FAST FORBINDELSE ALS-FYN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAST FORBINDELSE ALS-FYN"

Transkript

1 Til Faaborg-Midtfyn Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2014 FAST FORBINDELSE ALS-FYN HAVBUNDSUNDERSØGELSER

2 FAST FORBINDELSE ALS-FYN HAVBUNDSUNDERSØGELSER Revision 1 Dato Udarbejdet af ADEA, LWM, JDR, CHZ, Kontrolleret af RUBJ Godkendt af Beskrivelse RUBJ Afrapportering af resultater fra havbundsundersøgelser mellem Als og Fyn Ref _31_001_1_Havbundsundersøgelser_Als_Fyn.docx Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser INDHOLD 1. Indledning 1 2. Dataindsamling Geologisk kortlægning af de øverste geologiske lag Undersøgelser af vanddybde (bathymetri) Havbundsundersøgelser med sidescan sonar Magnetiske undersøgelser (MAG) 2 3. Geodæsi 2 4. Regionalgeologi 3 5. Bathymetri 4 6. Havbundsklassifikation Fundne objekter 9 7. Geologiske enheder Sammenfatning Referencer 14 BILAG Bilag 1 Leverancer

4 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser 1 1. INDLEDNING Rambøll har for Faaborg-Midtfyn Kommune foretaget en havbundsundersøgelse i to mulige tracéer for en kommende fast forbindelse mellem Als og Fyn. De to undersøgelsesområder er ca. 11 km lange og ca. 250 meter brede, gående fra Fynshav i syd til Bøjden Næs i nord, med vanddybder i området liggende mellem 0-40 meter. Data blev indsamlet langs 3 linjer med ca. 50 meters afstand i hvert undersøgelsesområde. Formålet med havbundsundersøgelserne var primært at afdække de overfladenære geologiske forhold, kortlægge vanddybder samt identificere havbundssedimenter. De lokale geologiske forhold kendes kun fra den generelle litteratur, da det er yderst sparsomt med boringer eller andre undersøgelser i området. Figur 1-1 Oversigtskort over undersøgelsesområderne. Område 1 markeret med rød streg, område 2 markeret med blå streg.

5 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser 2 2. DATAINDSAMLING Feltarbejdet er blevet udført den 31/8 og den 1/ Undersøgelserne blev foretaget fra fartøjet Lili, som ejes af BERTOLS ApS. Herunder gives en kort beskrivelse af det anvendte udstyr. 2.1 Geologisk kortlægning af de øverste geologiske lag Disse data indsamles ved højfrekvente seismiske undersøgeler, hvor der anvendes en fastmonteret Innomar SES-2000 Standard sub bottom profiler (SBP). Udstyret opererede hovedsageligt i 10 khz og 4 khz, hvor der var behov for dybere penetrering af signalet. Data blev indsamlet ved brug af Innomar SESWIN control software. 2.2 Undersøgelser af vanddybde (bathymetri) De bathymetriske data blev indsamlet med en R2Sonic 2024 multibeam echo sounder (MBES) fastmonteret på fartøjet Lili. Højden af sensoren blev bestemt ved brug af en GPS i RTK-mode. Datadækningen blev monitoreret online under indsamlingen. Til dataindsamlingen blev der anvendt NaviScan software fra EIVA. 2.3 Havbundsundersøgelser med sidescan sonar For at lave en havbundsklassifikation blev der udført undersøgelser med en sidescan sonar (SSS) af typen EdgeTech Positioneringen blev beregnet ud fra slæbeafstanden (layback)ved brug af softwaren Navipack. Data blev monitoreret under indsamlingen i programmet Triton ISIS. Der blev indsamlet både et høj- (400 khz) og et lavfrekvent signal (100 khz). Under den efterfølgende databehandling er der fremstillet billeder, som ser i henholdsvis i østlig og i vestlig retning for hvert område. 2.4 Magnetiske undersøgelser (MAG) Til brug for den geologiske tolkning blev der foretaget indsamling af magnetiske data. Til dette blev der anvendt et G-882 magnetometer. Målefrekvensen var 10 Hz, hvilket ca. giver en måling for hver 0,15 0,2 meter langs med sejllinjen, afhængigt af sejlhastigheden. Magnetometeret lå for størstedelen af surveyet i en konstant dybde på ca. 4 m under havoverfladen. Slæbeafstanden (layback) var meter bag båden. 3. GEODÆSI Referencesystemet for undersøgelserne fremgår af Tabel 3-1 Tabel 3-1 geodætiske parametre Referencesystem Horisontalt datum Projektion Vertikalt datum WGS84 UTM, zone 32 N DVR90 For at registrere positionen af fartøjet og dermed positionen af udstyret (MBES, MAG, SBP og SSS) blev der anvendt en Trimble SPS852 RTK_GNSS med korrektioner fra GPSNet. Under normale omstændigheder vil dette system levere en nøjagtighed på ca. 1-3 cm horisontalt og 2 cm vertikalt. Systemet blev anvendt i kombination med et sekundært GNSS af typen Trimble SPS552. Dette leverer en retningsnøjagtighed, som er bedre end 0,1. GPS-dataene blev optaget i softwaren NaviPac, som beregnede positionerne for instrumenterne, derblev anvendt. En "realtime" kvalitetssikring blev udført af samtlige instrumenter under indsamlingen.

6 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser 3 4. REGIONALGEOLOGI Lillebæltsområdet er skabt af flere randmoræner, hvoraf den ældste blev dannet under det gammelbaltiske isfremstød for ca år siden. Et par tusinde år senere trænger Nordøstisen frem fra øst og påvirker området. For ca år siden kommer den ungbaltiske is til området fra syd og sydøst, og en del af denne is bliver til Lillebæltgletcheren, som har en afgørende indflydelse på landskabet, og som former området til et storbakket og kuperet terræn med tilhørende dybe fjorde. Efter istiden, ca f.kr. og de næste ca år frem, stiger temperaturen, og området præges af globale, klimatiske ændringer og mere lokale geologiske forhold. Området mellem Fynshav og Bøjden Næs rummer en varieret geologi med et gammelt istidslandskab med nedskårne begravede dale samt flod- og søsedimenter fra tidligere varme perioder. Tre nærliggende kystprofiler i det østlige Sønderjylland og Det Sydfynske Øhav (Stensigmose- Gammelmark, Mommark, Ristinge) viser tilsammen en del af den senkvartære geologiske historie i dette område. Lagene i kystprofilerne fortæller med enkelte afbrydelser om den yngste Saaleis afsmeltning, overgangen til den sidste mellemistid Eem, den efterfølgende havstigning, der førte til, at lavtliggende øer blev oversvømmet og det senere fald i havniveau, der førte til aflejringen af Cyprina Ler og Tapes Sand samt gentagende gletscherfremstød og afsmeltninger i den sidste istid Weichsel. Et at disse kystprofiler, ligger ved Mommark på Als, som ligger lige syd for tracéområdet. Klinten indeholder en unik, næsten kontinuerlig sedimentær sekvens af aflejringer, som afspejler miljøændringer fra Sen Saale op gennem Eem Mellemistid ind i Weichsel perioden. De ældste aflejringer ved klinten viser overgangstiden fra den forrige istid Saale til Eem Mellemistid. Efter afsmeltningen af den yngste Saale-is forsatte den marine sedimentation i den dybeste del af Eem-tidens fjorde og mod slutningen af Mellemistiden ses et yderligere fald i havniveau. På grund af det fortsatte havspejlsfald, der nu blev styret af gletschervækst i de arktiske egne, blev fjorden lukket helt og omdannet til en sø. Aflejringen af søsedimenter fortsatte i den tidlige del af den sidste istid, Weichsel. Hvorefter de overlejres af flod- og vindaflejringer. De yngste glaciale aflejringer i området stammer fra den ungbaltiske isstrøm som var det sidste gletscherfremstød, som nåede det undersøgte område. Aflejringer fra dette fremstød udgøres af moræneaflejringer. De øverste og yngste lag i området afspejler den senglaciale og nutidige overgang fra glaciale til interglaciale forhold. Aflejringerne udgøres af enheder af sand og grus, som ligger i et bælte ikke langt fra den nutidige kystlinje.

7 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser 4 5. BATHYMETRI De bathymetriske data til bestemmelse af vanddybden er blevet behandlet med ffølgende software fra EIVA: NaviEdit Filhåndtering og editering af undersøgelses-parametre. NaviModel Visualisering af data og eksport. De vigtigste trin i behandlingen af multibeam-data er anvendelse af patch-testparametre, lydhastighedsprofiler og rensning af støj i de rå punktdata. På baggrund af de behandlede data er der blevet produceret et XYZ ASCII grid-datasæt. Data er griddet med en opløsning på 50 cm. Derudover er der produceret en georefereret Tiff og konturlinjer for de to områder. Figur 5-1 viser de bathymetriske data samt centerlinjerne for de to områder. I Figur 5-2 og Figur 5-3 er dybdeprofilet vist for de to centerlinjer. Figur 5-1 Bathymetriske data for de to områder med centerlinje

8 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser 5 Dybdeprofilet for område vest viser, at vanddybden stiger gradvist både fra Als og Fyn siden. Og at en stor del af området har en vanddybe på over 30 m. Dybdeprofilet for område øst ser anderledes ud, da der her findes markant stejlere skråninger på havbunden (ved afstand 8000 m i figuren). Det dybeste punkt i område vest (område 1) og øst (område 2) er henholdsvis ca. 38,1 m og 41,3 m. 0 Aftand (m) Dybde (m) Figur 5-2 Dybdeprofil for centerlinje igennem område vest. 0 Afstand (m) Dybde (m) Figur 5-3 Dybdeprofil for centerlinje igennem område øst.

9 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser 6 6. HAVBUNDSKLASSIFIKATION Ved at sammenholde resultaterne af side scan-undersøgelserne med "sub bottom" data er der fremstillet en havbundsklassifikation. Denne er således udarbejdet udelukkende på baggrund af geofysiske data. Dette bør derfor betragtes, som en præliminær havbundsklassifikation med "mulige" tolkninger. En endelig havbundsklassifikation bør suppleres og bekræftes med resultater af havbundsprøver. Der er lavet en havbundsklassifikation med følgende opdeling (se Figur 6-1): Finkornet materiale Grovkornet materiale Moræne område med sten Moræne med tyndt sedimentdække Havbundsstrukturerne, som kommenteres senere i denne rapport, og signalet fra side scan sonaren, indikerer tilsammen, at der sandsynligvis er tale om sandede sedimenter af grovere og finere karakter. Den generelle beskrivelse er dog anvendt, da der ikke er nogen havbundsprøver til at bekræfte sedimenttypen. Over store dele af begge områder har signalet være meget ensartet, og det er derfor tolket til at bestå af det samme materiale. Det kan dog ikke udelukkes, at der er et skifte til mere finkornet materiale med et indhold af dynd i de dybere dele af surveyområdet. Figur 6-1 Havbundsklassifikation for begge tracéer

10 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser 7 Den dominerende tolkede geologi omkring begge tracér er finkornet materiale. Områder med moræne og sten dominerer desuden mere i det østlige tracé end i det vestlige. På sub bottom dataene ses der steder hvor morænen er tolket til at ligge lige under havbunden. Disse områder er klassificeret som "moræne med tyndt sedimentdække". Klassifikationen har fokuseret på geologiske forskelle, men der er desuden også observeret ribber flere steder i undersøgelsesområdet. Disse er markeret på vedlagte tegninger (refereret i bilag 1). Herudover er der observeret en del skrabemærker på havbunden samt langstrakte ribbelignende strukturer. Begge typer af strukturer observeres generelt i områderne og er ikke blevet afgrænset. Figur 6-2, Figur 6-3, Figur 6-4 og Figur 6-5 viser eksempler på forskellige havbundstyper og strukturer fra side scan sonar dataene. Figur 6-2 eksempel på ribbestrukturer fra det vestlige område. Figur 6-3 område klassificeret som "moræne område med sten" eksemplet er fra det østlige tracé. Billedet er ca. 80 meter bredt.

11 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser 8 Figur 6-4 viser lyse områder med sten klassificeret som "moræne" og samt mørkere områder klassificeret som "sand. Eksemplet er fra det østlige tracé, bemærk desuden striberne på havbunden fra skrabemærker. Figur 6-5 eksempel på langstrakte havbundsstrukturer. Billedet er ca. 150 meter bredt.

12 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser Fundne objekter Der er blevet foretaget en gennemgang af data med henblik på at identificere større væsentlige targets (objekter) på havbunden. Der er blevet identificeret i alt 2 targets: Ukendt lineært objekt, muligvis et fiskegarn Stor sten med ca. dimensionerne; længde 3,8 m, bredde 3,3m og højde 2,1 m Figur 6-6 Illustration af targets, lineært objekt til venstre, sten til højre. Det lineære objekt er af ukendt oprindelse, men udbredelsen og udformningen kan pege på, at der er tale om et fiskegarn. Stenen er medtaget, da denne har en væsentlig større størrelse, end hvad der ellers er observeret. Begge targets er indsat på de vedlagte tegninger (se bilag 1).

13 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser GEOLOGISKE ENHEDER I de to undersøgelsesområder er der udført højfrekvente seismiske målinger til kortlægning af de geologiske lag under havbunden. Metoden fungerer kortfattet ved, at trykbølger udsendes fra måleudstyret. Disse reflekteres ved geologiske laggrænser, eksempelvis ved overgangen fra ler til sand. Herved kan de geologiske laggrænser kortlægges. Det højfrekvente måleudstyr, der er benyttet i nærværende kortlægning, kan normalt kortlægge større laggrænser imellem havbunden og toppen af moræneaflejringer. Moræneaflejringer har typisk en hårdhed, der umuliggør, at trykbølgens energi kan passere disse. Flere parametre påvirker, hvor dybt de geologiske lag kan kortlægges. Målingerne påvirkes blandt andet, såfremt de geologiske lag består af sedimenter, rige på organisk materiale - med et højt gasindhold, hvilket betegnes som akustisk sløring/acoustic blanking. Dette kan umuliggøre en kortlægning af de underliggende geologiske lag. Der er i nærværende undersøgelse lagt vægt på kortlægning af dybden til toppen af formodede glaciale aflejringer/moræne aflejringer. De overliggende sedimenter (post glaciale) vil typisk bestå af geoteknisk bløde aflejringer. 2 geofysiske horisonter/laggrænser er tolket: - Top glaciale aflejringer/moræne - Top akustisk sløring De tolkede geologiske/geofysiske laggrænser er præsenteret på vedlagte tegninger langs de 2 tracélinjer (tegningerne er refereret på bilag 1). Herunder gives en kort gennemgang af data og tolkninger. For begge områder tolkes toppen af de glaciale aflejringer til at udgøre eller ligge umiddelbart under havbunden (0-3 m) nær land. I de midterste sektioner af begge områder, samt i 2 områder i den nordlige del af det østlige undersøgelsesområde, observeres større sedimentmængder af formodet postglacial oprindelse. I de centrale dele af de 2 undersøgelsesområder er der indikationer på, at toppen af de glaciale aflejringer ligger dybt (>12 m). Tolkningen vanskeliggøres i disse områder af akustisk sløring, der umuliggør tolkningen af top glaciale aflejringer (se Figur 7-1). Den akustiske sløring opstår formentlig her som følge af post glaciale organisk-rige sedimenter, der indeholder gas. Dette fænomen observeres til tider i indre danske farvande, bl.a. i Limfjorden og Århus Bugt, ligesom det også er beskrevet i Østersøen (1). Det er estimeret, at ca. 70 % af det vestlige undersøgelsesområde og ca. 55 % af det østlige undersøgelsesområde er påvirket af akustisk sløring. Det er dermed i disse områder ikke muligt at afgøre tykkelsen af de postglaciale aflejringer. I den nordlige del af det østlige undersøgelsesområde er toppen af de glaciale aflejringer tolket til at nå havbunden og fremstår som toppen af denne. Imellem toppene observeres post glaciale aflejringer.

14 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser 11 Figur 7-1 Udsnit af den centrale del af den østlige tracélinje. Tydelige seismiske refleksioner, der repræsenterer geologiske lagflader, ses i den venstre halvdel af profilet. I højre side af profilet, under den blå streg, er det ikke muligt at observere seismiske refleksioner som følge af akustisk sløring. Grøn: Havbund; Rød: Top formodede glaciale aflejringer; Blå: Top af akustisk sløring. Profilet er præsenteret fra sydvest mod nordøst. Dybdeskala er angivet i sekunder(twt), 0,001 sekund svarer til ca. 0,8 meter. Figur 7-2 Udsnit af den nordlige del af den østlige tracélinje. Toppen af glaciale aflejringer (rød steg) fremstår som toppe på havbunden. Syd og nord for disse er der aflejret post glaciale sedimenter. Grøn: Havbund; Rød: Top formodede glaciale aflejringer; Blå: Top af akustisk sløring. Profilet er præsenteret fra sydvest mod nordøst. Dybdeskala er angivet i sekunder(twt), 0,001 sekund svarer til ca. 0,8 meter. På baggrund af den akustiske sløring i området har Rambøll indhentet yderligere seismiske data i områderne omkring de 2 undersøgelsesområder for herved at tilføre yderligere viden om dybden til moræneaflejringer. Data er venligst udlånt af Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. De indhentede seismiske data er udført af Institut for Geoscience på Aarhus Universitet i 1998 med en såkaldt airgun. Dette er en meget kraftigere type af seismisk udstyr end det, der i nærværende undersøgelse er brugt. Udstyret udnytter en lavere frekvens og bruges oftest til kortlægning af geologiske lag i dybder mellem 200 m og 3-4 km. Udstyret er oftest benyttet i olie- og gasindustrien. Som følge af den lavere frekvens er opløseligheden og dermed detaljegraden ikke sammenlignelig med de seismiske data indsamlet i nærværende undersøgelse.

15 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser 12 På trods af den mindre detaljegrad, har det været muligt at tolke toppen af formodede moræneaflejringer. Tolkningerne er dog behæftet med stor usikkerhed som følge af den seismiske datakvalitet/detaljegrad. Figur 7-3 illustrerer, hvorledes dybden til den formodede top af moræneaflejringer er tolket på de seismiske data indsamlet i 1998 af Aarhus Universitet. De røde smalle streger er de to tracélinjer. De grå smalle streger er de seismiske undersøgelseslinjer indsamlet i 1998, og de farvede områder angiver dybden i meter under havbunden til toppen af de formodede moræneaflejringer jf. farveskala i højre side af figuren. Som det illustreres, forventes der at forekomme tykke post glaciale aflejringer (blå farver) i de centrale dele af området. Figur 7-3 Oversigtskort over dybden til den formodede top af moræneaflejringer. Se tekst for yderligere forklaring.

16 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser SAMMENFATNING Der er blevet indsamlet bathymetriske multibeam-data, højfrekvent seismik, magnetiske data samt sidescan sonar data i 2 tracéer for en mulig Als-Fyn forbindelse. De bathymetriske opmålinger viser, at der en maksimal vanddybde på ca. 38,1 m og 41,3 m i henholdsvis det vestlige og østlige område. Der er lavet en indledende havbundsklassifikation, der sammen med de seismiske data har kortlagt, hvor morænen når helt op til, eller ligger lige under havbunden. Der er ikke under disse undersøgelser observeret vrag eller andre objekter af arkæologisk interesse. De magnetiske undersøgelser har hovedsageligt været forsøgt anvendt sammen med den seismiske kortlægning til at opnå information om placeringen af moræneaflejringerne. Grundet gas i sedimenterne i store dele af området har det ikke været muligt at kortlægge bunden af de bløde sedimenter over det hele. Ud fra dybere seismik lavet af Aarhus Universitet ser det dog ud som om tykkelsen af de post-glaciale aflejringer kan være op til meter i midten af undersøgelsesområdet. De udførte geofysiske undersøgelser bekræfter de forudsætninger, der er gjort for screeningsrapporten udarbejdet af Cowi (2). Disse forudsætninger omfatter de stejle skråninger på havbunden, samt at havbunden på størstedelen af strækningen består af blødbund. Med de nye undersøgelser kan disse områder afgrænses i de områder på strækningen der ikke er påvirket af gas i sedimenterne. Det vides ikke, hvilke antagelser der er taget i screeningsrapporten vedr. valg af funderingsmetode, og det er derfor ikke muligt at kommenterer på anlægsoverslaget. For at få en supplerende viden om jordbundsforholdene vil det være nødvendigt at udføre et antal boringer og/eller geofysik med kraftigere udstyr (Sparker eller boomer-seismik). Disse undersøgelser kan give en indikation af dybden til funderingsegnede lag, hvilket er nødvendigt for at kunne vurdere mulige funderingsformer. Derudover anbefales det at udtage havbundsprøver til verificering af havbundsklassifikation.

17 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser REFERENCER (1) Jørgensen, Bo Barker, Fossing Henrik, (2011) Baltic Gas Final scientific report. Baltic gas (2) COWI, (2011) Analyse af den økonomiske og trafikale betydning af en fast forbindelse mellem Fyn og Als.

18 Fast forbindelse Als-Fyn. Havbundsundersøgelser 15 BILAG 1 LEVERANCER Herunder er oplistet data samt tegninger der leveres med denne rapport. Geofysisk data MBES: FynAls_East_MBE_1m_contour_UTM32_DVR90.DWG FynAls_West_MBE_1m_contour_UTM32_DVR90.DWG FynAls_East_MBE_50cm_interpolated_UTM32_DVR90.tif FynAls_West_MBE_50cm_interpolated_UTM32_DVR90.tif FynAls_West_MBE_50cm_interpolated2_UTM32_DVR90.xyz FynAls_East_MBE_50cm_interpolated2_UTM32_DVR90.xyz SSS: Havbundsklassifikation_Øst.shp Havbundsklassifikation_Vest.shp Ribber.shp Targets.shp Als_Fyn_Område-1-Vest_SSS-Højfrekvent_Retning-Oest.tif Als_Fyn_Område-1-Vest_SSS-Højfrekvent_Retning-Vest.tif Als_Fyn_Område-2-Oest_SSS-Højfrekvent_Retning-Oest.tif Als_Fyn_Område-2-Oest_SSS-Højfrekvent_Retning-Vest.tif SSS processerede.xtf filer inklusiv.idx cache filer, høj og lav frekvens (9 filer) MAG: FynAls_Mag-Data.XYZ FynAls_MAG-lokalfelt.tif Tegninger Øst_Bilag-001_v0.pdf Øst_Bilag-002_v0.pdf Øst_Bilag-003_v0.pdf Øst_Bilag-004_v0.pdf Øst_Bilag-005_v0.pdf Øst_Bilag-006_v0.pdf Øst_Bilag-007_v0.pdf Øst_Bilag-008_v0.pdf Øst_Bilag-009_v0.pdf Vest_Bilag-001_v0.pdf Vest_Bilag-002_v0.pdf Vest_Bilag-003_v0.pdf Vest_Bilag-004_v0.pdf Vest_Bilag-005_v0.pdf Vest_Bilag-006_v0.pdf Vest_Bilag-007_v0.pdf Vest_Bilag-008_v0.pdf

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark

DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Kulturhistorisk vurdering af geofysiske data vedr. Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Af Kasper Sparvath Museumsinspektør ved Strandingsmuseum St. George De Kulturhistoriske

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015

Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 1.1 Hovedopgaven... 3 2. Kortlægningsprojekt 2015 Nordsøen og Skagerrak... 3 3. Områder... 4 4. Opgaven...

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde

Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ j.nr. 2544. Morten Johansen & Mikkel H. Thomsen Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ 2544 KUAS

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Mini-SkyTEM -et nyt instrument Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Råstofkortlægningsprojekt 2015 Indre danske farvande... 3 3. Områder...

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Thyborøn Kanal - Undersøgelse vedr. uddybning af Thyborøn Kanal, 2011

Thyborøn Kanal - Undersøgelse vedr. uddybning af Thyborøn Kanal, 2011 Thyborøn Kanal - Undersøgelse vedr. uddybning af Thyborøn Kanal, 2011 Bilag 2a Rapporten er i dette bilag gengivet i uddrag. For at se hele rapporten henvises til Thyborøn Kanal Undersøgelser vedr. uddybning

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes)

Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes) Geotermi i Farum Information om seismiske undersøgelser Forventet tidsrum: 1. maj 30. juli 2013 (ret til ændringer forbeholdes) Farum Fjernvarme fik i 2012 koncession l undersøgelse og indvinding af geotermisk

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter Med baggrund i øget efterspørgsel efter en geofysisk metode, optimeret til detaljeret kortlægning

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Akustisk kortlægning af havbundssedimenterne i Bylot Sund, Thule

Akustisk kortlægning af havbundssedimenterne i Bylot Sund, Thule DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2003 / 103 Akustisk kortlægning af havbundssedimenterne i Bylot Sund, Thule Thule 2003 - Undersøgelse af radioaktiv forurening Udført for Forskningscenter

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 23

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 23 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 23 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Geofysisk Survey Rapport nr. 1, 2000-07-31 Udarbejdet for SEAS Udarbejdet af Lars Hansson Att.: Ole Bech Pedersen

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Rapport over marinarkæologisk arbejde vedr. vindmølleparken Horns Rev 2 i forbindelse med VVM redegørelse. NMU j.nr. 2493.

Rapport over marinarkæologisk arbejde vedr. vindmølleparken Horns Rev 2 i forbindelse med VVM redegørelse. NMU j.nr. 2493. Rapport over marinarkæologisk arbejde vedr. vindmølleparken Horns Rev i forbindelse med VVM redegørelse. NMU j.nr. 9. Jørgen Dencker Rapport over marinarkæologisk arbejde vedr. vindmølleparken Horns Rev

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Kortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007

Kortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007 DONG Energy Kortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007 Foto: Mikkel Schmedes, troldhummer Rekvirent Rådgiver DONG Energy Orbicon A/S Miljø- og Myndighedsafdelingen Ringstedvej 20 Teglholmen,

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber

Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i Begreber 1 Columbus tog fejl! - jorden er flad når vi tegner i MicroStation!!! Geodætiske begreber definition af jorden Jordens overflade Jordens

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN. Kr. Hyllinge, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 1-2011 SAND, GRUS, STEN Kr. Hyllinge, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon. Rekvirent Faxe Kommune Att. Rådgiver Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.dk Sag 3691200053-03 Projektleder SGSC Kvalitetssikring SGSC Revisionsnr. 1.0 Godkendt

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439

Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439 Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn NMU j.nr. 2439 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af Hjarnø Bådehavn. NMU j.nr.

Læs mere

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Til ENERGISTYRELSEN Dokumenttype RAPPORT Dato NOVEMBER 2012 VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Revision 1 Dato 03-12-2012 Udarbejdet af JOM/JEES/RMH/CHZ Kontrolleret af MCAS Godkendt

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til efterforskning efter råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen

Ansøgning om tilladelse til efterforskning efter råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen Udkast af 21. oktober 2009 Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer I medfør

Læs mere

Detaljeret bearbejdning af kortlægningsresultater og ressourceopgørelse fra Kriegers Flak med speciel fokus på tolkning af Energinet DK data fra 2012

Detaljeret bearbejdning af kortlægningsresultater og ressourceopgørelse fra Kriegers Flak med speciel fokus på tolkning af Energinet DK data fra 2012 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 3 / 78 Detaljeret bearbejdning af kortlægningsresultater og ressourceopgørelse fra Kriegers Flak med

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune Strandens navn Sønderborg Badestrand Adresse Sønderborg Lystbådehavn, (oplyses ved opkald til 112) Stationsnummer Stations-ID D302 DKBW1078

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester LCG-2 Introduktion til GPS 1. Observationsteknikker og GPS-koncepter 2. Absolut positionering baseret på

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel. Ældre Yoldialer...8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...9 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer...

4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel. Ældre Yoldialer...8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...9 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer... 1. Indledning. 3 2. Undersøgelserne 4 3. Topografi 6 4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel. Ældre Yoldialer....8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...9 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer...10 5. Dataindsamling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

24.03.2003 BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN. Underskrift. Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich. Indhold 24.03.

24.03.2003 BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN. Underskrift. Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich. Indhold 24.03. Ballast- og jordprøvetagning i sporkassen BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN Dato Underskrift Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich Indhold 24.03.2003 Berit Carlson Samlet 24.03.2003 Johan

Læs mere

Banebranchen Konference 2014

Banebranchen Konference 2014 Banebranchen Konference 2014 Tema: Lillebæltsbroen Room 5 Ved Niels Mortensen, nmgeo, & Søren Boysen, Banedanmark Søren Boysen: Forstærkning af Lillebæltsbroens fundering Niels Mortensen: Plastisk ler

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel Ældre Yoldialer...8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...8 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer...

4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel Ældre Yoldialer...8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...8 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer... 1. Indledning. 3 2. Undersøgelserne 4 3. Topografi 6 4. Geologi. 7 4.1.1 Weichsel Ældre Yoldialer....8 4.1.2 Senglacialt Yngre Yoldialer...8 4.1.3 De postglaciale holocæne aflejringer...10 5. Seismik 12

Læs mere

Badevandsprofil Klinten

Badevandsprofil Klinten Badevandsprofil Klinten Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden af et stendige. Øst for det

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD JUNI 2006 Sag 24.0683.01 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Østerlunden 21, Saksild Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder Kommune Rådhusgade

Læs mere

Kontinentalsokkelprojektet

Kontinentalsokkelprojektet Kontinentalsokkelprojektet Pressemøde om kontinentalsokkelprojektet i Videnskabsministeriet fredag den 1. oktober 2004 Udleveret materiale: Kopi af PowerPoint præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen

Læs mere

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde 20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere