Lærerkompetenceudvikling et brief review. Definition. Systematik. Et brief review over lærerkompetenceudvikling (og it)
|
|
- Emil Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SLIDES KAN HENTES FRA kortlink.dk/mrsh Lærerkompetenceudvikling et brief review Simon Skov Fougt Ph.d., cand.pæd., lærer Adjunkt, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Definition Et brief review over lærerkompetenceudvikling (og it) Review: En forskningskortlægning og syntese der sammenfatter den eksisterende viden på et forskningsområde. Systematisk, transparent gennemløb af en række trin Bief: Tidshensyn (ph.d.) 2 Systematik Fase 1: Protokol 1. Reviewspørgsmål 2. Søgestrategi 3. Sorteringskriterier 4. Kvalitetsvurdering og 5. Syntesemetode bestemmes. Fase 2: søgning-screening 1. Søgning efter undersøgelser 2. Screening af undersøgelser relevante for jeres reviewspørgsmål? Fase 3: Genbeskrivelse og kvalitetsvurdering 1. Primærstudiets forskningskvalitet bestemmes 2. Abstract skrives for studier med middel eller høj evidensvægt. Fase 4: Syntese 1. Syntese af undersøgelsernes resultater 2. Den gode fortælling 3. Rapportskrivning Fase 5: Formidling 3 1
2 Reviewspørgsmål Hvilken viden findes om lærerkompetenceudvikling i den vestlige verden Dansk, engelsk, svensk og norsk Peer reviewede Anerkendte tidsskrifter Google Scholar Skriftlig syntese eksplorativt - punkter 4 Resumé 1. Den langvarige virkning af efteruddannelse er oftest ringe. Der er lang afstand fra efteruddannelse til lærerens virkelighed. Efteruddannelse skal situeres lokalt. 2. Kompetenceudvikling tager tid. 3. Lærere samarbejder ikke umiddelbart om undervisning. Den individuelle undervisningspraksis er stadig fremherskende. 4. Teamet indeholder et potentiale for udvikling lokal forankring. 5. Rammer (i form af tid, organisation, planlægning) er en altdominerende faktor. 5 Den langvarige virkning Projekter har sjældent længerevarende virkning (Christiansen & Gynther, 2011; Shear, Gallagher & Patell, 2011; Henriksen, Buhl, Misfeldt & Hanghøj, 2011) 70% fejler (Maurer, 2010). Lærere trækker erfaringer bundet til praksis, når de underviser (Lortie, 1975) Længerevarende og samarbejdende projekter tæt på praksis for at skabe forandring (Sølberg, Bundsgaard & Højgaard, 2013). 6 2
3 Individualiseret arbejdskultur Individualiseret arbejdskultur (Lorte, 1975) Konservatisme Kynisk økonomisering og prioritering af indsatsen i et presset arbejdsmiljø pga. ydre faktorer i organisationen (Hargreaves, 2000, p. 218ff). Undervisningslogik vinder over kompetenceudviklingslogik (Misfeldt, Fougt, Tamborg og Haugsted, 2014) Familiekultur og funktionalitetslogik (Nielsen, 2012) Tid og vane som dominerende hindringer for kollegialt samarbejde (Hargreaves, 2000, p. 239) 7 Teamet som potentiale Meget bred empirisk dokumentation for teamets potentiale(christiansen & Gynther, 2011; Nielsen, 2012; Sølberg, 2007; Jensen, 2007; Shear, Gallagher & Patell, 2011; Lave & Wenger, 2003; Borko, 2004): Den mest betydningsbærende del i fejlslagne skoleudviklingsprojekter er en manglende opmærksomhed på eller succes med at opbygge og vedligeholde teamsamarbejde og tilliden heri (Hargreaves, 2000, p. 239) PRAKSISNÆR, LOKALT FORANKRET (se fx Hargreaves, 1992; McLaughlin & Talbert, 2006). Mange kilder (fx Shear et al., 2011; Stiegler & Hiebert, 1999; Schibeci et al., 2008; EVA, 2009) Teamsamarbejdet bør have samarbejdende karakter frem for koordinerende (cooperate vs. coordinate, Kärkkäinen, 2000, p. 389) ITL: Mere innovativ undervisning, når der samarbejdes (ITL, Shear et al., 2011) Det er således bedre, at der indgår konkret afprøvning af undervisningsforløb, forskning i egen praksis, konkret planlægning af undervisning og diskussion og analyse af elevarbejde, end at lærerne hører foredrag, ser god undervisning demonstreret eller modtager coaching. 8 Samarbejde Meget bred empirisk dokumentation for teamets potentiale(christiansen & Gynther, 2011; Nielsen, 2012; Sølberg, 2007; Jensen, 2007; Shear, Gallagher & Patell, 2011; Lave & Wenger, 2003; Borko, 2004): Den mest betydningsbærende del i fejlslagne skoleudviklingsprojekter er en manglende opmærksomhed på eller succes med at opbygge og vedligeholde teamsamarbejde og tilliden heri (Hargreaves, 2000, p. 239) PRAKSISNÆR, LOKALT FORANKRET (se fx Hargreaves, 1992; McLaughlin & Talbert, 2006). Mange kilder (fx Shear et al., 2011; Stiegler & Hiebert, 1999; Schibeci et al., 2008; EVA, 2009) Teamsamarbejdet bør have samarbejdende karakter frem for koordinerende (cooperate vs. coordinate, Kärkkäinen, 2000, p. 389) ITL: Mere innovativ undervisning, når der samarbejdes (ITL, Shear et al., 2011) Det er således bedre, at der indgår konkret afprøvning af undervisningsforløb, forskning i egen praksis, konkret planlægning af undervisning og diskussion og analyse af elevarbejde, end at lærerne hører foredrag, ser god undervisning demonstreret eller modtager coaching. 9 3
4 Lærerkompetenceudvikling ITL: Klar sammenhæng mellem læreres udøvelse af innovativ undervisning og deres deltagelse i praksisorienteret og fortløbende efteruddannelse Shear et al. 2011a, p Lærerkompetenceudvikling Størst udbytte af brug i klassen SAMARBEJDE er svaret! Joyce, B., & Showers, B. (2002) 11 Refleksion Refleksiv praksis over samspillet mellem viden, netværk og erfaring er afgørende for lærerkompetenceudvikling (Hargreaves & Fullan, 2012) Umiddelbar refleksion (reflection-in-action) Efterfølgende refleksion over handlingen (reflection-on-action) (Schön, 2001) OG refleksion over betingelser og rammer, der er medskabende for praksis, og over hvad der evt. kan ændres heri for at understøtte den ønskede praksis (reflectionabout-action,) (Hargeaves & Fullan, 2012) 12 4
5 Rammer og tid Lærerkompetenceudvikling kræver tid Samarbejde er svært, og samarbejde kræver tid, fordi de udbytterige, udforskende diskussioner kræver tillid, og den tager tid at opbygge (Borko, 2004, p. 7) Et langt og sejt træk med at opbygge en samarbejdende kultur, og dvs. at uformelle aspekter af konteksten for lærernes samarbejde må tildeles mindst ligeså meget opmærksomhed sociale relationer, tillid, empati, normer, praktiske og organisatoriske vaner, mv. (Hargreaves & Fullan 2012: 96ff). 13 Metareviews: Joyce et al Tid er en dominerende faktor. 75% af de skoler, de har observeret, holder gennemsnitligt møde om skoleudvikling en time om måneden, og 9-10 timer på et år er ganske enkelt for lidt (Joyce et al., 1999, p. 3). Praksisfællesskaber med engagerede medlemmer som forudsætning, og opbygning og vedligeholdelse af dem kræver tid. (ibid.) Mindre grupper frem for store Men med hele skolen (klatkager batter ikke) 14 Metareviews: Fixsen et al Udbytte og ejerskab Jo tættere på praksis Kurser virker ikke Efteruddannelse skal forankres lokalt og have tid, Organisatoriske forhold bør opfattes som dele af en implementeringsproces (bør altså være objekt for udvikling, frem for mere indholdsrelaterede foki (Fixsen et al., 2005, p. 72). Dette synspunkt støttes også tydeligt af Hargreaves forskning (1992, p. 219). 15 5
6 Metareviews: Timperleyet al Tid bør følge lærer virker ikke! Fælles fokus Eksterne eksperter hjælper heller ikke (eksperterne forsvinder) Syv faktorer: 1. Tid (til læreren) 2. Deltagelse af eksterne eksperter, 3. Lærernes engagement i at ville lære 4. Lærerens tro på og forventninger til eleverne med et refleksivt blik på egne forforståelser, 5. Lærernes deltagelse i praksisfællesskaber, 6. Forskningsbaseret og benyttende sig af anerkendte metoder, 7. Aktivt skolelederskab. 16 Gentofte-Rudersdal-modellen Fougt-modellen Intervention: Hver lærer sit projekt med fagdidaktisk reflekteret intergration af it io scenariebaserede undervisningsforløb videndeling i fagteams Kvantitativ klassisk effektmåling med baseline september 2012 og endline maj De intervenerede lærere identifivceret (primærlærere og sekundlærere) Det virker Samlet ændring Alle (n= ) Ikke-intervenerede (n= ) Primær (n=15) Sekundær (n=35) Skalaer +1,5 +1,1 +5,3 +4,9 Basis +1,6 +1,5 +4,7 +5,2 I ALT +3,1 +2,6 +10,0 +10,1 17 Gentofte-Rudersdalundersøgelsen Signifikant sammenhæng mellem lærernes egen brug af it og brug af it i undervisningen blandt eleverne 18 6
7 Signifikant sammenhæng mellem lærernes samarbejde og brug af it i undervisningen blandt eleverne 91% af lærerne peger på egen brug af it som den væsentligste kilde til viden om it. Herefter følger kolleger med 69%. 19 Gentofte-Rudersdalundersøgelsen Gentofte-Rudersdalundersøgelsen Signifikant sammenhæng mellem ledelsens opbakning og brug af it i undervisningen blandt eleverne 20 7
Evaluering af fagdidaktisk kompetenceudviking Misfeldt, Morten; Fougt, Simon Skov; Tamborg, Andreas Lindenskov; Haugsted, Mads Thorkild
Aalborg Universitet Evaluering af fagdidaktisk kompetenceudviking Misfeldt, Morten; Fougt, Simon Skov; Tamborg, Andreas Lindenskov; Haugsted, Mads Thorkild Publication date: 2014 Link to publication from
Læs mereEvaluering af udviklingskapacitet
Evaluering af udviklingskapacitet et redskab til at skabe blivende forandringer Karin Mortensen, Programleder for NEUC Jan Sølberg, Lektor, KU 1 Program Introduktion til kapacitetsopbygning (og en øvelse)
Læs mereA. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C.
A. Kort om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog uddannelsesvejledning? C. Konklusioner En forskningsenhed, der skaber systematiske forskningsoversigter
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereKvalitativ, intervenerende del. Det, jeg taler ud fra, er Spørgeskemaundersøgelsen, 2014 Det intervenerende arbejde blandt 90 lærere Litteraturstudier
Kvalitativ, intervenerende del It-løft og lærerkompetenceudvikling, Gentofte-Rudersdal, 2012-2015 Oplæg på Alinea, december 2014 Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt 90 lærere i fagteams 17 lærere første
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereDansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
GRIBSKOV KOMMUNE, EFTERÅRET 2017 Bjørnehøjskolen Gribskolen Nordstjerneskolen Gilbjergskolen Skt. Heleneskolen Slides: kortlink.dk/mrsh Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
Læs mereInterventionsdesign i demonstrationsskoleprojektet IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv
Interventionsdesign i demonstrationsskoleprojektet IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Forord Dette er første udgave af beskrivelsen af interventionsdesignet i demonstrationsskoleprojektet
Læs mereVi skal vide ikke bare synes
Vi skal vide ikke bare synes Eller: beretningen om hvorfor fokus på LÆRING fortsat fylder alt for lidt i den danske skolehverdag og hvad man kan gøre ved det Lise Tingleff Nielsen, ltn@ucc.dk, forskningschef
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereForankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark
Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og
Læs mereVidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole
Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810
Læs mereResumé af demonstrationsskoleforsøg om it-baseret læring
Resumé af demonstrationsskoleforsøg om it-baseret læring Titel på projekt: IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Projektleder/projektledere: Marianne Georgsen, ph.d., centerleder
Læs mere- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereLedelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen
Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?
Læs mereBedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.
Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Midtjylland Skanderborg 24. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereProduktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning
Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller
Læs mereDe forskningsmæssige bidrag. Agenda
Ph.d.-forsvar, mandag d. 14. marts 016 LÆRERENS SCENARIEKOMPETENCE Et mixed methods-studie af lærerkompetenceudvikling i spændet mellem scenariedidaktik, faglighed og it. VT 108-8 MMMT Simon Skov Fougt
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereBedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse
Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse forslag til et samarbejdsprojekt mellem kommuner og Professionshøjskolen Metropol Inklusion er en stor udfordring i folkeskolen,
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereProjektets afsæt At intervenere i læreres praksis En virksomhedsteoretisk analyse Konklusion og perspektiver
Projektets afsæt At intervenere i læreres praksis En virksomhedsteoretisk analyse Konklusion og perspektiver Inspiration og afsæt Idealet om det 21. århundredes kompetencer Den danske skolereform ICILS
Læs mereDIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15
En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Hovedstaden Hvidovre 23. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mere0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER
AU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER DPU BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 INDHOLD BAGGRUND: Det er
Læs mereSkolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
Ledelse, der løfter Naturfaglig kultur for skoleledere Ledelse, der løfter Det har vi lovet... Skoleledelsen har stor betydning, når det gælder udvikling af naturfaglige kulturer på skolerne. Koordinering
Læs merePædagogisk handleplan. for. SOSU Greve
Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...
Læs mereDansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer. Formål. Fire sessioner. Slides: kortlink.
GRIBSKOV KOMMUNE, EFTERÅRET 2017 Bjørnehøjskolen Gribskolen Nordstjerneskolen Gilbjergskolen Skt. Heleneskolen Slides: kortlink.dk/mrsh Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereHøje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever
www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereÅrsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.
Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,
Læs mereTeamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014
Teamstruktur og netværksledelse - Lemvig Kommune 2014 Om mig Henrik Schelde Andersen Chefkonsulent COK hsa@cok.dk, 21 56 01 56 Formål Hvorfor? Teamstruktur og netværksledelse Skærpe fokus på ledelse af
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019
Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereSommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata
Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet
Læs mereInnovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel
UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereNaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur?
NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? Evalueringsværktøj anvendt i NaTeKu-projektet Et projekt om udvikling af den naturfaglige kultur omkring natur/teknik (2007
Læs mereMålstyring i folkeskolen målstyringens niveauer
Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer De nye centrale Fælles Mål for alle fagene angiver, hvad det er, eleverne skal lære og ikke hvad de skal undervises i. Der tales derfor nu om læringsmål
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereInterventionsdesign i demonstrationsskoleprojektet IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv
Interventionsdesign i demonstrationsskoleprojektet IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Forord Dette er første udgave af beskrivelsen af interventionsdesignet i demonstrationsskoleprojektet
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 9b Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse
Læringsmiljø og pædagogisk analyse www.lp-modellen.dk Hjørring kommune 26. februar 2008 Ole Hansen 1 Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-Modellen Et værktøj for den skole som gerne vil. Evidens forskningsbaseret
Læs mereSpor 1-Inklusionsindsatsen
Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereUdvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder
Udvikling af evalueringskultur - tilgange og metoder ESB-netværket og UddannelsesBenchmark Temadag den 2. april 2014 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) rs@eva.dk Slagplan Refleksioner over
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereFebruar FGU - kompetenceudvikling
Februar 2019 FGU - kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen skal styrke: Ledelsens kompetencer i pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse inden for en FGU-kontekst Udviklingen af
Læs mereIndhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen
Indhold Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen VIDA bygger på forskning Positive resultater af høj kvalitets dagtilbud
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereHvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?
Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nfa.dk Seniorforsker Johan Simonsen Abildgaard, jss@nfa.dk Program 1. Baggrund for projektet
Læs mereDataliteracy - fra data til god undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Dataliteracy - fra data til god undervisning Martin Søland Klausen, VIA University College 1 Fra data til bedre undervisning 1. Hvorfor data? Bedre resultater
Læs mereTemamøde 6: Investér i det der virker
Børnetopmøde 2014 Temamøde 6: Investér i det der virker 30. januar 2014 (professor), Aarhus Universitet (DPU) Dorte Brøns (Børnechef), Randers Kommune Indhold Baggrund VIDA-modelprogrammer Effekter Hvad
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Sjælland Sorø. 30. januar 2019 Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle og styrke
Læs mereFeedbackkultur - en modenhedsmodel
Feedbackkultur - en modenhedsmodel Modenhedsmodellen for feedbackkultur giver et nuanceret indblik i, hvor moden eller veludviklet feedbackkulturen er i en given organisation. Modellen består af syv forskellige
Læs mereOm ledelse af vejledere
Om ledelse af vejledere Kompetenceudviklingsforløb for skoleledelser Odder Torsdag d. 5. februar 2015 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereFORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE
FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereDen Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale Nyeste udvikling i Den Motiverende Samtale og implementering af metoden Gå hjem møde 22 juni Formål At få Miller hertil At få udbredt de nyeste tanker og nyeste udvikling i Den
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mere