Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul Uge 8-14, Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller"

Transkript

1 Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring 3 Metode 4 Teorigrundlag 4 Daniel Stern (amerikaner, f.1934-, professor i psykologi og psykiatri) 4 Lise Gullestrup 5 Anerkendende pædagogik 6 Case-beskrivelse 6 Analyse 7 Konklusion 7 Perspektivering. 8 Litteraturliste 9 2

3 Indledning Ballerup Kommune har i forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar, bl.a. ønsket at sætte fokus på en øget inkluderende praksis. En af metoderne til gennemførelse af dette er at uddanne et bestemt antal personer, med det formål at disse bl.a. skal medvirke til at formidle og udvikle inklusiv praksis. 1 I Socialforskningsinstituttets undersøgelse Kan daginstitutioner gøre en forskel dokumenteres det, at der i danske daginstitutioner findes flere socialt udsatte børn end tidligere. Samtidig viser undersøgelsen, at der er større fokus blandt pædagoger på at registrere børnenes fejl og mangler end på at synliggøre de mekanismer, som er med til at fastholde barnet i en udsat position. 2 Jeg har i min opgave valgt at reflektere over egen praksis for at blive bedre klædt på til at kunne vejlede mine kollegaer i mit fremtidige virke som inklusionsformidler. Og derudfra valgt at se på praksis over for de børn, som virkelig udfordrer os i vores daglige virke. Børn, som ikke har en diagnose, men som fylder meget, både fysisk og psykisk, i børnegruppen. De er udadrettede, har svært ved at indgå i relationer, kræver meget opmærksomhed og får meget negativ kontakt. Problemformulering Hvordan kan vi skabe et inkluderende miljø for de meget udfordrende børn i daginstitutionen og dermed være med til at bryde den negative sociale arv? Begrebsafklaring Inkluderende miljø: At fokus flyttes fra individet til relationen mellem individ og fællesskab. Det er måden at opfatte og skabe fællesskaber på, som problematiseres, ikke individet i sig selv. 3 Med Udfordrende børn mener jeg Børn, som gennem deres opvækst har oplevet voksne, som ikke har magtet at tage ansvaret i det relationelle og dermed ubevidst have pålagt barnet ansvaret, selv om det ikke er kompetent til det. Negativ social arv: Børn viderefører og bliver bærere af forældrenes belastende livs- og relationsmønstre. 4 1 Perspektiver på rollen som inklusionsformidlere (Coleman, Fagerberg, Bang Jacobsen, Borchmann, Houmøller) 2 Kan daginstitutioner gøre en forskel (Bente Jensen) 3 Samfundet i pædagogisk arbejde s. 177(Carsten Schou og Carsten Pedersen) 4 Pædagogisk Psykologisk Ordbog 3

4 Anerkendelse i relationer: At anerkende et andet menneske som et medmenneske betyder, at man møder den anden, der hvor han eller hun er, og man giver den anden rum til at være forskellig fra en selv. Man viser personen respekt som et medmenneske, selv om man ikke nødvendigvis er enig med vedkommendes holdninger og handlinger eller billigere disse. At anerkende den anden indebærer, at man med et åbent sind giver den anden betydning ved at give ham/hende sin opmærksomhed 5 Metode Jeg vil bruge Daniel Sterns udviklingsteori, med særlig fokus på 0-6 mdr., for at få en forforståelse af barnet, som er beskrevet gennem en case, og gennem anerkendende pædagogik undersøge, hvordan vi kan ændre den pædagogiske tænkning omkring barnet, så vi går fra at ville ændre adfærd hos barnet til at se barnet, som det er, anerkende det som et ligeværdigt menneske og inkludere det i fællesskabet. Teorigrundlag Daniel Stern (amerikaner, f.1934-, professor i psykologi og psykiatri) For at forstå og se baggrunden for, hvorfor disse børn agerer, som de gør, har jeg valgt at bruge Daniel Stern s teori om de fem selvoplevelser og relateringsområder. Stern inddeler udviklingen i forskellige selvfornemmelsers domæner. Der er ikke tale om faser, der afløser hinanden i rækkefølge; derimod bliver alle fornemmelser ved at vokse og eksistere sammen. Således vedbliver alle relateringsområder at være aktive gennem hele udviklingsforløbet. De videreudvikles, samtidig med, at nye kommer til. Han bruger ikke begrebet faser, men taler om domæner eller perioder, hvor selvoplevelsen og oplevelsen af relatering har en særlig karakter. 6 De fem selvoplevelser og relateringsområder er: 1) Den gryende selvfornemmelse (0 til 2 mdr.) Denne periode er FØLELSERNES VERDEN. 2) Oplevelsen af kerneselvet (2 til ca. 6 mdr.) som er knyttet til DEN NÆRE SOCIALE VERDEN. 3) Oplevelse af intersubjektivitet (7 til ca. 15 mdr.) dvs at oplevelse af det subjektive og siden også oplevelsen af, at andre har et indre liv. Barnet befinder sig i SINDLANDSKABERNES VERDEN. 5 Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side 75 (Mads Hermansen) 6 Udviklingspsykologiske teorier, s. 380 (Espen Jerlang) 4

5 4) Oplevelsen af det verbale selv (15 til ca. 18 mdr.), hvor barnet indtræder i ORDENES VERDEN. 5) Oplevelsen af et fortællende jeg (omkring treårsalderen), der er knyttet til HISTORIERNES VERDEN. 7 Jeg vil i min opgave have speciel fokus på udviklingen af kerneselvet. Historisk kontinuitet er en forudsætning for fornemmelse af et kerneselv. Og Stern påviser, at barnet har en motorisk, perceptuel og affektiv hukommelse, men også, at barnets følelsesoplevelse har stor betydning for hukommelsen. Hvordan bliver handling, sammenhæng, affektivitet og kontinuitet integreret i et kerneselv? Stern siger, det handler om hukommelse, men han problematiserer det samtidig ved at pege på forskellen mellem oplevelse og hukommelse. Oplevelsen, som den gennemleves i den reale tid, har den uafsluttede struktur, men umiddelbart efter gendannes strukturen i erindringen som en subjektiv rekonstruktion. 8 Den basale enhed i hukommelsen er episoden, en lille sammenhængende bid gennemlevet oplevelse 9 En generaliseret episode beskriver ikke en hændelse, som er foregået på en bestemt måde, men må forstås som en gennemsnitlig oplevelse, en abstraktion. Denne proces benævner Stern RIG, Denne generaliserede hukommelse kommer til at udgøre barnets forventning om, hvordan noget vil komme til at forløbe. 10 Stern ser perioden fra 2-6 mdr. som en periode, hvor barnet gennem sine relationer udvikler oplevelsen af kerneselvet og kerneanden. 11 Lise Gullestrup Lise Gullestrup har arbejdet videre med Stern s teori om kerneselvet. hvordan børnene udvikler deres selvfølelse som enten et sand selv, et falsk selv eller som et splittet selv, bl.a. meget afhængigt af deres mestrings- og overlevelsesstil. 12 Barnet, der møder utryghed, uforudsigelighed og manglende omsorg, måske også overgreb, må straks gå i gang med at bruge sin energi til at klare sig i en utryg verden ved at udvikle mestringsstrategier og overlevelsesstrategier 13 Det falske selv: Barnet med det falske selv har en lav selvværdsfølelse, men ofte en god selvtillid, der er bygget 7 Udviklingspsykologiske teorier, s. 380 (Espen Jerlang) 8 Udviklingspsykologiske teorier, s. 392(Espen Jerlang) 9 Udviklingspsykologiske teorier, s. 392(Espen Jerlang) 10 Udviklingspsykologiske teorier, s. 393(Espen Jerlang) 11 Udviklingspsykologiske teorier, s. 393(Espen Jerlang) 12 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 13 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 5

6 på mestrings- og overlevelsesstrategier. 14 Det splittede selv: barn med lav selvværd og lav selvtillid. Det klarer sig fra situation til situation 15 Disse børn er ustabile følelsesmæssigt, styret som de er af her-og-nu-situationen og af deres herog-nu-følelser og -behov, herunder overlevelsesbehov. 16 Anerkendende pædagogik Anerkendende pædagogik handler om, hvordan vi hele tiden påvirker og skaber hinanden gennem de relationer, vi indgår i. 17 Anerkendelse er ikke en kommunikationsteknik, men en samtaleform som bygger på den voksnes evne og vilje til at forholde sig åbent, sensitivt og inkluderende til barnets indre virkelighed og selvforståelse. 18 Det er udelukkende den voksne, som har ansvaret for kvaliteten i relationen barn/voksen. Barnets positive eller negative oplevelser i samspillet med andre får afgørende indflydelse på dets selvværd, selvtillid og engagement. 19 Måden, hvorpå vi voksne reagerer på barnets signaler, vil få afgørende indflydelse på dets selvopfattelse og oplevelse af succes eller fiasko 20 Hvis vi kan skabe en positiv relationscirkel ved at anerkende barnet, vise nærvær og værdsættelse, indføling og interesse, definerer barnet ud fra et ressourcesyn, er vi med til at styrke barnets selvfølelse. Barnet føler sig set og forstået. Case-beskrivelse Bo er en 4-årig dreng, som er meget udfordrende i hverdagen. Han har en god sprogforståelse og kan udtrykke sig verbalt. Han leger meget alene eller med yngre børn. Bryder ind i andres leg, tager det, han har brug for, uden at se, om andre bruger det, viser ingen eller kun lidt empati over for dem, det går ud over, løser konflikter ved at slå, skrige de andre ind i hovedet, bruge sin fysiske styrke til at 14 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 15 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 16 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 17 Anerkendende pædagogik, s. 14(Bente Lynge) 18 Pædagogisk relationskompetance, s. 234(Jesper Juul, Helle Jensen) 19 Anerkendelse i børnehøjde, s. 122(Berit Hertz, Frank Iversen) 20 Anerkendelse i børnehøjde, s. 123(Berit Hertz, Frank Iversen) 6

7 tage tingene. Kræver meget opmærksomhed fra de voksne, påkalder sig hellere negativ kontakt end ingen kontakt, har svært ved at lade de andre børn komme til orde, udfordrer ofte de voksne, når der er travlhed, f.eks. omkring spisetid, når børnene er i garderoben og mange skal have hjælp, når de skal på tur. I mindre grupper, 1 voksen og max 2-3 børn, udfordrer han mindre, men nogle dage er bare konflikt på konflikt, nogle rigtige øv-dage for Bo. Analyse For at forstå Bo, må vi se på ham som et barn, der samarbejder ud fra den forhistorie, han har og ikke som det uartige barn. Bo har gennem sin opvækst mødt utryghed, uforudsigelighed og mangel på nærhed. Udviklingen af kerneselvet er præget af en omsorgsperson, som ikke har været i stand til at forstå hans signaler og handle relevant i forhold til dem. Hans integritet er gang på gang blevet krænket, og han har måttet beskytte sig ved at udvikle overlevelsesstrategier. Barnet med mange overlevelsesstrategier er således allerede i gang med at dissociere, dvs. have det på én måde (som undertrykkes) og reagere på en anden, 21 Det vil lade de negative RIG er styre med det resultat, at virkeligheden forvrænges og barnets egne følelser fortrænges. 22 For at kunne skabe et inkluderende miljø for Bo, må vi, på trods af hans faktuelle alder, møde ham, hvor han er i kerneselvets domæne. Kommunikation er nøglen i den menneskelige udvikling, fordi vi først kan skabe os selv ved at blive skabt - det vil sige set, mødt og anerkendt - af en anden 23 Og hvor kommunikationen, både den verbale og nonverbale er det relationelle udtryk. 24 Hvis barnet mødes åbent og anerkendende, lærer det, at det kan udtrykke sin individualitet uden at miste tilknytning, at det har noget væsentligt at bidrage med til andre, og at andre kan lide det. Hvis anerkendende relationer og kommunikationer bliver et gennemgående tema i barnets liv, dannes der grundlag for udvikling, åbenhed, initiativ, tillidsfuldhed, kreativitet og respekt for andres integritet. 25 Konklusion Hvordan kan vi skabe et inkluderende miljø for de meget udfordrende børn i daginstitutionen og dermed være med til at bryde den negative sociale arv? Kun ved at analysere den pædagogiske praksis og ændre det, som er med til at fastholde børnene i en negativ relationscirkel, kan vi reelt gå ind og ændre deres 21 At blive et med sig selv, s. 64 (Lise Gullestrup) 22 At blive et med sig selv, s. 64 (Lise Gullestrup) 23 Relationskompetance, En guide til bedre samspil, s Relationskompetance, En guide til bedre samspil, s Kommunikation og samarbejde, s. 88 (Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen) 7

8 position som socialt udsat. Det er pædagogerne, men også f.eks. PPR, som skal have ændret grundholdning til arbejdet med de udfordrende børn. Vi skal ikke kun definere børnene ud fra et ressourcesyn. Vi skal også agere derefter. Vi skal inddrage vores teoretiske viden omkring barnets udvikling og implementere den anerkendende pædagogik i vores praksis for at kunne skabe et inkluderende miljø for disse børn. Perspektivering. Jeg vil i min mundtlige fremstilling komme ind på Selvets fremtrædelsesform, udvikling af overlevelsesstrategier og hvordan vi gennem den anerkendende pædagogik kan arbejde relationelt med disse børn. 8

9 Litteraturliste Marianne Brodin og Ingrid Hylander: At blive sig selv. Pædagogisk Bogklub 2003 Marianne Estelle Nysom Egebrønd: Negativ social arv. Frydenlund 2007 Marie-Louise Folkman: Udagerende og indadvendte børn. Pædagogisk Bogklub 1999 side Lise Gullestrup: At blive et med sig selv om udvikling af det 0 5 årige barns SELV. Pædagogisk Bogklub 2005 side og Lise Gullerstrup: Stern i gulvhøjde. KOMP Berit Hertz og Frank Iversen: Anerkendelse i børnehøjde. Psykologisk Forlag 2004 side Berit Hertz og Frank Iversen: Mere anerkendelse i børnehøjde. Gyldendals Bogklubber 2007 side og side Bente Jensen: Kan daginstitutioner gøre en forskel? Socialforskningsinstituttet 05: Espen Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier. Hans Reitzels Forlag 1999 side Jesper Juul og Helle Jensen: Pædagogisk relationskompetance - fra lydighed til ansvarlighed. Apostrof 2006 Kari Killén: Omsorgssvigt er alles ansvar. Gyldendals Bogklubber 2005 side Relationskompetance En guide til bedre samspil CEPRA 9

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

For tidligt fødte børn i dagplejen

For tidligt fødte børn i dagplejen For tidligt fødte børn i dagplejen Udarbejdet af Anny Zahlekjær Vejleder: Bente Maribo Synopsis i individ- og specialpædagogik, Modul nr.:74445. Ballerup Kommune hold 2. CVU Storkøbenhavn Afleveringsdato

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

sunde børn i mestre-lære!

sunde børn i mestre-lære! Antonovski, Stern og Marte Meo Antonovski: 1 Skifter måden at tænke på fra: Hvorfor bliver folk syge? (Patogenese) Til: Hvorfor bliver eller forbliver folk sunde? (Salutogenese) Hvad karakteriserer det

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis

Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfund & specialpædagogik PD modul 73451 efterår 2007 Vejleder: Bente Maribo CVU Storkøbenhavn - 1 - Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering s. 3 Fremgangsmåde.s.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Klasseledelse i et relationelt perspektiv. -Et mini oplæg på selvpsykologisk konference Århus Universitet 8. 3. 2008

Klasseledelse i et relationelt perspektiv. -Et mini oplæg på selvpsykologisk konference Århus Universitet 8. 3. 2008 Klasseledelse i et relationelt perspektiv -Et mini oplæg på selvpsykologisk konference Århus Universitet 8. 3. 2008 René Kristensen, adjunkt, pædagogisk konsulent Udvikling af selver Det unikke selv kan

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

At skabe en meningsfuld dialog!

At skabe en meningsfuld dialog! Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV050112 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g

P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g Udarbejdet af: Louise Beu (22111155) & Stéphanie Bjerg-Holm (22111156) Vejleder: Samantha

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Marianne Malmquist, musik- og Marte Meo-terapeut Annette Hedegaard, socialpædagog og Marte Meo-terapeut Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger

Læs mere

K.E. Løgstrup (1956)

K.E. Løgstrup (1956) Uddannelsens navn Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modul nummer 7635908413 Modul navn Social inklusion Eksamens termin (Januar, 2014) Antal tegn med 18074 mellemrum Den enkelte har aldrig med at andet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Oksevejens Børnehave. værdier

Oksevejens Børnehave. værdier Oksevejens Børnehave værdier august 2015 Indholdsfortegnelse: Hvad er værdier for os..1 Værdigrundlag..2 Anerkendelse 3 Ligeværdighed..5 Autenticitet 6 Ansvarlighed.7 Selvværdsfølelse 9 Selvtillid..11

Læs mere

Indhold. Forord af Per Schultz Jørgensen 11. Indledning 13. 1 Hvem er de voksne børn? 15. 2 Eksemplet Mette 37

Indhold. Forord af Per Schultz Jørgensen 11. Indledning 13. 1 Hvem er de voksne børn? 15. 2 Eksemplet Mette 37 Indhold Forord af Per Schultz Jørgensen 11 Indledning 13 1 Hvem er de voksne børn? 15 Hvor kommer børnene fra, og hvor mange drejer det sig om? 16 Eksempel: Mathias 5 år 20 Eksempel: Mie 4 år 20 Eksempel:

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Bacheloropgave. Arbejdet af: Slina Sepehr. Studienummer: 527 128 07k. Vejleder: Søren Bennike. Anslag: 68.793

Bacheloropgave. Arbejdet af: Slina Sepehr. Studienummer: 527 128 07k. Vejleder: Søren Bennike. Anslag: 68.793 Bacheloropgave Arbejdet af: Slina Sepehr Studienummer: 527 128 07k Vejleder: Søren Bennike Anslag: 68.793 10/ 6/ 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Emneafgrænsning og metodevalg...

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 44299 Juli 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

At blive et med sig selv. om udviklingen af det 0-5-årige barns SELV

At blive et med sig selv. om udviklingen af det 0-5-årige barns SELV At blive et med sig selv om udviklingen af det 0-5-årige barns SELV LISE GULLESTRUP At blive et med sig selv om udviklingen af det 0-5-årige barns SELV FRYDENLUND At blive et med sig selv om udviklingen

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 5. Anerkendelse ifølge Hegel 14 5.1 Anerkendelse ifølge Berit Bae 15 5.2 Dialektisk relationteori 16 5.

Indholdsfortegnelse. 5. Anerkendelse ifølge Hegel 14 5.1 Anerkendelse ifølge Berit Bae 15 5.2 Dialektisk relationteori 16 5. Magt og anerkendelse Bacheloropgave Nete Nelly Kragh Mortensen 110850-PF08A Afl. dato: 15-08 2011 Antal normalsider: 34 VIA University College Pædagoguddannelsen i Horsens Vejleders navn: Michal Pilgaard

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Forældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil

Forældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil Forældrevejledning i Dagplejen Det gode samspil 1 Gennem dagplejen kan forældre få vejledning i positivt samspil. Forord I Vordingborg kommune har vi en ambitiøs børnepolitik. Vi vil skabe rammerne for

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Tilsynet tager som udgangspunkt 3 timer 30 min, og med 2 tilsynsførende. I 2014 er tilsynet bestående af;

Tilsynet tager som udgangspunkt 3 timer 30 min, og med 2 tilsynsførende. I 2014 er tilsynet bestående af; Tilsyn Uanmeldt tilsyn 21.2.2014 Højgård Børnehus Ingridsvej 4, Lind Leder: Anne Grethe Raunsgaard Petersen Tilsynsførende: Joan Dahl Nørgaard Hanne V Fogdal Tilsyn 2014 gennemføres som uanmeldte besøg

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning.

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. DAGPLEJEN SPROG Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Pegefinger- og pylrepædagogik

Pegefinger- og pylrepædagogik Pegefinger- og pylrepædagogik De pædagogiske metoder i arbejdet med omsorgssvigtede og anbragte børn og unge, herunder diskussion om struktur og relationer. Udarbejdet af: Jeanette Manbjerg (S0713), Linda

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

Eksklusion eller inklusion?

Eksklusion eller inklusion? Eksklusion eller inklusion? Opgave, CVU Storkøbenhavn Vejleder Bente Maribo Udarbejdet af Morten Wettlaufer, Morten Hansen, Steen Storgaard og Birgitte Thomsen Oktober 2007 Samfund og specialpædagogik,

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning 42918 Udviklet af: Marianne Svanholt Professionshøjskolen UCC, AMU efteruddannelse Sydhavns Plads 4 2450 København SV Tlf.: 4189 8130 Februar 2011 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet i pædagogiske døgntilbud og opholdssteder 45747 Udviklet af: Irene Rasmussen

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Simi Nielsen Socialisering og Inklusion 16/1 2012. Socialisation and Inclusion. Gruppenr. 15 Anslag 66017. Studerende Simi Nielsen

Simi Nielsen Socialisering og Inklusion 16/1 2012. Socialisation and Inclusion. Gruppenr. 15 Anslag 66017. Studerende Simi Nielsen prøve Prøvetermin: Vinter 2011/12 Pædagoguddannelsen i Thisted Titel Titel (på engelsk) Socialisering og Inklusiom Socialisation and Inclusion Gruppenr. 15 Anslag 66017 Vejleder Lea Ringskou Studerende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Kommunikationens betydning for det 0-2 årige vuggestuebarns dannelse af selvet

Kommunikationens betydning for det 0-2 årige vuggestuebarns dannelse af selvet VIA University College, Pædagoguddannelsen JYDSK og Grenå Kommunikationens betydning for det 0-2 årige vuggestuebarns dannelse af selvet Bachelorprojekt Af: Majken Laurien Mondrup, 11S1, studienr.: 98493

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere