig: LEZ Senest revideret: 2. december 2015 Senest revideret af: LEZ Sagsnr.: UCN kvalitetspolitik og -strategi 1. Indledning Dette dokument udgør UCN s politik og -strategi for kvalitetsarbejde. På UCN er kvalitet altid i højsædet og når vi retter blikket konkret mod kvalitet i vores uddannelser, så tager vi afsæt i, at læring og viden er kernen og kvalitetsarbejdet dermed udgøres af de daglige aktiviteter og processer, der er med til at skabe læring og viden. På UCN mener vi således, at vi løbende skaber og udvikler kvaliteten i vores uddannelser, dels ved at vi i de daglige aktiviteter arbejder for en stadig højere faglig kvalitet og relevans i den læring og viden vi genererer, dels ved at institutionens øverste ledelse og institutionen generelt arbejder strategisk med kvaliteten i UCN s uddannelser. Formålet med dette dokument er derfor at tydeliggøre en for UCN fælles forståelsesramme for de grundlæggende kendetegn og overordnede målsætninger for kvalitetsarbejdet ved UCN og i den forbindelse at synliggøre, hvordan vi har til hensigt at omsætte og realisere de fastsatte kvalitetsmål. Dette udgør tilsammen politik og -strategi for kvalitetsarbejde på UCN, som er at finde i det følgende. 2. Omfang Kvalitetsarbejdet omfatter kvalitetssikring af alle eksisterende udbud, hvortil UCN har udbudsretten, samt udvikling af nye uddannelser og udbud indenfor følgende uddannelseskategorier: Erhvervsakademiuddannelser Top-up uddannelser (overbygningsuddannelser fra Erhvervsakademi til Professionsbachelor) Professionsbacheloruddannelser Diplomuddannelser Akademiuddannelser Kvalitetsarbejdet omfatter ligeledes FoU aktiviteter, da disse indgår som en central del af uddannelserne videngrundlag. Endvidere omfatter kvalitetsarbejdet relevante ressourcer som f.eks. bibliotek, lokalefaciliteter og digital understøttelse af undervisnings- og læreprocesser, da disse er vigtige ressourcer i forhold til gennemførelse af studieaktiviteter og dermed de studerendes læring. 1
4 3. Politik for kvalitetsarbejde ved UCN Ved Politik for kvalitetsarbejde forstås den politik, hvori fundamentet for kvalitetsarbejde ved UCN fastlægges. Formålet med politikken er at skabe et fælles grundlag for kvalitetsarbejdet på UCN gennem en beskrivelse af kendetegn for kvalitetsarbejdet, de overordnede målsætninger samt de processer som kvalitetsarbejdet indgår i og skal understøtte. 3.1 Fokus i kvalitetsarbejdet UCN s overordnede mission er at bedrive Uddannelse i virkeligheden. Med uddannelse i virkeligheden forstår vi, at UCN: I tæt samspil med praksis uddanner til handling og refleksion i forhold til konkrete problemer og udfordringer i professioner og erhverv. Forholder sig aktivt og kritisk konstruktivt til den virkelighed, der omgiver os og medvirker til at sætte nye standarder og perspektiver i de professioner og erhverv UCN uddanner til. Dette sker gennem samspil med professioner og erhverv om uddannelse, efter- og videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsprojekter. Kvalitetsarbejdet skal understøtte UCN s mission med fokus på: at realisere den til enhver tid gældende UCN Strategi, herunder ledelsens refleksioner for uddannelsesporteføljen. organisatorisk læring med henblik på udvikling af en kvalitetskultur. 3.2 Kendetegn for kvalitetsarbejde ved UCN Kvalitetsarbejdet ved UCN bygger på de 6 nedenstående kendetegn, der skal være gennemgående i alt kvalitetsarbejde udført ved UCN. UCN s kvalitetsarbejde skal være: Enkelt Kvalitetsarbejdet er opbygget af enkle, effektive og gentagelige processer, hvor ansvaret for udførelsen er klart defineret. Kvalitetsarbejdet er dokumenteret i UCN s kvalitetssystem, som er let tilgængeligt internt på intranettet (se uddybende beskrivelse af system under punkt 5 i nærværende dokument). Endvidere skal dokumentation af kvalitetsarbejdet være meningsgivende og anvendelig, således at det løbende kan medvirke til at skabe læring og udvikling for organisationen. Integreret i det daglige arbejde Høj kvalitet indgår som et naturligt fokus i det daglige arbejde på UCN, hvorfor kvalitetsarbejdet er tilpasset arbejdsprocesserne og ikke omvendt. Endvidere favner kvalitetsarbejdet ved UCN en bred variation af uddannelser, der alle repræsenterer forskellige kulturer og på UCN vil vi have plads til forskellighed. Derfor vurderes behovet for standardisering af kvalitetsarbejdet nøje i forhold til hver enkelt arbejdsproces. Dette gøres ud fra et ønske om balance mellem fleksibilitet i forhold til uddannelsernes forskellig rammer og kulturer og behov for fælles institutionelle rammer. 2
5 Sammenhængende Kvalitetsarbejdet i UCN skaber sammenhæng både internt og eksternt. Den interne sammenhæng skabes ved en sikring af overensstemmelse mellem det institutionelle strategiarbejde og lokale praksisser. Derved understøttes, at UCN s gældende strategi giver de ønskede resultater. Endvidere binder kvalitetsarbejdet bro mellem UCN s interne processer og eksterne krav ved, at studerende, undervisere, dimittender, aftagere og øvrige interessenter inddrages i vurderinger af UCN s uddannelser og udbud. Herved kvalitetssikres og udvikles uddannelser og udbud i overensstemmelse med eksterne krav 1 og behov. Gennemsigtigt Kvalitetsarbejdet er gennemsigtigt ved at centrale resultater herfra offentliggøres eksternt, ligesom al relevant materiale synliggøres internt. Således kan alle involverede og relevante parter få indblik i og mulighed for at vurdere disse resultater. Endvidere vægtes høj kvalitet i de data, som kvalitetsarbejdet bygger på. Ved UCN forstår vi data af høj kvalitet som data, der er kendetegnet ved høj reliabilitet og validitet og hermed udarbejdet via en gennemsigtig proces. En proces der er anskueliggjort i alle dens enkelte dele, således at datagrundlaget og konklusioner draget på baggrund heraf er synlige. Lærende Kvalitetskulturen på UCN er dialogbaseret og realiseres via løbende kommunikation på tværs af organisationen og dens uddannelser. Herved sikres erfaringsudveksling og organisatorisk læring til udviklingen af UCN s uddannelser. På UCN har vi en anerkendende tilgang i kvalitetsarbejdet - vi skaber mere af det, vi gør godt, samtidig med at vi har fokus på det, vi kan blive bedre til. Evaluering og selvevaluering er naturlige og accepterede værktøjer i UCN s kvalitetsarbejde disse værktøjer er med til at synliggøre, hvordan vi på UCN kan gøre det gode endnu bedre og herved løbende udvikle UCN s uddannelser. Positiv og nysgerrig UCN forholder sig positivt og nysgerrigt undersøgende til nuværende og kommende styringsparadigmer. Vi ved, at styringsparadigmer skifter over tid, og at de alle har såvel stærke som svage sider. Denne viden får os til nysgerrigt at udforske de muligheder og begrænsninger, der er ved ethvert kvalitetssikringssystem. 1. Krav til de videregående uddannelsesinstitutioners kvalitetsarbejde er formuleret i Lov om Akkreditering af videregående uddannelser med tilhørende bekendtgørelse og vejledninger. 3
6 3.3 Hvad er kvalitetsarbejdet rettet mod Kvalitetsarbejdet ved UCN indgår i og skal understøtte en række centrale processer, der som illustreret i nedenstående figur er opdelt i ledelses-, kerne- og støtteprocesser. Disse processer bidrager samlet set til at udvikle erhverv og professioner via levering af viden samt dimittender med relevante kompetencer af høj faglighed. 3.4 Overordnede målsætninger for kvalitetsarbejdet For hver af kerneprocesserne illustreret i figuren ovenfor, fastlægges der overordnede målsætninger, som yderligere nedbrydes til målsætninger og konkrete kvalitetsmål. De overordnede målsætninger er også retningsgivende for de rammer, UCN fastsætter for kvalitetsarbejdets processer og de underliggende procedurer, se pkt. 5. Kvalitetssystemets dokumentationsstruktur for yderligere konkretisering af sammenhæng mellem rammer og procedurer. De overordnede målsætninger for hver af kerneprocesserne er som følger: Rekruttere, vejlede og starte på studiet (input) UCN vil tiltrække og optage velkvalificerede studerende samt fremme, at de kommende studerende tager et bevidst og kvalificeret uddannelsesvalg. De studerende skal sikres en god overgang til studielivet på UCN, hvor en gensidig forventningsafstemning ses som et væsentligt element i et succesfuldt studie. På UCN er vore studerende de bedste ambassadører for uddannelsen, hvorfor de inddrages som en aktiv ressource. 4
7 Udvikle og formidle viden UCN vil kontinuerligt udvikle ny viden via praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tætte samarbejder med praksis på såvel institutionelt som uddannelsesmæssigt niveau. Denne viden inddrages i udvikling og gennemførelse af uddannelserne, ligesom den formidles til erhverv og professioner gennem bl.a. efter- og videreuddannelse. Udvikle uddannelse UCN vil udvikle nye uddannelser og udbud i henhold til UCN s ledelsesrefleksioner for uddannelsesporteføljen i tæt samarbejde med centrale eksterne interessenter fra aftagersiden. Gennemføre uddannelse Uddannelserne skal kontinuerligt kvalitetsudvikles mht. faglighed og pædagogik. UCN vil gennem refleksiv praksislæring sikre, at de studerende opnår de relevante kompetencer og formår at omsætte deres viden og færdigheder på arbejdsmarkedet, samtidig med at de har fokus på at udvikle nye standarder og perspektiver i professioner og erhverv. For UCN er det vigtigt, at de studerende tager aktiv del i og ansvar for egen læring. De studerende motiveres til at deltage i evalueringer igennem feedback på evalueringsresultater og igangsatte handlingsplaner. Dimittender, viden samt bidrage til udviklingen af erhverv og professioner (output/outcome) UCN s grunduddannelser samt efter- og videreuddannelser skal afspejle aftagernes nuværende og fremtidige behov, så dimittenderne opnår relevante kompetencer, der bidrager til at udvikle erhverv og professioner. UCN s efter- og videreuddannelse har derfor et vedvarende fokus på en løbende opdatering af dimittendernes kompetencer. I kvalitetsarbejdet med tilpasning af uddannelserne, skal relevante eksterne interessenter; herunder aftagersiden og dimittender løbende og systematisk inddrages i dialog om uddannelserne, herunder disses mål, indhold og resultater. Dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked skal løbende monitoreres og resultaterne herfra systematisk vurderes og anvendes i kvalitetsarbejdet. 5
8 3.5 Kvalitetsarbejdets systematik Kvalitetsarbejdet følger nedenstående kvalitetscirkel, der anvendes på alle niveauer i organisationen. Kvalitetscirklen skal betragtes som en vedvarende og systematisk proces, der underbygger opnåelsen af mål for kvalitetsarbejdet på UCN, herunder at der sker en løbende dokumentation af om målene nås, samt at der er konstant fokus på realiseringen af dem. 6
9 3.6 Kvalitetsarbejdets organisatoriske niveauer Kvalitetsarbejdet på UCN er tilrettelagt i forhold til UCN s organisation og ledelsesniveauer. Kvalitetsarbejdet udføres således i følgende niveauer: Niveau Kvalitetsaktiviteter Ansvar Institutionelt niveau UCN Kvalitetspolitik og strategi Bestyrelse UCN selvevaluering og institutionel kvalitetsudviklingsplan Institutionelle kvalitetsmål Rektorat og Kvalitetsudvalg Områdeniveau Udvikling af nye uddannelser og udbud Uddannelseschefer/Udviklingsdirektør Uddannelses- og udbudsniveau Kvalitetsstatus og udvikling af eksisterende uddannelser og udbud indenfor: Videngrundlag Tilrettelæggelse og gennemførelse Relevans Herunder både den nationale og institutionelle del af studieordningerne Uddannelseschefer/Udviklingsdirektør* Fællesområdets- og fællesadministrationens chefer Studieledere Moduler/semestre og fag Undervisningen og studieaktiviteter Studieledere og undervisere Ovenstående organisatoriske niveauer er i bilag 1 yderligere suppleret med en oversigt over uddannelser og udbud ved UCN. * Uddannelseschef/udviklingsdirektør skal i tæt samarbejde med studieleder/ områdedirektør omsætte kvalitetsarbejdet fra et strategisk til et operationelt niveau i de enkelte uddannelser. Det daglige og operationelle kvalitetsarbejde i uddannelserne bæres af studieleder i tæt samarbejde med uddannelsens medarbejdere, herunder bl.a. underviserne, samt uddannelsens studerende. 4. Strategi for kvalitetsarbejde ved UCN Med afsæt den fælles forståelse, herunder kendetegn og overordnede målsætninger, som fremsættes i Politik for kvalitetsarbejde ovenfor, beskriver Strategi for kvalitetsarbejde, hvordan kvalitetsarbejdet udføres i praksis. Strategien har dermed fokus på de processer og procedurer, der skal understøtte, at kvalitetsmål fastsættes og opnås, samt sikrer, at relevante udfordringer identificeres og håndteres. 4.1 Kvalitetsmål Via kerneprocesserne fastlagt i Politik for kvalitetsarbejde definerer vi på UCN en række overordnede målsætninger. Disse overordnede målsætninger omsættes til en række enkelte og håndterbare målsætninger, 7
10 som brydes ned til konkrete kvalitetsmål. Disse kvalitetsmål bliver således rettesnor for de daglige aktiviteter og processer Institutionelle kvalitetsmål Der er en række forhold af både intern og ekstern karakter, der har betydning for fastlæggelse af de institutionelle kvalitetsmål. UCN Strategi, de overordnede målsætninger for kerneprocesserne fra Politik for kvalitetsarbejde samt den aktuelle status i forhold til gældende kvalitetsmål er væsentlige interne forhold, mens Udviklingskontrakten og nationale politiske krav og forventninger er væsentlige eksterne forhold for fastlægges af kvalitetsmål ved UCN. I de tilfælde, hvor mål fra udviklingskontrakten har en sammenhæng til kvalitetsarbejdet, vil disse mål udgøre en delmængde af UCN s kvalitetsmål. Der er tre typer af institutionelle kvalitetsmål: Måltal, der fastlægger konkrete tal, som skal realiseres. Standarder i forhold til nøgletal 3, der fastlægger et vist niveau for det pågældende nøgletal, som skal realiseres. Procesmål, der fastlægger krav til processer, som skal gennemføres. Der arbejdes med fastlæggelse af de institutionelle kvalitetsmål for kommende år i 4. kvartal. Kvalitetsmålene fastlægges af Rektorat efter dialog med og indstilling fra chefgruppen. Der gennemføres høring i HSU. Efterfølgende kan kvalitetsmål formuleret som måltal og standarder justeres efter behov, når den aktuelle studierelaterede ledelsesinformation offentliggøres i 1. kvartal i gældende år. 2. Læs om proces for kvalitetsmål og find kvalitetsmål for indeværende år her. 3. AI har fastsat standarder for nogle af de obligatoriske nøgletal i relation til akkreditering. Disse standarder indgår som en naturlig del af UCN s standarder. 8
11 4.1.2 Områdernes mål for kvalitetsarbejdet Når de institutionelle kvalitetsmål er fastlagt, så operationaliseres disse institutionelle mål til uddannelses- og udbudsniveau, hvor dette er krævet. Dette gøres af rektorartet i samarbejde med de respektive funktionschefer Studierelateret ledelsesinformation Umiddelbart efter årsskiftet offentliggøres årligt studierelateret ledelsesinformation med data for nøgletal om de studerende på de ordinære uddannelser. Studierelateret ledelsesinformation indeholder minimum følgende nøgletal: Udviklingen i uddannelsernes værdikæde, herunder antal ansøgere, antal optagne, bestand, frafald 1. studieår, frafald over normeret studie, gennemført på normeret tid, overskridelse af normeret studietid og antal dimittender Dimittendernes resultater (gennemsnit af karakterer ved afsluttende eksamen) Data om ledighed og/eller beskæftigelse Nøgletal fra institutionelle studierelaterede undersøgelser, hvor disse indgår som kvalitetsmål (eksempelvis Studietilfredshedsundersøgelsen 4 ). 4.2 UCN kvalitetsstatus og -udvikling Grundlaget for kvalitetsudviklingen på UCN er uddannelsesområdernes årlige kvalitetsrapportering, hvor uddannelserne gør status på det foregående års kvalitetsarbejde. Dette gøres som afsæt for udarbejdelse af planer for det kommende års kvalitetsarbejde. Kvalitetsstatus og planer for udvikling gennemføres i en sammenhængende proces, hvor områderne udarbejder: Kvalitetsrapporter Kvalitetsudviklingsplaner Ud fra disse laves ledelsens institutionelle UCN Selvevaluering, se figur nedenfor. 4. Tidligere benævnt Studentertilfredshedsundersøgelsen. 9
12 4.2.1 Uddannelsesområdernes kvalitetsrapporter Der skal for hvert uddannelsesområde laves årlig(e) kvalitetsrapport(er), der giver kvalitetsstatus for hver uddannelse på udbudsniveau. Kvalitetsrapporter udarbejdes i områderne ud fra følgende data: Studierelateret ledelsesinformation på udbudsniveau Øvrige resultater af kvalitetsarbejdet på område eller udbudsniveau Gennemførte interne audits og uddannelsesevalueringer Kvalitetsrapporter indeholder som minimum følgende: Beskrivelse af områdets egne kvalitetsprocedurer, hvor der er krav til sådanne i rammebeskrivelser på institutionelt niveau Status og kommentering på resultater i forhold til kvalitetsmål på udbudsniveau. Alle resultater, der ligger under måltal eller standard, skal som minimum kommenteres Status og udvikling for kvalitetsarbejdet indenfor o uddannelsernes videngrundlag o uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse o uddannelsernes relevans Kvalitetsarbejdets styrker, svagheder og potentialer i området. 10
13 4.2.2 Uddannelsesområderne kvalitetsudviklingsplaner Ud fra kvalitetsrapporter udarbejdes kvalitetsudviklingsplaner, der indeholder områdets handlingsplaner fra områdeniveau til udbudsniveau. Områdernes kvalitetsudviklingsplaner godkendes af rektoratet. Områderne laver løbende opfølgning på kvalitetsudviklingsplaner. Den løbende opfølgning understøttes af en dialog med prorektor om fremdrift på planerne, hvilket vil finde sted i august/september. Kvalitetsudviklingsplaner skal nemlig ses som et dynamisk ledelsesværktøj, hvor der igennem året kan suppleres med udviklingsplaner ud fra ny viden fra kvalitetsarbejdet Årsrapporter fra FoU og International afdeling FoU og International afdeling udarbejder årsrapporter, der indgår i processerne vedr. UCN Selvevaluering og dermed den institutionelle kvalitetsudviklingsplan UCN Selvevaluering UCN selvevaluering består af evalueringer i følgende to trin: Evaluering af kvalitetssystemet i 2. kvartal Evaluering af den samlede uddannelsesportefølje i 3. kvartal Institutionel evaluering af kvalitetssystemet Kvalitetsudvalget gennemfører årligt i 2. kvartal evaluering af kvalitetssystemet ud fra følgende kvalitetsdata: Kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner fra områderne Rapporter fra gennemførte interne audits. Følgende emner skal som minimum drøftes ved evalueringen: Lever kvalitetsarbejdet op til kvalitetspolitikken og herunder kendetegn for kvalitetsarbejdet Kvalitetssystemets styrker, svagheder og potentialer Kvalitetsorganisationens effektivitet Implementeringsgraden af kvalitetssystemets rammebeskrivelser og procedurer På baggrund af ovenstående udarbejder Kvalitetsudvalget en evalueringsrapport, hvori der indgår en indstilling til en institutionel kvalitetsudviklingsplan. Rapport samt plan sendes til Rektorartet for godkendelse, hvorefter Rektoratet orienterer Bestyrelsen. 5. Denne proces er placeres i 3. kvartal, da optagelsestallene samt de nyeste data for dimittendledighed foreligger på dette tidspunkt. 11
14 Evaluering af den samlede uddannelsesportefølje Rektoratet gennemfører årligt i 3. kvartal en dialog med UCN s øverste uddannelsesledelse med fokus på UCN s strategiske overvejelser over den samlede uddannelses portefølje af uddannelser og udbud. Følgende data anvendes: Kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner fra områderne Rapporter fra gennemførte uddannelsesevalueringer Opdaterede ledighedstal (udkommer juni) Input vedr. nye uddannelser og udbud opsamlet i områderne, i uddannelsesudvalgene m.v. (bl.a. på Rektoratets fællesmøde med uddannelsesudvalgene) Følgende emner skal som minimum drøftes: hvordan er (kvalitets)status på UCN uddannelsesportefølje? hvorvidt eksisterende UCN Uddannelsesportefølje er relevant i forhold til arbejdsmarkedets behov (herunder bl.a. overvejelser om dimensionering, uddannelser/udbud der enten skal op- eller nedjusteres)? hvorvidt arbejdsmarkedet, forskning eller andet peger på nye behov/ satsninger, der er interessante for UCN? hvorvidt UCN uddannelsesportefølje understøtter en optimal sammenhæng i de generelle og særligt de nordjyske uddannelsesmuligheder? Evalueringsresultaterne dokumenteres og skal indeholde en plan for udviklingen af uddannelsesporteføljen samt eventuelle konkrete handlingsplaner for eksisterende uddannelsesportefølje for det kommende studieår. Rektorat orienterer Bestyrelsens om resultatet af ledelsens evaluering af den samlede uddannelsesportefølje. 12
15 4.3 Årshjul for kvalitetsarbejdet Årshjulet for kvalitetsarbejdet på institutionelt niveau kan sammenfattes til nedenstående: 13
16 5. Kvalitetssystemets dokumentationsstruktur På UCN er der for centrale processer i kvalitetsarbejdet fastlagt rammer og procedurer. Disse beskrives og dokumenteres i UCN kvalitetssystem. Af nedenstående figur ses opbygningen af kvalitetssystemets dokumentationsstruktur. 5.1 Kvalitetssystemets dokumenter på institutionelt niveau Kvalitetssystemets dokumentstruktur er på institutionelt niveau opbygget i følgende niveauer: Dokumentationsniveau 1. Styringsdokumenter 2. Rammebeskrivelser 3. Procedurer Indhold Dokumenter der fastlægger mål og retning for kvalitetsarbejdet, eks. UCN Kvalitetspolitik og -strategi samt kvalitetsmål. Dokumenter der beskriver minimumskrav til centrale aktiviteter og/eller processer Dokumenter der fastlægger konkrete procedurer for centrale aktiviteter og/eller processer Kvalitetssystemets dokumenter på institutionelt niveau skal altid arkiveres i UCNNemDok (ESDH system). Styringsdokumenter, rammebeskrivelser og procedurer skal altid være tilgængelige på UCNIntern (Intranet). Styringsdokumenter skal endvidere altid være offentligt tilgængelige på 14
17 Følgende operationelle dokumenter på institutionelt niveau skal være tilgængelig på UCN Selvevaluering og institutionelle kvalitetsudviklingsplaner UCN Studierelateret ledelsesinformation Resultater fra UCN studietilfredshedsundersøgelse og dimittendundersøgelse 5.2 Kvalitetssystemets dokumenter på område/uddannelses niveau På område- og uddannelsesniveau består kvalitetssystemets dokumentation af: Dokumentationsniveau Indhold 1. Styringsdokumenter Eventuelle supplerende politikker og mål. 2. Procedurer 3. Operationelle dokumenter Detaljerede procedurebeskrivelser for området/uddannelsen, der definerer kvalitetsarbejdet indenfor rammerne på institutionelt niveau. Dokumenter, der dokumenterer gennemførelsen af kvalitetsarbejdet i områderne/uddannelserne. Styringsdokumenter og procedurer på område/uddannelsesniveau skal altid arkiveres i UCNNemDok. Liste over områdernes/uddannelsernes kvalitetsdokumenter kan ses her link. Her ses også krav til arkivering af operationelle dokumenter i UCNNemDok Følgende operationelle dokumenter på område/uddannelsesniveau skal være tilgængelig på Områdernes kvalitetsrapporter og kvalitetsudviklingsplaner Studieordninger 6. Godkendelse og revision af UCN kvalitetspolitik og -strategi UCN kvalitetspolitik og -strategi er godkendt af Bestyrelsen. Større ændringer i UCN kvalitetspolitik og - strategi skal behandles og godkendes af Bestyrelsen. Mindre ændringer af UCN kvalitetspolitik og -strategi godkendes af Rektoratet. 7. Fra politik og strategi til handling Med ovenstående formulering af UCN Kvalitetspolitik og -strategi har vi forsøgt at skabe overblik over et relativt komplekst område, hvor der er mange tråde, der skal bindes sammen. For at komme fra ordene formuleret i denne UCN Kvalitetspolitik og -strategi til handling i det daglige og til at binde de mange tråde sammen, så er der en række centrale nøglepersoner i UCN s uddannelser, der løfter disse opgaver. Der er her tale om bl.a. studieledere, undervisere og ikke mindst de studerende samt mange andre medarbejdere, der er med til at skabe UCN s uddannelser i deres daglige arbejde. Deres arbejde er afgørende for at få dette strategiske dokument omsat til handling og kvalitet i UCN uddannelser. 15
18 8. Bilag 8.1 Bilag 1. Oversigt over organisatoriske niveauer og uddannelser/udbud 16
UCN Kvalitetspolitik og -strategi
Styringsdokument UCN Kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi 1/13 Dokumentdato: 01-04-2014 Revision: 24-08-2017 1. Indledning... 2 2. Fra kvalitetspolitik og -strategi til handling...
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereRammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter
Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereProcedure for interne kvalitetsaudits
Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereInstitutionel evaluering af kvalitetssystemet
Opsamling på resultaterne fra interne kvalitetsaudits Institutionel evaluering af kvalitetssystemet Juni 2017 26-06-2017 Institutionel evaluering af kvalitetssystemet 1. Indledning Procedure for institutionel
Læs mereDokument dato: Senest revideret d.: Dokumentansvarlig: lel Dokumentnummer:
Rammebeskrivelse Dokument dato: 05-11-2012 Senest revideret d.: Dokumentansvarlig: lel Dokumentnummer: 5.2.01.01 1. Formål Formålet med et fælles aftagerkoncept for UCN er at understøtte en mere systematisk
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs mereEt fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:
1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. Justeret december 2017 1. Formål Som det
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs mereK A V L I T T KVALITET PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALIST HØJSKOLE
K A KVALITET PÅ DANMARKS V L I MEDIE- OG JOURNALIST T T E HØJSKOLE 1 KVALITET TIL MEDIEVERDENEN 3 4 6 8 FORORD... en ganske særlig plads i uddannelsessystemet... VORES HOLDNING TIL KVALITET... både et
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: David Mayntz Direktør for Forskning og Udvikling Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 140.000,- (niveau marts 2012) I det nuværende resultatlønskoncept
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereKvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.
Kvalitetspolitik med kvalitetsarbejdet et med kvalitetspolitikken er at skabe et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet og hele institutionen, samt på tværs af de forskellige
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereKvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.
Kvalitetspolitik med kvalitetsarbejdet et med kvalitetspolitikken er at skabe et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet og hele institutionen, samt på tværs af de forskellige
Læs merePOLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET
POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mathilde Nyvang Hostrup Områdedirektør Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) I det nuværende resultatlønskoncept
Læs mere1. Uddannelsesstationer
Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Kvalitet og Evaluering 02-maj-2017 Udarbejdet af HKK Journalnummer Dokumentnavn Uddannelsesstationer Dokumentnummer 3 1. Uddannelsesstationer Med en ny forsøgsordning
Læs mereAbsalons koncept for uddannelsesaudits
Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits...
Læs mereDELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020
DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING
Læs mereKvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.
Kvalitetspolitik med kvalitetsarbejdet et med kvalitetspolitikken er at skabe et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet og hele institutionen, samt på tværs af de forskellige
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereKVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS
KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 5 Kvalitetspolitik Arkitektskolen Aarhus har formuleret en række ambitioner for kvalitetsarbejdet på skolen. Den første ambition handler
Læs mereRevideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter
Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter Professionshøjskolen Absalon / Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter / Revideret november 2018 2 / 10 Indhold 1.
Læs mereProcessen. 1. Vurdering af uddannelsesporteføljen. Skrevet marts 2017
For at sikre udviklingen og kvaliteten af EASV s uddannelsesportefølje er følgende delpolitik lavet. Der er her fokus på: Vurdering af uddannelsesporteføljen Nye udbud Udvikling af nye uddannelser Kvalitetssikring
Læs mereKriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.
UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse
Læs mereNOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner
Gør tanke til handling VIA University College NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner 21. juni 2018 1 Historik tilblivelsen af VIA VIA University College Monofaglige
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Sanne Holm Studieleder Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 90.000, - (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereVejledning om institutionsakkreditering
Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...
Læs mereHelhedsvurdering. Retningslinje for opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser
2.5.2017 Helhedsvurdering Retningslinje for opfølgning på evaluering af hele uddannelser i grund- og videreuddannelser Indhold 1. Regelgrundlag... 2 2. Introduktion... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Forår og efterår...
Læs mereVejledning til institutionsakkreditering
Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk
Læs mereUdbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole
Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen
Læs mereIntroduktion Kvalitetspolitik Kvalitetsarbejdet Målsætning for kvalitetsarbejdet Kvalitetssystemet... 3
Indhold Introduktion... 1 Kvalitetspolitik... 1 Kvalitetsarbejdet... 2 Målsætning for kvalitetsarbejdet... 2 Kvalitetssystemet... 3 Målsætning for kvalitetssystemet... 3 Involvering af interessenter...
Læs mereHelhedsvurdering. Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser
20.03.2018 Helhedsvurdering Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser i grund- og videreuddannelser Indhold 1. Regelgrundlag... 2 2. Introduktion... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Forår og efterår...
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereUdbud af profilforløb i human resources ved CPH West
Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH
Læs mereKVALITETSSIKRINGSPOLITIK
KVALITETSSIKRINGSPOLITIK 27-05-05 27-05 ssikringspolitik.docx Indhold 1. Introduktion... 3 smålsætning... 3 Principper for kvalitetsarbejdet... 3 Status og udviklingsplaner... 4 sarbejde på tre organisatoriske
Læs merePartnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
J.nr.: 1-13-5-0021-10 Den 4. februar 2011 /bisp Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Denne
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor
Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereMålene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.
MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning
Læs mereFunktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet
Funktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet Overordnet beskrivelse af sekretariatets arbejdsopgaver Ledelsessekretariatets overordnede formål er at servicere og administrativt understøtte UCN s øverste
Læs mereProcedure for Uddannelsesevalueringer
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for Uddannelsesevalueringer Procedureansvarlig sektion Formål Resume af proceduren Orientering
Læs mereÅrlig kvalitetsopgørelse for klyngernes uddannelser og mål og indsatser til det kommende kvalitetsarbejde
Årlig kvalitetsopgørelse for klyngernes uddannelser og mål og indsatser til det kommende kvalitetsarbejde EASV skal i henhold til kvalitetspolitik rev. 2016 kunne vise, at kvaliteten og kvalitetssikringen
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereProcedure for dimittendundersøgelser
Kvalitet og strategi Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 (revideret oktober 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser
Læs mere02. JUNI Censorrapporter. Retningslinjer for behandling af censorrapporter
02. JUNI 2017 Censorrapporter Retningslinjer for behandling af censorrapporter Indhold 1. Formål... 3 1.1 Rapporter... 3 2. Regelgrundlag... 3 3. Mål... 3 4. Fælles procedure for løbende rapporter... 4
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mette Østergaard Samuelsen International chef Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 120.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet
Læs mereUCSJ Kvalitet. Januar 2015
Januar 2015 Koncept for UCSJ s uddannelsesgennemgange... 1 1. INTRODUKTION... 1 2 HOVEDELEMENTER I KONCEPTET... 2 3 GENNEMFØRELSE AF EVALUERINGEN... 3 1. Forberedelse... 3 2. Program for uddannelsens evalueringsdag...
Læs mereSTRATEGI FOR KVALITET. 2013 Revideret 2014
STRATEGI FOR KVALITET 2013 Revideret 2014 Strategi for KVALITET 2 KVALITET PÅ KEA 3 MÅL FOR KEAS KVALITETSARBEJDE 3 KVALITETSKULTUR 4 OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER PÅ KEA 5 ANSVAR OG ORGANISERING AF
Læs mereUddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet
Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk
Læs mereRammer for lokal evalueringspraksis:
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereVejledning om institutionsakkreditering
Vejledning om institutionsakkreditering for videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 1. april 2014 Side 1/32 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?...
Læs mereKvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen:
Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2010 Kvalitetsudvikling i UCSJ En vidensinstitutioner som UCSJ har til opgave at udvikle et kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssystem,
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereModul- og semesterbeskrivelser
Modul- og semesterbeskrivelser Retningslinje til uddannelserne Afdeling for Kvalitet 15.11.2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhold
Læs mereRolle- og ansvarsbeskrivelse
2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder til ressourcer, praktik og processer Læreruddannelsen i Odense og Pædagoguddannelserne i Odense og Svendborg 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereFredericia Maskinmesterskoles kvalitetspolitik, -strategi og -mål
Fredericia Maskinmesterskoles kvalitetspolitik, -strategi og -mål Indledning Introduktion Kvalitetspolitikken, -strategien og -målene (KSM) sætter de overordnede rammer for kvalitetsarbejdet ved FMS. KSM
Læs mereDiplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus
Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse
Læs mereHelhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse
26.04.2017 Helhedsvurdering Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Opfølgning... 3 2.
Læs mereKommissorium for. Uddannelsesudvalg for grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser i Københavns Professionshøjskole
Kommissorium for Uddannelsesudvalg for grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser i Københavns Professionshøjskole Indhold Det formelle... 2 Uddannelsesudvalgene er rådgivende... 2 Medlemmer
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring
Læs mereErhvervsakademiernes udviklingskontrakter
10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,
Læs mere345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9
Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereKVALITET PÅ KEA 2015
KVALITET PÅ KEA 2015 1 KVALITET PÅ KEA På KEA er målet om kvalitet og relevans i uddannelserne den grundlæggende præmis for det samlede arbejde. KEAs uddannelser skal skabe værdi for samfundet og for den
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereNotat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer
Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni
Læs mereUdbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter
Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereHANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse
HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse Handleplanen er indgået den 26-04-2017 mellem Prorektor og Heidi Have for chefområdet Institut for sundhedsuddannelse. INDSATSOMRÅDER 1 AKTIVITETER AKTØRER
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereå Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. ERHVERVSAKADcMI AARHUS - å Uddannelses- ag Forskningsministeriet Aarhus
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole
Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS
Læs mereUdbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse
Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring
Læs mere