MANUAL TIL TEST AF SKILTEDE CYKELRUTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MANUAL TIL TEST AF SKILTEDE CYKELRUTER"

Transkript

1 MANUAL TIL TEST AF SKILTEDE CYKELRUTER

2 Udarbejdet for: Powered by Cycling: Panorama 2014 Tekst: Simon Wrisberg - WrisbergConsult Foto: Simon Wrisberg Styrergruppe: Jesper Pørksen Karen Lilleør Michael Levisen Nielsen Følgegruppe: Pablo Celis Finn Rasmussen Anders Gedde Petersen ISBN Nr. 2

3 Forord Formål Opdeling af cykelruterne Vejlisten Testskemaet Vejparametre og målemetoder Trafikmængder - Årsdøgntrafik (ådt) Hastighed - fart Sti og trafiktyper Pointtildeling for komfort og tryghed Belægning Bund Fremkommelighed - Barriere Skiltning af de danske cykelruter De 10 anbefalinger for vejvisning på cykelruter Grønne parametre oplevelser og service Grønne parametre i testen Kulturoplevelser Naturoplevelser Mad og drikke Service Overnatning Cykelservice Pointtildeling Opgørelse af testresultater Kriterier for nationale, regionale og lokale cykelruter Kilder Bilag 1 Testskema

4 Forord Vi har en stærk cykelkultur i Danmark, som vi skal værne om og udvikle. Tilbage i 1993 etablerede Danmark, som et af de første steder i verden, et netværk af skiltede, nationale cykelruter. Siden er længden af de skiltede ruter forøget til mere end km. Rutenettet består af lokale, regionale og nationale cykelruter. I løbet af de sidste 20 år har cykelturisten ændret sig meget. I dag møder man mange forskellige typer af brugere ude på cykelstierne. Det kan være alt fra den lokale familie, som kører en rundtur i nærområdet til den udenlandske langturscyklist på vej fra Sicilien til Nordkap. Det stiller nye krav til vores rutenetværk. I udlandet er man siden dengang Danmark havde en foregangsposition også kommet godt med. Lande som Tyskland, Østrig, Schweiz og Holland fremhæves i dag ofte som førende på cykelturismeområdet. Det sætter Danmark i en ny konkurrenceposition. At have et skiltet rutenet er ikke længere tilstrækkeligt. Med baggrund i de ovennævnte aspekter ændrede krav fra en bredere målgruppe og en hårdere konkurrence fra udlandet har vi set et behov for at få kigget ruterne efter i sømmene. Denne testmanual er udviklet med henblik på at teste skiltede cykelruter ud fra en række parametre, der vurderes som væsentlige for de fleste typer af cykelturister. Testen er udviklet ud fra cykelturisternes behov, da testen netop har til formål at forbedre forholdene for brugerne. Samtidigt giver testen mulighed for at få en given rute certificeres med 1-5 stjerner. Rutetesten og certificeringsmodellen er forankret i Dansk Cykelturisme Det har været hensigten at gøre testen så enkel, objektiv og handlingsorienteret som muligt. God fornøjelse! 4

5 1.0 Formål Testen har til formål at forbedre cykelruterne for cykelturister. Testen fokuserer derfor på de parametre, der har størst betydning for rekreativ cykling. Formålet er ikke at give en eksakt beskrivelse af ruterne, men at foretage en uvildig bedømmelse, der bygger på objektive kriterier. På baggrund af testen kan cykelruten blive bedømt med en til fem stjerner Opdeling af cykelruterne Den rute, der skal testes, inddeles i etaper efter kommunegrænser, og etaperne inddeles derefter i veje og stier, således at for hver gang ruten følger en ny vej eller sti anvendes et nyt testskema. Fordelen ved at inddele etaperne i veje er følgende: - Det er enkelt og ligetil at genfinde strækningen (frem for ved kilometerangivelse) - Det er tydeligt, hvornår en registrering begynder og slutter - Det er enkelt at fjerne en strækning, hvis cykelruten omlægges - Det er let at kommunikere en given lokalitet til kommunen 1.2. Vejlisten Ruten opdeles i veje og stier, og der udarbejdes en vejliste. Vejlisten kan med fordel udarbejdes inden gennemcyklingen, hvorved der på forhånd kan rekvireres trafiktal fra kommunen. Vejlisten kan også udarbejdes undervejs. I så fald må trafiktal rekvireres efterfølgende eller skønnes undervejs. Hvis vejen består af flere typer belægninger/bredder/ hastighedsniveauer kan anvendes flere testskemaer for vejstrækningen. 1.3 Testskemaet Testskemaet er udarbejdet i A5 format, så det er let at have med på cyklen, hvor det kan placeres i en almindelig cykelkortholder. Skemaet trykkes på papir, der er lidt kraftigere end almindeligt kopipapir, så det er let at håndtere og er mere vejrbestandigt. Testskemaerne nummereres fortløbende for hver etape på ruten. Vejstrækningen angives øverst på skemaet. For at spare plads i skemaet er betegnelserne for parametre og kategorier en smule anderledes end dem, der normalt anvendes af vejfolk. Eksempelvis kaldes hastighed for fart, belægning for bund, fremkommelighed for barriere etc. Skemaet består af en række parametre, der har med selve vejen/ruten at gøre, og en række parametre, der omhandler service og oplevelser. 5

6 2.0 Vejparametre og målemetoder 2.1. Trafikmængder - Årsdøgntrafik (ådt) Antallet af biler på vejen er en vigtig faktor, når kvaliteten af cykelruter skal bedømmes. Når antallet af biler stiger øges støjmængden og utrygheden. Undersøgelser viser eksempelvis, at cyklister er villige til at cykle længere, hvis de kan undgå befærdede veje (Vedel, 2013). Når kommunerne tæller biler på de kommunale veje omregnes det til årsdøgnstrafik, dvs. trafikken pr. døgn opgjort som et gennemsnit over hele året. De intervaller for årsdøgnstrafikken, der er valgt i denne test er forholdsvis store. Derfor er det ikke så afgørende, at trafiktallene er helt præcise; det væsentlige er, at man med en hvis sikkerhed kan placere den pågældende vej indenfor en af de fem kategorier i tabel 1. Intervallerne svarer til de intervaller, der anvendes i den europæiske cykelrutetest. Inden ruten gennemkøres udarbejdes en vejliste. Fra vejlisten kan man se om noget af ruten følger det rutenummererede vejnet, der er opdelt i Europaruter, Primærruter og Sekundærruter. Her er det især de 150 sekundærruter, der er interessante. Foralle de rutenummererede veje kan der findes trafiktal på Vejdirektoratets hjemmeside - søg på trafikstrømskort. For de resterende veje vil det være en kombination af skøn og data fra kommunen. Tal fra kommuner Trafiktal for de lokale veje er der kun adgang til via Vejdirektoratets Vejman system, som kommunen kan lave et udtræk fra. Den vejliste, der er udarbejdet på baggrund af rutegennemgangen sendes til kommunen. Hvis data allerede kendes, skrives det på vejlisten, f.eks. hvis der er stier i eget trace eller det er en del af det rutenummererede vejnet. Hvis ruten er testet inden vejlisten fremsendes til kommunen, så angives de skøn, der er foretaget på listen. Trafikplanlæggeren i kommunen kan dermed vurdere om skønnene er rimelige, hvis der ikke findes trafiktal for strækningen. Trafiktal som skøn Trafiktal på ruten kan skønnes ved at se på, hvilken type trafik vejen betjener. Derudover kan man forsøge at sammenholde det med en ad hoc tælling på stedet. Hvis vejen er en typisk boligvej, vil de husstande, der har bil, typisk anvende den til arbejdspendling. Ådt kan derved opgøres ved at gange antallet af husstande med bil med to. Til kvalificering af skønnet kan man benytte den klassificering af vejnettet som kommunerne anvender (Jensen, 2007). Ådt for de enkelte vejtyper i tabel 1 er ikke en del af vejklassificeringen, men baseret på en række skøn. 6

