Redskabet er nærmere beskrevet i ovennævnte artikel, belyst ved et enkelt eksempel.

Transkript

1 Bilag til Tei RMH, Andersen H, Billeschou GR, Hammel UR. Systematisk identifikation af symptomer hos palliative patienter. Sygeplejersken 2014;(13):74-8. Dette bilag indeholder et sygeplejehandlingsanvisende redskab til symptomlindring, således som det anvendes på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Redskabet er opdelt i 13 problemområder, som alle indgår i omtalte ESASr-screening. Redskabet er nærmere beskrevet i ovennævnte artikel, belyst ved et enkelt eksempel. Redaktionen af Sygeplejersken gør venligt opmærksom på, at indholdet af dette bilag IKKE har undergået en redaktionel behandling, sådan som det er tilfældet med faglige artikler bragt i Sygeplejersken. Derfor er redaktionen uden ansvar for indholdet af bilaget, som bringes med tilladelse fra artiklens forfattere. Indhold Emne Side Smerter 2 Åndenød/dyspnø 2 Træthed og døsighed 3 Appetitløshed 3 Kvalme 4 Mundtørhed og andre problemer i mund og svælg 4 Angst/Uro 5 Nedtrykthed 5 Begrænsning i fysisk formåen 5 Problemer med vandladning 6 Problemer med afføring 6 Hudproblemer 6 Andre symptomer 7 1

2 SMERTER behandlingsrelaterede (fra strålebehandling, kemoterapi eller operation) mangeartede og komplekse (såvel fysiske som emotionelle) obstipation immobilisation angst og/eller depression kan forværre smerteoplevelsen OBS: Voldsomme ryg/lændesmerter ses ofte ved begyndende tværsnitssnitssyndrom (kompression af medulla spinalis) med ledsagende sensoriske og/eller motoriske neurologiske udfald. Eks. gangbesvær, følelsesforstyrrelser i lænd og underekstremiteter, urin og afføringsinkontinens. Optagelse af (evt. supplerende) smerteanamnese med beskrivelse af smertetype, lokalisation, dynamik, intensitet og udvikling til vidererapportering til læge mhp. at sikre planlægning og ordination af smertebehandling. Relevante p.n. ordinationer anvendes uden unødig forsinkelse Drøftelse (gerne i dagtid) med læge om aktuelt og/eller potentielt behov for medicinjustering (doser, skæve tidspunkter m.v.) og eventuelt ændret behov for pn-dosering (dosis, administrationsvej, hyppighed, evt. selvadm.). Se også e-dok og Efter aftale med MEA-læge kan Det Palliative Team AUH lokal kontaktes ved behov for råd og vejledning. Iværksættelse af non-farmakologiske tiltag som f.eks. afspænding, musik, varme, blid massage, fysioterapeutisk lindring, der kan være smertelindrende. Evt. etablere samtaler med socialrådgiver, hospitalspræst eller psykolog. Smerter og angst-cirkel kan søges brudt med opioider og benzodiazepiner efter ordination. OBS: Ved mistanke om truende tværsnitssyndrom: Hurtig rapportering af symptomer med henblik på akut iværksættelse af relevant udredning. ÅNDENØD/DYSPNØ tumorpåvirkning rumopfyldende proces i abdomen ascites hjerteinsufficiens lungeemboli lav iltmætning lungestase/ødem KOL, bronkospasmer, fibrose, stridor pneumoni pneumothorax smerter obstipation anæmi angst Optimere lejring (se billeder i klinisk retningslinje) Sørge for frisk luft på stuen. Være nærværende, udvise ro og overblik. Vejrtrækningsøvelser. Læs/udlever piecen: At leve med åndenød, der findes på under patientinformation. Evt. afkølning f N.Trigeminus med vifte eller kold klud ( retningslinje om dyspnø). Stasebetinget dyspnø søges afhjulpet af diuretika efter ordination. Efter ordination give inh. duovent/bricanyl/nacl, ilt, røde dråber, evt. Serenase m.v. (se også e- Dok ) Efter ordination iværksætte antibiotisk beh. Dødsrallen kan evt. afhjælpes med inj. Robinol 0,2mg sc. efter ordination. Forklar pårørende om dødsrallen, der er værre at se på udefra end at være i. (Læs mere på i klinisk retningslinje om dødsrallen). 2

3 TRÆTHED og DØSIGHED Sørge for ro og skærmning. kompleks patologi Prioritere aktiviteter. dehydrering Hjælpe med og respektere patientens planlægning feber af døgnrytme. kakeksi Tilbyde proteintilskud og væske. infektion Optimere mulighed for ubrudt nattesøvn. afbrudt/mangelfuld nattesøvn Optimere smertelindring. smerter Justere medicin, der kan virke sløvende. medicinpåvirkning Efter ordination evt. blodtransfusion, binyrebarkhormon. angst og/eller depression leverpåvirkning Efter ordination evt. anvende methylphenidat (Ritalin ) anæmi forhøjet calcium, lav albumin, lavt magnesium, Efter ordination iværksætte antibiotisk beh. lavt natrium, forhøjet creatinin, forhøjet carbamid Iværksætte/etablere beh. til normalisering af skæv biokemi. Evt. osteoklasthæmmende beh. skæve thyrioideatal APPETITLØSHED almensvækkelse dehydrering obstipation infektion svamp i mund og svælg mundtørhed forhøjet calcium, creatinin og carbamid leverpåvirkning tumorpåvirkning cerebral tumor/metastaser medicininduceret madlede ilius angst og/eller depression OBS: Appetitløshed er en naturlig proces ved livets afslutning, hvilket pårørende også gerne må vide. Anrette ønskekost i små, indbydende portioner. Sørge for frisk luft på stuen. Afhjælpe et evt. afføringsproblem (kan både være obstipation og diarre). Efter ordination iværksætte antibiotisk behandling (herunder svampebehandling). Etablering af behandling til normalisering af skæv biokemi, herunder osteoklasthæmmende midler. Ved cerebrale metastaser give højdosis steroid efter ordination. Formidle iværksættelse af eventuel angstog/eller depressionsdæmpende behandling. Se endvidere under mundtørhed. Tiltag i forbindelse med appetitløshed skal lindre patienten, ikke plage. 3

4 KVALME medicinbivirkninger strålebivirkninger kan være bevægelsesudløst hovedpine. dyspepsi og refluks infektion (eks. cystit) ilius obstipation hjernemetastaser forhøjet calcium nyresvigt leverpåvirkning ængstelse, depression Sørge for frisk luft på stuen. Optimere lejring. Sørge for brækposer og papir indenfor rækkevidde, samt nærvær af personale. Begrænse duft-gener fra mad, blomster, parfume og badeværelse. Sørge for ønskekost. TIPS: Sodavands-is. Etablere kvalmestillende behandling. Sammen med læge sørge for justering af medicin (hvis muligt), der forvolder kvalme. Etablere behandling til normalisering af skæv biokemi, evt. osteoklasthæmmende behandling. Efter ordination iværksætte antibiotisk behandling. Etablerer iværksættelse af væskebehandling. Ved cerebrale metastaser evt. højdosis steroid efter ordination. Evt. etablere depressions og angstbehandling. MUNDTØRHED og andre problemer i MUND OG SVÆLG lokal tumorvækst bivirkninger af strålebehandling og/eller kemoterapi nedsat spytsekretion svamp dehydrering feber bivirkninger af medicin (f. eks. opioider, tricykliske antidepressiva, antikonvulsiva, diuretika) udtørring efter ilt-terapi eller mundånding fissurer, sår protese der enten gnaver eller er for stor tørst kan skyldes Diabetes Mellitus (prednison- eller sygdomsudløst) stenose fejlsynkning opkastning, kvælningsfornemmelser Tilbyde og udføre regelmæssig og omhyggelig mundpleje, herunder tandbørstning m/u tandpasta x flere dagligt og mundskyld med klorhexidin og eller danskvand. TIPS: Zendium Salvie gel. Tilbyde kunstigt spyt, mundsvabs med citrussmag, isvand med citronskive, ananasterninger, knust is, sukkerfrit tyggegummi og/eller syrlige bolcher. Evt. etablering af parenteral væsketerapi. Anvende læbepomade eller vaseline. Rengøre/iblødsætte protese. Måling af blodglucose. Ved DM gives insulin efter ordination. Evt. etablering af udredning (gastroskopi, flouroskopi, synketest) og behandling (evt. sonde). 4

5 ANGST/URO Angst er en følelsesmæssig reaktion, som kan vise sig i følgende: psykiske symptomer (eks. let ængstelse spændende til panik, let uro spændende til dødsangst, koncentrationsbesvær, irritabilitet, rastløshed, vrede) fysiske symptomer (eks. hyperventilation, kropslig uro, søvnforstyrrelser, hjertebanken, diarre, svedudbrud, tremor) delir Udvise ro, nærvær og forståelse. Anvende aktiv lytning. Afdække behov, stille åbne spørgsmål, tilbyde uddybende information. Inddrage pårørende til at være/sidde hos patienten (evt. etablere ordination af fast vagt). Benytte fysisk berøring, afspændingsmusik. Optimere lejring. Etablere/optimere evt. angstdæmpende behandling (e.ord. Dormicum/Serenase) Optimere smertebehandling. Sikre udelukkelse af tyreoitoksikose. Evt. tilbyde palliativ fysioterapi, hvis muligt. Ved delir søges udløsende årsag udredt. Tilstræbe rolig atmosfære med færrest muligt involverede personer, skabe ro, skærmning, 1 (person) til 1. Reorientering af patienten. Hvis aktuelt, da elektrolyt- og oxygenerings korrektion. NEDTRYKTHED med alle dens konsekvenser og begrænsninger af både fysisk, psykisk, social og eksistentiel karakter (eks. smerter, fysiske begrænsninger, tanker om døden, tab af kontrol, ændret identitet, bekymringer om familiens fremtid) Anvende aktiv lytning. Afdække behov, stille åbne spørgsmål, tilbyde uddybende information. Etablering af kontakt til relevante personer/foreninger (også på pårørendes vegne) f.eks. socialrådgiver, psykolog (egenbetaling) kræftens bekæmpelse, præst fra patientens trosretning. BEGRÆNSNING I FYSISK FORMÅEN medicinbivirkninger afkræftethed nedsat ernæring anæmi svimmelhed smerter kvalme opgivenhed kognitiv forstyrrelse Sammen med patienten afklare og prioritere, hvad der er vigtigst. Afklare/aftale niveau for kompenserende sygepleje. Tilbyde proteinrige supplementer. Justering (hvis muligt) af medicin, hvis bivirkninger forværrer situationen. Symptombehandling (i samråd med læge og efter ordination f.eks. give Sag-M). Afklare behov for og anskaffe eventuelle hjælpemidler. Etablere fysioterapi og/eller ergoterapi. 5

6 PROBLEMER MED VANDLADNING Urininkontinens kan skyldes truende tværsnitssyndrom Andre mulige årsager: infektion inkontinens ses ved stressinkontinens, vesiko vaginal fistel, infektion m.v. urinretention kan være medicinudløst (opioider, antidepressiva) grundet obstipation abnormt hyppig vandladning ses ved kraftig diuretisk behandling ubehandlet DM infektion OBS: Ved mistanke om truende tværsnitssyndrom: Hurtig rapportering af symptomer med henblik på iværksættelse af relevant udredning. Urinstiks. Efter ordination iværksætte antibiotisk behandling. Etablere justering af diuretisk behandling. Faste toilet-tider, dobbeltvoiding, triplevoiding. Blærescanne og evt sikke. Anlægge KAD ved behov. Etablere evt. pausering af antikolonergika. Afhjælpe en eventuel obstipation. Vurdere væskeindgift. PROBLEMER MED AFFØRING Afføringsinkontinens kan skyldes truende tværsnitssyndrom Andre mulige årsager: obstipation kan være betinget af: immobilisation dehydrering behandling med opioider eller ondansetron nedsat muskeltonus (abdominal muskulatur), højt S-CA ændrede toiletvaner/forhold depression diarre kan være betinget af: antibiotika inflammation ilius lavt S-Ca OBS: Ved mistanke om truende tværsnitssyndrom: Hurtig rapportering af symptomer med henblik på iværksættelse af relevant udredning. Iværksætte laxantiabehandling (ofte øget behov for laxantia ved øgning i opioidbehandling). Optimere toiletforhold og defækationsstilling. Sikre sufficient væskeindtag. Evt. udføre colonmassage. Udføre manuel udgravning. Etablere medikamentiel diarrebehandling. Om muligt justere medicin. Etablere behandling til normalisering af calciumforstyrrelse. HUDPROBLEMER efter strålebehandling immobilisation inkontinens (urin/afføring) dehydrering medicinbivirkninger (eks. steroid). svamp eller anden infektion sved kløe Udføre grundig hudpleje (med fugtighedscreme, fedtcreme, stødpudesalve eller zinksalve). Gener efter strålebeh. kan søges afhjulpet med daglig vask og brug af steroidcreme Sikre trykaflastende behandling. Optimere hydreringstilstand. Efter ordination iværksætte antibiotisk behandling. Afhjælpe kløe med zinkliniment og/eller antihistamin. 6

7 ANDRE SYMPTOMER KAN VÆRE: Lugt Hvis lugten er forårsaget af absces, nekrose m.m. kan fjernelse af nekroser, lugtabsorberende bandage (med kul indlejret) forsøges. Skyldes lugtgenerne anaerobe bakterier, kan der evt. forsøges med antibiotika. TIPS: Metronidazol lokalt i såret kan til tider afhælpe dårlig lugt. Hikke Sved Patologisk respiratorisk refleks. CO 2 hæmmer reflekser, derfor kan det evt hjælpe genånde i pose. Hvis svedgener er opioidudløst, kan ultrasmå doser naloxon eller catapresan evt. afhjælpe. Ved hypermetabolisme (ofte ved levermetastaser) kan Diclofenac eller prednison evt. afhjælpe. OMSORG FOR PÅRØRENDE: Pårørende er centrale ressourcepersoner for patienten og vigtige samarbejdspartnere for fagpersoner omkring patienten. Omsorgen for pårørende ligger af pladsmæssige hensyn udenfor nærværende arbejdsredskab. Der henvises til lærebøger om emnet. Center for Kliniske Retningslinjer har udgivet en retningslinje om interventioner, der støtter voksne pårørende til kræftpatienter i palliativt forløb. Heri findes blandt andet en yderst anvendelig samtaleguide. Referencer: Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats. Lommehåndbog for personer på hospitaler, i kommuner og praksissektoren. Region Midtjylland. Januar Andersen s., Jensen N. H., Ottesen S. Symptomkontrol i palliativ medicin. En quick guide 3. udgave. Center for Kliniske Retningslinjer 7