Preben Egelund. Med venlig hilsen Leif Lorenzen Kontorchef Center for biler og grøn transport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Preben Egelund. Med venlig hilsen Leif Lorenzen Kontorchef Center for biler og grøn transport"

Transkript

1 Preben Egelund Fra: Leif Lorenzen Sendt: 20. december :57 Til: Jens Ebbe; Preben Egelund; Emne: Nye regler for ombygning af køretøjer Vedhæftede filer: pdy ombyggede-biler-mc-rev3kort.doc Trafikstyrelsen agter at gøre det nemmere at finde ud af, hvordan man skal forholde sig, når man vil have godkendt en ombygget bil eller motorcykel. Reglerne skal om muligt forenkles, og Trafikstyrelsen skal kun undtagelsesvis medvirke i behandlingen af disse sager. Trafikstyrelsen har som forberedelse til arbejdet udfærdiget et notat om nuværende regler, regler i visse andre lande samt en skitse til udformningen af nye regler. Inden Trafikstyrelsen udarbejder et udkast til de egentlige regler, anmodes om eventuelle bemærkninger til det vedlagte Notat om biler og motorcykler med konstruktive ændringer. Materialet er udsendt til et udsnit af branchen, men man er velkommen til at koordinere sine bemærkninger med andre interessenter, der måtte findes relevante. Bemærkninger sendes til mærket CBG J.nr. TS og skal være Trafikstyrelsen i hændesenest den 1. februar Med venlig hilsen Leif Lorenzen Kontorchef Center for biler og grøn transport Edvard Thomsens Vej København S Tlf Direkte

2 Edvard Thomsens Vej København S Telefon J.nr. TS Dato Notat Notat om biler og motorcykler med konstruktive ændringer Trafikstyrelsen har fået til opgave at udarbejde et sæt forenklede regler for godkendelse ved syn af køjetøjer med konstruktive ændringer. Dokumentation for reglernes opfyldelse skal om muligt udliciteres til tilstrækkeligt vidende virksomheder her i landet. Indhold 1. Baggrund og målsætning Tal for ombyggede køretøjer Typiske scenarier Bestemmelser hovedgrupper for ændringer Lempede regler tolerancer tilladt Andre lande... 4 Tyskland:... 5 England:... 6 Norge:... 6 Holland:... 8 Sverige:... 8 Belgien: Farlighed/miljø Principper Godkendt i udlandet også godt herhjemme? Identitet Godkendelse og registrering Skelet for krav ved forskellige kendte ombygninger Side 1 (24)

3 a. Motor tunet b. Udskiftning af bremser c. Udskiftning af hjul til betydeligt større dimensioner d. Udskiftning af undervognskomponenter e. Ændringer af karrosseri eventuel ombygning til cabriolet Ombygninger, der nærmest er nybygninger Godkendt instans (GI) Baggrund og målsætning Der er i øjeblikket visse udfordringer i forhold til at anvende de nuværende regler om syn og godkendelse af biler og motorcykler med konstruktive ændringer i Vejledning om syn af køretøjer på en korrekt og ensartet måde. Det bevirker, at Trafikstyrelsen har stort ressourceforbrug til vejledning og godkendelse i konkrete sager. Yderligere kan det medføre, at køretøjer med konstruktive ændringer ikke bliver synet, godkendt og registreret korrekt eller ensartet, hvilket kan opleves som forskelsbehandling af bilejerne. Trafikstyrelsen ønsker at lave et sæt forenklede regler, der sikrer: at køretøjer med konstruktive ændringer har det nødvendige tekniske sikkerhedsniveau for opretholdelse af trafiksikkerheden og køretøjernes miljøegenskaber at reglerne kan anvendes af alle parter herunder køretøjsejerne, synsvirksomhederne, SKAT, Politiet, importører samt brancheforeninger at det er muligt for køretøjsejerne ud fra klare regler at få synet og godkendt et køretøj med en række konstruktive ændringer at oplysningerne om de godkendte ændringer kan fremsøges på et vilkårligt tidspunkt 2. Tal for ombyggede køretøjer Der er i alt ca registrerede personbiler i Danmark. Heraf er ca biler synet og godkendt med konstruktive ændringer. Det anslås, at der er mange flere biler med konstruktive ændringer, der ikke er synet og godkendt med ændringerne, heraf en stor del chiptuning på nyere biler. Side 2 (24)

4 Der er i alt ca registrerede motorcykler i Danmark. Heraf er ca motorcykler synet og godkendt med konstruktive ændringer. Det anslås, at der er i alt ca motorcykler med konstruktive ændringer, der ikke er synet og godkendt med ændringerne (oplysninger fra Rigspolitiet og Skat). 3. Typiske scenarier Typiske scenarier kunne være: Motor kraftigt tunet ud over 20% Udskiftning af bremser Udskiftning af hjul til betydeligt større dimensioner Udskiftning af undervognskomponenter Ændringer af karrosseri det mest omfattende er ombygning til cabriolet Komplette (hotrod-)ombygninger (ændret så det giver ny identitet) For motorcykler kunne det derudover være: Udskiftning af forgaffel og bagsvinger Udskiftning af stel (nyt stel, hvorpå monteres kendte komponenter) 4. Bestemmelser hovedgrupper for ændringer Ændringerne vedrører to hovedgrupper: A) Områder, hvor der er specifikke regler, som kan kontrolleres/testes: Luftforurening, støj, lygter, sædefastgørelser, s-selefastgørelser, crashtest, osv. B) Områder, hvor der ikke er specifikke regler, men hvor den sikkerhedsmæssige forsvarlighed er lagt i hænderne på fabrikanten af køretøjet, og hvor det dermed bliver et problem, når man ændrer på ting, der vedrører dette altså, hvem har så ansvaret? Der er to emner, hvor der ikke er specifikke regler i DfK (eller EUdirektiver for køretøjers godkendelse for den sags skyld), nemlig køreegenskaber og styrke. På disse områder findes for køreegenskaber alene Detailforskrifter for Køretøjer (DfK), pkt , Styreapparat skal være således indrettet, at køretøjet kan styres let, sikkert og hurtigt. For styrke findes pkt , Karrosseri skal kunne modstå de påvirknin- Side 3 (24)

5 ger, der opstår under normal anvendelse og belastning af køretøjet., og pkt , Hjulophæng og dets fastgørelse skal kunne modstå de påvirkninger, der opstår under normal anvendelse og belastning af køretøjet. Udfordringen kommer altså især, når man ændrer på komponenter, der har indflydelse på B), hvor der ikke er specifikke tekniske regler (idet vi dog i 1987 har lavet nogle regler for godkendelse af amatørbyggede biler (og meget ombyggede biler), som udleveres, når der spørges om mulighederne). 5. Lempede regler tolerancer tilladt Der er tre områder, hvor Trafikstyrelsen har påtaget sig ansvaret, når der bygges om uden, at bilfabrikanten (eller prøvningslaboratorium) siger god for ændringen, og det er - 20% effektforøgelse. Der er ikke krav til køreegenskaber og bremser i den forbindelse (men til støj og luftforurening). - 2 cm sporviddeforøgelse (biler). Der er ikke krav til køreegenskaber eller kontrol af hjulophængets (spindlernes) styrke mm sænkning med lavere fjedre (biler). Der er ikke krav til køreegenskaber, men dog, at fjederfabrikanten ikke forudsætter nedsættelse af tilladt akseltryk. I det hele taget stilles det krav, at fjederfabrikanten fortæller, at de aktuelle fjedre er produceret til den konkrete bilmodel/variant. Vi tror altså på, at fjederfabrikanterne laver noget fornuftigt. Derudover har den daværende Færdselssikkerhedsafdeling (Justitsministeriet) i 1987 udformet regler om køreegenskaber og styrke for amatørbyggede biler og meget ombyggede biler. Disse regler er imidlertid ikke offentliggjort, men har i enkelte tilfælde været fremsendt på forespørgsel. 6. Andre lande Trafikstyrelsen har undersøgt reglerne i andre lande: Tyskland, England og Sverige vedrørende konstruktive ændringer på biler og motorcykler, og udkastet til de danske regler er derfor udarbejdet på et bredt, fagligt grundlag baseret på andre landes erfaringer. Det er nemt at få adgang til andre landes regler om ombyggede biler. I denne sag er England, Holland, Sverige og Norge kontaktet. De tyske regler kendes, og der er også fundet belgiske regler på nettet. Side 4 (24)

6 Tyskland, biler: Der er, så vidt vides, ingen fastsatte regler fra KBA s (Kraftfahrt Bundesamts) side eller fra øvrige tyske myndigheder. Der er formentlig kun nogle overordnede regler om, at bilerne skal være sikre. Det betyder, at den store tyske sammenslutning af synsvirksomheder (VdTÜV) har opbygget et omfattende system, hvor man benytter et regelsæt, Merkblatt 751. Her er nogle retningslinjer, der i visse situationer er meget nøje beskrevet, og i andre knapt så meget (køreegenskaber er subjektiv bedømmelse). Men bilen skal opfylde oprindelige krav til f.eks. luftforurening og støj. De synsorganisationer, der har tilsluttet sig sammenslutningen, har overfor hinanden forpligtet sig til at følge disse regler. Ved motortuning er der krav om holdbarhedstest (af hele bilen, kørsel på racerbane, 2000 km), hvis effektforøgelsen er over 40%. For effektforøgelser på 5-40% skal der foretages en køreegenskabstest (inkl. kørsel ved topfart og bremsning fra stor hastighed). For karrosseri tillader tyskerne forringelser i bøjningsstivhed på 20% og torsionsstivhed på hele 50%, og ved ombygning eller forhøjet totalvægt tillades, at spændinger øges med 20-50%. Ved ombygning til cabriolet er der ingen krav om dokumentation for crashtest. Hvis fælgene giver sporviddeforøgelse på over 2%, skal der laves køretest (subjektiv bedømmelse) samt afprøves spændinger (straingauge) under forskellige manøvrer. Toppen af spændingerne må ikke være steget med mere end 20%, mens spændings-summen må være steget til det dobbelte, svarende til at hjulleje-levetiden er nedsat til det halve. Vores møde med en repræsentant fra TÜV Nord viste, at der også i Tyskland er stor usikkerhed omkring godkendelse af ændringer på biler. Der er af KBA udpeget anerkannte Sachverständiger, som kan være en enkelt person i sit eget firma. Der findes ingen faste retningslinjer for godkendelse af konstruktive ændringer. Det kendte Merkblatt 751, er som anført udarbejdet af VdTÜV (foreningen af synsvirksomheder), og når man er medlem af den forening, har man forpligtet sig til at følge retningslinjerne. Men enkeltfirmaerne er typisk ikke medlem af foreningen, og de godkender ændringer, hvis de vurderer, at det er sikkerhedsmæssigt i orden. De kan således godkende ændringer billigere end de større synsvirksomheder. Konklusionen er altså, at der findes nogle gode regler, men der er ikke pligt til at følge disse, hvorfor der ikke er ensartethed i afgørelserne. Side 5 (24)

7 Tyskland, motorcykler Synsorganisationen TÜV Nord har udarbejdet nogle retningslinjer for, hvordan man tester og konkluderer, om en motorcykel kan godkendes med ændringerne. Prøvningsrapporten skal indeholde konklusion om, at køretøjets køreegenskaber er afprøvet og fundet i orden i forhold til fx: Styrbarhed, styrevinkel og styrestop Køreegenskaber generelt (svinghastighed, stabilitet ved høj og lav fart samt over ujævnheder) Uhindret udsyn samt til instrumenter Udsyn i spejle Betjening af greb, pedaler og kontakter Bremseegenskaber Tendens til stelsvingninger (høj- og lavfrekvent) Sidevindsfølsomhed Forgaffelsvingninger Retningsstabilitet ved topfart Angivelse af maksimalt afprøvet topfart Motorcyklen skal opfylde oprindelige krav til f.eks. luftforurening og støj. Synsvirksomheder under TÜV Nord følger disse retningslinjer. Vi har ikke kendskab til retningslinjer fra andre synsorganisationer (DEKRA, TÜV SÜD osv.). England, biler: Har nogle regler, men disse efterleves tilsyneladende ikke i særlig stort omfang. På visse konkrete punkter er reglerne meget lempelige. Hvad angår bremser, skal bilen blot testes ved en almindelig bremseprøve (ikke blokere baghjul før forhjul samt give nogenlunde deceleration) inkl. afprøvning af skævbremsning. For så vidt angår motor, skal den kunne bestå emissionstesten i tomgang (og ved forhøjet tomgang for nyere biler). Hvad angår støj, er reglerne meget lempelige. Her er det tilstrækkeligt, at standmåletallet ikke er over 99 db(a). Det er meget, når nyere bilers tal ligger under 80 db(a). England, motorcykler: Her anvendes regler jf. The Motorcycle Single Vehicle Approval scheme (MSVA), der administreres af det engelske Transportministerium. Side 6 (24)

8 Der er ca. 20 godkendte MSVA-prøvningslaboratorier fordelt over hele England, og reglerne skal sikre, at køretøjerne opfylder engelsk lovgivning inden anvendelse på offentlig vej, selvom de ikke er typegodkendte. MSVA gælder for: To-hjulede knallerter og motorcykler Tre-hjulede køretøjer Lette 4-hjulede køretøjer, hvis disse køretøjer enten er: Amatørbyggede køretøjer Bygget i lavt antal (low volume) Konstrueret af komponenter fra andre registrerede køretøjer Genopbyggede, eller Importerede køretøjer, der ikke er typegodkendte Reglerne beskriver krav til alle køretøjets elementer, som vi kender det i Danmark, men her nævnes de væsentligste. Hvad angår bremser beregnes bremsernes effektivitet ud fra den målte bremsekraft og den køreklare vægt (+ 75 kg pr. antal mulig passager). Der tages ikke hensyn til, hvor hurtigt motorcyklen kan køre. For så vidt angår motor og luftforurening, skal køretøjet med styret tænding opfylde køretøjets eller motortypens krav til CO-udledning i tomgang (4,5%). Følgende køretøjer med styret tænding er undtaget for CO-kravet og skal blot visuelt inspiceres: Køretøjer med rotationsmotor (Wankel) Køretøjer med motor, der er produceret før 1. januar 1993 Knallerter (inkl. 3-hjulede knallerter og lette quadricykler (under 350 kg)) For køretøjer med kompressionstænding måles røggastætheden, og for sugemotorer er grænseværdien 2,5 m-1, og for turboladede motorer er den 3,0 m-1. Følgende køretøjer er undtaget fra måling og skal blot visuelt inspiceres: Amatørbyggede køretøjer Genopbyggede køretøjer Køretøjer konstrueret af komponenter fra andre registrerede køretøjer, og som har en motor, der er produceret før 1. januar 1993 Side 7 (24)

9 Hvad angår støj skal køretøjerne som udgangspunkt bare have en lyddæmper for at opfylde kravene. For motorcykler gælder særskilt, at lyddæmperen skal være permanent mærket med enten: Lyddæmperfabrikantens varemærke eller navn e eller E - mærket (EU eller ECE), eller Britisk standard BSAU 193/T3 eller BSAU 193a 1990/T2(T3) Der er ingen specifikke krav til støjniveauet. Angående konstruktionselementer såsom stel, hjul, brændstofsystem, el-system osv. skal det grundlæggende sikres, at køretøjet ikke er til fare for føreren, passagerer eller andre personer, som færdes i trafikken. Der skal ikke foretages deciderede beregninger eller målinger, men køretøjet skal undersøges visuelt og vurderes i forhold til de belastninger, det udsættes for under normal brug (inkl. fuldlast). Typisk skal køretøjet være fundet i orden i forhold til: Styrke (dimensionering) Svejsninger og samlinger Design karakteristika der påvirker styre-, køre- og bremseegenskaber I forhold til vægte er der forskellige tilladte totalvægte alt efter køretøjskategorien. For almindelige motorcykler angives den tilladte totalvægt jf. fabrikantens ansvisninger (der kan være en privat person). Holland: Vi har fået henvisning til nogle regler om biler. Her kan man se, at hvis man ombygger karrosseriet, skal der foretages omfattende test med kørsel på belgiske brosten m.v., og efter disse test må der ikke være fejl/revner. Der er ingen krav om dokumentation for crashtest. De samme test skal udføres, hvis der er sporviddeforøgelse ud over 2% (svarer lidt til tyske regler). Hvad angår motorændring, kan man dog ikke se, hvad der skal til. Der er angivet noget om 20% effektforøgelse. Kun når det er derover, skal der tilsyneladende ske ét eller andet (måske kun at det skrives ind i registreringsattesten). Intet nærmere om støj/luftforurening /egnethed. Ved ændringer på bremser skal alene opfyldes almindelige krav ved periodisk syn (tilstrækkelig deceleration ved kolde bremser samt om skævbremsning). Sverige, biler: Sverige har nogle særlige regler vedrørende ombyggede køretøjer og amatørbyggede køretøjer. Side 8 (24)

10 Definition for ombygget køretøj Seriefremstillet køretøj, som tidligere er taget i brug og med udgangspunkt i det oprindelige chassis/karrosseri/stel er ændret af en enkeltperson til eget brug i et sådant omfang, at tidligere egenskaber eller præstationer i større grad er forandret. Køretøjets grundkonstruktion skal uden besvær kunne genkendes trods ændringerne. Definition for amatørbygget køretøj Køretøj fabrikeret eller ændret i et sådan omfang af en enkeltperson til eget brug, at det ikke kan anses for at være et ombygget køretøj. Køretøj, der af en producent leveres helt eller delvist som byggekit, anses ikke som amatørbygget køretøj. For ombyggede og amatørbyggede køretøjer har Sverige i sin tid politisk bestemt, at det skulle være muligt at lave omfattende ændringer eller specielle nybygninger, men kun på køretøj til eget brug. I reglerne taler man om en udpeget organisation, der skal medvirke ved bilens godkendelse. Dog skal den stadig synes og godkendes hos en sædvanlig synsvirksomhed, men organisationen følger bilens opbygning og laver dokument herom til synsvirksomheden. Som organisation er udpeget noget, der hedder SFRO (Sveriges Fordonsbyggeres RiksOrganisation). For disse SFRO-køretøjer gælder f.eks. ingen særlige krav om luftforurening udover periodesynskravene. Vedrørende støj skal de opfylde kørselsmåling på 84 db(a) uanset alder. Krav til nye danske biler i dag er 74 db(a). Vores krav før 1997 var 77 db(a), og før 1990 var det 80 db(a). Der er for biler en maks. effektgrænse på 15 kw (20 hk)/100 kg tjenestevægt. Dette krav forhindrer monstere med vilde motorer. Der er ikke krav om crashtest, og vedrørende bremser er der ikke noget krav om fading, så det bliver blot krav svarende til periodisk syn uanset bilens effekt. Altså ingen øgede krav til bremser i takt med effektforøgelsen. Endelig er det som tidligere nævnt et krav, at bilen skal være (om)bygget af ejeren selv. Man kan altså ikke købe en færdig, ombygget bil i et andet land, importere den og få den godkendt. Bilen må ifølge SFRO s angivelse (som er i modstrid med Transportstyrelsens angivelse i reglerne) godt bygges/ombygges af et firma, som ejeren har bestilt til at udføre (om)bygningen. Sverige, motorcykler De ovennævnte principper for biler og eksistensen af SFROorganisationen gælder tilsvarende for motorcykler. Side 9 (24)

11 Der er i modsætning til biler ingen effektgrænse for motorcykler. Vedrørende luftforurening er der ingen krav til motorcykler uanset byggetidspunktet (bortset fra tomgangsmåling af CO, maks. 4,5%). Vedrørende støj skal de opfylde kørselsmåling på 84 db(a) uanset alder. Det er samme værdi som for biler, men kravet vil være lidt sværere at opfylde for en motorcykel end for en bil. Driftsbremsen skal kunne opnå en retardation på mindst 5 m/s 2 i fuldlastet tilstand under nedbremsning fra 110 km/t til stilstand. For- og baghjulsbremse skal kunne opnå en retardation på mindst 3,9 m/s 2 respektive 3,1 m/s 2 ved tjenestevægt inkl. føreren under nedbremsning fra 40 km/t til stilstand. Dette svarer til de almindeligt (også i Danmark) gældende regler, der tager udgangspunkt i EU-regler, men der er ingen krav til fadingstabilitet eller bremsning fra høj hastighed. Norge: Norge har lige udsendt nye regler (gældende pr ) specifikt for hjemmebyggede biler og motorcykler til eget brug. Disse regler svarer i store træk til de svenske regler for amatørbyggede køretøjer. Man har dog sat et maksimum på, så der kun kan godkendes 50 biler og 50 motorcykler om året efter disse lempelige regler. Belgien: Belgien gik i gang med nogle regler i 2006 (www.how2tune.de), men det er ligesom om, at det er gået lidt i stå, for de har omtalt visse regler, og så har de vedrørende nogle andre punkter skrevet, at de er ved at udforme de endelige regler. De nuværende er ikke nogen særlig hjælp for os, da det er ganske uvæsentlige ting. De tillader dog en tolerance på 2% på sporvidde. 7. Farlighed/miljø Der er ikke i Danmark nogen tilgængelige færdselsuheldsoplysninger, der kæder ændrede/tunede køretøjer sammen med uheldsfrekvens. Det kan synes som om, at tunede/ændrede køretøjer oftere kommer i færdselsuheld, men det kan også have noget at gøre med ejerkredsen. Der er jf. første afsnit dog ikke foretaget nogen undersøgelse af sammenhængen mellem ombyggede køretøjer og uheld, eller om ejerkredsens sammenhæng med uheld, ud over alder og køn, der som bekendt viser generelt forhøjet risiko for yngre mænd (18-24 år). Side 10 (24)

12 Nogle forsikringsselskaber sætter GTI-biler og sportsvogne i en særlig dyr klasse, hvilket må have baggrund i nogle aktuar-beregninger, der tager udgangspunkt i, at der er større risiko for disse biler. For så vidt angår miljø (støj og luftforurening), foreligger heller ikke konkrete oplysninger, men det er dog klart, at alt andet lige vil en tunet bil/motorcykel støje mere end en ikke tunet. I den forbindelse har vi en 3 db(a) tolerance for eksisterende køretøjer ( slid-tillæg ). Men den gælder ikke for kraftigt tunede køretøjer. Disse skal måles igen, og så får de nye støjtal. Med støj er det i øvrigt i modsætning til luftforurening den enkelte dårlige bil/motorcykel, der giver anledning til utilfredshed. Med hensyn til luftforurening kan tuning også medføre forringelser, men afhængig af hvordan det er gjort, kan det fortsat være indenfor de gældende krav til den konkrete bil/motorcykel. For så vidt angår chiptuning, har vi fundet det nødvendigt at holde særligt styr på dette (da det er temmelig udbredt) især på dieselbiler, da dårlig tuning på disse giver betydeligt øget emission under større belastning. Bil- og motorcykelfabrikker sørger for bedre køreegenskaber og bedre bremser, når de øger effekten i en given model. Der kan også være situationer, hvor der monteres aerodynamiske anordninger, der skal gøre bilen stabil ved den højere topfart, som kan opnås. Derfor er der fornuft i at lave en test af køretøjet indtil topfart, da køretøjet f.eks. kan komme til Tyskland og lovligt køre alt, hvad det kan. 8. Principper Hvor er de største hurdler, når der ombygges, og hvor har vi måske uden den helt gode begrundelse holdt fast i nogle omfattende krav? a. Ved udskiftning af motor til en motor fra en anden bil- /motorcykelmodel vil det være rimeligt ikke at foretage fornyet afprøvning, hvis den ilagte motor er samme generation (euronorm) eller nyere, og hvis motoren ilægges uændret, det vil sige uden ændringer og med samme motorstyring og samme udstødning til og med katalysatoren/partikelfilteret. b. Ved ombygning til cabriolet skal der i dag laves fornyet crashtest (kollisionssikret styreapparat), hvilket i praksis umuliggør en sådan ombygning af bil nyere end Andre lande kræver ikke fornyet crashtest ved ombygning af karrosseri. Uanset den formentlig lidt forringede crashsikkerhed, bør vi undlade kravet for at gøre det muligt at lave ombygningen. c. I nuværende reglerne for amatørbyggede biler er der en regel om stivhed (egensvingningstal), og laveste egenfrekvens skal være Side 11 (24)

13 mindst 1,2 gange den, som induceres ved bilens topfart. Farligheden i at nå eller komme tæt på egenfrekvensen ved topfart er næppe særlig stor, så fremadrettet bør blot kræves, at der ved topfart ikke optræder nogle særlige vibrationer, der tyder på, at man er i nærheden af en egenfrekvens. d. Det kræves, at en bil eller motorcykel er afprøvet til køretøjets topfart og med fuldt læs (f.eks. vægt i sidevogn på motorcykel). Dette må anses for et fornuftigt krav. I Tyskland og Holland kræves bilerne også prøvet op til topfart. e. Vedrørende bremser er der den udfordring, at ECE-regulativ (og EFdirektiv) om bremser desværre ikke er tidssvarende, for så vidt angår fading. Bremsefading skal afprøves med gentagne opbremsninger fra 80% (og ned til 40%) af bilens topfart, men dog højst 120 km/t. Det vil sige, at en bil, der kan køre f.eks. 300 km/t, kun skal fadingprøves som en bil, der kan køre 150 km/t. Den hurtige bil (med de samme bremser) vil endda kunne klare fadingprøven lidt nemmere, fordi den hurtigere kommer op på de 120 km/t efter en opbremsning og dermed får bedre køling, inden der efter 45 sek. skal bremses ned igen. Bilfabrikkerne har en fornuftig sikkerhedsmæssig tilgang til dette, og de sætter naturligvis mere fadingstabile bremser på en bil, der kan køre hurtigere. For at holde et tilsvarende fornuftigt sikkerhedsniveau for biler, hvor der ikke står en fabrikant bag, som kan påtage sig ansvaret for, at den samlede konstruktion er sikkerhedsmæssig fornuftig, har Trafikstyrelsen for amatørbyggede og kraftigt ombyggede biler krævet, at fadingprøven klares med udgangspunkt i 80% af topfarten uden begrænsning. Trafikstyrelsen er opmærksom på, at for at afprøvningen i praksis kan foregå i Danmark, bør tillades en alternativ afprøvningsmetode, hvor den nødvendige opvarmning af bremserne kan ske ved gentagne opbremsninger fra lavere hastighed. Før der kan benyttes en alternativ afprøvningsmetode, skal der laves sammenligninger med opbremsning fra 80% til 40% af topfarten uden begrænsning og en alternativ metode, hvor der bremses fra mindre hastighed, men så helt til stilstand. Man kunne også forestille sig en alternativ afprøvning på en racerbane, hvor bilen køres X omgange med maksimal fart, og hvis bremserne kan klare dette uden, at pedalkraften skal øges mere end Y% for en given opbremsning, så kan bremserne også anses som tilstrækkeligt dimensionerede. For motorcykler gælder noget tilsvarende, nemlig at kravene i ECEregulativ vedrører afprøvning fra højst 100 km/t, uanset hvor hurtigt motorcyklen kan køre. f. En stor udfordring ligger i komponenter, der af komponentfabrikken er konstrueret til en bestemt bil/motorcykel. For så vidt angår Side 12 (24)

14 fjedre på biler, har vi sagt ok (uden afprøvning) for sænkning op til 40 mm, når der monteres fjedre, der af fjederfabrikanten er fremstillet til den konkrete bil. Ved yderligere sænkning har vi krævet afprøvning. Men der er også firmaer, der leverer hjulophængs- og bremseprodukter, hvor det kunne overvejes, om det overhovedet er nødvendigt med en afprøvning, når firmaet har konstrueret delen til montering på en bestemt bil/motorcykel. Et konkret eksempel kunne være bremsesystem (skiver og tilhørende calipre samt fastgørelse). Et firma, der laver sådanne dele (calipre og fastgørelse), må formodes at have så meget teknisk viden, at man kan stole på, at fastgørelse/adaptere er konstrueret tilstrækkelig stærkt, så det ikke skal godkendes af andre. Det må være op til prøvningslaboratoriet eller den godkendte instans (GI), som omtales senere i afsnit 14, at bedømme, om der er tale om en kompetent leverandør. 9. Godkendt i udlandet også godt herhjemme? Som det ses af afsnit 6., kan man ikke være sikker på, at køretøjer godkendt i udlandet med ændringer, også er fuldt trafiksikre på EUniveau. Selv i Tyskland kan man få anført oplysninger i registreringsattesten, som ikke er dokumenteret tilstrækkeligt. Hvis det er en svensk amatørbygget eller ombygget køretøj, opfylder den ikke nødvendigvis tilsvarende bestemmelser om luftforurening og støj, som gælder for andre køretøjer af samme årgang. Udgangspunktet må derfor fortsat være, at der for brugt importerede, ombyggede biler skal afleveres dokumentation for ændringerne (skal igennem samme godkendelsesprocedure som et ombygget dansk køretøj). 10. Identitet Biler Der skal meget til, før Trafikstyrelsen mener, at en bil har mistet sin registreringsmæssige identitet, altså at den skal have fastsat en ny registreringsdato baseret på synsbekendtgørelsens 47. Ifølge denne paragraf skal synsvirksomheden fastslå bilens fabrikationsår på grundlag af et skøn, hvis bilen er fremstillet ved genopbygning af et ældre køretøj eller under anvendelse af dele fra flere ældre køretøjer under sådanne omstændigheder, at fornyet registreringsafgift skal betales ved dets registrering. Der fastsættes ikke ny registreringsdato for biler, der får skiftet motor, selv om der også sker udskiftning af bremser og hjulophængsdele. Side 13 (24)

15 Der fastsættes heller ikke ny registreringsdato, hvis en bil ombygges til cabriolet, selv om det er en betydelig ombygning. I forannævnte tilfælde skal der i øvrigt betales ny registreringsafgift, idet SKAT mener, at bilen har mistet sin afgiftsmæssige identitet, hvilket altså ikke er det samme som, at bilen også skal tildeles ny første registreringsdato. Hvis man opbygger en bil af dele fra flere andre biler, er der hidtil benyttet følgende princip for fastsættelse af ny første registreringsdato. Man tager det vægtede gennemsnit af alderen/årstallet for følgende elementer (tallet i parentes gælder vægtningen): a) Chassisamme (bærende) eller selvbærende karrosseri (4) b) Forhjulsophæng (1) c) Baghjulsophæng (1) d) Styreapparat (1) e) Bremsesystem (1) f) Motor inkl. gearkasse (1) g) Karrosseri (ikke bærende) (2), udgår hvis selvbærende karrosseri h) Opbygningsår (2) Det vil sige, at summen af de otte fabrikationsår divideres med 11 eller 13 (afhængigt af karrosseri) for at få det vægtede gennemsnit. Vægtningen af motor og gearkasse er nok for lille. Hver bør vægtes med 2, så summen bliver 14 (eller 12 for biler med selvbærende karrosseri). Bilens mærke sættes traditionelt til karrosseriets fabrikat (uanset motor, hjulophæng, m.v.). Hvis karrosseriet ikke er selvbærende, anvendes normalt chassisets fabrikat som mærket. Ovennævnte princip vil vi fortsat benytte. Det bemærkes, at ved disse store ombygninger/nybygninger vil der altid være en rapport fra et anerkendt prøvningslaboratorium eller i fremtiden fra de virksomheder (godkendt instans, GI), der efter tilladelse kan stå for den nødvendige afprøvning/dokumentation. Angivelserne om, hvor delene stammer fra og alderen af delene skal stamme fra prøvningslaboratoriet/gi, som ikke skal kunne fraskrive sig ansvaret for, at oplysningerne er korrekte, ved at skrive som oplyst af kunde eller lignende. Motorcykler For motorcykler gælder ovenstående principper for biler med følgende undtagelser: Side 14 (24)

16 Trafikstyrelsen foreslår, at følgende to originale komponenter skal være til stede for, at motorcyklens identitet kan anses for at være opretholdt: 1. Stel 2. Motorblok (udskiftning til samme motortype/motorkode mulig) Dette vil bl.a. gøre det mere gennemskueligt for motorcykelkøberne at fastslå, om en motorcykel reelt har så væsentlige konstruktive ændringer, at identiteten er mistet, og ligeledes imødekommes motorcykelproducenternes ønske om at bevare mærkets identitet. Trafikstyrelsen foreslår, at motorcykler med mistet identitet får følgende nye betegnelser, der indføres i Køretøjsregisteret: Mærke: Custom MC Model: Navn på fabrikanten af stellet fx Edlund Variant: Frit valg f.eks. Black Magic Stelnummer (der påføres et nyt SV-nummer jf. afsnit 2 i Vejledning om syn af køretøjer, og det evt. gamle stelnummer overkrydses men skal dog være læsbart) Der må ikke anvendes navne eller betegnelser, som allerede anvendes af motorcykelfabrikanterne som fx HD, Harley, Softail, V-rod. For motorcykler benyttes følgende vægtning, når fabrikationsåret skal fastsættes (tallet i parentes gælder vægtningen): a) Stel (4) b) Motor (2) c) Transmission (2) d) Ombygningsår (2) e) Forgaffel (1) f) Forbremser (1) g) Bagsvinger (1) h) Bagbremser (1) Det vil sige, at summen af de otte fabrikationsår divideres med 14 for at få det vægtede gennemsnit. 11. Godkendelse og registrering Køretøjet synes og godkendes ved en synsvirksomhed efter fremlægning af den nødvendige dokumentation. Side 15 (24)

17 Ændringerne skal beskrives så tilpas omfattende i det dertil beregnede felt i DMR (500 tegn), at det muliggør politiets og synsvirksomhedens kontrol af, at køretøjet ved kontrol på et senere tidspunkt stadig svarer til den godkendte bil. Der skal også være henvisning til rapport-nummer og lignende, og rapporterne skal uploades til Trafikstyrelsen, som kan udføre stikprøvekontrol. Beskrivelsen indsat i DMR vil ikke komme på køretøjets registreringsattest, men den kan findes af ejeren ved at gå ind på SKAT s hjemmeside (via nemid), ligesom politiet også har adgang til oplysningerne. Ejeren kan eventuelt lave en udskrift, som han kan medbringe under kørslen. Der skal fastsættes regler for, hvornår bilen ikke længere efter ombygningen kan anses for at være e-godkendt, og det oprindeligt tildelte (e)-godkendelsesnummer skal fjernes fra DMR/registreringsattesten. 12. Skelet for krav ved forskellige kendte ombygninger De mest kendte ombygninger nævnt i pkt. 3 gennemgås herunder. a. Motor tunet 1. Op til 20%: Som hidtil, ingen krav om egnethed men dokumentation for støj og luftforurening i afhængighed af køretøjets alder. 2. Op til 40% (inspireret af tysk regel) med supplerende afprøvning af stabilitet ved topfart samt supplerende afprøvning af bremser fra høj hastighed. Dertil støj og luftforurening efter reglerne i afhængighed af køretøjets alder. 3. Op til 100%, men dog højst så vægt/effektforholdet for bil ikke overstiger 15 kw/100 kg køreklar vægt (inspireret af svensk regel). For motorcykel maks. 35 kw/100 kg køreklar vægt (inkl. fører) (inspireret af norsk regel). Supplerende afprøvning af stabilitet ved topfart, afprøvning af bremser fra høj hastighed samt skærpet fadingprøve (80% af topfart). Dertil støj og luftforurening efter reglerne i afhængighed af køretøjets alder. 4. Effektforøgelser (ubegrænset) ud over ovennævnte godkendes kun efter afprøvning foretaget i overensstemmelse med Merkblatt 751 af prøvningslaboratorier, der er vant til at foretage disse afprøvninger. Merkblatt 751 er grundlæggende udformet for biler, men en tilsvarende afprøvning af en motorcykel med efterfølgende kontrol af belastede dele vil også kunne accepteres. Effektforøgelser Side 16 (24)

18 Man vil kunne regne effektforøgelsen ud fra den kraftigste udgave af den pågældende bil-/motorcykelmodel (hvis det aktuelle eksemplar på de betydende punkter er teknisk identisk med kraftigste udgave). Som sædvanligt kan køretøjsfabrikantens accept af en given effekt erstatte ovenstående regler. Hvis fabrikanten har givet en accept af en effektforøgelse, kan man ikke anvende det nye tal til en ny 20/40/100% effektforøgelse. Ved effektforøgelser op til 40% skal bremserne afprøves efter Merkblatt 751, IV , det vil sige maksimal opbremsning tre gange hurtigt efter hinanden fra 80% af topfart til stilstand. Deceleration ved tredje og sidste bremsning min. 8 m/s2. [de 8 m/s2 skal afprøves for, om det er realistisk for almindelig uændret moderne bil/motorcykel] Ved effektforøgelser mellem 40 og 100% skal der foretages den egentlige fadingprøve (15 opbremsninger 80% -> 40% af topfart og efterfølgende kontrolopbremsning svarende til ECE-regulativ, men uden begrænsning i udgangshastighed på 120 km/t). Denne afprøvning vil kunne erstattes af en anden tilsvarende afprøvning, når det er blevet dokumenteret, at den anden afprøvning giver en tilsvarende opvarmning af bremserne. For effektforøgelser mellem 40 og 100% skal der alternativt foretages afprøvning på en racerbane, hvor bilen køres X omgange med maksimal fart, og hvis bremserne kan klare dette uden, at pedalkraften skal øges mere end Y% for en given opbremsning, så kan bremserne også anses som tilstrækkeligt dimensionerede. Kørsel op til topfart. Tilfredsstillende stabilitet skal være til stede (må vurderes subjektivt af erfaren testkører). Prøvning må i næsten alle tilfælde ske på lukket motorvej eller på motorvej i Tyskland. Lufthavne har kun undtagelsesvis tilstrækkelig lange baner til, at man kan opnå topfart. Den ovenfor under pkt. 4. nævnte mulighed for ubegrænset effektforøgelse tillades, hvis fremstilleren kommer med en Merkblatt 751- godkendelse på over 40% effektforøgelse, udført korrekt med km afprøvning på racerbane og efterfølgende adskillelse og undersøgelse af vigtige komponenter. Det er oplyst, at en sådan godkendelse koster i størrelsesordenen kr. Hvis et firma har fået lavet den én gang, kan den imidlertid benyttes for alle efterfølgende køretøjer af samme model med samme eller mindre effektforøgelse. Dette sker i Danmark f.eks. hos firmaet Luftforurening Luftforurening, brændstofforbrug og støj skal dokumenteres opfyldt i det omfang, der gælder for en ny bil/motorcykel af den pågældende årgang. Side 17 (24)

19 Luftforurening kan anses for ok, hvis der er tale om en udskiftning til anden, uændret motor (samme motorstyring, samme indsugning og udstødning til og med katalysator/partikelfilter) med minimum samme euronorm som krævet for den pågældende bil. Forbruget skal så beregnes efter formlen i afgiftsloven, hvis der skal foreligge forbrug for bilen. Ved ændring af en eksisterende motor, skal der foreligge ny dokumentation for kravene om luftforurening (biler fra respektive hvis motoren er over 2 liter. Motorcykler fra ) og forbrug (personbiler fra , varebiler fra ). Dokumentationen kan være i form af en afprøvningsrapport, eller f.eks. en tysk Teilegutachten, hvoraf fremgår, at køretøjet efter ændringen opfylder det relevante direktiv (euronorm). Oplysning om forbruget skal også foreligge for de biler, hvor dette er et krav, eller også vil forbruget blive beregnet efter formlen i afgiftsloven. Ved ændring af benzindrevne person- og varebiler fra perioden / er det p.t. tilstrækkeligt, at bilen har reguleret katalysator (og klarer p-synskravene til sådanne biler). I andre tilfælde skal der laves afprøvning. For biler af disse årgange er kravene reelt ikke særligt skrappe, men selve afprøvningen er meget dyr (og den alternative montering af reguleret katalysator er også meget dyr). Derfor bør det være tilstrækkeligt, at disse biler blot opfylder synskravene (tomgangsmåling). For biler fra før og for motorcykler fra før er der kun krav om CO i tomgang (samt unødig røg særligt relevant for dieselmotorer). Ved ombygning skal køretøjet fortsat kun opfylde synskravene (tomgangsmåling). Der skal ikke være krav om en bestemt gearkasse henholdsvis at man ikke må skifte en gearkasse ud til en med andre udvekslinger. Særlig for dieselbiler For dieselbiler med chiptuning kræver vi p.t. en særlig afprøvning under belastning svarende til direktiv 72/306/EØF. Vi tillader en forværring i forhold til ny med 20%. 20% dækker reelt kun over naturligt slid. Samtidig er der problemer med at skaffe godkendelsesdata fra bilens oprindelige godkendelse som ny. Det skal overvejes, om dette krav skal opretholdes, justeres eller bortfalde. b. Udskiftning af bremser Der kan uden videre benyttes større bremser fra en kraftigere udgave af samme bil-/motorcykelmodel. Hvis der benyttes bremser fra en anden køretøjsfabrikant/model, og der anvendes egne fabrikerede adaptere for fastgørelse af calipre, skal Side 18 (24)

20 et prøvningslaboratorium/gi lave en ingeniørmæssig styrkevurdering af fastgørelsen. Der kan benyttes calipre, adaptere, bremseskiver og tromler fra andre fabrikanter af bremsedele. De nødvendige dele til ombygningen (adaptere) skal leveres af caliper/tromlefabrikanten, og der stilles så ikke krav om vurdering af styrke. Det grundlæggende ved udskiftning af bremserne er, at bremseskivediameteren og tykkelsen er den samme eller større end den originale. Skivediameteren må ikke øges mere på baghjulene end på forhjulene. Tilsvarende gælder for diameter/bredde, hvis der er tale om bremsetromler. Stempeldiametrene i caliprene/hjulcylindrene skal tilpasses, så bremsekraftfordelingen er således, at bilen kan decelerere mere end 9 m/s2 uden, at noget hjul blokerer på vej med god friktion (og uden at eventuel ABS griber ind). Dog tillades mindre deceleration, hvis mulig deceleration uden ABS mindst er den samme som med de originale bremser. Uanset egenskaberne på den oprindelige bil må baghjulene dog ikke blokere før forhjulene ved nogen som helst deceleration op til maks. deceleration. For motorcykel er der ingen krav til bremsekraftfordeling. Medmindre bremsesystemet skal anvendes i forbindelse med samtidig øgning af motorens effekt med mere end 20%, skal der ikke foretages yderligere test (højfartsbremsning/fadingtest) ud over den nævnte med deceleration (9 m/s2). Hvis bremserne skal anvendes i forbindelse med forøgelse af effekt med over 20% henholdsvis 40%, skal der foretages de bremseprøver, som anført i pkt. a. om øget motoreffekt. Bremsesystemet skal af fabrikanten være beregnet til køretøjer, der anvendes i på normal vis (året rundt). At et bremsesystem er godt til en racerbil, behøver ikke betyde, at det er egnet til en gadebil. F.eks. mangler calipre til racerbiler ofte tætninger, som er nødvendige, hvis bilen skal kunne benyttes på normal vis på vej hele året. c. Udskiftning af hjul til andre dimensioner Der findes allerede i Vejledning om syn af køretøjer retningslinjer for godkendelse af relativt store ændringer i hjulmontering på biler. Men hvis sporvidden forøges mere end 2 cm, eller hvis der ønskes godkendelse af ændringer af dækbredde for/bag (større bredde kun på den ene aksel), skal der være udført særlige afprøvninger. For større sporviddeændringer skal der ske afprøvning som anført i Merkblatt 751 (straingauge og sammenlignende kørsler samt vurdering af bilens reaktioner på forskelligt underlag foretaget af erfaren testkører). Som sædvanligt kan bilfabrikantens accept erstatte afprøvninger. Side 19 (24)

21 Ved ændringer i dækbreddeforhold for/bag, skal der ske afprøvninger efter de gamle 1987 Justitsministeriet/Færdselssikkerhedsafdelingen retningslinjer for amatørbyggede biler. Der skal ske sammenligning med den uændrede bil (standard dækmontering). Med den ændrede hjulmontering (med lignende dæk m.h.t. fabrikat, model, nedslidning) skal bilen kunne opnå min. samme hastigheder i manøvrerne, henholdsvis mindre reaktioner på forstyrrelser. Derudover er det en betingelse, at en erfaren testkører har vurderet ændringen positivt. For motorcykler har vi p.t. ingen regler, men et input fra en særdeles erfaren motorcykelfører er, at vi uden yderligere afprøvning (og det vil sige uden at kalde det en konstruktiv ændring) kunne tillade at skifte fordæk ud til nogle op til to numre større og ét nummer mindre (ændring på ét nummer er f.eks. fra til ). For bagdæk tilsvarende tre numre større og ét nummer mindre. Ved større ændringer skal køreegenskaberne og frigang være fundet tilfredsstillende efter afprøvning (f.eks. af GI). d. Udskiftning af undervognskomponenter Ændringer af fjedre er for biler allerede beskrevet i de gældende regler, og reglerne fastholdes således, at det ikke anses for en konstruktiv ændring af sænke bilen med op til 40 mm ved anvendelse af kortere fjedre. Ved større sænkninger end 40 mm skal afprøvning og betingelser følge Merkblatt 751, herunder ved luftfjedre. Ud over fjedre kan der være tale om udskiftning af krængningsstabilisatorer. Disse kan udskiftes efter modellen for sænkningsfjedre, nemlig at der må monteres sådanne, som af stabilisatorfabrikanten er bestemt til den pågældende bilmodel. For McPherson-fjederben sker der også ofte det, at det ikke kun er indsatsen, som skiftes, men hele fjederbenet. Den udskiftede del bliver altså pludselig en afgørende del af hjulophænget, der er udskiftet til andet fabrikat og måske anden udformning. Dette accepteres også efter modellen for sænkningsfjedre, nemlig at det er ok, når komponenten af støddæmper-/fjederbensfabrikanten er bestemt til den pågældende bilmodel. Bøsninger i arme til hjulophæng må udskiftes til andre med ændret hårdhed. Dog ikke til helt faste bøsninger (herunder kugleled), hvis bilfabrikanten ikke accepterer dette. Der kan dog være kugleled i krængningsstabilisatorforbindelser og øvre McPherson-befæstigelse til karrossen, uanset dette ikke forekom originalt. For motorcykler er der p.t. ingen fastsatte regler om tilladte ændringer, der kan anses som ikke-konstruktive ændringer. Men man kunne indføre en tilsvarende regel om maks. sænkning på 40 mm. Ved større ændringer skal der foretages afprøvning af køreegenskaberne. Side 20 (24)

22 Ved udskiftning af for- eller baggaffel accepteres anvendelse af uoriginale komponenter, hvis komponenterne jf. komponentfabrikanten er bestemt for den pågældende motorcykelmodel. Hvis komponenterne giver en anden geometri, skal der foretages afprøvning af køreegenskaberne (alternativt foreligger der allerede f.eks. Teilegutachten). Hvis der ikke sker ændringer i forgaffelvinkel, og akselafstanden ikke ændres med mere end 5 cm, kan det anses, at geometrien er den samme. e. Ændringer af karrosseri eventuel ombygning til cabriolet Ved ombygninger bliver der nogle gange brug for at foretage ændringer af det selvbærende karrosseri. Der skæres måske hul nogle steder for at få plads til komponenter. Måske må kardantunnelen ændres for at give plads til en anden gearkasse. Eller bagskærmene bliver trukket ud, så også inderskærmene er nødt til at blive ændret for fortsat at have kontakt med skærmene. At lave et (stort) hul i en helt eller næsten ustruktureret plade må anses for at være af underordnet betydning for den samlede styrke af konstruktionen, såfremt der laves en forstærkning/ramme rundt om hullet. Ved ændring af kardantunnel, inderskærme og lignende, der ikke er vanger men ej heller ustruktureret plade, må det være tilstrækkeligt med en ingeniørmæssig vurdering af, om styrken er genskabt. Hvis man skærer i vanger og forstærkningsprofiler, fjerner C-stolpe eller endog hele taget (ombygning til cabriolet), bliver det uoverskueligt at lave beregninger/vurderinger på et selvbærende karrosseri. Her må vi holde fast i, at der skal laves afprøvninger som foreskrevet i Merkblatt 751, Anhang III. Bøjningsstivheden må ikke nedsættes med mere end 20%, og vridningsstivheden må ikke nedsættes med mere end 50%. Og dørene skal kunne åbnes uden besvær, når bilen holder med et hjul på en 12 cm høj kantsten med det ene hjul. Det er meget lempelige krav. Men så er der et andet krav i Merkblatt 751, som formentlig er ret dyrt at eftervise og afgørende. Her kører man over en bjælke med hjulene i den ene side med op til 50 km/t. Spændingerne på kritiske steder måles, og derefter spændes karrosseriet op på en hydropult, og hydraulikcylindrene påvirkes, indtil der genskabes den samme spænding. Denne spænding påtvinges derefter karrosseriet gange med frekvens 7-12 Hz. Efter afprøvning må der ikke være revner og skader (magnetpulverundersøgelse). Denne undersøgelse vil formentlig ikke kunne udføres noget sted i Danmark, og spørgsmålet er, om dette er en nødvendig afprøvning? Jf. afsnit 8. b. skal der ikke laves fornyet crashtest ved ombygning til cabriolet (eller andre ombygninger). Side 21 (24)

23 f. Udskiftning af stel på motorcykel Hvis det alternative stel har samme geometri (afstand mellem fastgørelsespunkter for f.eks. for- og baggaffel må højst ændres med 2 cm, og der må ikke være forskel på vinkel af kronrør), og det er bygget af en fabrikant, skal der ikke foretages yderligere afprøvninger (hvis stellet monteres med oprindelige komponenter). Hvis stellet monteres med anden for- og/eller baggaffel, skal der foretages afprøvning af køreegenskaber. Hvis stellet har anden geometri eller er amatørbygget, skal der udfærdiges dokumentation vedrørende tilstrækkelig styrke og tilfredsstillende køreegenskaber. Man kunne overføre de gamle krav vedrørende biler, for så vidt angår styrke af chassis. 13. Ombygninger, der nærmest er nybygninger Nybygninger, der er udført af en bilfabrikant, og som efterligner en anden bil, kaldes en replica, og disse biler er uden for disse regler. Men vi har andre situationer, hvor der foretages store ombygninger ja nærmest nybygninger. Det er oftest de såkaldte hotrods, som består af chassisrammen fra en gammel bil fra 30 erne forsynet med anden motor, hjulophæng og bremser. Nogle gange er karrosseriet det samme (men ændret meget), og andre gange er der et helt nyt karrosseri i glasfiber (som er en efterligning af en gammel bil). For sådanne biler har vi hidtil benyttet de retningslinjer udformet af den daværende Justitsministeriets Færdselssikkerhedsafdeling i Disse indeholder regler om styrke og om køreegenskaber. En begrænsning i disse regler er, at de forudsætter, at man skal benytte aksler/hjulophæng fra en anden kendt bil, hvor akseltrykkene så ikke må overstige værdierne for bilen, hvorfra hjulophænget stammer. Hvad angår bremserne, kan man bruge bremser fra bil, der vejer mindst det samme (samme tilladte akseltryk) og har mindst den samme motoreffekt. Hvis man ikke kender bremserne, eller det forannævnte krav ikke er opfyldt, kan man lave en skærpet fadingafprøvning som hidtil. Trafikstyrelsen foreslår, at der indføres (inspireret af svenske regler) en effektgrænse på 15 kw/100 kg, men samtidig med dette frafaldes så kravet om måling af karrosseristivhed (modalanalyse). For motorcykler foreslås 35 kw/100 kg køreklar vægt (inkl. fører) (inspireret af norske regler). Retningslinjerne vedrører kun biler, og der er ikke tilsvarende for motorcykler, men vil kunne tilpasses motorcykler tilsvarende, bortset fra afprøvningerne af køreegenskaber. Side 22 (24)

24 Vi har også set foraksler, som bygges af firmaer, der har dette som sit hovedarbejdsområde. Styrkemæssigt må disse kunne anvendes efter samme princip som fjedre og øvrige hjulophængskomponenter, altså: Hvis de er fremstillet af en egentlig fabrikant, der fortæller, at delen er beregnet til den pågældende model, så skal der ikke afprøves noget vedrørende styrke (men kun vedrørende køreegenskaber i den pågældende sammensætning). I tilfælde af universalkompententer eller egentlig hjemmebyggede hjulophæng vil der skulle foretages beregninger efter nogle anerkendte principper. 14. Godkendt instans (GI) Trafikstyrelsen ønsker at lægge afprøvningsproceduren ud til nogle flere (ikke kun sædvanlige anerkendte prøvningslaboratorier ), så Trafikstyrelsen ikke skal bedømme en afprøvningsrapport, inden køretøjet kan godkendes. Trafikstyrelsen vil efterfølgende kunne lave stikprøvekontrol, når rapporterne uploades elektronisk til et sted, hvor Trafikstyrelsen kan læse dem. Som det er tilfældet nu, kan man anvende dokumentation fra f.eks. en køretøjsfabrikant (eller dennes repræsentant) eller et anerkendt prøvningslaboratorium for konstruktive ændringer i forhold til f.eks. styrke, motoreffekt, støj og luftforurening. Trafikstyrelsen foreslår, at man yderligere vil kunne benytte dokumentation fra en såkaldt godkendt instans (GI) vedrørende de konstruktive ændringer, efter inspiration fra andre lande. En GI er en privat virksomhed eller organisation, der ansøger Trafikstyrelsen om at blive godkendt til at lave dokumentation for køretøjer med konstruktive ændringer. En GI skal være i besiddelse af den nødvendige tekniske ekspertise og erfaring til at kunne vurdere f.eks. styrkeforhold i bærende dele og f.eks. udføre målinger i forbindelse med bremse- og støjtests. En GI skal lave dokumentation på højt fagligt niveau og altid sikre, at de ændrede komponenter er detaljeret beskrevet og vurderet, samt at dokumentationen indeholder en tydelig konklusion om, hvorvidt køretøjet opfylder kravene eller ej. Det er et vigtigt princip, at det er den enkelte GI, der påtager sig ansvaret for, at det konkrete køretøj er sikkerhedsmæssigt forsvarligt konstrueret og ikke er til unødig fare for føreren eller andre trafikanter. En GI skal således til enhver tid have dette ansvar for øje og eventuelt medregne nødvendige skærpede sikkerhedsfaktorer ved f.eks. beregninger af en konstruktions styrke, stabilitet og holdbarhed. Dermed er det også sagt, at de forskellige GI er kan have forskellige tilgange til, hvordan sikkerhedsniveauet dokumenteres og opretholdes, og denne forskellighed er Trafikstyrelsen indstillet på at acceptere. På det private marked vil der altid være en vis konkurrence om Side 23 (24)

OMBYGGEDE BILER OG MOTORCYKLER

OMBYGGEDE BILER OG MOTORCYKLER 18. februar 2016 TS2060100-00021 Indhold 1. DEFINITIONER... 4 Anerkendt Prøvningsinstans (AP)... 4 Underleverandør (UL)... 4 Synsvirksomhed (SV)... 4 Registreringstidspunkt... 4 Køretøjsregisteret (DMR)...

Læs mere

OMBYGGEDE BILER OG MOTORCYKLER

OMBYGGEDE BILER OG MOTORCYKLER 22. december 2015 TS2060100-00021 Indhold 1. DEFINITIONER... 3 Anerkendt Prøvningslaboratorium (AP)... 3 Teknisk Tjeneste (TT)... 3 Synsvirksomhed (SV)... 3 Registreringstidspunkt... 3 Køretøjsregisteret

Læs mere

Reparation, ombygning m.v.

Reparation, ombygning m.v. Vejledning om syn af køretøjer AFSNIT 18 Reparation, ombygning m.v. 18. Indhold Side 1 18.01 Oversigt...3 18.02 Biler beregnet til motorløb...5 18.03 Motorcykler til motorløb...11 AFSNIT 18 Vejledning

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1

UDKAST. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1 Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-kørsel med campingvogn og andet registreringspligtigt påhængskøretøj til bil 1 I medfør af 43, stk. 11, og 118, stk. 8, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv.

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. FÆRDSELSSTYRELSEN Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Dato Medd. nr. J. nr. 22.06.06 1887 2006-5030-118 Chiptuning Færdselsstyrelsen har udstedt to nye bekendtgørelser om chiptuning med det

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej

UDKAST. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej 28. juni 213 I medfør af 43, stk. 10 og 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012, som ændret ved lov

Læs mere

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100-busser på motorvej BEK nr 986 af 07/08/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS20000-00019 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv.

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. FÆRDSELSSTYRELSEN Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Dato Medd. nr. J. nr. 10.01.08 1913 FS350-000004 Digital anmeldelse af Godkendelseserklæring og Typegodkendelse for chassis til bil og

Læs mere

Ved effektforøgelser er der tre ting, som man skal være opmærksom på: Teknisk forsvarlighed, luftforurening og støj.

Ved effektforøgelser er der tre ting, som man skal være opmærksom på: Teknisk forsvarlighed, luftforurening og støj. Ændringer på biler For en del personer er det af stor interesse at ændre på bilen - "tune" på den. I den følgende artikel, som er lånt fra Alfa Romeo-klubbens klubblad, er der foretaget en opsummering

Læs mere

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer UDKAST af 9. november 2015 J.nr.TS2060604-8 Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer I medfør af 70, stk. 4, og 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1386 af 11. december 2013, fastsættes

Læs mere

9.3REGLEMENT for YOUNGTIMER

9.3REGLEMENT for YOUNGTIMER DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION REGLEMENT 9 HISTORISKE BILER 9.3REGLEMENT for YOUNGTIMER 9.3.1.1 Introduktion Hensigten med Youngtimer klassen er at give motorsportsinteresserede en mulighed for at dyrke

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven 2012/1 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-801-0009 Fremsat den 13. marts 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100- busser på motorvej

Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 100- busser på motorvej Høringsnotat Edvard Thomsens vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Sagsnr. TS20000-00062 Dato 7. maj 2015 LIHI Bekendtgørelse om betingelser for

Læs mere

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold Bekendtgørelse om Tivolitog Indhold Afsnit 1: Politiets meddelse og tilladelse Side 3 Afsnit 2: Synsvirksomhedens godkendelse. Side 4 Afsnit 3: Tivolitogets anvendelse. Side 5 Afsnit 4 Straf, betaling

Læs mere

GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ

GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ GÆLDER FRA 19. JANUAR 2013 KØRSEL MED MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ HAR DU STYR PÅ DE NYE REGLER? NYE REGLER OM KØREKORT TIL MOTORCYKEL, BIL OG PÅHÆNGSKØRETØJ Den 19. januar 2013 træder nye regler

Læs mere

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Standardtypegodkendelse for tunge køretøjer

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Standardtypegodkendelse for tunge køretøjer FÆRDSELSSTYRELSEN Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Dato Medd. nr. J. nr. 10.10.08 1922 FS350-000004 Standardtypegodkendelse for tunge køretøjer Færdselsstyrelsen har den 9. oktober 2008

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra BREMSER. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra BREMSER. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig BREMSER mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig BREMSER mere viden bedre vedligeholdelse Et effektivt og velfungerende bremsesystem er afgørende for din sikkerhed. Det skal reagere

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1) BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Det meddeles hermed, at Færdselsstyrelsen har udstedt to ændringsbekendtgørelser:

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Det meddeles hermed, at Færdselsstyrelsen har udstedt to ændringsbekendtgørelser: FÆRDSELSSTYRELSEN Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Dato Medd. nr. 16.11.2004 1840 J. nr. 2004-5030-91 Nye krav til sovebusser m.v. Det meddeles hermed, at Færdselsstyrelsen har udstedt

Læs mere

Ny særtransportbekendtgørelse pr. 1. januar 2015.

Ny særtransportbekendtgørelse pr. 1. januar 2015. Nr.: 1987 Dato: 18.12.2014 Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Ny særtransportbekendtgørelse pr. 1. januar 2015. Baggrund. Den 1. januar 2015 træder ny bekendtgørelse om særtransport i kraft.

Læs mere

2013 Udgivet den 21. marts 2013. 15. marts 2013. Nr. 292. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort

2013 Udgivet den 21. marts 2013. 15. marts 2013. Nr. 292. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort Lovtidende A 2013 Udgivet den 21. marts 2013 15. marts 2013. Nr. 292. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1 I bekendtgørelse nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort foretages følgende

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven).

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven). Page 1 of 10 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 171 Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven).

Læs mere

Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå

Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå Hvorfor virker koblingen ikke på min FS1? Spørgsmålet er stillet et utal af gange og der findes mange svar herpå. Jeg vil i denne guide gennemgå samtlige de komponenter der enten er en del af koblingen

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

DU KAN FINDE EN VEJLEDNING TIL HVORDAN DU SKAL UDFYLDE BLANKETTEN PÅ BAGSIDEN AF DEN SIDSTE SIDE

DU KAN FINDE EN VEJLEDNING TIL HVORDAN DU SKAL UDFYLDE BLANKETTEN PÅ BAGSIDEN AF DEN SIDSTE SIDE DU AN FINDE EN VEJLEDNING TIL HVORDAN DU SAL UDFYLDE BLANETTEN PÅ BAGSIDEN AF DEN SIDSTE SIDE Anmeldelse til SYN og/eller REGISTRERING af motorkøretøjer mv. SAT Ejerskifte og/eller brugerskifte Alm. registrering

Læs mere

Deres ref.: Frank Thrusholm Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-230811-11945 Dato: 24.08.2011

Deres ref.: Frank Thrusholm Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-230811-11945 Dato: 24.08.2011 Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk Sendt pr.

Læs mere

Undervisningsmateriale til AMU mål 48407. Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser

Undervisningsmateriale til AMU mål 48407. Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser Undervisningsmateriale til AMU mål 48407 Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser 1 Indholdsfortegnelse. Regler for vognbremser Side 3. Brug af bremsetester Side 6. Bremsetester display Side

Læs mere

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr I medfør af 68, stk. 1, og 118, stk. 8, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011, samt efter bemyndigelse

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 40-kørsel for godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber 1

Udkast. Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 40-kørsel for godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber 1 Udkast Bekendtgørelse om betingelser for Tempo 40-kørsel for godkendte eller registrerede traktorer og motorredskaber 1 I medfør af 43, stk. 12, og 118, stk. 8, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag om tilpasning af Detailforskrifter for Køretøjer og Vejledning om syn af køretøjer til busdirektivet

Forslag om tilpasning af Detailforskrifter for Køretøjer og Vejledning om syn af køretøjer til busdirektivet Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 01 28 Fax 7226 7070 jju@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Forslag om tilpasning af Detailforskrifter for Køretøjer og Vejledning om syn af

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

279B-2. TILLADTE ÆNDRINGER OG FORSKRIFTER...

279B-2. TILLADTE ÆNDRINGER OG FORSKRIFTER... Indhold 279B-1. GENERELT... 2 279B-1.1. Definitioner...2 279B-1.2. Vægt...2 279B-1.3. Udstødning...2 279B-1.4. Brændstof...2 279B-1.5. Hjul og Dæk...2 279B-2. TILLADTE ÆNDRINGER OG FORSKRIFTER... 3 279B-2.1.

Læs mere

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv.

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. FÆRDSELSSTYRELSEN Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Dato Medd. nr. J. nr. 08.07.04 1837 2003-5038-1134 Nye spejle på alle lastbiler fra 1. oktober 2004 Det meddeles hermed, at Færdselsstyrelsen

Læs mere

Gode råd om bremser. Sådan vedligeholder du bremser på påhængsvogne

Gode råd om bremser. Sådan vedligeholder du bremser på påhængsvogne Gode råd om bremser Sådan vedligeholder du bremser på påhængsvogne 2012 Loven siger: at mindst 50 pct. af vogntogets samlede vægt skal hvile på de bremsende hjul at bremserne på vognen skal kunne præstere

Læs mere

Bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. (* 1)

Bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. (* 1) Bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. (* 1) I henhold til 35, stk. 1,2 og 4, 68, stk. 1, 70, stk. 3, og 118, stk. 3, i færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976 fastsættes: Kapitel 1. Bestemmelser

Læs mere

OMBYGGEDE BILER OG MOTORCYKLER 19. december 2014 (kom. 14. april 2015) TS2060100-00021

OMBYGGEDE BILER OG MOTORCYKLER 19. december 2014 (kom. 14. april 2015) TS2060100-00021 OMBYGGEDE BILER OG MOTORCYKLER 19. december 2014 (kom. 14. april 2015) TS2060100-00021 Indkomne høringssvar (orange) og kommentarer (blå) fra Trafikstyrelsen (TS). Den begrænsede høring, som blev udsendt

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

Dansk indsats overfor chiptuning af køretøjer Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Erik Iversen, Miljøstyrelsen

Dansk indsats overfor chiptuning af køretøjer Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Erik Iversen, Miljøstyrelsen Dansk indsats overfor chiptuning af køretøjer Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Indførelse af skærpede krav til forureningen fra motorkøretøjer har sammen

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) L 43/6 Den Europæiske Unions Tidende 16.2.2012 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 130/2012 af 15. februar 2012 om typegodkendelseskrav for motorkøretøjer hvad angår indstigningsforhold og manøvreevne samt

Læs mere

Reglements punkt der bør ændres

Reglements punkt der bør ændres 279H Tilføjelse Motor 4 Motor 4.4 Alment Honda GX 270 4takt skal monteres som original enhed. Den skal benytte original tank, karburator, udstødning, tænd/sluk. Motoren som enhed må ikke bearbejdes eller

Læs mere

Brugervejledning Fun2Go

Brugervejledning Fun2Go Brugervejledning Fun2Go Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Bemærk Introduktion Tekniske data Inden første cykeltur Tilpasning

Læs mere

Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. 1)

Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. 1) Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. 1) I medfør af 50, stk. 2-3, 68, stk. 1 og 2, 70, stk. 3, 83, 84, stk. 1, 85, stk. 1 og 118, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af

Læs mere

Opgaven som fagstyrelse, rådgiver og myndighed på dækområdet

Opgaven som fagstyrelse, rådgiver og myndighed på dækområdet Opgaven som fagstyrelse, rådgiver og myndighed på dækområdet Trafikstyrelsen Center for Biler og Grøn Transport v/ bilinspektør Victor Hollnagel Dæktemadag onsdag den 24. september 2014 Teknologisk Institut,

Læs mere

Manual HN 8564 - Foldbar rampesæt Model: FSR-2/FSR-2SL

Manual HN 8564 - Foldbar rampesæt Model: FSR-2/FSR-2SL Manual HN 8564 - Foldbar rampesæt Model: FSR-2/FSR-2SL ADVARSEL Læs hele manualen inden brug. Følges sikkerhedsvejledning og manualen ikke, kan det resulterer i skader. side 1/6 Dine nye ramper vil være

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion side 3 Før du kører ud på din første tur side 4 Brugervejledning side 5 Justering af sadelhøjde side 7 Justering af kæde side 7 Justering af styrhøjde side 8 Justering

Læs mere

279B-2. TILLADTE ÆNDRINGER OG FORSKRIFTER...

279B-2. TILLADTE ÆNDRINGER OG FORSKRIFTER... Indhold 279B-1. GENERELT... 2 279B-1.1. Definitioner...2 279B-1.2. Vægt...2 279B-1.3. Udstødning...2 279B-1.4. Brændstof...2 279B-1.5. Hjul og Dæk...2 279B-2. TILLADTE ÆNDRINGER OG FORSKRIFTER... 3 279B-2.1.

Læs mere

Miljøzonekontrol ved syn

Miljøzonekontrol ved syn Miljøzonekontrol ved syn Niels-Anders Nielsen Hvordan får man et miljøzonemærke? Principgodkendelse af partikelfiltre Vedligeholdelse af partikelfiltre Status for miljøzonemærket Reglerne Loven vedtaget

Læs mere

2013 Udgivet den 14. december 2013. 11. december 2013. Nr. 1431. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1)

2013 Udgivet den 14. december 2013. 11. december 2013. Nr. 1431. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 14. december 2013 11. december 2013. Nr. 1431. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1) 1 I bekendtgørelse nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort, som ændret

Læs mere

KONTROLPRØVESPØRGSMÅL Praktisk prøve

KONTROLPRØVESPØRGSMÅL Praktisk prøve KONTROLPRØVESPØRGSMÅL Praktisk prøve Kategori AM (lille) Den praktiske prøve til lille knallert indledes med en kontrolprøve. Kontrolprøven består af 2 spørgsmål (ud af i alt 20) indenfor delemnerne: B.

Læs mere

279B-1. GENERELT... 2 279B-1.1. Definitioner... 2 279B-1.2. Vægt... 2 279B-1.3. Udstødning... 2 279B-1.4. Brændstof... 2 279B-1.5. Hjul og Dæk...

279B-1. GENERELT... 2 279B-1.1. Definitioner... 2 279B-1.2. Vægt... 2 279B-1.3. Udstødning... 2 279B-1.4. Brændstof... 2 279B-1.5. Hjul og Dæk... DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION 279B RALLYCROSS 0-1600 Gr. N Indhold 279B-1. GENERELT... 2 279B-1.1. Definitioner... 2 279B-1.2. Vægt... 2 279B-1.3. Udstødning... 2 279B-1.4. Brændstof... 2 279B-1.5. Hjul

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2011-12 Fremsat den 23. november 2011 af transportministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forbud mod visse konstruktive ændringer,

Læs mere

Få styr på de TUNGE VOGNTOG

Få styr på de TUNGE VOGNTOG Få styr på de TUNGE VOGNTOG Sådan udnytter du bedst de nye totalvægte find dine muligheder i oversigten Oversigten er udarbejdet af Finn Bjerremand 18 T 11,5 T Max 10 T 11,5 T/ 18 T 42 T/EU 40 T 11,5 T

Læs mere

Færdselsstyrelsen NOTAT. Dato: 26. marts 2004 J. nr.: 2000-5030-41. om USA-biler

Færdselsstyrelsen NOTAT. Dato: 26. marts 2004 J. nr.: 2000-5030-41. om USA-biler Færdselsstyrelsen Dato: 26. marts 2004 J. nr.: 2000-5030-41 NOTAT om USA-biler 1. Resumé Der er en fornyet stor interesse for store USA-biler, der ikke fra fabrikantens side er beregnet til det europæiske

Læs mere

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Motorer Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Valgmulighed mellem syv motorer ved lanceringen, alle Euro 5 certificerede Nye 2,0 l dieselmotorer ned lavt forbrug giver rækkevidde op til

Læs mere

Den udvidede kontrolprøve til erhvervsprøven til kategori B.

Den udvidede kontrolprøve til erhvervsprøven til kategori B. Den udvidede kontrolprøve til erhvervsprøven til kategori B. Den praktiske prøve til erhvervsprøven til kategori B starter med en udvidet kontrol af køretøjets udstyr. Der er udarbejdet følgende oversigt

Læs mere

Sagsnr. Dokumentnr. Aktnr. Dokumentgruppe Titel Sagsbehandler Brevdato Kommentar

Sagsnr. Dokumentnr. Aktnr. Dokumentgruppe Titel Sagsbehandler Brevdato Kommentar Spørgsmål 737 - Aktoversigt TS2060110-00449 Sagsnr. Dokumentnr. Aktnr. Dokumentgruppe Titel Sagsbehandler Brevdato Kommentar Udleveret TS2060110-00449, XP92025 (7) kontrolsyn - sikkerhedsudstyr i bus,

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

F1 71 PE T4.3 TRACTORS

F1 71 PE T4.3 TRACTORS DA F1 71 PE T4.3 TRACTORS DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Udkast til Bruxelles, den 23.6.2009. KOMMISSIONENS DIREKTIV../ /EF af [ ] om ændring af Rådets direktiv 74/152/EØF, 80/720/EØF,

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). /Tina R. Olsen J.nr. j.nr. 07-005333 Dato : 7. februar 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.120, 121, 122, 123, 124 og 125 af 9. januar 2007. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven)

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 21. marts 2012. Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. 16. marts 2012. Nr. 247.

Lovtidende A. 2012 Udgivet den 21. marts 2012. Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. 16. marts 2012. Nr. 247. Lovtidende A 2012 Udgivet den 21. marts 2012 16. marts 2012. Nr. 247. Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr I medfør af 68, stk. 1, og 118, stk. 8, i færdselsloven, jf.

Læs mere

VEJLEDNING for STATENS BILINSPEKTION AFSNIT 8

VEJLEDNING for STATENS BILINSPEKTION AFSNIT 8 BÆRENDE ELEMENTER Indholdsoversigt Side 1 8.01 Chassis 8.01.001 Generelle bestemmelser 8.01.002 Chassisramme 8.01.V Rust og tæringer 8.01.V01 Generelle bestemmelser 8.01.V02 Vurdering ved syn af personbil

Læs mere

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1)

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) Hjemmel Denne bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr er udstedt med hjemmel i 68, stk. 1, og

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

[Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B]

[Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B] Erhvervsudvalget (2. samling) B 34 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt [Forsvarsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. A og B] Fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding den 3. november 2004 viste mod

Læs mere

Guide til Indregistrering af Knallert som MC

Guide til Indregistrering af Knallert som MC En guide til registrering af Yamaha FS1 knallert som motorcykel. Der er allerede mange der har registeret deres Yamaha FS1 ere som motorcykler. På de følgende sider beskrives hvordan man gør det, nemt

Læs mere

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk UDKAST FS302-502 22. december 2010 Nr. xxx af yy. januar 2010 Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk I medfør af 51, stk. 7, 84, stk. 1, 85, stk. 1 og 118, stk. 8,

Læs mere

Sagsbehandling af støjforhold på fiskeskibe

Sagsbehandling af støjforhold på fiskeskibe Sagsbehandling af støjforhold på fiskeskibe Regelværk: Meddelelse A, Kapitel III B(1) Udarbejdet af: IFN (CFS) Filnavn: Støjforhold i fiskeskibe-6 Version 4,0 af 12-12-2007 (MMO) Synsservice interne vejledninger

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

MØRTEL BLANDER. type: BL60

MØRTEL BLANDER. type: BL60 MØRTEL BLANDER type: BL60 Instruktions bog Miniblanderen BL 60 er ideal for blanding af; - Gips - Mørtel - Fliseklæb - Lim - Epoxy (resin) - Cementblandinger med fine partikler SIKKERHEDSFORANSTALTNING:

Læs mere

1. En cykel og påhængs eller sidevogn hertil skal være således indrettet og holdes i en sådan stand, at den kan benyttes uden fare eller ulempe.

1. En cykel og påhængs eller sidevogn hertil skal være således indrettet og holdes i en sådan stand, at den kan benyttes uden fare eller ulempe. Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v.1) I medfør af 50, stk. 2 3, 68, stk. 1 og 2, 69, stk. 2, 70, stk. 3, 83, 84, stk. 1, 85, stk. 1 og 118, stk. 5, 7 og 10, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv.

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. FÆRDSELSSTYRELSEN Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Dato Medd. nr. J. nr. 03.03.09 1931 FS351-000011 Nye bestemmelser om ledsagebiler og Toldsyn Folketingets vedtagelse af lov nr. 1338

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 13.5.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 124/11 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 458/2011 af 12. maj 2011 om typegodkendelseskrav for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil for så vidt angår montering

Læs mere

Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24)

Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24) Page 1 of 5 Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24) Dato for 18 dec 2008 11:14 offentliggørelse Til Sagsnummer 08-129094 Resumé virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftsloven

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stort påhængskøretøj (kategori E)

Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stort påhængskøretøj (kategori E) Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stort påhængskøretøj (kategori E) I medfør af 56, stk. 5, 64, stk. 5, og 134a i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992

Læs mere

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1)

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr 1) Hjemmel Denne bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr er udstedt med hjemmel i 68, stk. 1, og

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 19 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 19 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 19 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 lihi@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk på Trafik- og Byggestyrelsens

Læs mere

Beskatning af varebiler under 4 tons! (gulpladebiler)

Beskatning af varebiler under 4 tons! (gulpladebiler) Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 103 Offentligt Til Folketingets Skatteudvalg Skatteminister Kristian Jensen 29.februar 2008 J.nr.57.015 / Vedr. Danmarks Automobilforhandler Forenings foretræde

Læs mere

Guide til køb af nye dæk

Guide til køb af nye dæk Guide til køb af nye dæk Introduktion Du sidder nu med en guide der kan hjælpe dig i dit køb af nye dæk. I guiden er der en hjælp til at finde ud af hvad det er for nogle dæk du har nu, så du kan vælge

Læs mere

Høring vedrørende årlig vurdering samt revideret bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.. TS20703-00036

Høring vedrørende årlig vurdering samt revideret bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.. TS20703-00036 Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 44 2300 København S 22. maj 2015 Høring vedrørende årlig vurdering samt revideret bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.. TS20703-00036 Dansk Erhverv

Læs mere

20 ledige taxitilladelser

20 ledige taxitilladelser AARHUS KOMMUNE. TAXINÆVNET 20 ledige taxitilladelser I Aarhus Kommune er ca. 20 taxitilladelser ledige. 10 af tilladelserne uddeles nu, mens resten uddeles efterhånden som de bliver ledige. Tilladelserne

Læs mere

DIREKTIVER. KOMMISSIONENS DIREKTIV 2012/36/EU af 19. november 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort

DIREKTIVER. KOMMISSIONENS DIREKTIV 2012/36/EU af 19. november 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort L 321/54 Den Europæiske Unions Tidende 20.11.2012 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2012/36/EU af 19. november 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort (EØS-relevant

Læs mere

Setup guide Side 1 Thor S. Jensen

Setup guide Side 1 Thor S. Jensen Side 1 Forord Setup guide Først og fremmest er dette en relativ forenklet guide, som vil give svar på, hvad de forskellige indstillingsmuligheder har af effekt på bilen. For at du har den bedste mulighed

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere