Identifikation af arter og naturtyper i 2020 biodiversitets målene.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Identifikation af arter og naturtyper i 2020 biodiversitets målene."

Transkript

1 U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N N A T U R A L H I S T O R Y M U S E U M O F D E N M A R K C E N T E R F O R M A C R O E C O L O G Y, E V O L U T I O N A N D C L I M A T E Identifikation af arter og naturtyper i 2020 biodiversitets målene. Med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer. Erik Buchwald & Jacob Heilmann-Clausen (Title) September 2016

2 Titel Identifikation af arter og naturtyper i 2020 biodiversitets målene. Med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer. Kontekst Rapporten er udarbejdet som led i Erhvervs-PhD-projektet: "Analyse og prioritering af fremtidig indsats for biodiversitet - med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer". Projektet løber og har til formål at undersøge og analysere, hvor og hvordan man i Danmark kan gøre en effektiv indsats for at hindre tab af biodiversitet særligt på de ca kvadratkilometer af Danmark, som forvaltes af Naturstyrelsen. Forfattere Erik Buchwald, Erhvervs-phd studerende Jacob Heilmann-Clausen, Lektor, vejleder Dato 20. september 2016 Sted Center for Makoøkologi, Evolution og Klima Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Universitetsparken 15, bygning København Ø. Layout Lotte Nymark Busch Jensen, Erik Buchwald Forsidefoto Engperlemorsommerfugl på blåhat, taffeland, leverurt og kystklint på Romsø (alle fotos: Erik Buchwald) Sideantal 30 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 Opgave afgrænsning... 4 FN- OG EU MÅL RELEVANTE FOR IDENTIFIKATION AF ARTER OG NATURTYPER... 5 Natura fugle, arter og naturtyper... 5 Truede arter... 6 Invasive arter... 7 Mål, som ikke bidrager til identifikation af arter og naturtyper... 7 Proces... 7 ARTER OG NATURTYPER, SOM KAN PÅVIRKE OPFYLDELSEN AF EU'S 2020 BIODIVERSITETS MÅL, OG SOM KAN FORVALTES PÅ NST AREALER... 8 ARTER PÅ HABITATDIREKTIVET... 8 Konklusion vedr. arter fra habitatdirektivet NATURTYPER PÅ HABITATDIREKTIVET FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIVETS ARTER Konklusion vedr. arter fra fuglebeskyttelsesdirektivet TRUEDE ARTER, SOM KAN INFLUERE PÅ OPFYLDELSEN AF FN'S 2020 BIODIVERSITETS MÅL, OG SOM KAN FORVALTES PÅ NST AREALER GLOBALT TRUEDE ARTER NATIONALT TRUEDE RØDLISTEARTER Tilbagegang eller ej EU arter Marine arter, sø og å Konklusion vedr. nationalt truede arter BILAG

4 Indledning Denne rapport er udarbejdet som led i Erhvervs-PhD-projektet: "Analyse og prioritering af fremtidig indsats for biodiversitet - med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer". Projektet løber og har til formål at undersøge og analysere, hvor og hvordan man i Danmark kan gøre en effektiv indsats for at hindre tab af biodiversitet særligt på de ca kvadratkilometer af Danmark, som forvaltes af Naturstyrelsen (NST). Politisk har de fleste af verdens lande, herunder Danmark, ved aftaler under Biodiversitets- Konventionen forpligtet sig til at standse tilbagegangen i biodiversitet. Der er i den forbindelse opstillet specificerede mål for år 2020 både på EU-niveau og globalt i FN-regi. Målene omhandler bl.a. indsats for truede arter, så deres udryddelse forebygges. Truede arter listes i den såkaldte rødliste fordelt på tre kategorier CR (kritisk truet), EN (moderat truet) og VU (sårbar), afhængigt af hvor truet arten vurderes at være. Desuden er kategorien RE (regionalt uddød) relevant, i det omfang sådanne arter dukker op igen. Projektet vil især for Naturstyrelsens arealer analysere og prioritere de truede arter og deres konkrete levesteder i forhold til viden om arternes økologiske behov, udbredelse og klimakrav, relation til driftsformer, samt hidtidige udvikling. Fokus er på arter, som ser ud til at være af særlig betydning for, at Danmark kan nå det politisk vedtagne 2020-mål om at standse tabet i biodiversitet. Nærværende rapport identificerer som en del af processen, hvilke arter og naturtyper, som er af betydning for, at Danmark kan nå 2020-målene. Det sker populært sagt ved at regne baglæns fra målene - i det omfang det kan lade sig gøre. Hvordan der skal prioriteres mellem disse arter og tilknyttede naturtyper for at nå 2020-målene vil være et væsentligt emne i resten af PhD-projektet. Opgave afgrænsning Arter omfattes, som er truede globalt, nationalt eller på Natura 2000 direktivernes bilag (ynglefugle bilag 1; habitat bilag 2, 4 og 5). Erhvervs-PhD-projektet og dermed denne opgave ser dog kun på de mere eller mindre terrestriske arter og naturtyper. Dvs. fuldt akvatiske arter i hav, sø og å er udeladt. Akvatiske arter, som tidvis er på land (amfibiske arter) medtages, såfremt en eller flere arter i familien er medtaget på habitatdirektivets bilag. Derfor er fx fisk, hvaler, slørvinger og døgnfluer ikke behandlet, mens bl.a. sæler, frøer, salamandre, vandkalve og guldsmede behandles. 4

5 FN- og EU mål relevante for identifikation af arter og naturtyper Danmark har politisk forpligtet sig til at arbejde for at standse tilbagegangen i biodiversitet inden 2020, dels i FN regi, dels i EU regi. I FN regi drejer det sig mere konkret om COP 10 vedtagelsen af 20 Aichi mål i Nagoya i I EU regi gælder det biodiversitetsstrategien fra 2011 indeholdende 6 specificerede mål, som skal sikre at EU-landene lever op til det overordnede globale mål og til de 20 Aichi mål. Mange af målene er overordnede, generelle eller fokuserede på andre emner, så de ikke direkte kan relateres til konkrete arter eller naturtyper. Det vurderes at gælde de mål, som listes sidst i dette afsnit. Nedenfor tages derfor udgangspunkt i de mål, som er mere konkrete i relation til arter og naturtyper. Natura fugle, arter og naturtyper I EU regi gælder det biodiversitetsstrategiens mål nr. 1 og 3, som handler om inden 2020 at forbedre status for Natura 2000 naturtyper, arter og fugle jf. følgende tabel (jf EU's impact assessment til strategien, dokument SEC(2011) 540 final af 3/5 2011): Delmål for gunstig status Basis Mål 2020 Stigning, afrundet ( ) Natura 2000 naturtyper 17% 33% 100% Natura 2000 arter 17% 25% 50% Fuglearter 52% 80% 50% For Natura 2000 naturtyperne er målet således, at der i 2020 skal være 100% flere typer med god eller forbedret status sammenlignet med vurderingen i Det betyder at: Tallet skal stige fra 17% til 33% for Natura 2000 naturtyperne. Det svarer ifølge EU til 100% forbedring efter afrunding. 5

6 For Natura 2000 arter og fugle, er målet, at der i 2020 skal være 50% flere med god eller forbedret status sammenlignet med de forrige vurderinger (i 2004 for fugle henholdsvis 2007 for andre arter). Det betyder at: Tallet skal stige fra 17% til 25% for Natura 2000 arter, og Stige fra 52% til 80% for fugle. Begge ændringer svarer ifølge EU til 50% forbedring efter afrunding. Alle tallene er opgjort i de biogeografiske regioner, og ikke pr land. Det medfører, at tallene ikke direkte kan oversættes til nationalt niveau, men i praksis vil være forventet minimum for hvert enkelt land, idet alle, eller i hvert fald flertallet af lande, er nødt til at opnå positiv status for at EU samlet kan få det på regionsniveau. EU's mål 3, om at der bl.a. skal laves driftsplaner for offentlige skove inden 2020, som skal bidrage til at forbedre status for arter og naturtyper omfattet af mål nr 1, understøtter, at det er arter og naturtyper fra habitat- og fugledirektiverne, målopfyldelsen skal vurderes på. Truede arter I FN regi går Aichi mål nr. 12 ud på at undgå uddøen af truede arter (dvs rødliste kategorierne CR kritisk truet, EN moderat truet og VU sårbar) inden 2020, og at forbedre arternes status: "By 2020, the extinction of known threatened species has been prevented and their conservation status, particularly of those most in decline, has been improved and sustained". Mål nr. 12 har nogle valgfri forslag til milepæle (teknisk baggrundsdokument COP/10/INF/12/Rev.1): Inden 2012 vurdere og opdatere information om globalt truede arters forekomst i landet, samt aktivt forebygge deres kortsigtede uddøen. Inden 2014 gennemføre en national rødliste vurdering. Inden 2016 udarbejde en strategi til forebyggelse af uddøen af alle nationalt truede arter. Det er således arter, som er truede på enten globalt eller nationalt niveau, der er i fokus for mål nr. 12, samt genopdukkede regionalt uddøde arter, kategori RE. 6

7 Invasive arter EU mål nr 5 og FN mål nr 9 går ud på at få identificeret og forvaltet invasive fremmede arter inden Invasive fremmede arter er dermed i fokus både i EU- og FN-regi. EU har efterfølgende vedtaget en liste med invasive arter på EU-niveau. En foreløbig dansk "sortliste" arbejdes der på at gøre endelig, mens en liste over arter opfattet invasive i forhold til Natura 2000 naturtyper har foreligget i en årrække. Invasive arter behandles ikke yderligere i nærværende rapport, idet der henvises til de nævnte officielle lister ( Mål, som ikke bidrager til identifikation af arter og naturtyper Følgende EU og FN mål er ikke specifikke med hensyn til konkrete arter eller naturtyper, idet de er mere overordnede: EU mål nr 2 (økosystem genopretning og ydelser), 4 (fiskeri) og 6 (global indsats og handel). FN mål nr 1 (formidling), nr 2 (plan og processer), nr 3 (tilskud), nr 4 (bæredygtig produktion og forbrug), nr 5 (standse fald i naturareal), nr 6 (undgå overfiskeri), nr 7 (bæredygtig skovforvaltning), nr 8 (forurening), nr 10 (koralrev og klimaforandringer), nr 11 (17% af landarealet naturbeskyttet), nr 13 (kulturplante genetik), nr 14 (økosystemydelser), nr 15 (kulstoflagre og klimatilpasning), nr 16 (access and benefit sharing), nr 17 (national biodiversitets strategi), nr 18 (inddragelse af indfødte folk), nr 19 (videnopbygning og -deling), samt nr 20 (finansiering). Som følge af opgaveafgrænsningen er marine arter, herunder fisk, udeladt. Hvis marine arter havde været med, kunne EU mål 4 og FN mål 6 om fiskeri have været analyseret nærmere for om der eventuelt kunne identificeres relevante arter. Proces Udfra ovenstående mål, udredes i de følgende kapitler hvilke arter og naturtyper, der omfattes af henholdsvis EU og FN mål, og potentielt kan forekomme på NST arealer, samt hvilke af arterne og typerne, der ser ud til at kunne få størst indflydelse på målopfyldelsen i 2020 (ved populært sagt at regne baglæns fra målene). 7

8 Arter og naturtyper, som kan påvirke opfyldelsen af EU's 2020 biodiversitets mål, og som kan forvaltes på NST arealer I ovenstående kapitel fremgik det, at EU biodiversitetsstrategiens mål nr. 1, som handler om inden 2020 at forbedre status for Natura 2000 naturtyper, arter og fugle, er det afgørende mål i relation til identifikation af arter og naturtyper. Det drejer sig om arter på habitatdirektivets bilag (nr 2, 4 og 5) og om fugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet, dvs alle vilde fuglearter. ARTER PÅ HABITATDIREKTIVET For at give et indtryk af, hvor Danmark ligger i forhold til EU, kan følgende tal med visse forbehold sammenlignes. De danske tal baseres på de 130 regionale artsvurderinger for 83 arter, som blev rapporteret til EU i 2013 (tabel 1), link: orts xml&conv=354&source=remote Tabel 1 EU 2007 snit Danmark 2007 Danmark 2013 EU 2020 mål Natura 2000 arter % % % % Gunstig Forbedringer Ikke opgjort Ikke opgjort Ikke opgjort 5 Moderat ugunstig Ikke opgjort Stærkt ugunstig Ikke opgjort Ukendt (+24 mangler) 31 Ikke opgjort I alt procent Der er (ekskl. den genudsatte bæver) 82 arter fra habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som findes i Danmark ifølge 2013 rapporteringen til EU, og som dermed kan spille ind på opfyldelsen af EU's 2020 mål nummer 1. En række arter er rapporteret fra mere end en af Danmarks to biogeografiske regioner, så det samlede antal vurderinger er 130. Af de 82 arter er 63 mere eller mindre terrestriske arter (inkl. vandhulsarter og sæler), hvor indsats kan være relevant, hvis de findes på NST arealer. De 63 arter listes artsgruppevis i rapportens bilag 8

9 1, 2, 3 og 4 med angivelse af om de har haft rapporteret ugunstig status i 2007 eller 2013, samt om de vurderes at forekomme på Naturstyrelsens arealer. De øvrige er 19 fuldt akvatiske arter, som ikke omfattes af nærværende studie, jf. opgaveafgrænsningen. Det gælder 5 fuldt marine arter og 14 limniske arter (bilag 5). De arter, som umiddelbart influerer på EU's 2020 mål ved (jf data i bilag 1 til 4) at have haft rapporteret ugunstig status i en eller begge regioner af Danmark i enten 2007 eller 2013, og som med større eller mindre sikkerhed findes på Naturstyrelsens arealer er uddraget og sammenstillet i henholdsvis tabel 2 og 3. Tabel 2. Arter på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som vides at findes på Naturstyrelsens arealer, og som har været rapporteret ugunstige til EU i mindst en region i enten 2007 eller I alt 29 arter. De fleste af arterne er sjældne og med få eller meget få forekomststeder, men nogle af arterne er mere udbredte. Arter på bilag 2 er også ofte på bilag 4 (ikke vist). Kode Navn Videnskabeligt navn Biotop Bilag 1042 Stor kærguldsmed Leucorrhinia pectoralis vandhul Grøn kølleguldsmed Ophiogomphus cecilia vandløb Grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis vandhul Sortplettet blåfugl Maculinea arion græsland Hedepletvinge Euphydryas aurinia græsland Bred vandkalv Dytiscus latissimus vandhul Lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus vandhul Eremit Osmoderma eremita skov Stor vandsalamander Triturus cristatus vandhul Klokkefrø Bombina bombina vandhul Løgfrø Pelobates fuscus vandhul Grønbroget tudse Bufo viridis = Bufotes variabilis vandhul Strandtudse Bufo calamita = Epidalea calamita vandhul Løvfrø Hyla arborea vandhul Grøn frø Rana esculenta = Pelophylax esculentus vandhul Latterfrø Rana ridibunda = Pelophylax ridibundus vandhul Spidssnudet frø Rana arvalis vandhul Markfirben Lacerta agilis græsland 4 9

10 1308 Bredøret flagermus Barbastella barbastellus skov Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus skov Bechsteins flagermus Myotis bechsteinii skov Hasselmus Muscardinus avellanarius skov Odder Lutra lutra vand Rensdyrlav Cladonia spp. (subgenus Cladina) græsland Grøn buxbaumia Buxbaumia viridis skov Tørvemos (alle arter) Sphagnum spp. mose Vandranke Luronium natans vand Fruesko Cypripedium calceolus kalkbund Mygblomst Liparis loeselii græsland 2 Det fremgår af kolonnen Biotop, at 13 af de 29 arter hører til vandhuller, 6 arter hører til skov, 5 arter hører til græsland, og de sidste fem arter til mose, vand eller kalkbund. En lignende overvægt af vådområder fremgår af tabel 3, hvilket viser at forvaltning af vandhuller og andre vådområder kan være af særlig betydning. Dette mønster forstærkes, hvis man går et spadestik dybere og ser på om status er stærkt eller moderat ugunstig (ikke vist her). En nærmere granskning af tilgængelige kilder vil sikkert vise, at også flere af arterne i tabel 3 findes på Naturstyrelsens arealer (målrettet eftersøgning i felten indgår ikke i projektet). Tabel 3. Arter på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som måske findes på Naturstyrelsens arealer, og som har været rapporteret ugunstige til EU i mindst en region i 2007 eller I alt 6 arter. Kode Navn Videnskabeligt navn Biotop 1013 Kildevældsvindelsnegl Vertigo geyeri Kilder 1014 Skæv vindelsnegl Vertigo angustior græsland 1343 Birkemus Sicista betulina græsland 1364 Gråsæl Halichoerus grypus Kyst 1393 Blank seglmos= Fedtet Krogmos Drepanocladus vernicosus=hamatocaulis v. Kilder 1528 Gul stenbræk Saxifraga hirculus Kilder Konklusion vedr. arter fra habitatdirektivet Arterne på habitatdirektivets bilag 2, 4 og 5 analyseres nøjere for at se, hvor de findes på Naturstyrelsens arealer, og om drift og pleje af arealerne er passende eller kan forbedres for disse arter. Særlig fokus vil være på arterne i tabel 2 og 3. 10