7 Klassificering af vejnettet Åbent land Gennemfartsveje betjener gennemfartstrafik og er karakteriseret ved at være veje med god fremkommelighed kombineret med god sikkerhed for trafikanterne Fordelingsveje forbinder lokalveje med gennemfartsveje og er karakteriseret ved god fremkommelighed, god tilgængelighed og god sikkerhed. Lokalveje betjener lokaltrafikken og tilgodeser god tilgængelighed og sikkerhed for alle. Byområder Trafikveje omfatter samtlige veje i kommunens overordnende vejnet, der betjener den gennemkørende biltrafik, trafikken mellem kommunen og omverdenen, mellem de enkelte bysamfund og mellem de enkelte kvarterer i den større by. Lokalveje omfatter alle de øvrige veje i kommunen. De betjener boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker (Jensen, 2007) Tabel 1 Årsdøgnstrafik Kategori navn Land By Biler pr 10 min 0 Nedlagte jernbaner Stier igennem naturområder Stier i f.eks. villaområder Ingen Veje, der forbinder mindre bysamfund Lokalveje Veje, der forbinder mindre bysamfund Lokalveje Fordelingsveje, der forbinder lokalveje med gennemfartsveje Gennemfartsveje, der forbinder større bysamfund Mere end Gennemfartsveje regionale hovedforbindelser Boligveje Villaveje Fordelingsveje Veje, der forbinder lokalveje med ringveje Trafikveje - Ringveje inde i byen Trafikveje - Veje der forbinder byen med omverdenen Trafikveje - veje, der forbinder byen med omverdenen i større byer Op til 6 6 til til til Tabellen anvendes til at skønne årsdøgnstrafikken for den enkelte vejstrækning Mere end 120 7

8 2.2. Hastighed - fart Metode: Aflæses af hastighedstavler og afkrydses. Der er ofte en forskel på den skiltede hastighed og den faktiske kørte hastighed. Den skiltede hastighed giver dog ofte et godt fingerpeg om den gennemsnitlige hastighed på strækningen, hvorfor den er valgt som udgangspunkt for registreringen km/t km/t km/t 81+ km/t 2.3 Sti og trafiktyper Der findes en række forskellige sti og trafiktyper, som de rekreative cykelruter følger. I det følgende tages udgangspunkt i de relevante stityper, der defineres i publikationen: Registrering og klassificering af stier (Jensen, 2011). De anbefalede minimumsbredder for de enkelte stityper er beskrevet i Håndbog i cykeltrafik (Celis, 2014). For ikke at gøre registreringen for detaljeret med for mange kategorier vil de stityper, som vurderes at have samme komfort og tryghed for cykelturisten, indgå i samme kategori. Blandet trafik Bredde: Her er ingen særlige trafikforhold for cyklister. Vurdering og kategorisering: Blandet trafik er en kategori for sig selv. 8

9 Cykelstrimmel Bredde: Ingen vejledende Cykelstrimmel er en del af vejens tværprofil; den afviger fra resten af kørebanen ved at cykelstrimlens kørebanebelægning har en afvigende farve (f.eks. rød) for visuelt at gøre bilisterne opmærksom på cyklisternes tilstedeværelse. Cykelstrimlen er ikke forbeholdt cyklister; bilister må både køre og parkere i cykelstrimlen. Vurdering og kategorisering: Cykelstrimmel kategoriseres i testen som blandet trafik, da den har status som kørebane. Cykelstrimlens ringe bredde gør, at den ofte opleves som mere utryg, fordi bilisterne forventer, at man bliver på cykelstrimlen, selvom pladsforholdene er trange. 2 minus 1 Vej (2-1 vej) Bredde: Ingen vejledende En 2-1 vej er en vej, som visuelt kun har et kørespor, der benyttes af trafikanter i begge retninger, og hvor der er etableret brudte kantlinjer i begge sider af vejen. Kantbanerne benyttes af cyklister og som vigeareal, når to modkørende trafikanter mødes. Vurdering og kategorisering Der er ikke nogen minimumsbredde for kantbanerne på 2-1 veje. I testen kategoriseres 2-1 vej som bred kantbane. Hvis bredden inkl. kantlinje er mindre end 1,5 meter fratrækkes et point. 9

10 Bred kantbane Bredde: Minimum 0,9 m inkl. kantlinjens bredde En bred kantbane består af en 0,3 m bred kantlinje, som afgrænser et areal, der er bredt nok til at cykle på. Hvis der er en bred kantbane, skal man som cyklist køre i den. Kantbanen er ikke forbeholdt cyklister, bilister må gerne parkere i den. Vurdering og kategorisering: Minimumsbredden for bredde kantbaner er 0,9 m inkl. kantlinje. Den brede kantbane vurderes dog ikke at være komfortabel og tryg for cykelturister, medmindre den har samme minimumsbredde som cykelbaner - det vil sige 1,5 meter inkl. kantlinjens bredde. Derimod er det ubehageligt at køre på en smal kantbane, fordi der ofte der findes vejriste, og her samler grus og småsten fra vejen sig. En bred kantbane på minimum 1,5 meter kategoriseres i testen som cykelbane; det vil dog i anbefalingerne til kommunen blive anbefalet at opgradere den brede kantbane til en cykelbane. Cykelbane Bredde: Vejledende minimumsbredde 1,5 m inkl. 30 cm kantbane. I åbent land er minimumsbredden 1,3 m inkl. 30 cm kantbane. En cykelbane er en del af vejens tværprofil, som kun er afgrænset mod kørebanen med en 30 cm bred ubrudt kantlinje. Cykelbanen har status som en cykelsti og er markeret med et påbudsskilt eller med cykelsymboler på vejen. Ligesom på en cykelsti er det ikke tilladt for biler at anvende cykelbanen som færdselsareal eller til parkering. Vurdering og kategorisering: En cykelbane kan på sparsomt befærdede strækninger være næsten lige så tryg som en cykelsti. Minimumsbredden i denne test sættes til 1,5 meter både i byer og i åbent land. 10

11 Cykelsti Bredde: Vejledende minimumsbredde 1,70 m En cykelsti er en sti langs vejen eller i eget trace. Cykelstier langs veje er adskilt fra kørebanen med en kantsten eller en rabat. Cykelstien kan være markeret med et rundt påbudsskilt eller med et cykelsymbol på stien. Vurdering og kategorisering: Cykelstier langs ikke alt for befærdede veje eller i eget trace er attraktive for cykelturister. Ensrettet delt sti Bredde: Vejledende minimumsbredde 1,50 m. En delt sti er en sti langs en vej eller i eget trace, der er opdelt i et gangareal og et cykelareal. Opdelingen kan ske ved afstribning, kant, niveauforskel eller ved varierende belægning. Vurdering og kategorisering: For cykelturisten vil en delt sti med samme bredde som en cykelsti opfattes ligeså komfortabel som en cykelsti. Derfor bliver en delt sti kategoriseret på samme niveau som en cykelsti. Hvis bredden er mindre end 1,70 m trækkes et point fra i testen. 11

12 Ensrettet fællessti Bredde: Vejledende minimumsbredde 1,70 m. Ensrettede fællesstier er almindelige på steder med lav trafikintensitet. En ensrettet fællessti er en sti langs vej eller i eget trace, hvor fodgængere og cyklister er fælles om arealet og skal tage gensidigt hensyn. Vurdering og kategorisering: Ensrettede fællesstier kategoriseres i testen som cykelsti, da de ofte er anlagt på steder med lav cykeltrafikintensitet og dermed opleves de som tilstrækkelig bred, komfortabel og tryg. Fodgængere har, ifølge færdselsloven, i øvrigt også ret til at færdes på almindelige cykelstier, hvis der ikke forefindes sti eller fortov. Dobbeltrettet cykelsti Bredde: Norm 2,50 m i byområder. Anlægges stien uden for bymæssig bebyggelse, og anvendes den af ganske få trafikanter, kan den anlægges i 2 meters bredde. (Retsinformation, 1984) Beskrivelse Cykelsti hvorpå cykeltrafik er tilladt i begge retninger. Anvendes ofte i eget trace eller ved trafikerede veje med få sidevejstilslutninger. Vurdering og kategorisering: Den dobbeltrettede cykelsti er attraktiv, da den sikrer en stor bredde. Ved hurtigt kørende, modkørende cyklister kan det dog opleves som utrygt, især for børnefamilier. 12

13 Dobbeltrettet fællesti Bredde: Normen for en dobbeltrettet cykelsti er 3,00 m. Man kan dog nøjes med en bredde på 2,5 meter, hvis stien anlægges uden for bymæssig bebyggelse, og den kun anvendes af ganske få trafikanter (Retsinformation, 1984) Beskrivelse Fællestier er almindelige på steder med lav trafikintensitet. En fællessti er en sti langs vej eller i eget trace, hvor fodgængere og cyklister er fælles om arealet og skal tage gensidigt hensyn. Vurdering og kategorisering: Dobbeltrettet fællestier har en normbredde på 3,0 meter og er dermed tilstrækkeligt brede til, at to cyklister kan cykle ved siden af hinanden, når der ikke er fodgængere; derfor er de attraktive for cykelturister. Rekreativ sti Bredde: En rekreativ sti bør minimum være 2,0 m. En rekreativ sti er en sti beregnet for både fodgængere og cyklister. De rekreative stier går ofte igennem grønne områder. Vurdering og kategorisering: Rekreative stier fungerer i princippet som dobbeltrettede fællesstier, men er ikke skiltet som sådan. I testen er de rekreative stier med i kategorien Dobbeltrettet cykelsti da stierne ofte har en lav trafikintensitet. En bredde på 2,0 meter er derfor rimeligt. 13

14 Sti i eget trace Det angives ikke her, om en cykelsti er i eget trace, da det vil fremgå af årsdøgnstrafikken. Når ÅDT er 0, er stien i eget trace. En sti i eget trace følger ikke en vej, men har sit eget forløb på væsentlige strækninger. En sti i eget trace er på længere strækninger mindst 5 meter fra vejen. Tabel 2 Stityper Kategori navn Blandet trafik Kategorien indbefatter Blandet trafik Cykelstrimmel Vejledende min. bred. by Ingen Ingen Vejledende min. bred land Ingen Ingen Minimumbredde i denne test Ingen Cykelbane Cykelsti Cykelbane Bred kantbane 2-1 vej Ensrettet cykelsti Ensrettet delt sti Ensrettet fællessti 1,50 m. 0,9 m. ingen 1,70 m. 1,50 m. cykelstien 1,70 m. hele stien 1,2 m. 0,9 m. Ingen 1,70 m. 1,50 m. 1,70 m. 1,50 m 1,50 m 1,50 m 1,70 m 1,70 m 1,70 m Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettet sti Rekreativ sti 2,50 m. Norm Ingen 2,0 meter Ingen 2,50 m 2,00 m (land) Dobbeltrettetfællessti Dobbelt rettet land Dobbeltret. fæl. 3,0 m. Norm 2,5 m. 3,00 m 2,50 m (land) - Tabellen anvendes til at kategorisere den enkelte vejstræknings stitype 14

15 2.4 Pointtildeling for komfort og tryghed - sammenvejning af ådt, hastighed og stitype Det giver som udgangspunkt ikke mening at give point for årsdøgnstrafik, skiltet hastighed eller stikategorier hver for sig, da komfort og tryghed vil være afhængig af, hvordan de tre faktorer er kombineret. De tre kategorier er derfor kombineret i tabel 3. Tabel 3 er udviklet med baggrund i figuren på side 53 i Idekatalog for cykeltrafik 12 (Andersen, 2012) og ved at gennemteste en række vejstrækninger og se på udfaldet af testen med cykelturistens øjne. Som udgangspunkt bør stityper, der er udført korrekt, og som passer til hastighedsniveauet og trafikmængden, opnå det det højeste antal point. Dette gør sig gældende i tabel 3, dog ikke hvis antallet af biler er over 4000 pr. døgn, eller den skiltede hastighed er over 80 km/t. Årsagen er, at det som cykelturist ikke er rart at cykle langs en vej, hvor der køres med høj hastighed, eller hvor trafikmængden er stor; det opleves dels som utrygt, dels medfører det en del støj. 15

16 Tabel 3 Komfort og tryghed 0 40 km/t km/t km/t km/t 81 km/ t Ådt. 0 F.eks. Sti i eget trace Ådt F.eks. Boligvej Lokalvej Ådt Fordelingsvej Lokalvej Ådt Trafikvej Ådt Gennemfartvej Trafikvej 5 Blandet trafik 5 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 4 Blandet trafik 5 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 4 Blandet trafik 4 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 2 Blandet trafik 3 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 1 Blandet trafik 2 Cykelbane 4 Cykelsti 4 Dobbelt cykelsti 4 Dobbelt fællessti Blandet trafik 4 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 3 Blandet trafik 4 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 1 Blandet trafik 3 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 1 Blandet trafik 2 Cykelbane 3 Cykelsti 3 Dobbelt cykelsti 3 Dobbelt fællessti 3 Blandet trafik 4 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 2 Blandet trafik 4 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 1 Blandet trafik 2 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 0 Blandet trafik 2 Cykelbane 3 Cykelsti 3 Dobbelt cykelsti 3 Dobbelt fællessti 3 Blandet trafik 3 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 2 Blandet trafik 3 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 0 Blandet trafik 2 Cykelbane 5 Cykelsti 5 Dobbelt cykelsti 5 Dobbelt fællessti 0 Blandet trafik 1 Cykelbane 3 Cykelsti 3 Dobbelt cykelsti 3 Dobbelt fællessti Cykelsti 5 Dobbelt cykel 5 Dobbeltfælles Cykelsti 4 Dobbelt cykel 4 Dobbeltfælles Cykelsti 3 Dobbelt cykel 3 Dobbeltfælles Cykelsti 2 Dobbelt cykel 2 Dobbeltfælles Fart er den skiltede hastighed på strækningen ÅDT rekvireres fra kommunen eller skønnes på stedet Der fratrækkes 1 point, hvis bredden af stien ikke lever op til minimumskravene Mellem kørebane og dobbelt rettet cykelsti/ fællessti skal der være mindst en meter bred skillerabat, ellers fratrækkes et point. Kategorier i skemaet Minimumsbredder Forkortelser i skema Blandet trafik - Blandet trafik Cykelbane 1,5 meter inkl. kantbane Cykelbane Cykelsti 1,7 meter Cykelsti Dobbeltrettet cykelsti 2,5 m (land 2,0m) Dobbelt cykelsti Dobbeltrettet fællessti 3,0 m (land 2,5m) Dobbelt fællessti 16

17 2.5. Belægning Bund Den belægning, der anvendes på de stier og veje som cykelruten følger, er afgørende for den oplevelse, cykelturisten har af ruten. Når man færdes på skiltede cykelruter, må man forvente at kunne cykle på ruten med en almindelig hverdagscykel, der ikke nødvendigvis har brede dæk. For cykelturisten har belægningen betydning for: Hastigheden og dermed ankomsttid til destinationen Komforten Antallet af punkteringer Oplevelser - det er svært at opleve landskabet, hvis fokus er på vejen Tryghed - huller og løst underlag kan medføre styrt Samtale med andre cyklister Belægningstyper I testskemaet er det hensigten at være så konkret som muligt; derfor navngives kategorierne efter de mest typiske belægningstyper inden for kategorien. Hvis der opstår tvivl om, hvilken kategori, der skal vælges, kan rutetesteren hente hjælp i tabel 4. Kategori 1. Jævn asfalt Beskrivelse: Jævn ensartet belægning uden fordybninger, revner, huller eller lapper. Reparationer af asfalten, hvor reetableringen er udført i hele cykelstiens bredde, og hvor asfalten er maskinudlagt, kan accepteres. Kategorien indbefatter: Pulverasfalt Diverse epoxybelægninger med god friktion f. eks. Safegrip, Tyregrip, LKFGrip (der dog ud fra en helhedsbetragtning ikke er med til at forbedre belægningsarbejdernes arbejdsmiljø) Cykelforhold: Jævn asfalt giver mulighed for afslappet kørsel samtidig med, at det er muligt at opleve landskabet. En jævn asfalt giver derudover mulighed for en højere hastighed, så man lettere kan tilpasse sin fart til et givent ankomsttidspunkt. 17

18 Kategori 2. Ujævn asfalt/fliser Beskrivelse: Kategorien Ujævn asfalt er faste belægninger uden huller, men som ikke er lige så jævne som pulverasfalt. Belægningen er ujævn på grund af lapper, majs, skærver eller grove asfalt typer. Kategorien indbefatter; Lappet asfalt, f.eks. på grund af ledningsarbejder Jævn betonvej eller støbt vej. Fast majs, dvs. overfladebehandling, hvor der ikke er løse majs Faste skærver, dvs. overfladebehandling, hvor der ikke er løse skærver Jævne SFsten fliser Jævne, ikke ødelagte fliser Cykelforhold: På grund af ujævnheder er det lidt mere fokus på stien og dermed mindre fokus på landskabet. Det er stadig muligt at samtale med andre cyklister. Hastigheden må nedsættes en anelse for at kørslen opleves som behagelig. Kategori 3. Fast grus Beskrivelse: Ensartede belægninger, hvor der ikke er huller, lunker eller lignende. Belægningerne består af grus, stenmel eller fliser. Kategorien indbefatter; Komprimeret grus, dvs. fast grusbelægning, som cyklen ikke synker ned i Komprimeret stenmel Skårne brosten/chaussesten Cykelforhold: 18

19 Belægningens beskaffenhed medfører en mere moderat hastighed på grund af risikoen for udskridninger og en let rumlen. Den moderate hastighed og belægningens forudsigelighed medfører en forholdsvis afslappet kørsel dog med risiko for udskridning. Kategori 4. Grus/Fliser Beskrivelse: Ujævn belægning, ødelagt belægning eller belægning, der er dårligt vedligeholdt. Belægningen er præget af lunker, huller og løst materiale. Kategorien indbefatter; Løst grus, dvs. grus, der ikke er komprimeret og dermed er vanskeligt at cykle på Stenfyldt grus, store sten, evt. flintesten Brosten/chaussesten - de er ujævne og glatte i vådt føre Hjulspor, som kan være vanskelige at undvige, når der er forhindringer i sporet Asfalt med huller - fare for styrt og punktering Ujævne fliser og SF sten Løse skærver risiko for udskridninger Løs majs risiko for udskridninger Cykelforhold: Hastigheden må nedsættes markant, for at de ujævne løse og hullede belægninger ikke medfører styrt. De løse belægninger og forhindringer i form af huller medfører, at cyklistens fokus i høj grad er på vejen og ikke på landskabet eller medcyklisterne. Kørslen er mentalt og fysisk anstrengende. Huller og løse belægninger medfører større risiko for punkteringer. 19

20 Kategori 5. Jord/ sand Beskrivelse: Uforudsigelig belægning, der ofte består af den undergrund, der findes på stedet eller tilfældige tilførte materialer. Belægningen kan være løs eller fast afhængig af, hvilket materiale stien består af. Der er ofte huller, buler eller lunker. Kategorien indbefatter; Skovbund, hvor der kan være rødder og grene Trampestier af jord eller sand Hjulspor med løst sand Cykelforhold: Det er svært at cykle, og det kan være nødvendigt at stige af cyklen, hvor belægningen er særlig vanskelig. Hastigheden er meget lav, og der er fare for udskridning og styrt. 20

21 Tabel 4 Bund forskellige belægningstyper Kategorinavn Jævn asfalt Asfalt /fliser Fast grus Grus/fliser Kategorien indbefatter Pulver asfalt Epoxy belægning Lappet asfalt Betonveje Fast majs Faste skærver Jævne SF sten Jævne fliser Fast grus Fast Stenmel Skårne brosten Løst grus Stenfyldt grus Brosten Hjulspor Asfalt med huller Ujævne fliser Løse skærver Løs Majs Beskrivelse Jævn asfalt Ujævne faste belægninger uden huller Komprimeret grus eller stenmel samt fliser eller brosten Løs belægning som cyklen synker i Ujævn belægning Hullet belægning Beskrivelse af cykelforhold Afslappet kørsel Høj hastighed Racerdæk Ujævn kørsel Middelhøj Hastighed Racerdæk /hverdagscykel Afslappet kørsel jævn hastighed Risiko for udskridning Hverdagscykel Lav hastighed Anstrengende kørsel Stor chance for punktering Stor risiko for udskridning Hverdagscykel/mountainbike Jord/ sand Skovbund Trampestier Hjulspor med sand Uforudsigelig belægning. Huller, buler, lunker Svært at cykle Meget lav hastighed Fare for udskridning og styrt. Mountainbike - Tabellen anvendes til kategorisering af belægningstypen - bunde 21

22 2.6. Fremkommelighed - Barriere Metode: Observeres, måles og fotograferes Kategori 1. Ingen hindringer Første kategori betegner et vejstykke, hvor der ikke er strafpoint for forhindringer. Kategori 2. Bomme og steler Bomme, der fungerer som fartdæmpere, har på cykelruter til formål at nedsætte cyklisters hastighed. Det kan være i forbindelse med stikrydsninger, eller hvor stier udmunder i veje, så farlige situationer undgås. Bomme bør ikke anvendes ved foden af nedkørsler, da de derved udgør en alvorlig personskaderisiko. For cykelturister er bomme en særlig udfordring, da cykeltasker og anhængere kan gøre det vanskeligt at passere. Inden der opsættes bomme bør det undersøges, om andre fartdæmpende foranstaltninger er en mulighed. Det kan f.eks. være belægningsskift, bremsekurver, forsætning med beplantning, hævet flade, stigning eller knallertbump. Se Håndbog i Cykeltrafik, side 138 (Celis, 2014). Ifølge vejreglerne for vejbelysning skal Bomme m.v. i forbindelse med cykelstiers ophør belyses. Derudover bør bommene være behørigt afmærket med reflekser eller lignende. Steler kan være en god erstatning for bomme, hvis formålet er at forhindre biltrafik på stien. Steler opfattes som faste genstande og skal derfor afmærkes som faste genstande. Korrekt opsatte bomme og steler har til hensigt at beskytte cyklister mod uheld og trækker derfor ikke ned i testen. For at bomme ikke trækker ned i testen skal følgende kriterier være opfyldt: - Bommene skal stå ved afslutningen af cykelsti - Bommene skal have en passagebredde på tværs af cykelsti på min. 1,3 m - Afstanden mellem de to bomme skal være min 1,5 m - Bommene skal være afmærket med reflekser 22

23 For at steler ikke trækker ned i testen skal følgende kriterier være opfyldt: - Stelerne skal stå ved afslutningen af cykelstien eller hvor den krydser en vej - Stelerne skal have en passage bredde på min. 1,3 m - Steleren skal være afmærket med reflekser - Stele på cykelstien bør være afmærket med en spærre Pointfradrag For hvert bom- eller steleanlæg, der ikke opfylder ovenstående kriterier, fratrækkes et point. Kategori 3. Faste genstande Ifølge vejreglerne skal alle faste genstande placeres som minimum 0,3 m fra en cykelsti. Som faste genstande regnes alt, der kan skade en cyklist ved påkørsel. Eksempler på faste genstande er: Lygtepæle Store sten Steler Fodhvilere Pæle Træer Skiltestandere Hvis genstandene ikke kan fjernes, bør de markeres tydeligt med reflekser i samme farve som anvendes på kantpæle. Steler og lignende på kørebanen skal afmærkes med reflekterende materiale. I særlige tilfælde kan anvendes kantafmærkningsplader. Hvis den faste genstand er placeret på kørebanen, bør den foruden reflekser markeres med en spærrelinje eller spærreflade. Eksempelvis kan steler placeret på kørebanen være svære at se, hvis man cykler i flok. Her kan en spærrelinje eller spærreflade være gavnlig for at advare bagvedkørende cyklister i tide. Spærrelinje kan anvendes til afmærkning foran heller og faste genstande på kørebanen (Retsinformation, 2011). 23

24 Point fradrag For hver fast genstand der er tættere end 0,3 m på kørebanen og som ikke er behørigt afmærket fratrækkes et point. Kategori 4. Utrygge kryds Der, hvor cykelruten krydser en vej, bør der være gode oversigtsforhold. Hvis det er en trafikeret vej med en årsdøgnstrafik på over 2000, bør der være en støttehelle, således at cyklister kan krydse vejen i to tempi. Støtteheller bør som minimum være 2 meter i bredden. Utrygge kryds er: Kryds, hvor der mangler afmærkning af vigepligtsforhold Kryds af veje med mere end 2000 ådt uden støttehelle Point fradrag For hvert utrygt kryds, hvor vigepligtsforhold ikke er tydelige, eller hvor der mangler støtteheller, fratrækkes et point Kategori 5. Andet Andet: Kan f.eks. være Manglede asfaltramper Overkørsler i chaussesten Dybtliggende vejriste eller vejrister, der ligger på langs ad cykelstien Farlige huller, der ikke bare er ujævn asfalt Beplantning, der hænger ud over cykelstien eller begrænser oversigten Forsnævringer på mindre end en meter. Point fradrag For hver forhindring fratrækkes et point 24

25 Tabel 5 Barriere Kategorier navn Kategorien indbefatter Point/ Ingen fradrag Fradrag Ingen hindringer Bomme/steler Manglende afmærkning Afstand tværs mindre end 1,3 m Afstand langs mindre end 1,5 m -1 Korrekt udførte bomme Korrekt opsatte steler Faste genstande Lygtepæle Store sten Fodhvilere Pæle Træer Skilte standere Steler -1 Faste genstande der er placeret mere end 0,3 m fra stien. Faste genstande der er afmærket med reflekser etc. Utrygge kryds Kryds hvor der mangler afmærkning af vigepligtsforhold Kryds af veje med mere end 2000 ådt uden støttehelle og hastighed en er over 50 km/t -1 Kryds med støtteheller af mere end 2 m bredde Kryds med afmærkede vigepligtsforhold Andet Manglede asfaltramper Overkørsler i chaussesten Dybtliggende vejriste Huller Trapper - Tabellen anvendes til kategorisering af de forskellige barrierer -1 Ujævn asfalt 25

26 2.7 Skiltning af de danske cykelruter Skiltning har til formål at binde rekreative stier, boligveje, lokalveje og stier i eget trace sammen til en cykelrute, der fører cyklisten trygt fra rutens begyndelsespunkt til slutdestinationen. For cykelturisten er det afgørende, at det er muligt at finde vej ved at følge skiltene, uden at der opstår tvivl om rutens forløb. Ved udfyldelse af testskemaet skal testkøreren forestille sig, at han ikke kender ruteføringen i forvejen og vurdere, om der mangler skilte eller der er skilte, der er misvisende, tvetydige eller uforståelige. I testskemaet kan hvert skilt kun medføre et minuspoint. Forklaring til tabel 6 Skilt Ok Alle skilte på vejstrækningen er ok, og der mangler ingen skilte. Ødelagt Der fratrækkes et point for hvert skilt, der er beskadiget eller ødelagt og trænger til udskiftning. Typiske årsager til ødelagte skilte er hærværk, solblegning og påkørsler. Mangler Der fratrækkes et point for hvert skilt, der mangler. Fejlanbragte skilte Der fratrækkes et point for hvert skilt, der kan misforstås: - skiltet er drejet - skiltet er tvetydigt - skiltet skaber tvivl om retning Andet - Skiltet kan ikke ses på grund af bevoksning 26

27 Tabel 6 Skiltning Kategorier navn Kategorien indbefatter Point Skilt ok Ødelagt Alle skilte på vejstrækningen er opsat korrekt Der fratrækkes et point for hvert skilt der er ødelagt og trænger til udskiftning Mangler Der fratrækkes et point for hvert skilt der mangler -1 Fejlvisning Der fratrækkes et point for hvert skilt der kam misforstås - skiltet er drejet - skiltet skaber tvivl om retning -1 Andet Bevoksning -1 For cykelturisten er det god information med afstandsangivelse til fjern- og nærmål, samt servicevejvisning til oplevelser og seværdigheder. Samtidig gør en ensartet skiltning, der følger vejreglernes anvisninger om udseende og placering, det lettere for cykelturisten at finde vej og genkende skiltene. For at opnå 5 stjerner i testen skal nedenstående 10 anbefalinger være opfyldt. Dette opgøres ikke i testskemaet, men observeres undervejs. 27

28 2.8 De 10 anbefalinger for vejvisning på cykelruter Vejvisnings formål Vejvisning henvender sig til trafikanter på alle alderstrin og med forskellig færdselsdannelse. Udseende: Der skal anvendes samme identifikation på alle vejvisningstavler på samme rute. Det består af hvidt cykelsymbol på blå baggrund samt rutens nummer, navn eller logo. (i denne test accepteres det, at rutenavnet ikke angives på samtlige skilte) Cykelsymbolet skal orienteres mod venstre, hvis der ikke er nogen pil. Ellers skal cykelsymbol og pil pege i samme retning. For nationale og regionale ruter skal der udarbejdes fjern og nærmål Placering: Placering af tavlerne bør altid være vinkelret på bevægelsesretningen, og det bør sikres, at de ikke kan drejes bort herfra. Tavlerne bør placeres i egne galger eller standere og i samme højde som den almindelige vejvisning. Vejvisningen er langsgående afmærkning, dvs. at vejvisningen kun ses, når man er på den pågældende rute Der skal opsættes tavler, hvor man kan blive i tvivl om rutens forløb. Det forventes, at trafikanten fortsætter ligeud, når der ikke vejvises. Selvom ruten fortsætter ligeud, bør der placeres en rutetavle, der bekræfter ruten i det mindste for hver 3. km Tavlen placeres normalt i højre side af ruten 28

29 3.0 Grønne parametre oplevelser og service De grønne parametre dækker over parametre, der har med oplevelse og service at gøre. Parametrene tager udgangspunkt i, hvad der er væsentligt for cykelturisten. Det væsentlige for cykelturisten er bl.a. mad og drikke, daglige fornødenheder, oplevelser, overnatning og service. Med afsæt i cykelturistens behov er følgende parametre identificeret: Kulturoplevelser Naturoplevelser Mad og drikke service og information Overnatning Cykelservice Derudover er der nogle overordnede parametre, der gælder for hele ruten og som derfor bedømmes for hele ruten. Overordnede parametre for hver rute De overordnede parametre for ruten, der beskrives i den samlede rutetest er følgende: Information om ruten: Cykelkort, gps tracks, hjemmesider, guidebøger m.m. Mulighed for offentlig transport: Tog, bus og taxa med cykelmedtagning Hvilke observationer skal med Ved opgørelsen af oplevelser og service på ruten er det kun oplevelser og service, der ligger på selve ruten eller som kan ses fra ruten, der kan tages med. Hvis der er skiltet til seværdigheder, overnatning, indkøb etc. fra ruten tages de med, hvis de ligger inden for en afstand af max 2 km fra ruten. Hvilke parametre kan turistorganisationer og kommuner forbedre: Ændring af ruteføringen Hele formålet med rutetesten er bedre cykelruter. Hvis en rute falder dårligt ud kan det være en overvejelse at ændre på dens forløb. Det er i det hele taget en god idé løbende at tage ruteforløbet op til revision. Dels kan de trafikale forhold være ændret betydeligt siden sidste gennemgang af ruten, og dels kan rutens forløb være fastlagt ud fra nogle andre hensyn end de ovenfor listede. Service skiltning Normalt har kommunen eller turistorganisationer begrænset mulighed for at ændre på indkøbsmuligheder, spisesteder eller oplevelser. Til gengæld kan de ved en forbedret serviceskiltning på ruten gøre opmærksom på service og oplevelser, der ligger i umiddelbar nærhed til ruten. 29

30 3.1 Grønne parametre i testen Valget af parametre i denne test er foretaget ud fra cykelturistens interesser. Ved opgørelsen af de grønne parametre er det ikke antallet eller typen indenfor den enkelte parameter, der er afgørende. Det er derimod afstanden mellem oplevelser og service, der har betydning. 3.2 Kulturoplevelser En væsentlig del af de oplevelser, som cykelturister efterspørger, er kulturoplevelser. Kategorierne i tabel 7 er ikke udtømmende og tjener blot som eksempler. Afstand mellem kulturoplevelser: Afstanden mellem kulturoplevelser bør ikke være mere end 10 km. Omregnet til tid vil der med en gennemsnitshastighed på 12 km/t være en kulturel oplevelse for hver 50 min. Tabel 7 Kulturoplevelser Kultur Kategorien Oplevelser indbefatter Attraktioner Museer Dyreparker Legelande Slotte Herregårde Gammel bydel Historisk bydel med fredede huse Indbefatter ikke Kirke fortidsminde Legeplads Landsbykirker Domkirker Dysser Gravhøje Borge og volde Legepladser Naturlegepladser Minigolf 30

31 3.3 Naturoplevelser Naturoplevelser er en væsentlig del af oplevelsen på en cykelrute. Kornmarker, hegn og stengærder er en væsentlig del af landskabet, men kan også opleves monotomt, hvis der ikke er andet. For at ruten opleves som varieret, skal nogle af nedenstående kategorier indgå. Afstand mellem naturoplevelser: Afstanden mellem forskellige naturoplevelser bør ikke være mere end 10 km. Med en gennemsnitshastighed på 12 km i timen vil der være en naturoplevelse for hver 50 min. Tabel 8 Naturoplevelser Natur oplevelser Kategorien indbefatter Skov Skov som man cykler langs med eller igennem Kyst Badestrand Kyststrækning Sø Sø Eng Eng Overdrev Hede Husdyr på græs Malkekøer Frilandssvin Heste Kategorien indbefatter ikke Brakmarker 31

32 3.4 Mad og drikke Afstanden mellem muligheden for mad og drikke bør ikke være for stor. Dels fungerer drikke- og madpauser som naturlige pauser på ruten, og dels kan behovet for især drikkepauser være stort på en sommerdag. Afstand mellem mad og drikke Afstanden mellem mad og drikke bør ikke være mere end 20 km. Med en gennemsnitshastighed på 12 km i timen vil der skulle være mulighed for at købe mad og drikke, når man har cyklet 1 time og 40 min. Tabel 9 Mad og drikke Mad og drikke Kategorien indbefatter Spisesteder Restaurant Kro Cafe Grillbar Etc. Købmand Supermarked Discount butik Købmand Kiosk Kiosk Iskiosk Gårdbutikker Bager Indbefatter ikke Butikker uden mad og drikke 32

33 3.5 Service En skiltet cykelrute må forventes at være en rute, der byder på forskellige oplevelser undervejs, som kan formidles. Formidlingen kan både ske via information på stedet, f.eks. via en klassisk infostander med tekst og billeder eller digitalt via adgang til en applikation, med den kan også foregå via brochurer og andet materiale, som man har med sig på turen. God information og pausefaciliteter som borde og bænke gør oplevelsen af ruten lettere og bedre. Afstand mellem service Det må forventes, at der maksimalt er 10 km mellem information på ruten eller gode pausesteder. Tabel 10 Service Service Turistkontorer Information Bord og bænke Kategorien indbefatter Turistbureau Skilteborde Infostandere Pausesteder Bord/bænke Pejlemærker Indbefatter ikke 33

34 3.6 Overnatning For nationale og regionale ruter må det forventes, at der er overnatningsfaciliteter i forbindelse med ruten, da ruterne ikke kan gennemføres på en enkelt dag. Afstand mellem overnatning Det må forventes, at der er overnatnings faciliteter for hver 40 km, da dagsmarchen for cykelturister ofte ligger mellem 40 og 60 km. Tabel 11 Overnatning Overnatning Kategorien indbefatter Hotel/B&B Hotel B&B Kroer Vandrehjem Camping Campingpladser Naturlejerplads Primitive overnatningspladser Teltpladser Fri teltning 34

35 3.7 Cykelservice Muligheden for at få repareret sin cykel er en vigtigt tryghedsfaktor på en cykeltur. Sandsynligheden for nedbrud er formentligt større på en rekreativ cykeltur end til hverdag, da cyklen dels anvendes på længere stræk, dels belastes med bagage. Afstand mellem cykelservice Afstanden mellem værksteder eller andre steder, hvor cykelreparation er muligt bør ikke være større end en dagsmarch, da en reparation dermed kan kombineres med en overnatning. Tabel 12 Cykelservice Cykelservice Kategorien indbefatter Cykelværksted Selvbetjent værksted Cykeludlejning Cykelhandler med værksted Har normalt også værktøj 35

36 4.0 Pointtildeling Ved gennemkørsel af ruten og registrering af de enkelte parametre får rutetesteren et indgående kendskab til ruten. Ved den efterfølgende opgørelse af testresultaterne skabes et overblik over rutens faktuelle svagheder og styrker. På baggrund af testresultaterne vil rutetesteren kunne opstille en række anbefalinger til ruteejerne dvs. kommuner, Naturstyrelsen, Vejdirektoratet samt turistorganisationer og aktører. 4.1 Opgørelse af testresultater For hver etape (kommune) sammenstilles alle testresultater fra testskemaerne i et resultatskema. I det følgende beskrives hvordan beregningerne i de enkelte rækker i resultatskemaet foretages. Række 1 - Skema I første række noteres testskemaets nummer. Række 2 - Distance i kilometer I denne række noteres distancen for den enkelte vejstrækning i kilometer med en decimal. Række 3 - Distance i kilometer kumuleret I denne række sammenlægges distancerne for de enkelte vejstrækninger så den kumulerede distance for hele etapen fremkommer i sidste kolonne. Række 4 - Ådt I denne række noteres ådt for den pågældende vejstrækning Række 5 - Fart I denne række noteres den skiltede hastighedsbegrænsning for vejstrækningen Række 6 - Stitype I denne række noteres stitypen for vejstrækningen Række 7 - Komfort Ved opslag i tabel 3 findes værdien for komfort for strækningen Række 8 - Relativ komfort Komforten sættes i relation til vejstrækningens længde. Distancen fra række 2 ganges med komforten fra række 7. Relativ komfort = Distance i kilometer x Komfort Relativ komfort kumuleres for hele etapen og divideres med den samlede distance for etapen resultat fra række 3 Række 9 - Bund Her noteres registreringen for belægningen på vejstrækningen 36

37 Række 10 - Relativ bund Belægningens beskaffenhed sættes i relation til vejstrækningen længde Distancen fra række 2 ganges med Bund fra række 9. Relativ bund = Distance i kilometer x Bund Relativ bund lægges sammen for hele etapen og divideres med den samlede distance for etapen resultat fra række 3 Resultat Relativ bund = sammenlagt Relativ bund / resultat kumuleret distance Række 11 - Barriere Antal minuspoint noters for hver vejstrækning Antal minuspoint lægges sammen og noteres Resultat: Antallet af minuspoint er antallet af barrierer på etapen Række 12 - Skilte Antal minuspoint noteres for hver vejstrækning Antal minuspoint lægges sammen og noteres i resultatet Resultat: Antallet af minuspoint er antallet af ødelagte/manglende eller fejlanbragte skilte. Række Grønne parametre For de grønne parametre noteres i resultatskemaet om der er registreret noget for hver parameter. Da det er afstanden mellem hver registrering, der måles, har antallet for hver vejstrækning mindre betydning. Derfor sættes blot et 1-tal, hvis der er en registrering, og et 0, hvis der ikke er registreret noget. Resultatet for de grønne parametre opgøres ved at sammenholde registreringerne med den kumulerede distance. Antallet af distancer, der er længere end de nedenfor anførte, noteres i resultatet. Tabel 13 Maksimal afstand mellem service og oplevelser Max afstand Kultur 10 km Natur 10 km Mad og drikke 20 km Service 10 km Overnatning 40 km Cykelservice 40 km 37

38 Eksempel på resultatskema for etape xx på Cykelrute xx Skema Beregn. Resultat Distance Km 0,3 0,7 2,8 1,3 2,4 4,9 Distance Kumul. 0,3 1 3,8 5,1 7,5 12,4 12,4 km Ådt Skema 3 Fart Skema 3 Stitype Bl.tr Bl.tr. Bl.tr. Bl.tr. Bl.tr Do.cy. Skema 3 Komfort Skema 3 Relativ komfort 1,2 2,1 5,6 6,5 4,8 24,5 44,7/12,4 3,6 Bund Relativ 1,5 3,5 14 2, ,5 58,1/12,4 Bund =4,7 Barriere Skilte Kultur ,7 km 0 Natur ,5 km 0 Mad og ,5 km 0 Service ,7 km 0 Overn ,4 km 0 Cykel ,1 km 0 Resultatet for ruten er: Komfort: Den relative komfort for ruten er 3,6 Bunden: Belægningen er ret god, da den gennemsnitlige registrering ligger på 4,7 Barriere: Der er 2 barrierer på ruten. Skilte: Der mangler 4 skilte på ruten. Oplevelser og service: Alle afstande for oplevelser og service er overholdt. 4,7 38

39 4.2 Kriterier for nationale, regionale og lokale cykelruter Det er de samme kriterier, der gælder for nationale, regionale og lokale cykelruter. For lokale ruter skal kriterierne være opfyldt for hele ruten. For regionale og nationale ruter skal kriterierne være opfyldt pr. etape (kommune). Antal stjerner for hele ruten fremkommer ved at sammenlægge stjernetildelingen for alle etaperne og dele med antallet af etaper. Er gennemsnitskarakteren x,1 x,4 rundes der ned, er karakteren x,5 x,9 rundes der op. Eksempel 1: En regional cykelrute går igennem 3 kommuner (=3 etaper). I den første kommune får ruten to stjerner, i den næste kommune får den 3 stjerner, og i den tredje får den 3 stjerner, i alt 8 stjerner. Sammenlagt får ruten 8/3 = 2,7 stjerner, hvilket rundes op til 3 stjerner. Eksempel 2: En national cykelrute går igennem 7 kommuner med karaktererne = 17/7 = 2,4. Den samlede karakter bliver 2 stjerner, men der skal kun én stjerne mere til, for at den samlede karakter for ruten bliver 3 stjerner. Tabel 14 Kriterier for tildeling af stjerner 1 Stjerne 2 Stjerner 3 Stjerner 4 Stjerner 5 Stjerner Tryghed og komfort Minimum 2 Minimum 2 Minimum 3 Ingen under 1 Minimum 3 Ingen under 2 Minimum 4 Ingen under 3 Belægning Mindst 2 Mindst 2 Mindst 3 Mindst 3 Mindst 4 Vejvisning Særdeles svær at følge uden kort Barriere Max 6 Oplevelser og service Offentlig Transport Information om ruten Svær at følge uden kort Max 4 barrierer barrierer - Max 3 kriterier der ikke er opfyldt Ruten kan følges uden kort Max 2 barrierer Max 2 kriterier der ikke er opfyldt - - Offentlig transport til enten start eller slutdestination - - Der er enten kort eller web der beskriver ruten Ruten kan følges uden kort Max 1 barriere Max 1 kriterie der ikke er opfyldt Offentlig transport til enten start eller slutdestination Der er kort og web som beskriver ruten Ruten kan følges uden kort. Der er fjern- og nærmål Ingen barrierer Afstands kriterier opfyldt Offentlig transport til start og slutdestination med cykelmedtagning Der er kort og web som beskriver ruten 39

40 Kilder Andersen, T et al. (2012): Idekatalog for Cykeltrafik. Cycling Embassy of Denmark. Bodor, A. (2014): European Certification Standard, Handbook for route inspectors. European Cyclists`Federation (EFC) Celis P. (2014): Håndbog i Cykeltrafik. En samling af de danske vejregler på cykelområdet. BC. Reklame Århus. Jacobsen, L. Haller, J. (2014) Temaanalyse 1:Cykelturisme. Teknologisk Institut. Jensen A. (2007): Ny Klassificering af Vejnettet. Vejdirektoratet. SamKom Sekretariatet. Jensen A. (2011): Registrering og klassificering af stier. Vejdirektoratet. SamKom Sekretariatet. Petersen, L.S. (2013): Cykelturister i Danmark Turistprofil. VisitDenmark. Retsinformation, (1984): Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej, Cirkulære nr. 95 af 6. juli 1984 Retsinformation, (2011): Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. paragraf 170. Retsinformation. Thorenfeldt K. (1928): Jorden Rundt Paa Cykle. C.A Reitzels forlag. Vedel, S.Z. Jacobsen, J.B. Petersen H.S. (2013): Hvad foretrækker cyklister på deres rute? Netpublikation. Cykelviden.dk 40

41 Bilag 1 Testskema Rute nr.: Etape nr.: Testskema nr.: Distance: Vejstykke: Parameter Kategori point Ådt (1) 0 biler Fart 0-40 Stitype (2) Bund (4) Barriere (5) Skilte (6) Kultur (7) Natur (8) Mad og drikke (9) Service (10) Overnatning (11) Cykel (12) Blandet Trafik Jævn asfalt 5 Ingen 0 Skilt ok 0 Attraktion Skov Spisested Turistbureau Hotel/B&B Cykelværksted Tal i parentes henviser til tabel Cykel bane Asfalt/ fliser 4 Bom Steler -1 Ødelagt -1 Gl. bydel Kyst Cykelsti Fast grus 3 Fast genstand - 1 Mangler -1 Kirke Sø Købmand Information Camping Dobbelt Cykelsti Grus/ fliser 2 Utrygt kryds -1 Fejlvisning -1 Fortidsmin. Eng Cykeludlejning Dobbelt fællessti Jord/ sand 1 Andet -1 Andet -1 Legeplads Husdyr Kiosk Bord/bænk Naturlejrp. (3) (3) (3) 41

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Afmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune. 2012 (revideret jan 2014)

Afmærkningsplan for. Vammenruten. Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune. Udarbejdet for Viborg Kommune. 2012 (revideret jan 2014) Afmærkningsplan for Vammenruten Den midtjyske Cykelstjerne Viborg Kommune Udarbejdet for Viborg Kommune 2012 (revideret jan 2014) af Jens Erik Larsen Dansk Cykel Safari Kolofon Notatet er udarbejdet for

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Vejvisning og cykelkort

Vejvisning og cykelkort FOTO: Odense Kommune Vejvisning og cykelkort Planlægning for cyklister handler ikke kun om stier og veje. Vejvisning og information er også vigtige parametre. Endelig er det især hensigtsmæssigt at anlæg,

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Til Hvidovre Kommune Dokumenttype TRAFIKSIKKERHEDSFOR Beskrivelse af skitseprojekt Dato BEDRINGER PÅ Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ Forbedring af cykelforhold på Avedøre Tværvej Revision A Dato 2014-10-01

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej [Modtager firma] cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej CYKELFORBINDELSE SIMMERBØLLE VIA MØLLEMOSEVEJ TIL SPODSBJERGVEJ BILAG 1-5 Rekvirent Langeland Kommune Rådgiver Orbicon A/S Rolundvej 23 5260

Læs mere

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune 24. september 2015 Ved Jens Erik Larsen Foreningen Frie Fugle Jens Erik Larsen er civilingeniør og

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

KRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE

KRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE BILAG 1 KRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE I forbindelse med udpegning af anbefalede skoleveje opsættes en række kriterier, som skal tilgodese, hvornår børn på forskellige alderstrin vurderes at kunne

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST VALLØ KOMMUNE Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST Juli 2001 Indhold: 1. Indledning... 1 2. Trafikale forhold... 1 3. Uheld... 1 4. Tværprofiler eksisterende... 1 5. Tværprofil

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej

Cykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:

Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt: Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?

Læs mere

BILAG 1 Kriterier for anbefalede skoleveje

BILAG 1 Kriterier for anbefalede skoleveje BILAG 1 Kriterier for anbefalede skoleveje 1. Kriterier for anbefalede skoleveje I forbindelse med udpegelse af anbefalede skoleveje opsættes en række kriterier, som skal tilgodese, hvornår børn på forskellige

Læs mere

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold NOTAT REV. 23. maj 2011 16. maj 2011 MKK/JVL Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Opdeling af trafikanter...

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5. Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 20.02.201 2

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5. Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 20.02.201 2 DATO 20.02.201 2 DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD UKRUDTSBEKÆMPELSE BILAG 7.5 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h

Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Kk/november 2011 Basistværprofil for 6-sporet motorvej, 130km/h Forslag til basistværprofil for 6-sporet motorvej Mindste tværprofilelementer: Kørespor: I forhold til 4 sporet motorvej er grundlaget for

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Forslag til supercykelsti langs med Hold-An Vej

Forslag til supercykelsti langs med Hold-An Vej Januar 2015, udgave 1 Forslag til supercykelsti langs med Hold-An Vej Udarbejdet af en samarbejdsgruppe bestående af grundejere, som bor langs med Hold-An Vej i Bueparken og Vårbuen. Vi har igennem julen

Læs mere

Nyt liv til kystruterne Cykelkonferencen, 22. maj 2013 Jesper Pørksen, Cyklistforbundet

Nyt liv til kystruterne Cykelkonferencen, 22. maj 2013 Jesper Pørksen, Cyklistforbundet Nyt liv til kystruterne Cykelkonferencen, 22. maj 2013 Jesper Pørksen, Cyklistforbundet Formål At løfte Danmarks to nationale cykelruter Vestkystruten (Rudbøl-Skagen) og Berlin-København (den danske del)

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Projektforslag for 9 lokaliteter... 3 1.1 Rampe i stedet

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt: 21.8374.01

Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt: 21.8374.01 Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Notat Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009

Læs mere

2-1 vej langs Præstø Fjord

2-1 vej langs Præstø Fjord 2-1 vej langs Præstø Fjord Muligheder og konsekvenser af ny vejudformning Teknisk notat Udarbejdet af: Rikke Hougaard Sørensen Kontrolleret af: Karsten Melson Godkendt af: Karsten Melson Dato: 8.8.2014

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

# # # # ! " # # # " # $ % " " # & ' ( # ) * * + , " (# - #. ' / #. ' #. #. (# ! #. # #.

# # # # !  # # #  # $ %   # & ' ( # ) * * + ,  (# - #. ' / #. ' #. #. (# ! #. # #. !"!"# $% $#&!' ( )* )$# +!$!,)!( $#&!' ( )*)$# +!$!"!-! $#&!' ( )*)$ # "!!-!$# +!$ $%" "!.$-!-# $#&!' ( )*)$# +!$ &' (!,)!)!$#&!' ( )*)$# +!$ )* * +!%!/)*!))*#))$," (!- $0 ) - $ -.'! & $# (+!' ( $# +!$0

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

2-1 vej fra Skibinge til Mern. Muligheder og konsekvenser af ny vejudformning

2-1 vej fra Skibinge til Mern. Muligheder og konsekvenser af ny vejudformning 2-1 vej fra Skibinge til Mern Muligheder og konsekvenser af ny vejudformning 2015 Udarbejdet af: Iben Vinsteen/Stefan Larsen Kontrolleret af: Lene Hansen Godkendt af: Bjarke Rasmussen Dato: 09.03.2015

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Vejledning om servicevejvisning i Vordingborg Kommune. December 2014

Vejledning om servicevejvisning i Vordingborg Kommune. December 2014 Vejledning om servicevejvisning i Vordingborg Kommune December 2014 Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Overordnede principper... 3 3. Almindelig servicevejvisning... 4 4. Særlig servicevejvisning...

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej 1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej F1 - Nye enkeltrettede stier / cykelbaner (evt. fællesstier/ delte stier) Fortov på begge sider af Rådhusvej øst for Præstøvej

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter

Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter Outdoorstrategi. Handleplan 2. Ruter Handleplan for indsatsområdet Styrke det rekreative rutenet, så vejen til destinationen bliver sikker og gerne en del af oplevelsen Handleplan (2-årig, 2017-2018).

Læs mere

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI Til Allerød Kommune Dokumenttype Notat Dato August, 2012 SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI Revision Dato 2012-08-16 Udarbejdet af Jan Villumsen Kontrolleret af cw Godkendt af Beskrivelse

Læs mere

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn Indledning I forbindelse med kommunalreformen vil de nye storkommuner have et behov for at udarbejde en klassificering af deres vejnet

Læs mere

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Notat om belægningstyper på Fodsporet Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne

Læs mere

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune.

IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE. Projektnummer 3631400077. Vejprojekt Interne veje. Rødovre Kommune. IRMABYEN: REDEGØRELSE VEJPROJEKT INTERNE VEJE Projekt IrmaByen Projektnummer 3631400077 Emne Til Fra Vejprojekt Interne veje Rødovre Kommune Rikke Høy Eskedal Udgivet 06-01-2016 Revideret 09-02-2016 I

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDS TILTAG

TRAFIKSIKKERHEDS TILTAG TRAFIKSIKKERHEDS TILTAG DYBENSKÆRVEJ M.V., HVIDOVRE INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1.0 Bestiller og udførende 1 1.1 Hvem har bestilt opgaven 1 1.2 Hvem har udført opgaven 2 1.3 Anbefalinger 2 2.0 Grundlag

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A:

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Notat Til: Kopi til: Fra: Vej og Trafik Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Der etableres en separat kørevej for bådtransporter, samt ny Næsvej med dobbeltrettet cykelsti og fortov/havnepromenade med

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Vejledning til lave ture på HistoriskAtlas.dks borgerlag

Vejledning til lave ture på HistoriskAtlas.dks borgerlag Vejledning til lave ture på HistoriskAtlas.dks borgerlag HistoriskAtlas.dk er et digitalt atlas med stedbaseret formidling af den lokale og nationale historie i tekst, lyd og billeder. Fortællingerne kan

Læs mere

Bornholms Cykelveje. Juni 2011

Bornholms Cykelveje. Juni 2011 Bornholms Cykelveje Juni 2011 Bornholms Regionskommune udvikler cykelveje til en regional økonomisk motor med støtte fra Transportministeriets cykelpulje Forord Cykelvej igennem nyt boligområde på Nexø

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

Vejledning om regler for skilte i Varde Kommune

Vejledning om regler for skilte i Varde Kommune Vejledning om regler for skilte i Varde Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Pas på landskabet... 3 Flowdiagram...3 Bestemmelser efter naturbeskyttelsesloven... 4 Hvordan må skiltet se ud, og hvor

Læs mere

STRATEGI - renhold. Strategi for renhold bygger på følgende fire komponenter:

STRATEGI - renhold. Strategi for renhold bygger på følgende fire komponenter: STRATEGI - renhold Strategi for renhold bygger på følgende fire komponenter: Vejkategori (Motorvej, motortrafikvej og Hovedlandevej) Årsdøgntrafik ( A, B, C og D) Lokalitet (By/Land/Ramper) er (, R02 osv...)

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34 Vejadgang via Åsen til del af udstykningen 2015 Fotos er fra Google, Forslag til Lokalplan LK 34 for Hyllegården, Lejre.dk eller taget af MOE A/S. Udarbejdet af:

Læs mere

Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016

Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016 Tegninger for afmærkning af vejarbejder MOE standardtegninger September 2016 Fællessti Restbredde: N 46 Markeringslygter pr. 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Arbejdsområde Spærret

Læs mere

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015.

NOTAT. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. NOTAT Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Godkendte projekter ved anlægspuljen for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. Indtil nu er der disponeret kr. 3.265.000 af

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere