P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g"

Transkript

1 P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g Udarbejdet af: Louise Beu ( ) & Stéphanie Bjerg-Holm ( ) Vejleder: Samantha Zoë Ashton-Fog Censor: Connie Kock Anslag: Forår 2014 University College Lillebælt Pædagoguddannelsen i Odense jpg?w=345&h=518

2 Abstract Dette bachelorprojekt omhandler pædagogens arbejde med det omsorgssvigtede barn på døgninstitutionen. Vores fokus ligger på barnets af identitet, selvværd og følelse af selv. Først beskrives udvalgte former for omsorgssvigt samt reaktionsmønstre og overlevelsesstrategier, og herefter forklares identitetsbegrebet. Herefter følger en gennemgang af Daniel Sterns teori om de fire fornemmelser af selvet. Vi beskriver John Bowlbys teori om de indre arbejdsmodeller og den trygge base og Mary Ainsworths teori om tilknytningsmønstre. Vores empiri bygger på feltarbejde på et børnehjem med børn i alderen 6-10 år, som alle har været udsat for omsorgssvigt. Herudover har vi fremsendt spørgsmål til en pædagog ansat på børnehjemmet, hvis svar vi vil inddrage i analysen. Til at underbygge vores indsamlede empiri anvendes selvpsykologien og Kirsten Drotners teori omkring den æstetiske virksomhed. Praksis vil også blive analyseret ud fra Malcolm Ross model om æstetisk pædagogisk praksis. Baggrunden for vores interesse på dette område bygger på erfaringer fra tidligere praktikker, hvor vi oplevede, at de omsorgssvigtede havde tendens til store udfordringer med identitetsdannelsen. Igennem vores undersøgelse er vi kommet frem til, at identitetsarbejde er et vigtigt fokuspunkt i arbejdet med omsorgssvigtede børn, og at kreative projekter, som vores, kan anvendes som et arbejdsredskab i forbindelse med dette.

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 5 Problemformulering... 7 Afgrænsning... 8 Begrebsafklaring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Metode og empiri... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Former for omsorgssvigt Vanrøgt Fysiske overgreb Psykiske overgreb Reaktioner og overlevelsesstrategier hos barnet Opfattelse af omverdenen Afhængighedsproblemer Adskillelse og sorgreaktioner Overlevelsesstrategier Selvbillede og selvfølelse Identitet og personlighed Analyse Daniel Sterns teori om de 4 fornemmelser af selvet De fire fornemmelser af selvet Fornemmelsen af et emergent selv Fornemmelsen af et kerneselv Fornemmelsen af et subjektivt selv Fornemmelsen af et verbalt selv Analyse Tilknytningsteori Indre arbejdsmodeller Den trygge base Tilknytningsmønstre Tryg tilknytning Utryg, men organiseret tilknytning Desorganiseret tilknytning Analyse Pædagogiske overvejelser Selvpsykologien Selvpsykologiens fire dimensioner Anerkendelse Engagement... 34

4 Samhørighed Mestring At give indtrykkene udtryk og skabe mening Kirsten Drotners teori om æstetisk virksomhed Æstetisk virksomhed Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilag Spørgsmål til en pædagog ansat på et børnehjem... 51

5 Indledning I vores 3. praktikperiode har vi begge arbejdet med omsorgssvigtede børn og unge, og her blev vi opmærksomme på en generel tendens til udfordringer med brugernes identitets- og selvdannelse. Vi blev optaget af, hvordan vi som pædagoger kan hjælpe de omsorgssvigtede til en bedre accept og forståelse af sig selv som et værdifuldt individ, samt hvordan vi kan hjælpe dem videre i en eventuelt fastlåst identitetsdannelse. Kari Killén skriver om denne problemstilling: Mange af de børn, der udsættes for omsorgssvigt, er ikke blevet set. Når de er blevet set, har det ofte ikke været positivt; og deres selvbillede er som regel derefter. (Killén, Barnet og omsorgssvigt, 1996, s. 419) For at undersøge hvordan vi, som kommende pædagoger, kan hjælpe de omsorgssvigtede børn i deres identitets, har vi udført et forløb på et børnehjem med en mindre gruppe børn, hvor dette var vores primære fokus. Gennem aktiviteten Min æske søgte vi at skabe rum for, at børnene kunne reflektere over sine personlige interesser, sit levede liv samt relationer til venner, familie, børnehjemmets personale osv. Herudover lagde vi vægt på vores egne relationer til børnene med henblik på at skabe en tilknytning trods omsorgssvigtedes udfordringer på dette område (Killén, Børn som er udsat for omsorgssvigt, 1991, s. 143). For at få et indblik i den socialpædagogiske opgave i forhold til de omsorgssvigtede børn på et børnehjem har vi desuden stillet en række spørgsmål til en pædagog ansat på et børnehjem. Vi ønskede bl.a. at få svar på, hvordan hun skelnede mellem den professionelle og personlige relation, samt hvordan der på institutionen arbejdedes med de omsorgssvigtede børns personlige. 5

6 På et børnehjem er personale og de anbragte børn ikke en familie, men hverdagen ligner. Hverdagen bærer præg af mange forskellige voksne, hvilket på den ene side er godt, da det giver barnet mulighed for at spejle sig i forskellige. På den anden side kan det give nogle udfordringer, fordi barnet i forvejen kan have svært ved at finde ud af de sociale normer. Gennem hver vores praktikperiode erfarede vi, at vi som pædagoger i arbejdet med anbragte børn og unge har til opgave at skabe et hverdagsmiljø, der deler vores fælles opfattelse af et trygt og godt hjem samt at tage højde for det særlige, samtidig med det normale tilstræbes. En stor del af at være pædagog på en døgninstitution er at hjælpe til socialisering af børn og unge, der ikke uden videre har en plads i samfundet. Man kan altså sige, at socialpædagogik på døgninstitutionen har sin plads, hvor der er samfundsmæssige integrationsproblemer. Det er en vekselvirkning imellem, at det anderledes barn skal tilpasse sig samfundet, og at samfundet skal kunne rumme det anderledes barn. Samtidig med at døgninstitutionen skal fungere som et trygt hjem for de anbragte børn og unge, er det også et professionelt miljø, hvor vi som pædagoger er underlagt Serviceloven. I Serviceloven kapitel er der et afsnit omkring særlig støtte til børn og unge: 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 6

7 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. (Serviceloven. Bekendtgørelse af lov om social service., 2014, s. Kap. 11, 46) Det er altså vores arbejde som pædagoger i arbejdet med børn og unge med brug for særlig støtte, at skabe rammer, der opleves trygge og nærværende. Gennem vores faglige viden sættes egne normer og rutiner i spil for at skabe en tryg og omsorgsfuld hverdag, der danner rammen om det individuelle barns, og som i sidste ende kan føre til, at barnet bliver inkluderet og en værdsat borger i samfundet. I Servicelovens 46, stk. 2 står der, at vi i arbejdet med børn og unge med særlige behov skal skabe rum og mulighed for personlig. Vi vil i dette bachelorprojekt undersøge, hvordan vi som pædagoger bedst muligt opfylder denne opgave i arbejdet med omsorgssvigtede børn. Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger arbejde med omsorgssvigtede børn, der er anbragt på børnehjem, hvis fokus ligger på den personlige herunder identitet? For at kunne besvare vores problemformulering finder vi følgende problemstillinger relevante at besvare: 7

8 Hvad er omsorgssvigt, og hvilke reaktionsmønstre ser man ved de omsorgssvigtede børn? Hvordan dannes identiteten og selvet? Hvilke udfordringer har omsorgssvigtede børn med den personlige, og hvad er pædagogens rolle i arbejdet med disse udfordringer? Hvordan påvirker omsorgssvigt barnets relationer og tilknytning til andre? Afgrænsning og metode Vi vil i dette bachelorprojekt beskæftige os med det omsorgssvigtede barns personlige. For at kunne give barnet de bedst mulige sbetingelser er det en forudsætning, at man kender til barnets baggrund og opvækstvilkår. Vi vil derfor starte med at beskrive omsorgssvigt og barnets reaktionsmønstre, når det har været udsat for omsorgssvigt af den ene eller anden form. Vi vil anvende Kari Killéns bog Omsorgssvigt er alles ansvar til beskrivelsen af de forskellige former for omsorgssvigt og reaktionsmønstre. Vi har valgt at undlade at beskrive seksuelle overgreb, da ingen af børnene, der medvirkede i vores projekt, har oplevet denne form for omsorgssvigt. Vi har valgt at koncentrere os om formerne vanrøgt, fysiske overgreb og psykiske overgreb, da de har relevans for vores indsamlede empiri. På samme måde har vi valgt at beskrive reaktionsmønstrene for de omsorgssvigtede børns opfattelse af verden, afhængighedsproblemer, adskillelse og sorgreaktioner samt selvbillede og selvfølelse, da de er mest relevante for vores opgave. Vi har valgt at bruge Poul Nissens og Allan Stæhrs bog Identitet og til beskrivelse identitetsbegrebet og barnets identitetsdannelse. For at belyse hvad der karakteriserer det omsorgssvigtede barns identitetsdannelse anvender vi Poul Nissens bog Om børn og unge med fastlåst identitets. 8

9 Derudover anvender vi Daniel Sterns bog Barnets interpersonelle verden til at beskrive de 4 fornemmelser af selvet for at belyse børns generelle og dannelse af selvet. For at sætte fokus på pædagogens relationsdannelse til det omsorgssvigtede barn vil vi beskrive John Bowlbys teori om barnets indre arbejdsmodeller og den trygge base samt Mary Ainsworths beskrivelse af tilknytningsmønstrene. Til beskrivelse af tilknytningsteorien har vi anvendt bogen Klinisk børnepsykologi. Teorierne vil blive anvendt i analysen af vores indsamlede empiri samt til at underbygge de arbejdsmodeller, vi gennemgår i vores afsnit omkring det praktiske arbejde med det omsorgssvigtede barns identitets. For at belyse hvordan vi som pædagoger kan arbejde med det omsorgssvigtede barns personlige, vil vi analysere vores empiri ud fra selvpsykologien, der er en generel tilgang, pædagogen kan have i arbejdet med disse børn. Teorien om selvpsykologien er beskrevet ud fra bogen Pædagogik i døgninstitutionen. En anden konkret arbejdsmodel man kan anvende i arbejdet med det omsorgssvigtede barns identitets er æstetisk virksomhed. Vi vil beskrive den æstetiske virksomhed ud fra bogen Plant et værksted. Praksis vil også blive analyseret ud fra Malcolm Ross model om æstetisk pædagogisk praksis. Vi har anvendt den kvalitative metode i form af vores projekt på børnehjemmet samt spørgsmål vi har stillet en pædagog ansat på et børnehjem. 9

10 Vi er bevidste omkring, at vores valg af teori og omfang af praksis kun er et udsnit af, hvordan virkeligheden ser ud, når man arbejder inden for dette område. Bachelorprojektet bygger på den hermeneutiske videnskabsteori. Projektbeskrivelse Min æske Vi har lavet et projekt på et børnehjem med en gruppe bestående af 6 børn i alderen 6-10 år, blandet piger og drenge. Heriblandt to søskendeflokke. Børnene er anbragt på børnehjemmet efter at have været udsat for omsorgssvigt (vanrøgt/psykiske/fysiske overgreb.) Vores feltarbejde strakte sig over fem gange. Første gang vi besøgte børnehjemmet var for at skabe relationer til børnene. Her lavede vi pandekager over bål. De efterfølgende fire gange arbejdede vi med selve projektet: Min æske. Vi medbragte en masse forskellige materialer til udformningen af æsken. Formålet med æsken var, at børnene skulle kreere en æske, der kun omhandlede dem. Eksempelvis ved at pynte æsken med ting af betydning for dem: valg af farver, materialer, billeder, avisudklip osv. Udover æskens udseende skulle børnene også tage stilling til æskens indhold, eksempelvis fotografier, breve, ting forbundet med minder osv. Herudover opfordrede vi dem til at forære hinanden elementer, som de mente kendetegnede den pågældende. Som afslutning på vores forløb, valgte vi at alle skulle præsentere sin æske for de andre. Former for omsorgssvigt For at vi som pædagoger kan støtte det omsorgssvigtede barn optimalt i dets, er det nødvendigt at have en viden om omsorgssvigt, så man har en forståelse af årsagen til det omsorgssvigtede barns adfærd, så vi ikke reagerer på barnets adfærd, men gennem forståelsen af årsagen til adfærden. Det 10

11 følgende afsnit redegør for formerne for omsorgssvigt samt barnets reaktionsmønstre herpå. Vanrøgt Vanrøgt er den almindeligste form for omsorgssvigt og er en af de mest alvorlige trusler for barnets kognitive, følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1996, s. 42). Forældrene mangler et engagement i barnet, og de er sjældent følelsesmæssigt tilgængelige. Vanrøgten kan udformes på to måder: enten ved overdreven tilfredsstillelse af ernæringsmæssige, materielle eller sociale behov eller ved det modsatte. Sidstnævnte er mest tydelig, da det ofte kan både ses og lugtes. Allerede under graviditeten kan vanrøgten starte, hvis moderen har et misbrug af fx alkohol eller andre euforiserende stoffer. I begyndelsen af barnets liv kan vanrøgten komme til udtryk gennem manglende opfyldelse af de basale behov såsom hygiejne, ernæring og omsorg. Understimuleringen og forældrenes manglende gensvar kan påvirke den sproglige og psykomotoriske og resultere i dårlig kontaktevne (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1991, s. 43). Opdages vanrøgten i tide, mens barnet stadigt er spædt, vil barnet ofte komme sig både psykisk og fysisk. Opdages den derimod først senere i opvæksten, kan barnet have livsvarige psykiske men. Vanrøgten kan også komme til udtryk ved, at forældrene kun periodisk viser interesse for barnet. Herigennem bliver barnet følelsesmæssigt underernæret. Nogle vanrøgtede børn påtager sig en slags voksenrolle, da de er nødt til at passe på sig selv og måske endda søskende og forældre (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1996). Fysiske overgreb Børn udsat for fysisk overgreb lider skade ved en aktiv handling en påført fysisk skade eller ved manglende opsyn. Det er ofte de synlige tegn, der vækker forfærdelse, hvorimod barnets smerte, angst, fortvivlelse, hjælpeløshed og oplevelsen af forælderen, der mister kontrollen, lettere overses. Det resulterer i, at barnet selv må bære oplevelsen sammen med dem, der burde 11

12 yde omsorg og beskyttelse. Denne oplevelse kan føre til psykiske skader, der på længere sigt er af mere alvorlig karakter end de fysiske (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1991, s ). De fysiske overgreb sker ofte som et desperat opdragelsesforsøg. Et barn, der længe er blevet afvist, kan gennem grænseafprøvende adfærd desperat forsøge at få opmærksomhed fra forældrene. Dette vil forældrene ofte se som dårlig opførsel, og de handler i afmagt. De fysiske skader er ofte forbigående, hvorimod de psykiske skader forårsaget af de fysisk overgreb, i langt højere grad er skadelige for barnets. Børn udsat for fysik overgreb repræsenterer ofte noget negativt for forældrene. Forældrene tillægger barnet negative egenskaber og afviser ofte barnet i en tidlig alder. Dette kan resultere i, at barnet oplever sig selv som et dårligt menneske, der ikke fortjener kærlighed og omsorg. (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1996) Psykiske overgreb Kategorien børn, som udsættes for psykiske overgreb omfatter børn i meget forskellige livssituationer. Psykiske overgreb er måske den vanskeligst definerbare af de forskellige former for omsorgssvigt. Den kan kort defineres som en kronisk holdning eller adfærd hos forældre eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for, eller forhindrer en af, et positivt selvbillede hos barnet. (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1996, s. 43) Ovenstående citat beskriver psykisk overgreb generelt. Overgrebene, børnene udsættes for, kan inddeles i typerne: 1. Børn, som opleves negativt af forældrene 2. Terrorisering i form af trusler om straf og om at forlade barnet eller sende det bort 3. Forældre, hvis samliv er præget af had, fjendtlighed og ofte vold 4. Børn af misbrugere 12

13 5. Børn af forældre, der bliver skilt, men som ikke er i stand til at samarbejde om samværet med barnet. (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1996) Reaktioner og overlevelsesstrategier hos barnet Opfattelse af omverdenen Barnet udvikler en mistillid eller tillid til omverdenen, alt efter om dets grundlæggende behov tilfredsstilles. Hvis barnet udsættes for omsorgssvigt i dets første leveår, udvikles en utryg tilknytning til forældre og andre. Efterhånden udvikler barnet et negativt billede af sig selv og af verden. Vækst og indlæring er med til at barnet er i stand til at tilpasse sig miljøet. Hvis miljøet ikke ændres, får barnet en ensidig tilpasning, og en hæmmes (Killén, Barnet og omsorgssvigt, 1996, s ). Afhængighedsproblemer Afhængighedsproblemer kan komme til udtryk på to måder i form af åbenlys afhængighed eller som forsvarspræget uafhængighed. Den åbenlyse afhængighed viser sig ved, at barnet forsøger at opnå fysisk kontakt og opmærksomhed samt ihærdigt forsøger at blive accepteret og behage. Trods ønsket om nærhed er det ikke sikkert, barnet kan klare denne nærhed, da det er bange for at blive afvist. Den forsvarsprægede uafhængighed kan ses ved, at barnet udviser en kold og hård holdning omkring andre. Barnet trækker sig tilbage fra voksne og er følelsesmæssigt tilbagetrukket. Bag reaktionerne gemmer sig en længsel efter tryghed og anerkendelse fra omsorgspersonerne (Killén, Barnet og omsorgssvigt, 1996, s ). Adskillelse og sorgreaktioner Børns reaktioner ved adskillelse kan inddeles i tre faser; protest, fortvivlelse og fornægtelse. De to første faser kommer til udtryk gennem gråd og hulken. Det omsorgssvigtede barn reagerer til sidst kun med fornægtelse. Følelserne skubbes til side, og energien bruges på tilpasning. Sorgprocessen vil ofte 13

14 tilsidesætte barnets, så den normale sproces forsinkes. Barnet kan reagere med symptomer som tilbageskridende og aggressivitet (Killén, Barnet og omsorgssvigt, 1996, s ). Overlevelsesstrategier Barnets overlevelsesstrategier kan komme til udtryk på to måder: 1. Den overdrevent tilpassede: Barnet tilstræber at leve op til de voksnes forventninger og krav. 2. Den hyperaktive og destruktive: Barnet virker provokerende, destruktivt, aggressivt og hyperaktivt. (Killén, Børn som er udsat for omsorgssvigt, 1991, s. 148) Selvbillede og selvfølelse Forældrenes opfattelse af barnet har stor betydning for en af selvbilledet og selvfølelsen. Grundlaget for at få et godt selvbillede og en god selvfølelse er, at barnet skal føle sig elsket og accepteret. Omsorgssvigtede børn har ofte et billede af, at de ikke er gode nok og bærer ansvaret for familiens problemer. Dette kan føre til en oplevelse af, at de kun har værdi, når forældrenes forventninger og behov indfries. (Killén, Barnet og omsorgssvigt, 1996, s ) Man har konstateret lav selvfølelse hos børn i forbindelse med alle de forskellige former for omsorgssvigt, der er beskrevet i denne bog. (Killén, Barnet og omsorgssvigt, 1996, s. 113) Kari Killéns beskrivelse af formerne for omsorgssvigt samt børnenes reaktionsmønstre giver et billede af, at de omsorgssvigtede børn har tendens til store udfordringer med identitetsen. På baggrund af vores erfaringer med brugergruppen og den beskrevne teori, vurderer vi, at vigtige fokuspunkter i det pædagogiske arbejde med de omsorgssvigtede børn er identitetsdannelsen, selvbilledet og selvværdet. 14

15 Identitet og personlighed For overhovedet at kunne snakke om en positiv psykisk må de basale fysiologiske behov være tilfredsstillet hos barnet dvs. kroppens behov for føde, varme og søvn. Dernæst må behovet for tryghed og sikkerhed opfyldes. Herudover er det også nødvendigt, at de sociale behov dækkes. (Stæhr & Nissen, Identitet og, 1983, s ). Den positive identitets kan derfor defineres ved, at de basale behov tilfredsstilles gennem optimale sbetingelser og de følelser, der er forbundet hermed. Begrebet identitet defineres i Allan Stæhr og Poul Nissens bog Identitet og således: Identitet omfatter vores erkendelse/perception af interaktionen med omgivelserne og af den rolle-opfattelse omgivelser tildeler os, samt den emotionelle oplevelse heraf. Begrebet identitet indbefatter således, hvorledes vi (personligheden) oplever os selv, og hvorledes vi tror andre oplever os, samt de følelser, der er forbundet hermed. (Stæhr & Nissen, Et teoretisk udgangspunkt, 1983, s. 17, ll. 1-8) Følelser behøver ikke altid være positive for, at der kan være tale om en positiv identitets. Den positive identitets indbefatter dog, at det ikke er de negative følelser, der er i overtal, men den selvstændige tænkning, der styrer individet mod tilfredsstillelse af de fysiologiske behov, hvis sbetingelserne giver mulighed for dette. Desuden må individets sociale behov samt behovet for selvværd og selvrespekt opfyldes, for at der er tale om en positiv identitets. En positiv identitet kan derfor defineres som evnen til at komme i kontakt med andre, og at barnet opnår selvtillid samt evnen til selvstændig tænkning og derved bliver i stand til at klare livets udfordringer (Stæhr & Nissen, Et teoretisk udgangspunkt, 1983, s ). Det er også et basalt behov, at nogen holder af os, og at vi har nogen, vi kan holde af det vil sige en gensidig give-og-modtage-proces. Det er desuden vigtigt for 15

16 identitetsen, at vi oplever en følelse af selvværd, ved det vi gør og modtage respekt og anerkendelse herfor. Hvis forældrene er inkonsekvente over en længere periode, vil barnet have svært ved at vurdere, hvad det må og ikke må, hvilket kan føre til utryghed. Give-og-modtageprocessen kommer i ubalance, i og med der ikke er skabt et tilstrækkeligt grundlag for, at barnet kan foretage valg. Dette kan medføre store sociale og faglige vanskeligheder. En vigtig del af identiteten er personligheden. Personligheden udvikles i relationer, som gensidigt påvirker hinanden. Personligheden kan karakteriseres på to måder: 1. Sikkerhedsorienteret personlighed og 2. sorienteret personlighed. Man har ikke kun den ene personlighed, men man skifter mellem dem, alt efter hvilke relationer man indgår i. Når barnet har en sikkerhedsorienteret personlighed anvender det størstedelen af sin psykiske energi på at dække behovene for overlevelse og sikkerhed, og dermed er der ikke megen energi tilbage til tilegnelse af sociale eller faglige færdigheder, hvilke er vigtige elementer i den positive. Når barnet har en sorienteret personlighed, vil det bruge energien på at dække sociale behov og behovet for selvværd. Hvis barnet befinder sig i et miljø, hvor relationerne er fastlåst og hæmmer sbetingelserne, vil den sikkerhedsorienterede personlighed dog blive mere permanent. (Nissen, Behov, relationer og personlighedsdannelse, 1992, s ) Analyse Som tidligere nævnt er vanrøgt en af de mest almindelige former for omsorgssvigt. Denne type af omsorgssvigt kan i begyndelsen af barnets liv komme til udtryk gennem manglende tilfredsstillelse af de basale behov. Ifølge Poul Nissen er de basale behov nødt til at være dækket hos barnet, før en positiv psykisk er mulig. Det vanrøgtede barn kan altså have udfordringer, når det kommer til den psykiske. Ifølge Poul Nissen 16

17 kræver muligheden for en positiv identitetsdannelse, at barnets negative følelser ikke er i overtal. I beskrivelsen af barnets opfattelse af omverden beskriver Kari Killén, at det omsorgssvigtede barn har en negativ opfattelse af sig selv og omverdenen, og dette mindsker muligheden for en positiv identitetsdannelse. Jævnfør citatet i afsnittet om Killéns teori om barnets selvbillede og selvfølelse, har man konstateret lav selvfølelse hos omsorgssvigtede børn. Vi spurgte pædagogen fra børnehjemmet, om hun så denne tendens i sit daglige arbejde med børnene. Hun skriver i sit svar, at alle børnene har problemer med den personlige, og hun antager, at det skyldes, at det omsorgssvigtede barn ikke føler sig elsket, føler et stort savn, føler sig svigtet og er understimuleret. Daniel Sterns teori om de 4 fornemmelser af selvet Dannelse af identiteten foregår i gensidige sociale relationer og er en proces, der udvikles hele livet igennem, og barnet bidrager desuden selv aktivt til en. På den ene side handler det om at være sig selv som et unikt individ, og på den anden side handler det om at være ligesom andre og være i stand til at tilpasse sig samfundets normer (Nissen, Behov, relationer og personlighedsdannelse, 1992, s. 144). Det er pædagogens rolle at opdage, møde og bekræfte det unikke barn samt støtte og styrke det henimod en positiv selvfølelse. Som tidligere nævnt har omsorgssvigtede ofte udfordringer med en af identitet, selvværd og selvfølelse, og vi vil i det følgende anvende Daniel Sterns teori om selvet for at skabe en forståelse af barnets indre verden, så vi kan hjælpe det omsorgssvigtede barn henimod at blive den bedste version af sig selv. De fire fornemmelser af selvet Daniel Stern har udformet teorien om de fire fornemmelser af selvet: det ermergente selv, kerneselvet, det subjektive selv og det verbale selv. Disse fornemmelser af selv danner grundlag for specifikke relateringsdomæner: den 17

18 emergente relaterings domæne, kernerelaterings domæne, den intersubjektive relaterings domæne og den verbale relaterings domæne (Stern, Ny introduktion, 2000, s ). Fornemmelsen af et emergent selv Livets grundlæggende behov er i dette domæne det centrale. Følelser som sult, kulde og træthed er med til at forstyrre barnets adfærd, nærvær og. Hvis behovene ikke bliver dækket, svækkes modtageligheden for læring og eventuel. Omkring tomånedersalderen begynder barnet at ændre sig kvalitativt. De begynder at tage direkte øjenkontakt, smile oftere både lydhørt og smittende (Stern, Fornemmelsen af et emergent selv, 2000, s. 79). Ifølge Stern kan der udledes nogle generelle principper om spædbørns perception, kognition og affekt. Han nævner, at spædbørn søger sansestimulering, og at de har medfødte præferencer ift. de sansninger, de søger, og de perceptioner, der udledes heraf. Spædbarnet har desuden en tendens til at opstille og efterprøve hypoteser om det, der foregår omkring det (Stern, Fornemmelsen af et emergent selv, 2000, s. 84). Barnet er fra spæd også i stand til at overføre én sans til en anden. Denne proces kalder Stern amodal perception dvs. at barnet er i stand til at erkende en overensstemmelse mellem berøring og syn (Stern, Fornemmelsen af et emergent selv, 2000, s. 91). Spædbarnet kan på den ene side betragtes som et fysiologisk system, der har brug for regulering, og på den anden side som et individ, hvis selvfornemmelse, subjektive oplevelser og social følsomhed er under. Al læring og kreative handlinger starter i den emergente relaterings domæne. (Stern, Fornemmelsen af et emergent selv, 2000, s. 86) Fornemmelsen af et kerneselv Barnet begynder i to-tremånedersalderen at virke mere integreret i det sociale samspil med andre, og den sociale kompetence udvikles. Barnet bliver bevidst om, at det har sit eget selv - kerneselv, som det reagerer og oplever ud fra. Der er ikke tale om en bevidst refleksion, men om en følelse af at kunne handle, at 18

19 være sin egen krop, have følelser og at huske (Stern, Fornemmelsen af et kerneselv: 1. Selvet versus den anden, 2000, s. 113). Ifølge Stern råder barnet nu over følgende oplevelser: 1. Selvhandlen: at have vilje og kontrol over selvgenerede handlinger. 2. Selvsammenhæng: en forståelse af at være en fysisk helhed med egne grænser. 3. Selvaffektivitet: en oplevelse af at have strukturerede følelseskvaliteter, der har forbindelse til andre oplevelser af selvet. 4. Selvhistorie: en fornemmelse af tid og af at have en fortid og fremtid. Disse fire oplevelser danner tilsammen en fornemmelse af kerneselvet (Stern, Fornemmelsen af et kerneselv: 1. Selvet versus den anden, 2000, s ). I denne periode har direkte sociale samspil med omsorgspersonerne stor betydning, da det er igennem disse samspil, at barnet lærer at regulere egne følelser og spændingsniveau. Barnet har altså brug for en selvregulerende anden (Stern, Fornemmelsen af et kerneselv: 1. Selvet versus den anden, 2000, s ). I dette samspil sker de største følelsesmæssige udsving og ikke i forbindelse med fx amning, hvor tilfredsstillelse af det fysiske behov er vigtigst. I forbindelse med en af kerneselvet begynder barnet at lagre erfaringer. Disse erfaringer betegner Stern som RIG er (Repræsentationer af interaktioner, der er generaliserede.) Barnet lagrer positive og negative erindringer om samspillet med dets omsorgsgivere. Når barnet oplever en velkendt situation, fremkaldes disse RIG er, og situationen bestemmes af, om der er lagret flest positive eller negative erfaringer i hukommelsen. Når der aktiveres en RIG af at være sammen med nogen, der har haft indflydelse på selvoplevelsen, vil barnet via hukommelsen møde en fremkaldt ledsager. Hvis barnet mestrer en opgave og bliver bekræftet af den selvregulerende anden, vil det skabe glæde hos barnet. Oplever barnet en lignende situation, vil det fremkalde denne erindring om den positive oplevelse med den regulerende 19

20 anden altså en fremkaldt ledsager (Stern, Fornemmelsen af et kerneselv: 2. Selv sammen med den anden, 2000, s ). Denne kræver en næsten konstant som regel tavs - dialog mellem barn og omsorgsgiver. Igennem denne bliver barnet tillidsfuldt og trygt i udforskningen af verden. Den fremkaldte ledsager er vedvarende gennem hele livet og er en sund del af barnets mentale liv, der er under konstant. Det vil sige, at oplevelserne indkodes, integreres og genkaldes og derved styrer adfærden (Stern, Fornemmelsen af et kerneselv: 2. Selv sammen med den anden, 2000, s. 166). Fornemmelsen af et subjektivt selv Barnet har nu udviklet en bevidsthed omkring, at det selv og andre har en psyke. Det kan forstå, at det føler noget, og at du føler noget andet eller at I måske føler det samme. At kunne dele en subjektiv, indre oplevelse med et andet menneske er et vigtigt skridt i barnets mentale. Denne ordløse kommunikation opererer på et nyt relateringsdomæne den intersubjektive relaterings domæne. Det er nu de mentale tilstande, der danner rammen om relationen. Oplevelsen af empati fra omsorgspersonen ændres, og denne empatiske proces bliver nu direkte genstand for barnets oplevelse. Omkring nimånedersalderen begynder omsorgspersonen at svare på barnets udtryk gennem spejling og empatisk lydhørhed. Dette kalder Stern affektiv afstemning. For at omsorgspersonen skal være i stand til den affektive afstemning, kræver det, at han/hun formår at aflæse barnets følelsestilstand ud fra barnets adfærd. Herudover må barnet kunne læse og forstå forældrenes svar på dets følelse eller adfærd. Affektiv afstemning er altså en måde at dele en affektiv oplevelse på. Denne afstemning af følelser er en vigtig del af barnets psykiske, da de følelser, der afstemmes, virkeliggøres, og barnet får efterhånden en forståelse for, hvad dets følelser betyder (Stern, Fornemmelsen af et subjektivt selv: 2. Affektiv afstemning, 2000, s ). Ifølge Stern opfatter barnet denne afstemning og vil derfor også lægge mærke til, hvis afstemningen ikke er korrekt. Barnet søger en matching af dets følelsesmæssige tilstand. Denne 20

21 opfattelse, af den matchede følelse, kaldes for interaffektivitet, og er ifølge Stern den første og mest betydningsfulde form for deling af subjektive oplevelser. (Stern, Fornemmelsen af et subjektivt selv: 1. oversigt, 2000, s ) Fornemmelsen af et verbalt selv Fornemmelsen af et verbalt selv begynder i barnets andet leveår. Her opstår sproget, og dette åbner op for et nyt relateringsdomæne. Barnet kan nu verbalt dele sine oplevelser med andre, og dette kan synes som en fordel, når vi snakker om barnets af den interpersonelle oplevelse, men det skaber også begrænsninger. Det er kun dele af oplevelsen, der kan sættes ord på den amodale helhedsoplevelse, der omfatter alle sanser, kan synes umulig at udtrykke i dækkende ord og forklaringer. Dette kan medføre splittelse hos barnet, da det tvinges til at leve i to verdener: den, det oplever, og den, det kan fortælle om gennem ord (Stern, Fornemmelsen af et verbalt selv, 2000, s ). Midt i det andet leveår udvikles barnets evne til at anvende tegn og symboler i fx leg. Det kan nu forestille sig ting og personer, uden de er til stede. Barnet bliver altså i stand til at forestille sig eller tænke på dets interpersonelle liv (Stern, Fornemmelsen af et verbalt selv, 2000, s. 212). I forbindelse med tilegnelsen af sproget skabes der også mulighed for, at barnet kan begynde at konstruere historien om sit eget liv. Denne konstruktion af barnets selvbiografiske fortælling skabes i samspil med dets omsorgspersoner og er en vigtig del af barnets af selvforståelse (Stern, Ny introduktion, 2000, s ). Desuden ser man i denne periode af barnets liv de første tegn på empatisk adfærd. En forudsætning for, at barnet kan udføre empatiske handlinger, er en forståelse for sig selv som følende objekt, der kan opleves af den anden, samt en forståelse for den anden som objekt med egne subjektive følelser. (Stern, Fornemmelsen af et verbalt selv, 2000, s ) 21

22 Analyse Stern skriver i sin beskrivelse af fornemmelsen af et emergent selv, at hvis de basale behov ikke dækkes, kan det svække mulighederne for indlæring og. Denne manglende opfyldelse af behovene ses jævnfør Kari Killén hos det vanrøgtede barn. Barnet har desuden allerede fra fødslen brug for nærvær og tryghed fra en voksen, der giver det gensvar, fx gennem øjenkontakt. Ifølge Stern er barnet afhængig af denne kontakt for at kunne udvikle sig. Formår barnets omsorgsgivere ikke at skabe denne kontakt, kan det medføre indelukkethed og fraværende adfærd. Denne adfærd oplevede vi i forbindelse med vores projekt Min æske, hvor et af børnene havde svært ved at holde koncentrationen under projektet og generelt undveg øjenkontakt med os. Dette kan skyldes, at barnet ikke oplevede gensvar og nærvær i samspil med sine omsorgspersoner. Dette underbygges af Killén, der skriver, at når omsorgspersonerne ikke er i stand til at aflæse barnets signaler og behov, kan det medføre en dårlig kontaktevne til omgivelserne. Ifølge Sterns teori om fornemmelsen af et kerneselv er det relationen og samspillet mellem barnet og en betydningsfuld voksen, der giver barnet følelsesmæssige erfaringer og oplevelser. Stern mener som førnævnt, at disse erfaringer om oplevelser lagres i barnets hukommelse som RIG er repræsentationer af interaktioner, der er generaliserede. Under vores projekt på børnehjemmet oplevede vi en episode, hvor en pige skulle bruge en lim fra den anden ende af bordet. En dreng vil kaste den ned til hende, og her reagerer hun ved at sætte sig ned under bordet. Vi sætter os ved siden af pigen og spørger ind til hende. Her fortæller pigen, at hun var bange for, at drengen ville kaste limen i hovedet på hende. Pigen har derhjemme været udsat for fysisk og psykisk overgreb, og ud fra dette kan udledes, at reaktionen kan skyldes tidligere oplevelser, hvor pigens forældre har reageret med aggression og truende adfærd over for hende. I dette eksempel kan man se, at pigen fremkalder RIG er om tidligere lignende oplevelser, der fortæller hende, at hun 22

23 i denne situation må beskytte sig selv. Pigen genoplever altså negative måder at være sammen med en selvregulerende anden på. Disse negative erindringer kan have indvirkning på selvoplevelsen, og den fremkaldte ledsager vil i dette tilfælde også være negativ, hvilket kan være årsag til pigens reaktion. Ifølge Sterns teori om fornemmelsen af det subjektive selv har barnet brug for affektiv afstemning som en vigtig del af en, da det er de følelser, der bliver afstemt, der bliver virkelige for barnet. Formår forældrene ikke at skabe interaffektivitet vil barnet ikke opleve en samhørighed mellem forældrenes reaktion og dets egne følelser. Under af det verbale selv begynder barnet at danne sin selvbiografiske fortælling. Som tidligere nævnt beskriver Kari Killén, hvordan børn, der er udsat for fysiske overgreb, ofte tillægges negative egenskaber og dermed har et negativt selvbillede. Det negative billede, barnet har af sig selv, påvirker barnets konstruktion af fortællingen om sig selv. Dette vil få betydning for barnets identitetsdannelse, da den historie, der skabes i samspil med omsorgspersonerne, er en vigtig del af identitetsdannelsen. Tilknytningsteori Gennem Kari Killéns teori omkring de omsorgssvigtede ved vi, at disse børn har en generel mistillid til omverdenen. I det følgende vil vi gennem Bowlbys teori om barnets indre arbejdsmodeller samt den trygge base sætte fokus på, hvordan det omsorgssvigtede barn danner indre forståelser af sine erfaringer om samspil med omverdenen og sine omsorgspersoner. Herefter vil vi gennem Mari Ainsworths teori om de tre organiserede tilknytningsmønstre søge en forståelse for, hvordan det omsorgssvigtede barns tilknytningsadfærd adskiller sig fra det trygge barns. Dette gør vi med henblik på at få en viden omkring, hvordan vi som pædagoger bedst muligt skaber en tilknytning til det omsorgssvigtede barn. 23

24 Indre arbejdsmodeller I anden halvdel af barnets første leveår udvikles de kognitive færdigheder hos barnet, og barnet begynder at danne forestillinger om sig selv og sine relationer til andre mennesker. Disse forestillinger betegner John Bowlby som indre arbejdsmodeller. De indre arbejdsmodeller, der har at gøre med de sociale relationer, er de vigtigste, da mennesket er et socialt væsen, der behøver tilknytning til andre for at kunne overleve (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 120). Hvis de indre arbejdsmodeller skal kunne hjælpe barnet i dets samspil med omverdenen, må disse stemme overens med virkeligheden. Har barnet en positiv relation til vigtige personer i dets liv, vil de positive erfaringer være i overtal, og barnet kan derfor også tåle negative oplevelser og erfaringer, og disse inkorporeres i arbejdsmodellen, der løbende opdateres. Hvis de negative oplevelser er dominerende i samspillet mellem barnet og de primære omsorgspersoner, bliver barnet nødt til at lære at aflæse de voksne og tilpasse adfærden, så det kan accepteres af forældrene. I disse tilfælde tvinger barnets behov for nærhed det til at fortrænge de negative oplevelser af samspillet med den voksne, hvilket på kort sigt opretholder barnets positive indre arbejdsmodeller af mor og far. På længere sigt er det dog negativt, da arbejdsmodellen ikke længere afspejler virkeligheden (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 120). De indre arbejdsmodeller ses tydeligt, når barnet omgås mennesker uden for den nære familie. I mødet med nye mennesker vil barnet anvende de indre arbejdsmodeller, som det har tilegnet sig i samspillet med forældrene. Hvis barnets indre arbejdsmodeller er positive/trygge, vil det hjælpe barnet til at skabe et positivt miljø omkring sig, mens de negative/utrygge arbejdsmodeller vil fremme negativt samspil med voksne og jævnaldrene. Når barnet endnu engang oplever negativt samspil med omgivelserne, vil det forstærke dets forestilling om, hvordan andre er. (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s ) 24

25 Den trygge base Et andet centralt begreb i tilknytningsteorien, om ikke det mest centrale, er den trygge base. Den trygge base beskriver to aspekter af forældrenes omsorgsevne: a) at være barnets sikre udgangspunkt, hvor fra verden kan udforskes og b) at være en sikker havn, som barnet, hvis det føler sig utrygt eller udsat for fare, kan vende tilbage til (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 120). Den trygge base hjælper barnet til at opnå større sikkerhed samt at tanke op følelsesmæssigt. Er barnets relation til forældrene præget af utryghed, vil det påvirke barnets evne til at udforske verden negativt, da barnet ikke vil kunne regne med, at forældrene er der, når det har brug for dem. Barnet kan reagere ved enten overdreven klamren til den voksne og derved aldrig forlade basen eller ved at udvise adfærd, der udstråler, at den sikre havn er unødvendig (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 120). Tilknytningsmønstre Mary Ainsworth er grundlægger af metoden kaldet fremmedsituationen (Strange Situation Procedure), der er en metode, hvor samspillet mellem børn i alderen måneder og deres omsorgspersoner kan undersøges. Mary Ainsworths mål med undersøgelsen var, empirisk at underbygge Bowlbys teoretiske antagelser om, at børn, der oplever frygt eller stress, vil søge nærhed hos sine omsorgspersoner som reaktion på dette (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 122). Tryg tilknytning Tilknytningssystemet kan slås til og fra. Det slås fra ved oplevet tryghed, og derved kan barnet nysgerrigt udforske verden. Det trygge barn ved, at det altid kan vende tilbage til sin sikre havn, forældrene, hvis behovet for beskyttelse skulle opstå. Det er først, når barnet bliver utrygt gennem enten træthed, sygdom eller ydre trusler at tilknytningssystemet aktiveres. For at barnet kan bruge omsorgspersonerne som tryg base, kræver det tilstrækkeligt mange erfaringer med, at omsorgspersonen vil hjælpe, lytte og forstå. Gennem disse 25

26 erfaringer kan det trygt tilknyttede barn veksle mellem udforskning og tryghedssøgen altså får barnet en fleksibel relation til sine forældre (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s ). Utryg, men organiseret tilknytning Når samspillet mellem barnet og dets forældre ikke er præget af forudsigelighed og forståelse, taler man om en utryg tilknytning. Ainsworth udleder to typer af utryg tilknytning, som betegnes således: Undgående tilknytning og ambivalent tilknytning (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 123). 1. Undgående tilknytning Hvis barnets tilknytning til forældrene er undgående, ses det ved, at barnet ikke udviser behov for at bruge forældrene som tryg base. Børn, hvis tilknytning er undgående, er vant til et samspil, hvor forældrene ofte udviser utilfredshed med barnets følelsesmæssige behov, der kommer til udtryk gennem klyngende og uselvstændigt adfærd. Nærhed til forældrene er vigtigt, hvis barnet skal kunne føle sig sikkert. Derfor observerer barnet hurtigt, at muligheden for at opnå optimal nærhed sikres bedst, hvis det skjuler sine behov for trøst og omsorg. Forældrene giver barnet en forestilling om, at man ikke skal græde over småting, og barnet lærer derfor at holde behovene for sig selv. (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 123) 2. Ambivalent tilknytning Den ambivalente tilknytning udvikles i relationer, hvor samspillet bærer præg af, at forældrenes behov er i centrum. Hvor forældre til et trygt tilknyttet barn styres af barnets signaler og behov, styres forældre med en ambivalent tilknytning af egne behov og langt mindre af barnets signaler. Det ambivalent tilknyttede barn får sværere ved at stole på, 26

27 hvad de selv kan og risikerer at blive meget passivt eller omvendt forstærker tilknytningsbehovet. Barnet reagerer ængsteligt ved at klynge sig til voksne og derved sikre sit behov for beskyttelse. (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s ) Desorganiseret tilknytning Flere forskere tog Mary Ainsworths undersøgelsesmetode op og fandt ud af, at mange børn ikke kunne kategoriseres inden for de ovennævnte tilknytningsmønstre. Den tydeligste forskel på børn med desorganiseret tilknytning og de førnævnte er, at relationen til forældrene bygger på frygt. Udsættes et barn for langvarig separation fra forældrene, er der ingen beskyttende nærhed til at regulere tilknytningssystemet. Forsvarsmekanismen, som her træder i kraft, betegnede Bowlby som defensiv afgrænsning og segregerede systemer (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 124). Denne forsvarsmekanisme gør barnet i stand til rent kognitivt at huske visse oplevelser, fx at forældrene er borte, men barnet behøver ikke opleve de stærke negative følelser, der er forbundet hermed. Barnet kan altså, i de tilfælde hvor den voksnes beskyttende nærhed ikke er til stede, selv afbryde sit tilknytningssystem (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 124). Tilknytningssystemet aktiveres, når barnet føler sig truet eller er i fare. Hvis omsorgsgiverne er kilde til barnets frygt og grunden til at tilknytningssystemet aktiveres - sætter det barnet i en umulig konfliktsituation. På den ene side vil barnet gerne søge trøst hos sine forældre, men på den anden side tiltager frygten, jo nærmere den truende voksne kommer. Hvis denne situation er tilbagevendende, vil det kunne føre til den desorganiserede tilknytning. Dette tilknytningsmønster ses ofte hos børn af forældre med enten alkoholmisbrug og/eller alvorlige psykiske forstyrrelser, samt ved fysisk eller psykisk mishandling/omsorgssvigt (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 125). Derudover kan desorganiseret tilknytning opstå, hvis barnets forældre har svære ubearbejdede oplevelser. Disse forældre fejltolker ofte barnets signaler og reagerer med aggressivitet eller angst. Forældrene reagerer ud fra barnets 27

28 gråd og klynkende adfærd, da det vækker noget i deres indre. Barnet forvirres af, at forældrene reagerer på egne ubearbejdede oplevelser frem for dets virkelige signaler og skræmmes af, at det i stedet for trøst og beskyttelse føler angst ved forældrene. Dette resulterer i, at barnet ikke udvikler en organiseret tilknytning, da de kognitive færdigheder ikke er tilstrækkeligt nok udviklet til skabe en mental model af de konfliktfyldte signaler (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s ). Analyse John Bowlby beskriver i sin teori omkring tilknytning, hvordan indre arbejdsmodeller dannes i barnets første leveår. Disse indre arbejdsmodeller kan sammenlignes med Sterns teori omkring RIG erne, og eksemplet om pigen, der gemte sig under bordet, kan vise, at de indre arbejdsmodeller fra hendes erfaring siger, at når en person kaster noget, er det for at ramme hende. I forbindelse med projektet oplevede vi også en pige, der det meste af tiden fulgte en af os voksne. Da vi eksempelvis skal hente flere materialer og kort forlader rummet, hvor vi sidder, reagerer hun voldsomt ved at løbe efter os og ville med. Dette kan være en reaktion på utryg tilknytning, som vi i det ovenstående har beskrevet under Bowlbys teori om den trygge base. Pigens behov for kontakt i eksemplet ovenfor kan beskrives ved hjælp af Kari Killéns begreb åbenlys afhængighed. Til trods for at pigen ønsker denne tætte kontakt til os, er det ikke sikkert, hun kan rumme denne nærhed, da hun er bange for afvisning. En anden form for afhængighedsproblem kalder Killén den forsvarsprægede uafhængighed. Ifølge Bowlbys teori om den trygge base kan denne forsvarsprægede uafhængighed, hvor barnet udstråler, at den sikre havn er unødvendig, være en reaktion på utryg tilknytning. Killén beskriver i sin teori, at den utrygge tilknytning også har en indflydelse på barnets oplevelse af sig selv og fører til et negativt selvbillede. 28

29 Pædagogiske overvejelser På baggrund af vores analyse af henholdsvis Stern, Bowlby og identitetsbegrebet har vi gjort os nogle overvejelser omkring, hvad man skal tage højde for i arbejdet med det omsorgssvigtede barns personlige. For at få indblik i pædagogens arbejde med det omsorgssvigtede barn inddrager vi svar på spørgsmål, vi har stillet en pædagog ansat på et børnehjem. Det overordnede formål med vores projekt på børnehjemmet var som tidligere nævnt at skabe rum for identitets igennem et kreativt projekt samt at hjælpe børnene med at ændre deres negative selvbillede og til at få en bedre forståelse af, hvem de er, og hvad de kommer fra. Når vi ved, at det omsorgssvigtede barn har en negativ opfattelse af sig selv og omverdenen og har negative RIG er, samt at den positive identitets kun kan ske hvis barnets tanker om sig selv er overvejende positive, er det pædagogens rolle at hjælpe barnet med at skabe nye positive RIG er og tanker om sig selv og verden. Pædagogen må gennem sit samspil med barnet give det nye positive erfaringer og indre arbejdsmodeller om det selv sammen med en anden. For at pædagogen kan hjælpe barnet med at danne nye RIG er, må hun skabe interaffektivitet ved at anerkende og give gensvar på barnets følelser, så de efterhånden kan blive mere virkelige for barnet. Som tidligere nævnt mangler det omsorgssvigtede barn ofte en tryg base, og det er pædagogens rolle at skabe denne trygge base, hvorfra barnet får mod til at udforske verden samt oplevelsen af at have noget trygt at vende tilbage til, når behovet opstår. I spørgsmålene til pædagogen spurgte vi ind til, hvilke fokuspunkter hun havde i sit arbejde med de omsorgssvigtede børn. I sit svar beskriver hun, at hun for at sikre barnet stabilitet samt at skabe kontinuitet i hverdagen lægger vægt på, at hun er en autentisk voksen, som barnet kan stole på. Jævnfør Kari Killén er det omsorgssvigtede barn vokset op med voksne, 29

30 hvis egne behov har været i fokus frem for dets egne. Da forældrenes adfærd over for og tilgang til barnet ikke er forudsigelig, har barnet svært ved at læse forældrenes adfærd og signaler det ved ikke, hvordan forældrene vil reagere næste gang. Derfor er det vigtigt, at vi i arbejdet med det omsorgssvigtede barn, skaber denne stabilitet. Som reaktion på utryg tilknytning kan barnet reagere med en åbenlys afhængighed. Er pædagogen ikke opmærksom på dette afhængighedsproblem, kan hun fejltolke barnets klamrende adfærd, som at barnet trygt har tilknyttet sig hende. For at sikre barnet en personlig er det vigtigt, at pædagogen har en viden om dette, da hun ellers kan forstærke dette afhængighedsproblem. I beskrivelsen af fornemmelsen af det verbale selv siger Stern, at barnets historie om eget liv er en vigtig del af barnets selvforståelse. Formålet med vores projekt på børnehjemmet var som sagt at skabe rum for denne refleksion over egen identitet. Processen i at skabe sin egen æske blev for os et arbejdsredskab, som kunne hjælpe os med at få børnene til at reflektere over sig selv og sit levede liv og herigennem hjælpe dem med at skabe deres egen selvbiografiske fortælling. Vi nævner gennem vores opgave, at vi som pædagoger på et børnehjem vil blive barnets primære omsorgspersoner. I arbejdet med de anbragte børn vil relationen ofte blive en anden end i eksempelvis et dagtilbud, da vi som sagt skal være barnets trygge base i hverdagen. I pædagogens besvarelse af hvordan hun skelner mellem den professionelle og den personlige relation, lægger hun vægt på, at det er vigtigt, at man forstår at skille det private fra det personlige. Hun beskriver, at man for at være autentisk i sit samspil med barnet, er nødt til at være personlig, men at relationen ikke kan blive helt lige, da det også er et 30

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

OMSORGSSVIGT. 8. juni 2012 Bachelor projekt. Özgü Mine Bas 527602 Mette Gospodinova 528551 08J Vejleder: Christian Mygind Sørensen

OMSORGSSVIGT. 8. juni 2012 Bachelor projekt. Özgü Mine Bas 527602 Mette Gospodinova 528551 08J Vejleder: Christian Mygind Sørensen OMSORGSSVIGT Bachelor projekt Özgü Mine Bas 527602 528551 08J Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Problemformulering... 6 Metodeafgrænsning... 6 Opgavens opbygning... 8 1. Omsorgssvigt - Mette... 9 1.1

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Du skal finde mig Odense 2014

Du skal finde mig Odense 2014 Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen

Læs mere

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71.

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71. Børn skal være børn! Navn: Yannik Noah Næsby Studienummer: SK11219 Vejleder: Eva Fuchs Wilkinson Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag:

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015

den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015 den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015 Familie & AdopBonsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning forgår ikke I hovedet men I relabonen Det

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Bachelorprojekt. Omsorgssvigt og forældresamarbejde. Tine Braad Carlsen. Natascha Torp

Bachelorprojekt. Omsorgssvigt og forældresamarbejde. Tine Braad Carlsen. Natascha Torp Bachelorprojekt Omsorgssvigt og forældresamarbejde Tine Braad Carlsen & Natascha Torp 1. Indledning... 1 2. Problemformulering... 1 3. Metode... 1 4. Praksisfortælling... 3 5. Teori om omsorg og omsorgssvigt...

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Pegefinger- og pylrepædagogik

Pegefinger- og pylrepædagogik Pegefinger- og pylrepædagogik De pædagogiske metoder i arbejdet med omsorgssvigtede og anbragte børn og unge, herunder diskussion om struktur og relationer. Udarbejdet af: Jeanette Manbjerg (S0713), Linda

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Nærvær, tilknytning og relationer

Nærvær, tilknytning og relationer Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Tilknytningens betydning for udviklingen

Tilknytningens betydning for udviklingen Tilknytningens betydning for udviklingen Bachelorprojekt VIA university collage Campus Horsens, pædagoguddannelsen Anslag: 79.965 Afleveret: 7. juni 2013 Indhold Abstrakt:... 2 Emnebegrundelse:... 2 Emneafgrænsning:...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Bachelor 2014 Maria Berg-Larsen 03.06.2014 Jette Lykou poulsen. anbragte børn 77.476. Side 1 af 55

Bachelor 2014 Maria Berg-Larsen 03.06.2014 Jette Lykou poulsen. anbragte børn 77.476. Side 1 af 55 anbragte børn 77.476 Side 1 af 55 Resume Dette bachelor projekt handler om de sociale kompetencer hos anbragte børn, og hvordan de kan styrkes gennem pædagogisk praksis. Der bliver i opgaven belyst, ved

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Bachelorprojekt 7.semester. Vejleder: Christian Mygind Sørensen. Lærke 11E Pr11s023 og Stine Ahlstrand 11E Pr11s097. Dato: 21.11.14 09.01.

Bachelorprojekt 7.semester. Vejleder: Christian Mygind Sørensen. Lærke 11E Pr11s023 og Stine Ahlstrand 11E Pr11s097. Dato: 21.11.14 09.01. From unsafe Attachment to safe Attachment - It is the chemistry that s important during the interaction Bachelorprojekt 7.semester Vejleder: Christian Mygind Sørensen Lærke 11E Pr11s023 og Stine Ahlstrand

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

15.1 Bøger:... 32 15.2 Artikler... 32 15.3 Internetadresser:... 33

15.1 Bøger:... 32 15.2 Artikler... 32 15.3 Internetadresser:... 33 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemformulering:... 5 3. Emneafgrænsning... 5 4. Metodeafsnit... 5 5. Hvad er omsorg?... 8 6. Omsorgssvigt ifølge Kari Killén... 8 7. Underretningspligt...

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Indhold. Forord af Per Schultz Jørgensen 11. Indledning 13. 1 Hvem er de voksne børn? 15. 2 Eksemplet Mette 37

Indhold. Forord af Per Schultz Jørgensen 11. Indledning 13. 1 Hvem er de voksne børn? 15. 2 Eksemplet Mette 37 Indhold Forord af Per Schultz Jørgensen 11 Indledning 13 1 Hvem er de voksne børn? 15 Hvor kommer børnene fra, og hvor mange drejer det sig om? 16 Eksempel: Mathias 5 år 20 Eksempel: Mie 4 år 20 Eksempel:

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kommunikationens betydning for det 0-2 årige vuggestuebarns dannelse af selvet

Kommunikationens betydning for det 0-2 årige vuggestuebarns dannelse af selvet VIA University College, Pædagoguddannelsen JYDSK og Grenå Kommunikationens betydning for det 0-2 årige vuggestuebarns dannelse af selvet Bachelorprojekt Af: Majken Laurien Mondrup, 11S1, studienr.: 98493

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil? Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge

Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge Bachelor Projekt 2015 Navn: Anne Kathrine Reenberg Jørgensen Studie nr.: 16 56 61 Eksaminator: Rasmus Herholt Hvid Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Campus

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere