NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Analyser af GPS-data fra Test en elbil. Alexander Schou Nielsen, Clever. moaa. Dataindsamling"

Transkript

1 NOTAT Til Alexander Schou Nielsen, Clever Vedr. Analyser af GPS-data fra Test en elbil Fra Morten Aabrink/Carsten Jensen 11. april 2014 moaa Analyser af GPS-data fra Test en elbil Dataindsamling Resultaterne i rapporten bygger på indsamlede GPS data fra Test en elbil projektet, dækkende i alt enkeltture. Deltagerne har fået installeret en GPS logger i deres konventionelle bil, som har indsamlet data i to sammenhængende måneder. Deltagerne har efter én måned fået udleveret en elbil, som også har installeret GPS logger. Mens der i indsamlingens første måned kun har været adgang til den konventionelle bil, har deltagerne i den efterfølgende måned både haft adgang til den konventionelle bil og til elbilen. Opdelingen i de to perioder, med én måned kun med konventionel bil efterfulgt af én måned med både elbil og konventionel bil, giver mulighed for at undersøge deltagernes normale kørselsmønster i deres egen konventionelle bil og sammenligne det med kørselsmønstre, når de får adgang til elbilen. At deltagerne i periode to har haft rådighed over to biler, og dermed mulighed for at flere medlemmer i husstanden samtidig har kunnet benytte bil, giver dog nogle udfordringer ved sammenligninger mellem de to perioder. Ideelt set burde deltagerne have afleveret nøglerne til den konventionelle bil i periode to, så vurderingerne ikke påvirkes af de nye transportmuligheder, som rådighed over to biler giver. Dette har ikke været praktisk gennemførligt, så analysens resultater mht. samlet kørselsomfang i de to perioder må primært tolkes som effekt af rådighed over den ekstra bil. Til gengæld giver undersøgelsens set-up mulighed for at analysere på forskelle i kørselsmønstre mellem konventionelle biler og elbiler, hvilket i sig selv er interessant. Perioden, hvor der ikke er adgang til elbil men kun adgang til konventionel bil, betegnes i det følgende konventionel (-EV). I perioden, hvor der har været adgang til både den konventionelle bil og elbilen bliver den konventionelle bil betegnet konventionel (+EV). Elbilen betegnes EV. Sammenligning med TU-data DTU Transport indsamler hver dag informationer om danskernes rejsevaner i den såkaldte Transportvaneundersøgelse (TU). Det foregår via spørgeskemaer på internettet og telefoninterview. Respondenterne bliver spurgt om alle rejser, der er foretaget dagen før interviewet. Her igennem findes omfattende, statistisk repræsentativ information om danskernes transportvaner. TU er derfor velegnet som Danmarks Tekniske Universitet Bygningstorvet 116 Vest Tlf Institut for Transport 2800 Kgs. Lyngby Dir Fax

2 benchmark ved vurderinger af, hvordan kørselsmønstre hos deltagerne i Test en elbil svarer til den øvrige befolknings bilkørsel. Deltagerne i Test en elbil afviger dog fra den gennemsnitlige bilfører i TU på en række socioøkonomiske og geografiske karakteristika. Det kunne der i analyserne kompenseres for, ved i TU at generere en pseudogruppe, som er sammenlignelig med deltagerne i undersøgelsen mht. de væsentligste socioøkonomiske og geografiske parametre. Det er dog valgt at holde fast i en sammenligning med landsgennemsnittet, da dette vurderes mest relevant i forhold til beskrivelse af elbilens dækning af kørselsbehovet for befolkningen som helhed. De udtrukne TU-nøgletal i denne rapport er derfor baseret på landsgennemsnittet for førere af privatbil i alderen år. Grundlæggende metodevalg Det er ikke målet med denne rapport at gå i dybden med de benyttede metoder, herunder arbejdet med at rense de indsamlede data fra GPS-loggere. Dog er det nødvendigt at præcisere, hvordan ture er afgrænset og hvordan afstande og hastigheder er beregnet. Der har været mulighed for at benytte tre forskellige metoder til afgrænsning af ture: - For elbilerne har kunnet benyttes information om gearvælgers position til at afgøre, om en bil er i fart eller ej. Derfor har man kunnet beregne turlængde fra den præcise position, hvor bilen er sat i gear, til den igen sættes i parkering ved turens slut. - Denne information har ikke været til rådighed for konventionelle biler, så her har måttet ske en forbehandling med en særlig algoritme, hvor man i princippet fjerner alle GPS-punkter, der ikke knytter sig til kørsel på selve vejnettet - Endelig er der gennemført en såkaldt map matching, hvor turene knyttes til de såkaldte vejmidter i netværket, for bl.a. at kunne beregne hvilke vejtyper bilen har kørt på undervejs på en tur. Selv om den første metode har en række fordele, er det et problem i denne sammenhæng at den ikke kan bruges til retvisende sammenligninger med konventionelle biler. I den overordnede nøgletalstabel, tabel 1, er det derfor metode 2 der er anvendt på tværs af biltyper. Andre analyser i rapporten benytter metode 3, som samlet set giver lidt afvigende resultater på gennemsnitshastigheder. Afvigelserne kan forklares med forskelle i hvordan turene afskæres. Resultaterne fra de to beregninger viser samme tendenser og peger på samme konklusioner. Hovedresultater Rapporten fokuserer primært på, hvor stor en del af turene i de konventionelle biler, der kan foretages med elbil. Det er klart, at der er andre aspekter så som bekvemmelighed og økonomi, som skal tages med i betragtning ved overvejelsen om erhvervelse af elbil. Disse aspekter bliver ikke behandlet i nærværende rapport. 2

3 Det samlede antal kørte ture i perioden jf. Tabel 1 udgør som nævnt Turene er fordelt over samlet potentielle turdage (dage, hvor GPS loggeren er installeret i køretøjerne), km og minutter. 1. måned 2. måned Konventionel Konventionel EV Samlet TU (-EV) (+EV) Ture Potentielle turdage Ture per potentiel dag 2,41 1,14 4,85 5,99 Kørte dage af potentielle dage 2 56 % 31 % 88 % Tilbagelagt distance (kilometer) Gns. distance per tur 10,38 15,06 7,22 8,99 18,0 Gns. distance per dag 25,03 17,16 35,02 52,18 Tidsforbrug (minutter) Tidsforbrug per tur 11,0 14,3 9,3 12,6 18,5 Tidsforbrug per dag 26,6 16,3 45,0 61,3 Gns. hastighed 56,4 63,1 46,7 51,1 58,3 Tabel 1 Statistiske nøgletal for GPS data opsamlet for konventionel bil (konventionel (-EV)), konventionel bil hvor brugeren har haft adgang til elbil (konventionel (+EV)) og elbil (EV) Antallet af ture per dag for konventionel (-EV) er 2,41 og 1,14 for konventionel (+EV). Der køres i gennemsnit 4,85 ture per dag i elbilen. Andelen af dage der køres på ud af de potentielt mulige dage, er for konventionel (-EV) 56 pct., 31 pct. for konventionel (+EV) og 88 pct. for elbilen. Der køres dermed på flere dage og flere ture per dag i den konventionelle bil før adgang til elbil, end i den konventionelle bil når der er adgang til elbil, hvilket er helt forventeligt, da det jo netop var meningen at konventionelle ture skulle erstattes af ture i elbil. Det ses samtidig, at der køres væsentligt flere ture i elbilen, tæt ved dobbelt så mange per dag som konventionel (-EV) og fire gange så mange som for den konventionelle bil (+EV). Det ses også, at der køres på markant flere dage i elbil i forhold til konventionel bil i begge perioder. Den betragtelige merkørsel i elbil kan tolkes som om, at der en markant nyhedsværdi ved at få lov at prøve en elbil. Samtidig ses det også, at både den konventionelle bil og elbilen benyttes i perioden, hvor der er adgang til begge typer biler. Det kan blandt andet forklares ved, at testfamilierne får nye transportmuligheder ved i en periode at have adgang til to biler, der dermed kan opfylde et undertrykt transportbehov. Dette forhold uddybes senere. 1 GPS data for de kørte ture er indsamlet for 42 respondentfamilier, der har deltaget i projektet Test en elbil. 2 Det samlede antal dage respondentfamilierne har haft adgang til elbilen 3

4 Den samlede tilbagelagte distance for elbil og konventionel bil (+EV) er km, svarende til gennemsnitligt 52,2 km per dag. Den tilbagelagte distance for konventionel bil (-EV) er km, svarende til 25,0 km per dag. I perioden med adgang til både elbil og konventionel bil er der dermed kørt mere end dobbelt så mange kilometer pr. dag i forhold til i den konventionelle bil inden adgang til elbil. For konventionel (-EV) er den gennemsnitlige distance per tur 10,38 km, hvor distancen per tur stiger til 15,06 for konventionelle bil (+EV). Den gennemsnitlige distance for elbilen er 7,22 km per tur. Landsgennemsnittet fra TU er en gennemsnitlig turlængde på 18,0 km. Der er derfor tendens til at respondenterne kører kortere ture end landsgennemsnittet for alle bilkategorier i respondentgruppen. Det er især udtalt for elbilen, hvor den gennemsnitlige turlængde er under halvdelen af den konventionelle bil (+EV). Turlængden for den konventionelle bil stiger markant når der er adgang til elbilen og elbilens turlængde er tydeligt mindre end for den konventionelle bil, når der ikke er adgang til elbilen. En nærliggende tolkning er, at elbilen bruges til de kortere ture, mens når valgmuligheden er der bruges den konventionelle bil især til lange pendler- og fritidsture. At respondenterne under alle omstændigheder kører kortere ture end landsgennemsnittet, kan nok i høj grad henføres til forskelle mellem land- og bybefolkning. Turlængdefordelinger Tolkningen ovenfor understøttes af Figur 1, der viser elbilens ture som andel af det samlede antal ture for konventionel (+EV) og elbil fordelt på distance. 90% EV % af ture i kategorien 80% 70% 60% 50% 40% 30% EV % af ture i kategorien 20% 10% 0% Figur 1 Andelen af ture foretaget i elbil af de samlede antal ture for konventionel (+EV) og elbil fordelt på distance 4

5 Det ses, at langt hovedparten (81 pct. 84 pct.) af turene under 25 km foretages i elbil. Hovedparten (69 pct.) af turene i kategorien km foretages også i elbil, men i mindre omfang i forhold til de kortere ture. Tendensen er omvendt for ture, der er længere end 50 km, hvor kun 25 pct. af turene foretages i elbil. Nedenfor på Figur 2 er vist fordelingen af ture indenfor hvert distanceinterval for de to konventionelle bilkategorier, elbilen og TU-landsgennemsnittet. 70% 60% 50% 40% 30% Konv (-EV) Konv (+EV) EV TU Landsgennemsnit 20% 10% 0% Figur 2 Fordelingen af ture i distanceintervaller for konventionelle (-EV), konventionelle (+EV), EV og TU landsgennemsnit 5

6 Generelt er der større andel ture i de kortere distanceintervaller for alle tre kategorier i forhold til landsgennemsnittet fra TU. Og dette kan altså i høj grad henføres til at respondenterne er bosat i byområder, og dermed har et mindre behov for at foretage de længere bilture. Tendensen fra Figur 1, hvor størstedelen af ture under 50 km foretages med elbil og ture længere end 50 km foretages med den konventionelle bil, underbygges af Figur 2. For ture på 25 km eller kortere, er andelen af ture for den konventionelle bil (-EV), større end andelen af ture for den konventionelle bil (+EV). Samtidig er andelen af ture for elbilen større end begge de konventionelle bilkategorier for ture op til 10 km og stort set den samme som konventionel (-EV) for distancen 10 km og op til 25 km. Elbilen ses at have større andel af ture under 25 km end konventionelle (+EV). For distance fra 25 km og længere har konventionel (+EV) større andel end konventionel (-EV) og TU, hvor elbilen har mindre andel end konventionel (-EV) og TU. Det ses at andelen af ture for elbiler der er længere end 50 km kun er 1 pct. Resultaterne understøtter, at respondenterne i højere grad benytter elbilen til de relativt korte ture under 25 km og i højere grad benytter de konventionelle biler når turene er 25 km og længere. Samtidig indikerer stigningen i andelen af relativt længere ture for konventionelle (+EV), at den konventionelle bil vælges når turene er længere og tilsvarende vælges elbilen til de kortere ture, hvor den konventionelle bil fravælges. Gennemsnitshastighed Gennemsnitshastigheden for den konventionelle bil (+EV) (63,1 km/t), jf. Tabel 1, er højere end den konventionelle bil når der ikke er adgang til elbil (56,4 km/t) og højere end TU-landsgennemsnittet (58,3 km/t). Elbilens gennemsnitshastighed (46,7 km/t) er betydelig lavere end de tre andre kategorier. Gennemsnitshastigheden for konventionel bil (-EV) er tæt på TU landsgennemsnittet. Ved hjælp af DTU Transports map matching algoritme, er GPS punkterne matchet til vejnetværket. Beregnede gennemsnitshastigheder opdelt på vejtyper er vist nedenfor i Figur 3. 6

7 Motorvej National Hovedvej Regional vej Trafikvej km/t km/t km/t <= 50 km/t Konventionel (-EV) Konventionel (+EV) EV Figur 3 Gennemsnitshastighed for konventionel bil (-EV), konventionel bil(+ev) og EV fordelt på vejtype Det ses, at gennemsnitshastighederne, ikke overraskende, falder for alle tre bilkategorier i takt med faldende vejtype og hastighedsbegrænsning. Gennemsnitshastigheden for de to konventionelle bilkategorier er tæt ved ens på de forskellige vejtyper, og afvigelser kan til en vis grad skyldes at forskellige respondenter har forskellig kørestil. Gennemsnitshastigheden for elbil i forhold til de to konventionelle bilkategorier, er en anelse lavere for Regional vej og National hovedvej, men markant lavere for Motorvej. Den relativt store forskel på vejtyper med højere hastighed kan indikere, at elbilførerne ved motorvejskørsel fokuserer mere på energiforbruget end førere af konventionelle biler og/eller, at de kører forsigtigt i en ny biltype, som de ikke er vant til. Dette kan desuden underbygges af, at længere ture, der kræver mere energi at foretage, oftere foretages på vejtyper med højere hastighedsbegrænsning og derfor yderligere appellerer til en langsommere kørsel. Det ses, at elbilen har samme gennemsnitshastighed som de to konventionelle bilkategorier på Trafikvej, som er vejtypen med laveste hastighedsbegrænsning. Kørslens fordeling på vejtyper På Figur 4 nedenfor ses andelen af den samlede kørte distance fordelt på vejtyper. 7

8 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Motorvej National Hovedvej Regional vej Trafikvej Konventionel (-EV) 25% 43% 9% 23% Konventionel (+EV) 35% 41% 7% 17% EV 8% 48% 12% 32% EV + Konventionel (+EV) 17% 46% 10% 27% Figur 4 Andele af kørt distance for henholdsvis konventionel (-EV), konventionel (+EV), EV og EV + konventionel (+EV) fordelt på vejtype I kombination med at elbilen benyttes til de relativt korte ture, ses det på Figur 4, at andelen af elbilers samlede kørsel,, som foregår på motorvej, er markant mindre end andelen for konventionel (-EV) og konventionel (+EV). Det ses desuden, at den konventionelle bil (+EV) har en større andel på motorvej end den konventionelle bil (-EV). Elbilens andel for de tre øvrige vejtyper er systematisk højere end for både konventionel (-EV) og konventionel (+EV). Den afvigende fordeling på vejtyper er en medvirkende forklaring på, hvorfor gennemsnitshastigheden for alle elbilens ture er markant lavere end for de konventionelle biler, jf. Tabel 1. Resultaterne fra forrige afsnit og dette afsnit indikerer, at elbilerne benyttes til kortere ture på mindre veje, hvor den konventionelle bil benyttes på de større og hurtigere vejtyper og ved længere ture. Og når elbilen bruges på motorveje, sker det desuden med en lavere gennemsnitshastighed. Analyser af TU-data viser klart, at der er tendens til at kortere ture foretages på mindre veje, mens længere ture især foretages på de overordnede/større veje. Der er altså en sammenhæng mellem elbilens korte gennemsnitsdistance per tur (7,22 km), den lavere gennemsnitshastighed og benyttelsen af vejnettet. Denne tendens ses desuden på den samlede distance kørt for både EV og EV + konventionel (+EV), hvor en større andel af distancen tilbagelægges på de mindre vejtyper og en mindre andel på motorvej. Samtidig ses det, at den samlede tilbagelagte distance på motorvej er mindre end for konventionel (-EV) og højere end konventionel (-EV) på de mindre vejtyper. Det kan tilskrives de mange kortere ture foretaget i elbilen, blandt andet med baggrund i elbilens nyhedsværdi. 8

9 Overlappende ture I forbindelse med at respondenterne har haft adgang til både konventionel bil og elbil i en periode, har de i husstanden haft mulighed for at køre i to biler. På Tabel 2 nedenfor er antallet af overlappende ture vist, dvs. det antal ture for den pågældende biltype, der er foretaget samtidig med at husstandens anden bil også har været ude at køre.. Konventionel (+EV) Overlappende ture Overlappende ture 54 % 26 % Tabel 2 Antallet af overlappende ture for henholdsvis konventionel (+EV) og EV Over halvdelen af turene i den konventionelle bil er overlappende med én eller flere elbilture, mens godt en fjerdedel af turene i elbil er overlappende med ture i konventionel bil. Det forekommer altså ofte, at den konventionelle bil og elbilen bliver benyttet på samme tid i husstanden. Forskellen i niveauerne indikerer, at elbilen i mange tilfælde kan opfylde det oprindelige kørselsbehov, men at husstanden i en del tilfælde desuden udnytter den ekstra fleksibilitet ved at have adgang til to biler. På Tabel 3 nedenfor ses det, at gennemsnitsafstanden for de ture, som overlapper, er højere både for den konventionelle bil og for elbilen, i forhold til når turene ikke overlapper. Igen ses det, at den konventionelle bil vælges til de relativt længere ture og elbilen til de relativt kortere ture, men samtidig at i situationer hvor begge biler er i brug, foretages der generelt længere ture for begge biltyper. Konventionel (+EV) Gns. distance, overlap Gns. distance, ikke overlap Tabel 3 Gennemsnitsdistancen for overlappende og ikke overlappende ture for konventionel (+EV) og EV Figur 5 nedenfor viser andelen af overlappende ture fordelt på ugedage. EV EV 70% 60% 50% 40% 30% Konventionel (+EV) overlap EV overlap 20% 10% 0% Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 5 Andelen af overlappende ture for konventionel (+EV) og EV fordelt på ugedag 9

10 Den største andel af de overlappende ture er på hverdage og især torsdag og fredag. Desuden ses det, at den konventionelle bil oftere overlapper brug af elbilen end det omvendte tilfælde. I kombination med antallet af ture foretaget i perioden for elbil og konventionel (+EV), jf. Tabel 1, peger det på, at elbilen er primær brug og den konventionelle bil i højere grad benyttes som supplement. På Figur 6 nedenfor, er fordelingen af alle ture fordelt over døgnet for henholdsvis EV og konventionelle biler vist. 14% 12% 10% 8% 6% Konventionel EV 4% 2% 0% Figur 6 Andelen af alle ture for henholdsvis EV og konventionelle biler fordelt over døgnet. Det ses, at for både konventionel og elbil foretages der flest ture i tidsrummet fra klokken 15 til klokken 17. Desuden foretages en stor del af elbilens ture i tidsrummet fra kl 7 og frem til kl 9. På Figur 7 nedenfor ses andelen af overlappende ture fordelt over døgnet. 10

11 80% 70% 60% 50% 40% 30% Konventionel (+EV) overlap EV overlap 20% 10% 0% Figur 7 Andelen af overlappende ture for konventionel (+EV) og EV for alle ugens syv dage, fordelt over døgnets 24 timer Hele 73 pct. af turene foretaget i den konventionelle bil er overlappende i tidsrummet kl. 7-8 og 76 pct. i tidsrummet kl Figur 5 og Figur 7 viser en klar tendens til at de overlappende ture primært forekommer i de klassiske pendlertidsrum. Det kunne tyde på, at de overlappende ture især forekommer, fordi der er et (pendlings-)behov og mindst lige så vigtigt, en mulighed, som kan udfyldes i og med der er to biler til rådighed. Overlappet må i mindre grad tilskrives, at den konventionelle bil tilvælges, fordi elbilen ikke kan foretage turen. Det bekræftes desuden af at gennemsnitsdistancen for elbilen er højere ved overlap end gennemsnittet for alle ture og lavere ved ikke-overlappende ture end gennemsnitsdistancen for alle ture. Det ses dog, at det stadig er den konventionelle bil der foretrækkes til de længste ture i forhold til elbilen, som tidligere behandlet. Afstand på fuld opladning En af de centrale overvejelser vedrørende skiftet fra konventionel bil til elbil, er hvor langt elbilen kan køre på en opladning. Ud fra information om elbilens batteriniveau ved starten af turen, batteriniveauet ved slutningen af turen og den rejste afstand for turen, er afstanden der kan tilbagelægges på en fuld opladning beregnet. Beregningen er foretaget på månedsbasis for at give et billede af hvad temperaturforskellene og andre vejrrelaterede påvirkninger betyder for elbilens rækkevidde. Resultatet ses på Figur 8 nedenfor. 11

12 Km på fuld opladning 0 Jan feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec Km på fuld opladning Figur 8 Antallet af kilometer elbilen ifølge GPS data kan køre på en fuld opladning, opdelt per måned. Data er fra perioden august 2012 og frem til juni Der findes ingen data for juli i gruppen af respondenter. Beregningen er behæftet med en vis usikkerhed, idet der dels er tale om et månedsgennemsnit og der derfor vil være fulde opladninger, som kan medføre længere og kortere distancer i den pågældende måned. Beregningen er desuden ikke baseret på det nøjagtige energiforbrug, da information om denne i data ikke var brugbart, men i stedet baseret på batteriets State of Charge, som er angivet i heltal mellem 0 og 100. Forklaringsgraden er dog på trods af dette høj. Det ses, at den gennemsnitlige afstand per måned, det er muligt at tilbagelægge på en fuld opladning, varierer betydeligt over året. Generelt kan elbilen køre længst om sommeren og kortest om vinteren. Den korteste gennemsnitsafstand er i januar, hvor det er muligt at køre 60 km på en fuld opladning. Den længste gennemsnitlige afstand er i juni måned med 114 km. Altså er afstanden i juni måned næsten dobbelt så stor som den gennemsnitlige afstand i januar. Årsvariationen i rækkevidden for elbilen er ikke voldsomt overraskende, idet konventionelle biler også bruger mere brændstof om vinteren i forhold til om sommeren. Forskellene for elbilen er dog mere markante. Nedenfor er der opstillet fire scenarier, som behandler hvor stor en andel af turene, der med de i Figur 8 anførte gennemsnitsafstande kan tilbagelægges med en fuldt opladet elbil. Scenarierne er henholdsvis: Alle konventionelle ture foretaget af respondenterne Ture fra TU Turkæder fra TU Ture med ophold før næste tur på 60 minutter eller mere 12

13 Det sidste scenarie er opstillet med baggrund i resultater fra DTU Elektro, der viser at elbilen har mulighed for at lade 80 pct. op på 30 minutter. De 60 minutter, som benyttes i scenariet, er valgt for at indlægge en buffer for hvornår turen slutter og opladningen starter og vice versa.. I TU er en tur defineret ud fra formålet. Det kan være en indkøbstur eller en tur på arbejde. I TU er en turkæde kendetegnet ved et antal ture, hvor turkæden starter ved hjem og afsluttes næste gang respondenten er ved hjem. Figur 9 nedenfor viser, hvor mange ture der i de tre første scenarier ikke kan gennemføres med elbil fordelt på måneder. For respondenternes vedkommende ses det, at en relativt lille del af turene ikke er mulige at gennemføre. Respondenterne har konsekvent flere mulige ture end befolkningen som helhed (TU), på nær for november. Det indikerer som forventet, at respondenterne der har deltaget i projektet ikke er repræsentative for befolkningen som helhed. Det kan blandt andet forklares med, at respondenterne aktivt har søgt om at deltage i projektet og dermed på den baggrund må forventes at skille sig ud. Respondenterne har á priori sandsynligvis haft en forestilling om at deres kørselsbehov vil stemme godt overens med elbilen, hvilket også ses, da kun 1,1 pct. af respondenternes ture på årsbasis i konventionel bil ikke er mulige at foretage i elbil, jf. Tabel 4. For befolkningen som helhed kan 2,6 pct. af turene ikke foretages i elbil, under de nævnte forudsætninger. 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% TU, Turkæder TU, Ture Respondent konventionel 4% 2% 0% Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Figur 9 Andelen af ture per måned, som ikke kan foretages fordi turene er længere end den mulige afstand på en fuld opladning For befolkningen som helhed, udtrykt ved TU turene, ses det at andelen af ture, der ikke kan gennemføres, er nogenlunde konstant over året, jf. Figur 9, svingende fra 1,8 pct. i juni og april og op til 3,5 pct. i oktober. Det skal ses i lyset af at danskernes kørselsbehov og dermed turenes længde varierer over året eksempelvis i relation til fritid og ferie. 13

14 TU, turkæder TU, ture Respondent konventionel Ikke mulige ture 12,6 % 2,6 % 1,1 % Tabel 4 Andelen af ture i løbet af et år, fraregnet juli, baseret på månedsgennemsnit, som ikke er mulige at foretage med elbil uden opladning Ofte er der dog ikke mulighed for at oplade elbilen efter hver tur. Det kan eksempelvis være aflevering af børnene i institution efterfulgt af en tur til bageren og til sidst besøg hos en ven. Selvom der måske er opladningsmuligheder ved turopholdet, er det ikke sikkert der er tid og lyst til at oplade og omvendt kan brugeren have tid, men ingen opladningsløsning til rådighed. Denne problemstilling kan belyses ved at analysere på samlede turkæder. Hvis det antages, at brugeren som minimum altid har mulighed for at lade op ved sit hjem, vil turkæden være den maksimale afstand brugeren kan tilbagelægge inden mulighed for opladning. Med forbehold for at der er tid til opladning. Jf. Figur 9 ses det, at for befolkningen som helhed er januar den måned, hvor flest turkæder ikke kan gennemføres med elbil (17 pct.). De øvrige måneder ligger lavere med forår og sommermåneder ved 12 pct. eller mindre. På årsbasis er det ikke muligt at gennemføre 12,6 pct., jf. Tabel 4, af alle turkæder i elbil for befolkningen som helhed. En anden måde at anskue hvor mange ture elbilen kan dække, er ved at se på hvor lang tid det tager at oplade elbilen. Der tages udgangspunkt i DTU Elektros beregning, som viser, at elbilerne ved hurtig opladning kan oplades 80 pct. på ca. 30 minutter. Nedenfor på Figur 10 er vist, hvor mange ture det ikke er muligt at gennemføre, når distancen akkumuleres for ture, så længe der ikke er ophold på 60 minutter eller mere mellem turene. 14

15 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% Ikke mulige ture (60 minutter) 4% 2% 0% Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Figur 10 Andelen af konventionelle ture for respondenterne, der ikke er mulige at gennemføre i den pågældende måned, når det antages at den akkumuleret kørte distance overstiger afstanden elbilen kan køre på en fuld opladning og der ikke er ophold mellem turene på 60 minutter eller mere til opladning af batteriet. Figur 10 viser, at i et scenarie, hvor der kræves et ophold på 60 minutter eller længere mellem turene for at oplade batteriet, er en betydelig del af turene stadig mulige at foretage. Kun 4,1 pct. af turene på årsbasis er ikke mulige at foretage. 15

16 Sammenfatning Det er vist, at antallet af ture stiger dramatisk når respondenterne får adgang til elbilen samtidig med den konventionelle bil. Det er især de relativt kortere ture der bliver foretaget mange af. Samtidig køres der flere dage. Denne effekt må tilskrives muligheden for at køre i gratis bil og at elbilen er et relativt nyt fænomen, der for mange er spændende og dermed har en vis nyhedsværdi. Der blev i data eksempelvis observeret flere ture, som starter ved hjemmet og slutter ved hjemmet uden ophold undervejs. Disse effekter må forventes afdæmpet, når elbilen bliver husstandens normale bil. Merkørslen i testperioden påvirker til en vis grad analyserne, men det forventes ikke at det afgørende vil ændre på konklusionerne. Den betragtelige merkørsel kan også ses i lyset af et undertrykt transportbehov, som kan dækkes idet der bliver adgang til to biler. Samtidig kan en del af transporten i elbilen være flyttet fra andre transportformer. Forklaringen på at gennemsnitshastigheden for alle elbilens ture er lavere end gennemsnitshastigheden for de to konventionelle bilkategorier, skal findes i at en betydelig mindre andel af den samlede distance foretages på motorvej. Oven i det, ses gennemsnitshastigheden for elbil på motorvej at være markant lavere i forhold til de konventionelle biler. Årsagen skal sandsynligvis findes i at ture på motorvej oftest er relativt længere end ture på andre vejtyper og brugeren derfor tager hensyn til den begrænsede rækkevidde af elbilen og vælger at køre langsommere for at reducere energiforbruget og dermed kunne gennemføre den relativt længere tur. Resultaterne viser, at elbilen benyttes betydelig sjældnere på motorvej i forhold til de konventionelle biler, men oftere end de konventionelle biler på de mindre vejtyper. Sammen med den lave gennemsnitshastighed på motorvej kan det indikere, at elbilen i mindre grad egner sig til de længere ture, som typisk indeholder kørsel på motorvej. Analysen viser desuden, at kun 1,1 pct. af alle ture foretaget af respondenterne i de konventionelle biler både før og efter adgang til elbil, ikke kan foretages i elbil uden opladning. Det er desuden vist, at respondenterne adskiller sig fra befolkningen som helhed, da deres kørselsbehov i højere grad kan opfyldes af elbilen, end den gennemsnitlige bilist. Men selvom respondenternes kørselsbehov i højere grad opfyldes af elbilen end den gennemsnitlige befolknings, viser resultaterne, at det kun er 2,6 pct. af turene for befolkningen som helhed, der ikke kan gennemføres med elbil uden opladning. Forudsat at brugeren kun har mulighed for at oplade hjemme, i rapporten undersøgt ved hjælp af turkæder, der starter og slutter ved hjem, er andelen af ture, som ikke kan gennemføres 12,6 pct. I scenariet, hvor brugeren kan lade når der er ophold mellem turene på 60 minutter eller mere, vil 4,1 pct. af respondenternes ture ikke være mulige. På trods af at resultaterne viser, at elbilen egner sig bedst til de relativt kortere ture og dermed mindre vejtyper, er der en stor del af turene, også de længere ture, som kan foretages med elbilen. Elbilen vil for respondenterne i denne undersøgelse i stort omfang kunne dække kørselsbehovet. I henhold til data fra TU, vil der omvendt stadig være brugere, hvor den begrænsede batterikapacitet vil være en forhindring for skiftet fra konventionel til elbil. Resultaterne viser, at det både er i vintermånederne, hvor rækkevidden er mindre end i sommermånederne og for længere ture i forbindelse med eksempelvis sommerhus eller ferie, at elbilen har begrænsninger. Med den store del af turene, der kan foretages i elbil, viser undersøgelsen, at elbilen vil kunne fungere fint som husholdningens bil nummer to. Analysen viser, at der er få af turene der ikke kan foretages med elbil og med alternativ mulighed for at foretage disse ture med den konventionelle bil, er række- 16

17 vidden for elbilen ikke en hindring. Det ses også at testfamilier flittigt benytter elbilen samtidig med den konventionelle bil, hvilket også indikerer at elbilen er et fint alternativ i en flerbils husstand. I takt med en udvikling, hvor muligheden for at oplade elbilen bliver mere udbredt og elbilens teknologi forbedres, vil andelen af ture, der ikke kan gennemføres, falde yderligere. Der vil dog stadig være nogle ture, hvor selv en fuldt opladet elbil i juni måned ikke vil kunne foretage turen uden at der gøres ophold til opladning af batteriet. Det er i høj grad et individuelt spørgsmål om brugeren er villig til at finde alternative løsninger i den forbindelse og/eller acceptere et ophold til opladning undervejs. I dag findes der mange alternative løsninger, som eksempelvis delebil eller muligheden for at leje en bil, som kan være alternativer for de brugere, der har et kørselsbehov i enkeltstående situationer, som går ud over hvad elbilen kan tilbyde. 17

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet 107178-616121 Bestyrelsen 10. december 2009 MLL 03.a Driftsrapport december 2009 1. Udviklingen i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Antallet af rejser i den kollektive trafik i Hovedstadsområdet

Læs mere

Årsplan 2015-2016. Plan for aktiviteter. 17. aug. Mandag 18. aug. Tirsdag

Årsplan 2015-2016. Plan for aktiviteter. 17. aug. Mandag 18. aug. Tirsdag Årsplan 2015-2016 Sist redigert 04.06.15 Uke Dato Dag Aktivitet 17. aug. Mandag 18. aug. Tirsdag 34 19. aug. Onsdag 20. aug. Torsdag 21. aug. Fredag 22. aug. Lørdag 23. aug. Søndag Åpningsdag 24. aug.

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Analyse af GPS data fra projekt ECO-driving

Analyse af GPS data fra projekt ECO-driving Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2015 Analyse af GPS data fra projekt ECO-driving Aabrink, Morten Publication date: 2015 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Link

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

Bilag 1 Oversigt Hypoteser

Bilag 1 Oversigt Hypoteser Bilag Oversigt Hypoteser Bilag Oversigt hypoteser 0 0 0 - DRIFT.0 Det giver anledning til mindre CO udledning at køre elbil end at køre en tilsvarende benzinbil Hypotesen er nu testet, og resultatet vil

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

baner vejen for elbilen i Danmark

baner vejen for elbilen i Danmark Analyse af kørsel i Sønderborg Kommune Land og by baner vejen for elbilen i Danmark Alexander Schou Nielsen, Projektchef - asn@clever.dk - +45 5219839 Besøg os på www.clever.dk, eller facebook.com/clever

Læs mere

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.

Analyse af elbilers forbrug Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010 VÆKST BAROMETER 30. september 2010 Vækstforventninger bider sig fast Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

TESTENELBIL SP DATAINDSAMLING. Introduktion. Anders Fjendbo Jensen, DTU Transport, 2013-12-06

TESTENELBIL SP DATAINDSAMLING. Introduktion. Anders Fjendbo Jensen, DTU Transport, 2013-12-06 TESTENELBIL SP DATAINDSAMLING Anders Fjendbo Jensen, DTU Transport, 2013-12-06 Introduktion Denne kvartalsrapport beskriver data, indsamlet i samarbejde mellem DTU og Clever. Dataindsamlingen er baseret

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Årsplan 2014-2015. Plan for aktiviteter

Årsplan 2014-2015. Plan for aktiviteter Årsplan 204-205 Plan for aktiviteter Uke Dato Dag Aktivitet 8. aug. Mandag 9. aug. Tirsdag 20. aug. Onsdag 34 2. aug. Torsdag 22. aug. Fredag 23. aug. Lørdag 24. aug. Søndag Åpningsdag 25. aug. Mandag

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Fokusinterview med Anne

Fokusinterview med Anne Fokusinterview med Anne Navn: Anne Alder: 48 år Dato: Torsdag den 27. februar kl. 19.00 Profession: Sygeplejerske Civilstatus: Gift Børn: 1 (15 år) Teststed: Region Hovedstaden, Testrunde: 6. runde Testbil:

Læs mere

Prognose for ledige Parkeringspladser - Aktivitet ATI 5. Indholdsfortegnelse

Prognose for ledige Parkeringspladser - Aktivitet ATI 5. Indholdsfortegnelse Aalborg Kommune, VIKING Prognose for ledige Parkeringspladser - Aktivitet ATI 5 Særlig kritiske dage, dataanalyse Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 28 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

HVORDAN SIKRES EN EFFEKTIV LADE INFRASTRUKTUR i DANMARK? Allan Olsen, 18. november 2014

HVORDAN SIKRES EN EFFEKTIV LADE INFRASTRUKTUR i DANMARK? Allan Olsen, 18. november 2014 HVORDAN SIKRES EN EFFEKTIV LADE INFRASTRUKTUR i DANMARK? Allan Olsen, 18. november 2014 Kørestil virkningsgrad fra batteri til elmotor 80-95 % (benzin 20 %) uøkonomisk kørsel / speeder i bund / mange opbremsninger

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Resultatrapport 3/2015

Resultatrapport 3/2015 November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status

Læs mere

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne?

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne? Variable kørselsafgifter hvad mener brugerne? Mai-Britt Herslund Center for Trafik og Transport Danmarks Tekniske Universitet Bygning 115 2800 Lyngby. Telefon: 4525 1548 Telefax: 4593 6412 E-mail: mh@ctt.dtu.dk

Læs mere

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015 Ishøj Kommune Lærernes sygefravær, skoleåret 214/215 Center for Børn og Undervisning August 215 Indhold 1. Om opgørelsen... 3 2. Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat... 4 3. Udviklingen i sygefravær fra skoleåret

Læs mere

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling Anledningen til at igangsætte arbejdet med en politisk

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

fsa 1 Befolkningen i København i 2007 2 Københavns folketal i fremtiden 3 Turen går til København 4 Amalienborg 5 Overnatninger i København i 2007

fsa 1 Befolkningen i København i 2007 2 Københavns folketal i fremtiden 3 Turen går til København 4 Amalienborg 5 Overnatninger i København i 2007 fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning december 2009 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark 1 Befolkningen i København i 2007 2 Københavns folketal i fremtiden 3 Turen går

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq

Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq 11422 Arktisk teknologi Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq Udarbejdet sommer 2005 af: Claus Hansen s992108 Christian Wolf s022177 1. Forord Vi er to studerende

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

4. kvartal 2012. Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation.

4. kvartal 2012. Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. 4. kvartal 2012 Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. Stigning i elforbruget for 4. kvartal 2012. Efter adskillige

Læs mere

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013

Notat. Underretninger i perioden 1. januar 2013 31. december 2013 Notat Dato Skrevet af Journal nr. 3. januar 214 Kåre Strøm 11/1472 Underretninger i perioden 1. januar 213 31. december 213 Børneudvalget (BU) besluttede på sit møde den 27. februar 213 sag nr. 544, at

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold

Læs mere

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) )

Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) 1 Ledelsesinformationsrapport for marts 2015 (på baggrund af seneste tilgængelige data *) ) Indhold Ministermål 1 Flere unge med uddannelse Ministermål 2 Indsats for ledige på kanten Ministermål 3 Færre

Læs mere

Alm. Brand Stop cykeltyven

Alm. Brand Stop cykeltyven Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Transportvaner i Odense Kommune

Transportvaner i Odense Kommune Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren

Læs mere

Undersøgelsen viser, at reduceret eller slukket gadebelysning i en eller anden form er meget udbredt og findes i 4/5 af de svarende kommuner.

Undersøgelsen viser, at reduceret eller slukket gadebelysning i en eller anden form er meget udbredt og findes i 4/5 af de svarende kommuner. Notat 7. december 2010 Resultat af kommunal høring vedr. gadebelysning Sammenfatning Denne undersøgelse er foretaget for at få mere, og landsdækkende viden om kommunernes praksis med at reducere eller

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Afsluttende konference

Afsluttende konference Afsluttende konference 23. Juni 2014 Side 1 Projektets rammer, formål og gennemførsel Side 2 Side 3 CLEVER står bag Test-en-elbil CLEVERs største opgave Test-en-elbil er gennemført af CLEVER A/S Test-en-elbil

Læs mere

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021

gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere