P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g

Transkript

1 P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g Udarbejdet af: Louise Beu ( ) & Stéphanie Bjerg-Holm ( ) Vejleder: Samantha Zoë Ashton-Fog Censor: Connie Kock Anslag: Forår 2014 University College Lillebælt Pædagoguddannelsen i Odense jpg?w=345&h=518

2 Abstract Dette bachelorprojekt omhandler pædagogens arbejde med det omsorgssvigtede barn på døgninstitutionen. Vores fokus ligger på barnets af identitet, selvværd og følelse af selv. Først beskrives udvalgte former for omsorgssvigt samt reaktionsmønstre og overlevelsesstrategier, og herefter forklares identitetsbegrebet. Herefter følger en gennemgang af Daniel Sterns teori om de fire fornemmelser af selvet. Vi beskriver John Bowlbys teori om de indre arbejdsmodeller og den trygge base og Mary Ainsworths teori om tilknytningsmønstre. Vores empiri bygger på feltarbejde på et børnehjem med børn i alderen 6-10 år, som alle har været udsat for omsorgssvigt. Herudover har vi fremsendt spørgsmål til en pædagog ansat på børnehjemmet, hvis svar vi vil inddrage i analysen. Til at underbygge vores indsamlede empiri anvendes selvpsykologien og Kirsten Drotners teori omkring den æstetiske virksomhed. Praksis vil også blive analyseret ud fra Malcolm Ross model om æstetisk pædagogisk praksis. Baggrunden for vores interesse på dette område bygger på erfaringer fra tidligere praktikker, hvor vi oplevede, at de omsorgssvigtede havde tendens til store udfordringer med identitetsdannelsen. Igennem vores undersøgelse er vi kommet frem til, at identitetsarbejde er et vigtigt fokuspunkt i arbejdet med omsorgssvigtede børn, og at kreative projekter, som vores, kan anvendes som et arbejdsredskab i forbindelse med dette.

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 5 Problemformulering... 7 Afgrænsning... 8 Begrebsafklaring... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Metode og empiri... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Former for omsorgssvigt Vanrøgt Fysiske overgreb Psykiske overgreb Reaktioner og overlevelsesstrategier hos barnet Opfattelse af omverdenen Afhængighedsproblemer Adskillelse og sorgreaktioner Overlevelsesstrategier Selvbillede og selvfølelse Identitet og personlighed Analyse Daniel Sterns teori om de 4 fornemmelser af selvet De fire fornemmelser af selvet Fornemmelsen af et emergent selv Fornemmelsen af et kerneselv Fornemmelsen af et subjektivt selv Fornemmelsen af et verbalt selv Analyse Tilknytningsteori Indre arbejdsmodeller Den trygge base Tilknytningsmønstre Tryg tilknytning Utryg, men organiseret tilknytning Desorganiseret tilknytning Analyse Pædagogiske overvejelser Selvpsykologien Selvpsykologiens fire dimensioner Anerkendelse Engagement... 34

4 Samhørighed Mestring At give indtrykkene udtryk og skabe mening Kirsten Drotners teori om æstetisk virksomhed Æstetisk virksomhed Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilag Spørgsmål til en pædagog ansat på et børnehjem... 51

5 Indledning I vores 3. praktikperiode har vi begge arbejdet med omsorgssvigtede børn og unge, og her blev vi opmærksomme på en generel tendens til udfordringer med brugernes identitets- og selvdannelse. Vi blev optaget af, hvordan vi som pædagoger kan hjælpe de omsorgssvigtede til en bedre accept og forståelse af sig selv som et værdifuldt individ, samt hvordan vi kan hjælpe dem videre i en eventuelt fastlåst identitetsdannelse. Kari Killén skriver om denne problemstilling: Mange af de børn, der udsættes for omsorgssvigt, er ikke blevet set. Når de er blevet set, har det ofte ikke været positivt; og deres selvbillede er som regel derefter. (Killén, Barnet og omsorgssvigt, 1996, s. 419) For at undersøge hvordan vi, som kommende pædagoger, kan hjælpe de omsorgssvigtede børn i deres identitets, har vi udført et forløb på et børnehjem med en mindre gruppe børn, hvor dette var vores primære fokus. Gennem aktiviteten Min æske søgte vi at skabe rum for, at børnene kunne reflektere over sine personlige interesser, sit levede liv samt relationer til venner, familie, børnehjemmets personale osv. Herudover lagde vi vægt på vores egne relationer til børnene med henblik på at skabe en tilknytning trods omsorgssvigtedes udfordringer på dette område (Killén, Børn som er udsat for omsorgssvigt, 1991, s. 143). For at få et indblik i den socialpædagogiske opgave i forhold til de omsorgssvigtede børn på et børnehjem har vi desuden stillet en række spørgsmål til en pædagog ansat på et børnehjem. Vi ønskede bl.a. at få svar på, hvordan hun skelnede mellem den professionelle og personlige relation, samt hvordan der på institutionen arbejdedes med de omsorgssvigtede børns personlige. 5

6 På et børnehjem er personale og de anbragte børn ikke en familie, men hverdagen ligner. Hverdagen bærer præg af mange forskellige voksne, hvilket på den ene side er godt, da det giver barnet mulighed for at spejle sig i forskellige. På den anden side kan det give nogle udfordringer, fordi barnet i forvejen kan have svært ved at finde ud af de sociale normer. Gennem hver vores praktikperiode erfarede vi, at vi som pædagoger i arbejdet med anbragte børn og unge har til opgave at skabe et hverdagsmiljø, der deler vores fælles opfattelse af et trygt og godt hjem samt at tage højde for det særlige, samtidig med det normale tilstræbes. En stor del af at være pædagog på en døgninstitution er at hjælpe til socialisering af børn og unge, der ikke uden videre har en plads i samfundet. Man kan altså sige, at socialpædagogik på døgninstitutionen har sin plads, hvor der er samfundsmæssige integrationsproblemer. Det er en vekselvirkning imellem, at det anderledes barn skal tilpasse sig samfundet, og at samfundet skal kunne rumme det anderledes barn. Samtidig med at døgninstitutionen skal fungere som et trygt hjem for de anbragte børn og unge, er det også et professionelt miljø, hvor vi som pædagoger er underlagt Serviceloven. I Serviceloven kapitel er der et afsnit omkring særlig støtte til børn og unge: 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 6

7 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. (Serviceloven. Bekendtgørelse af lov om social service., 2014, s. Kap. 11, 46) Det er altså vores arbejde som pædagoger i arbejdet med børn og unge med brug for særlig støtte, at skabe rammer, der opleves trygge og nærværende. Gennem vores faglige viden sættes egne normer og rutiner i spil for at skabe en tryg og omsorgsfuld hverdag, der danner rammen om det individuelle barns, og som i sidste ende kan føre til, at barnet bliver inkluderet og en værdsat borger i samfundet. I Servicelovens 46, stk. 2 står der, at vi i arbejdet med børn og unge med særlige behov skal skabe rum og mulighed for personlig. Vi vil i dette bachelorprojekt undersøge, hvordan vi som pædagoger bedst muligt opfylder denne opgave i arbejdet med omsorgssvigtede børn. Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger arbejde med omsorgssvigtede børn, der er anbragt på børnehjem, hvis fokus ligger på den personlige herunder identitet? For at kunne besvare vores problemformulering finder vi følgende problemstillinger relevante at besvare: 7

8 Hvad er omsorgssvigt, og hvilke reaktionsmønstre ser man ved de omsorgssvigtede børn? Hvordan dannes identiteten og selvet? Hvilke udfordringer har omsorgssvigtede børn med den personlige, og hvad er pædagogens rolle i arbejdet med disse udfordringer? Hvordan påvirker omsorgssvigt barnets relationer og tilknytning til andre? Afgrænsning og metode Vi vil i dette bachelorprojekt beskæftige os med det omsorgssvigtede barns personlige. For at kunne give barnet de bedst mulige sbetingelser er det en forudsætning, at man kender til barnets baggrund og opvækstvilkår. Vi vil derfor starte med at beskrive omsorgssvigt og barnets reaktionsmønstre, når det har været udsat for omsorgssvigt af den ene eller anden form. Vi vil anvende Kari Killéns bog Omsorgssvigt er alles ansvar til beskrivelsen af de forskellige former for omsorgssvigt og reaktionsmønstre. Vi har valgt at undlade at beskrive seksuelle overgreb, da ingen af børnene, der medvirkede i vores projekt, har oplevet denne form for omsorgssvigt. Vi har valgt at koncentrere os om formerne vanrøgt, fysiske overgreb og psykiske overgreb, da de har relevans for vores indsamlede empiri. På samme måde har vi valgt at beskrive reaktionsmønstrene for de omsorgssvigtede børns opfattelse af verden, afhængighedsproblemer, adskillelse og sorgreaktioner samt selvbillede og selvfølelse, da de er mest relevante for vores opgave. Vi har valgt at bruge Poul Nissens og Allan Stæhrs bog Identitet og til beskrivelse identitetsbegrebet og barnets identitetsdannelse. For at belyse hvad der karakteriserer det omsorgssvigtede barns identitetsdannelse anvender vi Poul Nissens bog Om børn og unge med fastlåst identitets. 8

9 Derudover anvender vi Daniel Sterns bog Barnets interpersonelle verden til at beskrive de 4 fornemmelser af selvet for at belyse børns generelle og dannelse af selvet. For at sætte fokus på pædagogens relationsdannelse til det omsorgssvigtede barn vil vi beskrive John Bowlbys teori om barnets indre arbejdsmodeller og den trygge base samt Mary Ainsworths beskrivelse af tilknytningsmønstrene. Til beskrivelse af tilknytningsteorien har vi anvendt bogen Klinisk børnepsykologi. Teorierne vil blive anvendt i analysen af vores indsamlede empiri samt til at underbygge de arbejdsmodeller, vi gennemgår i vores afsnit omkring det praktiske arbejde med det omsorgssvigtede barns identitets. For at belyse hvordan vi som pædagoger kan arbejde med det omsorgssvigtede barns personlige, vil vi analysere vores empiri ud fra selvpsykologien, der er en generel tilgang, pædagogen kan have i arbejdet med disse børn. Teorien om selvpsykologien er beskrevet ud fra bogen Pædagogik i døgninstitutionen. En anden konkret arbejdsmodel man kan anvende i arbejdet med det omsorgssvigtede barns identitets er æstetisk virksomhed. Vi vil beskrive den æstetiske virksomhed ud fra bogen Plant et værksted. Praksis vil også blive analyseret ud fra Malcolm Ross model om æstetisk pædagogisk praksis. Vi har anvendt den kvalitative metode i form af vores projekt på børnehjemmet samt spørgsmål vi har stillet en pædagog ansat på et børnehjem. 9

10 Vi er bevidste omkring, at vores valg af teori og omfang af praksis kun er et udsnit af, hvordan virkeligheden ser ud, når man arbejder inden for dette område. Bachelorprojektet bygger på den hermeneutiske videnskabsteori. Projektbeskrivelse Min æske Vi har lavet et projekt på et børnehjem med en gruppe bestående af 6 børn i alderen 6-10 år, blandet piger og drenge. Heriblandt to søskendeflokke. Børnene er anbragt på børnehjemmet efter at have været udsat for omsorgssvigt (vanrøgt/psykiske/fysiske overgreb.) Vores feltarbejde strakte sig over fem gange. Første gang vi besøgte børnehjemmet var for at skabe relationer til børnene. Her lavede vi pandekager over bål. De efterfølgende fire gange arbejdede vi med selve projektet: Min æske. Vi medbragte en masse forskellige materialer til udformningen af æsken. Formålet med æsken var, at børnene skulle kreere en æske, der kun omhandlede dem. Eksempelvis ved at pynte æsken med ting af betydning for dem: valg af farver, materialer, billeder, avisudklip osv. Udover æskens udseende skulle børnene også tage stilling til æskens indhold, eksempelvis fotografier, breve, ting forbundet med minder osv. Herudover opfordrede vi dem til at forære hinanden elementer, som de mente kendetegnede den pågældende. Som afslutning på vores forløb, valgte vi at alle skulle præsentere sin æske for de andre. Former for omsorgssvigt For at vi som pædagoger kan støtte det omsorgssvigtede barn optimalt i dets, er det nødvendigt at have en viden om omsorgssvigt, så man har en forståelse af årsagen til det omsorgssvigtede barns adfærd, så vi ikke reagerer på barnets adfærd, men gennem forståelsen af årsagen til adfærden. Det 10

11 følgende afsnit redegør for formerne for omsorgssvigt samt barnets reaktionsmønstre herpå. Vanrøgt Vanrøgt er den almindeligste form for omsorgssvigt og er en af de mest alvorlige trusler for barnets kognitive, følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1996, s. 42). Forældrene mangler et engagement i barnet, og de er sjældent følelsesmæssigt tilgængelige. Vanrøgten kan udformes på to måder: enten ved overdreven tilfredsstillelse af ernæringsmæssige, materielle eller sociale behov eller ved det modsatte. Sidstnævnte er mest tydelig, da det ofte kan både ses og lugtes. Allerede under graviditeten kan vanrøgten starte, hvis moderen har et misbrug af fx alkohol eller andre euforiserende stoffer. I begyndelsen af barnets liv kan vanrøgten komme til udtryk gennem manglende opfyldelse af de basale behov såsom hygiejne, ernæring og omsorg. Understimuleringen og forældrenes manglende gensvar kan påvirke den sproglige og psykomotoriske og resultere i dårlig kontaktevne (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1991, s. 43). Opdages vanrøgten i tide, mens barnet stadigt er spædt, vil barnet ofte komme sig både psykisk og fysisk. Opdages den derimod først senere i opvæksten, kan barnet have livsvarige psykiske men. Vanrøgten kan også komme til udtryk ved, at forældrene kun periodisk viser interesse for barnet. Herigennem bliver barnet følelsesmæssigt underernæret. Nogle vanrøgtede børn påtager sig en slags voksenrolle, da de er nødt til at passe på sig selv og måske endda søskende og forældre (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1996). Fysiske overgreb Børn udsat for fysisk overgreb lider skade ved en aktiv handling en påført fysisk skade eller ved manglende opsyn. Det er ofte de synlige tegn, der vækker forfærdelse, hvorimod barnets smerte, angst, fortvivlelse, hjælpeløshed og oplevelsen af forælderen, der mister kontrollen, lettere overses. Det resulterer i, at barnet selv må bære oplevelsen sammen med dem, der burde 11

12 yde omsorg og beskyttelse. Denne oplevelse kan føre til psykiske skader, der på længere sigt er af mere alvorlig karakter end de fysiske (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1991, s ). De fysiske overgreb sker ofte som et desperat opdragelsesforsøg. Et barn, der længe er blevet afvist, kan gennem grænseafprøvende adfærd desperat forsøge at få opmærksomhed fra forældrene. Dette vil forældrene ofte se som dårlig opførsel, og de handler i afmagt. De fysiske skader er ofte forbigående, hvorimod de psykiske skader forårsaget af de fysisk overgreb, i langt højere grad er skadelige for barnets. Børn udsat for fysik overgreb repræsenterer ofte noget negativt for forældrene. Forældrene tillægger barnet negative egenskaber og afviser ofte barnet i en tidlig alder. Dette kan resultere i, at barnet oplever sig selv som et dårligt menneske, der ikke fortjener kærlighed og omsorg. (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1996) Psykiske overgreb Kategorien børn, som udsættes for psykiske overgreb omfatter børn i meget forskellige livssituationer. Psykiske overgreb er måske den vanskeligst definerbare af de forskellige former for omsorgssvigt. Den kan kort defineres som en kronisk holdning eller adfærd hos forældre eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for, eller forhindrer en af, et positivt selvbillede hos barnet. (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1996, s. 43) Ovenstående citat beskriver psykisk overgreb generelt. Overgrebene, børnene udsættes for, kan inddeles i typerne: 1. Børn, som opleves negativt af forældrene 2. Terrorisering i form af trusler om straf og om at forlade barnet eller sende det bort 3. Forældre, hvis samliv er præget af had, fjendtlighed og ofte vold 4. Børn af misbrugere 12

13 5. Børn af forældre, der bliver skilt, men som ikke er i stand til at samarbejde om samværet med barnet. (Killén, Hvad er omsorgssvigt?, 1996) Reaktioner og overlevelsesstrategier hos barnet Opfattelse af omverdenen Barnet udvikler en mistillid eller tillid til omverdenen, alt efter om dets grundlæggende behov tilfredsstilles. Hvis barnet udsættes for omsorgssvigt i dets første leveår, udvikles en utryg tilknytning til forældre og andre. Efterhånden udvikler barnet et negativt billede af sig selv og af verden. Vækst og indlæring er med til at barnet er i stand til at tilpasse sig miljøet. Hvis miljøet ikke ændres, får barnet en ensidig tilpasning, og en hæmmes (Killén, Barnet og omsorgssvigt, 1996, s ). Afhængighedsproblemer Afhængighedsproblemer kan komme til udtryk på to måder i form af åbenlys afhængighed eller som forsvarspræget uafhængighed. Den åbenlyse afhængighed viser sig ved, at barnet forsøger at opnå fysisk kontakt og opmærksomhed samt ihærdigt forsøger at blive accepteret og behage. Trods ønsket om nærhed er det ikke sikkert, barnet kan klare denne nærhed, da det er bange for at blive afvist. Den forsvarsprægede uafhængighed kan ses ved, at barnet udviser en kold og hård holdning omkring andre. Barnet trækker sig tilbage fra voksne og er følelsesmæssigt tilbagetrukket. Bag reaktionerne gemmer sig en længsel efter tryghed og anerkendelse fra omsorgspersonerne (Killén, Barnet og omsorgssvigt, 1996, s ). Adskillelse og sorgreaktioner Børns reaktioner ved adskillelse kan inddeles i tre faser; protest, fortvivlelse og fornægtelse. De to første faser kommer til udtryk gennem gråd og hulken. Det omsorgssvigtede barn reagerer til sidst kun med fornægtelse. Følelserne skubbes til side, og energien bruges på tilpasning. Sorgprocessen vil ofte 13

14 tilsidesætte barnets, så den normale sproces forsinkes. Barnet kan reagere med symptomer som tilbageskridende og aggressivitet (Killén, Barnet og omsorgssvigt, 1996, s ). Overlevelsesstrategier Barnets overlevelsesstrategier kan komme til udtryk på to måder: 1. Den overdrevent tilpassede: Barnet tilstræber at leve op til de voksnes forventninger og krav. 2. Den hyperaktive og destruktive: Barnet virker provokerende, destruktivt, aggressivt og hyperaktivt. (Killén, Børn som er udsat for omsorgssvigt, 1991, s. 148) Selvbillede og selvfølelse Forældrenes opfattelse af barnet har stor betydning for en af selvbilledet og selvfølelsen. Grundlaget for at få et godt selvbillede og en god selvfølelse er, at barnet skal føle sig elsket og accepteret. Omsorgssvigtede børn har ofte et billede af, at de ikke er gode nok og bærer ansvaret for familiens problemer. Dette kan føre til en oplevelse af, at de kun har værdi, når forældrenes forventninger og behov indfries. (Killén, Barnet og omsorgssvigt, 1996, s ) Man har konstateret lav selvfølelse hos børn i forbindelse med alle de forskellige former for omsorgssvigt, der er beskrevet i denne bog. (Killén, Barnet og omsorgssvigt, 1996, s. 113) Kari Killéns beskrivelse af formerne for omsorgssvigt samt børnenes reaktionsmønstre giver et billede af, at de omsorgssvigtede børn har tendens til store udfordringer med identitetsen. På baggrund af vores erfaringer med brugergruppen og den beskrevne teori, vurderer vi, at vigtige fokuspunkter i det pædagogiske arbejde med de omsorgssvigtede børn er identitetsdannelsen, selvbilledet og selvværdet. 14

15 Identitet og personlighed For overhovedet at kunne snakke om en positiv psykisk må de basale fysiologiske behov være tilfredsstillet hos barnet dvs. kroppens behov for føde, varme og søvn. Dernæst må behovet for tryghed og sikkerhed opfyldes. Herudover er det også nødvendigt, at de sociale behov dækkes. (Stæhr & Nissen, Identitet og, 1983, s ). Den positive identitets kan derfor defineres ved, at de basale behov tilfredsstilles gennem optimale sbetingelser og de følelser, der er forbundet hermed. Begrebet identitet defineres i Allan Stæhr og Poul Nissens bog Identitet og således: Identitet omfatter vores erkendelse/perception af interaktionen med omgivelserne og af den rolle-opfattelse omgivelser tildeler os, samt den emotionelle oplevelse heraf. Begrebet identitet indbefatter således, hvorledes vi (personligheden) oplever os selv, og hvorledes vi tror andre oplever os, samt de følelser, der er forbundet hermed. (Stæhr & Nissen, Et teoretisk udgangspunkt, 1983, s. 17, ll. 1-8) Følelser behøver ikke altid være positive for, at der kan være tale om en positiv identitets. Den positive identitets indbefatter dog, at det ikke er de negative følelser, der er i overtal, men den selvstændige tænkning, der styrer individet mod tilfredsstillelse af de fysiologiske behov, hvis sbetingelserne giver mulighed for dette. Desuden må individets sociale behov samt behovet for selvværd og selvrespekt opfyldes, for at der er tale om en positiv identitets. En positiv identitet kan derfor defineres som evnen til at komme i kontakt med andre, og at barnet opnår selvtillid samt evnen til selvstændig tænkning og derved bliver i stand til at klare livets udfordringer (Stæhr & Nissen, Et teoretisk udgangspunkt, 1983, s ). Det er også et basalt behov, at nogen holder af os, og at vi har nogen, vi kan holde af det vil sige en gensidig give-og-modtage-proces. Det er desuden vigtigt for 15

16 identitetsen, at vi oplever en følelse af selvværd, ved det vi gør og modtage respekt og anerkendelse herfor. Hvis forældrene er inkonsekvente over en længere periode, vil barnet have svært ved at vurdere, hvad det må og ikke må, hvilket kan føre til utryghed. Give-og-modtageprocessen kommer i ubalance, i og med der ikke er skabt et tilstrækkeligt grundlag for, at barnet kan foretage valg. Dette kan medføre store sociale og faglige vanskeligheder. En vigtig del af identiteten er personligheden. Personligheden udvikles i relationer, som gensidigt påvirker hinanden. Personligheden kan karakteriseres på to måder: 1. Sikkerhedsorienteret personlighed og 2. sorienteret personlighed. Man har ikke kun den ene personlighed, men man skifter mellem dem, alt efter hvilke relationer man indgår i. Når barnet har en sikkerhedsorienteret personlighed anvender det størstedelen af sin psykiske energi på at dække behovene for overlevelse og sikkerhed, og dermed er der ikke megen energi tilbage til tilegnelse af sociale eller faglige færdigheder, hvilke er vigtige elementer i den positive. Når barnet har en sorienteret personlighed, vil det bruge energien på at dække sociale behov og behovet for selvværd. Hvis barnet befinder sig i et miljø, hvor relationerne er fastlåst og hæmmer sbetingelserne, vil den sikkerhedsorienterede personlighed dog blive mere permanent. (Nissen, Behov, relationer og personlighedsdannelse, 1992, s ) Analyse Som tidligere nævnt er vanrøgt en af de mest almindelige former for omsorgssvigt. Denne type af omsorgssvigt kan i begyndelsen af barnets liv komme til udtryk gennem manglende tilfredsstillelse af de basale behov. Ifølge Poul Nissen er de basale behov nødt til at være dækket hos barnet, før en positiv psykisk er mulig. Det vanrøgtede barn kan altså have udfordringer, når det kommer til den psykiske. Ifølge Poul Nissen 16

17 kræver muligheden for en positiv identitetsdannelse, at barnets negative følelser ikke er i overtal. I beskrivelsen af barnets opfattelse af omverden beskriver Kari Killén, at det omsorgssvigtede barn har en negativ opfattelse af sig selv og omverdenen, og dette mindsker muligheden for en positiv identitetsdannelse. Jævnfør citatet i afsnittet om Killéns teori om barnets selvbillede og selvfølelse, har man konstateret lav selvfølelse hos omsorgssvigtede børn. Vi spurgte pædagogen fra børnehjemmet, om hun så denne tendens i sit daglige arbejde med børnene. Hun skriver i sit svar, at alle børnene har problemer med den personlige, og hun antager, at det skyldes, at det omsorgssvigtede barn ikke føler sig elsket, føler et stort savn, føler sig svigtet og er understimuleret. Daniel Sterns teori om de 4 fornemmelser af selvet Dannelse af identiteten foregår i gensidige sociale relationer og er en proces, der udvikles hele livet igennem, og barnet bidrager desuden selv aktivt til en. På den ene side handler det om at være sig selv som et unikt individ, og på den anden side handler det om at være ligesom andre og være i stand til at tilpasse sig samfundets normer (Nissen, Behov, relationer og personlighedsdannelse, 1992, s. 144). Det er pædagogens rolle at opdage, møde og bekræfte det unikke barn samt støtte og styrke det henimod en positiv selvfølelse. Som tidligere nævnt har omsorgssvigtede ofte udfordringer med en af identitet, selvværd og selvfølelse, og vi vil i det følgende anvende Daniel Sterns teori om selvet for at skabe en forståelse af barnets indre verden, så vi kan hjælpe det omsorgssvigtede barn henimod at blive den bedste version af sig selv. De fire fornemmelser af selvet Daniel Stern har udformet teorien om de fire fornemmelser af selvet: det ermergente selv, kerneselvet, det subjektive selv og det verbale selv. Disse fornemmelser af selv danner grundlag for specifikke relateringsdomæner: den 17

18 emergente relaterings domæne, kernerelaterings domæne, den intersubjektive relaterings domæne og den verbale relaterings domæne (Stern, Ny introduktion, 2000, s ). Fornemmelsen af et emergent selv Livets grundlæggende behov er i dette domæne det centrale. Følelser som sult, kulde og træthed er med til at forstyrre barnets adfærd, nærvær og. Hvis behovene ikke bliver dækket, svækkes modtageligheden for læring og eventuel. Omkring tomånedersalderen begynder barnet at ændre sig kvalitativt. De begynder at tage direkte øjenkontakt, smile oftere både lydhørt og smittende (Stern, Fornemmelsen af et emergent selv, 2000, s. 79). Ifølge Stern kan der udledes nogle generelle principper om spædbørns perception, kognition og affekt. Han nævner, at spædbørn søger sansestimulering, og at de har medfødte præferencer ift. de sansninger, de søger, og de perceptioner, der udledes heraf. Spædbarnet har desuden en tendens til at opstille og efterprøve hypoteser om det, der foregår omkring det (Stern, Fornemmelsen af et emergent selv, 2000, s. 84). Barnet er fra spæd også i stand til at overføre én sans til en anden. Denne proces kalder Stern amodal perception dvs. at barnet er i stand til at erkende en overensstemmelse mellem berøring og syn (Stern, Fornemmelsen af et emergent selv, 2000, s. 91). Spædbarnet kan på den ene side betragtes som et fysiologisk system, der har brug for regulering, og på den anden side som et individ, hvis selvfornemmelse, subjektive oplevelser og social følsomhed er under. Al læring og kreative handlinger starter i den emergente relaterings domæne. (Stern, Fornemmelsen af et emergent selv, 2000, s. 86) Fornemmelsen af et kerneselv Barnet begynder i to-tremånedersalderen at virke mere integreret i det sociale samspil med andre, og den sociale kompetence udvikles. Barnet bliver bevidst om, at det har sit eget selv - kerneselv, som det reagerer og oplever ud fra. Der er ikke tale om en bevidst refleksion, men om en følelse af at kunne handle, at 18

19 være sin egen krop, have følelser og at huske (Stern, Fornemmelsen af et kerneselv: 1. Selvet versus den anden, 2000, s. 113). Ifølge Stern råder barnet nu over følgende oplevelser: 1. Selvhandlen: at have vilje og kontrol over selvgenerede handlinger. 2. Selvsammenhæng: en forståelse af at være en fysisk helhed med egne grænser. 3. Selvaffektivitet: en oplevelse af at have strukturerede følelseskvaliteter, der har forbindelse til andre oplevelser af selvet. 4. Selvhistorie: en fornemmelse af tid og af at have en fortid og fremtid. Disse fire oplevelser danner tilsammen en fornemmelse af kerneselvet (Stern, Fornemmelsen af et kerneselv: 1. Selvet versus den anden, 2000, s ). I denne periode har direkte sociale samspil med omsorgspersonerne stor betydning, da det er igennem disse samspil, at barnet lærer at regulere egne følelser og spændingsniveau. Barnet har altså brug for en selvregulerende anden (Stern, Fornemmelsen af et kerneselv: 1. Selvet versus den anden, 2000, s ). I dette samspil sker de største følelsesmæssige udsving og ikke i forbindelse med fx amning, hvor tilfredsstillelse af det fysiske behov er vigtigst. I forbindelse med en af kerneselvet begynder barnet at lagre erfaringer. Disse erfaringer betegner Stern som RIG er (Repræsentationer af interaktioner, der er generaliserede.) Barnet lagrer positive og negative erindringer om samspillet med dets omsorgsgivere. Når barnet oplever en velkendt situation, fremkaldes disse RIG er, og situationen bestemmes af, om der er lagret flest positive eller negative erfaringer i hukommelsen. Når der aktiveres en RIG af at være sammen med nogen, der har haft indflydelse på selvoplevelsen, vil barnet via hukommelsen møde en fremkaldt ledsager. Hvis barnet mestrer en opgave og bliver bekræftet af den selvregulerende anden, vil det skabe glæde hos barnet. Oplever barnet en lignende situation, vil det fremkalde denne erindring om den positive oplevelse med den regulerende 19

20 anden altså en fremkaldt ledsager (Stern, Fornemmelsen af et kerneselv: 2. Selv sammen med den anden, 2000, s ). Denne kræver en næsten konstant som regel tavs - dialog mellem barn og omsorgsgiver. Igennem denne bliver barnet tillidsfuldt og trygt i udforskningen af verden. Den fremkaldte ledsager er vedvarende gennem hele livet og er en sund del af barnets mentale liv, der er under konstant. Det vil sige, at oplevelserne indkodes, integreres og genkaldes og derved styrer adfærden (Stern, Fornemmelsen af et kerneselv: 2. Selv sammen med den anden, 2000, s. 166). Fornemmelsen af et subjektivt selv Barnet har nu udviklet en bevidsthed omkring, at det selv og andre har en psyke. Det kan forstå, at det føler noget, og at du føler noget andet eller at I måske føler det samme. At kunne dele en subjektiv, indre oplevelse med et andet menneske er et vigtigt skridt i barnets mentale. Denne ordløse kommunikation opererer på et nyt relateringsdomæne den intersubjektive relaterings domæne. Det er nu de mentale tilstande, der danner rammen om relationen. Oplevelsen af empati fra omsorgspersonen ændres, og denne empatiske proces bliver nu direkte genstand for barnets oplevelse. Omkring nimånedersalderen begynder omsorgspersonen at svare på barnets udtryk gennem spejling og empatisk lydhørhed. Dette kalder Stern affektiv afstemning. For at omsorgspersonen skal være i stand til den affektive afstemning, kræver det, at han/hun formår at aflæse barnets følelsestilstand ud fra barnets adfærd. Herudover må barnet kunne læse og forstå forældrenes svar på dets følelse eller adfærd. Affektiv afstemning er altså en måde at dele en affektiv oplevelse på. Denne afstemning af følelser er en vigtig del af barnets psykiske, da de følelser, der afstemmes, virkeliggøres, og barnet får efterhånden en forståelse for, hvad dets følelser betyder (Stern, Fornemmelsen af et subjektivt selv: 2. Affektiv afstemning, 2000, s ). Ifølge Stern opfatter barnet denne afstemning og vil derfor også lægge mærke til, hvis afstemningen ikke er korrekt. Barnet søger en matching af dets følelsesmæssige tilstand. Denne 20

21 opfattelse, af den matchede følelse, kaldes for interaffektivitet, og er ifølge Stern den første og mest betydningsfulde form for deling af subjektive oplevelser. (Stern, Fornemmelsen af et subjektivt selv: 1. oversigt, 2000, s ) Fornemmelsen af et verbalt selv Fornemmelsen af et verbalt selv begynder i barnets andet leveår. Her opstår sproget, og dette åbner op for et nyt relateringsdomæne. Barnet kan nu verbalt dele sine oplevelser med andre, og dette kan synes som en fordel, når vi snakker om barnets af den interpersonelle oplevelse, men det skaber også begrænsninger. Det er kun dele af oplevelsen, der kan sættes ord på den amodale helhedsoplevelse, der omfatter alle sanser, kan synes umulig at udtrykke i dækkende ord og forklaringer. Dette kan medføre splittelse hos barnet, da det tvinges til at leve i to verdener: den, det oplever, og den, det kan fortælle om gennem ord (Stern, Fornemmelsen af et verbalt selv, 2000, s ). Midt i det andet leveår udvikles barnets evne til at anvende tegn og symboler i fx leg. Det kan nu forestille sig ting og personer, uden de er til stede. Barnet bliver altså i stand til at forestille sig eller tænke på dets interpersonelle liv (Stern, Fornemmelsen af et verbalt selv, 2000, s. 212). I forbindelse med tilegnelsen af sproget skabes der også mulighed for, at barnet kan begynde at konstruere historien om sit eget liv. Denne konstruktion af barnets selvbiografiske fortælling skabes i samspil med dets omsorgspersoner og er en vigtig del af barnets af selvforståelse (Stern, Ny introduktion, 2000, s ). Desuden ser man i denne periode af barnets liv de første tegn på empatisk adfærd. En forudsætning for, at barnet kan udføre empatiske handlinger, er en forståelse for sig selv som følende objekt, der kan opleves af den anden, samt en forståelse for den anden som objekt med egne subjektive følelser. (Stern, Fornemmelsen af et verbalt selv, 2000, s ) 21

22 Analyse Stern skriver i sin beskrivelse af fornemmelsen af et emergent selv, at hvis de basale behov ikke dækkes, kan det svække mulighederne for indlæring og. Denne manglende opfyldelse af behovene ses jævnfør Kari Killén hos det vanrøgtede barn. Barnet har desuden allerede fra fødslen brug for nærvær og tryghed fra en voksen, der giver det gensvar, fx gennem øjenkontakt. Ifølge Stern er barnet afhængig af denne kontakt for at kunne udvikle sig. Formår barnets omsorgsgivere ikke at skabe denne kontakt, kan det medføre indelukkethed og fraværende adfærd. Denne adfærd oplevede vi i forbindelse med vores projekt Min æske, hvor et af børnene havde svært ved at holde koncentrationen under projektet og generelt undveg øjenkontakt med os. Dette kan skyldes, at barnet ikke oplevede gensvar og nærvær i samspil med sine omsorgspersoner. Dette underbygges af Killén, der skriver, at når omsorgspersonerne ikke er i stand til at aflæse barnets signaler og behov, kan det medføre en dårlig kontaktevne til omgivelserne. Ifølge Sterns teori om fornemmelsen af et kerneselv er det relationen og samspillet mellem barnet og en betydningsfuld voksen, der giver barnet følelsesmæssige erfaringer og oplevelser. Stern mener som førnævnt, at disse erfaringer om oplevelser lagres i barnets hukommelse som RIG er repræsentationer af interaktioner, der er generaliserede. Under vores projekt på børnehjemmet oplevede vi en episode, hvor en pige skulle bruge en lim fra den anden ende af bordet. En dreng vil kaste den ned til hende, og her reagerer hun ved at sætte sig ned under bordet. Vi sætter os ved siden af pigen og spørger ind til hende. Her fortæller pigen, at hun var bange for, at drengen ville kaste limen i hovedet på hende. Pigen har derhjemme været udsat for fysisk og psykisk overgreb, og ud fra dette kan udledes, at reaktionen kan skyldes tidligere oplevelser, hvor pigens forældre har reageret med aggression og truende adfærd over for hende. I dette eksempel kan man se, at pigen fremkalder RIG er om tidligere lignende oplevelser, der fortæller hende, at hun 22

23 i denne situation må beskytte sig selv. Pigen genoplever altså negative måder at være sammen med en selvregulerende anden på. Disse negative erindringer kan have indvirkning på selvoplevelsen, og den fremkaldte ledsager vil i dette tilfælde også være negativ, hvilket kan være årsag til pigens reaktion. Ifølge Sterns teori om fornemmelsen af det subjektive selv har barnet brug for affektiv afstemning som en vigtig del af en, da det er de følelser, der bliver afstemt, der bliver virkelige for barnet. Formår forældrene ikke at skabe interaffektivitet vil barnet ikke opleve en samhørighed mellem forældrenes reaktion og dets egne følelser. Under af det verbale selv begynder barnet at danne sin selvbiografiske fortælling. Som tidligere nævnt beskriver Kari Killén, hvordan børn, der er udsat for fysiske overgreb, ofte tillægges negative egenskaber og dermed har et negativt selvbillede. Det negative billede, barnet har af sig selv, påvirker barnets konstruktion af fortællingen om sig selv. Dette vil få betydning for barnets identitetsdannelse, da den historie, der skabes i samspil med omsorgspersonerne, er en vigtig del af identitetsdannelsen. Tilknytningsteori Gennem Kari Killéns teori omkring de omsorgssvigtede ved vi, at disse børn har en generel mistillid til omverdenen. I det følgende vil vi gennem Bowlbys teori om barnets indre arbejdsmodeller samt den trygge base sætte fokus på, hvordan det omsorgssvigtede barn danner indre forståelser af sine erfaringer om samspil med omverdenen og sine omsorgspersoner. Herefter vil vi gennem Mari Ainsworths teori om de tre organiserede tilknytningsmønstre søge en forståelse for, hvordan det omsorgssvigtede barns tilknytningsadfærd adskiller sig fra det trygge barns. Dette gør vi med henblik på at få en viden omkring, hvordan vi som pædagoger bedst muligt skaber en tilknytning til det omsorgssvigtede barn. 23

24 Indre arbejdsmodeller I anden halvdel af barnets første leveår udvikles de kognitive færdigheder hos barnet, og barnet begynder at danne forestillinger om sig selv og sine relationer til andre mennesker. Disse forestillinger betegner John Bowlby som indre arbejdsmodeller. De indre arbejdsmodeller, der har at gøre med de sociale relationer, er de vigtigste, da mennesket er et socialt væsen, der behøver tilknytning til andre for at kunne overleve (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 120). Hvis de indre arbejdsmodeller skal kunne hjælpe barnet i dets samspil med omverdenen, må disse stemme overens med virkeligheden. Har barnet en positiv relation til vigtige personer i dets liv, vil de positive erfaringer være i overtal, og barnet kan derfor også tåle negative oplevelser og erfaringer, og disse inkorporeres i arbejdsmodellen, der løbende opdateres. Hvis de negative oplevelser er dominerende i samspillet mellem barnet og de primære omsorgspersoner, bliver barnet nødt til at lære at aflæse de voksne og tilpasse adfærden, så det kan accepteres af forældrene. I disse tilfælde tvinger barnets behov for nærhed det til at fortrænge de negative oplevelser af samspillet med den voksne, hvilket på kort sigt opretholder barnets positive indre arbejdsmodeller af mor og far. På længere sigt er det dog negativt, da arbejdsmodellen ikke længere afspejler virkeligheden (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 120). De indre arbejdsmodeller ses tydeligt, når barnet omgås mennesker uden for den nære familie. I mødet med nye mennesker vil barnet anvende de indre arbejdsmodeller, som det har tilegnet sig i samspillet med forældrene. Hvis barnets indre arbejdsmodeller er positive/trygge, vil det hjælpe barnet til at skabe et positivt miljø omkring sig, mens de negative/utrygge arbejdsmodeller vil fremme negativt samspil med voksne og jævnaldrene. Når barnet endnu engang oplever negativt samspil med omgivelserne, vil det forstærke dets forestilling om, hvordan andre er. (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s ) 24

25 Den trygge base Et andet centralt begreb i tilknytningsteorien, om ikke det mest centrale, er den trygge base. Den trygge base beskriver to aspekter af forældrenes omsorgsevne: a) at være barnets sikre udgangspunkt, hvor fra verden kan udforskes og b) at være en sikker havn, som barnet, hvis det føler sig utrygt eller udsat for fare, kan vende tilbage til (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 120). Den trygge base hjælper barnet til at opnå større sikkerhed samt at tanke op følelsesmæssigt. Er barnets relation til forældrene præget af utryghed, vil det påvirke barnets evne til at udforske verden negativt, da barnet ikke vil kunne regne med, at forældrene er der, når det har brug for dem. Barnet kan reagere ved enten overdreven klamren til den voksne og derved aldrig forlade basen eller ved at udvise adfærd, der udstråler, at den sikre havn er unødvendig (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 120). Tilknytningsmønstre Mary Ainsworth er grundlægger af metoden kaldet fremmedsituationen (Strange Situation Procedure), der er en metode, hvor samspillet mellem børn i alderen måneder og deres omsorgspersoner kan undersøges. Mary Ainsworths mål med undersøgelsen var, empirisk at underbygge Bowlbys teoretiske antagelser om, at børn, der oplever frygt eller stress, vil søge nærhed hos sine omsorgspersoner som reaktion på dette (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 122). Tryg tilknytning Tilknytningssystemet kan slås til og fra. Det slås fra ved oplevet tryghed, og derved kan barnet nysgerrigt udforske verden. Det trygge barn ved, at det altid kan vende tilbage til sin sikre havn, forældrene, hvis behovet for beskyttelse skulle opstå. Det er først, når barnet bliver utrygt gennem enten træthed, sygdom eller ydre trusler at tilknytningssystemet aktiveres. For at barnet kan bruge omsorgspersonerne som tryg base, kræver det tilstrækkeligt mange erfaringer med, at omsorgspersonen vil hjælpe, lytte og forstå. Gennem disse 25

26 erfaringer kan det trygt tilknyttede barn veksle mellem udforskning og tryghedssøgen altså får barnet en fleksibel relation til sine forældre (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s ). Utryg, men organiseret tilknytning Når samspillet mellem barnet og dets forældre ikke er præget af forudsigelighed og forståelse, taler man om en utryg tilknytning. Ainsworth udleder to typer af utryg tilknytning, som betegnes således: Undgående tilknytning og ambivalent tilknytning (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 123). 1. Undgående tilknytning Hvis barnets tilknytning til forældrene er undgående, ses det ved, at barnet ikke udviser behov for at bruge forældrene som tryg base. Børn, hvis tilknytning er undgående, er vant til et samspil, hvor forældrene ofte udviser utilfredshed med barnets følelsesmæssige behov, der kommer til udtryk gennem klyngende og uselvstændigt adfærd. Nærhed til forældrene er vigtigt, hvis barnet skal kunne føle sig sikkert. Derfor observerer barnet hurtigt, at muligheden for at opnå optimal nærhed sikres bedst, hvis det skjuler sine behov for trøst og omsorg. Forældrene giver barnet en forestilling om, at man ikke skal græde over småting, og barnet lærer derfor at holde behovene for sig selv. (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 123) 2. Ambivalent tilknytning Den ambivalente tilknytning udvikles i relationer, hvor samspillet bærer præg af, at forældrenes behov er i centrum. Hvor forældre til et trygt tilknyttet barn styres af barnets signaler og behov, styres forældre med en ambivalent tilknytning af egne behov og langt mindre af barnets signaler. Det ambivalent tilknyttede barn får sværere ved at stole på, 26

27 hvad de selv kan og risikerer at blive meget passivt eller omvendt forstærker tilknytningsbehovet. Barnet reagerer ængsteligt ved at klynge sig til voksne og derved sikre sit behov for beskyttelse. (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s ) Desorganiseret tilknytning Flere forskere tog Mary Ainsworths undersøgelsesmetode op og fandt ud af, at mange børn ikke kunne kategoriseres inden for de ovennævnte tilknytningsmønstre. Den tydeligste forskel på børn med desorganiseret tilknytning og de førnævnte er, at relationen til forældrene bygger på frygt. Udsættes et barn for langvarig separation fra forældrene, er der ingen beskyttende nærhed til at regulere tilknytningssystemet. Forsvarsmekanismen, som her træder i kraft, betegnede Bowlby som defensiv afgrænsning og segregerede systemer (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 124). Denne forsvarsmekanisme gør barnet i stand til rent kognitivt at huske visse oplevelser, fx at forældrene er borte, men barnet behøver ikke opleve de stærke negative følelser, der er forbundet hermed. Barnet kan altså, i de tilfælde hvor den voksnes beskyttende nærhed ikke er til stede, selv afbryde sit tilknytningssystem (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 124). Tilknytningssystemet aktiveres, når barnet føler sig truet eller er i fare. Hvis omsorgsgiverne er kilde til barnets frygt og grunden til at tilknytningssystemet aktiveres - sætter det barnet i en umulig konfliktsituation. På den ene side vil barnet gerne søge trøst hos sine forældre, men på den anden side tiltager frygten, jo nærmere den truende voksne kommer. Hvis denne situation er tilbagevendende, vil det kunne føre til den desorganiserede tilknytning. Dette tilknytningsmønster ses ofte hos børn af forældre med enten alkoholmisbrug og/eller alvorlige psykiske forstyrrelser, samt ved fysisk eller psykisk mishandling/omsorgssvigt (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s. 125). Derudover kan desorganiseret tilknytning opstå, hvis barnets forældre har svære ubearbejdede oplevelser. Disse forældre fejltolker ofte barnets signaler og reagerer med aggressivitet eller angst. Forældrene reagerer ud fra barnets 27

28 gråd og klynkende adfærd, da det vækker noget i deres indre. Barnet forvirres af, at forældrene reagerer på egne ubearbejdede oplevelser frem for dets virkelige signaler og skræmmes af, at det i stedet for trøst og beskyttelse føler angst ved forældrene. Dette resulterer i, at barnet ikke udvikler en organiseret tilknytning, da de kognitive færdigheder ikke er tilstrækkeligt nok udviklet til skabe en mental model af de konfliktfyldte signaler (Broberg, Almqvist, & Tjus, 2005, s ). Analyse John Bowlby beskriver i sin teori omkring tilknytning, hvordan indre arbejdsmodeller dannes i barnets første leveår. Disse indre arbejdsmodeller kan sammenlignes med Sterns teori omkring RIG erne, og eksemplet om pigen, der gemte sig under bordet, kan vise, at de indre arbejdsmodeller fra hendes erfaring siger, at når en person kaster noget, er det for at ramme hende. I forbindelse med projektet oplevede vi også en pige, der det meste af tiden fulgte en af os voksne. Da vi eksempelvis skal hente flere materialer og kort forlader rummet, hvor vi sidder, reagerer hun voldsomt ved at løbe efter os og ville med. Dette kan være en reaktion på utryg tilknytning, som vi i det ovenstående har beskrevet under Bowlbys teori om den trygge base. Pigens behov for kontakt i eksemplet ovenfor kan beskrives ved hjælp af Kari Killéns begreb åbenlys afhængighed. Til trods for at pigen ønsker denne tætte kontakt til os, er det ikke sikkert, hun kan rumme denne nærhed, da hun er bange for afvisning. En anden form for afhængighedsproblem kalder Killén den forsvarsprægede uafhængighed. Ifølge Bowlbys teori om den trygge base kan denne forsvarsprægede uafhængighed, hvor barnet udstråler, at den sikre havn er unødvendig, være en reaktion på utryg tilknytning. Killén beskriver i sin teori, at den utrygge tilknytning også har en indflydelse på barnets oplevelse af sig selv og fører til et negativt selvbillede. 28

29 Pædagogiske overvejelser På baggrund af vores analyse af henholdsvis Stern, Bowlby og identitetsbegrebet har vi gjort os nogle overvejelser omkring, hvad man skal tage højde for i arbejdet med det omsorgssvigtede barns personlige. For at få indblik i pædagogens arbejde med det omsorgssvigtede barn inddrager vi svar på spørgsmål, vi har stillet en pædagog ansat på et børnehjem. Det overordnede formål med vores projekt på børnehjemmet var som tidligere nævnt at skabe rum for identitets igennem et kreativt projekt samt at hjælpe børnene med at ændre deres negative selvbillede og til at få en bedre forståelse af, hvem de er, og hvad de kommer fra. Når vi ved, at det omsorgssvigtede barn har en negativ opfattelse af sig selv og omverdenen og har negative RIG er, samt at den positive identitets kun kan ske hvis barnets tanker om sig selv er overvejende positive, er det pædagogens rolle at hjælpe barnet med at skabe nye positive RIG er og tanker om sig selv og verden. Pædagogen må gennem sit samspil med barnet give det nye positive erfaringer og indre arbejdsmodeller om det selv sammen med en anden. For at pædagogen kan hjælpe barnet med at danne nye RIG er, må hun skabe interaffektivitet ved at anerkende og give gensvar på barnets følelser, så de efterhånden kan blive mere virkelige for barnet. Som tidligere nævnt mangler det omsorgssvigtede barn ofte en tryg base, og det er pædagogens rolle at skabe denne trygge base, hvorfra barnet får mod til at udforske verden samt oplevelsen af at have noget trygt at vende tilbage til, når behovet opstår. I spørgsmålene til pædagogen spurgte vi ind til, hvilke fokuspunkter hun havde i sit arbejde med de omsorgssvigtede børn. I sit svar beskriver hun, at hun for at sikre barnet stabilitet samt at skabe kontinuitet i hverdagen lægger vægt på, at hun er en autentisk voksen, som barnet kan stole på. Jævnfør Kari Killén er det omsorgssvigtede barn vokset op med voksne, 29

30 hvis egne behov har været i fokus frem for dets egne. Da forældrenes adfærd over for og tilgang til barnet ikke er forudsigelig, har barnet svært ved at læse forældrenes adfærd og signaler det ved ikke, hvordan forældrene vil reagere næste gang. Derfor er det vigtigt, at vi i arbejdet med det omsorgssvigtede barn, skaber denne stabilitet. Som reaktion på utryg tilknytning kan barnet reagere med en åbenlys afhængighed. Er pædagogen ikke opmærksom på dette afhængighedsproblem, kan hun fejltolke barnets klamrende adfærd, som at barnet trygt har tilknyttet sig hende. For at sikre barnet en personlig er det vigtigt, at pædagogen har en viden om dette, da hun ellers kan forstærke dette afhængighedsproblem. I beskrivelsen af fornemmelsen af det verbale selv siger Stern, at barnets historie om eget liv er en vigtig del af barnets selvforståelse. Formålet med vores projekt på børnehjemmet var som sagt at skabe rum for denne refleksion over egen identitet. Processen i at skabe sin egen æske blev for os et arbejdsredskab, som kunne hjælpe os med at få børnene til at reflektere over sig selv og sit levede liv og herigennem hjælpe dem med at skabe deres egen selvbiografiske fortælling. Vi nævner gennem vores opgave, at vi som pædagoger på et børnehjem vil blive barnets primære omsorgspersoner. I arbejdet med de anbragte børn vil relationen ofte blive en anden end i eksempelvis et dagtilbud, da vi som sagt skal være barnets trygge base i hverdagen. I pædagogens besvarelse af hvordan hun skelner mellem den professionelle og den personlige relation, lægger hun vægt på, at det er vigtigt, at man forstår at skille det private fra det personlige. Hun beskriver, at man for at være autentisk i sit samspil med barnet, er nødt til at være personlig, men at relationen ikke kan blive helt lige, da det også er et 30