Forretningsudvalgets møde den 8. november Sag nr. 3. Emne: Ansøgning til ekspertpanelet om byggeprogram for Nyt Hospital Herlev

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 8. november 2011 Sag nr. 3 Emne: Ansøgning til ekspertpanelet om byggeprogram for Nyt Hospital Herlev 7 bilag ( Bilag 1-5 samlet her)

2 ANSØGNING TIL EKSPERTPANELET NYT HOSPITAL HERLEV KVALITETSFONDSPROJEKT OKTOBER 2011

3 Indholdsfortegnelse 1. Projektbeskrivelse Indledning Målsætning Nyt Hospital Herlev de fysiske rammer Organisatoriske forhold Projektændringer siden forhåndstilsagnet Disponering Projektoplysninger Dimensionering og økonomi Grundlag for det foreløbige tilsagn Dimensionering af nybyggeriet Økonomi i nybyggeriet Muligheder for økonomisk tilpasning af projektet change request Fleksibilitet, generalitet og elasticitet i byggeriet Forudsætninger Visioner og krav til nye faciliteter Fleksibilitet i det konkrete udbygningsforslag Spor A Servicebygningens udvidelseskoncept Spor B Patientsikkerhed og patientforhold Patientsikkerhed Helende arkitektur Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse Gevinster ved Herlev Hospitals Kvalitetsfondsprojekt generelt Yderligere gevinstpotentiale på Herlev Hospital Samlet vurdering af effektiviseringsmuligheder Risikovurdering Konklusion Projektorganisering og løbende opfølgning i byggeperioden Brugerinddragelse Projektstyring Finansiering og hovedtidsplan Finansiering Hovedtidsplan Præhospital indsats Forudsætninger for tilsagnet Side 2 af 58

4 12. Bilag Konkurrenceprogram Herlev Hospital Maj Projektspecifik styringsmanual Nyt Hospital Herlev Logistikanalyse Herlev Hospital Byggeprogram Oktober Risiko screening del 1 + del Hovedtidsplan Vinderprojektet A3 mappe Dommerbetænkning April Side 3 af 58

5 1. Projektbeskrivelse Nærværende Kvalitetsfondsprojekt for Nyt Hospital Herlev er udarbejdet med afsæt i en række foregående planer og rapporter. Herunder skal nævnes: Hospitalsplan 2007 og Hospitals og psykiatriplan 2020 fra Region Hovedstaden. Generalplanen for Herlev Hospital (marts 2009) samt Idéoplæg for Herlev Hospital (oktober 2009). Derudover indgår naturligvis Ekspertpanelets to screeningsrapporter som styrende dokumenter for projektet Indledning Over de kommende sider præsenteres Kvalitetsfondsprojektet for Herlev Hospital. Med udbygningen af Herlev Hospital gennemføres ikke blot et byggeri med udflytning af afdelinger til nye rammer, men en gennemtænkning af hospitalets samlede drift. Det er hospitalets vurdering, at dette er nødvendigt for i tilstrækkelig grad, at realisere de ønskede driftsoptimeringer og samtidig øge den faglige kvalitet i patientbehandlingen. I Nyt Hospital Herlev samles hospitalets akutte patientbehandling i nybyggeriet og den elektive behandling samles i eksisterende bygninger. På denne måde skabes optimale rammer for fremtidens drift af hospitalet. Dette koncept danner grundlaget for hele udbygningen af hospitalet, og belyses nærmere over de næste kapitler. Udbygningen af hospitalet udspringer af den opgave, som Region Hovedstaden definerer i Hospitalsplanen fra 2007 samt Hospitals og Psykiatriplanen for 2020 for Herlev Hospital. Her tildeles hospitalet opgaven som akuthospital for et optageområde på omkring borgere. Ligeledes samles fødsler og pædiatri på hospitalet for optageområde Midt. Derudover samles behandlingsopgaven for en række specialer for et optageområde på omkring indbyggere på hospitalet. Endelig har Herlev Hospital fortsat en betydelig profil på kræftområdet og udgør et af landets seks stråleterapicentre. Hospitalsplanerne medfører på denne måde en betydelig aktivitetsøgning på Herlev Hospital. I den forbindelse er der formuleret et samlet byggeprojekt for Herlev Hospital, der kan realiseres inden for den forhåndsgodkendte tilsagnsramme på 2,25 mia. kr., og som overholder Ekspertpanelets forudsætninger (jf. kapitel 11) Målsætning Med Nyt Hospital Herlev formuleres et moderne, effektivt og imødekommende hospital, der sætter rammerne for patientbehandlingen mange år frem i tiden. Hospitalet skal rumme den øgede aktivitet, varetage opgaven som akuthospital og ikke mindst tilbyde tidssvarende rammer for moderne familier på områderne fødsler og børnesygdomme. Side 4 af 58

6 De overordnede målsætninger, som også er beskrevet i konkurrenceprogrammet, er: Nyt Hospital Herlev skal opleves som lyst, venligt, overskueligt og imødekommende. Fremtidens patienter på Herlev Hospital skal møde et behageligt, serviceorienteret og roligt miljø, der på alle måder fremmer en positiv oplevelse af opholdet på hospitalet. Helhedsplanen og nybyggeriet skal på en harmonisk, overskuelig og driftsrationel måde binde det eksisterende og nye byggeri sammen. Den nye samlede bygningsmasse skal danne en fleksibel og funktionel ramme, der både understøtter patientens oplevelse af hospitalet som et trygt og imødekommende sted og samtidig den faglige kvalitet af hospitalets ydelser. Nybyggeriet skal på en harmonisk måde imødekomme de forskellige funktioners behov. Kvinde /barnbygningen skal tilbyde rolige, moderne og familieorienterede rammer og den nye Fælles Akutmodtagelse optimale forhold for de akutte patienter. Målsætningerne er omsat til følgende disponering: Et nyt akuthospital. I nybyggeriet formuleres således en effektiv akse til varetagelse af de akutte patienter. Denne akse består af: (1) en Fælles Akutmodtagelse (FAM) med hurtig diagnostik og med tilknyttede observationssenge, (2) en akut operationsgang umiddelbart oppe over FAM og (3) en intensivafdeling. I sammenhæng med etablering af denne akutakse samles al akut kirurgi i nybyggeriet. Der er en række kvalitative og driftsøkonomiske fordele ved dette, dels i forhold til samarbejdet med FAM og intensivafdeling og dels i forhold til vagtdækningen. Endelig betyder samlingen af akutkirurgi i nybyggeriet, at den elektive kirurgi tilsvarende kan samles i de eksisterende bygninger. En elektiv operationsgang er kendetegnet ved stor forudsigelighed i tilgangen af patienter, hvilket skaber mulighed for effektiv udnyttelse af lejer og ressourcer. For en række akutte kirurgiske patienter forventes det endvidere, at de kan håndteres i særlige accelererede forløb i akuthospitalet. Det er eksempelvis planlagt, at en stor del af knoglebrud fremover håndteres med så få overgange som muligt. Patienterne klargøres direkte til operation i observationssengene i FAM regi, og udskrives også herfra, og færdigbehandles på denne måde i et meget smidigt og direkte forløb, uden at involvere stamafdelingens senge. Derudover får afdelinger med stor andel af akutte patienter tildelt senge i nybyggeriet, hvorved der bliver et nyttigt samspil omkring den akutte patient i nybyggeriet. Dette drejer sig primært om medicinske patienter, gastroentorologi, kardiologi, samt akut ortopædkirurgi. Visionen med akuthospitalet er, at udrede og behandle de akutte patienter hurtigere og bedre end i dag. Dette opnås gennem etablering af robuste tværfaglige teams, der med umiddelbar adgang til diagnostik og behandling, på samme tid øger den faglige kvalitet og rationaliserer de samlede driftsomkostninger. Side 5 af 58

7 De foregående tiltag er især rettet mod at skabe effektive rammer for de akutte patienter. Den anden del i nybyggeriet er etableringen af en moderne Kvinde/barn bygning (KBB). Der skal skabes optimale rammer for den moderne familie. Pædiatrien og fødeområdet fordrer helt andre betingelser end det akutte felt, idet der her er behov for ro og en særlig indretning, der skaber tryghed og gode rammer for livets begyndelse. Samtidig er kravet, at fødeområdet med kejsersnit skal være tæt på det akutte område herunder akut operationsgang og vagtholdet her. Visionen for udbygningen af Herlev Hospital er, at etablerer såvel en ny samlende akut akse og et kvinde /barnhospital der på harmonisk vis, bindes sammen i nybyggeriet. Endelig skal helhedsplan og nybyggeriet på en harmonisk, overskueligt og driftsrationel måde binde det eksisterende og nye byggeri sammen. Den nye samlede bygningsmasse skal danne en fleksibel og funktionel ramme, der både understøtter patientens oplevelse af hospitalet som et trygt og imødekommende sted og samtidig fremmer den faglige kvalitets af hospitalets ydelser. Visionen for udbygningen af Herlev Hospital er at skabe fremtidens hospital med fokus på det enkelte menneske patienten, medarbejderen og den pårørende. Ved at udvikle optimale fysiske rammer for hver af disse grupper skabes fundamentet for en tryg, sammenhængende og veldefineret patientbehandling og dermed samtidig en effektiv, optimeret hospitalsdrift Nyt Hospital Herlev de fysiske rammer. Med udgangspunkt i disse visioner og målsætninger og en konkret dimensionering af fremtidige arealbehov kommer udbygningen af Herlev Hospital til at bestå af følgende elementer: En selvstændig Kvinde /barn bygning og Fælles akutmodtagelse (FAM), som placeres syd for det eksisterende hospital. En række øvrige akutfunktioner placeres, som nævnt, desuden i nybyggeriet, herunder kardiologisk og gastroentorologisk afdeling, intensivafdelingen og ny akut operationsgang. Denne udbygning er omfattet af den nyligt afsluttede projektkonkurrence og udgør cirka m 2 En udvidelse af Servicebygningen med to moduler svarende til m 2. Servicebygningen rummer logistikfunktioner og tekniske forsyninger for hele hospitalet. Projektet omfatter en nødvendig ombygning samt opdatering af disse logistiske funktioner, som sikrer tilstrækkelig kapacitet i de samlede nye hospital og effektiv sammenkobling mellem eksisterende og nyt byggeri. Derudover sker der en mindre udvidelse af laboratorieområdet. En udvidelse af kapellet med 230 m 2, som en tilbygning til det eksisterende kapel beliggende mod nord på grunden. Hertil kommer køb og renovering af Arkaden. Arkaden er en bygning på matrikel, der tidligere har fungeret som skole for sygeplejestuderende. Bygning blev frigjort med fusionen af de mellemlange sundhedsuddannelser i Købehavn i Bygningen udgør et supplement til udbygning af hospitalet og kan med fordel anvendes til en række administrative, forskningmæssige og uddannelsesmæssige formål, som derved flyttes væk fra de patientnære aktiviteter. Side 6 af 58

8 For at gøre midlertidigt plads til den fælles akutmodtagelse, er der med ombygningen af etage 103 i Sengetårnet skabt et koncept for en fremtidig ombygning af sengeafdelingerne i tårnet, bl.a. med indretning af en sengsstuer. Ombygningen af etage 103 er en del af Kvalitetsfondsprojektet og afsluttes i efteråret Kvinde barn bygningen og den nye FAM Kvinde barn bygningen og den nye FAM, med tilhørende akutakse, udgør langt hovedparten de nye kvadratmeter i udbygningen af hospitalet. Dette byggeri udgør omkring m2 af den samlede udbygning af hospitalet på i alt m 2. Der er i foråret 2011 gennemført en projektkonkurrence om denne del af udbygningen af hospitalet, som blev vundet af et konsortium bestående af Henning Larsen Architects A/S, Friis & Moltke A/S, Orbicon A/S, NNE Pharmaplan A/S og Norconsult AS med underrådgivere Brunsgaard & Laursen Arkitekterne ApS og SLA A/S. I vinderprojektet er der lagt vægt på, at: Konceptet for udbygningen respekterer den eksisterende arkitektur, men samtidig har sin egen stærke identitet. Tilpasningen til det eksisterende byggeri sikrer et optimalt patientflow, samt stor fleksibilitet og robusthed i forhold til den fremtidige disponering af hospitalet og implementering af ny teknologi. Udbygningen er baseret på en klar opdeling af den samlede bygningsmasse på matriklen, der bidrager til at skabe kvalitative, rationelle og driftsoptimerede patientforløb. Fleksibiliteten sikres ved hjælp af runde sengeetager, hvor sektioneringen let kan justeres. Udviklingen peger på, at indlæggelsestiderne og dermed antallet af sengeområder vil blive reduceret, og sengeetagerne kan derefter udnyttes til ambulatorier eller andre formål. Den humane bygningsskala sammenholdt med rekreative grønne uderum og integrationen af kunst er med til at skabe et helende hospitalsmiljø med mennesket i centrum og give patienter, medarbejdere og pårørende en positiv oplevelse ved mødet med hospitalet. Arkitektoniske overvejelser i vinderprojektet: Det eksisterende Herlev Hospital er et imponerende bygningsværk fra den senmodernistiske periode. De tydeligt funktionsopdelte bygningselementer Sengetårnet, Auditorierne med deres karakteristiske bladform og den kraftfulde Behandlingsbygning gør den samlede skulpturelle komposition til et fornemt eksempel på den tids hospitalsbyggeri. Nutidige hospitaler kræver dog andre svar, og et centralt arkitektonisk emne handler om forholdet mellem landskab og bygning, om bygningselementernes skala og om inspirerende uderum. Ambitionen er, at det samlede kompleks ændres fra at være et meget stort hus på en flade uden kvalitative uderum, til at blive en bebyggelse eller bydel, med en vifte af karakterfulde bygningselementer og et hierarki af indbydende gårdrum. Side 7 af 58

9 Målet er at skabe rammerne for et reelt helende hospitalsmiljø en symbiose mellem hospital og omgivelser, som skaber dét sansernes hospital, der vil forstærke Herlev Hospitals position som et eksemplarisk og innovativt omdrejningspunkt inden for sundhedsarbejdet. Nybyggeriet består bygningsmæssigt af en toetagers sammenbygget base nederst og to adskilte cirkulære sengebygninger i hhv. 2 og 3 etager øverst. I basen samles al visitation, diagnostik og behandling, mens sengeafdelingerne etableres i de cirkulære bygninger over basen. Den nye bygning kommer på denne måde til at rumme dels Kvinde /barnbygningen samt FAM i én sammenhængende bygningsmasse. Basen befordrer i struktur og udformning den høje frekvens af kortvarige besøg, mens de øvre cirkulære sengebygninger favner lidt længerevarende ophold i rolige omgivelser. Midt i komplekset af eksisterende og nyt dannes det både indrammende og sammenbindende haverum den nye Grønnegård som omslutter de markante eksisterende auditorier. Havens omgivende gangsystem, over og under terræn, bliver det sammenbindende element for al bevægelse og transport mellem det eksisterende byggeri mod nord og nybyggeriet mod syd. De vigtigste mål for udformningen af den trafikale struktur på hospitalet er hurtig og enkel ambulanceadgang til FAM, gode til og frakørselsforhold, en hensigtsmæssig intern funktionsfordeling for patienter, pårørende, ansatte og varetransport samt gode og sikre forhold for de bløde trafikanter. Dette opnås ved hhv. flere koblingspunkter til det omgivende vejnet, en ny trafikfordeling ved hovedankomsten, en intern ringvejsforbindelse på grunden samt en god placering af parkeringsarealer. Al trafik afvikles i samme niveau, uden skæmmende og fordyrende over eller underkørsler. Cykelstier og fortove langs alle interne veje sikrer de bløde trafikanter fri adgang på hele området. For yderligere information henvises til Byggeprogrammet, bilag Side 8 af 58

10 Udvidelse af Servicebygningen og de øvrige udvidelseselementer. Langt hovedparten af udbygningen af hospitalet kommer til at bestå af Kvinde barn/fam bygningen. For at sikre tilstrækkeligt kapacitet i de tværgående støttefunktioner og sammenhængende logistik mellem nyt og eksisterende byggeri, er det endvidere nødvendigt med en udvidelse af Servicebygningen. Servicebygningen består af en række moduler og kan ukompliceret forlænges med yderligere 2 moduler mod vest. Dette giver den nødvendig plads for opdatering af en række støttefunktioner og forsyningsanlæg. Derudover medfører en forlængelse af Servicebygningen en unik mulighed for etablering af en samlet logistisk løsning. Med forlængelse af denne bygning kan der skabes sammenhængende, underjordiske fordelingsgange mellem de forskellige bygningselementer på matriklen, som understøtter en rationel samlet løsning af vareflow mv. Servicebygningens udvidelse med tilhørende logistik og installationsmæssige forsyninger til både spor A og det eksisterende hospital er teknisk set forholdsvis kompliceret, hvorfor der ved det EU rådgiverudbud, der planlægges gennemført fra efteråret 2011, vil blive lagt særlig vægt på at udvælge et rådgiverteam med omfattende kompetencer inden for logistik, teknik og bæredygtighed. Endelig udvides kapellet med en mindre tilbygning, med henblik på håndtering af den naturligt større belastning, som et større aktivitet vil medføre Organisatoriske forhold Fremtidens organisatoriske og sundhedsfaglige struktur for Region Hovedstaden beskrives i rapporten Anbefalinger til fremtidens kliniske grundstruktur og i Hospitals og Psykiatriplan 2020, hvori det fastlægges, at hospitalernes ledelsesstruktur fortsat skal tage afsæt i afdelingsledelser. Samtidig præciseres det i ledelsesgrundlaget for regionen, at tværfaglighed og multiprofessionelt samarbejde i langt højere grad skal være bærende elementer i patientbehandlingen, og at den sundhedsfaglige organisering skal baseres på samarbejdsaftaler og planlagte tværfaglige konferencer. Det er naturligt for Herlev hospital at nytænke den samlede organisationsstruktur i forbindelse med opdelingen af de akutte og elektive funktioner i selvstændige bygninger. Herlev Hospital vil med det planlagte nybyggeri tilbyde fysiske og organisatoriske rammer, hvor indretning, udstyr og bemanding tilsammen giver de bedste muligheder for den optimale patientbehandling. Konkret er det bl.a. visionen at diagnosticere og færdigbehandle en betydelig del af de akutte patienter i nybyggeriet i hurtige forløb, hvorved unødig ventetid og sengeophold minimeres mest muligt. Der vil derfor blive etableret en tværfaglig bemanding i det nye byggeri, der kan håndtere disse krav. Det akutte tværfaglige vagthold vil i fremtiden have base i nybyggeriet. I Sengetårnet vil der imidlertid fortsat være indlagte patienter, hvoraf nogle vil blive akut syge i vagten. Det forventes, at det akutte vagthold i nybyggeriet i stort omfang også kan håndtere behovene for tilsyn i Sengetårnet. Side 9 af 58

11 Generelt for hospitalet er det forventningen, at der fortsat vil ske en udvikling hen mod mere dagkirurgi og kortere operationsforløb. Den konkrete aktivitet på de enkelte operationslejer i den elektive del af hospitalet kan nøje planlægges, da akutte operationer udelukkende foregår i nybyggeriet. Det gør det muligt at sikre en bedre ressourceudnyttelse og høj udnyttelsesgrad ved adskillelse af de elektive og de akutte lejer, og dermed øges effektiviteten. Nybyggeriet vil udelukkende indeholde ensengsstuer, og efterhånden som muligheden opstår, vil der ligeledes blive etableret enestuer i det eksisterende sengetårn, efter det koncept, der er udviklet i forbindelse med ombygningen af etage 103. Etableringen af FAM med nye observationssenge samt etableringen af nye enestuer nødvendiggør en nytænkning og optimering af arbejdsgange for at sikre et tilfredsstillende arbejdsmiljø for de ansatte samt et trygt og smidigt ophold for patienterne. Igangsætningen af den omstrukturering, der følger med udbygningsplanen for Herlev Hospital, vil have en stor påvirkning på det organisatoriske samspil mellem afdelingerne på hospitalet. Derfor vil der blive iværksat et stort organisationsudviklingsprojekt, der berører hele hospitalet både de afdelinger, der flytter ud i nybyggeriet, men også de øvrige afdelinger, der skal samarbejde og organiseres med afsæt i funktionerne i FAM. Projektet igangsættes således, at organisationen som helhed vil være motiveret og parat til at fungere i de nye bygningsmæssige rammer. Side 10 af 58

12 1.5. Projektændringer siden forhåndstilsagnet Siden meddelelsen om det foreløbige tilsagn fra Ekspertpanelet har Herlev Hospital arbejdet videre med de planlægningsmæssige forudsætninger for projektet, herunder genberegning af kvadratmeterbehov samt inddragelse af de forskellige afdelinger. Dette har ført frem til en række optimeringer og forbedringer af udbygningsplanen, samt en tilpasning af det samlede arealbehov. På den måde kan Herlev Hospital præsentere et samlet og sammenhængende projekt, der på alle måder overholder de fastsatte forudsætninger for tilsagnet herunder, at det samlede nybyggeri løser opgaven og samtidig overholder en samlet ramme på m 2. Der er således foretaget en tilpasning af det samlede projekt som i hovedtræk består af følgende elementer: Genberegning af arealer med Ekspertpanelets standarder i stedet for Region Hovedstadens standarder medfører generelt mindre pladsbehov til den givne aktivitet. De ændrede standarder medfører en arealreduktion på omkring m 2 brutto. Dette betyder, at det bliver muligt at samle al akut kirurgi i nybyggeriet, med betydelig driftsoptimering til følge. Endvidere betyder genberegningen, at der i en vurdering af pladsbehov for hele hospitalet, er blevet plads til flere funktioner i eksempelvis behandlings bygningen. Herved er det eksempelvis lykkes at indplacere hovedparten af kliniske kontorer i eksisterende rammer, hvorved behovet for en selvstændig kontorbygning udgår. Overtagelse af tidligere sygeplejerske skole (Arkaden) på godt m 2 muliggør udflytning af administrative funktioner fra sengetårn. Derved skabes mulighed for etablering af et permanent Patienthotel på 44 senge på de to nederste etager i Sengetårnet. Det er hospitalets vurdering, at såvel størrelse, som placering af Patienthotellet, er rationel og gennemtænkt. Placeringen her hænger godt sammen med servicefunktioner som kantine, kiosk og den rekreative kommende Grønnegård. Med denne løsning bortfalder behovet for etablering af selvstændigt Patienthotel på grunden. Behovet for en udvidelse Servicebygningen og funktionerne heri, er blevet analyseret og udvidelsesbehovet er blevet vurderet til 2 moduler, svarende til en 30% forøgelse af bygningen. De medtagne ombygningsarbejder er vurderet og prioriteret med henblik på at skabe størst mulig værdi for det samlede projekt. Der er således vurderet behov for ombygninger i servicebygningen i forbindelse med udvidelsen med 2 moduler, ombygning af etage 103 i sengetårnet samt nødvendige ombygninger i behandlingsbygningen, med henblik på at sikre en sammenhængende funktionalitet ved indførelse af logistikløsninger som AGV og rørpost i nybyggeriet. Endelig er der medtaget en nødvendig opgradering af centrale teknik og forsyningsanlæg som skal understøtte nybyggeriet. Opsummerende er der foretaget en gennemarbejdning af det samlede projekt, som reducerer udvidelsesbehovet fra de oprindelige m 2 til m 2. Den væsentligste faktor i denne tilpasning er ændrede standarder ved anvendelse af Ekspertpanelets. Side 11 af 58

13 1.6. Disponering Med udbygningen af hospitalet, ud fra det grundlæggende koncept om at opdele akutte og elektive patientforløb, bliver den overordnede disponering på matriklen denne. Følgende specialer og funktioner indplaceres i nybyggeriet, som i alt omfatter m 2. KBB og FAM Pædiatri, gynækologi og obstetrik Ny Fælles Akutmodtagelse (FAM) o FAM får væsentlig betydning for udredningen og behandlingen af mange akutte, medicinske og kirurgiske patienter på hospitalet. Det er forudsætningen, at der døgnet rundt er hurtige svartider på blodprøver, mikrobiologi mv. Arealet til observationssengene dimensioneres til at kunne rumme op til 130 senge. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bemanding af akutmodtagelser med speciallæger følges. Gastroenheden o Enheden, som har en betydelig andel af akut kirurgi, indplaceres med senge og operationsstuer i nybyggeriet. På den måde samles al akut kirurgi i nybyggeriet. Kardiologisk afdeling o Afdelingen har et stort antal patienter, herunder ældre, som vil skulle udredes akut. Ortopædkirurgisk afdeling o Afdelingen gennemfører akutte operationer i nybyggeriet, og samler sin elektive operationsaktivitet på den eksisterende operationsgang i Behandlingsbygningen. Intensivafdelingen o Afdelingen har behov for tilknytning til FAM, den akutte operationsgang og Gastroenheden. Nybyggeriet samler således de specialer, der har en stor andel af akutte patienter. FAM bliver indgangen for disse patienter. Via et tæt samspil med den diagnostiske enhed, de tilknyttede observationssenge og den akutte operationsgang sikrer FAM, at de akutte patienter udredes og behandles hurtigt og effektivt. Specialer med en stor andel af akutte patienter som kardiologi, akut ortopædkirurgi, gastroenterologi og fødeområdet indplaceres alle i nybyggeriet sammen med intensivafdelingen, og samtidig har det akutte tværfaglige, døgnbemandende beredskab på Herlev Hospital base i FAM. Dette gør det muligt via en tæt tværfaglig indsats at tilrettelægge bemandingen af det akutte område, så der opnås bedst mulig kvalitet. Samtidig sikrer samlingen af al akut aktivitet ét sted en optimal udnyttelse af vagthold. Servicebygningen Desuden udvides Servicebygningen, der indeholder støttefunktioner for det eksisterende hospital, så disse funktioner også understøtter det nye byggeri for Kvinde/barn og FAM. Side 12 af 58

14 Sengetårnet Herlev Hospitals markante sengetårn udnyttes til patienthotel i de to nederste etager. Tårnet har god forbindelse til de øvrige servicefunktioner, der indplaceres i dette område, herunder cafeteria og kiosk, samt umiddelbar adgang til den nye rekreative have, Grønnegård. Ombygningen til patienthotel med 44 senge er gennemført og hotellet er åbnet i efteråret Dette projekt er ikke en del af Kvalitetsfondsprojektet. Der forventes på sigt en udtynding af sengemassen i Sengetårnet, og efterhånden som der skaffes økonomisk råderum, kan der etableres en sengsstuer og mere tidssvarende forhold for alle patienter på hospitalet. Dette vil blive gjort efter konceptet skabt ved ombygning af etage 103, men er ikke en del af Kvalitetsfondsprojektet. Behandlingsbygningen I den langsigtede disponering af bygningsmassen bliver behandlingsbygningen center for den elektive behandling. Det vil sige, at det udnyttes at hovedparten af ambulatorier og diagnostiske enheder i forvejen er samlet her. Samtidig med at alle akutte funktioner samles i det nye byggeri, skabes der mulighed for at arbejde mere systematisk med de elektive forløb. Side 13 af 58

15 Figur 1. Udbygning af Herlev Hospital På figuren ovenfor er angivet, hvor de enkelte udbygninger i projektet er placeret på grunden. Side 14 af 58

16 2. Projektoplysninger Nedenfor er udfyldt de tabeller, som indgår som bilag til Ekspertpanelets elementer der skal oplyses om projektet ved ansøgning om endeligt tilsagn. Tabellerne indeholder: Tabel A: Grund og byggeri Tabel B: Arealstandarder der er anvendt Ekspertpanelets standarder Tabel C: Arealfordeling for det samlede hospital inkl. udbygningen Tabel D: Behandlingskapacitet på Herlev hospital i 2011 og i 2017 Tabel E E1: Projektøkonomi og investeringsprofil Tabel F: Effektivisering og udnyttelsesgrader Indholdet i tabellerne er kommenteret efter hver enkelt tabel. Tabel A. Arealoplysninger grund og byggeri Eksisterende forhold 2006 Nybyggeri Fremtidige forhold 2017 Grundareal m Uændret Bebygget areal m Bruttoetageareal m Heraf kælderareal m Parkeringsarealer pladser Ca pladser Ca. 900 pladser Ca pladser Friarealer Parkeringsarealer er opgjort i antal pladser i stedet for arealer. Der udbygges med ca. 900 P pladser, hvoraf 700 pladser vil være i konstruktion og 200 pladser på arealet. Side 15 af 58

17 Tabel B. Arealstandarder Arealstandarder, Evt. kommentar Kvalitetsfondsprojektet (m 2, netto) Sengeafsnit (pr. sengeplads) 35 Observationssenge (pr. sengeplads) 30 Præ og postoperative pladser (pr plads) 40 Der kalkuleres med 1,5 plads pr. operationsstue Intensivseng 50 Operation (pr OP stue) 120 Fødestue(pr stue) 70 Ambulatorier (pr US rum) 30 Special ambulatorium 50 Kontorer (pr plads) 8 10 Størst, hvor der er medarb. det meste af dagen. Forudsat brutto/nettofaktor 2,0 De øvrige standarder der er anvendt i udbygningsplanen er: Stigning i antal ambulante besøg på 50 % i perioden svarende til 3 % pr. år Sengereduktion på 20 % i perioden svarende til 1,7 % pr. år Kapacitetsudnyttelse på 245 dage á 7 timer Side 16 af 58

18 Tabel C. Arealfordeling samlet for Herlev Hospital Fordeling af det samlede arealforbrug på hospitalet Areal nybyggeri m 2 Areal fremtidigt samlet Herlev m 2 Sengestuer, normal senge, FAM obs. senge, intensivsenge Behandlingsarealer, ambulatorier, operation, fødestuer, FAM modtagelsen, fysio ergo Kontor * Patienthotel Fællesarealer, indgang, kantine, forskning, undervisning mv * Laboratorier, biokemi, mikrobiologi, patologi mv. inkl. radiologi Øvrige servicefunktioner, køkken, sterilcentral, logistik og værksteder I alt brutto Parkering i konstruktion, 700 pladser Universitetsareal 0 0 I alt * Arealet i Arkaden (6.670 brutto m 2 ) er fordelt mellem kontorer, forskning og undervisning. Arealbehovet for den samlede bygningsmasse udgør således knapt m 2 brutto jf. tabel A. Heraf udgør nybyggeriet godt m 2 brutto, samt 700 P pladser i konstruktion. P pladser er ikke opgjort i areal, jf. tabel A. Som det fremgår af arealfordelingen i tabel C overholder nybyggeriet den udmeldte ramme fra Ekspertpanelet. For en uddybende beskrivelse se afsnit 3.2. Side 17 af 58

19 Tabel D. Behandlingskapacitet Samlet udbygget Behandlingskapacitet Herlev 2006 Hospital 2017* Heraf i nybyggeri Sengedage Antal senge Ambulante behandlinger FAM besøg (skadestue, modtagelse) Operationer * Note: der er i beregningen af den fremtidige kapacitet taget udgangspunkt i 2006 aktiviteten på Herlev Hospital. Denne aktivitet reguleres derefter for ændringer i optageområder i henhold til hospitalsplanerne, demografiske udvikling i kommunerne, samt fremskrivning af behandlingsbehovet, hvor Ekspertpanelets forudsætninger anvendes. De ambulante besøg fremskrives således med 50 % øgning svarende til en stigning på 4,6 % årligt i perioden 2006 til 2015 eller 3 % årligt i perioden 2007 til Tilsvarende reduceres sengebehovet med 20 % svarende til et fald på 2,5 % årligt i perioden 2006 til 2015 eller 1,7 % årligt i perioden 2007 til Tabel E. Projektøkonomi og (i mio. kr P/L) 1. Udgifter til bygninger, grundkøb mv. Nybyggeri Ombygning Budget i alt Heraf Grundkøb Projekteringsudgifter 154,5 32,5 187,0 Byggemodning/infrastruktur 141,0 141,0 Parkeringsarealer og veje 149,8 20,0 169,8 Håndvæ rkerudgifter/entreprise ex. reserve 958,7 74, ,7 2. Byggestyring Bygherreomkostninger 92,6 30,9 123,5 3. Inventar/udstyr mv. Heraf IT, Medico teknisk udstyr/apparatur * 158,4 33,2 191,6 Andet: Køb af Arkaden 100,0 100,0 Andet: Reserve udgør ca. 11% af byggeomk. 151,7 40,7 192,4 Andet: Særlig reserve udgør 5% af tilsagnsrammen 92,5 20,0 112,5 I alt Fordelingen af projektbudgettet på underelementer samt investeringsprofilen i projektperioden fra 2010 til 2018 fremgår af hhv. tabel E og E1. I tabel E ovenfor omfatter Byggemodning/infrastruktur de i spor B beskrevne opgraderinger af eksisterende tekniske, forsyningsmæssige og logistikmæssige forhold, som er nødvendige for fuld funktionalitet i nybyggeriet. Sporenes indhold beskrives i afsnit 3.3. Parkering og veje omfatter parkering i konstruktion, landskab og nye veje. Side 18 af 58

20 Håndværkerudgifter/entreprise ex. reserve i forbindelse med Ombygning, indeholder omkostninger (74 mio.) til ombygning i Servicebygningen samt etage 103, jf. afsnit 1.3. Reserven på ca. 11% er et gennemsnit for de samlede byggeaktiviteter er fremkommet efter en vurdering af de enkelte aktiviteter. Til Spor A, som er den bedst dokumenterede og største del af det samlede projekt, er det vurderet, at der skal afsættes en reserve på ca. 10%. Reserven til spor B er vurderet til ca. 13%, idet omfanget af spor B er beskrevet på et mere overordnet niveau og rådgivningen først er ved at blive udbudt. IT, medicoteknisk udstyr og apparatur der er eksklusiv udgifter til AGV teknologi, er beregnet som 20% af de samlede byggeomkostninger for Spor A og Spor B. Indregnes omkostninger til AGV teknologi til denne post, beløber den samlede post sig til 250 mio. kr. inkl. reserve. Tabel E1. Skønnet investeringsprofil (i mio. kr P/L) Investeringsprofil Budget før I alt Selve byggeentreprisen igangsættes først i 2014, hvorfor den største budgetstigning ligger i denne periode. I 2011 er afsat 100 mio. kr. til køb af Arkaden. Reserven på hhv. ca. 11% og 5% er tæt knyttet til tidspunktet for udbud af de enkelte entrepriser i projektet, der kan derfor også ske en periodeforskydning af disse. Tabel F. Effektivisering mio. kr. Optimerede patientforløb 31,5 Reducerede udgifter logistik 4,8 Reducerede udgifter til vagtlag 3,85 Øget effektivitet på det elektive område 9,0 Øget effektivitet på afdelinger i nybyggeri (arbejdsgange, færre sygedage m.m.) 13,1 I alt 62,25 Det vurderes således, at der kan opnås en samlet effektivisering på 62,25 mio. kr. gennem udbygningen af Herlev Hospital svarende til 6 % af budgettet for de afdelinger, der flytter til nybyggeriet. Effektiviseringspotentialerne, er mere detaljeret beskrevet i kapitel 6. Side 19 af 58

21 3. Dimensionering og økonomi 3.1. Grundlag for det foreløbige tilsagn Forudsætninger fra Ekspertpanelets screeningsrapport 2008: Ekspertpanelets konklusion vedr. udbygningen af områdehospitalerne: Ud fra en samlet vurdering finder panelet, at projekterne på Herlev og Hvidovre hospitaler bør prioriteres, og at der bør fastlægges en samlet investeringsramme (totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering) for projekterne på henholdsvis 2,25 mia. kr. og 1,45 mia. kr., jf. boks 5.9 og Rationalet for Herlev er, at projektet i sig selv indebærer en betydelig samling af funktioner og udvidet kapacitet, og at Herlev med sikkerhed vil skulle spille en central rolle i en fremtidig sygehusstruktur, herunder varetage regionsfunktioner. Boks 5.9 Dimensionering og økonomi for Herlev Hospital Oplyst dimensionering: m² nybyggeri (totalareal m²). Oplyst økonomi: 2,6 mia. kr. (prisniveau 2kv.08, indeks 120,5) heraf godt 1,8 mia. kr. nybyggeri og 0,8 mia. kr. ombygning, heraf knap 50 mio. kr. i følgeudgifter. Af nybyggeriet udgøres godt 0,1 mia. kr. af parkering. Det giver nybyggeripris ekskl. parkering på kr./m². Tilpasset maksimal investeringsramme: 2,25 mia. kr. Investeringsrammen er en samlet totalramme inkl. IT/apparatur og inventar mv. og regional egenfinansiering. Følgeudgifter forudsættes besluttet og finansieret af regionen. Grundlag: Regionen har anvendt en brutto /nettofaktor på 2,0 og en arealnorm for senge på 33 m2 netto (gennemsnit) svarende til de forudsatte niveauer. Regionen har i sin behovsfremskrivning forudsat en stigning i ambulante behandlinger på 93 pct. mod forudsat 50 pct., og et fald i antal senge på 21 pct. mod forudsat 20 pct. Samlet giver det grundlag for en tilpasning af dimensioneringen med m² (3 pct.) til m². Herudover er der grundlag for en generel tilpasning i dimensioneringen baseret på dels en væsentlig bedre kapacitetsudnyttelse end forudsat, dels usikkerheden med hensyn til de fremtidige behov, der tilsiger tilbageholdenhed i dimensioneringen mod til gengæld at bygge fleksibelt. Den generelle tilpasning er på m² (20 pct.), hvilket reducerer arealet til m². Prisen per m² nybyggeri ansættes til kr. (totaludgift inkl. apparatur mv.). Det giver en nybyggeripris på godt 1,54 mia. kr., heraf 0,25 mia. kr. til IT/apparatur og løst inventar. Hertil lægges godt 0,1 mia. kr. vedr. parkering (uændret). Ombygningsudgiften ekskl. følgeudgifter reduceres med 20 pct. fra 0,75 mia. kr. til 0,6 mia. kr. Det giver en samlet totalramme inkl. apparatur og regional egenfinansiering på 2,25 mia. kr. Kvalitetsfondsprojektet for Nyt Hospital Herlev opfylder såvel arealkravet på m 2, ombygningskravet samt den samlede økonomiske ramme på 2,25 mia. kr. (2009 P/L), jf. kapitel 2, Tabel A F. Side 20 af 58

22 3.2. Dimensionering af nybyggeriet Nedenstående dimensionering er beregnet ud fra Ekspertpanelets standarder, der yderligere er beskrevet i kapitel 2. Med genberegningen, efter først at have anvendt Danske Regioners standarder, gav det mulighed for at udflytte yderligere akutfunktioner til nybyggeriet. Tabel 1. Arealfordeling i nybyggeriet Samlet anbefaling Nyt Hospital Herlev m 2 brutto Etablering af Kvinde /barncenter og FAM Udvidelse af Servicebygning i to moduler Udvidelse af Kapel 230 I alt Etablering af Kvinde /barncenter og FAM KBB og FAM disponeres ud fra grundtanken om at samle mest muligt akut behandlingsaktivitet i nybyggeriet og at disponere det eksisterende byggeri primært til de elektive behandlinger. Ved at samle de specialer, der er nævnt i afsnit 1.6 vil denne grundtanke kunne følges og det vil åbne mulighed for at planlægge effektive patientforløb såvel i nybyggeriet som i det eksisterende byggeri, ved at adskille akutte og elektive forløb. På den måde bliver udnyttelse af operationslejer, sengestuer, ambulatorier m.v. mere ressource og driftseffektivt. Med anvendelsen af Ekspertpanelets standarder gav det mulighed for at, samle mere akutbehandling i nybyggeriet. Det har givet mulighed for at flytte den akutte del af kardiologien og samt dele af specialets sengemasse med ud i nybyggeriet. Samtidig kunne der etableres yderligere 1 ortopædkirurgisk operationsleje, således at alle lettere knoglefrakturer kan behandles i nybyggeriet. Hoftefrakturer og patienter med forventet længere sengeophold behandles fortsat på Ortopædkirurgisk Afdeling i sengetårnet. Genberegningen gav også mulighed for at udvide Servicebygningen med 2 moduler (6.100 m 2 ), svarende til knapt 30% forøgelse af bygningens areal. Udvidelsen skal rumme laboratoriefunktioner til Klinisk Mikrobiologisk, udvidelse af sterilcentralen til etablering af effektiv casecart produktion, opgradering af teknisk afdelings værkstedsfaciliteter, etablering af ny varemodtagelse der kan betjenes af AGV er og rumme nyt moderne affaldssorteringsanlæg. Udvidelsen muliggør endvidere tilkobling til en forberedt men ikke aktiveret tunnelforbindelse til det eksisterende byggeri. Dette vil betyde mulighed for væsentligt øget transport kapacitet og en oplagt separat AGV forbindelse til både det eksisterende hospital og nybyggeriet. Samtidig udvides kapellet med henblik på håndtering af den naturligt større belastning, som den øgede aktivitet vil medføre. Der er foretaget nærmere kvalificering af udvidelsesbehovet på baggrund af den forøgede aktivitet, og det vurderes, at der er behov for at udvide bygningen med 230 m 2. Udvidelsen giver plads til ekstra kølerum, ilægningsrum, fremvisningssal og venterum. Side 21 af 58

23 3.3. Økonomi i nybyggeriet Den udbygningsplan, vist i Figur 1 på side 14, som udgør det samlede kvalitetsfondsprojekt på godt m2, består af følgende delprojekter beskrevet i 3 spor: Spor A: En selvstædig Kvinde/barn og FAM bygning. Bygningerne placeres syd for eksisterende hospital. Udover Kvinde, barn specialer og FAM indplaceres en række øvrige funktioner med stort akutindhold i dette nybyggeri. Det drejer sig om kardiologiske og gastroenterologiske senge, intensivafdelingen og etablering af en ny akut operationsgang. Samlet udgør dette nybyggeri godt m 2 samt bearbejdning af de landskabelige forhold. Denne udbygning er omfattet af den netop afsluttede projektkonkurrence og udgør langt størstedelen af den udmeldte ramme på 2,25 mia. Spor B: Servicebygningen, som fortsat rummer støttefunktioner, udvides med 2 moduler svarende til m 2 inkl. kælder, hvilket muliggør tilslutning, under terræn, af tunnelforbindelse til nybyggeriet. Hertil kommer en udvidelse af kapellet med 230 m2 som en tilbygning til det eksisterende kapel beliggende mod nord på grunden. Hertil kommer nødvendige investeringer i opgradering af tekniske forsyningsmæssige installationer, så som centralt køleanlæg, central iltforsyning, diverse centrale sikrings, styrings og alarmanlæg, etablering af spildevandsrensningsanlæg i h. t. myndighedskrav samt etablering af ny hovedstation og ringledning til el forsyning af nybyggeri. Disse investeringer er ikke indeholdt i budget for Spor A, men er en forudsætning for at nybyggeriet kan fungere optimalt sammen med det eksisterende byggeri. Desuden indeholder sporet nødvendige logistiktiltag i eksisterende bygninger, med henblik på at nye logistikløsninger i nybyggeriet kan fungere sammen med de eksisterende afdelinger og funktioner de skal betjene. Det er primært opgradering af eksisterende bygninger og elevatoranlæg til indførelse af AGV er, etablering af rørpostforbindelser til eksisterende afdelinger, etablering af affaldssug samt etablering af forbindelse til eksisterende sengetransportanlæg. Disse logistik investeringer er ikke indeholdt i budget for Spor A, men er en forudsætning for at nybyggeriet kan fungere. Dette beløber sig til ca. 418 mio. kr. inkl. reserver. Spor C: Indeholder medikoteknik, IT og inventar og udgør ca. 221 mio. kr. inkl. reserve. Henregnes anskaffelse af AGV teknologi til denne post, beløber den sig samlet til ca. 250 mio. kr. De øvrige elementer, der ikke er indeholdt i sporene er køb af Arkaden med 100 mio. kr. og renovering af etage 103 med 43 mio. kr. samt de tværgående bygherreomkostninger på i alt 146 mio. kr. inkl. reserver. De samlede reserver udgør ca. 305 mio. kr. Alle beløb er i 2009 P/L og fremskrives løbende med den årlige P/L reguleringssats. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for spor A er beregnet til kr/m 2, og omfatter byggeomkostninger, byggepladsomkostninger, medicoteknik, IT og udstyr, rådgivning samt bygherreomkostninger. Da spor B er en kombination af nybyggeri og ombygning, kan en sammenlignelig kvadratmeterpris ikke beregnes for dette spor. Side 22 af 58

24 3.4. Muligheder for økonomisk tilpasning af projektet change request Der er afsat 5% af tilsagnsrammen som særlig reserve. Herudover er afsat ca. 11% i reserve, af de samlede byggeomkostninger, til uforudsete udgifter. For at sikre projektet yderligere mod uforudsete eller pludseligt opståede omkostninger, f.eks. voldsomme prisstigninger på råvarer, som olie, stål m.v., er det nødvendigt at udpege områder, der helt eller delvist kan udgå af projektet, for at undgå budgetoverskridelser. Med henblik på at imødegå sådanne store omkostningsstigninger, der ikke kan rummes indenfor reserven, har projektledelsen igangsat udarbejdelse af en liste over elementer der kan trækkes ud af projektet eller udelades i forbindelse med udførelsen. Præmissen for valg af disse elementer er, at formålet med projektet, stadig skal kunne indfries, og der stadig skal kunne drives effektiv hospitalsdrift i nybyggeriet. Der vil derfor ikke, i første omgang, blive peget på områder, som er forudsætninger for at kunne indhøste de planlagte effektiviseringsgevinster, som er beskrevet i kapitel 6 'Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse'. Etablering af automatiserede intelligente transport systemer og IT løsninger m.v., der understøtter opgaveløsningen og mindsker ressourceanvendelsen vil således forsøges fastholdt. De emneområder der umiddelbart kan peges på, som ikke har direkte driftsmæssige konsekvenser, er: Etablering af parkering i terræn i stedet for bygning af P hus syd på grunden Etablering af parkering i terræn i stedet for parkering i konstruktion under ankomstområdet Udelade at bygge og/eller indrette eksempelvis øverste sengeetager Konsekvensen ved at foretage disse ændringer, kan være at færre funktioner kan flytte ud i byggeriet, at enkelte funktioner fortsat må blive liggende i pavilloner eller at eksisterende flersengsstuer, i de pågældende afdelinger, fortsat må anvendes. Øget terrænparkering vil forringe ankomstforholdene for hospitalets brugere og medarbejdere, men ikke forhindre det. Afhængigt af i hvilken fase af projektet, der kunne opstå behov for at realisere disse elementer, kan der blive behov for at se på områder, hvor produktivitetsgevinst, fleksibilitet eller kvalitet påvirkes. Dette kan f.eks. være et eller flere af nedenstående områder i kombination. Nedenstående tiltag kan primært aktiveres inden udførelsesfasen: Reducere etagehøjder Reducere fremtidig fleksibilitet i forbindelse med installationer Reducere krav til termisk indeklima udenfor operationsstuer Reducere arealkrav til ikke kliniske funktioner Reducere fleksibilitet i bygningerne Udelade anvendelse af in situ dæk Side 23 af 58

25 Reducere bæredygtighedskrav f.eks. til elforbrugende udstyr Reducere reservekapacitet i føringsveje Nedenstående tiltag vil kunne aktiveres både i projekterings og udførelsesfasen: Udelade etablering af linned og affaldssug Udelade etablering af AGV Udelade etablering af rørpost Udelade etablering af grundvandskøling Reducere kvalitetskrav på overflader (loft, døre, malerbehandling, fliser, linoleum mm.) Reducere kvalitetskrav til udstyr (armatur, lys, VVS mm.) Side 24 af 58

26 4. Fleksibilitet, generalitet og elasticitet i byggeriet 4.1. Forudsætninger Det er vanskeligt at forudsige, hvordan optimal hospitalsdrift ser ud i fremtiden eller blot om år. Derfor skal byggeriet være fleksibelt og tilpasningsdygtigt i forhold til fremtidige behandlingsbehov og funktioner. Tendensen i udviklingen af behandlingsformerne og hospitalsdriften, som vil påvirke kravene til de fysiske rammer, kan i overskrifter beskrives som følger: Færre indlagte patienter færre almindelige sengestuer og flere korttidssenge (observationssenge) Flere ambulante behandlinger flere ambulatorier og ambulante behandlingsrum Større behov for intensiv behandling flere specialsengestuer med mere udstyr Øget dagkirurgisk/invasiv aktivitet mindre stationær kirurgi Større behov for CT/MR mindre behov for konventionel røntgen Øget brug af telemedicin nye typer arbejdsrum for konsultationer, hvor patienten ikke befinder sig på samme sted Ny og mere avanceret teknologi integreres i alle patient og behandlingsområder Færre kontorer flere konference og mødefaciliteter Flere forsknings /udannelsesområder og laboratorier 4.2. Visioner og krav til nye faciliteter I forbindelse med udskrivningen af projektkonkurrencen om udbygningen af Herlev Hospital er der stillet krav om, at forslagene skal prioritere fleksibilitet, generalitet og elasticitet i byggeriet, både ud fra ovenstående forudsætninger og med nedenstående fokus. Visionen er, at helhedsplanen og nybyggeriet på en harmonisk, overskuelig og driftsrationel måde skal binde det eksisterende og nye byggeri sammen. Desuden er det essentielt, at den nye samlede bygningsmasse danner en fleksibel og funktionel ramme, der understøtter såvel patientens opfattelse af hospitalet som et inspirerende, trygt og værdigt sted såvel som den faglige kvalitet af hospitalets ydelser. Succeskriteriet for projektet er blandt andet, at nybyggeriet integreres med det eksisterende hospital ved hjælp af konstruktions og installationsprincipper, der sikrer robusthed og fleksibilitet i den fremtidige disponering af rum og funktioner. Derudover skal projektet sikre mulighed for implementering af ny teknologi, der understøtter patientsikkerhed og optimering af behandling, logistik og drift, og endelig skal bygge, drifts og vedligeholdelsesudgifterne optimeres for at sikre projektets bæredygtighed. Forslagsstillerne er konkret blevet bedt om at redegøre for principperne bag byggeriets fleksibilitet for at sikre, at de fysiske faciliteter kan tilpasses de skiftende behov mange år frem i tiden. Fleksibiliteten skal både gælde det enkelte rum, men i høj grad også de overordnede bygningsmæssige rammer. Et væsentligt element er standardisering af bygningstyper og rumkategorier for at imødekomme fremtidens behov for udvidelser og sammenlægninger samt nye arbejdsmetoder, teknologier og organiseringsformer. I projektets målsætninger for bæredygtighed er fleksibilitet udpeget som et væsentligt kriterium. Et fleksibelt bygningskoncept prioriteres højt. En bygning, der kan rumme de konstante ændringer i rutiner, Side 25 af 58

27 nye behandlingsformer, nye sygdomme og ny teknologi som er kendetegnende for sundhedsområdet er en bæredygtig investering. I kraft af sin menneskelige bygningsskala, overskuelige og lettilgængelige faciliteter og grønne rekreative uderum vil det valgte forslag skabe en værdig og sanselig ramme for både patienter, pårørende og ansatte. Et fremtidens hospital med mennesket i centrum Fleksibilitet i det konkrete udbygningsforslag Spor A I erkendelse af at total fleksibilitet er dyrt og ikke nødvendigvis foreneligt med rationelle, funktionelle løsninger, som også er højt prioriteret, opererer det konkrete udbygningsforslag med fleksibilitet på forskellige niveauer. Principperne er beskrevet i kort form nedenfor. For en mere detaljeret beskrivelse henvises der til afsnit i Byggeprogrammet, bilag Fleksibilitetsgraden i de nye bygninger afstemmes efter forventningerne til fremtidens funktionskrav. Det største behov for fremtidige ændringer og udvidelser ligger sandsynligvis inden for de diagnostiske og behandlingsmæssige funktioner. Således er basen i særlig høj grad indrettet med fokus på fleksibilitet. Basens overordnede bygningsstruktur med bl.a. gennemgående etager og indre have og gårdrum muliggør både mindre knopskydninger og større udbygninger i fremtiden. De overliggende sengebygningers bredde og konstruktion giver stor indre fleksibilitet og tillader desuden mindre påbygninger mod det indre gårdrum. Sengebygningens bredde på ca. 16 m er defineret ud fra hensynet til patientsikkerhed og tryghed samt fleksibilitet i anvendelsen af sengeafdelingerne. En smal bygningsbredde er den bedste forudsætning for at skabe sengerum med en god kontakt mellem patienten på stuen og personalet på gangen. Tendensen peger desuden på, at antallet af sengestuer vil blive reduceret i fremtiden, mens behovet for bl.a. ambulatorier og kontorer vil stige. Ved konvertering mellem disse funktioner kan en smal bygningsdybde vise sig hensigtsmæssig, idet såvel ambulatorier som kontorer kræver meget dagslys, hvilket er svært at opnå i en meget bred bygning. Side 26 af 58

28 Den cirkulære sengebygning er således karakteriseret ved en høj grad af elasticitet, der giver stor frihed til at variere de enkelte afdelingers placering, størrelse og disponering i fremtiden. Helhedsplanen er fremtidssikret ved at rumme gode muligheder for yderligere udbygninger. Disse udbygninger kan have mange funktioner og være kombinationer af udvidelser af funktioner, som allerede findes, og helt nye funktioner, som hospitalet på nuværende tidspunkt ikke favner. Sådanne fremtidige udbygninger kan sammenkobles bygningsmæssigt både til hinanden og til basen i nybygningen og kan etableres i mange senere faser. Grundens sydlige areal kan rumme en vifte af forskellige funktioner fra udvidelser af hospitalets funktioner over beslægtede forsknings, uddannelses og erhvervsfunktioner til børneinstitutioner, butikker samt kulturelle og kommercielle funktioner, som naturligt finder plads på kulturaksen i Herlev. Karrelignende bebyggelser kan tilsammen danne en egentlig bydel for foden af hospitalet. Uanset udbygningsgrad og takt fastholdes billedet af en horisontal bymæssig base med varierende højder mod det eksisterende majestætiske sengetårn. Herlev Hospital vil gennem de forskellige projektfaser forfølge og medvirke til at optimere de gode og velargumenterede intentioner om fleksibilitet, generalitet og elasticitet, som udbygningsprojektet rummer Servicebygningens udvidelseskoncept Spor B Service, logistik og støttefunktioner til hospitalsdriften skal naturligvis kunne udvides ved øget aktivitet på hospitalet. Derfor er den eksisterende Servicebygning på Herlev Hospital planlagt som en enkel, solid, modulopbygget længebygning, der med sin placering på matriklen kan forlænges til at dække mere end det dobbelte areal. Den forestående udvidelse tager afsæt i dette koncept, tilpasset de nyeste bygningsmæssige krav og logistiske udfordringer. Side 27 af 58

29 5. Patientsikkerhed og patientforhold 5.1. Patientsikkerhed Grundlæggende skal patientbehandlingen være kendetegnet ved høj sikkerhed og kvalitet, hvilket de fysiske forhold skal understøtte. Patienterne har krav på behandling og pleje på det højeste faglige niveau og i fysiske rammer, de oplever som trygge og nærværende. Afbrydelser, forstyrrelser og stress kan medføre utilsigtede hændelser, ligesom dårlige arbejdsforhold for personalet har betydning for patientsikkerheden. Der vil i udbygningen af hospitalet således være fokus på lys og støjforhold, rummenes indretning og den tilgængelige plads for de forskellige klinikker. Optimering af disse forhold vil medvirke til at skabe overblik, ro samt undgå forsinkelser og brist i kommunikationen og dermed reducere risikoen for fejl og patientskader. Ligeledes vil muligheden for at standardisere, systematisere og etablere en klar logistik være med til at understøtte det kliniske arbejde. Der vil således blive lagt vægt at fremme løsningsforslag, der fjerner eller begrænser risikoen for skader på patienterne. Erfaringer på området har vist, at f.eks. lys, farvesætning, gulvbelægning, alarmsystemer og intelligente senge formentlig bidrager til at forhindre faldhændelser. Gennemførelse af samtaler i rolige omgivelser kan ligeledes fremme sikkerheden for patienten. Nedenfor gives et antal konkrete eksempler på tiltag, der kan foretages for at mindske risikoen for fejl: Patientstuer og badeværelser rummer de største risici, hvorfor f.eks. etablering af faldforebyggende foranstaltninger med fordel kan koncentreres ved indretning af disse faciliteter Velindrettede personalefaciliteter, der adskiller professionel samtale og privat snak og således understøtter sikker kommunikation Ensengsstuer, der understøtter god hygiejne og mindsker risikoen for infektion Fokus på interiør, der gør det mere sikkert at bevæge sig rundt, herunder gulvbelægning, møblement og senge samt håndlister og håndgreb Fokus på sansemæssige karakteristika i omgivelserne, herunder lysforhold både dag og nat, farvekontraster samt støjreduktion Fokus på korrekt brug af de fysiske rammer, herunder at mindske risici for utilsigtede hændelser ved våde gulve eller rod i patientens omgivelser Patientsikkerhed er et væsentligt aspekt i brugerinddragelsesprocessen, der skal lede frem til byggeprogrammet. Processen inddrager erfaringer fra det daglige arbejde med patientsikkerheden på Herlev Hospital og tager desuden afsæt i det materiale og de analyser, der udarbejdes af den regionale Enhed for Patientsikkerhed samt Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Aspekter af patientsikkerhed i byggeriet er yderligere uddybet i afsnit 5.6 i Byggeprogrammet, bilag Helende arkitektur Helende arkitektur/evidensbaseret design kan være med til at understøtte muligheden for at give patienten sikkerhed og kvalitet i behandlingen. Begreberne griber ind i hinanden som vist på nedenstående figur: Side 28 af 58

30 Figur 2. Helende arkitektur/evidensbaseret design Herlev Hospital har i samarbejde med Regionens andre hospitaler, siddet i en arbejdsgruppe under Region Hovedstaden, og udarbejdet Region Hovedstadens anbefalinger for Helende arkitektur som er et katalog over anbefalinger, definitioner og eksempler på Helende arkitektur. Rapporten er udleveret til rådgiverne som en guideline. Begrebet Helende Arkitektur, skal forstås som et designkoncept, der repræsenterer visionen om, at arkitekturen påvirker menneskeligt velvære, og derfor kan medvirke til at styrke eller fremme en helingsproces hos det enkelte menneske. Arkitekturen omfatter både de bygningsmæssige volumener og det landskabelige rum, som tilsammen vil understøtte den heling, der finder sted både fysik og psykisk. Patienters velvære er afgørende for helbredet og dermed for indlæggelsestiden. Et betragteligt videnskabeligt grundlag peger på at f.eks. blodtryk, puls, muskelspændinger og andre af kroppens stressindikatorer falder markant efter få minutter kontakt til naturen, ligesom den arkitektoniske udformning udtrykt i f.eks. dagslysets kvalitet, rummets stemning, farver, lyd og muligheden for at være privat og tryg, kan understøtte patientens velvære. For hospitalets personale vil et bedre indeklima, mindre støjniveau, udsigt til grønne arealer, medføre færre sygedage og en øget effektivitet. Ligesom et socialt bæredygtigt hospital bidrager i positiv retning til hvervning af nye medarbejdere, større arbejdsglæde og mindre udskiftning af personale. Der er således tale om et begreb, med en række faktorer som virker stimulerende på helbredelsen, en form for social bæredygtighed, som trods sin komplicerede målbarhed, har stor betydning for hospitalerne, hvorfor disse elementer vil blive brugt fremadrettet i planlægningen samt opførelsen af nybyggeriet. da undersøgelser viser, at patienter og personales fysiske adfærd ændres i positiv retning. Side 29 af 58

31 Med afsæt i de konkrete tiltag, omtalt i Byggeprogrammet (bilag 12.4), er der i projektet valgt at arbejde fokuseret med forebyggelse af faldulykker for derigennem at bedre patientsikkerheden på hospitalet. Ligeledes indarbejdes, fra regionens rapport om helende arkitektur, anbefaling om positiv adspredelse og kontakt til natur og uderum, da dette også er et væsentligt bærende element i det konkrete vinderprojekt. Side 30 af 58

32 6. Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse 6.1. Gevinster ved Herlev Hospitals Kvalitetsfondsprojekt generelt. Hospitalsplanen fra 2007 betød øget aktivitet på Herlev Hospital. Sammenlægningen af afdelinger på én matrikel har allerede resulteret i betydelige organisatoriske stordriftsfordele. Siden 2007 er ni afdelinger i regionen blevet fusioneret og samlet på Herlev Hospital, hvilket på regionsniveau vurderes at have resulteret i en årlig driftsbesparelse på 30 mio. kroner blandt andet opnået gennem reduktion af vagt og ledelseslag. Denne driftsbesparelse indgår således allerede i dag som en del af Herlev Hospitals årlige driftsbudget. Indflytningerne har samtidig været en stor udfordring for de fysiske placerings og lokaleforhold på hele hospitalet, idet mange af de indflyttede funktionsområder i dag huses midlertidigt enten i pavilloner eller i Arkaden. I forhold til placeringerne af de enkelte funktionsområder, har det været ud fra den givne fysik og kun i mindre omfang har der kunnet tages hensyn til arbejdsgange og patientflow i forhold til placeringen ud fra et funktionsmæssigt hensyn. En udbygning af hospitalet er derfor nødvendig, for at kunne tilbyde tidssvarende rammer for patienter og personale og opnå yderligere driftsøkonomisk optimeringsmuligheder Yderligere gevinstpotentiale på Herlev Hospital. Muligheden for driftsoptimering indgår fra starten i udbygningsmodellen for Herlev Hospital. Fremtidig optimering af patientforløbene er en vigtig del af konceptet for Nyt Hospital Herlev, hvor der skabes en klar arbejdsdeling i bygningsmassen med de akutte patientforløb samlet i nybyggeriet og de elektive forløb i behandlingsbygningen. Nedenfor gennemgås disse driftsoptimeringspotentialer mere detaljeret Optimering af de akutte patientforløb. Den bedre opgaveløsning på Nyt Herlev Hospital tager udgangspunkt i den nye FAM, hvor alle akutte patienter modtages. FAM indrettes fra starten således, at alle teknologier til udredning af den akutte patients behov er til rådighed i umiddelbar nærhed. Ved at planlægge med tilstrækkelig kapacitet i disse funktionsområder sikres det, at patienten altid kan køres direkte hen til den nødvendige undersøgelse uden forsinkende transporttid og unødig ventetid. For at sikre hurtige og kvalificerede udredningsforløb udstyres FAM konkret med tre scannere to CTscannere og en MR scanner. Derudover forsynes FAM med røntgen, skopi, ultralyds og ekkokardiografifaciliteter. En satellitfunktion og et rørpostsystem vil sikre hurtige svartider på blodprøver og mikrobiologiske prøver. De tværfaglige teams, der arbejder i FAM, vil således have de nødvendige redskaber ved hånden og kan på denne måde foretage den påkrævende udredning, der fører frem til en behandlingsplan og et effektivt patientforløb. Side 31 af 58

33 I tilknytning til FAM vil der endvidere være et betydeligt antal observationssenge, ligesom en akut operationsgang og en intensivafdeling vil være at finde i umiddelbar nærhed. Samlet set giver denne indretning i nybyggeriet nye muligheder for effektiv behandling af de akutte patienter. Eksempelvis vil en meget stor del af den lettere akutte ortopæd og gastrokirurgi kunne udføres i et fast track, som kommer til at foregå på følgende måde: Den akutte patient modtages og udredes i FAM. Såfremt der er behov for et operativt indgreb, gøres patienten klar til operation i observationsafdelingen. Patienten opereres så hurtigt som muligt på den akutte operationsgang i nybyggeriet og hjemsendes derefter fra observationsafdelingen. Der bliver således skabt effektive forløb på det akutte område, hvor der er så få overgange som muligt, og hvor patienterne i tætte forløb færdigbehandles enkelt, direkte og uden om den traditionelle stamafdelings sengeafsnit. For det medicinske område er det ligeledes forventningen, at den nye FAM vil give en bedre opgaveløsning. Det er her målet, at udredningen af patienter accelereres, og at behandlingsplaner derved hurtigere vil kunne iværksættes. Side 32 af 58

34 Der forventes også her en offensiv anvendelse af observationssengene, så de mange medicinske patienter, der har behov for hurtig udredning og kort indlæggelsesforløb, også placeres her. Medicinske patienter med forventet længere indlæggelse visiteres hurtigt til sengetårnet, hvor de målrettet kan tilbydes den rette behandling. Overordnet er det forventningen, at FAM får en betydelig afledt effekt på den samlede drift af hospitalet. Resultatet vil være mere effektive akutte forløb, som medfører faldende indlæggelsestider og et deraf reduceret sengebehov. Ved at samle al akut aktivitet på et nyindrettet, samlet område gives endvidere mulighed for bedre udnyttelse af personaleressourcer og ikke mindst effektiv udnyttelse af omkostningstunge vagthold Optimering af de elektive patientforløb ambulante forløb og planlagt kirurgi Behandlingsbygningen, som er placeret mod nord på matriklen, bliver i modsætning til det akutte område, centrum for den fremtidige elektive aktivitet på Herlev Hospital. Ambulatorierne vil i et tæt samspil med de tværgående diagnostiske enheder placeret i behandlingsbygningen sikre hurtig udredning af de ambulante patienter. Visionen for de elektive patientforløb er, at en stor del af de ambulante patienter fremover udredes i accelererede pakkeforløb. Patienter henvist til ambulatorierne skal udredes i komprimerede forløb, hvor patienten i et samlet forløb gennemgår de nødvendige undersøgelser, der fører frem til en behandlingsplan. Der arbejdes, hvor det er fagligt muligt, hen imod one stop diagnostics : At den henviste patient samme dag tilses af plejepersonale og en læge på stamambulatoriet, går direkte videre til en eventuel supplerende undersøgelse eksempelvis blodprøve og/eller billeddiagnostik og senere samme dag får fastlagt en behandlingsplan af samme kontaktlæge fra stamambulatoriet. Denne mulighed opstår ved at samle al akut aktivitet i nybyggeriet. Udover kortere udredningsforløb er visionen at tilbyde bedre service og reducere unødigt administrativt arbejde via reduktion i de tværgående afdelingers indkaldelse af patienter mv. Det forventes på denne måde, at der kan hentes driftsoptimeringer gennem optimering af de ambulante patientforløb. Behandlingsbygningen bliver endvidere i fremtiden centrum for den elektive kirurgi på Herlev Hospital. Den elektive kirurgi er kendetegnet ved en høj grad af forudsigelighed i tilgangen af kirurgiske patienter. Det er derfor visionen, at det vil være muligt at udvikle endnu mere patientvenlige forløb og sikre en effektiv udnyttelse af personaleressourcerne. Gennemførelse af planlagte operationsprogrammer vil medføre en effektiviseringsgevinst, færre aflysninger og dermed større patienttilfredshed. Herlev Hospital vil ligeledes arbejde for en fortsat udvikling af dagkirurgien, som får en selvstændig, offensiv rolle i behandlingsbygningen. Behandlingsbygningen forventes fysisk at lukke ned om natten og i weekenderne, hvilket på driftssiden vil betyde væsentlige besparelser i form af el og opvarmning Effektiviseringer i afdelinger der flytter i nyt byggeri på matriklen De afdelinger, som samles i nybyggeriet, har muligheden for sammen med bygherre/totalrådgiver at indrette og gennemtænke driften helt på ny. Side 33 af 58

35 Herlev Hospital finder, at der bør være en vis forsigtighed i vurderingen af effektiviseringer på den enkelte afdeling, der flytter i nyt byggeri. De reelle, store driftsfordele forventes at ligge i at nytænke hospitalets samlede drift og ikke i, at et enkelt speciale flytter i nye lokaler. Omvendt synes det naturligt, at driften i helt nye rammer for den enkelte afdeling kan optimeres, og der indregnes derfor en besparelse på 2 % af afdelingens driftsbudget. Blandt andet er der dokumentation for, at der kan forventes faldende sygefravær blandt personalet grundet de nye, moderne fysiske rammer, der giver det bedst mulige arbejdsmiljø. Ligeledes er det dokumenteret, at enestuerne i det kommende nybyggeri vil reducere graden af infektioner Vagtbemanding Vagtbemandingen udfordres generelt på akuthospitalerne. Der forudsættes eksempelvis øget døgnbetjent service fra en række af de tværgående specialer ved etablering af de nye FAM. Løsningen på dette er, at der indgås et samarbejde mellem akuthospitalerne i regionen eksempelvis om lægelig vagtbetjening via teleløsninger på det radiologiske område. Dette forventes realiseret i Region Hovedstaden i de kommende år og indgår i Hospitals og Psykiatriplan Samtidig samler Herlev Hospital al akut aktivitet i nybyggeriet og nedlukker modsat behandlingsbygningen i vagten. På denne måde sikres det, at der ikke opstår behov for at dublere allerede eksisterende vagthold. Det indgår i planlægning, at det kommende tværfaglige vagthold i nybyggeriet også i vidt omfang kan betjene patienter i sengetårnet. På denne måde er det muligt at reducere det nuværende antal vagthold målrettet sengetårnet. Der skal ske en nærmere vurdering af mulighederne herfor IT I nybyggeriet vil der fra start blive indarbejdet en række IT løsninger, der skal medvirke til at optimere arbejdsgangene og kapacitetsudnyttelsen. Fleksibilitet og fremtidssikring bliver her nøgleparametre, da meget af den IT, der skal anvendes, ikke er kendt på nuværende tidspunkt. Der vil eksempelvis være trådløs internetadgang fra alle rum for både patienter og personale. Konferencerum, arbejdspladser, undersøgelsesrum, uddannelses og forskningsfaciliteter vil være indrettet med henblik på telekommunikation/telemedicin. Alle patienter vil via internettet have adgang til egne journaloplysninger. Alle undersøgelsesrum, inklusiv operationsstuer, vil være indrettet således, at IT understøtter arbejdsgangene ved f.eks. monitorering og diagnosticering af patienter. Faciliteterne skal understøtte de kliniske arbejdsgange både med hensyn til fleksibilitet og mobilitet, således at adgangen til data og informations og erfaringsudveksling understøttes, uanset hvor patienten og personalet befinder sig i forhold til hinanden. Dette vil smidiggøre store dele af de kliniske arbejder og dermed være ressourcebesparende. IT funktionaliteten vil desuden give mulighed for hurtigt at sammenstille og integrere de forskellige data, som findes for den enkelte patient, og hermed sikre, at behandlingsplanen er fastlagt ud fra den nyeste diagnosticering. Dette vil være en væsentlig forudsætning for et effektivt patientflow på den nye FAM og et godt samspil med de øvrige afdelinger og vil desuden være tids og driftsbesparende, idet man mindsker behovet for at gentage undersøgelser, prøvesvar mv., når alle oplysninger er tilgængelige for alle relevante fagpersoner. Side 34 af 58

36 Derudover vil IT funktionaliteten og tilgængeligheden være med til at sikre en mere effektiv planlægning af den daglige drift på hospitalet, herunder disponering af sengemassen, personaleressourcer og kompetencer samt ambulatorie og operationsbooking. Moderne kaldesystemer og sporbarhed ( tracking ) forventes også at bidrage til mere effektive arbejdsgange og bedre patientoplevelser. Samlet set vil forbedret udnyttelse af IT understøttede arbejdsgange give mulighed for besparelser i form af en mere effektiv udnyttelse af rum, apparatur og ressourcer, der igen vil resultere i bedre patientforløb og et bedre arbejdsmiljø Logistik Nedenstående beskrivelse tager primært udgangspunkt i forsyningslogistikken, som skal understøtte patientbehandling og pleje. Patientlogistik og logistik i forhold til de kliniske og personalemæssige funktioner er nærmere beskrevet i afsnit 5 i Byggeprogrammet, bilag Logistik er et centralt fokusområde i hospitalsdrift og udgør på flere måder en udfordring i forbindelse med udbygningen af Herlev Hospital. Hospitalet er oprindelig planlagt med en enkel, rationel og velgennemtænkt organisering af funktioner og afdelinger, der afspejler sig i de markante bygningselementer med hver deres funktion sengetårnet, behandlingsbygningen og servicebygningen. De forskellige bygningselementer og funktioner er effektivt bundet sammen af gange, tunneler, elevatorer og automatiske transport systemer, som var state of the art ved opførelsen af hospitalet i Servicebygningen er nerven i den interne service og logistik, idet centralkøkkenet, sterilcentralen, den centrale sengevask, teknisk afdeling og ikke mindst den centrale varemodtagelse og affaldssortering er placeret her, med direkte tunnelforbindelser til behandlingsbygningen, sengetårnet og kapellet. Udfordringen er at designe en fysisk udbygning af den eksisterende struktur, der både skaber en klinisk funktionel helhed og mulighed for et helt og fremtidssikret logistisk koncept, der kan understøtte en effektiv hospitalsdrift på det samlede hospital. Visionen er at indføre automatiserede, intelligente transportsystemer (ren/uren), rørpost, robotteknologi, affaldssug, linnedsug, medicindispensering, uniformsautomater m.m. kombineret med elektroniske styrings og sporbarhedssystemer. Målet er øget patientsikkerhed, bedre arbejdsmiljø, effektivisering, sporbarhed og integrerede IT løsninger. Interne systemer og modtagelsesfaciliteter skal vurderes og sammentænkes med eksterne leveringskoncepter fra det nye regionale centrallager, regionalt sygehusapotek mv. Endvidere skal systemvalgene koordineres med automatiseringen af de tværgående analyselaboratorier og opgraderingen af de lokale produktionssteder som centralkøkkenet og sterilcentralen. Ved valg af nye transportsystemer skal det samtidig vurderes, i hvilket omfang eksisterende transportsystemer skal udskiftes, opgraderes eller bibeholdes. Rådgiverteamets forslag til udvidelsen af hospitalet forbinder logisk og konsekvent funktionerne i det nye og eksisterende hospital. De nye transportveje for både patienter, personale og varer tilslutter sig de eksisterende vandrette og lodrette forbindelsesveje. Dette åbner mulighed for implementering af automatiske transportsystemer, der betjener det samlede hospitalskompleks. Side 35 af 58

37 Mulighederne for automatiserede, intelligente transportsystemer beskrives i forslaget, men det pointeres også, at der er behov for en analyse og nærmere granskning af muligheder, fordele og ulemper mv. i forbindelse med den forestående projektering og valg af løsninger Logistikanalyse Med henblik på at skabe et systematisk overblik over den nuværende logistikhåndtering, mængder, flow og ressourceforbrug mv., at kvalificere den forestående projektering og at træffe de rigtige og fremtidssikrede valg af logistikløsninger har vi bedt rådgivningsfirmaet Alfakonsult om at udarbejde en logistikanalyse. Intern Service og Logistik og laboratoriefunktionerne på Herlev Hospital har ydet et væsentligt bidrag til den systematiske registrering. Analysen er vedlagt som bilag Overordnet har fokus været rettet mod udfordringen i at få eksisterende og nyt til at hænge sammen og få vurderet forskellige logistikkoncepters egnethed til implementering i det samlede udbyggede Herlev Hospital. Konkrete fokusområder for vurdering af løsninger har været øget patientsikkerhed, bedre arbejdsmiljø, effektivisering, sporbarhed og integrerede IT løsninger. Analysen beskriver alternative logistikkoncepter og tekniske løsninger, vurderer fordele og ulemper og kommer med anbefalinger og en økonomisk vurdering af de anbefalede koncepter og løsninger. Det konkrete forslag til udbygningen af Herlev Hospital samt prognoserne for den fremtidige udvikling i forhold til behandlingsformer, kortere indlæggelsesperioder/flere ambulante behandlinger mv., indgår i vurderingerne og anbefalingerne Bygningsdrift, energi og vedligeholdelse Det samlede nybyggeri på Herlev Hospital vil udgøre ca m 2. Idet de midlertidigt opsatte pavilloner med et etageareal på ca m 2 samtidig vil blive fjernet, er der i alt tale om en nettotilgang på ca m 2 på matriklen. Denne nettoøgning af bygningsmassen vil naturligt medføre øgede udgifter til bl.a. opvarmning, vand og strøm samt rengøring og vedligehold. Disse udgifter kan dog ikke opgøres forholdsmæssigt, idet pavillonerne erstattes med nybyggeri, som opføres efter de seneste bæredygtighedsprincipper. Gennem alle byggeriets faser vil der være fuld opmærksomhed på at vælge robuste og holdbare materialer/systemer, så udgifterne til vedligehold minimeres. Der vil ligeledes være fokus på at vælge materialer, der har et lavt ressourceforbrug under tilvirkning og indbygning i byggeriet. Derudover vil der blive lagt vægt på at indrette nybygningerne ud fra driftsmæssige hensyn og med simple og rummelige Side 36 af 58

38 føringsveje for installationerne, både vandret og lodret, så alle former for servicerings og reparationsarbejder kan gennemføres uden unødigt tidsforbrug på grund af dårlige adgangs og arbejdsvilkår. I samarbejde med totalrådgiverkonsortiet vil der blive udarbejdet detaljerede drifts og vedligeholdelsesmanualer, så hospitalets driftsafdelinger får tilstrækkelige værktøjer til at gennemføre alle planlagte og akutte drifts og vedligeholdelsesarbejder, og hospitalet til stadighed bevarer et højt kvalitetsniveau. I denne forbindelse skal der opstilles planer for den fremtidige drift og vedligeholdelse for at minimere omfanget af akutte arbejder, til fordel for langtidsplanlagte aktiviteter. Energimæssigt vil byggeriet blive udført i henhold til Bygningsreglementets krav til lavenergiklasse Der vil desuden blive foretaget en vurdering af konsekvenserne af den kommende lavenergiklasse Der vil således være fokus på at opnå så lave drifts og vedligeholdelsesudgifter for de nye bygninger som muligt. Dog vil hospitalets samlede udgifter naturligt stige på grund af bygningsudvidelsen, idet udgifterne til drift af de eksisterende hospitalsbygninger kun i mindre grad vil blive reduceret. De besparelser, der opnås ved at lukke behandlingsbygningen nat og weekend, indgår i den samlede vurdering. Samlet vurderes det, at udbygningen af hospitalet årligt vil medføre 16,5 mio. kr. i øgede drifts og vedligeholdelsesudgifter og 1,5 mio. kr. i sparede udgifter i behandlingsbygningen, svarende til en nettoøgning på 15 mio. kr. årligt Samlet vurdering af effektiviseringsmuligheder Tabel 2. Samlet vurdering af effektiviseringsmuligheder ifm. nybyggeri mio. kr. Optimerede patientforløb, afsnit ,5 Reducerede udgifter logistik, afsnit ,8 Reducerede udgifter til vagtlag, afsnit ,85 Øget effektivitet på det elektive område, afsni t ,0 Øget effektivitet på afdelinger i nybyggeri (arbejdsgange, færre sygedage m.m.) afsnit ,1 I alt 62,25 Det vurderes således, at der kan opnås en samlet effektivisering på 62,25 mio. kr. gennem udbygningen af Herlev Hospital. Dette beløb udgør 6 % af budgettet for de afdelinger, der flytter til nybyggeriet. Disse effektiviseringer er eksklusive de besparelser, der siden hospitalsplanernes vedtagelse er opnået på regionsniveau omtalt indledningsvist i dette kapitel. Side 37 af 58

39 7. Risikovurdering Vedrørende den principielle (generelle) risikostyring henvises til afsnit I dette afsnit beskrives den gennemførte eksterne risikovurdering udarbejdet af firmaet Quo Vadis. Risikovurderingen er foretaget på baggrund af en screening af en række centrale dokumenter og gennemførte interviews med flere nøglepersoner i projektet. Følgende dokumenter indgik i screeningen: Idéoplæg for Herlev Hospital, oktober Region Hovedstadens styringsmanual kap. 5, Risikostyring. Økonomisk overslag, budget samt cashflow Økonomisk overslag over vinderprojektet Projektstyringshåndbog Konkurrenceprogrammet Dommerbetænkningen (vinderprojektet) Hovedtidsplan Quo vadis opdrag var en screening af de risici der kunne identificeres indenfor budgetsikkerhed, den samlede tidsplan, overholdelse af intentionerne i ideoplægget, gennemførelsesstrategi samt den organisation, der er tilknyttet projektet. Rapporten med forslag til håndtering af de påpegede risici er vedlagt som bilag Konklusion Nedenfor er de væsentligste konklusioner fra rapporten præsenteret i de indrammede afsnit. Under hvert indrammet afsnit er indarbejdet det eller de risikoimødegående tiltag, som projektet arbejder videre med. Økonomi og budget Der er altid en betydelig usikkerhed omkring økonomi og budgetoverholdelse i et byggeprojekt i denne fase. Det som er specielt ved dette projekt er, at der er mange usikkerheder og uafklarede spørgsmål om hvad byggeriet skal indeholde og dermed hvad budgettet skal rumme. Det er især usikkerheden om hvad Regionen vil kræve af byggeriet og hvilke ekstraordinære udgifter som skal dækkes af bevillingen på 2,25 mia. kr. Et byggeri der foregår over så mange år er særligt udsat for svingende konjunkturer og prisudvikling. Dette kombineret med det omfattende hospitalsbyggeri i hele Danmark, der kan medføre kapacitetsproblemer blandt entreprenører og leverandører gør, at projektet kan risikere at løbe ind i stigende priser og leveringsproblemer. Derudover er de en række risici i forbindelse med myndighedernes krav til projektet, lige som der er usikkerheder i forbindelse med de eksisterende forhold, herunder hvordan det gamle og det nye hospital kan bringes til at fungere sammen, f.eks. teknologisk. Samlet betyder det, at der er en betydelig risiko for at budgettet ikke kan holdes eller at der må gennemføres besparelser på byggeriet. Side 38 af 58

40 Projektet er veldefineret i forhold til Hospitalsplanen 2007, Hospitals og Psykiatriplanen 2020 og Ekspertpanelets foreløbige tilsagn, og der er og vil blive foretaget en række tiltag for at sikre overholdelse af den økonomiske ramme: Der er opstillet et robust budget for det samlede byggeri. Dette inkluderer udarbejdelse af en teknisk designmanual, hvor alle eksisterende tekniske anlæg er vurderet i forhold til det nye byggeri. Omkostningerne i forbindelse med sammenkoblingen mellem eksisterende og nyt er medtaget i budgettet. Der vil blive ført en stram økonomisk styring, således at behov, der opstår som følge af ny viden eller ændrede intentioner, kun medtages i projektet, såfremt der samtidigt anvises tilsvarende besparelser. Delelementer igangsættes først, når der er sikkerhed for, at det samlede budget overholdes, f.eks. etablering af P hus, jf. afsnit 3.4. Totalrådgiveren skal i henhold til kontrakten foretage en projektering, der sikrer, at projektet kan gennemføres inden for den udstukne økonomiske ramme. Rådgivningsvirksomheden NIRAS har desuden gennemført en kontrolberegning af økonomien i vinderprojektet med den konklusion, at projektet er realisabelt inden for den fastsatte økonomi. Projektet er P/L reguleret, hvilket tager højde for en del af eventuelle prisstigninger. Der vil ved hvert faseskift blive gennemført en beregning ved en ekstern quantity surveyor. Der er afsat en sikkerhedsreserve på i alt ca. 11% + 5% til dækning af evt. uforudsete omkostninger. Desuden vil projektet med stor sandsynlighed blive udbudt før de andre store hospitalsbyggerier i Københavnsområdet. Dette vil sandsynligvis betyde, at entreprenørpriserne fortsat vil ligge på et fornuftigt leje ved udbud. Tidsplan Tidsplanen vurderes samlet set at være stram men realistisk, forudsat at milepæle overholdes. Tidsplanen for udførelsesfasen anses som værende mere robust end tidsplanen for projekteringsfasen og kontrahering med entreprenører. Der er en række godkendelser i forskellige instanser, især i Regionen, som kan give forsinkelser i projekteringsfasen og risiko for omprojektering, hvis det ikke går glat igennem, som planen forudsætter. En forsinket godkendelse af projektet hos myndighederne kan ligeledes give forsinkelser og risiko for omprojektering, hvis myndighederne har uforudsete krav til byggeriet. Hvis de eksisterende forhold viser sig at være anderledes end forudsat, kan det også få konsekvenser for tidsplanen. Regionens godkendelsesprocedure er et vilkår, som regionsadministrationen og projektafdelingen NYBYG arbejder på at smidiggøre ved at sikre, at totalrådgiveren kan arbejde videre i godkendelsesperioden. Såfremt godkendelsesprocessen skulle medføre væsentlige projektændringer, anbefales det at afsætte den nødvendige tid og ressourcer til omprojektering frem for at risikere et forhastet udbudsprojekt. For at undgå forsinkelser på grund af manglende myndighedsgodkendelse har hospitalet gennem det seneste år afholdt månedlige møder med Herlev Kommune. I samarbejde med kommunen er der udarbejdet en tidsplan for myndighedsarbejdet. VVM arbejdet er igangsat og forløber efter tidsplanen. Detailtidsplaner udarbejdes, så der sikres tilstrækkelig tid til EU udbud og efterfølgende vurdering og godkendelse af entreprisetilbud. Som ovenfor anført er der udarbejdet en teknisk designmanual, der beskriver de eksisterende anlæg, således at der i tidsplanen kan tages højde for sammenkoblingsarbejdet til det eksisterende byggeri. Der er Side 39 af 58

41 stikprøvevis gennemført jordbundsundersøgelser, og disse giver ikke anledning til bekymring i forhold til nybyggeriet. Overholdelse af intentionerne i ideoplægget Med baggrund i de enkelte risikopunkter og bemærkninger i ovennævnte afsnit om Økonomi og budget, er der en risiko for, at de overordnede intentioner om f.eks. hospitalets funktion og forventede rationaliseringsgevinster ikke nås, fordi det kan blive nødvendigt at gennemføre besparelser for at opfylde budgetrammerne. Der henvises til kapitel 6. Det skal dog pointeres, at aktivering af punkter på listen over change requests udelukkende vil belaste serviceniveauet og kun minimalt den fremtidige driftsøkonomi f.eks. hvis det undlades at opføre et parkeringshus. Bygherreorganisationen Det er afgørende for projektet succes at bygherreorganisationen, dvs. Region, hospitalsledelse og projektledelse er velfungerende, har de nødvendige kompetencer og Risikoscreening ressourcer, samt at de formår at træffe de nødvendige beslutninger i overensstemmelse med tidsplanen. Hvis det ikke er tilfældet, vil det have både tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for projektet Det er vigtigt at de planlagte ressourcer til byggestyring i udførelsesfasen, kommer på sagen så betids, at de kan bidrage med praktiske erfaringer i detailprojekteringsfasen og lave en solid planlægning af udførelsesfasen. Der henvises til den projektspecifikke styringsmanual, bilag 12.2, afsnit 2. Rådgiverkonsortiet Der er som nævnt en række forhold omkring rådgiverkonsortiet der giver anledning til risici. De to vigtigst er: Lykkedes det for konsortiet at konstituere sig som et effektivt og velfungerende team, hvor der er enighed om roller og arbejdsfordeling Har konsortiet de nødvendige kompetencer og ressourcer, især ingeniørkompetencer, eller kan de rekrutterede dem? At især disse to udfordringer lykkes anses som afgørende for succes med projekteringsprocessen. Hvis det ikke sker, kan det få konsekvenser for projektets økonomi, tid og kvalitet. Alle deltagere i projektkonkurrencen er gennem en prækvalifikationsproces blandt andet blevet vurderet på deres soliditet og evne til at gennemføre store komplekse byggerier. Det vindende konsortium har udarbejdet en organisationsplan, der beskriver de kompetencer, som de enkelte firmaer og deres medarbejdere besidder. NYBYG har ud fra vedlagte CV er taget stilling til de enkelte medarbejderes kompetencer, og totalrådgiveren har justeret medarbejdersammensætningen i henhold til NYBYGs bemærkninger. Side 40 af 58

42 Specielt har NYBYG haft fokus på ingeniørkompetencerne. Konsortiet har peget på, at det norske firma Norconsult AS vil få en væsentlig rolle i projektet, og dette firma har stor og opdateret erfaring med hospitalsbyggeri. De præsenterede CV er udviser særdeles relevante kompetencer. Side 41 af 58

43 8. Projektorganisering og løbende opfølgning i byggeperioden 8.1. Brugerinddragelse For en uddybende beskrivelse af projektorganisationen, henvises til den vedlagte projektspecifikke styringsmanual for Nyt Hospital Herlev, bilag Kvalitetsfondsprojektet for Nyt Hospital Herlev er forankret i Herlev Hospitals direktion med hospitalsdirektøren som formand for Projektstyregruppen, som beskrevet i afsnit 8.2 I det hidtidige projektforløb er der som optakt til projektkonkurrencen gennemført en række forløb, hvor brugerne har været inddraget med det formål at give inspiration og input til planlægningen af projektet. I foråret 2009 blev der udarbejdet en række visionstemaer for projektet. Disse visionstemaer blev i sommeren 2009 fulgt op af en række tværfaglige workshops, for at få skabt klarhed over, hvilke værdier og behov, det kommende byggeri skulle imødekomme. Dette resulterede i en række Konceptgrupperapporter. Herefter fulgte workshops med de enkelte afdelinger på Herlev Hospital, for at få fastlagt hvilke afdelinger det var mest hensigtsmæssigt at flytte ud i nybyggeriet, for at kunne opnå den tilstræbte driftsoptimering. Resultatet af disse workshops blev samlet i Afdelingsgrupperapporter. Ovenstående arbejde med brugerinddragelse blev analyseret og brugt til udfærdigelse af konkurrenceprogrammet, som blev udsendt maj I det fremadrettede projektforløb vil der som del af byggeprogramfasen blive nedsat en række projektgrupper til behandling af forskellige temaer. Ligeledes vil der blive nedsat en række brugergrupper, der repræsenterer de berørte afdelinger. Medarbejderrepræsentanter vil blive involveret i væsentligt omfang. Der er nedsat brugergrupper, inden for alle de områder, der bliver berørt af nybyggeriet enten ved at skulle flytte ud i byggeriet eller ved at have en tværgående funktion, der understøtter disse områder: Akutmodtagelsen Gastroenheden Kardiologisk afdeling Pædiatrisk afdeling Gynækologisk/obstetrisk afdeling Anæstesiologisk afdeling Klinisk/biokemisk afdeling Fysio og ergoterapi Radiologisk afdeling Intern Service og Logistik Bygge og teknikafdelingen Med afsæt i brugerinddragelsesprocessen i byggeprogramfasen tilrettelægges sideløbende processer for de nødvendige organisatoriske ændringer og tilpasninger, der skal understøtte arbejdsgange og patient forløb i nybyggeriet samt samspillet med funktionerne i det eksisterende byggeri. Disse organisatoriske processer varetages af hospitalets Udviklingsafdeling. Side 42 af 58

44 8.2. Projektstyring I projektorganisationen er der 3 styringsniveauer for projektet. Det omfatter regions/koncern niveauet, virksomhedsniveauet/hospitalet samt projekt og delprojektniveauet. I den projektspecifikke styringsmanual er alle styringselementerne beskrevet mere detaljeret. Som beskrevet i den projektspecifikke styringsmanual, er projektstyregruppen på Herlev Hospital projektets formelle bygherre, som skal sikre at projektets overordnede målsætninger forfølges og nødvendige beslutninger i så henseende træffes. Den konkrete projektstyring på det operationelle niveau, ledes af Herlev Hospitals bygherreafdeling NYBYG. Kvalitetsfondsprojektet er opdelt i 3 spor svarende til den måde, hvorpå det samlede projekt vil blive projekteret og udbudt. Hvert spor styres af en projektleder fra NYBYG og understøttes af afdelingens forskellige fagkompetencer og den tilknyttede bygherrerådgiver. Spor A og B har hvert sit projekterende rådgiverteam med en projekteringsleder der varetager styringen og koordineringen af teamets tværfaglige kompetencer, fremdrift og styring af tid, økonomi, kvalitet og risici indenfor projektets (sporets) rammer. Projekteringslederen er kontaktperson til Nybygs projektleder. Spor C står for styring af bygherreindkøb som medicoteknisk udstyr og inventar. Funktionen er udskilt som et særligt spor, da udbud og indkøb varetages af Region Hovedstaden, som har samlet ekspertisen og indkøbsfunktion centralt. Den konkrete styring foregår således i et team af projektlederen fra NYBYG, Region Hovedstadens Mediko og IT direktør (IMT) og projekteringslederen fra den projekterende rådgiver. Tværgående projekteringsledelse er, som det fremgår af projektorganisationen, en væsentlig funktion, til sikring af at der foregår en løbende koordinering af beslutninger i forbindelse med projekteringen i de enkelte spor. Funktionen etableres i forbindelse med aktivering af spor B og C. Tværgående byggeledelse tilknyttes som en ekstern rådgiver, der skal varetage styringen og koordineringen af alle bygge og anlægsaktiviteter. Byggelederen tilknyttes inden udbud med henblik på at sikre at udbuddene bliver beskrevet og koordineret samt den bedst mulige styring af byggefasen. Planlægning vil have særligt fokus på Hospitalets uforstyrrede drift i byggeperioden. Bygherrerådgiver understøtter NYBYGs projektledelse gennem alle faser og skal sikre at der hele tiden er fokus på styring af tid, økonomi, kvalitet og agere proaktivt i forhold til styring af risici. Bygherrerådgiver skal agere både i forhold til de enkelte spor men i særdeleshed sikre at styringen af det samlede projekt er på sporet. Den samlede projektorganisering med spor A, B og C er vist i, Figur 3. Projektorganiseringen, nedenfor. Se yderligere beskrivelse i vedlagte Byggeprogram bilag 12.4 samt den projektspecifikke styringsmanual bilag Side 43 af 58

45 Figur 3. Projektorganiseringen Styring af økonomi Den overordnede styringsproces for økonomien er beskrevet i den Projektspecifikke Styringsmanual bilag 12.2, med fokus på styring af de bevillinger som tilføres kvalitetsfondsprojekterne i forhold til de enkelte projektfaser, der godkendes af regionsrådet. De enkelte bevillinger nedbrydes i budgetter til de enkelte spor og delprojekter, som er beskrevet i afsnit 3.3 og projektets økonomistyrings fokus, som er detaljeret beskrevet i den projektspecifikke styringsmanual (bilag 12.2) afsnit 6, vil være styringen af detailbudgetterne inkl. reserver i forhold til de enkelte delprojekters fremdrift i faserne. Der afrapporteres månedligt fra projektet til regionen ift. projektets fremdrift (tid), kvalitet og økonomi Styring af tid Med henblik på at overholde de udbudte og kontraktuelle tidsterminer, vil projektledelsen i samarbejde med rådgivernes projekteringsledelse gennemfører en planlægning og opfølgning, proces og tidsstyring på nedennævnte niveauer: Side 44 af 58

46 a. Hovedtidsplan med alle spor (Udarbejdes af Bygherrerådgiver): b. Procesplan for hver fase i det enkelte spor (Udarbejdes i fællesskab): c. Periodeplan for de næste 8 ugers arbejde i hvert spor(totalrådgiver/byggeledelse) d. Korttidsplanlægning (Udarbejdes af totalrådgiver/byggeledelse) Hvor proces, periode og korttidsplaner benyttes som analyse og arbejdsredskaber, udarbejdes der, på baggrund af hovedtidsplanen (og eventuelle procesplaner), fire mere statiske planer, der sammen med hovedtidsplanen udgør grundlaget for overordnet godkendelse/beslutningstagning og fungerer som reference i forhold til den dynamiske planlægning. 1. Programmerings og projekteringstidsplan 2. Gennemførelsesplan 3. Plan for ibrugtagning 4. Udførelsestidsplaner Projektledelsen skal i samråd med bygherrerådgiver og byggeledelse løbende og proaktivt sikre at de projekterende og udførende overholder tidsplanen og at der træffes de nødvendige og rigtige beslutninger for at indhente eventuelle forsinkelser. Projektledelsen skal ligeledes sikre at bygherrebeslutninger bliver truffet og videreformidlet rettidigt til de projekterende og udførende. Bygherrerådgiver får ansvaret for opdatering af hovedtidsplanen i forhold trufne beslutninger. Se i øvrigt afsnit 9.2 Hovedtidsplan samt bilag 12.2 Projektspecifik styringsmanual, kapitel Styring af kvalitet Styringen af kvalitet tager sit afsæt i Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (2010), samt Erhvervs og Byggestyrelsens vejledning Kvalitetssikring i Byggeriet (2003), som er kontraktuelt grundlag for de projekterende rådgivere. Rådgiverne skal endvidere efterleve kravene til Region Hovedstadens styring af kvalitet med særligt fokus på hospitalsbyggeri. (bilag til styringsmanual). Som nævnt i Styringsmanualen arbejdes der i sundhedsvæsenet systematisk og målrettet med at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Kvalitetsbegrebet har i denne sammenhæng mange dimensioner og inddrager både hvad patienter forstår ved kvalitet, risikoen for skade/sikkerhed, hvad de professionelle forstår som høj kvalitet og organisatorisk kvalitet i forhold til helhed i patientforløb. Kvalitetslederen i NYBYG vil sammen med bygherrerådgiveren sikre, at styring af kvaliteten i byggeriet bliver varetaget af de projekterende både med det byggefaglige og sundhedsfaglige fokus. Kvalitetslederen skal sikre fastholdelsen af kvalitetsniveauet, både i forbindelse med inddragelsen af brugere og relevante ekspertiser og i det videre projekteringsforløb. Kvalitetsstyring i byggefasen vil blive nøje planlagt af NYBYG i samråd med projekterings og byggeledelsen med henblik på opfølgning af udførelse og dokumentation ved aflevering. Den tværgående projekteringsledelse, skal sikre at kvalitetsniveauet i de 3 spor holdes på samme niveau, især med fokus på grænsefladerne og sammenhængene mellem de 3 spor. Side 45 af 58

47 Styring af risici generelt En risiko er en begivenhed der er uønsket og har indflydelse på projektets økonomi, tidsplan, kvalitet eller sikkerhed. Risikovurdering og risikostyringen er en af de metoder og værktøjer, der skal bidrage til at sikre, at projektet ikke udvikler sig problematisk. Risikostyring kan ikke fjerne alle ubekendte eller risikoforbundne forhold fra et så omfattende og komplekst byggeri som et hospitalsbyggeri. Det er imidlertid formålet med risikostyringen at identificere og foregribe forhold og hændelser som på forhånd kan udpeges som kritiske. Princippet er kort sagt, at risici identificeres, prioriteres, registreres og håndteres. Identificerede risici vil blive minimeret ved ét eller flere af nedenstående tiltag: At fjerne risikoen eller forhindre risikoen i at opstå. At minimere konsekvensen af risikoen. At minimere sandsynligheden for at risikoen opstår. At acceptere risikoen, men placere den hvor den bedst kan styres Specifikt omhandler risikoarbejdet i hovedtræk: a. Identifikation af risici b. Analyse (konsekvens og sandsynlighed) af risici c. Planlægning af forebyggende tiltag/afværgeforanstaltninger d. Udpegning af ansvarlig for håndteringen e. Forholdsregler hvis risikoen bliver til virkelighed f. Opfølgning. I det indledende projektstade er der forholdsvis stor usikkerhed knyttet til både tid, økonomi og kvalitet. Til gengæld er der også store muligheder for at foretage de korrigerende handlinger, der skal til for at holde sig indenfor de givne rammer. For en detaljeret beskrivelse af risikostyringen i projektet henvises til den projektspecifikke styringsmanual bilag Side 46 af 58

48 9. Finansiering og hovedtidsplan 9.1. Finansiering Finansiering af udbygningen af Herlev Hospital følger den i økonomiaftalen (mellem regeringen og regionerne) fastlagte model. Der indgår ikke salg af nedlagte hospitalsbygninger som en del af egenfinansieringen Hovedtidsplan På baggrund af den overordnede vedtagne tidsramme for det samlede kvalitetsfondsprojekt, og de allerede udbudte og kontraktuelle tidsterminer i konkurrenceprojektet, har Projektledelsen i NYBYG i samarbejde med Bygherrerådgiver, udarbejdet en hovedtidsplan, bilag Hovedtidsplanen beskriver/illustrerer på et overordnet niveau takten i det samlede kvalitetsfondsprojekt og opdeles i de 3 spor. Hovedaktiviteterne beskrives for hvert spor med udgangspunkt i faseopdelingen: Byggeprogram, Dispositionsforslag, Projektforslag, Hovedprojekt, Udbud og Kontrahering, Udførelse, Idriftsætning. Planen viser afhængigheder mellem spor og hovedaktiviteter, faseskift og sanktionsbærende knudepunkter. Perioder for myndighedsbehandling samt tidspunkter for politiske godkendelser i Regionsrådet, er ligeledes angivet i hovedtidsplanen. På baggrund af hovedtidsplanen (og eventuelle procesplaner), udarbejdes fire mere statiske planer, der sammen med hovedtidsplanen udgør grundlaget for overordnet godkendelse/beslutningstagning og fungerer som reference i forhold til den dynamiske planlægning. 1. Programmerings og projekteringstidsplan 2. Gennemførelsesplan 3. Plan for ibrugtagning 4. Udførelsestidsplaner Med henblik på den dynamiske og detaljerede planlægning, udarbejdes der som et hierarki under hovedtidsplanen, procesplaner, periodeplaner og korttidsplaner for hvert spor og aktivitet. Proces, periode og korttidsplaner benyttes som analyse og arbejdsredskaber. Plankomplekset benyttes endvidere løbende som redskab for den overordnede tidsstyring, koordinering mellem sporene samt opfølgning og rapportering.. Bygherrerådgiver vil få ansvaret for opdatering af hovedtidsplanen i forhold til justeringer i de underliggende planer: Hovedtidsplan med alle spor Procesplan for hver fase i det enkelte spor (Udarbejdes i fællesskab): Periodeplan for de næste 8 ugers arbejde i hvert spor(rådgiver/byggeledelse) Korttidsplanlægning (Udarbejdes af rådgiver/byggeledelse) Side 47 af 58

49 Figur 4. Illustrerer sammenhængen mellem planerne Detailtidsplan for Spor A er vedlagt som bilag Hovedtidsplanen vil sammenstille detailtidsplanerne for de 3 spor, og give det samlede overblik for planlægning og koordinering af aktiviteterne i de 3 spor. Side 48 af 58

50 Figur 6. Tidsplan for udvidelse af Herlev Hospital Tidsplan for udvidelse af Herlev Hospital Kvalitetsfondsprojekt Nyt Hospital Herlev Sagsbehandling Ekspertpanelets endelige tilsagn VVM-Lokalplan-Kommunetillæg Spor A FAM - Kvinde - barn - Akut Nybyggeri Rev. D Landskab - Terrænbearbejdnig Trafik - Veje - Stier - Parkeringsanlæg Spor B Forsyninger Ringledninger - Grundvandskøl Logistikomlægninger Servicebygning - udvidelse Kapel - udvidelse Spor C Bygherreindkøb Medicoteknik, IT og inventar Andre opgaver Sengetårn etage103 - ombygning Sygeplejeskolen / Arkaden Køb og ombygning Projektbeskrivelse Konkurrence/rådgiverudbud Programarbejde Projektering Udførelse Sagsbehandling samlet tidslinje for delprojektet Tidsplanen illustrerer i forenklet form opdelingen i de 3 spor samt planlægningsfaser, projekteringsfaser og udførelsesfaser. Endvidere er perioden for plan og miljømyndighedernes behandling af det samlede projekt angivet. Side 49 af 58

51 10. Præhospital indsats 1) Involverede enheder i indsatsen (fx ambulancer, lægebiler, akutbiler (bemandet med sygeplejersker eller niveau III behandlere), praktiserende læger, hjemmesygeplejersker, redningsberedskab) og den konkrete sammensætning heraf. Den præhospitale indsats i Region Hovedstaden udøves af ambulancer, akutlægebiler, liggende sygetransporter, regionens vagtcentral samt akutlægehelikopter (HEMS) som et projekt i samarbejde med Region Sjælland finansieret af TrygFonden. Regionens vagtcentral, der er beliggende på Herlev Hospital, er den koordinerende funktion for al præhospital indsats med ambulancer, akutlægebiler og liggende sygetransporter. Vagtcentralen blev etableret i september 2009 som en selvstændig og fælles regional funktion og er blevet udbygget i 2011 for at kunne modtage de sundhedsfaglige 112 opkald. Vagtcentralen har siden maj 2011 modtaget de sundhedsfaglige 112 opkald. Det sundhedsfaglige personale vurderer, prioriterer og visiterer opkaldene efter hastegrad samtidig med, at en teknisk disponering sikrer den bedst mulige løsning under hensyn til ressourcer og logistik. Opgaverne kommer dels via telefoniske 112 opkald overleveret fra 112 alarmcentralerne og dels direkte fra regionens eget personale, fx de centrale visitationsfunktioner, hospitalsafdelinger og lægevagten. Der ekspederes i gennemsnit ca.700 kørselsopgaver per døgn, hvoraf ca. 60 % er akutte opgaver. Regionen har kontrakt med tre ambulanceleverandører: Falck Redningskorps, Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen. Kontrakterne er alle indgået som en leverance af driftstid, som regionens vagtcentral frit kan disponeres over til løsning af opgaver i hele regionen. Region Hovedstaden samarbejder med Region Sjælland om grænseområderne. Desuden er der et formaliseret samarbejde med Region Skåne om gensidig assistance ved større ulykker. Regionen har et mål om, at 90 pct. af ambulancekørslerne med udrykning skal være fremme inden for senest 13 minutter, og dette er opfyldt for den samlede region. Regionen har fem akutlægebiler hvoraf tre er døgndækkende. Akutlægebilerne yder støtte til ambulancetjenesten samt yder avanceret lægelig behandling præhospitalt ved akutte livstruende tilstande. Akutlægebilerne disponeres af regionens vagtcentral til alle akutte, livstruende tilstande, hvor en tidlig avanceret behandling og lægelig vurdering skønnes at have betydning for diagnostik, behandling og visitation. Akutlægebilerne har endvidere siden efteråret 2010 varetaget den lægelig ledsagelse og assistance til interhospitale transporter dvs. overflytninger af kritisk syge patienter mellem hospitalerne, der kræver ledsagelse på speciallægeniveau. Det sker med henblik på at sikre højere kvalitet i de kritiske overflytninger og samtidig at aflaste det enkelte hospital i den akutte situation. Akutlægebilerne har tilsammen ca udrykninger årligt. Ved alle større ulykker og særlige hændelser sender Region Hovedstaden en sundhedsfaglig indsatsleder ud til at indgå i samarbejdet og koordinationen med de andre beredskabsmyndigheder. Siden foråret 2011 har Side 50 af 58

52 regionen formaliseret denne vagt med en på forhånd udpeget akutlæge som sundhedsvæsenets indsatsleder på døgnbasis. Region Hovedstaden råder i fællesskab med Region Sjælland over en akutlægehelikopter, der finansieres af TrygFonden som et forsøgsprojekt. Projektet løber frem til udgangen af april 2012, og ledsages af en faglig og økonomisk evaluering med henblik på erfaringer til en eventuelt landsdækkende ordning. Akutlægehelikopteren er bemandet med en pilot, en paramediciner samt en speciallæge i anæstesiologi. Akutlægehelikopteren har base centralt på Sjælland i Ringsted for at kunne nå yderområderne indenfor 25 minutter. Disponering af akutlægehelikopteren sker fra regionernes vagtcentraler. AMK (Akut Medicinsk Koordinationscenter) varetager den koordinerende rolle for det operative sundhedsberedskab i regionen. Fremadrettet vil AMK blive integreret med regionens vagtcentral og de øvrige akutte funktioner i en samlet præhospital virksomhed. Region Hovedstaden anvender i dag telemedicin til hjertepatienter og ambulancer og akutlægebiler kan via overvågnings og bemandingsudstyr sende hjertediagrammer (EKG) til en hjertespecialist på Rigshospitalet. Regionen implementerer en elektronisk, præhospital patientjournal til den præhospitale indsats sammen med de øvrige regioner i I Region Hovedstaden har lægevagtsordningen 10 faste konsultationssteder. Derudover har regionen fra maj etableret fire centrale visitationsenheder (CVI). Det vil sige, at der er en entydig og let indgang for almen praksis til at visitere patienter til korrekte hospitalsbehandling. Med denne centralisering opnås desuden en ensartet kvalitet. Bornholm udgør et særligt geografisk område for Region Hovedstaden, idet der ikke er tilstrækkelig befolkningsunderlag til en fælles akutmodtagelse. Der er på Bornholm en akutfunktion, som kan modtage og stabilisere patienter inden en evt. overflytning til Rigshospitalet. Dette foregår i dag med forsvarets helikoptere. 2) Enhedernes geografiske dækning (inkl. tidspunkt for realisering, eventuelt flere årstal ved trinvis etablering), herunder med perspektiv i forhold til såvel den aktuelle som den planlagte sygehusstruktur. Der oprettes fælles akutmodtagelse på regionens fire akuthospitaler. Herudover bevarer Rigshospitalet status som traumecenter og Bornholms Hospital fortsætter af geografiske årsager med den eksisterende akutfunktion. Af Hospitals og Psykiatriplanen 2020 fremgår det, at regionen vil etablerer en sundhedstelefon, som skal understøtte målet om at sikre regionens borgere en entydig og lige adgang til kompetent døgndækket akutbetjening. Sundhedstelefonen vil være i drift primo Inden skadestuerne på Frederikssund Hospital og Helsingør Hospital nedlægges, skal der være et andet akuttilbud i nærområdet. Der etableres et samarbejde med Frederikssund og Helsingør kommuner med henblik på at etablere de fysiske rammer til en akutklinik koblet til et sundhedshus med kommunale tilbud. Akutklinikken placeres i fysisk sammenhæng med lægevagtskonsultation og praksisfællesskaber og bemandes med behandlersygeplejersker med lægefaglig backup fra den fælles akutmodtagelse på akuthospitalet, så der kan sikres tryghed for borgerne. Side 51 af 58

53 3) Responstider, samlet og for enkelte enheder (inkl. tidspunkt for realisering, eventuelt flere årstal ved trinvis etablering), herunder med perspektiv i forhold til såvel den aktuelle som den planlagte sygehusstruktur. Ambulancekørsel (kategori A C) og liggende sygetransport (kategori D) er i Region Hovedstaden to adskilte opgaver med det formål primært at reservere ambulancer til kørsel af patienter med behov for overvågning og behandling. I perioder med spidsbelastninger på sygetransportkørsel kan ambulancer også disponeres til sygetransport ture for at afhjælpe, såfremt der er ledig kapacitet på ambulanceområdet. Regionens ambulanceberedskab består af 46 beredskaber hvoraf 37 er døgnambulancer med fuld døgnaktivitet og ni er ambulancer enten dag eller aften tolv timers aktivitet. De fjorten af døgnambulancerne er bemandet med en paramediciner og en ambulanceassistent mens de resterende er bemandet med en ambulancebehandler og en ambulanceassistent. Der er desuden indrettet tretten reserveambulancer til brug ved vognnedbrud eller ekstraordinært behov. Herudover har regionen 21 beredskaber der alene kører liggende sygetransport (kørsel D), således at ambulanceberedskaberne primært er reserveret til behandlingskrævende opgaver (A C kørsler). I det følgende fokuseres på ambulanceberedskabet. De ambulancer, der er bemandet med paramedicinere, supplerer det almindelige ambulanceberedskab og disponeres fortrinsvis til de mest akutte opgaver. Samtidig skal de varetage en række interhospitale transporter, hvor lægeledsagelse ikke er nødvendig. Det samlede antal opgaver/kørsler (fraset akutlægebilskørslerne) er tilnærmelsesvis det samme som i 2010, svarende til knap fra januar til og med august Dog skal det bemærkes, at antallet af opgaver hidtil har været stigende fra i 2008 til i hele 2010, altså en stigning på 9,6 %. Det total antal for 2011 vil fremskrevet være godt opgaver, hvoraf ca er akutte. Der er et fald på 8 % i antallet af kørsel A opgaver, som formentlig skyldes effekten af den sundhedsfaglige vurdering af 112 opkald på vagtcentralen, der muliggør en bedre prioritering af indsatsen. Alligevel ses en stigning i det samlede antal akutte kørsler (A og B). Akutte opgaver giver en større belastning og stiller større krav til beredskabet end ikke akutte opgaver, da de skal afvikles umiddelbart og ikke kan planlægges. Dette vil medføre, at den generelle responstid alt andet lige øges. Målet for responstider for ambulancer med udrykning er, at 90 % af alle ambulancerne skal være fremme hos borgerne indenfor tretten minutter efter opgaven er modtaget til disponering på vagtcentralen fra 112 alarmcentralerne. Yderligere tilstræbes det, at den mediane responstid opgjort på planområder er mellem seks og otte minutter. Det tilstræbes endvidere, at responstiden for akut ambulancekørsel uden udrykning (kategori B) er, at 90 pct. af kørslerne er fremme senest efter 25 minutter. Side 52 af 58

54 Tabel 3. Responstider for ambulancekørsel med udrykning (kategori A) i Region Hovedstaden fordelt på måneder, 2011 Akut ambulancekørsel (Kat. A) 2011 januar februar marts april maj juni juli august Median 06:16 05:51 05:48 05:43 06:51 06:40 06:45 06:34 90 % percentil 10:41 10:12 09:49 09:46 11:48 11:48 11:42 11:21 98 % percentil 14:58 14:27 12:46 13:33 16:33 16:34 16:10 16:55 Der er en mindre variation mellem planlægningsområderne. Den korteste responstid findes i det centrale København og Frederiksberg (planlægningsområde Byen), hvor responstiden er 5 6 minutter, mens de længste responstider finder i den nordlige del af regionen og på Bornholm er på 6 9 minutter afhængig af måned. Tabel 4. Responstider, akut ambulancekørsel (kat. A) i planlægningsområder 90 % percentil august 2011 Planlægningsområde 90 % percentil august 2011 Byen 10,10 Nord 12,38 Midt 11,13 Syd 11,01 Bornholm 13,37 Implementeringen af hospitalsplanen med specialesamlinger og centralisering af akutmodtagelser og behandling begynder nu at vise et øget tidsforbrug for den præhospitale indsats. Dette er en konsekvens af, at kørsel til det relevante behandlingssted i en del tilfælde vil være længere end kørsel til nærmeste hospital. Den resterende del af stigningen skyldes ikke nye opgaver, men opgaver, der tidligere var klassificeret som C kørsler, det vil sige kørsler der var ikke hastende og planlagte kørsler, som nu ofte bestilles som akut ambulancekørsle kategori B. Denne ændring i bestillingsmøntret vedrører sundhedsvæsenets egne funktioner som centrale visitations enheder (CVI), hospitalsafdelinger, praktiserende læger og vagtlæger. Side 53 af 58

55 Side 54 af 58

56 11. Forudsætninger for tilsagnet Regeringens ekspertpanel vedr. sygehusinvesteringer har den 17. november 2010 fremlagt deres rapport Regionernes investerings og sygehusplaner screening og vurdering II. Heraf fremgår en række forudsætninger som Region Hovedstaden skal efterleve, når der søges om et endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler: at der for de prioriterede projekter udarbejdes mere detaljerede projektbeskrivelser mv. inden for de fastlagte samlede investeringsrammer (jf. økonomiaftalen for 2009). I forhold til en mere detaljeret projektbeskrivelse af Nyt Hospital Herlev kvalitetsfondsprojekt henvises der til bilaget BYGGEPROGRAM bilag 12.4 til Ansøgning til Ekspertpanelet. at der foreligger klare, detaljerede og realistiske planer for, hvordan den præhospitale indsats udvikles i takt med samlingen af sygehusenes opgaver. Planerne for den præhospitale indsats fremgår af punkt 10 og i det nedenstående. at der realiseres en besparelse på driften for de omfattede enheder, der ligger ud over de almindelige løbende produktivitetsændringer i sygehusvæsenet. Niveauet fastlægges endeligt i forbindelse med det endelige tilsagn. Nyt Hospital Herlevs forventning til effektiviseringsgevinsten som følge af kvalitetsfondsprojektet fremgår af punkt 6. Herudover anbefalede ekspertpanelet: at regionen efterlever Sundhedsstyrelsens udmeldinger på det akutte område, herunder anbefalingen om visiteret adgang til akutmodtagelser Region Hovedstadens Hospitals og Psykiatriplanen 2020 følger Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger til et styrket akutberedskab med etablering af 5 fælles akutmodtagelser, hvoraf en er på højtspecialiseret niveau. De fælles akutmodtagelser placeres på de fire akuthospitaler: Nyt Hospital Nordsjælland (Nord) Nyt Hospital Herlev (Midt) Nyt Hospital Hvidovre (Syd) Nyt Hospital Bispebjerg (Byen) Den fælles akutmodtagelse på højt specialiseret niveau (regionens traume center) opretholdes på Rigshospitalet, hvor der er visiteret, fælles akutmodtagelse med højt specialiseret traumecenterfunktion og de tilhørende specialistfunktioner. Side 55 af 58

57 På Gentofte Hospital, Glostrup Hospital og Amager Hospital er der akutmodtagelser, som er organisatorisk integreret i medicinsk afdeling. På hospitaler med akutmodtagelse modtages patienter med akut opstået medicinsk sygdom, patienterne visiteres via den kommende sundhedstelefon eller via CVI erne. Samtidig behandler de medicinske afdelinger i akutmodtagelserne akut opståede mindre skader, f.eks. mindre og overfladiske sår, ukomplicerede forvridninger, brandsår, insektstik og fremmedlegemer i hud, øje, øre, næse og hals. Større og mere komplicerede skader/sygdomme udredes og behandles på de fælles akutmodtagelser på akuthospitalerne. Bornholms Hospital indtager en særstatus på grund af de særlige geografiske forhold og vil uændret have en akutmodtagelse. Akut og skadestuebetjeningen vil blive moderniseret i overensstemmelse med de nye muligheder, som sammenlægning af specialer og den teknologiske udvikling giver. Der etableres en sundhedstelefon som skal understøtte målet om at sikre regionens borgere en entydig og lige adgang til kompetent døgndækket akutbetjening. Sundhedstelefon er et tilbud til borgerne om rådgivning om akut sygdom og skader samt vejledning i forhold til egenomsorg, kontakt til praktiserende læge, skadestue eller fælles akutmodtagelse. Målet er, at sundhedstelefonen skal kunne forhåndsmelde patienten til relevant akuttilbud. Sundhedstelefonen vil være i drift primo Inden akutmodtagelserne på Frederikssund Hospital og Helsingør Hospital nedlægges, vil der være et andet akuttilbud i nærområdet. Akutklinikken placeres i fysisk sammenhæng med lægevagtskonsultation og praksisfællesskaber og bemandes med behandlersygeplejersker med lægefaglig backup fra den fælles akutmodtagelse på akuthospitalet. I den forbindelse skal det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i sine kommentarer til Region Hovedstaden har udtrykt forståelse for, at Region Hovedstadens akutfunktioner fortsat er åbne for selvhenvendere. Region Hovedstaden har i forlængelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger tilpasset Hospitals og Psykiatriplanen 2020 ved at fremhæve betydningen af visitation, samt at der vil blive gennemført en indsats for at informere befolkningen herom. I forbindelse med lanceringen af sundhedstelefonen vil der blive gennemført en stor informationskampagne primo I Region Hovedstaden er der endvidere blevet etableret central visitation i hvert planlægnings område. Med CVI erne sikres der således en visiteret adgang til hospitalerne fra de praktiserende læger. Åbne akutmodtagelser kan derfor ses som et supplement til både sundhedstelefonen og CVI erne med henblik på at sikre tilgængelighed for borgerne, da praksissektoren i regionen ikke vurderes at have den fornødne kapacitet og tilgængelighed til aktuelt at løfte opgaven. at akutte patienter modtages i en fælles akutmodtagelse, jf. Sundhedsstyrelsens akutrapport I Region Hovedstaden modtages akutte patienter på regionens døgnåbne fælles akutmodtagelser. Side 56 af 58

58 Det indgår i Hospitals og Psykiatriplanen 2020, at der af hensyn til befolkningens tryghed og nærhed skal være akutmodtagelser på de hospitaler, der ikke har fælles akutmodtagelse. På disse hospitaler modtages patienter med akut opstået medicinsk sygdom. Patienterne med mindre skader, f.eks. mindre og overfladiske sår, ukomplicerede forvridninger, brandsår, insektstik og fremmedlegemer i hud, øje, øre, næse og hals kan henvende sig i modtagelserne. Større og mere komplicerede skader/sygdomme udredes og behandles på de fælles akutmodtagelser på akuthospitalerne. Regionen ønsker at fastholde de mindre modtagelser bl.a. set i lyset af, at der endnu ikke i større omfang er lægehuse, der kan være med til at give den fornødne tryghed. Patienter, som i tidsrummet henvender sig direkte ved en akutmodtagelse vil blive lægefagligt vurderet og om nødvendigt blive visiteret videre til en fælles akutmodtagelse. I 2012 skal alle husstande i Region Hovedstaden have en vejledning, således at borgerne nemt kan finde ud af, hvor de skal henvende sig, hvis uheldet er ude, og hvordan de kan undgå unødig ventetid. at planen implementeres som tiltænkt, herunder at de planlagte samlinger af funktioner og lukninger af de mindre enheder effektueres I lyset af tilkendegivelserne fra Ekspertpanelet har det været nødvendigt for Region Hovedstaden at revidere Hospitalsplan 2007 og Hospitals og Psykiatriplan 2020, som dannede grundlag for den oprindelige ansøgning. I juni 2011 blev Hospitals og Psykiatriplan 2020 vedtaget af partierne A, B, F, Ø og V, hvori bl.a. indgår følgende: Opgaveprofilen for hospitalerne i planlægningsområde Nord fastholdes overordnet, men hospitalerne Helsingør, Frederikssund og Hillerød fusionerer på et nybygget hospital ved Hillerød og de tre matrikler samt Esbønderup matriklen sælges med undtagelse af de arealer og bygninger, der er nødvendige for opretholdelse af psykiatri mm. i Helsingør og Hillerød. Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital fusioneres til et nyt hospital på Bispebjerg Hospitals matrikel. Hospitalet skal bl.a. rumme den medicinske og den ortopædkirurgiske del af Frederiksberg Hospital og hele Bispebjerg Hospital. Frederiksberg Hospital sælges med undtagelse af de arealer og bygninger, der skal rumme Psykiatrisk Center Frederiksberg. Amager Hospital samles på Italiensvej efter moderniseringer. Sct. Elisabeth matriklen på Hans Bogbinders Allé sælges eller udlejes. Psykiatrisk Center København samles på matriklen på Bispebjerg Bakke. Med disse planforudsætninger sikrer regionen på de berørte områder en rationel drift og et patientvolumen, som kan skabe grundlaget for en høj behandlingskvalitet også i fremtiden. Side 57 af 58

59 12. Bilag Konkurrenceprogram Herlev Hospital Maj Projektspecifik styringsmanual Nyt Hospital Herlev Logistikanalyse Herlev Hospital Byggeprogram Oktober Risikoscreening del 1 + del 2 Del 1: Risiko screening KBB/FAM og Servicebygningen udarbejdet af Quo Vadis. Del 2: Bemærkninger til Risiko screeningen Hovedtidsplan Vinderprojektet A3 mappe Dommerbetænkning April 2011 Side 58 af 58

60 Styringsmanual Styringsmanual for Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Nyt Herlev Hospital - Oktober 2011 Region Hovedstaden Styringsmanual Styringsmanual for Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekt. Nyt Hospital Herlev 1

61 2

62 Indledning Projektbeskrivelse Vision og målsætning Organisation og ansvar Den politiske inddragelse i forbindelse med byggeriet Ansvar og beslutningskompetence Hospitalets byggestyregruppes ansvar og opgaver Projektstyregruppens ansvar og opgaver Projektets ledelse Projektorganisation Koncernbyggegruppens ansvar og opgaver Koncern Byggestyring Projektchefforum Afrapportering Rapportering og opfølgning Rapporteringsskabelon Styring af økonomi og tid Den overordnede økonomistyringsopgave Økonomisk ramme og tidsplan for det samlede projektet Bevillinger Bevilling Forelæggelse for regionsrådet Opdeling af byggeprojektet i delprojekter Budget Særlig 5 pct. Reservepulje Rapportering Økonomisystem og systemunderstøttelse Investeringsregnskaber Forsikring Sikkerhedsstillelse Risikostyring Risikostyring Krav til risikostyring Risikostyringsmål Risikostyringens metode Kvalitetssikring og - styring Rapportering og ændringshåndtering Dokumentation, arkivering Dokumentationskrav Arkiveringsregler Udbudsstrategier, entrepriseformer samt rådgivning Udbudsstrategi og entrepriseform Rådgivning Bygherrerådgivning Kommunikationsstrategi Ekstern kommunikation og koncernintern kommunikation Bilagsoversigt Vedligeholdelse og revision af styringsmanualen

63 Indledning I januar 2009 fik Region Hovedstaden et foreløbigt tilsagn fra Ekspertpanelet om finansiering af en udbygning af Herlev Hospital, med en totalramme på 2,25 mia. kr. (eksklusiv moms, pris- og lønindeks 2009) inklusive 40 % regional medfinansiering. Endeligt tilsagn gives efter fremsendelse af en ansøgning om endeligt tilsagn baseret på de vilkår der er beskrevet i det foreløbige tilsagn. Formålet med denne styringsmanualen er at beskrive de retningslinjer, der skal danne grundlag for gennemførelse af det kommende Kvalitetsfonds Byggeprojekt på Herlev Hospital. I styringsmanualen indgår, hvordan styring af byggeriet tilrettelægges, herunder politisk inddragelse, projektorganisering, styring af økonomi, tid og risici, rapportering og opfølgning. Bilagene til Herlev Hospitals styringsmanual vil blive revideret i takt med eventuelle nye fælles retningslinjer for regionens Kvalitetsfonds Byggeprojekter. Principielle ændringer vil blive forelagt til godkendelse i Regionsrådet. Bilag kan godkendes administrativt. 4

64 1. Projektbeskrivelse Formålet med projektet er at skabe de fysiske rammer, der vil sikre implementeringen af Hospitalsplan 2020 på Herlev Hospital. Det samlede projekt er organiseret i en række spor, der projekteres og udbydes særskilt og som hver især indeholder en række delprojekter. Indholdet af sporene er følgende. Spor A: Kvinde Barn Bygning (KBB) og Fælles akut modtagelse (FAM) m 2 Spor B: Servicebygning, kapel, logistik og forsyning m 2 Spor C: Medicoteknisk udstyr, IT og løst inventar I disse spor er afsat økonomi til ombygninger (ændringer i bygningsmæssige forhold der skal sikre en god samfunktion mellem det eksisterende og det nye byggeri, f.eks. ombygning af servicefunktioner i den eksisterende servicebygning, tunnelforbindelse, køb og renovering af den tidligere sygeplejeskole (Arkaden) mv.). 1.1 Vision og målsætning Det nye Herlev Hospital vil blive lyst, venligt, overskueligt og imødekommende. Fremtidens patienter på Herlev Hospital skal møder et behageligt, serviceorienteret og roligt miljø, der på alle måder fremmer en positiv oplevelse af opholdet på Hospitalet. Helhedsplanen og nybyggeriet vil på en harmonisk, overskuelig og driftsrationel måde, binde eksisterende byggeri og nybyggeri sammen. Den nye samlede bygningsmasse skal danne en ny, fleksibel og funktionel ramme, der på samme tid understøtter den oplevede kvalitet og den faglige kvalitet af hospitalets ydelser. Nybyggeriet vil komme til at rumme forskelligartede funktioner. Nybyggeriet vil på en harmonisk måde, imødekomme de varierende behov der udløses. F.eks vil byggeriet skabe rolige, moderne og familieorienterede rammer for børnefamilierne, og samtidig give optimale forhold i forbindelse med modtagelsen af den akutte patient. At den bygnings- og apparaturmæssige standard lever op til det mest moderne og fremtidssikrede niveau, arkitektonisk såvel som teknologisk At den overordnede arkitektur er modulopbygget, fleksibel og elastisk således at de fysiske rammer til stadighed kan tilpasses hospitalets funktioner At de fysiske rammer, tekniske installationer og apparatur understøtter optimal og sikker bygningsteknisk og logistisk drift baseret på en effektiv og bæredygtig ressourceanvendelse At de fysiske rammer understøtter en rationel klinisk drift. 5

65 2. Organisation og ansvar I det følgende beskrives organisation og ansvar for projektet. Som følge af den statslige medfinansiering af projekterne og projekternes størrelse vil projekternes fremdrift og styring blive fulgt tæt af regionsrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Rigsrevisionen m.fl. Baggrunden herfor er bl.a. de udfordringer, der er knyttet til styringen af investeringsprojekter af denne størrelse. Regionsrådet har i henhold til Lov om Regioner tilsynsforpligtelsen for gennemførelsen af investeringsprojekter i eget regi, ligesom Region Hovedstaden er underlagt tilsyn fra Statsforvaltningen Hovedstaden i henhold til Regionslovens 30. I praksis sker regionens tilsyn via forretningsudvalget, der fører tilsyn med, at investeringssager forløber planmæssigt, og at bevillinger med tilhørende rådighedsbeløb ikke overskrides uden regionsrådets samtykke. Regionens forretningsudvalg fører tilsyn med: At byggeorganisationen til enhver tid har de rigtige kompetencer til at gennemføre byggeriet på betryggende måde At organisering og ansvarsfordeling sikrer en effektiv byggestyring At økonomistyringsprocessen er tilrettelagt med fokus på rettidig og troværdig rapportering, herunder fokus på relevante afstemninger, kontroller mv. At der foreligger procedurer for risikovurdering, risikostyring samt at der er udarbejdet og implementeret værktøj til opfølgning på risici At procedurer for byggestyring er udarbejdet, følges og om nødvendigt revurderes løbende Forretningsudvalget vil blive forelagt eventuelle afvigelser fra de forudsætninger, der indgår som grundlag for meddelelse af bevilling, når der kan forudses en ikke uvæsentlig risiko herfor. 2.1 Den politiske inddragelse i forbindelse med byggeriet Regionsrådet Regionsrådet skal løbende godkende projekternes fremdrift. Regionsrådet involveres i de overordnede strategiske beslutninger og har herunder til opgave at sikre, at projektets vision, strategiske målsætninger og succeskriterier defineres. Regionsrådets medlemmer vil blive involveret i projekterne gennem drøftelse i følgegrupper, forretningsudvalget og regionsrådet. Politiske underudvalg 6

66 Regionsrådet har nedsat politiske underudvalg, hvoraf nogle i perioder vil beskæftige sig med forskellige temaer, der kan have indflydelse på projektet. Underudvalgene definerer fokusområder for byggerierne indenfor deres område. Disse fokusområder vil efter beslutning i regionsrådet indgå i planlægning af projektet. Politiske følgegrupper Regionsrådet har nedsat politiske følgegrupper for hvert af de seks kvalitetsfondsprojekter. Hver følgegruppe har seks medlemmer fra regionsrådet, heraf en formand. Følgegruppen følger planlægningen af de nye byggerier og orienteres om projektets fremdrift, ligesom gruppen deltager i ideudvekslingen omkring projekterne, og drøfter projekternes faseskift mv. forud for forelæggelser for forretningsudvalg og regionsrådet. Faser i projekterne, der behandles politisk, udgør ideoplæg, projektkonkurrence, byggeprogram, ansøgning om endeligt tilsagn, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt. Følgegruppen mødes som minimum to gange årligt i hele projektets løbetid. Følgegruppen overvåger, at beslutninger truffet i regionsrådet og retningslinjer for projektet følges i implementering af projektet. Følgegruppens medlemmer har været en del af dommerkomiteen i den afholdte projektkonkurrence på Spor A. 2.2 Ansvar og beslutningskompetence I det følgende beskrives ansvars- og opgavefordeling for projektets administrative beslutningsniveauer. Koncerndirektionen varetager projektejerrollen på regionsrådets vegne, mens Herlev Hospitals direktør er projektansvarlig. Der er nedsat en byggestyregruppe for Herlev Hospital. Ledelsen på Herlev Hospital har tilsvarende nedsat en projektstyregruppe samt udnævnt en projektchef der refererer til en vicedirektør. Der er følgende administrative beslutningsniveauer: Hospitalets byggestyregruppe (formand koncerndirektør) Projektets styregruppe (hospitalsdirektør er født formand) Projektets ledelse/dagligt ansvarlige (direktør/leder) Koncerndirektionen har nedsat en koncernbyggegruppe til at sikre koordinering på tværs af de seks projekter og til at varetage opgaven på koncerndirektionens vegne. Niveauerne er illustreret i omstående diagram. 7

67 Organisationsdiagram Hospitalets byggestyregruppes ansvar og opgaver Herlev Hospitals byggestyregruppe består af en koncerndirektør, hospitalsdirektøren, vicedirektøren, projektchefen og direktør for koncernprojektstaben. Koncerndirektøren er formand. Hospitalets byggestyregruppe mødes sædvanligvis en gang pr. kvartal. Gruppen har ansvar for og til opgave: At tilse at projektet til enhver tid forfølger målsætningerne i regionens hospitals- og psykiatriplan, samt øvrige af regionsrådet vedtagne politikker og strategier At overvåge at den økonomiske ramme for projektet overholdes At overvåge at de kvalitative mål for projektet overholdes At overvåge at den tidsmæssige ramme for projektet overholdes At godkende forslag til brug af 5-pct. reservepuljen på baggrund af indstilling fra projektstyregruppen At godkende forslag fra projektstyregruppen om change requests At godkende forslag fra projektstyregruppen om disponeringsregler for anvendelse af pulje til uforudseelige udgifter 8

68 At godkende disponeringsbeføjelser på baggrund af indstilling fra projektstyregruppen At overvåge at initiativer til privat-offentligt innovationssamarbejde gennemføres i henhold til plan udarbejdet af projektstyregruppen At godkende styringsmanual for projektet Hospitalets byggestyregruppe holder møde minimum en gang i kvartalet. Hospitalets byggestyregruppe forelægges minimum en gang i kvartalet en rapportering fra projektstyregruppen. Byggestyregruppen sekretariatsbetjenes af Koncern Byggestyring Projektstyregruppens ansvar og opgaver Herlev Hospitals direktør er projektansvarlig for kvalitetsfondsbyggeprojektet, og varetager således bygherrerollen i forhold til projektet og bærer ansvaret for projektets gennemførelse. Projektstyregruppens formand er hospitalsdirektøren. Projektstyregruppens medlemmer er hospitalsdirektionen, 3 vicedirektører og 2 medarbejderrepræsentanter. Projektstyregruppen har ansvaret for og til opgave: At den fysiske ramme for hospitalets organisatoriske og tekniske udvikling er i overensstemmelse med de af regionsrådet og administrationen fastsatte rammer og målsætninger At projektet er organiseret, ressourcesat og bemandet forsvarligt igennem hele projektet At der løbende sker en opfølgning på indhold, økonomi, tid og kvalitet, risiko At der udarbejdes materiale til forelæggelse for forretningsudvalg og regionsråd, herunder ansøgning om bevilling til budget for den kommende fase af byggeprojektet At de rationaliseringsgevinster, der er forudsat i forbindelse med projektet, efterfølgende kan realiseres At organiseringen af projektet muliggør en ibrugtagning således, at personalet er forberedt på og trænet i at arbejde i de nye eller renoverede rammer, der er et resultat af byggesagen At styregruppens sammensætning sikrer, at der i resten af organisationen er en generel tillid til de trufne beslutninger. At udarbejde plan for initiativer til privat-offentligt innovationssamarbejde Til løsning af ovennævnte opgaver fastlægger Projektstyregruppen de nærmere rammer for projektafdelingens mandat og egen opfølgning herpå. Projektstyregruppen rapporterer til Byggestyregruppen for Herlev Hospital minimum en gang i kvartalet. Projektstyregruppen skal endvidere udarbejde og vedligeholde forslag til regler for disponeringsbeføjelser i projektet. Regelsættet godkendes i hospitalets byggestyregruppe. Reglerne indeholder som minimum en fortegnelse over, hvem der er disponeringsberettigede, inden for hvilken beløbsmæssig ramme der kan disponeres og om i hvilket omfang disponeringsbeføjelsen kan videredelegeres. Projektstyregruppen sikrer, at en oversigt over disponeringsbeføjede er opdateret. 9

69 Projektstyregruppen godkender den projektplan som projektorganisationen udarbejder i forbindelse med faseskift og projektændringer. Projektstyregruppen mødes som minimum en gang månedligt. Projektstyregruppen sekretariatsbetjenes af direktionssekretariatet. Projektstyregruppen består aktuelt af: Hospitalsdirektøren, 3 vicedirektører 2 medarbejderrepræsentanter Projektets ledelse Projektchefen har det daglige ansvar for driften af projektet, herunder styring og koordinering af alle projektets aktiviteter, f.eks. leverandørstyring, kontraktstyring ansættelse og afskedigelse af medarbejdere/projektansatte i projektafdelingen (NYBYG). Projektledelsen skal drive processen og herunder sørge for, at der til alle tider er overblik over aktiviteter, organisering, økonomi, fremdrift, risiko og kvalitet. Projektledelsen kan indenfor det vedtagne mandat indgå aftaler med eksterne leverandører indenfor en sum fastsat af projektstyregruppe. Projektledelsen anviser forfaldne kontraktbetalinger og forestår den løbende opfølgning på om de ydelser, der ligger til grund for betalingsanmodningen er leveret. Projektledelsen sikrer, at der gennem hele projektet vil ske involvering af ledere og medarbejdere på hospitalet Projektorganisation Projektafdelingens (NYBYG) opgaver vil ændre sig gennem hele forløbet, og der vil således varierende behov for kompetencer og arbejdskraft. Som supplement til denne styringsmanual er der udarbejdet en projekthåndbog. Denne håndbog beskriver den til enhver tid gældende organisering af projektet samt de kompetencer og ressourcer der er knyttet til projektet. Aktuel bemanding i NYBYG: Herlev Hospitals projektafdeling (NYBYG) er etableret som selvstændig afdeling i Afdelingen ledes af en projektchef, der refererer til hospitalets direktion på lige fod med øvrige afdelingsledere på hospitalet. NYBYG består i dag af 1 projektchef (der gennem mangeårig ansættelse som centerdirektør på Rigshospitalet har opnået bred indsigt i hospitalsdrift og hospitalsbyggeri). 2 arkitekter (med erfaring i gennemførelse af større byggerier Erfaringen er opnået gennem tidligere tunge ledelsesposter i som bygherre og konsulent. 1 ingeniør (med stor erfaring indenfor gennemførelse af installationstunge byggerier). 1 økonom (med erfaring i håndtering af omfattende projektøkonomi i offentlige systemer. Blandt andet på Rigshospitalet), 1 planlægger (med mange års erfaring i hospitalsplanlægning på Glostrup og Herlev Hospital). 1 kommunikationsmedarbejder med få års erfaring. 1 sekretær med uddannelse som teknisk assistent. 10

70 I det videre forløb vil der blive behov for en eller to medarbejdere der dækker felterne Risikostyring, kvalitetsstyring og arbejdsmiljø. Derudover vil der blive behov for en teknisk assistent eller konstruktør til varetagelse af IKT delen m.v. Ved påbegyndelse af hver ny fase udarbejdes en projektplan, hvor fasens organisation beskrives. Bygherrerådgiver, Der er gennemført et EU-udbud af opgaven som gennemgående bygherrerådgiver. Firmaerne der er valgt er en konstellation ar det rådgivende ingeniørfirma NIRAS og arkitektfirmaet Århusarkitekterne. Disse firmaer arbejder parallelt med opgaver som bygherrerådgiver og projekterende på flere andre hospitalet. Dette er med til at sikre en koordinering og inspiration på tværs af hospitalsprojekterne. Firmaerne har massiv erfaring i varetagelse af rollen som bygherrerådgiver. Totalrådgiver Gennem en afholdt projektkonkurrence er et vinderprojekt udpeget. Regionsrådet har derefter besluttet at der må arbejdes videre med realisering af projektet. Den gruppe der står bag vinderprojektet består af velrenommerede firmaer der tilsammen udgør et meget kompetent og solidt team. Der er indgået totalrådgiverkontrakt med vinderteamet. Vinderteamet består af firmaerne: Henning Larsen Architects A/S Friis & Moltke A/S Orbicon Leif Hansen A/S Norconsult A/S (Norge) NNE Pharmaplan A/S Brunsgaard & Laursen ApS SLA A/S Brugerinddragelse I det hidtidige forløb er gennemført flere indledende arbejder der omfatter brugerinddragelse:. 1. Visionstemaer (april juni 2009) 2. Konceptarbejdsgrupper (april juni 2009) Og i efteråret 2009 blev opfølgende igangsat forløb med: 1. Temagrupper 2. Afdelingsgrupper (beskrivelse af funktioner og arealer for alle afdelinger) I forbindelse med dommerkomiteens arbejde fik de forskellige afdelingsledelser til opgave at beskrive fordele og ulemper ved de enkelte projekter. Klinikerne og andre fagfolk fik derigennem stor indflydelse på dommerkomiteens valg af vinderprojekt. Der er nu startet en brugerinddragelsesproces. Først og fremmest med de afdelinger som skal flytte ud i nybyggeriet, men også med en række tværfaglige grupper, som blandt andet omhandler de hygiejnemæssige, patientsikkerhedsmæssige samt tværgående tekniske og logistiske funktioner. 11

71 Der er udarbejdet en interessentanalyse som nærmere definerer brugernes relations til projektet. Brugere defineres som patienter, pårørende, personale, kommune, presse m.fl.. Der er ligeledes udarbejdet et kommissorium for brugerinddragelse, vedlagt som bilag til ansøgningen Dette kommissorium vil løbende blive revideret idet nye behov for etablering af grupper vil opstå undervejs i processen. Til brug i det konkrete forløb er der udarbejdet en drejebog for processen omkring brugerinddragelsen. Denne drejebog vil ligeledes blive justeret i takt med udviklingen i de aktuelle behov. Udvalg med forskellige fagkompetencer I det arbejde med brugerinddragelsen vil der, under NYBYG s ledelse blive nedsat en række projektgrupper for behandling af forskellige temaer. Ligeledes vil der blive nedsat en række brugergrupper, hvori de berørte afdelinger er repræsenteret. Det er besluttet, at medarbejderrepræsentanter vil blive involveret i væsentligt omfang. Der vil blive nedsat grupper indenfor følgende områder med henblik på brugerinvolvering: Akutmodtagelse Gastroenheden Kardiologi Pædiatrisk afdeling Gynækologisk/obstetrisk afdeling Anæstesiologisk afdeling Klinisk Biokemisk afdeling Fysio- og ergoterapi Radiologisk afdeling Intern Service og Logistik Bygge-og teknikafdelingen Udover disse brugergrupper findes der på Herlev Hospital en række serviceafdelinger, der skal inddrages i forbindelse planlægningen af en række logistiske funktioner. Disse omfatter: Teknisk afdeling Medicoteknisk afdeling Rengøringsafdelingen Forsynings-og transportafdelingen Hygiejneudvalget Arbejdsmiljøteamet IT-afdelingen Patientsikkerhed Antallet og karakteren af disse brugergrupper er ikke fyldestgørende, og der vil blive nedsat yderligere grupper efter behov Koncernbyggegruppens ansvar og opgaver 12

72 Koncernbyggegruppen har følgende koordinerende opgaver: At overvåge projekternes fremdrift og rapportere til forretningsudvalg, regionsråd og statslige myndigheder efter de fastlagte retningslinjer At sikre projekternes indbyrdes koordinering At sikre, at de beslutninger, der træffes om indhold og krav til projekterne på tværs af kvalitetsfondsprojekterne meddeles til de respektive projekter og træffes betids i forhold til projekternes fremdrift At sikre erfaringsopsamling og videndeling internt i regionen og mellem regionerne At godkende de af projekterne udarbejdede projektplaner som projektets administrative mandat i forbindelse med faseskift og projektændringer At kvalificere projektmateriale før forelæggelser for forretningsudvalg og regionsråd At sikre at den samlede projektportefølje til enhver tid forfølger målsætningerne i regionens hospitals- og psykiatriplan, samt øvrige af regionsrådet vedtagne politikker og strategier Koncernbyggegruppen koordinerer udarbejdelse og fremsendelse af ansøgning om endeligt tilsagn til ekspertpanel og ministerium i forlængelse af regionsrådets tiltrædelse heraf. Koncernbyggegruppen består af to koncerndirektører, stabsdirektør for Koncern Økonomi og stabsdirektør for Koncern Plan og Udvikling, projektdirektør for koncernprojektstaben, chef for budgetenheden, chef for enhed for hospitals- og psykiatriplanlægning samt repræsentanter fra byggeprojektstaben. Koncernbyggegruppen mødes hver 14. dag. Koncernprojektstaben varetager sekretariatsbetjening Koncern Byggestyring I forbindelse med kvalitetsfondsprojekterne er etableret en midlertidig, selvstændig projektstab på koncernniveau under ledelse af en projektdirektør. Staben består af omkring 10 personer. Koncern Byggestyring har reference til den ansvarlige koncerndirektør. Staben sikrer fremdrift, styring og koordinering af kvalitetsfondsprojekterne. Staben funktions- og kapacitetsplanlægger i samarbejde med hospitalerne. Staben tilrettelægger den økonomiske styring af projekterne, konsoliderer risikostyring og varetager controlling funktion for projekterne, bl.a. ved controlling og opfølgning på månedsrapporteringer udarbejdet af projektorganisationer og godkendt i projektstyregrupper for de indarbejdede parametre. Der udarbejdes retningslinjer for controllingopgaven. Staben samarbejder med interne og eksterne om at udnytte projekterne til at understøtte regional vækst, erhvervsudvikling og innovation. Koncern Byggestyring er sekretariat for koncernbyggegruppen og hospitalsbyggestyregrupperne for de enkelte projekter. 13

73 2.2.7 Projektchefforum Projektcheferne for kvalitetsfondsprojekterne mødes med repræsentanter for koncernprojektstaben ca. en gang pr. måned. Formålet er, at projekterne kan udveksle erfaringer, videndeling og udveksling administrationen og projekterne, samt drøfte oplæg til fælles retningslinjer mm. 14

74 3. Afrapportering Rapportering vedrørende projekterne skal sikre, at man på politisk og administrativt ledelsesniveau til stadighed har et retvisende billede af projektets status og fremdrift. 3.1 Rapportering og opfølgning Løbende rapportering og styring har til formål at identificere og afværge eventuelle risici for projektets mål for kvalitet, tidsplan og økonomiske ramme. Der er fastlagt følgende niveauer for rapportering, minimumskrav til indhold i rapporteringen og hyppighed for rapporteringen. Rapportering fra projektorganisation til projektstyregruppe Herlev Hospitals projektorganisation udarbejder minimum en gang månedligt en rapportering til godkendelse i projektstyregruppen. Rapporteringshyppighed fastlægges særskilt ved faseskift og gennemførelse af særligt følsomme aktiviteter. Rapporteringen består af rapportering for delprojekter. Rapportering fra projektstyregruppe til hospitalets byggestyregruppe Hospitalets byggestyregruppe får kvartalsvist forelagt en overordnet rapportering for projektets fremdrift, herunder med særlig fokus på afvigelser. Rapportering fra projektets byggestyregruppe til koncernprojektstab Projektstyregruppen på virksomhederne skal månedligt fremsende en afrapportering for alle delprojekter til koncernprojektstab. Koncernprojektstab orienterer koncernbyggegruppen om afrapporteringen. Koncernprojektstab til forretningsudvalg (og regionsråd) Koncernprojektstab udarbejder rapportering til forelæggelse for forretningsudvalg og regionsråd på aggregeret niveau, dvs. opsamlet på tværs af projekterne på basis af rapportering fra projektstyregrupper. Forretningsudvalg og regionsråd samt politiske følgegrupper forelægges to gange årligt en samlet statusrapportering for det enkelte projekt. Den ene af de to statusrapporteringer suppleres med en ekstern vurdering med særlig fokus på økonomi- og risikostyring. Vurderingen udarbejdes af en uvildig, ekstern ekspert med revisionsmæssige kompetencer suppleret med viden om større byggeprojekter. Der udarbejdes en instruks for udarbejdelse af analysen. Analysen vil blandt andet omfatte opfølgning på styringsmanualens elementer, forskellige tværgående temaer, risikoparametre, handlingsplaner mv. Koncernbyggeprojektstaben foretager den løbende controlling i forbindelse med projekternes udarbejdede månedsrapportering og i forbindelse med godkendelse af budget ved faseskift og bevillingsafgivelse. 15

75 Det forudsættes, at virksomhedernes projektorganisation sikrer håndtering af tvister og at det sker løbende og så hurtigt som muligt. Der redegøres for udestående tvister i den løbende rapportering, som godkendes i projektstyregruppen. Det forudsættes, at der ved rapportering på alle de nævnte niveauer forelægges hyppigere rapportering, såfremt der forekommer afvigelser i forhold til de planlagte forudsætninger. I tilfælde af akut indtrådte hændelser og i det omfang hændelserne truer projektets overordnede økonomi og tidsplan, vil der skulle rapporteres øjeblikkeligt herom til projektstyregruppe og hospitalets byggestyregruppe. Der vil ligeledes skulle ske en rapportering til koncernprojektdirektør og koncernprojektstab. 3.2 Rapporteringsskabelon Rapportering til hospitalernes byggestyregruppe, projektstyregruppe og koncernprojektstab sker efter en fastlagt rapporteringsskabelon. Månedsrapporteringen udarbejdes af projektorganisationen, og skal godkendes af projektstyregruppen inden den månedligt fremsendes til koncernprojektbyggestab og kvartalsvis til hospitalsbyggestyregruppe. Det samlede materiale forelægges koncernbyggegruppen. Rapporteringen indeholder følgende elementer: Status/resume Organisationsdiagram Økonomi Kvalitet Samarbejde Tid Risikoforhold Samlet opfølgning i forhold projektøkonomi, tid, kvalitet, samarbejde og risiko ud fra farvekoderne grøn, gul og rød Oversigt over projektets organisation Opfølgning i forhold til afgivne bevillinger og mere detaljerede budgetter Opfølgning på kvalitetssikring og kvalitetsstyring i henhold til de beskrevne anvisninger Opfølgning på kontakt mellem rådgiver, bygherrerepræsentant og øvrige brugere og interessenter Opfølgning på den fremdriftsplan der ligger til grund for de lagte budgetter Opfølgning og revision af de kortlagte risikofaktorer og de beskrevne handlingsplaner 16

76 4. Styring af økonomi og tid 4.1 Den overordnede økonomistyringsopgave Formålet er at sikre en effektiv økonomistyring og retvisende økonomisk rapportering for den samlede organisation og det politiske niveau i sammenhæng med den øvrige rapportering for de større investeringsprojekter (tid, risiko, kvalitet, kommunikation og samarbejde). Beslutnings- og forretningsgange fastlægges så sporbarhed og dokumentation for beslutninger sikres og skaber forudsætninger for: at sikre budgetoverholdelse at kvalitetsfondsprojektet gennemføres inden for det investeringsbudget, som regionsrådet godkender som den samlede økonomiske ramme for det samlede projekt, herunder delprojekter at sikre, at økonomistyringen understøtter, at der træffes økonomisk forsvarlige beslutninger at sikre overblik over bevillinger at overholde bestemmelser i styringsmanualen at opfylde krav fra eksterne som revision, ekspertpanel at budgetmæssige afvigelser forelægges forretningsudvalget når der forudses ikke uvæsentlig risiko herfor at sikre et samlet overblik og ensartet niveau for rapportering at opfylde gældende regler for krav til regnskabsaflæggelse at sikre information om projektfremdrift i forhold til økonomisk forbrug Opgave- og ansvarsfordelingen følger princippet om at dispositionsret og økonomisk ansvar følges ad og at klar og entydig kompetencefordeling og forretningsgange for opgaverne vil medvirke til at sikre opnåelse af styringens formål. Styringsmanualen er en supplerende ramme til de eksisterende regler og retningslinjer for styring af økonomi og tid: Byggestyringsregler, herunder projektplan Budget- og regnskabssystem for regioner Kasse- og regnskabsregulativ for Region Hovedstaden Bevillingsregler for Region Hovedstaden Regnskabsprincipper for det omkostningsbaserede regnskab i Region Hovedstaden 4.2 Økonomisk ramme og tidsplan for det samlede projektet Byggeprojektet skal gennemføres indenfor det investeringsbudget, som regionsrådet godkender som den samlede økonomiske ramme for hele projektet. Det samlede investeringsbudget opdeles i delprojekter. Der udarbejdes en milepæls- og tidsplan for planlægning og udførelse af byggeriet, dels for det samlede projekt og for hvert delprojekt. Der henvises til bilag om styring af tid. 17

77 4.3 Bevillinger Bevilling Regionsrådet er bevillingsmyndighed og godkendte bevillinger er grundlaget for enhver opgave, som udføres i forbindelse med byggeprojektet. Formelt set defineres en bevilling som Regionsrådets bemyndigelse til den ansvarlige ledelse til at afholde udgifter eller erhverve indtægter til en opgave i overensstemmelse med de beløbsmæssige og materielle forudsætninger for bevillingen. Bevillingen indeholder dermed en økonomisk og en materiel/indholdsmæssig del. Bevillingen angiver den styrende økonomiske ramme for udgifter og indtægter til en opgave og må ikke overskrides. Udgifter og indtægter må alene anvendes til det indhold, som regionsrådet godkender. Alene regionsrådet kan godkende eller ændre bevillinger. Investeringsbevillinger er bevillinger til en bygge- og anlægsopgave. Investeringsbevillingen dækker hele opgaven uanset perioden og kan derfor være et - eller flerårig. Til investeringsbevillingen er derfor tilknyttet rådighedsbeløb, der angiver de maksimale årlige udgifter til projektet. Summen af rådighedsbeløb svarer til bevillingen. Er der afvigelser mellem de regnskabsførte udgifter i et år og årets rådighedsbeløb, kan mereller mindreforbrug normalt overføres til det kommende år, jf. regionens bevillingsreglers bestemmelser om overførsler mellem år. Investeringsbevillinger afgives brutto. Det indebærer, at en ekstraindtægt, f.eks. i form af donation fra en fond, skal godkendes i regionsrådet før en tilsvarende merudgift kan afholdes, jf. budget- og regnskabssystem for regioner kræver en politisk forelæggelse og afgivelse af særskilt bevilling for enkeltinvesteringer, der overstiger 10 mio. kr. Af bevillingsreglerne fremgår derudover, at investeringer, anskaffelser eller projekter, der i henhold til regler for definition af et aktiv, skal registreres i regionens anlægskartotek. Ved bevillingsgodkendelsen tager regionsrådet stilling til: Projektets eller delprojektets indhold og kvalitet. Det samlede investeringsbudget til projektet eller delprojektet. Rådighedsbeløb til projekt eller delprojekt (udgifter pr. år). Prisindeks for investeringsbudget og rådighedsbeløb. Milepæle og tidsplan. Finansiering af udgifterne. 18

78 4.3.2 Forelæggelse for regionsrådet Alle byggeprojekter gennemløber en række faser, der fase for fase bearbejdes ved at øge detaljering og konkretisering i henhold til de behov, rammer og overordnede målsætninger frem mod det færdige byggeri. I forbindelse med kvalitetsfondsprojekterne fastlægges følgende faser: Ideoplæg Projektkonkurrence (konkurrencegrundlag og resultat) Byggeprogram (projektkonkurrence kan afholdes før eller efter byggeprogram udarbejdes) Ansøgning om endeligt tilsagn (Dispositionsforslag) Projektforslag Forprojekt og hovedprojekt Licitation Udførelse Ibrugtagning Aflæggelse af regnskab Ved alle faseskift frem til og med forprojekt/hovedprojekt forelægges projektet for regionsrådet. Forinden behandles forslag i den politiske følgegruppe og forretningsudvalg. Hvert projekt opdeles i delprojekter, og det vil være delprojektet, som forelægges regionsrådet. Ved afgivelse af bevilling i regionsrådet følges gældende regler om opdeling i projekterings- og egentlig investeringsbevilling samt aflæggelse af regnskab for bevillingen. Der udarbejdes for hvert projekt og delprojekt en projektplan. Projektplanen opdateres ved hvert faseskift, således at projektplanen til enhver tid beskriver den strategiske styring af projektet for den kommende fase. Projektplanen vil fase for fase bearbejdes ved at øge detaljering og konkretisering i henhold til behov, rammer og overordnede målsætninger. I forbindelse med licitationer skal der udarbejdes retningslinjer for, hvornår prismæssigt afvigende licitationsresultat skal forelægges for regionsrådet Opdeling af byggeprojektet i delprojekter Med henblik på at sikre overskuelighed og minimere risiko for budgetoverskridelser, opdeles det samlede projekt i et antal klart afgrænsede mindre delprojekter med tilhørende budgetter og milepæls- og tidsplan og med en fysisk afgræsning. Delprojekter er det niveau, som regionsrådet ansøges om bevilling til. Der udarbejdes en bevillingsstrategi i forbindelse med udarbejdelse af styringsmanual, herunder en samlet investeringsplan for delprojekter (og underprojekter), der viser forløb for de enkelte delprojekter. Kriteriet for opdelingen i delprojekter er, at disse hver især er velafgrænsede af størrelse, indhold og grænseflade til andre delprojekter. 19

79 For egentlige byggearbejder er et delprojekt derfor typisk en eller flere sammenhængende bygninger. For andre typer af arbejder afgrænses delprojekter til en specifik veldefineret opgave, som f. eks. byggemodning, IT eller medicoteknik. De enkelte spor er delt op i delprojekter. Afgrænsningen af disse delprojekter sker i samarbejde med rådgiverne. 4.5 Budget Budgettet for det samlede byggeprojekt og for de enkelte delprojekter bearbejdes ved at øge detaljering i takt med, at projektet gennemløber faseskift. Den forventede udvikling af det økonomiske overslag for projekt og delprojekter fremgår af nedenstående skema. Det fremgår ligeledes af skemaet, hvilke dokumenter, der forudsættes at dokumentere budgettet for hver af faserne. Fase Grundlag for budget (økonomisk overslag) 0. Foreløbigt tilsagn fra Statslig udmeldt budgetramme statens kvalitetsfond 1. Ideoplæg Overslag på baggrund af planlagt areal (m²/pris), tilslutningsafgifter, kunst, reserve mv. Budgetdokument (dokumentation) Generalplaner, ideoplæg Bevilling i regionsråd til gennemførelse af næste fase 2. Projektkonkurrence Bevilling i regionsråd til gennemførelse af næste fase 3. Byggeprogram Overslag på baggrund af planlagt areal, jf. ideoplæg (m²/pris) 4. Forslagsfase (dispositionsforslag og/eller projektforslag 5. Forprojekt og hovedprojekt opdelt på delprojekter 6. Licitation (for delprojekt a, b, c ) Overslag på baggrund af konkurrenceforslag/m² priser Overslag på baggrund af endeligt projekt (bygningsdele, konstruktioner, materialer mv.) Tilbudspriser fra entreprenører, tilslutningsafgifter, omkostninger, bygherreudgifter mv. Bevilling i regionsråd til gennemførelse af næste fase Projektansøgning til ekspertpanelet indeholder planlægningsbudget, overslag over effektiviseringsgevinster, Risikoanalyse Styringsbudget, risikoanalyse Bevilling i regionsråd (projekteringsbevilling) Investeringsbevilling i regionsrådet Budget for delprojekt a, b, c.. Risikoanalyse for delprojekt a, b, c Forelæggelse af licitationsresultat for regionsrådet efter retningslinjer for hvornår afvigende priser skal forelægges 7. Udførelsesfase Løbende opgørelser af forventet regnskab for delprojekter og total 8. Ibrugtagning Foreløbigt regnskab Endeligt revisionspåtegnet regnskab forelægges regionsrådet 20

80 Projektet kvalificerer trinvis det økonomiske overslag for projektet og delprojekter. Der sker løbende forelæggelse for regionsrådet med henblik på godkendelse af projektets fremdrift og afgivelse af bevilling til projektets næste fase. Der vil i alle trin være en vis usikkerhed om budgettet for det samlede byggeri frem til der foreligger entreprisekontrakter i trin 6. Det forudsættes som følge heraf, at der løbende udarbejdes risikoanalyser til belysning af risikofaktorer og risikoomfang. Risikostyring er nærmere beskrevet i kapitel 5. Det forudsættes, at projekterne udarbejdes med den størst mulige fleksibilitet, og opdeles i delaktiviteter i videst muligt omfang, således at det i hele forløbet vil være muligt at reducere eller tilføje aktiviteter, alt efter hvad økonomien og nye krav betinger. Disse krav skal fremgå i udformningen af rådgiver- og entrepriseudbuds- og kontraktmaterialet med henblik på at undgå, at ændringer forudsætter en forhandling med rådgiver eller entreprenør. Budgetgrundlaget i de enkelte faser af byggeprojektet skal dokumenteres af hensyn til projektets økonomistyring. Der vil i forbindelse med den månedlige rapportering ske en opfølgning på det forventede regnskab for delprojekter og for det samlede projekt, jf. kapitel 3 om afrapportering. 4.6 Særlig 5 pct. Reservepulje I forbindelse med budgettering af projektet afsættes beløb til reserver, herunder en særlig 5-pct. reservepulje. Den særlige reservepulje på 5 pct. beregnes af den samlede investeringsramme for det samlede projekt (tilsagnsramme). Projektet vil gennem hele forløbet budgettere, styre og tilpasse økonomien inden for den ramme, der er tildelt projektet. Projektstyregruppen udarbejder et samlet katalog for anvendelse af puljen, et udkast hertil i forslagsfasen og en konkretisering i hovedprojektfasen. Det kan være i form af optioner i forbindelse med udbudsmateriale, pulje til særlige kvaliteter og forbedringer, midler til opfyldelse af yderligere energirammekrav mv. Emnerne skal tilrettelægges med henblik på mindst muligt behov for omprojektering og på baggrund af vurdering af, hvor i projektet risici er størst. Hospitalets byggestyregruppe godkender katalog for anvendelse af puljen. Puljen kan som udgangspunkt bringes i anvendelse ved projektstyregruppens indstilling til hospitalets byggestyregruppe og først frigives i den sidste del af projektets byggefase. I den forbindelse dokumenteres, at projektet afsluttes inden for den samlede økonomiske ramme. I projektets budgettering skal derudover indregnes sikkerhedsmarginer i budgetter og faser, svarende til den usikkerhed, der normalt vil gøre sig gældende på det relevante tidspunkt/ i den aktuelle fase. 21

81 Projektet vil ud fra en vurdering af risici og forudsætninger udarbejde et budget for de enkelte aktiviteter og herunder sørge for at indregne usikkerheder de steder hvor dette er relevant, herunder en risikopulje. Projektstyregruppen udarbejder katalog med forslag til projekttilpasninger, der konkret kan gennemføres såfremt der opstår budgetproblemer ( change requests ). Katalogets elementer vil blive foreslået i forbindelse med ansøgningen til ekspertudvalget og vil som udgangspunkt fokusere på forslag der har mindst mulig negativ indflydelse på de efterfølgende driftsudgifter. Kataloget opdeles på mulige tilpasninger i projektets faser, og vil således variere gennemprojektforløbet. 4.7 Rapportering Rapportering og opfølgning på projektets og delprojekters budget sker efter en fast styringsmodel. Rapportering om projektets økonomiske stade sker ved at sammenholde det aktuelle forbrug med det aktuelle budget. Det aktuelle forbrug angives som det bogførte forbrug til dato samt det disponerede forbrug. Rapporteringen og opfølgningen skal afspejle kontoplanen for projekt og delprojekt. Oplysninger om projektets forbrug i relation til planlagte aktiviteter skal i tilfælde af afvigelser suppleres med planlagte handlinger for sikring af overholdelse af budget og eventuelle ændringer i aktiviteter samt projekttilpasninger. Rapportering vedrørende budgetopfølgningen og status på budgetoverholdelse indgår som en del af den samlede rapportering der foretages månedligt, jf. kapitel 3 om regionens afrapporteringsmodel. Rapporteringsskabelon og afrapportering vil løbende blive tilpasset og udvidet i takt med projektets faser. Kontoplanerne opbygges således, at de understøtter budgettering og rapportering og er i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Kontoplan. 4.8 Økonomisystem og systemunderstøttelse Maconomy udgør Region Hovedstadens koncernøkonomisystem. Herlev Hospital anvender ligeledes dette system. Region Hovedstaden har iværksat et arbejde med implementering af et nyt fælles økonomi-, indkøbs- og logistiksystem (Reflex) med henblik på, at regionen fremadrettet benytter et fælles system. Dette system forventes fuldt implementeret primo I Reflex-projektet er der ved at blive udarbejdet en prototype for opsætning af systemet, herunder for investeringsprojekter. Færdiggørelse af opsætningen i Reflex vil kunne betyde, at der må fortages justeringer i økonomistyringsparadigmet, herunder i kontoplan og rapporteringsskabelon. I perioden frem til implementering af Reflex anvender Herlev Hospital Maconomy, 22

82 Herlev Hospital sikrer en korrekt registrering og dokumentation af ændringer i systemerne, jf. krav til kontoplan og dokumenthåndtering. Herudover skal virksomhederne sikre en samlet rapportering med datasikkerhed og automatik internt i projekterne. Frem til implementering af Reflex skal virksomhederne sikre dette i de eksisterende økonomisystemer i videst muligt omfang. Sideløbende med færdiggørelse af opsætning i Reflex afdækkes behov for yderligere systemunderstøttelse og brug af værktøjer frem til implementering af Reflex, herunder systemunderstøttelse i form af bygge- og entreprisestyring. 4.9 Investeringsregnskaber Projektafdelingen (NYBYG) udarbejder løbende investeringsregnskab, når en bevilling afsluttes. Der aflægges et særskilt revisionspåtegnet investeringsregnskab. Er investeringsprojektet faseopdelt, skal der aflægges regnskab, når de enkelte faser tages i brug. Der skal samtidig i anlægskartoteket foretages aktivering i en konkret anlægsgruppe. Samtidig skal aktivering under udførelse nedskrives. Investeringsregnskaber, som er afsluttede, skal afleveres til revisionen senest 3 måneder efter færdiggørelsen. Et byggearbejde anses for afsluttet, når der har været en mangelfri gennemgang af arbejdet. I investeringsregnskaberne indgår en projektbeskrivelse, investeringsbevilling og eventuel tillægsbevilling og forbrug. Forbruget specificeres i henhold til dranst 3 specifikationer og materielle anlægsaktiver, jf. budget- og regnskabsregler for regioner. Eventuelt mer- eller mindreforbrug opgøres. Derudover opgøres forbrug pr. år og forbrug fordelt på gruppering. Investeringsregnskabet forelægges regionsrådet til godkendelse i den frekvens projektet i øvrigt afrapporterer til regionsrådet. Den løbende godkendelse af investeringsregnskaber giver en ekstra mulighed for at evaluere det samlede forbrug til projektet og dermed en ekstra mulighed for at justere projektet til den samlede økonomiske ramme for hele projektet. Det forudsættes, at der sker en uvildig controlling/revision af regnskaber for de enkelte kvalitetsfondsprojekter inden regnskaberne forelægges til regionsrådets godkendelse. Denne uvildige revision foretages af Region Hovedstadens revision Forsikring Region Hovedstaden lægger stor vægt på risikostyring og har valgt at etablere en fælles forsikring for Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter for samtlige rådgivere, entreprenører og Region Hovedstaden. 23

83 Region Hovedstaden udtager således forsikring i form af en kombineret entrepriseforsikring (kaskoforsikring) og professionel ansvarsforsikring, samt bygherreansvar hvor der for så vidt angår professionel ansvarsforsikring er mulighed for én gang at genkøbe dækningssum, såfremt denne er opbrugt. Fordelen ved denne forsikringsmodel er at alle kontraktens parter har: - forsikringsdækning, betingelser etc. under én police - ingen grænseflader mellem risici - præmien er den mest konkurrencedygtige - dækningsudvidelser, som ikke kan etableres ved enkeltstående policer - enkel skadesbehandling via uafhængig loss adjuster Retningslinjer for forsikringsforhold er beskrevet i bilag Sikkerhedsstillelse Bygherren stiller som offentlig bygherre ikke sikkerhed. Entreprenører stiller sikkerhed for fejl og mangler ved byggeri og andre forpligtigelser overfor bygherre. Både sikkerhedsstillelse og garanti anvendes i daglig tale om dette forhold. Her anvendes begrebet sikkerhedsstillelse som angivet i AB Retningslinjer for sikkerhedsstillelse er beskrevet i bilag. 24

84 5. Risikostyring 5.1 Risikostyring Risikostyring er et ledelsesværktøj, der på forkant forsøger at håndtere projektets risici med henblik på at reducere mulige skadevirkninger for projektet. Formålet med risikostyring er at opnå størst mulig sikkerhed for at projektet kan gennemføres uden ubehagelige oplevelser som f.eks. overskridelse af tidsterminer eller økonomiske rammebevillinger. Der fokuseres på en fortløbende, struktureret og målrettet indsats på alle risici, der kan påvirke projektet i negativ retning. Ved starten af projektet blev der foretaget en vurdering af, hvilke risici der kunne komme på tale i den første fase af projektet. Vurderingen blev udarbejdet på grundlag af et risikoseminar hvor et eksternt rådgivningsfirma med ekspertise på risikostyring var tilknyttet. Efterfølgende har de været fokuseret på disse punkter. Visse punkter har projektgruppen kunne påvirke i forbindelse med udarbejdelse af de krav der blev udarbejdet i forbindelse med projektkonkurrencen, andre punkter er blevet håndteret ved udarbejdelse af projekthåndbogen, brugerinddragelsesmanualen og den tekniske designmanual.. Derudover er der udarbejdet forskellige rapporter som f.eks. VVM, Logistik, Trafik, Jordbund mv. der alle i forskellig grad forholder sig til de initialt opstillede risikoelementer. 5.2 Krav til risikostyring. I forbindelse med ansøgningen om endeligt tilsagn er der udarbejdet en risikoanalyse ved det uvildigt eksterne firma Qua Vadis. Analysen er hovedsageligt udarbejdet på baggrund af en gennemlæsning af dokumenter, men enkelte interviews har supplerende påvirket den gennemførte analyse. Der vil ved hvert faseskift blive afholdt et risikoseminar med deltagelse af : Herlev Hospital Regionsgårdens administration Andre hospitaler i Region Hovedstaden Eksternt firma med erfaring i identifikation af risikoelementer Seminaret vil blive afsluttet med en rapport. Det er projektafdelingens (NYBYG) ansvar, at der løbende foretages en opfølgning på identificerede risikoforhold, herunder afholdelses af de nævnte risikoseminarer. Risikovurdering og -opfølgning sker løbende i projektafdelingen. Hver 1. dag afholdes internt et projektplanlægnings- og koordineringsmøde. Risikovurdering og styring er et fast dagsordenspunkt på disse møder. På mødet besluttes det hvem der følger op på de enkelte risikoelementer. 25

85 Ved særligt kritiske parametre kan der nedsættes en særlig tværgående arbejdsgruppe der sikrer, at der bliver fulgt op på at den specifikke opgave bliver håndteret. Identifikationen og håndteringen af risici vil blive afrapporteret i den månedlige afrapportering. Ved akut opståede situationer rapporteres forholdet særskilt, og imødegåelsen af den opståede risiko vil blive iværksat umiddelbart 5.3 Risikostyringsmål Det er besluttet, at de umiddelbare overordnede risikostyringsmål, som de enkelte risici skal måles i forhold til er: Økonomi: Projektet skal gennemføres uden budgetoverskridelser Tid: Projektet skal gennemføres uden forsinkelser Kvalitet: Det færdige hospital skal leve op til visionerne for hospitalet Der vil specielt blive fokuseret på følgende risikoelementer: Kvalitet i udbudsmaterialet Grænsefladeproblematik teknisk og organisatorisk Bygningsetaper, entreprise mm Focus på point of no return Kritisk vej og milestones. Udarbejdelse og/eller implementering af styringsprincipper Brugerinvolvering 5.4 Risikostyringens metode Risikostyring kan ikke fjerne alle ubekendte eller risikoforbundne forhold fra et så omfattende og komplekst byggeri som et hospitalsbyggeri. Det er imidlertid formålet med risikostyringen at identificere og foregribe forhold og hændelser som på forhånd kan udpeges som kritiske. Princippet er kort sagt, at risici identificeres, prioriteres, registreres og håndteres. Identificerede risici vil blive minimeret ved ét eller flere af nedenstående tiltag: At fjerne risikoen eller forhindre risikoen i at opstå. At minimere konsekvensen af risikoen. At minimere sandsynligheden for at risikoen opstår. At acceptere risikoen, men placere den hvor den bedst kan styres Specifikt omhandler risikoarbejdet i hovedtræk: a. Identifikation af risici b. Analyse (konsekvens og sandsynlighed) af risici c. Planlægning af forebyggende tiltag/afværgeforanstaltninger d. Udpegning af ansvarlig for håndteringen e. Forholdsregler hvis risikoen bliver til virkelighed f. Opfølgning. 26

86 I det indledende projektstade er der forholdsvis stor usikkerhed knyttet til både tid, økonomi og kvalitet. Til gengæld er der også store muligheder for at foretage de korrigerende handlinger, der skal til for at holde sig indenfor de givne rammer. Værktøjet til risikostyringen er et risikoregister, en såkaldt risikolog, hvor identificerede risici løbende registreres og opdateres. For hver identificeret risiko registreres følgende: En beskrivelse af den identificerede risiko vil indeholde: Årsagen til at risikoen optræder Kvantificering af risikoens potentielle effekt på projektet i form af bedømmelse af o Sandsynligheden for at risikoen vil forekomme under hensyntagen til allerede foretagne tiltag o Konsekvensen, hvis risikoen forekommer. Konsekvensen beskrives i henhold til de opstillede risikomål (eksempelvis en forsinkelse af tidsplanen eller en merudgift af en given størrelse) En beskrivelse af risikoreducerende tiltag, der har til formål at minimere sandsynligheden for at risikoen optræder eller minimere konsekvensen af, at den optræder En ansvarlig for at aktioner relateret til risikoen bliver udført Risikologgen giver hermed et overblik over risici, en rangordning af de forskellige risici ud fra sandsynlighed og konsekvens, et eller flere forslag til løsning og en placering af ansvaret for udførelse af løsninger. Angivelse af risiko Den kvantitative vurdering består i en vurdering af den mulige konsekvens/effekt og sandsynlighed for de identificerede risici. Grundlaget for angivelse af risiko er: Vurdering af konsekvens/effekt for projektet angives fra 1 til 10 Vurdering af sandsynlighed for forekomst af risiko angives fra 1 til 10 Samlet vurdering: Grøn: 0 til 24 Gul : 25 til 74 Rød : 75 til 100 Overskrifterne i Nyt Hospital Herlevs risikolog og register for statusændringer er vist nedenfor. Risikolog: Emne Risiko/hændelse Sandsynlighed Effekt Konsekvens Handling Ansvarlig Deadline (Beskrivelse) (S) (E) (S) x (E) Register for statusændring: Risiko (Beskrivelse) Statusbeskrivelse (Ny Slettet Ændret) 27

87 5.4 Rapportering Risici, der er indkredset og håndteringen af dem rapporteres i de månedsrapporter, der fremsendes til projektstyregruppen og koncernprojektstaben. Endvidere skal resultatet af de enkelte risikoseminarer rapporteres i den efterfølgende månedsrapport. Projektstyringsværktøj fælles for regionens kvalitetsfondsprojekter er under udarbejdelse. 28

88 6. Kvalitetssikring og - styring I den gennemførte projektkonkurrence er stillet krav til kvalitetssikring og styring. De konkrete værktøjer til fastholdelse og udviklingen af projektets kvaliteter bliver løbende forhandlet med Totalrådgiveren. Det sikres at der opnås den kvalitet som aftales mellem parterne, det vil sige mellem projektejer, bygherren, rådgivere og leverandører. Nye erkendelser, nye teknologiske udviklinger m.m. vil stille fornyede krav til projektets kvaliteter. Derfor vil fastlæggelsen af projektets kvalitetsparametre ske frem til og med projekteringens afslutning i en iterativ proces. I forbindelse med opstillingen og udvælgelsen af kvalitetsparametrene skal der ske en prioritering. Visse kvalitetsparametre kan indbyrdes kollidere og en afbalancering må foretages. Et traditionelt eksempel på dette er at ønsker og intentioner normalt skal balanceres i forhold til den økonomiske ramme, små vinduer med lavt energiforbrug kollidere med ønsket om lyse lokaler og helende arkitektur. o.s.v. 6.1 Rapportering og ændringshåndtering Behov for ændringer rapporteres hurtigst muligt i det omfang der sker ændringer af indhold/omfang i forhold til det, der er beskrevet for og tiltrådt i regionsrådet, ændringer der er i strid med vedtagne standarder og politikker eller vil påvirke andre virksomheder. Endelig skal rapporteres på indtrufne begivenheder, der vil kunne, men endnu ikke har påvirket kvaliteten. I trafiklysformen: Grøn: intet at bemærke ingen forringelser eller ændringer af betydning, plan for kvalitetssikring følges/ aktiviteter gennemføres som planlagt. Gul: Der er sket eller vil skulle ske ændringer eller justeringer, men ikke i et omfang eller måde, som omtalt ovenfor. Der vedlægges kort redegørelse for planlagt fravigelse til orientering Rød: Ændringer der forudsætter håndtering/godkendelse enten i hospitalsstyregruppe, projektstyregruppe eller koncernprojektstaben. Disse ændringer kan ikke iværksættes før godkendelse har fundet sted. Notat fremsendes hurtigst muligt med redegørelse for problemstilling, alternativer samt forslag til løsning. 29

89 7. Dokumentation, arkivering Der skal foretages en systematisk dokumentation og arkivering både fordi Region Hovedstaden som offentlig myndighed har pligt til dette og fordi en rationel og hensigtsmæssig opgavevaretagelse tilsiger, at man skal være i stand til at genfinde afsendte og modtagne dokumenter og interne arbejdspapirer. Regionens registreringspligt indebærer, at regionen har et ansvar for at registrere og dokumentere sit arbejde. I forbindelse med elektronisk sags- og dokumenthåndtering skal organisationen således leve op til kravene i følgende love: Forvaltningsloven Offentlighedsloven Persondataloven Arkivloven (herunder bekendtgørelse om aflevering af elektroniske arkivalier) Derudover bør regionen følge god forvaltningsskik, som ifølge Ombudsmandens årsberetning 1993 indebærer følgende: god forvaltningsskik tilsiger, at en myndighed i almindelighed bør foretage systematisk journalisering af indkommende og udgående post, og at dette i særlig grad må gælde, hvor undladelse vil stride mod hensynet til borgernes adgang til aktindsigt. 7.1 Dokumentationskrav Totalrådgiverens ydelser udføres efter de digitale bygherrekrav, jf. bekg. Nr af 11/12/2006 om krav til anvendelse af Informations- Kommunikationsteknologi i byggeriet. Her stilles bl.a. krav om at projektets kommunikation gennemføres og dokumenteres via projektweb. Projektering skal så vidt muligt sikres gennemført med brug af koordinerede 3D bygningsmodeller, og alle udbud skal gennemføres digitalt med anvendelse af bygningsmodeller og beskrivende mængdebetegnelser. Aflevering af driftsdata skal foretages digitalt således, at data vil kunne afleveres i bygherrens driftssystem. Projekterne kan opfylde de stillede krav til dokumentation og arkivering ved anvendelse af Projektweb. Alle relevante dokumenter, som knytter sig til arbejdet med projektet skal forefindes på ProjektWeb. Det er aftalen, at rådgiver foretager registrering af dokumenter i Project- Web. Målgruppen for ProjectWeb er: Entreprenører, rådgivere, medarbejdere på Herlev Hospital, Projektafdelingen, udvalgte medarbejdere i koncernens byggeprojektstab samt bygherrerådgiveren. 7.2 Arkiveringsregler Hver enkelt medarbejder i regionen er ansvarlig for, at alle de dokumenter, man producerer eller modtager, bliver registreret. Man er også ansvarlig for, at oplysninger, der ikke forefindes i dokumentform, bliver registreret på sagen. Det er vanskeligt at opstille en eksakt facitliste for, hvad der skal registreres. Det er derfor op til den enkelte medarbejder at vurdere, hvilken information, der skal registreres udover følgende: 30

90 Dokumenter der forefindes på ProjectWeb skal ikke registreres, medmindre der knytter sig særskilt information hertil. Uformelle møder og telefonaftaler, hvor der træffes aftaler eller fremkommer faktuelle oplysninger af betydning for projektet, bør registreres i form af korte notater, der dokumenterer aftalen eller oplysningerne. Al elektronisk kommunikation af betydning for en sag skal registreres. Egne notater og rapporter bør altid registreres 31

91 8. Udbudsstrategier, entrepriseformer samt rådgivning 8.1 Udbudsstrategi og entrepriseform Der vil for projektet blive udarbejde en udbudsstrategi, der omfatter konkrete anbefalinger til, hvorledes byggeriet tænkes udbudt. Hertil udarbejdes endvidere vilkår i entrepriseaftalerne. Formålet med udbudsstrategien er, at skabe sikkerhed for overholdelse af den økonomiske ramme for projektets gennemførelse samt sikre, at målsætninger, succeskriterier og planlægningsforudsætninger i byggeprogrammet efterleves. Det er samtidig et overordnet mål, at udbudsstrategien skal have en holdbarhed på kort- og langt perspektiv, som kan sikre en optimal konkurrence og prissætning af projektet. Endvidere at udbudsstrategien er tilstrækkelig fleksibel til at rumme forskellige entreprisestørrelser og sammensætninger. Udbudsstrategien baseres på principper om udbudsstørrelser, opførelses- og byggehastigheder, udbudsgrundlaget, kontraktsproget, udbudsmaterialet, byggepladser, udvælgelseskriterier og tildelingskriterier, udbudsprocedure for bygge- og anlægsarbejder, entrepriseprincip for bygge- og anlægsarbejder, rammeaftaler, optioner, kommunikation med markedet, forbehold og digitalt udbud. Udbudsstrategien skal endvidere beskrive hvorledes projektet udfører en systematisk analyse af muligheder for OPPsamarbejde, samt hvorledes projektet vil sikre at der udføres totaløkonomiske beregninger. Entrepriseformer De tidligere nævnte tre spor har forskellig karakteristik. Derfor vil den valgte udbudsstrategi og -form kunne blive forskellig for de enkelte spor. Fordele og ulemper opvejes for de enkelte spor og den optimale udbudsform vælges. 8.2 Rådgivning For spor A er gennemført en projektkonkurrence gennem et EU-udbud og en dommerkomite har udpeget vinderen og skrevet en dommerbetænkning. Efter godkendelse i Regionsrådet er der indgået kontrakt med Totalrådgiveren. Rådgivere på spor B og C vælges senere gennem EU-udbud. I disse tilfælde vil der blive gennemført et konkrete rådgivningsudbud og derfor ikke en projektkonkurrence. 8.3 Bygherrerådgivning Der er gennemført EU-udbud af ydelserne vedrørende den gennemgående bygherrerådgivning - Rådgiveren er valgt og kontrakten er underskrevet. 32

92 9. Kommunikationsstrategi 9.1 Ekstern kommunikation og koncernintern kommunikation Som offentligt projekt er der en særlig forpligtelse til åbenhed overfor presse og offentlighed. Projekterne er forpligtet til at kommunikere bredt med flere forskellige målgrupper, der omfatter medarbejdere på hospitalerne og på Region Hovedstadens øvrige virksomheder, borgere, herunder naboer og trafikanter, patienter, pårørende, pressen, patientforeninger og andre interesseorganisationer, politikere, byggefolk og øvrige interessenter. Kommunikationen skal målrettes de nævnte grupper i henhold til en i hvert projekt udarbejdet interessentanalyse. Projekterne er forpligtet til at udarbejde en kommunikationsplan og at koordinere planen og den løbende kommunikationsindsats med Region Hovedstadens centrale kommunikationsafdeling og relevante stabe, således at projektet både udadtil og indadtil fremstår som en del af en samlet, overordnet plan for regionens hospitaler og psykiatri. Regionale retningslinjer for kommunikation, herunder designforskrifter o.l., skal efterleves. Desuden bør hvert projekt have en plan, der er koordineret med regionen for håndtering af hurtig kommunikation om aktuelle emner. Heri indgår ansvarsfordeling mht. at informere øvrige parter i projekterne om den opståede situation og eventuelle udtalelser til pressen, samt hvor hurtigt informationerne skal kommunikeres ud. Konkret er der udarbejdet en kommunikationsplan for projektet. 10. Bilagsoversigt 1 Region Hovedstadens Byggestyringsregler 2 Region Hovedstadens Projektplan 3 Region Hovedstadens skabelon for månedsrapportering 4 Region Hovedstadens notat af 17. december 2009 om Styring af tid 5 Bilag til kapitel 4 Økonomistyring og tid 6 Bilag til kapitel 5 om risikostyring 7 Bilag til kapitel 6 om kvalitetsstyring 8 Region Hovedstadens notat af 22. december 2009 om Kommunikation og samarbejde 9 Mødesag om Kvalitet i Region Hovedstadens byggeprojekter regionsrådsmøde den 22. april 2008 inklusiv 1 bilag. 33

93 11. Vedligeholdelse og revision af styringsmanualen Styringsmanualen består af generelle elementer, som vil være uændrede i hele projektets levetid og mere konkrete elementer, som løbende vil skulle ajourføres. Der kan administrativt udarbejdes bilag til styringsmanualen, som uddyber emner og angiver nøjere retningslinjer indenfor rammerne af den gældende styringsmanual. Ændringer i lovgivning, beslutninger i regionsrådet m.v. vil kunne udløse et behov for ajourføring og ændring af styringsmanualen. Principielle ændringer skal godkendes i regionsrådet, mens bilag kan revideres administrativt. Den gældende udgave af projekternes styringsmanual offentliggøres på Region Hovedstadens intranet og på projektets projektweb. 34

94 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Logistikanalyse, Slutrapport Herlev Hospital Udarbejdet i forbindelse med forestående udvidelse af Herlev Hospital til fremtidig status som områdehospital i Region Hovedstaden med døgnåbent akutcenter. Alfakonsult Owe Svensson Christina Broms i samarbejde med Intern Service og Logistik, Herlev Hospital og Nybyg, Herlev Hospital ved Jesper Myhr Lilla Bommen 4A Göteborg, Sverige Tel: Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 1(118)

95 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORMÅL VISIONOGFOKUSOMRÅDER FORUDSÆTNINGER ARBEJDSMETODE NUVÆRENDELOGISTIKKONCEPT Varemodtagelse CentraldepotforRegionHovedstaden Vogntransportitrucktog tungtgods Piccoliner letgods Portører Patienttransport Hængendetransportør(conveyor) sengetransport Lodrettetransporter elevatortransport Uniformsautomater personalebeklædning Affald affaldsterminal IT-support EKSISTERENDEINTERNTVAREFLOW Forsyningsvarer Patientbeklædningoglinned Uniformer Snavsetlinned Sterilvarer Kost Patienttransport Medicinhåndtering Laboratorieprøver HistologilaboratoriumiPatologiafdelingen: Kliniskbiokemisklaboratorium Mikrobiologisklaboratorium KliniskImmunologiskafdeling Post Senge Snavsedesenge Renesenge Madrasser,dyneroghovedpuder Affald GENERELBESKRIVELSEAFALTERNATIVELØSNINGER Varemodtagelse RegionaltcentraldepotforRegionHovedstaden AGV Kravtilbygninger,AGV Kravtilbrugerne,AGV Rørpost Kravtilbygninger,Rørpost Kravtilbrugerne...49 Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 2(118)

96 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Medicinhåndteringienhedsdoser Sengetransporter Kravtilbygninger,hængetransportør Kravtilbrugerne,hængetransportør Manuelletransporter Kassetransportsystem Transportsystemtilblodprøver Hissautomater Uniformsautomater Affaldssugogsugtilsnavsetlinned Kravtilbygninger,Affaldssugoglinnedsug Kravtilbrugerne Alternativtilsugeanlæg IT-system Lagerstyringafavdelingslagrene MULIGELOGISTIKLØSNINGERFORHERLEV Generelbeskrivelseafdetvindendeforslag Dimensioneringaffremtidigtransportmatrix Alternativeløsninger AGV Rørpost Sengetransportørogsengetransport Affaldogaffaldssug Linnedoglinnedsug Øvrigeløsninger Kassetransportør Gates ANBEFALETLØSNING Trin Trin Økonomiskvurderingafdeanbefaledekoncepterogsystemer SAMMENFATNING Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 3(118)

97 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Formål Rapporten skal bruges som grundlag for det forestående program- og projekteringsarbejde med udvidelsen af Herlev Hospital og er et vigtigt redskab for totalrådgiverteamet. Rapporten indeholder EnsystematiskkortlægningafnuværendeogforeslåedelogistikkoncepterpåHerlev Hospital. Analyseogvurderingaflogistikkoncepternesegnethedtilimplementeringi det samlede udbyggede og renoverede Herlev Hospital. Vurderefordeleogulempervedalternativeløsningerogfremkommemedanbefalinger. Økonomiskvurderingafdeanbefaledekoncepterogløsninger. Beskrivealternativelogistikkoncepterogtekniskeløsninger. 2. Vision og fokusområder Visionen for Herlev Hospitals fremtidige logistik er, at logistikken skal understøtte den pleje, som udføres på hospitalet. Logistikken skal være moderne, funktionel og omkostningseffektiv. Ensartede og fleksible løsninger skal efterstræbes, selvom det bliver svært at opnå en optimal kombination af logistikløsninger i både de eksisterende bygninger og de nye. Vurdering af nye teknologiers egnethed til implementering i nyt og eksisterende hospital. Vurdering af eksisterende teknologiers holdbarhed og videreførelse i nye bygninger. Vigtige kriterier ved vurdering af logistikkonceptet er: Patientsikkerhed,somerdetvigtigsteenkeltståendepunkt.Allepatienterskalhave en passende og sikker pleje på Herlev Hospital. Arbejdsmiljø.PersonaletpåHerlevHospitalskalhaveetsåsikkertoggodt arbejdsmiljø som muligt, både hvad angår ergonomi, sikkerhed og hygiejne. Effektivisering.Logistikkoncepterneskalværerationelleogomkostningseffektive og så"lean" som muligt, dvs. så ressourcebesparende som muligt, men med samme kvalitet. Sløseri i form af f.eks. dobbeltarbejde og unødvendige transporter skal minimeres. Hygiejne.Logistikkenskalfølgeallerelevanteretningslinjer bådefrahospitalet selvogframyndighederne oghelstlidttil,dadersandsynligvisvilkommeendnu mere fokus på god hygiejne i fremtiden. Sporbarhed.Medensartedeogsystematiskelogistiksystemeropnårmanen højgradafsporbarhed,særligthviskoncepteterbaseretpåenvisgradaf automatisering. Integrationmellemgammelognybygning.Detvilikkeværeøkonomisk muligt også at implementere de nye logistikkoncepter i de eksisterende bygninger i forbindelse med nybygningen. De eksisterende og nye koncepterskalsåledeseksisteresideomsideietantalår.foratgøredenne periodemedparallellekonceptersågodsommuligt,vildetietvistomfang være nødvendigt med kompromisser, når det gælder valget af koncepter til Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 4(118)

98 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: de nye bygninger, da der ikke findes et logistikkoncept, som er optimalt for både de eksisterende og de nye bygninger. En yderligere forudsætning, der skaltageshensyntil,er,atbygningerneerafmegetuenskarakter.de eksisterende bygninger består dels af et højhus med mange relativt små etager, mens den anden yderlighed er behandlingsbygningen, som kun har fåetager,dertilgengælderstore.denyebygningererenblandingafdisse to bygningstyper. Disse kontraster bidrager også til, at det er svært at finde et koncept, som er optimalt for alle bygninger. Anvendelseafmoderneteknologi,f.eks.AGV,rørpost.Denye logistikkoncepter skal være baseret på moderne, men også fleksibel teknik. Fleksibiliteten er nødvendig, da den eksisterende og nye teknik skal anvendes parallelt, og på grund af bygningernes forskellige forudsætninger, se ovenstående punkt. Moderne teknologi skal anvendes, hvor der er begrundelse for, at den er mere rationel og/eller omkostningseffektiv end ældre teknologi. Moderne teknologi kan også indebære fordele i flere af ovenstående kriterier, f.eks. hygiejne og sporbarhed. Der er også fordele ved at standardisere logistikkoncepterne, så hospitalet opnår en ensartet håndtering af forskellige godstyper. 3. Forudsætninger Herlev Hospital har samlet og dokumenteret sine visioner for det fremtidige hospital i mange forskellige dokumenter. Herlev Hospital har gennem flere år drevet en proces med det formål at fastlægge retningslinjer og rammer for det fremtidige hospital. Dokumenterne er blevet til som resultat af den proces. Desuden findes der et antal interne styrende dokumenter og rutinebeskrivelser, som Herlev Hospital vil videreføre fremover. Nedenfor findes en liste over de vigtigste dokumenter, som udgør rammen om denne opgave. VinderforslagfraarkitektkonkurrencevedHenningLarsenArkitekts konsortium. ISL-politikforbeholdningslogistik Rapportomregionaltcentrallager Konceptgrupperapport,juni2009 AfdelingsgrupperapportISLnovember2010 Konkurrenceprogram,maj2010 Diagrammerforlogistikogvareflow,januar2010 Inputtiludarbejdelseaflogistikrapport,dokumentationfraISLHerlevHospital Planer,diagrammerogbeskrivelserafnuværendelogistiksystemerogmetoder Ud over ovenstående dokumenter har Alfakonsult mundtligt indhentet visioner og ønsker fra afdelingerne Nybyg, ISL, SUC, Laboratorierne, m.fl. 4. Arbejdsmetode Arbejdsmetoden for analysen af den nuværende situation har været først at læse og tage stilling til de allerede eksisterende dokumenter. Herefter er der blevet udført interviews med centrale parter på Herlev Hospital for at kortlægge arbejdsprocesser. En orientering i bygningerne har også været et vigtigt element i kortlægningen af den Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 5(118)

99 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: nuværende situation for at kunne danne sig en opfattelse af de fysiske forudsætninger for at implementere et moderne logistikkoncept. Det nuværende logistikkoncept er blevet dokumenteret, herunder statistik over mængder af forskellige varetyper, som transporteres internt på Herlev Hospital. I kapitel fem beskrives Herlevs nuværende internlogistiske løsninger. I kapitel seks studeres dagens vareflow hver for sig. Fremtidige løsninger beskrives generellt i kapitel syvogikapitelottebeskrivesendelavdissefremtidigelösningeroghvordandekan implementeres på Herlev Sygehus. I kapitel ni følger Alfakonsults anbefaling af fremtidige strategier for Herlev Sygehus internlogistik og til sidst opsummering i kapitel ti. 5. Nuværende logistikkoncept Logistikken på Herlev Hospital styres, ud over sengelogistikken, helt manuelt. En del gods transporteres rundt på hospitalet på vogne af forskellige størrelser, som trækkes manuelt eller af elektriske trucks. Andre varer transporteres på paller, i kasser eller anden emballage, f.eks. lægemidler, som håndteres i returemballage. Sengene transporteres derimod af en transportør, conveyor, mellem servicebygningen 7 og behandlingsbygningen 5. Da hospitalet blev bygget, havde man også en automatisk kassetransportør, men den blev for mange år siden taget ud af drift og erstattet af manuelle transporter, som primært udførs af piccoliner. Den overordnede logistik på sygehusområdet indebærer, at gods flyttes ind og ud via rampen i bygning 7, 3. sal. Efterfølgende køres varerne på vogne gennem tunnellen og bygningernepå2.salogvidereopibygningerne5og1.affaldogtommevognetages med tilbage samme vej. 2. sal er det primære udgangspunkt for logistiken hvor de fleste transporter af større gods som vogne og paller finder sted. Fordelningscentralen findes ved enden af tunlen i byggning5.derpassererdetmestegods,vogneogkollisorteresommedmeraförvidare transport till avdelningarna. Her sættes ligeledes urene senge på conveyoren. I servicebygningen(7) findes bl.a. køkken på 4. sal og sterilcentral på 5. sal. Disse funktioner kræver meget logistikarbejde. I bygningen findes også to elevatorenheder: en til urent og en til hovedsageligt rent. 5.1 Varemodtagelse På nuværende tidspunkt består varemodtagelsen af et lokale i direkte tilknytning til rampen,sombefindersigibygning7,3.sal.bilerkankørehentilrampenoglæsseaf,og herfra hentes varerne ind i varemodtagelsen. Al post, forbrugsvarer fra det fælles centraldepot i Region Hovedstaden, medicin og pakker fra DHL, Schenker, bud og Post Danmark mv. ankommer hertil. Lokalet er relativt lille, så der sker ikke opbevaring af gods. Godset sorteres og sættes på vogne til de de forskellige afdelinger og transporteres videre ind på hospitalet. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 6(118)

100 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Centraldepot for Region Hovedstaden Herlev Hospital får daglige leverancer fra et fælles lager, Mileparken, som drives af Region Hovedstaden. Region Hovedstaden skal i fremtiden have et fælles lager for forbrugsvarer for alle hospitaler i regionen. Dette projekt er i gang, og der vil også blive indført et nyt IT-system, der skal understøtte det. Systemet hedder Reflex. De vogne, som ankommer fra Mileparken, er i 95% af tilfældene afdelingspakkede. 5.3 Vogntransport i trucktog tungt gods Større varemængder eller tunge varer, f.eks. tekstiler, forsyningsvarer, affald og mad transporteres på vogne i størrelsen(l x b x h) 80x60x170 tøj, 150x60x170 sterilvogn, se foto i respektive afsnit i kapitel 7. Størrelsesvariationer forekommer mellem forskellige vogne beregnet til forskellige formål. Vognene trækkes i trucktog, hvor vognene kobles sammen og trækkes af en elektrisk truck. Derkantrækkesoptil8vogneadgangen,max4formad. Teknikken bygger på fuldstændig manuel styring, hvor en fører kobler vognene af og på vogntoget og kører trucken. Når vognene flyttes ind i elevatorer, frakobles den elektriske truck, og vognene skubbes manuelt. Transporterne sker i separate tunneller, som primært anvendes til transporter, men for en stor dels vedkommende også direkte i gangene til og fra afdelingerne blandt personale og patienter. 5.4 Piccoliner let gods Mindre gods af beskeden vægt som f.eks. post og prøver transporteres af piccoliner. Piccolinerne har fast turer, hvor de henter og bringer materiale mellem afdelingerne. Til Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 7(118)

101 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: hjælphardeenvogn,derskubbesmanuelt.godsetanbringespåvognenogflyttespå denne måde manuelt frem til modtagerne. Det er muligt at ringe og bestille en særafhentning af piccolinerne efter behov. 5.5 Portører Portørerne er den anden gruppe af personer, som holder logistikken på hospitalet kørende. Portørerne kører med vogntog, udfører patienttransporter mv. Der er ligeledes en gruppe såkaldte afdelingsportører, som befinder sig på afdelingerne. De bestiller og fylder op med forbrugsvarer, patienttøj m.m. i skabene på afdelingerne. 5.6 Patienttransport Patienter transporteres i senge og kørestole af portørerne. Disse transporter er bestilte via systemet Ascom Job Agent, og går ofte fra akutmodtagelsen til sengeafdelingerne eller f.eks. fra sengeafdelingerne til røntgen eller operation og tilbage. Transporten er fuldstændig manuel, og portøren trækker eller skubber sengen/kørestolen. Transporterne skeridesammegange,sompersonaleogpårørendeanvender,oghvorderogså transporteres gods. 5.7 Hængende transportør(conveyor) sengetransport Herlev Hospital har siden begyndelsen haft et anlæg til transport af senge til og fra servicebygningen 7. I servicebygningen vaskes og redes sengen og transporteres herefter tilbage til behandlingsbygningen. Anlægget er automatiseret. Sengene transporteres dog også manuelt til og fra af- og pålæsningsstationerne til sengetransportøren. Systemetbestårafenkraftigbjælkemedenkæde,somtrækkernoglebeslag,derer indlejret i bjælken. I beslagene hænger sengene i bajonetfatninger, der er fastgjort i sengens fire hjørner. Sengene hænges op manuelt og tages ned manuelt. Sengen forlader ikke transportøren fra dettidspunkt,hvordensomurenhængesop,tildenhentesfremforatblivetagetibrug,og i mellemtiden er den blevet rengjort og redt. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 8(118)

102 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Lodrette transporter elevatortransport Der foregår mange lodrette transporter på Herlev Hospital. Alle lodrette transporter sker i elevatorer. Al lodret transport styres manuelt af portører, som følger med godset i elevatoren. Varer modtages for størstedelens vedkommende via rampen i bygning 7. Rampen befinder sigpå3.sal,ogallevarer,somskalvideretilbygning1eller5,skaltransporteresgennem tunnellenpå2.sal.dettemedfører,atallevarer,vogneogpallerellerløsekolliskalskifte etagefra3.til2.sal. Køkkenet på Herlev Hospital er placeret i bygning 7, 4. sal, og Steril- og Utensilie Central erplaceretibygning7,5.sal,ogallevogneskalfradissestedertransporteresnedtil2.sal, før de kan transporteres videre rundt på hospitalet. Modtagerneafgodsetbefindersigstortsetaldrigpå2.sal,oggodsetskalsågodtsomaltid tilbygning5,4.salellertilsengeafdelingerneibygning1på3.til26.sal. I bygning 1, sengetårnet, findes de primære elevatorer(kerneelevatorer). Det är 2 elevatorer centralt placerede i byggningen som udelukkende anvendes for transport af varer, urene senge, avfald med mere. På 2. sal har disse elevatorer desværre ingen forbindelsemedbygning5,oggodstransportskalderforgåviak1,k2ellertredjesalfor at få forbindelse med sengetårnselevatorerne. Senge kan hægtes på i K2 ved centralelevator i sengetårn. 5.9 Uniformsautomater personalebeklædning De Forenede Dampvaskerier(DFD) driver automater, hvor personalet kan rekvirere deres arbejdsbeklædning. Automaterne fyldes alene af DFD. Hver medarbejder har et personligt kort, som anvendes ved udtagning af beklædning. Automaten befinder sig i bygning 5, 1. sal. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 9(118)

103 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Affald affaldsterminal En del af rampen i bygning 7 lige op til varemodtagelsen anvendes som affaldsterminal. Her er opstillet containere til forskellige affaldstyper. Affaldet transporteres hertil i trucktog fra afdelingerne IT-support Mange af logistikløsningerne har IT-support. Der findes et stort antal systemer, som er udviklet til et særligt område. Der findes: Bestillingssystemtilcentrallagervarer,SCILS BestillingssystemtilvarerfraSterilcentralen,TDOC Bestillingssystemtilvaskeri,DFD'sportal Bestillingssystemtilmedicin Bestillingssystemtilpatienttransporter,Ascomjobagent Bestillingssystemtilpatologiprøver,Logica Bestillingssystemtillaboratorieprøver,mikrobiologi,kliniskbiokemisk,Labcare Bestillingssystemtilblod ØkonomistyringssystemMaconomy,fra2012Reflex m.m. Systemerne er fra forskellige år og af forskellig kvalitet. Alfakonsult har ikke specifikt vurderet IT-løsningerne som sådan, men har en del synspunkter på, hvilke funktionskrav de foreslåede fremtidige logistikløsninger stiller til IT-løsninger. 6. Eksisterende internt vareflow I nedenstående billede vises vareflowet skematiskt for de fleste varetyper bortset fra vaskerivarer. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 10(118)

104 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: I de følgende kapitler beskrives hver varetype og håndteringen af denne. I nedenstående tabelfindesenoversigtoverdesamledemængderforhvervaretypepr.dagforde varetyper, der transporteres i store transporter(vogne osv.). Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 11(118)

105 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning Elevator Måltider Kolonial Senge Uren säng Sterilt gods 01 Sengetårns elevatorer 01 Kerne C E G I K M O Q S ren 07 uren 07 blandet 07 piccoline Pavillon 0 1 Pavillon Pavillon Pavillon Pavillon Pavillon B Pavillon C I alt Antal årsverk 1 0,5 6 2,5 0,5 Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 12(118)

106 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning Elevator Affald Patientbeklædning og linned Uniformer Urene uniformer Snavset linned 01 Sengetårns elevatorer 01 Kerne C E G I K M O Q S ren 6 07 uren blandet 07 piccoline Pavillon 0 1 Pavillon 7 1 Pavillon 8 1 Pavillon 9 1 Pavillon 10 1 Pavillon B 1 Pavillon C NyStor NyLiten 1 I alt Antal 9,5 1,5 DFD DFD 1,5 årsverk Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 13(118)

107 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning Elevator Lægemidler CD(Central depotvarer) Pallar Patienter Postpaket 01 Sengetårns elevatorer 01 Kerne 05 C E G I K M O Q S 2 07 ren 1 07 uren 07 blandet 07 piccoline Pavillon 0 Pavillon 7 7 Pavillon 8 1 Pavillon 9 1 Pavillon 10 1 Pavillon B 1 Pavillon C I alt Årsverk 1,5 1, , Forsyningsvarer Region Hovedstaden har et fælles regionalt forsyningscenter, som forsyner flere hospitaler i regionen, CIK. Centeret befinder sig fysisk i Mileparken. Forsyningsvarer kan være af typen lagervarer eller skaffevarer. Lagervarer lagerføres i CIK og kan bestilles via SCILS. SCILS skal erstattes af Reflex og vil fremover kunne håndtere flere skaffevarer. Skaffevarer er varer, som enten bestilles direkte af en afdeling fra en leverandør, eller varer, som normalt ikke lagerføres i CIK, men kan indkøbes centralt via CIK ved enkeltbestillinger. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 14(118)

108 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Fysiskerflowetforlagervarersåledes,atdeankommertilrampenibygning7fraCIKpå vogne.95%afvarerneerafdelingspakkedefracik,endelvogneersampakkedetilflere afdelinger. Ud over varer fra CIK kommer der varer fra eksterne leverandører, og disse varer sorteres i varemodtagelsen. Vognene køres i vogntog på 2. sal til fordelingscentralen 5.2.Vogne,somskaltilbygning1,køresivogntogpå2.saltilsengetårnselevatorernei bygning 1. Nedenstående billede viser en skematisk skitse over flowet af forsyningsvarer i vogn. Bygning 1 Bygning 7 Transport i vogntog Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Bygning 5 Til etage SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Rampen/sengevask Tunneletage 2 Tunnel byggn 5-7 Logistiketage 2 2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 15(118)

109 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Der kommer også et stort antal paller fra CIK og direkte fra leverandører. Disse paller køres direkte til afdelingen, som de er. Paller kan af naturlige årsager kun håndteres enkeltvis, hvilket medfører en del håndtering for hver palle; en palletransport tager i gennemsnit 12 minutter. Helpaller opdeles ikke i varemodtagelsen. Det er problematisk og uhygiejnisk både at opbevare paller på afdelingerne og at håndtere tomme paller. Flowet forpallererdetsammesomforvogne,menmeddenforskelatpallernehåndteresenkeltvis hele vejen. Om tirsdagen og onsdagen leveres væskevogne til nogle afdelinger, og disse køres ud på samme måde som pallevarer. Antal vogne er 3-6 st. Derleveresogsåetstortantalkolliogpakkerhverdag.Disseleverespr.postellerafandre fragtfirmaer.detgiverca.15vognepr.dag.dissekollikøresnæstenaltidudseparatpå hospitalet og blandes ikke med vogne fra CIK. Chaufføren får en kvittering ved rampen, når pakken afleveres, men der udleveres ikke kvittering ved aflevering til afdelingen. Der er ingen systemfunktioner, som tager hånd om sporbarhed, når det gælder håndteringen af lagervarer eller kolli efter modtagelse af varer i bygning 7. Planener,atsterileengangsvarerskalhåndteresafCIKistedetforsomidagaf sterilcentralen. 6.2 Patientbeklædning og linned Patientbeklædning er det tøj, patienterne har på. Linned er de tekstiler, der bruges til opredning af senge, samt håndklæder mv. HerlevHospitalharikkeegetvaskeri,menal ikke eget vaskeri, vask af patientbeklædning og linned sker på et eksternt vaskeri. På nuværende tidspunkt er det DFD(De Forenede Dampvaskerier), som har opgaven med at levere ren patientbeklædning og rent linned samt hente snavset linned. Nedenstående billede viser flowetafrentlinnedibygning5,niveauk1. LeveringafrentlinnedoghåndteringafsnavsetlinnedskerivognepåetageK1ibygning 5. Alle vogne leveres afdelingspakkede fra vaskeriet. Linned er den eneste varetype, der afog pålæsses i bygning 5; de øvrige transporter går via servicebygningen. Vaskeripersonalet aflæsser ren patientbeklædning og rent linned på læsserampen og kører herefter vogntog til Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 16(118)

110 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: to opstillingspladser i K1 under fordelingscentralen, hvor hospitalets personale overtager transporten og fordelingen af vognene via elevatorer og gange frem til slutmodtagerne. En af opstillingspladserne er til bygning 5 og den anden er til bygning 1. Transporterne til bygning5køresaftransportportørerneupptill2.salogkøresderefterivogntågtilden elevator som ligger nærmest afdelingen. Transporterne til bygning 1 køres direkte til den rette etage fra sengetårnselevatoren fra K1 av afdelingsportørerne. Det sidste trin: at lægge linnedet på plads i afdelingens skab, udføres af afdelingsportørerne. Ofte bliver vognene ståendepågangenogfungererpådennemådesometskab. Bestilling af linned og patientbeklædning foretages af portørerne, som er ansvarlige for, at der er linned på afdelingerne. Bestillinger sker via vaskeriets portal på internettet. Linned leveres med lastvogn 2-3 gange om dagen, tidspunktet styres af leverandøren. 6.3 Uniformer Personalebeklædning håndteres ligesom det øvrige linned af et eksternt vaskeri, DFD. Uniformer ankommer sammen med ren patientbeklædning og linned til bygning 5, etage K1. En principskitse kan ses i kap 6.2. Uniformerne transporteres hængende på bøjler i vogne, undtagen t-shirts, som ankommer foldede på vogne. Vognene opstilles på midlertidige opbevaringspladser i K1. Uniformerne lægges efterfølgende i en uniformsautomat, som ligger på 1. sal. En del brugere synes, at automaten udgør en flaskehals, fordi mange personer henter deres tøj samtidigt ved starten af et skift. Der findes kun ét udleveringssted til personalet, i behandlingsbygningen på 1. sal under fordelingscentralen. Der er 4 afleveringssteder, hvor medarbejderne kan aflevere snavset linned. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 17(118)

111 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Hver beklædningsdel er forsynet med en chip og kan dermed udleveres automatisk, når medarbejderen har identificeret sig med et kort. Hver medarbejder kan få udleveret et antal beklædningssæt(3 stk.). Ved aflevering af snavset linned aflæses beklædningen via chippen. Beklædning i automat: kort jakke, tunikaer, damebukser, herrebukser, blå bukser fysioterapi T-shirts håndteres uden om automaterne. 6.4 Snavset linned Snavset patientbeklædning og snavset linned samles i sække, som efterfølgende lægges i en vogn i et skyllerum på afdelingerne. Afdelingsportøren transporterer vognene til K1 i bygning 5 i forbindelse med afhentning af ren patientbeklædning og rent linned. Nedenstående billede viser flowet for snavset linned. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 18(118)

112 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Ibygning1køresvognenemedsækkepåtilsvarendemådefraskyllerummenetilK1via kerneelevatoren. Vognene med snavset linned opstilles herefter i K1 ved siden af det rene linned på opstillingspladsen. Chaufføren fra vaskeriet transporterer det snavsede linned med vogntog til bilen og herefter til vaskeriet. Ibygning5flyttesdeenkeltevognetilK1alternativtivogntogpå4.salafenportør, hvorefter de opstilles midlertidigt. Herefter køres linnedet ud i vogntog til lastrampen af vaskerimedarbejderne. I gangene står rent linned, snavset linned, affald m.m. side om side på samme arealer, hvor patienterne transporteres i senge, og hvor også personale og besøgende færdes. Mængden af snavset linned vokser, hvilket medfører, at flere vogne skal køres ind end ud. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 19(118)

113 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Sterilvarer Steril- og utensiliecentralen(suc) ligger i bygning 7, 5. sal. Her rengøres og steriliseres cirkulationsgods, instrumenter og utensilier. SUC har et lager med sterile varer og også en del andre usterile varer, som man opdeler og afdelingspakker til afdelingerne. Dette gøres i en"halvren"zoneisuc. Nedenstående billede viser en skematisk fremstilling af flowet af sterile vogne ud fra SUC. Bygning 1 Bygning 7 Transport i vogntog Manuel transport af enkelte vogn Fordelingscentral Bygning 5 Til etage SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Rampen/sengevask Tunneletage 2 Tunnel byggn 5-7 Logistiketage 2 2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Derfindestotypervogne,enlaksefarvetlukketvognogenvogntypemedkasserpå konsoller. I den laksefarvede vogn lægges sterile engangsvarer sammen med øvrige varer, Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 20(118)

114 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: der er plukket afdelingsvis fra SUC. Cirkulationsgods pakkes i containere, pap og poser, som efterfølgende lægges i vogntypen med kasser. Afdelingerne får instrumenterne retur inden for 24 timer. Afdelingerne sender en bestillingsordre til SUC, som afdelingspakker varerne i vognene og plomberer dem samt opstiller dem til afhentning på 5. sal. Personalet fra SUC kører vognenefra5.salviaenrenelevatortil2.sal,hvorfravogntogkørestilhenholdsvis bygning 1 og bygning 5. Når vogntoget opdeles, køres de enkelte vogne til de respektive afdelinger. Instrumenterne lægges ind på afdelingernes eget lager. Langt de fleste går til operation. Urene vogne(laksefarvede) transporteres til bygning 7 på 2. sal via tunnellen og køres via ureneelevatoreroptil3.sal,hvordevaskes.eftervaskenhentesdeindisucpå5.salpå den rene side. 6.6 Kost Herlev Hospital har et centralkøkken, som tilberede måltiderne til hospitalet. Køkkenet befinder sig i bygning 7, 4. sal. Køkkenet tilbereder og distribuerer morgenmad, frokost og aftensmad. Desuden distribueres drikkevarer og kolonialvarer samt mælk, brød m.m. til afdelingerogkontorer.detforegårved,atdenvarmemadkøresud,mensdenstadiger varm, hvilket stiller krav til hurtig distribution. I dag tager det ca. 20 minutter fra køkkenet tilenafdeling.madvogneneeropdeltitoafsnitogkantilsluttesstrøm,sådebådekan varmeogkøle.madenliggerifadepåvognen,ogafdelingentagersigafserveringpå tallerkener samt vask af service. Nedenstående billede viser en skematisk fremstilling af flowet af madvogne. Bygning 1 Bygning 7 Transport i vogntog Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Bygning 5 Til etage SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Rampen/sengevask Tunneletage 2 Tunnel byggn 5-7 Logistiketage 2 2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Vognene transporteres via elevator til tunnellen på 2. sal, hvorfra de køres i vogntog med maks.4vognepr.tog;hvervognvejerca.250kg.dererialt66vogne.antalletaf destinationer til morgenmad og frokost er 33 og til aftenbuffet 30. Hver destination har i princippet to vogne, så portøren tager den tidligere leverede vogn med tilbage til køkkenet, Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 21(118)

115 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: når en ny vogn afleveres. Vognene er relativt nyindkøbte. 3 personer arbejder med udkøringafmadfrakøkkenet,ogenrundetager45minutter,davogntogethar3vogne. Den øvrige maddistribution sker i standardvogne med køleskabe i 4 vogne to gange om dagen. Antallet af adresser til disse transporter er ca. 23. Drikkevarer og kolonialvarer distribueres i blå buffetvogne. 6.7 Patienttransport Patienttransporter sker på tre måder: Patienten ligger i en seng, sidder i en kørestol eller kan gå selv. Portører eskorterer patienten i de to første tilfælde og nogle gange også i det tredje tilfælde. Sengene med patienter transporteres i særlige sengeelevatorer, som har plads til én seng. Portørerne har mulighed for at bestille elevatortransporter ved hjælp af et kort, og de får da fortrinsret i elevatorsystemet. En stor del af portørernes job består i at transportere patienter. Bestilling af transporter sker via et elektronisk system, Ascom Job Agent. Systemet er opbygget omkring dect-telefoner, som også kan modtage tekstbeskeder og kommunikere med en central styreenhed. Der er ca. 72 portører på arbejde på en almindelig dag. De udfører patienttransporter blandet med andre opgaver, men patienttransporterne modsvarer halvdelen af transporterne. 6.8 Medicinhåndtering Herlev Hospital har ikke sit eget hospitalsapotek, men bestiller medicin fra et for regionen centralt apotek. Bestillingerne foretages af farmaceuten på afdelingerne. Leverancer fra det centrale apotek sker til servicebygningens(bygning 7) rampe i lilla vogne og køres derfra af en portør via elevatoren i bygning 7 til fordelingscentralen på 2. sal i bygning 5. I fordelingscentralen sorteres kasserne direkte på gulvet. Vognene er plomberede(med strips) fra apoteket, og der skal kvitteres ved rampen. Hver kolli er plomberet, men der skal ikke kvitteres for dem. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 22(118)

116 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Vognene indeholder et stort antal kolli med medicin i blå kasser(returemballage i 3 størrelser), i bølgepapkartoner(forskellige størrelser, ofte leverandørens emballage) og i kølecontainere i forskellige størrelser. Kolliene i vognene er plukket i 3 forskellige plukkerunder og fyldt i vognene med den prioritet at spare plads. Resultatet er, at alt skal omsorteres i bygning 7. Volumenet vokser ved omsortering, hvilket medfører, at kolliene lægges oven på vognene eller omlades til andre transportmåder, f.eks. elektriske trucks. Kolliene ligger usikret og kan falde af med skader på indholdet til følge. Kolliene ligger ikkeilåstevognevedtransportindepåhospitaletogkanderforkommepåafveje. Leverancerne sker til afdelingerne direkte på gangen. De lægges ikke i aflåste rum med det samme, og den usikre håndtering betyder, at de kan komme på afveje. Medicinen ankommer ca. kl og er uddelt senest kl Farmaceuten tager imod medicinen på afdelingen, dog uden at der kvitteres, og stiller medicinen ind i skabet. I et lokale på Herlev Hospital produceres patienttilpassede doser af cytostatika. Det har ikke undersøgts hvordan cytostatikan transporteres til patienterne men det antages at dette sker manuelt. Avstandene er korte og virksamheden begrænsed. 6.9 Laboratorieprøver Der er tre centrale laboratorier på Herlev Hospital, mikrobiologisk laboratorium, biokemisk laboratorium og patologisk laboratorium. Desuden foretager blodcentralen blodprøver. Nedenstående billeder viser laboratoriernes omtrentlige fysiske placering. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 23(118)

117 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: To piccoliner udfører prøveture, hvor alle laboratorier besøges. Nogle afdelinger besøges hverhalvetime,mensendelandrekunbesøges1gang/dag.dertilkommerdeakutte prøveture. Det sker også, at plejepersonale går med prøver til et af laboratorierne, særligt i akutte situationer Histologilaboratorium i Patologiafdelingen: I det histologilaboratorium i patologiafdelingen udføres hovedsageligt vævsprøver. Analyser udføres også under en igangværende operation, hvilket stiller høje krav til gennemløbstid. Dette laboratorium ligger ved siden af operationsafdelingerne, 4. sal i bygning 5. Man tager imod prøver fra ambulatorierne, operationsgange, røntgen og eksternt via post. Piccolinerne leverer prøverne til afdelingerne 2 gange om dagen, samtidigt med postturerne. Der kommer også prøver akut, som kræver hurtigt svar. Disse prøver leveres ofte af en person direkte fra operationsafdelingen. Histologilaboratorium i patologiafdelingen har åbent for prøvemodtagelse mellem 7 og 15.30, fredag Prøver ver. Screeningsprogrammet or livmoderhalskræft, årligt ca , ankommer aktueltmedposttilkontoret,dererplaceretipavillon7. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 24(118)

118 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Prøver fra Gentofte ankommer med taxa, og fra Frederikssund kommer de med budbil. Chaufførerne leverer prøverne helt frem til laboratoriet. Disse prøver påvirker ikke den interne logistik, da de bringes til laboratoriet af chaufførerne personligt. Størrelsenafprøvernevarierer.Dererfordetmestetaleomsmåprøver,ogdekommerfra ambulatorierne. Fra operationsafdelingen kommer prøver med en større volumen. De størsteerenspandpåca.10liter.glaspånoglelitereralmindelige.disseprøvererikke helt sikrede mod lækage. Mange prøver ligger i formalin, som er giftigt. Gennemløbstiden for prøvesvar er af tre typer: normal, kræftpakkeforløb og hurtigt svar. Hurtigt svar skal foreligge inden for nogle minutter, da patienten ofte er på operationsbordet, og svaret afgør, om man skal fjerne en smule mere. Antallet af prøver medhurtigtsvarerca.5.000stk.omåret.disseoperationererelektiveogskerkuni laboratoriets normale arbejdstid. Manfårogsåprøver,somliggerpåis,oghvorvævskalfrysesnedtilennationalbiobank, ellers tager de skade. Øvrige prøver modtages i formalin og skal håndteres inden lukketid kl 16.00/15.30 Obduktioner indebærer, at afdøde transporteres til patologiafdelingen på 2. sal i bygning 5. Hvis afdøde kommer fra andre hospitaler, fx Gentofte, transporteres den via kapellet. Rekvisitionssystemet(Logica) er et landsdækkende system for hele Danmark hvad angår patologi. Rekvisitionen indtastes i systemet, og svaret indtastes i samme system. Der gives ikke svar i papirformat. Svar sendes elektronisk til printere placeret hos de enkelte rekvirenter. Afdelingen oplever, at transporten af varer fra varemodtagelsen til afdelingen ind imellem er tidskrævende, og ofte kommer forsendelser på afveje. Det betyder, at der skal bruges meget ekstra tid på at lede efter forsendelser, der er gået forkert. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 25(118)

119 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Opgørelse for 2010 Antal diagnostiske, mindre prøver ofte i plastikbeholdere af forskellig størrelse, oftest med formalin Klinisk afdeling Små prøver: ,Urologisk Amb. H/A ,Gastroenheden Kir. Med Da, Amb ,Urologisk Afd. H ,Brystkirurgisk Amb. Fa ,Gynækologisk Ambulatorium G-1A ,Medicinsk Hæmatol. Amb. L/A ,Onkologisk Ambulatorium R/A ,Gynækologisk Afdeling G ,Medicinsk Hæmatologisk Afd. L ,Gastroenheden Kir. Med D, Sengeafd ,Medicinsk Afdeling Amb. Oa ,Plastikkirurgisk Amb.V/A 655 Andet: 21 stk afsender Ialt Antal operationspræparater Klinisk afdeling Operationspræparater: ,Plastikkirurgisk Amb.V/A ,Gynækologisk Afdeling G ,Plastikkirurgisk Afdeling V ,Gastroenheden Kir. Med D, Sengeafd ,Urologisk Afd. H ,Brystkirurgisk Afd. F ,Brystkirurgisk Amb. Fa ,Gynækologisk Ambulatorium G-1A ,Gastroenheden Kir. Med Da, Amb ,Ortopæd-Kirurgisk Afdeling T ,Urologisk Amb. H/A 78 Andet: 16 stk afsender 143 Ialt 9371 Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 26(118)

120 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Antal rekvisitioner som sendes akut(inden for minutter) til frysesnitsundersøgelse, uden fixativ Klinisk afdeling Fra operationsgangen*): ,Brystkirurgisk Afd. F ,Plastikkirurgisk Afdeling V ,Urologisk Afd. H ,Gastroenheden Kir. Med D, Sengeafd ,Gynækologisk Afdeling G ,Brystkirurgisk Amb. Fa ,Planlagt Kirurgi, Orto. Afd. Z ,Øre-, Næse- og Halsafdeling E ,Planlagt Kirurgi, Kirurgi. Afd. Z ,Plastikkirurgisk Amb.V/A ,Øre-, Næse- og Halsamb. Ea 17 Andet: 20 stk afsender 61 Ialt 1585 * Antal rekvisitioner, Der modtages nok igennemsnit 2 materialer per rekvisition. Antal materialer som sendes til nedfrysning i den nationale biobank(inden for 15 minutter), på is*: 2010 Klinisk afdeling Små prøver Operationspræparater 3902, Infektionsmedicinsk sengeafs , Mammakirurgi , Plastikkirurgi , Gastroenheden , Urologi Ialt * Antallet forventes at stige til det dobbelte Antal materialer fra andre hospitaler: 2010 Hospital Småprøver,allederikkeer operationspræparater Operationspræparater 1501, Gentofte , Glostrup Privathospitaler , Hospital i Nordsjælland , Roskilde 91 - Holbæk , Bispebjerg 36 - Ialt Klinisk biokemisk laboratorium Klinisk biokemisk laboratorium håndterer blodprøver. Laboratoriet har udviklet en vogn, som en analytiker kan køre rundt med til alle afdelinger(undtagen akutmodtagelsen) og tage prøver. Akutmodtagelsen udfører sine egne prøver. Laboratoriet råder over ca. 60 prøvetagningsvogne, og hver bioanalytiker, som tager prøver, har sin egen vogn. Man tager også prøver til mikrobiologisk laboratorium og blodbanken. Prøverne sendes ikke med Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 27(118)

121 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: piccoliner eller på anden måde, da analytikerne selv kører vognen tilbage til afdelingen og indleverer prøverne. Prøvestørrelsen er små prøveglas. Alle prøveglas er mærket med stregkoder. Man udfører ca. 6-7 millioner analyser pr. år. Statistikken er baseret på en anden definition af analyser og er da af størrelsesordnen 4-5 millioner. Herlev har en høj produktivitet sammenlignet med andre hospitaler i regionen. Gennemløbstiden for en prøve er under 1 time fra prøvetagning til prøvesvar. Man anvender et it-system, som er fælles for hele Region Hovedstaden. Prøverekvisitionen håndteres elektronisk, og svarene gives i systemet elektronisk. Der anvendes ikke papir. PrøvetagerneharenPDAmedsigpåvognen,ogdenbrugestilatregistrereprøverne direkte i systemet. Afdelingerne kan selv læse svaret i systemet. I akutmodtagelsen Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 28(118)

122 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: kommer svarerne automatisk op på en skærm. Man kan rekvirere en analysepakke, som omfatter et antal prøver, der ofte tages samtidig. Afdelning: Analyseantal 2011 Estimeret Akutmodtagelsen, afd. A Gastroenheden, afd. D Herlev/Østerbroundersøgelsen Onkologisk afd. R Hematologisk afd. L Medicinsk afdeling Neurologisk afd. B Urologisk afd. H Kardiologisk afd. S Ortopmdkirurgisk afd. T Gyn./Obstetrisk afd. G Anmstesi/Intensiv afd. I Neurologisk afdeling Psykiatrisk afd. Y Børneafdeling E Brystkirurgisk afd.f Plastikkirurgisk afd. V Intern registrering Patient, ukendt afdeling Kontrolprøver Ialt Mikrobiologisk laboratorium Klinisk mikrobiologisk laboratorium håndterer urinprøver, sekretprøver m.m. og ligger i bygning 7. Dette laboratorium får også prøver udefra. De har også en vis fremstilling af dyrkningsmedier(agar-agar). Mikrobiologisk laboratorium modtager prøver fra Herlev, Gentofte, Glostrup og fra privatpraktiserende læger. Kun logistikken vedrørende prøver på Herlev behandles, da de øvrige prøver bliver leveret direkte til laboratoriet af chaufførerne, når biler med prøver ankommer. Undtagelsen er urologisk afdeling i Frederikssund, som sender sine prøver med posten. Disse kommer ind via rampen og leveres af portørerne. Manharåbentalledagemedaftenvagtfremtilkl.22. Antallet af prøver fra Herlev Hospital er ca pr. år.(privat ca , andre hospitaler ca ). Den største afsender af prøver er Gastroenheden. Vækstenilaboratorietsproduktionerca.2%pr.år. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 29(118)

123 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Prøverneleveresafpiccoliner4gangeomdagen.Hvisdethastermedenprøve,kan afdelingerne bestille ekstrature. Prøvestørrelsen er normalt små prøvetagningsglas, glas medendiameterpåca.75mmogflaskertilbloddyrkningmedendiameterpåca.50mm. Gennemløbstiden fra prøven ankommer til laboratoriet, til der gives svar, afhænger af prøvetypen,mentidenvarierernormaltfraendagelleretpardagetiloptilenuge.ivisse tilfælde flere uger. Rekvisitionen på en mikrobiologisk prøve skrives manuelt på en A5-blanket, og registrering af rekvisitionen sker på laboratoriet. Svaret kan læses af afdelingen i rekvisitionssystemet(labcare), men svaret sendes også på papir, ved at den udfyldte A5- blanket sendes tilbage via intern post. Klinisk Mikrobiologisk lab Klinisk afdeling helår 2010 Analyseantal Medicinsk Afdeling O Gastroenheden Urologisk Afdeling H Medicinsk Hæmatologisk Afdeling L Akutmodtagelsen Afdeling A Gynækologisk-obstetrisk Afdeling Medicinsk Neurologisk Afdeling B Onkologisk Afdeling R Brystkirurgisk Afdeling F Ortopædkirurgisk Afdeling T Kardiologisk Afdeling S Neurologisk Afdeling Plastikkirurgisk Afdeling V 727 Pædiatrisk Afdeling E 709 Ialt Klinisk Immunologisk afdeling Blodbanken tager imod blodprøver og analyserer dem. Man opbevarer også blodposer og blodprodukter på lager samt udleverer disse til afdelinger i sygehuset. Transport af prøver og blodposer foretages med piccoliner eller i hastesager af afdelingerne selv. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 30(118)

124 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Prøver De prøver, der kommer til blodbanken, består af mindre prøvetagningsrør af glas. Ingen volumenmæssigt store prøver behandles. Antal modtagne prøver er ca stk. pr. år. Gennemløbstiden for et prøvesvar er normalt ca. 3 timer fra det tidspunkt, hvor prøven indleveres til blodbanken. I hastesager er prøvesvaret ca. 1 time, og i helt akutte tilfælde kan svartiden være nogle minutter. Blodposer Blodbanken er ansvarlig for opbevaring og levering af blodposer. Donorstationen ligger i Gentofte, og derudover findes mobile blodbanker. Blodet er opdelt i tre hovedprodukter, som stilles til rådighed: blod, trombocytter og plasma. Emballagen er plastposer med ca. 245 ml væske. De største modtagere af blod er hæmatologisk afdeling og gastroafdelingen. Frem for alt trombocytter er meget følsomme over for håndtering. Poserne skal håndteres forsigtigt og må ikke udsættes for tryk og rystelser. Man risikerer, at indholdet klumper sammen, så blodpladerne går i stykker, hvilket gør indholdet ubrugeligt og desuden farligt at injicere. Også de to andre produkter er følsomme over for håndtering. Muligheden for at transportere blodprodukterne i rørpost eller andre automatiske løsninger er derfor et område, der skal udredes nærmere. Gennemløbstiden for leverancerne er flere timer. Ved hastesager henter afdelingen selv. Man ved i dag ikke helt, hvordan gennemløbstiden fordeler sig mellem transport og udtagning fra lageret, men man har til hensigt at begynde at måle dette mere struktureret. Al udlevering af blod registreres i et IT-system, når posen leveres, når transfusionen starter og stopper m.m. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 31(118)

125 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Udleveret fra blodbanken Blodforbrug- antal: 2010 Transfunderede erytrocytter(sagm) Transfunderede plasma(ffp) Transfunderede trombocytter(tk) I alt, Transfunderede blodkomponenter Levering til blodbanken Analyseantal 2009 BAS-test rutine BAS-test akut Blodtype rutine BF-test Blodtype akut DAT 790 Panelunders, Rutine 711 Andet: 14 forskellige prøver Ialt Post Der findes en postcentral, som henter og uddeler såvel intern som ekstern post. Man håndterer også journaler, der sendes mellem afdelingerne. Der udføres 4 ture pr. dag, hvor post både afhentes og uddeles, visse ture er kombineret med ture, hvor man afhenter laboratorieprøver. Posten benytter manuelt trukne vogne med sorteringsfag. Volumener: Post o Ca.1200internebrevepr.dag.5dageomugen o Ca.6kasser(ca.50cmlange)medeksternpostkommerindpr.dag o breve går ud/dag 6.11 Senge Herlev Hospital har en central sengevask i bygning 7. I denne sengevask vaskes alle almindelige voksensenge. Børnesenge vaskes lokalt. Sengene transporteres fra bygning 5 til bygning 7 og tilbage via en automatisk sengetransportør Snavsede senge Nedenstående billede viser skematisk flowet af snavsede senge fra bygning 1 og 5 til bygning 7. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 32(118)

126 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning 1 Bygning 7 Automatisk transport Manuel transport Sengebuffert Bygning 5 Til etage SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Rampen/sengevask Tunneletage 2 Tunnel bygn 5-7 Logistiketage 2 2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 I bygning 5 køres urene senge ud fra stuerne til gangen på afdelingen, hvor portørerne tager over og manuelt transporterer sengen ned til fordelingspladsen på 2. sal. I bygning 1 køres urene senge ned til K2 via elevatoren og stilles ved opstillingspladsen ved kerneelevatorerne. Portører tager sengen fra opstillingspladsen og kobler den til den automatiske sengetransportør, som transporterer sengen til bygning 7(servicebygningen), hvor den vaskesogredes.transportentilbygning7skerviaentunnelprimærtpåetagek2. Sengetransportøren håndterer hældninger, og sengen transporteres det sidste stykke til sengevasken via en elevator. Sengevasken ligger på 3. sal i servicebygningen. Der findes områder til bufferopbevaring af senge i sengetransportøren. Snavsede senge opbevares i servicebygningen på 1. sal. Børnesenge kan ikke placeres i transportøren, disse vaskes lokalt Rene senge I sengevasken bliver sengen hængende i sengetransportøren gennem hele processen, og ud kommerenrenognyvasketseng.renesengetransporteresviaelevatortiltunnelpå2.sal og opbevares i behandlingsbygningen på 2. sal og afleveres på 3. sal, akutmodtagelsen, i bygning 5. Nedenstående billede viser en skematisk skitse over flowet af rene senge. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 33(118)

127 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning 1 SUC Køkken Bygning 7 Rampen/sengevask Tunneletage 2 Tunnel bygn 5-7 Automatisk transport Manuel transport Sengebuffert Bygning 5 Behandlingsetage Logistiketage Til etage Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Bufferlageretindeholdertypiskca.50renesengeog25urenesenge.Ialtvaskesogredes derca sengeomdagen7dage/uge. Nedenstående tabel sammenfatter flowet af snavsede og rene senge. Hændelse Snavset seng Ren seng Opbevare i transportør Bygning 5, fordelingspladsen, 2. sal Ved kerneelevatoren K2 - Koble seng på transportør Behandlingsbygningen, fordelingscentralen, 2. sal Ved kerneelevatoren K2 - Opbevare i Bygning7,1.sal Bygning5,2.sal transportørsystemet Transport til og fra 1.sal 2.sal Servicebygning 7 Vaske og rede senge 3. sal 3. sal Koble seng fra transportør - Bygning 5 ved akutmodtagelsen, oven for fordelingscentralen, 3. sal Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 34(118)

128 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Madrasser, dyner og hovedpuder Almindelige madrasser vaskes i sengevasken. Også dyner og hovedpuder kan vaskes i sengevasken. Specialmadrasser og specialpuder håndteres fuldstændig manuelt og separat Affald Affald opsamles i beholdere, der står i skyllerum eller direkte på gangen på afdelingerne. Håndteringen er relativt åben. Beholderne transporteres af portører via elevator til 2. sal, hvordekøresivogntogtilbygning7,hvordeefterfølgendeviaelevatorstillesoppåen rampe, hvor de afhentes af lastbiler. Undertiden forekommer der også vogntog på 4. sal i bygning 5, hvilket ikke er formålstjenligt, da 4. sal først og fremmest er tiltænkt persontransporter(patienter, besøgende og personale) Bygning 1 Bygning 7 Transport i vogntog Manuel transport af enkelte vogn Fordelingscentral Bygning 5 Til etage SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Rampen/sengevask Tunneletage 2 Tunnel byggn 5-7 Logistiketage Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Ved rampen står der containere til forskellige fraktioner: Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 35(118)

129 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Almindeligtbrændbart,papirm.m.sammenidag,ifremtidensepareret. Elektronik Metalogikke-brændbart Storebrændbaredele Desudenharområdetendelcontaineretillysstofrørm.m. Containerne er sølv-/metalfarvede til risikoaffald, blå eller røde til almindeligt affald. Containerne er specialcontainere og vaskemaskine for specialcontainer blir en dyr løsning. Dette har man løst med eksterne leverandører, der kommer med transporterbare vaskeanlæg, højtryksvask og rengør beholdere efter behov. Beholderne skal skiftes ud med standardbeholdere, der kan vaskes i vaskemaskine. Standardbeholdere til almindeligt affald kan også håndteres i automatiske vendesystemer vedtømningpårampennediencontainer. Inden for rampen lastes sække med risikoaffald om til låsbare grå affaldsbeholdere på hjul ca pr. dag, 60 stk. om ugen. Beholderne med risikoaffald køres efterfølgende til forbrænding. Køkkenet kører selv sit affald ud til rampen. 7. Generel beskrivelse af alternative løsninger Herlev Hospital har store ambitioner og ser i fremtiden en modernisering af de logistikkoncepter, der skal tilpasses til det nye hospital. De dokumenter Alfakonsult har set tegner ikke et helt entydigt billede af hvilke løsninger man har valgt til implementering i Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 36(118)

130 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: det nye hospital. Flertallet af de forskellige fremtidige logistikkoncepter, der er nævnt, er beskrevet nedenfor, inklusive en udredning af, hvilke muligheder og forbedringer de giver, samt hvilke krav de stiller til bygninger, arbejdsrutiner, IT-support mv. Generelt ønsker ISL ved Herlev, at de logistikløsninger, der vælges, er: baseretpåmoderneteknologi givergodsporbarhed igodbalancemellemgamleognyebygninger.denyeløsningerskalvære ønskværdige og realiserbare. Lukkede kredsløb i de nye bygninger skal såvidt muligtundgås,ogdenteknologi,deranvendesidenyedele,børhæveniveauet generelt og også kunne anvendes i de eksisterende bygninger. Generelthardervistsigetbehovforattransporteresmåtgodsogstortgodsrundt på hele hospitalsområdet. Småt gods defineres som gods, der har en volumen på optiletparliter.stortgodsdefineressomgods,dertransporterespåenvogn. Småt gods er: Laboratorieprøver Blodposer Post Apoteksvarer Cytostatika Affald:Allefraktionerudoverhusholdningsaffaldogrisikoaffald Stort gods er: Rentlinned Snavsetlinned Måltider Kolonialvarerogferskvarer Affald:Husholdningsaffaldogrisikoaffalderdetostørsteaffaldsfraktioner, og de udgør sandsynligvis mere end 80% af den samlede affaldsvolumen. EnløsningfordeninternelogistikpåHerlevHospitalkanværeatvælgetoeller flere logistikkoncepter. Det kan f.eks. være én løsning til småt gods og én løsning for stort gods. I det følgende kapitel beskrives nogle forskellige almindelige logistikkoncepter for stort og småt gods. 7.1 Varemodtagelse Varemodtagelsen skal efter planen forblive i bygning 7. Eventuelt skal den flyttes til 2. sal for at undgå lodret transport i elevator. Varemodtagelsen skal udbygges, så at den kan modtage afdelingspakkede vogne eller vogne, som skal videre til andre områder. Vognenes adresse bør kunne aflæses elektronisk, og man skal let kunne stille vognene klar til afhentning af det automatiske transportsystem. Herlev Hospital overvejer at have et antal mindre, ubemandede varemodtagelser(gates) i andre bygninger på det kommende sygehusområde. Årsagen er, at man vil undgå transportkørsel internt i bygninger og tunneller. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 37(118)

131 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Regionalt centraldepot for Region Hovedstaden Region Hovedstaden er i gang med at implementere et centralt lager for alle hospitaler. Der vil også blive indført et nyt it-system, der skal understøtte det centrale lager samt erstatte det ældre Maconomy. Det nye system hedder Reflex og indeholder både indkøbs- og økonomimoduler samt logistik- og lagerstyringsmoduler. Herlev Hospital får allerede nu daglige, afdelingspakkede leverancer fra et fælles lager, Mileparken,somdrivesafRegionHovedstaden,ogsomerpålinjemeddetnyelager.Der bliver sandsynligvis ikke tale om større forandringer i den fysiske logistik, men det fremtidige lager kommer på sigt til at have et større sortiment med flere varenumre, hvilket mindsker leverancerne af skaffevarer direkte fra leverandørerne, hvilket mindsker ompakningsarbejdet i varemodtagelsen. Det nye virksomhedssystem Reflex kan også skabe bedre muligheder for bestilling og lagerstyring af afdelingslagrene. 7.3 AGV En måde at transportere stort gods på automatisk er at anvende AGV'er. Disse erstatter i så fald de eksisterende trucktog. En årsag til at automatisere vogntransporterne er, at de så frem for alt bliver mindre personalekrævende og mere sikre, da de eksisterende trucktog udgør et sikkerhedsproblem. AGV'er er særligt velegnet til skemalagte transporter, f.eks. madvogne.degodstyper,sombliverberørt,erdem,deridagkøresivogneitrucktog. Automated Guided Vehicle(AGV) er en logistikløsning, som har været anvendt i industrien gennem mange år. Denne løsning bliver stadig mere almindelig i hospitalsmiljøet, og derfor er den beskrevet grundigt i denne rapport. AGV'er findes i dag på mange steder bl.a. i Sverige på hospitalet Karolinska Huddinge og skal indføres på Nya Karolinska, som er i projekteringsfasen. I Norge findes AGV på hospitalerne Nye Ahus og St. Olavs Hospital. Principperne for systemet er: Manplacererenvogn,somlignerdenuværendecentraldepotvogne,påen afhentningsplads og angiver en adresse på det sted, hvor vognen skal hen. AGVhentervognenogplacererdenpåenafleveringsplads. Vognehåndteresafpersonalet. AGV'enkansammenlignesmedentruck,somløftervognenopogkørerdentiletandet sted,hvordenafleveres,menmeddenforskelatderikkekrævesenførertilatkøre trucken, da dette sker automatisk. Billede: Swisslog Billede: Swisslog Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 38(118)

132 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Billede: JBT Billede: JBT Installationen i bygningen er ikke så omfattende, da AGV'erne navigerer ved hjælp af reflektorer på væggene uden spor, kabler eller andet fast udstyr i bygningen. AGV kan også transporteres i elevator ved at den i kortere tid overtager elevatorens styresystem, så denkanåbneoglukkedøremv.agv'enhenterogafleverervognenepåfastestederi bygningerne. TilatstyreAGV'ernekrævesetstyresystem,somholderstyrpåalleAGV'erogsom prioriterer mellem forskellige opgaver og optimerer transporterne. Der findes forskellige teknikker til adressering af vogne, f.eks. at man angiver, hvor vognen skal køre hen ved at atangiveetmodtagelsesstedogenadresseviaenterminal,elleratvognenharen transponder med indprogrammerede destinationer, som systemet aflæser automatisk. AGV kan navigere og køre på samme arealer og transportveje som andre manuelle transporter. Den er sikker og skader ikke fodgængere eller genstande, som står i vejen, da denerudstyretmedsensorer,somregistrereromengenstandellerpersonstårivejenog standser, når den registrerer en forhindring. Endnu mere sikker og fri for forstyrrelser bliver det, hvis AGV'en kører via egne transportarealer i egne tunneller. Primære fordele: Transporterafvognekanskeheltautomatiskpåalletiderafdøgnet. Mansparermanuellearbejdsressourcer. Deterenfleksibelløsning,somkanudbyggesefterhånden.Fastesporeller lignende er ikke nødvendigt. Sporbarhed.Allatransporterblirregistrerede Største ulemper: Forekomstenafkortvarige,højetransportbehovbliverbestemmendefor kapaciteten. Ofte er dette udbringning af varm mad. SystemeterfølsomtoverforforhindringerpåAGV'enskørearealer.Emnersom ligger på gulvet kan stoppe AGV'en, der så er afhængig af menneskelig indgriben for at fjerne forhindringen. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 39(118)

133 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Manernødttilatfjernedevogne,somAGV'enstillerpåmodtagelsesstederne, eller stopper transporterne til den pågældende adresse. I sådanne tilfælde kan AGV'erbliveståendemedlast,somikkekanlæssesaf. Transporterneskalskeietbeskyttetmiljø(indendørsellermedgod vejrbeskyttelse). Risici ved anvendelse af AGV'er: Hvisdettrådløsenetværkgårned,vilAGV'ernestandse,dadeikkelængerekan kommunikere med værtscomputeren. Den last, der er om bord i AGV'en, kan ikke fjernes og køres manuelt til sin destination, da det giver sekvensfejl i styresystemet. Deterderimodmuligtatforetagemanuelkørselafdenlast,derendnuikkeer blevet afhentet af en AGV. Hvis udfald af det trådløse netværk er langvarigt kan pågående transporter med AGV alltid afbrydes og fuldføres manuelt. Systemet skal da opdateres manuelt for at undgå sekvensfejl. Risikoen for, at dette sker, vurderes som lille. Varetyper, der kan transporteres med AGV: Forsyningsvarerfracentraldepotet Sterilvarerfracentraldepotet Sterilvarerfrasterilcentralen,SUC Mad Linned,rentfravaskeriet Snavsetlinned Affald Væskevogne Desuden kan større mængder post, apoteksvarer og lægemidler eventuelt transporteres med AGV. Apoteksvarer og lægemidler skal dog transporteres i aflåste vogne. Der er forskellige synsvinkler på brugen af AGV i sygehusmiljøer. Et afgørende spørgsmål er, om man skal arbejde med sugeanlæg til affald og snavset linned. Sugeanlæg til affald og snavset linned er beskrevet nedenfor. AGV og parallelle sugeanlæg til affald og snavset linned Meddenneløsningkommerenmegetstordelaftransportenudfraafdelingernetilatske via sugeanlægget til affald og snavset linned. De vogne med depotvarer og tekstiler m.m., som transporteres ind til afdelingen af AGV'en, vil blive transporteret tomme tilbage fra afdelingerne; andelen af tovejstransporter falder altså. Selvom man har et sugeanlæg til affald, vil visse elementer med små volumener blive transporteret til affaldsterminalen med AGV. AGV uden sugeanlæg til affald og snavset linned Med denne løsning vil AGV-systemet komme til at transportere affald og snavset linned ud fra afdelingerne. Det samlede antal AGV'er behøver sandsynligvis ikke at øges særlig meget,hvismankankorttidslagreaffaldetogdetsnavsedelinnedogkøredetudpå tidspunkter, hvor der er ledig AGV-kapacitet, og vognene skal alligevel transporteres ud igen,uansetomdeerfuldeellertomme. Dererdogendelulemperveddenneløsning,førstogfremmestudfraet hygiejnesynspunkt: Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 40(118)

134 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Affaldogsnavsetlinnedvilophobesigiforskelligerumindepåhospitalet. o Derskalskelagring,omendafkorterevarighed.Dettekræverplads. o Risiko for dårlig lugt. o Smitterisiko. Borttransporteringenafaffaldogsnavsetlinnedkommertilatskeåbentgennem gange,elevatorerogtunneller.ietvistomfangvildettekommetilatskeiområder, der er fælles for personale, besøgende og patienter. Vogne,somtransportereraffaldogsnavsetlinned,skalvaskes,førdekan transportere depotvarer og rent linned in på hospitalet igen. Dette kræver et effektivt vaskeanlæg. Vogne til linned vaskes i dag på vaskeriet. Vogne og transportbeholdere beregnet til transport via AGV En meget vigtig del af AGV-transportsystemet er udformningen af de vogne, som skal transporteres af AGV'en. Det er først og fremmest chassiset, der skal tilpasses, for at vognenekanhentesogafleveresietautomatisksystem.derskalværepladstil,atagv'en kankommeindundervognen,hvisagv'enerrygbærende,ellerderskalværeetsted, hvorgaflernekankommetilatløftevognen,hvisdeterenagvmedgafler.udover vogne kan der anvendes en undervogn, som andre transportenheder såsom EUR-paller eller andretyperafvogneogbeholderekanplacerespå,sådeogsåkantransporteresafagv Krav til bygninger, AGV AGV'er kan køre på arealer, som anvendes til anden vogntransport. Den kan også køre blandet med andre transporter såsom manuelle sengetransporter, trucktog og almindelige fodgængere. Den kan kommunikere med døråbnere, elevatorer og andre AGV'er. Tunneller I tunneller(underjordiske gange) eller på andre længere transportstrækninger er det ideelt, hvisagv'ernekankørepåegnekørebaner,deraleneerberegnettildette.manbørogså stræbeefter,atdekanmødes,udenatdebehøveratvigeellerventepåmodkørende AGV'er i sving. Dette kræver tunneller med en minimumbredde på ca. 2,9 meter. Hvis man vælger, at AGV'erne skal vente på modkørende AGV'er i sving, er en tunnelbredde på ca. 2,2 meter tilstrækkeligt. Bemærk, at disse mål afhænger af blandt andet vognens udformning, transporthastighed, lokale sikkerhedskrav og valg af AGV-leverandør. Hvis man vil kombinere AGV'er med andre transporter, er det nødvendigt med bredere tunneller eller allerhelst separate tunneller. Idagforegårenstordelaftransportenafvognemellemservicebygningen7og behandlingsbygningen 5 via tunnellen på 2. sal. En stor del af transporterne foregår i trucktogmedoptil8vogne.enagvkræverikkemerepladsendenmanueltransport. Der er udført en gennemgang og vurdering af de eksisterende tunneller. Tunnellerne er generelt set af god kvalitet, og kørearealerne er i relativt god stand. Hældninger HældningerogramperudgørikkeenhindringfordeAGV'er,derfindesidag.Dekan klare en hældning på 5-7% alt afhængig af udførelsen. Overgangen mellem gulv og rampe skaldogværelangogjævn,davogneneharenbegrænsetfrigang.overgangenbørhaveen diameter på mindst 50 meter. Se skitsen nedenfor. Idagerderingenhældningitunneller,hvorderkøresmedtrucktog.Envishældningkan dogbliveaktuel,hvismanskalanvendedetunneller,deridaganvendestil sengetransportøren. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 41(118)

135 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Kilde: Swisslog Foranstaltninger til hjælp for fodgængere og manuelle transporter Man kan gøre AGV-trafik mere pålidelig og sikker ved at indføre forskellige foranstaltninger i bygningen. Eksempler på dette er: Spejlevedkryds,somviser,nårAGV'ennærmersig. Lamper,somadvarer,nårAGV'ennærmersig. Rækværkellerstakit,somadskillermanueltrafikogAGVogsomforhindrer,at personer kommer i vejen for AGV'en. Maledestrækningerogandremarkeringer,somviserdearealer,dererreserverettil AGV'en. Separatetunnellerogarealer,hvorkunAGV'erskalkøre,ernaturligvisenideel løsning,mendenerdyrogofteikkenødvendig. Elevatorer og døråbnere AGV-systemet kan kommunikere med andre automatiske eller manuelle systemer i bygningen. AGV'en kan åbne og lukke døre, hvis disse er forsynet med døråbnere. Den kan kommunikere med elevatorer og på den måde flytte sig mellem etagerne i en bygning. For at undgå kødannelse i forbindelse med elevatortransport af AGV'er, er det vigtigt, at elevatorkapaciteten er tilstrækkeligt stor. I dag medtages der flere, op til 3-4, vogne ad gangen i elevatoren. Ved AGV-trafik kan der kun medtages én vogn ad gangen. Dette stiller højere krav til elevatorkapaciteten end i dag. Det er ikke hensigtsmæssigt at blande personer og AGV'er i elevatorer. Der skal enten være separate elevatorer til AGV-trafik, eller også skal AGV'en reservere elevatoren efter behov. I dag anvendes et lignende princip, hvor portørerne reserverer elevatoren ved at køre et kort igennem en kortlæser. Hvis man har elevatorer, der er reserveret permanent til AGV'er, mindsker det risikoen for forstyrrelser, der skyldes, at kommunikationen mellem elevatoren og AGV'en forstyrres ellerafbrydes,fordipersonerblandersigoggårindienelevator,dererberegnettilagv. Menrisikoenveddenneløsninger,atdisseelevatorerstårtomme,mensdererkøved elevatorerne til persontrafik.(og omvendt). Enløsninger,atelevatoreniførsteomgangerreserverettilAGV,somdermedhar førsteprioritet, men at den også kan betjene det øvrige logistikpersonale, som kan bestille elevatoren ved at køre et kort igennem en kortlæser eller lignende. AGV-elevatoren bør dog ikke kunne anvendes af patienter, besøgende eller personale, som ikke arbejder med transporter eller lignende. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 42(118)

136 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Afsendelses- og modtagelsespladser AGV'en henter og afleverer vognene på bestemte pladser. Disse pladser kan udformes på forskellige måder, alt afhængig af hvilken funktion de har: Højfrekvens:Ivaremodtagelsenogkøkkenetkanderværeinstallereten transportør eller et transportanlæg, som sender vognene en efter en til afhentningspladsen for AGV'en. Det gør, at der nemt kan sendes flere vogne, uden at hver enkelt vogn skal placeres nøjagtigt. Lavfrekvens:Enafdelingharenellerflerepladser,hvorAGV'enafleverervogne, ogenellerflerepladser,hvorvognekanstillesop,sådekanbliveafhentetaf AGV'en. Hver enkelt plads er normalt beregnet til enten afhentning eller aflevering. En sender registrerer,ompladsenertomelleroptaget.hvisderermegettrafiktilogfraetsted,erdet nødvendigt med flere pladser. Pladserne udgør grænsefladen mellem brugerne og transportsystemet. Hvis afleveringspladserne ikke er tilgængelige, eller hvis afhentningspladserne er optaget, mister systemet kapacitet. Der skal være plads til både afhentnings- og afleveringspladserne og til kørearealer i tilknytning til disse. Det krævede areal til henholdsvis en afhentnings- eller afleveringspladsietlåstrummedmulighedforopstillingaf2vognevedsidenafagvvogneneerca.16m2,ogforenafhentnings-ellerafleveringspladsaleneerkravet6m2. Detkanværenødvendigtmedmereendénpladsafhvertypeienafdelingmedetstort transportbehov. Afhentnings- og afleveringspladserne på afdelingerne bør befinde sig i et aflåst rum og være forsynet med brandbeskyttelse. Dette gælder også manuelt transporterede vogne. Buffer, opladningspladser, servicearealer Ud over de arealer, man normalt forbinder med transporterne, skal der også være arealer til bufferopbevaring af AGV'er, når de ikke har transportopgaver. Der skal også være opladningspladser, hvor AGV'erne kan køre hen, når batterierne skal oplades. Opladningspladserne består af udtag i gulvet, og AGV-systemets styresystem sørger for, at AGV'erne kører derhen og tilslutter sig efter behov. Det er også nødvendigt med servicearealer til vedligeholdelse og reparation af AGV'erne. Styresystemet, netværk Hele AGV-systemet styres af et styresystem, som beordrer AGV'erne til afhentnings- og afleveringspladserne. Systemet styrer også prioriteringer af transporter, kommunikation med elevatorer og døråbnere, alarm ved forhindringer, opladning af AGV'er m.v. Systemet forudsætter, at er er installeret et trådløst netværk i bygningerne, og at der er adgang til et ledningsbåret netværk samt strøm på de pågældende steder. Der kan ved driftstart i første omgang være visse steder, som mangler radiodækning, men efter justering er der gode erfaringer med trådløse netværks tilgængelighed Krav til brugerne, AGV Der vil blive stillet ændrede krav til brugerne, når det gælder transporter med brug af AGV'er. Generelt hæves det tekniske niveau for transporter på hospitalet, og det stiller ændrede krav til brugerne og behov for delvis andre typer kompetencer. Det er vigtigt med Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 43(118)

137 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: information til og uddannelse af det berørte personale, så medarbejderne føler sig trygge ved situationen og føler, at de kan stole på den nye teknologi. Teknologien får ikke tingene til at ske af sig selv, men afhænger fuldstændig af et positivt samspil med brugerne. Uddannelse af"superbrugere" er normalt en god måde at opnå en bred forankring af den nyeteknologiogdenyearbejdsgangepå.detindebærer,atenellerflerepersonerpåhver afdeling får ekstra uddannelse og herefter kan uddanne og informere kollegerne. Det plejer at være både omkostningseffektivt og opbygge fortrolighed med teknologien blandt medarbejderne. De vigtigste krav til brugerne er: Deternødvendigtmedændrederutiner,datrafikkenmedvogneblivermerestyreti kraft af automatiseringen. For eksempel skal vognene stilles på AGV'ens afhentningsplads på bestemte tidspunkter. Etsignaliformafenlampe,SMSellerlignendekanudsendesafsystemet,når AGV'en har afleveret en vogn. Man skal herefter flytte vognene fra afleveringspladsen, hvor AGV'en har stillet dem. Hvis det ikke sker, kan næste transport ikke afleveres på pladsen/adressen. Hvis afdelingen har mere end én afleveringsplads, kan en længere gennemløbstid mellem tilsyn tillades. ForatderkananvendesAGV-transporteromnatten,skalpersonaletværeklartilat tømme afleveringspladserne og stille vogne frem på afhentningspladserne. Devogne,derskaltransporteres,skalværeforsynetmedentydeligadresse.Det skalentenskevedhjælpafentransponderellerved,atadressenindtastesviaen terminal. BrugerneskalundladeatgribeindiAGV-trafikken.Elevatorer,dererberegnettil AGV'er, må ikke bruges til persontrafik eller andet. Man skal tage hensyn til AGV'eritunnellerogholdesigidendelaftunnellen,dererberegnettilmanuel trafik. Ved kryds eller mødesteder skal man lade AGV'en få forkørselsret i videst muligt omfang. Genstandeogaffaldmåikkeefterladespåarealer,hvorAGV'enskalkøre.Imodsat fald vil AGV'en stå stille, indtil genstanden er blevet flyttet. Alle efterfølgende AGV-transporter vil også blive standset. Dette vil blive vist i overvågningsprogrammet. Dervilværebehovforathavetekniskpersonalepåstedet,mensderforegårAGVtrafik. Det tekniske personale overvåger logfiler og systemets status og skal rykke ud til AGV'er, som er standset og signalerer i overvågningssystemet, at der er et problem. 7.4 Rørpost Rørpost er en automatiseret løsning til transport af småt gods. Et rørpostsystem erstatter manuelle transporter, f.eks. piccoliner og laboratorieprøveture. Formålet med en sådan erstatning er i første omgang at gøre transporten mere effektiv, fordi personalet kun skal afsende og tage imod transporterne, mens systemet sørger for selv transporten. Et rørpostsystem er en fast installation i bygningen, som automatisk kan transportere småt godsienpatronfraetstedisystemettiletandet. Rørpost er en gammel men velprøvet løsning til hurtig transport af mindre gods. Rørpostsystemer har udviklet sig til at være stadig mere fleksible og anvendelige, og de bruges både i hospitalsmiljøer og andre steder. Nutidens rørpostsystemer er fuldt Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 44(118)

138 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: computerstyrede, og en central server overvåger hele systemet med udvekslingscentraler, fordelingsenheder og stationer. Princippet er, at det gods, der skal sendes, lægges i en patron, som forsegles. Patronen adresseres ved en afhentnings-/afleveringsstation og transporteres derefter i lukkede rør til modtagestationen. Generelt kan man i et rørpostsystem sende fra alle stationer til alle stationer, men det er muligt at udforme visse stationer, så de alene kan bruges til at sende eller modtage. Rørene trækkes både indendørs og udendørs. Nutidens rørpostsystemer er modulopbyggede, hvilketgør,atmanf.eks.kantilkobleenekstrabygningpåetseneretidspunkt.ien udvekslingscentral kan rørene forgrene sig, og i en stabelfordeler flyttes rørpostpatronerne mellem forskellige forgreninger. Patronerne bevæger sig gennem rørene med en hastighed på 5-6 m/s ved hjælp af luftstrømme, som genereres af ventilatorer i systemet. Følsomt gods kan transporteres ved lavere hastighed. Stabelfordelerne og ventilatorerne placeres i kælderplan. Mellem stabelfordelerne kan bygges yderligere et rør, der kan bruges som"motorvej" mellem de knudepunkter, hvor stabelfordelerne står. Motorvejene er normalt ensrettede og kan transportere flere patroner samtidig. Hvis motorvejene bygges som en"ringvej" rundt på området, kan man opnå redundans,dvs.enpatronkanfindeenandenvejogundgåf.eks.enstabelfordeler,somer ude af drift. Nutidens rørpostsystemer har normalt en diameter på 160 mm, når det gælder nye anlæg i hospitalsmiljøer. Rørene er fremstillet i plast. Her kan man transportere relativt stort gods medenvægtpåoptil5kg(inkl.patronensvægt). Eksempler på gods kan være: Laboratorieprøver Blodposer/transfusionsprodukter Postogaviser Lægemidler Egenfremstilledelægemidler(Extempore)antibiotika,cytostatikam.m. Sterilgodsmellemafdelingerogsterilcentral Øvrigeadhoc-transporter,f.eks.afhastendekarakter Der findes også mindre rørpostsystemer med en diameter på 110 mm. Hvis hospitalet har planer om at sende blod via rørpostsystemet, kræves en diameter på 160 mm. Andet mindregodskanforstørstedelensvedkommendeværeirørmedendiameterpå110mm. 110-mm-patroner er lettere og mere ergonomiske at håndtere, fordi de er mindre og lettere end 160-mm-patronerne. Fordele: Lavertransportomkostningersammenlignetmedmanueltransporttilfods. Hurtigeretransporter:Transportennårdirektefremtilmodtagerenmedhøjere hastighed, end når en person udfører transporten manuelt. Der findes eksempler på, at hurtige transporter af prøver til laboratorier har sparet patientdøgn. Effektivisering:Etveludbyggetrørpostsystemmedfører,atmanharen standardiseret og effektiviseret måde at transportere smågods på over hele hospitalet, når det gælder såvel planlagte som uplanlagte forsendelser. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 45(118)

139 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Sikretransporter:Ingenharadgangtilpatronerne,nårdetransporteresirørene,og ved stationerne kan der kræves legitimation for at sende og modtage patroner. Sporbarhed:Automatisketransporterregistreresitransportsystemetsstyresystem, og en patrons transport er registreret i systemet med nøjagtige tidspunkter for afsendelses- og modtagelseskvittering m.m. Tilgængelighed:Systemetharstorkapacitet,ogtilgængelighedenforafsendelseaf enpatronertemmelighøj,godsbehøverikkeatliggeogventepå,atnogenskal kommeoghentedet,mendetkansendesmeddetsamme. Skånsomhåndteringafgods:Transporterneirøreterkontrollerede,ogopbremsninger er dæmpede, så der ikke sker skader på eller anden påvirkning af godset. Integrationmedetautomatiseretendosissystemtillægemidlerermuligt:Hvis hospitalet vælger at installere et system til endosispakning af lægemidler, er rørpostdistribution af disse en forudsætning for at kunne drage fuld nytte og økonomiske fordele af endosissystemet. Hygiejne:Ifølsommemiljøerkanrørpoststationernekonstrueres,såluftfra rørpostsystemet ikke slippes ud på stationen, når en patron hentes eller afleveres. Hvistransportenafprøvertiletlaboratoriumudføresietrørpostsystem,bliverder et mere jævnt flow til laboratoriet, hvilket er en fordel for laboratoriemedarbejderne. Ulemper: Kræverfasteinstallationerafrørgennemvæggeogtag. Pladskrævendebådeiforholdtilstationerpåafdelingerneogudvekslingscentraler og drivaggregater i kælderen. Patronerneerafentype,derkanbrugestilalletypergods,hvilketbetyder,atder for enkelte godstyper måske findes en mere optimal transportbeholder; til laboratorieprøver findes der f.eks. det nedenfor beskrevne transportsystem, som er optimeret til blodprøver. Sårbarheddapatronernemedgodserutilgængelige,mensdetransporteresi rørpostsystemet. Hvis de sætter sig fast, eller hvis systemet ikke fungerer, kan man ikkefåfatigodset.helesystemeterénstorfastinstallation,hvilketbetyder,athvis der sker et driftsstop, får det konsekvenser for alle sendende og modtagende destinationer. Risici ved rørpost: Totaltdriftsstopkanindtræffe,hvisstyresystemettilrørpostsystemetholderopmed at fungere. Enventilatorisystemetgåristykker.Envisredundansirørføringenmellem destinationerne kan opnås ved at have flere alternative veje imellem dem. En konsekvens af at transportere lægemidler med rørpost er, at transportbeholderne fra det eksterne apotek skal ændres. I dag leveres lægemidlerne i plomberede blå plastkasser. Det ville være ideelt, hvid det eksterne apotek kunne pakke varerne direkte i patronerne, så man undgår unødig ompakning. Det bør på et senere stadie undersøges, om en sådan håndtering er mulig for det eksterne apotek. Antallet af ekstra patroner, som denne arbejdsgang kræver, skal også analyseres. Det anbefales, at hver afdeling har en centralt placeret rørpoststation, da en nøgle til succes foretrørpostsystemer,atdeterletoghurtigtforpersonaletbådeatsendeogmodtage Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 46(118)

140 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: gods. Rørposttransporter skal være det letteste alternativ for personalet, når småt gods skal transporteres. Jo mere systemet anvendes, jo flere positive effekter opnås, og jo mere udbytte får hospitalet af den investering, man har foretaget i rørpostsystemet Krav til bygninger, Rørpost Billedet viser et tværsnit af et rørpostsystem med stationer på forskellige etager samt fordeler og ventilator i kælderen. Billede: Aerocom Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 47(118)

141 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Billederne viser stabelfordeler og ventilatorrum til et rørpostsystem. Billeder: Aerocom Et rum med stabelfordeler og ventilatorer bør have en loftshøjde på mindst 4 meter, gerne 5,5-5 meter. En højere loftshøjde giver mulighed for flere bufferpladser til patroner, som venterpåatskiftemellemlinjerne.rummetskalhaveetarealpå ca.6m*10milængden,dvs.ca.60m2.menaltefterhvormangeindgåendelinjerderer irummet,kanetarealpåoptil80m2værepåkrævet.rummenebørplaceresinærhedenaf de største brugere, dvs. frem for alt i nærheden af laboratorierne. Rørpost kan installeres i eksisterende bygninger og naturligvis også i nye bygninger. Rørene kan trækkes både indendørs og udendørs. Ventilatoraggregat og stabelfordeler bør også placeres i kælderplan. Desuden optager hver station cirka lige så meget plads på afdelingen som et skab. Det anbefales, at stationen placeres centralt på afdelingen for at gøredetsåletsommuligtforbrugerneatbrugesystemet.derbørogsåfindesenstation for hver organisatorisk enhed(f.eks. afdeling) for at sikre, at medarbejderne tager ansvar forattømmestationenogtagerhåndomdetgods,derankommer.hvisflereenhederdeler station,skerdetnemt,atingenføleretansvarforattagehåndomstationen. Jo større diameter rørene har, jo større hultagning er nødvendig og jo større diameter kræves ved bøjninger. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 48(118)

142 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Krav til brugerne Rørpoststationerne indeholder blandt andet et skab til opbevaring af patroner, en låst modtagelseskurv og et display med betjeningsknapper til adressering af de patroner, der sendes. Billederne viser en afsendelses-/modtagelsesstation samt en patron. Kilde: Hanter Rørpoststationerne kan forsynes med kortlæser, hvor medarbejderne identificerer sig ved hjælp af et kort, og hvor der kan være forskellige rettighedsniveauer. Der kan for eksempel anvendes et højere rettighedsniveau til transporter af lægemidler. Kilde: Aerocom Rørpostpatronerne kan være forsynet med transpondere med forudprogrammerede destinationer. Sikkerheden og pålideligheden øges yderligere ved anvendelse af en transponder, men omkostningerne pr. patron bliver noget højere. Tomme patroner sendes enten tilbagetilafsenderen,ellerogsåkanenbrugeranmodeom eller en anmode om atfåsendttommepatronertilenstation. Et grafisk overvågningsprogram viser, hvor i systemet patronerne færdes. Alle transporter registreres, hvilket betyder, at der er fuld sporbarhed for alle transporter. Fejlmeddelelser og alarmer registreres også i systemet. Et rørpostsystem kræver, at nogle medarbejdere Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 49(118)

143 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: udpeges som teknisk driftsansvarlige: Disse personer skal overvåge systemet og udbedre eventuelle fejl eller driftsstop, der måtte opstå. Rørpostsystemet kan sende signaler til hospitalets almindelige overvågningssystem, hvilket betyder, at medarbejderne slipper for at få alarmer fra forskellige systemer. Rørpoststationen kan også bippe og lyse, når en patron er ankommet. En patronåbningsrobot kan åbne patronerne på destinationer, som modtager mange rørpostpatroner, f.eks. laboratorierne. En sådan robot åbner og tømmer en patron og anbringer prøven på f.eks. et transportbånd, som transporterer prøven til en arbejdsplads i laboratoriet. Robotten udfører en monoton arbejdsopgave, som er belastende for et menneskeatudføreilangtidadgangen. Der findes også automatiske patronfyldere, som kan fylde patroner og herefter sende dem afsted. Det er praktisk, hvis man har en maskine til endosisplukning af lægemidler, som senere skal distribueres på hospitalet via rørpostsystemet. Organisationen af opgaven med tømning af rørpoststationer på afdelingerne er vigtig og kantilogmedpåvirke,hvilkentypegodsderskalsendesmedrørpost.oftesterdetenaf plejepersonalet, som tømmer stationen, og så er det ikke særlig formålstjenstligt, at vedkommende skal omdele post hvis man vælger at sende post via rørpostsystemet. Et tydeligt defineret ansvar er vigtigt for, at systemet kan blive en succes, særligt hvis der er flere afdelinger, som deler station. 7.5 Medicinhåndtering i enhedsdoser Herlev Hospital overvejer i fremtiden at anvende enhedsdoser af lægemidler. Der er en undersøgelse i gang på regionalt niveau, som forventes at være klar i slutningen af Dette indebærer, at lægemidler doseres pr. patient pr. dag. Systemet øger sikkerheden ved medicinering af patienter, fordi man sikrer, at patientens medicin ikke bliver forvekslet medandrepatienters,ogatmanfårdenrettemængdemedicinpådetrettetidspunkt. Der findes i dag robotteknologi til patientpakning af medicin. Teknikken bygger på, at medicinen ligger på et lager i enkeltpakninger, og at man automatisk plukker den mængde, en patient skal have på et døgn. Pakningerne mærkes med patientens personnummer og sendes med rørpost eller på anden måde til afdelingen. Hele håndteringen fra lægens udskrivning til medicinen når frem til afdelingen kan gøres helt automatiseret. En maskine kan med fordel arbejde direkte sammen med et rørpostsystem. Medicinen kan dermed adresseres og sendes direkte via rørpost helt automatisk. På afdelingen aflæses patientens identitet med en stregkodelæser, og medicinens identitet aflæses også med en stregkodelæser. Hvis koderne matcher, får patienten medicinen, og detheleregistreresisystemet.pådenmådekanmanundgådobbeltdosisellerdosispå forkert tidspunkt. Som en ekstra fordel kan man også lade systemet vise en advarsel, hvis manerifærdmedatgivelægemidler,somikkeskalkombineres. Teknikken egner sig bedst til afdelinger, hvor patienterne er indlagt et stykke tid og skal have regelmæssig medicinering. Visse afdelinger, først og fremmest akutmodtagelsen, kan også med en beskreven løsning fortsat have behov for lokale lagre; det gælder de afdelinger, hvor lægemidler ikke ordineres til en specifik patient, men hvor man har behov for hurtigt at kunne ordinere et bestemt lægemiddel og ikke kan vente på leverancer fra et centralt sted. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 50(118)

144 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Hvis man har en lokal enkeltdosisrobot på hospitalet, som er koblet direkte til rørpostsystemet, kan man i en hastesituation kunne få en leverance inden for ca. 15 minutter. I normalprioriterede tilfælde kan man forvente leverancen inden for ca. en time. Hvis man ikke har en enkeltdosisrobot på selve hospitalsområdet, giver det dels en længere gennemløbstid, fordi det kræver en indgående lastbiltransport, og dels en øget risiko, idet lastbiltransport kræver manuel håndtering og er afhængig af de trafikale forhold, dvs. risiko for køer og kollisioner samt eventuel fejlhåndtering af chaufføren. Fordele: Øgetsikkerhedveddoseringaflægemidlertilpatienter. Systemetkankoblestiljournalsystemet,hvilketmedførerautomatiskkontrolafen patients eventuelle allergier og overfølsomhed over for visse lægemidler. Øgetkontrolmedhvilkekombinationeraflægemidler,derkangivestilenpatient. Detgivermulighedforatmindskelagerbeholdningenaflægemidlerogdermed mindske kapitalbindingen. Mindregradafkassering,daencentrallagerbeholdningbetyder,atmindremedicin skal kasseres, fordi udløbsdatoen er passeret. Ulemper: Højinvestering Fastinstallation Megetemballage,dahverdosispakkesseparat. 7.6 Sengetransporter Et alternativ til sengetransport er at modernisere og udbygge den eksisterende transportør (conveyor), som transporterer senge. Dette system er tilpasset specielt til sengetransport og kanikkeanvendestilandetgods.sengeneudgørdogenstorandelafdensamlede transportmængde mellem servicebygningen og det øvrige hospital. Transportøren er et stort og tungt anlæg, der ikke anvendes til andre formål end transport af senge. Den har sine egne tunneller og arealer i bygningerne og mellem disse. En modernisering af transportøren omfatter først og fremmest den software, der styrer systemet. Den eksisterende relæstyring bør erstattes med moderne PLC-styring. Dette indebærer også at signalkabler og sandsynligvis også sendere skal udskiftes. Løsningen kræver også, at der bygges separate tunneller til de nye bygninger til denne løsning.deterogsånødvendigtmedetareal,derskalfungeresombufferarealforsengei de nye bygninger. Fordele: Heletransportarbejdetmedatflyttesengentilrengøringogopredningsker automatisk i særlige tunneller. Manopnårengodarbejdsstillingogergonomivedrengøringogopredning. Sengenhængesopiurentilstandogforladerikketransportøren,førdenerrengjort, opredtogskaltagesibrugigen. Ulemper: Løsningenkræversærligetunneller,hvorrenteradskiltfraurentiseparaterør, hvilket er dyrt. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 51(118)

145 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Løsningenerikkefleksibel,dadenkunkananvendestilsenge. Enmoderniseringafdeteksisterendeanlægvilværedyr. Enudbygningafsystemettilnyebygningervilkræve,atdennyehardwarepasser til den eksisterende. Dette vil udgøre en begrænsning. Sengeneskalfremoverudformes,sådekanhængesopitransportøren.Detteeren stor begrænsning, hvis omfang det er svært at afgøre på nuværende tidspunkt. Sengene bliver stadig mere avancerede, og der hænges stadig mere udstyr på dem. Gennemløbstidentilensengertilbageerlang. Mankanikkevælgesengellertypeafseng,nårensenghentesfrem. En hybridløsning er att beholde sengeconveyorn i de eksisterende byggninger men undlade at udbygge den til de nye byggninger. Sengevasken skal fastholdes i byggning 7. Mellem de nya byggninger og på-/aflastningsstationen for conveyorn kan senger køres med hjælp af en sengetransportør(f.eks. som på billedet herunder) Källa: Silver& Stål Enheltandenløsningerathaenlokalsengevaskpåafdelingenalternativtikælderenpå hver byggning. Det ville indebære at transport enten ikke er aktuellt eller at sengene blot skal transporteres i elevator Krav til bygninger, hængetransportør Løsningen kræver egne transportbaner på egne arealer og i egne tunneller. Disse arealer skal bygges og planlægges helt fra starten. Bygningernes layout skal tilpasses, da påsætning og modtagelse af senge kun kan ske på et begrænset antal steder Krav til brugerne, hængetransportør Brugernebliverstyretideresarbejde,dadeskalgåtilbestemtestederforathenteog aflevere senge. Mange transporter til disse steder vil komme til at ske manuelt. 7.7 Manuelle transporter Der vil også fremover være mulighed for at udføre transporter manuelt ligesom i dag. Med manuelle transporter menes, at man med smågods, f.eks. blodprøver, ganske enkelt går til laboratoriet. Stortgodsivognekøresførstmedtrucktogogsidenseparatudtilafdelingen,som modtager transporten. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 52(118)

146 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Det, man ikke skal glemme, er, at selv manuelle transporter kræver elevatorkapacitet og kapacitet i underjordiske gange. Der kræves opstillingsarealer under jorden, hvor man midlertidigt kan placere vogne, indtil der er nok til et helt trucktog. Fordele Fleksibilitet. Laveinvesteringer,førstogfremmesttrucks,somtrækkertrucktogene. Menneskeligovervågningafstørstedelenaftransporterne. Ingenfasteinstallationerudoveropladningsrumtiltrucks. Ulemper Højedriftsomkostningeriformathøjbemanding. Risikabeltatkøremedtrucktog risikoforkollisionermedbådemenneskerog gods. Mindrehygiejniskdavognenetransporteresoverlangestrækdirektepågulvet. Uhygiejniskatkøreaffaldmanueltivogne.Risikoforatindholdisnavsedevogne forurener indhold i rene vogne eller i omgivelserne. 7.8 Kassetransportsystem Typen af varer, der kan transporteres i et kassetransportsystem, er meget lig dem, der kan transporteres i et rørpostsystem, særligt hvis man vælger et rørpostsystem med en diameter på 160 mm. Der bliver således en del overlappende funktionalitet, hvis man skal installere to systemer til smågods. Man stræber efter så høj udnyttelsesgrad som muligt i de systemer, der vælges, for på den måde at få bedst muligt udbytte af investeringen. Kassetransportsystemer indebærer omfattende faste installationer i bygningerne på de steder, hvor transportvejene skal anlægges. Løsningen kan være et alternativ mellem enkelte steder, f.eks. mellem akutmodtagelse, operation og laboratoriet. Kilde: Swisslog Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 53(118)

147 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Transportsystem til blodprøver Der findes særlige transportsystemer, som er udviklet til transporter af laboratorieprøver. Disse fungerer på samme måde som et rørpostsystem, men har en mindre diameter og senderkunprøveriénretning.prøverøretsendes,direktesomdeter,udenatblivelagtien udvendig rørpostkapsel. Dette mindsker håndteringen men forudsætter, prøven er mærket, og at prøven er registreret i et IT-system, da papir og blanketter ikke kan medsendes sammen med prøven. Denne løsning kan installeres mellem f.eks. en prøvetagningsafdeling og laboratorier. Til netop det pågældende anvendelsesformål kan et sådant system være praktisk, og investeringen er temmelig begrænset. Gennemløbstiden kansandsynligvisikkeslås.ulempenveddennetypeløsninger,atderskallavesenanden løsning til alle andre typer transporter af smågods. Der er allerede gang i et pilotprojekt, hvor et sådant system skal installeres mellem FAM og Klinisk biokemisk laboratorium med tynde rør og sorteringsanlæg i modtagelsen. Et transportsystem til blodprøver kræver, ligesom med rørpost och kassetransport, at der laves hul gennem vægge. Et transportsystem til blodprøver kræver, at laboratorierne anvender en bestemt type prøverør. I øvrigt er kravene på brugerne meget lig dem, der gælder for rørpost. Præcis som med rørpost er det vigtigt, at stationerne betjenes hurtigt, så prøverne ikke får lov at ligge for længe Hissautomater Der eksisterer en type af lagerløsning som ligeledes er en vertikaltransportør. Udrustningen består af et antal hylder hvor varerne ligger lagrede. Hyllderne hænger på konsoler i et højt kabinetogflyttesvertikaltafenshuttelsomtarhyldentilenellerflereåbningerhvor plukningen sker. Se nedenstående billede. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 54(118)

148 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Kilde: Weland Lagersystem For Herlevs del ville denne løsning kunne anvendes til afdelingernes lager av sengetøj och patienttøj samt forbrugsvarer, sterilvarer og andre varer och udrustning som man idag har i förrådsrum og skabe. Man sparer plads eftersom materialet lagres kompakt och plukning af varer sker på et begrænset areal. Ved at bygge hissautomaten gennem flere etager kan man undgå vertikaltransporter af AGV eller vogne i elevatorerne eftersom godsmodragelse og påfyldning kan ske i kælderen eller anden logistiketage hvor AGV eller vogntog kører frem til automaten. Se principbilder herunder. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 55(118)

149 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Kilde: Kardex Fordele Manundgårbelastningafelevatorerneformaterialetransporter Transportafmaterialeogvarerigangeneminskerkraftigt Mansparerpladsibyggningeneftersomafdelingslagrekangøresmindre Mankanhaenbedrelagerstyringoghøjereomsættningshastighed Vedatslåflereavdelningslagresammenkanmanminskedentotalelagerværdi samtidigt som alle får et større sortiment att vælge af. Hissautomatenkanfungeresomenrenmaterialehissforeksempelvispostpakker Ulemper Risikoförventetidhvismångevillplukkematetrialesamtidigt,shuttelnharen begrænset kapacitet Manserikkematerialetmenernødttilatrekvirerematerialetfremtillugen Allaförrådskalplaceresovenpåhinandenpåalleetager,udgørenbegrænsningaf layouten Løsningenerfølsomfordriftsforstyrrelser Uniformsautomater Den nyligt implementerede løsning med uniformsautomater vil blive videreudviklet, og der vil blive installeret nye udleveringsautomater i nye bygninger Affaldssug og sug til snavset linned Sugeanlæg til affald og snavset linned indebærer, at disse godstyper suges gennem et rør direkte fra afdelingen til en container. Det er muligt at adskille forskellige fraktioner af affald og snavset linned ved, at sugesystemet samler bestemte fraktioner sammen et stykke inde i systemet og herefter tømmer dem videre til den rette container. Normalt sidder der en fraktionssorteringsenhed lige under hver skakt eller hvert nedkastrør. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 56(118)

150 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Herlev Hospital omtaler i sine visioner for det fremtidige logistikkoncept alene et sugeanlæg til affald, men der er mulighed for også at anvende systemet til snavset linned. Dette indebærer dog en fordobling af systemet, da det anbefales at bruge separate rør til affaldoglinned.manbøriførsteomgangvælgeløsningenforaffaldogiandenomgang løsningen til begge godstyper. Principperne for systemet er: Ensækmedaffaldellerlinnedflyttesmanuelttilindkastlugen. Manangiverpåetpanel,hvilkentypegods,menvilsmideud. o Sorteringsenheden indstiller sig i rette position til at tage imod sækken og afgiver et klarsignal. Efterklarsignaletåbneslugen,ogsækkenføresindiskaktenogslippes. Lugenlukkes. Sækkenfaldervedhjælpaftyngdekraftennedgennemskaktenogindi sorteringsenheden; der anvendes ikke vakuum. Systemettømmerautomatisksorteringsenhedenvedatsugegodsetgennemetrør direkte ned til en container, hvor affaldet komprimeres osv. Systemetstømningafsorteringsenhederneudepåhospitalsområdetfungererhelt uafhængigt af den manuelle nedkastning. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 57(118)

151 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Billede: Envac Fordelene ved denne type anlæg er: Hygiejnisk.Mankommerafmedaffaldogsnavsetlinnedmeddetsammeogpåen enkel og hygiejnisk måde, allerede ude på afdelingerne. Der sker ingen oplagring, mensmanventerpå,ataffaldellersnavsetlinnedskalkøresvækpåvogne. Manundgåratskulleopsamleogtransportereaffaldetietåbentsystem.Pådenne måde undgås tungt og snavset arbejde. Etstorttransportarbejde,derellersvilleskulleskevedhjælpafvogne,foregårhelt automatisk. Man sparer arbejdstimer for personalet. Ulemper: Etomfattenderørsystemmedendiameterpåca.500mmskalinstalleres.Derskal være plads til sorteringsenheder neden for skakten. Enaffaldsterminalidenandenendeafrøreneskalspecialtilpassestil sugeanlægget. Til hver fraktion findes der 1, eller nogle gange 2, containere, som udskiftes hel- eller halvautomatisk. Pladsbehovet til affaldsterminalen og terminalens kompleksitet er større end for en traditionel terminal. Man kan ikke smide materiale direkte i en container, der er sluttet til sugesystemet. Det er derfor nødvendigt at fordoble antallet af visse containere. Derkanforekommeenvisventetid,dasystemetskalværeklar,førnæstesækkan modtages. Det handler om sekunder, men kan stadig opleves som besværligt. Løbendeuddannelse/informationernødvendigtforatsikre,atmedarbejderne håndterer udstyret korrekt og ikke giver anledning til fejlsortering. Energikrävande Affald og snavset linned kan rent teoretisk bevæge sig i samme rørsystem, men dette stiller kravtilsækkem.m.toseparatesystemer,ettilaffaldogettillinned,erderforat foretrække. Forskellige slags snavset linned kan dog gå sammen, da de forskellige linnedtyper sorteres på vaskeriet efter sækkenes farver. Når det gælder linned, er en sorteringsenhed altså ikke nødvendig, hvilket forenkler anlægget. Man kan naturligvis vælgeogsåatsorterelinnedi2til4fraktionerianlægget.dettemedfører,atderskalvære en sorteringsenhed under hver skakt samt et antal ekstra containere i den terminal, hvor det snavsede linned indsamles. Antallet af fraktioner, der kan sorteres fra samme skakt, er maks. 4, hvilket er standardløsningen. Når det gælder affald, udgør de største 4 fraktioner mere end 90% af volumenet. De øvrige fraktioner køres manuelt eller via AGV til affaldsterminalen, hvor de håndteres manuelt på traditionel vis. Klinisk affald, som udgør en smitterisiko, egner sig i dag ikke til sugeanlæg med vakuum. Årsagen er, det ikke kan garanteres, at sække og beholdere forbliver intakte, og at affaldet dermed kan spredes i rørsystemet. Vedligeholdelsesarbejde kan derfor være forbundet med risici. Mindst en af leverandørerne arbejder i dag med en ny type sæk, som forhåbentlig kangøredetmuligtogsåatkøredennefraktionifremtiden Krav til bygninger, Affaldssug og linnedsug Affaldssug stiller visse krav til bygningerne. Det gælder først og fremmest et omfattende rørsystem og indkastluger ude på afdelingerne, som er pladskrævende. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 58(118)

152 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Skakt til nedkast Der skal være indkastluger i nærheden af hvert afsnit, hvor der er direkte forbindelse til en lodretskakt,dergårgennemhelebygningen.detoskakter,entilaffaldogentilsnavset linned,harendiameterpåca.500mm,ogdenmaksimalesækstørrelseerca.110liter.der er derfor behov for flere skakter i bygningerne, hvor man for hver etage tilslutter en indkastluge til henholdsvis affald og snavset linned. Indkastluger Hver afdeling eller arbejdsområde bør have adgang til indkastluger, uden at man behøver gå gennem tilstødende afdelinger. Det må ikke være nødvendigt at gå et langt stræk gennem bygningen for at komme af med affald eller snavset linned. Dette er nødvendigt, foratmankanundgå,atsækkekommertilatligge,hvilketkanspredesmitte. Indkastlugerne kan med fordel placeres i et rengørings- eller skyllerum. De lodrette skakter styrer således placeringen af rengøringsrummene. Teknikken med vakuumsug til affald og snavsetlinnedvilderforienvisgradkommetilatstyrehospitaletslayout. Påsteder,derbefindersigikælderplanogikkekansluttestilenlodretskakt,kanman vælge en løsning med en indkastluge pr. fraktion. Sorteringsenheden udgår i så fald. Sorteringsrum Under hver skakt placeres en sorteringsenhed(revolver) til sortering af affaldet i op til 4 fraktioner.rummetkræveretarealpåca.20m2ogenhøjdepåca.4meter.udfradisse rumløbertovandretterørmedendiameterpå500mm,somerforbundettildetnetværkaf rør, der går videre til affalds- og linnedterminalen. Rørsystem Gennem hele hospitalsområdet løber 2 separate rørsystemer(diameter 500 mm), som binder bygningerne og skakten sammen med terminalen til affald og terminalen til snavset linned. Affaldet bevæger sig i almindelige stålrør, mens linnedet bevæger sig rustfrie rør. Rørenekanliggedirekteijorden,mendebørhelsttrækkesitunneller,foratdeletterekan vedligeholdes. Rørene kan trækkes på anden kælderetage og kan have en hældning på op mod20graderiforholdtildetvandretteplan.denmindsteradiuspådisserørerca.3 meter. I rørsystemets endepunkter findes indsugningsventiler, hvilket kræver lufttilførsel til disse sorteringsrum. Det anbefales at forsøge at trække rørene i tekniktunnellerne i K2 i eksisterende bygninger for ikke at belaste transporttunnellerne med disse store rør. I nye tunneller bør der afsættes plads til rørene allerede fra begyndelsen. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 59(118)

153 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Billede:Envac.RørtilaffaldoglinnediA-husiOslo Terminaler Affald Rørsystemet udmunder i en terminal til affald. Der findes: Vakuumpumper,somskaberdetundertryk,dersugeraffaldetud. Sorteringsenheder,somstyreraffaldettildenrettecontainer. Cykloner,somseparererluftenogaffaldet. Kompaktorer,somkomprimereraffaldeticontaineren. Kompressorer,somproducerertryklufttilventilerudeisystemet. Filtertilfiltreringafdenluft,dersugesgennemrørsystemet,indendenslippesudi det fri. Styresystem Mindsténcontainer(30m 3 )pr.fraktion,tonårdetgælderstorefraktioner,erkoblettil systemet. Disse containere kan ikke anvendes til andre former for tømning af affald, der kørers ud med vogne, men er alene beregnet til vakuumsystemet. De containere, hvorpå derermonteretcykloner,børståundertag,sådebeskyttesmodregnogsne. Terminalen bør om muligt placeres centralt, men i udkanten af området, da den vil blive genstand for tung trafik ved tømning af containerne. Snavset linned Dette rørsystem munder ud i en terminal, der ligner den ovenfor beskrevne affaldsterminal. Forskellen er, at man ikke arbejder med flere fraktioner, og at man heller ikke komprimerer detsnavsedelinned.dervilsandsynligvisværebehovfor2containere(30m 3 ),somkan fyldes på skift, mens den anden tømmes på vaskeriet. Håndteringen af snavset linned i containere stiller også krav til, at vaskeriet kan modtage snavset linned på denne måde. Dette kan løses ved hjælp af et udføringssystem i containerne, som fører sækkene ud på det transportbånd, der i dag anvendes, når linnedet sendes til vaskeriet på vogne. Udgiften til denne anordning er beregnet til ca DKK. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 60(118)

154 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: En eller to terminaler De to terminaler til affald og linned kan være adskilte og befinde sig to forskellige steder påområdet,ellerdekanliggepåsammested.hvisdeliggerpåsammested,erder mulighed for at anvende samme vakuumpumper. Dette anbefales dog ikke, da der kan opstå ventetid for brugerne, når de skal aflevere affald eller linned. Området er stort, når det gælder kapacitetskrav til vakuumpumper, og derfor anbefales separate systemer. Dette spørgsmål kan eventuelt tages op ved en fremtidig detailprojektering, hvis systemet vælges. En fælles terminal kræver et areal på ca m2. Dertil kommer kørearealer. Desudenskalderietvistomfangstadigværeentraditionelterminaltilhåndteringafde øvrige fraktioner, der ikke indgår i sugeanlægget, så der er mulighed for manuelt at smide affald i opsamlingsbeholdere og containere Krav til brugerne Deflestebrugereserkunfordelevedsystemet.Mankanmeddetsammekommeafmed affald eller snavset linned. For at systemet skal fungere, skal man dog foretage visse handlinger og tilmed gøre dem på den rigtige måde, for at systemet fungerer optimalt. Manskalvælgedenretteaffaldsfraktionvedattrykkepådenretteknappåpanelet ved indkastlugen. Hvis man angiver en forkert fraktion, havner sækken i den forkerte container. Der findes alternativer, hvor der anvendes forskellige sække med påhæftede RFID-mærker, som angiver, hvilken fraktion der skal aktiveres. Ventetiden ved lugen, når sorteringsenheden nederst i skakten skal omstille sig, er dogligelang,ogderkanstadigopståfejl,hvismanvælgerdenforkertesæk.deter tvivlsomt, om denne ekstra omkostning har en merværdi i form af en mere pålidelig sortering. Indkastlugerneskallukkes,såbrugerepåandreetagerkankommetilsystemet.To luger kan ikke være åbne samtidigt i samme skakt. Affaldogsnavsetlinnedskalpakkespådenrettemåde. Denrettefraktionskalkommesidenrettesæk.Detsammegælderidag Alternativ til sugeanlæg Som alternativ til sugeanlæg kan man vælge alene at have nedkastskakter i bygningerne og stille en affaldsvogn under skakterne. Vognen kan efterfølgende køres væk med AGV eller manueltivogntog.dethardenfordel,atmanhurtigtkankommeafmedaffaldeller snavset linned på afdelingen. Investeringsudgifterne bliver naturligvis lave. SeogsåunderbeskrivelsenafAGV(kap7.3),derjoogsåeretalternativtilsugeanlæg IT-system Herlev Hospitals visioner for fremtidige IT-systemer, som understøtter den fysiske logistik, fokuserer på sporbarhed. Man vil få en øget sikkerhed i håndteringen og kunne søge på varer, udstyr, kolli m.m. Det nye bestillingssystem Reflex, som erstatter SCILS och Maconomy, vil medføre en hel del forbedringer. De primære forbedringer er: Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 61(118)

155 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Rekvirering Regionslageretlagerførerpåsigtca.5000varenumre. Rekvirentenfårpåindkøbstidspunktetbesked,hvisvarenerudgåetogerstattetafen anden vare. Rekvirentenkanpåindkøbstidspunktetse,omderskalbetalesgebyrforindkøbet. Godkendelseafindkøbkanforetagesdirektefraenadviseringsmail. Øgetforsyningssikkerhed. Øgetgennemsigtighed,damanblandtandetkansesaldoenpåcentrallageret,restordrer på bestillinger, man har afgivet, med restordrehåndtering. Varemodtagelse DeflesteleverancervilværefraRegionslageret,somikkekræversystemmæssig varemodtagelse. FølgesedlerfraRegionslageretvilindeholdeevt.restordremeddelelse. LeveringerfraRegionslageretvilværeafsnitspakkedeforatsikrekorrekteleveringer. Returneringafvarer,bådeinterneogeksterne,skalfremoversketilRegionslageret Lagerstyring af avdelingslagrene Der findes forskellige typer af lagerstyring, der understøttes af IT-løsninger. Herlev Hospital har som ambition at styre lageret på afdelingerne på en professionel måde med klare mål for lagerværdi og servicegrad. Hvis man skal opnå et helt igennem IT-styret lager, skal man registrere både indtag og udtag på afdelingslagrene. Dette kan i henhold til Herlev Hospitals beskrivelse gøres i TDOC. Man kan også anvende andre løsninger, der understøttes af IT-løsninger såsom "tokassesystemet", stregkodeaflæsning ved hjælp af PDA'er mv; her er det dog portørerne, der styrer, hvornår en ny, forudbestemt hjemtagning af varer skal finde sted. Man kan på dennemådeopnåengodstyringaflageret,udenatmanbehøveratregistrerehvertenkelt indtag og udtag. Region Hovedstaden er i gang med at implementere et nyt virksomhedssystem, Reflex, somerendelafsap.idettesystemvilafdelingernekunnebestilleopfyldningafderes afdelingslagre. Man vil med dette system sandsynligvis også få nye muligheder for at styre afdelingslagrene i fremtiden. Elektronisk genkendelse RFID, stregkoder På fremtidens hospital vil udstyr, senge, vogne, paller, kolli og selv de enkelte varer være indrettet til automatisk genkendelse. Formålet med dette er, at transporter skal kunne ske automatisk, men også at man skal kunne opnå sporbarhed og overblik over varer og udstyr. Teknikken kan være stregkoder i en eller to dimensioner, alternativt med RFID-mærker. Stregkoder er en passiv mærkning hvorimod RFID-mærkning kan kompletteres med en aktiv sporbarhedsfunktion som beskrevet herunder. StoregevinsterkanopnåsmedRFID-teknikvedatpersonaletpåenskærmkanseihvilket rum mobil utrustning befinder sig, meget anvendbart til for eksempel senge, rullestole, infusionspumper, mobil EKG-udrustning med mere. Meget tid kan frigøres for personalet som tidligere blev brugt på at lede efter sådan udrustning. RFID-tekniken kan ligeledes bruges til at spore mennesker, for eksempel demente patienter. Systemet kan da konfigureres så at en alarm lyder hvis en dement patient Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 62(118)

156 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: bevæger sig uden for et fastlagt område, f.eks. uden for sygehuset. Teknikken kan også anvendes som et sikkerhedssystem for personalet ved at konfigurere en knap på RFIDtaggen til at sende en alarm til nærliggende personer med tagger når den aktiveres. Det personalesombefindersignærmestkandafåbeskedpåathjælpekollegaenidetangivne lokale. Tekniken baseres på sygehusets eksisterende trådløse netværk, som eventuelt skal kompletteres med ekstra accesspunkter, til at lokalisere taggarne sig. Taggerne har en lille radiosendr i sig. Udover ren positionering af taggarnekan man oprette tovejskommunikation. F.eks. kræves tovejskommunikation for at gøre det muligt for personalet at sende alarm via taggen. Brug af personpositionering vil kræve en del analyse af integritetspørgsmål. Sporbarhed av leveranser HerlevHospitalharenvisionom,atenstordelafdetmaterialeogdevarer,der transporteres, skal være sporbare på det nye hospital. Sporbarheden kan gøres mere eller mindre omfattende og detaljeret, og teknikken kan variere alt efter nytteværdi og kravet til sporbarhed. Medicin er allerede i dag fuldt sporbart, dels med mærkning på emballager med fremstillingsbatch/-lot fra producenten og dels ved, at sporbarhed er muligt via bestillingssystemet. Forbrugsvarer fra Mileparken kan være sporbare, for såvidt at man ved, hvad der befinder sig i kolliene i forhold til, hvad der er bestilt. Man ved derimod ikke, hvilket batchnummer mv. de enkelte produkter har. Ifremtidenkanmanopnåengradafsporbarhed,somgørdetmuligtatse,hvoretkolli eller en vogn befinder sig på hospitalet, hvis det transporteres via et automatisk system, f.eks. med AGV. Kolliet bliver således henført til en vognidentitet, og vognen transporteres medagv,somstyresafetsystem,derregistrerer,hvorlastenafhentes,oghvorden afleveres. Sterilvarer, som er registreret i TDOC, kan spores, og antallet af cirkulationer kan følges i systemet. Fælles for al sporing er, at det kræver nøje opdatering i IT-systemet. Enten manuelt eller elektronisk. Sporbarheden bliver aldrig bedre end den opdatering, der udføres. Man skal nok påregne forskellige niveauer af nøjagtighed i sporingen, alt afhængig af hvor vigtig den er. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 63(118)

157 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Mulige logistikløsninger for Herlev 8.1 Generel beskrivelse af det vindende forslag Udformningen af de nye bygninger til Herlev Hospital blev besluttet gennem en arkitektkonkurrence. Det vindende forslag blev udvalgt i april 2011 og består af et konsortium med deltagelse af bl.a. Henning Larsen Architects A/S, Friis& Moltke A/S, Orbicon, Leif Hansen A/S, Norconsult A/S(Norge) og NNE Pharmaplan A/S. Detaljer om forslaget kan ses i materialet på Herlev Hospitals hjemmeside, eller dokumentet "Konkurrence Herlev Hospitals Helhedsplan Nybyggeri Rådgivning Forslag Oktober 2010". Billede: Forslag Kort fortalt består forslaget af, som første etape, at bygge to nye bygninger, som er rektangulæremedlysgårdepå1.og2.sal. lysgårde sal. 3. til 5. sal er cirkulære. Bygningerne placeres sydfordeeksisterendebygninger.idenyebygningerskalførstogfrem de eksisterende de nye skal først og fremmes Fælles akutmodtagelse og Kvinde/barn-afdelingafdeling samles. De nye bygninger skal indeholde det Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 64(118)

158 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: mesteafdeakutteaktiviteterogenstor akutte aktiviteter en stor del af alle operationsaktiviteterne. De eksisterende bygninger skal først og fremmest varetage den elektive pleje. Billede: Forslag De nye og de eksisterende bygninger har forbindelse til hinanden i henhold til nedenstående billede. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 65(118)

159 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Vestgade Nordgalleriet Sydgalleriet Østgade Billede: Forslag Vestgade og Østgade forbinder de eksisterende bygninger med de nye og har tre etager, 2. sal,1.salogetagek1.nordgallerietbefindersigideeksisterendebygninger1og5. Sydgalleriet er en parallel forbindelse med Nordgalleriet, men i den nye del. Gaderne og gallerierne er den hovedfærdselsåre, som kommer til at forbinde nye og gamle bygninger i fremtiden. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 66(118)

160 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Blok7 Blok5 Linier S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Ovenstående billede viser konturen på de nye og eksisterende bygninger samt de tunneller og forbindelsesgange, der findes mellem bygningerne. I dette dokument kaldes den nye storebygningfor"nyestore"(ns)ogdenmindrenyebygningfor"nyelille"(nl). Elevatorskakte er indtegnet(dog ikke i blok 7). 8.2 Dimensionering af fremtidig transportmatrix. Dadenyebygningerskalsættesidrifti2018,er2020etegnetåratdimensionereefter. Grundlaget for nedenstående matrix består af oplysninger fra Herlev Hospital om det samlede antal vogntransporter på nuværende tidspunkt, se kap. 6. Det nuværende logistikflow er herefter blevet beregnet ud fra en række antagelser om fremtiden. DenyebygningerskalistorudstrækningdannerammeomdenakutteplejepåHerlev Hospital, og de eksisterende bygninger skal huse den elektive pleje. Ud over denne opdeling skal visse navngivne områder flytte til de nye bygninger. DedeleafHerlevHospital,derskalplaceresidenyebygninger,er: Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 67(118)

161 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: FAM:FællesAkutmodtagelseinkl.gastroenhed Mor/barn Kardiologiskesengepladser 1ekstraoperationsstuetilortopædkirurgi Der er to primære problemstillinger i forbindelse med udarbejdelsen af en transportmatrix for 2020: 1. Hvordan bliver fordelingen af transporter mellem eksisterende og nye bygninger? 2. Hvor meget øges transporterne mellem 2010 og 2020? Spørgsmål 1: Fordelingen mellem eksisterende og nye bygninger: Ud fra det tilgængelige materiale er det svært at drage nogen enkel og entydig slutning vedrørendefordelingenafplejenmellemdegamleogdenyebygninger,daderskalskeenvis reorganisering af plejen i forbindelse med flytningen til de nye bygninger. Reorganiseringen gør,atderikkeeret"en-til-en-forhold"mellemenafdelingidagogenafdelingifremtiden. Denyebygningerskaliførsteomgangvaretagedenakuttepleje,menihøjeregradendden nuværende akutmodtagelse, da flere specialister inden for de forskellige områder kommer til at arbejde direkte på FAM sammenlignet med den nuværende akutmodtagelse. Behandlingskapacitet og kvadratmeter 2006 Samlet udbygget Herlev Hospital Heraf i nybyggeri Sengedage Antal senge Ambulante behandlinger FAM besøg(skadestue, modtagelse) Operationer Antal kvadratmeter brutto Hvismanserpåantalletafkvadratmeter,kommerNybyggeriettilatudgøreca.25%afdet samlede areal. Alfakonsult vurderer, at transportbehovet ikke er helt proportionalt med antallet af kvadratmeter, dvs. vi regner med, at Nybyggeriet får en større andel af de interne transporter end 25%. Årsagen er, at reorganiseringen medfører, at der bliver en forskel i karakteren af plejenideeksisterendebygninger,ogvitror,atandelenafplejeidenyebygningerkanudgøre mereend25%.alfakonsultsantagelseer,at40%afplejenkankommetilatforegåidenye bygninger.viharvalgtatantageenrelativthøjandelfordenyebygninger,davidermed snarere får en overdimensionering af transportløsningen; dette skyldes, at de nye bygninger ligger længere fra forsyningsbygningen end de eksisterende. En vis overdimensionering er at foretrække i denne tidsfase i projektet frem for en underdimensionering. En mere nøjagtig dimensionering og måling skal foretages på et senere stadie i projektet. Spørgsmål 2: Hvor meget øges transporterne mellem 2010 og 2020? PlejenpåHerlevHospitalvilkunneændresigmellem2010og2020pågrundaf: Demografiskeændringer Optageområde ÆndredeansvarsområderforHerlevHospital Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 68(118)

162 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Etøgetplejebehovhosbefolkningen IndbyggerehenvendersigihøjeregradendtidligeretilHerlevHospital Kapacitets-ogeffektivitetsudviklingafplejenpåHerlevHospital Andre forandringer, som er vedtaget, er, at børnesygeplejen skal flytte fra Glostrup til Herlev, hvilket udgør en ren øgning af plejen på Herlev Hospital. Det optageområde, som det udbyggede Herlev Hospital skal omfatte, er det samme som i dag, så der forudsiges ingen øgning i plejen på grund af ændret optageområde. Transportbehovet styres kun til en vis grad af antallet af kvadratmeter og afhænger i stedet mere af, hvor meget pleje der udføres, se begrundelserne under Spørgsmål 1. I rapporten Herlev Hospital Rådgivning vedr. Hospitalsanlægning Arealmässige konsekvenser af Ekspertpanelets dimensioneringsforutsættningar Note C står der, at flowet gennem hospitalet skal øges. For eksempel skal antallet af ambulante besøg øges med 3% pr.år,hvilketgiverenvækstpå34%mellem2010og2020.dennevækstgælderforhele hospitalet. I samme dokument forudsiges det, at indlæggelsestiden skal reduceres, og at det samlede antal operationer skal øges. Dokumentet indeholder også en forudset kapacitetsforøgelse, som det er meningen skal føre til en øget effektivitet pr. kvadratmeter. Transportbehovet styres af antallet af behandlinger, antallet af indlæggelser og antallet af operationer. Hver ny patient kræver nye forbrugsvarer, nyt linned, nye sterile instrumenter osv. Denne kapacitetsforøgelse får som konsekvens, at de interne transporter øges for alle godstyper med undtagelse af måltidstransporterne, som givetvis vil blive reduceret i takt med de kortere indlæggelsestider. Samtidig vil antallet af senge i sengetårnet blive reduceret, da dette ombygges fra fleresengsstuer til enkeltsengsstuer. Som konklusion på ovenstående argumenter er Alfakonsults antagelse, at den samlede transportmængde øges med 40% mellem 2010 og 2020, med undtagelse af måltidstransporter, hvor vi antager en vækst på 20% Antagelserne er foretaget for hospitalet som helhed(og for eksisterende og nye bygninger) og er efterfølgende blevet fordelt jævnt over bygninger og elevatorer. Den fremtidige transportmatrix kommer da til at se ud som følger: Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 69(118)

163 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning Elevator Måltider Kolonial Senge Uren seng Sterilt gods 01 Sengetårns elevatorer 01 Kerne C E G I K M O Q S ren 07 uren 07 blandet 07 piccoline Nye Store Nye Store Nye Store Nye Lille i alt Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 70(118)

164 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning Elevator Lægemidler CD(Centraldepotvarer) Paller Patienter Postpakke 01 Sengetårns elevatorer 01 Kerne 05 C E G I K M O Q S 2 07 ren 1 07 uren 07 blandet 07 piccoline Nye Store Nye Store Nye Store Nye Lille i alt Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 71(118)

165 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning Elevator Affald Patientbeklædning og linned Uniformer Urene uniformer Snavset linned 01 Sengetårns elevatorer 01 Kerne C E G I K M O Q S ren 3 07 uren blandet 07 piccoline Nye Store Nye Store Nye Store Nye Lille i alt Fordelingen mellem bygninger og elevatorer er foretaget ud fra den antagelse, at spredningen af vogne er jævn mellem elevatorer og bygninger. 8.3 Alternative løsninger Der findes ingen løsning for den interne logistik, som er absolut rigtig eller forkert, men derfindesløsninger,somsetudfradefokusområder,derernævntikapitel2,erbedreend andre. Disse vurderingsprincipper og fokusområder er grundlaget for de anbefalinger, der gives vedrørende logistiksystemerne i forbindelse med udbygningen af Herlev Hospital. Dette afsnit indeholder en bred beskrivelse af mulige løsninger, og i det efterfølgende kapitel argumenteres det for, hvorfor man bør vælge den ene eller den anden løsning. Det erogsåsådan,atløsningerneienvisgraderindbyrdesafhængige.ikkemindstdesamlede investeringsudgifter. I forbindelse med beskrivelsen af alternative løsninger antages nedenstående forudsætninger at gøre sig gældende: Blok7,Servicebygningen,forlængesogudbyggestilca.6100kvm.Den nuværende del moderniseres og ombygges. Dette muliggør, at den tunnel, som ligger under jorden i linje P, kan forbindes med byggeriet. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 72(118)

166 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Varemodtagelsen,somidagliggerpå3.salibygning7,flyttesnedtil2.sal.Dette medfører, at det ikke er nødvendigt med en elevatortransport mellem logistiketagen, 2. sal, hvor tunnellerne ligger, og 3. sal. TunnellenilinjePkanrenoveresoganvendestiltransporterpåsammemådesom den nuværende tunnel i linje G. Denfremtidigetransportvolumenantagesatværesombeskreveti transportmatrixen i kapitel 8.2. Derermulighedforatinstallereenlodrettransportøribygning5tillodrettransport afagv'er,vognemv.mellem2.salogetagek1.derfindesidagetareal,derer forberedttilenrampeibygningen,menhældningenerstejl,ogderforerdet nødvendigt med en form for lodret transportør på dette areal. Gangbropå2.salilinjePogMmellembygning5ogbygningNS.Dennegangbro erikkemedidevindendearkitektforslag,somkunomfatterengangbropå1.sal. DenblindetunnelilinjePeropdeltitotunnellermedenmellemvæg.Denbrededelerca. 2,2meter,ogdensmalledelerca.1,5meter.Gulvetkræveretlagpuds. Nuværende tunnel mellem B7 og fordelingscentralen i B5 i linje G. Tunnellen er ca. 3,5 meter. Dørene er ca. 2,5 meter. Tunnellen står tilbage i sin nuværende udformning AGV En generel beskrivelse af AGV'er og deres anvendelsesområde samt fordele og ulemper mv.erikapitel7.3. Det forudsættes, at godset er lastet på vogne, der kan håndteres af AGV'en. Hvis AGV'en skal kunne tage EUR-paller, kræves det, at AGV'en er udformet til dette, eller at pallerne forsynes med særlige lastanordninger eller undervogne, der er beregnet til AGV'er. Der findes forskellige alternative transportoplæg ved brug af AGV. Alternativerne er beskrevet som transporter frem til afdelingerne(f) og som returtransporter(r) af enten en tom AGV eller en AGV, som transporterer en vogn eller en anden lastbærer retur. Lastbæreren kan være med last eller være tom. Transporter til afdelingerne Alternativ: AGV F1 Fra varemodtagelsen i bygning 7(B7) transporteres godset gennem tunnellen på 2. sal i linje G via fordelingscentralen til bygningerne 5(B5) og bygning 1(B1) og eventuelt til bygningen Nye Lille(NL). Til bygningerne Nye Store(NS) og NL transporteres godset først gennem tunnellen i linje Ppå2.salogvidereitunnellenilinjePogMpåetageK1.IB5forudsættesenlodret transportør mellem 2. sal og K1. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 73(118)

167 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store IB5på2.salkørerAGV'enfremtilenledigelevator,somkankommunikeremedAGVsystemet. En eller flere elevatorer i B5 reserveres til AGV-trafik. Elevatoren transporterer AGV'en med last til den etage, hvor afleveringspladsen befinder sig. De fleste aktiviteter foregår på 4. sal, så de fleste afleveringspladser befinder sig der, men AGV'en kan også kørepådeøvrigeetagerogafleveregods.agv'enfortsætterpådenvalgteetagefremtil enafleveringsplads,hvordenafleverersinlast.på4.salharagv'entilladelsetilatkørei en del af gangene på hospitalet. Bygningen er ca. 130 meter dyb, og afleveringspladserne børderforværefordeltoverheleetagen,såmanundgåratskullekørevognenelangestræk manuelt. I B1 kører AGV'en til sengetårnselevatorerne, hvor der findes en eller flere elevatorer, der er reserveret til AGV-trafik. Elevatoren kører AGV'en til den rette etage, og AGV'en afleverer sin last på afleveringspladsen i elevatorhallen lige uden for afdelingen, eller den kører et lille stykke ind på afdelingen. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 74(118)

168 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning 1 Transport afagv Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Til etage Bygning 7 Bygning SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Sengevask Rampen/Tunneletage 2 Tunnel G byggn 5-7 Logistiketage 2 2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 IbygningNSkørerAGV'enpåetageK1tilenafdetreelevatorskakter.Elevatorenkører AGV'en til den rette etage, og AGV'en afleverer sin last på afleveringspladsen i nærheden af elevatoren, eller den kører et lille stykke ind på afdelingen. INLanvendessammeprincip,menAGV'enkørerpåetageK1gennemNS,under Sydgalleriet, og frem til elevatorskakten i NL. Transport afagv Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Bygning 7 Bygning 5 Bygning NS Bygning NL SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Sengevask 3 Rampen/Tunneletage 2 Tunnel P byggn 5-7 Logistiketage Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Tunnel P,M byggn 5-NS Kælder K1 Kælder 1 K1 Fordele ved alternativ AGV F1 AGV'enkørerdenmestdirektevej Alternativ: AGV F2 DettealternativadskillersigalenefraAGVF1ved,atgodsettilbygningerneNSogNL transporteresilinjempå2.sal(øvrevestgaden)istedetforpåetagek1.påenkort strækningmellemlinjepogmskertransportenigangenpå2.salib5.deterderforikke nødvendigtmedenlodrettransportørmellem2.salogk1ib5. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 75(118)

169 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I H G F E D C B A AA AB Blok2 Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Transport afagv Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Bygning 7 Bygning 5 Bygning NS Bygning NL SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Sengevask 3 Rampen/Tunneletage 2 Tunnel P byggn 5-7 Logistiketage Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Tunnel P,M byggn 5-NS Kælder K1 Kælder 1 K1 IbygningerneNSogNLkommerAGV-trafikkentilogfraelevatorernetilatskepå2.sali Sydgalleriet og Øst- og Vestgaden samt i service- og logistikgangene. I bygning B5 og B1 sker transporterne som i alternativ AGV F1. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 76(118)

170 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Fordele ved alternativ AGV F2 DeterikkenødvendigtmedenlodrettransportøriB5. Alletransportertil2.saliNSogNLslipperforelevatortransport. Ulemper TransporternetilNSogNLskeriVestgadepå2.salblandtpersonale,patienterog besøgende. Derkommertilatværemegettrafikpå2.saliNSogNLforatnåfremtildenrette elevatorskakt. Dette sker også blandt personale, patienter og besøgende. Alternativ: AGV F3 Med dette alternativ går alle transporter fra varemodtagelsen i B7 til afdelingerne i tunnellen i linje G via fordelingscentralen. Til bygning B5, B1 og eventuelt bygning NL transporteres godset videre på 2. sal. TilbygningNSogNLtransporteresgodsetførstgennemgangeniB5på2.sal,det såkaldte øvre Nordgalleri, til broen i linje M, også kaldet øvre Vestgaden, og videre mod NSogNL. Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 77(118)

171 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Med dette alternativ er det heller ikke nødvendigt med en lodret transportør i B5 mellem 2. salogk1,datunnellenilinjepikketagesibrug.iøvrigtskertransporterneib5ogb1 somialternativagvf1oginsognlsomialternativagvf2. Bygning 1 Transport afagv Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Til etage Bygning 7 Bygning SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Sengevask Rampen/Tunneletage 2 Tunnel G byggn 5-7 Logistiketage 2 2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Transport afagv Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Bygning 7 Bygning 5 Bygning NS Bygning NL SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Sengevask 3 Rampen/Tunneletage 2 Tunnel P byggn 5-7 Logistiketage Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Tunnel P,M byggn 5-NS Kælder K1 Kælder 1 K1 Fordele ved alternativ AGV F3 TransporterneanvenderkundeneksisterendetunnelilinjeG. DeterikkenødvendigtmedenlodrettransportøriB5. Alletransportertil2.saliNSogNLslipperforelevatortransport. Ulemper TransporternetilNSogNLskerpå2.salblandtpersonale,patienterogbesøgende. Derkommertilatværemegettrafikpå2.saliNSogNLforatnåfremtildenrette elevatorskakt. Dette sker også blandt personale, patienter og besøgende. StortransportbelastningiøvreNordgalleriiB5. Alternativ: AGV F4 Med dette alternativ koncentrerer man alle transporter ud til afdelingerne til de østlige transportveje i linje G. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 78(118)

172 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Fra varemodtagelsen i bygning B7 transporteres godset gennem tunnellen på 2. sal i linje G via fordelingscentralen til bygningerne B5 og B1. Hvis transporten har destination i NL og NS,fortsættespå2.saliøvreØstgaden. Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Bygning 1 Transport afagv Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Til etage Bygning 7 Bygning Bygning NS Bygning NL SUC Køkken Sengevask Rampen/Tunneletage Tunnel G byggn 5-7 Behandlingsetage Logistiketage Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 79(118)

173 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Fordele ved alternativ AGV F4 TransporterneanvenderkundeneksisterendetunnelilinjeG. DeterikkenødvendigtmedenlodrettransportøriB5. Alletransportertil2.saliNSogNLslipperforelevatortransport. Ulemper TransporternetilogiNSogNLskerpå2.salblandtpersonale,patienterog besøgende. StortransportbelastningiøvreØstgadenpå2.salsamtforbisengetårnselevatorerne blandt personale, patienter og besøgende. Alternativ: AGV F5 I alternativ F5 koncentrerer man, ligesom i alternativ F4, alle transporter ud til afdelingerne tildeøstligetransportvejeilinjeg.denstoreforskeler,atmananvenderetagek1.dette medfører, at man fjerner den eksisterende sengetransportør og anvender den tunnel, som i dag anvendes af transportøren, til AGV-trafik. Man skal også have en lodret transportør til AGV'eriB7mellem2.salogK1. Fra varemodtagelsen i bygning B7 transporteres godset via lodret transportør fra 2. sal ned tiltunnellenpåetagek1ilinjegvideretilbygningb5ogb1påetagek1.hvis transporten har destination i NL og NS, fortsættes på etage K1 under Østgaden. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 80(118)

174 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Gods til B5 kan transporteres ad alternative ruter. I alternativ 1 kører AGV'en til sengetårnselevatorerne, hvor der findes en eller flere elevatorer, der er reserveret til AGVtrafik. Elevatoren kører AGV'en til den rette etage, hovedsageligt 4. sal. Det andet alternativ er at installere en lodret transportør i linje P og/eller ved fordelingscentralen linje G,somkørerAGV'entildenretteetage.Ettredjealternativeratanvendenogleafde skakter, som anvendes til de eksisterende elevatorer i gangen langs vinduesfacaden under Nordgalleriet. Disse elevatorer har ikke forbindelse til K1, men de kan sandsynligvis bygges om til dette. I B1 kører AGV'en til kerneelevatorerne. Disse elevatorer tilpasses, så de kan kommunikere med AGV-systemet. Det kan eventuelt også være nødvendigt at øge elevatorernes kapacitet, da stort set alt gods vil blive transporteret ad denne vej. Elevatoren kører AGV'en til den rette etage, og AGV'en afleverer sin last på afleveringspladsen, som kommer til at befinde sig centralt på afdelingen. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 81(118)

175 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning 1 Transport afagv Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Til etage Bygning 7 Bygning Bygning NS Bygning NL SUC Køkken Sengevask Rampen/Tunneletage Tunnel G byggn 5-7 Behandlingsetage Logistiketage Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 2 K2 Kælder 2 K2 I bygning NL kører AGV'en på etage K1 til elevatorskakten. Elevatoren kører AGV'en til den rette etage, og AGV'en afleverer sin last på afleveringspladsen i nærheden af elevatoren, eller den kører et lille stykke ind på afdelingen. INSanvendessammeprincip,menAGV'enkørerpåetageK1gennemNLogfremtilen af de tre elevatorskakter i NS. Fordele ved alternativ AGV F5 Alletransporterskerilogistikgangepå2.salellerK1mellemogibygningerneog blandes ikke med patienter og besøgende. SengetårnselevatorenvilikkebliveanvendttilAGV-trafikiB1,daaltrafik koncentreres til kerneelevatorerne. TransportrutenidennuværendetunnelilinjeGpåvirkesikke. DeterikkenødvendigtmedenlodrettransportøriB5. IngenAGV-transporterforbisengetårnselevatorerne. Ulemper Sengetransportørenskalfjernes,ogderskalfindesennyløsningtilsengehåndtering. KørearealerneitunnellerneiK1skalsandsynligvisistandsættestilAGV-trafiki stedet for sengetransportører. DeternødvendigtmedenlodrettransportøriB7nedtilK1. DeternødvendigtmedenløsningforlodrettransportøriB5(seovenstående3 alternativer). Returtransporter fra afdelingerne ReturtransporterellerentomAGV,somskalkørestilB7forattageimodennyopgave, følgeretlidtandetmønster.enagv,somharafleveretenlastins,kanjomegetvel beordres til NL eller B1 for at hente en returlast. Naturligvis styres AGV'erne af styresystemetpåenoptimalmåde,menenreturlastkanikkealtidfindespådetsted,hvor lasten afleveres. Nedenfor vises nogle hovedalternativer for returtransporter. Et aspekt, der bør overvejes ud over kapacitet og transportvogne, er, om og hvordan rent og urent kan blandes i transporterne. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 82(118)

176 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Alternativ: AGV R6 I dette alternativ sker returtransporterne på samme måde som i alternativ F1, men i omvendt rækkefølge. Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store I B1 hentes lasten på de respektive afhentningspladser lige uden for afdelingen i elevatorhallen eller et stykke inde på afdelingen. Sengetårnselevatoren kører AGV'en ned til 2. sal, hvor AGV'en kører gennem fordelingscentralen og videre i tunnellen i linje G til B7.IB5henteslastenindepåafdelingenpå4.salogkørermodenledigelevatorved transportgangen. Elevatoren kører AGV'en ned til 2. sal, hvor transporten kører videre gennem fordelingscentralen og gennem i tunnellen i linje G til B7. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 83(118)

177 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning 1 Transport afagv Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Til etage Bygning 7 Bygning SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Sengevask Rampen/Tunneletage 2 Tunnel G byggn 5-7 Logistiketage 2 2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Vogne fra NL og NS hentes på afdelingerne afhentningspladser for returgods. Disse pladser kan befinde sig i nærheden af elevatorerne eller et stykke inde på afdelingerne. AGV'enkøresafelevatorennedtilK1ogkøreritunnelenilinjePogM,underVestgaden, tilenlodrettransportørib5,hvordetransporteresfrak1til2.sal.mellemb5ogb7kører AGV'enitunnellenilinjePpå2.sal. Transport afagv Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Bygning 7 Bygning 5 Bygning NS Bygning NL SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Sengevask Rampen/Tunneletage 3 2 Tunnel P byggn 5-7 Logistiketage Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Tunnel P,M byggn 5-NS Kælder K1 Kælder 1 K1 Fordele ved alternativ AGV F6 AGV'enkørerdenmestdirektevej. Alternativ: AGV R7 Med dette alternativ køres returtransporterne i den vestlige del, det vil sige i tunnellen i linjep.godsetfrab1køresnedtilk1ikerneelevatorenogvidereib5ogk1under Nordgalleriet. Alternativet kræver en lodret transportør i B5 mellem etage K1 og 2. sal. ReturtransporterfraB5kørestil2.salsomialternativR6,menkøresmodlinjePistedet. Returtransporter fra HS og HL transporteres ad samme rute som i alternativ R6. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 84(118)

178 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Bygning 1 Transport afagv Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Til etage Bygning 7 Bygning SUC Køkken Sengevask Rampen/Tunneletage 2 Tunnel P byggn 5-7 Behandlingsetage Logistiketage Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 2 K2 Kælder 2 K2 Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 85(118)

179 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Transport afagv Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Bygning 7 Bygning 5 Bygning NS Bygning NL SUC Køkken 5 4 Behandlingsetage Sengevask 3 Rampen/Tunneletage 2 Tunnel P byggn 5-7 Logistiketage Kælder 1 Kælder 2 K1 K2 Tunnel P,M byggn 5-NS Kælder K1 Kælder 1 K1 Fordele ved alternativ AGV R7 AllereturtransporterkøresgennemtunnellenilinjePogforstyrreikkedenøvrige trafikitunnellenilinjeg. Alternativ: AGV R8 Dette alternativ er som alternativ F5, men i omvendt rækkefølge. Transporterne sker hovedsageligt på etage K1. Det kræver, at sengetransportøren tages ud af drift, så der bliverpladstilagv-trafikitunnellenilinjegmellemb5ogb7påetagek1.manskal ogsåhaveenlodrettransportørtilagv'erib7mellem2.salogk1. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 86(118)

180 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store I B1 kører AGV'en til kerneelevatorerne. Disse elevatorer tilpasses, så de kan kommunikere med AGV-systemet. Det kan eventuelt også være nødvendigt at øge elevatorernes kapacitet, da stort set alt returgods vil blive transporteret ad denne vej. FraNSogNLkørerAGV'ernepåetageK1underØstgadenmodtunnellenilinjeGog videre mod varemodtagelsen i bygning B7. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 87(118)

181 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning 1 Transport afagv Manuel transport av enkelte vogne Fordelingscentral Til etage Bygning 7 Bygning Bygning NS Bygning NL SUC Køkken Sengevask Rampen/Tunneletage Tunnel G byggn 5-7 Behandlingsetage Logistiketage Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 2 K2 Kælder 2 K2 Gods fra B5 kan transporteres ad alternative ruter. I alternativ 1 kører AGV'en til sengetårnselevatorerne, hvor der findes en eller flere elevatorer, der er reserveret til AGVtrafik. Elevatoren kører AGV'en ned til etage K1. Det andet alternativ er at installere en lodret transportør i linje P og/eller ved fordelingscentralen linje G, som kører AGV'en ned tiletagek1.ettredjealternativeratanvendenogleafdeskakter,somanvendestilde eksisterende elevatorer i gangen langs vinduesfacaden under Nordgalleriet. Disse elevatorer har ikke forbindelse til K1, men de kan sandsynligvis bygges om til dette. IbygningNLogNSkørerAGV'enpåetageK1fraelevatorskakterneogvidereilinjeG under Østergade mod B7. Fordele ved alternativ AGV R8 Alletransporterskerilogistikgangepå2.salellerK1mellemogibygningerneog blandes ikke med patienter og besøgende. SengetårnselevatorenvilikkebliveanvendttilAGV-trafikiB1,daaltrafik koncentreres til kerneelevatorerne. TransportrutenidennuværendetunnelilinjeGpåvirkesikke. DeterikkenødvendigtmedenlodrettransportøriB5. Ulemper Sengetransportørenskalfjernes,ogderskalfindesennyløsningtil sengehåndtering. KørearealerneitunnellerneiK1skalsandsynligvisistandsættestilAGV-trafiki stedet for sengetransportører. DetkræverenlodrettransportøriB7mellemetageK1og2.sal. DeternødvendigtmedenløsningforlodrettransportøriB5(seovenstående3 alternativer). Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 88(118)

182 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Rørpost Enløsningfortransporterafsmåtgodser,atmanistørstmuliggradsatserpået rørpostsystem. Manbørogsåsatsepå,atderidetendeligeprojektsomprinciperenselvstændig afhentnings-/afleveringsstation på hver større afdeling/organisatorisk enhed. Årsagen er, at personalet lettere tager ansvar for at tømme rørpoststationen, hvis den tilhører en organisatorisk enhed og ikke deles mellem flere, da dette let kan medføre, at ingen tømmer stationen. Det er vigtigt at tømme stationen, så snart en patron ankommer, så man undgår stop i røret, hvis flere patroner skal til samme station. Etaper: Et forslag er, at der allerede fra starten installeres afhentnings-/afleveringsstationer på hver afdeling i de nye bygninger. Det er altid enklest at projektere et nyt system såsom rørpost, hvisdetermedfrastartenafprojektet.itrin1skulleogsålaboratorierneibygning5samt sterilcentralen, varemodtagelsen, post og køkkenet i bygning 7 have hver sin station. Stationerneibygning5og7kommertilatværestoreafsendereogmodtagereogbør derforværemedfrastarten,sådenyebygningerkananvenderørposttildeflesteafderes transporter af småt gods. I trin 2 suppleres der op i de eksisterende bygninger, efterhånden som de renoveres og får rørpoststationer. Tabellen nedenfor viser, hvor mange rørpoststationer der planlægges i hver bygning efter fuldførelseafetape1og2. Bygning Antal rørpoststationer Etape 1 Antal rørpoststationer etape Nye Store Nye Lille 8 8 Ialt Eksisterende bygninger Nårdetgælderbygning1,erdetpassendemedenrørpoststationpr.etage,såmanundgår elevatortransport som det sidste delmoment i en transport. Det forudsættes, at rørpoststationerne placeres samme sted på de forskellige etager for at lette rørføringen, da det antages, at skakten er nærmest lodret. Det vil sandsynligvis være nødvendigt at opføre en ny skakt i forbindelse med renoveringen af bygning 1, da de eksisterende skakter allerede er optaget af andre installationer. Hvis dette ikke sker, kan man forhåbentlig få plads til de relativt smalle rør i en eksisterende skakt. Ibygning5foreslåsdetatfordelestationernejævntmellemblokkeneietape2.Hvertafde tre laboratorier(klinisk immunologisk, klinisk biokemisk og histologilaboratoriet i patologiafdelingen) skal have en station allerede i etape 1. Ud over disse stationer anbefalervi,athverorganisatoriskenhedharenstationpå4.sal,hvilketgiverca.10 stationer. Hvis to organisatoriske enheder skal dele en station, er der risiko for, at ingen af Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 89(118)

183 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: enhederne tager ansvar for stationen. På 3. sal foreslås 5 stationer, da denne etage har et mindre areal. Ibygning7foreslåstostationerpåhveretageietape2.Ietape1børsomminimum sterilcentralen, mikrobiologisk laboratorium, køkken og varemodtagelse have hver sin station. I projektets senere faser kan man kigge på det nøjagtige antal stationer og deres placering. Forslaget i denne rapport er mere skematisk, men giver et billede af, hvilket niveau der kan være passende. Vi ser forslaget som et minimumforslag til antallet af stationer, og det kan være nødvendigt at supplere op med afdelinger eller funktioner ved en senere gennemgang. I de nye bygninger, sal, foreslås en rørpoststation pr. gang og hovedafdeling efter etape1.årsagener,atderikkeskalværeforlangtforpersonaletatgåtilenrørpoststation. På sal foreslås en station enten ved hver elevatorenhed eller midt i sengeafsnittet ved planlagt arbejdsstation/sengetorv. Her må man på et senere tidspunkt foretage en vurdering af,omdetermesteffektivtathavestationerneinærhedenafenarbejdsstation,forat personalet skal være tæt på stationen, eller om det bygningsteknisk er lettere at trække rørene i forbindelse med anlæggelse af elevatorskakten. Det bliver sandsynligvis en afvejning mellem byggeomkostninger og arbejdsmiljø for personalet. På billedet nedenfor ses forslag til placering af rørpoststationer i de eksisterende og nye bygninger, dvs. efter etape 2. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 90(118)

184 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Påbilledetnedenforsesforslagtilplaceringafrørpostpå3.-5.salidenye bygninger efter etape 2. Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 91(118)

185 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: På billedet nedenfor ses forslag til placering af rørpoststationer samt placering af fordeler i kælderniveau. Billede: Aerocom Pilotprojektet med at indføre en lokal prøvetransport mellem den nuværende akutmodtagelse og Klinisk biokemisk laboratorium er et supplement til det almindelige rørpostsystem. Det vurderes, at der findes så mange transporter af småt gods også fra og til disse to afdelinger, at det betaler sig også at have en almindelig rørpoststation på akutmodtagelsen og klinisk biokemisk laboratorium. Hvis pilotprojektet bliver en succes, erdergrundtilogsåatinstallereetlignendesystemmellemdennyeakutmodtagelseiden nye bygning og klinisk biokemisk laboratorium, da den geografiske afstand er længere end i det aktuelle pilotprojekt Sengetransportør og sengetransport Den nuværende sengetransportør er gammel og skal renoveres og moderniseret eller erstattes med et andet system. Alternative løsninger hvad angår senge: 1. Udbygge og modernisere den nuværende sengetransportør. Dette indebærer, at man skal afsætte plads til transportører i tunneller med opsamlingsarealer på samme måde som i det nuværende hospital. Det er usikkert, hvad angår den tekniske løsning og udgifterne til moderniseringen af en sådan gammel installation. Desuden Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 92(118)

186 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: udgør den nuværende installation en begrænsning i forhold til udformningen af den nyedelidenyebygninger. 2. Installere et helt nyt anlæg i stil med den nuværende transportør. Dette indebærer, atmanfjerneraltdetgamleoginstallereretnyt.løsningengivermulighedforen mere moderne løsning over hele hospitalet. 3. Beholde sengetransportøren, som den er, i de eksisterende bygninger, men ikke udbygge den til de nye bygninger. Denne løsning fokuserer på at finde en løsning, sompassertilnutidensbehovogudviklingidenyebygninger,udenatdenne løsning gennemtvinges på hele hospitalet. Løsningen indebærer, at de senge, som indkøbes til de nye bygninger, sandsynligvis ikke kan håndteres af sengetransportøren. Dette er en mangel, da patienterne vil skulle køres fra akutmodtagelsen til afdelingerne i en seng. Patienten skal da skifte seng, eller sengen skal køres tilbage manuelt. 4. Rengøring og opredning af senge lokalt i hver bygning. Dette kræver et lokale, som er centralt placeret i bygningerne. Den manuelle transport til afhentnings- og afleveringsstationerne for senge bliver den samme som i dag; transporten bliver sandsynligvis i visse tilfælde kortere. 5. Rengøring og opredning af senge på hver afdeling. Der er intet transportbehov, men nye rutiner for rengøring af senge skal indføres. Den øgede udbygning af enkeltsengsstuer forenkler det hele, da sengen kan rengøres og redes på stuen, inden næste patient ankommer Affald og affaldssug En generel beskrivelse af affaldssug og deres anvendelsesområde samt fordele og ulemper mv.erikapitel7.12. Der findes forskellige niveauer af affaldshåndtering. Man kan forestille sig forskellige systemer lige fra et, hvor en del bortskaffes i affaldsbeholdere, hvori affaldet transporteres ud til affaldsterminalen ligesom i dag, til et hvor mange forskellige affaldsfraktioner kastes ienskaktdirektevedafdelingen,sorteresogsugesviaetrørsystemdirekteindien container, der er placeret i affaldsterminalen. Det er muligt at sortere fire affaldsfraktioner med de standardløsninger, der er tilgængelige allerede i dag. De 4 største fraktioner er opgjort til: Dagrenovation ca.70-80%afaffaldet Kliniskrisikoaffald ca.10-20% Papir ca.5-10% Plast ca.1-5% Som tidligere nævnt kan man idag ikke suge kliniskt risikoaffald eftersom der ikke findes godkendte poser eller forpakninger. Man forsøger at løse problemet og Envac(en leverandør af affaldssug) har forhåbentlig en godkendt forpakning fremme indenfor 6-12 månader. Nedenfor redegøres for et antal alternativer med forskellige niveauer af automatisk håndtering. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 93(118)

187 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Alternativ: Affald 1 Stor, 4 fraktioner I dette alternativ er alle skakter sluttet til et rørsystem, som suger affaldet direkte til affaldsterminalen. Dette alternativ er det mest komplette og omfattende alternativ. Tanken meddettealternativer,atderpåhospitaletskalværeensådanafstandtilenindkastluge,at manbortskafferaffaldetmeddetsamme,nårensækerfyldt.lagringafaffald,som afventer håndtering, skal undgås. NStreskaktermedindkastlugerpåetage1,2,3,4,5.Sorteringi4fraktioner. NLenskaktmedindkastlugerpåetage1,2,3,4.Sorteringi4fraktioner. B1enskaktmedindkastlugerpåetage1,2,3...optiletage26.Sorteringi4fraktioner. B2enskaktmedindkastlugerpåetage1.Sorteringi4fraktioner. B5treskaktermedindkastlugerpåetage3,4.Sorteringi4fraktioner. B5toskakter(modB7)medindkastlugerpåetage4.Enfraktion. B7toskaktermedindkastlugerpåetage2,3,4,5.Sorteringi4fraktioner. B12 to indkastluger på etage 1. To fraktioner(dagrenovation og papir). Terminal Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store BygningNSogNLernyebygninger.Herkanmanindbyggeskakterogrumtil sorteringsanlæg fra starten i kælderetagen K1. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 94(118)

188 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: B7skalombyggesogforlænges.Idagerdenca.60meterlang.Vedombygningenkandet sandsynligvis lade sig gøre at få opført skakter og rum til sorteringsanlæg. B1 er den høje bygning. Her er ikke plads til skakter indvendigt. Udvendige skakter er ikke en mulighed. Fra et arkitektonisk synspunkt er Herlev Hospital meget negativ over for dette. Man kan derimod godt forestille sig at opføre nye skakter i bygningen i forbindelse med ombygningen. B2 er kantine- og auditoriebygningen. B5hardeflesteaktiviteterpå4.salogendelpå3.salidenside,dervendernedmodB1. DerkansandsynligvisfindespladstilsorteringsanlæggetiB5på2.sal,someren logistiketage til store enheder; alternativt kan de placeres i kælderplan. I forbindelse med debagerstetoskakterforeslåsingensortering,daderikkekanfindespladstildettepåen rimelig måde. Derfor må der kun kastes dagrenovation i disse skakter. B12 er en kontorbygning, og derfor anses to fraktioner for tilstrækkeligt. Højden gør også, at et sorteringsanlæg er svært at installere. Derfor foreslås 2 indkastluger ved siden af hinanden. Rørledninger mellem sorteringsanlæggene under de respektive skakter og ud til affaldsterminalen kan trækkes indvendigt i kælderplan eller i tunneller mellem bygningerne. Nedenfor ses en skematisk tegning af, hvor indkastluger og sorteringsanlæg foreslås placeret i bygningerne. NB! Billedet er kun en principtegning. Bygning 2 Bygning 12 Inkastlucka Schakt Sugrör Sorrtering Bygning 7 Kælder 1 Bygning K1 Bygning 1 Til etage Kælder 1 K1 Bygning NS Bygning NL SUC Køkken Sengevask Rampen/Tunneletage Tunnel G byggn 5-7 Behandlingsetage Logistiketage Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 2 K2 Kælder 2 K2 Alternativ: Affald 1 Stor, 2 fraktioner Som alternativ kunne man tænke sig, at der kun gives mulighed for 2 fraktioner. Sorteringsanlæggene bliver da enklere, billigere og mindre pladskrævende. Også terminalen bliver mindre, fordi der kun skal være plads til 2 fraktioner. Hvis man suger fraktionerne dagrenovation og klinisk affald, har man stadig fordelen ved, at en meget stor andelafaffaldetgårviasugeanlægget.ulempenifremtidener,atdetikkeernemtat supplere med flere fraktioner. Alternativ: Affald 2 Mellem, 4 fraktioner I dette alternativ er alle skakter sluttet til et rørsystem, som suger affaldet direkte til affaldsterminalen, men antallet af skakter og sorteringen af de forskellige fraktioner er reduceret. Tanken med dette alternativ er, at hospitalet skal have mulighed for at komme af medenstormængdeafaffaldetpåenacceptabelmåde,ogdermåikkeværealtforlangttil Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 95(118)

189 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: indkastlugerne.affaldetvildog,ligesomidag,ietvistomfangblivekørtudi affaldsvogne. En vis lagring af affald på hospitalet er uundgåeligt. Affaldshåndteringen i B1 og B5 er de eneste eksisterende bygninger, der er medtaget. For B5kundenstorefraktionafdagrenovation.Detteskerforatundgåstoreindgrebi forbindelse med installation af sorteringsanlæg. I øvrigt omfatter alternativet de nye bygninger, hvor installationerne er lettere at udføre direkte i forbindelse med byggeriet. NStreskaktermedindkastlugerpåetage1,2,3,4,5.Sorteringi4fraktioner. NLenskaktmedindkastlugerpåetage1,2,3,4.Sorteringi4fraktioner. B1enskaktmedindkastlugerpåetage1,2,3...optiletage26.Sorteringi4fraktioner. B5 tre skakter med indkastluger på etage 3, 4. Kun dagrenovation B7toskaktermedindkastlugerpåetage2,3,4,5.Sorteringi4fraktioner. Terminal Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 96(118)

190 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Inkastlucka Schakt Sugrör Sorrtering Bygning 7 Bygning 5 Bygning 1 Til etage Bygning NS Bygning NL SUC Køkken Sengevask Rampen/Tunneletage Tunnel G byggn 5-7 Behandlingsetage Logistiketage Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 2 K2 Kælder 2 K2 Alternativ: Affald 2 Mellem, 2 fraktioner Somalternativkunnemanogsåidettealternativtænkesig,atderkungivesmulighedfor2 fraktioner. Begrundelsen er den samme som under Alternativ 1 ovenfor. Alternativ: Affald 3 Lille, 2 fraktioner Idettealternativinstalleresderaffaldssugidenyebygninger.IB7kunidennyedel.Dette indebærer, at de øvrige aktiviteter fortsætter som i dag. De nye bygninger får således en højere standard, og man kan prøve konceptet og ved senere renovering af de eksisterende bygninger tage stilling til, om man vil slutte disse til sugesystemet. Det forudsættes, at der er sorteringsanlæg til 2 fraktioner(dagrenovation og klinisk risikoaffald), da det vil give en godløsningtil80-90%afaffaldet.mankanogsåforestillesig,atderkunerénfraktion, dagrenovation.manfårisåfaldengodløsningtilca.70-80%afaffaldsmængden. NStreskaktermedindkastlugerpåetage1,2,3,4,5.Sorteringi2fraktioner. NLenskaktmedindkastlugerpåetage1,2,3,4.Sorteringi2fraktioner. B7enskaktmedindkastlugerpåetage2,3,4,5.Sorteringi2fraktioner. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 97(118)

191 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Terminal Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Inkastlucka Schakt Sugrör Sorrtering Bygning 7 SUC 5 Køkken 4 Sengevask 3 Rampen/Tunneletage 2 Tunnel G byggn 5-7 Bygning NS Bygning NL Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 98(118)

192 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Alternativ: Affald 4 Mini Dette alternativ er en rigtig lavprisløsning. Her bygger man de nye bygninger alene med skakter og indkastluger. Under skakterne efterlades plads til, at man i fremtiden kan installere et sorteringsanlæg, hvis man ønsker det og/eller får bevilling til det. Man har da mulighed for på et senere tidspunkt at installere sorterings- og sugeanlæg uden de store ombygningsudgifter. Under skakten anbringes en vogn, som opsamler affaldet(en fraktion, dagrenovation), der herefter transporteres til affaldsterminalen. Man kan også installere automatiske vognkarruseller for at kunne tage højde for skifte vogner ved en lavere frekvens. De øvrige fraktioner håndteres på afdelingerne og køres ud i vogne ligesom i dag. Forslagsvis installeres 3 skakter også i B5 for at undgå, at affaldet lagres i gangene. NStreskaktermedindkastlugerpåetage1,2,3,4,5. NLenskaktmedindkastlugerpåetage1,2,3,4. B7toskaktermedindkastlugerpåetage2,3,4,5. B5treskaktermedindkastlugerpåetage3,4. Terminal Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 99(118)

193 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Inkastlucka Schakt Bygning 7 SUC 5 Køkken 4 Sengevask 3 Rampen/Tunneletage 2 Tunnel G byggn 5-7 Bygning 5 Behandlingsetage Logistiketage Kælder K1 Bygning NS Bygning NL Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 2 K Linned og linnedsug Linnedsuget følger samme oplæg som affaldssuget. Indkastluger på samme etage som for affald. Her beskrives tre alternativer, heraf 2 med sug og det sidste blot med indkastluger og skakter. Det er kun nødvendigt med én fraktion, da sækkene sorteres på vaskeriet, så sorteringsanlæg falder helt bort. Dette forenkler installationen betydeligt. Affaldsterminalen behøver heller ikke at have et komprimeringsanlæg til containeren. Alternativ: Linned 1 Stor Det mest udbyggede alternativ. Indkastluger og skakte er jævnt fordelt i bygningerne. NStreskaktermedindkastlugerpåetage1,2,3,4,5. NLenskaktmedindkastlugerpåetage1,2,3,4. B1enskaktmedindkastlugerpåetage1,2,3...optiletage26. B5femskaktermedindkastlugerpåetage3,4. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 100(118)

194 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Terminal Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Inkastlucka Schakt Sugrör Bygning 1 Til etage Bygning 7 Bygning Bygning NS Bygning NL SUC 5 Køkken 4 Sengevask 3 Rampen/Tunneletage 2 Tunnel G byggn 5-7 Behandlingsetage Logistiketage Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 2 K2 Kælder 2 K2 Alternativ: Linned 2 Lille NStreskaktermedindkastlugerpåetage1,2,3,4,5. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 101(118)

195 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: NLenskaktmedindkastlugerpåetage1,2,3,4. Terminal Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Inkastlucka Schakt Sugrör Bygning 7 SUC 5 Køkken 4 Sengevask 3 Rampen/Tunneletage 2 Tunnel G byggn 5-7 Bygning NS Bygning NL Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 102(118)

196 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Alternativ: Linned 3 Mini Kun skakter. Her bygger man de nye bygninger alene med skakter og indkastluger. Under skakterne er der et areal, hvor der anbringes en vogn, som opsamler det snavsede linned(en fraktion), der herefter transporteres til affaldsterminalen. Man kan også installere automatiske vognkarruseller for at kunne tage højde for skifte vogner ved en lavere frekvens. Terminal Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I Blok2 H G F E D C B A AA AB Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 103(118)

197 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Inkastlucka Schakt Bygning 7 SUC 5 Køkken 4 Sengevask 3 Rampen/Tunneletage 2 Tunnel G byggn 5-7 Bygning NS Bygning NL Kælder 1 K1 Kælder 1 K Øvrige løsninger Kassetransportør En kassetransportør kan være et godt alternativ til transport af middelstort gods mellem et par destinationer. Det er dog en alt for omfattende fast installation til, at den kan anbefales som løsning for hele hospitalet. En fordel er, at godset behandles mere skånsomt i en kassetransportør end i et rørpostanlæg. Til for eksempel store patologiprøver eller transport af trombocytter kan det være formålstjenstlig, da transport af trombocytter i rørpost er udelukket. Anbefalingen bliver trods visse fordele, at man ikke installerer en kassetransportør. Begrundelsen er, at at sådant system er ufleksibelt, da det er en stor fast installation, hvilket gør,atdenersværogdyratændre.alternativetkanvære,idetilfælde,hvorhverkenagv eller rørpost egner sig helt, ganske enkelt at lade en piccoline udføre en manuel transport Gates Der er forslag om at have en eller flere fremflyttede, ubemandede varemodtagelser, såkaldte"gates", hvor gods kan afleveres og afhentes af lastbiler. På denne måde kan kørestrækningen for transporterne mindskes. Hvis dette skal kunne lade sig gøre, skal vognene forsynes med identifikationsoplysninger eller adresser, som kan aflæses automatisk. Det stiller også krav om, at chaufførerne er godt inde i de arbejdsrutiner, der skal følges, for at transportsystemet ikke blokeres af vogne, som ikke kan identificeres og transporteres ind på hospitalet. Det frarådes at anvende en sådan løsning: Varemodtagelsenbørværeovervåget,daderanvendesautomatiskesystemer.Det er ind imellem nødvendigt med en enkel justering, men hvis varemodtagelsen er ubemandet, kan der let opstå afbrydelser. o Dererrisikofor,atAGV'enikkemedtagerlasten,fordilastenstårlidt forkert, fordi der hænger noget ned, eller fordi lasten af en eller anden årsag ikke accepteres af systemet. o Adresseringen af lasten kan mangle eller være utydelig. o Gods, som skal håndteres, skal fjernes fra afhentningspladserne i tide. Ellers bliver de fyldt op. o Transportfirmaerne skifter ind imellem chauffør, hvilket kan medføre fejl. Deterensikkerhedsrisiko,atmankansendegodsindpåhospitaletudenovervågning. Risikoforatgodskommerpåafveje,bliverstjåletmv. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 104(118)

198 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Detmedførergenerfraudstødningsgas,støjogtrafikrisici,hvisderertungtrafikpå hospitalets område. Dererlangetransportstræk,davaremodtagelsenerplaceretiB7.Hvismanvil nedkorte disse kørestræk ved at modtage godset på andre steder, anbefaler vi i stedet at flytte hele varemodtagelsen. 9. Anbefalet løsning Denløsning,deranbefalestildeinterneflow,erbaseretpåmangehensyn.Ikapitel2 nævnes de fokusområder, som Herlev Hospital har fundet frem i forbindelse med udbygningen af hospitalet. Det aspekt, der er sværest at opfylde, er integrationen mellem de nye bygninger og de eksisterende bygninger. Det skyldes dels, at moderne løsninger stiller krav til tilpasning i gamle bygninger, og dels at Herlev Hospital har en udformning medflereekstremer.ibygning5foregårdeflesteafaktiviteternepåénstoretage,ogi bygning 1 er aktiviteterne spredt over 26. etager. Denne polarisering i lodret og vandret plan er en udfordring, når det gælder om at finde fælles logistikløsninger. De nye bygningerermere"normale"medderes4til5etager. Den anbefalede løsning er en sammenvævning af håndteringen af affald, snavset linned og vogntransporter af forskellig slags såsom sterile varer, mad, forsyningsvarer osv. Løsningerne og begrundelserne er i høj grad indbyrdes afhængige. Den tilgrundliggende filosofi har været at indføre moderne og gode løsninger i de nye bygninger i det omfang, dette er muligt uden at stille absolutte krav til ændringer i samme takt i de eksisterende bygninger. De eksisterende bygninger skal dog kunne omstilles til sammeniveauafløsninger,nårderenoveresietsenerestadie,udenatdetkommertilat medføre større ændringer i de nye bygninger. Det forudsættes, at Herlev Hospital gennemfører ændringerne i den interne logistik trinvis. To trin er beskrevet nedenfor. 9.1 Trin 1 Idettetrinforudsættes,atdenyebygningerNSogNLbliveropførtsombeskrevetidet vindende forslag i arkitektkonkurrencen, og at servicebygningen B7 bliver udbygget. Affaldshåndtering HeranbefalesaffaldssugmedtofraktioneridenyebygningerB7,NSogNL(seAffald3 Lille, 2 fraktioner). De øvrige bygninger betjenes af affaldsvogne som i dag, med den forskelatdetransporteresafagv.mankommersåledestilathåndterenæstenaltaffaldi etlukketsystemfradenyebygninger.denmængdeaffald,somikkekanhåndteresvia affaldssuget, køres væk på vogne, som transporteres af AGV. Når man efterhånden begynder at renovere de eksisterende bygninger, bør man træffe beslutning om, at skakter/sug også skal installeres her. Dette medfører, at man skal forbedre infrastrukturen med affaldsterminal, sugerør til terminalen, vakuumpumper m.m. for at kunne håndtere den fremtidige udbygning. Begrundelse for anbefalingen: Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 105(118)

199 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Manopnårenstorforbedring,hvadangårhygiejnen.Derkommerstortsetikketil at stå affald i gange eller forskellige rum rundt omkring på hospitalet. Det forbedrer naturligvis også patientsikkerheden. Arbejdsmiljøetforbedresvæsentligtforpersonalet,somkankommeafmedaffaldet med det samme. Arbejdsmiljøetforbedresogsåfordetpersonale,somslipperforathåndtereaffaldet påsammemådesomidag. Manslipperforatafsætteressourcertiltransportafaffald.AGV-trafikkenellerde manuelle transporter aflastes, hvilket medfører en effektivisering. InstallationenafudstyretkanletudføresiforbindelsemednyopførelseafB7,NS ognl. Årsagentilatviikkeanbefalerdenneløsningdirekteideeksisterendebygninger er,atvikanse,atdermanglerskakte,pladstilsorteringsanlægmv.påsigtbørman også installere affaldssug i disse bygninger, men det gøres bedst i forbindelse med en større renovering, hvor hospitalet under alle omstændigheder skal lukkes ned. Installation af affaldssug passer bedre ind i et sådant større renoveringsprojekt. IB1erderikkepladsideeksisterendeskaktertiletrørmedendiameterpå500mm. Man kan enten bygge en udvendig skakt, hvilket er en mulighed for visse bygninger, men vi vurderer det som værende umuligt af arkitektoniske årsager i dette tilfælde. Den tilbageværende mulighed er at bygge en indvendig skakt, hvilket indebærer, at manskallavehultilsandsynligvistorør,affaldoglinned.etsådantindgrebersvært eller næsten umuligt at udføre, mens de normale aktiviteter foregår. Snavset linned HeranbefaleslinnedsugidenyebygningerNSogNL.(sealternativLinned2 Lille).De øvrige bygninger håndteres som i dag, hvor snavset linned opsamles i vogne, der køres af AGV. Også her anbefaler vi i fremtiden en udbygning i de eksisterende bygninger. Begrundelsen for anbefalingen er den samme som den ovenfor anførte. AGV DetanbefalesatindføreAGVpåHerlevHospitalogatgøredetiallebygninger,ogsådem, som ikke er nyopførte eller renoverede. Begrundelsen er følgende: Manundgåretstortmanueltarbejde.Etarbejde,somerbådetungtogensformigt. DensamledekørestrækningforenAGV,somkørerfraB7ogrundtitunnellerog bygninger til NS og tilbage igen, er ca. 1 km. Hospitalsområdet bliver stort. AGVmedførereneffektivisering,dapersonaletslipperfortransportarbejde Manharmulighedforsporbarhedigodsflowet.Dettekræverdog,atsystemet indrettes til sporbarhed, og at det er relativt let at finde oplysningerne. TransporternemedAGVermeresikreendtransporteritrucktog.EnAGVharet automatisk sikkerhedssystem, som forhindrer påkørsel og skader i forbindelse hermed. Deteretfleksibeltsystem,somkantilpassestilforskelligetransportruterog forskellige godstyper. Derergodemulighederforentrinvisimplementeringpåhospitalsområdet.Derer intet til hinder for, at man kan blande manuelle transporter og AGV-trafik, da AGV'en kan køre i samme gange som de øvrige transporter. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 106(118)

200 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Ikapitel8.3.1eranvistnoglealternativerforkørselmedAGVibygningerne.Somdetkan ses,findesdermangeløsninger,ogdeerallekompromisserpådenellerellerdenanden måde. Følgende hovedflow for AGV anbefales. Flowet bygger på de beskrevne alternativer, men følger ikke nogen af dem fuldstændig. Blok7 Blok5 S R Q P O N M L K J I H G F E D C B A AA AB Transport afagv til avdelninger Returtransport af AGV till varemodtag Blok2 Blok1 Blok Nye Lille Blok 12 Blok Nye Store DentunnelfraB5,somidagslutterijorden,denblindetunnel,ilinjeP,vilblive forbundetmedb7på2.sal,nårdennebygningforlænges.tunnelleneropdeltmeden langsgående skillevæg. Al AGV-trafik til og fra varemodtagelsen foreslås at gå gennem denne tunnel. Den ene side er transporter ud til afdelingerne, den"rene" side. Den anden side er returtransporter af tomme vogne, tomme AGV'er eller affald og snavset linned m.m., den"urene" side. Det er tanken, at tunnellen hovedsageligt skal være reserveret til AGV'er. Manuelle transporterbørgåviadennuværendetunnelilinjeg. Detransporter,somskaltilB5,fortsættervialogistikgangenpå2.saliB5,øvre Nordgalleri,ogkørertilenelevator,dererberegnettilAGV.AGV'enkørerviderepå3. eller 4. sal til de afleveringspladser, den er adresseret til. De fleste transporter skal til 4. sal, derjodannerrammeomdeflesteaktiviteterib5.efterafleveringenkøreragv'enhenog tager en returlast med, eller den returnerer i tom tilstand til elevatoren og kører videre til den adresse, som systemet beordrer. Hvis transporten skal til varemodtagelsen, kører AGV'ensammevejitunnellenilinjeP,menpåden"urene"side. TransportertilB1,NLogNSkører,nårdeharforladttunnellen,nedtiletageK1viaen lodrettransportør.dererforberedtenpladsib5ilinjeppådetsted,hvortunnellenunder Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 107(118)

201 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: bygningen munder ud på 2. sal. Den lodrette transportør skal have mindst én plads til AGV'erpådenrenesideogmindsténpladspådenureneside.Manbørundgåatlade AGV'er stå i samme kabine af hygiejnemæssige årsager. AGV'ernekørerunderNordgallerietiB5påetageK1modlinjeG,hvordedrejerafmod B1.DerermulighedforatanvendesengetårnselevatorernetilatkommeopiB1,mendet anbefales at anvende kerneelevatorerne. Den ene til rene transporter til afdelingerne og den anden til returtransporter, urene. Bygning 1 Transport afagv til avdelninger Til etage Bygning 7 Bygning Bygning NL Bygning NS SUC Køkken Sengevask Rampen/Tunneletage Tunnel G byggn 5-7 Behandlingsetage Logistiketage Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 2 K2 Kælder 2 K2 TransporternetilNLogNSskerpåetageK1vedatfortsættesydpåunderØstgade.INL ognskøreragv'enmedelevatorenoptiletagerne,hvordenafleverergodset.derer planlagténelevatorskaktinlogtreskakterins.mindstenafelevatorerneihverskakt skal kunne kommunikere med AGV, helst dem alle. I de nye bygninger anbefales sugeanlæg, hvilket medfører, at næsten alt affald og alt snavset linned går via sugeanlægget. Derfor anbefales det ikke at opdele elevatortransporterne i rene og urene. Hovedflowet for returtransporter fra afdelingerne tilbage til varemodtagelsen sker via elevatorerne ned til etage K1. AGV'erne kører derefter i retning mod Vestgade og følger tunnellenilinjemmodb5.tunnellendrejerunderjordenafmodlinjepogstødertilb5 ved den lodrette transportør, som løfter AGV'en op til 2. sal. AGV'en kører herefter videre itunnellenunderb5ilinjeppådenureneside,ogkommerpådennemådeovertilb7. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 108(118)

202 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Bygning 1 Returtransport af AGV till varemodtag Til etage Bygning 7 Bygning 5 Bygning NS Bygning NL SUC Køkken Sengevask Rampen/Tunneletage Tunnel G byggn 5-7 Behandlingsetage Logistiketage Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 1 K1 Kælder 2 K2 Kælder 2 K2 Den primære begrundelse for anbefalingen er følgende: AGV-trafikkenkommerforenstordelsvedkommendetilatværeusynligfor almindelige besøgende, patienter og personale, da hovedparten af transporten sker i K1 eller i tunneller beregnet til AGV-transport. Dette medfører, at AGV'en kan køre uforstyrret og ikke bliver opholdt på grund af fejl, der skyldes uvidenhed. AGV'erkommerikketilatkonkurrereomgangpladsenmedandretransporteraf patienter i senge, gående personale eller de nuværende manuelle vogntogstransporter. Den vigtige transporttunnel mellem B7 og fordelingscentralen ib5,linjeg,bliverikkepåvirket. AGV-transporternevilikkekommetilatbelastesengetårnselevatorerne.Dette forudsætter, at kapaciteten i kerneelevatorerne er tilstrækkelig. Hvis kerneelevatorerne ikke har tilstrækkelig kapacitet, kan man forestille sig at køre "rent" op i sengetårnselevatorerne og"urent" ned i kerneelevatorerne. OvergangentilAGVkansketrinvisideeksisterendebygninger,daAGV'erneikke kommer til at forhindre eller påvirke de nuværende transportruter. Dette er en stor fordel, at idriftsætningen i princippet kan ske bygning for bygning, etage for etage, afdelingforafdelingib5ogb1. Sengetransportørenerupåvirket.Mankanafvikleellerudbyggedetteanlæg løbende, uden hensyntagen til AGV-trafikken. Detprimæreflowerensrettet.Detteerenfordel,daAGV'ernekørermedsamme hastighed i et"spor". De øvrige transporter og det øvrige personale kan bevæge sig ganske uhindret i transportgangene i K1 i bygning B5, NL og NS. Tovejstrafik kræver mindst dobbelt så brede kørearealer samt en anden grad af opmærksomhed, hvis man vil kombinere AGV'er med manuelle transporter. "Rene"transporter,somkommerfraB7,blandesikkemed"uren"modkørende trafik. Man behøver heller ikke at blande rene og urene transporter. Det betyder ganskevist,atmankommertilatfølgesammestrækunderøstgadeog Sydgalleriet. Det anbefales at adskille rent og urent med vægge og ikke lade dem køre i samme"spor". Dette bør planlægges allerede i forbindelse med designet af dissearealerundernlogns. Dererenvisredundansitransportsystemet,damankankøreimodsatretningpå visse stræk og endda køre den lodrette transportør uden ren/uren side ved en midlertidig fejl eller i forbindelse med fremtidige ændringer. Man kan også køre AGV'ergennemtunnellenilinjeGmellemB7ogB5.Dennemulighedbør Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 109(118)

203 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: programmeres ind i styresystemet, for at den kan være mulig ved en midlertidig blokering af den ordinære rute. HvorlangtskalAGV'enkøreindpådenyeafdelingeriNSogNL,oghvorlangtskaldenkøre ind på de eksisterende afdelinger? Grundprincippet bør være, at man kører så langt som muligt for at undgå manuelt arbejde. Det anbefales, at man har afhentnings- og afleveringspladser i tilknytning til en arbejdsstation på afdelingen, og ikke alt for langt inde på afdelingen; en anden mulighed er at man har afhentnings- og afleveringspladser i nærheden af elevatorskakten på hver etage. Man bør sikre, at man er så tæt på aktiviteterne, at personalet let kanse,nårenvognskalhåndteresellerstillespåenafleveringsplads.imodsatfalderder risiko for, at systemet belastes af unødig ventetid, og vognene står og blokerer pladserne. Elevatorkapacitet Hvad angår elevatorkapacitet, så er den ikke blevet beregnet eller kontrolleret. Dette gøres bedst ved en simulering af AGV-trafik sammen med øvrige aktiviteter, besøgende og andre brugere. Der bør findes gode muligheder for at opnå tilstrækkelig elevatorkapacitet. ElevatorerneiNS,NLogB7kantilpassesiantaloghastighedtilAGValleredefrastarten. NogleelevatoreriB5børietvistomfangkunneafsættestilAGV.Denfølsomstedeler naturligvisb1medsine26etager.hermåmanpåregneenombygningaf kerneelevatorerne for at kunne opnå en højere hastighed. Man må eventuelt afsætte en eller flere af sengetårnselevatorerne til AGV-trafik, eventuelt kombineret med en ombygning, der giver højere hastighed for disse elevatorer og eventuelt også for de øvrige elevatorer. AGV-rengøring For at forbedre hygiejnen i forbindelse med AGV-trafik kan man forestille sig en automatisk rengøringslinje for AGV-chassiser og-hjul. Alt afhængig af hvor AGV'en har hentetdenlast,dererblevetkørttilvaremodtagelsenib7,kanagv'enkøresigennemen rengøringslinje. Udformningen af linjen afhænger af AGV'ens type. Den enkleste løsning er rengøring af en rygbærende AGV. Rørpost Dererstorefordelevedatsatsepåetsystem,dererfleksibelt,mensamtidigeffektivtogså heldækkendesommuligt.selvomrørpostikkeegnersig100%tilalletransporterafsmåt gods, er rørpost den mest heldækkende teknik, der egner sig til flest anvendelsesområder. Den suverænt mest fleksible transportmetode er sandsynligvis at bruge menneskelig transport, piccoliner, men det er uøkonomisk og er forbundet med flere risici. Et mere automatiseret system som rørpost indebærer pr. definition visse begrænsninger, for eksempel at det kræver en fast installation i bygningerne. Men fleksibiliteten er stadig høj i kraft af, at mankansendestortsethvadsomhelst,derkanlæggesienrørpostpatron,tilstortsethvilken som helst destination på hele hospitalet, forudsat at systemet er veludbygget. De primære grunde til, at rørpost anbefales, er: Hurtighed Effektivitet Sikkerhed Sporbarhed Lavtransportudgiftpr.transport. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 110(118)

204 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Diameteren bør være 160 mm, da denne størrelse giver mulighed for at transportere flere godstyper,ogudgifterneerikkesåmegetstørreendforetsystemmedendiameterpå110 mm.diameteren110mmerca.10-20%billigereend160mm. Rørpost anbefales ikke til meget følsomme godstyper, f.eks. trombocytter. Store patologiprøver, som der ikke er plads til, skal også transporteres på en anden måde. Man kommer aldrig helt væk fra behovet for manuelle transporter, f.eks. til meget hastende transporter eller til godstyper, som ikke kan være i en rørpostpatron. Alt afhængigt af udfaldet af det pilotprojekt, som gennemføres med en lokal prøvetransport af prøverør til blodprøver mellem akutmodtagelsen og Klinisk biokemisk laboratorium, kan et sådant system meget vel installeres også i den nye akutmodtagelse og eventuelt fra andre prøvetagningsstationer i andre bygninger. Sengetransportør og sengetransport Anbefalingen vedrørende sengerengøring er at bevare sengetransportøren og den nuværende arbejdsgang i de eksisterende bygninger, men have en anden arbejdsgang i de nye bygninger (alternativ 3). I de nye bygninger NS og NL foreslås et fælles rengøringsrum i kælderplan, K1, hvor sengene trækkes hen manuelt eller ved hjælp af et sengetræk. På sigt anbefales det, at den nuværende sengetransportør gradvist tages ud af drift. Den primære begrundelse er følgende: Manbehøverikkeatrenoveresengetransportøren,mendenkanbevareside eksisterende bygninger, så længe teknikken holder, eller indtil Herlev Hospital på et senere tidspunkt vælger en anden arbejdsgang for rengøring af senge. Vedatbevaresengetransportørenideeksisterendebygningerblivermængdenaf manuelt arbejde den samme som i dag i de eksisterende bygninger. Den foreslåede AGV-løsning kræver ikke hverken, at sengetransportøren fjernes, udbygges eller renoveres. Entrendindenforhospitalssengeer,atdebliverstadigmerespecialtilpassedetil hver enkelt patient og dennes plejebehov. Antallet af sengevarianter vil derfor stige i fremtiden, og sengene bliver stadig mere avancerede med elektronik mv., hvilket betyder, at forskellige senge vil kræve forskellige former for rengøring. Visse sengetyper skal rengøres med varm damp, og andre skal rengøres med særlige kemikalier. Det er svært at automatisere sengerengøringen, når der kommer til at være flere sengetyper. Udformningenafsengetransportørengørdetumuligtatvælgepræcisdenseng, man vil have. Specialbyggede senge bliver derfor umulige at håndtere i den nuværende sengetransportør. 9.2 Trin 2 Idettetrinforudsættesdet,atdenyebygningererblevetopført,ogatdeøvrigebygninger B1ogB5renoverestilnystandard. Affaldshåndtering Her anbefales affaldssug i henhold til alternativet Affald 1 Stor, 2 fraktioner. Alternativt 4fraktioner,hvismanfrastartenharvalgtathåndtere4fraktioneridenyebygninger. Begrundelse for anbefalingen: Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 111(118)

205 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Manopnårenstorforbedring,hvadangårhygiejneogandet,hvilketerbeskreveti trin 1. Den ekstra udgift kan begrundes med at udgifterne til hele infrastrukturen med sugerør og affaldsterminal allerede er afholdt i trin 1. Snavset linned Her anbefales alternativet Linned 1 Stor. Begrundelsen for anbefalingen er den samme som den ovenfor anførte. AGV Indførelsen af AGV'er på tværs af alle bygninger er allerede anbefalet. Den forandring, mankanforudsesomenforbedring,eratanvendetunnellenilinjegtilfremføringaf AGV'er på etage K1 i henhold til alternativ AGV F5. Forudsætningen er, at sengetransportøren og sengehåndteringen er blevet erstattet af en anden løsning. Returtransporterne forbliver uændrede. Begrundelsen er følgende: Manopnåretendnubedreflowmedetensrettetflowpåhelehospitalsområdet. Redundansen forbedres, og den lodrette transportør i linje P mellem etage K1 og 2. sal aflastes. FlowetiB5bliverbedremedmereensrettedeflow. DetbliverlettereatanvendetunnellenilinjePtilandreområder.F.eks.manuelle transporter. Rørpost Nårdenyebygningerrenoveres,erdetengodidéatinkluderetrækningafrørtilrørposttil de resterende afdelinger i renoveringen. Selv om den anbefalede rørpostdiameter er 160 mm,erdetetoverkommeligtarbejdeatudførehultagningogtrækningafrøride eksisterende bygninger. Der findes adskillige eksempler på, at man efterfølgende har installeret rørpost i en eksisterende bygning. Der er stor værdi i at have samme løsning på hele hospitalet, når det gælder personalets arbejdsrutiner, både plejepersonale og servicepersonale, der således kan standardiseres i højere grad, end hvis man har forskellige løsninger i forskellige dele af et hospital. Det samme gælder den vedligeholdelse og support,somdentekniskeafdelingskalyde.itrin2børmanefterstræbeathaveen rørpoststation pr. organisatorisk enhed for på den måde at få så tydelige ansvarsområder som muligt. De store modtagere, laboratorierne, bør have deres egen station, da der er et meget stort ensrettet flow hertil. Sengetransportør Det anbefales, at sengetransportøren fjernes. Begrundelsen er primær den, der er beskrevet i trin 1, med stadig større variation i typen og udformningen af sengene. Man bør indrette egnede rum til rengøring af senge i tilknytning til elevatorskakten eller andrestederpåhospitalet.pådenmådekanpersonalethenteogbringedesenge,derskal rengøres, manuelt. Det er svært at se en automatisk løsning for dette arbejde, som samtidig er fleksibel. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 112(118)

206 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Økonomisk vurdering af de anbefalede koncepter og systemer Nedenfor vises de økonomiske vurderinger, der er foretaget af de beskrevne anbefalinger. Investeringerne er i grove træk vurderet ud fra den skønnede transportmængde, som er dokumenteret i kap. 8.2, og ud fra de skønnede installationsudgifter i nye og eksisterende bygninger. Besparelserne er før størstepartens vedkommende besparelser i årsværk. Bemandingen er fremskrevet til fremtidige behov på grundlag af den bemanding, der er dokumenteret i kapitel 6 pr. varetype, og herefter er der foretaget en vurdering af, hvor mange årsværk der kan spares med de respektive løsninger. Bemanningen är räknad som dagens bemanning uppräknadmed40%förattfå2020årssiffror. Dette er et groft skøn over besparelser pr. år og tilbagebetalingstid for investeringen. Beregningen viser et skøn, men en mere detaljeret beregning bør foretages under projekteringen, når der findes et bedre grundlag. AGV Trin1 Investering Antal AGV'er Investeringsudgifter AGV, MDKK 22 Årlige udgifter og besparelser Udgår Besparelse personale, antal personer 15 Besparelse, personer MDKK 5 Vagnar, truckar mm, MDKK 0,1 Tilgang: Ekstraudgifter til drift og vedligeholdelse samt personale, MDKK 1 Samlet besparelse på driften pr. år 5,1 Tilbagebetalingstid ekskl. byggearbejde 5 I AGV-kalkylen er udelukkende trin 1 med da anbefalingen er at satse på AGV-trafik for både nye och eksisterende bygninger fra start, dog ikke for avfald og vask hvor sugesystem anbefales. Investeringens størrelse baseres på et estimat fra en AGV-leverandør. Besparingen i vogne og trucktog er henførligt til bortfaldne omkostninger for træk-trucker osv. som bliver erstattet af AGVer. En omkostning for drift og vedligeholdelsesarbejde er medregnet. Den er henførlig til omkostningerforenandentypekompetencesomkrævesforatholdedriftenafetagvsystem igang. Det handlar dels om den mekaniske og elektriske vedligeholdelse af selve AGVerne og overvågning af IT-systemet samt afhjælpning af fejl nårr AGVen får stop for eksempelpågrundafatderliggernogetivejenellerenvognsomstårskævtved pålastningsstationen etc. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 113(118)

207 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Besparelsen i antal personer modsvarer de ISL ansatte som i dag udfører trucktogtransporter. Afdelingsportørernes arbejde er ikke medregnet som besparing hvilket medfører at besparingspotentialen faktiskt er større. Beregningen har ikke taget hensyn til omkostninger for tilpassning eksisterende elevatorer eller andre ombyggningsomkostninger. Et vigtigt spørgsmål at atge stilling til er om man vil anvende eksisterende vognpark eller investereinyevogne.detbedsteerhvismankansatsepåensartedevognesomer udformede for at passe till AGV-trafik. Der pågår et projekti i Region Hovedstaden som har til formål at fremstille en ny, fælles vogn. Det ville være fordelagtigt hvis denne vogn kan udformes således at den desuden passer til AGV-trafik. Der kan opstå store problemer i AGV-driften hvis man bruger eksisterende vogne eftersom mange er både gamle og i dålig stand. Eventuelle omkostninger for nye vogne er ikke medregnet i kalkylen. Trods at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udarbejde en fullstændig kalkyle, hverken over den totale investering eller den totale besparingspotentiale, ser det ud som om investeringen kan betale sig på ca. fem års sigt, hvilket er positivt. Rørpost 160 mm Trin1 Totalttrin1+2 Investering Rørpost antal meter ca Antal stationer Investeringsudgifter Rørpost, MDKK Årlige udgifter og besparelser Udgår Besparelse personale, antal personer 5 9 Besparelse, personer MDKK 1,6 3 Tilgang: Ekstraudgifter til drift og vedligeholdelse samt personale, MDKK 0,3 0,5 Samlet besparelse på driften pr. År 1,3 2,5 Tilbagebetalingstid ekskl. Byggomkostninger I rørpostkalkylen findes de to trin som beskrevet i anbefalingen. Investeringens størrelse baseres på estimat fra en rørpost-leverandør. Investeringen er betydeligt større i trin 1 hvilket skyldes at da trækkes rørene(bortset fra rørene til de nye byggninger). Rørene trækkes ligeledes til de store brugere i eksisterende bygninger (laboratorier etc). De årlige udgifter og besparinger er baseret på kortlæggelsen af udgangspunktet som efterfølgende er opregnet til 2020 års mængder. Den potentielle besparelse er sandsynligvis Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 114(118)

208 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: større de udelukkende piccoliner er medregnet i besparingspotentialet. Som udgangspunkt lægger plejepersonalet betragtelige mængder tid på interne transporter af mindre gods, specielt labboratorieprøver. Denne tid har dog ikke kunnet kvantificeres, men udgør en potentiale for ydderligere besparninger. Lige som for AGV tillkommer en omkostning for drift og vedligeholdelse af systemet. Der indgår ingen byggeomkostninger i kalkylen. Lige som for AGV-kalkylen ser investeringen ud til at blive lønsom efter ca. 4-8 år hvilket erpositivt.detbørunderstregesatderertaleometestimat- ingeneksaktberegning. Affaldssug 2 fraktioner og Linnedsug Trin1 Trin1+ 2 Investering Antal meter rørsystem ca 1500 ca 3000 Antal skakte 9 ca 23 Antal inkastlåge ca 45 ca 130 Investeringsudgifter affaldssug, MDKK Årlige udgifter og besparelser Udgår Besparelse personale, antal personer 6 15 Besparelse, personer MDKK 2 5 Tilgang: Ekstraudgifter til drift og vedligeholdelse samt personale, MDKK 1 1,5 Samlet besparelse på driften pr. år 1 3,5 Tilbagebetalingstid ca 40 år ca 15 I beregningen ovenfor vises et groft estimat for avfalds- og tekstilsug. De baseres på en løsning hvor terminalen, som udgør den største omkostning, er fælles. Terminalen for avfaldogtekstilerbehøverikkeværefællesmendetermestlogiskathadetsåledes. Anbefalelsen af at blot suge 2 fraktioner af avfald mindsker investeringsomkostningen med ca. 10 MDKK. Det er primært sorteringsenheden i hver skakt som blir betydelig mindre og billigere(ca. 50% af priset) samt omkostningen for terminalen. Det skall understreges at bygge og anlæggningsomkostninger ikke er medregnede i kalkylen. Tilbagebetalingstiden viser udelukkende tiden det tager at betale sugeanlæget som sådan med skakt, rør, avfaldsterminal osv. Det er tvivlsomt om alle årsverk som kan henføres til avfaldshåndtering og beskidte tekstiler er medregnet. Personale fra DFD udfører et vist arbejde og de portører som er arbejder på afdelingen håndterer avfald og vasketøj. Kun de som idag transporterer og senere håndterer avfaldet og vasketøjet er medregnede. Kalkylen viser at tilbagebetalingstiden er lang hvilket er normalt for denne type af anlægninger. Den høje initiale omkostning for infrastrukturen med terminal och lange Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 115(118)

209 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: sugerør medfører at tilbagebetalingstiden ser betydeligt bedre ud efter hånden som mængderne øger. Omkostningen for at kobble flere skakter til et ekisterende anlæg er relativt lave. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 116(118)

210 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: Sammenfatning I forbindelse med Herlev Hospitals planlagte udbyggning af hospitalet har Alfakonsult haft til opgave at kortlægge den eksisterende interne logistik på sygehudet og at udføre en analyse af behovene i det kommende udbyggede sygehus samt at foreslå passende logistikløsninger. Kortlæggelsen har behandlet følgende typer af større gods: Måltider Kolonialvaror Steriltgods Centraldepotvarer PatientbeklædningogLinned Uniformer Snavsetlinned Ureneuniformer Lægemidler Postpaket Senge Affald Følgende typer af mindre gods er ligeledes behandlet: Laboratorieprøver Post Ettfåtalsterileinstrumenter Blodposer Apoteksvarer Flowet er kortlagt og kvantificeret for dagens situation. Flowet er efterfølgende opregnet til 2020 års niveau hvilket indeholder de nya byggninger samt en generel øgning af transportmængderne på 40% forårsaget af, i første hånd, stadig hurtigere patient omsættning.deterantagetatdenyebygningerstårfor40%afflowetpåsygehusetår Dagens logistikløsninger er blevet beskrevet. Derefter er et antal tænkelige fremtidige løsninger behandlet- først generelt og efterfølgende med udgangspunkt i de forudsætninger som gælder for Herlev Hospital. Endeligterenanbefaletløsningitotrinbeskrevet.Trin1erefteratdenyebyggningerer klare men inden eksisterende byggninger er renoveret. Trin 2 er efter at eksisterende byggninger er blevet renoveret. En skematisk investeringskalkyle er blevet oprettet for de anbefalede lösninger. Den foreslåede løsning består i korthed af: Trin 1: AGVtilstortgodsibådedenyeogdeeksisterendebyggninger. Avfaldssugitofraktionerochtekstilsugidenyabygninger. Rørpostformindregodsidenyebygningersamttilllab,postetc. Sengevaskesogredeslokaltidenyebygningermenssengekonveyornfortsat anvendes i eksisterende bygninger. Trin 2: Avfalds-ochtekstilsugogsåieksisterendebygninger. Rørpostisamtligebygninger. Sengkonveyorntagesvækoglokalerumforsengevaskogredningetableres. Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 117(118)

211 Logistikanalyse Herlev Hospital Version: De fleste af investeringerne kan motiveres ekonomiskt med en tilbagebetalingstid på ca. 5-8 år men der findes også store ikke kvantificerbare gevinster i form av bedre hygijene, øget patientsikkerhed og forbedret arbejdsmiljø for personalet. De anbefalede løsninger er udvalgt efter følgende kriterier: Højpatientsikkerhed Godarbejdsmiljøforpersonalet Moderneogfleksibelteknik Godhygiejne Godintegrationmellem Højeffektivitetogenergieffektive eksisterende og nye bygninger løsninger Logistikanalyse Herlev Hospita Slutrapport docx Side 118(118)

212 BYGGEPROGRAM BILAG TIL ANSØGNING TIL EKSPERTPANELET NYT HERLEV HOSPITAL KVALITETSFONDSPROJEKT OKTOBER 2011

213 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Baggrund Vision og målsætning Kvalitetssikring SAMMENFATNING EKSISTERENDE FORHOLD Forudsætninger Forundersøgelser Myndighedsforhold Tekniske forhold Centrale installationer BRUGERINDDRAGELSE OG SYNSPUNKTER PROJEKTKRAV Disponering Funktionssammenhænge Arealkrav og arealanvendelse Kvalitetssikring Interim foranstaltninger og nedrivning Patientsikkerhed Helende arkitektur/evidensbaseret design Energi, miljø og bæredygtighed Rationaliserings og effektiviserings forventninger Tekniske forhold Arkitektur Infrastruktur ORGANISATION Udbudsform Projektorganisering ØKONOMI Budget TIDS OG INVESTERINGSPLAN Hovedtidsplan Investeringsplan RISIKOVURDERING...83 Side 2 af 84

214 9.1. GENERELT BILAG Teknisk designmanual Interessentanalyse Trafikanalyse Tidsplan for udarbejdelse af VVM på Herlev Hospital af HeH Funktionsbeskrivelse Region Hovedstadens Miljø og Klimaudvalg notat af marts Side 3 af 84

215 1. Indledning Nærværende byggeprogram er skrevet i sammenhæng med ansøgningen til Ekspertpanelet om endelig godkendelse af de i 2009 forhåndsgodkendte 2,25 mia. kr. til udbygning af Herlev Hospital. Programmet er beskrevet ud fra den fælles dispositionsramme som er udgivet fra Region Hovedstaden i januar Dokumentet er dynamisk, og der vil under hele projektperioden blive arbejdet videre med at detaljere de enkelte elementer og indhold i dette dokument. Projektet opdeles i 3 spor A C (jf. Ansøgningens afsnit 3.4), hvor spor A indeholder Kvinde /BarnBygningen (KBB) og Fælles Akutmodtagelse (FAM), som har været omfattet af den allerede afsluttede projektkonkurrence. Programmet er beskrevet på et tidspunkt i tidsplanen (fremgår af Ansøgningen fig. 6), hvor der har været afholdt projektkonkurrence på Spor A og der er fundet en totalrådgiver til dette område, med udbygning med KBB og FAM. Da dette spor er længst fremme og på nuværende tidspunkt det mest konkretiserede, er meget af indholdet i dette byggeprogram fokuseret på Spor A. Det vil løbende blive detaljeret med tilsvarende for Spor B og Spor C. Nærværende byggeprogram vil endvidere blive yderligere specificeret gennem hele byggeprogramfasen bl.a. med tilføjelser af beskrivelser af de enkelte rums indhold, overflader og bestykninger med henblik på udarbejdelse af et endeligt, detaljeret byggeprogram. For spor A forventes dette detaljerede byggeprogram at foreligge i januar Baggrund Regionsrådet i Region Hovedstaden vedtog i maj 2007 en hospitalsplan for regionen. I Hospitalsplanen samles en lang række behandlingstilbud på færre enheder, og regionens samlede befolkningsunderlag på godt 1,6 mio. indbyggere opdeles i fire planlægningsområder. Almindeligt forekommende sygdomme kan på denne måde behandles inden for det enkelte planlægningsområde nær borgerne og med fokus på sammenhængende forløb. Samtidig samles den akutte behandling for hvert planområde på et akuthospital, hvor den nye Fælles Akutmodtagelse (FAM) på Herlev Hospital bliver et centralt omdrejningspunkt. Herlev Hospital tildeles rollen som akuthospital for et optageområde på omkring borgere. Derudover samles behandlingsopgaven for en række specialer for et optageområde på omkring indbyggere på hospitalet. Endelig har Herlev Hospital fortsat en betydelig profil på kræftområdet og udgør et af landets seks stråleterapicentre. Hospitalsplanen medfører således en betydelig aktivitetsøgning på Herlev Hospital, hvoraf størstedelen af aktiviteten allerede er flyttet ind. I dag er mange af de nye funktioner placeret i pavilloner samt på den tidligere sygeplejeskole, Arkaden. For at opfylde Hospitals og Psykiatriplanens målsætning om at bedre Side 4 af 84

216 patientbehandlingen, patientforholdene, arbejdsmiljøet m.v. er det derfor nødvendigt med en udbygning af det eksisterende hospital jf. afsnit 1.2 I den forbindelse er der formuleret et samlet byggeprojekt for Herlev Hospital, der kan realiseres inden for den forhåndsgodkendte tilsagnsramme på 2,25 mia. kr., og som overholder Ekspertpanelets forudsætninger Vision og målsætning Med udbygningen af Herlev Hospital realiseres målsætningerne i Hospitals og Psykiatriplaner for 2007 samt den nylige revision for Nyt Hospital Herlev vil udgøre et moderne, effektivt og imødekommende hospital, der sætter rammerne for patientbehandlingen mange år frem i tiden. Etableringen af akuthospitaler og nye FAM enheder indebærer nye udviklingsmuligheder og tendenser for hospitalerne. Tendensen går mod, at diagnostiske og behandlingsmæssige funktioner flyttes fra de klassiske specialiserede behandlingsafsnit til akutmodtagelsen. På Herlev Hospital indarbejdes denne tendens i den samlede udvikling af hospitalet. Visionen for udbygningen af Herlev Hospital er at skabe fremtidens hospital med fokus på det enkelte menneske patienten, medarbejderen og den pårørende. Ved at udvikle optimale fysiske rammer for hver af disse grupper skabes fundamentet for en tryg, sammenhængende og veldefineret patientbehandling og dermed samtidig for en effektiv, optimeret hospitalsdrift. De overordnede målsætninger for udbygning af Nyt Hospital Herlev, som også er beskrevet i konkurrenceprogrammet, er: Nyt Hospital Herlev skal opleves som lyst, venligt, overskueligt og imødekommende. Fremtidens patienter på Herlev Hospital skal møde et behageligt, serviceorienteret og roligt miljø, der på alle måder fremmer en positiv oplevelse af opholdet på hospitalet. Helhedsplanen og nybyggeriet skal på en harmonisk, overskuelig og driftsrationel måde binde det eksisterende og nye byggeri sammen. Den nye samlede bygningsmasse skal danne en fleksibel og funktionel ramme, der både understøtter patientens oplevelse af hospitalet som et trygt og imødekommende sted og samtidig den faglige kvalitet af hospitalets ydelser. Nybyggeriet skal på en harmonisk måde imødekomme de forskellige funktioners behov. Kvinde /barnbygningen skal tilbyde rolige, moderne og familieorienterede rammer og den nye FAM optimale forhold for de akutte patienter. Igennem projektkonkurrencen er en konkretisering af visioner og målsætning omsat til, at kvalitetsfondsprojektet for Nyt Herlev Hospital skal bestå af: En selvstædig Kvinde /BarnBygning (KBB) og Fælles Akutmodtagelse (FAM), som placeres syd for det eksisterende hospital. En række øvrige akutfunktioner placeres desuden i nybyggeriet, herunder kardiologisk og gastroenterologisk afdeling, intensivafdelingen og en ny akut operationsgang. Denne udbygning er omfattet af den netop afsluttede projektkonkurrence og udgør ca m2. Side 5 af 84

217 En udvidelse af Servicebygningen med to moduler svarende til m 2 primært bestående af en udvidelse af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, sterilcentralen og Teknisk Afdeling med samling af værkstedsfunktioner En udvidelse af kapellet med 230 m 2 som en tilbygning til det eksisterende kapel beliggende mod nord på grunden. Hertil kommer køb og renovering af Arkaden samt ombygning af etage 103. Desuden omfatter projektet etablering af logistik, teknik og forsyning, som skal sikre sammenkobling og integration mellem det eksisterende og nye byggeri. Det overordnede mål er at styrke Herlev Hospital som et patientvenligt, rationelt, og fremtidssikret hospital og succeskriterierne herfor er: Projektet skal sikre et optimalt flow for patienter, pårørende, personale og varer, både i helhedsplanen (tilkørsel, parkering) og i nybyggeriet (ankomst, behandling). Nybyggeriet skal integreres med det eksisterende hospital og skal med hensyn til valg af konstruktionsog installationsprincipper sikre robusthed og fleksibilitet i den fremtidige disponering af rum og funktioner. Projektet skal sikre mulighed for implementering af ny teknologi, der understøtter patientsikkerhed og optimering af behandling, logistik og drift. Projektet skal i helhedsplanen og nybyggeriets koncept, respektere den eksisterende arkitektur, men samtidig have sin egen identitet. Bygningsudformning, integration af kunst og behandling af uderum, skal skabe en samlet oplevelse for patienter, pårørende og personale af at mennesket er i centrum. Bygge, drifts og vedligeholdelsesudgifter skal optimeres, herunder for at sikre forslagets bæredygtighed Kvalitetssikring Styringen af kvalitet tager sit afsæt i Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (2010), samt Erhvervs og Byggestyrelsens vejledning Kvalitetssikring i Byggeriet (2003), som er kontraktuelt grundlag for de projekterende rådgivere. Rådgiverne skal endvidere efterleve kravene til Region Hovedstadens styring af kvalitet med særligt fokus på hospitalsbyggeri. Som nævnt i den Projektspecifikke Styringsmanual (bilag 12.2 til Ansøgningen) arbejdes der i sundhedsvæsenet systematisk og målrettet med at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Kvalitetsbegrebet har i denne sammenhæng mange dimensioner og inddrager både hvad patienter forstår ved kvalitet, risikoen for skade/sikkerhed, hvad de professionelle forstår som høj kvalitet og organisatorisk kvalitet i forhold til helhed i patientforløb. Side 6 af 84

218 Kvalitetslederen i NYBYG vil sammen med bygherrerådgiveren sikre, at styring af kvaliteten i byggeriet bliver varetaget af de projekterende både med det byggefaglige og sundhedsfaglige fokus. Kvalitetslederen skal sikre fastholdelsen af kvalitetsniveauet, både i forbindelse med inddragelsen af brugere og relevante ekspertiser og i det videre projekteringsforløb. Kvalitetsstyring i byggefasen vil blive nøje planlagt af NYBYG i samråd med projekterings og byggeledelsen med henblik på opfølgning af udførelse og dokumentation ved aflevering. Den tværgående projekteringsledelse, skal sikre at kvalitetsniveauet i de 3 spor holdes på samme niveau, især med fokus på grænsefladerne og sammenhængene mellem de 3 spor. Indenfor de 3 spor kan emnet kvalitetssikring overordnet opdeles i: 1. Krav til byggeriet af hensyn til den efterfølgende driftsmæssige situation 2. Styringsmæssige krav i projektperioden I nedenstående afsnit 5.4 beskrives først de driftsmæssige krav til akkreditering, dernæst beskrives, hvorledes arbejdsmiljø og miljø håndteres i både den driftsmæssige situation og i projektperioden. Slutteligt beskrives kvalitetssikringen i projektperioden i forhold til dokumentation og bygningsmæssig kvalitet. Side 7 af 84

219 2. Sammenfatning Et af de afgørende hensyn i udbygningsmodellen, har været valget af en driftsøkonomisk rationel model, der sikrer en fremtidig logisk arbejdsdeling i den samlede fremtidige bygningsmasse. Dette stiller krav til, at der parallelt med den fysiske udbygning af hospitalerne, arbejdes med organisationsudvikling og ændret arbejdstilrettelæggelse. Et andet hensyn er, at modellen skal være fleksibel. Ingen kan forudsige, hvordan optimal hospitalsdrift ser ud om år, og derfor skal byggeriet være fleksibelt og tilpasningsdygtigt. Vinderprojektet rummer mulighed for fleksibilitet i de runde sengeetager, idet sektioneringen af cirklerne kan justeres. Alt tyder på at sengeområdet vil blive reduceret, og sengeetagerne kan derefter udnyttes til ambulatorier eller andre formål. En egentlig udbygning er mulig i de to nederste firkantede etager (se Figur 1). Figur 1. Udbygningsplanen for Nyt Hospital Herlev 2017 det med lyseblåt markerede udbygges i kvalitetsfondsprojektet. Side 8 af 84

220 Den udbygningsplan, vist i Figur 1 ovenfor, der ligger for Nyt Hospital Herlev og som udgør det samlede kvalitetsfondsprojekt på m 2, består af følgende delprojekter beskrevet i 3 spor: Spor A: En selvstædig Kvinde/barn og FAM bygning. Bygningerne placeres syd for eksisterende hospital. Udover Kvinde, barn specialer og FAM indplaceres en række øvrige funktioner med stort akutindhold i dette nybyggeri. Det drejer sig om kardiologiske og gastroenterologiske senge, intensivafdelingen og etablering af en ny akut operationsgang. Samlet udgør dette nybyggeri godt m2. Denne udbygning er omfattet af den netop afsluttede projektkonkurrence. Spor B: Servicebygningen, som rummer støttefunktioner, udvides med 2 moduler svarende til m 2, svarende til knapt 30% forøgelse af arealet. Udvidelsen skal rumme laboratoriefunktioner til Klinisk Mikrobiologisk afd., udvidelse af sterilcentralen til etablering af effektiv casecart produktion, opgradering af teknisk afdelings værkstedsfaciliteter, etablering af ny varemodtagelse der kan betjenes af AGV er og rumme nyt moderne affaldssorteringsanlæg. Udvidelsen muliggør endvidere tilkobling til en forberedt men ikke aktiveret tunnelforbindelse til det eksisterende byggeri. Dette vil betyde mulighed for væsentligt øget transportkapacitet og en oplagt separat AGV forbindelse til både det eksisterende hospital og nybyggeriet. Spor B: Udvidelse af kapellet med 230 m 2 som en tilbygning til det eksisterende kapel beliggende mod nord på grunden. Kapellet udvides med henblik på håndtering af den naturligt større belastning, som et større patient flow vil medføre. Spor C: Indeholder indkøb af inventar, medikoteknik og IT på tværs af sporene. Udenfor disse spor ligger indkøb og renovering af Arkaden samt ombygning af etage 103, som begge dele er en del af Kvalitetsfondsprojektet. Med købet af Arkaden giver det mulighed for at, etablere patienthotel i det eksisterende byggeri samt et mindre udbygningsbehov af Servicebygningen. Ombygningen og indretning af etage 103 sker som led at skabe midlertidig plads til FAM og samtidig skabes et koncept for en fremtidig ombygning af sengetårnet, bl.a. med indretning af en sengsstuer. Ombygning af etage 103 afsluttes ultimo 2011, mens renovering af Arkaden forventes afsluttet i Side 9 af 84

221 3. Eksisterende forhold I følgende afsnit beskrives de nuværende forhold for Herlev Hospital, på matriklen og i det eksisterende byggeri, som er udgangspunktet for projektet Nyt Hospital Herlev Forudsætninger Herlev Hospital blev indviet i 1976 og er udvidet to gange. I 1984 blev servicebygningen udvidet med ca m², og senest i 2007 blev den nye stråleterapi på ca m² indviet. Begge disse to tilbygninger er udformet med meget stor respekt for hospitalets oprindelige arkitektur. Inden for de senere år er der desuden opstillet en række midlertidige pavillonbygninger, som påregnes fjernet når den planlagte udbygning er gennemført. Som led i kvalitetsfondsprojektet tilkøbes Arkaden (tidl. Sygepl.skole) med et bruttoareal på m 2. Arkaden renoveres i øjeblikket til at huse bl.a. dele af børneafdelingen fra Glostrup (børneamb.) indtil dette kan flyttes ud i nybyggeriets KBB. Fremadrettet vil Arkaden primært skulle rumme kontorer, administrative funktioner og muligvis forskningsområder. Det samlede bruttoetageareal før ombygning udgør i alt m² jf. tabel A i ansøgningen. Kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev rummer en række delprojekter, der hver især knytter an til det eksisterende Herlev Hospital. Projektet er en blanding af til og nybygningsprojekter, der skal integreres med den eksisterende bygningsmasse og opføres under hensyntagen til den daglige hospitalsdrift (angående indhold og organisering af delprojekter se afsnit 6). Udbygningen tilføjer i alt m 2 (brutto) etagemeter til den samlede bygningsmasse. Figur 2. Geografisk beliggenhed af Herlev Hospital Side 10 af 84

222 3.2. Forundersøgelser Der forefindes ikke oplysninger om forekomst af fortidsminder på grunden. Alle arbejder i grund og terræn i forbindelse med hospitalets udvidelse og ombygning er underlagt bestemmelserne i Museumsloven, LBK nr af Eventuelle undersøgelser af de arkæologiske forhold foretages af Kroppedal Museum. Der foreligger en række geotekniske undersøgelser af hospitalsgrunden, foretaget gennem en årrække. Information herom findes i Teknisk Designmanual Nyt Hospital Herlev, bilag Som forberedelse til VVM redegørelse, er der udarbejdet en indledende trafikanalyse, benævnt Trafikanalyse ved Herlev Hospital (bilag 10.3), samt en støjanalyse og vurderinger af betingelser for helikopterflyvninger, benævnt henholdsvis Udbygning af Herlev Hospital, Indledende miljøvurderinger, Støjvurderinger i forbindelse med helikopterflyvninger (januar 2010), samt Udbygning af Herlev Hospital, Indledende miljøvurderinger, Placering og krav til helikopterlandingsplads (januar 2010). De nævnte rapporter indgår som bilag til konkurrenceprogrammet. Derudover er der foretaget en kortlægning af miljøforhold dokumenteret i en rapport fra februar 2010 benævnt Udbygning af Herlev Hospital, Indledende miljøvurderinger, Kortlægning af miljøforhold. Øvrige rapporter kan rekvireres hos NYBYG Myndighedsforhold Myndighedsbehandlingen i forbindelse med udbygningen af Herlev Hospital omfatter dels en behandling og godkendelse af det plan og miljømæssige grundlag og dels en byggesagsbehandling med henblik på opnåelse af byggetilladelse til det konkrete bygningsanlæg. Herlev kommune er både plan og byggemyndighed, hvorfor Nybyg allerede i 2009, ved den indledende planlægning af udbygningsprojektet, har etableret et tæt samarbejde med Kommunen. Plangrundlaget omfatter udarbejdelse af en VVM redegørelse af projektets påvirkninger på miljøet, et lokalplanforslag og et forslag til kommuneplantillæg. Redegørelse og planforslag skal i offentlig høring og endelig godkendes med eventuelle ændringer af Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune. Byggesagsbehandlingen påbegyndes i forslagsfaserne med henblik på afstemning af de myndighedsmæssige krav til byggeriet. Totalrådgiveren for hvert af sporene (A C) har ansvaret for at projektet opfylder myndighedernes krav og at sikre den nødvendige dialog med myndighederne herom. Efter bygherregodkendelse af projektforslaget (Regionsråd), udarbejdes et myndighedsprojekt til godkendelse i Herlev Kommune Plan og miljøforhold Da helikopterlandingspladsen udløser VVM pligt, skal der jf. Planlovens 11g og VVM bekendtgørelsen udarbejdes et kommuneplantillæg med en tilhørende VVM redegørelse. Da kommuneplantillægget omfatter hele hospitalsgrunden er det besluttet at lade hele det samlede udbygningsprojekt være omfattet af VVM redegørelsen. Side 11 af 84

223 Det betyder at alle de nævnte anlæg og aktiviteter der indgår i udbygningsprojektet vil blive behandlet, beskrevet og vurderet i VVM redegørelsen. Nærmere beskrivelse i afsnit Væsentlige miljøpåvirkninger og Andre miljøforhold. VVM redegørelsen udarbejdes parallelt med udarbejdelsen af kommuneplantillæg og lokalplan, således at planerne samlet kan sendes i offentlig høring og den politisk behandling kan ske samlet Organisering og tidsplan for gennemførelse af planprocessen Nybyg har tilknyttet Niras som procesrådgiver med henblik på udarbejdelse af VVM redegørelsen, at sikre varetagelse af bygherrens interesser, at samarbejdet med Herlev Kommune som planmyndighed forløber professionelt og at alle miljørelaterede emner bliver forsvarligt og professionelt belyst. Plan og Miljøafdelingen i Herlev Kommune har etableret et team af fagpersoner som skal drive planprocessen frem, udarbejde Lokalplanen og tillæg til Kommuneplan og som er faste kontaktpersoner til Herlev Hospitals projektledelse. Lokalplanforslaget udarbejdes på grundlag af vinderforslaget med det konkrete udbygningsprojekt og princippet for fremtidig disponering af hele matriklen. Forslaget anviser fremtidige yderligere udbygningsmuligheder, infrastruktur til trafik, parkering, stier og grønne arealer. Forslaget følger anvisningerne i de indledende miljøvurderinger med henblik på trafik, helikopterlandingsplads, skyggevirkninger, kulturaksen mv. som i samarbejde med Herlev Kommune var indarbejdet i konkurrencebetingelserne. Totalrådgiverteam inddrages således i dialog om endelig fastlæggelse af helhedsplan, trafikforhold og miljøpåvirkninger af byggeproces og permanente påvirkninger. Planlægning af servicebygningens udvidelse og andre forsyningsanlæg medtages i planarbejdet. VVM redegørelse, forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan udarbejdes med henblik på 1. politiske behandling i foråret 2012, offentlig høring i maj juni 2012 og endelig politisk behandling og vedtagelse i november Se i øvrigt vedlagte Tidsplan for udarbejdelse af VVM på Herlev Hospital af , Bilag 10.4 Som det fremgår af denne tidsplan skal der for gennemførelse af udbygningsprojektet endvidere indhentes en række tilladelser indenfor plan, miljø og trafikområdet. Disse forløb er også tilrettelagt med henblik på at sikre fremdrift i projektet Væsentligste miljøpåvirkninger Udover at beskrive projektet nærmere skal VVM redegørelsen påvise, beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte virkninger på en række forhold, hvor de væsentligste vurderes at omfatte: Side 12 af 84

224 Afvikling af trafik, herunder både biler, cyklister og gående såvel internt på hospitalsområdet som til/fra Herlev Hospital såvel i anlægs som i driftsfasen, samt forholdet til kollektiv trafik Visuel effekt af udbygningen af Herlev Hospital, herunder eventuelle skyggevirkninger Påvirkning af naboer i anlægsfasen i form af støj, vibration og støv Støj i driftsfasen i forbindelse med helikopterlandingspladsen Andre miljøforhold Udover ovennævnte miljøpåvirkninger vil udbygningen af Herlev Hospital kunne medføre påvirkninger af en række andre miljøforhold, som alle vil indgå i VVM redegørelsen. Disse omfatter bl.a.: Planforhold i og omkring Herlev Hospital, herunder samspillet med Herlev by og intentionerne om at gøre hospitalet åbent og tilgængeligt over for nærmiljøet Grundvandsforhold, herunder eventuelle grundvandssænkninger, grundvandskøleanlæg mv. Jordforurening, herunder håndtering af forurenet såvel som uforurenet jord Overfladevand og spildevand, herunder afledning og eventuel rensning af hospitalsspildevand samt overfladevand fra tag og parkeringsarealer Kulturarv, herunder kirkebyggelinjer, arkæologiske fund og andre kulturhistoriske interesser, ligesom kulturaksen og en bymæssig sammenhæng til Herlev bymidte vil indgå Naturforhold i området omkring Herlev Hospital, herunder forekomst af strengt beskyttede dyr (bilag IV arter), som fx flagermus Andet støj og vibrationer. Udover støj fra helikopterlandingsplads beskrives og vurderes eventuel støj og vibrationer fra øvrige aktiviteter i projektet, herunder fx fra nødstrømsanlæg Tekniske forhold I Teknisk designmanual, der er bilag 10.1 i dette byggeprogram, er der i afsnit 2 nærmere redegjort for de nuværende tekniske forhold og forudsætninger. Der er i afsnittet nærmere redegjort for geoteknik og forurening, de forsyningsmæssige forhold for bl.a. kloak, vand, varme, gas, køling og el samt sikringsanlæg og transportanlæg Centrale installationer Herlev Hospitals centrale installationer er etableret i forbindelse med hospitalets opførelse i midten af 70 erne og er i varierende omfang blevet opdateret siden da. I det efterfølgende er de forskellige installationstyper anført med oplysninger om omfang og nuværende tilstand samt eventuelle behov for renoveringer eller opdateringer. Afhjælpning af disse behov er dog ikke en del af kvalitetsfondsprojektet for Nyt Hospital Herlev med følgende undtagelser: I forbindelse med nybyggeriet vil iltanlæggets kapacitet blive forøget tilsvarende samtidig med etablering af ringforbindelse til nybyggeriet af forsyningssikkerhedsmæssige årsager. Da ringforbindelsen skal føres gennem de eksisterende bygninger, etableres der herved automatisk ringforbindelse også for de eksisterende bygninger. Side 13 af 84

225 Køling for de nye bygninger vil blive tilvejebragt ved et nyt grundvandskøleanlæg, men af kapacitets og forsyningssikkerhedsmæssige årsager suppleres det med ringforbindelser til det eksisterende centrale køleanlæg, der derfor ændres til også at være i drift i vinterhalvåret Omfang og udformning af de nye tekniske anlæg er nærmere beskrevet i Teknisk designmanual, der er bilag til byggeprogrammet. Efterfølgende er følgende eksisterende installationer beskrevet: Spildevand, regnvand, brugsvand, sprinkling, varme, damp, ilt, trykluft, ventilation, køling, el, CTS anlæg, ABA anlæg og patientkald Kloaksystemet på grunden er udført som et separatsystem, hvor regnvandssystemet er forsynet med et regnvandsbassin for at undgå overbelastning af det kommunale kloaksystem. Generelt er kloak på matriklen i tilfredsstillende stand svarende til anlæggets alder, men der har for dele af regnvandssystemet været tilfælde af opstuvninger over terræn ved kraftige regnskyl, hvorfor der bør ses nærmere på, om der er dele af systemet, der ikke længere har kapacitet nok i forbindelse med de bygningsudvidelser, der er foretaget gennem årene. De indvendige afløb er i blok 1, sengebygningen primært udført i støbejern, og her er der løbende problemer med revner i rørene med tilhørende utætheder. I blok 5, behandlingsbygningen er rørene primært udført i PVC, hvor der ligeledes er løbende problemer med revnedannelser, primært på grund af afdampning af blødgøringsmidlet i PVC. Der foretages løbende reparationer, men kun i mindre omfang udføres planlagte udskiftninger af større områder. Brugsvandsledningerne i bygningerne er udført af flere materialer. Koldtvandsledningerne er udført i både PVC og galvaniserede rør, medens ledninger for varmt vand er i kobber. For PVC ledningerne er der problemer med rørbrud i forbindelse med samlinger på ledningerne. Kobberledningerne har mange grubetæringer, som oftest stammende fra store vandhastigheder i ledningerne, og der er derfor løbende vandskader fra gennemtæringer. Der foretages løbende reparationer, men kun i mindre omfang planlagte udskiftninger af større områder. De offentligt ejede brugsvands forsyningsledninger på hospitalsmatriklen er i dimensioner, der muliggør forsyning til det nye hospitalsbyggeri. Varmt brugsvand produceredes oprindeligt i fjernvarmeforsynede varmtvandsbeholdere med lange opholdstider for det varme vand og deraf følgende forøget risiko for problemer med legionella. Flere steder er beholderne udskiftet med gennemstrømningsvandvarmere, hvor vandet kun har en kort opholdstid efter opvarmning, men der er fortsat varmtvandsbeholdere for zone 1 (de laveste etager) i blok 1, sengebygningen samt i blok 5, behandlingsbygningen og blok 7, servicebygningen. De oprindelige hospitalsbygninger er forsynet med et sprinkleranlæg til brandsikringsformål. Anlægget er i princippet velfungerende, men da det er baseret på et ét strenget system med forholdsvis få afspærringsmuligheder, er der risiko for større sårbarhed i forbindelse med reparation og service. Anlæggets kapacitet er stor nok til også at dække nybyggeriet, hvor installationen dog af forsyningssikkerhedsmæssige årsager vil blive udført med redundante ledningsføringer. Varme til hospitalet leveres som hedt vand fra Vestforbrænding. Fra starten er hedtvandsledningerne ført rundt til stort set alle varmeafgivere på hospitalet, hvilket indebærer større risici, også for personskader, i tilfælde af udstrømmende hedtvand ved rørbrud. Flere anlæg er gennem årene forsynet med varme Side 14 af 84

226 vekslere, med heraf følgende mindre omfang af rør med hedtvand på hospitalet. Hverken fjernvarmeindføringen til de nuværende hospitalsbygninger eller fjernvarmeledningerne på grunden, har kapacitet nok til at kunne forsyne nybyggeriet. Der vil derfor blive fremført nye fjernvarmeledninger til forsyning af nybyggeriet, og af forsyningssikkerhedsmæssige årsager vil der tillige blive etableret en indbyrdes forbindelse mellem de 2 sæt fjernvarmeledninger. Der forefindes et større dampproducerende anlæg, men da der ikke længere benyttes dampbefugtning i ventilationsanlæggene og størstedelen af de damptilsluttede bækkenskyllere er udskiftet til elopvarmede, er der et meget ringe forbrug i forhold til anlæggets kapacitet, hvorved anlæggets virkningsgrad er meget lav. Af driftsøkonomiske årsager bør anlægget derfor nedlægges, men det forudsætter, at de sidste dampopvarmede bækkenskyllere samtidig bliver udskiftet. Iltanlægget er udført uden ringledning og afspærringsventilerne er oprindelige og har problemer med nedslidning af ventilpakningerne, med risiko for utætheder. Ventilpakningerne kan ikke udskiftes uden at lukke ned for det centrale iltanlæg med store patientrisici til følge. Der er derfor stort behov for etablering af væsentlig større sikkerhed for anlægget, dels ved etablering af ringforbindelse, dels ved sektionsopdeling af anlægget i mindre sektioner, så der kan afspærres for selv mindre dele ved reparationer på anlægget. Der findes kun ét trykluftanlæg på hospitalet, og der er således ikke nogen opdeling i medicinsk og teknisk trykluft, som er kravet i dag ved etablering af anlæg for medicinsk trykluft. Teknisk trykluft benyttes i dag til hovedparten af de tekniske anlæg, automatiske døre, sengetransportanlæg m.v.. Det nuværende anlægs afspærringsventilers pakninger er nedslidte og mange er defekte med spild af både trykluft og energi til følge. Anlægget er uden ringforbindelse, hvorfor rørbrud og ventilreparationer medfører nedlukning af trykluftanlægget. Der er derfor behov for etablering af et nyt anlæg for medicinsk trykluft, en ringforbindelse på det nuværende trykluftanlæg samt en gennemgribende ventiludskiftning, så det fremover er muligt at sektionere anlægget ved reparationer. Hospitalet er ventilationsmæssigt betjent af en række ventilationsanlæg, der samtidig fungerer som rumopvarmning, idet der er fremført 2 ventilationskanaler, en kold og en varm kanal, til en blandeboks for hvert rum. Anlæggene er fra start udført uden varmegenvinding, men der er gennem årene løbende sket forbedringer med varmegenvinding og udskiftning af ventilatorer. Blandeboksene, hvoraf der er ca på hospitalet, giver problemer med luftkvaliteten, idet de fleste blandebokse har defekter på de indvendige overflader, hvorved der kan medrives mineraluldsfibre i indblæsningsluften. Problemet kan løses ved enten at udskifte alle blandeboksene eller ved at ændre opvarmningsprincippet, så der bliver etableret radiatoropvarmning, hvorved ventilationssystemet kan ændres til et luftfornyelsesanlæg uden blandebokse. Endelig er der særlige forhold i forbindelse med ventilation af operationsstuerne, idet der er store problemer med at kunne opretholde de krævede og stabile overtryk i rummene, formentlig på grund af rum utætheder ved bl.a. indtørrede fugesamlinger mellem bygningsdelene. Køling er i de nuværende hospitalsbygninger dækkes primært af et større centralt vandkøleanlæg med et køletårn og er derfor ikke i drift om vinteren. Hvor der er rum med kølebehov også om vinteren, har man i stedet opstillet mindre decentrale køleanlæg til at dække kølebehovet for de pågældende rum. En mere rationel og økonomisk drift kan først opnås ved ombygning af det centrale anlæg til helårlig drift, hvorved de decentrale køleforbrugere kan tilsluttes. Side 15 af 84

227 Den nuværende højspændingsforsyning fra DongEnergy består af 2 ældre og 1 nyt kabel. Disse 3 kabler er tilsammen tilstrækkelige til at dække de nuværende hospitalsbygningers behov for el, men når de nye bygninger etableres, er der ikke længere kapacitet nok fra DongEnergy. Der er ført 2 nye og større kabler frem til området, men de er ikke ført ind i bygningerne eller tilsluttede. I forbindelse med nybyggeriet vil de 2 nye kabler blive idriftsat. Den nuværende B forsyning (nødstrømsforsyning) med et nødgeneratoranlæg er placeret i indeliggende og fuldt udnyttede kælderlokaler. Nødgeneratoranlægget har kun begrænset kapacitet i forhold til behovet for de nuværende bygninger, og der kan derfor ikke etableres nogen form for nødstrømsforsyning til de nye bygninger. Der er som nævnt ikke bygningsmæssig plads til at udvide nødstrømsanlægget i de nuværende lokaler, hvorfor der skal etableres et nyt nødstrømsanlæg i nye lokaler. Udbygningen af nødstrømsanlægget er ansøgt som en selvstændig anlægsbevilling i regionen og er dermed ikke en del af kvalitetsfondsprojektet. Til styring, og overvågning af de fleste tekniske anlæg er der fra starten opstillet et CTS anlæg af fabrikat Honeywell. Anlægget er nedslidt og der er problemer med at skaffe reservedele ved nedbrud på hovedanlæg og understationerne, hvorfor anlægget bør udskiftes. ABA anlægget (Automatisk Brandalarm Anlæg) er af ældre model og der kan ikke længere skaffes alle reservedele til centralerne, og iondetektorerne er ikke længere lovlige at montere eller genmontere, hvilket giver store problemer ved servicearbejder på anlægget. Patientkaldeanlæggene er løbende blevet udskiftet på hospitalet, men for 8 etager i sengetårnet har man fortsat den oprindelige udgave, og der kan ikke længere skaffes vigtige reservedele til disse anlæg, hvorfor de bør udskiftes. Side 16 af 84

228 4. Brugerinddragelse og synspunkter Med forhåndstilsagnet på 2,25 mia. kr. opstartede Herlev Hospital en foredragsrække for alle interesserede ansatte på Herlev Hospital, med det formål at give inspiration og oplysninger om det kommende byggeri. I det hidtidige projektforløb er der som optakt til projektkonkurrencen gennemført parallelle forløb, hvor brugerne har været inddraget med det formål at give inspiration og input til planlægningen af projektet. I foråret 2009 blev der udarbejdet en række visionstemaer for projektet. Disse visionstemaer blev i sommeren 2009 fulgt op af en række tværfaglige workshops, for at få skabt klarhed over, hvilke værdier og behov, det kommende byggeri skulle imødekomme. Dette resulterede i en række Konceptgrupperapporter. Herefter fulgte workshops med de enkelte afdelinger på Herlev Hospital, for at få fastlagt hvilke afdelinger det var mest hensigtsmæssigt at flytte ud i nybyggeriet, for at kunne opnå den tilstræbte driftsoptimering. Resultatet af disse workshops blev samlet i Afdelingsgrupperapporter. Ovenstående arbejde med brugerinddragelse blev analyseret og brugt til udfærdigelse af konkurrenceprogrammet, som blev udsendt maj Efter udpegning af vinderprojektet i april 2011, bliver der i efteråret 2011 opstartet en brugerinddragelses proces, først og fremmest med de afdelinger som skal flytte ud i nybyggeriet, men også med en række tværfaglige grupper, som fortrinsvis omhandler de tekniske og logistiske funktioner og som skal sikre samspillet mellem det eksisterende byggeri og nybyggeriet. I forbindelse med den forestående brugerproces er der udarbejdet et Kommissorium for brugerinddragelse dateret juni 2011, som detaljeret redegør for rammerne af brugerinddragelsen. Yderligere vedlægges en udarbejdet interessentanalyse som bilag Side 17 af 84

229 5. Projektkrav Projektkravene for udbygningen af Herlev Hospital er defineret i Konkurrenceprogram for udbygningen af Herlev Hospital af maj Da projektkonkurrencen er gennemført og konkrete forslag til løsning af udbygningsopgaven er beskrevet i det vindende konkurrenceforslag, er de enkelte emner I nærværende kapitel beskrevet med udgangspunkt i forslag og principper fra det vindende konkurrenceforslag. I forbindelse med den forestående brugerinddragelsesproces og samarbejdet med planmyndigheden vil koncepterne i det konkrete forslag blive udfordret og kvalificeret både i forhold til de oprindelige programkrav, gældende myndighedskrav og dommerbetænkningens bemærkninger til konkurrenceforslaget Disponering Nuværende forhold Det eksisterende Herlev Hospital er beliggende på en ca m² stor grund. Mod nord og nordøst afgrænses grunden af parcelhuse og rækkehuse langs Runddyssen, mod øst af Herlev Ringvej, mod syd af Hjortespringvej og mod vest af parcelhuse langs Turkisvej og den offentlige blå sti langs hospitalsparken. Det nuværende bygningskompleks, på i alt brutto etage m 2, karakteriseres af højhuset med sengeafdelinger i 25 etager, lægetårn i 26 og elevatortårn i 31 etager (tilsammen blok 1)og den lave behandlingsbygning i 4 etager (blok 5). Disse to patientrelaterede bygninger bindes sammen af en bygning (blok 2) med hovedindgang, foyer, auditorier, kantine og cafeteria. Nord for behandlingsbygningen findes servicebygning (blok 7) og kapel (blok 9) som selvstændige bygninger. Mod sydvest findes den lave Arkaden (blok 12), tidligere Sygeplejeskole. I øjeblikket er der placeret midlertidige pavilloner, i alt ca m 2, på grunden. Disse vil blive nedtaget efter færdiggørelsen af udbygningen. Matriklens terrasserede terræn skråner jævnt fra nord og ned mod syd. Eneste adgang for al kørende trafik til matriklen sker fra krydset Langdyssen og Herlev Ringvej. Al parkering sker på parkerings pladser fordelt på terræn samt niveau 03 under behandlingsbygningens plan 04. Side 18 af 84

230 Fremtidige forhold Overordnet disponeres det samlede hospital således, at elektive funktioner koncentreres i det eksisterende mens akutte funktioner koncentreres i nybyggeriet. I henhold til Hospitals og Psykiatriplan2020 placeres specialerne pædiatri, gynækologi og obstetrik samt ny fælles akutmodtagelse i det planlagte nybyggeri med følgende afdelinger: Afdeling A Fælles Akutmodtagelse. Den fælles akutmodtagelse får væsentlig betydning for udredning og behandling af mange akutte, medicinske og kirurgiske patienter på hospitalet. Det er forudsætningen, at der døgnet rundt er hurtige svartider på blodprøver, mikrobiologi m.v. Arealet til observationssengene dimensioneres til at kunne rumme op til 130 observationssenge. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bemanding af akutmodtagelser med speciallæger følges. Afdeling D Gastroenhed. Enheden, som har en betydelig andel af den akutte kirurgi, placeres med senge og operationsstuer i nybyggeriet, mens ambulatorier og skopienheder samles på etage 04 i den eksisterende behandlingsbygning (blok 5). Side 19 af 84

231 Afdeling E Pædiatrisk afdeling. Afdeling omfatter de aldersopdelte børneafdelinger samt afdelingen for neonatologi og samles i nybyggeriet. Afdeling G Gynækologisk og obstetrisk afdeling. Afdelings sengeafdelinger, ambulatorier samt fødeafdeling placeres i nybyggeriet. Afdeling I Intensiv og akut operationsområde. Intensivafdelingen, med tilknytning og nærhed til fælles akutmodtagelse, akut operationsgang og gastroenheden, indrettes optimalt i tidssvarende fysiske rammer i nybyggeriet. Afdeling S Kardiologisk afdeling. Afdelingens sengeafdelinger placeres i nybyggeriet. Ortopædkirurgisk afdeling tildeles ligeledes mulighed for at gennemføre akutte operationer i nybyggeriet, mens den primære elektive operationsaktivitet samles i det eksisterende operationsområde i behandlingsbygningen (blok 5). Om nødvendigt kan akutte ortopædkirurgiske patienter placeres i observationssenge i nybyggeriet. Disponeringen giver driftsoptimering på flere områder. Den fælles akutmodtagelse vil ved hurtigere udredning og iværksættelse af behandling af den akutte patient medføre driftsoptimeringer. Ligeledes vil offensiv anvendelse af observationssenge i den fælles akutmodtagelse, til patienter med forventet kort indlæggelsesforløb, skabe driftsoptimeringer. Samlingen af afdelinger med akut kirurgi i nybyggeri vil give en række kvalitative og driftsøkonomiske fordele generelt og specifikt i samarbejdet med akutmodtagelse og vagtdækning. Det akutte operationsområde i nybyggeriet favner specialerne gastrokirurgi, gynækologi og delvis ortopædkirurgi mens det elektive operationsområde i eksisterende byggeri favner specialerne urologi, plastikkirurgi, mammakirurgi og elektiv ortopædkirurgi. Opdelingen af operationsfunktionen i områder for hhv. akut og elektiv aktivitet optimerer flere forhold, bl.a. vil den høje grad af forudsigelighed i tilgangen af patienter i det elektive operationsområde give mulighed for effektiv udnyttelse af lejer og ressourcer. Behandlingsbygningen (blok 5) forventes, når nybyggeriet er færdigt, at kunne lukkes ned i nattetimerne, idet funktionerne her ambulatorier, elektiv operationsområde og tværgående funktioner primært er i brug i dagtimerne. I fremtidens Herlev Hospital vil en optimeret aktivitet i vagten derfor primært være koncentreret til nybyggeriet med fælles akutmodtagelse, akut kirurgi, fødeområde, sectio, intensiv samt tårnets sengeafdelinger. Servicebygningen (blok7) indeholder støttefunktioner for hospitalets drift. Der er behov for en mindre udvidelse af bygningen, så disse støttefunktioner lever op til den forøgede aktivitet på hospitalet. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling udvides, så der kan etableres et nyt produktionsapparat og sterilcentralen får en mindre udvidelse på grund af den forøgede aktivitet. Sterilcentralens udvidelse sker inden for den eksisterende bygningskrop. Udvidelsen af servicebygningen muliggør, at der under terræn kan skabes forbindelse til en eksisterende men ikke benyttet tunnel, hvorved der kan opnås optimale logistiske og tekniske forbindelser frem til byggeriet for KBB og FAM. For yderligere at udnytte de nye tunnelforbindelser etableres ny varemodtagelse i tunnelniveau. Der vil blive foretaget nødvendige investeringer i opgradering af tekniske forsyningsmæssige installationer, så som centralt køleanlæg, central iltforsyning, diverse centrale sikrings, styrings og alarmanlæg, etablering af spildevandsrensningsanlæg i h. t. myndighedskrav samt etablering af ny hovedstation og Side 20 af 84

232 ringledning til el forsyning af nybyggeri. Disse investeringer er en forudsætning for at nybyggeriet kan fungere. Hertil kommer køb og renovering af Arkade, bl.a. til midlertidig husning af børneambulatoriet fra Glostrup, samt indretning af kontorer til administrative formål. Samtidig renoveres etage 103 som et koncept for en fremtidig renovering af sengetårnets etager. Overordnet bygningsstruktur Nybyggeriet struktureres bygningsmæssigt af en 2 etagers sammenbygget base nederst og to adskilte cirkulære sengebygninger i hhv. 2 og 3 etager øverst. I basen samles al visitation, diagnostik og behandling, mens sengeafdelingerne etableres i de cirkulære bygninger over basen. Nybyggeriet kommer på denne måde til at rumme dels afdelingerne for Kvinde/Barn og fødefaciliteter samt afdelingerne for den fælles akutmodtagelse i én sammenhængende bygningsmasse. I basens etage 01 findes alle ambulatoriefunktioner mod nord og FAM mod syd, umiddelbart under det akutte operationsområde og Intensiv Afdelingen. De billeddiagnostiske funktioner er placeret i FAM, med nem adgang fra behandlingsfunktionerne på etage 02. Akutsengestuer placeres i samme niveau som selve FAM modtagelsen, i etage 01, mens de øvrige observationsstuer placeres i den øvre sengebygning. Alle ambulatorier til undersøgelse og prøvetagning etc. samles i etage 01, og orienteres mod den centrale have, indre gårdrum og ankomstpladsen. I basens etage 02 samles alle de teknisk tunge funktioner så som intensivafdeling, det akutte operationsområde samt fødegang og neonatal afsnittet. Her finder nogle af de mest akutte patientforløb sted, og derfor er der lagt stor vægt på meget korte indbyrdes afstande. Den lille cirkulære sengebygning rummer de pædiatriske afdelinger for hhv. de mindre børn og de større børn inkl. adolescensafnit. Placeringen længst mod øst gør bygningen til det første som ses ved indkørslen til hospitalets ankomstplads. Allerede her vises det særlige hensyn som tages for at sikre børn en skånsom opleves af hospitalsverdenen. Placeringen giver en kort og overskuelig adgang fra hovedindgangen, fri af de centrale og større dele af det samlede hospitalskompleks. Desuden etableres der en indgang direkte fra ankomstpladsen til pædiatriens ambulatorier. Den store cirkulære sengebygning er struktureret af 3 trafikcentre, der opdeler hver etage i sengeafsnit i rationelle størrelser med 3 plejegruppe på 7 9 ensengsrum. Hvert afsnit betjenes af to trafikcentre således at hurtig adgang til det akutte operationsområde opnås, og at intern gennemgangstrafik undgås. Større sengeafdelinger kan placeres på samme etage eller stables. Udover lodrette forbindelse via trafikcentre, vil der via sekundære trapper (flugtveje) kunne etableres korte interne afstande mellem sengeafsnit der stables etagevis. I fremtiden er der stor frihed til at variere de enkelte afdelingers placeringer og størrelser. I forslaget vises gastroenheden på en sammenhængende etage øverst, mens observationsafsnittene og gynækologisk og obstetrisk afdeling er stablet over 2 etager. Begge observationsafsnittene har direkte forbindelse via akutsøjlen til FAM. Desuden er der tæt forbindelse mellem obstetrisk afdeling og de pædiatriske afdelinger via trafikcenter T2. Naturligt vil der være tale om to forskellige personalegrupper til de respektive patientgrupper, hhv. børn og voksne, men nærhed mellem disse afdelinger er vigtige. Alle sengeafsnit har opholdsarealer og terrasser, hvorfra der et udsyn over basens grønne tagflader og opholdsarealer. Side 21 af 84

233 Gangsystem og trafikcentre Adkomst for akutte og ambulante patienter samt for pårørende sker via det sammenhængende gangsystem i etage 01, terrænniveau. Selve gangforbindelserne udformes som dobbelthøje rum med lys og udsigt, og med en sammenhængende gangbro i etage 02 for transport af sengeliggende patienter. Det eksisterende sengetårns afdelinger er ligeledes koblet til disse gangbroer på etage 02. For at beskytte patienterne under sengetransporten mod generende visuel kontakt i de mere offentlige arealer i etage 01 udformes selve gangbroen med lukkede brystninger. De lodrette trafikcentre kobler alle funktioner internt mellem basen og sengebygninger. Akutsøjlen bruges til al akut transport mellem FAM i etage 01, behandlingsfunktioner i etage 02 og de berørte sengeafdelingen på etage 03 05, samt den fremtidige helikopterplatform. Under terræn forbinder det tilsvarende nedre gangsystem alle logistiske og tekniske funktioner mellem eksisterende og nyt. Sammenkobling af eksisterende og nyt Midt i komplekset af eksisterende og nyt dannes det både indrammende og sammenbindende haverum den nye Grønnegård som omslutter de markante eksisterende auditorier. Havens omgivende gangsystem, over og under terræn, bliver det sammenbindende element for al bevægelse og transport mellem eksisterende mod nord og nyt mod syd. Via to ankomstrum, mod hhv. øst og vest, mødes haven. Mod øst omdisponeres det eksisterende ankomstrum ny forplads og hovedindgang, nyt trafikalt koblingspunkt, parkeringsanlæg for patienter og besøgende samt direkte ambulanceadgang til FAM og indgang for selvhenvendere 1 i det sydøstlige område af nybygningen. Mod vest kan der, i forbindelse med en evt. fremtidig etablering af patienthotel og konferencefaciliteter, ligeledes etableres et ankomstrum og parkering under nybygningen. Der etableres nødvendige logistiktiltag i eksisterende bygninger, med henblik på at nye logistikløsninger i nybyggeriet kan fungere sammen med de eksisterende afdelinger og funktioner de skal betjene. Det er primært opgradering af eksisterende bygninger og elevatoranlæg til indførelse af AGV er, etablering af rørpostforbindelser til eksisterende afdelinger, etablering af affaldssug samt etablering af forbindelse til eksisterende sengetransportanlæg. Disse logistik investeringer er ligeledes en forudsætning for at nybyggeriet kan fungere. 1 Selvhenvendere skal fra januar 2012 visiteres, dette sker via Sundhedstelefonen i Region Hovedstaden Side 22 af 84

234 5.2. Funktionssammenhænge Hoveddisponering Hoveddisponeringen i det nye samlede Herlev Hospital er, at alle akutte funktioner samles i nybyggeriet, og at de elektive funktioner samles i eksisterende bygninger. Denne funktionsdeling giver optimale muligheder for effektiv drift og øget faglig kvalitet. Med udgangspunkt i hospitalsplanen findes følgende specialer i nybyggeriet, hhv. pædiatri, gynækologi og obstetrik samt ny fælles akutmodtagelse som får væsentlig betydning for udredning og behandling af mange akutte, medicinske og kirurgiske patienter. Det er forudsætningen, at der døgnet rundt er hurtige svartider på blodprøver, mikrobiologi m.v. Arealet til observationssengene dimensioneres til at kunne rumme op til 130 observationssenge. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bemanding af akutmodtagelser med speciallæger følges. Gastroenhedens sengeafdelinger og operationsstuer placeres i nybyggeriet. Dermed vil al akut kirurgi, bestående af gastrokirurgi, gynækologi og sectio, være samlet i nybyggeriet. Gastroenhedens nye samlede ambulatorium og skopienhed er planlagt etableret i den eksisterende behandlingsbygning (blok 5) på etage 04. Intensivafdelingen placeres i nybyggeriet med tilknytning og behov for nærhed til fælles akutmodtagelse, akut operationsgang og gastroenheden, og her indrettes intensivafdelingen i tidssvarende fysiske rammer. Parallelt hermed etableres et tværfagligt vagthold med base i nybyggeriet. Dette vagthold dækker alle de akutte funktioner, der samles her. I fremtidens Herlev Hospital kommer et betydeligt antal akutte ældre patienter ind gennem FAM med behov for kardiologisk afklaring. Kardiologien vil således under alle omstændigheder spille en betydelig rolle i en kommende FAM og en fysisk nærhed til akutområdet rummer en række kvalitative og driftmæssige fordele. Et tæt samspil mellem FAM, kardiologi og Intensivafdelingen, der ligeledes placeres i nybyggeriet, giver mulighed for optimering af disse patientforløb. Akut ortopædkirurgi tildeles 2 operationsstuer på den nye operationsgang i nybyggeriet. På denne måde samles al lettere akut ortopædi (knoglefrakturer) i nybyggeriet, og foregår i et tæt forløb mellem FAM, observationssenge og akut operationsgang. Tilsvarende samles den sengebårne gastroenterologi i nybyggeriet. Gastroenterologien har en betydelig andel akutte patienter, hvorfor det er rationelt at indplacere denne funktion her. Dermed drages fordele af nærhed mellem FAM, observationssenge, akut operationsgang og intensivafdelingen. Fødeområdet og især sectio, er pr. definition akut og placeres naturligt sammen med neonatologien i nybyggeriet. Nærhed til operationsområde, pædiatri og kvinde/barn specialerne realiseres hermed. Pædiatrien og fødeområdet placeres i den nordøstlige del af bygningen der honorerer de særlige krav, der er til ro og nærhed for disse patientgrupper. FAM, med tilhørende akutte funktioner og blå blink, placeres centralt i terrænniveau. Funktionerne er alle indbyrdes forbundne, og på denne måde sikres en smidig løsning, der tager hensyn til roen og den særlige indretning, der gælder, når der drejer sig om livets begyndelse og behandling af børn. Samtidig findes den nødvendige fysiske tæthed, idet der fra Kvinde, barn hospitalet, på samme etage, er direkte adgang til akuthospitalet. Hoveddisponeringen er illustreret på figuren nedenfor: Side 23 af 84

235 Figur 3. Hoveddisponeringen i nybyggeriet Side 24 af 84

236 Afdeling A Fælles akutmodtagelse med billeddiagnostik De fleste patienter vil ankomme via FAM. Ambulancer har direkte adgang til den sydlige indgang på etage 01, terrænniveau, og selvhenvendende patienter ankommer enten i egen bil eller taxa, og har adgang gennem indgangen mod øst, i samme plan. I selve indgangen og vindfang ved selvhenvendelse findes en stor dreje karruseldør og et egentlig dørparti. Af sikkerhedsgrunde er det muligt for personalet at aflåse dørpartier fra receptionsskranken. Ved siden af drejekarrusellen er der en selvstændig sluse for f.eks. patienter i kørestol. Alle patienter til FAM møder det åbne triageområde ved modtager receptionen. Herfra er der visuel kontakt til indgangen for selvhenvendere, til de forskellige venteområder og området ved ambulanceindgangen. Patienter triageres og kategoriseres efter symptomer, tilstand og behandlingsbehov, og som en del af triageområdet findes afskærmede triagerum. I den åbne del af triageområdet kan der placeres arbejdsstationer for sekretærer, sygeplejersker og læger. Personalet kan bl.a. henvise fødende til det nærmeste trafikcenter T1 eller T2 (angivet som røde stiplede søjler på figurerne ovenfor) der giver adgang til fødeafsnit på etage 02. Ambulancegården er placeret på FAM s sydside, tæt ved triageområdet, og er udformet så trafikken kan afvikles i et ensrettet flow gennem ambulancegården, og aflukket med hejseporte. Herfra er der direkte indgang til traumerummene. Tæt ved traumerummere placeres CT og MR diagnoserum. Akutsøjle, som giver direkte forbindelse til OP, er placeret centralt til traumerum og ambulanceindgang. Fra ambulancegården er der også direkte adgang til dekontaminerings og isolationsstuer. Akutte patienter med alvorlige symptomer kommer til de øvrige modtage/behandlingsrum, hvor tværfaglige teams forestår diagnosticering og identificering af behandlingsbehov. Disse rum er placeret omkring den østligste gårdhave. Patienter der færdigbehandles i disse rum sendes hjem herefter, andre indlægges i de nærliggende kortids observationsafsnit på etage 01 eller indlægges i observationssengeafsnittet på etage 03. Side 25 af 84

237 Korttids observationsstuerne er grupperet omkring den vestlige gårdhave, med gode dagslys og udsigtsforhold, og alle med eget badeværelse. Her bliver patienter i FAM indlagt til observation i kortere tid, mindre end 12 timer. De to observationssengeafsnit, for hhv. 12 timer observation på etage 03 og 24 timer observation på etage 04, grupperes hver i 3 klynger med 8 stuer og tilhørende arbejdsstationer. Afsnittene på begge etager er grupperet umiddelbart nær akutsøjlen i syd. Fast track har behandlingsrum placeret tættest på indgangsområdet, så disse patienter ikke kommer unødvendig dybt ind i FAM området. Venteområdet har et særskilt område for børn og egen arbejdsstation for sygeplejersker og læger. Billeddiagnostikkens to CT og et MR scannerrum er placeret med direkte adgang fra traumerummene. Røntgenrummene derimod placeres centralt i forhold til FAM ens Fast track samt ambulatorierne for pædiatri og gyn/obs. Særligt aktuelt i vagtperioden kl er placeringen af røntgenrummene central for hospitalet i sin helhed. Exit loungen betjener patienter der skal hentes af Falck, taxa eller pårørende. De kan opholde sig i et selvstændigt venteområde placeret ved hovedindgangen i FAM overskuet fra receptionsskranken ved indgangen. Lægevagten er placeret umiddelbart øst for ankomstarealet i FAM, med egen indgang og venteområde. Herfra er der kort afstand til receptionen i FAM, således kan patienter der skal udredes i FAM nemt gå derhen. Side 26 af 84

238 Afdeling D Gastroenheden Afdelingens sengeafsnit er placeret i den store sengebygning øverst på etage 05. Akutte patienter kommer ind til det akutte operationsområde via FAM, eller fra sengeafsnittet. Afdelingen er inddelt i 3 over ordnede afsnit med klynger af 9 sengestuer med tilhørende arbejdsstation. Afdelingens operationsområde er beliggende på den akutte operationsgang på etage 02 i basen, og nås via lodret akutsøjle. Elektive patienter kommer til hospitalet, enten ved egen transport eller med Falck/taxa, og sættes af ved hovedindgangen. Patienter der ankommer med ambulance, kan benytte akutsøjlen. Øvrige ankomster, f.eks. fra hovedindgange, er placeret i den store sengebygning, i øverste sammenhængende etage 05. Afdeling E Pædiatrisk afdeling Afdelingens funktioner er placeret i og omkring den lille sengebygning mod øst. Sengeafdelingen for de mindre børn findes på etage 03, og for de større børn på etage 04. På hver etage er sengestuerne inddelt i klynger af 9 stuer med tilhørende arbejdsstation. Alle sengestuer er orienteret mod den ydre facade, mens alle birum, personalefaciliteter etc. findes mod det indre haverum. Sengestuerne kan alle huse ledsagende forældre, og særligt for adolescensafsnittet, på etage 04, kan anvendes som fler sengs stuer, hvis personalet finder dette hensigtsmæssigt af hensyn til de unge patienters trivsel under indlæggelsen. På afdelingen etableres det nødvendige antal isolationsstuer. I basens etage 02, findes fødeområde og neonatologi sengeafsnit, side om side. Fødeområdet nås fra FAM, ligesom afdelingen nemt nås for pårørende via hovedindgangen. For at tilgodese nogle af de mest akutte patientforløb, mellem fødegang, OP/sectio og neonatologi afsnit, placeres disse funktioner på samme etage og i umiddelbar nærhed af hinanden. Pædiatriens ambulatorier findes alle i basens etage 01, orienteret mod ankomstpladsen og det indre haverum. Nærhed til fysio og ergoterapi på samme etage kan nemt udnyttes af pædiatriens patienter. En diskret indgang mod øst, tæt på den store ankomstplads, giver adgang til børnebeskyttelsescentret. Ophold og leg kan ske i afdelingens store gårdrum, på terrasser på basens tagflade samt ved sengeafdelingerne. Evt. kan der etableres løbe og aktivitetsbane på tagfladen af den lille runde sengebygning. Side 27 af 84

239 Afdeling G Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Afdelingen vil blive placeret i den store sengebygning på etage 03 og 04. Afdelingens sengepulje inddeles i 4 overordnede afsnit, hver bestående af 3 klynger af sengerum og lokal arbejdsstation. Obstetrisk sengeafsnit er placeret nær fødeområdet under den lille sengebygning, og kan nås med kun en lodret transportvej. De gynækologisk/obstetriske OP stuer på etage 02 findes umiddelbart under sengeafdelingerne, således at assisterende personale hurtigt kan komme frem såfremt dette er påkrævet. Afdelingen ambulatorier findes alle i basens underetage 01, og er orienteret mod det centrale haverum. Fødeområdet har nærhed til det obstetriske sengeafsnit i den store sengebygning, og kan hurtigt nås via en enkelt lodret transport i den store sengebygning. Afdelingens familie og pårørende rum er placeret nær fødegang og neonatologiafsnittet, på etage 02. Side 28 af 84

240 Afdeling I Intensivafdeling og Det Akutte Operationsområde Afdelingen som helhed er placeret centralt i hele det nybyggede kompleks på etage 02. Intensivafdelingen findes mod nord, opvågningsafdeling centralt og operationsstuerne i to grupper mod syd. Placeringen er umiddelbart over FAM, og med fødeområde og neonatologi afsnit som umiddelbare naboer i samme etage. Intensivafdelingens sengepladser er inddelt i 2 grupper, hver med 8 pladser og central overvågningspost, samt en gruppe med 4 bariatriske og isolationspladser. Alternativt kan disse 20 pladser inddeles i 2 grupper af 10 pladser ved anvendelse af enkelte 2 sengsrum. Fra alle afdelingens sengerum er der udsigtsmulighed ud over Grønnegården, og der er mulighed for patientophold på en beskyttet tagterrasse i et internt haverum mod syd. Det akutte operationsområde er delt i 2 vinkelgrupper med i alt 13 operationsstuer. Områdets rene gange er altid liggende inde mod operationsstuerne. Stuerne mod vest nås fra den ovenliggende gastroenhed via T3 og akutsøjlen, og de gynækologiske og ortopædiske stuer nås via T2 eller akutsøjlen. Til alle operationsstuer i afdelingen er der gode dagslysforhold og udsigt til gård og haverummene i basens indre. Øgede arealbehov for robotteknologien kan imødekommes ved enten at slå to stuer sammen, eller ved at udvide stuerne ud i de centrale haverum i basen. Hver gruppe af operationsstuer har egen modtagefunktion i relation til respektive trafikcentre i etage 02. Forberedelsesrum og sluser findes i nærheden af disse modtagefunktioner, mens det tilhørende opvågningsområde findes centralt mellem de to grupper af operationsstuer og, via den centrale gang, med direkte forbindelse til Intensivafdelingen. Fra FAM er der direkte forbindelse til det akutte operationsområde via akutsøjlen mod syd. For sengeliggende patienter i det eksisterende sengetårn er der enkel forbindelse til det akutte operationsområde via gangbroen i etage 02. Side 29 af 84

241 Afdeling S Kardiologisk afdeling Kardiologiske senge svarende til et areal på m 2 flyttes til nybyggeriet. Der tildeles i denne model ikke plads til hele afdelingen i nybyggeriet, hvorfor det primært elektive ambulatorium placeres i det eksisterende byggeri. Afdelingen tildeles desuden 150 m 2 til kontor i nybyggeriet. Behov for yderligere kontorareal dækkes i de eksisterende bygninger, eventuelt i sammenhæng med ambulatoriet. Side 30 af 84

242 5.3. Arealkrav og arealanvendelse I beregning af udbygningen af Herlev Hospital tages udgangspunkt i den realiserede aktivitet i Denne aktivitet reguleres efterfølgende for ændringer i optageområder i henhold til de nye planområder og den forventede demografiske udvikling i de tilhørende kommuner. Efterfølgende beregnes den forventede stigning i ambulante besøg og operationer og forventet fald i sengedage. Ekspertpanelets dimensioneringsstandarder er anvendt konsekvent i disse beregninger. Samlet viser den teoretiske opgørelse, at for at varetage opgaven beskrevet i Region Hovedstadens Hospitals og Psykiatriplaner, er der behov for et samlet areal på m 2 brutto på Herlev Hospital (b/n faktor 2,0). På grund af særlige konstruktionsforhold, som det ikke er muligt at ændre, blandt andet i sengetårnet, er det i en konkret fordeling af funktioner ud på bygningerne, ikke muligt at opnå en brutto/netto faktor på 2,0 overalt i eksisterende bygninger. Derfor er det samlede reelle arealbehov på m 2 brutto, hvoraf nybyggeriet udgør ca m 2. brutto. Tabellen nedenfor viser hvordan udbygningen af hospitalet fordeler sig på forskellige byggefelter på matriklen. Herlev Hospitals udvidelse m 2 brutto KBB/FAM bygningen Udvidelse af Servicebygningen Udvidelse af Kapel 230 I alt Fordeling af nybyggede arealer I det følgende gennemgås de 3 byggefelter hver for sig. Først Kvinde barn og akutbygningen, som planlægges bygget syd på matriklen. Dernæst udvidelse af Servicebygningen (blok 7) og kapellet, som begge er placeret mod nord på matriklen. Mht. til placeringen af det nye byggeri, se figur 1. Fordelingen af arealer i KBB/FAM bygningen Tabellen nedenfor viser, hvordan de enkelte arealer fordeler sig i nybyggeriet mod syd. Der er i beregningerne over de nødvendige arealer til de enkelte funktioner anvendt Ekspertpanelets dimensioneringsstandarder, på de relevante områder og ellers Region Hovedstadens standarder. Brutto/netto faktoren i nybyggeriet udgør 2,0. Side 31 af 84

243 Tabel over afsatte arealrammer til de enkelte funktioner indplaceret i nybyggeriet mod syd Arealer m 2 KBB Gastroenheden afd D Pædiatrisk afd. E Gynækologi/obstetrik afd. G Intensiv afd. I Det akutte operationsområde Udflytning af kardiologi Satellitfunktioner: Fysio /ergoterapi 300 Klinisk biokemi 250 Fælles funktioner Indgangs og ventearealer Fælles personalefaciliteter Depoter, værksteder FAM Modtagelsen Observationssenge KBB og FAM i alt, netto KBB og FAM i alt, brutto Nybyggeriet KBB og FAM Nedenfor gennemgås de enkelte områders arealer mere specifikt. Der er her tale om en opstilling af eksempelvis antal senge, antal ambulante rum, areal til kontor mv. indenfor de afdelinger, der samlet kommer til at fylde nybyggeriet ud. Gastroenheden afd. D Den sengebårne del af gastroenterologien placeres som nævnt i nybyggeriet. Afdelingen, som både består af den medicinske som den kirurgiske gastroenterologi tildeles 85 senge i nybyggeriet, ligesom en del af afdelingens kontorfaciliteter indplaceres her. Gastroenheden Senge, antal 85 Standard pr seng m 2 35 I alt Kontorareal 200 Samlet areal netto m Side 32 af 84

244 Resten af afdelingens kontorfaciliteter placeres sammen med afdelingens samlede nye ambulatorium i eksisterende bygninger, Behandlingsbygningens plan 4 længst mod vest. Ambulatoriet forventes færdigt primo Ambulatoriet finansieres helt uafhængigt af kvalitetsfondsmidlerne. Den interne logistik i afdelingen sikres gennem forbindelsesgangen mod vest. Pædiatrisk afd. E Pædiatrisk afdeling indplaceres i det kommende børnehus, og afdelingens samlede arealramme og fordeling af dette areal på de enkelte områder fremgår nedenfor. Pædiatrisk afd. Senge, antal 57 Standard pr seng m 2 35 I alt Kontorareal mv. 513 Alm. ambulatorier, antal 10 Standard m 2 30 I alt 300 Ambulante specialrum, antal 3 Standard m 2 50 I alt 150 Ambulatorier samlet i alt 450 Samlet areal netto m Side 33 af 84

245 Gynækologisk/obstetrisk afd. G. Fødeområdet indplaceres i børnehuset, og drager fordel af det særlige miljø der kan skabes i dette hus. Afdelingens ambulatorier indplaceres ud mod de rekreative områder vendt mod Grønnegården og afdelingens sengeafsnit indplaceres over basen med udsyn mod øvrige haverum. Gynækologisk, obstetrisk afd. G Gynækologkisk afd. G Senge, antal 23 Standard pr seng m 2 35 I alt 805 Alm. ambulatorier, antal 10 Standard m 2 30 Ambulatorier i alt, m Samlet areal gyn. netto Obstetrisk afd. Senge, antal 31 Standard pr seng 35 I alt Ambulatorier, antal 15 Standard m 2 30 Ambulatorier i alt, m Fødestuer, antal 10 Standard, m 2 70 Fødestuer samlet 700 Samlet areal obstetrik netto Fælles kontorarealer mv. netto 630 Gynækologi/obstetrisk afd. i alt Side 34 af 84

246 Den akutte operationsgang Den akutte operationsgang er placeret lige over FAM, og der er via akutsøjle sikret direkte adgang fra FAMmodtagelsen i stueplan til operationsområdet på niveau 01. Operationsgangen ligger på samme etage, som fødeområdet, hvorfor der sikres hurtig adgang for de kvinder, der skal have foretaget akut kejsersnit. Den akutte operationsgang Gastroenheden, operationsstuer, antal 6 Areal inkl. Opvågning, m Gynækologi, operationsstuer, antal 5 Areal inkl. Opvågning 854 Akut ortopædkirurgi, operationsstuer, antal 2 Areal inkl. Opvågning, m Samlet areal i alt, 13 OPstuer, m 2 netto Kardiologiske senge Kardiologiske senge Senge antal 32 Standard pr seng, m 2 35 I alt m kontor, m 2, resten i eksisterende bygn. 75 Samlet areal i alt, netto m Udvidelse af Servicebygningen og kapel Udover den udvidelse af Herlev Hospital mod syd, som er gennemgået ovenfor, planlægges endvidere, at den eksisterende Servicebygning, som rummer tværgående og tekniske støttefunktioner, udvides. Det er planlagt at denne bygning udvides med 2 moduler svarende til m 2 brutto. Side 35 af 84

247 Tabellen nedenfor viser fordelingen af funktioner i servicebygningens udvidelse. Servicebygningen Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 1473 Bygge og Teknik Afd. 584 Logistik (varemodtagelse m.v. 993 Samlet areal i alt, netto m Udvidelse af kapel Da aktiviteten stiger markant på Herlev Hospital er det endvidere nødvendigt med en mindre udvidelse af kapellet på 230 m 2. Oversigt over anvendte standarder i nybyggeriet på Herlev Hospital. Anvendte arealstandarder m 2 netto Alm. Seng 35 Observationsseng 30 Alm. ambulatorium 30 Special ambulatorium 50 Fødestue 70 Operationsstue, stationær 120 Operationsstue, dagkirurgi 110 Opvågningsseng*, stationær 40 Opvågningsseng*, dagkirurgi 16 Intensivsseng 50 Kontor, medarb. meste af dagen 10 Kontor, medarb. mindre del af dagen 7 Brutto/nettofaktor 2,0 *operationsgangen genererer patienter til opvågningen. Pga. længere ophold omregnes arealet til opvågningsplads med faktor 1,5 pr. operationsstue. Side 36 af 84

248 Standarder for udnyttelse af arealer (Ekspertpanelet): Stigning i antal ambulante besøg på 50 % i perioden svarende til 3 % pr. år Sengereduktion på 20 % i perioden svarende til 1,7 % pr. år Kapacitetsudnyttelse på 245 dage á 7 timer Side 37 af 84

249 Rumbeskrivelser generelle betragtninger Beskrivelsen af rumkategorier tager udgangspunkt i konkurrenceprogrammet for spor A samt de forarbejder, som ligger forud for konkurrenceprogrammet, herunder anbefalinger fra konceptgrupper og afdelingsgrupper for de enkelte funktionsområder. Desuden er revisioner i forbindelse med genberegning af arealstanderne i foråret 2011 indarbejdet. Indretningen af de fysiske rammer har stort fokus på evnen til at optage omstillinger og tilpasninger. Generelt tilstræbes en høj grad af standardisering i indretningen i de enkelte funktionsområder, dvs. ensartede størrelser, indretninger og bestykninger, dette giver en større fleksibilitet i anvendelsen. Ensartede rumindretninger giver ifølge forskningen også større patientsikkerhed, da personalets rutiner kan ensrettes, og antallet af fejlmuligheder derved nedsættes. Endvidere giver generelle rumstørrelser og gode dagslysforhold større robusthed overfor ombygninger til andre formål i fremtiden. I bilag 10.5 er vedlagt skematiske rumbeskrivelser for alle afdelinger i nybyggeriet Spor A. For udvidelse af Servicebygningen og kapellet vil der blive udfærdiget tilsvarende rumbeskrivelser i den senere byggeprogramfase for spor B FAM Rumkategorier: Triage, visitation og venteområde. Undersøgelse, behandling Traumeafsnit Diagnostik Lægevagt Observationssengeafsnit Birum Vagtværelser Ambulancehal Personaleområde Triage, Visitation og venteområde. Her modtages alle patienter, som kommer til hospitalet. Patienter indbragt af Falck, patienter til vagtlægen og andre selvhenvendere. Side 38 af 84

250 Der indrettes en reception med skranke og faciliteter til registrering, information og indledende triagering af patienter. I direkte tilknytning og med mulighed for visuel kontakt indrettes et venteareal for patienter. Ventearealet opdeles i flere afdelinger, børn, voksne, skærmet afsnit for voldsomme patienter og hvileområde for patienter, der venter om natten. Som del af ventearealet placeres toiletter, tv, pc, og legeområde, samt en mulighed for selvbetjening af drikkevarer. Det skal være muligt at have en liggende patient, samt pårørende i venteområdet. Der skal være god kontakt til receptionen fra dette område. I tæt sammenhæng med modtageskranken indrettes undersøgelsesrum til triagering og visitation og et område med en vagtfunktion, som koordinerer mellem det præhospitale område, akutmodtagelsen, traumeafsnit og det øvrige hospital. Når der kommer mange patienter på én gang, skal der ske en prioritering af rækkefølgen (triage). Denne triage skal være tydelig for patienterne. En patient skal triageres til det rette behandlingsniveau for ham eller hende. For visse patientgrupper starter behandlingen allerede i ambulancen, der stilles derfor store krav til kommunikationen mellem det præhospitale beredskab og akutmodtagelsen. Der etableres et exitareal for udgående patienter, som evt. kan være en del af et fælles venteområde. Der indrettes et skærmet område til liggende patienter. Området har udgang til taxa og Falck holdeplads. Undersøgelse, behandling. Afsnittet indeholder ensartede standardrum til behandling og undersøgelse. Rummene indrettes og bestykkes generelt til undersøgelse og behandling. Rummene skal kunne anvendes fleksibelt i skademodtagelsen. Der skal være god plads omkring undersøgelseslejet og skrivebord med plads til computer og papirarbejde. Indretningen skal tage højde for personalets sikkerhed. Desuden er der enkelte specialrum til sårbehandling, endoscopiske undersøgelser og lignende. I afsnittet indrettes en åben sygeplejebase, så patienter og pårørende kan henvende sig til personale i afdelingen, og så personalet har tæt kontakt til undersøgelsesrummene. I forbindelse med sygeplejebasen indrettes et mindre venteområde, hvor patienter som er mellem undersøgelse og behandling kan vente. Traumeafsnit Svært tilskadekomne behandles i dette afsnit. Der er i alt 4 traumerum med røntgen, placeret 2 og 2, så de kan lægges sammen. Rummene er indrettet standardiseret og med ens bestykning. Der skal være direkte adgang fra ambulancehallen uden om ventearealer i forbindelse med triagen. I forbindelse med traumeafsnittet indrettes et morsrum / fremvisningsrum og et samtale/ pårørenderum. Der er direkte forbindelse til OP område og intensiv via akutsøjlen. Diagnostik Enheden indrettes med 3 konventionelle røntgenrum, 2 CT scanner rum og en MR scanner enhed, alle rum har omklædningsrum i direkte forbindelse med det primære rum. Der indrettes særskilt venteareal til enheden. Desuden indrettes et nærlaboratorium (point of care). Laboratoriet er forbundet med stamafdelingen via rørpost. Lægevagt Lægevagten placeres med egen indgang og venteområde, men i tilknytning til akutmodtagelsen med henblik på patienter, der henvises til videre forløb i FAM. Side 39 af 84

251 Observationssengeafsnit Der etableres observationssengeafsnit med 130 senge inddelt i følgende 3 kategorier: Akut sengestuer, 12 timers observationsstuer og 24 timers observationssengestuer. Akutsengestuerne placeres på samme etage og i nær forbindelse med akutmodtagelsen. De øvrige senge placeres oppe på etagerne med direkte forbindelse til FAM via akutsøjlen. Sengeafsnittet skal varetage undersøgelse, behandling og pleje af patienter indlagt i FAM. Afdelingen er bemandet med specialuddannet personale og personale fra stamafdelingerne, derud over har alle lægefaglige specialer tilsyn på afdelingen. Patientkategorierne vil spænde vidt. For en del af patienterne, der indlægges i til observation, er der allerede iværksat initial behandling og fastlagt en behandlingsplan i de akutte modtagerum eller i lægevagten. Sengeafsnittene opdeles i enheder a 9 senge med hver sin sygeplejestation. Der indrettes et særligt område til børn. Alle sengestuer indrettes som 1 sengsstuer med eget toilet og bad. Rummene indrettes og bestykkes generelt. Sengestuerne indrettes med mulighed for at give visuel kontakt fra sygeplejestationen til sengen. For at sikre mulighederne for autonomi og diskretion i forbindelse med eksempelvis vanskelige samtaler mellem patient og læge, uventede hændelser evt. dødsfald, skal samtlige enestuer have mulighed for total afblænding af glasarealet ud mod fællesområdet. Sengeafsnittet indeholder opholdsareal for patienter og pårørende, hvor det er muligt at føre en privat samtale. Birum Alle birumsindretninger standardiseres og tilpasses de driftskoncepter, der er besluttet og besluttes i forbindelse med udarbejdelsen af programmet. Birum består af skyllerumsenhed med affaldsrum, urent skyllerum rent skyllerum med gennemstik. Medicinrum med plads til væsker. Linnedrum eller linnednicher. Udstyrs og apparaturdepoter. Opbevaring af depotvarer. Afdelingskøkkener. Opbevaring af senge. Kopirum og rengøringsrum. Vagtværelser Vagtværelserne indrettes med plads til en seng, et skrivebord, et lille bord, en lænestol, et væghængt tv og et skab. Vagtværelset har eget bad/toilet med direkte adgang fra vagtværelset. Vagtværelserne er beregnet til personale i FAM. Ambulancehal Ambulancehallen indrettes med parkeringsmulighed for 4 ambulancer. Der indrettes rum for dekontaminering, depotrum, opholdsareal for personalet og rum for bårevask. Arealet er afskærmet og forsynes med adgangskontrol. Personaleområde Der indrettes 15 kontorer for områdeledelse og administrativt personale, som placeres udenfor de operative områder. De fordeles på akutmodtagelsen og sengeafsnittene. Opholdsrum for personale placeres roligt i forhold til patient og operative områder med gode dagslysforhold. Side 40 af 84

252 KBB, Kvinde/barn bygning Rumkategorier: Sengeafsnit Ambulatorieafsnit Fødeafsnit Det akutte operationsområde Intensivafsnit Birum Personalearealer Sengeafsnit Sengeområderne placeres i de 2 cirkulære bygninger. Den store cirkulære bygning huser sengeområder for gastroenheden, kardiologisk afdeling, gynækologisk/obstetrisk afdeling samt observationssengene tilhørende FAM. Den lille cirkulære bygning indeholder sengeområder for pædiatrisk afdeling. Ankomsten til sengeområderne sker via de lodrette trafikcentre. Sengeområderne består af enheder på 9 sengestuer med en centralt placeret sygeplejebase, der fungerer som et åbent kontorareal med god dagslysadgang. Sengestuerne er én sengsstuer med eget bad/toilet. Bad/toilet er placeret parvist mellem to sengestuer. Herved tillades god visuel kontakt til patienterne på sengestuerne. Der er mulighed for overnatning for pårørende på sengestuerne. Der etableres specialsengestuer til bariatriske patienter og til slusestuer. Sengestuerne i Pædiatrisk Afdeling indrettes med fokus på børns trivsel og behov og der indrettes desuden familierum. Der etableres fælles birum, der er centralt placeret i sengeområderne. Alle sengeafsnit har opholdsarealer og terrasser, hvorfra der er udsyn over basens grønne tagflader og opholdsarealer. Ambulatorieafsnit Ambulatorieafsnittet placeres samlet for hele KBB let tilgængelig udefra og fra forhallen. Ambulatoriet inddeles i specialeenheder og har receptioner og venteområder, som relaterer sig til disse områder. Ambulatoriet indrettes med en blanding af standardiserede og almene undersøgelses og samtalerum, samt ambulatorierum med specialindretning og udstyr til brug for de enkelte specialer. Som en integreret del af ambulatorieområdet placeres satellitafsnittene klinisk biokemisk afdeling og fysioergoterapi. I forbindelse med pædiatrisk ambulatorium placeres BørneBeskyttelsesCenter. Enheden diagnosticerer og behandler børn, der har været udsat for overgreb. Enheden har egen indgang med skærmet venterum. Side 41 af 84

253 Fødeafsnit Afsnittet placeres med direkte ankomst via elevator fra visitations og ambulatorier / pædiatri, der har direkte adgang fra ankomstarealet ved hovedindgangen. Afsnittet indrettes med ensartede fødestuer og placeres i tæt sammenhæng, således overvågning og kontakten til personalet er optimal. Stuerne indrettes med lejer til overvægtige (200 kg) samt fødebadekar. Området indrettes med sygeplejebase, birum og personalerum mv. I forbindelse med fødestuerne indrettes familierum, enten som selvstændige rum eller i forbindelse med fødestuerne. Øvrige specielle indretninger, der bør indarbejdes, er særlige faciliteter til patienter, der skal føde døde børn eller som skal have afbrudt graviditeten. Endelig er der direkte og let adgang til sectiorum, således nødindgreb kan ske hurtigt. Det akutte operationsområde Der etableres 13 OP stuer med forberedelsesrum. Til alle operationsstuerne er der gode dagslysforhold og udsigt til gård og haverummene i basens indre og afskærmet for indsigt. OP stuerne ligger ved en ren gang. Parallelt med den rene gang løber en uren gang. Mellem de to gangsystemer er placeret birum, hvor der er mulighed for at køre varer ind fra den urene side og afhente fra den rene side (=gennemstiksprincip). På den anden side af den urene gang er placeret kontorfaciliteter. Den rene gang har direkte sammenhæng med det centralt placerede peri operative område. Dette område har, som OP stuerne, gode dagslysforhold og udsigt til gård og haverummene i basens indre. Både OPområdet og det peri operative område er placeret, så gennemgang af uvedkommende trafik undgås. Der er direkte forbindelse fra FAM til det akutte operationsområde via akutsøjlen og for sengeliggende patienter fra det eksisterende sengetårn er der forbindelse via gangbro på etage 02. Intensivafsnit Intensivafsnittet placeres umiddelbart over FAM og i forbindelse med Det akutte Operations område. Intensivafdelingens sengepladser opdeles i 2 enheder á 10 én sengsstuer med overvågnings områder. Der sikres god visuel kontakt mellem patientstue og overvågningsenheden. Der etableres desuden central overvågning med arbejdsstationer og god visuel kontakt til patientstuer og de decentrale overvågningsenheder. Intensivstuerne er ensartede standardrum med enkelte specialrum til bariatriske patienter og slusestuer. Der indrettes fælles bad/toilet. Stuernes størrelse tillader pårørendeophold og mulighed for hvilestol. 2 stuer indrettes til børn med eget bad/toilet samt mulighed for overnattende forældre på stuen. Intensivafsnittet indrettes med fokus på patienter, pårørende og særligt personalets velbefindende. Afstande til birum og fællesfaciliteter er reduceret til et minimum for at understøtte personalets arbejdsgange, samtidig med at pårørende har muligheden for at trække sig tilbage til roligere områder. Side 42 af 84

254 Pårørende har via de lodrette trafikcentre direkte adgang til intensivafsnittets reception. Ved receptionen har de i pårørenderummet mulighed for at samles før og efter besøget, uden at forstyrre de kliniske arbejdsgange, men stadig med adgang til personale. Birum Alle birumsindretninger standardiseres og tilpasses de driftskoncepter, der er besluttet og besluttes i forbindelse med udarbejdelsen af programmet. Birum består af skyllerumsenhed med affaldsrum, urent skyllerum rent skyllerum med gennemstik. Medicinrum med plads til væsker. Linnedrum eller linnednicher. Udstyrs og apparaturdepoter. Opbevaring af depotvarer. Afdelingskøkkener. Opbevaring af senge. Kopirum og rengøringsrum. Personalearealer Der er for hver funktion afsat et areal til kontorer. Der er forskellige ønsker og behov i forbindelse med kontorområderne. Kontorer indrettes standardiseret og med mulighed for en fleksibel udnyttelse, således at der kan indpasses en bredere vifte af ønsker og behov. Opholdsrum for personale placeres roligt i forhold til patient og operative områder med gode dagslysforhold Satellitfunktioner Rumkategorier: Fysio ergoterapi Klinisk Biokemi Fysio ergoterapi Fysio og ergoterapi har en satellit i KBBs ambulatorieområde, funktionen betjener primært patienter knyttet til gynækologisk/obstetrisk og pædiatrisk afdeling. Afsnittet har et modtagelses og venteområde, evt. fælles med det øvrige ambulatorium. Der indrettes test og behandlingsrum, træningsrum, samtalerum, toilet og badeforhold, kontorer, møderum og personalerum samt hjælpemiddeldepot. Birum er fælles med øvrigt ambulatorium. Klinisk Biokemi Klinisk biokemi har ligeledes en satellit i KBBs ambulatorieområde. Enheden betjener funktionerne i KBB. Afsnittet har et modtagelses og venteområde, evt. fælles med det øvrige ambulatorium. Der indrettes undersøgelses og blodprøvetagningsrum. Rummene indrettes til fleksibelt brug i antal og størrelse, der indrettes med plads til familie og et særligt belastningsrum til undersøgelse af gravide kvinder. Der indrettes et analyselaboratorium med plads til analyseapparater og køledepot. Desuden indrettes samtalerum, toilet og badeforhold, kontorer, møderum og personalerum samt hjælpemiddeldepot. Birum er fælles med øvrigt ambulatorium. Side 43 af 84

255 Fælles Funktioner Rumkategorier: Indgangs og ventearealer Personaleomklædning Kontor og mødefaciliteter Depoter, rengøring Logistik, værksteder. Fællesfunktionerne omfatter information/receptions og ventearealer i forbindelse med hovedindgangen, personaleomklædning for FAM/KBB, forsknings, konference og undervisningslokaler for FAM/KBB, samt fælles depoter og værksteder for funktionerne i nybygningen. Der er vedlagt en skematisk opstilling af alle rumkategorier og funktionsindhold i bilag Side 44 af 84

256 Fleksibilitet, generalitet og elastisitet i byggeriet Byggeriet skal være tilpasningsdygtigt i forhold til fremtidige behandlingsbehov og funktioner. Tendensen i udviklingen af behandlingsformerne og hospitalsdriften som vil påvirke kravene til de fysiske rammer kan i overskrifter beskrives. Færre indlagte patienter færre almindelige sengestuer og flere korttidssenge (observationssenge) Flere ambulante behandlinger flere ambulatorier og ambulante behandlingsrum Større behov for intensiv behandling flere special sengestuer med mere udstyr Øget dagkirurgisk/invasiv aktivitet mindre stationær kirurgi Større behov for CT/MR mindre behov for konventionel røntgen Øget brug af telemedicin nye typer arbejdsrum for konsultationer, hvor patienten ikke er på samme lokation Ny tekologi, mindre, mere og smartere integreres i alle patient og behandlingsområder Færre kontorer flere konference og mødefaciliteter Flere forsknings/udannelsesområder og laboratorier Visioner og krav til nye faciliteter På baggrund af ovenstående forudsætninger, er der for udbygningen af hospitalet stillet krav om at fleksibilitet, generalitet og elasticitet i byggeriet skal prioriteres. De overordnede visioner for fleksibilitet i udbygningsprojektet er formuleret således: at Helhedsplanen og nybyggeriet på en harmonisk, overskuelig og driftsrationel måde, skal binde eksisterende byggeri og nybyggeri sammen. at den nye samlede bygningsmasse skal danne en ny, fleksibel og funktionel ramme, der på samme tid understøtter den oplevede kvalitet og den faglige kvalitet af hospitalets ydelser. At nybyggeriet skal integreres med det eksisterende hospital og skal med hensyn til valg af konstruktions og installationsprincipper sikre robusthed og fleksibilitet i den fremtidige disponering af rum og funktioner. Forslaget skal sikre mulighed for implementering af ny teknologi, der understøtter patientsikkerhed og optimering af behandling, logistik og drift. Det er et krav, at der redegøres for principperne for byggeriets fleksibilitet, og for at sikre, at de fysiske faciliteter kan tilpasses de skiftende behov mange år frem i tiden. Fleksibiliteten skal både være mulig inden for det enkelte rum, men i høj grad, også inden for de bygningsmæssige rammer, og et væsentligt element i fleksibiliteten er standardisering af bygningstyper og rumkategorier. På denne måde kan fremtidens behov for udvidelser, sammenlægninger, nye arbejdsmetoder, teknologier og organiseringsformer imødekommes. Fleksibilitet er endvidere udpeget som et væsentligt kriterium i projektets målsætninger for bæredygtighed. Et fleksibelt bygningskoncept prioriteres højt. En bygning der kan rumme de konstante ændringer af rutiner, nye behandlingsformer, nye sygdomme og ny teknologi, som er kendetegnende for sundhedsområdet, er en bæredygtig investering. Side 45 af 84

257 Fleksibilitet i det konkrete udbygningsforslag I erkendelse af at total fleksibilitet er dyrt og ikke nødvendigvis foreneligt med rationelle funktionelle løsninger, som også er højt prioriteret, opererer det konkrete udbygningsforslag med fleksibilitet på forskellige niveauer. Principperne er beskrevet nedenfor. Grader af fleksibilitet Parallelt til de funktionelle behov vil den bygningsmæssige disponering rumme forskellige typer og grader af fleksibilitet. Behovet for på kortere sigt at ændre og udvide de diagnostiske og behandlingsmæssige funktioner i basen er sandsynligvis stort. I de øvre sengebygninger forventes et andet behov for at justere sengeafdelingernes indbyrdes relationer eller for at konvertere funktioner, fx fra sengeafdelinger til ambulatorier og kontorarealer etc. Basens overordnede bygningsstruktur, de sammenhængende to etager, nordsyd gående ganglinjer pr. ca. 50 m samt systemet af indre have og gårdrum giver tilsammen god indre fleksibilitet samt gode muligheder for mindre knopskydninger og større udbygninger i både nær og fjern fremtid. De overliggende sengebygninger er bestemte i ydre form, og tillader kun mindre påbygninger mod det indre gårdrum. I stedet giver bygningsbredde, trafikcentre og konstruktionsprincip stor indre fleksibilitet for kommende disponeringer. Fleksibilitet og elasticitet i sengebygninger Sengebygningernes relativt smalle bygningsbredde, på ca. 16 m, giver fleksibilitet i anvendelsen for mange forskellige typer sengeafdelinger. Tendenser viser at antallet af sengestuer ikke øges i fremtiden, snarere reduceres, mens der typisk vil være et stigende behov for f.eks. ambulatorier og kontorer. Og ved disse konverteringer vil relativt smalle bygningsbredder være hensigtsmæssige. Den store cirkulære sengebygning er struktureret af 3 trafikcentre, der opdeler hver etage i sengeafsnit i rationelle størrelser med 3 plejegruppe på 7 9 sengestuer. I fremtiden er der stor frihed til at variere de enkelte afdelingers placeringer og størrelser. En bygningsbredde på ca. 16 m, med baderum placeret parvis mellem to sengestuer, giver god visuel kontakt ind til alle patienter. En kvalitet som især er attraktiv for kritiske eller akutte patienter, f.eks. i observationssengestuer. Hensynet er først og fremmest patientsikkerhed og tryghed samt fleksibilitet i anvendelsen for mange forskellige typer sengeafdelinger. Side 46 af 84

258 Fleksibilitet i fremtidige udbygninger Disponeringen af den planlagte udbygning rummer mulighed for fremtidig udvidelse med et endnu et funktionelt velintegreret kompleks tilkoblet den vestlige forbindelsesgade. Bygningsbasen og sammenkoblingen er disponeret som en naturlig fortsættelse af den allerede etablerede base med akutmodtagelse og diagnostik. Så hvis det i den mellemliggende periode viser sig, at der er behov for større udvidelser af visitationsområdet, diagnostisk og behandlingsfunktioner, kan bygningsbasen i et nyt kompleks med fordel planlægges til dette. Fleksibilitet og generalitet i brug og drift Bygninger udformes, så fleksibilitetsgrader afstemmes efter forventningerne til funktionernes kommende vilkår. Form og kompakthed, forhold mellem areal og overflade, optimeres i forhold til anvendelse og energiforbrug. Bygning og installationer optimeres til skiftende anvendelser og personbelastning. Lavtemperaturvarme og termoaktive materialer sikrer god komfort, sparer energi og er fleksible for ændringer i bygningens brug og energiforsyning. Ventilationssystemer er generelt udformet med korte føringsveje og flere mindre skakte frem for få store. Målet er at ændringer primært kan ske i teknikrum og skakte. Herlev Hospital vil gennem projektfaserne sammen med totalrådgiver forfølge og medvirke til at optimere de gode og velargumenterede intentioner om fleksibilitet, generalitet og elastisitet, som udbygningsprojektet rummer. Servicebygningens udvidelseskoncept Udvidelsen af servicebygningen tager afsæt i den fleksibilitet der allerede ved opførelsen i 1976, var indtænkt.bygningen der rummer centrale service, logistik og støttefunktioner til hospitalsdriften er opført som en enkel, solid, modulopbygget længebygning der med sin placering på matriklen, kan forlænges i takt med øget aktivitet på hospitalet. Den konkrete udvidelse betyder endvidere, at den ekstra tunnelforbindelse der blev bygget i 1976 som fremtidssikring, nu kan blive aktiveret og øge fleksibiliteten i den interne transport betydeligt. Udvidelsen understøtter endvidere indførelse af nye automatiske logistikkoncepter. Side 47 af 84

259 Logistik forudsætninger Det eksisterende hospital er planlagt med en rationel organisering af funktioner og afdelinger der afspejler sig i de markante bygningselementer med hver deres funktion sengetårnet, behandlingsbygningen og servicebygningen. Bygningselementer og funktioner er effektivt bundet sammen af gange tunneler og elevatorer og automatiske transportsystemer. Servicebygningen er nerven i den interne service og logistik, med centralkøkken, sterilcentral, sengevask, central varemodtagelse og affaldssortering. Samt direkte tunnelforbindelser til behandlingsbygning og sengetårn og kapel. Krav, vision og målsætninger Kravet er at konceptet for udbygningen af det eksisterende hospital, skabes en klinisk funktionel helhed og mulighed for implementering af et fremtidssikret logistiskkoncept, der kan understøtte en effektiv hospitalsdrift på det samlede hospital. Visionen er indførelse af automatiserede intelligente transportsystemer (ren/ uren), rørpost, robotteknologi, affaldssug, linnedsug, medicin dispencering, uniformsautomater mm., kombineret med elektroniske styrings og sporbarhedssystemer. Målet er øget patientsikkerhed, bedre arbejdsmiljø, effektivisering, sporbarhed og integrerede IT løsninger. Interne systemer og modtagefaciliteter skal vurderes og sammentænkes med eksterne leveringskoncepter fra det nye regionale centrallager, regionalt sygehusapotek mv. Endvidere skal systemvalgene koordineres med automatisering af de tværgående analyselaboratorier og opgradering af de lokale produktionssteder som centralkøkken og sterilcentral. Ved valg af nye transportsystemer skal det samtidig vurderes i hvilket omfang eksisterende transportsystemer skal udskiftes, opgraderes eller kan bibeholdes. Logistik i det konkrete udbygningsforslag Udbygningsforslaget forbinder logisk og konsekvent funktionerne i den nye og eksisterende hospital. Transportveje for både patienter, personale, varer tilslutter sig de eksisterende vandrette og lodrette forbindelsesveje. Det centrale uderum den nye Grønnegård gøres fri af trafik, og i stedet afvikles trafikken i periferien af hospitalet. Og den indre ringforbindelse rundt om Grønnegården bliver i alle udbygningsfaser det centrale i en ny logisk struktur for hospitalet. Herfra stråler der et system af fordelingsgader, som inddeler den nye bygningsmasse i overordnede funktions og byggefelter samt giver forbindelser til de nye trafikcentre. Den øst vestgående gangforbindelse i den eksisterende behandlingsbygning, udgør den nordlige gade om grønnegården og kobler således det eksisterende og nye sammen på 3 niveauer. 3 Trafikcentre og en akutsøjle, som er vertikale forbindelser i nybyggeriet knytter sig henholdsvis til ganglinjerne omkring Grønnegården og FAM. Sammen vil trafikcentrene og gaderne være rygraden i den nye struktur som giver fleksibilitet i planlægning og etablering af funktionelle løsninger, både nu og i fremtiden. Forslaget åbner mulighed for implementering af automatiske intelligente transportsystemer der betjener det samlede hospitalskompleks. En analyse og nærmere granskning af muligheder, fordele og ulemper mv. i forbindelse med den forestående projektering og valg af løsninger vil være nødvendig. Side 48 af 84

260 Logistikanalyse Med henblik på at skabe et systematisk overblik over nuværende logistikhåndtering, mængder, flow og ressourceforbrug mv., at kvalificere den forestående projektering og at træffe de rigtige og fremtidssikrede valg af logistikløsninger, har vi bedt rådgivningsfirmaet Alfakonsult om at udarbejde en logistikanalyse. Intern Service og Logistik og laboratoriefunktionerne på Herlev Hospital har ydet et væsentligt bidrag til den systematiske registrering. Analysen er vedlagt som bilag 12.6 til Ansøgningen. Overordnet har fokus har været rettet mod udfordringen i at få eksisterende og nyt til at hænge sammen og få vurderet forskellige logistikkoncepternes egnethed til implementering i det samlede udbyggede Herlev Hospital. Konkrete fokusområder for vurdering af løsninger har været øget patientsikkerhed, bedre arbejdsmiljø, effektivisering, sporbarhed og integrerede IT løsninger. Nedenstående logistikkoncepter vil blive vurderet i forhold til fysisk planlægning, organisering af afdelinger og transportløsninger: Patientforløb, herunder akutte, ambulante, elektive, operationer, sengeliggende mm. Medicinforsyning Laboratorieprøver Sterilproduktion Bespisningskoncept Sengelogistik Vare, depot og lagerkoncepter Uniformskoncept Linned og patient tøj Affaldshåndtering Rengøringskoncept Analysen beskriver alternative logistikkoncepter og tekniske løsninger, vurdere fordele og ulemper og fremkommer med anbefalinger og økonomisk vurdering af de anbefalede koncepter og løsninger. Side 49 af 84

261 Det konkrete forslag til udbygning af Herlev Hospital samt prognoserne for fremtidig udvikling i behandlingsformer, færre sengedage/flere ambulante behandlinger mv., indgår i vurderinger og anbefalinger Kvalitetssikring Emnet kvalitetssikring kan overordnet opdeles i: 1. Krav til byggeriet af hensyn til den efterfølgende driftsmæssige situation 2. Styringsmæssige krav i projektperioden I nedenstående afsnit beskrives først de driftsmæssige krav til akkreditering, dernæst beskrives hvorledes kvalitetssikringen sker igennem projektperioden i forhold til dokumentation og bygningsmæssig kvalitet. Den driftsmæssige kvalitetssikring af miljø og arbejdsmiljø beskrives i de selvstændige afsnit herom (hhv. afsnit og 5.8.2) Akkreditering I forbindelse med kvalitetssikring af byggeriet og det færdige byggeri skal relevante standarder fra Joint Commision International (JCI) følges. De relevante standarder for Den danske kvalitetsmodel (DDKM), hvoraf der kun er nogle enkelte, er indbefattet i JCI s standarder. JCI s krav til det færdige byggeri indgår som et standardkrav for de nye bygninger. Kravene bliver beskrevet i en detaljeret projekthåndbog og vil indgå som kravspecifikationer i det detaljerede byggeprogram og den videre projektering af byggeprojektet. Følgende standarder har særlig relevans under byggeprocessen: FI.7.5 Hospitalets reducerer infektionsrisikoen i forbindelse med nedrivning, byggearbejde eller istandsættelse på hospitalets område. Som en del af byggeriets risikostyring vil der blive fokuseret på vurdering af risici og konsekvenser i relation til luftkvalitet, infektionskontrol, forsyningsbehov, støj, vibrationer og akutte situationer. SI.2 Hospitalet udarbejder og vedligeholder skriftlige plan(er), der beskriver risikostyring i forbindelse med patienters, pårørendes, personales og besøgendes sikkerhed. Forud for byggeriet vil der blive udarbejdet en skriftlig sikkerhedsplan for byggeriet, som skal garantere sikkerheden for alle personer, som vil færdes på matriklen, inkl. de medarbejdere, der arbejder på selve byggeriet. Planen for sikkerhed vil blive udarbejdet på baggrund af risikovurdering og risikoanalyse for byggeriets gennemførelse inkl. byggepladsen og det øvrige hospitalsområde. Risikoanalysen vil involvere alle relevante personer og i tilfælde af udeblivelse, skal de relevante personer sende en repræsentant. På baggrund af dette arbejde skal der udarbejdes planer og efterfølgende gennemføres de nødvendige tiltag, som skal garantere, at hospitalets område er sikkert at færdes på under hele byggeprocessen. Risikoanalyse vedrørende sikkerhed for alle som færdes på Herlev Hospitals matrikel vil løbende blive revurderet og der vil blive udpeget en ansvarlig person, som har sikkerhed som sit ansvarsområde. SI.3 En eller flere personer har ansvaret for planlægning og implementering af et program mhp risikostyring i forbindelse med infrastrukturen. Der vil i Nybyg blive udpeget en arbejdsmiljøkoordinator, som er ansvarlig for sikkerheden under byggeriet og herunder ansvarlig for udarbejdelse af planer og gennemførelse af de nødvendige tiltag, samt løbende vedligeholdelse af sikkerheden. Den ansvarlige person refererer til projektledelsen. Side 50 af 84

262 SI.5 Hospitalet har en plan for opgørelse af, håndtering, opbevaring og anvendelse af farligt materiale samt for kontrol med og bortskaffelse af farlige materialer og affald. I forbindelse med nedrivningsarbejder og håndtering af andet byggemateriale skal der udarbejdes en plan, som bl.a. skal sikre en korrekt håndtering og bortskaffelse af farligt materiale. SI.7 Hospitalet udarbejder og implementerer et program der sikrer at alle på hospitalet er beskyttet mod brand, røg eller andre nødsituationer på hospitalets område. & SI.7.1 Planen omfatter forebyggelse, tidlig opsporing og indledende slukning samt sikring af udgangsforhold fra hospitalets bygninger i tilfælde af brand eller andre nødsituationer. I planlægningsfasen samt ved gennemførelse af sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med byggeriet, skal der i samarbejde med relevante offentlige myndigheder, udarbejdes procedure og tiltag som skal hindre brand samt sikre nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med varsling af brande, slukning af brand samt sikre flugtveje. Der skal desuden, i takt med byggeriets løbende fremdrift, udarbejdes evakueringsplaner Kvalitetssikring projektledelse Kvalitetsstyring i projektperioden tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder (2010), samt Erhvervs og Byggestyrelsens vejledning Kvalitetssikring i Byggeriet (2003). Dette indbefatter bl.a. procedure for løbende granskning, audit og tilsyn. Hvad angår tværgående KS (på tværs af delprojekter) skal der etableres en tværgående projekteringsledelse, der foranlediger tværfaglige projektgranskninger i projektforslags og hovedprojektfaserne. Disse har ikke bare til formål at rette eventuelle fejl og uoverensstemmelser, men også at kontrollere grænseflader og sikre en stillingtagen til bygherrekrav og vision/succeskriterier. En stor del af håndteringen af styringen af kvaliteten i projektet vil desuden blive etableret i forbindelse med risikostyringen og de tilbagevendende risikoanalyser i forbindelse med faseskift. Dette beskrives detaljeret i den projekthåndbog, der udarbejdes for projektet. Side 51 af 84

263 5.5. Interim foranstaltninger og nedrivning Byggesagen indeholder primært nybyggeri og nybyggeriets tilslutning til det eksisterende byggeri. Der vil ikke blive udført egentlige ombygninger i det eksisterende, hvorfor de flytninger af afdelinger, der vil finde sted som følge af nybyggeriet, vil være flytninger fra de eksisterende hospitalsbygninger eller pavilloner til nybyggeriet, når dette står færdigt. Derimod vil flytninger/rokader internt i de eksisterende hospitalsbygninger samt flytninger fra pavilloner til det eksisterende ikke være en del af kvalitetsfondsprojektet. Flytninger af afdelinger er et emne, der vil blive planlagt når dette er aktuelt. I aftalerne med Bygherrerådgiveren og Totalrådgiveren for KBB/FAM er indeholdt ydelser vedr. assistance med koordinering og planlægning af flytteprocessen. Da hospitalet skal være i drift i hele perioden skal flytninger tilrettelægges med hensyntagen til dette enten ved dobbeltfunktioner, eller aftalte henvisninger til andre hospitaler. Flytningen skal sammentænkes med indkøb/genbrug af medicoteknisk udstyr. I selve byggeperioden vil byggeriet have stor indflydelse på hospitalets logistik. I starten vil primært den eksterne logistik (terræn, fortove, veje og pladser) blive berørt og ved sammenbygningen berøres ligeledes den interne logistik (forhal og forsyningsveje). Ved planlægningen af udførelsen, vil der blive stillet krav om, at der tages højde for at byggeprocessen forårsager færrest mulige gener for hospitalets drift. Der skal udføres logistik planer, der redegør for kørende trafik herunder byggepladstransport og parkeringssituationen for både patienter, ansatte, pårørende og personer beskæftiget med byggeriet. Derudover skal der redegøres for gående trafik samt redegøres for en sikker adskillelse af de to typer trafikanter. Normale sikkerhedskrav fra arbejdstilsynet skal overholdes og det er planen at ansætte en arbejdsmiljøkoordinator, der vil få ansvaret for at forestå bygherrens håndtering af sikkerheden både på byggepladserne og med grænsefladen til det fungerende hospital. Side 52 af 84

264 5.6. Patientsikkerhed Grundlæggende skal der være sikkerhed og kvalitet i den behandling patienten modtager, og de fysiske forhold skal understøtte, at patienterne modtager behandling og pleje på højeste faglige niveau, der ikke udsætter dem for fejl og skader. Afbrydelser, forstyrrelser og stress kan medføre utilsigtede hændelser, ligesom dårlige arbejdsforhold for personalet har betydning for sikkerheden for patienterne. Der vil således være fokus på lysforhold, støj, rummenes indretning og den plads der gives klinikerne til at udføre deres arbejde. Optimering af disse forhold vil være medvirkende til at fremme overblik og ro, mindske forsinkelser og brist i kommunikationen, og dermed reducere risikoen for fejl og patientskader. Ligeledes vil muligheden for at standardisere, systematisere og etablere en klar logistik, være med til at understøtte det kliniske arbejde. Helende arkitektur / evidens baseret design kan være med til at understøtte muligheden for at give patienten sikkerhed og kvalitet i behandlingen. Begreberne griber ind i hinanden som vist på nedenstående figur: Figur 4. Helende arkitektur/evidensbaseret design Der vil derfor blive lagt vægt at fremme løsningsforslag, der fjerner eller begrænser risikoen for skader på patienterne. Erfaringer på området har vist, at f. eks lys, farvesætning, gulvbelægning, alarm systemer og intelligente senge formentlig bidrager til at forhindre faldhændelser. Gennemførelse af samtaler i rolige Side 53 af 84

265 omgivelser kan fremme sikkerheden for patienten. Nedenfor gives nogle konkrete eksempler på hvilke tiltag der kan foretages for mindskelse af risikoen for fejl: Patientstuer og badeværelser rummer de største risici, hvorfor f.eks. etablering af faldforebyggende foranstaltninger med fordel kan koncentreres ved indretning af disse faciliteter. Velindrettede personalefaciliteter, der adskiller professionel samtale og privat snak, er ligeledes eksempel på løsninger, der vil understøtte sikker kommunikation Ensengsstuer understøtter god hygiejne og mindsker risikoen for infektion. Fokus på interiør, herunder gulvbelægning, møblement og senge samt foranstaltninger, der gør det mere sikkert at bevæge sig rundt, fx håndlister og håndgreb Fokus på sansemæssige karakteristika i omgivelserne, herunder lysforhold både dag og nat, farvekontraster samt støjreduktion Fokus på korrekt brug af de fysiske rammer, herunder at mindske risici for utilsigtede hændelser ved våde gulve eller rod i patientens omgivelser. Modvirkning af faldhændelser: Nedenfor uddybes, hvordan der i projektet vil blive arbejdet med flere elementer, til forebyggelse af faldhændelser. Ligeledes vil der i projektet blive fokuseret på positiv adspredelse og kontakt til naturen via uderum og gårdhaver, som beskrives nedenfor i afsnittet om helende arkitektur. Farver Ved en gennemtænkt farveplanlægning kan man tage højde for, at svækkede patienter kan have nedsat synsskarphed, nedsat akkomodationsevne samt nedsat lys / mørke adaptation. Ligeledes kan man tage højde for, at svagtseende ikke koncentrerer blikket på elementer som fx skilte, men i stedet søger efter og sammenligner farvekontraster mellem større flader. Alt i alt synes farvekontraster at give svækkede patienter bedre betingelser for at orientere sig, hvilket formentlig mindsker risikoen for faldhændelser. Belysning I relation til faldforebyggelse har natbelysning særlig betydning. Såfremt et vågelys er tændt permanent, må det ikke være så skarpt, at det forstyrrer patientens søvn. Patienter, der har sovet dårligt, har en øget risiko for at falde. Omvendt skal vågelyset give betingelser for, at personalet kan observere patienten. Sammenfattende er tilgængeligheden vigtig, så det er nemt for patienten at tænde og slukke lyset både dag og nat. Kaldeanlæg Trådløse 2 vejs kommunikerende kaldeanlæg giver mulighed for at tale med patienten. For personalet betyder det færre skridt, fordi de kan planlægge, hvad de skal have med, før de går til patientens stue. For patienten har det som oftest stor betydning, at personalet fysisk kommer til stede, når de har benyttet kaldet. Ud fra den viden vil en teknisk løsning, hvor kaldet kun kan afstilles, når personalet er i fysisk kontakt med patienten, betyde øget tryghed og dermed indirekte mindsket risiko for patientfald. Kaldeanlæggene er lydløse, så man undgår støj på gangarealer og patientstuer, når flere patienter kalder på samme tid. Det giver mere ro og bedre søvn, hvilket styrker patientens helbredelsesproces og dermed giver teoretisk mindsket risiko for fald. Som supplement til de personbårne kaldeanlæg antages det, at en traditionel løsning med en klokkesnor må fastholdes. Her tænkes fx på de situationer, hvor patienten har lagt den trådløse sender fra sig for at gå på toilettet eller i bad og her får behov for hjælp. Side 54 af 84

266 Møbler og andet inventar Møbler og inventar som fx kørestol, rollator og dropstativ udgør en faldrisiko, hvis genstandene er placeret i patientens ganglinjer. Derfor er det vigtigt at sikre frie ganglinjer, primært fra seng til badeværelse, fordi mange patienter har behov for at skulle skynde sig til toilettet. Håndlister Anbefalingerne her er, at der installeres håndlister på væggene mellem seng og badeværelse. Listerne skal have en passende afstand til væggen og være placeret i passende højde fra gulvet samt have et afrundet design, der giver betingelser for det bedst mulige greb. Badeværelser Dansk Center for Tilgængelighed har for Undervisningsministeriet udarbejdet en eksempelsamling, der i tekst og billeder beskriver, hvordan de fysiske rammer kan tage højde for særlige behov hos handicappede. Selv om materialet er rettet mod uddannelsesinstitutioner, er der ideer at hente i forhold til sygehuse Helende arkitektur/evidensbaseret design Herlev Hospital har i samarbejde med Regionens andre hospitaler, siddet i en arbejdsgruppe under Region Hovedstaden, og udarbejdet Region Hovedstadens anbefalinger for Helende arkitektur som er et katalog over anbefalinger, definitioner og eksempler på Helende arkitektur. Rapporten er udleveret til rådgiverne som en guideline. Begrebet Helende Arkitektur, skal forstås som et designkoncept, der repræsenterer visionen om, at arkitekturen påvirker menneskeligt velvære, og derfor kan medvirke til at styrke eller fremme en helingsproces hos det enkelte menneske. Arkitekturen omfatter både de bygningsmæssige volumener og det landskabelige rum, som tilsammen vil understøtte den heling, der finder sted både fysik og psykisk. Patienters velvære er afgørende for helbredet og dermed for indlæggelsestiden. Et betragteligt videnskabeligt grundlag peger på at f.eks. blodtryk, puls, muskelspændinger og andre af kroppens stressindikatorer falder markant efter få minutter kontakt til naturen, ligesom den arkitektoniske udformning udtrykt i f.eks. dagslysets kvalitet, rummets stemning, farver, lyd og muligheden for at være privat og tryg, kan understøtte patientens velvære. For hospitalets personale vil et bedre indeklima, mindre støjniveau, udsigt til grønne arealer, medføre færre sygedage og en øget effektivitet. Ligesom et socialt bæredygtigt hospital bidrager i positiv retning til hvervning af nye medarbejdere, større arbejdsglæde og mindre udskiftning af personale. Der er således tale om et begreb, med en række faktorer som virker stimulerende på helbredelsen, en form for social bæredygtighed, som trods sin komplicerede målbarhed, har stor betydning for hospitalerne, hvorfor disse elementer vil blive brugt fremadrettet i planlægningen samt opførelsen af nybyggeriet. da undersøgelser viser, at patienter og personales fysiske adfærd ændres i positiv retning. Med afsæt i ovennævnte katalog, er der i projektet valgt at arbejde fokuseret med forebyggelse af faldulykker for derigennem at bedre patientsikkerheden på hospitalet. Ligeledes indarbejdes rapportens anbefaling om positiv adspredelse og kontakt til natur og uderum, da dette også er et væsentligt bærende element i det konkrete vinderprojekt. Side 55 af 84

267 5.8. Energi, miljø og bæredygtighed Byggeriet skal gennemføres som lavenergibyggeri, så energiforbruget reduceres mest mulig. Ved installering af særligt energiforbrugende udstyr skal valg af udstyr ske med henblik på at vælge udstyr med lavest muligt energiforbrug, såfremt udstyrets funktion og tilhørende totaløkonomi samtidig er tilgodeset. Der vil løbende blive gennemført totaløkonomiske og ressourcemæssige vurderinger med henblik på gennemførelse af lavenergiprojekter ved anvendelse af f.eks. solenergi, varmepumper og genanvendelse af spildvarme. Et godt indeklima har stor betydning for alle brugere af hospitalet, uanset om man er patient, besøgende eller ansat. Der skal derfor træffes foranstaltninger for at sikre et godt indeklima, både vedrørende termik, luftkvalitet, lys og lyd. Vedrørende bæredygtighed er der fra konkurrenceprogrammet lagt vægt på, at bæredygtighed tænkes ind i projektet gennem de forskellige faser af byggeriet. Region Hovedstaden har i april 2011 udgivet en rapport vedrørende bæredygtighed: Bæredygtigt byggeri. Værktøj, vejledning. I rapporten er angivet forskellige værktøjer og vejledninger til udpegning af prioriteringsområder for byggeriers bæredygtighed. Region Hovedstadens Miljø og Klimaudvalg har i notat fra marts 2011 (bilag 10.6): Miljø og klimaudvalgets krav til miljømæssig bæredygtighed i kvalitetsfondsbyggerierne afrapportering beskrevet, at følgende tre overordnede fokusområder inden for miljømæssig bæredygtighed, der skal tages under overvejelse i alle regionens kvalitetsfondsprojekter: Energiforbrug og drivhusgas/c02 udledninger i den fremtidige driftsfase af byggerierne skal minimeres. Miljø og klimapåvirkninger fra materialer, produkter, varer og services i udførelse og drift skal minimeres. Vandforbrug og vandbalance i relation til byggeriernes driftsfase skal optimeres. Derudover kan man i de enkelte projekter formulere yderligere krav vedrørende miljø og bæredygtighed. En operationel prioritering og håndtering af disse fokusområder sikres via fem vurderingskriterier: Styring og minimering af de samlede drivhusgas/co 2 emissioner pr år i både anlægs og driftsfasen (fokusområde 1) Styring og minimering af samlet energiforbrug pr år i driften (fokusområde 1) Styring og minimering af miljø og sundhedsskadelige stoffer i anlæg og drift (fokusområde 2) Styring og valg af miljøvenlige materialer, produkter, varer og services i anlæg og drift (fokusområde 2) Styring og minimering af samlet forbrug af brugsvand pr år i driften (fokusområde 3) Side 56 af 84

268 I forbindelse med den foreløbige screening af mulige yderligere fokusområder for bæredygtigt byggeri i forbindelse med etablering af Nyt Hospital Herlev er et fjerde fokusområde foreløbigt inkluderet: Social bæredygtighed vedrørende arbejdsmiljø I byggeprogramfasen vil der i forbindelse med brugerinddragelsesprocessen blive foretaget en optimering af de foreløbigt udpegede fokusområder med henblik på eventuel ændring, såfremt dette vurderes at kunne forbedre byggeriets bæredygtighed. Generelt vil der i alle planlægnings, forslags og projekteringsfaser være behov for at gennemføre rådgiverindsatsen ved anvendelse af miljørigtig projektering, hvor der lægges vægt på at begrænse forbrug af materialer og ressourcer, vælge mindst farlige stoffer og indtænke fleksibilitet og genanvendelsesmuligheder. Mere detaljerede redegørelser for energi, miljø og bæredygtighed er angivet i Teknisk Designmanual, der er vedlagt som bilag Miljø Det ydre miljø bliver håndteret i forbindelse med udarbejdelse af en VVM redegørelse, en ny lokalplan og et kommuneplantillæg vedrørende hele Herlev Hospitals matrikel, jfr. Afsnit 3.3. Udgangspunktet for arbejdet med miljø/bæredygtighed på Nyt Hospital Herlev er statslige (planloven) og regionale strategigrundlag (Strategi for bæredygtig udvikling 2 ), suppleret med de for virksomheden konkrete fokusområder (jf. konkurrenceprogram). Miljøhensyn operationaliseres i projektet vha. principperne kendt fra Miljørigtig projektering, der skal følges i planlægning og projektarbejde. Dette indebærer i hovedtræk: Miljøkortlægning (Hvilke miljøproblemer kan der være?) Prioritering (Hvad er de værste miljøbelastninger?) Miljømål og politik (Hvor ligger ambitionsniveauet?) Virkemidler (Hvilke løsninger skal vi vælge for at opnå miljø målene og totaløkonomisk få mest miljø for pengene?) I spor A varetager totalrådgiver denne ydelse. Ambitionsniveauet formuleret ved de mere konkrete mål fastlægges i det detaljerede byggeprogram, hvor der ligeledes tages stilling til eventuelle certificeringsordninger. Analyser af mulige miljøproblemer, virkemidler m.v. gennemføres løbende og dokumenteres ved en rapport, som udarbejdes/revideres for hver fase i byggeprocessen af totalrådgiver i hvert spor. Rapporten og dens indhold skal være kvalitetssikret af totalrådgiveren, og den forelægges for projektledelsesgruppen til drøftelse og godkendelse på et separat møde. Den formelle godkendelse af konklusionerne inden for 2 Strategi for bæredygtig udvikling Lokal Agenda 21 Strategi for Virksomheden Region Hovedstaden, Juni 2009 Side 57 af 84

269 bæredygtighedsområdet følger takten i de øvrige projektgodkendelser. Dette indarbejdes også i en detaljeret projekthåndbog Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø kan principielt anskues ud fra 2 forskellige vinkler, hvor den ene vinkel er arbejdsmiljø i forbindelse med bygningsarbejdet og den anden vinkel er arbejdsmiljø for medarbejderne på hospitalet. Arbejdsmiljøet i projekterings og byggefaserne er af stor betydning, og allerede i planlægningsstadiet er indtænkningen af et godt arbejdsmiljø og sikkerhed på byggepladsen begyndt. Det primære sigte er at få gennemtænkt alle processer og arbejdsgange igennem byggeriets faser, så disse kan gennemføres på sikker måde og med det absolut vigtigste formål, at byggeriet kan gennemføres uden ulykker. Et positiv bivirkning ved en sikker og velplanlagt byggeplads er, at dette medvirker til at spild minimeres, både vedrørende materialer og arbejdsindsats. I forhold til byggeprojektet er sagen underlagt statens regler for varetagelse af arbejdsmiljøet under planlægning og opførelse af byggeri. Dette indebærer, at projektet skal følge Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø. Indholdet i arbejdsmiljøarbejdet, i forhold til de forskellige roller i dette, skal ses i sammenhæng med den valgte samarbejds og entrepriseform. Indholdet og ansvaret for koordineringen af det samlede arbejdsmiljøarbejde vil afhænge af hvilken entrepriseform der vælges. Forslag til entrepriseformen for Nyt Hospital Herlev udarbejdes ved afslutning af byggeprogramfasen, men entrepriseformen fastlægges først endeligt i forbindelse med projekteringen. Herlev Hospitals arbejdsmiljøenhed vil i samråd med projektledelsen fungere som ambassadør for prioritering af arbejdsmiljøet i selve projektet. Arbejdsmiljøenheden vil have en central rolle, både i forbindelse med brugerinddragelsen, med henblik at stille relevante arbejdsmiljøkrav til projektet og i forbindelse med implementering af de konkrete løsninger, alt med henblik på at opnå det bedst mulige arbejdsmiljø for ansatte, patienter, pårørende og besøgende i den efterfølgende driftsfase. Fokus vil være at sikre optimale arbejdsmiljøforhold for alle medarbejdergrupper i forbindelse med organisering, indretning og design af de nye faciliteter. I programfasen vil det være generelle krav til arbejdsforhold, organisering af funktioner og velfærdsfaciliteter, samt specifikke krav til de konkrete funktioner, indretninger og hjælpemidler i nybyggeriet. I de følgende faser vil arbejdsmiljøenheden skulle medvirke til at sikre, at kravene efterleves i projekteringen samt at vurdere konkrete forslags egnethed. Side 58 af 84

270 5.9. Rationaliserings og effektiviserings forventninger Nedenstående effektiviseringspotentialer er beskrevet i ansøgningens Kapitel 6 Bedre opgaveløsning og ressource anvendelse Gevinster ved Herlev Hospitals Kvalitetsfondsprojekt, generelt. Hospitalsplanen fra 2007 betød øget aktivitet på Herlev Hospital. Sammenlægningen af afdelinger på én matrikel har allerede resulteret i betydelige organisatoriske stordriftsfordele. Siden 2007 er ni afdelinger i regionen blevet fusioneret og samlet på Herlev Hospital, hvilket på regionsniveau vurderes at have resulteret i en årlig driftsbesparelse på 30 mio. kroner blandet andet opnået gennem reduktion af vagtog ledelseslag. Denne driftsbesparelse indgår således allerede i dag som en del af Herlev Hospitals årlige driftsbudget. Indflytningerne har samtidig været en stor udfordring for de fysiske placerings og lokaleforhold på hele hospitalet, idet mange af de indflyttede funktionsområder i dag huses midlertidigt enten i pavilloner eller i Arkaden. I forhold til placeringerne af de enkelte funktionsområder, har det været ud fra den givne fysik og kun i mindre omfang har der kunnet tages hensyn til arbejdsgange og patientflow i forhold til placeringen ud fra et funktionsmæssigt hensyn. En udbygning af hospitalet er derfor nødvendig, for at kunne tilbyde tidssvarende rammer for patienter og personale og opnå yderligere driftsøkonomisk optimeringsmuligheder Yderligere gevinstpotentiale på Herlev Hospital. Muligheden for driftsoptimering indgår fra starten i udbygningsmodellen for Herlev Hospital. Fremtidig optimering af patientforløbene er en vigtig del af konceptet for Nyt Hospital Herlev, hvor der skabes en klar arbejdsdeling i bygningsmassen med de akutte patientforløb samlet i nybyggeriet og de elektive forløb i behandlingsbygningen. Nedenfor gennemgås disse driftsoptimeringspotentialer mere detaljeret. Optimering af de akutte patientforløb. Den bedre opgaveløsning på Nyt Herlev Hospital tager udgangspunkt i den nye FAM, hvor alle akutte patienter modtages. FAM indrettes fra starten således, at alle teknologier til udredning af den akutte patients behov er til rådighed i umiddelbar nærhed. Ved at planlægge med tilstrækkelig kapacitet i disse funktionsområder sikres det, at patienten altid kan køres direkte hen til den nødvendige undersøgelse uden forsinkende transporttid og unødig ventetid. For at sikre hurtige og kvalificerede udredningsforløb udstyres FAM konkret med tre scannere to CTscannere og en MR scanner. Derudover forsynes FAM med røntgen, skopi, ultralyds og ekkokardiografifaciliteter. En satellitfunktion og et rørpostsystem vil sikre hurtige svartider på blodprøver og mikrobiologiske prøver. De tværfaglige teams, der arbejder i FAM, vil således have de nødvendige redskaber ved hånden og kan på denne måde foretage den påkrævende udredning, der fører frem til en behandlingsplan og et effektivt patientforløb. Side 59 af 84

271 I tilknytning til FAM vil der endvidere være et betydeligt antal observationssenge, ligesom en akut operationsgang og en intensivafdeling vil være at finde i umiddelbar nærhed. Samlet set giver denne indretning i nybyggeriet nye muligheder for effektiv behandling af de akutte patienter. Eksempelvis vil en meget stor del af den lettere akutte ortopæd og gastrokirurgi kunne udføres i et fast track, som kommer til at foregå på følgende måde: Den akutte patient modtages og udredes i FAM. Såfremt der er behov for et operativt indgreb, gøres patienten klar til operation i observationsafdelingen. Patienten opereres så hurtigt som muligt på den akutte operationsgang i nybyggeriet og hjemsendes derefter fra observationsafdelingen. Der bliver således skabt effektive forløb på det akutte område, hvor der er så få overgange som muligt, og hvor patienterne i tætte forløb færdigbehandles enkelt, direkte og uden om den traditionelle stamafdelings sengeafsnit. For det medicinske område er det ligeledes forventningen, at den nye FAM vil give en bedre opgaveløsning. Det er her målet, at udredningen af patienter accelereres, og at behandlingsplaner derved hurtigere vil kunne iværksættes. Der forventes også her en offensiv anvendelse af observationssengene, så de mange medicinske patienter, der har behov for hurtig udredning og kort indlæggelsesforløb, også placeres her. Medicinske patienter Side 60 af 84

272 med forventet længere indlæggelse visiteres hurtigt til sengetårnet, hvor de målrettet kan tilbydes den rette behandling. Overordnet er det forventningen, at FAM får en betydelig afledt effekt på den samlede drift af hospitalet. Resultatet vil være mere effektive akutte forløb, som medfører faldende indlæggelsestider og et deraf reduceret sengebehov. Ved at samle al akut aktivitet på et nyindrettet, samlet område gives endvidere mulighed for bedre udnyttelse af personaleressourcer og ikke mindst effektiv udnyttelse af omkostningstunge vagthold. Optimering af de elektive patientforløb ambulante forløb og planlagt kirurgi Behandlingsbygningen, som er placeret mod nord på matriklen, bliver i modsætning til det akutte område, centrum for den fremtidige elektive aktivitet på Herlev Hospital. Ambulatorierne vil i et tæt samspil med de tværgående diagnostiske enheder placeret i behandlingsbygningen sikre hurtig udredning af de ambulante patienter. Visionen for de elektive patientforløb er, at en stor del af de ambulante patienter fremover udredes i accelererede pakkeforløb. Patienter henvist til ambulatorierne skal udredes i komprimerede forløb, hvor patienten i et samlet forløb gennemgår de nødvendige undersøgelser, der fører frem til en behandlingsplan. Der arbejdes, hvor det er fagligt muligt, hen imod one stop diagnostics : At den henviste patient samme dag tilses af plejepersonale og en læge på stamambulatoriet, går direkte videre til en eventuel supplerende undersøgelse eksempelvis blodprøve og/eller billeddiagnostik og senere samme dag får fastlagt en behandlingsplan af samme kontaktlæge fra stamambulatoriet. Denne mulighed opstår ved at samle al akut aktivitet i nybyggeriet. Udover kortere udredningsforløb er visionen at tilbyde bedre service og reducere unødigt administrativt arbejde via reduktion i de tværgående afdelingers indkaldelse af patienter mv. Det forventes på denne måde, at der kan hentes driftsoptimeringer gennem optimering af de ambulante patientforløb. Behandlingsbygningen bliver endvidere i fremtiden centrum for den elektive kirurgi på Herlev Hospital. Den elektive kirurgi er kendetegnet ved en høj grad af forudsigelighed i tilgangen af kirurgiske patienter. Det er derfor visionen, at det vil være muligt at udvikle endnu mere patientvenlige forløb og sikre en effektiv udnyttelse af personaleressourcerne. Gennemførelse af planlagte operationsprogrammer vil medføre en effektiviseringsgevinst, færre aflysninger og dermed større patienttilfredshed. Herlev Hospital vil ligeledes arbejde for en fortsat udvikling af dagkirurgien, som får en selvstændig, offensiv rolle i behandlingsbygningen. Behandlingsbygningen forventes fysisk at lukke ned om natten og i weekenderne, hvilket på driftssiden vil betyde væsentlige besparelser i form af el og opvarmning. Effektiviseringer i afdelinger der flytter i nyt byggeri på matriklen De afdelinger, som samles i nybyggeriet, har muligheden for sammen med bygherre/totalrådgiver at indrette og gennemtænke driften helt på ny. Side 61 af 84

273 Herlev Hospital finder, at der bør være en vis forsigtighed i vurderingen af effektiviseringer på den enkelte afdeling, der flytter i nyt byggeri. De reelle, store driftsfordele forventes at ligge i at nytænke hospitalets samlede drift og ikke i, at et enkelt speciale flytter i nye lokaler. Omvendt synes det naturligt, at driften i helt nye rammer for den enkelte afdeling kan optimeres, og der indregnes derfor en besparelse på 2 % af afdelingens driftsbudget. Blandt andet er der dokumentation for, at der kan forventes faldende sygefravær blandt personalet grundet de nye, moderne fysiske rammer, der giver det bedst mulige arbejdsmiljø. Ligeledes er det dokumenteret, at enestuerne i det kommende nybyggeri vil reducere graden af infektioner. Vagtbemanding Vagtbemandingen udfordres generelt på akuthospitalerne. Der forudsættes eksempelvis øget døgnbetjent service fra en række af de tværgående specialer ved etablering af de nye FAM. Løsningen på dette er, at der indgås et samarbejde mellem akuthospitalerne i regionen eksempelvis om lægelig vagtbetjening via teleløsninger på det radiologiske område. Dette forventes realiseret i Region Hovedstaden i de kommende år og indgår i Hospitals og Psykiatriplan Samtidig samler Herlev Hospital al akut aktivitet i nybyggeriet og nedlukker modsat behandlingsbygningen i vagten. På denne måde sikres det, at der ikke opstår behov for at dublere allerede eksisterende vagthold. Der skal ske en nærmere vurdering af den kommende vagtbelastning i forbindelse med indlagte patienter i sengetårnet. Men det indgår klart i planlægning, at det kommende tværfaglige vagthold i nybyggeriet også i vidt omfang kan betjene patienter i sengetårnet. På denne måde er det muligt at reducere det nuværende antal vagthold målrettet sengetårnet. IT I nybyggeriet vil der fra start blive indarbejdet en række IT løsninger, der skal medvirke til at optimere arbejdsgangene og kapacitetsudnyttelsen. Fleksibilitet og fremtidssikring bliver her nøgleparametre, da meget af den IT, der skal anvendes, ikke er kendt på nuværende tidspunkt. Der vil eksempelvis være trådløs internetadgang fra alle rum for både patienter og personale. Konferencerum, arbejdspladser, undersøgelsesrum, uddannelses og forskningsfaciliteter vil være indrettet med henblik på telekommunikation/telemedicin. Alle patienter vil via internettet have adgang til egne journaloplysninger. Alle undersøgelsesrum, inklusiv operationsstuer, vil være indrettet således, at IT understøtter arbejdsgangene ved f.eks. monitorering og diagnosticering af patienter. Faciliteterne skal understøtte de kliniske arbejdsgange både med hensyn til fleksibilitet og mobilitet, således at adgangen til data og informations og erfaringsudveksling understøttes, uanset hvor patienten og personalet befinder sig i forhold til hinanden. Dette vil smidiggøre store dele af de kliniske arbejder og dermed være ressourcebesparende. IT funktionaliteten vil desuden give mulighed for hurtigt at sammenstille og integrere de forskellige data, som findes for den enkelte patient, og hermed sikre, at behandlingsplanen er fastlagt ud fra den nyeste diagnosticering. Dette vil være en væsentlig forudsætning for et effektivt patientflow på den nye FAM og et godt samspil med de øvrige afdelinger og vil desuden være tids og driftsbesparende, idet man mindsker Side 62 af 84

274 behovet for at gentage undersøgelser, prøvesvar mv., når alle oplysninger er tilgængelige for alle relevante fagpersoner. Derudover vil IT funktionaliteten og tilgængeligheden være med til at sikre en mere effektiv planlægning af den daglige drift på hospitalet, herunder disponering af sengemassen, personaleressourcer og kompetencer samt ambulatorie og operationsbooking. Moderne kaldesystemer og sporbarhed ( tracking ) forventes også at bidrage til mere effektive arbejdsgange og bedre patientoplevelser. Samlet set vil forbedret udnyttelse af IT understøttede arbejdsgange give mulighed for besparelser i form af en mere effektiv udnyttelse af rum, apparatur og ressourcer, der igen vil resultere i bedre patientforløb og et bedre arbejdsmiljø. Bygningsdrift, energi og vedligeholdelse Det samlede nybyggeri på Herlev Hospital vil udgøre ca m 2. Idet de midlertidigt opsatte pavilloner med et etageareal på ca m 2 samtidig vil blive fjernet, er der i alt tale om en nettotilgang på ca m 2 på matriklen. Denne nettoøgning af bygningsmassen vil naturligt medføre øgede udgifter til bl.a. opvarmning, vand og strøm samt rengøring og vedligehold. Disse udgifter kan dog ikke opgøres forholdsmæssigt, idet pavillonerne erstattes med nybyggeri, som opføres efter de seneste bæredygtighedsprincipper. Gennem alle byggeriets faser vil der være fuld opmærksomhed på at vælge robuste og holdbare materialer/systemer, så udgifterne til vedligehold minimeres. Der vil ligeledes være fokus på at vælge materialer, der har et lavt ressourceforbrug under tilvirkning og indbygning i byggeriet. Derudover vil der blive lagt vægt på at indrette nybygningerne ud fra driftsmæssige hensyn og med simple og rummelige føringsveje for installationerne, både vandret og lodret, så alle former for servicerings og reparationsarbejder kan gennemføres uden unødigt tidsforbrug på grund af dårlige adgangs og arbejdsvilkår. I samarbejde med totalrådgiverkonsortiet vil der blive udarbejdet detaljerede drifts og vedligeholdelsesmanualer, så hospitalets driftsafdelinger får tilstrækkelige værktøjer til at gennemføre alle planlagte og akutte drifts og vedligeholdelsesarbejder, og hospitalet til stadighed bevarer et højt kvalitetsniveau. I denne forbindelse skal der opstilles planer for den fremtidige drift og vedligeholdelse for at minimere omfanget af akutte arbejder, til fordel for langtidsplanlagte aktiviteter. Energimæssigt vil byggeriet blive udført i henhold til Bygningsreglementets krav til lavenergiklasse Der vil desuden blive foretaget en vurdering af konsekvenserne af den kommende lavenergiklasse Der vil således være fokus på at opnå så lave drifts og vedligeholdelsesudgifter for de nye bygninger som muligt. Dog vil hospitalets samlede udgifter naturligt stige på grund af bygningsudvidelsen, idet udgifterne til drift af de eksisterende hospitalsbygninger kun i mindre grad vil blive reduceret. De besparelser, der opnås ved at lukke behandlingsbygningen nat og weekend, indgår i den samlede vurdering. Samlet vurderes det, at udbygningen af hospitalet årligt vil medføre 16,5 mio. kr. i øgede drifts og vedligeholdelsesudgifter og 1,5 mio. kr. i sparede udgifter i behandlingsbygningen, svarende til en nettoøgning på 15 mio. kr. årligt. Side 63 af 84

275 Samlet vurdering af effektiviseringsmuligheder Tabel 1. Samlet vurdering af effektiviseringsmuligheder ifm. nybyggeri mio. kr. Optimerede patientforløb 31,5 Reducerede udgifter logistik 4,8 Reducerede udgifter til vagtlag 3,85 Øget effektivitet på det elektive område 9,0 Øget effektivitet på afdelinger i nybyggeri (arbejdsgange, færre sygedage m.m.) 13,1 I alt 62,25 Det vurderes således, at der kan opnås en samlet effektivisering på 62,25 mio. kr. gennem udbygningen af Herlev Hospital. Dette beløb udgør 6 % af budgettet for de afdelinger, der flytter til nybyggeriet. Disse effektiviseringer er eksklusive de besparelser, der siden Hospitalsplanens vedtagelse er opnået på regionsniveau omtalt indledningsvist i dette kapitel Tekniske forhold I Teknisk designmanual, der er bilag 10.1 til byggeprogrammet, er der nærmere redegjort for de overordnede tekniske krav til det nye byggeri. I afsnit 3 i den tekniske designmanual er nærmere specificeret krav til tekniske forhold i terræn. Det drejer sig primært om især om udformning og krav til kloak, vand, varme, køling og el, både højspænding og svagstrøm. I afsnit 4 i den tekniske designmanual er oplistet krav til nybygninger og alle tekniske installationer og transportanlæg deri. Der er endvidere redegjort for principper for den brandtekniske dimensionering af nybyggeriet. Side 64 af 84

276 5.11. Arkitektur Det eksisterende Herlev Hospital er et imponerende bygningsværk fra den senmodernistiske periode her i landet. De tydeligt funktionsopdelte bygningselementer sengetårnet, auditoriernes bladformer og den kraftfulde behandlingsbygning gør den samlede skulpturelle komposition til et fornemt eksempel på den tids hospitalsbyggeri. Imponerende er også de tilsvarende høje ambitioner og kvaliteter hvad angår byggeteknologi og præfabrikation, detaljering, teknik og kunstneriske udsmykning. Det, der blev anset for de ideelle rammer om det optimale patientforløb, blev kombineret med fornemme indre rum, skelsættende kunstnerisk udsmykning og storslået udsigt. Nutidige hospitaler kræver dog andre svar, og et centralt arkitektonisk emne handler om forholdet mellem landskab og bygning, om bygningselementernes skala og om inspirerende uderum. Ambitionen er, at det samlede kompleks ændres fra at være et meget stort hus på en flade uden kvalitative uderum, til at blive en bebyggelse eller bydel med en vifte af karakterfulde bygningselementer og et hierarki af indbydende uderum. Målet er at skabe rammer for et reelt helende hospitalsmiljø, der fusionerer al tilgængelig viden, ganske som arkitekter, ingeniører og kunstnere for 34 år siden fusionerede rum, kunst og teknologi i datidens innovative hospitalsmiljø en symbiose imellem hospital og omgivelser der tilsammen skaber det sansernes hospital, der vil forstærke Herlev Hospital som et eksemplarisk og innovativt omdrejningspunkt indenfor sundhedsarbejdet. Side 65 af 84

277 Den nye udbygning Det eksisterende frontale hovedmotiv, det nærmest todimensionelle ansigt mod syd bestående af det vertikale tårn, auditoriernes schwung og den horisontale behandlingsbygning, vil nødvendigvis anfægtes af en stor udbygning. Det imponerende sengetårn forbliver det tydelige og uomgængelige bygningsmæssige motiv på afstand, men det nye motiv for helhedsplanen er en samlet bebyggelse, som ved fortætning og nedskalering, rummer et forløb af kvalitative uderum og bygningselementer. Flere adskilte bygningselementer vil, med kontrasterende geometri, medvirke til at skalere det samlede anlæg ned til hensynsfulde møder med omgivelserne. Nybygningens sammenhængende base med FAM, behandlingsfunktioner, ambulatorier mm. befordrer i struktur og udformning den høje frekvens af kortvarende besøg, mens de to øvre cirkulære sengebygninger favner lidt længerevarende ophold i rolige omgivelser. Over to nordsydgående gader opdeles og forskydes basen og samtidig fastholdes vitale logistiske sammenhænge. På basen placeres en stor og en lille cirkulær sengebygning til hhv. voksne og børn som med præcision og direkte metafor giver klar orientering. De cirkulære former skaber geometrisk kontrast til den retvinklede verden, der karakteriserer det nuværende Herlev Hospital. På afstand ses de cirkulære sengebygninger ubrudte og hele, symboliserende en beskyttende skærm om et sårbart indre. Det enkle ydre finder modspil i de indre facader mod have og gårdrum. Her opdeles facaderne, her illustreres menneskelig skala og nærvær i materialer og beplantning i fuldt flor. Kimen til de cirkulære former findes i det eksisterende, bl.a. fra auditoriernes cirkeludsnit og de runde tårne på behandlingsbygningen ned til vinduernes fine afrundede hjørner og tematisk i Poul Gernes udsmykning. Nybygning, den eksisterende behandlingsbygning og den eksisterende sygeplejerskole danner en sammenhængende gruppe af relativt lave bygninger. Sammen med landskabet dannes en vigtig femte facade for foden af tårnet, og den bygningsmæssige kontrast mellem det horisontale og det vertikale fastholdes. De samlede bygningshøjder holdes på 5 etager, lokalt ned til 2 3 etager mod Turkisvej. Og ved denne begrænsede højde mødes nyt med de nære omgivelser villakvarteret ved Turkisvej, boligerne øst for ringvejen og boligerne syd for Hjortespringvej på en nænsom måde. Side 66 af 84

278 Helhedsplan for hele grunden Grundens sydlige areal kan rumme en vifte af forskellige funktioner, fra udvidelser af hospitalets funktioner, beslægtede forsknings, uddannelses og erhvervsfunktioner til børneinstitutioner, butikker, kulturelle og kommercielle funktioner som naturligt finder plads på kulturaksen i Herlev. Karrelignende bebyggelser kan tilsammen danne en egentlig bydel for foden af hospitalet. Uanset udbygningsgrad og takt fastholdes billedet af en horisontal bymæssig base med varierende højder, mod det eksisterende majestætiske sengetårn. Helhedsplanen er således fremtidssikret ved at illustrere gode muligheder for yderligere udbygninger af hospitalet. Disse udbygninger kan have mange funktioner, og kan være kombinationer af udvidelser af funktioner som allerede findes og helt nye funktioner, som hospitalet på nuværende tidspunkt ikke favner. Sådanne fremtidige udbygninger kan sammenkobles bygningsmæssigt både til hinanden og til basen i nybygningen, og kan etableres i mange senere faser. Side 67 af 84

279 Landskabet og den nye Grønnegård Midt i komplekset dannes et indrammende og sammenbindende haverum den nye Grønnegård som omslutter de eksisterende auditorier. Dette frodige opholds og gennemgangsrum bliver det naturlige centrum og orienteringspunkt i dette store hospitalskompleks, og det omgivende gangsystem bliver et vigtigt sammenbindende element for bevægelse og transport mellem eksisterende og nyt. Her er intentionen både at bygge videre på det givne ved at skabe en grøn forgrund til Herlevs monumentale arkitektur, og samtidig derved at signalere et nyt værdisæt funderet i naturens processer. Hjertet har karakter af en hemmelig have, hvor alle hospitalets brugere kan trække vejret og puste ud til udsigten af de ekspressive auditorier, som stadig forbliver et centralt motiv. Havens formsprog er krøllet maksimalt for at tilbyde mange siddekanter, nicher til ophold og elementer, der indeholder stor biodiversitet, vandspejle og intimitet. Her passerer kulturbrugere også igennem fra Kultur ruten på vej til Gernes udsmykning af forhallen. I ankomstrummet spiller landskabselementet en vigtig rolle, som sanseligt og formildende element. Her tilbyder koncentrerede naturfragmenter både en menneskelig skala ved foden af det høje sengetårn, og giver samtidig en smagsprøve på de mange grønne universer inde i hospitalet. Fragmenterne ligger i spændingsfelt mellem kunstværk og natur, og forestilles formgivet i samarbejde med kunstneriske konsulenter. Grønne åbninger til p dækket nedenunder skaber integration imellem niveauerne. I den store trafikale cirkel etableres et regnvandsbassin, der iscenesættes med lys og vandkunst, som en monumental synliggørelse af hospitalets nye bæredygtige profil. Side 68 af 84

280 Det nye landskab for Herlev integreres med områdets eksisterende grønne områder og kantbeplantning og tilføjer 4 nye landskabs og oplevelsesmæssige niveauer, der tilpasses bygningernes specifikke brugere og deres aktuelle behandlingssituationer. Generelt kan de 5 niveauer karakteriseres som oplevelsesmæssige og rumlige hierarkier, der er skræddersyet til omgivelserne. Der gradueres fra det generelle landskab med alle typer brugere til de forfinede interne rum hvor brugerne kræver et særligt hensyn. Gårdrummene har hvert deres eget landskabstema, og er tilpasset de specifikke brugere der er tilknyttet. Plejeniveauet er her højest og virkemidlerne koncentreret for at optimere de naturlige elementers positive effekter på patienter og pårørende. Således fremstår gårdrummene som små særegne og frodige universer i den store struktur. De grønne tage på nybygningens base og de større landskabelige flader danner sammen et patchwork af landskabelige felter. Dette patchwork danner base for de cirkulære bygninger, som vil stå som klart definerede og adskilte elementer. Tagbeplantning etableres som sedumtage til forhaling og fordampning af regnvand. Her anvendes forskellige urte, mos og engtyper i et overordnet motiv, der kan opleves fra de højereliggende cirkelbygninger og det eksisterende sengetårn. Byparkens eksisterende og sparsomme beplantning på området bibeholdes så vidt muligt. Kantbeplantning mod ringvejen intensiveres og fortættes op imod nyt byggeri, og forbindelser til de tilstødende parkrum i nordvest og øst forstærkes som oplagte ressourcer for hospital og kulturakse. Den store flade mod syd er kommende udviklingsområde. Derfor har landskabsbearbejdningen karakter af midlertidigt byrum, hvor forbindelsen mellem Herlev centrum og hospitalet forstærkes med få ressourcer og nye programmer, der kobles til kulturaksen. Vi foreslår at etablere en tæt pile og poppelskov hvori der udspares rum til en række rekreative funktioner, der knytter sig til både by og hospital. Skoven plantes via industriel stiklingemaskine, og er en effektiv og ressourcebesparende proces. Enkelte felter bevares som pionerlandskab og udtrykket kan varieres med andre træsorter. Hovedindgang og forplads Den nye hovedindgang bliver det nære hospitals nye ansigt mod omverdenen. Først ses et stort transparent tag, dernæst en bred forbindende glasgang med selve indgangen, fremrykket i forhold til den eksisterende hovedindgang. Her findes reception og information for hele hospitalet samt flere ventearealer ud mod forpladsen for de patienter, som skal afhentes. Det store tag foran hovedindgangen skaber et højloftet forbindende uderum, som i dag savnes. Transparent og friholdt fra selve bygningerne giver taget læ for vind og vand for alle de af og påstigninger, som finder sted i løbet af dagen. Og gennem tagets og hovedindgangens transparens anes den nye Grønnegård med de eksisterende auditoriebygninger i midten. En opgang fra parkeringsniveauet under selve ankomstpladsen placeres under det store tag, som giver tørskoet adgang til hovedindgangen. Hospitalets butikker, kiosk og restaurant forbliver i den eksisterende foyer. Facader og materialer De to dominerende materialer i det eksisterende bygningskompleks er den grålige beton i vægflader, søjler og dækforkanter samt det mørke metal i vinduespartiernes rammer. I nybygningen vil der være tale om en tydelig differentiering mellem to lignende karakterer. Inspireret af det relativt tunge udtryk i det Side 69 af 84

281 eksisterende vil basens facader hovedsagligt bestå af beton med glaspartier. Taget på basen er grønt. Inspireret bl.a. af det store glastag på den eksisterende behandlingsbygning vil de ydre facader på de cirkulære sengebygningers få et andet og lettere udtryk end basen. Kombinationer af glas, evt. med varierende farver, og metaller i de ydre facader vil give et enkelt, sammenhængende og krystallinsk udtryk. De indre facader mod gårdhaverne vil blive derimod opdelte i mindre felter for at opnå en mindre og nærværende skala som afspejler de forskellige rum og funktioner i bygningens sengeafdelinger. Materialepaletten suppleres hér med forskellige træbeklædninger i gyldne farver afstemt efter uderummenes respektive størrelser og nabofunktioner. Sengebygningernes tage vil få karakter af fast belægning, og muligheden for en løbebane på taget af den lille sengebygning vil blive undersøgt Infrastruktur Udformningen af den trafikale struktur på hospitalets grund inkl. tilknytninger til det omgivende vejnet tager udgangspunkt i anbefalingerne fra konkurrenceprogrammets trafikanalyse. De vigtigste mål er hurtig og enkel ambulanceadgang til FAM, gode til og frakørselsforhold og intern fordeling for patienter, besøgende, ansatte og service samt gode og sikre forhold for de bløde trafikanter. Dette opnås ved hhv. flere koblingspunkter til det omgivende vejnet, ny trafikfordeling ved hovedankomsten, intern ringvejsforbindelse på grunden samt gode placeringer af parkeringsarealer. Al trafik afvikles i samme niveau, uden skæmmende og fordyrende over eller underkørsler. Cykelstier og fortove langs alle interne veje sikrer de bløde trafikanter fri adgang på hele området. Shunt forbindelse fra og til O3 Side 70 af 84

282 En ny shunt forbindelse fra O3 giver højresvingende fra O3 fra nord en enkel og direkte adgang til området. Shunten rettes først og fremmest mod ambulancer, men også ansatte kan benytte adgangen. Desuden kan flere parter benytte shunten til udkørsel mod syd. Shunt forbindelsen medvirker til at aflaste hovedadgangen fra O3 og Langdyssen. Tilslutning til Hjortespringvej Denne tilslutning vil give adgang til den nye interne ringforbindelse som anlægges på grunden. Eventuelle fremtidige udbygninger på matriklens sydlige areal, vil med fordel benytte denne tilslutning. Kryds ved 03 og Langdyssen For at lette det trafikale pres på krydset O3 og Langdyssen anbefales det, at Tornerosevej lukkes. Især venstresving ud fra hospitalets område, mod nord og motorvej, vil nyde godt af dette indgreb. Ambulance og helikopteradgang til FAM Ambulancer har flere direkte tilkørselsmuligheder til FAM. Nordfra er enkleste vej via den nye shunt ved 03. Fra syd er enkleste vej, via krydset 03/Langdyssen, ligeledes via shunten. I andre tilfælde kan også den ensrettede vej fra hovedankomstpladsen og den nye tilslutning til Hjortespringvej, benyttes. Der forberedes for en helikopterlandingsplads ovenpå det runde parkeringshus i den sydlige del af byggeriet. Forberedelsen består i at forstærke konstruktionen af parkeringshuset, således at, der senere vil kunne lægges et dæk på, til en egentlig landingsplads. Dette er dog ikke en del af kvalitetsfonds projektet. Landingsplatformen kan placeres på det runde parkeringshus mod syd i umiddelbar nærhed af FAM. Placeringen er optimal i forhold til indflyvningskorridorer, afstand til sengetårn, afstand til børneafdelingerne samt til hospitalets naboer. Desuden befries selve nybygningen med FAM og sengeafdelingerne for belastede og fordyrende støj og vibrationspåvirkninger, og for generende lufttryk og udstødning i haverummene. Akutsøjlen ved FAM nås direkte fra Helikopterplatformen via en vandret gangbro i niveau med etage 05. Letbane og Metro En kommende letbane kan have trace i midterrabatten på O3, og et stoppested nær eksisterende fodgængerovergang og hovedindgangen til Hospitalet. Ved evt. lukning af Tornerosevej opstår der mulighed for placering af en kommende Metrostation i parklignende omgivelser umiddelbart øst for krydset mellem 03 og Langdyssen. Placeringen er attraktiv for hospitalet og ikke mindst for det øvrige Herlev. For byens pendlere vil der være god plads til cykelparkering, måske endda til nogen bilparkering som igen styrker det overordnede bæredygtige hensyn at reducere biltrafik. Nærhed mellem letbanestoppested og evt. kommende Metrostation vil gavne sammenhængen i hele det offentlige transportsystem. Parkering En differentieret parkeringsløsning fordeler de store trafikmængder, især i morgen og eftermiddagstimerne, på trafikanlæggets tre koblinger til det omgivende vejnet. I dagtimerne er den største mængde ansatte til stede, samtidig er til og frakørsel af ambulante patienter størst, og derfor er der begrænsede muligheder for dobbeltudnyttelse af parkeringsarealerne. Side 71 af 84

283 Parkeringsbehovet er i konkurrencematerialet vurderet at skulle udvides med 870 pladser til i alt ca p pladser. Der etableres 500 pladser i et nyt P hus og 200 pladser under terræn. Resten etableres som terrænparkering. Over et typisk døgn antages fordelingen at være følgende: Ansatte udgør ca pr. døgn, ca fra morgen til eftermiddag, hvoraf ca ankommer i bil. Ambulante patienter udgør ca i dagtimerne, hvoraf ca. 750 ankommer i bil. Elektive patienter, ca. 250, ankommer og hentes over døgnet, max. ca. 50 ad gangen. Pårørende og besøgende, ca pr. døgn, max. 500 ad gangen, hvoraf ca.400 er i bil, flest i løbet af eftermiddag og aften. Akutte modtagelser udgør ca. 250 over hele døgnet, flest i dagtimerne. Der er max. 50 selvhenvendelse ad gangen til FAM og lægevagt. Øvrig trafik i forbindelse med forsyning, teknik og service antages at fordele sig over alle dagtimer. Cykelparkering sker lokalt ved primære og sekundære indgange. Parkering for ansatte sker i p huse og på fladeparkering i periferien af hospitalet og nær sekundære adgange til de respektive afdelinger. Parkering for patienter, pårørende og besøgende placeres tættere på hospitalets primære indgange. Parkeringsareal ved blok 05 forbeholdes ambulante patienter. Parkeringsareal ved hovedindgangen, ved og under ankomstpladsen, forbeholdes de få ambulante patienter i nybyggeriet, samt pårørende og besøgende til hele hospitalet. De fleste besøgende og pårørende skal til de eksisterende og nye sengeafdelinger og når disse nemmest fra hovedindgangen. Selvhenvendere har eget parkeringsareal ved FAM og lægevagt, og den direkte adgang hertil enten via shunten fra O3 eller via adgangsvejen fra hovedankomstpladsen. Stedkendte selvhenvendere kan desuden nå FAM via tilslutningen til Hjortespringvej og den nye interne ringvej. Det kan ikke forhindres, at enkelte førstegangshenvendere sigter mod sengetårnet og hovedindgangen, og disse få kan parkere ved hovedindgangen og nemt nå til FAM via den indre gang i nybyggeriet. Udkørsel og afhentning fra FAM kan ske via shunt til O3 eller via den interne ringvej. Ved evt. fremtidige udbygninger, suppleres der med parkering i konstruktion, efterhånden som parkeringsarealer på terræn bebygges. Side 72 af 84

284 6. Organisation 6.1. Udbudsform Opgaven er organiseret som anført i afsnit 6.2, hvor Figur 5 viser en skematisk fremstilling. Der er strategisk opstillet tre spor (A C) for gennemførelsen samt to tværgående styrende og koordinerende opgaver. Sporene er defineret indholdsmæssigt og strukturelt efter følgende styrende overordnede parametre: Sporene skal indeholde en logisk samling af delopgaver, med en definerbar grænseflade imod de øvrige spor Sporene sammensættes af delopgaver, der har beslægtede indholdsmæssig karakter således, at rådgivere/udførende og leverandører kan udvælges efter veldefinerede krav om kompetencer og kapaciteter. Sporene skal sammensættes således, at sporet kan gennemføres med en klar strategi for udbud af både rådgivning, udførende og leverandører. Sporene skal kunne koordineres på tværs ved færrest mulige og veldefinerede tværgående koordinerende funktioner Sporene skal kunne gennemføres således, at den daglige hospitalsdrift forstyrres mindst muligt Sporene skal kunne idriftsættes på en måde der muliggør en smidig flytteproces med et minimum af gener og usikkerhed for patienter, pårørende og medarbejdere. Der er planlagt følgende tre spor: Spor A: Nybyggeri af Kvinde/BarnBygning og en fælles akutmodtagelse (FAM). Spor B: Nybyggeri ved udbygning af Servicebygningen og kapel samt etablering af nødvendige, for både eksisterende byggeri og udvidelsen, fælles forsyninger (nødstrømsanlæg, grundvandskøl, m.m.) og fælles logistiske tiltag (sengevask, varetransport m.m). Spor C: Bygherreindkøb af It, medicoteknisk udstyr og inventar. Følgende tværfaglige funktioner er planlagt: Tværgående projekteringsledelse Tværgående Byggeledelse. Side 73 af 84

285 Den samlede Bygherrerådgivning Der er til opgaven ved et EU udbud udpeget en Bygherrerådgiver NIRAS A/S for den samlede opgave. Hospitalet og NIRAS A/S har indgået bygherrerådgiveraftale maj 2011, og NIRAS A/S skal bl.a. bistå Bygherren med at udarbejde udbudsstrategier og efterfølgende gennemførelse. Spor A Der er gennemført en i henhold til EU s gældende regler projektkonkurrence/udbud af totalrådgivning for Spor A. Der er herefter i august 2011 indgået totalrådgiveraftale med, et rådgiver konsortium ledet af Henning Larsen Architects A/S. Rådgiver aftalen indeholder helhedsplan for den samlede udbygning, brugerinddragelse, projektering samt koordinering mod spor C og endelig fagtilsyn. Byggeledelsen er planlagt indeholdt i den tværgående opgave. Der vil i samarbejde med den udvalgte totalrådgiver blive planlagt den endelig udbudsstrategi for entreprisearbejderne. Ved valget af entrepriseform vil der blive lagt vægt på robustheden i byggestyringen, økonomistyringen samt fastholdelsen af den valgte kvalitet. Valget vil ligeledes afhænge af den bygherreorganisation, der etableres for at gennemføre opgaven. Eksterne markedsforhold skal analyseres, og valg af udbudsform, for at indgå det økonomisk mest fordelagtige indkøb, skal afvejes med de ovenstående interne parametre. Det forventes dog, at entreprise arbejderne udbydes i en hovedentreprise subsidiært i nogle få storentrepriser. Spor B Der planlægges med start af et EU rådgiverudbud efteråret Ved udvælgelsen /prækvalifikationen af rådgiver teams, vil der blive lagt stor vægt på kompetencer på de tekniske discipliner samt evnen til at koordinere med det sideløbende spor A samt den forsyningsmæssige grænseflade imod det eksisterende hospital. Efter indgåelsen af en totalrådgiver aftale forventes en drøftelse med det vindende team vedrørende strukturen for entreprise udbud. I disse overvejelser vil indgå de samme betragtninger som er anført under spor A. Spor C Strategien for valg af rådgivere skal drøftes med regionens administration, idet der forventes en sammentænkning af væsentlige dele af indkøbene for de forskellige regionale kvalitetsfondsprojekter. Den igangværende reorganisering af regionens funktioner til en mere matrix orienteret organisation, forventes at afspejle den valgte strategi for rådgiver udbuddet. Da størsteparten af ønsker og krav til medicoteknik, it og inventar vil blive klarlagt i forbindelse med afholdelsen af brugermøderne, er det nærværende projekts ønske, at der vælges en rådgiver med udprægede kompetencer indenfor koordinering i organisationer med flere interesser og flere beslutningsniveauer. Derudover skal der foretages en omfattende koordinering med Spor A og B, idet bygherre indkøbene er forudsætnings og dimensionsgivende for disse spors indhold og design. Tværgående projekteringsledelse Spor A udgør over 70 % af den samlede opgave, hvorfor der arbejdes med en mulighed for at tilkøbe den tværgående projekteringsledelse af dette spor. Alternativt tænkes etableret en gruppe med deltagelse af alle sporenes projekteringsledere og koordineret af bygherren. Side 74 af 84

286 Opgaven vil have et omfang og sværhedsgrad der tilsiger, at der planlægges med at allokere erfarne kompetencer til denne opgave. Skulle opgaven vælges ikke at blive løst internt i bygherreorganisationen vurderes det, at der kan entreres med egnet kandidat via en SKI aftale eller anden passende udbudsform. Tværgående Byggeledelse En analyse af denne opgave viser, at omfanget medfører, at der skal gennemføres et EU udbud. Dette er indarbejdet i hovedtidsplanen. Opgaven tænkes udover den traditionelle Byggeledelse samtidig at omfatte koordinering af grænsefladen til det eksisterende byggeri. Det er planen, at indgå aftale så betids, at Byggelederen kan deltage i møder med de projekterende fra Spor A og B, således at entreprise udbuddene udformes med hensyntagen til koordinering imellem sporene for den udførelsesmæssige del ligesom der foretages den fornødne koordinering imod det fungerende hospital. Der arbejdes med den plan, at lade Byggelederen foretage mindre udbud af anlægsarbejder, såsom etablering af Byggepladsområder, nye midlertidige veje samt interimsforanstaltninger. Det er hensigten, at flest mulige interimsarbejder i terræn udføres på en sådan måde, at de kan indgå i de permanente anlægsarbejder. Side 75 af 84

287 6.2. Projektorganisering Figur 5. Projektorganisationen med 3 niveauer region, virksomhed og projekt. Organisationsdiagrammet ovenfor viser beslutningshierarkiet i projektet. Kvalitetsfondsprojekterne i Region Hovedstaden har principielt både en politisk og administrativ bygherre. Regionsrådet (via forretnings udvalget) udgør den politiske bygherre, der involveres i de overordnede strategiske beslutninger. Regionsrådets medlemmer vil desuden blive involveret i projektet/projekterne gennem drøftelser i følgegrupper og underudvalg. Følgegrupper og underudvalg har dog ingen formel beslutningskompetence, medmindre de specifikt indgår i bedømmelseskomiteer mv. Side 76 af 84

288 Den administrative bygherrefunktion kan i henhold til styringsmanualen opdeles i tre beslutningsniveauer: Hospitalets byggestyregruppe (controller og koordinerende part på koncernniveau) Projektets styregruppe (formel bygherre på virksomhedsniveau) Projektledelse (operationel bygherre på projektniveau) Herlev Hospitals byggestyregruppe: I Region Hovedstaden skelnes der mellem koncernniveau (regionen) og virksomhedsniveau (hospitalerne). På koncernniveau nedsættes der for hvert hospitalsprojekt en byggestyregruppe, der ledes af en koncerndirektør. Til at sikre koordinering på tværs af de enkelte sygehusprojekter er der desuden nedsat en tværgående Koncernbyggegruppe, der ligesom hospitalernes byggestyregrupper sekretariatsbetjenes af Koncern Byggestyring (der ledes af koncern projektdirektøren). I Herlev Hospitals byggestyregruppe indgår foruden koncerndirektøren; hospitalsdirektøren, koncern projektdirektøren og projektchefen. Samlet set varetager koncerndirektionen projektejerrollen på vegne af regionsrådet. Herlev Hospitals byggestyregruppe har derfor primært en funktion, hvor den tilser/overvåger at målsætninger/planer følges, herunder at de økonomiske, kvalitetsmæssige og tidsmæssige rammer/mål overholdes. Herlev Hospitals byggestyregruppe (og dens sekretariat) udgør desuden regionens administration formelle kontaktflade til projektet. Herlev Hospitals byggestyregruppe holder møde minimum én gang i kvartalet og rapporterer til forretningsudvalget/regionsrådet. Projekt styregruppe: På virksomhedsniveau er der tilsvarende nedsat en projektstyregruppe, der består af Herlev Hospitals direktion og medarbejder /sikkerhedsrepræsentanter på hospitalet (2 medlemmer). Hospitalsdirektøren er formand. Derudover indkaldes de to projektansvarlige: (1) projektchefen og (2) chef for Bygge og Teknikafdelingen (projektansvarlig for ombygning af eksisterende bygninger) ifm. sikring af de projektansvarliges opgavehåndtering indenfor kvalitets, økonomi og fremdrift i projekterne, samt styring af de tilknyttede rådgivere og entreprenører. Sekretariatsbetjeningen varetages af hospitalets Direktionssekretariat (jf. notat Kommissorium for projektstyregruppen på Herlev Hospital ). Projekt styregruppen skal opfattes som projektets formelle bygherre. Projekt styregruppen har til opgave at sikre at hospitalets fysiske rammer kan understøtte de målsætninger, der er fastlagt i regionen og ligger til grund for kvalitetsfondsbevillingen, samt at ibrugtagning kan foregå hensigtsmæssigt med de forventede rationaliseringsgevinster for øje. Derudover skal projekt styregruppen tilsikre at projektorganisationen er organiseret, ressourcesat og bemandet forsvarligt og at der løbende følges op på indhold, økonomi, tid, kvalitet og risiko (jf. styringsmanual). Projektstyregruppe udarbejder desuden indstillinger til godkendelse i Herlev hospitals byggestyregruppe angående disponeringsbeføjelser, samt ansøgninger om (årlige/faseafhængige) bevillinger fra regionsrådet. Endvidere godkender projektstyregruppen den løbende revision af projektplaner i forbindelse med faseskift. Projekt styregruppen holder møde minimum én gang månedligt og refererer til Herlev Hospitals byggestyregruppe, men rapporterer også til Koncern Byggestyring. Projektledelse: Projektledelsen har den centrale ledelseskompetence i projektet (samt delprojekter) og ledes af en projektchef, der tilsammen med hans stab udgør den operationelle bygherre på projektniveau. Projektchef og stab er en del af Herlev hospitals bygherreafdeling NYBYG. I staben indgå medarbejdere med tværfaglig baggrund indenfor arkitektur, konstruktioner/teknik, samt kommunikation og sygehusplanlægning. I projektledelsen indgår desuden en bygherrerådgiver (et konsortium af Side 77 af 84

289 ingeniørfirmaet NIRAS og Aarhus arkitekterne), der er tilknyttet som ekstern rådgiver. Bygherrerådgiver har til opgave at understøtte bygherrens organisation og i dialog med bygherren tilrettelægge en samlet strategi for organisering, styring og gennemførelse af udbygningen af Herlev Hospital. Endvidere skal bygherrerådgiver sikre rettidig omhu og overholdelse af projektets økonomi, tid og kvalitet. Projektledelsen refererer til projektstyregruppen. Totalrådgiver: I spor A entreres der desuden med en totalrådgiver, anført af Henning Larsen Architects A/S, der generelt har til opgave at gennemføre hele programmeringen og projekteringen, varetage gennemførelse af entrepriseudbud, udføre projektopfølgning og fagtilsyn, samt As built, drift og vedligehold (D&V) materiale. Totalrådgivers rolle er mere specifikt beskrevet i ydelsesbeskrivelse for totalrådgiver. Totalrådgiver refererer til projektledelsen. Byggeledelse: I forbindelse med kontraherings og udbudsfasen, samt udførelsesfasen vil der blive tilknyttet en uafhængig byggeledelse. Byggeledelsen skal lede og koordinere entreprisesiden og agere koordinator i forbindelse med, at totalrådgiveren/rådgivere skal levere fagtilsyn og projektopfølgning overfor entreprisesiden. Der vil desuden i de senere faser blive tilknyttet en lang række underrådgivere, entreprenører og leverandører til at rådgive og producere/anlægge det fysiske projekt. Aftaleorganisation på projektniveau Herlev hospitals bygherreafdeling Nybyg er aftaleholder for alle projektets eksterne parter (jf. Konkurrenceprogram spor A). Dette er illustreret ved nedenstående aftalediagram: Figur 6. Aftaleorganisation på projektniveau For yderligere beskrivelse af projektorganiseringen, henvises der til den Projektspecifikke Styringsmanual (bilag 12.2 til Ansøgningen) for Nyt Hospital Herlev. Side 78 af 84

290 7. Økonomi For en generel beskrivelse af økonomistyringsprocessen for projektet henvises til den projektspecifikke styringsmanual bilag 12.2 i Ansøgningen, kapitel 4. Her er de overordnede retningslinjer beskrevet, roller og ansvar, økonomistyringssystem samt styring af budget og reserver Budget Som det fremgår af nedenstående tabel 2, er det samlede budget for kvalitetsfondsprojektet på 2,25 mia. kr. (2009 P/L), svarende til den ramme Ekspertpanelet har forhåndsgodkendt. Budgettet er i tabellen opdelt på hhv. nybyggeri og ombygning, svarende til Tabel E i Ansøgningen. Tabel 2. Projektbudget (i mio. kr P/L) 1. Udgifter til bygninger, grundkøb mv. Nybyggeri Ombygning Budget i alt Heraf Grundkøb Projekteringsudgifter 154,5 32,5 187,0 Byggemodning/infrastruktur 141,0 141,0 Parkeringsarealer og veje 149,8 20,0 169,8 Håndvæ rkerudgifter/entreprise ex. reserve 958,7 74, ,7 2. Byggestyring Bygherreomkostninger 92,6 30,9 123,5 3. Inventar/udstyr mv. Heraf IT, Medico teknisk udstyr/apparatur * 158,4 33,2 191,6 Andet: Køb af Arkaden 100,0 100,0 Andet: Reserve udgør ca. 11% af byggeomk. 151,7 40,7 192,4 Andet: Særlig reserve udgør 5% af tilsagnsrammen 92,5 20,0 112,5 I alt Det skal bemærkes at der i budgettet er afsat 100 mio. kr. til køb og ombygning af Arkaden (tidl. Sygepl.skole), der ligger på grunden syd for sengetårnet og tæt på udbygningsområdet for KBB/FAM. Der er afsat 5% af den samlede tilsagnsramme i særlig reserve til uforudsigelige udgifter samt ca. 11% af de samlede byggeomkostninger til uforudsete udgifter. De samlede reserver svarende til ca. 305 mio. er detailbudgetteret i forhold til de enkelte spor og vil blive styret i forhold til fremdriften på de enkelte delprojekter. *Note: IT, medicoteknisk udstyr og apparatur ex. udgifter til AGV, er beregnet som 20% af de samlede byggeomkostninger for Spor A og Spor B. Indregnes omkostninger til AGV teknologi til denne post, beløber den samlede post sig til 250 mio. kr. inkl. reserve. Side 79 af 84

291 For fordeling af det samlede investeringsbudget over projektperioden se Tabel 3. Skønnet investeringsprofil (i mio. kr P/L), i afsnit 8.2 nedenfor. Budgettet fremskrives årligt svarende til den af Finansministeriet udmeldte P/L sats regulering. Side 80 af 84

292 8. Tids og investeringsplan 8.1. Hovedtidsplan På baggrund af den overordnede vedtagne tidsramme for det samlede kvalitetsfondsprojekt, og de allerede udbudte og kontraktuelle tidsterminer i konkurrenceprojektet, har Projektledelsen i NYBYG i samarbejde med Bygherrerådgiver, udarbejdet en hovedtidsplan. Hovedtidsplanen beskriver/illustrerer på et overordnet niveau takten i det samlede kvalitetsfondsprojekt og opdeles i de 3 spor. Hovedaktiviteterne beskrives for hvert spor med udgangspunkt i faseopdelingen: Byggeprogram, Dispositionsforslag, Projektforslag, Hovedprojekt, Udbud og Kontrahering, Udførelse, Idriftsætning. Planen viser afhængigheder mellem spor og hovedaktiviteter, faseskift og sanktionsbærende knudepunkter. Perioder for myndighedsbehandling samt tidspunkter for politiske godkendelser i Regionsrådet, er ligeledes angivet i hovedtidsplanen. På baggrund af hovedtidsplanen (og eventuelle procesplaner), udarbejdes fire mere statiske planer, der sammen med hovedtidsplanen udgør grundlaget for overordnet godkendelse/beslutningstagning og fungerer som reference i forhold til den dynamiske planlægning. 1. Programmerings og projekteringstidsplan 2. Gennemførelsesplan 3. Plan for ibrugtagning 4. Udførelsestidsplaner Med henblik på den dynamiske og detaljerede planlægning, udarbejdes der som et hierarki under hovedtidsplanen, procesplaner, periodeplaner og korttidsplaner for hvert spor og aktivitet. Proces, periode og korttidsplaner benyttes som analyse og arbejdsredskaber. Plankomplekset benyttes endvidere løbende som redskab for den overordnede tidsstyring, koordinering mellem sporene samt opfølgning og rapportering.. Bygherrerådgiver vil få ansvaret for opdatering af hovedtidsplanen i forhold til justeringer i de underliggende planer: a. Hovedtidsplan med alle spor b. Procesplan for hver fase i det enkelte spor (Udarbejdes i fællesskab): c. Periodeplan for de næste 8 ugers arbejde i hvert spor(rådgiver/byggeledelse) d. Korttidsplanlægning (Udarbejdes af rådgiver/byggeledelse) 8.2. Investeringsplan Investeringsplanen beskriver fordelingen af projektomkostningerne over perioden før 2010 til Der er beregnet efter at hele købet samt renoveringen af Arkaden afholdes i 2011, hvilket formentlig vil blive helt eller delvist flytte ind i Det er ligeledes afgørende for fordeling af reserven, hvordan de enkelte entrepriser udbydes fra 2014, hvorved der kan ske forskydning af disse beløb. Side 81 af 84

293 Tabel 3. Skønnet investeringsprofil (i mio. kr P/L) Investeringsprofil Budget før I alt Side 82 af 84

294 9. Risikovurdering 9.1. Generelt En risiko er en begivenhed der er uønsket og har indflydelse på projektets økonomi, tidsplan, kvalitet eller sikkerhed. Risikovurdering og risikostyring er en af de metoder og værktøjer, der skal bidrage til at sikre, at projektet ikke udvikler sig problematisk. Risikostyring kan ikke fjerne alle ubekendte eller risikoforbundne forhold fra et så omfattende og komplekst byggeri som et hospitalsbyggeri. Det er imidlertid formålet med risikostyringen at identificere og foregribe forhold og hændelser som på forhånd kan udpeges som kritiske. Princippet er kort sagt, at risici identificeres, prioriteres, registreres og håndteres. Identificerede risici vil blive minimeret ved ét eller flere af nedenstående tiltag: At fjerne risikoen eller forhindre risikoen i at opstå. At minimere konsekvensen af risikoen. At minimere sandsynligheden for at risikoen opstår. At acceptere risikoen, men placere den hvor den bedst kan styres Specifikt omhandler risikoarbejdet i hovedtræk: a. Identifikation af risici b. Analyse (konsekvens og sandsynlighed) af risici c. Planlægning af forebyggende tiltag/afværgeforanstaltninger d. Udpegning af ansvarlig for håndteringen e. Forholdsregler hvis risikoen bliver til virkelighed f. Opfølgning. I det indledende projektstade er der forholdsvis stor usikkerhed knyttet til både tid, økonomi og kvalitet. Til gengæld er der også store muligheder for at foretage de korrigerende handlinger, der skal til for at holde sig indenfor de givne rammer. For en detaljeret beskrivelse henvises til den projektspecifikke styringsmanual kapitel 5 (bilag 12.2 til Ansøgningen). Konkret er der udarbejdet en risikoscreening der henvises til ansøgningen til ekspertpanelet kapitel 7 med tilknyttet bilag. Risiko håndteringen sker i to niveauer/plan dels et overordnet koordinerende niveau med fokus på totaløkonomi, hovedtidsplan, samt opgavens organisering og administration. Dels et underordnet og operationelt plan, hvor de enkelte delopgavers økonomi, tid og kvalitet samt deres indbyrdes koordinering scannes for risici i dette niveau. Ved gengangere i deltagerkredsen i workshopperne, vil der via NYBYG sker en samordning af de to niveauer. Det er vurderet at de allerede identificerede risikoelementer kan håndteres i det videre projektforløb samt at det opstillede program for den samlede risikohåndtering er betryggende for sagens gennemførelse. Side 83 af 84

295 10. Bilag Teknisk designmanual Interessentanalyse Trafikanalyse Tidsplan for udarbejdelse af VVM på Herlev Hospital af HeH Funktionsbeskrivelse Region Hovedstadens Miljø og Klimaudvalg notat af marts 2011 Alle bilag kan rekvireres. Side 84 af 84

296 BILAG 12 5 RISIKO SCREENING KBB/FAM OG SERVICEBYGNINGEN NYT HOSPITAL HERLEV KVALITETSFONDSPROJEKT OKTOBER 2011 Del 1 : Risiko screening udarbejdet af Quo Vadis 9. september 2011 Del 2 : Bemærkninger til risiko screeningen.

297 Del 1 Risiko screening udarbejdet af Quo Vadis 9. september

298 Risikoscreening - Kvalitetsfondsprojekt Herlev Hospital RISIKO SCREENING KVB/FAM og Servicebygning 9. september 2011 Side 1 af 21

299 Risikoscreening - Kvalitetsfondsprojekt Herlev Hospital Indholdsfortegnelse 1 Indledning og forudsætninger Myndigheder / politiske forhold Politisk usikkerhed Myndighedsbehandling Sideløbende projektering og myndighedsbehandling Trafikanalyse Parkeringspladser Krav vedrørende udledning af spildevand Eksisterende forhold Geotekniske forhold Ledninger i jord Kapaciteten i eksisterende forsyningsledninger Forurening Samspil mellem ny og eksisterende bygning Ideoplæg og Konkurrenceprogram m.m Vision Bygningsfysiske forhold Fleksibilitet Ændringer sent i projekteringen og helt ind i selve byggefasen Økonomiske og tidsmæssige konsekvenser Kvalitetsmæssige konsekvenser september 2011 Side 2 af 21

300 Risikoscreening - Kvalitetsfondsprojekt Herlev Hospital 5 Organisation, projektmodellen og kompetencer Kommitment til mål Projektets kompetencer Projektmodellen Bygherrens beslutningsproces Kalkulation og økonomiske rammer Rådgiveres og udførendes økonomiske robusthed Rådgivers vurdering af byggeriets budget Hospitalsboom Løbende kalkulation i projekteringsprocessen Kalkulation Logistikkoncepter og systemer Tidsplanen Tidsplan - projektering Brugerinddragelse Ekspertpanelets og Regionens godkendelser Udbud og entrering Tidsplan udførelse Projekteringsfasen Projekteringsteam HLA ressourcer Rådgiverteamets kompetencer Godkendelse efter hver fase Rationaliseringsmål september 2011 Side 3 af 21

301 Risikoscreening - Kvalitetsfondsprojekt Herlev Hospital 8.6 Helende arkitektur Udførelsesfasen Byggeplads Vinderkonsortiets projekt Kalkulation Terrænforhold Beplantning på etagedæk Regnvandsbassin som vandkunst Spor B Servicebygning Entreprise- og udbudsformer Systemer m.m. i Servicebygning Besparelser på Servicebygning og kapel Udskiftning af facade på Servicebygning Konklusion Økonomi og budget Tidsplan Overholdelse af intentionerne i ideoplægget Bygherreorganisationen Rådgiverkonsortiet Bilag september 2011 Side 4 af 21

302 Risikoscreening - Kvalitetsfondsprojekt Herlev Hospital 1 Indledning og forudsætninger I forbindelse med Herlev Hospitals ansøgning om endeligt tilsagn til Nyt Hospital Herlev Kvalitetsfondsprojekt skal der, jf. punkt 7 i Ekspertpanelets krav til ansøgningen, leveres en risikoscreening udarbejdet af ekstern part eller vedlægges attestation af uvildig kontrolenhed. Vurderingen skal omfatte risici i forhold til tid og økonomi. Nærværende rapport er dokumentationen af denne risikoscreening på byggeprogramniveau af Nyt Hospital Herlev Kvalitetsfondsprojekt. Risikoscreeningen er foretaget af Quo Vadis i august - september 2011, på baggrund af materiale modtaget 11. juli 2011 jf. bilag 2 til dette notat. Det skal indledningsvis bemærkes, at der i programfasen af et byggeprojekt generelt er en meget stor usikkerhed med hensyn til både tid og økonomi, hvilket er helt naturligt. Samtidig skal det understreges, at det konkrete byggeprojekt er kompliceret, dels fordi et hospitalsbyggeri er meget komplekst og dels fordi det skal foregå mens det eksisterende hospital er i drift. Metode Metoden der er anvendt i risikovurderingen er: 1. Screening af materiale jf. bilag 3 2. Udpegning af mulige risikoområder og begrundelse for valget af disse 3. Vurdering af konsekvensen på en skala = lille og 10 = stor 4. Vurdering af sandsynligheden på en skala = lille og 10 = stor 5. Beregning af risikotal = størrelse af risiko (konsekvens x sandsynlighed) 6. Udarbejdelse af rapport og konklusion Resultatet af ovenstående er dokumenteret i nærværende rapport. De enkelte risici klassificeret i henhold til følgende klassificering. a. Risikotal mellem 0 24 Lav risikoklasse b. Risikotal mellem Middel risikoklasse c. Risikotal mellem Høj risikoklasse De foretagne vurderinger af sandsynlighed og konsekvens for de enkelte risici er baseret på forfatternes viden og erfaringer fra deltagelse i og ledelse af byggeprojekter gennem 25 år. Risici skal tolkes i henhold til nedenstående definition. 9. september 2011 Side 5 af 21

303 Risikoscreening - Kvalitetsfondsprojekt Herlev Hospital Risikoledelse handler om fremadrettet og proaktiv ledelse. Det er vigtigt at de projektansvarlige i Nybyg går vurderingerne nøje igennem med baggrund i deres meget mere detaljerede viden om projektet og på den baggrund selv vurderer sandsynlighed for og konsekvens af de identificerede risici. På den baggrund skal de projektansvarlige i Nybyg beslutte forebyggende tiltag, der reducerer eller fjerner de identificerede risici, ligesom det skal besluttes hvordan der skal handles, hvis den enkelte risiko bliver en realitet. Det anbefales ligeledes, at der løbende følges op på de identificerede risikoområder for at vurdere, om der er grund til at ændre vurderingen af sandsynligheder og konsekvenser. Det kan naturligt ske sammen med opfølgning på projektets egne risikoområder. 9. september 2011 Side 6 af 21