psykologi KEN WILBERS

Transkript

1 INTRODUKTION AF JØRGEN LUMBYE ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN KEN WILBERS psykologi Er det muligt at integrere videnskab og religion? Ja, mener psykologen og bevidsthedsforskeren Ken Wilber, hvis tankegang vi her bliver præsenteret for. 18 PSYKOLOG NYT Nr

2 En af de vigtigste skikkelser inden for nyere psykologi og psykoterapi er efter min mening den amerikanske psykolog og bevidsthedsforsker Ken Wilber, der allerede har et imponerende forfatterskab bag sig ikke blot kvantitativt (18 bøger), men også kvalitativt. Ganske vist har han en del vildskud, når det drejer sig om praktisk psykoterapi, men dette kan efter min mening ikke fordunkle, at der er tale om en af de mest geniale og banebrydende psykologer og bevidsthedsforskere i nyere tid. Hans bøger har da også, fuldt fortjent, solgt i meget store oplag i den engelsktalende verden. Wilbers arbejdsprojekt er så sandelig også imponerende, da han har sat sig for at undersøge og kortlægge, hvad menneskehedens store kulturer i Østen såvel som i Vesten, i bycivilisationerne såvel som blandt naturfolkene, er nået frem til at erkende om menneskets psyke og vejene til bevidsthedens frigørelse. I forbindelse med dette projekt har Wilber indgående studeret og undersøgt menneskehedens forskellige religioner, filosofier og psykologiske skoler. I fortsættelse af bl.a. William James projekt angående religiøse oplevelser, Erich Fromms projekt angående typer af religiøse oplevelser og Abraham Maslows projekt angående højdepunktsoplevelser har Wilber således undersøgt, hvad de store religionsstiftere, vismænd (m/k), filosoffer, helgener, shamaner m.fl. op gennem menneskehedens historie har at sige om de højeste, dybeste, mest centrale og mest ekstatiske (lyksalighedsfyldte eller rædselsvækkende) oplevelser, mennesket kan komme ud for. Bevidsthedens evolution Wilber har også søgt at kaste lys over evolutionsfænomenet og menneskehedens udvikling. Fra naturvidenskaben ved vi, at der gør sig en evolutionsproces gældende i naturen fra galaksers og solsystemers dannelse efter Big Bang til det biologiske livs udfoldelse her på Jorden. Fra naturvidenskaben ved vi også, at menneskelegemet har gennemgået en evolutionsproces, således at menneskeheden i løbet af de sidste ca. 2½-3 millioner år har udviklet sig fra de tidligste primitive mennesker, Homo habilis og Homo erectus, til det fuldt udviklede moderne menneske, Homo sapiens sapiens. Det virkelig vigtige spørgsmål for Wilber i denne forbindelse er imidlertid, om denne evolutionsproces også gør sig gældende for menneskets bevidsthed og vel at mærke stadig gør det. Er der med andre ord tale om, at menneskeheden befinder sig i en psykisk eller bevidsthedsmæssig evolutionsproces, som i det lange løb vil medføre, at stadig flere mennesker, ja til sidst hele menneskeheden, vil komme ud for religiøsmystiske oplevelser og erkendelser af tilsvarende karat som dem, menneskehedens største religiøse pionérskikkelser, såsom Jesus, Buddha, Lao Tzi m.fl., kom ud for? Religiøs-mystiske oplevelser og erkendelser, som William James, C.G. Jung, Erich Fromm og Abraham Maslow var så interesseret i at kortlægge og belyse, og som vi finder beretninger om i menneskehedens centrale religiøse nøgleskrifter, altså Bibelen, Bhagavad Gita, de buddhistiske sutra er, Dao De Djing, Koranen m.fl. Er ovennævnte religiøse pionérskikkelser med andre ord fortroppen af et stadigt stigende antal mennesker, som ikke slår sig til tåls med blot at være tilhængere og tilbedere af en af disse pionérskikkelser, men som selv ønsker at nå op på samme høje bevidsthedsplan, erkendelsesniveau og etiske standard som denne? Et andet spørgsmål er, om en sådan bevidsthedshøjnelse har en slags parallel i den filosofiske og naturvidenskabelige udvikling, der har fundet sted op gennem menneskehedens historie? En hel del kunne tyde på det. De største filosoffer og videnskabsmænd i men- Nr PSYKOLOG NYT 19

3 neskehedens historie har således efterhånden fået stadig flere efterfølgere, der er i stand til selv at tænke de samme høje tanker og indse de samme dybe videnskabelige sandheder, som i begyndelsen kun ét menneske eller ganske få mennesker kunne tænke og indse. Takket være bl.a. filosofisk og videnskabelig undervisning og uddannelse samt empirisk praksis om end disse efterfølgere desværre stadig kun udgør et mindretal af denne planets beboere. Noget tilsvarende ser ud til at gøre sig gældende inden for det religiøse og psykologiske område, hvor stadig flere mennesker nægter at lade sig spise af med konventionel, konform og politisk reaktionær mainstream-religion eller banal og overfladisk godtkøbspsykologi. Dybere indsigter Så vidt jeg kan se, begynder stadig flere mennesker, især i den vestlige verden, at undersøge, hvem de største religiøse skikkelser og vismænd (m/k) inden for menneskehedens forskellige religioner op gennem historien egentlig har været, hvad deres liv drejede sig om, hvad deres budskab gik ud på og deres praksis (ekstasedans, meditation, yoga, åndedrætsøvelser m.m.) bestod i. Ikke mindst den praksis, der sigter på at hensætte den praktiserende i usædvanlige bevidsthedstilstande, som ofte har vist sig at være en forudsætning for højere erkendelse. En praksis, som nyere psykoterapi på mange måder direkte eller indirekte viderefører, da den har arvet mange af sine bevidsthedspåvirkende og terapeutiske teknikker fra disse tidligere religiøse traditioner. Med andre ord tyder temmelig meget 20 PSYKOLOG NYT Nr

4 på, at der inden for det religiøse og psykologiske/psykoterapeutiske område gør sig noget tilsvarende gældende som inden for filosofi og naturvidenskab. Flere og flere mennesker bliver således i stand til at få stadig dybere religiøse og psykologiske indsigter ud fra egne personlige og transpersonlige oplevelser hvilket vel at mærke er noget andet end blot og bar intellektuel teologisk, religionshistorisk og psykologisk/ psykoterapeutisk viden. Dette skyldes primært, at disse indsigter opnås gennem praksis (meditation, yoga, følelsesforløsende psykoterapi m.m.), men naturligvis kan nogle vigtige indsigter også opnås gennem teoretiske religionsvidenskabelige og psykologiske studier. Dybde- og højdepsykologi Vor tids stigende interesse for religionshistorie og komparativ religionsvidenskab samt dybdepsykologi og transpersonlig psykologi har også åbnet mange menneskers øjne for Østens religioner og filosofier, der på mange måder er komplementære til Vestens ditto. Vestens dybdepsykologi, der har kortlagt og belyst mange af de måder, hvorpå mennesket kan skubbes eller forvilde sig ind i neurotiske eller psykotiske bevidsthedstilstande, kan således med fordel suppleres med det, som Maslow kaldte højdepsykologi, dvs. en psykologi, der kortlægger og belyser de bevidsthedstilstande, som er forbundet med religiøs henrykkelse, kærlighed, lyksalighed, ekstase, glæde, kreativitet, harmoni m.m. Interessant nok findes en sådan højdepsykologi i mange af Østens klassiske religiøse og filosofiske skrifter, og Wilbers forfatterskab er kun et ud af mange eksempler på en sådan brobygning og syntesedannelse mellem Vestens og Østens religiøse, filosofiske og psykologiske indsigter. Et andet bemærkelsesværdigt eksempel er Erich Fromms forfatterskab. Religion og psykoterapi Sagt på en anden måde: Vesten kan lære Østen naturvidenskab, teknologi og dybdepsykologi, medens Østen til gengæld kan lære Vesten religion, højdepsykologi og ekstaseteknikker (meditation, yoga, tai chi m.m.). I denne sammenhæng er det tankevækkende, at alle de store verdensreligioner (daoismen, hinduismen, buddhismen, jødedommen, kristendommen og islam) er opstået i Østen, herunder Mellemøsten, og at Vesten med andre ord tidligere i og med kristendommens udbredelse fik hele sit verdensbillede farvet af en religion fra Østen. Det er imidlertid også tankevækkende, at naturvidenskab og teknologi nåede sin første store opblomstring i Vesten og derfra spredtes til Østen og den øvrige verden. Alt dette bør dog naturligvis ikke gøre os blinde for, at der er mange østerlændinge, som endnu ikke er nået frem til højere religiøse indsigter, ligesom der er mange vesterlændinge, som endnu ikke er nået frem til højere videnskabelige indsigter. Integration En af Wilbers store fortjenester og en af den transpersonlige psykologis bemærkelsesværdige landvindinger er Wilbers forsøg på at skabe en syntese mellem de Nr PSYKOLOG NYT 21

5 vigtigste indsigter i Østens og Vestens store religiøse, filosofiske og psykologiske traditioner: Fra Nagarjunas (2. århundrede e.v.t.) madhyamika-filosofi, Shankaras ( e.v.t.) vedanta-filosofi og Aurobindos ( ) integral yoga til Plotins neo-platonske filosofi, Kants kritisk-dualistiske filosofi, Hegels dialektisk-monistiske filosofi og Heideggers, Wittgensteins, Habermas, Foucaults samt Wilbers egne teorier om religion, filosofi, psykologi og sociologi. Wilber er dermed også den seneste store systembygger inden for den vestlige filosofiske tradition fra Aristoteles, Plotin og Thomas Aquinas til Leibniz og Hegel den sidste indtil nu, der desuden har forsøgt at sammenfatte ikke blot Vestens, men hele den menneskelige kulturs samlede religiøse, filosofiske, psykologiske og sociologiske viden i ét sammenhængende system. Hvilket naturligvis burde være grund nok til at se lidt nærmere på Wilbers forfatterskab og den transpersonlige psykologi. Religion og videnskab Til dette vil de fleste konventionelt sindede videnskabsmænd (m/k) og teologer sikkert sige, at det ser ud til at være en sammenblanding af religion og videnskab. Wilber kan dog i en af sine seneste bøger The Marriage of Sense and Soul Integrating Science and Religion med fuld ret sige, at dette ikke er tilfældet, men at der derimod er tale om en integration og forsoning mellem religion og videnskab. Wilber går således både religion og videnskab nærmere efter i sømmene og påviser, at den empiriske videnskab hviler på et fundament, som ikke selv er empirisk. Dette fundament er logik og matematik, der ikke er empiriske videnskaber. Logikkens og matematikkens love og regler opdager man således ikke i den ydre fysiske verden, da disse love og reglers sandhed indses i det mentale rum, om man så må sige, i den indre verden, og tit ikke svarer til noget konkret fænomen i den ydre fysiske verden (fx imaginære tal såsom kvadratroden af minus 1). Et af videnskabens første skridt hen imod en forsoning med religion består med andre ord i at anerkende, at der eksisterer en indre verden, og at der findes et mentalt rum og ikke blot en ydre verden og et sansemæssigt rum. Videnskaben må endvidere anerkende, at den indre verden er (mindst) lige så virkelig og betydningsfuld som den ydre, ja, at sidstnævnte i vid udstrækning er udformet eller farvet af førstnævnte. Noget, som den empiriske videnskab indtil nu har haft meget svært ved at acceptere. De empiriske videnskaber, der i de sidste 300 år har fejret så store triumfer i den ydre fysisk-materielle verden, må med andre ord indse, at deres fundament logik og matematik er sandheder, der undfanges i den indre verden, i det mentale rum. Dermed forsvinder, ifølge Wilber, det skarpe skel mellem på den ene side de empiriske videnskaber, hvis domæne indtil nu primært har været den ydre verden samt den fysisk-materielle virkelighed, og på den anden side religionerne, hvis domæne i vid udstrækning primært har været den indre verden samt det mentale rum. 22 PSYKOLOG NYT Nr

6 Et illustrerende eksempel Et konkret eksempel, der kan belyse denne problemstilling, er Wilbers redegørelse for den moderne astronomis verdensbillede, ifølge hvilket vores univers blev skabt ud af en singularitet, et dimensionsløst punkt, i og med Big Bang for ca. 15 mia. år siden. Før den tid eksisterede vores univers og dermed den fysisk-materielle verden ikke, ifølge astrofysikken. Imidlertid er logikkens og matematikkens sandheder, love og regler tidløse, de gælder i fremtiden lige som de gjaldt i fortiden. For 20 mia. år siden, hvor der ifølge astronomien ikke eksisterede noget univers, nogen materiel verden, eksisterede der altså alligevel noget, eller rettere sagt noget immaterielt, nemlig logikkens og matematikkens eviggyldige sandheder, love og regler. Så hvad, spørger Wilber, adskiller egentlig naturvidenskabens astronomiske teori om vores univers opståen og beskaffenhed fra klassisk kristne pythagoræisk og platonisk farvede forestillinger om guddommen som et oprindeligt tidløst logos, indeholdende arketypiske ideer, hvorfra den materielle verden fremtræder? Eller tilsvarende buddhistiske forestillinger om sambhogakaya og nirmanakaya? Religionernes indrømmelser Ikke blot videnskaben må imidlertid gøre indrømmelser, også religionerne må gøre det, ifølge Wilber. Således må religionerne indrømme, at den empiriske metode også har sin berettigelse, ja, i høj grad har det, inden for det religiøse område. Den empiriske metode har med andre ord sin berettigelse både i den ydre verden og det fysiske rum, og i den indre verden og det mentale rum. På det religiøse område er det således også tit hensigtsmæssigt at gå empirisk til værks. Fx kan man praktisere en bestemt meditationsform et bestemt tidsinteval hver dag i et bestemt antal uger, måneder eller år for empirisk at undersøge, om dette eventuelt medfører øget følsomhed, bedre følelsesmæssig balance, øget selvindsigt, bestemte typer af religiøse indsigter, permanente ændringer i ens daglige bevidsthedstilstand og psykiske velbefindende m.m. Eller man kan indtage et bestemt kvantum psykedeliske plantestoffer (fra fx peyote-kaktus) i en psykoterapeutisk eller religiøs-rituel sammenhæng for at undersøge, om bestemte psykoterapeutiske fremgangsmåder, teknikker, metoder og miljøer eller bestemte religiøse ritualer og ceremonielle fremgangsmåder medfører noget tilsvarende. Med den erfaringspulje, vi allerede nu er i besiddelse af hvad angår bl.a. meditation og psykedelisk psykoterapi, kan det således allerede nu med sikkerhed siges, at disse bevidsthedspåvirkende teknikker i vid udstrækning er i stand til i det rette miljø og under de rette omstændigheder at fremkalde et helt spektrum af forskellige religiøse oplevelser og indsigter. Oplevelser og indsigter, som det enkelte individ selv finder psykisk berigende. Murens fald Som Wilber påpeger, ser det således ud til, at de skarpe grænser ( Berlinmuren ) mellem religionernes og videnskabens verdensbillede, der for blot få år siden forekom så urokkelig, er ved at blive brudt ned. Konklusionen er derfor, at ægte religion ikke er og ikke kan være i modstrid med ægte videnskab, ligesom ægte videnskab ikke er og ikke kan være i modstrid med ægte religion. Er der modstrid mellem religion og videnskab kan man være sikker på, at der enten er tale om humbug-religion eller humbugvidenskab eller begge dele. Bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng er i øvrigt også Wilbers kritik af Karl Poppers og Thomas Kuhns videnskabsteorier og videreudvikling af disse samt hans kritik af den ekstreme postmodernismes udartning til nihilisme og narcissisme Wilber er i sine allerseneste bøger holdt op med at kalde sin psykologi for transpersonlig psykologi og bruger nu i stedet for betegnelsen integral psykologi om sin egen psykologi. Jørgen Lumbye, cand.psych. Nr PSYKOLOG NYT 23