TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012"

Transkript

1 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

2 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD... 5 GENEREL UDVIKLING... 6 Månedsfordeling Transportmidler Ulykkessituationer Alder Kønsfordeling Spiritusulykker Regioner Politikredse Vejtyper TABELLER

3 OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012 Både antallet af personskadeulykker, materielskadeulykker, alvorligt og lettere tilskadekomne i 1. kvartal 2012 er de tredje laveste tal set for 1. kvartal siden Antallet af dræbte er med 42 det laveste set for 1. kvartal. Både antallet af personskadeulykker og antallet af personskader i 1. kvartal er halveret siden Sammenligning med forventningen I forhold til de forventede værdier baseret på de seneste 10 års udvikling, er antallet af materielskadeulykker og antallet af lettere tilskadekomne i 1. kvartal 2012 markant højere end forventet. Grundet stigningen i antallet af materielskadeulykker og lettere tilskadekomne, er antallet af ulykker i alt og det samlede antal personskader ligeledes højere end forventet. Antallet af personskadeulykker, dræbte og alvorligt tilskadekomne afviger ikke markant fra forventningen. Sammenligning med 1. kvartal 2011 I 1. kvartal 2012 afviger hverken antallet af personskadeulykker, alvorligt eller lettere tilskadekomne markant fra antallet i 1. kvartal 2011, selvom antallet i alle kategorier er lidt højere i Antallet af dræbte er med 42 præcis det samme i 1. kvartal 2011 og Antallet af materielskadeulykker og dermed også antallet af ulykker i alt er dog markant højere end i 1. kvartal Stigningen i 1. kvartal 2012 i forhold til både 1. kvartal 2010 og 2011 kan skyldes, at vintrene var betydeligt mere barske i 2010 og 2011 end i Fordelingerne af ulykker og personskader på alder, transportmiddel, ulykkessituation, spiritus, region, politikreds og vejtype afviger i 1. kvartal 2012 kun i mindre grad fra 1. kvartal Der ses primært afvigelser i forhold til ulykker og personskader med cykler. Månedsfordeling Der ses kun i januar markante afvigelser fra forventningen og fra 1. kvartal 2011, idet der ses både flere materielskadeulykker og flere lettere tilskadekomne end forventet. Også antallet af materielskadeulykker i februar 2012 er markant højere end i 1. kvartal 2011, men det afviger ikke fra forventningen og kan muligvis skyldes, at 2012 er et skudår, så februar har en dag mere end i Transportmiddel Udviklingen for de forskellige transportmidler de seneste 10 år viser, at den mest positive udvikling siden 1. kvartal 2003 ses for knallert 45, som er faldet med 80 % på 10 år, mens den mindst positive er motorcykel, som kun er faldet 22 %. Knallert 30 og personbiler er nogenlunde på samme niveau i 1. kvartal 2012, idet de er faldet hhv. 54 % og 58 % på 10 år. Personskader for fodgængere er begyndt at afvige med en stagnering det seneste 2½ år, mens personskader for cyklister er begyndt at udvikle sig mindre positivt med en stigning fra starten af 2011 og ind i Specielt ligger personskader med cykel i 1. kvartal 2012 markant højere end forventningen og højere end 1. kvartal

4 Ulykkessituation Ligesom det er tilfældet i tidligere kvartaler og i tidligere år, ses der flest personskadeulykker ved eneulykker. I 1. kvartal 2012 ses der dog relativt færre eneulykker og til gengæld relativt flere fodgængerulykker end der normalt ses for 1. kvartal. Omkring en femtedel af personskadeulykker i 1. kvartal 2012 er eneulykker og godt en sjettedel er fodgængerulykker. Alder Der ses kun få markante afvigelser for personskadernes fordeling på alder og transportmiddel i 1. kvartal Primært ses der flere personskader på cykel for personer over 24 år. I forhold til normalt for 1. kvartal udgør aldersgruppen år en relativt mindre andel af personskaderne i 1. kvartal Det er desuden specielt for 1. kvartal 2012, at unge mænd år udgør en relativt mindre andel af de dræbte og tilskadekomne, hvorimod andelen af personskader hos ældre mænd på 65 år og derover er relativt større end normalt. Spiritusulykker Der er både markant færre personskadeulykker og færre materielskadeulykker med spirituspåvirkning i 1. kvartal 2012 i forhold til forventningen. Antallet af personskadeulykker er dog meget tæt på antallet i 1. kvartal Andelen af materielskadeulykkerne med spirituspåvirkning viser en nedadgående tendens for 1. kvartal siden 2007, og i 2012 er 15 % af materielskadeulykker med spirituspåvirkede førere, hvilket er en markant mindre andel end gennemsnitligt. 15 % af personskadeulykkerne er med spirituspåvirkning, hvilket svarer til normalen. Regioner Den mest negative udvikling siden 2011 ses i Midtjylland og Hovedstaden, hvor der både ses flere ulykker og personskader end forventet og end i 1. kvartal Omvendt har udviklingen i antallet af personskadeulykker og personskader været positiv i Syddanmark, hvor antallet både er under forventningen og under 1. kvartal Antallet af personskadeulykker og personskader i 1. kvartal er stort set halveret på 10 år i samtlige regioner. Det største fald på 10 år ses i Nordjylland, hvor der i 1. kvartal 2012 er 65 % færre personskader end 10 år tidligere. Politikredse For politikredsene ses stort set den samme udvikling i antallet af personskader i Hovedstadsområdet, på Øerne og i Jylland de seneste 10 år. I alle tre områder er antallet af personskader i 1. kvartal mere end halveret. I Jylland er faldet mindst med 55 %, mens det er størst på Øerne med 61 %. Den mest positive udvikling i personskadeulykker og personskader i forhold til forventningen og i forhold til 1. kvartal 2011 ses i Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands samt Fyns politikredse, mens Københavns politikreds afviger i negativ retning fra forventningen og fra 1. kvartal Vejtyper Det største fald i antallet af personskader de seneste 10 år er sket på motorvej, men også øvrige statsveje og øvrige kommuneveje er stort set faldet lige så meget. Udviklingen i antallet af personskader på øvrige statsveje er dog mindre positiv i 1. kvartal 2012, hvor der er markant flere personskader end forventet. 4

5 FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD Dette notat indeholder en statistisk beskrivelse af den øjeblikkelige status for trafikulykker for 1. kvartal Notatet indeholder dels en række figurer over udvalgte parametre under ulykker, dels et antal tabeller med de faktiske oplysninger for 1. kvartal Notatet er udarbejdet som konsekvens af, at oplysningerne for 1. kvartal 2012 nu er endelige informationer fra politiet. Notatet findes kun i elektronisk form. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister fra politiets ulykkesregister i POLSAS. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomst. Definitioner Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 30 dage som følge af ulykken. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Som spiritusulykker regnes ulykker, hvor mindst én fører/ fodgænger har haft en promille større end 0,50 eller er skønnet påvirket. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er 0,25 g/l omsat til 0,50. Markante ændringer Når der i notatet tales om en markant ændring, afvigelse eller forskel menes der med mindre andet er anført at et antal i det beskrevne kvartal statistisk set afviger fra en prognose baseret på de foregående 10 års tal, samt evt. fra tallet for forrige års kvartal. Samtidig kræves det, at den beregnede forventning er mindst 10. Der er anvendt et statistisk signifikansniveau på 5 %. Notatet består af to afsnit. I afsnittet om generel udvikling er vist en række figurer og hovedtal, som viser den øjeblikkelige udvikling indenfor en række udvalgte områder som f.eks. transportmidler, ulykkessituation, aldersfordeling for tilskadekomne og dræbte, ulykkessted mm. Desuden er der kommenteret på de faktuelle tal for 1. kvartal 2012 i forhold til den beregnede forventning for kvartalet og i forhold til de faktiske tal for 1. kvartal forrige år. Forventningen er beregnet ud fra tal siden 2002 og bygger på trenden, som er fundet ved at korrigere for sæsonvariation og ekstreme værdier. I afsnittet med tabeller er vist de faktisk tal for en række hovedoplysninger for 1. kvartal

6 GENEREL UDVIKLING I det følgende er vist information som generelt beskriver udviklingen indenfor ulykker og personskader for 1. kvartal de seneste 11 år. Tabellen nedenfor viser de faktiske tal for ulykker og personskader for 1. kvartal for 2012 sammenlignet med 1. kvartal i de foregående 10 år. Antallet af personskadeulykker i 1. kvartal 2012 er med 679 det tredje laveste for 1. kvartal siden Antallet er steget med 2 % siden 1. kvartal I faktiske tal er antallet af personskadeulykker dog kun 13 højere i 2012 i forhold til i I forhold til 1. kvartal 2002 er antallet er personskadeulykker mere end halveret, og det ses, at antallet har været generelt faldende i perioden. I 1. kvartal 2012 ses ligeledes det tredje laveste antal materielskadeulykker for 1. kvartal siden Her er stigningen på 16 % siden 2011, mens antallet er faldet med 27 % i forhold til Antallet af dræbte er med 42 i 1. kvartal 2012 sammen med 1. kvartal 2011 det laveste for 1. kvartal siden Siden 2002 er antallet af dræbte i 1. kvartal faldet med 48 %, dvs. antallet er næsten halveret over en periode på 11 år. Omvendt er antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne begge de tredje laveste set for 1. kvartal siden Her er faldet på 52 % for alvorligt tilskadekomne og 60 % for lettere tilskadekomne over de 11 år. Alle ulykkestyper og personskader, med undtagelse af antallet af dræbte, er steget i forhold til 1. kvartal Den største procentuelle stigning i forhold til 1. kvartal 2011 ses for materielskadeulykker, som er 16 % højere i 1. kvartal 2012 sammenlignet med 1. kvartal Samlet er antallet af personskader steget 6 %, mens antallet af ulykker i alt er steget med 12 %. I forhold til de forventede tal for 1. kvartal 2012 er der markant flere materielskadeulykker end forventet. Ligeledes er der markant flere lettere tilskadekomne end forventet. Det samlede antal personskader i 1. kvartal 2012 er også markant højere end forventningen, og det samme gælder antallet af ulykker i alt. For personskaderne i alt og for de lettere tilskadekomne, er antallet i 1. kvartal 2012 dog ikke markant højere end i 1. kvartal FAKTISKE TAL FOR ULYKKER OG TILSKADEKOMSTER FOR 1. KVARTAL OVERSIGTSTABEL Antal ulykker og personskader i 1. kvartal for årene ANTAL ULYKKER ANTAL PERSONSKADER Personskadskade Materiel- I alt Dræbte Alvorligt Lettere I alt tilskade tilskade

7 Sammenligning med forventningen skal ses i lyset af den positive udvikling de seneste år, hvilket medfører, at der forventes en fortsat nedadgående trend. Derfor forventes der fortsat lavere og lavere tal bl.a. pga. de meget lave tal i 1. kvartal 2010 og 1. kvartal Den største procentuelle forskel til forventningstallet ses for lettere tilskadekomne, som er 23 % højere end forventet. Materielskadeulykker er 8 % højere end forventet. Antallet af dræbte er derimod 9 % lavere end forventet og antallet af personskadeulykker er med 1 % lavere stort set som forventet. Når der ses både færre ulykker og personskader i 1. kvartal 2010 og 1. kvartal 2011 i forhold til 1. kvartal 2012 skyldes det formentlig, at vinteren i 2010 og 2011 var væsentlig mere barsk end i Både i 2010 og 2011 lå der meget sne i Danmark i 1. kvartal, mens der i 1. kvartal 2012 har været meget mindre sne. Barsk vinter med megen sne kan være med til at formindske antallet af ulykker og personskader, både fordi der er færre biler på vejene, og fordi der køres langsommere. 7

8 Følgende figurer viser den generelle udvikling over de seneste 10 år. På figurerne er de enkelte kvartaler markeret med blå søjler, og det aktuelle kvartal er markeret med lys grøn søjle. Kurven Udvikling beskriver tendensen, hvor der er korrigeret for ekstreme værdier og sæsonvariation. FIGUR 1 Udvikling i ulykker og personskader fra 1. kvartal 2002 til 1. kvartal ULYKKER MED PERSONSKADE Antal i 1. kvartal Udvikling 3000 ULYKKER ALENE MED MATRIEL SKADE ANTAL DRÆBTE ALVORLIGE PERSONSKADER LETTERE PERSONSKADER ALLE PERSONSKADER

9 Der er i alle figurer et generelt fald gennem årene, dog knap så stort for materielskadeulykker som for de øvrige. Dette kan skyldes, at registreringerne af materielskadeulykker er mere usikre end personskadeulykker, og derfor spiller registreringsgraden ind i højere grad end ved personskadeulykker og personskader. I alle de viste udviklingskurver med undtagelse af materielskadeulykker er der et dyk omkring starten af Dykket kan nok i nogen grad tilskrives indførelsen af klippekort 1. september Fra 4. kvartal 2007 falder samtlige kurver. I de fleste kurver kan anes et lille dyk i 1. kvartal 2010, hvilket formentlig skyldes de usædvanlig hårde vintermåneder. For personskadeulykker, lettere personskader og personskader i alt er udviklingen stort set stagneret siden 1. kvartal 2010 og derefter med en lille stigning i 1. kvartal Ulykker alene med materielskade viser et nogenlunde konstant antal ulykker frem til 2007, dog med den samme variation ved årsskiftet som de øvrige. Fra 2007 ses også her et fald, der dog flader noget ud fra starten af Faldet efterfølges af en stigning fra starten af Det fremgår tydeligt af figur 1, at faldet siden 2002 er klart mindre for materielskadeulykker end for personskadeulykker og personskader. For dræbte varierer udviklingen mere end for de øvrige, da tallene er relativt mindre. Udviklingen stagnerer fra 1. kvartal 2007 til udgangen af 2008, hvor der for de øvrige grupper er tale om et fald. Faldet for dræbte indtræder først i slutningen af 2008, hvorefter der ses endnu en stigning fra starten af 2010 efterfulgt af et fald i Fra 1. kvartal 2012 er der igen indtrådt en stigning i udviklingen, mens det faktiske antal er faldende. Generelt kan det siges, at der fra 1. kvartal 2002 til 1. kvartal 2012 ses en generel nedadgående tendens med færre ulykker og personskader. Der er ingen af de 11 år der afviger markant fra udviklingen, selvom der ses en tendens til en udfladning mod slutningen af perioden ligger dog som de laveste år hidtil samlet set for alle kategorier, og specielt 1. kvartal ligger lavt for alle 3 år i forhold til den tidligere udvikling. Specielle omstændigheder ved 1. kvartal På figur 1 ses det tydeligt, at 1. kvartal er det klart laveste kvartal for samtlige år i samtlige kategorier, mens 2., 3. og 4. kvartal generelt er på mere ens niveau hvert enkelt år. I gennemsnit for sker 21 % af alle personskadeulykker, 23 % af alle materielskadeulykker og 21 % af alle personskader i 1. kvartal. At dømme efter tallene for 1. kvartal 2012 ser det du til, at hele året 2012 kommer til at ligge lavere end 2011 både med hensyn til antallet af personskadeulykker og personskader, hvorimod antallet af materielskadeulykker ser ud til at blive højere end i Det er velkendt, at vejrforhold kan have stor indflydelse på trafiksikkerheden både i positiv og negativ retning. På den ene side kan dårligt vejr med meget sne og glatte veje forårsage flere glatføreulykker. Omvendt kan vejret have indflydelse på trafikmængden og få færre trafikanter på vejene. Især visse trafikanter vil typisk være fraværende ved meget dårligt vejr. Dette gælder f.eks. motorcyklister, og cyklister, hvorimod der typisk ses flere ulykker med fodgængere i vintermånederne. De seneste 10 år ses der f.eks. klart færrest personskader med motorcykler i 1. kvartal og 4. kvartal. 1. kvartal omfatter månederne januar, februar og marts. Det er således et kvartal, der typisk er præget af vintervejr. Der ses næsten kun ulykker i glatføre i 1. og 4. kvartal, ligesom føret langt oftere er vådt i disse to kvartaler. I 2012 var vinteren forholdsvis mild i sammenligning med vinteren 2010 og Gennemsnitstemperaturen var ifølge DMI højere end normalt, mens 1. kvartal 2012 var mere våd end normalt og også mere våd end i 2010 og

10 MÅNEDSFORDELING Opdeles ulykker og personskader i 1. kvartal 2012 på måneder, er der ingen markante afvigelser, når det gælder personskadeulykkerne, som stort set er lig med de forventede tal. Der er dog et par markante afvigelser i forhold til de forventede tal: Materielskadeulykker Januar: Der er 686 materielskadeulykker svarende til 10 % højere end forventet. Det er også markant højere end i januar 2011, hvor der var 504 materielskadeulykker. Ulykker i alt Januar: Der er 924 ulykker i alt svarende til 14 % højere end forventet. Det er også markant flere end i januar 2011, hvor der var 707 ulykker i alt. Personskader Januar: Der er 151 lettere tilskadekomne svarende til 30 % højere end forventet. Det er også markant flere end i januar 2011, hvor der var 118 lettere tilskadekomne. Januar: Der er 311 personskader i alt svarende til 14 % højere end forventet. Det er ligeledes markant højere end i januar 2011, hvor der var 256 personskader i alt. I 1. kvartal 2012 ses der kun for januar flere materielskadeulykker og flere lettere tilskadekomne end forventet. Begge er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvilket kan være forklaringen på den lave forventning. De øvrige måneder og personskader samt personskadeulykker afviger ikke markant fra forventningen. Antallet af personskadeulykker i januar 2012 afviger markant fra de meget lave antal i januar Også antallet af materielskadeulykker og ulykker i alt i februar er markant højere end i februar 2011, men de afviger ikke fra forventningen. Det kan muligvis skyldes, at ved beregningen af forventningen er der taget højde for, at 2012 er et skudår, så februar 2012 havde en dag mere end februar Generelt er det typiske for 1. kvartal, at der ses færrest ulykker i februar måned, som også er årets korteste måned. Typisk ses der flest personskadeulykker og materielskadeulykker i marts, men i 2012 er der flest materielskadeulykker i januar, idet 37 % af materielskadeulykkerne i 1. kvartal 2012 er sket i januar måned. Der er stort set ingen forskel på januar og marts for personskadeulykkernes vedkomne i 2012, men der er færre dræbte og færre lettere tilskadekomne i marts i forhold til i januar. TRANSPORTMIDLER FIGUR 2 Udvikling i personskader for udvalgte transportmidler de seneste 10 år. Vist som indeks for summen af de seneste fire kvartaler, hvor 1. kvartal 2003 er sat til 100. Indeks 120 Motorcykel Knallert 30 Fodgænger 40 Knallert 45 Personbil Cykel

11 I figur 2 er varebiler, lastbil/bus og øvrige transportmidler udeladt, da antallet af personskader i disse grupper er relativt lavt. Indeks for disse grupper vil derfor variere betydeligt. Det fremgår af figuren, at antallet af personskader for de seks viste transportmidler har haft meget forskellig udvikling de seneste 10 år: Personskader i personbiler er i faktiske tal de klart mest udbredte typer personskader, men personskaderne i personbiler er faldet næst mest siden 1. kvartal Personskader i personbil har formentlig grundet det store antal personskader varieret mindst gennem perioden. Antallet af personskader i personbil har været stødt faldende siden 1. kvartal I 1. kvartal 2012 er indeks på 42, hvilket betyder at antallet af personskader i personbil som sum af løbende 4 kvartaler er faldet med 58 % siden 1. kvartal Udviklingen i antallet af personskader på cykel har indtil midten af 2011 fulgt udviklingen i antallet af personskader i personbil ret tæt. Antallet af personskader på cykel som sum af seneste 4 kvartaler var lavest i slutningen af 2010, hvor der var 57 % færre end i 1. kvartal Siden da er udviklingen vendt, og en stigning er indtrådt. I 1. kvartal 2012 er indeks på 55, hvilket betyder, at antallet er 45 % lavere end i 1. kvartal Det fremgår tydeligt af figuren, at antallet af personskader på cykler er begyndt at udvikle sig mindre positivt end for de øvrige transportmidler. Personskader på knallert 30/lille knallert varierer en del gennem årene. Antallet toppede ved starten af 2003, men er faldet indtil midten af 2006, hvor der er indtrådt en kraftig stigning. Fra midten af 2008 er der dog indtrådt et fald, som fortsætter ind i 1. kvartal I 1. kvartal 2012 ligger indeks for personskader med lille knallert på 46 i forhold til udgangsåret Det betyder, at antallet af personskader på knallert 30 er faldet 54 % siden 1. kvartal Personskader med lille knallert har siden starten af 2010 stort set fulgt udviklingen for personskader for personbil, dog med en lille stigning fra midten af Personskader på motorcykel pr. 1. kvartal 2012 er på indeks 68 i forhold til Det svarer til et fald på 22 % siden 1. kvartal Personskader på motorcykel varierer en del, men mest markant er en stigning fra midten af 2006, som topper med udgangen af Derefter falder personskader på motorcykel svagt indtil starten af 2010, hvorefter faldet bliver kraftigere. Fra 3. kvartal 2010 indtræder igen en let stigning, som er fortsat i 1. kvartal Denne gruppe har fortsat relativt flere personskader i forhold til de øvrige. Personskader på knallert 45/stor knallert varierer også en del grundet små tal. Personskader på stor knallert ligger pr. 1. kvartal 2012 betydeligt lavere end i udgangsåret Indekset er på 20 i 1. kvartal 2012 set i forhold til 100 i 1. kvartal 2003, hvilket betyder at antallet er personskader er faldet 80 % på 10 år! Personskader med fodgængere følger indtil midten af 2010 stort set udviklingen for personbiler og cykler. Men siden er udviklingen for personskader med fodgængere begyndt at afvige mere systematisk fra de to andre typer. Udviklingen i personskader med fodgængere er siden starten af 2010 stagneret. Indeks er i 1. kvartal 2012 på 60 set i forhold til 1. kvartal 2003, og dette er ikke væsentlig ændret siden 3. kvartal Det svarer til et fald på 40 % siden udgangsåret, men antallet af personskader med fodgængere som sum af løbende 4 kvartaler er stort set uændret de seneste 2½ år. 11

12 I 1. kvartal 2012 er der ingen af de dræbte fordelt på transportmiddel, der afviger markant fra de forventede tal. Derudover ses der i 1. kvartal 2012 følgende få markante afvigelser fra de forventede tal med hensyn til transportmidler: Personskader i alt Der er 186 personskader med cykel svarende til 48 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 132 personskader med cykel. Alvorligt tilskadekomne Der er 111 alvorligt tilskadekomne på cykel svarende til 37 % højere end forventet. Dette er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 83 alvorligt tilskadekomne på cykel. Lettere tilskadekomne Der er 17 lettere tilskadekomne med lastbil/bus svarende til 70 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 6 lettere tilskadekomne med lastbil/bus. Der er 71 lettere tilskadekomne på cykel svarende til 61 % højere end forventet. Dette er også højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 48 lettere tilskadekomne på cykel. Der er 46 lettere tilskadekomne fodgængere svarende til 48 % højere end forventet. Det er ligeledes markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 31 lettere tilskadekomne fodgængere. Generelt kan det opsummeres, at især personskaderne på cykel er højere end forventningen baseret på de seneste 10 års positive udvikling. Dette passer godt med den udvikling, der kan ses på figur 2, hvor antallet af personskader med cykler de seneste 1-1½ år er begyndt at stige. At en del af personskaderne med cykel også afviger fra 1. kvartal 2011 kan formentlig forklares ud fra vinteren i 2011 bl.a. med meget sne. Når der er meget sne, kan der være færre der cykler, fordi det et koldt og besværligt at komme frem. Ikke overraskende ses der flest personskader med personbiler. Det gælder generelt for alle kvartaler og alle år, formentlig fordi personbiler er det hyppigste transportmiddel på vejene. Næst flest personskader ses for cykler og herefter fodgængere, lille knallert og motorcykel. 1. kvartal 2012 afviger som det typisk er tilfældet for 1. kvartal primært fra denne fordeling i forhold til antallet af personskader med motorcykler, idet der i 1. kvartal 2012 er flere personskader både med varebiler og lastbiler/busser end motorcykler. Det er imidlertid ikke unormalt for 1. kvartal, hvor der sammen med 4. kvartal typisk ses relativt færre personskader med motorcykler. 12

13 ULYKKESSITUATIONER Følgende figur viser, hvordan udviklingen i personskadeulykker har været indenfor de 10 hovedsituationer for 1. kvartal 2012 sammenlignet med 1. kvartal i de 5 foregående år. De ti numre henviser til følgende hovedsituationer, der her er illustreret med eksempler på ulykkessituationer indenfor hovedsituationerne. FIGUR 3 Antal personskadeulykker fordelt på hovedsituation i 1. kvartal 2012 sammenlignet med 1. kvartal for de foregående fem år. Antal ulykker med personskade Hovedsituation 0. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 13

14 Som det ses på figur 3, er der alle år flest personskadeulykker ved hovedsituation 0, eneulykker. Der ses færrest personskadeulykker ved hovedsituation 7, parkeringsulykker, og hovedsituation 9, ulykker med genstande, dyr og lign. på vejen. Dette er ikke specielt for 1. kvartal, men et mønster som ses hele året. I 1. kvartal 2012 er der ligeledes flest eneulykker. Mere specielt ses der en meget stor andel ulykker med fodgængere (hovedsituation 8) i 1. kvartal Der er normalt relativt flere fodgængerulykker i 1. kvartal i forhold til resten af året, men i 1. kvartal 2012 ses der i forhold til antallet af øvrige ulykker flere end normalt. Ser man på gennemsnittet for 1. kvartal de seneste 5 år, som vises på figur 3, er der i 1. kvartal 2012 færre eneulykker, men omvendt flere fodgængerulykker end normalt. Hvor i gennemsnit 23 % af personskadeulykkerne i 1. kvartal er eneulykker, gælder det for 20 % af personskadeulykkerne i I gennemsnit er 14 % af personskadeulykkerne fodgængerulykker, men i 1. kvartal 2012 er det 18 % af personskadeulykkerne. Endelig ses der i 1. kvartal 2012 (med 6 %) færre mødeulykker (hovedsituation 2) end normalt, hvor gennemsnittet for 1. kvartal er på 11 %. Omvendt ses der flere krydsningsulykker uden svingning (hovedsituation 5), idet der i 1. kvartal 2012 er 12 % mod et gennemsnit de seneste 5 år for 1. kvartal på 9 %. Der kan ses følgende enkelte markante ændring for 1. kvartal 2012 i forhold til den beregnede forventning: Hovedsituation 0, eneulykker: Der er sket 133 personskadeulykker, hvilket svarer til 17 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end 1. kvartal 2011, hvor der var 160 personskadeulykker. Hovedsituation 5, krydsningsulykker uden svingning: Der er sket 83 personskadeulykker, hvilket svarer til 34 % højere end forventet. Det er også markant højere end 1. kvartal 2011, hvor der var 62 personskadeulykker. Hovedsituation 6, krydsningsulykker med svingning: Der er sket 78 personskadeulykker, hvilket svarer til 32 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end 1. kvartal 2011, hvor der var 68 personskadeulykker. En opdeling på partskombination for de forskellige hovedsituationer kan ses i tabel 3 bagerst i notatet. ALDER Der er i 1. kvartal 2012 kun få afvigelser i personskadernes fordeling på aldersgruppe og transportmiddel i forhold til de forventede tal: Aldersgruppen år: Der er 466 personskader i alt svarende til 10 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 439 personskader i alt. Aldersgruppen 65 + år: Der er 34 personskader på cykel svarende til 48 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 19 personskader med cykel. Der er 102 personskader på cykel svarende til 59 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 70 personskader på cykel. 14

15 Samlet kan det altså siges, at der primært ses en negativ udvikling for personskader på cykel. Det svarer godt til den udvikling, der ses på figur 2 og for de afvigelser, der blev fundet i forbindelse med transportmidler. Igen kan forskellen i forhold til 1. kvartal 2011 formentligt forklares ud fra den strenge vinter i 2011 med mere sne og formentlig færre cyklister. FIGUR 4 Antal personskader fordelt på alvorlighed og alder i 1. kvartal Antal Lettere Alvorlig Dræbt >= 90 Alder 15

16 Aldersfordelingen af personskaderne er vist i figur 4. Det ses tydeligt, at fra 16 år stiger antallet af personskader voldsomt i forhold til personskader blandt børn i alderen 0-15 år. Det skyldes formentlig, at man som 16 år kan få knallertbevis og traktorkørekort, og man kan derefter lovligt færdes i trafikken som andet end fodgænger, cyklist og passager. Fra alderen 16 år til omkring 22 år ses en overrepræsentation af personskaderne i forhold til de efterfølgende aldre, hvor antallet af personskader er mere stabilt. Det kan formentlig forklares med, at denne aldersgruppe begynder at færdes som selvstændige trafikanter i trafikken på knallert og i personbil. Som ny trafikant i disse transportmidler har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken i disse. Omvendt ses der relativt få personskader med børn i alderen 0-15 år og for ældre over 65 år. 9 % af alle personskader i 1. kvartal 2012 er blandt børn, mens 13 % er blandt ældre på 65 år og derover. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre på 65 år og derover, som bliver dræbt eller har alvorlige personskader er større end andelen i øvrige aldersgrupper. De ældre på 65 år og derover udgør 21 % af de dræbte, men kun 11 % af de lettere tilskadekomne. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige, og derfor let kommer mere alvorligt til skade end yngre trafikanter. Disse tendenser ses i øvrigt også i de øvrige kvartaler i alle øvrige år, og på den måde adskiller 1. kvartal 2012 sig ikke markant fra øvrige kvartaler. Dog fremgår det, at i forhold til gennemsnittet udgør personskaderne blandt de årige en relativt mindre andel end normalt for 1. kvartal. I gennemsnit i ligger 27 % af personskaderne i 1. kvartal i aldersgruppen år, mens 24 % af personskaderne i 1. kvartal 2012 er i aldersgruppen år. Det skal i øvrigt bemærkes, at aldersfordelingen også afspejler befolkningstallet. F.eks. er en af grundene til, at der ses færre personskader blandt ældre trafikanter, at denne aldersgruppe udgør en relativt mindre andel af befolkningen. KØNSFORDELING 41 % af de dræbte og tilskadekomne i 1. kvartal 2012 er kvinder. Det svarer meget godt til den normale fordeling af personskader på køn i 1. kvartal de seneste 10 år. Derimod er det specielt for 1. kvartal generelt, at kvinder udgør en relativt større andel af de dræbte og tilskadekomne, end det er tilfældet i f.eks. 2. og 3. kvartal, hvor 37 % af personskader er blandt kvinder. De kan skyldes, at der typisk er flere fodgængere (der oftere er kvinder) og færre motorcyklister (der oftest er mænd) i 1. kvartal. Andelen varierer desuden med alderen, således i 1. kvartal 2012 sker 34 % af personskaderne i alderen blandt kvinder, hvorimod andelen af kvinder blandt de dræbte og tilskadekomne er 49 % for ældre på 65 år og derover. I forhold til gennemsnittet i 1. kvartal de seneste 10 år ses der i 1. kvartal 2012 især blandt unge mænd relativt færre personskader i alderen år, hvorimod andelen af personskader blandt ældre mænd på 65 år og derover er relativt større end normalt. For kvinder ses der relativt flere personskader blandt børn 0-14 år i forhold til gennemsnittet for 1. kvartal de seneste 10 år. Personskadernes alvorlighed adskiller sig også for de to køn. Hver fjerde dræbte i 1. kvartal 2012 er en kvinde, mens 42 % af de lettere tilskadekomne er kvinder. Dette mønster ses både i 1. kvartal 2012 og for 1. kvartal de foregående 10 år. Generelt gælder det, at jo mere alvorlig skaden er, desto er større andelen af mænd. Denne forskel ses mest udtalt i 1. kvartal og 4. kvartal. Specielt for 1. kvartal 2012 kan dog bemærkes, at kvinder udgør en relativt større andel af de alvorligt tilskadekomne end normalt for 1. kvartal. 16

17 SPIRITUSULYKKER Som spiritusulykker defineres alle ulykker, hvor der har været mindst én fører af et køretøj, hvortil der kræves kørekort, som enten har fået målt en promille over 0,50, eller hvor politiet har skønnet påvirkning af alkohol. På figur 5 ses udviklingen i antallet af person- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 1. kvartal 2012 sammenlignet med 1. kvartal de foregående 5 år. Der er både markant færre personskadeulykker og markant færre materielskadeulykker med spirituspåvirkede i 1. kvartal 2012 i forhold til det forventede antal. Andelen af personskadeulykker med spirituspåvirkede førere er dog relativt lig 1. kvartal Over de 6 år ses en nedadgående tendens både for personskade- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkede førere. FIGUR 5 Indeks for trafikulykker med og uden spiritus i 1. kvartal 2012 sammenlignet med 1. kvartal i de fem foregående år. Antallet af ulykker i 2007 er sat til 100, og markeret med faktiske tal over søjlerne. Indeks Med spiritus Uden spiritus Med spiritus Uden spiritus Personskadeulykker Materielskadeulykker 17

18 Der er ingen markant afvigelser fra forventningen for antallet af personskader i ulykker med spirituspåvirkning, men på ulykkesniveau kan følgende markante afvigelser fra de forventede antal fremhæves: Personskadeulykker Der er 103 spiritusrelaterede personskadeulykker i alt svarende til 45 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 106 personskadeulykker. Der er 12 spiritusrelaterede materielskadeulykker med varebiler svarende til 48 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 16 materielskadeulykker. Materielskadeulykker Der er 279 spiritusrelaterede materielskadeulykker i alt svarende til 29 % lavere end forventet. Det er præcis samme antal som 1. kvartal 2011, hvor der også var 279 materielskadeulykker. I 1. kvartal 2012 var 15 % af personskadeulykkerne og 15 % af materielskadeulykkerne registreret som ulykker med spirituspåvirkede førere. Normalt er det en lidt større andel af materielskadeulykkerne, hvor der er spirituspåvirkede førere, mens andelen for personskadeulykkerne de seneste 5 år har været lige omkring 16 %. Dette gælder i øvrigt også for de øvrige kvartaler, hvor ulykker med spirituspåvirkede i gennemsnit udgør 16 % af personskadeulykkerne. For materielskadeulykkerne ses der for 1. kvartal de seneste år en nedadgående tendens med relativt færre ulykker med spirituspåvirkede førere. Dette fremgår også af figur 5, hvor det ses, at søjlen for 2012 er lavere for materielskadeulykker med spiritus end for materielskadeulykker uden spiritus. Det betyder, at materielskadeulykker med spirituspåvirkning er faldet mere siden 2007 end materielskadeulykker uden spiritus. Derimod er de to søjler for 2012 for personskadeulykker næsten lige høje, hvilket er et udtryk for, at andelen af personskadeulykker med spirituspåvirkning i 2012 er omtrent den samme som i udgangsåret

19 REGIONER I figurerne vises udviklingen i 1. kvartal over de seneste 10 år inden for de fem regioner i Danmark. Det ses på figuren, at for personskadeulykker og personskader er der et generelt fald i perioden for alle regionerne. Personskadeulykker og personskader fordeler sig groft sagt på to niveauer. Det største antal er i Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, som følger nogenlunde samme udviklingen, og færrest i Sjælland og Nordjylland, som også ligger på omtrent samme niveau. Materielskadeulykkerne viser en mere spredt fordeling med mindre udtalt fald. Her ses der flest i Hovedstaden og færrest i Nordjylland. FIGUR 6 Antal ulykker og personskader i 1. kvartal fordelt på regioner. Antal Personskadeulykker Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Antal Materielskadeulykker Antal 600 Personskader

20 Antallet af personskadeulykker og personskader i 1. kvartal er stort set halveret fra 2003 til 2012 i samtlige regioner. Faldet for personskadeulykker er størst i Nordjylland, hvor antallet er faldet 65 % siden 1. kvartal 2003, og lavest for Midtjylland, hvor antallet af personskadeulykker er faldet 44 %. For personskader er faldet ligeledes størst for Nordjylland, som har 66 % færre personskader i 1. kvartal 2012 end i 1. kvartal Faldet i personskader er med 50 % lavest i Hovedstaden. I forhold til 1. kvartal 2011, ses der en stigning i 1. kvartal 2012 i Hovedstaden på 38 % for personskadeulykker og 49 % for personskader. Ligeledes ses der en stigning i Midtjylland med 14 % for personskadeulykker og 24 % for personskader. Omvendt ses der for de 3 øvrige regioner et fald eller en stagnering fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2012 i både personskadeulykker og personskader. Faldet for personskadeulykker er størst i Syddanmark, hvor der i 1. kvartal 2012 er 21 % færre personskadeulykker end i 1. kvartal Faldet i antallet af personskader er ligeledes størst i Syddanmark, som har 26 % færre personskader i 1. kvartal 2012 i forhold til 1. kvartal For materielskadeulykker ses der også et generelt fald eller en stagnering for de 5 regioner, om end faldet er væsentlig mindre end for personskadeulykker og personskader. For materielskadeulykker sker det største fald i hele perioden i Nordjylland, hvor antallet er 38 % lavere i 1. kvartal 2012 end i 1. kvartal For Syddanmark og Midtjylland er antallet af materielskadeulykker i 1. kvartal 2012 stort set det samme som i 1. kvartal Til gengæld ses en stigning i 1. kvartal 2012 i forhold til 1. kvartal 2011 i alle 5 regioner. Stigningen er størst i Midtjylland, som i 1. kvartal 2012 har 19 % flere materielskadeulykker end i 1. kvartal Stigningen er mindst i Sjælland, hvor der er 5 % flere materielskadeulykker i 1. kvartal 2012 sammenlignet med 1. kvartal Specielt Midtjylland og Hovedstaden har haft en negativ udvikling i både personskadeulykker, materielskadeulykker og personskader både i forhold til forventningen og i forhold til 1. kvartal Det passer godt med den udvikling, der kan ses på figur 6, hvor der netop i Midtjylland og i Hovedstaden ses flere ulykker og personskader i 1. kvartal 2012 i forhold til året før. Syddanmark har derimod udviklet sig i mere positiv retning i forhold til forventningen og i forhold til året før hvad angår personskadeulykker og personskader. Også dette stemmer godt overens med figur 6. Der er følgende markante ændringer for fordelingen på regioner i 1. kvartal 2012 i forhold til forventningen Personskadeulykker Midtjylland: Der er 189 personskadeulykker svarende til 26 % højere end forventet. Det er dog ikke markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 166 personskadeulykker. Syddanmark: Der er 145 personskadeulykker svarende til 30 % lavere end forventet. Det er markant lavere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 184 personskadeulykker. Hovedstaden: Der er 188 personskadeulykker svarende til 42 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 137 personskadeulykker. Materielskadeulykker Midtjylland: Der er 372 materielskadeulykker svarende til 18 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 313 materielskadeulykker. Dræbte Sjælland: Der er 14 dræbte svarende til 100 % højere end det forventede antal på 7. Det er også markant højere end antallet af dræbte i 1. kvartal 2011, som var på 3. Tilskadekomne Midtjylland: Der er 227 tilskadekomne svarende til 34 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 179 tilskadekomne. Syddanmark: Der er 164 tilskadekomne svarende til 31 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end antallet af tilskadekomne i 1. kvartal 2011, som var 220. Hovedstaden: Der er 226 tilskadekomne svarende til 68 % højere end forventet. Det er ligeledes markant højere end antallet af tilskadekomne i 1. kvartal 2011, som var

21 POLITIKREDSE På grund af store forskelle i antallet af personskader i de enkelte politikredse, er der i det følgende vist en indekseret udvikling i antallet af personskader i 1. kvartal for 2003 til 2012 i politikredsene opdelt efter områderne Jylland, Øerne og Hovedstaden. År 2003 er valgt som basisår, hvilket betyder at antallet af personskader i 1. kvartal 2003 er sat til 100 for de enkelte politikredse, og personskaderne for 1. kvartal de øvrige år er udregnet som ændringer ud fra dette basisår. Der er ikke påfaldende stor forskel på udviklingen i de tre områder. Det ses umiddelbart, at med undtagelse af Bornholm, der varierer meget grundet små værdier, følges alle politikredse i hvert område nogenlunde pænt ad i et generelt fald i antallet af personskader. De tilsyneladende høje tal for Bornholm i 1. kvartal 2006 og 2011 er i faktiske tal kun hhv. 15 og 14 personskader, som grundet et lavt antal på 9 i 2003 får udviklingen til at svinge meget. FIGUR 7 Personskader i 1. kvartal fordelt på politikredse. Tallene er indekseret, hvor personskader i 1. kvartal 2003 er sat til 100. Indeks for Bornholm i 2006 når op på 167. Indeks Personskader - Jylland 1, Nordjyllands Politi 2, Østjyllands Politi 3, Midt- og Vestjyllands Politi 4, Sydøstjyllands Politi 5, Syd- og Sønderjyllands Politi Jylland Indeks Personskader - Øerne , Fyns Politi 7, Sydsjæl. og Lolland-F. Politi 8, Midt- og Vestsjællands Politi 12, Bornholms Politi Øerne Indeks Personskader - Hovedstadsområdet 9, Nordsjællands Politi 10, Københavns Vestegns Politi 11, Københavns Politi Hovedstadsområdet

22 Det ses også direkte af figur 7, at faldet til 1. kvartal 2012 er nogenlunde lige stort på Øerne og i Jylland, mens antallet af personskader er faldet lidt mindre i Hovedstaden. I Jylland er det specielt bemærkelsesværdigt, at Syd- og Sønderjyllands politikreds skiller sig ud fra de øvrige, idet antallet af personskader er relativt højere i 1. kvartal 2012 end for de øvrige politikredse i forhold til udgangspunktet 10 år tidligere. Antallet af personskader i denne politikreds er dog faldet med 15 % i 1. kvartal 2012 i forhold til i 1. kvartal I de øvrige jyske politikredse med undtagelse af Midt- og Vestjyllands politikreds er antallet af personskader stort set uændret fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal I gennemsnit er antallet faldet med 1 %. Over den 10-årige periode er antallet af personskader i 1. kvartal i Jylland faldet med gennemsnitligt 55 %. Faldet er størst i Nordjyllands politikreds, hvor der i 1. kvartal 2012 er 63 % færre personskader end 10 år tidligere. På Øerne er antallet af personskader faldet for alle politikredse på nær Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds, hvor antallet er steget med 10 %. I gennemsnit er antallet af personskader på Øerne faldet med 5 % i 1. kvartal 2012 i forhold til 1. kvartal Over den 10-årige periode er antallet af personskader i 1. kvartal på Øerne faldet med gennemsnitligt 61 %. Faldet er størst i Fyns politikreds, hvor der i 1. kvartal 2012 er 70 % færre personskader end 10 år tidligere. I Hovedstaden ses der for samtlige politikredse en klar stigning fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal Stigningen er størst i Københavns politikreds, hvor der i 1. kvartal 2012 er 21 % flere personskader end der var i 1. kvartal I gennemsnit er antallet af personskader i Hovedstaden steget med 19 % i 1. kvartal 2012 i forhold til 1. kvartal Over den 10-årige periode er antallet af personskader i 1. kvartal i Hovedstaden faldet med gennemsnitligt 50 %. Faldet er størst i København Vestegns politikreds, hvor der i 1. kvartal 2012 er 58 % færre Specielt er antallet af personskadeulykker og personskader lavere end forventningen for Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands samt Fyns politikredse, mens der i Københavns politikreds er flere personskadeulykker og flere personskader end forventet. For materielskadeulykkerne er der markant flere generelt på landsplan, og dette ses især i Østjyllands og Sydøstjyllands politikredse, samt i Københavns Vestegns politikreds. 22

23 Der ses en del markante afvigelser i 1. kvartal 2012 fra de forventede tal for de enkelte politikredse: Personskadeulykker Nordjylland: Der er 71 personskadeulykker svarende til 23 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 84 personskadeulykker. Midt- og Vestjylland: Der er 100 personskadeulykker svarende til 22 % højere end forventet. Det er ikke markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 95 personskadeulykker. Syd- og Sønderjylland: Der er 69 personskadeulykker svarende til 25 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 85 personskadeulykker. Fyn: Der er 54 personskadeulykker svarende til 24 % lavere end forventet. Det er heller ikke markant lavere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 67 personskadeulykker. København: Der er 99 personskadeulykker svarende til 77 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 64 personskadeulykker. Materielskadeulykker Østjylland: Der er 154 materielskadeulykker svarende til 19 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 123 materielskadeulykker. Sydøstjylland: Der er 199 materielskadeulykker svarende til 24 % højere end forventet. Det er ligeledes markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 145 materielskadeulykker. Københavns Vestegn: Der er 158 materielskadeulykker svarende til 17 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 125 materielskadeulykker. Dræbte Østjylland: Der er ingen dræbte, hvilket er markant lavere end forventningen på 12. I 1. kvartal 2011 var der 4 dræbte. Midt- og Vestjylland: Der er 10 dræbte, hvilket er markant højere end forventningen på 4. Det er dog ikke markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 8 dræbte. Tilskadekomne Nordjylland: Der er 88 tilskadekomne svarende til 19 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 100 tilskadekomne. Midt- og Vestjylland: Der er 134 tilskadekomne svarende til 43 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 101 tilskadekomne. Syd- og Sønderjylland: Der er 83 tilskadekomne svarende til 19 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 103 tilskadekomne. Fyn: Der er 57 tilskadekomne svarende til 33 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 79 tilskadekomne. Nordsjælland: Der er 77 tilskadekomne svarende til 67 % højere end forventet. Det er markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 45 tilskadekomne. København: Der er 107 tilskadekomne svarende til 73 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 1. kvartal 2011, hvor der var 67 tilskadekomne. 23

24 VEJTYPER Figur 8 viser udviklingen i personskader opdelt efter vejtype. Der er tale om indeks for summen af løbende 4 kvartaler. I signaturforklaringen er vist antallet af personskader som sum af seneste 4 kvartaler ved udgangen af 1. kvartal De to vejtyper med flest personskader er kommuneveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej) og øvrige statsveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej). De to vejtyper viser en næsten identisk udvikling indtil slutningen af Gennem 2008 ses en lille afvigelse med relativt flere personskader på kommuneveje. Herefter følger udviklingerne igen hinanden indtil midten af 2010, hvor der igen ses relativt flere personskader på kommuneveje. Denne udvikling er fortsat ind i Udviklingen på motortrafikveje varierer mere gennem årene grundet mindre faktiske tal, og det samme gælder motorveje. Til trods for tilkomsten af nye motorvejsstrækninger over perioden, følger udviklingen på motorvej i det store og hele udviklingen for øvrige vejtyper. Kommuneveje har ved udgangen af 1. kvartal 2012 et indeks på 48 svarende til et fald på 52 % siden 1. kvartal 2003, mens øvrige statsveje har et indeks på 43 i 1. kvartal 2012 svarende til et fald på 57 %. Indeks i 1. kvartal 2012 er for motorveje på 36 og for motortrafikveje på 66. Det svarer til et fald på hhv. 64 % og 34 % siden 1. kvartal Antallet af personskader er således mere end halveret på 10 år på motorveje, øvrige statsveje og kommuneveje, mens udviklingen er mindre positiv for personskaderne på motortrafikveje. FIGUR 8 Indeks for sum af personskader for løbende 4 kvartaler opdelt på vejtype. Antal af personskader i 1. kvartal 2003 er sat 100. Indeks Motortrafikvej Indeks af personskader løbende 4 kvartaler Seneste periode: Motorvej: 208 personskader Motortrafikvej: 71 personskader Øvrig statsvej: 529 personskader Kommunevej: personskader Kommunevej 60 Motorvej 40 Øvrig statsvej

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Foreløbige ulykkestal december 2015

Foreløbige ulykkestal december 2015 Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2016

Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Volker Nitz Dækbranchen Danmark

Volker Nitz Dækbranchen Danmark Volker Nitz Dækbranchen Danmark En verden i forandring eller??? Den halve sandhed Opsummering af året 2015 Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister

Læs mere

Trafikuheld. Året 2006

Trafikuheld. Året 2006 Trafikuheld Året 006 Juni 007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 3 Postboks 908 0 København K Tlf.: 744 3333 Fax.: 335 6335 Notat: Trafikuheld Året 006 Dato: 8. juni 007 Forfatter: Stig R. Hemdorff Udgiver:

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545 Dødsulykker 2014 Årsrapport Rapport 545 Titel Dødsulykker 2014 Rapport 545 Dato: December 2015 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-88-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2015

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data november 2010 Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Baggrundsnotat til HVU s temaanalyse om trafikulykker med ældre bilister Titel: Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Udgivet:

Læs mere

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til Indhold FORORD 3 SAMMENFATNING 4 INDLEDNING 8 ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til 2011 12 GENERELLE ANALYSER 14 Opsummering

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576 Dødsulykker 2015 Årsrapport Rapport 576 Titel Dødsulykker 2015 Rapport 576 Dato: December 2016 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-60-2 ISBN: 978-87-93436-61-9 Copyright:

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE

TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Kønsforskelle i trafikulykker

Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1.

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1. BILAG A JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

Stor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli

Stor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli Arbejdsløsheden i juli Den. september Stor usikkerhed i statistikken over arbejdsløse for juli Antallet af arbejdsløse steg med. fuldtidspersoner fra juni til juli, så bruttoarbejdsløsheden nu er på. fuldtidspersoner,

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Trafikulykker og vejarbejde

Trafikulykker og vejarbejde Analyse af ulykker sket ved vejarbejde på motorveje (2006-2010) Puk Kristine Andersson Juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé og konklusion... 3 1 Introduktion...

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

Konkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016

Konkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Rekordmange

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne P R E S S E M E D D E L E L S E Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne I 77 kommuner er antallet af handler steget i 3. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. I to kommuner

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger 2012 Indhold Statistikken belyser i tabeller politiets anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger i året 2012. Statistikken

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 2.. kvartal 2009 30. juli 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. På landsplan faldt priserne på parcel- og rækkehuse fra

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Figur 1: Kilde:

Figur 1: Kilde: Notat: Udviklingen i tilkendelser af førtidspension, fleksjob eller ressourceydelse samt udvikling andelen af befolkningen, der modtager varige forsørgelsesydelser. Dette notat beskriver udviklingen i

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

CYKELULYKKER

CYKELULYKKER CYKELULYKKER 2005-2014 Dette notat handler om ulykker i trafikken med cyklister involveret. Cykelulykker er defineret som en politiregistreret trafikulykke med en dræbt eller tilskadekommen cyklist involveret

Læs mere