11 For en række af arterne er der allerede gjort en stor og målrettet indsats, men der er sandsynligvis også en række lokaliteter, hvor der kunne gøres en ekstra indsats for arterne. Det gælder nok især for de arter, som ikke er på direktivets bilag 2, og derfor ikke har fået udpeget habitatområder eller fået lavet Natura 2000 planer. NATURTYPER PÅ HABITATDIREKTIVET De naturtyper, som omfattes af EU-målet for 2020 findes på habitatdirektivets bilag 1 og er dermed omfattet af Natura 2000 planer. Tabellen viser rapporterede vurderinger for de 60 danske habitattyper, som ofte har to vurderinger pr. type grundet to biogeografiske regioner (fra I 2013 var de få gunstige typer alle strandnære (Vadegræssamfund, forklit, strandvold og estuarie). Alle fuldt terrestriske typer er rapporteret ugunstige til EU enten i 2007 eller 2013, hvorfor udmøntningen af Natura 2000 planer for naturtyper bl.a. på Naturstyrelsens arealer er vigtig for at forbedre status. De fleste af naturtyperne (bortset fra de marine) kan findes på NST arealer. FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIVETS ARTER Ved seneste officielle danske rapport om fugle til EU i 2013 rapporteredes 230 poster, omfattende oplysninger om status og udvikling for 193 danske ynglefuglearter og 37 vintergæster, idet arter som både optræder som vintergæster og som ynglefugle (fx ederfugl) har to poster ( 11

12 Da der er tale om en fælles EU-standard metode, er følgende tal sammenlignelige. De danske tal baseres på ovennævnte 230 officielt rapporterede artsvurderinger for fugle (tabel 4): Tabel 4 Fugle EU 2004 snit Danmark 2004 Danmark 2013 EU 2020 mål % % % (siden 2000) % (siden 2004) Gunstig (stabil/fremgang) 52 Ikke opgjort Ugunstig (tilbagegang) 48 Ikke opgjort I alt procent I Danmark er udviklingen siden 2000, jf tabel 4, stabil eller positiv for 70 procent af de rapporterede fugle. For resten (30 %) er udviklingen negativ siden De 30 % repræsenterer 67 artsvurderinger, som derfor vil influere negativt på 2020 målene, hvis udviklingen ikke vendes. Der er 3 af de 67 vurderinger, som omhandler marine vintergæster (fløjlsand, ederfugl og knortegås), hvorfor de i relation til nærværende projekt ikke er relevante. Tilbage er 64 ynglefuglearter, som har vist tilbagegang siden Indsats for dem vil være relevant, herunder på NST arealer. De listes i bilag 6 og 7 alt efter om de også var ugunstige på EUniveau i 2004 eller ej. Bilagene er derudover sorteret efter biotop og antal par. Arter med stabil eller positiv udvikling siden 2000 vil ikke influere negativt på målene, hvis udviklingen fortsætter, hvilket kunne forventes, idet beskyttelsesniveauet ikke er forringet. Dog er enkelte af disse fugle truede på den danske rødliste Forebyggelse af fald i deres bestand kan være af betydning for EUs 2020 mål: Drosselrørsanger, markpiber, mosehornugle, hvidbrystet præstekrave, stor kobbersneppe, pirol og tinksmed. Pirol er skovfugl, de øvrige fra mere åbent land. Det fremgår tilsvarende af bilag 6, at langt de fleste af arterne med tilbagegang både i Danmark og EU hører til i det åbne land, idet dette også gælder de to arter med biotop angivet som "diverse". De fire skovfugle, som er på bilag 6, hører ligesom pirol især til i lyse skove med skovlysninger. Bortset fra et par arter er både kort- og langtidstrenden negativ i bilag 6, både i Danmark og EU. De fleste af arterne i bilag 7 er ligesom i bilag 6 ret talrige, således at det især vil være generelle forhold på landsplan og i EU, der vil være afgørende for deres udvikling. I tabel 5 listes de af fuglene fra bilag 6 7, som omfattes af denne rapports opgaveafgrænsning ved enten at være truede eller på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. 12

13 Tabel 5. Fugle som i Danmark er truede eller på fugledirektivets bilag 1, og som samtidig er rapporteret til EU som værende i tilbagegang siden 2000 (Ekskl den uddøde urfugl). Sorteret efter biotop og antal par. Trend Primær biotop Bilag 1-art? Bestand (mindst) Vendehals - skov 30 Vandstær + mose/sø/å 1 Pungmejse Fluktuerer mose/sø/å 6 Sortterne - mose/sø/å ja 48 Sandterne - kyst ja 1 Brushane - kyst ja 43 Karmindompap Fluktuerer kyst 50 Engryle (almindelig ryle) - kyst ja 135 Fjordterne - kyst ja 420 Klyde - kyst ja Havterne - kyst ja Stor Tornskade Stabil hede 4 Hvid Stork - græsland ja 1 Toplærke - agerland 2 Kirkeugle - agerland 43 Arterne i tabel 5 vil i forhold til opgaveafgrænsningen være de mest oplagte at fokusere på for at nå 2020-målene. Også øvrige arter på bilag 6 og 7 er af betydning for målopfyldelsen, selvom de hverken er truet ifølge rødlisten eller på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, og derfor udenfor opgaveafgrænsningen. Fx er duehøg, taffeland, grønspætte og ride også så fåtallige, at konkrete beskyttelses indsatser vil kunne forbedre landsudviklingen. Konklusion vedr. arter fra fuglebeskyttelsesdirektivet De mest oplagte fuglearter at gøre noget for på Naturstyrelsens arealer er listet i tabel 5, men alle vilde fuglearter kan influere på EU's 2020-mål. Alle truede og bilag 1-arter analyseres jf. opgaveafgrænsningen nøjere for at se, hvilken andel af landets bestand, der findes på styrelsens arealer, hvor de findes på Naturstyrelsens arealer, og om drift og pleje af arealerne er passende eller kan forbedres for disse arter. For en række af arterne er der allerede gjort en stor og målrettet indsats, men der er sandsynligvis også en række lokaliteter, hvor der kan gøres ekstra indsats. De mere talrige arter (resten af bilag 6 og 7) vil være vanskeligere at påvirke ved konkrete tiltag, idet deres bestands udvikling vil være mest afhængig af overordnede faktorer på landsplan. 13

14 Truede arter, som kan influere på opfyldelsen af FN's 2020 biodiversitets mål, og som kan forvaltes på NST arealer Første kapitel gennemgik, at af FNs biodiversitets mål for 2020, er Aichi mål nr. 12 direkte relevant for artsforvaltningen, idet det går ud på at undgå uddøen af truede rødlistearter inden 2020, og at forbedre arternes status. Målet fokuserer særligt på de arter, som har haft størst tilbagegang, og har jf. første kapitel foreslåede milepæle for globalt truede arter og for nationalt truede arter. Her ses derfor på henholdsvis globalt og nationalt truede arter i relation til de arealer, som Naturstyrelsen forvalter. De truede arter er CR (kritisk truet), EN (moderat truet) og VU (sårbar). GLOBALT TRUEDE ARTER Aichi mål nr. 12 har en foreslået milepæl om, at hvert land vurderer og opdaterer information om globalt truede arters forekomst i landet, samt aktivt forebygger deres kortsigtede uddøen. Data for globalt truede arter kendt fra Danmark er hentet d. 8/ fra naturbeskyttelsesorganisationen IUCN (permalink: Tabel 6: Oversigt over de 36 globalt truede arter, som er noteret fra Danmark i IUCNs globale rødliste (maj 2015), samt velkendt forekomst i Danmark og på Naturstyrelsens arealer (F&N2015). Status i Danmark Antal Arter Antal Steder Andel Mere info arter hos NST steder i Danmark hos NST steder hos NST Terrestrisk ynglende arter 7 5 Ca. 97 Ca % tabel 7 Ferskvands ynglende arter 8 4 Ca. 55 Ca % tabel 8 Marint ynglende arter bilag 8 Marine ikke-ynglende arter bilag 9 Reelt ikke tilstede i Danmark bilag 10 I alt 36 9 Ca. 152 Ca % 14

15 Der kan på Naturstyrelsens arealer potentielt gøres relevant indsats for de 9 forekommende henholdsvis terrestriske og ferskvandsarter i tabel 7 og 8, men næppe for de marine eller kun tilfældigt tilstedeværende arter, hvor mere information er listet i bilag 8, 9 og 10. De 6 arter i bilag 8 er havfisk, som yngler i danske farvande, og som ikke findes på Naturstyrelsens arealer. Arterne i bilag 9 er ikke-ynglende marine fugle, fisk og hvaler og derfor heller ikke relevante på Naturstyrelsens arealer. Ålen er dog en undtagelse, men den er primært truet af en parasiterende invasiv svømmeblæreorm, som så vidt vides ikke kan påvirkes ved arealforvaltning. Det er ikke i Danmark muligt (eller relevant) at gøre noget for de 3 arter i bilag 10, da arterne faktisk ikke eller kun helt tilfældigt har optrådt i Danmark. Tabel 7: De i maj 2015 globalt truede terrestriske arter med yngleforekomst i Danmark, og deres velkendte forekomst, herunder på Naturstyrelsens arealer (NST). Art Latinsk navn Global kategori Dansk rødlistekategori Forekomst i DK Kilde: Fugle & Natur + rødlisten + KU-mos-database (maj 2015) Violsmælder Limoniscus EN RE, forsvundet 3 ex fundet 1924 i ét træ på Bognæs violaceus En art edderkop Dolomedes VU VU, sårbar Fundet 7 steder, heraf 5 NST plantarius En art smælder Ampedus hjorti VU LC, livskraftig Fundet >27 steder, heraf 6 NST Hede- Phyllodesma VU NT, næsten truet Fundet >5 steder, heraf 3 NST Takspinder ilicifolia Blank Formicoxenus VU Myrer er ikke Fundet >9 steder, heraf 5 NST gæstemyre nitidulus Bølgebladet tandsvøb Jamesoniella undulifolia VU Mosser er ikke Kun set 2 steder i 1865 og i Jelling Skov Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana VU Snegle er ikke Fundet >49 steder, heraf 16 NST Det fremgår af tabel 7, at det ikke vil være muligt at gøre noget for violsmælder eller for mosset bølgebladet tandsvøb, idet de to arter ikke er set i Danmark i ca. 100 år. Derimod findes der på Naturstyrelsens arealer en relativt stor andel af flere af de andre arters bestande. En af arterne - 15

16 sump-vindelsnegl er på habitatdirektivets bilag 2, og håndteres i forbindelse med EU's 2020 mål. Derudover vil de 4 resterende arter i tabel 7 skulle undersøges nærmere for at se på konkrete muligheder for at hjælpe dem på Naturstyrelsens arealer. Tabel 8: De globalt truede ferskvands arter med yngleforekomst i Danmark, og deres forekomst, herunder på Naturstyrelsens arealer (NST). Art Latinsk navn (IUCN taxonomi) Global kategori Dansk rødlistekategori Forekomst i DK Kilde: Fugle & Natur + rødlisten + DCE 2011 artsrapport Holmegårds damvandkalv Agabus clypealis EN Vandkalve er ikke Kun kendt fra Holmegårds Mose, Westfalerskær. Ikke NST. Flodperlemusling Margaritifera margaritifera EN Muslinger er ikke Kun kendt fra Varde Å. Senest i 1995 iflg NST Ikke NST. Tykskallet Unio crassus EN Muslinger er ikke Fundet 15 steder, heraf 0 NST malermusling Flad dammusling Pseudanodonta VU Muslinger er ikke Fundet >4 steder, heraf 0 NST. complanata Bred vandkalv Dytiscus latissimus VU Vandkalve er ikke Findes >7 steder, heraf 6 NST Lys Graphoderus VU Vandkalve er ikke Findes >5 steder, heraf 3 NST skivevandkalv bilineatus Flodkrebs Astacus astacus VU Krebsdyr er ikke Findes >>23 steder, heraf >>5 NST. Udbredt og stedvis talrig. Helt (inkl. snæbel) Coregonus maraena = C. lavaretus VU LC, livskraftig (VU for snæbel) Talrig i diverse jyske åer og fjorde (Snæbel kun i et par sydvestjyske åer) Arterne i tabel 8 er fuldt akvatiske og derfor udenfor opgaveafgrænsningen, undtagen de tre vandkalvearter, som er amfibiske. Af vandkalvene er det kun de nederste 2, som findes på Naturstyrelsens arealer. De er begge på habitatdirektivets bilag 2 og håndteres derfor i forbindelse med EU's 2020 mål. 16

17 Den globale rødliste opdateres jævnligt. Artsudvalget fra 8/ lå til grund for dataindsamlingen til nærværende projekt. Efter 8/ og frem til 23/ er 11 arter tilføjet jf bilag 11 (5 marine, 3 svampe og 3 fugle). De tre svampe og nordisk lappedykker var i forvejen med i projektet fordi de er nationalt truede eller på EU-direktiv bilag. Det var taffeland og turteldue til gengæld ikke, så data for dem er ikke indsamlet i projektet, og vil derfor heller ikke indgå i projektets kommende analyser. Konklusion vedr. globalt truede arter Edderkoppen Dolomedes plantarius og de tre insekter Ampedus hjorti, Phyllodesma ilicifolia og Formicoxenus nitidulus i tabel 7 vil blive analyseret nærmere for at afklare, om de kan hjælpes på Naturstyrelsens arealer. Derudover medtages de 3 svampe og nordisk lappedykker, som er tilføjet som globalt sårbare siden maj NATIONALT TRUEDE RØDLISTEARTER Danmarks rødliste er senest opdateret i 2010, og næste opdatering forventes færdig i 2018 ifølge bogen "Danmarks truede arter. Den danske Rødliste" fra den ansvarlige institution, Århus Universitet, Bogen kaldes i det følgende for "Rødlistebogen 2014". Den beskriver og resumerer data fra rødliste 2010, som i form af en database ligger på følgende hjemmeside: Rødliste databasen har Naturstyrelsen fået tilsendt elektronisk fra DCE v/ Peter Wind d. 13. marts Databasen behandler arter og har en række oplysninger om hver art. Der er dog ikke en liste med konkrete fund af arterne. Den følgende gennemgang er gennemført på baggrund af oplysningerne i den tilsendte fil, idet den er hurtigere at sortere og søge i, og ifølge DCE har identisk indhold med net-versionen. Der skelnes i rødliste terminologi mellem en række kategorier, og kun en delmængde heraf kaldes for "rødlistede arter" = "rødlistearter", nemlig arter i kategorierne RE, CR, EN, VU, og NT (forsvundet, kritisk truet, moderat truet, sårbar og næsten truet). Ved bedømmelse af arter til 17

18 rødlisten bruges også kategorierne LC, DD, NA og NE (ikke truet, utilstrækkelige data, vurdering ikke mulig og ikke ), men de arter, som kommer i de kategorier kaldes ikke rødlistede arter. De truede arter er en delmængde af rødlistearterne, og gælder kategorierne CR (kritisk truet), EN (moderat truet) og VU (sårbar). Det er dem Aichi mål 12 handler om. I alt er der 1526 truede arter på den danske rødliste, jf tabel 9 (summen af 369 CR, 496 EN og 661 VU). Desuden er kategorien RE (regionalt uddød) relevant, i det omfang sådanne arter dukker op igen. Tabel 9. Oversigt over kategorier og arter i Danmarks hidtidige arbejde med rødlisten (fra rødlistebogen 2014). Procenter for kategorierne sættes i visse kilder i forhold til e arter og i andre kilder til alle arter. Derfor vises her begge typer procenter. RE CR EN VU NT Rødlistede arter i alt LC DD Bedømte arter i alt NA NE Arter i alt % 5% 6% 8% 5% 28% 65% 8% 100% % 3% 5% 6% 4% 21% 50% 6% 77% 21% 1% 100% Det hidtidige arbejde med rødlisten har forholdt sig til af Danmarks ca arter. De arter, som ikke er behandlet er hovedsagelig artsgrupper med begrænset viden, herunder meget begrænset viden om bestandsudviklingen over tid, som er essentiel for at kunne rødlistevurdere en art. De fleste af de manglende er insekter (ca arter). Også mange svampe, samt alle mosser, alger, bløddyr og en række andre dårligt kendte grupper mangler bedømmelse. Aichi mål 12 handler derfor om at forbedre forholdene og forhindre uddøen for de 1526 truede rødlistearter i tabel 9 (CR, EN og VU). For hver af arterne findes der i rødliste databasen oplysninger om artens forekomst i tid og rum, samt om bl.a. levesteder og trusler. I forbindelse med denne rapport er der taget udgangspunkt i rødliste databasens oplysninger, og ikke indhentet supplerende oplysninger fra andre kilder. I PhD-projektet vil data fra en række andre kilder, herunder internettet (især fugleognatur.dk, miljoeportal.dk m.fl.) og Naturstyrelsens egne databaser blive anvendt til supplerende afklaring af, bl.a. hvor og hvornår arterne er fundet på Naturstyrelsens arealer. 18

19 For at kunne overskue de 1526 arter i forhold til Aichi målet er arterne indledningsvis ud fra oplysningerne i rødliste databasen sorteret efter følgende forhold: Om arten er i tilbagegang eller "blot" sjælden, hvilket fremgår af de kriterier, der har ført til, at arten blev vurderet truet. Aichi målet fokuserer nemlig på arter med tilbagegang, især dem med størst tilbagegang. EU arter herunder alle fugle er gennemgået og vurderet for sig i relation til EU's 2020 mål. Marine arter og andre fuldt akvatiske arter er jf. opgaveafgrænsningen frasorteret. Tilbagegang eller ej For hver art skal der ifølge manualen til rødlistning udfyldes hvilke kriterier, der begrunder rødlistekategorien for arten. Kriterierne A, B1b, B2b, C1 og C2 bruges for arter, som vides eller formodes at have været i eller kunne opleve fremtidig tilbagegang i bestand eller habitat (i større eller mindre grad). Modsætningsvis bruges kriterie D om arter, som er så sjældne og fåtallige, at det i sig selv gør dem truede, også selvom en aktuel tilbagegang ikke har kunnet påvises. Rødliste databasen er ikke 100% konsistent udfyldt efter manualen, fx er kriterie ikke eller mangelfuldt udfyldt for en række arter. I de tilfælde er teksten i databasens felter for "National Status" og "Bestandsudvikling" brugt til at afgøre, om arten er i tilbagegang eller ej. Tilsvarende er data for udvikling over tid ofte mangelfulde eller helt manglende. Af Danmarks 1526 truede arter er 908 ifølge rødlistens kriterier eller tekst truet grundet tilbagegang, mens resten (618 arter) ikke er noteret som truet af tilbagegang, men er så tilpas sjældne og lokale, at de af den grund er vurderet truede. Mange af de truede arter, som ikke er registreret med tilbagegang i rødlisten, har altid været meget sjældne i Danmark eller har kun optrådt sporadisk eller uregelmæssigt. En del af dem er først fundet i Danmark i de senere årtier og kan derfor være arter under indvandring. Det vil blive analyseret nøjere i projektets videre faser, hvordan prioritering af arterne kan foretages. EU arter Alle fugle og en række andre arter håndteres af fuglebeskyttelsesdirektivet henholdsvis habitatdirektivet. Muligheder for at hjælpe de arter på Naturstyrelsens arealer er gennemgået i 19

20 kapitlet om EU's 2020 mål. Det gælder 60 af de 1526 truede arter, idet de både er rødlistet som truede og omfattet af EU direktiverne. Heraf 30 med tilbagegang ifølge rødlistens oplysninger. Marine arter, sø og å Ifølge opgaveafgræsningen udelades fuldt akvatiske arter. Denne frasortering baseret på biotop resulterer samlet i at 4 arter i tilbagegang udgår af analysearbejdet. Konklusion vedr. nationalt truede arter Der er 1526 truede arter på den danske rødliste (summen af 369 CR, 496 EN og 661 VU). Desuden er kategorien RE (regionalt uddød) relevant, i det omfang sådanne arter dukker op igen. Af de 1526 arter er der 874 ikke-akvatiske arter, som er vurderet til at være i tilbagegang, hvilket ifølge Aichi mål 12 bør medføre, at de gives ekstra prioritet i forvaltningen. Det vil blive analyseret nøjere i projektets videre forløb, hvordan oplysningerne om tilbagegang eller ej kan anvendes i forbindelse med prioritering af indsatsen med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer. Hvordan der skal prioriteres mellem de identificerede nationalt, globalt og EU-truede arter og tilknyttede naturtyper for at nå 2020-målene vil være et væsentligt emne i resten af PhD-projektet. 20

21 BILAG Bilag 1. Invertebrater på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som findes i Danmark. Ialt 15 arter. Kun hvis status for arten hverken i 2007 eller 2013 er rapporteret ugunstig til EU angives "nej". Kode Navn Videnskabeligt navn Findes hos Ugunstig? NST? 1013 Kildevældsvindelsnegl Vertigo geyeri ugunstig måske 1014 Skæv vindelsnegl Vertigo angustior ugunstig måske 1016 Sumpvindelsnegl Vertigo moulinsiana nej ja 1026 Vinbjergsnegl Helix pomatia nej ja 1034 Lægeigle Hirudo medicinalis nej ja 1037 Grøn kølleguldsmed Ophiogomphus cecilia ugunstig ja 1042 Stor kærguldsmed Leucorrhinia pectoralis ugunstig ja 1048 Grøn mosaikguldsmed Aeshna viridis ugunstig ja 1058 Sortplettet blåfugl Maculinea arion ugunstig ja 1065 Hedepletvinge Euphydryas aurinia ugunstig ja 1076 Natlyssværmer Proserpinus proserpina nej nej 1081 Bred vandkalv Dytiscus latissimus ugunstig ja 1082 Lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus ugunstig ja 1084 Eremit Osmoderma eremita ugunstig ja 1936 Stellas mosskorpion Anthrenochernes stellae nej ja 21

22 Bilag 2. Padder og krybdyr på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som findes i Danmark. I alt 12 arter. Kun hvis status for arten hverken i 2007 eller 2013 er rapporteret ugunstig til EU angives "nej". Findes hos Kode Navn Videnskabeligt navn Ugunstig? NST? 1166 Stor vandsalamander Triturus cristatus ugunstig ja 1188 Klokkefrø Bombina bombina ugunstig ja 1197 Løgfrø Pelobates fuscus ugunstig ja 1201 Grønbroget tudse Bufo viridis ugunstig ja 1202 Strandtudse Bufo calamita ugunstig ja 1203 Løvfrø Hyla arborea ugunstig ja 1209 Springfrø Rana dalmatina nej ja 1210 Grøn frø Rana esculenta ugunstig ja 1212 Latterfrø Rana ridibunda ugunstig ja 1213 Butsnudet frø Rana temporaria nej ja 1214 Spidssnudet frø Rana arvalis ugunstig ja 1261 Markfirben Lacerta agilis ugunstig ja 22

23 Bilag 3. Pattedyr på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som findes i Danmark. I alt 23 arter. Kun hvis status for arten hverken i 2007 eller 2013 er rapporteret ugunstig til EU angives "nej". Kode Navn Videnskabeligt navn Ugunstig? Findes hos NST? 1308 Bredøret flagermus Barbastella barbastellus ugunstig ja 5009 Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus ugunstig ja 1309 Pipistrelflagermus Pipistrellus pipistrellus nej ja 1317 Troldflagermus Pipistrellus nathusii nej ja 1312 Brunflagermus Nyctalus noctula nej ja 1331 Leislers flagermus Nyctalus leisleri nej næppe 1330 Skægflagermus Myotis mystacinus nej ja 1323 Bechsteins flagermus Myotis bechsteinii ugunstig ja 1314 Vandflagermus Myotis daubentonii nej ja 1318 Damflagermus Myotis dasycneme nej ja 1320 Brandts flagermus Myotis brandtii nej ja 1322 Frynseflagermus Myotis nattereri nej ja 1327 Sydflagermus Eptesicus serotinus nej ja 1313 Nordflagermus Eptesicus nilssonii nej næppe 1326 Langøret flagermus Plecotus auritus nej ja 1332 Skimmelflagermus Vespertilio murinus nej ja 1341 Hasselmus Muscardinus avellanarius ugunstig ja 1343 Birkemus Sicista betulina ugunstig måske 1355 Odder Lutra lutra ugunstig ja 1357 Skovmår Martes martes nej ja 1358 Ilder Mustela putorius nej ja 1364 Gråsæl Halichoerus grypus ugunstig måske 1365 Spættet sæl Phoca vitulina nej ja 23

24 Bilag 4. Planter på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som findes i Danmark. I alt 13 arter. Kun hvis status for arten hverken i 2007 eller 2013 er rapporteret ugunstig til EU angives "nej". Kode Navn Videnskabeligt navn Findes hos Ugunstig? NST? 1378 Rensdyrlav Cladonia spp. (subgenus Cladina) ugunstig ja 1386 Grøn buxbaumia Buxbaumia viridis ugunstig ja 1393 Blank seglmos Drepanocladus vernicosus ugunstig måske 1400 Almindelig hvidmos Leucobryum glaucum nej ja 1409 Tørvemos (alle arter) Sphagnum spp. ugunstig ja 1413 Ulvefod (alle arter) Lycopodium spp. nej ja 1419 Enkelt månerude Botrychium simplex ugunstig nej 1528 Gul stenbræk Saxifraga hirculus ugunstig måske 1614 Krybende sumpskærm Apium repens nej nej 1762 Guldblomme Arnica montana nej ja 1831 Vandranke Luronium natans ugunstig ja 1902 Fruesko Cypripedium calceolus ugunstig ja 1903 Mygblomst Liparis loeselii ugunstig ja 24

25 Bilag 5. Rent akvatiske arter, hvor indsatsen defineres i vand- og natura 2000 planerne. I alt 19 arter fra habitatdirektivets bilag. Hvis status for arten hverken i 2007 eller 2013 er rapporteret ugunstig til EU angives "nej". Kode Navn Videnskabeligt navn Ugunstig? Levested 1029 Flodperlemusling Margaritifera margaritifera ugunstig ferskvand 1032 Tykskallet Malermusling Unio crassus ugunstig ferskvand 1091 Flodkrebs Astacus astacus nej ferskvand 1095 Havlampret Petromyzon marinus ugunstig ferskvand 1096 Bæklampret Lampetra planeri nej ferskvand 1099 Flodlampret Lampetra fluviatilis nej ferskvand 1102 Maj-sild Alosa alosa nej marin 1103 Stavsild Alosa fallax nej marin 1106 Laks Salmo salar ugunstig ferskvand 1109 Stalling Thymallus thymallus ugunstig ferskvand 1113 Snæbel Coregonus oxyrhynchus ugunstig ferskvand 2492 Heltling Coregonus albula nej ferskvand 2494 Helt Coregonus lavaretus nej ferskvand 1145 Dyndsmerling Misgurnus fossilis nej ferskvand 1149 Pigsmerling Cobitis taenia nej ferskvand 1351 Marsvin Phocoena phocoena ugunstig marin 2032 Hvidnæse Lagenorhynchus albirostris nej marin 2618 Vågehval Balaenoptera acutorostrata nej marin 1833 Liden najade Najas flexilis ugunstig ferskvand 25

26 Bilag 6. Arter af fugle, som i 2013 blev rapporteret i tilbagegang siden år 2000, samtidig med at de på EUniveau var ugunstige i I alt 28 arter. Trend gælder bestandstal. "-" står for tilbagegang og "+" for fremgang. Kilde: ( Trend Primær biotop Bilag 1-art? Bestand (mindst) Vendehals - skov 30 Grønspætte - skov 320 Grå Fluesnapper - skov Løvsanger - skov Sortterne - mose/sø/å ja 48 Taffeland - mose/sø/å 280 Dobbeltbekkasin - mose/sø/å Sandterne - kyst ja 1 Brushane - kyst ja 43 Engryle (almindelig ryle) - kyst ja 135 Rødben - kyst Urfugl - hede ja 0 Stor Tornskade stabile antal hede 4 Hvid Stork - græsland ja 1 Bynkefugl - græsland Engpiber - græsland Digesvale - diverse Bysvale + diverse Toplærke - agerland 2 Kirkeugle - agerland 43 Tårnfalk + agerland Agerhøne - agerland Vibe - agerland Bomlærke stabile antal agerland Tornirisk - agerland Stær - agerland Gulspurv - agerland Sanglærke - agerland

27 Bilag 7. Arter af fugle, som i 2013 blev rapporteret i tilbagegang siden år 2000, men som ikke blev vurderet ugunstige i 2004 på EU-niveau. I alt 36 arter. Kilde og forkortelser som i bilag 6. Trend Biotop Bilag 1-art? Bestand (mindst) Duehøg - skov 270 Spurvehøg stabile antal skov Halemejse - skov Gulbug - skov Broget Fluesnapper - skov Kærnebider + skov Dompap + skov Misteldrossel stabile antal skov Topmejse - skov Fuglekonge - skov Vandstær + mose/sø/å 1 Pungmejse fluktuerende mose/sø/å 6 Vandrikse stabile antal mose/sø/å Sivsanger - mose/sø/å Knopsvane stabile antal mose/sø/å Grønbenet Rørhøne - mose/sø/å Blishøne stabile antal mose/sø/å Rørsanger - mose/sø/å Karmindompap fluktuerende kyst 50 Ride stabile antal kyst 340 Fjordterne - kyst ja 420 Klyde - kyst ja Havterne - kyst ja Strandskade - kyst Gråsisken - hede Sortstrubet Bynkefugl + græsland 58 Husrødstjert + diverse 500 Sjagger - diverse 500 Gravand - diverse Fiskehejre + diverse Mursejler - diverse Skarv + diverse Jernspurv - diverse Hættemåge - diverse Gærdesmutte + diverse Stillits + agerland

28 Bilag 8. De globalt truede marine arter med yngleforekomst i Danmark. Art Latinsk navn Global kategori Dansk rødlistekategori Forekomst i DK Skade Dipturus batis CR Havfisk ikke Marin, ikke NST. Torsk Gadus morhua VU Havfisk ikke Marin, ikke NST. Kuller Melanogrammus aeglefinus VU Havfisk ikke Marin, ikke NST. Gråhaj Galeorhinus galeus VU Havfisk ikke Marin, ikke NST. Sildehaj Lamna nasus VU Havfisk ikke Marin, ikke NST. Pighaj Squalus acanthias VU Havfisk ikke Marin, ikke NST. 28

29 Bilag 9. De globalt truede arter med gæsteoptræden i Danmark uden ynglen. Art Latinsk navn Global Dansk Forekomst i DK kategori rødlistekategori Ål Anguilla anguilla CR CR Talrig, udbredt, men på retur. Alm. stør Acipenser sturio CR NA, dvs ikke dansk Marin, ikke forsøgt detaljeret her. Havengel Squatina squatina CR Havfisk er ikke Marin, ikke forsøgt detaljeret her. Helleflynder Hippoglossus hippoglossus EN Havfisk er ikke Marin, ikke forsøgt detaljeret her. Atlantisk tun Thunnus thynnus EN Havfisk er ikke Marin, ikke forsøgt detaljeret her. Finhval Balaenoptera physalus EN Anset for strejfgæst Marin, ikke forsøgt detaljeret her. Kaskelot Physeter macrocephalus VU Anset for strejfgæst Marin, ikke forsøgt detaljeret her. Brugde Cetorhinus maximus VU Havfisk er ikke Marin, ikke forsøgt detaljeret her. Hammerhaj Sphyrna zygaena VU Havfisk er ikke Marin, ikke forsøgt detaljeret her. Fløjlsand Melanitta fusca EN Trækgæster ikke Marin, ikke forsøgt detaljeret her. Havlit Clangula hyemalis VU Trækgæster ikke Marin, ikke forsøgt detaljeret her. Dværggås Anser erythropus VU Trækgæster ikke Gæst, ikke forsøgt detaljeret her. 29

30 Bilag 10. Globalt truede arter som faktisk ikke eller kun tilfældigt optræder i Danmark. Art Latinsk navn Global kategori Dansk rødlistekategori Forekomst i DK Guitarfisk Rhinobatos rhinobatos EN Havfisk er ikke Marin, ikke forsøgt detaljeret her. En hybrid birk Betula oycoviensis (= B. pendula x VU Ikke medtaget Kunstig hybrid opstået i/ved botaniske haver. szaferi) En flodperlemusling Margaritifera auricularia CR Muslinger er ikke Aldrig registreret i Danmark. Fejlangivet fra Danmark af IUCN. En art træbuk Rosalia alpina VU Ikke medtaget Kun et tilfældigt indslæbt fund. Bilag 11. Ekstra globalt truede arter listet 9/ /8 2016, og som iflg IUCN optræder i Danmark. Art Latinsk navn Global kategori Dansk rødlistekategori Stor ridderhat Tricholoma acerbum VU CR Grøngul vokshat Hygrocybe citrinovirens VU EN Jensens vokshat Hygrocybe ingrata VU EN Taffeland Aythya ferina VU LC Turteldue Streptopelia turtur VU NT Nordisk lappedykker Podiceps auritus VU RE Lunde Fratercula arctica VU Trækgæster ikke Skolæst Coryphaenoides rupestris CR Havfisk ikke En art rokke Leucoraja fullonica VU Havfisk ikke Klumpfisk Mola mola VU Havfisk ikke Hestemakrel Trachurus trachurus VU Havfisk ikke 30

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening: solfangerfelt, Myrekærvej 3, 4652 Hårlev Dato for screeningen 13.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet

Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet Naturstyrelsen Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet - særligt på NST arealer Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Biodiversitetssymposiet 2. februar 2017 PhD projekt: Analyse og prioritering

Læs mere

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune. Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i

Læs mere

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg. AFGØRELSE 24. SEPTEMBER 2016 JOURNALNUMMER 01.16.04-G01-1-16 SKREVET AF LILIAN SCHMIDT Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.

Læs mere

SMV-screening af planer og programmer

SMV-screening af planer og programmer SMV-screening af planer og programmer Generelle oplysninger Navn på plan Lokalplan 177 Område til fritids- og turismeformål ved Stevns Fyr Dato for screeningen 24. juni 2016. Justeret 28. november 2016

Læs mere

2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til

2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til 2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j.nr. 300-00015 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28.

Læs mere

Udviklingen i NOVANA s Naturovervågning i perioden

Udviklingen i NOVANA s Naturovervågning i perioden Udviklingen i NOVANA s Naturovervågning i perioden 2004-16 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent:

Læs mere

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper

NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning

Læs mere

SKOVREJSNING I KLIPPINGE

SKOVREJSNING I KLIPPINGE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 TIL STEVNS KOMMUNEPLAN 13 SKOVREJSNING I KLIPPINGE Hvad er et kommuneplantillæg? En kommuneplan er en plan for hele kommunen. Den beskriver retningslinjer og rammer for udviklingen

Læs mere

Høringssvar til Helhedsplan for Ringsted Ådal Marts 2016

Høringssvar til Helhedsplan for Ringsted Ådal Marts 2016 Til: Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted Mail to::teknikogmiljo@ringsted.dk Ringsted den 22. juni 2016. Høringssvar til Helhedsplan for Ringsted Ådal Marts 2016 Vi fremsender

Læs mere

FOR HUSSTANDSVINDMØLLER PÅ BREDELØKKEVEJ VED STORE HEDDINGE OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 4

FOR HUSSTANDSVINDMØLLER PÅ BREDELØKKEVEJ VED STORE HEDDINGE OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 4 PLANLÆGNING LOKALPLAN NR. 147, FOR HUSSTANDSVINDMØLLER PÅ BREDELØKKEVEJ VED STORE HEDDINGE OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 4 Teknik og Miljø Hvad er en lokalplan? En lokalplan kan siges at være en lokal lov.

Læs mere

Nyt rammeområde 1 E8 til erhvervsformål for St. Heddinge Dampvaskeri

Nyt rammeområde 1 E8 til erhvervsformål for St. Heddinge Dampvaskeri Kommuneplantillæg nr. 12 Nyt rammeområde 1 E8 til erhvervsformål for St. Heddinge Dampvaskeri Hvad er et kommuneplantillæg? En kommuneplan er en plan for hele kommunen. Den beskriver retningslinjer og

Læs mere

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af etablering af gyllebeholder.

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af etablering af gyllebeholder. AFGØRELSE 24. SEPTEMBER 2016 JOURNALNUMMER 01.16.04-G00-2-16 SKREVET AF LILIAN SCHMIDT Afgørelse: VVM-screening af etablering af gyllebeholder. Stevns Kommune har vurderet, at etablering af gyllebeholder

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

Teknisk forundersøgelse Ry Å projekt 1 Mejerigrøften AAL 856. Vandplan 2009-2015

Teknisk forundersøgelse Ry Å projekt 1 Mejerigrøften AAL 856. Vandplan 2009-2015 Teknisk forundersøgelse Ry Å projekt 1 Mejerigrøften AAL 856 Vandplan 2009-2015 Kolofon: Thorsten Møller Olesen og Lars Nørgaard Bach, Limfjordssekretariatet. 29. maj 2015 Rekvirent: Brønderslev Kommune

Læs mere

OVERVÅGNING AF ARTER

OVERVÅGNING AF ARTER AARHUS UNIVERSITET AFDELING FOR VILDTBIOLOGI OG BIODIVERSITET TEMADAG: REGISTRERING OG VURDERING AF NATURENS TILSTAND 15. DECEMBER 2009 OVERVÅGNING AF ARTER OGLEVESTEDSVURDERINGER Afd. for Vildtbiologi

Læs mere

FORSLAG. Lokalplan nr. 167. Område til tæt/lav boligbebyggelse på Vinkelvej i Rødby. Høringsperiode xx. xxxx 2015 til xx.

FORSLAG. Lokalplan nr. 167. Område til tæt/lav boligbebyggelse på Vinkelvej i Rødby. Høringsperiode xx. xxxx 2015 til xx. FORSLAG Høringsperiode xx. xxxx 2015 til xx. xxxxxx 2015 Lokalplan nr. 167 Område til tæt/lav boligbebyggelse på Vinkelvej i Rødby Hvad er en lokalplan? En lokalplan kan siges at være en lokal lov. En

Læs mere

LOKALPLAN. Tillæg 1 til lokalplan nr. 123 P-plads Dagli'brugsen Strøby FORSLAG HØRING FRA XX TIL XX. teknik & miljø

LOKALPLAN. Tillæg 1 til lokalplan nr. 123 P-plads Dagli'brugsen Strøby FORSLAG HØRING FRA XX TIL XX. teknik & miljø LOKALPLAN Tillæg 1 til lokalplan nr. 123 P-plads Dagli'brugsen Strøby FORSLAG HØRING FRA TIL teknik & miljø Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Redegørelse 3 Baggrund og formål 4 Området 5 Lokalplanens

Læs mere

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?

Læs mere

Landzonetilladelse. Jakob Lei Aarø 210 6100 Haderslev

Landzonetilladelse. Jakob Lei Aarø 210 6100 Haderslev Jakob Lei Aarø 210 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev www.haderslev.dk Tlf. 74 34 34 34 plan@haderslev.dk 31. august 2015 Sagsident: 15/22449

Læs mere

FOR HUSSTANDSVINDMØLLER PÅ BREDELØKKEVEJ VED STORE HEDDINGE OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 4

FOR HUSSTANDSVINDMØLLER PÅ BREDELØKKEVEJ VED STORE HEDDINGE OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 4 PLANLÆGNING LOKALPLAN NR. 147, FOR HUSSTANDSVINDMØLLER PÅ BREDELØKKEVEJ VED STORE HEDDINGE OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 4 Teknik og Miljø Hvad er en lokalplan? En lokalplan kan siges at være en lokal lov.

Læs mere

FORSLAG FOR HUSSTANDSVINDMØLLER PÅ BREDELØKKEVEJ VED STORE HEDDINGE OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 4 HØRINGSPERIODE FRA DEN 7. FEBRUAR - 6.

FORSLAG FOR HUSSTANDSVINDMØLLER PÅ BREDELØKKEVEJ VED STORE HEDDINGE OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 4 HØRINGSPERIODE FRA DEN 7. FEBRUAR - 6. PLANLÆGNING LOKALPLAN NR. 147, FOR HUSSTANDSVINDMØLLER PÅ BREDELØKKEVEJ VED STORE HEDDINGE OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 4 HØRINGSPERIODE FRA DEN 7. FEBRUAR - 6. APRIL 2015 FORSLAG Teknik og Miljø Hvad er en

Læs mere

FORSLAG. Høringsperiode: Faslægges efter den politiske behandling. Lokalplan nr. 150 for området til ferieformål - Rødvig Ferieby

FORSLAG. Høringsperiode: Faslægges efter den politiske behandling. Lokalplan nr. 150 for området til ferieformål - Rødvig Ferieby FORSLAG Høringsperiode: Faslægges efter den politiske behandling Lokalplan nr. 150 for området til ferieformål - Rødvig Ferieby Hvad er en lokalplan? En lokalplan kan siges at være en lokal lov. En lokalplan

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

FORSLAG. Lokalplan nr. 166. Område til Dagligvarebutik, Ved Rådhuset 10, i Store Heddinge. Høringsperiode: 12. juni 2015 til 7.

FORSLAG. Lokalplan nr. 166. Område til Dagligvarebutik, Ved Rådhuset 10, i Store Heddinge. Høringsperiode: 12. juni 2015 til 7. FORSLAG Høringsperiode: 12. juni 2015 til 7. august 2015 Lokalplan nr. 166 Område til Dagligvarebutik, Ved Rådhuset 10, i Store Heddinge Hvad er en lokalplan? En lokalplan kan siges at være en lokal lov.

Læs mere

Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 1)

Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt 1) BEK nr 1782 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af sand, grus og stenforekomst på del af matr. nr. 2 Hyrup, Bevtoft.

Tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af sand, grus og stenforekomst på del af matr. nr. 2 Hyrup, Bevtoft. Tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af sand, grus og stenforekomst på del af matr. nr. 2 Hyrup, Bevtoft. Oktober 2013 1/27 Indholdsfortegnelse Afgørelse... 4 Lovgrundlag... 4 Redegørelse... 5 Klagevejledning...

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Vejledning til indsamling af edna. DNA & liv

Vejledning til indsamling af edna. DNA & liv Vejledning til indsamling af edna DNA & liv 2 Indsamling af edna til DNA & liv Miljø-DNA, også kaldet edna (environmental DNA) kan indsamles fra en sø eller et vandhul i Danmark, hvor padder og fisk lever

Læs mere

BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGNINGSGRUNDLAG I DE BERØRTE NATURA OMRÅDER OG POTENTIEL BETYDNING AF ÆNDREDE GØDSKNINGSNORMER

BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGNINGSGRUNDLAG I DE BERØRTE NATURA OMRÅDER OG POTENTIEL BETYDNING AF ÆNDREDE GØDSKNINGSNORMER BILAG 1A OVERSIGT OVER UDPEGIGSGRUDLAG I DE BERØRTE ATURA 2000- OMRÅDER OG POTETIEL BETYDIG A ÆDREDE GØDSKIGSORMER af øget næringsstoftilførsel på atura 2000-r ( ), herunder habitat-( ) og fuglebeskyttelsesr

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Når gymnasieelever forsker

Når gymnasieelever forsker Når gymnasieelever forsker Af Maiken Vienberg Engelhardt Natten er tung af fugt og varme, og sværmen af blodtørstige myg danser lystigt mens de langsomt men sikkert nærmer sig byttet i skikkelsen af en

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

FORSLAG. Lokalplan nr Område til Dagligvarebutik, Ved Rådhuset 10, i Store Heddinge

FORSLAG. Lokalplan nr Område til Dagligvarebutik, Ved Rådhuset 10, i Store Heddinge FORSLAG Lokalplan nr. 166 Område til Dagligvarebutik, Ved Rådhuset 10, i Store Heddinge Hvad er en lokalplan? En lokalplan kan siges at være en lokal lov. En lokalplan fastsætter, hvordan der skal bygges

Læs mere

Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt 1

Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt 1 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 491 Offentligt Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt 1 I

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

Landzonetilladelse. Torben Jepsen Aarø Haderslev

Landzonetilladelse. Torben Jepsen Aarø Haderslev Torben Jepsen Aarø 147 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev www.haderslev.dk Tlf. 74 34 34 34 plan@haderslev.dk 21. april 2016 Sagsident: 15/34626 Sagsbehandler:

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder

Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder Dato: 11.06.2001 Ref. tnp Journal. nr. 01-021-0017/1 Tel. dir.: 33 95 57 92 e-mail: tnp@naturraadet.dk Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder Naturrådet har i forbindelse

Læs mere

3. Natur og miljø. 3.1 Naturbeskyttelse

3. Natur og miljø. 3.1 Naturbeskyttelse 3. Natur og miljø Det følgende kapitel har til hensigt at beskrive vindmøllernes påvirkning af flora og fauna, luft, grundvand, geologi samt ressourceforbrug. 3.1 Naturbeskyttelse 3.1.1 Internationale

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven i forbindelse med etablering af omløb ved Mølledam i Usserød Å

Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven i forbindelse med etablering af omløb ved Mølledam i Usserød Å Center for Teknik Ådalsparkvej 2, Hørsholm 2970 Dato: 1.6.2017 Center for Teknik Team Miljø horsholm.dk Dispensation efter Naturbeskyttelsesloven i forbindelse med etablering af omløb ved Mølledam i Usserød

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

2007/2 LSF 133 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar Fremsat den 27. marts 2008 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag.

2007/2 LSF 133 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar Fremsat den 27. marts 2008 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. 2007/2 LSF 133 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. BLS-301-00010 Fremsat den 27. marts 2008 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE

Biodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer ved etablering af ny midlertidig perron ved Rødby Færgehavn

Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer ved etablering af ny midlertidig perron ved Rødby Færgehavn Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 07-05-2014 RFB_05_03_04_Nr1501 Naturvurdering af perron på Rødby Station Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune Indhold Indledning 4 Stor Vandsalamander 5 Strandtudse 8 Grønbroget

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

Høringsperiode XX. måned 2015 til XX. måned Lokalplan nr Område til bolig- og erhvervsformål på Maglebyvej ved Strøby

Høringsperiode XX. måned 2015 til XX. måned Lokalplan nr Område til bolig- og erhvervsformål på Maglebyvej ved Strøby Høringsperiode. måned 2015 til. måned 2015 Lokalplan nr. 170 Område til bolig- og erhvervsformål på Maglebyvej ved Strøby Hvad er en lokalplan? En lokalplan kan siges at være en lokal lov. En lokalplan

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus Bevaring af træer til gavn for Rugende Fugle og Flagermus C.Jervelund & A.Andersen september 2012 Forvaltning og beskyttelse af flagermusen i Sønderborg kommune. Baggrund for vores interesse i at arbejde

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

KRITERIER FOR GUNSTIG BEVARINGSSTATUS FOR UDVALGTE ARTER OMFATTET AF EF-HABITATDIREKTIVET

KRITERIER FOR GUNSTIG BEVARINGSSTATUS FOR UDVALGTE ARTER OMFATTET AF EF-HABITATDIREKTIVET KRITERIER FOR GUNSTIG BEVARINGSSTATUS FOR UDVALGTE ARTER OMFATTET AF EF-HABITATDIREKTIVET Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 21 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Tilladelse til rørlægning af privat vandløb ved Sønderkærvej 5, 6990 Ulfborg

Tilladelse til rørlægning af privat vandløb ved Sønderkærvej 5, 6990 Ulfborg Side 1/8 BO RAMSKOV LISBJERG Enghaven 5 6990 Ulfborg Dato: 25-08-2016 Sagsnr.: 06.02.03-P19-11-16 Henv. til: Mads Nedergaard Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7822 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro Side 1/5 Kelvin Høj Øgendahl Kalbjergvej 3 7500 Holstebro Dato: 27-10-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-26-12 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012 201 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune 1 Indhold Stor Vandsalamander 3 Strandtudse 6 Grønbroget Tudse 8

Læs mere

Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder ved udpegning af Glim Graveområde, Lejre Kommune

Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder ved udpegning af Glim Graveområde, Lejre Kommune Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder ved udpegning af Glim Graveområde, Lejre Kommune Habitatbekendtgørelsen, bkg. nr. 408 af 1/5-2007 6-9 stiller krav om at myndigheden skal foretage

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2013 Indhold Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Tekst & fotos:

Læs mere

Planlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro

Planlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro Side 1/7 Anders Hedegaard Gransgårdvej 19 7620Lemvig Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-76-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere