EN SIKKER HÅND. Skader fra skalpellen opstår blandt andet, når skalpellen rækkes fra hånd til hånd NYHEDSBREV OM INFEKTIONSKONTROL FOTO: TOMMY OHLSSON

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN SIKKER HÅND. Skader fra skalpellen opstår blandt andet, når skalpellen rækkes fra hånd til hånd NYHEDSBREV OM INFEKTIONSKONTROL FOTO: TOMMY OHLSSON"

Transkript

1 EN SIKKER HÅND NYHEDSBREV OM INFEKTIONSKONTROL FOTO: TOMMY OHLSSON Skader fra skalpellen opstår blandt andet, når skalpellen rækkes fra hånd til hånd

2 2 Strategier til forebyggelse af nålestikskader AF IAN MASON (PH.D., ARBEJDSMEDICIN OG MEDICINSK FORFATTER) Jeg fik min nålestikskade, fordi en skødesløs kollega brugte kanyleboksen til at kassere en brugt heparinlås med tape og det hele. Tapen gjorde, at heparinlåsen sad fast i kassens nedkastningsdel. Det fik den kontaminerede nål til at springe ud igen. Jeg blev stukket i fingeren På grund af en skødesløs kollega brugte jeg måneder på at bekymre mig om min fremtid og mit helbred. Det kunne have været undgået, hvis sygeplejersken havde givet sig tid til at kassere den skarpe genstand korrekt. Ovenstående er en klassisk nålestikskade registreret af en sygeplejerske(1). I samme rapportserie registrerer en sygeplejerske en næsten fatal punktur med en nål, som var blevet brugt på en patient med leversygdom i sidste stadie med hepatitis C. Man tror aldrig, det sker for en selv, siger en tredje sundhedsarbejder. Men man ved aldrig Engang slap jeg et lille barns ben for hurtigt, efter at have givet nogle vaccinationer. Jeg gik hen til kanyleboksen, og der sad en nål i hånden. Jeg kunne ikke tro det. Jeg havde fået en nålestikskade. Jeg beroligede mig selv ved at tænke, at det var et lille barn. Det lille nålestik blev til et år med undersøgelser. Ja, det var et lille barn, men hvad lavede barnets mor, da hun var gravid? Var barnet adopteret? Igen og igen blev familien stillet en masse spørgsmål, og det blev jeg også. Det er ikke nålestikket, der er traumatiserende. Det er alt det, der kommer bagefter, som er traumatiserende. Samme sygeplejerske lavede en undersøgelse af sine kolleger, herunder også laboratoriemedarbejdere, radiologimedarbejdere, ventilationspersonale, læger og sygeplejeledere på hospitalet. Næsten halvdelen havde været ude for et nålestik, og de fleste af disse uheld var aldrig blevet indberettet formelt. Denne ene lille hospitalsundersøgelse afspejler resultaterne fra andre, og større, forskningsprojekter. Prospektive studier viser konsekvent, at incidensen af nålestik er markant højere end det, der indberettes gennem passiv overvågning nålestikskader pr sundhedsmedarbejdere om året(2). Præcis information om, hvornår, hvordan og hvor nålestikskader forekommer, er afgørende, hvis vi skal udvikle effektive strategier for at forebygge dem. De sundhedsmedarbejdere, som er mest udsat, er naturligvis dem, som arbejder på operationsstuer, især de, som er direkte involveret i kirurgiske procedurer. De kan blive udsat for store mængder blod, kropsvæsker og andet væv, f.eks. knogle. En lang række patogener kan overføres ved eksponering for disse materialer, herunder hepatitis B (HBV), hepatitis C (HCV) og humant immundefektvirus (HIV). Forebyggelse Den mest indlysende beskyttelse af hænderne mod blodoverført smitte er, at benytte passende handsker. Handsker vil naturligvis ikke forhindre et nålestik, men brug af dobbelthandsker har vist bedre beskyttelse mod eksponering efter handskeperforation, og at reducere risikoen for punktur gennem alle hudens lag betydeligt. I sin gennemgang af dobbelthandsker bemærker Buerguer(3), at handskeperforationshyppigheden ligger helt oppe på 61 % for thoraxkirurger og 40 % for operationssygeplejersker. Perforation forekommer i gennemsnit 40 minutter inde i indgrebet og opdages ikke i hele 83 % af tilfældene. Selvom punktur af yderhandsken er almindelig, er tilsvarende punktur af både inder- og yderhandske sjælden. Dobbelthandsker mindsker risikoen for eksponering over for patientens blod med op til 87 % ved punktur af yderhandsken, siger Buerguer. Han tilføjer, at mængden af blod på en massiv suturnål mindskes med hele 95 %, når den passerer gennem to handske lag, hvorved virusbelastningen mindskes i tilfælde af en kontamineret, perkutan skade.

3 3 Dobbelthandsker og indikatorhandsker Tanner og Parkinson gennemførte en systematisk gennemgang(4) for at finde ud af, om ekstra handskebeskyttelse mindsker antallet af operationsfeltinfektioner eller blodbårne infektioner hos patienterne eller operationsteamet. Et andet mål var at finde ud af, om den ekstra handskebeskyttelse mindsker antallet af perforationer til det inderste par kirurgiske handsker. Deres gennemgang dækkede alle randomiserede kontrollerede studier, der omhandlede enkelthandsker, dobbelthandsker, tredobbelte handsker, strikket handskeforing, strikkede yderhandsker, brynje yderhandsker og perforationsindikatorsystemer. Resultater fra 14 studier med dobbelthandsker blev samlet. Med indikatorhandsker kunne brugerne via et perforationsindikatorsystem, lettere se perforationer i deres handsker. Indikatorsystemet betyder, at man bærer en almindelig latexhandske uden på en farvet (normalt grøn) almindelig latexhandske. Hvis den yderste handske perforeres, siver væsken fra operationsfeltet ind i laget mellem de to par handsker. Væsken bliver dermed meget synlig som en stærk grøn plet. Resultaterne af den systematiske gennemgang viste, at der blev opdaget signifikant flere perforationer med indikatorhandsker sammenlignet med enkelthandsker. Gennemgangen omfattede også to forsøg med handskeforing (en handske strikket af stof eller polymerer mellem to par latexhandsker), tre forsøg med strikkede handsker (strikkede handsker uden på latexhandsker) og et forsøg med tredobbelte handsker (tre par latexhandsker) alle sammenlignet med almindelige dobbelthandsker, og den viste, at der i alle sammenligninger var signifikant flere perforationer af den inderste handske i en almindelig dobbelthandske. Forfatterne konkluderede, at det ekstra par kirurgiske handsker reducerede perforationerne af de inderste handsker signifikant. Tredobbelte handsker, strikkede yderhandsker og handskeforing reducerer også perforationerne af den inderste handske betydeligt. Perforationsindikatorsystemer bevirker, at signifikant flere perforationer af de inderste handsker opdages under operationen. To lag kirurgiske handsker kan reducere antallet af brud på inderhandsken, som kan muliggøre krydsinfektion mellem operationsholdet og patienten. Denne gennemgang fandt, at et ekstra par handsker beskytter inderhandskerne uden tilsyneladende at påvirke den kirurgiske præstation. En handskeforing mellem de to par handsker mindsker antallet af brud på inderhandsken yderligere, og ekstra tykke handsker synes at være lige så gode som to par, konkluderede forfatterne. Håndfri teknik Ideelt set ville handsker enkelte eller dobbelte slet ikke blive udsat for nålestik, fordi man havde taget skridt til at forhindre den slags punkturer. Der har faktisk med varierende succes været gjort mange forsøg på få denne risiko ud af kirurgien. Den håndfri teknik, også kaldet no touch - eller no pass -teknikken, benytter noget, der kaldes en neutral zone til at begrænse aflevering af skærende og stikkende instrumenter fra hånd til hånd. Princippet er simpelt nok. Der benyttes en bakke eller en skål for at undgå direkte overrækkelse af skærende/ stikkende instrumenter, eller der anvendes et defineret sted, hvor kirurger eller operationssygeplejersker kan lægge og tage de skærende/stikkende instrumenter. Skærende/stikkende instrumenter placeres i den neutrale zone af operationssygeplejersken, og de tages derfra af kirurgen og omvendt. Denne zone kan være en bestemt skål, en bakke eller en kommercielt tilgængelig sikker zone. Uanset hvad man anvender, er det vigtigt, at kun én person lægger eller henter skalpellen eller nålen, og at der kun er en skarp genstand i zonen ad gangen. Den skarpe ende af nålen eller kniven skal pege væk fra sundhedsarbejderen.

4 4 FOTO: TOMMY OHLSSON FOTO: TOMMY OHLSSON Vejledning De amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC'er) anslår, at der hvert år sker nålestikskader og andre skader relateret til stikkende/skærende instrumenter hos amerikanske hospitalsbaserede sundhedsmedarbejdere det er et gennemsnit på stik-/skæreskader hver dag. CDC'erne giver en række anbefalinger. På operationsstuen lægges der vægt på arbejdsrutiner som et vigtigt led i at forebygge eksponering for blod. CDC'erne anbefaler: Brug instrumenter i stedet for fingrene til at tage fat i nåle, holde væv til side og isætte/fjerne nåle og skalpelblade Giv verbale meddelelser, når stikkende/skærende genstande overrækkes Undgå aflevering af skærende/stikkende instrumenter fra hånd til hånd ved at benytte bakke eller neutral zone Brug alternative skæremetoder, f.eks. diatemi og laserapparater, når det er relevant Erstat åben kirurgi med kikkertkirurgi, når det er muligt Brug afrundede skalpelblade i stedet for spidse Brug stumpe suturnåle. CDC'erne har offentliggjort en arbejdsbog, Workbook for Designing, Implementing, and Evaluating a Sharps Injury Prevention Program.(5) Den beskriver trin for trin-planer for et institutionsomfattende program, hvor ansvaret deles af medlemmerne af et tværfagligt ledelsesteam, som har fokus på at eliminere stik- og skæreskader hos sundhedsmedarbejdere. Arbejdsbogen beskriver også, hvordan man effektivt kan indsamle baselinedata, og hvor vigtigt det er at stille spørgsmålet: Hvilke faggrupper får oftest stik- og skæreskader? Hvor forekommer stik- og skæreskader oftest? Hvilke instrumenter er hyppigst involveret i stik- og skæreskader? Hvilke omstændigheder eller procedurer bidrager til stik- og skæreskader? Hvilke stik- og skæreskader giver en øget risiko for overførsel af blodbårent virus? Har organisationen taget skridt til at begrænse unødvendig brug af nåle blandt sundhedspersonalet? Hvis ja, hvordan? Hvilke sikkerhedsprodukter med indbygget forebyggelse af stik- og skæreskader er indført? Er der en liste over anbefalede arbejdsrutiner for at forhindre stik- og skæreskader? Hvilke kommunikationsværktøjer er anvendt for at fremme sikre håndteringsteknikker i forbindelse med stikkende og skærende instrumenter? Er der en politik/procedure til at bestemme den bedste placering af kanylebokse? Hvem er ansvarlig for at fjerne/udskifte kanylebokse? I et tilsvarende program har operationssygeplejerskesammenslutningen AORN (Association of perioperative Registered Nurses) udsendt en vej- FOTO: TOMMY OHLSSON

5 5 FOTO: TOMMY OHLSSON FOTO: TOMMY OHLSSON ledning om forebyggelse af stik- og skæreskader i det perioperative miljø(6). AORN bemærker, at op til 16 % af de perkutane skader opstår under overrækkelse af skarpe instrumenter, suturnåle og andre stikkende og skærende genstande fra hånd til hånd. Den hyppigst skadede kropsdel er den ikke-dominerende hånd. Skader fra suturnåle forekommer oftest: ved isætning af nål i nåleholder eller ændring af nålens placering under overrækkelse af stikkende/skærende instrumenter til/fra operationssygeplejersker og kirurg under suturering, især muskler og fascie (f.eks. sårlukning), når nålen manipuleres og ledes med fingrene når væv trækkes ud eller strækkes med hænderne når kirurgen suturerer mod sin egen eller assistentens hånd når suturen bindes med nålen i lige efter at suturen er anvendt og ligger uden opsyn i operationsfeltet også hvis suturen kun ligger der i kort tid, kan nåleholderen falde af feltet og ned på sundhedsmedarbejderens fod, eller operationspersonalet kan række ud efter den for at forhindre, at den glider af feltet når den brugte nål placeres i en overfyldt kanyleboks Skader fra skalpeller forekommer oftest: når et engangsskalpelblad sættes i eller fjernes fra et skaft til flergangsbrug under overrækkelse af skalpellen fra hånd til hånd under dissektion, når vævet holdes til side med hænderne når der skæres mod kirurgens eller assistentens fingre lige før eller lige efter brug, når skalpellen ligger uden opsyn i operationsfeltet også hvis det kun er i kort tid, kan skalpellen falde af feltet og ned på sundhedsmedarbejderens fod, eller operationspersonalet kan række ud efter den for at forhindre, at den glider af feltet når skalpellen placeres i en overfyldt eller dårligt placeret beholder til skarpe genstande Ligesom CDC foreslår AORN specifikke strategier til at mindske risikoen. Det kan være at benytte to par handsker til operative eller andre invasive procedurer, tjekke handskerne for punkturer, opmuntre til brug af stumpe suturnåle og anvendelse af en neutral zone til aflevering af stikkende og skærende genstande, når det er muligt eller praktisk, i stedet for at overrække dem fra hånd til hånd.(6) Evaluering Selvom sådanne teknikker nu er skrevet ind i vejledningerne i USA og Europa, er der ikke megen konkret dokumentation af deres effekt med hensyn til at mindske stik- og skæreskader på operationsstuerne. Det kan være, at vejledningen vil forbedre sikkerheden så væsentligt, at det virker overflødigt at evaluere det formelt. De få studier, der har været, har vist opmuntrende resultater. Stringer et al. evaluerede(7) prospektivt effekten af den håndfri teknik med hensyn til at mindske forekomsten af perkutane skader, kontamineringer og handskeperforationer ved håndtering af stikkende og skærende instrumenter under næsten operationer i løbet af seks måneder. Sygeplejerskerne registrerede anvendelse af håndfri teknik under hver operation. Den håndfri teknik (mere end 75 % af afleveringerne under en operation) blev anvendt under 42 % af operationerne. Den relative hyppighed af hændelser (perkutane skader, kontamineringer og handskeperforationer) under operationer, hvor der blev anvendt håndfri teknik eller ikke blev anvendt håndfri teknik, blev registreret. Under operationer med mere end 100 ml. blodtab var hændelses-

6 6 hyppigheden 4 %, når der blev benyttet håndfri teknik, og 10 %, når der ikke blev benyttet håndfri teknik, hvilket var en reduktion på ca. 60 % ved anvendelse af håndfri teknik. Der var ingen forskel i hyppigheden under procedurer med under 100 ml. blodtab (tilsvarende hyppigheder henholdsvis 1,4 % og 1,5 %). Forfatterne konkluderede, at anvendelse af håndfri teknik var effektiv under operationer med mere betydeligt blodtab. De bemærkede, at nogle kirurger stadig er utilbøjelige til at anvende den håndfri teknik, idet de hævder, at de, hvis de skal samle stikkende/skærende instrumenter op fra et felt eller en bakke er nødt til at tage øjnene fra operationsstedet i korte øjeblikke, eller at det kan forlænge operationen. Haines og Stringer(8) understreger, at der skal gives tilstrækkelig praktisk træning, hvis den håndfri teknik skal virke den skal omfatte demonstrationer og fejlfindingssessioner under forskellige operationstyper, så rutinerne kan vurderes fra sag til sag, og tilretninger ske derefter. Deres artikel fremhæver også tilgængelighed af undervisningsvideoer. De bemærker også følgende: Kirurger udtrykker ofte den bekymring, at de ikke kan flytte blikket fra operationsfeltet for at benytte den håndfrie teknik. Men det kan normalt læres at flytte blikket for at hente stikkende/skærende instrumenter uden at miste kontinuiteten i proceduren, og det skal opfattes som at lære en ny kirurgisk teknik. Kan vi komme helt af med de stikkende/skærende instrumenter? Et mere radikalt svar ville være at afskaffe de stikkende og skærende instrumenter helt. Dette kan virke uopnåeligt, men der er gjort seriøse forsøg på at begrænse brugen af stikkende og skærende instrumenter. Forskerne på John Hopkins University School of Medicine i Baltimore i USA evaluerede muligheden for at udføre udvalgte generelle kirurgiske procedurer med en kombination af ikke-stikkende/ skærende instrumenter og teknikker som erstatning for konventionel brug af skalpeller og nåle(9). De procedurer, hvor teknikker uden stikkende/ skærende instrumenter kunne erstatte konventionelle skalpeller og suturnåle, blev identificeret præoperativt i en universitetsbaseret kirurgisk praksis. Teknikker uden stikkende/skærende instrumenter kan være anvendelse af cyanoakrylatlim, elkirurgi, stapling af væv og minimalt invasiv instrumentering. Konventionelle skalpeller og suturnåle var nemt tilgængelige og blev anvendt, når det var nødvendigt(9). Af 358 procedurer, som blev udført i en generel kirurgisk universitetspraksis, blev 91 identificeret perioperativt som egnet til kirurgi uden stikkende/

7 skærende instrumenter. Heraf blev 87 % gennemført uden brug af stikkende/skærende instrumenter, herunder 59 % åbne laparotomiprocedurer, 91 % laparoskopiprocedurer og 98 % blødvævsprocedurer. Perioperativ tilbagevenden til stikkende/skærende instrumenter forekom i 12 tilfælde, hvor kirurgen anså det for nødvendigt. Forfatterne konkluderede, at udvalgte almindelige procedurer kan udføres helt uden stikkende/skærende instrumenter, hvorved den risiko, der er forbundet med perioperative perkutane skader(9), elimineres for det kirurgiske personale. Stumpe suturnåle Mere end halvdelen af suturnåleskaderne forekommer under suturering af muskler og fascie, når der anvendes buede suturnåle(10). Ud fra denne observation har det været foreslået, at stumpe suturnåle (buede suturnåle med en relativt stump spids) har mindre sandsynlighed for at forårsage nålestik, fordi de ikke så nemt kan trænge igennem huden. Kan stumpe suturnåle erstatte konventionelle buede suturnåle til suturering af mange væv? Mindst ét større studie har fastslået at anvendelse af stumpe suturnåle kan reducere nålestik signifikant med få komplikationer under proceduren, og at de stumpe nåle var generelt accepteret af kirurgerne(11). Studiet blev udført på tre undervisningshospitaler på afdelinger med gynækologisk kirurgi. Uddannede sygeplejeobservatører på de tre hospitaler registrerede systematisk oplysninger om arten og hyppigheden af alle perkutane skader og antallet af suturnåle, der blev anvendt under kirurgiske procedurer. Sygeplejeobservatørene erstattede konventionelle buede suturnåle med stumpe nåle på alle gynækologiske kirurgiske instrumentbakker, men kirurgerne havde mulighed for at bede om en konventionel nål. I løbet af det følgende år blev i alt kirurgiske procedurer observeret. Heraf blev (73 %) gennemført alene med konventionelle buede nåle, 55 (4 %) kun med stumpe nåle og 347 (24 %) med begge dele. Der blev anvendt lige nåle ud over de buede nåle under 104 procedurer. Der forekom i alt 87 perkutane skader under 84 (6 %) af de procedurer, hvoraf 61 (70 %) involverede suturnåle og 26 (30 %) andre kirurgiske instrumenter. Af de 61 skader med suturnåle var 56 (92 %) forbundet med konventionelle buede nåle, ingen med stumpe nåle og fem (8 %) med lige nåle. Forekomsten af perkutane skader i forbindelse med anvendelse af buede suturnåle var 1,9 pr anvendte konventionelle buede suturnåle og nul pr for de anvendte stumpe suturnåle. For lige suturnåle var hyppigheden 14,2 pr anvendte nåle. Yderligere analyse viste, at den estimerede sandsynlighed for en nålestikskade med en buet suturnål var reduceret med 87 %, når 50 % af de anvendte suturnåle under en procedure var stumpe. I 6 % af de 402 procedurer, hvor der blev anvendt stumpe nåle, rapporterede kirurgerne tekniske vanskeligheder med de stumpe nåle, herunder problemer med at trænge igennem væv (18), rivning af væv (tre), glidning af nål (tre) og blødning, når nålen indføres i vævet (en). Ingen af disse problemer blev rapporteret som klinisk vigtige. Hvornår skal der fokuseres på forebyggelse? I næsten alle former for uddannelse siger man, at man skal have fat på dem, når de er små. Det gælder i høj grad ved forebyggelse af nålestik. Faren for nålestik viser sig første gang tidligt i lægeuddannelsen, og er til stede i hele kirurgens arbejdsliv. En nylig undersøgelse(12) af lægestuderende på to tyske hospitaler viste, at prævalensen af nålestikskader lå på mellem 12 % hos førsteårsstuderende og 41 % hos fjerdeårsstuderende. Der skete hyppigst uheld under turnus, især under øvelser med blodtagning, som starter på tredje år af uddannelsen. Forfatterne bemærker, at der skal ske fuldstændig vaccinationsdækning mod hepatitis B tidligt i lægeuddannelsen for at mindske risikoen for infektioner, der kan forhindres. Tilsvarende resultater er observeret i et forsøg med sygeplejeelever. Forskerne analyserede hændelser med nålestik og skarpe instrumenter i en gruppe på 319 sygeplejeelever på en stor sygeplejeskole på et universitetshospital i Queensland i Australien(13). I alt 14 % rapporterede stik- og skæreskader i de foregående 12 måneder. 6,2 % af de studerende kom til skade med en normal hul injektionsnål, 3,6 % med glasskår og 3,3 % med insulinsprøjtenåle. 81,6 % af alle skadevoldende instrumenter var ubrugte, 15,8 % var brugt på en patient, og status var ukendt for 2,6 %. Den mest almindelige skadevoldende handling var aftagning af kanylehætter (28 % af alle tilfælde). 7

8 8 Fire ud af 10 nålestikskader blev ikke indberettet. Hovedårsagen til det var, at instrumentet var ubrugt (42 %). En analyse viste, at eleverne på tredje år havde 15 gange større sandsynlighed for at have oplevet en nålestikskade end deres medstuderende på andre årgange. Træthed Lang arbejdstid under lægeuddannelsen og den deraf følgende træthed synes også at have indvirkning på nålestikhyppigheden. Fisman et al. fandt, at lang arbejdstid og søvnmangel blandt lægestuderende resulterede i træthed, som blev forbundet med en tredobbelt stigning i risikoen for skader med skarpe instrumenter(14). De konkluderede, at en nedsættelse af arbejdstiden kan resultere i lavere risiko for skader relateret til skarpe instrumenter i denne gruppe. I et lignende studie(15) undersøgte Ayas et al. næsten turnuskandidater på amerikanske hospitaler under det første år af deres kliniske uddannelse. De sammenlignede hyppigheden af perkutane skader på dagvagter efter en lang nattevagt kontra dagvagter uden en forudgående nattevagt. Ikke overraskende måske var lang arbejdstid og natarbejde forbundet med en øget risiko for perkutane skader med koncentrationssvigt og træthed som de to mest almindelige bidragende faktorer. Sikkerhedsprodukter I et andet nyligt studie(16) fandt forskerne frem til hyppigheden og årsagerne til nålestikskader på et universitetshospital og beregnede derefter, hvor mange af disse nålestik der kunne have været forhindret, hvis der havde været anvendt kommercielt tilgængelige sikkerhedsprodukter. Af mere end 200 sundhedsmedarbejdere fik en tredjedel mindst én nålestikskade i de foregående 12 måneder. Læger havde den højeste risiko for nålestikskader (55 %). I alt blev det beregnet, at 34 % af alle nålestikskader kunne have været undgået, hvis der havde været anvendt sikkerhedsprodukter. I Tyskland anslås det, at der forekommer nålestikuheld hvert år, og de fleste af dem forekommer under bortskaffelse af kanyler og påsætning af hætter (17). Budgetter Et er at vide, hvilke produkter der skal være tilgængelige, noget helt andet er ofte at sørge for, at de hele tiden er tilgængelige. I sundhedssystemer med kortsigtede budgetmål kan sikre arbejdssystemer ofte blive overset. I Storbritannien fandt Janice Gabriel i Central South Coast Cancer Network i Southampton uligheder i sundhedsmedarbejdernes adgang til sikrere skarpe instrumenter og nålefri systemer. Tilgængeligheden af sikrere skarpe instrumenter og nålefri systemer afhænger af den budgetadministrator, som godkender indkøb af disse produkter på de enkelte hospitaler. Det kan betyde, at en afdeling i samme organisation kan anvende sikre skarpe instrumenter og nålefri systemer, mens en anden afdeling nægtes adgang til den type udstyr, rapporterede hun(18). Det skyldes dels konkurrerende prioriteringer og for få sundhedsressourcer, som bliver mere akutte, og mangel på national vejledning til arbejdsgiverne om at sørge for den type sikkerhedsudstyr til deres medarbejdere. Da denne rapport blev offentliggjort (2006), var der ikke noget obligatorisk indberetningssystem for skader med skarpe instrumenter, og problemets omfang var uklart. Måske er en anden grund til langsommelig eller spredt implementering af forebyggende produkter dårlig kvalitet i de evidensbaserede data om bestemte produkters effektivitet. Den britiske National Blood Service evaluerede for nylig nålebeskyttere(19). De fandt, at incidensen af nålestikskader faldt, da nålebeskytterne blev introduceret, men siden hen steg igen. Stigningen blev i vidt omfang tilskrevet, at personalet fandt systemet vanskeligt at betjene. Uddannelse af eksterne organisationer blev også bedømt til at være mindre end optimalt. Resumé Nålestikuheld er stadig en betydelig sundhedsrisiko for kirurger og sygeplejersker på operationsstuen. Disse uheld kan minimeres, om ikke helt forhindres, men hvis eventuelle foranstaltninger skal have nogen effekt, skal de iværksættes over en bred front. Uddannelsen skal hele tiden forstærkes. Tydelige risici, f.eks. påsætning af hætter på nåle, skal undgås. Standardteknikker, f.eks. anvendelse af sikre beholdere til bortskaffelse af skarpe genstande, skal altid anvendes. Uddannelse skal understrege, hvor vigtigt det er at bruge instrumenter i stedet for fingrene til at tage fat i nåle, holde væv tilside og montere/fjerne nåle og skalpelblade. Sikkerhedsprodukter, dobbelthandsker, indikator-

9 handsker og hurtig profylakse efter eksponering skal være frit tilgængelig for alle medarbejdere. Politik og praksis på operationsstuerne, der kan mindske risikoen under operationer, bør også indføres, herunder anvendelse af f.eks. stumpe suturnåle til væv under hudniveau, og ændrede arbejdsrutiner, f.eks. håndfri teknikker eller dobbelthandsker, bør indføres, hvor de ikke allerede er indført.: Uddannelsesressourcer og yderligere oplysninger kan findes mange steder, f.eks.: - The International Sharps Injury Prevention Society. - Safe Practices in the Operating Room. freely available on-line. 4morerh/4ip/IP_manual/07_SafePractices.pdf Referencer: 1. Besøgt februar Lee JM Needlestick injuries in the United States. Epidemiologic, economic, and quality of life issues. AAOHN J 2005:53(3) Berguer R and Heller PJ Preventing sharps injuries in the operating room. J Am Coll Surg 2004:199(3) Tanner J, Parkinson H. Double gloving to reduce surgical cross-infection. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue 3. Art.No.: CD DOI: / CD pub Besøgt februar AORN Guidance Statement: Sharps injury prevention in the perioperative setting. Standards, recommended practice, and guidelines 2005: Stringer B et al. Effectiveness of the hands-free technique in reducing operating theatre injuries. Occup Environ Med 2002:59(10) Haines T and Stringer B, Hands-free technique: Preventing occupational exposure during surgery. JPP 2006, Vol 16(10) Makary MA. Sharpless surgery: a prospective study of the feasibility of performing operations using non-sharp techniques in an urban, universitybased surgical practice. World J Surg Jul;30(7): Berguer R and Heller PJ Preventing sharps injuries in the operating room. J Am Coll Surg 2004:199(3) Centers for Disease Control and Prevention. Evaluation of blunt suture needles in preventing percutaneous injuries among health-care workers during gynecologic surgical procedures--new York City, March 1993-June JAMA Feb 2;277(6): Deisenhammer S et al. Needlestick injuries during medical training. J Hosp Infect. 007;65(1): Smith DR, Leggat PA, Needlestick and sharps injuries among nursing students. J Adv Nurs. 2005:51(5): Fisman DN et al, Fatigue increases the risk of injury from sharp devices in medical trainees: results from a case-crossover study. Infect Control Hosp Epidemiol. 2007: 28(1): Avas NT et al, Extended work duration and the risk of self-reported percutaneous injuries in interns. JAMA 2006:296(9): Wicker S et al. Prevalence and prevention of needlestick injuries among health care workers in a German university hospital. Int Arch Occup Environ Health 2008;81(3) Hofmann F., Needle stick injuries in health care - frequency, causes und preventive strategies. Gesundheitswesen 2002:64(5) Gabriel J. Needle stick injuries: how can we minimise our risk? Vasc Access. 006:7(1) Sherwood CS, Needleguard systems: an evaluation. J R Soc Health 2007:127(6)280-6 Kirurg smitter patienter med hepatitis C TEKST: ELLENOR MATHISEN, JOURNALIST Da universitetssygehuset i Tromsø opdagede, at en kirurg havde hepatitis C, måtte de kortlægge alle hans patienter. Nu viser det sig, at 10 af disse er smittet. Lægen var ikke selv klar over, at han var smittet, og det tog 18 måneder, før universitetssygehuset i Tromsø (UNN) opdagede det. På det tidspunkt havde han udført operationer på 386 patienter. Ved et tilfælde I februar 2007 fandt UNN ud af, at en kirurg havde hepatitis C. Sygehuset igangsatte straks en gennemgang af alle hans patienter, og det viser sig, at 10 af dem var blevet smittet. Sygehuset gennemfører ingen obligatorisk hepatitis C-test af norske sundhedsarbejdere, men tilbyder alle en frivillig test. Det var derfor en tilfældig blodprøve, der afslørede, at kirurgen var blevet smittet. Tor Ingebrigtsen er administrerende direktør på sygehuset, og han siger, at de ikke forstår, hvordan kirurgen kan have smittet så mange patienter. Han hævder, at risikoen for, at sundhedsarbejdere kan overføre smitte til patienter, er meget lav. Blodsmitte Ingebrigtsen tror, at kirurgen er blevet smittet af en patient som følge af en stikskade i fingeren. Hepatitis C smitter gennem blod, og så har kirurgen igen smittet andre patienter i forbindelse med nye stikskader. Direktøren for UNN siger, at de har undersøgt nøje, at kirurgen ikke har brudt nogen regler, hvad angår operationer, eller har begået andre fejl i tjenesten. Lægen blev omgående taget ud af tjenesten, da sygehuset opdagede, at han havde hepatitis C. Kontrol Alle de smittede patienter og kirurgen går til kontrol og behandling på UNN. Ingebrigtsen vil gerne understrege, at sygehuset arbejder aktivt med patientsikkerhed. UNN ønsker nu, at Helsedirektoratet skal foretage en gennemgang af reglerne, som fastslår, at læger selv kan vælge, om de vil lade sig teste for smitsomme sygdomme. Efter at sagen er kommet frem, har mange af sygehusets medarbejdere imidlertid ladet sig teste frivilligt for at sikre, at de ikke er bærere af smitsomme sygdomme. (Kilde: Norsk Telegrambyrå (NTB) 9

10 10 Omsorgens filosofi KARI MARTINSEN At være professionel betyder at have fagkundskab og betragte patienten som menneske. Det er en stor kunst at lytte til kroppens udtryksmåde, når patienten er bedøvet og ikke kan tale selv. NORNA-kongressen TEKST: ELLENOR MATHISEN, JOURNALIST FOTO: BOBBO HEDBLOM Den anden NORNA-kongres blev afholdt i Stavanger den maj Kongressens tema var perioperativ kompetence i Norden udvikling, erfaring og kommunikation. Ca. 200 deltagere og udstillere fra hele Norden deltog i kongressen. Her følger et uddrag fra de forskellige foredrag. Operationssygeplejerskens hænder skal være lyttende, og hun skal bruge sin viden på en god måde. Patienter er sårbare kroppe, og det er derfor uhyre vigtigt at bruge sin fornemmelse i højere grad end teknik. Hvis man ikke har hjertet på rette sted, hjælper hverken uddannelse eller teknik. Filosofi Kari Martinsen er i dag professor ved Højskolen i Bodø. Hun har skrevet en række bøger om omsorgsfilosofi, historie og socialpolitik. Hendes foredrag Kropp, sansing og urørlighetssone (krop, sansning og urørlighedszone) tager udgangspunkt i hendes holdning, at sygepleje først og fremmest handler om at yde omsorg, og hvor sanserne og tilliden mellem patient og sygeplejerske i den konkrete situation er de bærende elementer. Sammenhæng Martinsen understreger, at der er en sammenhæng mellem alt det, der foregår på operationsstuen. Patienten, som ligger på bordet, er fremmed og forsvarsløs. Hun mener, at en bedøvet krop også har en urørlighedszone, og at operationssygeplejersken skal behandle patienten med stor forsigtighed på grund af denne sårbarhed. En operationssygeplejerske skal ikke blot følge procedurer, men skal også handle på basis af regelmæssighed og erfaring. Vedkommende skal lytte sig frem til de forskellige toner, som en patient afgiver, og være forsigtig især ved de såkaldte korte møder med en patient, hævder hun. Kommunikation Omsorgsfilosofi handler i høj grad om tovejskommunikation. En operationssygeplejerske skal være modtagelig for indtryk og ikke være beregnende. Martinsen mener, at man skal bruge sine sanser og have mod til at gøre nye erfaringer. Hvis man ikke gør det, går man også glip af glæden ved at opleve nye ting.

11 I dag foregår alting i et højt tempo, og derfor er det endnu vigtigere at værne om plejekulturen. Samspil er at være opmærksom på det, man er i gang med, sanse det og arbejde ud fra det. Vi skal være bedre til at være nærværende i vores handlinger. Når både den faglige vurdering, sanserne og tilliden mellem sygeplejerske og patient stemmer overens i den konkrete situation, så bliver omsorgsfilosofien bærende. De sygeplejerskestuderendes kompetence er en vigtig del af den uddannelse, de får. Det forventes, at de er i stand til at opfylde den nationale standard, når de er færdige med uddannelsen, således at de kan udføre et ordentligt stykke arbejde med patienterne. Oplysninger om hele undersøgelsen kan hentes ved at besøge: Perioperative Nursing Student s Competence 11 Kompetenceudvikling er vigtig JAANA PERTTUNEN OG MARJO PALOVAARA Kompetence er en kombination af viden, holdninger, moral og dygtighed, som styrker udførelsen af enhver profession. Alle de finske operationssygeplejersker, som deltog i undersøgelsen foretaget af Jaana Perttunen og Marjo Palovaara fra universitetet i Jyväskyläa, mente, at de havde et højt kompetenceniveau efter endt uddannelse. Stress En sygeplejerskeuddannelse drejer sig ikke bare om fag og teknik. De studerende skal også lære at arbejde med forskellige typer mennesker specielt under stressede forhold. For dem, der tager uddannelsen i Finland, lægger man også vægt på, at de studerende kan udvikle sig både som personer og sygeplejersker. De skal forstå og respektere de sociale og kulturelle forskelle, som patienterne repræsenterer. De skal lære, hvordan de indhenter oplysninger om en patient, de skal kunne organisere teamarbejde samt have økonomiforståelse. Selvevaluering I Finland er det vigtigt, at de studerende også lærer at evaluere sig selv, og den professionelle kompetence starter derfor allerede, mens de er under uddannelse. Vidensbaseret praksis NINA RYDLAND OLSEN I Norge er det mest almindeligt at henvende sig til en kollega, hvis der er noget, man undrer sig over. I dag bør man imidlertid også kunne opsøge andre kilder. Nationale retningslinjer anfører, at sundhedsmedarbejdere skal udføre vidensbaseret praksis. Det betyder, at man skal foretage velovervejede valg på basis af forskellige videnskilder som f.eks. forskningsbaseret viden. Ved at følge trinene for vidensbaseret praksis kan sundhedsmedarbejderne holde sig opdateret. Databaser Nina Rydland Olsen er stipendiat ved Senter for kunnskapsbasert praksis på Højskolen i Bergen. Hun mener, at det er vigtigt at kunne reflektere over ens egen faglige praksis, tænke over det, man ved og ikke mindst det, man ikke ved! Alle skal kunne indrømme, at de fortsat har brug for viden. Og så skal man lære, hvordan man finder denne ved f.eks. at søge i forskellige databaser. De kan imidlertid være komplicerede og kræver ofte, at man kender nogle gode søgeord, påpeger hun. Vidensvurdering Rydland Olsen mener, at det er lige så vigtigt at lære at vurdere den forskning, man finder på de forskellige internetsider. Det er alt for enkelt at fortsætte med at udføre praksis på samme måde, som man plejer, og mange er skeptiske over for at ændre egen praksis. Det er ikke altid nok at spørge en kollega til råds, og teori og praksis er heller ikke altid tilstrækkeligt. Selvom det kan tage lang tid, før ny forskning bliver anvendt i praksis, er det vigtigt, at alle følger med i udviklingen inden for deres felt, mener hun.

12 12 Brug nettet For dem uden erfaring med at søge på de store internetsider som Cochrane, PubMed o.l. er der god hjælp at hente på biblioteket og hos bibliotekaren. Blandt norske internetsider anbefaler Rydland Olsen Helsebiblioteket.no. Hun indrømmer, at det kan være et tiltag for mange, men at øget viden er vigtig for enhver fagperson. Og af og til må man stoppe op og spørge sig selv, hvorfor man gør det, man gør! Hele foredraget med tips om gode søgekriterier kan hentes her: Kunnskapsbasert praksis en modell for faglig oppdatering. Medarbejdere er vigtigst! SVANHILDUR JÖNSDOTTIR Human Resource Management (HRM) kan defineres på mange forskellige måder. En definition er imidlertid, at HRM dækker personalearbejde og kommunikation på en arbejdsplads. I dag er sygeplejeerhvervet komplekst, og det kræver ofte specialviden og ny erfaring for, at man kan have succes i dette erhverv. Det er helt afgørende for de forskellige organisationer at besidde stor kompetence for at kunne overleve og ikke mindst for at kunne holde på dygtige medarbejdere. Kommunikation Svanhildur Jönsdottir er ansat ved universitetet på Island, hvor hun afholder forskellige kurser for operationssygeplejersker. Hun lægger især vægt på god kommunikation for, at alle skal kunne nå deres mål. Når først kommunikationen fungerer, kan medarbejderne trives og udføre et godt stykke arbejde. Og medarbejdere, som trives i deres arbejde, bliver i jobbet. En glad medarbejder yder en bedre service end en utilfreds medarbejder. Det er godt for både kolleger og organisation, hævder hun. Tilbagemelding På Island er der mangel på sygeplejersker, og sygehusene må kæmpe hårdt for at holde på deres medarbejdere. De skal forstå, at en medarbejder er et levende menneske og ikke en maskine. Jönsdottir mener, at det kan forhindre konflikter på arbejds-

13 pladsen, skabe plads til større fleksibilitet og give en bedre atmosfære. Hun hævder imidlertid, at noget af det vigtigste for, at medarbejdere kan trives i deres arbejde, er, at de får tilbagemeldinger fra deres chefer. Chefer, som ikke giver tilbagemelding, risikerer, at deres medarbejdere opsiger deres stillinger og søger ansættelse på andre arbejdspladser, hvor man har forstået, at det er vigtigt at kommunikere med medarbejderne. Chefer må ikke glemme at rose de medarbejdere, som arbejder hårdt og gør et godt stykke arbejde hver dag. Det er fremtidens arbejdsliv, mener Jönsdottir. Hele hendes foredrag kan hentes her: Human Resource Management Patienten først! RUTH HJULER MELAND OG GRETE SCHELDERUP Spørgeundersøgelse De udarbejdede derfor et skema, som følger patienten på operationsdagen. Skemaet ikke blot hjælper patienten, men det betyder også, at kvaliteten af det, der skal ske i løbet af dagen, bliver så god som overhovedet muligt. Først anføres diagnosen for patienten, så følger oplysninger om alt det, som skal ske i løbet af dagen, når det vedrører selve behandlingen. Hertil kommer oplysninger om kontrol efter operationen. Patienttryghed Skemaet gør det også enklere for operationssygeplejerskerne at kontrollere, om patienten har forstået indholdet af det, hvilket giver patienten større tryghed. Patientens psykiske tilstand er også vigtig, og de skal vide, om vedkommende f.eks. er i stand til at ligge på et operationsbord. Selvom operationssygeplejerskerne arbejder effektivt og har mange operationer hver dag, er det vigtigt for dem også at kunne være medmennesker. Da de udarbejdede et kontrolskema, svarede alle positivt på spørgsmålet om, hvorvidt de ville lade sig operere på klinikken igen! Ruth Hjuler Meland og Grete Schelderup er stolte over, at de har fået anerkendelse for det arbejde, de udfører, og den måde, de tilrettelægger deres arbejde på. Afdelingen har en lav medarbejderudskiftning og får ros af både patienter og pårørende. Deres konklusion er derfor, at kvalitet er blevet standardpraksis! 13 De modtog Kvalitetsprisen i 2006 for at have udviklet et skema, der fortæller patienterne nøjagtigt, hvad der skal ske før og efter en øjenoperation. De to operationssygeplejersker, som arbejder på Øjenoperation SUS (Stavanger universitetssygehus), ønsker, at de alle patienter, som kommer til dagkirurgi, skal kunne føle sig trygge både før og efter operationen. Store forandringer Ruth Hjuler Meland er fagansvarlig operationssygeplejerske, og Grete Schelderup er afdelingssygeplejerske. De tager sig af ca øjenpatienter om året. Begge har været ansat på sygehuset i mange år og har oplevet store forandringer, hvad angår teknik og operationsmåder. De har imidlertid et stærkt ønske om, at alle patienter, som opereres på øjenklinikken, skal informeres om indgrebet, så de kan føle sig trygge. Alle fejl skal rapporteres! ELI ELIASSEN Det er menneskeligt at begå fejl. Alle begår fejl, og det eneste rigtige er at rapportere den. Ellers lærer ingen af det. Sygeplejersker, som begår fejl under en operation, glemmer det aldrig Det siger højskolelektor ved Højskolen i Bodø, Eli Eliassen. I sin afhandling interviewede hun fem sygeplejersker, som fortalte om deres oplevelser. Stærke følelser Ingen ved med sikkerhed, hvor mange patienter, som dør i Norge pga. såkaldte uheldige hændelser. Eliassen tror, at tallet er ca patienter, men det kan også være højere. På nuværende tidspunkt sendes ikke alle fejl videre i systemet, og da en af hendes informanter til sidst fortalte sin chef på sygehuset om den fejl, hun havde begået, fik hun ingen forståelse for, at hun var så åben.

14 14 Alle begår fejl Eliassen mener, at alle de fejl, som begås på et sygehus, skal rapporteres og dokumenteres, så man kan lære af dem. Hun ved, at der ikke er nogen stor tradition her i landet for at gøre det, men alle, som begår fejl, skal lære at stå i situationen og af det, der skete. Sundhedspersonale begår fejl det er ingen hemmelighed. Som regel skyldes det ikke den enkelte sundhedsarbejder. Fejl sker som regel på grund af et systemsvigt. Indtil videre ser det dog ud til, at den gamle tradition i sundhedsvæsenet med at dække over fejl har ændret sig væsentligt, mener hun. Tag ved lære Sygehusinfektioner kan være et vanskeligt og sammensat problem og skyldes en komplikation. Den kan også opstå som følge af et svigt, som er på grænsen af det forsvarlige, og så kalder Eliassen det en uheldig hændelse og ikke en fejl. Hun mener, at et af problemerne med manglende indberetning kan skyldes, at den person, som indberetter fejlen, føler det som en tung opgave at skulle indberette egne fejl. Ikke desto mindre er det værre at indberette andres fejl. For at komme denne uheldige tendens til livs mener Eliassen, at fejlbehandling skal indgå som en del af uddannelsen af både sygeplejersker og læger. I stedet for at gøre det, man altid gjorde tidligere nemlig at fjerne personen skal alle lære af det, som er sket. En handskehistorie GERD ØDEGÅRD HAGEN Antiseptiske, kirurgiske metoder blev taget i brug i slutningen af 1800-tallet. Kemikalierne var imidlertid stærke og gav hudirritationer. I dag er brug af kirurgiske handsker en selvfølgelig og nødvendig del af operationsbeklædningen. Men det var briten Tomas Forster, som i 1878 fik patent på handsker til kirurgiske indgreb. Smitte Alene på Stavanger universitetssygehus bruges næsten operations- og undersøgelseshandsker pr. dag. Den virker som en beskyttende barriere mellem sundhedspersonalet og patienten. Handskerne forhindrer direkte kontakt med materie, afføring o.l. og forhindrer smitte med hepatitis C, B-virus og hiv. Undersøgelse Gerd Ødegård Hagen er operationssygeplejerske på Molde sygehus. I 2007 foretog hun sammen med Halvard Arntzen en undersøgelse om perforering af handsker under operation. De konkluderede, at ved brug af dobbelthandsker af typen Biogel Indicator, hvor en halmstråfarvet yderhandske bruges over en farvet inderhandske, blev der påvist handskeperforation hos sundhedspersonale ved en tredjedel af alle de operationer, der blev gennemført. Handskeperforation forekom ved hele otte ud af ti protesekirurgiske indgreb og ved ca. halvdelen af alle laparatomier. En perforeret handske forekom hyppigst hos kirurgen, men også hos operationssygeplejerskerne og andet sundhedspersonale. Disse var åbenbart ikke blevet opdaget ved brug af enkelthandsker. Tilvænning Mange kirurger har været kritiske over for brugen af dobbelthandsker, fordi de mente, at følelsen i fingrene reduceres. De fleste undersøgelser viser ikke desto mindre, at efter en vis tilvænning er fingerfølelsen den samme som ved brug af enkelthandsker. Holdningerne til brug af handsker ændrer sig, og Gerd Ødegård Hagen fortæller, at i dag bruger stort set alle kirurger på Molde sygehus dobbelthandsker, fordi de kan lide det. Det giver også en anden tryghed for både dem selv og patienten.

15 Robotkirurgi giver operationssygeplejersker nye udfordringer CHRISTINA E. BERGQUIST Godmorgen, robot! Det siger operationssygeplejerskerne faktisk hver dag, når de kommer på arbejde. Christina E. Bergquist arbejder som operationssygeplejerske på gynækologisk klinik ved universitet i Lund. Det har hun gjort siden 1981 og har dermed været med til at opleve den store tekniske udvikling, som er foregået inden for kirurgiske indgreb. NASA Nu har de to robotter på gynækologisk klinik og har planer om at anskaffe flere. Robotkirurgi blev udviklet af NASA, Stanford University Research og forsvaret i USA i begyndelsen af 1980 erne. En robot betjenes af en kirurg og følger alle hans håndbevægelser. På skærmen kan man se alt det, som sker, i et tredimensionelt billede. Den giver også besked om, hvor mange gange et bestemt instrument er brugt, og hvornår det f.eks. kun kan bruges én gang til. Mindre smerte Bergquist fortæller, at patienter, som opereres med robotkirurgi, oplever mindre smerte. Der er også andre fordele som f.eks. mindre risiko for trombose. Patienten kommer hurtigere på benene igen, og der er mindre risiko for infektioner. Robotkirurgi er især god til kræftpatienter, som derved får en kortere indlæggelsestid på sygehuset. Indgrebet er mere præcist, fordi kirurgen kommer tættere på årer og nerver end ved laparoskopi. Det er enklere for kirurgen, som ser bedre på et tredimensionelt billede, og robotten ryster ikke på hånden! Ny hverdag For operationssygeplejersker på klinikken betyder øget brug af robotkirurgi en helt ny arbejdsdag med andre rutiner. De får at vide dagen før, hvad der skal ske, og når de kommer på arbejde, siger de godmorgen til robotten for at kontrollere dens arme. De skal dog også kontrollere, at alle kabler og andet elektrisk udstyr virker, som det skal. Patienten skal pakkes ind i en slags varmemadras og have varmesko på, så vedkommende ikke nedkøles. Robotarmene må ikke trykke mod patienten. Efter operationen kontrollerer de derfor, at patientens hud ikke er blevet beskadiget. Så fjerner de robotten og kontrollerer journalen. Instrumenterne skal være i ultralysbad i 20 minutter, før de sættes i vaskemaskinen og steriliseres. Bergquist fortæller, at selve instrumenthåndteringen tager lang tid, fordi gynækologi er nyt inden for robotkirurgi. Lund er imidlertid bedst i hele Europa, hvad angår denne type operationer, og de får meget ros af leverandøren. Fremtiden Hun mener, at dette bliver fremtiden for operationssygeplejersker. Opgaverne bliver anderledes end i dag, f.eks. hvad angår rengøring af robotterne. Men de har tæt kontakt til leverandøren, og der udvikles formentlig et nyt undersøgelsesprogram for denne type operationer. Bergquist siger, at alle skal være med i udviklingen, og at uddannelsen også gradvist tilpasses den nye virkelighed på operationsstuerne. Arbejdsløse? Hun lægger imidlertid ikke mindst vægt på, at robotkirurgi næsten kan gøre operationssygeplejerskerne arbejdsløse, fordi teknikken til stadighed forbedres. Ikke desto mindre skal der være nogen tilstede til at tale med patienter og sørg for, at de har det godt. Vi kan være med i denne udvikling ved f.eks. at undervise patienten om, hvordan en lignende operation foregår. Vi har et gammelt hverv, men vi skal selv følge med og tage ansvaret for at planlægge vores erhvervsmæssige fremtid. Måske har vi en dag både robotsygeplejersker og almindelige operationssygeplejersker? Piercinger skaber problemer under operation MERETE EUGENIE HOLST Mange patienter fortæller ikke om deres piercinger før en operation. Det stiller pludselig operationssygeplejersken over for et problem. Piercinger i ansigtet er ikke noget stort problem de kan fjernes i god tid før en operation. Det er piercinger forskellige steder på kroppen, som giver de store udfordringer. 15

16 16 Overraskelse Merete Eugenie Holst er fagudviklingssygeplejerske på Kirurgisk serviceklinik ved Haukeland universitetssygehus i Bergen. Hun fortæller, at operationssygeplejersker stadig oftere opdager piercinger hos patienter, som patienterne ikke har fortalt om. Nogle har piercinger i navlen, andre har f.eks. piercinger i kønsorganerne. Det bliver en stor udfordring for os at finde ud af, hvordan vi skal fjerne disse, således at patienten ikke bliver skadet under operationen, fortæller hun. Antenne Et piercingsmykke kan fungere som en antenne i forbindelse med brug af elektroniske instrumenter (diatermiapparater) og kan give elektrisk stød. Diatermiapparater bruges i forbindelse med de fleste operationer og kan påføre patienten forbrændinger. Holst har selv måttet fjerne piercinger fra patienter før en operation. Heldigvis har hun aldrig oplevet, at nogen er blevet skadet under en operation. Hun savner nationale retningslinjer for, hvordan sundhedspersonale skal forholde sig til piercinger under en operation. Selv fandt hun ikke noget litteratur om emnet, da hun søgte i de medicinske databaser. Et problem Holst påpeger, at der findes retningslinjer for, hvordan sundhedspersonale skal håndtere andre typer smykker før en operation. Dette er et reelt problem i dag, og derfor bør der udarbejdes retningslinjer for, hvordan vi skal forholde os til sådanne kropssmykker. Hos os i vores afdeling fjerner vi disse, men vi har lært os selv, hvordan vi kan fjerne dem uden at skade patienten. Der er imidlertid nok mange, som ikke ved, hvordan man fjerner dem. Skal de skrues af, eller skal man klippe dem af? Piercing i tungen på patienter, som får narkose, kan være farlig, og vi skal vide, hvordan vi skal forholde os til disse nye problemer. Bevidstgørelse Mange patienter er ikke klar over, at de ikke bør have piercingsmykker på under en operation. Derfor skal patienterne bevidstgøres, således at de kan oplyse, hvor på kroppen de har smykker. Det bedste er jo, at de fjerner dem selv før en operation, men gør de ikke det, skal de i hvert fald pålægges at informere os om, at de har sådanne kropssmykker, mener Holst. Hele sagen kan hentes her: Hvad bør en operationssygeplejerske vide om piercing? Faglige skøn på operationsafdelingen GRETHE M. DÅVØY Erfarne operationssygeplejersker mestrer procedurer og regler, men ved, når disse ikke er tilstrækkelige til at give den bedste behandling. Forskellige operationssygeplejersker besidder forskellig viden. Den faglige dygtighed viser sig ofte i situationer, som kan kaldes anderledes. Da står man over for et valg om, hvilke handlinger som skal tages. Personafhængig Grethe M. Dåvøy er operationssygeplejerske og højskolelektor ved Højskolen i Bergen. I sin afhandling i operationssygepleje har hun interviewet syv operationssygeplejersker om udviklingen af operationssygeplejerskens faglige skøn. Hendes afhandling viser, at der kan være en forskel mellem en nyuddannet og en erfaren, men målet og engagementet kan være det samme. Der kan derimod være stor forskel på to nyuddannede og to erfarne. Målet og engagementet behøver ikke at være det samme. Nyuddannede Mens de nyuddannede og uerfarne mangler handlingskompetence, er det faglige skøn en vigtig del af en erfaren operationssygeplejerskes handlingskompetence. Når den bedste behandling skal gives, kommer man ikke udenom brug af det gode faglige skøn. Det kan oven i købet redde liv. Tiden sætter imidlertid en begrænsning for udøvelse af skøn og bedre pleje. I dagens sundheds-norge, hvor man skal have mest mulig sundhed for hver en krone, skulle vi hellere spørge, hvilken kvalitet vi får for de penge, vi bruger på sundhed, mener Dåvøy. Ikke kvalitet Hun mener ikke, at det er kvalitet, der efterspørges i dag, men derimod kvantitet. Og så går det faglige skøn tabt. Dåvøy fortæller, at mange har kendt følelsen af ydmyghed, når nye handlemåder viser sig at være bedre end dem, man selv havde tiltro til. At have lige så stor ydmyghed i de indbyrdes forhold kan imidlertid fremme både faglig og personlig vækst, mener hun. Hele undersøgelsen kan hentes her: Få hænderne op af lommen! Faglighed er personafhængig.

17 17 To af vores legatmodtagere af Mölnlycke Health Care s Surgical legat nåede på trods af diverse strejker frem og deltog i d. 2. NORNA kongress i Stavanger fra d /5. Rikke Tram er ansat på Righospitalet afsnit 2043 og Dorte Mehl Bach er ansat på Horsens Dagkirurgiske afsnit. De ses her ved Mölnlycke Health Care s velbesøgte stand på kongreshotellet, Rica Forum. Her er Dorte Mehl Bak (til højre) fotograferet sammen med Account Manager Birte Kjær fra Mölnlycke Health Care. Rikke Tram (til højre) på standen sammen med Account Manager Anette Raagel

18 18 Værn mod blodbåren smitte: Hurtig opmærksomhed er effektiv forebyggelse AF LINE SIERT, JOURNALIST Derfor anbefales i visse situationer indikatorhandsker, der gør eventuelle problemer øjeblikkeligt synlige. Der er en klar tendens til, at jo højere uddannelse, sundhedspersonalet har, jo mere forlader de sig på deres egen risikovurdering, som ikke altid er baseret på faktuel viden Risikoen for at blive smittet med hiv-virus, som mange frygter, er 0,3 pct. Risikoen for at blive smittet med hepatitis B er fra 5 til 40 pct. (*) Og det kan være en nok så alvorlig sygdom at pådrage sig. Det er korrekt, at kun 3 promille af befolkningen er smittet med hepatitis B, men de smittede har mange indlæggelser, så reelt er 1 pct. af alle hospitalsindlagte patienter smittebærere af hepatitis B. Hepatitis C er heller ikke til at spøge med og kan ikke forebygges med vaccination. Her beregnes smitterisikoen til mellem 1 og 10 pct.. Også her er der mere end 1 pct. bærere blandt patienterne trods de kun 3 promille i befolkningen. Catrin Reese, hygiejnesygeplejerske, Regionshospitalet Horsens. Det siger Catrin Reese, hygiejnesygeplejerske, Regionshospitalet Horsens. Hurtig opmærksomhed er en effektiv forebyggelse af stikskadeuheld, siger Catrin Reese og det er blandt andet baggrunden for, at hygiejnehåndbogen for det gamle Vejle Amt anbefaler indikatorhandsker ved ortopædkirurgi, større mave/tarmoperationer samt kirurgiske indgreb, hvor der anvendes knoglecement. Anvendelsen af Indikatorhandsker betyder, at man kan se et eventuelt hul i den yderste handske med det samme. Det sparer tid, og jeg anser det for en effektiv forebyggelse. Catrin Reese er tidligere amtshygiejnesygeplejerske, specialuddannet i infektionshygiejne, og med nedlæggelsen af amterne er hendes geografiske ansvarsområde i dag regionshospitalerne i Horsens, Brædstrup og Odder. Hendes arbejdsmæssige ansvarsområde er alle infektionshygiejniske problemstillinger fra ventilation, rengøring og opbevaring til alle procedurer, der er med til at sikre, at smittespredning undgås på alle niveauer. Catrin Reese blev uddannet hygiejnesygeplejerske i 2002 og en af de første opgaver var at skabe fælles retningslinjer for amtets sygehuse. Der var på det tidspunkt fire forskellige hygiejnehåndbøger i amtet. Med udgangspunkt i disse fire samt i nationale og internationale retningslinjer har Catrin Reese udarbejdet en fælles hygiejnehåndbog, der i dag gælder for

19 sygehusene i Horsens og Brædstrup, Vejle og Give samt Fredericia og Kolding. Klart og overskueligt Hygiejnehåndbogen indeholder overskueligt fem hovedafsnit, der er opdelt i en række underafsnit. Fx: Personale, herunder håndhygiejne, handskevalg, uniformshygiejne mv. Stik-skæreuheld og sprøjt, herunder forebyggelse, førstehjælp, anmeldelse, handlingsdiagram ved uheld mv. Generelle hygiejniske forholdsregler, herunder specifikke retningslinjer ved forskellige smittefarlige sygdomme såsom MRSA Speciel infektionsprofylakse Rengøring De største risikofaktorer inden for blodbåren smitte er klart hepatitis B og C samt hiv. Et let overskueligt skema i hygiejnehåndbogen angiver handskevalg i forhold til arbejdsopgaver og anbefaler sterile indikatorhandsker, alternativt sterile dobbelthandsker, ved de tidligere nævnte kirurgiske indgreb. Og der er ifølge Catrin Reese efterhånden en meget stor villighed til at anvende dobbelthandsker. Et afsnit om masker anbefaler anvendelse af masker med visir ved opgaver, hvor der er risiko for stænk og sprøjt med blod, pus eller sekret. Og generelle værnemidler såsom beskyttelsesbriller, overtrækskitler, forklæder mv. gennemgås også. Anvisningerne er der -men bliver de fulgt? Vi adskiller os ikke fra andre sygehuse på dette område, siger Catrin Reese. Generelt har sygeplejerskerne en langt højere compliance end lægerne. Der er f.eks. læger, der står og skærer i knogler iført maske uden visir. Der er en tendens til, at jo højere personens uddannelsesniveau er, jo mere forlader man sig på sin egen risikovurdering. Overholdelsen hænger klart sammen med uddannelsesniveau. Problemet er bare, at personens egen risikovurdering ikke altid baserer sig på faktuel information og viden. Jeg tror ikke, at man er helt bevidst om smitterisikoen f.eks. i forbindelse med stikskader. For at opnå en høj compliance er det naturligvis væsentligt, at værnemidlerne er til rådighed og at de er gode. Hvis en maske dugger, så vil man selvfølgelig overveje, om man skal anvende den. Dels for at undgå eget ubehag, dels fordi patienten nok er bedre hjulpet, hvis kirurgen ikke har en maske på, der slører overblikket. For få stikskadeuheld bliver rapporteret Mange bruger hellere hænderne end utensilier. Dette sammenholdt med til tider usikre arbejdsmetoder, travlhed, uhensigtsmæssig instrumenthåndtering mv. øger risikoen for stikskadeuheld. På landsplan forekommer stikskadeuheld ved fem pct. af alle operationer. Men kun to pct. af disse rapporteres.(*) Det betyder, at der er et stort mørketal, siger Catrin Reese. Antallet af stikskader på Regionshospital Horsens, Brædstrup og Odder adskiller sig ikke fra resten af landet. Omkring halvdelen er moderate skader; kun få er dybere og alvorligere. Og det gælder også her, at sygeplejerskerne er bedre til at rapportere uheldene end lægerne. Vi har ca. 5 årlige tilfælde af erhvervsbetinget hepatitis B på landsplan. Men vi ved også, at tallet baserer sig på en underrapportering Et stikskadeuheld er en utilsigtet hændelse. Det samme gælder et hul på en handske. Det er også en utilsigtet hændelse, som skal tages alvorligt. Det er ikke lige meget, om der er gået hul på en handske; for informationen om det kan indgå i den fremtidige forebyggelse. Hurtig opmærksomhed er vigtig. Jeg sidder med ved bordet, når de utilsigtede hændelser omkring infektionshygiejne diskuteres og evalueres. Jeg vil eksempelvis gerne se på, om vi kan skabe en nemmere proces ved indrapporteringen og behandlingen af stikskader, så flere vælger at gøre det. Opgaven skal løses i samarbejde med den daglige sikkerhedsleder og den berørte afdeling. Ved at anvende utilsigtede hændelser kan vi få en mere omfattende tilgang til et problem. Det er bedre at opdage et hul i yderste handske, end når suturnålen sidder i fingeren. Hvis personalet indrapporterer flere utilsigtede hændelser, kan det være en metode til at synliggøre mangler i værnemidler, metoder eller instrumenter. På nuværende tidspunkt spørges der ved indrapportering af stikskader til den daglige sikkerhedsleder, om en anden arbejdsmetode eller arbejdsprocedure kunne have forebygget uheldet. 32 pct. af de adspurgte svarer ja til dette. Men ofte skal der noget større til for at få fokus på et problem og få ændret procedurer. Det skete eksempelvis under den MRSA-epidemi, vi havde i regionen for et par år siden. Her kom der fokus på smittespredning og effektiv forebyggelse. Basis for forbedring Der er basis for forbedring. Og den opnås bedst gennem klare retningslinjer, der er implementerede. Tilstrækkelige økonomiske midler til forebyggelse. Indrapportering af stikskader og andre utilsigtede hændelser. Værnemidler til rådighed af høj kvalitet. Adfærd i forbindelse med egen risikovurdering. Og at man tager risikoen for f.eks. at blive smittet med hepatitis B og C yderst alvorligt. Den risiko er nemlig større, end mange umiddelbart tror. (*) Catrin Reese nævner som reference: Stikboksen.dk og dennes referencer 19

20 En cas de non remise priére de returner a Box Niederaula Allemagne Deutsche Post Port payé Flensburg Allemagne Brief/Lettre Luftpost/Prioritaire Mölnlycke Health Care Ansvarlig redaktør: Hanne Martinsen Telefon: hanne.martinsen@molnlycke.com Ønsker en af dine kolleger at modtage En Sikker Hånd? Send os en mail med dit navn, titel, afdeling samt adressen til din arbejdsplads til info.dk@molnlycke.com MÖLNLYCK HEALTH CARE, 2008 EN SIKKER HÅND 2/08 1,5K PRODUCTION JOE BRIG ART AB PRINTED BY RONDO, GÖTEBORG 2008

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom 29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

The power of TWO. Biogel Indicator system

The power of TWO. Biogel Indicator system The power of TWO Biogel Indicator system Hvorfor dobbelthandsker? Du giver dig fuldt ud hver dag. Du fortjerner al den beskyttelse, du kan få. Dine hænder er med til at helbrede og redde liv hver dag.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Klaus Kølendorf. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Klaus Kølendorf Ekstern survey Start dato: 19-09-2017 Slut dato: 19-09-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Deltids

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Ledere og Chefer 31.08.07

Ledere og Chefer 31.08.07 Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine

Læs mere

Sygeplejerskernes syge dilemmaer

Sygeplejerskernes syge dilemmaer Sygeplejerskernes syge dilemmaer Det påvirker den enkelte sygeplejerske, når politikere underfinansierer sundhedsvæsenet. At der i dag kun er 64 sygeplejersker til at varetage den mængde opgaver som 100

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Astrid Petersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Astrid Petersen Ekstern survey Start dato: 04-01-2017 Slut dato: 04-01-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Klinikken

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Jens J. Lykkegaard. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Jens J. Lykkegaard. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Jens J. Lykkegaard Ekstern survey Start dato: 19-04-2016 Slut dato: 19-04-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv. 01 Ledelse, kvalitet og drift

Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv. 01 Ledelse, kvalitet og drift Øjenklinikken i Kalundborg, Skibbrogade 29, 4440 Mørkøv Ekstern survey Start dato: 11-06-2018 Slut dato: 11-06-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Flere af de symptomer, som du kan opleve, når du lever med multipel sklerose, kan påvirke din mobilitet og dermed også din evne til at komme fra A til B. Hvis du oplever

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.

Læs mere

Jørn Lynglev, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby

Jørn Lynglev, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby Jørn Lynglev, Lyngby Hovedgade 27, 2800 Kongens Lyngby Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 19-03-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 13-05-2021

Læs mere

Ørelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Ørelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Ørelægerne Spannow & Rickers I/S Ekstern survey Start dato: 12-02-2016 Slut dato: 12-02-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Steffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Steffen Tejlmann Ørntoft. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Steffen Tejlmann Ørntoft Ekstern survey Start dato: 25-11-2015 Slut dato: 25-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Øjenlægecenter Viborg, Tingvej 15 B,1., 8800 Viborg

Øjenlægecenter Viborg, Tingvej 15 B,1., 8800 Viborg Øjenlægecenter Viborg, Tingvej 15 B,1., 8800 Viborg Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Gyldig fra 09-03-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 10-05-2021

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Bloddonorer hiv og leverbetændelse

Bloddonorer hiv og leverbetændelse Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs mere

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status: Marianne Bille Wegmann 201111 Kirurgi Jægersborg Allé 16,1 2920 Charlottenlund har opnået følgende status: Akkrediteret efter 1. version af DDKM for Praktiserende speciallæger og lever hermed op til det

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup. 01 Ledelse, kvalitet og drift

Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup. 01 Ledelse, kvalitet og drift Øjenlægen.nu, Bydammen 1 E,1., 2750 Ballerup Ekstern survey Start dato: 04-05-2018 Slut dato: 04-05-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende

Læs mere

Radiografuddannelsens relevans

Radiografuddannelsens relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder: 1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

En skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.

En skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole. Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og

Læs mere

Handsker - argumenter og modargumenter

Handsker - argumenter og modargumenter Løsningsforslag www.safehair.eu Handsker - argumenter og modargumenter "Men jeg kan ikke bære handsker, fordi jeg ingen finfølelse har med dem!" Finfølelsen kommer tilbage med tiden! Læger kan sågar udføre

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere.

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Af Lisbeth Lunde Frederiksen. Ph.d. Forsknings-og udviklingsleder VIA Profession og uddannelse Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere,

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Forflytningskultur. - en metode til at få kollegernes oplevelse af forflytning - og hvad der skal til for at ændre forflytningsvaner

Forflytningskultur. - en metode til at få kollegernes oplevelse af forflytning - og hvad der skal til for at ændre forflytningsvaner Forflytningskultur - en metode til at få kollegernes oplevelse af forflytning - og hvad der skal til for at ændre forflytningsvaner Forflytningstræf Nyborg Strand 2013 Kaia Nielsen, Ergoterapeut, MPH TeamArbejdsliv

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Glyngdal Psykiatri. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Glyngdal Psykiatri. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Glyngdal Psykiatri Ekstern survey Start dato: 22-05-2017 Slut dato: 22-05-2017 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion Del

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Hvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen.

Hvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen. Bedøvelse Før konsultationen Den personlige samtale og et højt informationsniveau er afgørende for, at du kan føle dig tryg gennem hele forløbet. Derfor kommer alle patienter indledningsvis til en forundersøgelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Anita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Anita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling Anita Kincses, Søengen 20, 2840 Holte Eksternt survey Start dato: 20-08-2018 Slut dato: 20-08-2018 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende

Læs mere