Udvidelse af Hanstholm Havn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvidelse af Hanstholm Havn"

Transkript

1 Udvidelse af Hanstholm Havn VVM Teknisk Baggrundsrapport nr. 16 Kortlægning af naturværdier Vigsø Bugt Oktober 2012 Udgivelsesdato : 23. oktober 2012 Projekt : Udarbejdet : Kim Aaen, Signe Gammeltoft-Pedersen Kontrolleret : Bjarke Laubek

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Formål med baggrundsundersøgelsen IKKE TEKNISK RESUMÉ Plan- og lovgivningsmæssige forhold Internationale beskyttelsesområder Bilag IV-arter Beskyttede naturtyper Metodebeskrivelse Eksisterende forhold Bilag IV Miljøpåvirkninger Afværgeforanstaltninger PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Internationale naturbeskyttelsesområder Bilag IV-arter Beskyttede naturtyper METODEBESKRIVELSE Eksisterende data Feltundersøgelse RESULTATER Områdebeskrivelse Eksisterende data Naturtyper Beskyttede arter Kortlægning af naturtyper Eftersøgning af beskyttede arter MILJØPÅVIRKNINGER AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Etablering af erstatningsnatur Sandfodring KONKLUSION REFERENCER BILAG... 24

3 Side 2 1 INDLEDNING Hanstholm Havn ønsker at udvide havnen til cirka tre gange nuværende størrelse. Udvidelsen omfatter: 1700 m nordvestlig dækmole samt østlig dækmole ved forlængelse på 800 m af Roshage Mole Etablering af indsejling mod nordøst og lukning af eksisterende indsejling Uddybning af indsejling og havnebassiner Etablering af nye landarealer ved opfyldning med rene uddybningsmaterialer Opsætning af vindmøller Infrastruktur i havnen dimensioneret til store transporter Havneudvidelsen vil blive realiseret ved en etapevis etablering over en periode på ca. 9 år. Kystdirektoratet og Thisted Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en miljøvurdering af lokalplaner og kommuneplantillæg samt en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) af det konkrete projekt, inden havneudvidelsen realiseres. Miljøredegørelsen skal give tilstrækkelig viden til, at borgere og politikere kan vurdere projektets virkninger på mennesker, natur og miljø samt ligge til grund for myndighedernes beslutning om, hvorvidt der kan gives tilladelse til, at projektet gennemføres. Endvidere skal redegørelsen sikre, at projektet bliver bedst muligt tilpasset omgivelserne, så miljøet ikke påvirkes unødigt. Til VVM-redegørelsen er der udarbejdet en række tekniske baggrundsrapporter, som dokumenterer de undersøgelser og beregninger, der ligger til grund for vurderingerne af havneudvidelsens virkninger på miljøet. Denne tekniske baggrundsrapport omhandler naturværdier på kysten i Vigsø Bugt. 1.1 Formål med baggrundsundersøgelsen Havneudvidelsens påvirkning kystmorfologien er blevet undersøgt og analyseret af DHI i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse for projektet. Især kystlinjen i Vigsø Bugt forventes at kunne blive påvirket som følge af havnens udvidelse. Kyststrækningen i Vigsø Bugt er under erosion, og hastigheden hvormed kysten eroderer, er blandt andet afhængig af den mængde sand, der transporteres til området langs med kysten. En havneudvidelse vil påvirke denne sandtransport og dermed øge hastigheden, hvormed kysten eroderer. Den fremtidige kystudvikling er simuleret for en 44 års periode. Der lavet beregninger på fem scenarier: Scenarie 1 Baseline hvor alt sandet passerer havneanlægget svarende til den eksisterende havneudformning, Scenarie 2-5 passagen af sand og dermed tilførslen til kysten øst for havnen reduceres til 0 %, 25 %, 50 % og 75 % af baseline, se Figur 1 (Ref. 1).

4 Side 3 En reduktion af mængden af sand, der passerer Hanstholm Havn som følge af havneudvidelsen, vil øge erosionspresset på kysten i Vigsø Bugt betragteligt med tab af naturområder samt levesteder for dyrelivet til følge. I dette notat redegøres for flora og fauna samt naturtyper i det berørte område, påvirkningens omfang og mulige afværgeforanstaltninger. Området består hovedsageligt af klithede beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Området ligger ikke inden for grænserne af de nærmeste omgivende Natura2000- habitatområder: Hanstholmknuden (Natura2000-område nr.: 24) Vullum Sø (Natura2000-område nr.: 23) Korsø knude (Natura2000-område nr.: 45) Lild Strand og Lild Strandkær (Natura2000-område nr.: 44) Beliggenheden af Natura2000-områderne samt øvrig beskyttet natur fremgår af Figur 1. Figur 1 Udvikling af kystlinjen ved forskellige grader af sandpassage, simuleret efter 44 år samt beskyttet natur i det berørte område, og omgivende Natura2000-områder Ref. 1 og Ref. 8.

5 Side 4 2 IKKE TEKNISK RESUMÉ 2.1 Plan- og lovgivningsmæssige forhold Internationale beskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Beskyttelsen kaldes også Natura 2000 netværket. Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområderne er målsætningen, at beskyttelsen skal fremmes. Beskyttelsen omfatter ikke alene aktiviteter indenfor områderne, men har også virkning overfor aktiviteter udenfor området, som kan medføre påvirkninger ind i det beskyttede område Bilag IV-arter Habitatdirektivet forpligter medlemslandende til at sikre beskyttelsen af en række arter og deres levesteder. Det omfatter ikke nødvendigvis arter, der er sjældne eller truede i Danmark, men arter, der er truede på europæisk plan. I habitatdirektivets bilag IV opremses en række arter, der er særligt strengt beskyttede. I daglig tale omtaler man disse arter som bilag IV-arter. Beskyttelsen medfører, at kommunen ikke må give tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge bilag IV-arternes levesteder, uanset hvor de findes. Hvis det er uundgåeligt, at man skader en bilag IV-art, er man forpligtet til at sikre, at man gør mest muligt for at begrænse skaderne. Det kan f.eks. være at lave nye naturområder som erstatning for dem, der går tabt Beskyttede naturtyper En række danske naturtyper er særligt beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven (Ref. 7). For disse områder, nærmere specificeret i lovens 3, er det faslagt, at der ikke må foretages ændring i tilstanden. Såfremt der planlægges aktiviteter, som medfører ændringer i tilstanden for et 3 område, skal der søges dispensation hos den pågældende kommune. En sådan ansøgning vil ofte medføre krav om etablering af erstatningsnatur. 2.2 Metodebeskrivelse Der er i forbindelse med naturundersøgelserne fremsøgt eksisterende data og foretaget undersøgelser i felten af naturtyper, bilag IV-arter samt øvrig natur.

6 Side 5 Der er indhentet viden om forekomster af naturområder og fund af plante- og dyrearter inden for undersøgelsesområdet for naturundersøgelser i Miljøportalens Naturdata.dk og Arealinformation.dk (Ref. 13 og Ref. 8). Herudover er der søgt information i flere betydningsfulde databaser primært baseret på citizen science, dvs. frivillige observatørers registreringer i naturen, der især rummer betydelige mængder af viden om dyre- og plantearter udbredelse i Danmark (Ref. 9, Ref. 10 og Ref. 11). Udover gennemgang af eksisterende data er området besøgt den 25. maj 2012 med henblik på at registrere naturtyper i området samt eftersøge beskyttede arter (Bilag IV-arter). Områdets naturtyper er kortlagt jf. NOVANAS Naturtypeprogram (Ref. 2). Herudover blev observerede bilag-iv arter eftersøgt og registreret (padder og markfirben). 2.3 Eksisterende forhold Bilag IV Kystområdet langs Vigsø Bugt består af hævet havbund med tidligere strandvoldsystemer overlejret af flyvesand. Der har været råstofindvinding området fra 1970 erne til år 2000 (Ref. 3 og Ref. 4). Råstofindvindingen har præget landskabet, og blandt andet stammer områdets store søer herfra. I enkelte af søerne er der forekomst af kransnålealger. Selvom store dele af området har været under kraftig påvirkning som følge af råstofindvindingen, har naturtypekarakteristiske arter for klitvegetation, så som sandhjælme, sandstar, revling, almindelig mælkeurt og klitstedmoderblomst indfundet sig på arealerne. Dette er sammen med tilstedeværelsen af flyvesand bærende for, at områdets naturtyper primært er kortlagt som klitnaturtyper, se Figur 2. Følgende habitat-naturtyper er registreret i det undersøgte område: 2120 Hvid klit og vandremiler 2130* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140* Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålealger *Prioriteret naturtype Der er foretaget eftersøgning og registrering af bilag IV-arterne strandtudse, spidssnudet frø og markfirben i området, se Figur 2. Ved besigtigelsen blev der i to søer konstateret yngel og æg af tudse. Ægsnorene var i delvis opløsning, og de nyklæggede larver kunne ikke umiddelbart skelnes fra skrubtudse. Det er dog sandsynligt, at det er æg og yngel af strandtudse, da der i yderligere tre nærliggende vandhuller hørtes kald fra strandtudse. Der blev ikke observeret spidssnudet frø i området, og der foreligger ikke eksisterende data på observationer af spidssnudet frø i dette område.

7 Side 6 Markfirben er kendt for området. Der blev under besigtigelsen observeret et dyr i områdets østlige del. Kyststrækningen indeholder vindbrud jævnt fordelt langs med kysten. Der blev observeret spor i flere af disse vindbrud, og det antages, at markfirben forekommer, hvor der er passende habitater. Der er ikke foretaget registrering af flagermus, da det berørte område ikke indeholder egnede yngle- og rastelokaliteter for flagermus. Figur 2 Kort over området, ved Vigsø Bugt, der udsættes for øget erosion. Figuren viser udbredelsen af 3 beskyttet natur jf. naturbeskyttelsesloven, samt habitat-naturtyper og bilag IV arter registreret ved besigtigelse, Ref. 1og Ref Miljøpåvirkninger Kyststrækningen i Vigsø Bugt er under erosion. Hastigheden, hvormed kysten eroderer, er blandt andet afhængig af den mængde sand, der transporteres til området langs med kysten. En havneudvidelse vil reducere sandpassagen og dermed øge erosionspresset på kysten i Vigsø Bugt betragteligt med tab af beskyttede naturområder samt levesteder for dyrelivet herunder bilag IV arterne markfirben og strandtudse til følge (Ref. 1). 2.5 Afværgeforanstaltninger For at imødegå det øgede erosionspres kan der udlægges arealer med erstatningsnatur i form af landbrugsarealer der tages ud af drift samt etablering habitater for områdets bilag IV arter i form af vandhuller/lavninger for strandtudse og volde/høje til markfirben. Et alternativ er at kystfodre med sand øst for havnen. Kystfodringen er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen.

8 Side 7 3 PLAN- OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD 3.1 Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, der er udpeget i henhold til EU s Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsarkonventionen. Hvert internationalt naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Beskyttelsen af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder kaldes også Natura 2000-netværket. Alle de danske Ramsarområder indgår i netværket af fuglebeskyttelsesområder, og de indgår derfor også i Natura netværket. Beskyttelsen af de internationale områder er i Danmark reguleret efter bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (Ref. 6). Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områderne er jf. bekendtgørelsens 4 at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområderne er målsætningen, at beskyttelsen skal fremmes. Beskyttelsen omfatter ikke alene aktiviteter indenfor områderne, men har også virkning overfor aktiviteter udenfor området, som kan medføre påvirkninger ind i det beskyttede område. 3.2 Bilag IV-arter EU har forpligtet sig til at sikre en rig natur indenfor det europæiske område. Derfor vedtog man tilbage i 1992 det såkaldte Habitatdirektiv, der forpligter medlemslandende til at sikre beskyttelsen af en række arter og deres levesteder. Det omfatter ikke nødvendigvis arter, der er sjældne eller truede i Danmark, men arter, der er truede på europæisk plan. I habitatdirektivets bilag IV opremses en række arter, der er særligt strengt beskyttede. I daglig tale omtaler man disse arter som bilag IV-arter. Beskyttelsen medfører, at kommunen ikke må give tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge bilag IV-arternes levesteder, uanset hvor de findes. Hvis det er uundgåeligt, at man skader en bilag IV-art, er man forpligtet til at sikre, at man gør mest muligt for at begrænse skaderne. Det kan f.eks. være at lave nye naturområder som erstatning for dem, der går tabt. 3.3 Beskyttede naturtyper En række danske naturtyper er særligt beskyttede efter 3 i Naturbeskyttelsesloven (Ref. 7). Det gælder for en række udpegede søer og vandløb samt heder, overdrev, strandenge, ferske enge og moser, der enkeltvis, tilsammen eller sammen med beskyttede søer har et areal større end 2500 m 2. For moser, der er mindre end 2500 m 2 gælder tillige, at de er omfattet af beskyttelsen, hvis de ligger i forbindelse med en beskyttet sø eller vandløb.

9 Side 8 For disse 3 områder gælder, at der ikke må foretages tilstandsændringer. Såfremt der planlægges aktiviteter, som medfører ændringer i tilstanden for et 3 område, skal der søges dispensation hos den pågældende kommune. En sådan ansøgning vil ofte medføre krav om etablering af erstatningsnatur.

10 Side 9 4 METODEBESKRIVELSE Der er i forbindelse med naturundersøgelserne fremsøgt eksisterende data og foretaget undersøgelser i felten af naturtyper, bilag IV-arter samt øvrig natur. 4.1 Eksisterende data Diverse datakilder er gennemgået med henblik på at indhente viden om forekomster af naturområder og fund af plante- og dyrearter inden for undersøgelsesområdet for naturundersøgelser: I Miljøportalens Naturdatabase er der søgt i myndighedernes besigtigelsesdata fra 3-registreringer samt registreringer af bilag IV-arter fra NOVANA-programmerne. Observationer af bilag IV arter og rødlistede arter (i kategorierne NT, VU, EN og CR) er søgt databaser hos følgende organisationer: Dansk Ornitologisk Forening, DOF-basen (Ref. 10). Danmarks fugle og natur, Naturbasen (Ref. 9). Biologisk Forening for Nordvestjylland, naturdata (Ref. 11). 4.2 Feltundersøgelse Udover gennemgang af eksisterende data er området besøgt den 25. maj 2012 med henblik på at registrere naturtyper i området samt eftersøge beskyttede arter (Bilag IV-arter). Områdets naturtyper er kortlagt jf. NOVANAS Naturtypeprogram (Ref. 2). Herudover blev observerede bilag IV-arter (padder og markfirben) eftersøgt og registreret.

11 Side 10 5 RESULTATER 5.1 Områdebeskrivelse Der har været indvinding af ral i området fra 1970 erne jf. gamle flyfotos (Ref. 3). Råstofindvindingen har præget landskabet, og blandt andet stammer områdets store søer herfra. Området er tillige præget af volde og høje, der dels stammer fra oplagt materiale fra råstofaktiviteterne, dels er gamle kystklitter. Indvindingstilladelsen for råstofforekomsten udløb i I 2004 vedtog Viborg Amt en arealanvendelsesplan for området. Planen prioriterede natur, landskab og friluftsliv frem for råstofindvinding og produktion af vindenergi. Det tilbageværende råstofbeskyttelsesområde blev med arealanvendelsesplanen udtaget af regionplanen (Ref. 4). Centralt i området henligger arealet, hvor indvundet materiale blev oparbejdet og oplagret, og indtil ca var der stadig materiel samt bunker og volde af indvundet materiale på området, jf. orthofotos (Ref. 3). På de øvrige arealer har klitvegetation præget af hjælme, sandstar og revling bredt sig. Området består af hævet havbund med tidligere strandvoldsystemer overlejret af flyvesand. Tilstedeværelsen af flyvesand er sammen med naturtypekarakteristiske arter bærende for, at naturtypen kortlægges som klitnaturtype. Selvom store dele af området har været under kraftig påvirkning som følge af råstofindvindingen, har vegetation karakteristisk for klitnaturtyperne indfundet sig på arealerne. Derfor henføres hovedparten af området til naturtyperne 2120, 2130* og 2140*. Naturtyper markeret med * er prioriterede naturtyper, der i EU er i fare for at forsvinde. Kysten eroderer, hvilket medfører, at klithedevegetationen (2140*) - domineret af revling - flere steder strækker sig helt ud til stranden i mosaik med vindbrud (2120 hvid klit) og stabiliseret klitvegetation med urteagtig vegetation (2130*). 5.2 Eksisterende data Naturtyper Der er søgt i besigtigelsesdata i Naturdatabasen på Miljøportalen. De fremsøgte data indeholder udover afgrænsning af arealet en angivelse af naturtypen. De registrerede poster indeholder ikke information om arter på lokaliteten, vegetationsstruktur eller naturtilstand for arealet Beskyttede arter I Naturdatabasen på Miljøportalen er der søgt efter myndighedernes registrering af bilag IV-arter. Der er ingen registrerede fund af bilag IV-arter nær det berørte område i Vigsø Bugt. Markfirben har været eftersøgt på to lokaliteter, men der er ikke registreret fund. Strandtudse og spidssnudet frø har ikke været eftersøgt i området. I DOF-basen er der ikke registreringer af markfirben eller bilag IV-padder indenfor eller nær det berørte område (Ref. 10). Der en enkelt observation af odder i Vullum Sø syd for området.

12 Side 11 På hjemmesiden er der søgt på bilag IV-arter samt rødlistede arter (Ref. 9). Der er ingen registreringer indenfor det berørte område, men der er en del observationer af rødlistede arter primært dagsommerfugle fra de omkringliggende plantager. Data fra søgningerne i DOF-basen samt fra hjemmesiden er præsenteret på kort i Figur 3. Hjemmesiden for Biologisk Forening for Nordvestjylland har en database for sjældnere/truede arter (Ref. 11). Databasen er søgt for fund af rødlistede og bilag IVarter samt fredede plantearter. Figur 4 og Figur 5 viser foreningens udbredelseskort for bilag IV-arterne markfirben og strandtudse. I Bilag 3 er der samlet en række udbredelseskort for fredede og rødlistede plantearter, der forekommer i området. Figur 3 Eksisterende data søgt fra Naturdata, DOF-basen samt Fugle og Natur. Røde stjerner markerer rødlistede arter og blå stjerner markerer observationer af bilag IV arter (Ref. 9, Ref. 10 og Ref. 13).

13 Side 12 Figur 4 Udbredelseskort for markfirben, Ref. 11. Figur 5 Udbredelseskort for strandtudse, Ref. 11.

14 Side Kortlægning af naturtyper Det undersøgte område er inddelt i en række delområder. Inddelingen er foretaget på baggrund af nuværende og tidligere arealanvendelse, vegetation og vegetationsstruktur, se Figur 6. I nedenstående er de enkelte delområder beskrevet med angivelse af de registrerede naturtyper. Arter, der i teksten er angivet med kursiv, er karakteristiske arter for den pågældende naturtype. Der er udlagt dokumentationsfelter på udvalgte steder. Placeringer af disse er angivet på kort i bilag 1A og 1B. En artsliste for de enkelte punkter findes i bilag 2. Følgende naturtyper er registreret i det undersøgte område: 2120 Hvid klit og vandremiler 2130* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140* Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålealger *Prioriteret naturtype Figur 6 Afgrænsning af delområder. Delområde I Området består primært at klithedevegetation (2140*) domineret af revling, hedelyng, mose-bølle og engelsk visse. Arealet er generelt præget af surbundsarter som sandstar, almindelig engelsød, mangeblomstret frytle, håret høgeurt, katte-skæg og hunde-viol. I områdets sydøstlige del er der opvækst af blåtop, der er problemart for klithede.

15 Side 14 Klitheden er i mosaik med vindbrud (2120 hvid klit), der opstår langs med stranden. Vegetationen i vindbrudende er sparsom og artsfattig bestående af sand-hjælme, sand-star og marehalm. Vindbrudene stabiliserer til mere stabil klit med urter (2130*), hvilket også er at finde på volde bestående af oplagt materiale fra råstofindvinding i områdets vestlige del. Vegetationen består primært af græsser og urter som sandhjælme, sand-star, rød svingel, eng-rapgræs, klit-stedmoderblomst og hunde-viol. Ud mod stranden ligger et par klitlavninger (2190), der er under tilsanding. Figur 7 Vindbrud i vegetationsdække bestående af revling, sand-star og sand-hjælme. Delområde II Området er indhegnet og afgræsses af kvæg. Der har været råstofindvinding på hele området, hvilket har præget landskabet med større søer og volde af oplagt materiale, primært sand. Hovedparten af arealet bærer præg af afgræsningen. Vegetationen er lav og består af græsser som rød svingel, eng-rapgræs, fløjlsgræs og fåre-svingel. Herudover findes blandt andet almindelig mælkeurt, klit-stedmoderblomst, hunde-viol, smalbladet-vikke og gåsepotentil. Naturtypen henføres til grønsværklit (2130*). I områdets nordøstlige del ligger en vold af oplagt materiale fra råstofindvindingen. Dette område afgræsses ikke så intensivt og vegetationen her er mere artsfattig med sand-hjælme, sand-star, muse-vikke, klit-stedmoderblomst og rød svingel (2130*).

16 Side 15 Figur 8 Delområde II med græssende kvæg, områdets søer, der stammer fra råstofindvinding ses i baggrunden. Delområde III Dette areal ligger noget lavere end de omgivende arealer, og bunden er derfor mere fugtig her end i delområde II. Arealet ligger indenfor indhegningen, og også på dette areal har der været råstofindvinding. Vegetationen er præget af dværgbuske og derfor henføres naturtypen til klithede (2140*). Karakteristiske arter for arealet er revling, hedelyng og klokkelyng, mose-bølle, engelsk visse og mose-troldurt. I områdets sydlige del ligger to søer med kransnålalger (3140). Den øvrige vegetation indeholder kragefod, vejbred skeblad, vandnavle, dyndpadderok og tagrør. Delområde IV Dette område er med stabil klit med urteagtig vegetation (2130*) og klithede (2140*), der strækker sig langs med kysten. Vegetationen er på højtliggende steder præget af sand-hjælme og sand-star. På lavereliggende partier er der dominans af revling og hedelyng. Stedvis langs med kysten er der opstået vindbrud med sandflugt til følge (2120). Områdets sydvestlige del har været friholdt for råstofindvinding jf. luftfotos (Ref. 3 og Ref. 8). Nord for den hesteskoformede sø cirka midt i delområdet ligger et mindre område præget af opvækst af havtorn (2160). Bundvegetationen udgøres blandt andet af bølget bunke, vellugtende guldaks, håret høgeurt, fløjlsgræs samt revling og hedelyng.

17 Side 16 Figur 9 Hvid klit (2120). Delområde V Dette delområde består af hvid klit (2120), der er opstået som brud i den stabile klit ved stranden. Området er præget af sandflugt, og vegetationen består af sandhjælme, marehalm og sand-star. Ud mod stranden ligger et par klitlavninger, der er under tilsanding. Der er opvækst af rynket rose omkring flere af klitlavningerne. Delområde VI Der har været råstofindvinding på hele arealet, og de store båndformede søer præger området. Centralt i området ligger oprindelige klitrækker, der ikke har været gravet i forbindelse med råstofaktiviteterne jf. gamle flyfotos (Ref. 3). Vegetationen består af mosaik med stabil klit med urteagtig vegetation (2130*) på gamle klitrækker og volde af materiale fra råstofaktiviteterne og klithede (2140*) på de lavereliggende arealer.

18 Side 17 Figur 10 Delområde VI med en af de store båndformede søer. Arealet bag søen og til højre i billedet har ikke været udsat for råstofindvinding. Delområde VII Dette delområde består af en klitrække med grå klit langs med stranden (2130*). Arealet har ikke været påvirket af råstofgravning. Vegetationen består hovedsageligt af sand-hjælme, marehalm og sand-star. Der er pletvis forekomster af rynket rose. Delområde VIII Dette er et areal øst for råstofområdet, der ikke har været påvirket af råstofaktiviteter eller andre større indgreb. De gamle klitrækker kan stadig erkendes på arealet. Området henføres til naturtypen klithede (2140*) i mosaik med grå klit (2130*). Delområde IX Dette delområde er et areal med oparbejdning og opbevaring af råstoffer. Vegetationen er spredt og er præget af pionervegetation. Området er ikke omfattet af naturtypesystemet (type 00). 5.4 Eftersøgning af beskyttede arter Der er ved besigtigelsen eftersøgt strandtudse, markfirben og spidssnudet frø, der alle er potentielt forekommende i området og opført på Habitatdirektivets Bilag IV. Herudover er observationer af øvrige beskyttede arter noteret. Der er ikke foretaget registrering af flagermus, da det berørte område ikke indeholder egnede yngle- og rastelokaliteter for flagermus.

19 Side 18 Observationer af Bilag IV-arter og andre beskyttede arter er vist på Figur 11. Figur 11 Fund af Bilag IV (grøn stjerne) arter samt øvrige beskyttede arter ved besigtigelse (grå stjerne). Markfirben Markfirben trives på lysåbne solbeskinnede lokaliteter med sparsom vegetation og veldrænet løst substrat som for eksempel sand eller grus. Der er under besigtigelsen set ét markfirben i et vindbrud i delområde I. Kyststrækningen indeholder vindbrud jævnt fordelt langs med kysten, og det antages, at markfirben forekommer, hvor der er passende habitater. I delområde I og IV blev der observeret adskillige spor, og det vurderes at området indeholder en forholdsvis stor bestand. Figur 12 Markfirben samt spor.

20 Side 19 Strandtudse Strandtudse yngler almindeligvis i lavvandede temporære vandhuller. Yngletiden kan strække sig fra først i maj og til midt i juni. Ved besigtigelsen blev der i to søer konstateret yngel og æg af tudse. Ægsnorene var i delvis opløsning, og de nyklæggede larver kunne ikke umiddelbart skelnes fra skrubtudse. Det er dog sandsynligt, at det er æg og yngel af strandtudse, da der i yderligere tre nærliggende vandhuller hørtes kald fra strandtudse. Figur 13 Vandhul hvorfra der hørtes kald af strandtudse. Spidssnudet frø Spidssnudet frø er udbredt i det meste af Danmark og yngler i sammenhængende naturområder. I Nord- og Vestjylland yngler den ofte i næringsfattige, sure og lavvandede vandhuller. Der blev ikke registreret spidssnudet frø ved besigtigelsen, hverken kald, yngel eller voksne individer. Der blev observeret brune frøer på flere lokaliteter, særligt omkring den hesteskoformede sø i nordøstlige hjørne af delområde VI, men indfangede individer blev bestemt til butsnudet frø.

21 Side 20 6 MILJØPÅVIRKNINGER Reduceret sandtransport langs med kysten, som følge af havneudvidelsen, kan i værste fald betyde en øget erosion af kystlinjen på op til 200 ha over en periode på 44 år i forhold til baseline (dagens erosionsrate) (Ref. 1). På trods af at hovedparten af det undersøgte område er tidligere råstofgraveområde, er klitvegetation i form af klithede 2140* og grønsværklit/grå klit 2130* genindvandret (Figur 14), og bilag IV arterne markfirben og strandtudse har indfundet sig på arealerne. Øget erosion som følge af havneudvidelsen vil således betyde tab af beskyttet natur og prioriterede naturtyper samt tab af levesteder for bilag IV-arterne markfirben og strandtudse. Figur 14 Hovedparten af det berørte område er beskyttet (Ref. 8, Ref. 3 og Ref. 1).

22 Side 21 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER For at afværge det øgede erosionspres på kysten og dermed de beskyttede områder kan der enten 1) etableres erstatningsnatur eller 2) foretages kystfodring således, at den nuværende erosionsrate opretholdes. 7.1 Etablering af erstatningsnatur Etableres der erstatningsnatur kan dette ske ved at tage landbrugsarealer ud af drift syd for erosionsarealerne. Hermed kan der skabes mulighed for, at klitvegetationen kan brede sig ind i landet. Det faktum, at der i dag er klitvegetation og klithedevegetation på arealer, der i 1980 erne var råstofindvindingsområde, sandsynliggør, at det vil være muligt at etablere egnet erstatningsnatur, inden de beskyttede områder er eroderet væk. For at tilgodese områdets bilag IV-arter kan der etableres vandhuller/lavninger til strandtudse. Da jordbunden er sandet kan opgravet materiale danne habitat for markfirben, hvis det placeres i volde eller høje. 7.2 Sandfodring En anden mulighed, eventuelt i kombination med ovenstående, er at kystfodre med sand øst for Hanstholm Havn (Ref. 1). Dette er beskrevet nærmere i VVMredegørelsen for havneudvidelsen. Andre former for kystbeskyttelse som f.eks. etablering af kystparallelle høfder eller bølgebrydere vil flytte erosionen til andre områder, hvorved der er risiko for at Natura 2000-området Lild strand og Lild strandkær påvirkes. Dette kan således ikke anbefales (Ref. 1).

23 Side 22 8 KONKLUSION En udvidelse af Hanstholm Havn vil medføre øget kysterosion i Vigsø Bugt som følge af en reduktion af sandpassagen. Simuleringer viser at havneudvidelsen kan forøge erosionen med et areal på 200 ha over en periode på 44 år i forhold til den nuværende erosionsrate. Området, der udsættes for øget kysterosion, indeholder beskyttet natur i form af klit og klithedevegetation samt beskyttede arter som strandtudse og markfirben, der begge er opført på habitatdirektivets bilag IV. For at imødegå det øgede erosionspres kan der udlægges arealer med erstatningsnatur i form af landbrugsarealer, der tages ud af drift, samt etablering habitater for områdets bilag IV-arter i form af vandhuller/lavninger for strandtudse og volde/høje til markfirben. Alternativt eller i kombination med ovenstående kan der kystfodres øst for Hanstholm Havn, således at den nuværende erosionsrate ikke øges.

24 Side 23 9 REFERENCER Ref. 1 Hanstholm Harbour Extension, Contribution to EIA, Impact on Adjacent Shorelines. 2012, Udarbejdet af DHI for Grontmij. Ref. 2 Kortlægning af terrestriske naturtyper. 2011, Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, AU-DMU. Tekniske anvisning N03 version Ref. 3 Flyfotoarkivet, Ref. 4 Arealanvendelsesplan for et område ved Vigsø Bugt, Tillæg nr. 2 til Regionplan , Viborg Amtsråd Ref. 5 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s. Ref. 6 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelses af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007) Ref. 7 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009) Ref. 8 Arealinformation, Miljøportalen: Ref. 9 Fugle og natur: Ref. 10 DOF-basen, Dansk Ornitologisk Forening: Ref. 11 Biologisk forening for Nordvestjylland: Ref. 12 Den danske rødliste / Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B- FDC). - Danmarks Miljøundersøgelser, [2004]-. Findes på: Ref. 13 Naturdata, Miljøportalen:

25 Side BILAG Bilag 1 A: Kortbilag Øst Bilag 1 B: Kortbilag Vest Bilag 2: Artsliste fra dokumentationsfelter Bilag 3: Udbredelse af fredede og rødlistede planter

26

27

28 BILAG 2 Artsliste fra dokumentationsfelter Waypoint Naturtype * 2140* 2140* * 2130* Blåtop (S) x Bunke, bølget (S) x x Bølle, mose- (S*) x x Brandbæger, eng- x Engelskgræs, vej x x Engelsød, almindelig (S*) x Fløjlsgræs x x x Frytle, mangeblomstret (S*) x x Følfod x Guldaks, vellugtende (*) x Gåsepotentil (K) x Havtorn x x Hedelyng (S*) x x x Hjælme, sand- x x x x Høgeurt, håret (*) x x x Høgeurt, smalbladet (S*) x Katteskæg (S*) x Kattefod, almindelig x Kællingetand, almindelig (*) x x x Mangeløv, smalbladet (S*) x x Marehalm (K) x Mælkebøtte, fandens (K#) x x Pil, grå (#) x Pil, krybende (S*) x x Rapgræs, eng- x Revling (S*) x x x x x Skræppe, kruset (K) x Star, sand- (S*) x x x x x x Stedmoderblomst, klit (*) x x Svingel, rød x x x Vejbred, lancet x x Vikke, muse- x x x x Vikke, smalbladet x x Viol, hunde- (S*) x x x Visse, engelsk (S*) x x Tabel 1 Artsliste fra dokumentationsfelter. K: fortrinsvis kalkholdig bund S: fortrinsvis sur bund #: problem-/invasivart *: positivart **: særlig værdifuld positivart

29 Side 1 BILAG 3 Udbredelse af fredede og rødlistede planter Udbredelse af fredede og rødlistede planter fra Biologisk forening for Nordvestjylland s hjemmeside (Ref. 11). Fredede arter Skotsk Lostilk er totalfredet i Danmark og er aktuelt kendt fra ca. 50 adskilte bestande i Thy og Hanherred fra Flade Sø ved Agger i syd til Bulbjerg mod nord. En evt. forekomst på Livø er usikker og en tidligere meget lille bestand på Læsø anses for forsvundet (Ref. 12). Alle arter af Gøgeurtfamilien (Orchidaceae) er fredet i Danmark. I og omkring det undersøgte område findes flere arter af slægten Dactylorihiza. Figur 16, Figur 18, Figur 19 og Figur 20 viser udbredelsen kødfarvet, plettet, purpur gøgeurt og maj gøgeurt. Alle fire arter er i tilbagegang og trues af ændringer i landbrugsdriften, men ikke rødlistet jf. den Danske Rødliste (Ref. 12). Figur 15 Udbredelseskort for Skotsk lostilk (Ref. 11).

30 Side 2 Figur 16 Udbredelseskort for kødfarvet gøgeurt (Ref. 11). Figur 17 Udbredelseskort for plettet gøgeurt (Ref. 11). Figur 18 Udbredelseskort for purpur gøgeurt (Ref. 11).

31 Side 3 Figur 19 Udbredelseskort for maj gøgeurt (Ref. 11). Rødlistede arter Dansk kambunke vokser på kalkoverdrev samt kalkholdige kystskrænter og strandoverdrev. Den er kendt fra Thy, kalkområderne i Himmerland syd for Limfjorden, spidsen af Djursland og kalkskrænter i Nordsjælland omkring Roskilde Fjord. Arten er rødlistet i kategorien NT (næsten truet) (Ref. 12). Hvidgrå draba er naturligt hjemmehørende og forekommer på de nordjyske kalkskrænter og i de kalkholdige klitter med hovedforekomst i Thy. Arten er rødlistet som sårbar (VU) (Ref. 12). Smalbladet pindsvineknop forekommer udelukkende i Nord-, Vest- og Midtjylland. Arten er på omkring 50 lokaliteter i Jylland herunder på 4 lokaliteter i Thy blandt andet i Vullum Sø. Herudover findes den på Læsø og Endelave. Arten trues af blandt andet af eutrofiering og forurening. Smalbladet pindsvineknop er rødlistet i kategori NT (næsten truet) (Ref. 12). Plettet kongepen er naturligt hjemmehørende og er registreret i de fleste egne af Danmark. Den er formodentlig gået tilbage i takt med at dens voksesteder, lysåbne, græssede overdrev og skrænter er groet til, men der foreligger ingen kvantitative opgørelse over artens nuværende bestandsstørrelse. Arten er rødlistet som sårbar (VU) (Ref. 12).

32 Side 4 Figur 20 Udbredelseskort for dansk kambunke (Ref. 11). Figur 21 Udbredelseskort for hvidgrå draba (Ref. 11). Figur 22 Udbredelseskort for smalbladet pindsvineknop (Ref. 11).

33 Figur 23 Udbredelseskort for plettet kongepen (Ref. 11). Side 5

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug

Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Vegetationsundersøgelse af arealer plejet af Ferbæk ejerlaug Af Signe Normand, Aarhus Universitet Resumé Der er i 2015 og 2016 gennemført vegetationsundersøgelser på arealet plejet af Ferbæk ejerlaug.

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø

Læs mere

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af

Læs mere

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i et foreslået graveområde INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i et foreslået graveområde INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i et foreslået graveområde ved Ejerslev Nord INDHOLD 27. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217638510 Version

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Natura 2000-handleplan planperiode. Korsø Knude. Natura 2000-område nr. 45. Habitatområde H187

Natura 2000-handleplan planperiode. Korsø Knude. Natura 2000-område nr. 45. Habitatområde H187 Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 1 Kolofon: Titel: Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område nr. 45 Korsø

Læs mere

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 4-2017 Rekreativt område Gammelbrovej Øst Status Plannavn Vedtaget Rekreativt område Gammelbrovej Øst Plannummmer 4-2017 Dato for offentliggørelse af forslag 11. september 2018

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Skov 51 Tved Plantage

Skov 51 Tved Plantage Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Landzonetilladelse. Et vandhul på 800 m 2

Landzonetilladelse. Et vandhul på 800 m 2 TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9828 2828 www.herning.dk Landzonetilladelse Vedr.: Ejendommen Kiersvej 4, 7451 Sunds Matrikel nr.: 1C, Røjen By, Sunds Tilladelse

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Vedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27. juni 2016, til fræsning af rynket rose med bioroter

Vedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27. juni 2016, til fræsning af rynket rose med bioroter Naturstyrelsen Thy Søholt vej 6 Thisted Att. Cornelia Maj Christensen Natur J.nr. nst-352-00005 Ref. MAQUI Den 3. februar 2017 Vedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27.

Læs mere

Landzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P

Landzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej 5 8410 Rønde Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 05-10-2016 / 01.03.03-P19-13-16 Landzonetilladelse Du

Læs mere

Du har søgt om dispensation til at etablere en vej og en affalds-ø på matr Kirkeby, Rømø.

Du har søgt om dispensation til at etablere en vej og en affalds-ø på matr Kirkeby, Rømø. Miljø og Natur Pau Schramm Vestervej 35 6792 Rømø Direkte tlf.: +4574929295 Mail: cb1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-30-18 Ks: LSJ 24. juli 2018 Dispensation til etablering af vej og affalds-ø i hede

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N23 Vullum Sø Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning, oprykning af rødder, skrælning af træer og hedehøstning

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning, oprykning af rødder, skrælning af træer og hedehøstning Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning, oprykning af rødder, skrælning af træer og hedehøstning Billund Kommune og Skovselskabet Slauggård ApS, som ejer dele af Randbøl hede, har indgået

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET

HNV kortet AARHUS UNIVERSITET HNV kortet High Nature Value (HNV) kortet har til formål at udpege de arealer, der rummer de største naturværdier i det åbne land. Udviklingen af kortet er baseret på EU s vejledning om HNV indikatorer,

Læs mere

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Dispensation til rydning af vedplanter på hede på matr. 692 og 739 Brøns ejerlav, Brøns

Dispensation til rydning af vedplanter på hede på matr. 692 og 739 Brøns ejerlav, Brøns Miljø og Natur Niels Lund Frifeltvej 42 6780 Skærbæk Direkte tlf.: +4574929295 Mail: cb1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-49-18 Ks: LSJ 20. februar 2019 Dispensation til rydning af vedplanter på hede

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Opførsel af transformerstation

Opførsel af transformerstation POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK att. Lars Hansen Thy Mors Energi Elsøvej 107 7900 Nykøbing Mors Opførsel af transformerstation Struer

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Skov 22 - Bunken Plantage

Skov 22 - Bunken Plantage Skov 22 - Bunken Plantage Bunken Plantage rummer 540 hektar med beskyttede naturtyper, hvilket svarer til ca. 39 % af dens samlede areal. Naturarealet er fordelt på ca. 344 hektar klithede, 111 hektar

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Lild Strand og Lild Strandkær Natura 2000-område nr. 44 Habitatområde H185 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 for Natura

Læs mere

Skov 11 - Lodbjerg Plantage

Skov 11 - Lodbjerg Plantage Skov 11 - Lodbjerg Plantage Lodbjerg Plantage rummer to hoveddele: Den åbne del mod vest med strand, klit og klithede og den egentlige plantage øst herfor. For den åbne dels vedkommende er der af skovdistriktet

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til tillæg til lokalplan nr. 253 Go-kartbane i Hedeland Planens indhold Lokalplantillæg giver mulighed for at delområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 44 Lild Strand og Lild Strandkær Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 44 Lild Strand

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer

Læs mere

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb. Side 1/5 Gert Ørskov Jensen Sdr Hedegårdsvej 9 7570 Vemb Dato: 06-08-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-82-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 31 til Kommuneplan 2014

år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 31 til Kommuneplan 2014 Kirkestie n Kirke stien Spangåvej Ve ær K d et år: 2018 Kommuneplantillæg Tillæg nr 31 til Kommuneplan 2014 a Forsl g Indledning Redegørelse Kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Hvis der i den mellemliggende

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 187 Kystskrænter ved Arnager Bugt Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 187 Kystskrænter

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

DebatoplægKystbeskyttelse. ved Skagen. Kom med ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten. Januar Debatoplæg Kystbeskyttelse Skagen 2

DebatoplægKystbeskyttelse. ved Skagen. Kom med ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten. Januar Debatoplæg Kystbeskyttelse Skagen 2 DebatoplægKystbeskyttelse ved Skagen Kom med ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten Januar 2019 Debatoplæg Kystbeskyttelse Skagen 2 Indhold Vi vil gerne høre din mening 2 Kystbeskyttelse ved Skagen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Etablering og udvidelse af søer og regnvandsbassiner i landzone kræver en tilladelse efter planloven.

Etablering og udvidelse af søer og regnvandsbassiner i landzone kræver en tilladelse efter planloven. Viborgvej 303 Korsbakken 7840 Højslev 20. december 2018 Landzonetilladelse til etablering af sø Skive Kommune har modtaget ansøgning fra ejer af ejendommen Viborgvej 303, 7840 Højslev, om tilladelse til

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR Berit Boserup Nakkedamsvej 83 4070 Kirke Hyllinge Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars 019370-2013 BYGGERI OG NATUR Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af 2 mindre vandingsvandhuller

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vangså Hede Natura 2000-område nr. 25 Habitatområde H25 Fuglebeskyttelsesområde F18 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag Kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan 2013-2025 Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted Forslag Kommuneplantillæg nr. 20 Baggrund Forslaget til kommuneplantillæg nr. 20 til Hedensted

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221. 1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura

Læs mere

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Udvidet konfliktsøgning Dato : 04-03-2015 Middelfart kommune KortInfo Konfliktsøgning - Udvidet konfliktsøgning 1 af 32 Konfliktsøgnings detaljer: Konfliktsøgning

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Politisk 2. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Politisk 2. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Politisk 2. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro og Ringkøbing-Skjern

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

3. Ved gentableringen af diget, skal jordarbejdet ske fra vestsiden, således at der ikke køres unødvendigt i den østfor liggende strandeng.

3. Ved gentableringen af diget, skal jordarbejdet ske fra vestsiden, således at der ikke køres unødvendigt i den østfor liggende strandeng. Anders Holm Lilliensborgvej 40 Gylling 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Henrik Søgaard Larsen Mail: hsl@niras.dk Landzonetilladelse til etablering af jordvold matr. nr. 36, Gylling By, Gylling

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.

Læs mere

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Disposition 1. Kort intro til naturdirektiverne 2. Natura 2000 3. Bilag IV-arter og andre beskyttede arter 4. Andre beskyttede arter

Læs mere

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand Kobæk Strand kystbeskyttelsesudvalg Notat sendes med mail til hele udvalget efter aftale med Ole Holst. Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Tlf.: 58 57 36 00 chjor@slagelse.dk www.slagelse.dk 11. juni 2009

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 7Rubjerg Knude og Lønstrup Klint, Habitatområde nr. 7 Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016 Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev 12. oktober 2016 Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af sø Skive Kommune har d. 4. oktober 2016 modtaget ansøgning fra Bent

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163

Forslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kystskrænterne ved Arnager Bugt Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan for Kystskrænterne ved Arnager Bugt

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer. 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 129 Gilbjerg Hoved Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Planlovstilladelse og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 til etablering af en ny sø, Rørsgårdsvej 25, 7570 Vemb

Planlovstilladelse og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 til etablering af en ny sø, Rørsgårdsvej 25, 7570 Vemb Side 1/5 Flemming Helgesen Rørsgårdsvej 25 7570 Vemb Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-508-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018.

Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune den 4. maj 2018. Notat vedr. naturvurdering af areal til potentiel motorsportsbane på Bolbyvej Arealet, som er foreslået lokalplanlagt til motorsportsbane, beliggende Bolbyvej 12, blev besigtiget af Bornholms Regionskommune

Læs mere

Vurdering af natur og recipienter.

Vurdering af natur og recipienter. 1 of 10 Vurdering af natur og recipienter. Novopan har søgt om etablering af et nyt grundvandskølingsanlæg på 800.000 m3/år. Hertil kommer, at virksomhedens nuværende indvindingstilladelse til proces-

Læs mere

Plejeplan for Piledybet

Plejeplan for Piledybet Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.

Læs mere

[Skriv tekst] Natura 2000plejeplan

[Skriv tekst] Natura 2000plejeplan [Skriv tekst] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N13 Svinkløv Klitplantage & Grønne Strand Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere