Evaluering af læreplan for de 3-5 årige I Børnehuset Ta fat

Transkript

1 Denne læreplan har levet et ret omskifteligt liv. Den blev udarbejdet i en periode, hvor vi i huset gennemgik en omstrukturering og igennem en længere periode var præget af sygemelding, og derfor blev den lavet af stuepersonalet med støtte fra pædagogisk konsulent Sanna Lassen. Vi var ikke selv helt tilfredse med resultatet, men det var det, vi i den periode kunne præstere, under de arbejdsbetingelser vi havde. Hvad der menes med dette vil blive mere klart under det punkt i hvert tema, der hedder justeringer. Her vil Evy komme med konkrete bud på, hvad der med fordel kan ændres, så læreplanen fremadrettet kommer til i højere grad at afspejle den praksis vi udfører, og også kan blive grundlaget for den udvikling vi ønsker. Siden vi udarbejdede læreplanen, har hele huset gennemgået store ændringer. Daværende souschef valgte at træde ud af ledelsen og i stedet sagde daværende sprogfidus Evy ja til stillingen som souschef. Det bliver startskuddet til en større omrokering af personalet, og de mennesker som oprindeligt udarbejdede og også havde ejerskab for læreplanen blev flyttet til andre stuer, med andre læreplaner. Sprogfidusen blev lidt senere nedlagt, hvilket også betyder, at der ikke som planlagt kan udarbejdes en egentlig evaluering på den læreplan, der dengang blev lavet for sprogområdet. Børnene er også blevet rokeret rundt. Vi valgte at arbejde aldersopdelt om formiddagen, og derfor blev børnene opdelt på stuer efter alder. Vi valgte også i denne periode at tematisere os og blive Idræt, sprog og natur institution. Lidt populært kan man godt sige, at det der er tilbage af Gefionsgården, som den så ud for to år siden, er personalet, menneskesynet og dermed ånden i huset, vores gode humør og arbejdsglæde, resten er ændret og efterfølgende også i konstant bevægelse. I stedet for at være selvejende er vi nu blevet en privat institution, og har også fået en vuggestueafdeling, ja selv navnet er lavet om, så vi nu hedder Børnehuset Ta fat Det har været en lidt hård omgang for personalet. Som mennesket generelt er skruet sammen, så søger personalet også efter, og har også i en hvis udstrækning brug for genkendelighed og faste rutiner i deres dagligdag, for at få overblik og tryghed. Det har der ikke været så meget af i de sidste to år, men på trods af det har personalet rykket sig kolossalt i positiv retning på mange områder. Vi er begyndt at arbejde med inklusion, og for relativt kort tid siden også målrettet med iagttagelse, hvilket betyder, at vi er nødt til at se på praksis på en helt ny måde, der er gennemgribende og stiller helt nye krav til vores måde at arbejde og samarbejde på. Det vi i den forbindelse har opdaget er, at i stedet for det gammelkendte overblik og tryghed, så har vi i fællesskab højnet fagligheden, og har i langt højere grad fået en tro på, og en bevidsthed om, at vi hver i sær dagligt kan gøre en forskel for børn. Vi har set børn, der har rykket sig rigtig meget, som en direkte effekt af vores arbejde, og det giver arbejdsglæde og overskud til mere. Vi har i perioden forsøgt os frem med arbejdet med læreplanerne, og har afprøvet nogle forskellige måder at strukturere det på. Vi havde Dan Pedersen, der studerede ledelse ude og lave en interviewundersøgelse af, hvad personalet mener og tænker om arbejdet med læreplaner. Resultatet var i store træk, at de opfattede arbejdet med læreplanerne, som en stor ekstra opgave, set i forhold til det vi fik ud af det, og som en opgave, der kunne virke stressende. Umiddelbart efter Dans konklusion forsøgte vi at reducere arbejdsmængden, ved at hver enkelt ansat fik ansvaret for ét læreplanstema, i troen på at det ville give ro og overskud til pædagogisk udvikling. Ved midtvejsevalueringen af læreplanen, viste det sig ikke at være den bedste måde at arbejde på, fordi det gik 1

2 ud over fællesskabsfølelsen, og den fælles refleksion og kollegiale sparring, der er livgivende for udvikling. Vi vendte herefter tilbage til, et fælles ansvar for alle temaer, men med aftaler om, hvem der var ansvarlig for at indsamle dokumentation for de enkelte temaer. Det vi så kan konstatere her ved slutevalueringen af læreplanen, er at to år er lang tid at huske tilbage, når udviklingen er så stor, og går så stærkt. Hvilket betyder at vi fremover i stedet for at forsøge, at reducere arbejdsmængden, i stedet vil forsøge at ændre på, dét vi får ud af arbejdet med læreplanerne. Det vil vi gøre ved at lade læreplanerne fylde langt mere i dagligdagen, så de får den tid og respekt, som de fortjener som arbejdsredskab i udviklingen af pædagogikken. Det betyder helt konkret, at vi fremover vil strukturere vores hverdag omkring ét læreplanstema af gangen, så hele huset i en periode arbejder målrettet med samme tema. Temaet kommer til at fylde mere på stuemøderne, så hver stue hver måned får et møde der udelukkende handler om læreplaner. Evy udarbejder en plan for, hvad vi skal nå fra gang til gang, og hvad der skal medbringes til hvilke møder. Når temaet/perioden afsluttes indsamles iagttagelser og andet relevant materiale og temaet slutevalueres med det samme. Det håber vi kan medvirke til, at læreplanerne bliver mere levende, mere spændende og nærværende at arbejde med, og på den måde også et bedre grundlag for at udvikle pædagogikken løbende. Hvilket også formodes at betyde at personalet vil få følelsen af at det kan betale sig at lave det store stykke arbejde som læreplanerne udgør, fordi det giver udvikling, og en følelse af at lykkes, så det betyder succesoplevelser i stedet for fornemmelsen af stress. 2

3 Evaluering læreplaner Solstrålen/Mariehøns Udarbejdet marts Temaerne: Sociale kompetencer, Krop og bevægelse og Kulturelle udtryksformer og værdier. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern evaluering. Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi har på arbejdet med kunstneriske udtryksformer, både med collager og malerier. Vi har lavet fællesbilleder med den lille gruppe. (3 4 år)ud fra den tanke at forskellighed er en positiv ting. Det er eksempelvis lige så fint at tegne en prinsesse som et hus, fordi der i kunst ikke er noget, der er rigtig eller forkert. Vi har også lavet legepladsnisser som er nisser i forskellige størrelser og med forskellige hudfarver lavet af birke stykker. Vi lavede også huse til nisserne af Pileflet. Vi har lavet fantasifigurer, mennesker og dyr af en bred vifte af materialer. (Halm, grene, kastanjer, balloner og stof) Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Vi arbejder bevidst med de sårbare børn som vi definerer som fokusbørn, eksempelvis når de skal være i større grupper, acceptere vi at de i starten er i periferien og langsomt og gradvist arbejder sig ind i gruppen. Vi arbejder meget med inklusion i forhold til vores fokusbørn, og det gør vi på den måde, at vi med udgangspunkt i vores aktiviteter både inde og ude skaber forskellige fællesskaber i dagligdagen. Disse fællesskaber er det den voksnes opgave, at sætte op, så de tilgodeser børnenes nærmeste udviklingszone. Vi skaber eksempelvis muligheder for at de stille og tilbageholdende børn kommer til at fylde mere og at de mere udad reagerende børn kommer til at fylde mindre i en gruppe, og på den måde får begge grupper mulighed for at lære, netop det de har behov for her og nu. Vi har arbejdet målrettet med at få defineret alle vores fokusbørn positivt, og alle voksne i huset er bekendt med fokusbørnenes behov lige nu. Fokusbørnene bliver løbende drøftet på stuemøderne og på personalemøderne. I forhold til fokusbørnene, tilknytter vi i en periode en primær voksen. Vi er tydelige voksne, der sætter nogle tydelige grænser, og vi laver aftaler i resten af huset for at alle voksne i huset støtter op om den pædagogik og tilgang til barnet, som vi ser virker. V i guider barnet igennem konfliktsituationer, og skaber mulighed for forståelse i resten af børnegruppen. 3

4 Tegn: Så vi de tegn vi gerne ville se, og hvilke resultater har vi nået? Justering: Hvad skal vi have justeret til næste gang? Vi havde antaget at børnene ville kommentere hinandens tegninger negativt og ud fra rigtig og forkert. Det viste sig ikke at holde stik. Vi har arbejdet med billederne i gruppen af de helt små børn, og her findes problemet slet ikke i den udtrækning, som vi antog. Børnene accepterer hinandens måder at udtrykke sig på uden negative kommentarer. Vi oplevede generelt at børnene gik til opgaverne med stort engagement og omhu. De er meget stolte af deres værker, og vil gerne vil vise dem frem for søskende, forældre og hinanden. Her efterfølgende ser vi børn der i højere grad end tidligere efterspørger det at male, og på anden måde være kreativ. Vi har lært at vi skal være langt mere konkrete i de tiltag vi vælger at arbejde med vores i forbindelse de forskellige temaer i vores læreplaner. Vi har erfaret at vores arbejde med læreplanerne skal indgå mere bevidst i dagligdagen, så vi får lavet flere konkrete iagttagelser til at understøtte vores og børnenes læring. Vi har tidligere opfattet læreplanerne som en ekstra opgave i dagligdagen, og deres formål har været at beskrive den dagligdag der i forvejen eksisterede, og skulle derfor fylde så lidt som muligt i dagligdagen. Fremover vil vi i stedet bruge læreplanerne som en fast del af den udvikling af pædagogikken, som skal finde sted alligevel, og derfor må de også gerne fylde mere end tidligere, fordi de kan blive en måde at strukturere udviklingen på. Resultat : Hvilke resultater har vi opnået med vores tiltag: Udvikling og læring: Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Vi har lært at børnene elsker at udtrykke sig kreativt og derfor i fremtiden skal have langt flere muligheder for det. Vi har også lært, at når de voksne går i børnehøjde og deltager i aktiviteten, giver det både børn og voksne langt mere glæde og udvikling. Vi har oplevet, at vi ved at arbejde målrettet med at definere vore fokusbørn mere positivt og ved periodevist at udpege primærvoksne, når vi omkring langt flere børn, fordi der bliver flere ressourcer fritstillet til de øvrige børn, og dermed ændre hele gruppedynamikken sig. Overfor forældrene. Vi har løbende taget billeder af de forskellige tiltag som er blevet vist på skærmen ved indgangen, og flere af vore tiltag er beskrevet og underbygget med billeder på vores hjemmeside. Vi er også begyndt at lade forældrene se små opvisninger eller udstillinger til vores tilbagevendende forældrekaffe. Her får de et lille glimt af noget af det vi arbejder med i dagligdagen. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra forældrene på vore opvisninger og udstillinger. Det har været med til at styrke forældresamarbejdet, fordi vi på den måde inddrager dem i vores hverdag og får en bedre dialog med dem. Vi oplever nu en helt 4

5 fantastisk tilslutning til vores forældrekaffe arrangementer. Overfor forvaltningen: Vi medsender en enkelt praksisfortælling, som viser et forløb hvor vi lavede et kunstforløb med børnenes rummelighed og samarbejde som fokus. 5

6 Tema: Tiltag: Intern evaluering. Sociale kompetencer: Med udgangspunkt i billederne fra kufferten: Fri for mobberi, er vi i forbindelse med vore samlinger gået i dialog med børnene om konkrete problemstillinger i gruppen i forhold til deres indbyrdes venskaber, og har sat ord på børnenes følelser ud fra billederne. Vi har dagligt rådet børnene i konfliktsituationer ved hjælp af anerkendende pædagogik, og sat ord på følelser. Vi har også bevidst arbejdet med at fortælle børnene at de har venner i børnehaven som venter på dem, når de fx er kede af at blive afleveret, eller i løbet af dagen kommer til at savne mor. Vi har arbejdet meget med samarbejdet mellem børnene. Vi har lavet forskellige opvisninger for hinanden, hvor vi både har trænet det at kunne vente på tur, men også har prioriteret det højt at anerkende børnene for det, når de har gjort det godt overfor hinanden og har opført sig som en god ven. Vi har lavet børnemassage, hvor børnene masserer hinanden ud fra forskellige historier der passer til massagebevægelserne. Det har vi gjort ud fra den teori fra mobbekonceptet, at børn ikke mobber dem de lige har rørt ved. Vi har både ude og inde lavet forskellige lege, hvor børnene skulle hjælpe hinanden både to og to og i større grupper. Eksempelvis ballondans eller ud fra principperne fra fjern en stol har vi leget en leg med hula hop ringe, hvor der til sidst i legen skal samarbejdes og udvises kreativitet, for at ringen kan indeholde alle både børn og voksne. Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Vi arbejder bevidst med de sårbare børn som vi definerer som fokusbørn, eksempelvis når de skal være i større grupper, acceptere vi at de i starten er i periferien og langsomt og gradvist arbejder sig ind i gruppen. Vi arbejder meget med inklusion i forhold til vores fokusbørn, og det gør vi på den måde, at vi med udgangspunkt i vores aktiviteter både inde og ude skaber forskellige fællesskaber i dagligdagen. Disse fællesskaber er det den voksnes opgave, at sætte op, så de tilgodeser børnenes nærmeste udviklingszone. Vi skaber eksempelvis muligheder for at de stille og tilbageholdende børn kommer til at fylde mere og at de mere udad reagerende børn kommer til at fylde mindre i en gruppe, og på den måde får begge grupper mulighed for at lære, netop det de har behov for her og nu. Vi har arbejdet målrettet med at få defineret alle vores fokusbørn positivt, og alle voksne i huset er bekendt med fokusbørnenes behov 6

7 lige nu. Fokusbørnene bliver løbende drøftet på stuemøderne og på personalemøderne. I forhold til fokusbørnene, tilknytter vi i en periode en primær voksen. Vi er tydelige voksne, der sætter nogle tydelige grænser, og vi laver aftaler i resten af huset for at alle voksne i huset støtter op om den pædagogik og tilgang til barnet, som vi ser virker. V i guider barnet igennem konfliktsituationer, og skaber mulighed for forståelse i resten af børnegruppen. Tegn: Så vi de tegn vi gerne ville se, og hvilke resultater har vi nået? Vi ser børn der har rykket sig meget på det sociale område, de hjælper uopfordret hinanden i langt større udstrækning i dagligdagen end tidligere, i garderoben med tøjet (dog helst ikke med beskidte støvler) og på stuen med fx at nå en saks.(eksempel vedlagt som dokumentation) Vi ser flere børn der i højere grad kan sætte ord på egne og aflæse andre børns sindsstemninger; sur, glad, trist, bange, ked af det osv. Vi ser børn der byder ind med mere, når vi bruger samtaletavler. De børn som før ikke ville sige så meget, er nu begyndt at fortælle og sige mere i samlingerne, efter at bamse vennen er blevet en del af stuen. Vi ser børn der er blevet mere rummelige, og vi oplever generelt færre konflikter. Børnene kommer og fortæller/henter hjælp hos de voksne, når de selv har slået, er blevet slået og når de har set andre bliver slået. De udviser i højere grad bekymring og omsorg, for de børn der er kede af det / kommer til skade. Vi ser også børn som er blevet opmærksomme på, når der er noget galt i deres leg, og som nu kan hente hjælp hos de voksne, så legen kan fortsætte. Vi har lært at det er vigtigt at opdele børnene i mindre grupper i vore samlinger, fordi det giver større tryghed og motivation for det enkelte barn, til at udfolde sig. Justering: Hvad skal vi have justeret til næste gang? Vi har erfaret at børnene ved samtale tavlerne og dialog med bamse vennerne, har fået mere ud af det, når vi lavede mindre grupper. Dette giver større mulighed for dialog mellem børnene omkring tavlerne. Det samme gælder dialogen med bamse vennen. I disse små grupper, har vi iagttaget at stille børn byder mere ind, de er mere åbne og bidrager med relevante og selv oplevede ting. Vi har generel arbejdet med at stille åbne spørgsmål, for at børnene får mulighed for at sætte flere ord på det, der sker samt deres følelser. 7

8 Vi har erfaret at kufferten er et glimrende værktøj til at skabe bevidsthed i børnegruppen, om at behandle hinanden godt, og giver børnene mulighed for at blive gode til at aflæse andre børn, men vi er også blevet bevidste om at lave en hel læreplan hvor hovedvægten lægger på denne kuffert ikke er givende. Kufferten kan rigtig mange ting, men den kan ikke beskrive en kompleks hverdag, med alle de tiltag, den kalder på, i forhold til at skulle udvikle børnene på alle udviklingsområder. Vi har derfor lært, at vi skal være langt mere konkrete i de tiltag vi vælger at arbejde med vores i forbindelse de forskellige temaer i vores læreplaner. Vi kan se, at vi har lavet langt flere tiltag og også har arbejdet med tiltag, der er langt mere givende for børnenes sociale kompetencer, end udelukkende at fokusere på at arbejde med mobbekufferten og bamse venner, og på den måde afspejler vores læreplan ikke det stykke arbejde, vi rent faktisk har leveret og heller den udvikling vi har set hos børnene. Vi har erfaret at vores arbejde med læreplanerne skal indgå mere bevidst i dagligdagen, det er meget givende systematisk at lave iagttagelser til at understøtte vores og børnenes læring. Det vil vi arbejde meget mere med fremover. Udvikling og læring: Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Vi har oplevet, at vi ved at definere de udad reagerende børn mere positivt og ved periodevist at udpege primærvoksne, hjælper vi langt flere børn, fordi der bliver flere ressourcer fritstillet til de stille børn, og dermed ændre hele gruppedynamikken sig. Overfor forældrene: Vi har løbende taget billeder af de forskellige tiltag som er blevet vist på skærmen ved indgangen, og flere af vore tiltag er beskrevet og underbygget med billeder på vores hjemmeside. Vi er også begyndt at lade forældrene se små opvisninger eller udstillinger til vores tilbagevendende forældrekaffe. Her får de et lille glimt af noget af det vi arbejder med i dagligdagen. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra forældrene på vore opvisninger og udstillinger. Det har været med til at styrke forældresamarbejdet, fordi vi på den måde inddrager dem i vores hverdag og får en bedre dialog med dem. Vi oplever nu en helt fantastisk tilslutning til vores forældrekaffe arrangementer. Til forvaltningen: Vi medsender en beskrivelse af hvordan vi har grebet arbejdet med Fri for mobberi kufferten og bamse vennerne an. Beskrivelsen er tænkt som dokumentation for vores arbejde, refleksioner i processen og måden det er forløbet på. 8

9 Intern evaluering. Tema: Barnets alsidige personlige udvikling: Vi har lavet en bred vifte af tiltag ud over det tiltag, der er påført læreplanen, og her vil vi beskrive ét tiltag, vi har udført i fællesskab i hele huset. Vi vil beskrive dette tiltag lidt mere detaljeret, i stedet for igen at evaluere på mobbekufferten og bamse vennerne. Det har vi valgt fordi det giver et godt billede af, hvordan vi arbejder med inklusion og også styrker børnenes personlige udvikling. Vi har arbejdet med drama, og har taget udgangspunkt i eventyret om de tre bukke bruse. Tiltaget skulle ende ud i en lille opvisning til forældrekaffe. Indledningsvist læste vi historien op som dialogisk oplæsning for børnene i mindre grupper nogle gange, og herefter legede vi historien og benyttede vores scene og en lille træbro til formålet. Det var vigtigt for os at modellere aktiviteterne, så alle børn i et eller anden omfang kunne føle sig, som en aktiv deltager i og bidrager til fællesskabet. Børnene lov til selv at lege eventyret på forskellig vis, og fik selv lov til at vælge hvilke roller de ville have, så de selv kunne stå for en leg, hvis de havde lyst, den voksen holdt sig i baggrunden og var mere eller mindre på alt efter behov. Nogle børn valgte at lege eventyret som et teaterstykke og andre som et dukketeater. Vi lod være med at presse børnene til at deltage, de børn der havde brug for det fik lov til at kigge med fra sidelinjen. De voksne var bevidste om jævnligt at invitere dem til at deltage, uden at presse dem. Det viste sig, at alle børn i løbet af 2 og 4 gange på et tidspunkt fik lyst til at deltage. Vores opvisning blev en stor succes både for børn og stolte forældre. For os som personale var det stort at se, børn der normalt ikke stiller sig i forreste række pludselig træde i karakter og med høj, klar og tydelig stemme turde spille teater foran så mange mennesker. Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Vi arbejder bevidst med de sårbare børn som vi definerer som fokusbørn, eksempelvis når de skal være i større grupper, acceptere vi at de i starten er i periferien og langsomt og gradvist arbejder sig ind i gruppen. Vi arbejder meget med inklusion i forhold til vores fokusbørn, og det gør vi på den måde, at vi med udgangspunkt i vores aktiviteter både inde og ude skaber forskellige fællesskaber i dagligdagen. Disse fællesskaber er det den voksnes opgave, at sætte op, så de tilgodeser 9

10 børnenes nærmeste udviklingszone. Vi skaber eksempelvis muligheder for at de stille og tilbageholdende børn kommer til at fylde mere og at de mere udad reagerende børn kommer til at fylde mindre i en gruppe, og på den måde får begge grupper mulighed for at lære, netop det de har behov for her og nu. Vi har arbejdet målrettet med at få defineret alle vores fokusbørn positivt, og alle voksne i huset er bekendt med fokusbørnenes behov lige nu. Fokusbørnene bliver løbende drøftet på stuemøderne og på personalemøderne. I forhold til fokusbørnene, tilknytter vi i en periode en primær voksen. Vi er tydelige voksne, der sætter nogle tydelige grænser, og vi laver aftaler i resten af huset for at alle voksne i huset støtter op om den pædagogik og tilgang til barnet, som vi ser virker. V i guider barnet igennem konfliktsituationer, og skaber mulighed for forståelse i resten af børnegruppen. Tegn: Så vi de tegn vi gerne ville se, og hvilke resultater har vi nået? Børnene har fået mere fokus på at læse, og opfordre os ofte til at læse historier for dem. Børnene er blevet mere fortrolige med at være i centrum, og den nyvundne selvtillid skinner igennem i mange situationer og på andre områder. De magter nu i større omfang generelt at markere egne grænser og sige til og fra. Justering: Hvad skal vi have justeret til næste gang? Vi har lært, at vi skal være langt mere konkrete i de tiltag vi vælger at arbejde med vores i forbindelse de forskellige temaer i vores læreplaner. Vi kan nu få øje på, at vi har lavet langt flere tiltag og også har arbejdet med tiltag der er langt mere givende for børnenes alsidige kompetencer, end udelukkende at fokusere på at arbejde med mobbekufferten og bamse venner, og på den måde afspejler vores læreplan ikke det stykke arbejde, vi rent faktisk har leveret og heller den udvikling vi har set hos børnene. Vi har erfaret at vores arbejde med læreplanerne skal indgå mere bevidst i dagligdagen, det er meget givende systematisk at lave iagttagelser til at understøtte vores og børnenes læring. Det vil vi arbejde meget mere med fremover. Udvikling og læring: Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Vi har oplevet, at vi ved at arbejde inkluderende og ved at definere vore fokusbørn mere positivt og i perioder at udpege primærvoksne, hjælper vi langt flere børn til en positiv udvikling, fordi der bliver flere ressourcer fritstillet til de stille børn, og dermed ændre hele gruppedynamikken sig. I det her projekt har vi oplevet, at når det lykkes for os at få vores tiltag struktureret, så vores måde at tænke inkluderende fællesskaber 10

11 på går op i en højere enhed, som i tilfældet med bukke bruse tiltaget, så rammer vi ikke kun plet ved vores fokusbørn, men alle børn har stor glæde og store udviklingsmuligheder i det. Det beviser for os, at vi er på rette vej, og at det for os handler om, at løsne strukturen op og i større udstrækning tænke i mange forskellige fællesskaber på kryds og tværs af alder, køn og interesser, vore egne fastlåste forestillinger. Overfor forældrene. Vi har løbende taget billeder af de forskellige tiltag som er blevet vist på skærmen ved indgangen, og flere af vore tiltag er beskrevet og underbygget med billeder på vores hjemmeside. Vi er også begyndt at lade forældrene se små opvisninger eller udstillinger til vores tilbagevendende forældrekaffe. Her får de et lille glimt af noget af det vi arbejder med i dagligdagen. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra forældrene på vore opvisninger og udstillinger. Det har været med til at styrke forældresamarbejdet, fordi vi på den måde inddrager dem i vores hverdag og får en bedre dialog med dem. Vi oplever nu en helt fantastisk tilslutning til vores forældrekaffe arrangementer. Overfor Forvaltningen: Vi har vedlagt en praksisbeskrivelse som dokumentation for bukkebruse projektet. Beskrivelsen er langt mere detaljeret end beskrivelsen af tiltaget og indeholder flere refleksioner og er derfor både tænkt som dokumentation og som en uddybende beskrivelse af tiltaget. 11

12 Intern evaluering. Tema: Krop og bevægelse: Vi har lavet samarbejdsøvelser både på stuen og på legepladsen, og børnene har masseret hinanden to og to, ud fra forskellige lege og sange. På legepladsen har vi eksempelvist bundet et tov til to træer og børnene skulle hjælpe hinanden to og to, fordi den ene fik bind for øjnene. Vi bruger stadig billederne og plakaterne fra vask hænder kampagnen, som vi har implementeret i dagligdagen. Vi har brugt pacur banen og tarzan banen rigtig meget. Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Vi arbejder bevidst med de sårbare børn som vi definerer som fokusbørn, eksempelvis når de skal være i større grupper, acceptere vi at de i starten er i periferien og langsomt og gradvist arbejder sig ind i gruppen. Vi arbejder meget med inklusion i forhold til vores fokusbørn, og det gør vi på den måde, at vi med udgangspunkt i vores aktiviteter både inde og ude skaber forskellige fællesskaber i dagligdagen. Disse fællesskaber er det den voksnes opgave, at sætte op, så de tilgodeser børnenes nærmeste udviklingszone. Vi skaber eksempelvis muligheder for at de stille og tilbageholdende børn kommer til at fylde mere og at de mere udad reagerende børn kommer til at fylde mindre i en gruppe, og på den måde får begge grupper mulighed for at lære, netop det de har behov for her og nu. Vi har arbejdet målrettet med at få defineret alle vores fokusbørn positivt, og alle voksne i huset er bekendt med fokusbørnenes behov lige nu. Fokusbørnene bliver løbende drøftet på stuemøderne og på personalemøderne. I forhold til fokusbørnene, tilknytter vi i en periode en primær voksen. Vi er tydelige voksne, der sætter nogle tydelige grænser, og vi laver aftaler i resten af huset for at alle voksne i huset støtter op om den pædagogik og tilgang til barnet, som vi ser virker. V i guider barnet igennem konfliktsituationer, og skaber mulighed for forståelse i resten af børnegruppen. Tegn: Så vi de tegn vi gerne ville se, og hvilke resultater har vi nået? Vi ser konkret børn, der i begyndelsen syntes, det var grænseoverskridende at blive masseret af andre børn, som efterhånden accepterede det, og også gav udtryk for, at det var rart. Vi ser børn der i større udstrækning kan tåle berøring i andre situationer. Vi ser børn der udviser glæde ved og selv søger de udfordringer som 12

13 parcur banen og tarzan banen giver. Børnene går til opgaven engagement og udholdenhed. Det er meget individuelt, hvor meget børnene har fået ud af vores tiltag med håndvask. Nogle børn har forstået, at der kan komme bakterier på fingrene, som skal vaskes af inden man fx spiser, men andre ser fuldstændig uforstående ud overfor kravet om, at de skal vaske fingre efter toiletbesøg, selv om at de også vaskede fingre inden toiletbesøget. Justering: Hvad skal vi have justeret til næste gang? Udvikling og læring: Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Temaet krop og bevægelse er et godt eksempel på, at hvis vi formår at lave vore tiltag i læreplanen mere beskrivende, mindre generelle og mere konkrete, ville det give læreplanen langt mere liv, fordi vi bedre bliver i stand til iagttage, hvis vi mere præcist ved, hvad vi skal iagttage på i børnegruppen, i forbindelse med at vi udfører vore tiltag. Vi skal have løftet arbejdet med iagttagelse, så det bliver nemmere for os at beskrive situationer, der også afspejler den hverdag med glade øjne og succesoplevelser, vi oplever hver eneste dag. Børnenes succesoplevelser, er jo også de voksnes succesoplevelser, og succesoplevelser har vi hver eneste dag, vi skal bare blive bedre til at beskrive dem skriftligt. Vi har oplevet, at vi ved at definere de udre agerende børn mere positivt og ved periodevist udpeger primærvoksne, hjælper vi langt flere børn, fordi der bliver flere ressourcer fritstillet til de stille børn, og dermed ændre hele gruppedynamikken sig. Overfor forældrene. Vi har løbende taget billeder af de forskellige tiltag som er blevet vist på skærmen ved indgangen, og flere af vore tiltag er beskrevet og underbygget med billeder på vores hjemmeside. Vi er også begyndt at lade forældrene se små opvisninger eller udstillinger til vores tilbagevendende forældrekaffe. Her får de et lille glimt af noget af det vi arbejder med i dagligdagen. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra forældrene på vore opvisninger og udstillinger. Det har været med til at styrke forældresamarbejdet, fordi vi på den måde inddrager dem i vores hverdag og får en bedre dialog med dem. Vi oplever nu en helt fantastisk tilslutning til vores forældrekaffe arrangementer. Vi har medsendt to praksisbeskrivelser som både beskriver vores arbejde med fysisk aktivitet, samarbejdsøvelser, og børnenes læring i processerne. 13

14 Intern evaluering. Tema: Sprog: Vi har arbejdet med rim og remser, fordi det giver børnene mulighed for at høre det danske sprog tydeligt udtalt, det styrker den sproglige bevidsthed og så er det en sjov måde at lege med sproget på. I en periode på ca. 4 uger har vi arbejdet med samtaletavler som vi har brugt som udgangspunkt for dialoger, fordi det giver børnene noget konkret at tale om. Tavlerne giver gode muligheder for at tale om børnenes følelser, og giver mulighed for at styrke børnenes evner til at kunne aflæse hinanden. I starten af denne periode bugte vi bamse vennen i samlinger, hvor vi har talt om det at være venner, men hurtig blev samtaletavlerne inddraget sammen med bamse vennen, fordi vi erfaret at også de stille børn begyndte at tale mere ud fra samtale tavlerne. Efter ca. 3 mdr. tog vi tiltaget op i samling igen, her erfarede vi hurtig at børnene stadig kunne huske og fortælle hvad vi havde talt om sidst emnet var oppe. Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. I forhold til sproget og at inkludere vore børn med sproglige udfordringer i gruppen, har vi to gange om ugen lavet sprogprojekt. Her er børnene opdelt efter sproglig alder, så vi kan målrette sprogstimuleringen. Vi støtter den verbale kontakt med billeder og konkreter, der hvor det er relevant. Eksempelvis laver vi fredagssang, hvor vi understøtter sangene med billede materiale, så når børnene synger om en lille krabbe, så er der også et billede på projektoren af en krabbe. Vi laver sproghandleplaner på børn med sproglige udfordringer og laver løbende evalueringer af, hvor børnene er kommet til i deres sproglige udvikling, og som giver os et billede af, hvad vi skal sætte ind med efterfølgende. Tegn: Så vi de tegn vi gerne ville se, og hvilke resultater har vi nået? Sprog: Vi har erfaret at vores børn går og synger og siger rim og remser i hverdagen. Vi hørere at de stille børn er blevet mere åbne og går i dialog med både børn og voksne. Vi ser børn der i større udstrækning kan aflæse hinandens følelser og end da selv begynder at løse konflikter. Ordforråd er en svær størrelse at vurderer, men vi ser børn der mere flydende byder ind i samtaler med både børn og voksne, og her ud fra vurderer vi at ordforrådet er blevet styrket. 14

15 Justering: Hvad skal vi have justeret til næste gang? Åben spørge teknik. Vi har registreret at børnene selv er begyndt at spørge hinanden, hvorfor og hvordan, tingene er sket i konflikt. De er blevet / bliver guidet af de voksne i at analysere konflikter. På sprogområdet er vi igen blevet bevidst om at vores læreplan, langt fra lever op til den hverdag vi leverer for vore børn. Vores sprogprojekt er eksempelvis slet ikke nævnt i læreplanen, og det er generelt svært at få øje på alle de glimrende tiltag personalet dagligt udfører. Det skal vi have rettet op på i den nye læreplan. Udvikling og læring: Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? Vi har erfaret at mobbekufferten er så godt et tiltag, at kufferten vil blive en fast del af vores praksis, fordi den giver børnene meget, det er dog tvivlsomt, om vi vil vælge at bruge den igen som en del af et sprogprojekt, fordi sprogprojekterne rummer mulighed for så meget mere. Overfor forældrene. Vi har løbende taget billeder af de forskellige tiltag som er blevet vist på skærmen ved indgangen, og flere af vore tiltag er beskrevet og underbygget med billeder på vores hjemmeside. Vi er også begyndt at lade forældrene se små opvisninger eller udstillinger til vores tilbagevendende forældrekaffe. Her får de et lille glimt af noget af det vi arbejder med i dagligdagen. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra forældrene på vore opvisninger og udstillinger. Det har været med til at styrke forældresamarbejdet, fordi vi på den måde inddrager dem i vores hverdag og får en bedre dialog med dem. Vi oplever nu en helt fantastisk tilslutning til vores forældrekaffe arrangementer. 15

16 Intern evaluering. Tema: Natur og naturfænomener: Vi har arbejdet med at lave to forskellige skraldeprojekter, hvor vi har indsamlet affald rundt om institutionen. Dette affald lavede vi skulpturer ud af, og det ene af skraldeprojekterne blev udstillet på rådhuset og det andet blev udstillet ved en forældrekaffe. I forbindelse med skraldeprojektet gik vi i dialog med børnene omkring hvad for en type affald man kan kompostere og hvilken type man skal smide i skraldespanden. Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Vi sorterede organisk affald fra på stuen og benyttede vores kompostbeholder, så det blev meget tydeligt for børnene hvad der kan blive til jord og hvad der ikke kan. Vi arbejder bevidst med de sårbare børn, eksempelvis når de skal være i større grupper, acceptere vi at de i starten er i periferien og langsomt og gradvist arbejder sig ind i gruppen. Vi arbejder med inklusion, på den måde, at vi tager udgangs punkt i forskellige fællesskaber i dagligdagen, og i disse fællesskaber skaber vi muligheder for at de stille børn kommer til at fylde mere og at de mere udad reagerende børn kommer til at fylde mindre. I forhold til børn med særlige behov, tilknytter vi i en periode en fast primærvoksen. Vi er tydelige voksne, der sætter nogle tydelige grænser, 0g vi laver aftaler i resten af huset for at alle støtter op om de tiltag, vi ser virker. V i guider barnet igennem konfliktsituationer, og skaber mulighed for forståelse i resten af gruppen. Tegn: Så vi de tegn vi gerne ville se, og hvilke resultater har vi nået? Justering: Hvad skal vi have justeret til næste gang? Natur og naturfænomener: Vi har set børn der i den periode hvor vi var i gang med projektet, har fået en større bevidsthed omkring, hvad man må smide i naturen, fordi det nedbrydes naturligt, og om at man skal smide skrald i skraldespanden, for at være god ved naturen. Børnene snakkede meget indbyrdes og med deres forældre om alle de ting der bliver smidt i naturen, og om at det ikke er godt for naturen. Vi har erfaret at vores arbejde med læreplanerne skal indgå mere bevidst i dagligdagen, så vi får lavet flere konkrete observationer til at understøtte vores og børnenes læring. Vi har også lært at vi skal være langt mere konkrete i arbejdet med vores læreplaner. Resultat : Hvilke resultater har vi opnået Natur: Vi har lært at vi i fremtiden skal være langt mere konkrete i 16

17 med vores tiltag: Udvikling og læring: Da vi var bedst på hvilken måde gjorde vi det så? beskrivelsen af vores tiltag. Vi har erfaret at effekten af vores skraldeprojekt er så god, at det vil blive et årligt tilbagevendende tiltag. Overfor forældrene. Vi har løbende taget billeder af de forskellige tiltag som er blevet vist på skærmen ved indgangen, og flere af vore tiltag er beskrevet og underbygget med billeder på vores hjemmeside. Vi er også begyndt at lade forældrene se små opvisninger eller udstillinger til vores tilbagevendende forældrekaffe. Her får de et lille glimt af noget af det vi arbejder med i dagligdagen. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra forældrene på vore opvisninger og udstillinger. Det har været med til at styrke forældresamarbejdet, fordi vi på den måde inddrager dem i vores hverdag og får en bedre dialog med dem. Vi oplever nu en helt fantastisk tilslutning til vores forældrekaffe arrangementer. Vi har valgt at medsende en praksisbeskrivelse, der viser vores proces omkring skraldeskulpturen. 17

18 Bestyrelsesmedlemmernes underskrifter som godkendelse af evalueringen af læreplanen. Dato: Underskrift. 18