Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek"

Transkript

1 Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 6 Reproduktion Cyklisk aktivitet Reproduktion Brunst Reproduktion Befrugtningschancen Reproduktion Reprostatus Sundhed Yversundhed Sundhed Dødelighed Sundhed Sygdomstilfælde Sundhed Klove og lemmer Kødproduktion - Slagteresultater Opdateret d. 10. oktober 2016

2 Basisoplysninger Nøgletal Enhed Forklaring Beregningsmetode Opgørelsesperiode Antal årskøer Antal Antal årskøer i driftsenheden Der tælles antal foderdage, hvor dyret har stået i driftsenheden. 1 årsko = 365 foderdage, dvs. at en ko tæller 1 / 365 hver dag, når nøgletallet er opgjort for de seneste 12 mdr. Hvis dyret er afgået fra driftsenheden, tæller afgangsdagen ikke med. Udsætterpct, køer % Procent omsatte køer i forhold til årskøer. Interne Antal omsatte * 100 / Antal årskøer omsætninger mellem besætninger i driftsenheden er sorteret fra. Der medtages kun omsætninger med koderne: Hvis udsætterpct. og indsætterpct. er lige store, 7 Slagtet er besætningen stabil i størrelse. Hvis indsætterpct. 9 Død er større end udsætterpct., er besætnin- 16 Levebrug gen under udvidelse. Tallenes størrelse siger 17 Eksport også noget om i, hvilken grad udvidelsen er. 19 Aflivet Indsætterpct., køer % Procent indsatte køer i forhold til antal årskøer. (Antal indkøbte køer + antal 1. kælvere) / Indsatte køer defineres som antal indkøbte køer Antal årskøer + antal 1. kælvere. Hvis udsætterpct. og indsætterpct. er lige store, Indkøbte er omsætninger med koderne: er besætningen stabil i størrelse. Hvis indsætterpct. 1 Indgang er større end udsætterpct., er besætnin- 2 Anden indgang gen under udvidelse. Tallenes størrelse siger også noget om, i hvilken grad udvidelsen er. Alle 1. kælvere tæller med uanset om kalven er levende eller dødfødt. Bemærk at interne omsætninger mellem besætninger i driftsenheden er sorteret fra. Alder levende køer År Gennemsnitlig alder på de levende køer i driftsenheden, I beregningen indgår alle levende dyr i driftsenheden. både golde og lakterende Alder beregnes som dage fra fødsel til dags dato og efterfølgende omregnes til år. Dage efter kælvning Dage Antal dage fra kælvning for driftsenhedens køer. For alle levende køer i driftsenheden beregnes deres Beregnet for alle levende køer i perioden uanset gennemsnitlige antal dage fra sidste registrerede hvilken besætning, de har kælvet i. kælvning. Dvs. (dato seneste kælvedato), også selv om kælvningen er sket i en anden driftsenhed. 2

3 Mælk YKTR Nøgletal Enhed Kort forklaring Beregningsmetode Opgørelsesperiode Årsydelse pr. ko Kg EKM Målt ved ydelseskontrol. Indikatoren viser gennemsnitlig EKM ydelse pr. ko, målt ved ydelseskontrol for en driftsenhed. Bemærk at nøgletallet er opgjort for de seneste afsluttede 12 måneder i forhold til seneste Y-kontrol. Dvs. nøgletallet kan være periodeforskudt i forhold til de andre nøgletal. Leveringsprocent % Indikatoren viser hvor stor andel YKTR registret mælk er leveret til mejeriet for en driftsenhed og bør være så høj som mulig. Bemærk at nøgletallet er opgjort for de seneste afsluttede 12 måneder i forhold til seneste Y-kontrol samt seneste mælkeleverance. Dvs. nøgletallet kan være periodeforskudt i forhold til de andre nøgletal. Dagsydelse pr. ko Kg EKM Målt ved ydelseskontrol. Bemærk at nøgletallet er opgjort for de seneste afsluttede 12 måneder i forhold til seneste Y-kontrol. Dvs. nøgletallet kan være periodeforskudt i forhold til de andre nøgletal. Antal malkeår pr. ko År Antal malkeår fra 1. kælvning til afgang (døde, Pr. ko beregnes antal dage fra 1. kælvning til afgang i aflivede og slagtede). driftsenheden. I beregningen indgår alle køer, der er slagtet/død/aflivet i opgørelsesperioden. Der divideres Der er stigende fokus på, at det er vigtigt for med 365 for at omregne til år. økonomien, at køerne har høj livsproduktion og god holdbarhed. 3

4 Livsydelse i alt pr. ko Kg EKM Livsydelsen fra koens 1. kælvning til afgang (døde, aflivede og slagtede) Der er stigende fokus på, at det er vigtigt for økonomien, at køerne har høj livsproduktion og god holdbarhed. Livsydelsen beregnes pr. ko fra første kælvedato i koens liv til afgangsdatoen. Alle køer der er afgået fra driftsenheden med kode 7 (slagtning), kode 9 (død) eller kode 19 (aflivet) i opgørelsesperioden indgår i beregningen. Dyret skal derudover have haft mindst én ydelseskontrollering. Data er beregnet på hele dyrets levetid uanset hvilken besætningen den har stået i men noteres i afgangsdriftsenheden. Når man beregner dyrets livsydelse kan der være hul fra kælvning til første ydelseskontrol hvis dyret har stået uden for en ydelseskontrolleret besætning. Disse huller ønsker vi at udfylde med en realistisk mælkemængde, derfor anvendes 26,5 kg mælk pr dag, som svarer til et gennemsnit for alle driftsenheders daglige mælkeniveau pr. ko. For fedt er der valgt 1,1 kg (4,15%) og protein 0,9 kg (3,40%). 4

5 Livsydelse pr. levedag Kg EKM Livsydelsen divideret med koens alder i dage ved afgang (døde, aflivede og slagtede) Der er stigende fokus på, at det er vigtigt for økonomien, at køerne har høj livsproduktion og god holdbarhed. Livsydelsen beregnes pr. ko fra første kælvedato i koens liv til afgangsdatoen. Alle køer der er afgået fra driftsenheden med kode 7 (slagtning), kode 9 (død) eller kode 19 (aflivet) i opgørelsesperioden indgår i beregningen. Dyret skal derudover have haft mindst én ydelseskontrollering. Årsydelse pr. ko, fedt Kg Målt ved ydelseskontrol. BEMÆRK: Beregnet til senest afsluttede måned Årsydelse pr. ko, protein Kg Målt ved ydelseskontrol. BEMÆRK: Beregnet til senest afsluttede måned Årsydelse pr. ko, mælk Kg Gennemsnitlig kg mælk pr. ko målt ved ydelseskontrol. BEMÆRK: Beregnet til senest afsluttede måned Data er beregnet på hele dyrets levetid uanset hvilken besætningen den har stået i men noteres i afgangsdriftsenheden. Når man beregner dyrets livsydelse kan der være hul fra kælvning til første ydelseskontrol hvis dyret har stået uden for en ydelseskontrolleret besætning. Disse huller ønsker vi at udfylde med en realistisk mælkemængde, derfor anvendes 26,5 kg mælk pr dag, som svarer til et gennemsnit for alle driftsenheders daglige mælkeniveau pr. ko. For fedt er der valgt 1,1 kg og protein 0,9 kg. Bemærk at nøgletallet er opgjort for de seneste afsluttede 12 måneder i forhold til seneste Y-kontrol. Dvs. nøgletallet kan være periodeforskudt i forhold til de andre nøgletal. Bemærk at nøgletallet er opgjort for de seneste afsluttede 12 måneder i forhold til seneste Y-kontrol. Dvs. nøgletallet kan være periodeforskudt i forhold til de andre nøgletal. Bemærk at nøgletallet er opgjort for de seneste afsluttede 12 måneder i forhold til seneste Y-kontrol. Dvs. nøgletallet kan være periodeforskudt i forhold til de andre nøgletal. 5

6 Mælk Mejeri Nøgletal Enhed Forklaring Beregningsmetode Opgørelsesperiode Årsleverance pr. ko Kg EKM Kg EKM pr. ko leveret til mejeri for en driftsenhed EKM er beregnet ud fra mælk, fedt og protein leveret til mejeriet. Bemærk at nøgletallet er opgjort for de seneste afsluttede 12 måneder i forhold til seneste mejerileverance. Dvs. nøgletallet kan være periodeforskudt i forhold til de andre nøgletal. Årsleverance pr. ko, Kg Gennemsnitlig kg mælk pr. ko leveret til mejeri Bemærk at nøgletallet er opgjort for de seneste afsluttede mælk 12 måneder i forhold til seneste mejerileverance. Dvs. nøgletallet kan være periodeforskudt i forhold til de andre nøgletal. Mejeri fedtpct. % Den gennemsnitlige fedtprocent leveret til mejeriet Beregnet ud fra den leverede kg fedt til mejeriet. for en driftsenhed Fedt til mejeri, kg / mælk til Mejeri, kg * 100 Bemærk at nøgletallet er opgjort for de seneste afsluttede 12 måneder i forhold til seneste mejerileverance. Dvs. nøgletallet kan være periodeforskudt i forhold til de andre nøgletal. Mejeri proteinpct. % Den gennemsnitlige proteinprocent leveret til Beregnet ud fra den leverede kg fedt til mejeriet. mejeriet for en driftsenhed Protein til mejeri, kg / mælk til Mejeri, kg * 100 Bemærk at nøgletallet er opgjort for de seneste afsluttede 12 måneder i forhold til seneste mejerileverance. Dvs. nøgletallet kan være periodeforskudt i forhold til de andre nøgletal. 6

7 Kimtal Geosnit IBC Antal Geometrisk kimtal (IBC) fra mejeri målt i tankmælk er beregnet pr. måned. Værdien der vises i NT er divideret med Arla leverer kimtalsværdier i IBC. Andre mejerier leverer kimtalsværdier i CFU. I NT vises begge værdier. Enhedsomregning sker via nedenstående formel: Omregning af kimtalsanalyser (CFU) til (IBC) = Antilog af ((log (CFU-analyse/1000) + 0,551231) / 0,962903) Kimtal Geosnit CFU Antal Geometrisk kimtal (CFU) fra mejeri målt i tankmælk er beregnet pr. måned. Værdien der vises i NT er divideret med Der beregnes geosnit-værdier for alle måneder jf. nedenstående formel: Antilog af ((log analyse(1) + log analyse(2) + log analyse (n)) / n), hvor n = analyser af kimtal (efter trin 1) for de enkelte måneder Arla leverer kimtalsværdier i IBC. Andre mejerier leverer kimtalsværdier i CFU. I NT vises begge værdier. Enhedsomregning sker via nedenstående formel: Omregning af kimtalsanalyser (IBC) til (CFU) = Antillog af (-0, , * log (IBCanalyse/1000)) Der beregnes geosnit-værdier for alle måneder jf. nedenstående formel: Antilog af ((log analyse(1) + log analyse(2) + log analyse (n)) / n), hvor n = analyser af kimtal (efter trin 1) for de enkelte måneder Celletal Antal Gennemsnitligt celletal fra mejeri 7

8 Celletal Geosnit Antal Geometrisk celletal er beregnet pr. måned. Værdien der vises i NT er divideret med Der beregnes geosnit-værdier for alle måneder jf. nedenstående formel: Antilog af ((log analyse(1) + log analyse(2) + log analyse (n)) / n), hvor n = analyser af hhv. celletal og kimtal (efter trin 1) for de enkelte måneder 8

9 Kval. tillæg, mulig indtægt Øre/kg EKM Mulig ekstra indtjening beregnes som: (Muligt kvalitetstillæg - Opnået kvalitetstillæg) Kan anvendes som styringsnøgletal for, hvordan landmanden kan forøge sin indtjening ved at forbedre mælkekvaliteten. Mulig ekstra indtjening= muligt kvalitetstillæg - opnået kvalitetstillæg Muligt kvalitetstillæg = (Kvalitetstillæg celletal + kvalitetstillæg kimtal) * Råvareværdi hvor kvalitetstillæg beregnes jf. tabel i kvægdatabasen og her skal bedste klasse anvendes (sæt celletal, kimtal =1). Opnået kvalitetstillæg = (Kvalitetstillæg celletal + kvalitetstillæg kimtal) * Råvareværdi, hvor kvalitetstillæg beregnes jf. tabel i kvægdatabasen og ud fra driftsenhedens aktuelle kvalitetstal hhv. celle-, kimtal fra DWH. Hvor satsen for kvalitetstillæg for celletal beregnes ud fra nedenstående formler: 1. Geometrisk celletal mellem Sats% = 2,00 - ((geosnit celletal, driftsenhed / ) * 2,00) 2. Geometrisk celletal mellem : Sats% = (geosnit celletal, driftsenhed / ) * - 5,00 Råvareværdi = (Fedtværdi * Fedtpct). + (Proteinværdi * proteinpct.) - Kg afhængige omkostninger hvor Fedtpct. og proteinpct. hentes fra mælkeadministrationsbilledet i DMS. 9

10 Reproduktion Cyklisk aktivitet Nøgletal Enhed Kort forklaring Beregningsmetode Opgørelsesperiode Opgørelsesperiode er sat til 12 mdr. forskudt 60 dage bagud fra dags dato For køer, der har kælvet i perioden, medtages hændelser i opgørelsesenheden fra kælvedato og indtil 60 dage efter opgørelsesperiodeslutdato. Følgende hændelser medtages for denne periode: Insemineringer, ilægninger, drægtighedsundersøgelser, ønskes udsat og afgangskoder. Opgørelsesperiode er sat til 12 mdr. forskudt 60 dage bagud fra dags dato For kvier, der i perioden har opnået løbestartalder (=365 dage for Jersey og 425 dage for Tunge ) medtages reprohændelser i opgørelsesenheden fra fødsel og indtil 60 dage efter opgørelsesperiodeslutdato. Der medtages samme hændelser som for køer. Startins., køer Dage Angiver den dag, hvor 10 pct. af køerne i driftsenheden er insemineret efter kælvning. Startins., kvier Måneder Angiver kviernes alder i måneder, hvor 10% af kvierne i driftsenheden er insemineret. De fleste køer har normal brunstcyklus dage efter kælvning. Det vil sige, at den første brunst, der kan insemineres på, ligger dage efter kælvning. Nøgletallet Start ins., dage angiver den dag, hvor 10 pct. af køerne i driftsenheden er insemineret (10 %- fraktilen). Antagelsen er, at efter denne dag, er det rent faktisk målsætningen at få resten af køerne i besætningen insemineret! Nøgletallet Start ins., dage angiver den dag, hvor 10 pct. af kvierne i driftsenheden er insemineret (10 %- fraktilen) Antagelsen er, at efter denne alder, er det rent faktisk målsætningen at få resten af kvierne i besætningen insemineret. 10

11 Reproduktion Brunst Nøgletal Enhed Kort forklaring Beregningsmetode Opgørelsesperiode Insemineringsprocent, køer % Insemineringsprocent for køer uden udsættermarkering. Den opnåede insemineringsprocent er beregnet for de seneste 12 måneder: ((Antallet af insemineringer + ilægninger) / Antal mulige brunster)*100 Insemineringsprocent, kvier % Insemineringsprocent for kvier uden udsættermarkering. Den opnåede insemineringsprocent er beregnet for de seneste 12 måneder: ((Antallet af insemineringer + ilægninger) / Antal mulige brunster)*100 Reproduktion Befrugtningschancen Nøgletal Enhed Kort forklaring Beregningsmetode Opgørelsesperiode Drægtighedsprocent, køer % Drægtighedsprocent for køer i driftsenheden uden udsættermarkering. Andel insemineringer og ilægninger som resulterer i drægtighed (pos. drægt.undersøgelse) Den opnåede drægtighedsprocent er beregnet for de seneste 12 måneder: (Antal drægtige / Antal insemineringer)*100 Drægtighedsprocent, kvier % Drægtighedsprocent for kvier i driftsenheden uden udsættermarkering. Andel insemineringer og ilægninger som resulterer i drægtighed (pos. drægt.undersøgelse) Den opnåede drægtighedsprocent er beregnet for de seneste 12 måneder: (Antal drægtige / Antal insemineringer)*100 Drægtighedspct. 1. ins med KSS, kvier % Andel 1. insemineringer og ilægninger med kønssorteret sæd (kvie) som resulterer i drægtighed (pos. drægt.undersøgelse) hos kvier 11

12 Reproduktion Reprostatus Nøgletal Enhed Kort forklaring Beregningsmetode Opgørelsesperiode Alder v. 1. kælvning Måneder Gennemsnitlig alder ved 1. kælvning i mdr. for driftsenheden Antal hele måneder fra fødselsdato til kælvedato + (dagnummer i fødselsmåneden /antal dage i fødselsmåneden ) + (dagnummer i kælvningsmåneden /antal dage i kælvningsmåneden) Ex. Fødselsdato: Kælvedato: Alder i måneder: 20 + (5 / 28) + (28/30) = 21,1 mdr. Reproduktionseffektivitet, køer Reproduktionseffektiviteten er produktet af insemineringsprocent (antal insemineringer i forhold til antal brunster) og drægtighedsprocent (antal drægtige af inseminerede) (Insemineringsprocenten/100) * (drægtighedsprocenten/100) for køer Produktet af insemineringsprocent og drægtighedsprocent for køer. Værdi mellem 0 og 1 Reproduktionseffektivitet, kvier Reproduktionseffektiviteten er produktet af insemineringsprocent (antal insemineringer i forhold til antal brunster) og drægtighedsprocent (antal drægtige af inseminerede) (Insemineringsprocenten/100) * (drægtighedsprocenten/100) for kvier Produktet af insemineringsprocent og drægtighedsprocent for køer. Værdi mellem 0 og 1 Andel kvier ins. med KSS % Antal kvier med en KSS-ins. ved 1. eller øvr. ins. *100 / antal inseminerede kvier i alt Indikatoren viser andel af kvier indenfor de sidste 12 mdr. hvorpå der er anvendt KKS på førsteinsemineringen i forhold til det samlede antal påbegyndte kvier. 12

13 KSS-doser pr. kvie, ins. med KSS Antal Antal KSS 1. ins. på kvier + antal øvrige KSS ins. på kvier / antal kvier der har en 1. eller en øvr. ins. = KSS Indikatoren viser gns. antal KSS doser pr. kvie der er påbegyndt med KSS (hvor 1. inseminering er KKS). Dvs. total antal doser divideret med antal kvier, som er påbegyndt med KKS. Kælvninger pr. årsko Antal Antal kælvninger i alt / Antal årskøer Kælvninger pr. årsko = Antal kælvninger i alt i driftsenheden i perioden / Antal årskøer i driftsenheden i Kælvninger pr. årsko giver et stabilt tal at vurdere perioden (Periodens dyr). Dvs. pr. ko. Kælvning(er) på i besætningen uanset variation i besætningens på dato(er), hvor koen har været i driftsenheden. størrelse. Antal kælvninger i alt Antal Antal kælvninger i alt Summering over antal kælvninger i perioden for driftsenheden. Goldperiodens længde Dage Beregnet som (kælvedato - golddato) for køer For køer med indberettet golddato beregnes goldperiodens med indberettet golddato. længde ud fra følgende: Dage fra registreret goldning til registreret kælvning. Der skal kun udregnes en værdi, hvis der har været en registreret goldning og en registreret kælvning. Pct. golddatoer indberettedato % Andel af kælvninger, hvor der er indberettet gold- Pct. af kælvninger hvor der er indberettet golddato forinden. forud: Antal kælvninger med golddato * 100 / I alt antal kælvninger i driftsenheden i perioden Antal kælvninger med golddato beregnes ud fra følgende: For alle kælvninger med kælvenr. > 1 i driftsenheden i perioden tjekkes, om der for disse køer har været indberettet golddato med hændelsesdato i perioden fra kælvedato og 150 dage bagud. Bemærk, at goldindberetning medregnes uanset i hvilken besætning, at den er foretaget. For køer med indberettet golddato laves en markering: Der skal kun være en indikator, hvis der har været en registreret goldning og en registreret kælvning. Ins. pr. drægtighed, køer Antal Antal insemineringer og ilægninger før det resulterer i en drægtighed (pos. drægt.undersøgelse). 13

14 Ins. pr. drægtighed, kvier Antal Antal insemineringer og ilægninger før det resulterer i en drægtighed (pos. drægt.undersøgelse). Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som har celletal over tærskelværdi for infektion. Infektionsprocent af køer skal sammenholdes med tankcelletallet og vil give et godt indtryk af om yversundhedsproblemet drejer sig om få køer eller er et generelt problem blandt mange køer i besætningen Der er angivet en måltal der er 25% fraktilen ud fra 2012 niveau i Danmark Målet er at komme ned under 15% inficerede i Danmark Angiver andelen af inficerede køer i laktationen ved aktuel ydelseskontrol i forhold til antallet af undersøgte køer i laktationen. Inficerede køer defineres som: Køer der ved den aktuelle ydelseskontrol havde et celletal >= målsætningen (her skelnes mellem 1. og flere kalvs køer). Celletallet er målt tidligst 14 dage efter kælvning 14

15 Nyinfektion, laktation % Andelen af malkende køer som mellem to ydelseskontrolleringer er blevet nyinficeret. Nyinficerede = Køer som har ændret celletal fra under til over tærskelværdi for infektion. Nyinfektion laktation benyttes til at vurdere nysmitten i besætningen. Nyinfektion kan både være fra miljø eller smitsomme bakterier. Tallet sætter fokus på at nyinfektion skal ned for at få bedre yversundhed. Et flot mål vil være 5% Arbejdsområder ved miljøbakterier er renere køer, renere senge, mindre belægning i dybstrøelsesområder Arbejdsområder ved smitsomme bakterier er god malkning, pattedyp efter malkning, holdopdeling og goldbehandling Kurerede, laktation % Andelen af malkende køer som mellem to ydelseskontrolleringer er blevet kureret. Kurerede = Køer som har ændret celletal fra over til under tærskelværdi for infektion. Kurerede laktation fortæller om længden af infektionerne i besætningen. En kort varighed har en høj andel kurerede. Lange og kroniske infektioner giver en lav andel kurerede. Lav andel kurerede vil typisk forekomme ved smitsomme bakterier og oftest stafylokokkus aureus. Fokusområde er den gode malkning Angiver andelen af nyinficerede køer i laktationen ved seneste ydelseskontrol. Som udgangspunkt defineres følgende køer som nyinficerede: Køer der ved den forrige ydelseskontrol havde et celletal < målsætningen (her skelnes der mellem første og flere kalvs køer), og som ved den aktuelle ydelseskontrol har et celletal >= målsætningen. Celletallet ved den aktuelle kontrol er målt tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en forrige måling. Forrige celletalsmåling er tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en aktuel måling. Angiver andelen af kurerede køer i laktationen ved aktuel ydelseskontrol i forhold til antallet af inficerede køer ved forrige kontrol. Kurerede køer har celletal < målsætningen (her deles første og flere kalvs køer) og Inficerede køer defineres som: Køer der ved den forrige ydelseskontrol havde et celletal >= målsætningen (her deles første og flere kalvs køer). Celletallet ved den aktuelle kontrol er målt tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en forrige måling. Forrige celletalsmåling er tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en aktuel måling. 15

16 Sygdomslængde, laktation Perioder Det gennemsnitlige antal perioder (ydelseskontrolleringer), hvor køer har forhøjet celletal. Antal perioder der går fra en ko får et celletal over tærskelværdien indtil celletallet igen falder til under tærskelværdien. Sygdomslængden er en anden måde hvorpå andelen af kurerede udtrykkes, så de to tal fortæller om den samme sag. Sygdomslængden er en mere tydelig måde at udtrykke infektionernes længde på. Angiver sygdomslængden i måneder, hvor det antages at der måles celletal en gang om måneden. Sygdomslængden defineres som Dvs. hvis andelen af kurerede køer er 25% vil sygdomslængden være 4 måneder, idet det antages at alle inficerede køer, vil være kureret indenfor 4 måneder. Kurerede, laktation beregnes som andelen af kurerede køer i laktationen ved aktuel ydelseskontrol i forhold til antallet af inficerede køer ved forrige kontrol. Kurerede køer har celletal < målsætningen (her deles første og flere kalvs køer) og Inficerede køer defineres som: Køer der ved den forrige ydelseskontrol havde et celletal >= målsætningen (her deles første og flere kalvs køer). Celletallet ved den aktuelle kontrol er målt tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en forrige måling. Forrige celletalsmåling er tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en aktuel måling. 16

17 Kronisk inficerede, laktation % Andelen af malkende køer som er kronisk inficeret. Kronisk inficerede = Køer som ved mindst to ydelseskontrolleringer i træk har celletal over tærskelværdi for infektion. Angiver andelen af kronisk inficerede køer i laktationen ved aktuel ydelseskontrol i forhold til alle undersøgte køer. Kronisk inficerede køer har celletal >= målsætningen (her deles første og flere kalvs køer) ved både aktuel og forrige kontrol. Andelen af kronisk inficerede køer er ligesom kurerede og sygdomslængden en måde at udtrykke om de infektioner der er i besætningen er af kortere eller længere varighed. Typisk vil miljørelaterede infektioner være af kortere varighed og de smitsomme infektioner længere og give flere kronisk inficerede køer Celletallet ved den aktuelle kontrol er målt tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en forrige måling. Forrige celletalsmåling er tidligst 14 dage efter kælvning og der findes altid en aktuel måling. Inficerede nykælvere, 1. kalvs % Andelen af nykælvere som er inficeret. Inficerede nykælvere = Køer som ved første ydelseskontrol (14-60 dage) efter kælvning har celletal over tærskelværdien for infektion. En nøgleparameter som gerne skal ned under 5% i Danmark. Celletal mellem 14 og 60 dage benyttes. Celletal før 14 dage er usikre ofte pga. selvkurerende infektioner. Der bør være stor fokus på dette tal, da det er centralt for at nedbringe celletal og infektioner i besætningen. Fokusområder både rene køer og god malkning Angiver andelen af inficerede 1. kalvs køer ved første kontrol efter kælvning i forhold til antallet af undersøgte kvier. Inficerede 1. kalvs køer defineres som: 1. kalvs køer, der ved den aktuelle ydelseskontrol havde et celletal >= målsætningen. Celletal målt ved den første gyldige ydelseskontrol efter kælvning for 1. kalvs køer i driftsenheden. En kontrol er gyldig, hvis den ligger i intervallet dage efter kælvning 17

18 Inficerede nykælvere, øvrige køer % Inficerede nykælvere = Køer som ved første ydelseskontrol (14-60 dage) efter kælvning har celletal over tærskelværdien for infektion. Fortæller både noget om goldperioden og nykælverperioden. Inficerede nykælvere sammen med nyinfektion goldperiode fortæller om der er god yversundhed før goldning, i goldperioden og i nykælverperioden. Der kan der også være flere faktorer der skal rettes for at få dette tal gjort mindre Angiver andelen af inficerede køer ved første kontrol efter kælvning i forhold til antallet af undersøgte køer. Inficerede køer defineres som: Køer der ved den aktuelle ydelseskontrol havde et celletal >= målsætningen. Der regnes kun på 2. kalvs og øvrige, dvs. 1. kalvs køer er frasorteret. Aktuelt celletal er målt ved den første gyldige ydelseskontrol efter kælvning. En kontrol er gyldig, hvis den ligger i intervallet dage efter kælvning. Nyinfektion, goldperiode % Andelen af køer som er blevet nyinficeret i goldperioden eller umiddelbart efter kælvning. Inficerede = Køer som mellem sidste ydelseskontrol før goldning og første ydelseskontrol (14-60 dage) efter kælvning har ændret celletal fra under til over tærskelværdi for infektion. Angiver andelen af nyinficerede køer hen over goldperioden. Som udgangspunkt defineres køer som nyinficerede, hvis de går fra et celletal < målsætningen ved seneste ydelseskontrol inden goldning til et celletal >= målsætningen ved første gyldige ydelseskontrol efter kælvning. Dækker perioden fra sidste ydelseskontrol før goldning til første ydelseskontrol 14 til 60 dage efter kælvning. Denne periode er central i arbejdet for bedre mælkekvalitet i malkekvægsbesætninger. Lav nyinfektion er et centralt mål og kan komme ned på 10-15%. Fokusområder er selvfølgelig opstaldningsforhold specielt i nykælverområdet. Belægning ved foderbord, fodring og generel kovelfærd bør være optimale for at reducere nyinfektion. Regelmæssig malkning i AMS er også fokusområde Aktuelt celletal er målt tidligst 14 dage og senest 60 dage efter kælvning og der findes altid en forrige måling før kælvning. Forrige celletalsmåling er den seneste ydelseskontrol inden kælvning og der findes altid en aktuel måling. 18

19 Kurerede, goldperiode % Andelen af køer som er blevet kureret i goldperioden. Kurerede = Køer som mellem sidste ydelseskontrol før goldning og første ydelseskontrol (14-60 dage) efter kælvning har ændret celletal fra over til under tærskelværdi for infektion. Dækker perioden fra sidste ydelseskontrol før goldning til første ydelseskontrol 14 til 60 dage efter kælvning. Kan komme op over 80% Tallet bliver bedre ved at undersøge inficerede køer før goldning. Især ved smitsom mastitis er det vigtigt at benytte goldbehandling med antibiotika. Derudover er det selvfølgelig vigtigt at vurdere andelen af smittede før goldning. Er denne andel lav, er der sandsynligvis meget få køer i beregningen, og resultatet kan blive usikkert og med store udsving Angiver andelen af kurerede køer i goldperioden ved aktuel ydelseskontrol i forhold til antallet af inficerede køer ved forrige kontrol. Kurerede køer har celletal < målsætningen og Inficerede køer defineres som: Køer der ved den forrige ydelseskontrol havde et celletal >= målsætningen. Der regnes kun på 2. eller flerkalvskøer. Aktuelt celletal er målt tidligst 14 dage og senest 60 dage efter kælvning og der findes altid en forrige måling før kælvning. Forrige celletalsmåling er den seneste ydelseskontrol inden kælvning og der findes altid en aktuel måling. Sundhed Dødelighed Nøgletal Enhed Kort forklaring Beregningsmetode Opgørelsesperiode Pct. døde køer % Andelen af døde køer i forhold til antal årskøer for en driftsenhed. Procent døde køer er køer med omsætningskode 9 (afgang, selvdød) og 19 (aflivet). Antal omsatte * 100 / Periodens dyr. Der regnes kun på køer Pct. selvdøde køer % Andel af døde køer med omsætningskode 9 i forhold til årskøer. Antal døde * 100 / Periodens dyr. Der regnes kun på køer Pct. aflivede køer % Andel af aflivede køer med omsætningskode 19 i forhold til årskøer. Antal aflivede * 100 / Periodens dyr. Der regnes kun på køer 19

20 Dødfødte kalve % Andelen af dødfødte kalve i forhold til antal kælvninger. Dødfødt defineres som kalve med fødselstilstandskode 120 (Defekt kalv), 123 (Død inden 1 døgn) eller 125 (Dødfødt) Døde kalve dage % Risiko for at kalve dør i tidsrummet dage efter fødsel Procenten siger noget om hvor stor risiko der er for at kalve dør i dette tidsrum. Nøgletallet ønskes så lavt som muligt evt. ved sammenligning med landsgennemsnit. Kaplan-Meier. Procent dødfødte kalve = antal dødfødte kalve i perioden / antal kælvninger i perioden Som udgangspunkt for at beregne kalvedødelighed bruges overlevelseschancen (kalvedødelighed = 100% overlevelseschance). Beregningsteknisk er det nemlig lettere at regne på chancen for overlevelse end risikoen for kalvens død. Overlevelseschancen dage beregnes efter princippet, at en kalv overlever alle dage, hvis den overlever dag 0, og den derefter også overlever dag 1, osv. Sandsynligheden for overlevelse dage fås dermed ved at gange overlevelses-chancerne samme for alle dage. Overlevelseschancen for dag 0 i en besætning beregnes ved at sætte antallet af kalve, der har overlevet deres fødselsdag, i relation til alle levendefødte kalve, som er født i besætningen i de 12 måneder, tallet vedrører. Overlevelseschancen for dag 1 beregnes ved at sætte antallet af kalve som har overlevet dagen efter deres fødselsdag i relation til alle kalve som i de 12 måneder har været i besætningen på dagen efter deres fødselsdag. Og tilsvarende for andre dage. Denne metode anvendes fordi en traditionel procentberegning giver visse vanskeligheder. For hvilket antal kalve skal vi dividere med? når nogle kalve har stået i besætningen dag 0-7, mens andre måske har stået dag og andre igen dag Inden for Survival Analysis i den statistiske forskning kendes den ovenfor beskrevne metode som Kaplan-Meier-estimatoren (KME). 20

21 Døde kalve 1-30 dage Risiko for at kalve dør i tidsrummet 1-30 dage efter fødsel. Nøgletallet er opgjort for kalve, der er født 30 dage forud for perioden. Levealder køer år Opgørelse over gennemsnitlig levealder for køer, der har omsætningskode 7-slagtet, 19-aflivet og 9-død. Gns. levealder er beregnet som vægtet gennemsnit i forhold til antal dyr indenfor hver omsætningskode. Sundhed Sygdomstilfælde Nøgletal Enhed Kort forklaring Beregningsmetode Opgørelsesperiode Yverlidelser pr. årsko Antal Antal sygdomstilfælde uden genbehandling pr. årsko (indenfor yverlidelser). Nøgletallet ønskes så lavt som muligt. Yverlidelser pr. årsko Antal Antal sygdomstilfælde uden genbehandling pr. årsko (fordøjelses- og stofskiftelidelser). Nøgletallet ønskes så lavt som muligt. Klov- og lemmelidelser Antal Antal sygdomstilfælde uden genbehandling pr. pr. årsko årsko (indenfor klov- og lemmelidelser). Bemærk: Registreringer fra klovbeskærer indgår ikke. Nøgletallet ønskes så lavt som muligt. Reproduktionslidelser pr. Antal Antal sygdomstilfælde uden genbehandling pr. årsko årsko (indenfor reproduktionslidelser). Nøgletallet ønskes så lavt som muligt. Øvrige sygdomstilfælde Antal Antal øvrige sygdomstilfælde uden genbehandling pr. årsko pr. årsko. Nøgletallet ønskes så lavt som muligt. Det er muligt at se hvilke sygdomskoder, der indgår i de forskellige grupperinger her: https://www.landbrugsinfo.dk/itvaerktoejer/kvaeg/side r/sygdomskoder.aspx Indberetninger fra inseminør og klovbeskærer er frasorteret. 21

22 Sundhed Klove og lemmer Nøgletal Enhed Kort forklaring Beregningsmetode Opgørelsesperiode Andel køer med DD % Andel af beskårede køer med Digital Dermatitis (DD). Til opfølgning på driftsenhedens klovsundhed. Andel køer med nydannelser % Andel af beskårede køer med nydannelser. Til opfølgning på driftsenhedens klovsundhed. Andel køer med byld i % Andel af beskårede køer med byld i hvid linje. hvid linje Til opfølgning på driftsenhedens klovsundhed. Andel køer med sålesår, % Andel af beskårede køer med svær sålesår. svær Til opfølgning på driftsenhedens klovsundhed. Der skal være en klovbeskæring på den samme dag som der registreres sygdom. Selv om der registreres sygdom på flere klove tæller dyret kun med en gang. Kødproduktion - Slagteresultater Nøgletal Enhed Kort forklaring Beregningsmetode Opgørelsesperiode Pct. slagtede med leverbylder, tyre % Andelen af slagtede tyre med leverbylder Indikatoren angiver procentdelen af de slagtede tyre med slagtefund =leverbylder. Pct. slagtede med kr. lungebet., tyre % Andelen af slagtede tyre med kronisk lungebetændelse Antal tyre med slagtefund Kron. lungehindebetændelse+ Kron. lungebetændelse/antal slagtede tyre. Gns. slagtevægt, tyre Kg Gennemsnitlig vægt ved slagtning af tyre Gns. alder ved slagtning, tyre Mdr. Gennemsnitlig alder i måneder ved slagtning af tyre Beregnes for det enkelte dyr som: slagtedato - fødselsdato / 30,4 (gns. dage pr. måned). Beregnes kun for tyrekalve under 24 måneder. Slagteform, tyre Klassificering Slagteform efter EUROP klassificering 22

23 Slagtefedme, tyre 153 Klassificering Slagtefedme efter EUROP klassificering Slagtefarve, tyre 154 Klassificering Slagtefarve efter EUROP klassificering Levende vægt ved slagtning, tyre Kg Beregnede vægt ved slagtning for tyre. Beregnet levende vægt leverer en beregnet vægt inden dyret slagtes ud fra slagtedata parametre. Der er en selvstændig formel for henholdsvis køer, kvier og tyre Tyre [Beregnet levende vægt] = (slgvgt * 100 / ( *slgvgt *slgvgt** *form *form** *(fedme=1) *(fedme=2) *(fedme=3) *(fedme=4) *(fedme=5))) Pct. slagtede med leverbylder, køer % Andelen af slagtede køer med leverbylder Indikatoren angiver procentdelen af de slagtede køer med slagtefund =leverbylder. Pct. slagtede med kr. lungebet., køer % Andelen af slagtede køer med kronisk lungebetændelse Indikatoren angiver procentdelen af de slagtede køer med slagtefund = Kronisk lungehindebetændelse eller Kron. lungebet./ aerogene byld. Gns. slagtevægt, køer Kg Gennemsnitlig vægt ved slagtning af køer Gns. alder ved slagtning, køer År Gennemsnitlig alder i dage ved slagtning af køer Beregnes for det enkelte dyr som: slagtedato - fødselsdato / 365. Slagteform, køer Slagtefedme, køer Slagtefarve, køer Klassificering Klassificering Klassificering Slagteform efter EUROP klassificering Slagtefedme efter EUROP klassificering Slagtefarve efter EUROP klassificering 23

24 Levende vægt ved slagtning, køer Kg Vejet levende vægt af køer ved slagtning. Hvis koen ikke er vejet bruges en beregnet vægt. Beregnet levende vægt leverer en beregnet levende vægt ud fra slagtedata parametre. Der er en selvstændig formel for henholdsvis køer, kvier og tyre Køer: [Beregnet levende slagtevægt] = (slgvgt * 100 / ( *slgvgt *slgvgt** *form *form** *(fedme=1) *(fedme=2) *(fedme=3) *(fedme=4) *(fedme=5))) Pct. slagtede med leverbylder, kvier % Andelen af slagtede kvier med leverbylder Indikatoren angiver procentdelen af de slagtede kvier med slagtefund =leverbylder. Pct. slagtede med kr. lungebet., kvier % Andelen af slagtede kvier med kronisk lungebetændelse Indikatoren angiver procentdelen af de slagtede kvier med slagtefund = Kronisk lungehindebetændelse eller Kron. lungebet./ aerogene byld. Gns. slagtevægt, kvier Kg Gennemsnitlig vægt ved slagtning af kvier Gns. alder ved slagtning, kvier Mdr. Gennemsnitlig alder i dage ved slagtning af kvier Beregnes for det enkelte dyr som: slagtedato - fødselsdato / 30,4 (gns. dage pr. måned). Slagteform, kvier Klassificering Slagteform efter EUROP klassificering Slagtefedme, kvier Klassificering Slagtefedme efter EUROP klassificering Slagtefarve, kvier Klassificering Slagtefarve efter EUROP klassificering Levende vægt ved slagtning, kvier Kg Vejet levende vægt af kvier ved slagtning. Hvis kvien ikke er vejet bruges en beregnet vægt. Beregnet levende slagtevægt leverer en beregnet levende vægt ud fra slagtedata parametre. Der er en selvstændig formel for henholdsvis køer, kvier og tyre Kvier: [Beregnet levende slagtevægt] =(slgvgt * 100 / ( *slgvgt *slgvgt** *form *form** *(fedme=1) *(fedme=2) *(fedme=3) *(fedme=4) *(fedme=5))) 24

25 25

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 7 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen...

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Indhold... 1 Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 9 Mælk leveret (Kg/dag)... 11 Dagsydelse pr. malkende ko (kg

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 8 Mælk leveret (Kg/dag)... 10 Dagsydelse pr. malkende ko (kg EKM)... 12

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Nøgletalskataloget. Beskrivelse af de enkelte nøgletal i Nøgletalstjek. Oktober 2007

Nøgletalskataloget. Beskrivelse af de enkelte nøgletal i Nøgletalstjek. Oktober 2007 Nøgletalskataloget Beskrivelse af de enkelte nøgletal i Nøgletalstjek Oktober 2007 Indhold 1. Økonomi, pr. årsdyr... 3 2. DB pr. årsdyr (Bes. std.)... 5 3. Økonomi kr. pr. kg EKM produceret... 5 4. Økonomi

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret 1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede

Læs mere

Vejledning til Celletalslisten

Vejledning til Celletalslisten Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden Nye værktøjer til sundhedsstyring Tema 11 Styr på sundheden Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Nye værktøjer til sundhedsstyring Nøgletalstjek Yversundhed CTV opgørelse Klovsundhed Blokken klovsundhedsrapport

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering Indhold Funktionsbåndet i Prognose... 2 Opret prognose... 5 Arbejdsgang i udarbejdelse af prognose... 7 Fanen Generelt... 8 Fanen Prognosegrundlag, køer...

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende

Læs mere

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse: Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: - Er alle besætninger med i driftsenheden? o Hvis en besætning har været lukket og er åbnet igen, skal den tilføjes i driftsenheden på ny - Tjek

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Prognose

Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Dette hæfte er en introduktion til prognoseværktøjet. Prognoseværktøjet er beregnet til, på grundlag af registreringer på Kvægdatabasen,

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Repro-fokus køer, brugervejledning

Repro-fokus køer, brugervejledning Repro-fokus køer, brugervejledning Arbejdslisten Repro-fokus køer finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KØER Mål med arbejdslisten Repro-fokus køer Målet med

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Hvad viser registrering af afgangsårsager

Hvad viser registrering af afgangsårsager Hvad viser registrering af afgangsårsager Jørn Pedersen Dansk Kvæg Afdeling for avlsværdivurdering Indhold Registreringen (5) Hvor ofte bliver afgangsårsagerne registreret Hvilke afgangsårsager kan indberettes

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995

Læs mere

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Dansk Kvægs Kongres 2008 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Baggrund Ikke afsluttede af påbegyndte, % Påbegyndte, % Antal ins. per drægtighed

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Brugervejledning til Dyreregistrering

Brugervejledning til Dyreregistrering Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme

Læs mere

Repro-fokus kvier, brugervejledning

Repro-fokus kvier, brugervejledning Repro-fokus kvier, brugervejledning Arbejdslist Repro-fokus kvier finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KVIER Mål med arbejdslist Repro-fokus kvier Målet med

Læs mere

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet,

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Tjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget

Tjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget Tjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget - Sikre at rigtigt datagrundlag anvendes hhv. prognose,

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Kombi-Kryds - styring og muligheder Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9 Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene

Læs mere

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24 Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED

SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED PROJEKTINDHOLD AP 1: Nå-i-mål med ko- og kalvedødeligheden (Peter) AP 2: KalveKursus for

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

Bedre opstart af køer i AMS

Bedre opstart af køer i AMS Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse

Læs mere

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge

Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge Ribeegnens Dyrlæger Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED Pia Nielsen, dyrlæge Registreringer giver overblik Hvad siger lagkagen? Ingen sværhedsgrad Mild Svær I forhold til laktations-status:

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

ReproManagement sund fornuft

ReproManagement sund fornuft ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011

TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD. Kvæg kongres 2011 TOPRESULTAT MED ENKLE METODER SÆSONKÆLVNING UNDER DANSKE FORHOLD PÅ SALSBJERGGÅRD Kvæg kongres 2011 Det er her det sker.. Hele Sjælland er ikke København Mælkeproduktion på Sjælland Ca. 200 besætninger

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Heatime v Februar 2016

Heatime v Februar 2016 Heatime v4.1.1.0 Februar 2016 H-LD transponder Aktivitetsmåler Registrerer dyrets aktivitet og udpeger med stor sikkerhed dyr i brunst 24/7 Effektiv management af reproduktionen Bedste løsning til brunstovervågning

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,

Læs mere