Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul Uge 8-14, Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller
|
|
- Lucas Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring 3 Metode 4 Teorigrundlag 4 Daniel Stern (amerikaner, f.1934-, professor i psykologi og psykiatri) 4 Lise Gullestrup 5 Anerkendende pædagogik 6 Case-beskrivelse 6 Analyse 7 Konklusion 7 Perspektivering. 8 Litteraturliste 9 2
3 Indledning Ballerup Kommune har i forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar, bl.a. ønsket at sætte fokus på en øget inkluderende praksis. En af metoderne til gennemførelse af dette er at uddanne et bestemt antal personer, med det formål at disse bl.a. skal medvirke til at formidle og udvikle inklusiv praksis. 1 I Socialforskningsinstituttets undersøgelse Kan daginstitutioner gøre en forskel dokumenteres det, at der i danske daginstitutioner findes flere socialt udsatte børn end tidligere. Samtidig viser undersøgelsen, at der er større fokus blandt pædagoger på at registrere børnenes fejl og mangler end på at synliggøre de mekanismer, som er med til at fastholde barnet i en udsat position. 2 Jeg har i min opgave valgt at reflektere over egen praksis for at blive bedre klædt på til at kunne vejlede mine kollegaer i mit fremtidige virke som inklusionsformidler. Og derudfra valgt at se på praksis over for de børn, som virkelig udfordrer os i vores daglige virke. Børn, som ikke har en diagnose, men som fylder meget, både fysisk og psykisk, i børnegruppen. De er udadrettede, har svært ved at indgå i relationer, kræver meget opmærksomhed og får meget negativ kontakt. Problemformulering Hvordan kan vi skabe et inkluderende miljø for de meget udfordrende børn i daginstitutionen og dermed være med til at bryde den negative sociale arv? Begrebsafklaring Inkluderende miljø: At fokus flyttes fra individet til relationen mellem individ og fællesskab. Det er måden at opfatte og skabe fællesskaber på, som problematiseres, ikke individet i sig selv. 3 Med Udfordrende børn mener jeg Børn, som gennem deres opvækst har oplevet voksne, som ikke har magtet at tage ansvaret i det relationelle og dermed ubevidst have pålagt barnet ansvaret, selv om det ikke er kompetent til det. Negativ social arv: Børn viderefører og bliver bærere af forældrenes belastende livs- og relationsmønstre. 4 1 Perspektiver på rollen som inklusionsformidlere (Coleman, Fagerberg, Bang Jacobsen, Borchmann, Houmøller) 2 Kan daginstitutioner gøre en forskel (Bente Jensen) 3 Samfundet i pædagogisk arbejde s. 177(Carsten Schou og Carsten Pedersen) 4 Pædagogisk Psykologisk Ordbog 3
4 Anerkendelse i relationer: At anerkende et andet menneske som et medmenneske betyder, at man møder den anden, der hvor han eller hun er, og man giver den anden rum til at være forskellig fra en selv. Man viser personen respekt som et medmenneske, selv om man ikke nødvendigvis er enig med vedkommendes holdninger og handlinger eller billigere disse. At anerkende den anden indebærer, at man med et åbent sind giver den anden betydning ved at give ham/hende sin opmærksomhed 5 Metode Jeg vil bruge Daniel Sterns udviklingsteori, med særlig fokus på 0-6 mdr., for at få en forforståelse af barnet, som er beskrevet gennem en case, og gennem anerkendende pædagogik undersøge, hvordan vi kan ændre den pædagogiske tænkning omkring barnet, så vi går fra at ville ændre adfærd hos barnet til at se barnet, som det er, anerkende det som et ligeværdigt menneske og inkludere det i fællesskabet. Teorigrundlag Daniel Stern (amerikaner, f.1934-, professor i psykologi og psykiatri) For at forstå og se baggrunden for, hvorfor disse børn agerer, som de gør, har jeg valgt at bruge Daniel Stern s teori om de fem selvoplevelser og relateringsområder. Stern inddeler udviklingen i forskellige selvfornemmelsers domæner. Der er ikke tale om faser, der afløser hinanden i rækkefølge; derimod bliver alle fornemmelser ved at vokse og eksistere sammen. Således vedbliver alle relateringsområder at være aktive gennem hele udviklingsforløbet. De videreudvikles, samtidig med, at nye kommer til. Han bruger ikke begrebet faser, men taler om domæner eller perioder, hvor selvoplevelsen og oplevelsen af relatering har en særlig karakter. 6 De fem selvoplevelser og relateringsområder er: 1) Den gryende selvfornemmelse (0 til 2 mdr.) Denne periode er FØLELSERNES VERDEN. 2) Oplevelsen af kerneselvet (2 til ca. 6 mdr.) som er knyttet til DEN NÆRE SOCIALE VERDEN. 3) Oplevelse af intersubjektivitet (7 til ca. 15 mdr.) dvs at oplevelse af det subjektive og siden også oplevelsen af, at andre har et indre liv. Barnet befinder sig i SINDLANDSKABERNES VERDEN. 5 Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer side 75 (Mads Hermansen) 6 Udviklingspsykologiske teorier, s. 380 (Espen Jerlang) 4
5 4) Oplevelsen af det verbale selv (15 til ca. 18 mdr.), hvor barnet indtræder i ORDENES VERDEN. 5) Oplevelsen af et fortællende jeg (omkring treårsalderen), der er knyttet til HISTORIERNES VERDEN. 7 Jeg vil i min opgave have speciel fokus på udviklingen af kerneselvet. Historisk kontinuitet er en forudsætning for fornemmelse af et kerneselv. Og Stern påviser, at barnet har en motorisk, perceptuel og affektiv hukommelse, men også, at barnets følelsesoplevelse har stor betydning for hukommelsen. Hvordan bliver handling, sammenhæng, affektivitet og kontinuitet integreret i et kerneselv? Stern siger, det handler om hukommelse, men han problematiserer det samtidig ved at pege på forskellen mellem oplevelse og hukommelse. Oplevelsen, som den gennemleves i den reale tid, har den uafsluttede struktur, men umiddelbart efter gendannes strukturen i erindringen som en subjektiv rekonstruktion. 8 Den basale enhed i hukommelsen er episoden, en lille sammenhængende bid gennemlevet oplevelse 9 En generaliseret episode beskriver ikke en hændelse, som er foregået på en bestemt måde, men må forstås som en gennemsnitlig oplevelse, en abstraktion. Denne proces benævner Stern RIG, Denne generaliserede hukommelse kommer til at udgøre barnets forventning om, hvordan noget vil komme til at forløbe. 10 Stern ser perioden fra 2-6 mdr. som en periode, hvor barnet gennem sine relationer udvikler oplevelsen af kerneselvet og kerneanden. 11 Lise Gullestrup Lise Gullestrup har arbejdet videre med Stern s teori om kerneselvet. hvordan børnene udvikler deres selvfølelse som enten et sand selv, et falsk selv eller som et splittet selv, bl.a. meget afhængigt af deres mestrings- og overlevelsesstil. 12 Barnet, der møder utryghed, uforudsigelighed og manglende omsorg, måske også overgreb, må straks gå i gang med at bruge sin energi til at klare sig i en utryg verden ved at udvikle mestringsstrategier og overlevelsesstrategier 13 Det falske selv: Barnet med det falske selv har en lav selvværdsfølelse, men ofte en god selvtillid, der er bygget 7 Udviklingspsykologiske teorier, s. 380 (Espen Jerlang) 8 Udviklingspsykologiske teorier, s. 392(Espen Jerlang) 9 Udviklingspsykologiske teorier, s. 392(Espen Jerlang) 10 Udviklingspsykologiske teorier, s. 393(Espen Jerlang) 11 Udviklingspsykologiske teorier, s. 393(Espen Jerlang) 12 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 13 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 5
6 på mestrings- og overlevelsesstrategier. 14 Det splittede selv: barn med lav selvværd og lav selvtillid. Det klarer sig fra situation til situation 15 Disse børn er ustabile følelsesmæssigt, styret som de er af her-og-nu-situationen og af deres herog-nu-følelser og -behov, herunder overlevelsesbehov. 16 Anerkendende pædagogik Anerkendende pædagogik handler om, hvordan vi hele tiden påvirker og skaber hinanden gennem de relationer, vi indgår i. 17 Anerkendelse er ikke en kommunikationsteknik, men en samtaleform som bygger på den voksnes evne og vilje til at forholde sig åbent, sensitivt og inkluderende til barnets indre virkelighed og selvforståelse. 18 Det er udelukkende den voksne, som har ansvaret for kvaliteten i relationen barn/voksen. Barnets positive eller negative oplevelser i samspillet med andre får afgørende indflydelse på dets selvværd, selvtillid og engagement. 19 Måden, hvorpå vi voksne reagerer på barnets signaler, vil få afgørende indflydelse på dets selvopfattelse og oplevelse af succes eller fiasko 20 Hvis vi kan skabe en positiv relationscirkel ved at anerkende barnet, vise nærvær og værdsættelse, indføling og interesse, definerer barnet ud fra et ressourcesyn, er vi med til at styrke barnets selvfølelse. Barnet føler sig set og forstået. Case-beskrivelse Bo er en 4-årig dreng, som er meget udfordrende i hverdagen. Han har en god sprogforståelse og kan udtrykke sig verbalt. Han leger meget alene eller med yngre børn. Bryder ind i andres leg, tager det, han har brug for, uden at se, om andre bruger det, viser ingen eller kun lidt empati over for dem, det går ud over, løser konflikter ved at slå, skrige de andre ind i hovedet, bruge sin fysiske styrke til at 14 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 15 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 16 Stern i gulvhøjde, KOMP (Lise Gullestrup) 17 Anerkendende pædagogik, s. 14(Bente Lynge) 18 Pædagogisk relationskompetance, s. 234(Jesper Juul, Helle Jensen) 19 Anerkendelse i børnehøjde, s. 122(Berit Hertz, Frank Iversen) 20 Anerkendelse i børnehøjde, s. 123(Berit Hertz, Frank Iversen) 6
7 tage tingene. Kræver meget opmærksomhed fra de voksne, påkalder sig hellere negativ kontakt end ingen kontakt, har svært ved at lade de andre børn komme til orde, udfordrer ofte de voksne, når der er travlhed, f.eks. omkring spisetid, når børnene er i garderoben og mange skal have hjælp, når de skal på tur. I mindre grupper, 1 voksen og max 2-3 børn, udfordrer han mindre, men nogle dage er bare konflikt på konflikt, nogle rigtige øv-dage for Bo. Analyse For at forstå Bo, må vi se på ham som et barn, der samarbejder ud fra den forhistorie, han har og ikke som det uartige barn. Bo har gennem sin opvækst mødt utryghed, uforudsigelighed og mangel på nærhed. Udviklingen af kerneselvet er præget af en omsorgsperson, som ikke har været i stand til at forstå hans signaler og handle relevant i forhold til dem. Hans integritet er gang på gang blevet krænket, og han har måttet beskytte sig ved at udvikle overlevelsesstrategier. Barnet med mange overlevelsesstrategier er således allerede i gang med at dissociere, dvs. have det på én måde (som undertrykkes) og reagere på en anden, 21 Det vil lade de negative RIG er styre med det resultat, at virkeligheden forvrænges og barnets egne følelser fortrænges. 22 For at kunne skabe et inkluderende miljø for Bo, må vi, på trods af hans faktuelle alder, møde ham, hvor han er i kerneselvets domæne. Kommunikation er nøglen i den menneskelige udvikling, fordi vi først kan skabe os selv ved at blive skabt - det vil sige set, mødt og anerkendt - af en anden 23 Og hvor kommunikationen, både den verbale og nonverbale er det relationelle udtryk. 24 Hvis barnet mødes åbent og anerkendende, lærer det, at det kan udtrykke sin individualitet uden at miste tilknytning, at det har noget væsentligt at bidrage med til andre, og at andre kan lide det. Hvis anerkendende relationer og kommunikationer bliver et gennemgående tema i barnets liv, dannes der grundlag for udvikling, åbenhed, initiativ, tillidsfuldhed, kreativitet og respekt for andres integritet. 25 Konklusion Hvordan kan vi skabe et inkluderende miljø for de meget udfordrende børn i daginstitutionen og dermed være med til at bryde den negative sociale arv? Kun ved at analysere den pædagogiske praksis og ændre det, som er med til at fastholde børnene i en negativ relationscirkel, kan vi reelt gå ind og ændre deres 21 At blive et med sig selv, s. 64 (Lise Gullestrup) 22 At blive et med sig selv, s. 64 (Lise Gullestrup) 23 Relationskompetance, En guide til bedre samspil, s Relationskompetance, En guide til bedre samspil, s Kommunikation og samarbejde, s. 88 (Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen) 7
8 position som socialt udsat. Det er pædagogerne, men også f.eks. PPR, som skal have ændret grundholdning til arbejdet med de udfordrende børn. Vi skal ikke kun definere børnene ud fra et ressourcesyn. Vi skal også agere derefter. Vi skal inddrage vores teoretiske viden omkring barnets udvikling og implementere den anerkendende pædagogik i vores praksis for at kunne skabe et inkluderende miljø for disse børn. Perspektivering. Jeg vil i min mundtlige fremstilling komme ind på Selvets fremtrædelsesform, udvikling af overlevelsesstrategier og hvordan vi gennem den anerkendende pædagogik kan arbejde relationelt med disse børn. 8
9 Litteraturliste Marianne Brodin og Ingrid Hylander: At blive sig selv. Pædagogisk Bogklub 2003 Marianne Estelle Nysom Egebrønd: Negativ social arv. Frydenlund 2007 Marie-Louise Folkman: Udagerende og indadvendte børn. Pædagogisk Bogklub 1999 side Lise Gullestrup: At blive et med sig selv om udvikling af det 0 5 årige barns SELV. Pædagogisk Bogklub 2005 side og Lise Gullerstrup: Stern i gulvhøjde. KOMP Berit Hertz og Frank Iversen: Anerkendelse i børnehøjde. Psykologisk Forlag 2004 side Berit Hertz og Frank Iversen: Mere anerkendelse i børnehøjde. Gyldendals Bogklubber 2007 side og side Bente Jensen: Kan daginstitutioner gøre en forskel? Socialforskningsinstituttet 05: Espen Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier. Hans Reitzels Forlag 1999 side Jesper Juul og Helle Jensen: Pædagogisk relationskompetance - fra lydighed til ansvarlighed. Apostrof 2006 Kari Killén: Omsorgssvigt er alles ansvar. Gyldendals Bogklubber 2005 side Relationskompetance En guide til bedre samspil CEPRA 9
Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereRessourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen
Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang
Læs mereRessourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen
Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning....2 Problemformulering:...3 Afgrænsning...3 Selvet...3 Sterns teori om selvet...4 1. I følelsernes verden. Det gryende selv.0 2 mdr...4 2. Den nære sociale omverden. Kernerelateringen,
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereFor tidligt fødte børn i dagplejen
For tidligt fødte børn i dagplejen Udarbejdet af Anny Zahlekjær Vejleder: Bente Maribo Synopsis i individ- og specialpædagogik, Modul nr.:74445. Ballerup Kommune hold 2. CVU Storkøbenhavn Afleveringsdato
Læs mereIndholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...3 Hvad er relationer og anerkendelse?...3 Psykologiske refleksioner omkring relationer og anerkendelse i relation til barnets psykiske udvikling:...4
Læs mereSociale kompetencer. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse. Udarbejdet af: 2685
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Sociale kompetencer Udarbejdet af: 2685 Fag: Specialisering Dato: 26/08 2011 Vejleder: Henny Sommer Sørensen (HSSO) Antal tegn i opgaven: 21.889
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning. 2. Problemformulering: 3. Emneafgrænsning: 3. Dion Sommer 4. Daniel Stern 6. Erik H. Erikson 7. Donald W Winnicott.
Indholdsfortegnelse Indledning. 2 Problemformulering: 3 Emneafgrænsning: 3 Dion Sommer 4 Daniel Stern 6 Erik H. Erikson 7 Donald W Winnicott. 8 Diskussion og pædagogens rolle. 9 Konklusion 11 1 Indledning.
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?...
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs merePædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereOMSORGSSVIGT. Afsluttende eksamen i Psykologi. Januar Morteza Ahmadi. Hold 05 S C. Vejleder: Hans Linstad. Jydsk pædagog seminarium
1 OMSORGSSVIGT Afsluttende eksamen i Psykologi Januar 2008 Morteza Ahmadi Hold 05 S C Vejleder: Hans Linstad Jydsk pædagog seminarium 2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse.. 2 Indledning.. 3 Problemformulering..4
Læs meresunde børn i mestre-lære!
Antonovski, Stern og Marte Meo Antonovski: 1 Skifter måden at tænke på fra: Hvorfor bliver folk syge? (Patogenese) Til: Hvorfor bliver eller forbliver folk sunde? (Salutogenese) Hvad karakteriserer det
Læs mereIndledning valg af opgave og begrundelse af dette valg. side 2
Indholdsfortegnelse/Disposition Indledning valg af opgave og begrundelse af dette valg. side 2 Problemformulering side 2 Metode/afgrænsning side 3 Samfunds perspektiv side 3-4 Sterns udvikling side 4-5
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereSamfundsdiskurs i pædagogisk praksis
Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfund & specialpædagogik PD modul 73451 efterår 2007 Vejleder: Bente Maribo CVU Storkøbenhavn - 1 - Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering s. 3 Fremgangsmåde.s.
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mere3.0 Emneafgrænsning. Vi vil i denne opgave lægge vægt på mønsterbrydere og hvad der ligger til grund for brydningsprocessen.
1.0 Indledning. I dagens Danmark, er det et faktum, at der ud af en årgang, vil forekomme børn som kan ende som risikobørn. Det vil sige at de vil få problemer i deres opvækst. Disse problemer er ofte
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereOmsorgssvigtede børn
Omsorgssvigtede børn University College Syddanmark Aabenraa Pædagoguddannelsen Vejleder: Lise Høgh Jönsson Antal anslag i opgave: 21980 Udarbejdet af: Anja Ravn Laursen (Pa11335) Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereAfsluttende skriftlig prøve i psykologi september 2005 Relations kompetence
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Emneafgræsning... 2 Metodevalg... 3 Begrebsafklaring... 3 Relationer... 4 John Bowlbys tilknytningsteori... 4 Daniel N Sterns Relations teori...
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereMarte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære
Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte
Læs mereIndledning...1. Metode...1. Sterns teori om de fem relateringsdomæner...2. De sociale kompetencer og relationens betydning for barnet...
Indholdsfortegnelse Indledning...1 Problemformulering...1 Metode...1 Institutionslivets samfundsperspektiv...2 Sterns teori om de fem relateringsdomæner...2 De sociale kompetencer og relationens betydning
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs merePÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen
PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske
Læs mereSkriftlig prøve i. Psykologi. Opgave nr.
Skriftlig prøve i Psykologi Opgave nr. 2 Roskilde Pædagogseminarium 21. januar 2005 Studerendes eksamensnummer: 122 Indhold Indledning.. s. 3 Problemstillinger... s. 4 Problemformulering.. s. 5 Sociale
Læs mereHvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT
Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT Marianne Malmquist, musik- og Marte Meo-terapeut Annette Hedegaard, socialpædagog og Marte Meo-terapeut Marte Meo metoden er en videobaseret metode, der bygger
Læs mereAt skabe en meningsfuld dialog!
Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV050112 1 Indholdsfortegnelse.
Læs mereSOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereOksevejens Børnehave. værdier
Oksevejens Børnehave værdier august 2015 Indholdsfortegnelse: Hvad er værdier for os..1 Værdigrundlag..2 Anerkendelse 3 Ligeværdighed..5 Autenticitet 6 Ansvarlighed.7 Selvværdsfølelse 9 Selvtillid..11
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereKognition betyder: tænkning / erkendelse
SELVFORSTÅELSE AUGUSTINS BØN: GUD GIVE MIG SINDSRO TIL AT ACCEPTERE DE TING, JEG IKKE KAN MAGTE, MOD TIL AT ÆNDRE DE TING, SOM JEG KAN, OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN DEN KOGNITIVE INDFALDSVINKEL Kognition
Læs mereJeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027
1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereForældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil
Forældrevejledning i Dagplejen Det gode samspil 1 Gennem dagplejen kan forældre få vejledning i positivt samspil. Forord I Vordingborg kommune har vi en ambitiøs børnepolitik. Vi vil skabe rammerne for
Læs mereForebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år
Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSkriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006
Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen
Læs mereAt blive et med sig selv. om udviklingen af det 0-5-årige barns SELV
At blive et med sig selv om udviklingen af det 0-5-årige barns SELV LISE GULLESTRUP At blive et med sig selv om udviklingen af det 0-5-årige barns SELV FRYDENLUND At blive et med sig selv om udviklingen
Læs mereK.E. Løgstrup (1956)
Uddannelsens navn Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modul nummer 7635908413 Modul navn Social inklusion Eksamens termin (Januar, 2014) Antal tegn med 18074 mellemrum Den enkelte har aldrig med at andet
Læs mereBacheloropgave. Arbejdet af: Slina Sepehr. Studienummer: 527 128 07k. Vejleder: Søren Bennike. Anslag: 68.793
Bacheloropgave Arbejdet af: Slina Sepehr Studienummer: 527 128 07k Vejleder: Søren Bennike Anslag: 68.793 10/ 6/ 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Emneafgrænsning og metodevalg...
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereSkriftlig eksamen Psykologi d maj Besvarelse; Stikord: Individualitet fællesskab. Eksamensnummer: 11
Skriftlig eksamen Psykologi d. 1. 4. maj 2006. Indholdsfortegnelse: Indledning. Side. 1 Problemstillinger Side. 2 Problemformulering Side. 3 Metodeangivelse Side. 4 Valg af teoretikere Side. 5 Teoriafsnit
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereSkriftlig prøve psykologi Omsorgssvigt. Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemformulering:...2 Emneafgrænsning:...2 Metodevalg:...2 Daniel Stern:...4 Det gryende selv, 0-2 måneder...4 Kernerelateringen, oplevelsen af kerneselv, 2-6 måneder...4
Læs mereCaroline A. Rasmussen Girafsprog som 1års opgave pædagogisk værktøj
1årsopgave af Caroline A. Rasmussen S06 Studievejleder Liselotte Paaske 2007 1 Indledning...3 Metode...4 Teori...4 Empiri...8 Analyse og diskussion...9 Konklusion...10 Litteraturliste...11 Bilag...12 1.
Læs mereti e ODT ie l e dst g e lse L SE
MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017
ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive
Læs mereIndledning Problemformulering Emneafgrænsning
Indledning Vi lever i dag i et samfund, hvor der stilles store krav til det enkelte menneske, også til personer med varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Tidligere blev disse personer anbragt på
Læs mereNØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar
Målsætning/værdigrundlag. Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf samt Jammerbugt kommunes børne -og skolepolitik ønsker vi i samarbejde med forældrene at skabe de bedst mulige rammer for børnenes
Læs mere21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt)
DAGPLEJE OG VUGGESTUE 1. Viser en tryg tilknytning til primær omsorgsgiver 2. Har en god og stabil omsorg fra (både forældre og ansatte) 13. Viser utryg tilknytning 14. Har sjældent og omsorg fra 15. Har
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereIndhold. Forord af Per Schultz Jørgensen 11. Indledning 13. 1 Hvem er de voksne børn? 15. 2 Eksemplet Mette 37
Indhold Forord af Per Schultz Jørgensen 11 Indledning 13 1 Hvem er de voksne børn? 15 Hvor kommer børnene fra, og hvor mange drejer det sig om? 16 Eksempel: Mathias 5 år 20 Eksempel: Mie 4 år 20 Eksempel:
Læs mere